Introduktion til makroskopisk patologisk anatomi
|
|
- Aksel Mikkelsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Introduktion til makroskopisk patologisk anatomi OBDUKTIONSPROCEDURE Først sikker identifikation af vedkommende. Dette foretages ved sammenligning af journaldata med påhæftet tåseddel. Begynder med åbning af abdomen med udtagelse af tyndtarm/tyktarm. Herefter udtages de øvrige organer in toto (kaldes organblokken). Organblokken lægges med forsiden nedad og bagsiden med de store kar opad. Herefter fjernes milt og binyrer. Aorta og v. cava inf opklippes og aorta løsnes fra neden og opefter og isoleres samhørende med lung/hjerte præp. Nyrer løsnes og trækkes ned og isoleres sammen med ureteres og blære. Oesophagus opklippes bagfra og løsnes cranielt fra. Diaphragma gennemklippes (inkl v cava inf) og lever/ventrikel sammen med oesophagus isoleres fra lunge/hjertepræp. Hjertet isoleres fra lunge ved opklipning af pericardiet og overklipning af aorta/truncus pulmonalis, herefter overklipning af vv pulmonales. Følgende præparater foreligger: - Hjerte - Lunger (tunge, larynx, halsorganer, bronchier, lunge, pleura, mediastinum pericardiet, aorta + halsarterier (aorta kan fraklippes og blive præsenteret som et præparat), truncus pulmonalis, vena cava sup). - Lever (oesophagus, ventrikel, duodenum, pancreas, lever med galdeblære og fraførende galdegange og med v. cava inf bagtil opadtil). - Nyrer og fraførende urinveje, prostata, rectum (genit. int.) - Milt - Binyrer - (Testis) - (Hjerne udtages specielt og præsenteres ikke som frisk præp) - Side 1 af 6 -
2 Kort introduction og beskrivelse af de enkelte organer HJERTEPRÆPARAT Omfatter cor, epicardium, få cm af proximale afgang af aorta og starten af aa. pulm. Udtagelse af hjertet fra organblokken foregår ved et omvendt T-formet klip i pericardiet. Noter evt indhold af væske (>10ml er patologisk) og evt belægninger på pericardiet/epicardiet. Aorta og a.pulm overklippes via sinus transversus og hjertet frigøres ved overklipning af vv.pulm Vægt og størrelse er afgørende for korrekt diagnose -Generel hypertrofi = vægt overstiger en 1/200 af legemesvægten -Dilatation = vurderes ved udvendige mål over sulcus coronarius, normal 9 cm og fra sulcus coronarius til apex, nomal 9cm Vægtykkelse: Grænse 5 mm for højre ventrikel og 15 mm for venstre (hypertrophia et dilatatio cordis: er en hyppig diagnose i obduktionsfund) Beskrivelse Hjertet beskrives i blodstrømmens retning fra højre mod venstre. For orientering er det nemmest først at finde aorta med aortaklapper. Læg hånd fladt henover ve. ventrikel og vend hele præparatet 180 grader - Herved præsenteres hø. side med hø atrie, som man starter med at beskrive Hø. atrie Beskriv evt dilatation; foramen ovale; aurikel (evt parietal thrombe) Tricuspidalklap Mål cirkumferens; cirka 14 cm (tre fingre). Noter om der er belægninger. Hvis tilstede; om de er løse eller fastsiddende. Chorda tendineae skal være tynde og lange. Fortykkelse og skrumpning er udtryk for tidligere endocarditis Hø. ventrikel Noter vægtykkelse (måles vinkelret på overflade, vælg det mindste mål). Husk ved hypertrofi at checke evt a. pulm for ateromatøse plaques som udtryk for cor pulmonale (findes næsten altid samhørende) Ve. atrie Beskriv evt dilatation; aurikel (evt parietal thrombe, ses bl.a.ved atrieflimmer, f.eks. som følge af infarkt) Mitralklap Mål cirkumferens cirka 13 cm. Noter evt belægninger, noter følger efter endocarditis ved skrumpninger af chorda tendinae. Hos ældre ses ofte annulus mitralis undertiden forkalket, føles som en hård ring omkring klappen. Ved myocardieinfarkt undersøg også papillærmuskler Ve. ventrikel Noter vægtykkelse (normal under 15 mm). Noter endocardiet for fibrose eller mural thromber som følge af subendocardiel infarkt Patologen har lagt snit i ve. ventrikels væg henholdsvis i: 1. Forvæg (den trekantede muskelsnip forrest) 2. Septum 3. Bagvæg Husk af efterse alle tre snit for tilstedeværelse af infarkt Aortaklap Beskriv poseklapperne for evt belægninger. Noter om der er øget mellemrum mellem klapperne (ses bl. ved aortitis luetica). Betydelige aflejringer af kalk med ateromatøse plaque omkr. klap afstedkommer insufficiens (Mønckebergs klap sclerose). Coronararterie: Korrekt oplippet hjerte viser afgang af ve. arterie i venstre side og hø. arterie i den klap som sidder i midten. Beskriv lumenforhold, ateromatøse plaque med evt tilhørende mural thrombe evt. intimablødning. - Side 2 af 6 -
3 Epicardiet Normalt blank glat og spejlende. Beskriv evt belægninger; fibrin letafløseligt, fastsiddende ved ophelede forandringer (pericarditis: myocardieinfarkt/uræmi). Myocardieinfarkt (anæmisk infarkt) Recens ( optil ca. uge) Mik (4-6 timer efter intarktets start) leucocyter i muskulatur, ophævet tværstribning/kerneforandringer. Mak: først cirka efter 20 timer ses blegt område, tiltagende gulligt 2-3 dage hæmorrhagisk randzone, (forsvinder igen efter en uge cirka) Lokalisation: 1) subendocardielt, transmuralt (Formazan test: enzymatisk farvepåvisning af dehydrogenaser, der er forsvundet infarkt eller arvæv). Komplikat: insufficiens med senere dilation og hypertrofi, perforation med med hjertetamponade, rytmeforstyrrelser (atriflimmer ledende til aurikelthrombe) parietalthrombe, pericarditis fibrinosa/serosa, affektion af papillærmuskler, anuerysma, Subrecens (1-3 uger,) tiltagende grålig med røde striber (granulationsdannelse) Vetus (betyder gammelt) mere end 4 uger, tydelig hvidt område (opheling total først efter cirka 6 uger). LUNGEPRÆPARAT Omfatter halsorganer, tunge, larynx, gld thyreoidea, lymfeknuder på hals, bronchier, pleura, aorta, aa pulm, vv. pulm pericardiesæk. Begynd beskrivelse af tunge, larynx, osv. Gld thyreoidea ofte vanskelig at finde. Forsøg at lokalisere glandlen fra siden. Hyppigst fund er nodøs struma (uensartet knudet i konsistens). Noter evt impression på indside af trachea. Husk altid lymfeknuder på hals ikke mindst hvis der kan påvises tumorvæv i øvrige del af præparatet. Bronchietræ: vurder slimindhold/blod/ectasi (ses oftest i underlap) Tumor udgående fra bronchie, se især efter i overlapsbronchi Længdestribning=kronisk bronchitis, hvis tilstede gå efter om der yderligere findes følger f.eks. bronchiectasi, bronchopneumonia, pulmonal fibrose, kroniske staseforandringer. Ved cor pulmonale ses ateromatose i aa. pulm. Ved vurdering af lunger vil størrelsen ofte være vejledende for diagnosen. Store lunger -Stasis chronica pulm (meget hyppigt som følge af hjerte/lungesygdomme) Fast, brunrød med kun sparsom udtømning af væske på snitflade (lungens væskeindhold vurderes udfra den mængde væske som ses ved kompression af lungevævet) -Stasis akuta pulm ofte nærmest sort og våd på snitflade med mørkrød/sort væske (blod) -Ødema pulm, lys lunge drivende af let skummende væske på snitflade -Emfysema pulm vatagtig blød ingen væske Små lunger -Hyppigst atelectaser (skindlapslignende på overflader, kompressions- eller obstruktionstype) - Side 3 af 6 -
4 Pleura I regel findes kun pleura viscerale idet pleura parietale er efterladt fastsiddende på thorax indside. -Pleuritis: fra fine letafløselige fibrinbelægninger/serofibrinøs/til purulent som ved empyem. Ved morbus cordis incompensatus ses ofte øget væske i pleura med fibrinøse belægninger til følger. Ved svære betændelsesfølger er parietale blad sammen vokset med viscerale efterladende impression af ribben. Kar forhold Inspicer lunger forfra øverst : aorta med forgreninger, noter ateromatosegrad/karafgange/aneur. nedenunder: aa pulm, se efter embolier eller ved mistanke på cor pulmonale ateromatose nederst: vv pulm spredt med 4 indgange i pericardiet LEVERPRÆPARAT Omfatter oesophagus (ulcus, stenoser, tumor, varicer), ventrikel (friske ulcerationerer oftest sorte pga syrepåvirkning, kronisk ulcus, tumor). Duodenum (ulcus), galdegang fra opklipning i duodenum til galdeblære, pancreas og lever. Lever overfl. blank, glat og spejlende. Noter 1. Galdeblære 2. V cava inf (findes bagpå og opadtil) noter for evt. thromber eller tumorvækst, som kan hæmme blodafløb fra lever. 3) V. porta (sjældent klippet op) findes ved gennemklipning lige over galdeblære. Thromber kan ses ved cirrhose med portal hypertension Lever snitflade: ensartet brun levertegning, noter fokale forandringer. Konsistens sprød (brug evt. pincet) Stor lever -Kronisk stase (muskatnødtegning), fedtlever (butrandet), fibrosis hepatis evt. forstadie til tidl. stadie af cirrhose, ved tumorer såvel primære som sekundære. Lille lever -Cirrhoser, atrophia fusca hepatis (samme forandr. ses i hjerte og milt), lille mørkebrun lever uden påfaldendende forandr. -Akut gul atrofi (lever med formindsket vægt omrk 1000g og med rynket kapsel som udtryk for hurtigt tab af leverceller) MILT Beskrivelse: vægt omkr 150 g. overflade blank glat og spejlende. Noter belægninger; kan være fibrin (sprød), ophelet betændelsesforandringer i form af fibrøse strenge. Hyppig forandring er mælkehvide fladeformede uafløselige belægninger bestående af hyalint bindevæv = hyaloserositis (lienis) ses også eks. på diaphragma. Forveksl ikke med metastaser Typisk eksamensmilt g - Kronisk stasemilt : fast (brug pincetprøve, efterlader tydelig aftryk - Henflydende milt : (lien effluens) med henflydning af væv (pincetprøve ; kan ikke lave aftryk i miltvævet) - Akut miltstase : (overloadning af blod i milt) sort på snitfl., driver af blod - Side 4 af 6 -
5 - Miltinfarkt: (hyppigt) Ofte svære at få øje på p.g.a. bred hæmorrhagisk randsone. Overflade udfor infarkt hævet og belagt med fine fibrintråde. - Amyloidose milt : lysebrun fast og ser ud som fikseret i formalin. Større milte (over 500g) - Leukæmier af kronisk type/maligne lymfomer (hodgkin og non-hodgkin), myelofibrose, malaria NYREPRÆPARAT Omfatter nyrer, ureteres, blære, prostata/genit int, rectum Nyrer 12 x 6 x 3 cm, fedtkapsel, og tynd letafløselig bindevævskapsel (fine kar går mellem kapsel og cortex, ved sygdomme i nyre er kapslen ofte fastvokset). Overflade glat og blank. Evt. bevaret foetal lapdeling kan ses. Snit lagt gennem nyre indtil pelvis renis. Beskriv cortex og medulla og nyrepapiller samt pelvis Små nyrer Bilateral skrumpning: -Granulering af nyrevævet. Måles lettest ved vurdering af cortex tykkelse (normalt over 0.5 cm). -Eks: senil arteriosclerotisk -Benign nephrosclerose -Glomerulonephritis -Pylonephritis -Multiple infarkt ar -Kombinationer af ovenstående Ensidigt: Kan være medfødt, ellers ved arteriostenoser (Kig efter om man kan se stenosen) Ar på nyrer skyldes enten infarkter (plateauformet), ved pyelonephritis oftest V-formet at (liniær intrækning af barken). Store nyrer: eks: -Nephrotisk syndrom -Chock nyre (marven mørk/sort i modsætning til normal lys) -Diabetisk nephropathi Pelvis og Ureteres Beskrives med henblik på dilatation (hydronephrosis), sten, strikturer el. tumorer -Papilnekroser: Den normale papilstruktur mangler, og ofte er området præsenteret som et sort parti sv til nederste del af medulla (blod + syre = sort). Vesica urin: Noter slimhindeforhold, Ved dilatatio og muskelhyperplasi= trabekel blære se efter eventuelle divertikler (papillomer kan opstå i disse). Årsager til trabekelblære: -hyperplasi/eller carcinom af prostatae -hindret urinafløb i form af stricturer af urethra -hos kvinder i nogle tilfælde af prolapsus uteri -neurogen blæreparese (tværsnitslæsioner) Binyrer Trekantet og ofte beliggende i rigeligt fedtvæv. Vurdering er baseret på barktykkelse (1-3 mm). - Side 5 af 6 -
6 Ved hyperplasi ses barken generelt fortykket, undertiden med små nodulære elementer. Adenom ses som en enkelt (ofte mindre end 1 cm i diam) stor lysebrun blød tumor omgivet af normal binyrebark. Kan være funktionel eller nonfunktionel. Hyppigt fund er metastaser til binyrer, med hvidlige faste knudeformet tumorer (mamma/lunge) Marven ses ikke (autolysere hurtigt) Svære atrofi give Addison syndrom. Oftes skyldes sygdommen en lokal autoimmun reaktion, (tidligere var årsagen tuberkulose med nekrose af barken). Rectum undersøg for tumor (benigne: tubulært adenom og villøst adenom og carcinom) Genitalia int feminina Vagina, med inspektion af cervix. Ofte vertikalt snit igennem uterus. Vurder endometriemængde (øget ved hyperplasi/cancer). Se efte fibromyomer. Ovarier vurderes med henblik på simple cyster og andre tumorer. Ved tumor i præp husk at undersøge for metastaser til ovarie og i Fossa Douglassi. - Side 6 af 6 -
Anatomi, hjerte.lunger spørgsmål
Anatomi, hjerte.lunger spørgsmål Februar 2012 Trachea er et ca. 10 cm langt, stift, åbentstående rør, der strækker sig fra larynx til bifurkaturen. a. Beskriv kort lagene i tracheas væg. b. Beskriv kort
Læs mereStud.med. MP, AU 07. Lektion 21. Nyre, de øvre urinveje, binyrer. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 21 Side 1 af 7
Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 21 Side 1 af 7 Lektion 21 Nyre, de øvre urinveje, binyrer 1. På hvilket niveau ligger nyrerne? Ved liggende stilling: Ved stående stilling: T12-L2 (venstre nyre lidt
Læs mereLogbog: Hoveduddannelse, medicinsk ekspert
Logbog: Hoveduddannelse, medicinsk ekspert PRÆDIAGNOSTISKE FORUDSÆTNINGER SAMT KLINISKE KOMPETENCER 4.3.1 Indhente og vurdere kliniske og parakliniske data, som er nødvendige for endelig patoanatomisk
Læs mereHJERTET - Lektion 1. Henrik Løvschall Anatomisk afsnit, TA Århus Tandlægeskole. http://www-medlib.med.utah.edu/webpath/cvhtml/cv001.
HJERTET - Lektion 1 Henrik Løvschall Anatomisk afsnit, TA Århus Tandlægeskole Baseret på manuskript 282 / dias 083 http://www-medlib.med.utah.edu/webpath/cvhtml/cv001.html http://www.nucleusinc.com/anim
Læs mereStud.med. MP, AU 07. Lektion 20. Vena porta, pancreas og milt. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 20 Side 1 af 6
Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 20 Side 1 af 6 Lektion 20 Vena porta, pancreas og milt 1. Hvilke organer afgiver blod til v. portae? Mavetarmkanalen, pancreas, vesicae biliaris (galdeblæren) og milten.
Læs merewilms tumor Børnecancerfonden informerer
wilms tumor i wilms tumor 3 Sygdomstegn De fleste børn med Wilms tumor viser fra starten kun udvendige sygdomstegn i form af stor mave med synlig og/eller følelig svulst i højre eller venstre side. Svulsten
Læs mereHjertet og kredsløbet
Hjertet og kredsløbet Hjertet Kredsløbet er blodets strømning igennem blodkarrene. Gennemstrømningen holdes i gang af en pumpe hjertet. Kredsløbets opgaver: At føre stoffer til og fra cellerne At opretholde
Læs mereMR-SCANNING AF BUGHULEN
MR-SCANNING AF BUGHULEN Et godt og skarpt billede fra en MR-scanning er ofte en forudsætning for at stille den rigtige diagnose og bestemme den rette behandling. Når du skal have foretaget en MR-scanning,
Læs mereThorax II Michel Bach Hellfritzsch
Thorax II Michel Bach Hellfritzsch Aorta Aorta ses veldefineret lateralt, fordi der er luftfyldt lungevæv, såvel anteriort som posteriort for aorta, se CT billedet ovenfor. Er det den samme person der
Læs mereAbdomen 2. Michel Bach Hellfritzsch
Abdomen 2 Michel Bach Hellfritzsch 2 3 4 1 5 Intestinum crassum Caecum med appendix vermiformis Colon Rectum med canalis analis Taeniae coli Haustrae coli (Appendices epiploicae) Plicae semilunares coli
Læs mereThorax II Michel Bach Hellfritzsch
Thorax II Michel Bach Hellfritzsch Aorta Aorta ses veldefineret lateralt, fordi der er luftfyldt lungevæv, såvel anteriort som posteriort for aorta, se CT billedet ovenfor. Er det den samme person der
Læs mereMakroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 14 Side 1 af 5
Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 14 Side 1 af 5 Lektion 14 Hjertet 2 nerver, store kar m.m. 1. Gøre rede for hjertets impulsledningssystem Impulsen til hjerteslag udgår fra nodus sinuatrialis (pacemakeren).
Læs mereInstruks for registrering, væv Regionernes Bio- og GenomBank
Instruks for registrering, væv Regionernes Bio- og GenomBank Introduktion Følgende instruks beskriver arbejdsgangen i forbindelse med registrering af vævsprøver i Regionernes Bioog GenomBanks (RBGB) registreringsmodul.
Læs mereAnatomi. Skriftlig eksamen Evaluering Diagnostisk prøve III
ANATOMI Anatomi Skriftlig eksamen Evaluering Diagnostisk prøve III Anatomi eksamen & Om eksamen SKR EX Om eksamen MU EX Om eksamen - se på hjemmesiden SKR EX klik Om alm. skriftlig eksamen ALM SKR EX (MC)
Læs mereKredsløbet gennem hjertet. Hjertet. Hjerteklapper. Bindevævsstrukturer i hjertet
Hjertet Kredsløbet gennem hjertet 12x9x6 cm 300 g Højre atrie + ventrikel Venstre atrie + ventrikel Blodforsyning via coronarkarene Inn. af det autonome nervesystem Parasympaticus frekvensen Sympaticus
Læs mereTips og tricks i thoraxradiologi. Anna Kalhauge Rigshospitalet
Tips og tricks i thoraxradiologi Anna Kalhauge Rigshospitalet Hvordan fremkommer et thorax-billede Røntgenstrålerne passerer forskellige væv, strålerne svækkes i forskellig grad og billedet udgøres af
Læs mereHJERTET Henrik Løvschall Anatomisk afsnit, TA Århus Tandlægeskole
HJERTET Henrik Løvschall Anatomisk afsnit, TA Århus Tandlægeskole http://www-medlib.med.utah.edu/webpath/cvhtml/cv001.html 2 Organbeskrivelse funktion form vægt farve konsistens overfladen relation flader
Læs mereMakroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 19 Side 1 af 7. Lektion 19. Lever og galdeveje
Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 19 Side 1 af 7 1. Beskriv leverens forskellige dele. Lektion 19 Lever og galdeveje Leveren, Hepar vejer ca. 1,5 kg (ca. 2 % LV). Den er relativt større ved fødslen.
Læs mereCT og oversigt over abdomen. Lektion 2. CT af abdomen
CT og oversigt over abdomen. Lektion 2 CT af abdomen Systematisk gennemgang CT af abdomen ved akutte abdominale smerter CT scanningen består af 2-300 axiale billeder 2 Systematisk gennemgang CT af abdomen
Læs mereAbdomen 2. Michel Bach Hellfritzsch
Abdomen 2 Michel Bach Hellfritzsch 2 3 4 1 5 Intestinum crassum Caecum med appendix vermiformis Colon Rectum med canalis analis (Taeniae coli) Haustrae coli (Appendices epiploicae) Plicae semilunares coli
Læs mereStud.med. MP, AU 07. Lektion 12. Trachea, lunger og pleura. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 12 Side 1 af 6
Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 12 Side 1 af 6 Lektion 12 Trachea, lunger og pleura 1. På hvilket niveau ligger bifurcatio tracheae? Trachea deler sig i bronchi principalis dxt et sin i niveau med
Læs mereInstruks for registrering af vævsprøver Regionernes Bio- og GenomBank
Instruks for registrering af vævsprøver Regionernes Bio- og GenomBank Introduktion Følgende instruks beskriver arbejdsgangen i forbindelse med registrering af vævsprøver i Regionernes Bio- og GenomBanks
Læs mereDiagnostik og behandling af væskeansamling i pleura
Diagnostik og behandling af væskeansamling i pleura Niels-Chr. G. Hansen Lungemedicinsk afdeling J Odense Universitetshospital René Laennec 1781-1826 Opfandt stetoskopet i 1816 Røntgen af thorax - i to
Læs mereStud.med. MP, AU 07. Lektion 24. Kar og nerver på bageste bugvæg. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 24 Side 1 af 6
Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 24 Side 1 af 6 Lektion 24 Kar og nerver på bageste bugvæg 1. Hvilke strukturer får relation til aortas forflade? Vena cava inferior ligger opadtil anteriort (længer
Læs mereTesteksempel CT thorax
CT og oversigt over abdomen. Lektion 2 CT af abdomen ved akutte abdominale smerter CT af abdomen CT scanningen består af 2-300 axiale billeder 2 CT af abdomen ved akutte abdominale smerter Testeksempel
Læs mereStud.med. MP, AU 07. Lektion 13. Pleura og hjertet 1. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 13 Side 1 af 9. 12. Hvad forstår man ved pleura?
Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 13 Side 1 af 9 Lektion 13 Pleura og hjertet 1 12. Hvad forstår man ved pleura? Lungesækken er en lukkede sæk, bestående af 2 blade (indre og ydre) pleura visceralis
Læs mereKlinik Rtg af thorax
MR af mediastinum Afd. læge Edvard Marinovskij MR-Centret Centret, ÅUH, Skejby April 2010 Klinik Rtg af thorax Hvorfor vælger man MR? Supplerende undersøgelse til de øvrige billeddiagnostiske modaliteter
Læs mereDCCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER
Rekommandationer Alle kolorektalcancer resektater bør fotograferes Alle makroskopiske fund skal beskrives standardiseret Kvaliteten af resektionsplanerne skal vurderes i alle rectum- og colon cancerresektater
Læs mereStud.med. MP, AU 07. Lektion 22. Blæren, rectum, canalis analis. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 22 Side 1 af 6
Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 22 Side 1 af 6 Lektion 22 Blæren, rectum, canalis analis 1. Beskriv urinblærens forskellige dele. Apex fortil; afgiver lig. Umbilicale medianum mod umbilicus Fundus
Læs mereStudiespørgsmål til kredsløbsorganerne
Studiespørgsmål til kredsløbsorganerne 1. Beskriv hjertets placering i kroppen 2. Redegør for den histologiske opbygning af hjertevæggen 3. Beskriv hjertemuskulaturens mikroskopiske udseende (hjertemuskelcellernes
Læs mereUltralyd. Oversigt. Oversigt. Oversigt. Uro-radiologi 23-11-2013. Normal (UL)-anatomi teknik Nyrer Ureter Blære
Oversigt Uro-radiologi Ultralyd Normal (UL)-anatomi teknik Nyrer Ureter Blære Arne Hørlyck Billeddiagnostisk afdeling, Århus Universitetshospital, Skejby Oversigt Oversigt Patologi Nyrer Hydronefrose (-ureter)
Læs mereRøntgen af thorax. Morten Kindt. Se godt på billedet i 30 sekunder
Morten Kindt Overlæge Billeddiagnostisk afdeling 1 Se godt på billedet i 30 sekunder 58 årig mand. Mangeårig tobaksforbrug. Kronisk bronchitis. Daglig expectoration. Nu feber 38.2 Røntgen af thorax 4 Afstemning
Læs mereStudiespørgsmål til kredsløbsorganerne
Studiespørgsmål til kredsløbsorganerne 1. Nævn kredsløbets vigtigste opgaver 2. Beskriv hjertets placering i kroppen 3. Redegør for den histologiske opbygning af hjertevæggen 4. Beskriv hjertemuskulaturens
Læs mereKredsløbsorganer - Hjerte og blodkar
Kredsløbsorganer - Hjerte og blodkar 1. Anatomi og fysiologi - en opgavesamling. Kredsløbsorganer - Hjerte og blodkar Opgavesamlingen, der er lagt ud på internettet til fri afbenyttelse af sygeplejerskestuderende
Læs mereRegistrerede indlæggelsesdato i LPR for den kontakt hvor den registrerede operation er tilknyttet.
Kirurgi: Ad 1: Ad 2: Ad 3: Ad 4: Ad 5: Dato for modtaget henvisning i kirurgisk afdeling. Registrerede indlæggelsesdato i LPR for den kontakt hvor den registrerede operation er tilknyttet. Hvis der i LPR
Læs mereAppendix. TS-kursus i gastropatologi Lene Riis Patologiafdelingen, Herlev Hospital
Appendix TS-kursus i gastropatologi 2016 Lene Riis Patologiafdelingen, Herlev Hospital Appendix Dimensioner Længde normalt 5-12 cm (op til 20 cm) Diameter ca. 7 mm Lumen 1-2 mm Placering Ofte hvor de tre
Læs mereBilledet viser udseendet af livmodermunden ved en klinisk undersøgelse.
Tekst til billede 1 Billedet viser udseendet af livmodermunden ved en klinisk undersøgelse. Skeden er udvidet med et såkaldt speculum. Lige under instrumentets øverste gren ses en blomkålslignende svulst,
Læs mereHvis afdelingen foretager diagnostiske indgreb inden stillingtagen til behandling Svares der ja bedes formularen supplerende udredning udfyldes.
Spørgsmål: Alle spørgsmål skal besvares Ad 1.: Dato for modtagelse af ekstern henvisning. Vedrørende udredende afdeling, skal her vælges /anføres den afdeling, der oprindeligt har varetaget patientens
Læs mereUdkast til føtosandbjerginstruks om screening for medfødte hjertefejl 2008
Arbejdsgruppens medlemmer: Lene Sperling (tovholder), Hanne Mohapeloa, Eva Hoseth Olav Bjørn Petersen, Connie Jørgensen, Niels Keller, Helle Zingenberg, Vibeke Brocks og Jeanette Tranberg Christensen.
Læs mereMave og tarmsystem - med gennemgang af lag ANATOMI
Mave og tarmsystem - med gennemgang af lag ANATOMI MAVESÆK Gaster ventriklen / ventriculus ligger ud for nederste brysthvirvler MAVESÆK ligger opad til venstre under diafragma MAVESÆK ligger i spatium
Læs mereSerøse væsker. Serøse væsker. Serøse væsker. Fra. pleura perikardium Peritoneum, inkl. tunica vaginalis testis. Ekssudat.
Serøse væsker Serøse væsker Fra pleura perikardium Peritoneum, inkl. tunica vaginalis testis Serøse væsker Ekssudat højt protein indhold cellerig ofte fibrin kan være hæmoragisk Inflammationer Malignitet
Læs mereATLAS over PATTEGRISENS KROP
ATLAS over PATTEGRISENS KROP Tillæg Fagudtryk og teknikker der benyttes i anatomi og ved dissektion af dyr (Planer, retninger og udsnit af kroppen) Illustrationer over pattegrisens anatomi til brug ved
Læs mereHeksevorter og andre gevækster, CO2-laser
Heksevorter og andre gevækster, CO2-laser rev. dec. 2018 - næste rev. dec. 2020 Hvorfor opstår der fortykkelser i huden? Fortykkelser i huden er ofte forårsaget af hyperaktivitet i små lokaliserede områder
Læs mere5. Semester: Mik 1 Adaptationer
5. Semester: Mik 1 Adaptationer Adaptation er anvendt i patologien for at beskrive ændringer, der opstår i celler eller væv som respons på længere stimuli af fysiologisk art eller skader Typer Definition
Læs mereStore og lille kredsløb
Store og lille kredsløb Hjertets opbygning Funk6on og opbygning af det store og det lille kredsløb. Det store kredsløb og det lille kredsløb. Det store kredsløb Fra venstre hjertekammer ud 6l hele legemet
Læs mereMR-SCANNING AF BUGHULEN
MR-SCANNING AF BUGHULEN Hellerup Lyngby Odense Aarhus Skørping Viborg 1 MR - MAGNETISK RESONANS Et godt og skarpt billede fra en MR-scanning er ofte en forudsætning for at stille den rigtige diagnose og
Læs mereBlærecancer og urincytologi. Astrid Petersen Patologisk Institut Aalborg acp@rn.dk
Blærecancer og urincytologi Astrid Petersen Patologisk Institut Aalborg acp@rn.dk Blærecancer Klassifikationer Tumortyper med fokus på urotellæsioner gammel (Bergkvist) og ny (WHO 2004) klassifikation
Læs mereS T A N L E Y R O S E N B E R G I N S T I T U T Organmassage
S TA N L E Y R O S E N B E R G I N S T I T U T Organmassage Mave Cardia [C] Pylorus [P] Ptosis Maven er nedsunken. Svært ved at løfte armene over hovedet, hængemave, svært at tømme maven, spiser uden at
Læs mereMorten Kindt. Overlæge Røntgenafdelingen Vejle Sygehus
Morten Kindt Overlæge Røntgenafdelingen Vejle Sygehus Røntgen af thorax Denne lektion Tekniske krav til billedet. Stående billede/ryglejebillede Normal anatomi Denne lektion Pneumonier Atelektaser Stase
Læs mereRadiologiske procedurer. Januar 2010 side 1 DOKU/anh
Obligatorisk tillægskodning Der er krav om obligatorisk tillægskodning (sideangivelse og/el. anvendelse af kontrast) for en del af de radiologiske procedurer. Disse krav er vist i tabellen. Radiologiske
Læs merehodgkin s sygdom Børnecancerfonden informerer
hodgkin s sygdom i hodgkin s sygdom 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og København, september 2011. Forekomst Lymfom, lymfeknudekræft, er den tredje hyppigste kræftform hos
Læs mereFaglige Opdateringer
Faglige Opdateringer Opdateret vejledning vedr incidentale pulmonale noduli Ny TNM fra 1. Januar 2018 Mediastinoskopi før operation ved negativ EUS/EBUS hos patienter med patologiske mediastinale eller
Læs mereHISTOLOGISK UNDERSØGELSE AF RESEKTATER
Retningslinier for god standard af patoanatomisk undersøgelser for lungecancer HISTOLOGISK UNDERSØGELSE AF RESEKTATER Kliniske oplysninger Præparater skal ledsages af rekvisition med relevante kliniske
Læs mereHJERTET OG KREDSLØBET 1 LEKTION 7. Nima Kalbasi, DDS Anatomi og fysiologi, bog 1
HJERTET OG KREDSLØBET 1 LEKTION 7 Nima Kalbasi, DDS Anatomi og fysiologi, bog 1 Dagens emner Kredsløbet generelt Transport af stoffer Hjertets anatomi - hjertetsblodforsyning - Sygdom i hjertets kranspulsår
Læs mereEkstern teoretisk prøve Modul 3 Dato: kl
Ekstern teoretisk prøve - Modul 3 Somatisk sygdom og lidelse Fagområder: Sygepleje, Anatomi og fysiologi herunder genetik, Sygdomslære herunder patologi og Ernæringslære og diætetik. Professionshøjskolen
Læs mereOBJEKTIV UNDERSØGELSE AF HOVED/HALS 4. SEMESTER
OBJEKTIV UNDERSØGELSE AF HOVED/HALS 4. SEMESTER FORORD Dette hæfte beskriver den oto-rhino-laryngologiske undersøgelsesteknik i ord og tegninger. Hæftet er udarbejdet af overlæge, lektor, dr.med. Søren
Læs mereS022_KRC_KIRU, variabelliste til forskningsudtræk per
Side 1 af 16 S022_KRC_KIRU, variabelliste til forskningsudtræk per 01.11.2015 02. Tidsperiode Diagnosedato 02. Tidsperiode År 02. Tidsperiode Kvartal 02. Tidsperiode Måned 03. Basisinformation CPR status
Læs mereUDDANNELSESPROGRAM FOR Hoveduddannelsesforløb i patologisk anatomi og cytologi
UDDANNELSESPROGRAM FOR Hoveduddannelsesforløb i patologisk anatomi og cytologi Patologisk Institut, Aalborg Sygehus - Århus Universitetshospital og Patologisk Institut Sygehus Vendsyssel - Hjørring Astrid
Læs mereUDDANNELSESPROGRAM FOR Hoveduddannelsesforløb i patologisk anatomi og cytologi
UDDANNELSESPROGRAM FOR Hoveduddannelsesforløb i patologisk anatomi og cytologi Patologisk Institut, Aalborg Sygehus - Århus Universitetshospital og Patologisk Institut, Århus Sygehus Århus Universitetshospital
Læs mereUndervisningsplan for Patologisk Anatomi, 6. semester bachelor efterår 2012
Undervisningsplan for Patologisk Anatomi, 6. semester bachelor efterår 2012 Uge 47 Forelæsning Fredag den 23/11 Sted Bygning 1232 Kl. 09.15-10.00 Kl. 10.15-11.00 Kl. 11.15-12.00 Kl. 11.00-12.30 Kl. 13.00-14.30
Læs mereNyrer. Nyrer - Teknik. Nyrer - Teknik. Nyrer - Teknik 11/10/2014. MR i urologi - binyrer - gynækologi
MR i urologi - binyrer - gynækologi Edvard Marinovskij AUH, Skejby Nyrer Indikationer: - Suppleant til UL og CT - Vurdering af nyrerecipienter og potentielle nyredonorer - Evaluering af nyrearteriestenose
Læs mereA-kursus i urogenital radiologi
A-kursus i urogenital radiologi 25. - 27. november 2014 Overlæge Gratien Andersen Røntgen og Skanning Aarhus Universitetshospital i Skejby Uroteltumorer Uroteltumorer Papillær type 80% 50 % er maligne
Læs mereAbdomen ABDOMEN. Abdomens indhold. Abdomens udstrækning. Cavitas abdominalis. Cavitas abdominalis. bugvægge bughule. Fra
ABDOMEN Abdomen ge bughule ANATOMI Abdomens indhold Bugorganer Bughinde Kar Nerver Abdomens udstrækning Fra ribbenskurvatur Til hoftebenskam lyskebånd symfyse Cavitas abdominalis Bughulen inddeles i Cavitas
Læs mereEksamensopgavesæt (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Tirsdag den 31. maj 2011 4. semester, odontologi
Eksamensopgavesæt (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Tirsdag den 3 maj 2011 4. semester, odontologi Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på farvet papir, som kan
Læs mereALMEN KIRURGI - 4. Sygdomme i arterier. Arteriosclerose 06-05-2013. Sygdomme i arterier, vener og lymfesystem
ALMEN KIRURGI - 4 Sygdomme i arterier, vener og lymfesystem Sygdomme i arterier Arteriosclerose Angina pectoris Sygdomme i arterier Arteriosclerose Arteriosclerose (åreforkalkning eller mere korrekt: åreforfedtning)
Læs mereGastrointestinalkanalen
Gastrointestinalkanalen Normal udvikling og malformationer U-kursus oktober 2006 Connie Jørgensen, Rigshospitalet Områder hvor stenoser/atresier hyppigst forekommer Gastrointestinalkanalen 10 uger Uge
Læs mereHar patienten modtaget neo-adjuverende behandling. Hvis Ja - udfyld venligst formularen Supplerende udredning.
Kirurgi CPR: Fornavn: Mellemnavn: Efternavn: 1. Henvisning: Angiv dag/md/år 2. 3. 4. 5. 6. 7. Udredende afdeling: Indlæggelse: Neo-adjuverende behandling: Diagnostiske indgreb: Øget ventetid: Terapeutiske
Læs mereCT og oversigt over abdomen
CT og oversigt over abdomen Akut abdomen Akutte abdominale smerter 1 Billeddiagnostiske muligheder Oversigt over abdomen Akut i. v. urografi Ultralydsundersøgelse af abdomen CT af abdomen 2 Billeddiagnostiske
Læs mereCT og oversigt over abdomen
CT og oversigt over abdomen Billeddiagnostiske muligheder Oversigt over abdomen Akut abdomen Akutte abdominale smerter Akut i. v. urografi Ultralydsundersøgelse af abdomen CT af abdomen 1 2 Billeddiagnostiske
Læs mereSARKOIDOSE. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Lungeambulatoriet
SARKOIDOSE Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Lungeambulatoriet HVAD ER SARKOIDOSE? Sarkoidose hedder også Boecks sygdom, opkaldt efter en norsk lungelæge. Der findes ikke noget dansk navn
Læs mereUro-radiologi. Ultralyd. Arne Hørlyck Røntgen og Skanning Aarhus Universitetshospital, Skejby. Oversigt. Normal (UL)-anatomi teknik Nyrer Ureter Blære
Uro-radiologi Ultralyd Arne Hørlyck Røntgen og Skanning Aarhus Universitetshospital, Skejby Oversigt Normal (UL)-anatomi teknik Nyrer Ureter Blære 1 Oversigt Patologi Nyrer Hydronefrose (-ureter) Blære
Læs mereDagsorden. Kredsløbet, åndedrættet og lungerne samt huden, lever og nyrer. Kredsløbet. Kredsløbet 7/10/14
Dagsorden Kredsløbet, åndedrættet og lungerne samt huden, lever og nyrer Kredsløbet; hjertet og lungerne Åndedrættet og lungerne Huden Lever og nyrer Københavns Massageuddannelse Kredsløbet Kredsløbet
Læs mereKend dine bryster og hvad der er normalt for dig
Kend dine bryster Kend dine bryster og hvad der er normalt for dig To tredjedele af alle brystkræft opdages af kvinder selv. Ved at kende dine bryster og hvad der er normalt for dig har afgørende betydning
Læs mereEksamensopgavesæt (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Torsdag den 20.01.2011
Eksamensopgavesæt (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Torsdag den 20.02011 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, trykt på farvet papir, som kan beholdes) og ét besvarelsessæt
Læs mereThomas Kristensen. Molekylærbiolog, Afdeling for Klinisk Patologi, OUH Dansk CancerBiobank projektleder 21-09-2010
1 Thomas Kristensen Molekylærbiolog, Afdeling for Klinisk Patologi, OUH Dansk CancerBiobank projektleder Historik 2006: Indenrigs- og Sundhedsministeriets pulje til styrkelse af infrastrukturen for den
Læs mereNyrer. Nyrer - Teknik. Nyrer - Teknik. Nyrer - Teknik 11-11-2013. MR i urologi - binyrer - gynækologi
MR i urologi - binyrer - gynækologi Edvard Marinovskij AUH, Skejby Nyrer Indikationer: - Suppleant til UL og CT - Vurdering af nyrerecipienter og potentielle nyredonorer - Evaluering af nyrearteriestenose
Læs mereStudiespørgsmål til nyrer og urinveje
Studiespørgsmål til nyrer og urinveje 1. Beskriv nyrernes funktioner 2. Beskriv nyrernes udseende og placering i kroppen 3. Beskriv nyrernes makroskopiske opbygning, gerne v.h.a. en figur, der viser et
Læs mereBruk av PET/CT i diagnostisk pakkeforløp. Overlæge Karin Hjorthaug Nuklearmedicinsk afd & PET center Århus Universitetshospital
Bruk av PET/CT i diagnostisk pakkeforløp Overlæge Karin Hjorthaug Nuklearmedicinsk afd & PET center Århus Universitetshospital Bruk av PET/CT i utredning av uspecifikke symptomer på alvorlig sygdom Er
Læs mereSektion Variabeltekst (label) 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 01. Organisation Kirurgisk
Sektion Variabeltekst (label) 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 01. Organisation Kirurgisk afdelingskode (indberettet) x x x x x x x x x x x x x x x x 01.
Læs mereErfaringer fra Bispebjerg Hospital
Erfaringer fra Bispebjerg Hospital Diagnostisk Enhed siden 2012 Abdominalcenter K Medicinsk sektion Diagnostisk Enhed Bispebjerg og Frederiksberg Hospital Abdominalcenter K, Medicinsk sektion Planlægningsområde
Læs mereRadiologiske fund og følger efter strålebehandling. Lisbeth Røhl, Overlæge PhD Radiologisk Afd. AUH
Radiologiske fund og følger efter strålebehandling. Lisbeth Røhl, Overlæge PhD Radiologisk Afd. AUH Radioterapi RT har været anvendt i mere end 100 år Ca 50% af cancerpatienter får radioterapi (2/3 kurativt
Læs mereRøntgen af thorax. Morten Kindt. Denne lektion. Denne lektion. Denne lektion. Overlæge Røntgenafdelingen Vejle Sygehus
Morten Kindt Overlæge Røntgenafdelingen Vejle Sygehus Denne lektion Røntgen af thorax Tekniske krav til billedet. Stående billede/ryglejebillede Normal anatomi Denne lektion Denne lektion Pneumonier Atelektaser
Læs mere3 Sygdomsårsager og Diagnose. Godken dt 1 Udfyld skemaet med Yin organernes positioner. Nummer Spørgsmål Point
Undergruppe Puls 1 Udfyld skemaet med Yin organernes positioner. Udfyld skemaet med de kinesiske navne på pulspositionerne. 3 = 6 point Eksempel på Pulsskema i lille udsnit. 2 Hvilket organ s Qi kan skades
Læs mereOdense University Hospital THORAXTRAUMER. Overlæge Søren Bak Hjerte-, lunge- og karkirurgisk afd. T, Odense Universitetshospital
THORAXTRAUMER Overlæge Søren Bak Hjerte-, lunge- og karkirurgisk afd. T, Odense Universitetshospital Thoraxtraumer Skade på thoraxskelet og/eller -organer 25 % af alle traumedødsfald kan relateres til
Læs mereA-kursus: Lever Tumorer. Alastair Hansen
A-kursus: Lever Tumorer Alastair Hansen Klassifikation Benigne: Fokal Nodulær Hyperplasi (FNH) Von Meyenburg komplex Galdegangs adenom Hepatocellulær adenom Præmaligne : Dysplastiske levercelle noduli
Læs mereKLINISKE RETNINGSLINJER
KLINISKE RETNINGSLINJER for behandling af akutte blødninger hos palliative patienter juni 2008 Torben Ishøy, virksomhedsansvarlig lægelig chef VI Akutte blødninger opstår oftest hos alvorligt syge og døende
Læs mereRohina Noorzae 403. Arterier! Fordelingssystem. Mikrocirkulation (Kapillærer)!diffusions- og filtrationssystem. Vener!
Arterier! Fordelingssystem Mikrocirkulation (Kapillærer)!diffusions og filtrationssystem Vener! samlingssystem Antal Går fra 1 kar (aorta)! 10 4 små arterier! 10 7 arterioler! 10 10 kapillærer! og samles
Læs mereBLOD OG LYMFESYSTEMET 2 LECTION 10. Nima Kalbasi, DDS Anatomi og fysiologi, bog 2
BLOD OG LYMFESYSTEMET 2 LECTION 10 Nima Kalbasi, DDS Anatomi og fysiologi, bog 2 Dagens emner Blodets buffereffekt (stødpudeeffekt) Det parakapillære kredsløb Lymfekredsløbet Lymfoidt væv Blodets buffereffekt
Læs mereCPR: Angiv dag/md/år. Angiv dag/md/år. Har patienten modtaget neo-adjuverende behandling
Kirurgi CPR: Navn: 1. Henvisning: Angiv dag/md/år 2. Indlæggelse: Angiv dag/md/år 3. Neo-adjuverende behandling: Har patienten modtaget neo-adjuverende behandling Nej: Ja: Uoplyst: 4. Øget ventetid: Nej:
Læs mereLymfesystemet. En dl del af kredsløbet, sammen med blod, hjerte og blodkar
Lymfesystemet Lymfesystemet Lymfesystemet En dl del af kredsløbet, sammen med blod, hjerte og blodkar Hovedfunktioner: En dl del af immunforsvaret. Filtrering af bakterier og virus i knuderne Dræner/transport
Læs mereKapitel 9. DØDSÅRSAGER
Kapitel. DØDSÅRSAGER Embedslægeinstitutionen foretager en løbende registrering og kvalitetssikring af indkomne dødsattester vedrørende borgere bosat i Grønland. Data indtastes i Embedslægeinstitutionens
Læs mereBEHANDLING AF INVASIVE
BEHANDLING AF INVASIVE BLÆRETUMORER Pernille Skjold Kingo, 1.reservelæge, PhD Aarhus Universitets Hospital Urinvejskirurgisk afdeling Kvinder Alder BLÆREKRÆFT EPIDEMIOLOGI/INCIDENS 9. hyppigste kræftform
Læs merePatientinformation. Akut bugspytkirtelbetændelse
Patientinformation Akut bugspytkirtelbetændelse Kvalitet Døgnet Rundt Kirurgisk Afdeling Akut bugspytkirtelbetændelse Bugspytkirtlen producerer enzymer, som medvirker til fordøjelsen af kosten, vi spiser.
Læs mereGaldeblæren og galdevejenes patologi. Overlæge Jane Preuss Hasselby Patologiafdelingen Rigshospitalet
Galdeblæren og galdevejenes patologi Overlæge Jane Preuss Hasselby Patologiafdelingen Rigshospitalet Materiale Børstebiopsi, FNA Histologisk nålebiopsi, resektat Frys Ofte reaktive forandringer og inflammation
Læs merecytologisk kontrol v/ gynækologisk speciallæge om 6 mdr. tilrådes ÆAAXY2 cytol.kontr. med HPVtest v/ gyn. sp.læge om 6 mdr.
ÆAA0Y5 kontrol med HPVtest pga tidl. uegnet, om 3 kontrol med HPVtest pga tidligere uegnet prøve, om 3 ÆAA0Z1 selvtest for humant papillomvirus selvtest for humant papillomvirus ÆAAX16 cytologisk kontrol
Læs mereBethesda klassifikation Oversat af Preben Sandahl og Marianne Lidang december 2007
Bethesda klassifikation Oversat af Preben Sandahl og Marianne Lidang december 2007 Endometrie adenokarcinom og Extrauterine metastaser Billeder fra: http://nih.techriver.net/atlas.php Endometrie adenokarcinom
Læs mereNye tal fra Sundhedsstyrelsen
12.000 10.000 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 8.000 6.000 4.000 2.000-1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 Cancerregisteret 1999 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003
Læs mereSygdomslære Hånden på hjertet
Sygdomslære Hånden på hjertet Kapitel 1 Side 33 Side 33 Side 38 Side 38 Basal sygdomslære Quiz om vækstændringer, celledegeneration og nekrose Arbejdsspørgsmål om vækstændringer, celledegeneration og nekrose
Læs mereEKSAMENSOPGAVESÆT Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi fredag d. 24/1-2003
EKSAMENSOPGAVESÆT Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi fredag d. 24/1-2003 Til hver eksaminand er udleveret ét eksamensopgavesæt samt ét besvarelsessæt. OBS! Besvarelsessættet skal mærkes med lodtrækningsnummer,
Læs mere