Del 2. POVL KORNERUP civilingeniør og entreprenør

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Del 2. POVL KORNERUP civilingeniør og entreprenør"

Transkript

1 Del 2 POVL KORNERUP civilingeniør og entreprenør 115

2 116

3 12. Povl Kornerup Modsat faderen fik Povl Kornerup en akademisk uddannelse som grundlag for at videreføre virksomheden. Efter at have taget studenter eksamen på Frederiksberg Gymnasium i 1932 læste han videre til civilingeniør på Polyteknisk Læreanstalt, hvor han udgik fra bygningslinien i sommeren Einar Kornerup var stolt, og som Anna Havning fortæller, satte han sin lid til, at sønnen ville overtage firmaet: Povl var den ældste af os børn. Han var ganske kvik i opfattelsen, men var ikke på forhånd den udvalgte kronprins i firmaet. Vi måtte selv bestemme, hvilken uddannelse vi ville have, og da Povl valgte at blive bygningsingeniør, begyndte far nok at tænke på et firma i lighed med A. Jespersen & Søn, som i øvrigt havde domicil på C. F. Richsvej. Povl Kornerup i matrostøj med sine to yngre søskende Inger Johanne og Ebbe, ca Povl Kornerup satsede imidlertid ikke straks på at træde ind i fa der ens forretning, men gik på anden vis i hans fodspor. Som nybagt civilingeniør havde han planer om at videreuddanne sig både hjemme og i udlandet, og i efteråret 1937 begyndte han hos Christiani & Nielsen en af Einar Kornerups samarbejdspartnere. Ansættelsen i Danmark hos den store internationalt orienterede entre prenø rvirksomhed blev i oktober 1938 afløst af et uden lands ophold, da Povl Kornerup fik arbejde hos det tyske entreprenør firma Grün & Bilfinger A/G i Mannheim, der bl.a. byggede broer. Jobskiftet kan ses som en parallel til Einar Kornerups tur på vals en, og muligvis har faderen påvirket sønnen til at drage uden lands. Det Tyskland, som Povl Kornerup kom til i efteråret 1938, var imidlertid et ganske andet end dét, faderen havde stiftet bekendtskab med i begyndelsen af århundredet. Efter en kort demokratisk periode under Weimarrepublikken var nazisterne i januar 1933 kom met til magten, og med Hitler som Rigskansler og Fører indførtes et brutalt diktatur. Det nye styre indledte en massiv oprustning og førte en stadig mere aggressiv udenrigspolitik, og sidst i 1930 erne trak det op til en ny krig i Europa. Gennem sit arbejde oplevede Povl Kornerup den tyske op rustning og forberedelse af krig bl.a. har han fortalt, hvordan der 117

4 Brudeparret Povl og Lisa Kornerup i Tisvilde, blev placeret sprængstof i de broer, han var med til at bygge. Place ringen af sprængstoffet skulle være hemmelig, og når den foregik, måtte Povl Kornerup ikke være til stede. Ikke desto mindre vidste han, hvad der foregik, da han kunne se hulrummene til spræng stoffet på tegningerne, fortæller Niels Kornerup. Midt i den stadig mere anspændte politiske situation indtraf en glædelig begivenhed i Kornerup-familien. Den 17. juni 1939 gift ede Povl Kornerup sig med Elisabeth Viktoria Augusta Mattig Paulli, kaldet Lisa. Hun var adoptivdatter af dr. V. Paulli og Gerda Raffenberg, der var gamle bekendte af Kornerup erne. Gerda Raf fen berg var søster til Povls mor Johanne Louise, og i sin tale ved bryllupsfesten fremhævede Povl, hvorledes han og Lisa var opdraget med samme traditioner og idealer. Povl og Lisa var ikke fætter og kusine i kødelig forstand, idet Lisa sammen med sin søster var kommet til Danmark som wienerbarn efter 1. verdenskrig. Søstrene blev optaget i og senere adopteret af familien Paulli, og brudeparret havde kendt hinanden fra barnsben. 118

5 Immigrant Identification Card med foto af Povl Kornerup udstedt af De Forenede Staters konsulat i København den 20. februar Tibirke Kirke dannede rammen om vielsen, og brylluppet blev fejret i Tisvilde, hvor de to familier havde tilbragt mange som re på badehotellet og i lejede sommerhuse. Efter brylluppet drog brudeparret til Mannheim, hvor Povl genoptog sit arbejde hos det tyske firma. Det blev dog kun for en kort bemærkning. Den 1. september 1939 overskred tyske tropper den polske græn se, og to dage senere svarede England og Frankrig igen ved at erklære Tyskland krig. Anden verdenskrig var brudt ud, og kort efter vendte Povl Kornerup og Lisa tilbage til Danmark. Han indtrådte som konduktør i firmaet Einar Kornerup, men havde dog ikke opgivet planerne om at samle udenlandske erfaringer. Tværtimod fremstod Amerika på den anden side af Atlanten som det forjættede land så meget mere, som Europa var i krig. Be grebet den nye verden fik en ekstra dimension på den dystre europæiske baggrund, og Povl Kornerup ilede med at komme af sted. Han søgte og fik visum, udstedt den 20. februar 1940 af De Forenede Staters konsulat i København. Povl Kornerup angav, at hans rejserute skulle gå via Göteborg til New York, og at hans endelige destination var Boston. Hans kontaktperson var professor Casagrande på det verdensberømte Harvard University, hvor han i lighed med en kammerat fra tiden på Polyteknisk Læreanstalt havde fået et stipendium. Formålet med rejsen var at studere og arbejde. Rejsen var nøje planlagt, og selvom perspektivet ikke nødvendigvis var emigration, så var der formentlig tale om et længere- Povl Kornerup i 1950 erne. 119

6 varende ophold. Men Povl Kornerup havde ikke taget misteltenen i ed. Hans visum havde først gyldighed fra den 19. juni 1940, og det blev skæbnesvangert. Atter en gang kom krigen i vejen for den unge ingeniørs planer denne gang med den tyske besættelse af Danmark den 9. april I stedet for rejsen til Boston og opholdet på Harvard måtte Povl Kornerup forblive i København og i firmaet. Måske den unge frue, der var i lykkelige om stændigheder, syntes ganske godt om den ordning. Hun ned kom dagen efter besættelsen, den 10. april 1940, med en søn, der blev døbt Søren. Povl Kornerup fortsatte sit arbejde i faderens virksomhed, men led en overgang af svimmelhed og et træthedssyndrom, der gjorde ham uarbejdsdygtig i perioder. Det rejste også spørgsmålet, om han kunne indtræde som leder af firmaet, men hans tilstand bedredes. Den 20. januar 1944 blev Povl Kornerup meddelt prokura i firmaet Einar Kornerup, og ugen efter oprettede Einar og Johanne Louise Kornerup et testamente, der indsatte Povl Kornerup som arving til murer- og entreprenørvirksomheden. Efter krigen fik Povl Kornerup den 8. august 1947 næringsbrev som murermester i København, og samme dag indtrådte han i firmaet Einar Kornerup som ansvarlig og underskriftsberettiget deltager. Der var med andre ord tale om en gradvis indslusning af Povl Kornerup i firmaet med henblik på en fuldstændig overtagelse, der Povl Kornerup foran huset på Springbanen i

7 Interiør fra Springbanen 97, Gentofte. fandt sted ved Einar Kornerups død i Opgørelsen af boet førte til salget af C. F. Richsvej 66, da Povl Kornerup ikke ønskede at flytte ind i villaen, der siden 1919 havde udgjort rammen om familien Kornerups liv. Han havde få år tidligere bygget sin egen villa på Springbanen 97 i Gentofte Kommune, hvor han blev boende efter faderens død. Pladsen i Valby blev dog bevaret. Firmaet Einar Kornerup var på den tid en mellemstor murervirksomhed. Povl Kornerups ingeniøruddannelse, og den erfaring han havde høstet i sin korte tid hos Christiani & Nielsen og ved bro byggeriet i Tyskland, havde imidlertid givet ham indblik i, hvordan store entreprenørvirksomheder arbejdede. Det bidrog til at give firmaet Einar Kornerup luft under vingerne, da der for al vor kom bedre tider med nye muligheder i slutningen af 1950 erne. Personligt og forretningsmæssigt lignede Povl Kornerup fa d e- ren på flere måder. Han var konservativ af grundholdning og nø - je regnende i en tid, hvor økonomien endte med at gå over alle bredder. Det skaffede ham tilnavnet Povl Femøre, uden han dog levede helt asketisk, sådan som Niels Kornerup mindes: Far var meget sparsommelig. Han brugte aldrig 5 ører på sig selv, alt blev anbragt i firmaet. Hans største satsning for sig selv var nok at bygge huset i Gentofte. Det var beskedent af ydre, men indrettet med et væld af tekniske finesser og detaljer. I badeværelset var der fliser helt op til loftet, og rørene var skjulte, hugget ind i 121

8 væggen. Det kommenterede farfar, kan jeg huske: Var det nu også nødvendigt? det var vild luksus, mente han. Ejgild Bindner Jensen Ejgild Bindner Jensen. Lige som Einar Kornerup havde haft en fast støtte i murermester Christian Larsen, så havde Povl Kornerup fra begyndelsen en højre hånd i firmaet. Det var Ejgild Bindner Jensen, som han havde arvet fra sin far. Han var på mange måder Povl Kornerups modsætning både som menneske og som entreprenør. Modsat Povl Kornerup var Ejgild Bindner Jensen gået håndværkervejen, inden også han blev ingeniør. Han var født den 2. februar 1920 som søn af murer Christian Bindner Jensen og havde taget realeksamen i Han kom i lære som murer og blev derefter teknikumingeniør i Samme år fik han ansættelse hos Einar Kornerup, hvor han afløste Christian Larsen som konduktør på byggeriet af Frederiksberg Rådhus. Bindner Jensen blev et bindeled mellem de to generationer af Kornerup-familien, og i det hele taget blev han en markant repræsentant for kontinuiteten i Einar Kornerups udvikling. Gennem hele sin karriere var han beskæftiget i virksomheden og blev ved firmaets omdannelse til aktieselskab i 1963 direktør sammen med Povl Kornerup. I 1973, da Entreprenørfirmaet Einar Kornerup A/S blev etableret, indtrådte Bindner Jensen som administrerende direktør sammen med civilingeniør Bent A. Bang og blev samtidig medlem af bestyrelsen. Bindner Jensen er blevet betegnet som idémanden med visionerne, de store armbevægelser og den store arbejdskraft: Bindner analyserede ikke tingene, fortæller Niels Kornerup og fortsætter: Han sagde: Vi gør bare sådan og sådan. Han over kom det u mulige og havde en enorm arbejdskapacitet. Bindner havde sin egen orden og levede mest på fornemmelser, som oftest var de rigtige. Han havde en intuition, der sjældent svigtede ham, men han skulle holdes i ave. Bindner Jensen optrådte med høj cigarføring. Han kunne begå sig på de bonede gulve, hvor han som oldermand i Murerlauget holdt møder med ministre og modtog Dronning Margrethe II ved Håndværkerforeningens medaljeuddelinger på Københavns Rådhus. Men han var også på hjemmebane i skurvognen og på bygge- 122

9 pladsen: Han kunne tage en mand og smide ham ud af skurvognen helt korporligt, fortæller Niels Kornerup. Povl Kornerup så Bindner Jensens kvaliteter og søgte at kanalisere dem ind i konstruktive baner. Samtidig søgte han at binde sin murermester til firmaet ved at lade ham deltage med en procentdel på ca pct. i de byggerier, som firmaet selv gik i gang med i 1950 erne. Temperamentsforskellene mellem Bindner Jensen og Povl Kornerup kom mest åbenbart til udtryk netop i de løbende diskussioner om Bindner Jensens status i firmaet. På trods af uoverensstemmelserne kunne de to dog godt få samarbejdet til at fungere i det daglige, hvor de udviklede et helt særligt forhold. Murermester Sven O. Pedersen, der fra 1963 arbejdede sammen med dem begge to, karakteriserer forholdet ved nogle øjebliksbil leder: Povl Kornerup på kontoret i Valby i 1950 erne. Vi havde vores faste tirsdagsmøder, hvor alle var hjemme. Vi gen nemgik bl.a. alle forfaldne acontobegæringer og regninger. Bindner havde et byggeri, som det trak ud med betalingen for, og hver tirsdag spurgte Povl Kornerup ham: Hvordan går det med betalingen? Og Bindner svarede hver gang: Jo, jeg har en aftale på torsdag. Det var den samme ordveksling uge efter uge. Vi talte også timelønninger, og Povl Kornerup spurgte, hvad der blev betalt på de enkelte pladser. Bindner svarede, men jeg kunne ikke genkende de tal. De var beregnet på at berolige Povl Kornerup. Han har jo nok vidst, hvad de faktisk fik på pladsen, men det var et spil, de to havde kørende. Bindner Jensen og fru Lisa Kornerup,

10 124 Bindner Jensen havde en legendarisk hukommelse og kunne priskuranten såvel som priserne på murerarbejde udenad. Det skabte respekt om ham. Han vænnede sig imidlertid aldrig til papirarbejdet, og hans tid løb ud i takt med de stadigt voksende krav til administration og dokumentation. Det var ikke hans stærke side, og fra anden halvdel af 1970 erne kastede han i stig ende grad sin energi ind i organisationsarbejde og et vidtspændende foreningsog bestyrelsesarbejde, samtidig med at han brugte mindre tid på direktør- og bestyrelsesarbejdet hos Kornerup.

11 13. Opbrud i samfundet Da Einar Kornerup døde, og Povl Kornerup overtog firmaet, var man i gang med flere store byggerier, bl.a. beboelsesejendomme som højhusene på Bellahøj og Uppsalahus på Camilla Nielsens Vej og ikke mindst F.L. Smidths store kontorbygning på Vigerslev Allé. Dette byggeris omfang fremgår af, at det var og stadig er Danmarkshistoriens største flytteforretning nogensinde, da den danske multinationale koncern flyttede sit hovedsæde fra Vestergade i København til den nyopførte bygning i Valby. Hver for sig var de store byggerier et varsel om et samfundsmæssigt opbrud, der så småt begyndte at bane sig vej op gennem 1950 erne baseret på industriel vækst og bl.a. karakteriseret ved et massivt boligbyggeri. Efterkrigsårenes mangelsituation var forbi, og samtidig indførtes en række nye teknologier især fra USA i industri pro duktion en fremskyndet bl.a. af Marshallplanen. I slutningen af erne førte de nye markedsdannelser i Europa, EF og EFTA, til voksende international handel, og i 1958 indledtes en kraftig og vedvarende international økonomisk højkonjunktur, der varede til midten af 1970 erne. Det blev et 10-år, kendt som de glade 60 ere, der for altid forandrede Danmark og bidrog til et sandt byggeboom gennem hele perioden. Industrien voksede og blev Danmarks største erhverv, mens land bruget mistede terræn. Danmark blev et industriland, og i erne reduceredes landbrugets arbejdsstyrke med , hvilket skabte et voldsomt pres på boligmarkedet i byerne. Den økonomiske vækst viste sig i begyndelsen af 1960 erne ved en tilgang af industriarbejdere og industrielle investeringer, fulgt i anden halv del af tiåret af en forøgelse af boligbyggeriet og de offentlige investeringer. De offentlige aktiviteter og opbygningen af velfærds staten optog en stigende del af ressourcerne og arbejdskraften. Kvinderne kom på arbejdsmarkedet, men det var ikke tilstrækkeligt til at klare efterspørgslen på arbejdskraft, hvilket førte til stigende lønninger og inflation. Inden for enkelte fag opstod såkaldte flaskehalse. Faglærte bygningshåndværkere, især murere, blev en stærkt efterspurgt vare, hvilket mærkedes i byggeriet. 125

12 Det samfundsmæssige opbrud fik også indvirkning på den fysiske by- og egnsudvikling, der blev søgt underkastet systematisk planlægning. Byerne, der under det første industrielle gennembrud omkring 1900 havde tiltrukket virksomheder og arbejdskraft, spyttede dem nu ud igen, først og fremmest til forstæderne. Beteg nelsen fik et helt nyt indhold fra 1960 erne og frem. Hvor for stæderne tidligere havde været som satellitter til byen, foregik der i løb et af 1960 erne en symbiose til et sammenhængende storbyom råde. Forstæderne opsugede både afvandringen fra landbruget og udflytningen fra byerne. Omdrejningspunktet i den udvikling blev parcelhuset og de store boligkomplekser forud sætningen var bilen. Parcelhuset kom til som en helt ny boligform, der adskilte sig fra tidligere tiders villaer ved at blive masseproduceret for et marked af ukendt størrelse, og fra lejlighedskomplekser ved ikke at være lejeboliger, men ejerboliger. Parcelhuset havde træk fra begge de to ældre boligformer. Ligheden med lejeboligerne for ar bejder klassen bestod i massefremstillingen, der gjorde parcel huset til hvermandseje. Parcelhuset var i flere henseender designet til ef ter krigstidens hastigt voksende nye sociale klasse, middel standen. Middelklassen blev den befolkningsgruppe, som efter krigs tidens politiske partier alle som ét bejlede til, og middel klassens behov blev søgt opfyldt bl.a. via boligpolitikken, der priv ilegerede parcelhusbyggeriet og ejerskabet af parcelhuse og senere ejer lejligheder. I 1960 oversteg antallet af nybyggede par cel huse antallet af nybygede etagehuslejligheder, en udvikling, der accelererede til midt i 1980 erne, hvor parcelhusandelen udgjorde over 80 pct. af det samlede boligbyggeri pr. år. Byggeriet industrialiseres Byggeriet gik ikke ram forbi under det samfundsmæssige opbrud. Det blev revolutioneret gennemgribende fra 1950 erne og frem med præfabrikerede betonelementer til afløsning for mursten, der havde været grundenheden i byggeriet siden middelalderen. Det nye koncept med elementer indebar også ny teknologi til delvis erstatning af menneskelig arbejdskraft. De faglærte håndværkere, murere og tømrere m.fl., blev i stigende grad afløst af special arbejdere, der monterede elementerne ved hjælp af maskiner. 126

13 Produktionen af mursten og produktionen af betonelementer var ligeledes forskellig. Teglværkerne, der havde ligget spredt over det ganske land, hvor jorden/leret var egnet til teglproduktion, blev færre og større, men produktionen forblev konstant indtil 1970 ernes krise. Beton, der tidligere var blevet anvendt på byggepladsen til støbning in situ af fundamenter, etageadskillelser m.m., fortrængte efterhånden, i form af præfabrikerede beton elementer, mursten og tømmer som basisenhederne i byggeriet. De første betonelementfabrikker blev opført i 1950 erne, og be ton elementer blev dominerende i 1970 erne. Udviklingen af et nyt byggekoncept skete over en årrække og indebar eksperimenter med forskellige materialer til erstatning af tegl. Eksperimenterne med industrialiserede byggemetoder blev EK s første tårnkran 1962, en Lindén- kran K 45, opstillet på en for stærket Krøll-mast på byggeriet af en ny turbinehal på H.C. Ørstedværket. 127

14 128 befordret af en kombination af mangel på især murere, stigende lønninger, dyrt byggeri og et akut behov for boliger. Det førte til en vanskelig situation for det murede byggeri. Det industrialiserede byggeri havde rod i USA, hvor danske ingeniører havde studeret de nye byggemetoder, og som udviklingen i det danske byggeri forløb, fremstod industrialiseret byggeri stadig mere som et muligt alternativ til det traditionelle. I USA var mekaniseringen fremskreden ligesom anvendelsen af forskellige elementer som aluminiums- og stål-/glaselementer i curtain-wall systemet, hvor de bærende elementer var skjult i bygningens indre. Også i Danmark blev der eksperimenteret med forskellige element- og bygningstyper. Et af de første curtain-wall kontorhuse efter krigen blev opført i 1955 i Nyropsgade 18 med Arne Jacobsen som arkitekt. Huset blev hovedsæde for entreprenørfirmaet A. Jespersen & Søn, der både var entreprenør og bygherre. Industrialiseringen af byggeriet foregik ikke så meget som en kamp mellem det gamle og det nye, hvor traditionelle byggemåder tabte terræn til utraditionelle, men snarere på den måde, at omstændighederne undergravede det murede byggeri. Økonomisk blev det dyrt og organisatorisk vanskeligt at gennemføre inden for en rimelig tid. Dertil kom statens indgriben i skikkelse af Boligministeriets Bygningsreglement af Et påbud om, at udlejningsbyggeri skulle projekteres som modulbyggeri, blev afgørende for industrialiseringen af byggeriet. Ny teknologi befordrede betonelementbyggeriet. Elementer blev fremstillet først under fabrikslignende forhold enten på byg gepladsen eller andetsteds, siden som en egentlig fabriks pro duktion. Elementerne blev så transporteret til byggepladsen, hvor de blev monteret. Massefremstilling af elementer og mon tering en af dem med anvendelse af maskiner og et minimum af menne skelig arbejdskraft billiggjorde byggeriet og betød, at huse kunne opføres i et hidtil uset tempo og antal, i store samlede og ensartede enheder og til lave priser.

15 14. Fra Valby til Glostrup Udviklingen influerede også på EK s udvikling, og Povl Kornerup begyndte hurtigt at forberede virksomheden til den nye tids krav. Han havde længe overvejet at flytte fra pladsen i Valby, der havde tjent firmaet siden begyndelsen, og som allerede var delvist bebygget. Povl Kornerups valg faldt på Glostrup. Byen var en gammel stationsby med rod i kongerigets første jernbane fra 1847 mellem København og Roskilde. Stationsbyen bevarede sit landlige præg med gartnerier til efter 2. verdenskrig, da byplanlægningen i Københavnsområdet inddrog Glostrup i en større helhed. Over gangen fandt sted i 1950 erne, som en kender af området, direk tøren for Forstædernes Bank, Kai Petersen, har udtalt: Nu har hele vort øst- og sydområde ændret karakter, det er blevet udlagt til industriarealer, gårdene er blevet solgt til bebyggelse, de gamle gårdmandsslægter er forsvundet, Glostrup er blevet en indu striby med store virksomheder som Kabelfabrikken, Paul Bergsøe & Søn, store automobilvirksomheder, Papirfabrikkerne osv. Glostrup blev integreret som en central og vigtig brik i hovedstadens udbygning i 1960 erne med industrikvarterer, parcelhusområder og infrastruktur helt efter bogen og Fingerplanen. EK blev en del af udviklingen, da Povl Kornerup den 23. januar 1960 købte matr. nr. 11 af Hvissinge by, Glostrup Sogn. Grunden, der var ejet af Københavns Kommune, havde et areal på kvm. og lå på Wotanvej, der senere blev omdøbt til Paul Bergsøes Vej. Prisen var kr. Skødet indeholdt en tilbagekøbsdekla ration for kommunen i år 2050 til samme beløb, men deklarationen er senere blevet ophævet. Senere på året begyndte flytningen fra Blankavej 10 i Valby til Wotanvej 12 i Glostrup, og i oktober 1961 fik Povl Kornerup næringsbrev som tømrer-, murer- og smedemester i Glostrup. Det første byggeri på pladsen i Glostrup blev et smedeværksted langs Wotanvej, hvortil kom en række andre bygninger til biler og materiel m.v. Den øvrige del af pladsen henlå som en traditionel entreprenørplads. Efter værkstederne stod en kontorbygning først Kig ind i kontoret på pladsen i Valby sidst i 1950 erne med regnemaskiner og omstillingsbord. Fingerplanen fra

16 på byggelisten i Glostrup. Den blev opført i tre etager med kælder svarende til den nordlige halvdel af den nuværende administrations bygning og stod færdig i På den resterende del af de gamle grunde i Valby opførte firmaet boligbyggeri. Einar Kornerups flytning var ikke alene en ændring af adressen, en fysisk bevægelse fra en lokalitet til en anden. I Valby havde pladsen med materialer og maskiner m.m. været udgangspunkt for bygge- og entreprenørvirksomheden. Som kontor havde man blot et lille skur og senere en træbygning. I årene omkring 1950 havde den administrative stab været minimal i forhold til det samlede antal ansatte. På kontoret var der 2½ ansat. Bogholderske Emilie Jensen, kontorassistent Sørensen og en halvdagsdame, frk. Thomsen, administrerede bl.a. lønningerne til alle murere, tømrere, arbejdsmænd og betonfolk. Nybyggeriet i Valby med et EK rugbrød i forgrunden. 130

17 Den nye kontorbygning under opførelse på Wotanvej I Glostrup blev den administrative stab efterhånden udvidet. Baggrunden var ikke alene et øget aktivitetsniveau, men også i høj grad en følge af de stigende og mangeartede krav, det offentlige stillede til virksomheden i form af bogføring, indberetninger, skat teregnskaber og dokumentation for stadig flere forhold. Det var krav, der førte til en kraftig udvidelse af papirarbejdet både i den enkelte virksomhed og i den offentlige administration. I 1966 var kontorhuset på Paul Bergsøes Vej 18 i Glostrup opført og indrettet med folkerum i stueetagen, administration på 1. sal, mens 2. sal var lejet ud. Endnu var der ikke tale om en udtalt specialisering og funktionsopdeling af kontoropgaverne. Kon torchef M. Christensen tog sig således af lidt af hvert fra åbning og fordeling af post over kontrol af regnskabsmateriale og tilsyn med bogføring, personale- og uddannelsesspørgsmål, forsikringsforhold til forberedelse af den årlige generalforsamling og udarbejdelse af kontormødereferater. Lønnen blev endnu i 1960 erne udbetalt kontant til folkene ude på byggepladserne. Proceduren var den, at pengene blev talt op på kontoret i Glostrup og fordelt i kuverter sedler og mønter 131

18 Lauravej 14 opført af Einar Kornerup med firmaets gamle kontorbygning i forgrunden. I baggrunden er ejen dommen på Gadekærvej ved at blive opført. Einar Kornerups nye kontorbygning, der stod færdig i

19 Povl Kornerup taler ved rejsegildet på kontorbygningen i Glostrup. I baggrunden Lisa Kornerup. hvorefter kuverterne blev anbragt i små kasser med hængelås, der blev anbragt i boksrummet til dagen efter, hvor kasserne blev afhentet af byggepladsingeniørerne. De bragte kasserne ud til de enkelte pladser, låste kassen op og overdrog den til formanden. Han kontrollerede antallet af kuverter med indhold og var klar til udbetaling. Den foregik sådan, fortæller Bent A. Bang: Her er din kuvert, du har tjent så og så meget, du skylder så og så meget i øl her er resten. 133

20 134

21 15. Einar Kornerup A/S De teknologisk og økonomisk betingede strukturændringer i byggeriet fik også selskabsmæssige konsekvenser for Einar Kornerup med strukturændringer, der i begyndelsen af 1960 erne omdannede entreprenørfirmaet fra personligt ejet selskab til et aktieselskab en udvikling, der gjorde sig gældende i bygge- og entreprenørbranchen som helhed. Mange håndværksvirksomheder stod over for valget mellem at ekspandere fra håndværksmæssig til industriel præget produktion eller gå til grunde henholdsvis at blive re duceret til underleverandører i et vigende marked for traditionelt byggeri. Det rejste også spørgsmålet om et hensigtsmæssigt ejerskab. Initus A/S Allerede i 1957 tog Povl Kornerup de første skridt til at omstrukturere den 50 år gamle håndværkervirksomhed. Det skete med oprettelsen af et nyt aktieselskab med det formål at drive handel og finansieringsvirksomhed samt maskinudlejning. Selskab et ALISCO A/S blev stiftet den 13. september 1957, men navnet blev hurtigt ændret til Initus A/S. Aktiekapitalen var på kr., og stifterne var Povl Kornerup med kr. fordelt på i maskiner og materiel og kontant. Murermester Ejgild Bindner Jensen med 500 kr., og højeste retssagfører H. Bech-Bruun ligeledes med 500 kr. tre aktionærer var et lovfæstet krav. Bestyrelsen bestod af Povl Kornerup, E. Bindner Jensen og Lisa Kornerup, mens direktionen udgjordes af Povl Kornerup. Hjemstedet var København. De to mindretalsaktionærer var så små, at ejerskabet reelt var Povl Kornerups, ligesom han også var enedirektør i selskabet. Der var med andre ord tale om en videreførelse af traditionen fra murermesterens tid. Det nye lå i, at Povl Kornerup med Initus A/S bevægede sig i retning af at diversificere virksomheden i pagt med tidens forretningsfilosofi. Ved stiftelsen blev der foretaget en opgørelse over det materiel, Initus A/S fik overført fra firmaet Einar Kornerup. Det drejede sig om skurvogne, konduktørskure, værktøjsskure, blandemaskiner, skrabeanlæg, cementsiloer, hejse- 135

22 værker, kedelanlæg, båndsave, vibratorer, pumper, håndbore- og slibemaskiner, sættevogne, betonsiloer m.m., det meste anskaffet i 1950 erne. Udlejning og indkøb af materiel blev selskabets hoved aktivitet ved siden af ejendomsadministration, som også blev placeret i Initus. Efterhånden blev Initus moderselskab for en række ejen domsselskaber og vedblev at bestå under det navn i modsætning til en række andre selskaber, der så dagens lys i EK-regi fra 1960 erne og frem. I begyndelsen af 1960 erne, da der for alvor kom fart på byggeriet, var EK med til at oprette nye selskaber som EVAS, Entreprenørværktøj A/S, der blev stiftet sammen med Jespersen & Søn og en række andre entreprenører. EVAS fik kontor hos EK på Wotanvej og skulle købe håndværktøj til murer- og beton arbejde, så de entreprenører, der var med i EVAS, kunne få værktøjet til fordelagtige priser. I 1978 var aktionærerne: A. Jespersen & Søn, Rasmussen & Schiøtz, Pihl & Søn, Wright, Thomsen & Kier, E. Kornerup, H. Hoffmann & Sønner, A/S Grundforstærkning og Ludvigsen & Hermann en række af landets ledende entre prenør virksomheder. Tiden var dog ved at rinde ud for den slags samarbejde, og i december 1981 blev EVAS opløst ved en solvent likvidation. Einar Kornerup A/S Den afgørende udvikling kom, da kernevirksomheden Einar Kornerup blev omdannet til et aktieselskab. Ideen kom fra Povl Kornerups revisor S. E. Graun, der i et notat af 23. oktober 1962 opregnede fordele og ulemper ved en sådan omdannelse. Graun var ikke bare Povl Kornerups revisor, men også en personlig ven, fortæller Niels Kornerup: Far og mor kom privat sammen med Graun og hans kone, og de rejste sammen. Det var Graun, der kom med idéerne og oplægget til at danne aktieselskaber og til andre finansielle transaktioner. Povl Kornerup, Povl Kornerups primære motiv for at omdanne firmaet til et ak tieselskab var at begrænse sin økonomiske risiko til aktie kapitalen, som han selv fik fuldt ejerskab over. En medvirkende årsag kan imidlertid også have været, at den progressive beskatning af aktie- 136

23 selskaber blev ophævet i 1960, mens progressionen i per son beskat ningen blev bevaret. Andre årsager skal søges i de gene relle strukturrationaliseringer, branchen var udsat for under det industrielle opsving. Resultatet af overvejelserne blev etableringen af Einar Kornerup A/S pr. 1. juli Selskabets formål var ifølge ved tægt erne at drive entreprenør-, håndværks- og ingeniørvirksomhed, handel, industri og investeringsvirksomhed. Aktiekapitalen på 2 mio. kr. blev fordelt med kr. til Povl Kornerup, kr. til hans kone Lisa samt kr. til murermester Bindner Jensen, der indtrådte som direktør i selskabet ved siden af Povl Kornerup. På revisorens anbefaling forblev pladsen og bygningerne på Paul Berg søes Vej i Povl Kornerups personlige eje. Samtidig blev relation en mellem Povl Kornerups ejerskab af grund og bygninger i Glostrup formaliseret over for aktieselskabet gennem oprettelsen af en lejekontrakt, hvorefter Povl Kornerup lejede det meste af grunden og bygningerne ud til Einar Kornerup A/S pr. 1. juli Med omdannelsen af Einar Kornerup til aktieselskab blev der taget hul på en udvikling, hvor det næsten 60-årige gamle murerog entreprenørfirma efterhånden undergik en forvandling, så det i løbet af 1960 erne og 1970 erne fremstod som en hel gruppe af virksomheder. Einar Kornerup A/S fungerede i perioden fra 1963 til 1973 under en hidtil uset vækstperiode i Danmarkshistorien. Det satte sit præg på selskabets resultater. Omsætningen steg som aldrig før med mere end en tredobling fra 15 mio. kr. i 1963/64 til 49 mio. kr. i 1971/72. Overskuddet lå konstant på 2 mio. kr. frem til 1970, mens det fra 1970/71 til 1972/73 blev mere end fordoblet fra 3 til 7 mio. kr. Fremgangen kan delvist forklares med inflation, men der var også tale om øgede aktiviteter og en reel vækst i driften. Udflytningen til Glostrup skete samtidig med en markant udvid else af EK s byggeaktivitet. EK deltog stort set ikke i parcelhus byggeriet, men engagerede sig i stedet i etagebyggeri både som entreprenør og som bygherre/entreprenør alene eller i konsortier med andre firmaer opførte EK som bygherre/ entreprenør bebyggelsen Ved Sct. Clara Mølle i Roskilde. Ved Bellevue Bugt i Klampenborg opførte firmaet en bebyggelse først i konsortium med Arkitekt Arne Jacobsen, der havde tegnet hus e ne, 137

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

E/F SLOTSENGEN S HISTORIE

E/F SLOTSENGEN S HISTORIE E/F SLOTSENGEN S HISTORIE I april 2010 satte DanBolig et projekt byggeri til salg på Slotsherrensvej 203. Det havde været til salg for ca. 10 år siden med blev opgivet på grund af forurening. Men nu skulle

Læs mere

Perspektivet i at ændre forholdene for BEBOERDEMOKRA- TIET, ved at klæde de unge på via en mentorordning.

Perspektivet i at ændre forholdene for BEBOERDEMOKRA- TIET, ved at klæde de unge på via en mentorordning. Perspektivet i at ændre forholdene for BEBOERDEMOKRA- TIET, ved at klæde de unge på via en mentorordning. Claus-Peter Aanum. Boligforeningen Ungdomsbo i Esbjerg, den 15. marts 2012. Første gang jeg stiftede

Læs mere

Statisk dokumentation

Statisk dokumentation Slagelse Boligselskab Renovering af Grønningen, afd. 10 Entreprise 1-5 Statisk dokumentation 2.060 B1 Statisk projekteringsrapport Totalrådgiver: Danneskiold-Samsøes Allé 28 1434 København K Ingeniører:

Læs mere

Når du skal fjerne en væg

Når du skal fjerne en væg Når du skal fjerne en væg Der skal både undersøgelser og ofte beregninger til, før du må fjerne en væg Før du fjerner en væg er det altid en god idé at rådføre dig med en bygningskyndig. Mange af væggene

Læs mere

EINAR KORNERUP JYLLAND A/S. Solide kompetencer

EINAR KORNERUP JYLLAND A/S. Solide kompetencer EINAR KORNERUP JYLLAND A/S Solide kompetencer Mere end 100 år i byggebranchen Når man er del af en koncern med mere end 100 års historie i bagagen, siger det sig selv, at ord som kvalitet, konsolidering

Læs mere

Nedenstående status over indflyttede boliger er udarbejdet ud fra Folkeregistrets oplysninger om indflyttede boliger pr. 1. december 2011.

Nedenstående status over indflyttede boliger er udarbejdet ud fra Folkeregistrets oplysninger om indflyttede boliger pr. 1. december 2011. Notat til dagsordenpunkt Bilag 3 Center Teknik & Miljø Sagsbehandler Lone Bechmann Jensen Dato 1. december 2011 Sagsnummer 1253-61628 Bemærkninger om tilgang af nye boliger Følgende opgørelse gør status

Læs mere

Billund Foderstof- og gødningsforening.

Billund Foderstof- og gødningsforening. Billund Foderstof- og gødningsforening. Den første foderstofforening. I slutningen af 1800-tallet blev der oprettet en brugsforening i Billund. Vi mangler forhandlingsprotokollen for de første år i foreningens

Læs mere

ANG: PARTSHØRING EFTER FORVALTNINGSLOVENS 19 - EJENDOMMEN NØRRE ALLE 29

ANG: PARTSHØRING EFTER FORVALTNINGSLOVENS 19 - EJENDOMMEN NØRRE ALLE 29 Herning Kommune Byggeri, Grundvand og Jord Att.: Carsten Laursen og Hans Eghøj Rådhuset, Torvet 7400 Herning Herning, 31. maj 2015 ANG: PARTSHØRING EFTER FORVALTNINGSLOVENS 19 - EJENDOMMEN NØRRE ALLE 29

Læs mere

Mariehjemmenes historie

Mariehjemmenes historie 42 Mariehjemmenes historie Redigerede uddrag fra www.mariehjem.dk Mariehjemmene er historien om en stærk og socialt indigneret kvinde, der med den kapital, som hendes pensionsopsparing tillod, ønskede

Læs mere

Sagen er behandlet efter reglerne om småsager. Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling.

Sagen er behandlet efter reglerne om småsager. Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling. Udskrift af dombogen BOLIGRETTENS DOM Afsagt den 16. maj 2012 i sag nr. BS 40S-5836/2011: Egon Per Sørensen mod Skanska Øresund A/S Denne sag, der er anlagt den 24. oktober 2011, vedrører navnlig spørgsmålet

Læs mere

PETER FABERSGADE, KØBENHAVN - OPFØRT 1899

PETER FABERSGADE, KØBENHAVN - OPFØRT 1899 Eksempel Energirenovering etageboliger PETER FABERSGADE, KØBENHAVN - OPFØRT 1899 UDGIVET DECEMBER 2014 Nye lejligheder på loftet Nyt skifertag og 16 nye moderne to-etagers taglejligheder med egen terrasse.

Læs mere

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Erhvervsuddannelser, som eksempelvis murer, fotograf eller sosu-assistent, får hverken den opmærksomhed eller de midler de fortjener. Næsten halvdelen af en

Læs mere

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro.

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Damgade 14. Boel Nr.44 (Gl. 21 ). Nr. 27 På præstekort hus 41 Viet den 22. okt. 1831 Johan Henrik Schmidt * 28. aug 1797, søn

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

80 m 2 solceller (11,52 kwp) giver 11.000 kwh/år (beregnet) 200 m 2 solpaneler bidrager til produktion af varmt brugsvand

80 m 2 solceller (11,52 kwp) giver 11.000 kwh/år (beregnet) 200 m 2 solpaneler bidrager til produktion af varmt brugsvand Eksempel Energirenovering etageboliger RINGGÅRDEN ÅRHUS - OPFØRT 1939-1941 UDGIVET DECEMBER 2014 Lyst, lunt og populært Ombygningen af seks boligblokke i den almennyttige boligforening Ringgården i Århus,

Læs mere

Oversigt ramme/planche

Oversigt ramme/planche GRENAA Eksponatet har samme titel som den hyldest sang, der i ca. 1920 af R. J. Højfeldt og Niels Udengaard blev skrevet til Grenaa R. J. Højfeldt (1849-1920) var født på Lindegården i Vejlby, og blev

Læs mere

Tilstandsrapport Faaborg Museum Side 1

Tilstandsrapport Faaborg Museum Side 1 TILSTANDSRAPPORT Faaborg Museum for Fynsk Malerkunst 1.udgave Maj 2014 Udført for: Fåborg Museum Grønnegade 75-5600 Faaborg Tilstandsrapport Faaborg Museum Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE: INDLEDNING... 3 BESKRIVELSE

Læs mere

Truck of the year 2008.

Truck of the year 2008. Den nye TGS. Truck of the year 2008. www.man.dk S for Sejrherre af Truck of the Year 2008 Ingen anden lastbilproducent har vundet prisen Truck of the Year 7 gange og det overrasker ikke. MAN har med den

Læs mere

INVITATION TIL EKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLING I EJERFORENINGEN RINGPARKEN

INVITATION TIL EKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLING I EJERFORENINGEN RINGPARKEN INVITATION TIL EKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLING I EJERFORENINGEN RINGPARKEN TIL EJERNE I RINGPARKEN 17/12-1998 VEDR: NYT TAG PÅ BLOKKENE I RINGPARKEN Der indkaldes hermed til EKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLING,

Læs mere

En mand & hans chipskartofler

En mand & hans chipskartofler 26 Danske Kartofler / FEBRUAR 2013 PORTRÆT En mand & hans chipskartofler Der er efterhånden gået 26 år siden Thorsens Chipskartofler blev startet, men grundidéen er stadig den samme: faste aftaler og stabile

Læs mere

September 2012. Hej igen,

September 2012. Hej igen, September 2012 Hej igen, Så skriver jeg allerede igen! Det er ikke fordi værkstedet er færdigt endnu det er utroligt så længe det kan tage sådan er det når man selv er en der bare gør tingene og ham der

Læs mere

Alt under ét tag. Snedkergården

Alt under ét tag. Snedkergården Alt under ét tag Snedkergården Snedkergården løser alle former for tømrer- og snedkeropgaver fra udskiftning af et gavlparti til opførelse af erhvervsbyggerier og store som små specialopgaver. I Brørup

Læs mere

fået den titel? Man kan næsten ikke blive fri for at spekulere på, hvilke tanker Villads Junker senere har gjort sig om sit ordvalg.

fået den titel? Man kan næsten ikke blive fri for at spekulere på, hvilke tanker Villads Junker senere har gjort sig om sit ordvalg. Kære skakkolleger. I kraft af at jeg har kendt Bent Larsen i drengeårene, har Erling Høiberg forespurgt, om jeg med henblik på klubbens hjemmeside ville skrive en personlig erindringsskrivelse om Bents

Læs mere

Eksempel VIVABOLIG AALBORG - OPFØRT 1944. Energirenovering etageboliger. Beboerønske om nyt bad førte til energirenovering.

Eksempel VIVABOLIG AALBORG - OPFØRT 1944. Energirenovering etageboliger. Beboerønske om nyt bad førte til energirenovering. Eksempel Energirenovering etageboliger VIVABOLIG AALBORG - OPFØRT 1944 UDGIVET DECEMBER 2014 Beboerønske om nyt bad førte til energirenovering Beboerne i 189 lejligheder i boligforeningen Vivabolig i Aalborg

Læs mere

Byggefi rmaet Johansen

Byggefi rmaet Johansen Byggefi rmaet Johansen Januar 2010 - Magasinet om byggefi rmaet Johansen 04 03 08 06 BYGGEFIRMAET JOHANSEN Indhold BYGGEFIRMAET JOHANSEN Skribenter: Lisbet Friis Møller Layout / opsætning: Amazezig Synlighed

Læs mere

En købmandsfamilie i Sydvestjylland.

En købmandsfamilie i Sydvestjylland. 1 Alslev Vindmølle omkring 1915 En købmandsfamilie i Sydvestjylland. Da lærer Karl Kristiansen (1858-1941) omkring 1925 flyttede fra Sjelborg og købte vindmøllen i Alslev af bygmester Alfred Knudsen, blev

Læs mere

SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT

SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT Der er fortsat stor mangel på arbejdskraft i de små og mellemstore virksomheder, og med en ledighedsprocent lige omkring 4 pct. eller godt 100.000 ledige er det ikke

Læs mere

Nyborg Jernstøberi. Af Rikke Kristensen

Nyborg Jernstøberi. Af Rikke Kristensen Nyborg Jernstøberi Af Rikke Kristensen Lidt om jernstøbningens historie I Europa er jernstøbning kendt fra midten af 1400-tallet, hvor man støder på støbejernsplader anvendt som foring i ildstederne. Senere

Læs mere

Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09?

Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Hans Skifter Andersen Hovedkonklusioner... 2 Undersøgelse af ændrede boligpræferencer 2008-2009... 3 Hvem er påvirket af boligkrisen og hvordan... 3 Ændringer

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

VORES NET ER KOMPLET!

VORES NET ER KOMPLET! D A N M A R K VORES NET ER KOMPLET! Med 18 veluddannede service- og salgspartnere i Danmark, er PALFINGER tæt på kunderne i hele landet. PALFINGER tilbyder således den bedste service, kvalitet og teknologi

Læs mere

1796 BRYGGER ARNTHS GAARD 2010 RÅDHUSSTRÆDE 4 / KØBENHAVN

1796 BRYGGER ARNTHS GAARD 2010 RÅDHUSSTRÆDE 4 / KØBENHAVN 1796 BRYGGER ARNTHS GAARD 2010 RÅDHUSSTRÆDE 4 / KØBENHAVN RÅDHUSSTRÆDE 4 Forhuset blev opt for brygger Jens Arnth Møller i 1796 med kælder og tre etager. En senere ejer, Mads Laier, fik i 1937 ændret etagehøjden

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Tips til taget - renovering og vedligeholdelse

Tips til taget - renovering og vedligeholdelse Tips til taget - renovering og vedligeholdelse Løbende reparationer og vedligeholdelse af taget er nødvendige for at bevare ejendommens værdi og undgå vandskader, råd- og svampeangreb. Her er nogle gode

Læs mere

D O M. afsagt den 26. maj 2014

D O M. afsagt den 26. maj 2014 D O M afsagt den 26. maj 2014 Rettens nr. 18A-6340/2012 Anklagemyndigheden mod Tiltalte 1 (T1) Tiltalte 2 (T2) Tiltalte 3 (T3) Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag. Anklageskrift er

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN 2006

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN 2006 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN 2006 Opgave nr. 1 Efter at have kendt hinanden i et års tid, blev Mads og Helle, der begge var studerende, gift den 27. maj 2005. Helle var tre måneder inden brylluppet flyttet

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

afsagt den 23.januar 1987 af retten i Fjerritslev i borgerlig sag nr. 452/1986 P mod Brovst Kirkebys Vandværk v/n og B v/ J

afsagt den 23.januar 1987 af retten i Fjerritslev i borgerlig sag nr. 452/1986 P mod Brovst Kirkebys Vandværk v/n og B v/ J D 0 M afsagt den 23.januar 1987 af retten i Fjerritslev i borgerlig sag nr. 452/1986 P mod Brovst Kirkebys Vandværk v/n og B v/ J Under denne sag, der er anlagt den 2o.juni 1986, påstår sagsøgeren, P,

Læs mere

Erasmus-rapport om udlandsophold Forår12

Erasmus-rapport om udlandsophold Forår12 Erasmus-rapport om udlandsophold Forår12 Titelblad Navn Mark Friis (10512) Email mark-f.r.i.i.s@hotmail.com Semester Forår 2012 Dagens dato 13 August 2012 Spørgsmål: Hvilke faktorer motiverede dig til

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

Smukt resultat af forebyggende vedligeholdelse

Smukt resultat af forebyggende vedligeholdelse Smukt resultat af forebyggende vedligeholdelse Forebyggende vedligeholdelse kan være smukt! Frederiksberg Kirkes menighedsråd har her i oktober fået færdiggjort en facaderenovering af præsteboligen og

Læs mere

Velkommen til Informationsmøde for beboerne

Velkommen til Informationsmøde for beboerne Velkommen til Informationsmøde for beboerne Afdeling 10, Grønningen Blok 3, Færøvej 20, 22 og 24 Torsdag den 27.02.2014, kl. 19.00 Dagsorden: 1. Præsentation af byggeleder Lars Bille Hansen 2. Generel

Læs mere

Indkaldelse til beboermøde om oprettelse af andelsboligforening & Generalforsamling i Sofiegårdens Beboerrepræsentation

Indkaldelse til beboermøde om oprettelse af andelsboligforening & Generalforsamling i Sofiegårdens Beboerrepræsentation Indkaldelse til beboermøde om oprettelse af andelsboligforening & Generalforsamling i Sofiegårdens Beboerrepræsentation Tirsdag den 24. juni 2014, klokken 19.00-22.30 i Metronomen, Godthåbsvej 33, 2000

Læs mere

Månedens. Galleri Lars Falk

Månedens. Galleri Lars Falk Tekst: Erik S. Christensen, Layout: Poul Erik Dybdal Pedersen Galleri Lars Falk Lars Falks galleri hører til en af byens nye gamle butikker. Konceptet bygger dog på det fællestræk hos os mennesker, at

Læs mere

SKAL VI SAMMEN BYGGE NYE BILLIGE BOLIGER I DIN KOMMUNE?

SKAL VI SAMMEN BYGGE NYE BILLIGE BOLIGER I DIN KOMMUNE? SKAL VI SAMMEN BYGGE NYE BILLIGE BOLIGER I DIN KOMMUNE? 2 HILLERØD DEN FØRSTE BOKLOK KOMMUNE Hillerød kommune var den første kommune som kunne tilbyde BoKlok boliger i Danmark. Det skete med opførelsen

Læs mere

Noter til breve fra Laura Jakobsen til Bernhard Jakobsen

Noter til breve fra Laura Jakobsen til Bernhard Jakobsen Noter til breve fra Laura Jakobsen til Bernhard Jakobsen 1905 25/9 1905 (fra Svendborg) - Skrevet på Bernhards fødselsdag. - Johan har det bedre. - Detaljeret beskrivelse af Johans tilstand og hans pleje.

Læs mere

Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form

Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form 1983 Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form Hans og Anna Pedersen VEJEN: Selv om det sner, stormer eller regner kan man hver dag træffe ægteparret Anna og Hans Pedersen, Præstevænget

Læs mere

Udenlandsk arbejdskraft og - underentreprenører. - en undersøgelse blandt Dansk Byggeris medlemmer.

Udenlandsk arbejdskraft og - underentreprenører. - en undersøgelse blandt Dansk Byggeris medlemmer. Udenlandsk arbejdskraft og - - en undersøgelse blandt Dansk Byggeris medlemmer. Dansk Byggeri har undersøgt sine medlemmers erfaringer med brug af udenlandsk arbejdskraft og udenlandske. Undersøgelsen

Læs mere

Side 9 manden Portræt af formanden for Vestsjællands Stilladsklub

Side 9 manden Portræt af formanden for Vestsjællands Stilladsklub StilladsInformation nr. 75 - maj 2005 Side 9 manden Portræt af formanden for Vestsjællands Stilladsklub Navn: Jesper Christiansen Bopæl: Svebølle Alder: 32 Start i branchen: 1993/1994 Nuværende firma:

Læs mere

Bimøde hos Knud Hvam, Aulumgård Lørdag d. 30. september 2006 kl. 13.

Bimøde hos Knud Hvam, Aulumgård Lørdag d. 30. september 2006 kl. 13. Bimøde hos Knud Hvam, Aulumgård Lørdag d. 30. september 2006 kl. 13. Omkring 30 biavlere var mødt frem til SDE s indtil videre sidste møde i 2006, og de fik en spændende tur gennem virksomheden hos Knud

Læs mere

Et aktivt liv på sin egen måde

Et aktivt liv på sin egen måde Artikel i Muskelkraft nr. 4, 2005 Et aktivt liv på sin egen måde Om et halvt år flytter 29-årige Marc Jørgensen hjemmefra og ind i sit eget hus en opfyldelse af et af hans mål i livet Af Jane W. Schelde

Læs mere

Skatteudvalget L 202 - Bilag 55 Offentligt

Skatteudvalget L 202 - Bilag 55 Offentligt Skatteudvalget L 202 - Bilag 55 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K Foreningen af Statsautoriserede Revisorer Kronprinsessegade 8, 1306 København K. Telefon 33 93 91 91

Læs mere

Velkommen til Informationsmøde for beboerne. Torsdag den 22.08.2013, kl. 19.00 Afdeling 10, Grønningen

Velkommen til Informationsmøde for beboerne. Torsdag den 22.08.2013, kl. 19.00 Afdeling 10, Grønningen Velkommen til Informationsmøde for beboerne Torsdag den 22.08.2013, kl. 19.00 Afdeling 10, Grønningen Dagsorden: 1. Præsentation af byggeleder Lars Bille Hansen 2. Generel orientering 3. Hvad skal udføres

Læs mere

Næring - fast ejendom - overdragelse til ægtefælle - SKM2013.855.BR

Næring - fast ejendom - overdragelse til ægtefælle - SKM2013.855.BR - 1 Næring - fast ejendom - overdragelse til ægtefælle - SKM2013.855.BR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Københavns Byret fastholdte ved en dom af 11/11 2013 næringsbeskatning af en hustru,

Læs mere

Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen

Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen 1. maj 2013 Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen Danskerne kræver mere og mere plads i boligen til sig selv. Det skal ses i lyset af, at vi er blevet rigere over tid, og dermed har råd til flere

Læs mere

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg NOTAT By- og Kulturforvaltningen Plan og Byg Salg og Udlejning Odense Slot Indgang G Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 65512694 Fax 66133222 E-mail pb.bkf@odense.dk Nybyggeri

Læs mere

SALG AF ALMENE BOLGER KAN KOSTE DYRT

SALG AF ALMENE BOLGER KAN KOSTE DYRT 14. maj 2003 Af Lars Andersen - Direkte telefon: 33 55 77 17 og Martin Windelin - Direkte telefon: 33 55 77 20 Resumé: SALG AF ALMENE BOLGER KAN KOSTE DYRT Salg af almene boliger betyder, at der bliver

Læs mere

1) at der ikke i virksomheden har været eller er en lokalaftale om aflønning for rejse og udearbejde, jf. Elektrikeroverenskomstens 14, stk.

1) at der ikke i virksomheden har været eller er en lokalaftale om aflønning for rejse og udearbejde, jf. Elektrikeroverenskomstens 14, stk. Tilkendegivelse i faglig voldgiftssag FV2013.0026 Dansk El Forbund (advokat Jeppe Wahl Brink) mod Tekniq for Insta A/S, Næstved (konsulent Jesper Elan Ahrenst) Uoverensstemmelsen angår, om virksomheden

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

ONSDAGSFOREDRAG Program for 2013/14

ONSDAGSFOREDRAG Program for 2013/14 ONSDAGSFOREDRAG Program for 2013/14 Onsdagsforedragene er et samarbejde mellem Viborg Museum Viborg Lokalhistorisk Arkiv Viborg og Omegns Amatørarkæologer Viborg Museumsforening Velkommen til en ny sæson

Læs mere

Temahæfte 1 udgivet af Foreningen Registrerede Revisorer FRR 1. udgave 2003. Holdingselskabet virksomhedens pengetank

Temahæfte 1 udgivet af Foreningen Registrerede Revisorer FRR 1. udgave 2003. Holdingselskabet virksomhedens pengetank Temahæfte 1 udgivet af Foreningen Registrerede Revisorer FRR 1. udgave 2003 Holdingselskabet virksomhedens pengetank Indhold Holdingselskaber er ikke kun forbeholdt store koncerner! Hvorfor etablere et

Læs mere

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet.

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet. En farverig dame i Billunds historie. I flere beskrivelser af Billunds historie står der, at Knud Brahes svigermoder Anna Gjordsdatter vist har boet i Billund omkring år 1600. (John Møller, Historiske

Læs mere

4000 Roskilde. Poulsen. velkommen. 1. Valg af. selskabet. Tlf:

4000 Roskilde. Poulsen. velkommen. 1. Valg af. selskabet. Tlf: Til repræsentantskabett Parkvænget 25 4000 Roskilde Telefon: 46 30 47 00 Fax: 46 30 47 57 www.bosj.dk 20. april 2010 Referat af ekstraordinært repræsentantskabsmøde, torsdag den 8. april 2010, kl. 18.30

Læs mere

Sagen blev mundtligt forhandlet den 3. april 2013 med undertegnede fhv. højesteretsdommer Poul Sørensen som opmand.

Sagen blev mundtligt forhandlet den 3. april 2013 med undertegnede fhv. højesteretsdommer Poul Sørensen som opmand. Kendelse i faglig voldgiftssag FV2013.0033, afsagt den 12. april 2013 Fagligt Fælles Forbund (forhandlingssekretær Jacob Scavenius) mod Dansk Byggeri for HEFA Wallsystems Denmark A/S (konsulent Erling

Læs mere

Selskabsmeddelelse nr. 24/2010

Selskabsmeddelelse nr. 24/2010 Herlev d. 15. september 2010 Selskabsmeddelelse nr. 24/2010 Udstedelse af nye aktier Greentech Energy Systems A/S CVR nr. 36 69 69 15 ( Selskabet ) har med bestyrelsesbeslutning af 15. september 2010 besluttet

Læs mere

Opdateret beboerorientering om renoveringsarbejderne

Opdateret beboerorientering om renoveringsarbejderne Til beboerne i ejendommen A/B Studsgaarden 20. maj 2014 Opdateret beboerorientering om renoveringsarbejderne Kære beboer Det er blevet tid til at gennemføre de renoveringer, der blev besluttet på generalforsamlingen

Læs mere

PROVSTEGAARDSHJEMMET 40 ÅR DEN 1. SEPTEMBER 2014 JUBILÆUMSSKRIFT

PROVSTEGAARDSHJEMMET 40 ÅR DEN 1. SEPTEMBER 2014 JUBILÆUMSSKRIFT PROVSTEGAARDSHJEMMET 40 ÅR DEN 1. SEPTEMBER 2014 JUBILÆUMSSKRIFT Hvordan det begyndte Menighedsplejen ved Diakonisser i Odense begyndte sit virke i vinteren 1880/81 på initiativ af pastor Johannes Møller.

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2005/2006. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2005/2006. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2005/2006 Opgave 1 Den 66-årige Morten og den 49-årige Helle blev gift i 1996. Morten havde en søn, Stig, fra et tidligere ægteskab, som han ikke så meget til. Ellers havde

Læs mere

Velkommen til Informationsmøde for beboerne. Onsdag den 26.06.2013, kl. 19.00

Velkommen til Informationsmøde for beboerne. Onsdag den 26.06.2013, kl. 19.00 Velkommen til Informationsmøde for beboerne Onsdag den 26.06.2013, kl. 19.00 Dagsorden: 1. Præsentation af byggeleder Mogens Tokkesdal 2. Generel orientering 3. Hvad skal udføres 4. Adgangsveje, parkering

Læs mere

Sagen er behandlet efter reglerne om småsager. Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling.

Sagen er behandlet efter reglerne om småsager. Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling. RETTEN I HOLSTEBRO Udskrift af dombogen DOM Afsagt den 17. august 2015 i sag nr. BS 5-670/2014: Poul Würtz Parket ApS Att.: Preben Würtz Slippen 22, Chr. Hede 7441 Bording mod Jeanne Rasmussen Holstebro

Læs mere

HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2

HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2 HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2 Landindpektørboligen. I 1889 startede landinspektør H. P. Jacobsen sin landinspektørvirksomhed

Læs mere

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster Huset fortæller Odense adelige Jomfrukloster På afstand et homogent anlæg, men tæt på er der spor fra forskellige byggeperioder. Med udgangspunkt i bygningen kan man fortælle arkitekturhistorie fra middelalder

Læs mere

Bygningsgennemgang af FIOMA den 28.06.2013

Bygningsgennemgang af FIOMA den 28.06.2013 af FIOMA den 28.06.2013 Byggeafdelingen har den 28. juni 2013 besigtiget det tidligere Fioma / Frederikssund jernstøberi og maskinfabrik. Besigtigelsen er foretaget ved en visuel gennemgang og der er foretaget

Læs mere

Vedtægter for. Royal UNIBREW A/S

Vedtægter for. Royal UNIBREW A/S Vedtægter for Royal UNIBREW A/S CVR-nr. 41 95 67 12 I. Selskabets navn, hjemsted og formål Selskabets navn er Royal UNIBREW A/S. 1. Selskabets hjemsted er Faxe Kommune. 2. 3. Selskabets formål er i eller

Læs mere

VÆRTSPARRET PÅ GÆSTGIVERGAARDEN. Bevillingssagen til gæstgivergården (Sognerådsmøde)

VÆRTSPARRET PÅ GÆSTGIVERGAARDEN. Bevillingssagen til gæstgivergården (Sognerådsmøde) VÆRTSPARRET PÅ GÆSTGIVERGAARDEN 1952 1984 Tekst fra avisudklip, der er blevet kopieret og redigeret til pdf-fil-format. 1952 Bevillingssagen til gæstgivergården (Sognerådsmøde) Den nye ejer af Vejen gæstgivergård,

Læs mere

BELLEVUE STRAND 1880-2012

BELLEVUE STRAND 1880-2012 BELLEVUE STRAND 1880-2012 Strandvejen 419 Årstal: 1880 Gentofte Kommune, Klampenborg, Bellevue Strandpavillonen som hørte til kroen Gamle Bellevue, set fra sydøst med Øresund i baggrunden. Den lå ved dampskibsbroen

Læs mere

Spørgsmål 1.1 Giv en begrundet redegørelse for de skattemæssige konsekvenser for Børge Buhl, som det angivne begivenhedsforløb giver anledning til.

Spørgsmål 1.1 Giv en begrundet redegørelse for de skattemæssige konsekvenser for Børge Buhl, som det angivne begivenhedsforløb giver anledning til. 2 Opgave 1 Anders Arnt drev selvstændig, personlig virksomhed omfattende køb og salg af kostbare antikviteter, herunder især møbler og kunstgenstande fra 1800-tallet. Anders Arnt samarbejdede med Børge

Læs mere

Kendelse i faglig voldgift (FV2015.0011) Fagligt Fælles Forbund. mod. Dansk Byggeri for Bredkærvejens Murer og Beton ApS

Kendelse i faglig voldgift (FV2015.0011) Fagligt Fælles Forbund. mod. Dansk Byggeri for Bredkærvejens Murer og Beton ApS Kendelse i faglig voldgift (FV2015.0011) Fagligt Fælles Forbund mod Dansk Byggeri for Bredkærvejens Murer og Beton ApS Sagen drejer sig om, hvorvidt der foreligger brud på eller omgåelse af overenskomsten

Læs mere

TRENDY TYPEHUS. 100%dansk

TRENDY TYPEHUS. 100%dansk 100%dansk TRENDY TYPEHUS Tina og Claus Jeppesen valgte en utraditionel løsning, da de skulle bygge nyt hus. Et færdigbygget typehus blev hejst ind på den tomme grund komplet med køkken og bad. Siden har

Læs mere

Til stede: Ole Quitzaul OQ Facade-entreprenør (delvis) Jørgen Hansen JOH Entreprenør, PNP-Byg Svend Larsen SRL ark. (ref.)

Til stede: Ole Quitzaul OQ Facade-entreprenør (delvis) Jørgen Hansen JOH Entreprenør, PNP-Byg Svend Larsen SRL ark. (ref.) Projekt: Facaderenovering, Lauritz Sørensens Vej 3-13 Emne: Byggemøde nr. 14 Mødedato 13.03.2012, 9.30 Sted Byggepladsen Til stede: Ole Quitzaul OQ Facade-entreprenør (delvis) Jørgen Hansen JOH Entreprenør,

Læs mere

Kendelse i faglig voldgift (FV2015.0087) Fagligt Fælles Forbund. mod. Dansk Byggeri for J.O. Tagdækning ApS

Kendelse i faglig voldgift (FV2015.0087) Fagligt Fælles Forbund. mod. Dansk Byggeri for J.O. Tagdækning ApS Kendelse i faglig voldgift (FV2015.0087) Fagligt Fælles Forbund mod Dansk Byggeri for J.O. Tagdækning ApS Sagen drejer sig om, hvorvidt lægning af teglsten er murerarbejde, som i medfør af parternes overenskomst

Læs mere

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje statsgæld og samtidig betale de enorme udgifter til

Læs mere

Er du er privat bygherre og drømmer om at bygge/renovere nyt parcelhus, villa eller sommerhus? Her kan du læse, hvordan KPF Arkitekter kan hjælpe dig

Er du er privat bygherre og drømmer om at bygge/renovere nyt parcelhus, villa eller sommerhus? Her kan du læse, hvordan KPF Arkitekter kan hjælpe dig Er du er privat bygherre og drømmer om at bygge/renovere nyt parcelhus, villa eller sommerhus? Her kan du læse, hvordan KPF Arkitekter kan hjælpe dig med at realisere drømmen. KPF Arkitekter realisere

Læs mere

Dansk Ammoniakfabrik. Af Rikke Kristensen

Dansk Ammoniakfabrik. Af Rikke Kristensen Dansk Ammoniakfabrik Af Rikke Kristensen Grundlæggelsen I 1902 grundlagde P. Korsgaard en ammoniakfabrik i Nyborg. Fabrikken blev anlagt på det daværende nye havneareal, og selve byggeriet blev i oktober

Læs mere

Generalforsamling Sønder Felding Brugsforening 2013 http://www.sdrfelding-brugsforening.dk

Generalforsamling Sønder Felding Brugsforening 2013 http://www.sdrfelding-brugsforening.dk BERETNING 2013 Indledning Så blev det igen tid for en årsberetning fra bestyrelsen. I beretningen beskriver vi, hvordan det er gået vores forening og forretning i året 2013. Beretningen tager meget naturligt

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2013/14. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2013/14. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2013/14 Opgave 1 Henny og Mikael blev gift i 1991. De oprettede samtidig en ægtepagt om, at fremtidig arv og gave skulle være fuldstændigt særeje. I øvrigt skulle der være

Læs mere

Byudvikling på Limfjordstangerne

Byudvikling på Limfjordstangerne Byudvikling på Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt skal du forsøge at forestille dig, hvordan det har været at leve på Limfjordstangen før det endelige gennembrud i 1862 og frem til i dag, hvor

Læs mere

Produktivitet i byggeriet

Produktivitet i byggeriet Januar 2014 Indledning Produktivitetskommissionen vurderer, at manglende international konkurrenceudsættelse sammen med en uhensigtsmæssig udformning af den offentlige regulering kan have medvirket til

Læs mere

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG Russisk graffiti 1945 Hvad Rådstuens gulve, vinduer og vægge gemte/gemmer NIELS-HOLGER LARSEN 2012 Undersøgelser under restaureringen 2008-2009 Ved restaureringerne i 2008-2009

Læs mere

Moderne byggeri i centrum af Silkeborg

Moderne byggeri i centrum af Silkeborg Borgergade 105-107 Moderne byggeri i centrum af Silkeborg Arbejdernes Andels-Boligforening og Silkeborg Boligselskab har i samarbejde været drivkraften bag dette toneangivende byggeri i centrum af Silkeborg.

Læs mere

Atommodeller - Den optiske bænk - 2 takts-dieselmotoren - undervisningsmaterialer til folkeskolen

Atommodeller - Den optiske bænk - 2 takts-dieselmotoren - undervisningsmaterialer til folkeskolen Atommodeller - Den optiske bænk - 2 takts-dieselmotoren - undervisningsmaterialer til folkeskolen Mogens Vestergaard Petersen og Eric Dræby startede i 1943 virksomheden PODIS Petersen og Dræby interessent

Læs mere

Opfølgning fra Projekt færdiggørelse fra 2010

Opfølgning fra Projekt færdiggørelse fra 2010 Opfølgning fra Projekt færdiggørelse fra 2010 Udbedring af uafsluttet skjulte fejl observeret efter gennemførslen af Projekt færdiggørelse fra 2010, samt renovering af 2 ventilationsanlæg. E/F Krudttårnsbakken,

Læs mere

Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP

Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP Appendiks 1.12 Helbredsgreb Glostrup Hospital 01.02.2012 Helhedsgreb for Glostrup hospital 01.02.2012 msel0015 Byggeafdelingen

Læs mere

LOKALPLAN 82. P. O. Pedersen Kollegiet Stengård kvarter

LOKALPLAN 82. P. O. Pedersen Kollegiet Stengård kvarter LOKALPLAN 82 P. O. Pedersen Kollegiet Stengård kvarter GLADSAXE KOMMUNE 1993 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der

Læs mere

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 4. kvartal 2014 Introduktion 4. kvartal er ligesom de foregående kvartaler mest kendetegnet ved lav vækst, lave renter og nu, for første gang i mange

Læs mere

LOKALPLAN 81. Pileparken ll Mørkhøj kvarter

LOKALPLAN 81. Pileparken ll Mørkhøj kvarter LOKALPLAN 81 Pileparken ll Mørkhøj kvarter GLADSAXE KOMMUNE 1992 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der gennemføres

Læs mere

RENOVERINGS ABC GOLFPARKEN DET ER EN GOD IDÉ AT GEMME MIG... Gem denne folder!! 1

RENOVERINGS ABC GOLFPARKEN DET ER EN GOD IDÉ AT GEMME MIG... Gem denne folder!! 1 RENOVERINGS ABC GOLFPARKEN DET ER EN GOD IDÉ AT GEMME MIG... 1 Velkommen til den nye Golfparken Renoveringen af afdeling 14, Golfparken er den hidtil største af sin art i s godt 60-årige historie. Derfor

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Fremtiden begynder i dag, som den gør hver dag. Den nyere danske tradition med at holde afslutningsdebat, selvom vigtige

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere