2 Udfoldning af kompetencebegrebet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "2 Udfoldning af kompetencebegrebet"

Transkript

1 Elevplan 2 Udfoldning af kompetencebegrebet Kompetencebegrebet anvendes i dag i mange forskellige sammenhænge og med forskellig betydning. I denne publikation som i bekendtgørelse og vejledning til matematik i erhvervsuddannelserne er kompetencebegrebet anvendt, som det er defineret i Kompetencer og matematiklæring, Mogens Niss m.fl., se Den rapport er også bearbejdet i FoU-projektet Kernekompetencer i matematik i åbne grundfagsværksteder fra september 2004, jævnfør Disse rapporter giver en indføring i kompetencebegrebet, som det er anvendt i bekendtgørelse og vejledning samt i nærværende publikation. Kernekompetencer i matematik i åbne grundfagsværksteder indeholder en kort præsentation af kompetencerne, så hvis man ønsker en hurtig indføring heri, kan især den anbefales. Kompetencebegrebet er en kompleks størrelse, og selvom ordet anvendes i vid udstrækning i uddannelsesverdenen, vil der meget let kunne opstå uenigheder i tolkningen. Kompetencebegrebet, som det er anvendt i denne publikation, angår beherskelsen af fagområder. Kompetencebegrebet generelt indeholder mere almenmenneskelige elementer (evne til samarbejde, udvise empati etc.) Det er derfor meget vigtigt, man er sig bevidst om denne forskel. I matematisk sammenhæng tales der om otte konkrete kompetencer. De otte kompetencer er: 10

2 Tankegangskompetence Problembehandlingskompetence Modelleringskompetence Ræsonnementskompetence Repræsentationskompetence Symbol- og formalismekompetence Kommunikationskompetence Hjælpemiddelkompetence Udøve og kritisk forholde sig til matematisk tankegang Formulere og løse såvel rene som anvendelsesorienterede matematiske problemer samt kritisk at kunne forholde sig til andres matematiske problemløsning Gennemføre og kritisk forholde sig til alle dele af en matematisk modelleringsproces Gennemføre og kritisk forholde sig til et matematisk ræsonnement, herunder en matematisk bevisførelse, samt at kunne skelne mellem forskellige slags matematiske udsagn, herunder definitioner, sætninger og eksempler Håndtere og kritisk forholde sig til forskellige repræsentationer af matematiske sagsforhold Håndtere og kritisk forholde sig til matematisk symbolsprog og formalisme Kommunikere skriftligt og mundtligt om matematikholdige anliggender Betjene sig af hjælpemidler for matematisk virksomhed samt at have indsigt i sådanne hjælpemidlers anvendelsesmuligheder og begrænsninger Man kan naturligvis udmærket vælge at fokusere på en enkelt kompetence i en bestemt sammenhæng, men ofte vil der være tale om, at kompetencerne løber ind over hinanden. Man kan ikke løse en opgave uden at kommunikere herom (skriftligt eller mundtligt) og samtidig vælge en eller anden repræsentationsform. Samtidig vil vi i de fleste sammenhænge gøre brug af nogle hjælpemidler det være sig papir og blyant, et avanceret computerprogram, en formelsamling eller andet. Det er derfor om ikke umuligt så dog meget vanskeligt alene at fokusere på en af kompetencerne i en konkret opgave, men man kan vælge opgavetyper, der primært lægger op til bestemte kompetencer. I stedet for at forsøge at isolere arbejdet med én bestemt kompetence er eksemplerne tilrettelagt, så de har fokus på udvikling af én kompetence. At der så følger flere med, betragtes blot som en ekstra gevinst. Kompetencetænkningen skal ikke erstatte overvejelser over indhold i undervisningen eller opgavetyper, som eleverne skal kunne løse i deres erhverv, men et systematisk arbejde med kompetencerne kan bidrage til at give et godt overblik over 11

3 udviklingen af en kompetent behandling af matematikken og ikke blot tilegnelsen af tekniske færdigheder. De gamle opgaver er stadigvæk anvendelige, men de har udgangspunkt i matematiske emner. Med indførelsen af kompetencebegrebet bliver det ikke længere emnet, der er centralt, men hvilke kompetencer der er i spil. Man bør derfor stille opgaver, der træner kompetencerne bredt og ikke mindst være opmærksom på, hvilke kompetencer den enkelte elev eventuelt skal have styrket. Hvis det for eksempel er på tale at udvikle elevernes symbol- og formalismekompetence, kan elektikerelever arbejde med symboler og formler inden for el-uddannelsen, mens industriteknikelever kan arbejde med symboler og formler, som omhandler drejning, fræsning osv. Begge elevgrupper bliver dygtigere til at håndtere symboler og formler og udvikler således deres matematiske kompetence, samtidig med at de lærer de særlige beregninger, der hører til det uddannelsesfaglige område. En sådan betragtning er et eksempel på, at forskellige stofvalg kan udvikle den samme matematiske kompetence. Læringen bliver således generaliserbar, uden at der gives køb på helhedsorienteringen og det særfaglige aspekt. Det raffinerede ved at arbejde med Mogens Niss-kompetencebegrebet er, at matematikundervisningen kan gøres mere operationel, jævnfør nedenstående figur, hvor opmærksomheden rettes mod udbyttet af undervisningen, således at pensumtænkning ikke får overtaget. Udbyttet bliver derfor et spørgsmål om, hvad eleven kan mestre, og ikke, hvad han har fået gennemgået. Selvfølgelig ligger der også i fagbilaget krav til indholdet. Det er stadig intentionen, at eleverne skal lære nogle bestemte fagområder, men på en anden måde end tidligere. Selvom man drøfter de forskellige kompetencer, vil der alligevel være områder og situationer, hvor vi ikke er enige om, hvilke kompetencer der er i spil. Det kan eksempelvis være svært at skelne mellem problembehandlingskompetence og modelleringskompetence på niveauer som D, E og F. Samtidig gælder også, at enhver opgave reelt skal ses i en bestemt kontekst. Hvis 12

4 Niveau C Niveau D Niveau E Niveau F Niveau Kompetence Stofområde Tankegangskompetence Problembehandlingskompetence Modelleringskompetence Ræsonnementskompetence Repræsentationskompetence Symbol- og formalismekompetence Kommunikationskompetence Hjælpemiddelkompetence Tal og symboler Aritmetik Algebra Geometri Erhvervsfaglig man stiller en opgave i en situation, vil eleverne udmærket være klar over, hvor fokus skal være. I en anden situation vil fokus være et helt andet sted. Hvis man for eksempel er ved at lære om ligninger, er det måske symbol- og formalismekompetencen, der er central. Samme opgave vil man kunne inddrage i forbindelse med modellering, hvor man ikke vil være helt så formalistisk. Vores ambition må dog heller ikke være at træne alle kompetencer til alle tider. Vi skal forenkle opgaverne med udgangspunkt i to til tre af kompetencebegreberne og derigennem fastholde undervisningen. Kompetencebegreberne bliver således et værktøj, vi kan anvende i den fleksible undervisning. Hvis vi ved, at en elev har svært ved problemløsningskompetencen, og en anden har svært ved kommunikationskompetencen, vil det være oplagt at bruge den samme opgave, men indgangen til løsningen vil ikke være den samme. Sagt med andre ord er kompetencerne med til at kunne definere den indsats, som matematikundervisningen skal have i de enkelte forløb. Vi skal derfor ikke tænke i nye forkromede planer, men blot målrette den undervisning, vi allerede gennemfører. Vi kan samtidig anvende kompetencerne i forhold til 13

5 eleverne, idet der ikke er noget til hinder for, at man understreger, hvilken kompetence der nu er i fokus. Kompetencebegrebet kan opdeles i fire karakteristiske træk: 1. Rettet mod handling. 2. Indsigtsfuld parathed. 3. Lever op til udfordringen i en given situation. 4. At have viljen til at løse opgaven. Inden eksemplerne på kompetenceopgaver vil vi lige tage udgangspunkt i en konkret opgave: Nedenfor er der tegnet ni punkter, som alle skal have en direkte forbindelse. Kan det lade sig gøre uden at løfte blyanten fra papiret ved hjælp af: a. 5 linjer? b. 4 linjer? c. 3 linjer? d. 2 linjer? e. 1 linje? Løsning af opgaven nødvendiggør handling. Vores personlige tilbøjelighed gør, at vi handler normativt. Vi lader os begrænse af funktionalitetsområder (lige linjer, tynde streger, streger, der går lige igennem punktet osv.). Overvej eventuelt, hvordan du selv mener, de fire karakteristika kan relateres til den konkrete opgave. Der kan gives mange svar og gøres mange overvejelser. Hvad er handling? Fysisk (man tager papir og blyant) eller noget indre? (Man fortolker, vurderer og analyserer). Hvad er indsigtsfuld parathed? Noget andet end parathed generelt? 14

6 Lever op til udfordringen i en given situation. Betyder det, at man kommer med et svar eller skal det være det rigtige svar? At have viljen til at løse opgaven. Betyder det, at man prøver igen og igen? Man kæmper, til der er et resultat? Opgaven som sådan har flere løsninger. Mange vil lægge flere restriktioner ind, end der er formuleret i opgaveformuleringen, og eksempelvis holde sig til lige, tynde linjer. I så fald er det umiddelbart let at se, at tre linjer vil forbinde punkterne rækkevis. Der står dog ikke noget i opgaven om, at linjerne skal være lige og tynde. Hvis man også tænker i krumme linjer, kan opgaven løses med anvendelse af helt ned til én linje, som snor sig igennem alle ni punkter. Hvis man tillader sig tykke linjer, kan én eneste ret linje løse opgaven, blot den er tyk nok til at dække alle ni punkter. Følgende links giver eksemper på opgaver, der er udarbejdet med henblik på at arbejde med særligt fokus på udvikling af én bestemt kompetence. I det efterfølgende er der eksempler på opgaver med særligt fokus på bestemte af de otte forskellige kompetencer i forhold til de forskellige indgange. Opgavernes placering i forhold til de otte forskellige kompetencer er at opfatte som et forslag, men det er ikke dermed sådan, at opgaven (jævnfør ovenstående) ikke lige så godt kunne anvendes i forbindelse med styrkelse af en af de andre kompetencer. Det afhænger som nævnt af konteksten og af den måde, spørgsmålene stilles på. De otte forskellige kompetencer er gode værktøjer til at præcisere undervisningsindhold. 2.1 Eksempler på opgaver med fokus på tankegangskompetence: SSI tankegangskompetence Alment tankegangskompetence Alment tankegangskompetence 15

7 2.2 Eksempler på opgaver med fokus på problembehandlingskompetence: SSI problembehandlingskompetence PU problembehandlingskompetence 2.3 Eksempler på opgaver med fokus på modelleringskompetence: SSI modelleringskompetence BA modelleringskompetence Merkantil modelleringskompetence Alment modelleringskompetence 2.4 Eksempler på opgaver med fokus på ræsonnementskompetence: SSI ræsonnementskompetence Merkantil ræsonnementskompetence Alment ræsonnementskompetence 2.5 Eksempler på opgaver med fokus på repræsentationskompetence: SSI repræsentationskompetence Merkantil repræsentationskompetence Alment repræsentationskompetence 2.6 Eksempler på opgaver med fokus på symbol- og formalismekompetence: SSI symbol- og formalismekompetence Alment symbol- og formalismekompetence 2.7 Eksempler på opgaver med fokus på kommunikationskompetence: BA kommunikationskompetence SSI kommunikationskompetence 2.8 Eksempler på opgaver med fokus på hjælpemiddelkompetence BA hjælpemiddelkompetence SSI hjælpemiddelkompetence Alment hjælpemiddelkompetence 16

Matematik. Matematiske kompetencer

Matematik. Matematiske kompetencer Matematiske kompetencer skelne mellem definitioner og sætninger, mellem enkelttilfælde og generaliseringer og anvende denne indsigt til at udforske og indgå i dialog om forskellige matematiske begrebers

Læs mere

Årsplan for matematik

Årsplan for matematik Årsplan for matematik 2016-17 Uge Tema/emne Metode/mål 33 Brøker + talforståelse Matematiske arbejdsmåder(metode) 34 Brøker + procent 35 Excel 35 GeoGebra/Geometri 36 Geometri 37 Emneuge 38 Geometri 39

Læs mere

Årsplan for matematik 2012-13

Årsplan for matematik 2012-13 Årsplan for matematik 2012-13 Uge Tema/emne Metode/mål 32 Matematiske arbejdsmåder(metode) 33 Intro 34 Tal + talforståelse 35 Brøker-procent 36 Potens+kvadrat-og kubikrod 37 Emneuge 38 Ligninger-uligheder

Læs mere

Årsplan for 7. klasse, matematik

Årsplan for 7. klasse, matematik Årsplan for 7. klasse, matematik I matematik bruger vi bogsystemet Sigma som grundmateriale. I systemet er der, ud over grundbogen, også kopiark og tests tilknyttet de enkelte kapitler. Systemet er udarbejdet

Læs mere

Matematiske kompetencer - hvad og hvorfor? DLF-Kursus Frederikshavn 24.-25.9 2015 Eva Rønn UCC

Matematiske kompetencer - hvad og hvorfor? DLF-Kursus Frederikshavn 24.-25.9 2015 Eva Rønn UCC Matematiske kompetencer - hvad og hvorfor? DLF-Kursus Frederikshavn 24.-25.9 2015 Eva Rønn UCC Komrapporten Kompetencer og matematiklæring. Ideer og inspiration til udvikling af matematikundervisningen

Læs mere

Evaluering af matematik undervisning

Evaluering af matematik undervisning Evaluering af matematik undervisning Udarbejdet af Khaled Zaher, matematiklærer 6-9 klasse og Boushra Chami, matematiklærer 2-5 klasse Matematiske kompetencer. Fællesmål efter 3.klasse indgå i dialog om

Læs mere

3. klasse 6. klasse 9. klasse

3. klasse 6. klasse 9. klasse Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 326 Offentligt Elevplan 3. klasse 6. klasse 9. klasse Matematiske kompetencer Status tal og algebra sikker i, er usikker i de naturlige tals opbygning

Læs mere

Års- og aktivitetsplan i matematik hold 4 2014/2015

Års- og aktivitetsplan i matematik hold 4 2014/2015 Års- og aktivitetsplan i matematik hold 4 2014/2015 Der arbejdes hen mod slutmålene i matematik efter 10. klassetrin. www.uvm.dk => Fælles Mål 2009 => Faghæfter alfabetisk => Matematik => Slutmål for faget

Læs mere

Årsplan 8. klasse matematik 2013-2014 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 og løbende

Årsplan 8. klasse matematik 2013-2014 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 og løbende Årsplan 8. klasse matematik 2013-2014 33 løbende 33-34 løbende Løbende Problemregning ( faglig læsning) Mundtlig matematik (forberede oplæg til 6. klasse) - flere forskellige trinmål Ben, formelsamlingen,

Læs mere

Matematik. Matematiske kompetencer

Matematik. Matematiske kompetencer Matematiske kompetencer formulere sig skriftligt og mundtligt om matematiske påstande og spørgsmål og have blik for hvilke typer af svar, der kan forventes (tankegangskompetence) løse matematiske problemer

Læs mere

Årsplan 9. klasse matematik 2013-2014 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 Årsprøven i matematik

Årsplan 9. klasse matematik 2013-2014 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 Årsprøven i matematik Årsplan 9. klasse matematik 2013-2014 33 Årsprøven i matematik Årsprøve og rettevejledledning 34-35 36 og løbe nde Talmængder og regnemetoder Mundtlig matematik 37 Fordybelses uge 38-39 Procent - Gennemgå

Læs mere

Årsplan for 5. klasse, matematik

Årsplan for 5. klasse, matematik Årsplan for 5. klasse, matematik I matematik bruger vi bogsystemet Sigma som grundmateriale. I systemet er der, ud over også kopiark og tests tilknyttet de enkelte kapitler. Systemet er udarbejdet så det

Læs mere

Opgave Du skal undersøge, hvad der gælder for andre størrelser af rektangler i en taltavlen.

Opgave Du skal undersøge, hvad der gælder for andre størrelser af rektangler i en taltavlen. Problembehandlingskompetence handler om at kunne opstille og løse matematiske problemer. Et matematisk problem er i denne forbindelse et problem, som ikke kan løses med rutineprægede færdigheder, men kræver

Læs mere

Fag- og indholdsplan 9. kl.:

Fag- og indholdsplan 9. kl.: Fag- og indholdsplan 9. kl.: Indholdsområder: Tal og algebra: Tal - regneregler og formler Størrelser måling, beregning og sammenligning. Matematiske udtryk Algebra - teoretiske sammenhænge absolut og

Læs mere

Fælles Mål 2009. Matematik. Faghæfte 12

Fælles Mål 2009. Matematik. Faghæfte 12 Fælles Mål 2009 Matematik Faghæfte 12 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 14 2009 Fælles Mål 2009 Matematik Faghæfte 12 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 14 2009 Indhold Formål for faget

Læs mere

Fælles Mål 2009. Matematik. Faghæfte 12

Fælles Mål 2009. Matematik. Faghæfte 12 Fælles Mål 2009 Matematik Faghæfte 12 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 14 2009 Fælles Mål 2009 Matematik Faghæfte 12 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 14 2009 Indhold Formål for faget

Læs mere

10.klasse. Naturfaglige fag: Matematik, Fysik/kemi. Matematik. Formål for faget matematik

10.klasse. Naturfaglige fag: Matematik, Fysik/kemi. Matematik. Formål for faget matematik 10.klasse Naturfaglige fag: Matematik, Fysik/kemi Matematik Formål for faget matematik Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at

Læs mere

Grundfagsbekendtgørelsen Fagbilag juni 2004 MATEMATIK. Formål

Grundfagsbekendtgørelsen Fagbilag juni 2004 MATEMATIK. Formål Grundfagsbekendtgørelsen Fagbilag juni 2004 MATEMATIK Formål Formålet med faget er, at eleverne bliver i stand til at identificere matematiske problemstillinger i både erhvervsfaglig og almen sammenhæng,

Læs mere

Andreas Nielsen Kalbyrisskolen 2009

Andreas Nielsen Kalbyrisskolen 2009 Andreas Nielsen Kalbyrisskolen 2009 Matematiske kompetencer. Matematiske emner (tal og algebra, geometri, statistik og sandsynlighed). Matematik i anvendelse. Matematiske arbejdsmåder. Tankegangskompetence

Læs mere

Undervisningsplan: Matematik Skoleåret 2014/2015 Strib Skole: 5B Ugenumre: Hovedområder: Emner og temaer: Side 1 af 5

Undervisningsplan: Matematik Skoleåret 2014/2015 Strib Skole: 5B Ugenumre: Hovedområder: Emner og temaer: Side 1 af 5 Ugenumre: Hovedområder: Emner og temaer: 33 Addition og subtraktion Anvendelse af regningsarter 34 Multiplikation og division Anvendelse af regningsarter 35 Multiplikation med decimaltal Anvendelse af

Læs mere

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt.

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Introduktion til mat i 5/6 klasse Vejle Privatskole 13/14: Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Udgangspunktet bliver en blød screening,

Læs mere

Anvendt litteratur : Mat C v. Bregendal, Nitschky Schmidt og Vestergård, Systime 2005

Anvendt litteratur : Mat C v. Bregendal, Nitschky Schmidt og Vestergård, Systime 2005 Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin juni 2011 Institution Campus Bornholm Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Hhx Matematik C Peter Seide 1AB

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Matematik

Selam Friskole Fagplan for Matematik Selam Friskole Fagplan for Matematik Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt

Læs mere

Eleverne skal lære at:

Eleverne skal lære at: PK: Årsplan 8.Ga. M, matematik Tid og fagligt område Aktivitet Læringsmål Uge 32 uge 50 Tal og algebra Eleverne skal arbejde med at: kende de reelle tal og anvende dem i praktiske og teoretiske sammenhænge

Læs mere

Fælles Mål og den bindende læseplan om matematik i indskolingen. 8. marts 2016

Fælles Mål og den bindende læseplan om matematik i indskolingen. 8. marts 2016 Fælles Mål og den bindende læseplan om matematik i indskolingen 8. marts 2016 Forenklede fælles mål Kompetenceområde Kompetencemål Færdighedsmål Vidensmål Opmærksomhedspunkter Bindende/vejledende Bindende

Læs mere

Type: Niveau: Indhold: Indgang: Kernekompetence:

Type: Niveau: Indhold: Indgang: Kernekompetence: 3.2.2 TK, temaopgave niveau E Opgaveeksempel udarbejdet på TEC Teknisk Erhvervsskolecenter. Se lærerens kommentar efter opgaven. Type: Niveau: Indhold: Indgang: Kernekompetence: Opgave Tværgående x Alment

Læs mere

Matematik. Matematiske kompetencer

Matematik. Matematiske kompetencer Matematiske kompetencer stille spørgsmål, som er karakteristiske for matematik og have blik for hvilke typer af svar, som kan forventes(tankegangskompetence) erkende, formulere, afgrænse og løse matematiske

Læs mere

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen I dette kapitel beskrives det, hvilke Fælles Mål man kan nå inden for udvalgte fag, når man i skolen laver aktiviteter med Space Challenge.

Læs mere

MATEMATIK. GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN Oversigt over undervisning i forhold til trinmål og slutmål

MATEMATIK. GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN Oversigt over undervisning i forhold til trinmål og slutmål MATEMATIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN Oversigt over undervisning i forhold til trinmål og slutmål KOMMENTAR Vi har i det følgende foretaget en analyse og en sammenstilling af vore materialer til skriftlig

Læs mere

Kommentarer til matematik B-projektet 2015

Kommentarer til matematik B-projektet 2015 Kommentarer til matematik B-projektet 2015 Mandag d. 13/4 udleveres årets eksamensprojekt i matematik B. Dette brev er tænkt som en hjælp til vejledningsprocessen for de lærere, der har elever, som laver

Læs mere

CAS som grundvilkår. Matematik på hf. Marts 2015 Bodil Bruun, fagkonsulent i matematik stx/hf

CAS som grundvilkår. Matematik på hf. Marts 2015 Bodil Bruun, fagkonsulent i matematik stx/hf CAS som grundvilkår Matematik på hf Marts 2015 Bodil Bruun, fagkonsulent i matematik stx/hf At spørge og svare i, med, om matematik At omgås sprog og redskaber i matematik De 8 kompetencer = 2 + 6 kompetencer

Læs mere

En matematikundervisning der udfordrer alle elever.

En matematikundervisning der udfordrer alle elever. En matematikundervisning der udfordrer alle elever. Ugekursus: CFU i Hjørring fra den 15. til den 19. november 2010 Fokus tirsdag: Kompetencer hedegaard.carsten@gmail.com Hjørring tirsdag Kompetencer 1

Læs mere

MATEMATIK. Formål for faget

MATEMATIK. Formål for faget MATEMATIK Formål for faget Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt i matematikrelaterede

Læs mere

Kompetencemål for Matematik, 4.-10. klassetrin

Kompetencemål for Matematik, 4.-10. klassetrin Kompetencemål for Matematik, 4.-10. klassetrin Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds- og tænkemåder, matematikdidaktisk teori samt matematiklærerens praksis i folkeskolen

Læs mere

Det ohmske hjul. Temaopgave F. Afleveres senest. 3.2.1 TK, temaopgave niveau F

Det ohmske hjul. Temaopgave F. Afleveres senest. 3.2.1 TK, temaopgave niveau F 3.2.1 TK, temaopgave niveau F Opgaveeksempel fra TEC Teknisk Erhvervsskolecenter. Se lærerens kommentar efter opgaven. Type: Niveau: Indhold: Indgang: Kernekompetence: Opgave Tværgående X Alment Tankegangskompetence

Læs mere

4.1.1 B/A Projekt niveau D

4.1.1 B/A Projekt niveau D 4.1.1 B/A Projekt niveau D Opgaveeksempel udarbejdet på EUC Syd, Haderslev. Se lærerens kommentar efter opgaven. Type: Niveau: Indhold: Indgang: Kernekompetence: Opgave Tværgående Alment Tankegangskompetence

Læs mere

Undervisningsplan for faget matematik. Ørestad Friskole

Undervisningsplan for faget matematik. Ørestad Friskole Undervisningsplan for faget matematik Ørestad Friskole 1. af 11 sider Undervisningsplan for faget matematik. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold Undervisningens organisering og omfang side 2

Læs mere

Emmas og Frederiks nye værelser - maling eller tapet?

Emmas og Frederiks nye værelser - maling eller tapet? Emmas og Frederiks nye værelser - maling eller tapet? Emmas og Frederiks familie skal flytte til et nyt hus. De har fået lov til at bestemme, hvordan væggene på deres værelser skal se ud. Emma og Frederik

Læs mere

Mundtlig matematik. - et udviklingsarbejde Startet på Skovshoved Skole fortsætter her. Ikke bare en proces, men i proces..

Mundtlig matematik. - et udviklingsarbejde Startet på Skovshoved Skole fortsætter her. Ikke bare en proces, men i proces.. Mundtlig matematik - et udviklingsarbejde Startet på Skovshoved Skole fortsætter her. Ikke bare en proces, men i proces.. Hjørring 7. sep. 2012 Line Engsig matematikvejleder på Skovshoved Skole og Mikael

Læs mere

Vedr.: Skriftlig censur i matematik på htx Dato: 25/5 2011

Vedr.: Skriftlig censur i matematik på htx Dato: 25/5 2011 Til censor Fagkonsulent Matematik, htx Marit Hvalsøe Schou Oehlenschlægersvej 55 5230 Odense M Tlf: 2565 9207 E-mail: Marit.Schou@udst.dk Vedr.: Skriftlig censur i matematik på htx Dato: 25/5 2011 Velkommen

Læs mere

Årsplan for matematik i 3. klasse

Årsplan for matematik i 3. klasse www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk Årsplan for matematik i 3. klasse Mål Eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik

Læs mere

Årsplan 9. klasse matematik 2014-2015 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33-34

Årsplan 9. klasse matematik 2014-2015 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33-34 Årsplan 9. klasse matematik 2014-2015 33-34 Årsprøve og rettevejledledning 34-36 Årsprøven i matematik Talmængder og regnemetoder 37 Fordybelses uge 38-39 40 Termins-prøve 41 Studieturen 42 Efterårsferie

Læs mere

Fagplan for matematik

Fagplan for matematik Fagplan for matematik Formål Undervisningen i matematik skal give eleverne lyst til, forståelse for og teoretisk baggrund for at analysere, vurdere, kontrollere og argumentere, når de i deres dagligdag

Læs mere

MATEMATIK. Formål for faget

MATEMATIK. Formål for faget Fælles Mål II MATEMATIK Formål for faget Fælles Mål Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv

Læs mere

I kapitlet arbejdes med følgende centrale matematiske objekter og begreber:

I kapitlet arbejdes med følgende centrale matematiske objekter og begreber: INTRO Efter mange års pause er trigonometri med Fælles Mål 2009 tilbage som fagligt emne i grundskolens matematikundervisning. Som det fremgår af den følgende sides udpluk fra faghæftets trinmål, er en

Læs mere

Funktioner og ligninger

Funktioner og ligninger Eleverne har både i Kolorit på mellemtrinnet og i Kolorit 7 matematik grundbog arbejdet med funktioner. I 7. klasse blev funktionsbegrebet defineret, og eleverne arbejdede med forskellige måder at beskrive

Læs mere

Kompetencemål for Matematik, klassetrin

Kompetencemål for Matematik, klassetrin Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds- og tænkemåder, matematikdidaktik samt matematiklærerens praksis i folkeskolen og

Læs mere

Matematik på Viby Friskole

Matematik på Viby Friskole Matematik på Viby Friskole Formålet for faget matematik Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig

Læs mere

det naturvidenskabelige det humanistiske og det praktisk/musiske fagområde

det naturvidenskabelige det humanistiske og det praktisk/musiske fagområde Modbillede til Picassos Guernica Et spor på Børneskolen Bifrost det naturvidenskabelige det humanistiske og det praktisk/musiske fagområde Hvilke forhold understøtter tankegang og handlekompetence bag

Læs mere

Undervisningsplan for matematik

Undervisningsplan for matematik Undervisningsplan for matematik Formål for faget Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne udvikler kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt

Læs mere

Årsplan for Matematik 8. klasse 2011/2012

Årsplan for Matematik 8. klasse 2011/2012 Årsplan for Matematik 8. klasse 2011/2012 Formål for faget matematik Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Juni 2017 HANSENBERG

Læs mere

Matematiklærernes dag 08.11.2010. Modellering

Matematiklærernes dag 08.11.2010. Modellering Matematiklærernes dag 08.11.2010 Modellering 0745 - Modellering Matematiklærernes dag 08.11.2010 Matematisk modellering I kursusbeskrivelsen Når man bruger matematik til at beskrive og forstå virkeligheden

Læs mere

UCC - Matematikdag - 08.04.14

UCC - Matematikdag - 08.04.14 UCSJ Målstyret + 21 PD - UCC - 25.02.14 www.mikaelskaanstroem.dk Der var engang. Skovshoved Skole Hvad svarer du på elevspørgsmålet: Hvad skal jeg gøre for at få en højere karakter i mundtlig matematik?

Læs mere

Årsplan matematik 4.klasse - skoleår 11/12- Ida Skov Andersen Med ret til ændringer og justeringer

Årsplan matematik 4.klasse - skoleår 11/12- Ida Skov Andersen Med ret til ændringer og justeringer Basis: Klassen består af 22 elever og der er afsat 4 ugentlige timer. Grundbog: Vi vil arbejde ud fra Matematrix 4, arbejds- og grundbog, kopisider, Rema, ekstraopgaver og ugentlige afleveringsopgaver

Læs mere

Matematik og målfastsættelse

Matematik og målfastsættelse Matematik og målfastsættelse Målfastsættelse, feedforward og evaluering i matematik, oplæg og drøftelse 1 Problemløsning s e k s + s e k s t o l v 2 Punkter Målfastsættelse af undervisning i matematik

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 3. semester efterår 2010 Titel 5 til og med Titel 10 Institution Grenaa Tekniske Gymnasium Uddannelse Fag

Læs mere

CL, individuelle opgaver, par arbejde lege opgaver. Arbejde parvis og individuelt med skriftlige opgaver og opgaver på PC.

CL, individuelle opgaver, par arbejde lege opgaver. Arbejde parvis og individuelt med skriftlige opgaver og opgaver på PC. Årsplan matematik 2016/17 Periode/ Timetal Emne Mål Arbejdsformer, Organisering og samarbejde Materialer Evaluering August Repetition, procentregning, regneregler og ligninger 2 ligninger med 2 ubekendte*

Læs mere

Årsplan 9. Klasse Matematik Skoleåret 2015/16

Årsplan 9. Klasse Matematik Skoleåret 2015/16 Årsplan 9 Klasse Matematik Skoleåret 2015/16 Hovedformål Årsplanen for 9 Klasse i Matematik tager udgangspunkt i Forenklede Fællesmål (Undervisningsministeriet) Formålet med undervisningen er, at eleverne

Læs mere

Vejledende karakterbeskrivelse Erhvervsuddannelserne Matematik Undervisningsministeriet, marts 2007

Vejledende karakterbeskrivelse Erhvervsuddannelserne Matematik Undervisningsministeriet, marts 2007 Vejledende karakterbeskrivelse Erhvervsuddannelserne Matematik Undervisningsministeriet, marts 2007 Fra 1. august 2007 skal al bedømmelse i matematik i erhvervsuddannelserne foregå efter 7-skalaen. I herværende

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-Juni 2009 Institution Silkeborg Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx Matematik niveau

Læs mere

ræsonnere og argumentere intuitivt om konkrete matematiske aktiviteter og følge andres mundtlige argumenter (ræsonnementskompetence)

ræsonnere og argumentere intuitivt om konkrete matematiske aktiviteter og følge andres mundtlige argumenter (ræsonnementskompetence) Matematiske kompetencer indgå i dialog om spørgsmål og svar, som er karakteristiske i arbejdet med matematik (tankegangskompetence) løse matematiske problemer knyttet til en kontekst, der giver mulighed

Læs mere

Vedlagt følger en beskrivelse af proceduren ved skriftlig censur samt en vejledning i bedømmelse af besvarelserne.

Vedlagt følger en beskrivelse af proceduren ved skriftlig censur samt en vejledning i bedømmelse af besvarelserne. o Til censor Fagkonsulent Matematik, htx Vedr.: Skriftlig censur i matematik på htx Velkommen som skriftlig censor i matematik på htx. Marit Hvalsøe Schou Oehlenschlægersvej 55 5230 Odense M Tlf: 2565

Læs mere

Nyt i faget Matematik

Nyt i faget Matematik Almen voksenuddannelse Nyt i faget Matematik Juli 2012 Indhold Bekendtgørelsesændringer Ændringer af undervisningsvejledningen Den nye opgavetype ved den skriftlige prøve efter D Ændringer af rettevejledningen

Læs mere

It i Fælles mål 2009- Matematik

It i Fælles mål 2009- Matematik It i Fælles mål 2009- Matematik Markeringer af hvor it er nævnt. Markeringen er ikke udtømmende og endelig. Flemming Holt, PITT Aalborg Kommune Fælles Mål 2009 - Matematik Faghæfte 12 Formål for faget

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2014/15

Læs mere

Mundtlighed i matematikundervisningen

Mundtlighed i matematikundervisningen Mundtlighed i matematikundervisningen 1 Mundtlighed Annette Lilholt Side 2 Udsagn! Det er nemt at give karakter i færdighedsregning. Mine elever får generelt højere standpunktskarakter i færdighedsregning

Læs mere

Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik ældste klassetrin

Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik ældste klassetrin Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik ældste klassetrin Kort bestemmelse af faget Faget matematik er i læreruddannelsen karakteriseret ved et samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds-

Læs mere

SYNLIG LÆRING OG LÆRINGSMÅL I MATEMATIK. Sommeruni 2015. Louise Falkenberg og Eva Rønn

SYNLIG LÆRING OG LÆRINGSMÅL I MATEMATIK. Sommeruni 2015. Louise Falkenberg og Eva Rønn SYNLIG LÆRING OG LÆRINGSMÅL I MATEMATIK Sommeruni 2015 Louise Falkenberg og Eva Rønn UCC PRÆSENTATION Eva Rønn, UCC, er@ucc.dk Louise Falkenberg, UCC, lofa@ucc.dk PROGRAM Mandag d. 3/8 Formiddag (kaffepause

Læs mere

Bedømmelsesplan for Matematik C

Bedømmelsesplan for Matematik C Bedømmelsesplan for Matematik C Matematik C Hovedområder: Fagretningen: Uddannelser i fagretningen indeholder: Varighed: Læringselementer: Læringsmiljø: Kontor handel og forretningsservice Detail, Handel,

Læs mere

Mundtlig prøve i Matematik

Mundtlig prøve i Matematik Mundtlig prøve i Matematik Tirsdag d. 9. september 2014 CFU Sjælland Mikael Scheby NTS-Center Øst Dagens indhold Prøvebekendtgørelse highlights Vekselvirkning mellem formalia, oplæg og arbejde med eksempler

Læs mere

Mundtlig prøve i Matematik

Mundtlig prøve i Matematik Mundtlig prøve i Matematik Mandag d. 9. september 2013 CFU Sjælland Mikael Scheby Dagens indhold Velkomst, præsentation, formål med dagen Vekselvirkning mellem formalia, oplæg og arbejde med eksempler

Læs mere

Matematik på Viby Friskole

Matematik på Viby Friskole Matematik på Viby Friskole Formålet for faget matematik Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig

Læs mere

Årsplan for 2. kl. matematik

Årsplan for 2. kl. matematik Undervisningen i 2. kl. tager primært udgangspunkt i matematikbøgerne Kolorit 2A og 2B. Årets emner med delmål Gange (kopiark) ræsonnerer sig frem til multiplikationsalgoritmen i teams, ved hjælp af additionsalgoritmer.

Læs mere

Årsplan matematik 6.klasse - skoleår 13/14- Ida Skov Andersen Med ret til ændringer og justeringer

Årsplan matematik 6.klasse - skoleår 13/14- Ida Skov Andersen Med ret til ændringer og justeringer BASIS: Klassen består af 22 elever og der er afsat 5 ugentlige timer til faget. Grundbog: Vi vil arbejde ud fra Matematrix 6, arbejds- og grundbog, tilhørende kopisider + CD-rom, REMA og andre relevante

Læs mere

IT i matematikundervisningen Hvad er hund og hvad er hale? Mogens Niss IMFUFA/NSM Roskilde Universitet

IT i matematikundervisningen Hvad er hund og hvad er hale? Mogens Niss IMFUFA/NSM Roskilde Universitet IT i matematikundervisningen Hvad er hund og hvad er hale? Mogens Niss IMFUFA/NSM Roskilde Universitet Diskussionen om it i matematikundervisningen er enormt kompleks og vanskelig. Resultatet er oftest

Læs mere

Oversigt over gennemførte flerfaglige forløb disse hentes via hjemmesiden

Oversigt over gennemførte flerfaglige forløb disse hentes via hjemmesiden Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni, 15/16 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer e-mailadresse Hold Handelsgymnasiet Ribe HHX Matematik

Læs mere

Kompetencemål for Matematik, klassetrin

Kompetencemål for Matematik, klassetrin Kompetencemål for Matematik, 4.-10. klassetrin Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske kompetencer, matematikdidaktisk teori samt matematiklærerens praksis i folkeskolen og bidrager

Læs mere

Tal og algebra. I kapitlet arbejdes med følgende centrale matematiske begreber: algebra variable. Huskeliste: Tændstikker (til side 146) FRA FAGHÆFTET

Tal og algebra. I kapitlet arbejdes med følgende centrale matematiske begreber: algebra variable. Huskeliste: Tændstikker (til side 146) FRA FAGHÆFTET I kapitlet skal eleverne arbejde med fire forskellige vinkler på algebra de præsenteres på kapitlets første mundtlige opslag. De fire vinkler er algebra som et redskab til at løse matematiske problemer.

Læs mere

TANKERNE BAG DE NYE VEJLEDENDE SÆT I MATEMATIK

TANKERNE BAG DE NYE VEJLEDENDE SÆT I MATEMATIK TANKERNE BAG DE NYE VEJLEDENDE SÆT I MATEMATIK De foreliggende vejledende sæt i matematik er gældende fra sommeren 2012 på matematik B og sommeren 2013 på matematik A. Der er en del ændringer i forhold

Læs mere

Oversigt over Forenklede Fælles Mål i forbindelse med kapitlerne i MULTI. Ræsonnement og tankegang. Modellering

Oversigt over Forenklede Fælles Mål i forbindelse med kapitlerne i MULTI. Ræsonnement og tankegang. Modellering MULTI 6 Forenklede Fælles Mål Oversigt over Forenklede Fælles Mål i forbindelse med kapitlerne i MULTI Kapitel 1 Faglig læsning og skrivning Eleven kan anvende forskellige strategier til matematisk problemløsning

Læs mere

Årsplan for matematik i 1.-2. kl.

Årsplan for matematik i 1.-2. kl. Årsplan for matematik i 1.-2. kl. Lærer Martin Jensen Mål for undervisningen Målet for undervisningen er, at eleverne tilegner sig matematiske kompetencer og arbejdsmetoder jævnfør Fælles Mål. Eleverne

Læs mere

5.1 BA, temaopgave niveau F eventuelt del af afslutningsprojekt. Temaopgave / del af afslutningsprojekt Matematik, niveau F Murer

5.1 BA, temaopgave niveau F eventuelt del af afslutningsprojekt. Temaopgave / del af afslutningsprojekt Matematik, niveau F Murer 5.1 BA, temaopgave niveau F eventuelt del af afslutningsprojekt Opgaveeksempel udarbejdet på EUC Sjælland. Type: Niveau: Indhold: Indgang: Kernekompetence: Opgave Tværgående Alment Tankegangskompetence

Læs mere

Matematik. Matematiske kompetencer

Matematik. Matematiske kompetencer Matematiske kompetencer skelne mellem definitioner og sætninger, mellem enkelttilfælde og generaliseringer og anvende denne indsigt til at udforske og indgå i dialog om forskellige matematiske begrebers

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 1.2.3.4. semester efterår 2013-forår 2015 Institution VID gymnasier Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Juni 2017 HANSENBERG

Læs mere

Der er ikke væsentlig niveauforskel i opgaverne inden for de fire emner, men der er fokus på forskellige matematiske områder.

Der er ikke væsentlig niveauforskel i opgaverne inden for de fire emner, men der er fokus på forskellige matematiske områder. Dette tema lægger forskellige vinkler på temaet biografen. Udgangspunktet er således ikke et bestemt matematisk område, men et stykke virkelighed, der bl.a. kan beskrives ved hjælp af matematik. I dette

Læs mere

Matematik C Hhx Vejledning / Råd og vink Gymnasiekontoret 2015

Matematik C Hhx Vejledning / Råd og vink Gymnasiekontoret 2015 Matematik C Hhx Vejledning / Råd og vink Gymnasiekontoret 2015 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende

Læs mere

Studieplan. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Oversigt over gennemførte undervisningsforløb. Termin Aug 10- jun 11

Studieplan. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Oversigt over gennemførte undervisningsforløb. Termin Aug 10- jun 11 Studieplan Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Aug 10- jun 11 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Grenaa Tekniske Gymnasium HTX Matematik B1 Klavs Skjold

Læs mere

Matematikken og naturens kræfter

Matematikken og naturens kræfter INTRO Omdrejningspunktet for dette tema er matematikkens anvendelse som beskrivelsesmiddel i forbindelse med fysiske love. Temaet er inddelt i følgende fire emner: Pendulure Frit fald Bremselængder og

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 1.2. semester 2011-2012 Institution Grenaa Tekniske Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Matematik

Læs mere

Mundtlig gruppeprøve i matematik. 17-09-2012 klaus.fink@uvm.dk Mobil: 2041 0721 Side 1

Mundtlig gruppeprøve i matematik. 17-09-2012 klaus.fink@uvm.dk Mobil: 2041 0721 Side 1 Mundtlig gruppeprøve i matematik 2012 klaus.fink@uvm.dk Mobil: 2041 0721 Side 1 Hvorfor en mundtlig prøve? Der er trinmål, vi ikke kan prøve eleverne i ved en skriftlig prøve Eller kun delvist kan prøve

Læs mere

Vejledning Grundfagsbekendtgørelsen

Vejledning Grundfagsbekendtgørelsen Styrelsen for Undervisning og Kvalitet EUD Kontoret 2015 Vejledning Grundfagsbekendtgørelsen Matematik 0 Grundfag og reformens intentioner Denne vejledning indeholder forklarende kommentarer til nogle

Læs mere

HVAD STÅR DER I DE NYE FÆLLES MÅL OM DEN MATEMATISKE KOMPETENCE, KOMMUNIKATION? KØBENHAVN 29. SEPTEMBER 2015

HVAD STÅR DER I DE NYE FÆLLES MÅL OM DEN MATEMATISKE KOMPETENCE, KOMMUNIKATION? KØBENHAVN 29. SEPTEMBER 2015 HVAD STÅR DER I DE NYE FÆLLES MÅL OM DEN MATEMATISKE KOMPETENCE, KOMMUNIKATION? KØBENHAVN 29. SEPTEMBER 2015 BINDENDE/VEJLEDENDE BINDENDE MÅL OG TEKSTER: FAGETS FORMÅL KOMPETENCEMÅL (12 STK.) FÆRDIGHEDS-

Læs mere

5.2 PU, temaopgave som del af grundforløbsprojekt

5.2 PU, temaopgave som del af grundforløbsprojekt 5.2 PU, temaopgave som del af grundforløbsprojekt Opgaveeksempel udarbejdet på Aalborg tekniske skole. Tegninger: Erhvervsskolernes Forlag. Type: Niveau: Indhold: Indgang: Kernekompetence: Opgave Tværgående

Læs mere

Årsplan for 5. klasse, matematik

Årsplan for 5. klasse, matematik Ringsted Lilleskole, Uffe Skak Årsplan for 5. klasse, matematik Som det fremgår af nedenstående uddrag af undervisningsministeriets publikation om fælles trinmål til matematik efter 6. klasse, bliver faget

Læs mere

Opgave design - oplæg til mundtlig prøve i matematik i 9. og 10. klasse - udvalgt baggrundsmateriale/ Mikael Skånstrøm

Opgave design - oplæg til mundtlig prøve i matematik i 9. og 10. klasse - udvalgt baggrundsmateriale/ Mikael Skånstrøm Opgave design - oplæg til mundtlig prøve i matematik i 9. og 10. klasse - udvalgt baggrundsmateriale/ Mikael Skånstrøm KOM-rapporten Prøvevejledning Fælles Mål http://pub.uvm.dk/2002/kom/hel.pdf http://qa.uvm.dk/uddannelser-og-dagtilbud/folkeskolen/afsluttendeproever/om-afsluttende-proever/proevevejledninger

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. matb Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. matb Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer e-mailadresse Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni,

Læs mere

Hvad er en god matematiklærer? - ifølge matematikdidaktisk forskning - fokus på et kompetenceperspektiv

Hvad er en god matematiklærer? - ifølge matematikdidaktisk forskning - fokus på et kompetenceperspektiv Disposition Hvad er en god matematiklærer? - ifølge matematikdidaktisk forskning - fokus på et kompetenceperspektiv Morten Blomhøj, IMFUFA, NSM Roskilde Universitet Holmboesymposiet, 19. maj 2008, Oslo

Læs mere

Sproglig udvikling - et tværgående tema i Fælles Mål. Aarhus 23. oktober 2014

Sproglig udvikling - et tværgående tema i Fælles Mål. Aarhus 23. oktober 2014 Sproglig udvikling - et tværgående tema i Fælles Mål Aarhus 23. oktober 2014 Dagens tal 4004 4004 f. kr. blev jorden skabt kl. 9:00 (det var en søndag!) James Ussher, ærkebiskop i Irland (calvinist) Næsten

Læs mere