Videnssamfund og livsduelighed
|
|
- Robert Mørk
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Videnssamfund og Lars Goldschmidt
2 Disposition Mit observationspunkt Kan man forudsige fremtiden? Hvad lever vi af i vidensamfundet? Produktivitet eller udbytning Duelighed i liv og arbejdsliv Begejstring og tillid Et eksempel på en forandringsteori 2
3 Mit observationspunkt Blandet offentlig privat baggrund Energistyrelsen, Miljøstyrelsen, Arbejdsmarkedsstyrelsen Mærsk Olie og Gas AS, Dansk Industri, Dansk Handel & Service, Foreningen af Rådgivende Ingeniører Danmarks Tekniske Universitet, Copenhagen Business School Diverse bestyrelser Ny Nordisk Skole Folketingskandidat for S Konkurrencekraft, kompetencebehov Ordentlighed og værdiskabelse
4 Fremtiden? Det er svært at spå især om fremtiden Storm P. Kan man forudsige fremtiden? Ja i nogen grad! Globale megatrends Fremtiden eksisterer i dag ujævnt fordelt Stabilitet i behovet for de generiske kompetencer Kan man forberede sig på fremtiden? Ja i høj grad Kompetent, empatisk og ælskværdig Slank, robust og adræt 4
5 Megatrends De globale forandringsdagsordner forsvinder ikke igen Urbanisering flere skal bo i store byer Aldring større andel af + 70 i befolkningen Knappe ressourcer nødvendiggør stadig større ressourceeffektivitet Klimaforandringerne skaber behov for andre måder at forbruge og producere energi på Markedsbalancerne skifter skaber nye kunder med andre preferancer Voldsom global vækst i viden gør det muligt at skabe nye produkter og servicies - eksempelvis inden for sundhed Voldsom global kompetenceproduktion skærper konkurrencen De globale forandringsdagsordner skaber grænseløst marked for nye produkter og serviceydelser og afliver de gamle Forny eller forsvind 5
6 Fremtiden er her allerede men ujævnt fordelt Der går lang tid fra første ide eller forskningsmæssige gennembrud til at der kommer helt nye produkter på markedet. Vi kan se potentialerne i en række af de nye teknologier mm, der allerede findes Nogle samfund er langt foran andre i udvikling Børnene er født 6
7 Generiske kompetencer har lang holdbarhed De generiske kompetencer Kvantitativ begribelse af verden. Forskel på Million og Milliard Kubik meter og kubik kilometer Modelforståelse og bygning Den fysiske verden i og udenfor dig selv Kommunikation Kulturforståelse Kildekritik Etik Social interaktion, demokrati Og mange flere De specifikke fremtrædelsesformer ændrer sig meget Det politiske verdensbillede Teknologier Mode 7
8 Oplevet værdi i en foranderlig verden Vi lever af at skabe oplevet værdi for andre mennesker over hele verden i samarbejde med mennesker, der er forskellige fra os selv, i konkurrence med dygtige mennesker fra hele verden, på basis af viden fra hele verden I vidensamfundet skaber viden værdi når den møder kunden i en for kunden anvendelig fremtrædelsesform Arbejdspladser forudsætter konkurrencekraft KK = S * Rb * Rs / O Snedighed Rammebetingelser Råstyrke Omkostninger Sammenhængende dele af værdikæden 8
9 Sammenhængende dele af værdikæden Maskinindustri Ide koncept design prototype testserie massetilpasning masseproduktion bottom of the pyramid produktion Medicinalindustri Ide laboratorieudvikling test myndighedsinteraktion pilot produktion opskalering masseproduktion under patentbeskyttelse masseproduktion efter patentudløb Byggeri Ide tegning detaljeret design konstruktion idriftsætning drift nedtagning Underholdning Ide organisering produktion - formidling 9
10 Forny eller bryd sammen Stærkt stigende efterspørgsel efter det offentliges ydelser. Demografi Nye behandlingsmetoder Stigende kompetencekrav på arbejdsmarkedet Større betydning af det offentlige som rammebetingelse Skandaler i dagens praksis Ikke forventning om tilgang af proportionale ressourcer Større krav end der kan opfyldes overbestemte systemer Lang historik med effektiviseringer Yderligere potentiale uden radikale nybrud Stærk konkurrence om medarbejdere og faldende arbejdsstyrke Potentiale i: ny teknologi og ny viden Ny rollefordeling forvaltning borger, offentlig - privat De professionelle er et omdrejningspunk 10
11 Konsekvens Konstant transition Ikke stilstand - bevægelse - stilstand Det vi ved får kortere gyldighed Tryghed i kompetencen ikke i stabiliteten Det er nødvendigt at ville være fremragende det middelmådige er ikke godt nok
12 Adgang til dygtige medarbejdere Alle fag og uddannelser - men nogle mere end andre Begejstrede medarbejdere, der gør det, der skal til, i en turbulent virkelighed Medarbejdere, der kan forstå og arbejde fornyende i krydsfeltet mellem den sociale og fysiske virkelighed Medarbejdere der kan oversætte fra abstrakt ide til konkret service eller produkt - translationskompetence Markant underskud af teknisk, naturvidenskabeligt, og sundhedsvidenskabeligt kvalificerede på alle uddannelsesniveauer Markant underskud af tekniske faglærte 12
13 Stigende efterspørgsel efter dygtige faglærte Ingen efterspørgsel efter svagt kvalificerede ufaglærte Vigende efterspørgsel efter dygtige ufaglærte Vigende efterspørgsel efter svage faglærte Stigende efterspørgsel efter højt kvalificerede faglærte Stigende efterspørgsel efter teoretiskfunderede praktikkere Ingen efterspørgsel efter svagt funderede teoretikere Stigende efterspørgsel efter stærke teoretikere med et anvendelsesperspektiv 13
14 Jobkompetencer Faglig dybde Faglig koblingskompetence Faglig applikation Problemknusning Salg Omhu og kvalitetsbevidsthed Globalt udsyn og multikulturel empati Samarbejde - Begejstring Ledelse Loyal civil ulydighed at gøre hvad der skal til ikke kun hvad man skal
15 Fornyelseskompetence Evnen til at se og opsøge forskelle i behov og muligheder Evnen til at søge efter løsninger i et åbent løsningsunivers Evnen til at overskride og kombinere på en faglig kompetent måde Evnen til at introducere det nye og være fornyer og afviger i en organisation Tryghed i kompetencen til at møde nye udfordringer ikke i status quo Vildskab og begejstring Begejstret multikulturel empati 15
16 Uddanelsesparat og livsduelig Det kræver en kombination af faglige og sociale forudsætninger, at være klar til at kaste sig over en uddannelse og et liv. De faglige er evnen til at kunne tilegne sig de centrale fagligheder i den uddannelse, man ønsker, og et niveau i fagene der sikrer, at man ikke får for mange nederlag fra starten De sociale forudsætninger er en mere blandet vifte. Fra det elementære at kunne møde forberedt, udsovet, mæt, ubevæbnet og ædru til de mere komplekse at kunne fokusere, arbejde under modstand og begejstre og begejstres i den sammenhæng man indtræder i selvom studiet bliver et lidt andet end det man drømte om. 16
17 Fagligt parat Mestring af hovedfagene i den uddannelse man vælger på et tilstrækkeligt niveau til, at starten kan indeholde både sejre og nederlag Forståelse af fagenes ide på et sådant niveau, at det opleves, at større arbejdsindsats giver bedre resultater Fra pludrematematik til matematisk metode 17
18 Personligt parat Mod på at lade sig begejstre for mangt og meget Selvtillid Egenomsorg, søvn, mad, koble ind og ud Arbejdsdisciplin Fokus 18
19 Socialt parat Interesse for den fremmede anden Interesse for at skabe værdi for den anden Respekt for den anden Erfaringer med at bidrage til et arbejdsfællesskab Egenomsorg i et konkurrencepræget miljø 19
20 Valgparat Viden om mulige livsperspektiver Viden om egne potentialer Viden om uddannelsesmuligheder Evne til multipel begejstring Egenbestemthed Evne til at komme igen efter nederlag 20
21 Uddannelsespolitisk status Skandalen lever i bedste velgående Folkeskolen er formentlig på vej til at producere færre tabere Erhvervsskolerne lukker færre ind og er blevet mere krævende Kombineret ungdomsuddannelse - en ny fisk i dammen Regeringen nedprioriterer uddannelsesområdet Arbejdsmarkedet bliver stadig mere krævende Uddannelsesmønstrene matcher ikke arbejdsmarkedets behov Produktionsskolerne kan noget, der er brug for, men har langt fra optimale vilkår 21
22 Det fremragende er muligt Mange er gode En del fremragende Der eksisterer viden og teknologi der gør det muligt at arbejde bedre og mere effektivt Professionerne er problem og løsning (From good to great, Jim Collins: vedholdenhed og dygtige medarbejdere) (In Search of Exelence, Tom Peters & Robert H. Watermann: eksekvering, kundefokus, område indsigt )
23 Overgange Fra offer til aktør Fra det man skal til det der skal til Fra god til fremragende Fra skjult til synlig Fra lønmodtager til medleder Fra administrator til leder Fra føring til frisættelse 23
24 Dogmer for NNS 1. Vi kan selv, og vi skal selv: Handling frem for ord. 2. Vi vil være ambitiøse: Vi vil sætte krævende mål og bruge dem. Alle børn og unge skal mødes med udfordringer, så de kan lære mest muligt, uanset forudsætninger. 3. Vi vil være metodisk velbegrundede og lægge vores pædagogiske praksis og undervisningen på bordet. 4. Vi vil være systematisk undersøgende og åbne for forandring: Vi vil være nysgerrige, opsøgende, innovative og risikovillige for at realisere den enkeltes potentiale. For at ændre verden må vi opdage, at noget kan være anderledes og være villige til at ændre måden, vi arbejder på.
25 Dogmer NNS 5. Vi vil fortælle verden om vores mål, metoder og resultater. Vi vil involvere omverdenen, forældre, børn og unge i vores arbejde ved at lægge det frem. 6. Vi vil være engagerede, dedikerede og vedholdende. Vi vil arbejde for at gøre hinanden bedre. 7. Vi vil bedrive tydelig ledelse og medledelse med fokus på undervisningen og den pædagogiske praksis. 8. Vores eget dogme.
26 Radikale forandringer nødvendiggør tillidsbaseret ledelse og medledelse Regelstyring mister gyldighed Medarbejderne ved mere end lederen Ledelsens fokus er der hvor det brænder Medledelse betyder at medarbejderen tager ansvaret for hele organisationens virke og frisættes til at bruge sin egen dømmekraft og kompetence til at forvalte dette ansvar Frisættelse til medledelse forudsætter begrundet tillid 26
27 Nye muligheder Udnyttelse af ny viden og ny teknologi forudsætter: Aktiv opsøgning af nye muligheder Evidensbaseret metode- og teknologivalg Ny rollefordeling forudsætter: Eksplicitte målsætninger Opfølgning på implementering Overvindelse af øvrige aktørers modstand 27
28 Tillid Tillid dannes i relationen mellem den enkelte og arbejdspladsens øvrige aktører, - ledelse og kolleger og forekommer som gensidige positive forventninger om, at den anden part handler med forståelse for ens egne synspunkter og behov (Arbejdsmiljørådet) Begrundet tillid Værdi- og målfællesskab Viden om kompetencer og ressourcer hos modparten Erfaringer med handlinger hvor svigt havde været lettere Tillid i ledelse bør være begrundet 28
29 Tillid til fagprofessionelle? Fagprofessionelle er medarbejdere med en dyb faglig indsigt - som oftest erhvervet gennem længere videregående uddannelse. (Videnmedarbejdere) Eget sprog og normer for sandhed, kvalitet og værdi Egen tavs viden Identitet og selvopfattelse tæt knyttet til professionen Der er ofte elementer af kald i professionens selvforståelse Risiko for modsætning mellem profession og forvaltningsbetingelser Grundlaget for tillid skal etableres så det kan rummes af professionens selvforståelse
30 Begejstring og flow Glæde ved mål og proces Oplevelse af betydning og potens En social følelse, der kan rive med/forføre Opbygges af sejre efter modstand Smerteundertrykkende Bemyndigende refleksiv begejstring High performence flow udspringer af høj oplevet kompetence kombineret med store udfordringer (Mihaily Csikszentmihaly ) Den væsentligste faktor for børns læring er deres mulighed for at forstå målene og se at de gennem deres indsats nærmer sig målet (self assesment Hatti)
Nye krav? Hvordan ruster vi kommende generationer af unge til at skabe værdi for andre?
Værdi for andre 11. Maj. 16 Nye krav? Hvordan ruster vi kommende generationer af unge til at skabe værdi for andre? Lars Rise and Shine Disposition Min baggrund Vi lever af at skabe værdi for andre Hvem
Læs mereArbejdskraft til Midtjylland i Vækst Et perspektiv på det offentlige som rammebetingelse
17 Arbejdskraft til Midtjylland i Vækst Et perspektiv på det offentlige som rammebetingelse Lars Goldschmidt Fremtidens virksomheder har brug for dygtige medarbejdere på alle poster uanset uddannelseslængde.
Læs mereFremtidens skole Hvordan ruster vi kommende generationer af unge til at skabe værdi for andre?
Fremtidens skole 08. Sep. 16 Fremtidens skole Hvordan ruster vi kommende generationer af unge til at skabe værdi for andre? Lars Rise and Shine Fremtidens fremragende skole: Forbereder en mere mangfoldig
Læs mereFremtidens arbejdsmarked og kompetenceefterspørgsel
Fremtidens arbejdsmarked og Lars Goldschmidt Goldschmidt Rise and Shine Disposition Min baggrund Kan man forudsige fremtiden? Hvad skal vi leve af? Kompetenceefterspørgsel nu og i fremtiden Livskompetencer
Læs mereForandring, dogmer og livsduelighed. Lars Goldschmidt
Forandring, dogmer og livsduelighed Lars Goldschmidt Disposition Forandring som livsvilkår Forny eller forsvind Forny eller bryd sammen Vi har selv skabt skandalen Forandring kræver udgangspunkt, mål,
Læs mereUden ledelse er digitalisering skadelig!
Ledelse ogdigitalisering 23 Sep. 15 Uden ledelse er digitalisering skadelig! Lars Rise and Shine I/S Disposition Min baggrund. Arbejdsmarkedet hvad skal vi kunne? Reformerne hvad er tankerne Digitalisering
Læs mereLedelse der virker i et samfund i forandring
Ledelse der virker i et samfund i forandring Lars Goldschmidt Disposition Mit observationspunkt Forny eller bryd sammen/forsvind Digitalisering og robotisering - Ledelsessyn - menneskesyn Virksomhedernes
Læs mereNy Nordisk Skole Et erhvervsperspektiv
NNS 01. mar. 13 Ny Nordisk Skole Et erhvervsperspektiv Lars DI Disposition Min baggrund Vi skal leve af at skabe værdi for andre Tillid Ny Nordisk Skole 2 Oplevet værdi i en foranderlig verden Vi lever
Læs mereErhvervsakademierne og professionshøjskolerne i fremtidens uddannelsesbillede
Erhvervsakademierne og ne i fremtidens uddannelsesbillede Lars Goldschmidt Disposition Min baggrund Fremtidens professionelle Forny eller bryd sammen. Vilkår på det offentlige arbejdsmarked Forny eller
Læs mereFremtidens professionelle Indflyvning til fusion
Fremtidens professionelle 27. Jun.. 17 Fremtidens professionelle Indflyvning til fusion Lars Goldschmidt Fremtidens professionelle har: Professionsidentitet som afløser for klasseidentitet Fokus på at
Læs mereFag, identitet og organisation Hvorfor fag og fagforeninger er vigtigere en nogensinde
Fag, identitet og organisation Hvorfor fag og fagforeninger er vigtigere en nogensinde Lars Rise and Shine Disposition Hvad lever vi af nu og i fremtiden? Dygtighed på alle pladser Udfordringer for arbejdstagerne
Læs mereDannelse til livsduelighed Et erhvervsperspektiv på livskompetencer
Dannelse til livsduelighed Et erhvervsperspektiv på livskompetencer Lars Goldschmidt Disposition Min baggrund Vi lever af at have betydning for og skabe værdi for andre Udvikling i arbejdsfunktionerne.
Læs mereSkolebestyrelsen som forandringsmotor
Skolebestyrelsen som Lars Goldschmidt Disposition Mit observationspunkt Hvad uddanner vi til? Generiske kompetencer? Fremtidens professionelle Folkeskolereformen m.m. som udfordring til bestyrelserne Hvilken
Læs mereSådan skaber ledere forandringer Arbejdsmiljøledelse der lykkes
Ledelse der virker 08 Mar. 16 Sådan skaber ledere forandringer Arbejdsmiljøledelse der lykkes Lars Rise and Shine I/S Disposition Ledelsessyn - menneskesyn Virksomhedernes grundvilkår kræver selvstændige
Læs mereErhvervsuddannelser i fremtiden Kvalitet og Kompetencekrav
kvailitet Erhvervsuddannelser i fremtiden Kvalitet og Kompetencekrav Lars Rise and Shine Disposition Kvalitet i erhvervsuddannelserne? Kompetencekrav på arbejdsmarkedet Fremtidens erhvervsuddannellser
Læs mereUdfordringer til fremtidens virksomheder og hvad det stiller af krav til medarbejderne
Udfordringer 20. jun. 11 Udfordringer til fremtidens virksomheder og hvad det stiller af krav til medarbejderne Lars DI Organisation for erhvervslivet Disposition Radikal forandringsdagsorden Forny eller
Læs mereLoyal civil ulydighed
Tillid og ulydighed 11. apr. 13 Loyal civil ulydighed Om tilliden til den professionelles dømmekraft DI Disposition Radikal forandringsdagsorden Stærkere ledelsesindsats Stærkere medledelse Tillid livsperspektiv
Læs mereForretningsmodeller til fremtiden?
07. jun. 13? Lars DI Disposition Hvad skal vi leve af Business as usual Forny eller forsvind Produktivitet med hensyn til knappe/dyre ressourcer Bæredygtighed på dagsordenen Adgang til viden Bemyndigende
Læs mereFortsat i Front Fællesskab om erhvervsklimaudvikling
Fortsat i Front Fællesskab om erhvervsklimaudvikling Lars Rise and Shine Erhvervsklima? 2 Disposition Min baggrund Erhvervsklimaundersøgelser Skanderborg i front Strategisk arbejde med placering og/eller
Læs mereLedelse og lobbyisme Et perspektiv på uddannelsespolitisk interessevaretagelse
Ledelse og lobbyisme 17. Feb.. Nov. 16 17 Ledelse og lobbyisme Et perspektiv på uddannelsespolitisk interessevaretagelse Lars Goldschmidt Disposition Min baggrund som leder og lobbyist At give mening i
Læs mereBegejstring skaber forandring
DI og Industriens hus 04. jun. 13 Begejstring skaber forandring Lars DI Konkurrenceevne dagens debat Konkurrenceevne: Lønomkostninger, Produktivitet, Kursforhold 2000: 100 2008: 75 2013: 85 Overskud på
Læs mereNy Nordisk Skole - Bare et mindset? Espergærde Skole
Ny Nordisk Skole - Bare et mindset? Målene for Ny Nordisk Skole: 1. Udfordre alle børn og unge, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.
Læs mereLars Goldschmidt DI Organisation for erhvervslivet Center for Virksomhedsudvikling og Ledelse CBS DTU Management. Disposition
Harlekinledelse Ledelse under radikale forandringer Lars Goldschmidt DI Organisation for erhvervslivet Center for Virksomhedsudvikling og Ledelse CBS DTU Management Disposition Mit udgangspunkt Radikalisering
Læs mereSynergi og arbejdsdeling mellem stærke professioner
Synergi og arbejdsdeling mellem stærke professioner Lars Goldschmidt DI Organisation for Erhvervslivet Center for Virksomhedsudvikling og Ledelse. CBS Temaer Mit observationspunkt Hvorfor bliver det nødvendigt
Læs mereNy Nordisk/Langelandsk skole? Opstartsseminar 3. sept. 2012
Ny Nordisk/Langelandsk skole? Opstartsseminar 3. sept. 2012 1 Indholdsmæssige udfordringer Bedre resultater (95% målsætning mv.) Styrket effektivitet Stærkere fokus på den enkeltes resultater Inkludere
Læs mereNy Nordisk Skole. Hvad giver mening i NNS? Hvilke udfordringer har der været med NNS? Hvor ligger det fremtidige potentiale i NNS?
Ny Nordisk kole Hvad giver mening i NN? Hvilke udfordringer har der været med NN? Hvor ligger det fremtidige potentiale i NN? konso liderin g forand ri ng Gennem samarbejde i netværk, videndeling, udvikling
Læs mereDen der mangler viden savner den sjældent Rådgivning af kunder, der ikke vil
Den der mangler viden savner den sjældent Rådgivning af kunder, der ikke vil rådes Lars Goldschmidt Foreningen af Rådgivende Ingeniører Center for Virksomhedsudvikling og Ledelse, CBS Disposition Min observationsplatform
Læs mereFremtidens kompetencer Hvilke egenskaber skal fremtidens børn og elever besidde?
Fremtidens kompetencer Hvilke egenskaber skal fremtidens børn og elever besidde? Fremtidens kompetencer: Vigtige pointer i relation til det 21. århundredes kompetencer: Overordnede formål er at give alle
Læs mereOffentlige investeringer
Offentlige investeringer som afsæt for nye industrieventyr Lars Disposition Danske Industrieventyr Hvad skal Danmark leve af Hvad kan offentlige investeringer gøre for erhvervsudvikling Investeringer på
Læs mereDen refleksive leder Lederens arbejde med sig selv
Den refleksive leder Lederens arbejde med sig selv Lars Goldschmidt DI CVL WWW.RiseandShine.dk Disposition Min ledelseshistorie Vilkår for offentlig ledelse Refleksionsbekendelse Naturlige ledelsesopfattelser
Læs mereDogmer for Ny Nordisk Skole (0-18 år)
10. Marts 2014 Dogmer for Ny Nordisk Skole (0-18 år) Vi kan selv, og vi skal selv: Handling frem for ord. Vi vil være ambitiøse: Vi vil sætte krævende mål og bruge dem. Alle børn og unge skal mødes med
Læs mereFusionsledelse i vadestedet under globaliseringens betingelser
1 Dannelse til livsduelighed 17. Feb. 17 Fusionsledelse i vadestedet under globaliseringens betingelser Lars Goldschmidt Det, I står overfor, ved alle med kendskab til ledelse, ikke kan lade sig gøre,
Læs mereLars Goldschmidt. Konkurrenceevne DK. 30. okt. 12. Konkurrenceevne DK
Konkurrenceevne DK 30. okt. 12 Konkurrenceevne DK Lars Disposition Hvad skal vi leve af Danmark er udfordret Rammebetingelser er afgørende Hvad kan vi selv gøre DI s indsats 2 Hvad skal Danmark leve af
Læs mereVidenmedarbejderen Primadonna, familiemenneske eller tragisk helt?
Videnmedarbejderen Primadonna, familiemenneske eller tragisk helt? Erfaringer og refleksioner fra ledelse af professionelle Lars Goldschmidt 1 Disposition Synsvinkel Hvem er videnmedarbejderne Personlighed
Læs merei erhvervslivets udvikling
Det offentlige som i erhvervslivets udvikling Lars Goldschmidt Temaer Forny eller forsvind Det lokale offentlige som rammebetingelse Udfordringer til kommunens organisation og ledelse 2 Det globale marked
Læs mereMød virksomhederne med et håndtryk
Mød virksomhederne med et håndtryk Lars Disposition Danmark kan lade sig gøre men er udfordret Kommunernes virke er vigtige rammebetingelser Hvordan gå fra fremragende eksempler til generelt højt niveau?
Læs mere2018 UDDANNELSES POLITIK
2018 UDDANNELSES POLITIK Vores børn, deres skolegang og fremtid ligger til enhver tid os alle på sinde. Det er af største betydning, at vi lykkes med at ruste vores børn til fremtiden og til at begå sig
Læs mereRegional Vækst- & Udviklingsstrategi
[UDKAST] Regional Vækst- & Udviklingsstrategi 2019-2022 e mål og indsatsområder Region Sjælland Maj 2018 Styrke virksomhedernes konkurrencekraft Virksomhederne skal omstille sig til fremtidens måde at
Læs mereGiver det mening? IMFUFA / NSM Roskilde Universitet
Matematik i Ny Nordisk Skole Giver det mening? Mogens Niss IMFUFA / NSM Roskilde Universitet Generel indledning Ny Nordisk Skole (jf. folderen Velkommen til Ny Nordisk Skole): Hvad betyder Ny? Hvad betyder
Læs mereEn attraktiv arbejdsplads kræver lederskab og retning Direktionens udfordringer?
En attraktiv arbejdsplads kræver lederskab og retning Direktionens udfordringer? Lars Goldschmidt DI Organisation for Erhvervslivet Center for Virksomhedsudvikling og Ledelse, CBS Disposition Min baggrund
Læs mereKompetenceudvikling af professionelle
Kompetenceudvikling af professionelle Lars Goldschmidt Foreningen af Rådgivende Ingeniører Center for Virksomhedsudvikling og Ledelse, CBS Disposition Mit observationsudgangspunkt Kendetegn ved professionelle
Læs mere10:10-10.45: Et økonomisk perspektiv på uddannelsespolitik. 10:45-11.30: Schweiz attraktive erhvervsuddannelser af høj kvalitet
WIFI: OCC-Guest 19-05-2015 1 Program 10.00-10.10: Velkomst 10:10-10.45: Et økonomisk perspektiv på uddannelsespolitik 10:45-11.30: Schweiz attraktive erhvervsuddannelser af høj kvalitet 11.30-11.50: Pause
Læs mereSammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Læs mereSammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Læs mereLedelse af radikale forandringer i uddannelsessektoren
Ledelse af radikale forandringer i uddannelsessektoren Lars Goldschmidt Foreningen af Rådgivende Ingeniører Center for Virksomhedsudvikling og Ledelse, CBS www.riseandshine.dk Disposition Mit observationspunkt
Læs mereNOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020
NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i
Læs mereNy Nordisk Skole Til inspiration
Ny Nordisk Skole Til inspiration Lise Tingleff Nielsen Forskningschef, Professionshøjskolen UCC Hvad er Ny Nordisk Skole? Initiativ fra Børne og undervisningsminister Christine Antorini Nedsættelse af
Læs mereDen refleksive leder i en verden under radikal forandring
Den refleksive leder i en verden under radikal forandring Lars Goldschmidt DI Disposition Min observationspunkt Forandring som grundvilkår Hvad skal Danmark leve af Nye kompetencekrav Nye krav til den
Læs mereVi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017
Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6
Læs mere* en del af. ledelsesgrundlaget. Om ledelse i UCC
* en del af sgrundlaget Om i UCC Om i UCC For UCC er det ambitionen, at udøves professionelt og med et fælles afsæt. UCC skal fungere som én samlet organisation. Om i UCC er en del af UCC s sgrundlag og
Læs mere* en del af. ledelsesgrundlaget. Om ledelse i UCC
* en del af sgrundlaget Om i UCC Ledelse i UCC tager udgangspunkt i UCC s kerneopgave Kerneopgave UCC samarbejder om at udvikle viden, uddannelse og kompetente til velfærdssamfundet. Med de studerende
Læs mereUddannelses- strategi
Uddannelsesstrategi 2 I hænderne holder du et vigtigt redskab til at bygge Næstveds fremtid Fremtiden skal bygges med teknologi, med værktøj, med fingerfærdighed og med kloge hoveder. Fremtiden skal bygges
Læs mereToplederne i krydspresset mellem
Børne- og kulturchefforeningen Årsmøde Vejle 10. november 2005 Toplederne i krydspresset mellem Politik, effektivitetskrav og faglighed. - er der nye roller på vej? Christian S. Nissen www.christiannissen.com
Læs mereNyhedsbrev for Ny Nordisk Skole Maj 2013
Nyhedsbrev for Ny Nordisk Skole Maj 2013 Nyhedsbrevet i denne udgave: Hilsen fra børne- og undervisningsministeren Nyt fra formandskabet Ansøgning til Ny Nordisk Skole flyttet til 11. oktober Regionale
Læs mereVision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?
Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i
Læs mereDagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.
Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper
Læs mereMålbillede for socialområdet
Målbillede for socialområdet En ramme for en flerårig planlægning af det regionale socialområde Et socialområde med borgeren som aktiv medborger Faglig indsats af høj kvalitet, målrettet den enkelte borger
Læs mereSammen om livsduelige børn og unge Dagtilbuds- og skolepolitik
Sammen om livsduelige børn og unge Dagtilbuds- og skolepolitik 2019-2023 Indledning Dagtilbuds- og skolepolitikken er blevet til i en inddragende proces, hvor forældrerepræsentanter, ledere, medarbejdere,
Læs mereFælles indsatsområder Dagtilbuddet Christiansbjerg
Dagtilbuddet Christiansbjerg Indholdsfortegnelse Fælles indsatsområder... 2 Samskabelse forældre som ressource:... 2 Kommunikation:... 4 Kreativitet:... 4 Sprog:... 5 1 Fælles indsatsområder I dagtilbuddet
Læs mereFORVENTNINGER OG MULIGHEDER FOR FREMTIDENS VANDFORSYNING
FORVENTNINGER OG MULIGHEDER FOR FREMTIDENS VANDFORSYNING Præsentation ved Danske Vandværkers konference: Regulering af drikkevandet på Christiansborg den 21. februar 2018 KENDER I FRI? BRANCHEORGANISATION
Læs mereenkelt og begejstrende. Kan samarbejde på alle niveauer. kommunikere, kunne samarbejde med folk der ikke er som hende selv etc.
DEN NYE SKOLE - DEN BRÆNDENDE PLATFORM For et par år siden indrykkede Gentofte Kommune en stillingsannonce med efterspørgsel på disse kompetencer: Du har relevant uddannelse. Har overblik, udsyn og initiativ.
Læs mereEksekvering få planerne ført ud i livet
Eksekvering få planerne ført ud i livet Plastindustriens netværksdag 10. November 2009 Gitte Mandrup Ledelse & HR rykker sammen Ledelse Ledelseskraft Organisationsudvikling Eksekvering Fremdrift Ledelseslyst
Læs mereLærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel
Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod 2021 Sammen løfter vi læring og trivsel 1 Forord I Syddjurs Kommune understøtter vi, at alle børn og unge trives og lærer så meget, som de kan. Vi
Læs mereINTERNATIONAL POLITIK. for Kolding Kommune 2012
INTERNATIONAL POLITIK for Kolding Kommune 2012 1. Forord Vi lever i globaliseringens tidsalder. Verden er åben og tilgængelig som aldrig før; folk i alle aldre rejser til og kommunikerer ubesværet med
Læs mereVIDEN TO GO. Øget konkurrenceevne og mobilitet gennem målrettet voksen- og efteruddannelse
X Øget konkurrenceevne og mobilitet gennem målrettet voksen- og efteruddannelse Øget konkurrenceevne og mobilitet gennem målrettet voksen- og efteruddannelse Arbejdsmarkedet er i konstant forandring, og
Læs mereSkolepolitikken i Hillerød Kommune
Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet
Læs mereERHVERVSPOLITIK GENTOFTE KOMMUNE
ERHVERVSPOLITIK GENTOFTE KOMMUNE ERHVERVSPOLITIK Marts 2017 Udarbejdet af Opgaveudvalget Erhvervspolitik for Gentofte Kommune Godkendt af Kommunalbestyrelsen i 2017 Layout: Rosendahls a/s Downloades på:
Læs merePersonalepolitik for Arbejdsfællesskabet Metropol
Personalepolitik for Arbejdsfællesskabet Metropol Personalepolitikkens grundlag I Metropol vil vi uddanne de bedste professionsudøvere nogensinde. Dette fordrer de bedste medarbejdere. At udfolde denne
Læs mereHVAD ER KVALITET? FOLKESKOLENS FORMÅL OG MÅL
HVAD SKABER KVALITET I FOLKESKOLEN? Lars Qvortrup NCS, DPU, Aarhus Universitet Rudersdal kommune 17. januar 2019 HVAD ER KVALITET? FOLKESKOLENS FORMÅL OG MÅL 1 FORMÅL, MÅL OG RAMMEBETINGELSER Folkeskolens
Læs mereBørne- og Ungepolitik i Rudersdal
Børne- og Ungepolitik i Rudersdal 1. juni 2015 Sekretariatet Børne- og Ungepolitikken er det fælles grundlag for alt arbejde med børn og unge fra 0 til 18 år - i Rudersdal Kommune, og det supplerer lovbestemmelser,
Læs mereBedre veje til en ungdomsuddannelse - Stefan Hermann ekspertudvalgets konklusioner, februar 2017
Bedre veje til en ungdomsuddannelse - Stefan Hermann ekspertudvalgets konklusioner, februar 2017 Oplæg for Børne- og skoleudvalget den 6. marts 2017 Direktør Per B. Christensen, direktør Næstved Kommune
Læs mereLær det er din fremtid
Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre
Læs mereVELKOMMEN TIL NY NORDISK SKOLE
VELKOMMEN TIL NY NORDISK SKOLE Denne folder er en kort introduktion til Ny Nordisk Skole, der blev igangsat af børne- og undervisningsminister Christine Antorini i foråret 2012. Det er en inspirationsfolder
Læs mereStrategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune
Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune 1 Udfordringer Esbjerg Kommunes servicetilbud vil i stigende grad blive udfordret i de kommende år. Vi vil blive mødt med
Læs mereGLADSAXE KOMMUNE NOTAT. Pædagogisk grundlag GXU. Pædagogisk grundlag GXU
GLADSAXE KOMMUNE GXU Pædagogisk grundlag GXU NOTAT Dato: 18. marts 2014 Af: Jette Blondin Pædagogisk grundlag GXU GXU vi uddanner til livet, og vi uddanner til uddannelse Indholdsfortegnelse GLADSAXE KOMMUNE...
Læs mereStrategi. Fremtidens folkeskole Dokumentnr.: side 1
Strategi Fremtidens folkeskole 2012-2016 Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1 Indsatser Principper Pejlemærker Vision Strategi Fremtidens folkeskole 2012- Sammen skaber vi udfordrende læringsmiljøer med plads
Læs mereProjektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune
Dato 07.05.14 Dok.nr. 46908-14 v2 Sagsnr. 14-3053 Ref. lcor Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune Titel Baggrund Faglært til fremtiden Varde Kommune (der kan findes et nyt navn) I marts måned 2014
Læs mereForslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune
Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Indledning Norddjurs Kommune har i de senere år sat fokus på mulighederne for at udvikle en folkeskole, hvor de unge i
Læs mereStrategi. Fremtidens folkeskole 2012-2016. Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1
Strategi Fremtidens folkeskole 2012-2016 Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1 Strategi Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 2 Sammen skaber vi udfordrende læringsmiljøer med plads til fællesskaber, fornyelse og
Læs mereLEADING. Hvorfor skal du læse artiklen? Hvis du er klar til at blive udfordret på, hvordan du udvikler talent - så er det følgende din tid værd.
LEADING Hvorfor skal du læse artiklen? Hvis du er klar til at blive udfordret på, hvordan du udvikler talent - så er det følgende din tid værd. HAR DU TALENT FOR AT UDVIKLE TALENT? DU SKAL SE DET, DER
Læs mereVORES VÆRDIER OG DER ES BETYDNING. Dét forstår vi ved værdien: Vores værdier er:
regelsæt for Gedsted Skole & Børnehus VORES VÆRDIER OG DER ES BETYDNING Vores værdier er: Dét forstår vi ved værdien: Læring Fællesskab Læring er tilegnelse af viden og kundskaber gennem processer, som
Læs mereLP-modellen og udfordringer for den danske skole.
LP-modellen og udfordringer for den danske skole. Af Marianne Jelved Mærk Skolen Der er både udefra og indefra kommende faktorer, der påvirker og bidrager til udfordringerne for folkeskolen i Danmark.
Læs mereIT og digitalisering i folkeskolen
08:00 100% Aabenraa Kommune Forord Udfordringer Det skal vi lykkes med Tre strategiske spor Rammer Veje ind i digitaliseringen IT og digitalisering i folkeskolen Godkendt af Aabenraa Kommunes Byråd den
Læs mereVision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017
der er gældende for folkeskolen i Svendborg Kommune Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 Vision, formål
Læs mereForbundsformand Claus Jensen Høring om Vækstplan for Det Blå Danmark 24. januar 2013
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU Alm.del Bilag 130 Offentligt Forbundsformand Claus Jensen Høring om Vækstplan for Det Blå Danmark 24. januar 2013 Tak for invitationen. Jeg er glad for
Læs mereHornbæk Skole Randers Kommune
Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat
Læs mereSTRATEGI FRA VIDEN TIL PRODUKT
STRATEGI 2015-2020 FRA VIDEN TIL PRODUKT STRATEGI INTRO HVEM KEA udbyder videregående uddannelser målrettet erhvervslivet i Danmark og i udlandet. KEA bygger bro mellem håndværk og ny viden, og de studerende
Læs mereInstitutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO
Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet
Læs mereVækst- og udviklingsstrategien
Vækst- og udviklingsstrategien Rådgivende Udvalg for Regional Udvikling, 10. september 2015 Udviklingsdirektør Lars Vildbrad www.regionmidtjylland.dk Vækst- og udviklingsstrategien Flere processer Tidsplan
Læs mereHøringsmateriale. Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014
Høringsmateriale Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014 FORORD Fællesskabets børn morgendagens samfund Jeg er meget stolt af, at kunne præsentere Struer Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik,
Læs mereEN BY MED PLADS TIL ALLE
BY MED PLADS TIL ALLE SOCIALSTRATEGI 2018 BY MED PLADS TILINDHOLD ALLE 4 8 VÆRDIGT HELSTØBT OG LANGSIGT LØSNING SELVSTÆNDIGT SUND OG FAGLIGT STÆRK ORGANISATION 6 10 INTRODUKTION København skal være en
Læs mereNy Nordisk Skole. Kontorchef Pernille Halberg Salamon Kontor for børn og folkeskole
Ny Nordisk Skole Kontorchef Pernille Halberg Salamon Kontor for børn og folkeskole 26-10-2012 Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer Side 1 Hvad: et forandringsprojekt At skabe fremragende
Læs mereMOD NYE LØSNINGER Dansk Byggeris Strategi 2014-2016
MOD NYE LØSNINGER Dansk Byggeris Strategi 2014-2016 FORORD Dansk Byggeri har udarbejdet en ny strategi. Efter en lang periode med krise og tilpasninger ser vi nu fremad og fokuserer på udvikling. Derfor
Læs mereLÆRING DER SÆTTER SPOR
LÆRING DER SÆTTER SPOR Faglighed Relationer Bevægelse Kreativitet - Initiativ Min drømmeskole - tegnet af Viktor, 3.A. VISION FOR SKOLEN PÅ NYELANDSVEJ LÆRING DER SÆTTER SPOR Vi er stolte af den kvalitet
Læs merePædagogisk didaktisk grundlag for TECHCOLLEGE
Pædagogisk didaktisk grundlag for TECHCOLLEGE Pædagogisk og didaktisk grundlag er fundamentet for det skole-og studiemiljø som TECHCOLLEGE vil kendes på - en fælles pædagogisk kultur. Grundlaget afspejler
Læs merewww.eva.dk Fokus på elevernes læring og motivation
www.eva.dk Fokus på elevernes læring og motivation Oplæg for ESB-netværket og Uddannelsebenchmark 20. maj 2015 Hvad er EVAs opgave? EVA s formål er at udforske og udvikle kvaliteten inden for ungdomsuddannelserne
Læs mereLeder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune
Leder- og medarbejderroller i Udviklingen og byrådets vision Fortællingen om Aarhus kræver noget nyt af os. Med afsæt i Fortællingen om Aarhus har i beskrevet en fælles, overordnet ramme for leder og medarbejderroller
Læs mereRoskilde Universitets fornemmeste opgave er eksperimenterende, nyskabende former for læring, forskning og problemløsning, samfundet fremad.
Profil Roskilde Roskilde Universitets fornemmeste opgave er eksperimenterende, nyskabende former for læring, forskning og problemløsning, som flytter samfundet fremad. Universitet Vi tænker fremad RUC
Læs mereKerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde
Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Fremfærdsseminar D. 16. november 2015, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet København Hvorfor al den snak om
Læs mereVærdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer
Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Døesvej 70-76 7500 Holstebro Telefon 99 122 222 Værdigrundlag for UCH Uddannelsescenter Holstebro indgår med sine uddannelser i en værdikæde og ønsker
Læs mere