UDVIKLING AF ET NÆRE SUNDHEDSVÆSEN

Transkript

1 SEMINARRUNDE 7 UDVIKLING AF ET NÆRE SUNDHEDSVÆSEN Eva Michelle Burchard Specialkonsulent i Center for Forebyggelse i praksis, KL 24. Oktober 2017 Arrangør: Danske Ældreråd

2 Hvad er på programmet? Den sundhedspolitiske dagsorden - hvor er vi på vej hen? Udviklingen af det nære sundhedsvæsen Ulighed i sundhed Borgerrettet og patientrettet forebyggelse Ulighed i sundhed

3 Center for Forebyggelse i praksis Formål: Formidle viden om nye vidensbaserede forebyggelsesindsatser Understøtte implementering af vidensbaserede forebyggelsesindsatser Medvirke til udvikling af nye vidensbaserede forebyggelsesindsatser

4 DET NÆRE SUNDHEDSVÆSEN - CENTRALE UDVIKLINGSTENDENSER

5 Det overordnede udfordringsbillede på sundhedsområdet Større andel af ældre borgere i befolkningen Flere med kronisk sygdom Flere med nedsat livskvalitet Nye supersygehuse Stadig mere specialisering kortere indlæggelser, endagskirurgi og mere og bedre ambulant behandling Flere syge i det nære sundhedsvæsen, flere med behov for pleje

6 Mange ældre og mange med kronisk sygdom 1,3 millioner danskere lider af én af de fem mest udbredte kroniske sygdomme 70 pct. af de ældre over 67 år har mindst én kronisk sygdom Andelen af ældre i befolkningen er stærkt stigende og der vil derfor komme stadig flere borgere med kronisk sygdom Borgere med kronisk sygdom har det oftere dårligere både fysisk og mentalt Øget social ulighed i sundhed

7 Antal personer Udviklingstræk Andel, pct. Kronikere Øvrig befolkning Sekundær akse Kronikere Fremskrivning af antallet af ældre i befolkningen årige 80+ årige År

8 Pct. Udvikling i liggetider på hospital År 0-64 år 65+ år

9 Kortere og kortere liggetider

10 Indsatsen kommer tættere på indlæggelsen

11 Udviklingen i kommunalt sundhedspersonale 170,0 160,0 150,0 140,0 130,0 120,0 110,0 100,0 90, * Ergo-Fys basis Sygeplejersker Sundhedsplejersker Sosu-assistenter Samlet personaleudvikling

12 Nye opgaver? 100 Behandlingsopgaver, der tidligere lå i sygehusregi (pct., 2016) Ja Nej

13 Andelen af kommuner som tilbyder hjemmekemoterapi Omfang af - Hjemmedialyse 81 pct. - Kemoterapi 36 pct. - Blodtransfusioner 2 pct. - Katetre og dræn og sonder 100 pct. - IV 78 pct. (antal kommuner) Bemærk store regionale forskelle

14 Konsekvenser?

15 Kommunernes første fælles sundhedspolitik og opfølgning på denne (2012 og 2015) Forebyggelse er fundamentet og løsningen for at undgå stadig flere syge borgere fremover Der skal skabes bedre samarbejde på tværs i kommunen, mellem kommuner og mellem kommune og det regionale sundhedsvæsen Styrket fokus på kvalitet og forskningsbaseret viden om effekt hvis vi ved noget virker, skal alle gøre det

16 PATIENTRETTET- OG BORGERRETTET FOREBYGGELSE

17 Forebyggelse - forebyggelse af hvad? Borgerrettet forebyggelse har til formål at medvirke til, at sygdomme og ulykker ikke opstår Sundhedsfremme handler om at fremme den enkeltes sundhed og folkesundheden generelt Patientrettet forebyggelse forebygger, at sygdom udvikler sig yderligere og søger at begrænse eller udskyde dens eventuelle komplikationer Kilde: Forløbsprogrammer for kronisk sygdom, Sundhedsstyrelsen, 2008

18 Forebyggelsespakkerne Faglige anbefalinger, der bygger på den aktuelt bedste viden Formål: at understøtte en systematisk forebyggelses- og sundhedsfremmeindsats af høj kvalitet i kommunerne Anbefalinger om indsatser ift.: Rammer Tilbud Information og undervisning Tidlig opsporing af risikofaktorer

19 Sunde rammer for ældre borgere er fx at Sikre røgfri miljøer Indendørs og udendørs arealer for ældre fremmer fysisk aktivitet Udarbejde handleplaner vedrørende mad og måltider ifm. madservice til ældre borgere Udmønte af kommunens alkohol- og stofpolitik- fx systematisk opsporing af ældre borgere med alkoholproblemer At boliger så vidt muligt indrettes, så beboerne har mulighed for privatliv Medarbejdere har den nødvendige viden om hygiejne særligt iht sårbare og svækkede borgere, arbejder medarbejderne efter de generelle infektionshygiejniske retningslinjer

20 Kommunale tilbud målrette ældre, fx Aktiviteter med henblik på at fremme trivsel, sociale relationer, fysisk aktivitet, forebyggelse af ensomhed og funktionstab Rygestoptilbud, stof- og alkoholrådgivnings-/behandlingstilbud Sundhedscenter eller lignende tilbyder kurser, målrettet ældre borgere med kronisk sygdom og pårørende vedrørende håndtering af dagligdagen, symptomer mv. med henblik på at fremme den mentale sundhed Udsatte ældre, som har psykiske lidelser og livsstilssygdomme understøttes med forskellige indsatser

21 Kommunen kan sammen med andre aktører medvirke til at fremme borgernes sundhed ved at: skabe sunde rammer for borgernes hverdag arbejde sundhedsfremmende i alle kontakter med borgerne etablere forebyggelsestilbud til borgere med særlige behov Herigennem fokus på social ulighed i sundhed men hvordan gør det bedst?

22 Kompetencer hos kommunens medarbejder til fx at Informerer ældre borgere om aldersforandringers indvirkning på seksuallivet Tilrettelægge hjemmeplejen hos ældre borgere med aktiv pleje, så det sikres at borgerens funktionsniveau vurderes og der handles med Henblik på at forebygge tab af funktionsevne Systematisk tidlig opsporing i forhold til borgere med alkoholproblemer, dårlig mental sundhed, undervægt, overvægt, fald i funktionsniveau, sygdomstegn mm Informerer om de kommunale tilbud

23 Hvad forstår vi ved social ulighed i sundhed? At mennesker med forskellig social position : har forskellig sundhedstilstand pga. forskellig udsættelse for risiko i sundhedsvaner og levevilkår samt forskellig sårbarhed oplever forskellige sociale konsekvenser af dårligt helbred; marginalisering, arbejdsmarkedstilknytning, rehabilitering samt brug af og behandling i sundhedsvæsenet (Social position kan handler om forskelle i erhverv, indkomst og uddannelse samt regionale og etniske forskelle)

24 Ulighed i multisygdom -andel som har 3 eller flere kroniske sygdomme samtidig. Region H sundhedsprofil

25 Sigtelinjen i den borgerettede forebyggelse Kendskab til de vigtigste sundhedsproblemer og de væsentligste risikofaktorer for borgernes sygelighed? Er der grupper af borgere med særlige udfordringer? Kobling mellem sundhedsprofil og politiske mål: Hvordan ønsker vi, borgernes sundhed skal være?

26 TEMAMØDE OM SOCIAL ULIGHED I SUNDHED FAVRSKOV KOMMUNE Hvis vi skal give lige vilkår skal vi lave differentierede indsatser Hvis vi skal give lige vilkår skal vi lave differentierede indsatser Lighed Differentiering

27 Summa summarum Flere ældre borgere med behov for flere sundhedsydelser Flere komplekse sundhedsopgaver fra regioner til kommuneropgave glidning Sætte prop i- styrket fokus på patientrettet og borgerrettet forebyggelse Fokus på social ulighed i sundhed

28 TAK FOR OPMÆRKSOMHEDEN