Stabilitets- og vækstpagten status i 2001

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Stabilitets- og vækstpagten status i 2001"

Transkript

1 4 Stabilitets- og vækstpagten status i 200 Tina Winther Frandsen, Internationalt Kontor INDLEDNING De offentlige finanser i EU-landene har gennemgået en bemærkelsesværdig udvikling i løbet af 990'erne. I 993 udgjorde det samlede offentlige budgetunderskud i EU-landene 6,2 pct. af BNP. Dette underskud er løbende blevet nedbragt, og i 2000 var den samlede offentlige budgetstilling i balance. Forbedringen må ses i sammenhæng med bestræbelserne på at opfylde konvergenskriterierne for deltagelse i Den Økonomiske og Monetære Union, ØMU, samt stabilitets- og vækstpagten. Stabilitets- og vækstpagten trådte i kraft i 999 for at tilskynde til varig budgetdisciplin efter overgangen til ØMU. Pagten gælder også for EUlandene uden for ØMU om end i let modificeret form. I denne artikel gøres der status over den praktiske implementering af stabilitets- og vækstpagten med fokus på udviklingen i 200. BESTEMMELSERNE I STABILITETS- OG VÆKSTPAGTEN ØMUen er kendetegnet ved, at pengepolitikken fastlægges centralt, i Den Europæiske Centralbank, ECB, mens finanspolitikken fastlægges i de enkelte medlemslande. På baggrund af den udefra givne rente skal eurolandenes finanspolitik sikre et passende policy-mix (kombination af penge- og finanspolitik) på nationalt plan, samtidig med at de skal bidrage til at skabe et passende policy-mix for euroområdet som helhed, så den fælles pengepolitik ikke overbelastes. EU-traktaten indeholder en række bestemmelser om finanspolitikken. Stabilitets- og vækstpagten præciserer disse bestemmelser og tilskynder til varig budgetdisciplin efter overgangen til ØMU. Pagten trådte i kraft samtidig med påbegyndelsen af ØMUens tredje fase i 999. Konkret består stabilitets- og vækstpagten af en topmøderesolution samt to rådsforordninger, der blev vedtaget i For en nærmere gennemgang af EU-traktatens bestemmelser om offentlige finanser samt principperne i stabilitets- og vækstpagten, jf. Niels Bartholdy, Stabilitets- og vækstpagten: Status efter første runde, foråret 999, Danmarks Nationalbank, Kvartalsoversigt, 2. kvartal 999. Resolution fra Det Europæiske Råd: EF-Tidende C 236, 2. august 997. De to forordninger: EF-Tidende L 209, 2. august 997.

2 42 Det centrale i stabilitets- og vækstpagten er, at alle EU-lande skal tilstræbe, at det offentlige budget på mellemlangt sigt er tæt på balance eller i overskud. De øvrige bestemmelser i pagten er af mere proceduremæssig karakter. Der fastlægges dels en tidsplan for behandlingen af overtrædelser af EU-traktatens 3 pct. grænse for offentlige budgetunderskud, dels størrelsen på den bod, som ultimativt kan blive sanktionen i tilfælde med vedvarende overskridelse af 3 pct. grænsen. Stabilitets- og vækstpagten gælder for alle EU-lande, men kun eurolande kan pålægges sanktioner. Hvert år skal EU-landene udarbejde såkaldte stabilitets- og konvergensprogrammer, der beskriver, hvorledes de agter at leve op til stabilitets- og vækstpagten. Det er Rådet for økonomi- og finansministre (ECOFIN), der varetager overvågningen af de offentlige finanser, og det er således ECOFIN-rådet, der vurderer, hvorvidt landene opfylder stabilitets- og vækstpagten. Som grundlag for denne vurdering udarbejder EU-Kommissionen detaljerede analyser af landenes offentlige finanser. Stabilitets- og vækstpagten er det primære instrument i overvågningen af de offentlige finanser i EU-landene, men som det fremgår af boks, har ECOFIN-rådet også andre instrumenter til rådighed. INSTRUMENTER I OVERVÅGNINGEN AF EU-LANDENES OFFENTLIGE FINANSER Boks Landene skal hvert år udarbejde et program, der angiver, hvordan de agter at opfylde stabilitets- og vækstpagten. Disse kaldes stabilitetsprogrammer for eurolandene, og for de øvrige EU-lande benævnes de konvergensprogrammer. På baggrund af ovenstående programmer vedtager ECOFIN-rådet udtalelser, der indeholder en vurdering af, om landene opfylder stabilitets- og vækstpagten (offentliggøres på hvor der også er links til landenes programmer). EU-traktaten (artikel 04) giver mulighed for, at ECOFIN-rådet kan pålægge sanktioner, eventuelt i form af en bod, såfremt et land overskrider 3 pct. grænsen for offentlige budgetunderskud. Stabilitets- og vækstpagten præciserer proceduren, hvis et land pålægges en bod. I henhold til EU-traktaten (artikel 99) skal EU-landene på baggrund af et udkast fra EU-Kommissionen hvert år i fællesskab opnå enighed om de overordnede retningslinjer for de økonomiske politikker, herunder bl.a. finanspolitikken. Hvert år offentliggør EU-Kommissionen en rapport, der indeholder en vurdering af gennemførelsen af forrige års overordnede retningslinjer for de økonomiske politikker. Både denne rapport og de overordnede retningslinjer for de økonomiske politikker offentliggøres på I henhold til EU-traktaten (artikel 99 stk. 4) kan ECOFIN-rådet rette en kritisk henstilling til et land, såfremt dets økonomiske politik ikke er i overensstemmelse med de overordnede retningslinjer, eller hvis der er risiko for, at landets økonomiske politik bringer ØMUens rette virkemåde i fare. Konklusionerne fra Det Europæiske Råd kan også omhandle de offentlige finanser, fx Det Europæiske Råd i Stockholm i marts 200. Disse konklusioner kan findes på

3 43 Hvorledes fortolkes begrebet "tæt på balance eller i overskud"? Som nævnt ovenfor er det centrale i stabilitets- og vækstpagten, at EUlandene skal tilstræbe, at det offentlige budget "på mellemlangt sigt skal være tæt på balance eller i overskud". Dette er en ret løs formulering, der giver mulighed for fortolkning. Igennem pagtens første 3 år er denne målsætning i praksis blevet fortolket således, at der bør være tilstrækkelig plads i budgettet til, at landet ikke kommer i konflikt med forbudet mod uforholdsmæssigt store budgetunderskud (3 pct. grænsen) under en for landet "normal" lavkonjunktur. Udviklingen i et lands økonomiske aktivitet har en direkte virkning på det offentlige budget gennem de såkaldte automatiske stabilisatorer. I en højkonjunktur vil budgettet automatisk forbedres via højere skatteindtægter og lavere udgifter til arbejdsløshedsunderstøttelse mv., hvilket samtidig dæmper vækstudsvingene. I en nedgangsperiode medfører de automatiske stabilisatorer analogt hermed en forværring af budgettet, hvilket bidrager til at dæmpe lavkonjunkturen. Det er derfor vigtigt, at der er plads til at lade de automatiske stabilisatorer virke i en lavkonjunktur uden risiko for at få et uforholdsmæssigt stort budgetunderskud. I gennemsnit bør landet derfor have et budgetunderskud betydeligt under 3 pct. grænsen (dvs. tæt på balance eller i overskud). EU-Kommissionen har til brug for sine analyser af stabilitets- og konvergensprogrammerne beregnet såkaldte benchmarks for de cyklisk korrigerede budgetunderskud, jf. boks 2. Disse benchmarks er et udtryk for, hvor langt de enkelte landes cyklisk korrigerede budgetunderskud bør ligge fra 3 pct. grænsen. På det seneste er andre forhold også begyndt at blive inddraget i vurderingen af programmerne, herunder kvaliteten og den langsigtede holdbarhed af de offentlige finanser. STABILITETS- OG VÆKSTPAGTEN I PRAKSIS STATUS I 200 ECOFIN-rådet færdiggjorde i marts 200 vurderingerne af landenes seneste opdateringer af stabilitets- og konvergensprogrammerne. Det fremgår af ECOFIN-rådets udtalelser, at alle EU-lande på nær Tyskland og Portugal lever op til stabilitets- og vækstpagten i 200. Alligevel kritiserede ECOFIN-rådet flere lande for ikke at have været tilstrækkeligt ambitiøse i deres programmer. Udviklingen i de offentlige finanser giver da også et lidt blandet billede. På den ene side faldt det offentlige budgetunderskud for EU som helhed fra 0,7 pct. af BNP i 999 til 0,0 pct. i På den anden side Tyskland opfylder stabilitets- og vækstpagten fra 2002 og frem. Portugal opfylder først pagten efter 2002.

4 44 BEREGNING AF CYKLISK KORRIGERET SALDO OG BENCHMARK Boks 2 To begreber med central betydning for ECOFIN-rådets vurdering af EU-landenes stabilitets- og konvergensprogrammer er den cyklisk korrigerede budgetsaldo og EU- Kommissionens benchmark. Cyklisk korrigeret budgetsaldo Som et summarisk mål for udviklingen i finanspolitikken kan man betragte forløbet i den offentlige saldo. En forøget saldo (lavere budgetunderskud) afspejler en finanspolitisk stramning, og en formindsket saldo (større budgetunderskud) afspejler en lempelse. Det er imidlertid velkendt, at saldoen påvirkes af forhold, der ikke direkte vedrører de finanspolitiske tiltag. Det gælder især konjunktursituationen. En korrektion af saldoen herfor vil give et mere retvisende billede af den egentlige finanspolitik og dermed det underliggende pres på de offentlige finanser. Opgørelse af en saldo korrigeret for konjunkturudviklingen, en såkaldt cyklisk korrigeret saldo, vil dog altid involvere elementer af skøn og dermed være behæftet med nogen usikkerhed. EU-Kommissionens opgørelse af den cyklisk korrigerede saldo tager udgangspunkt i en beregning af saldoens cykliske komponent. Når denne er beregnet, kan den cyklisk korrigerede saldo opgøres som den faktiske saldo fratrukket den cykliske komponent. Den cykliske komponent fås som produktet af budgetsaldoens konjunkturfølsomhed og output gabet, hvor konjunkturfølsomheden angiver virkningen på saldoen (i pct. af BNP) af en stigning i BNP på pct., og output gabet angiver BNPs procentuelle afvigelse fra sit potentiale. EU-Kommissionen anvender en filterbaseret tilgang, når potentiel BNP skal findes. I praksis betyder det, at der anvendes vægtede glidende gennemsnit på faktisk BNP til at estimere potentiel BNP. OECD og IMF anvender en lignende metode til opgørelsen af den cyklisk korrigerede saldo, idet potentiel BNP dog opgøres som det output, en produktionsfunktion kan levere ved en normal indsats af produktionsfaktorerne. EU-Kommissionens benchmark for den offentlige budgetsaldo Til støtte i vurderingen af, om medlemslandene opfylder stabilitets- og vækstpagtens krav om et budgetunderskud "tæt på balance eller i overskud", har EU-Kommissionen for hvert land beregnet en benchmark for den offentlige saldo. Benchmarken kan fortolkes som minimumsværdien for den cyklisk korrigerede saldo, der sikrer, at EUtraktatens krav om et budgetunderskud på maksimalt 3 pct. af BNP overholdes under en for landet "normal" lavkonjunktur. Tabel viser benchmarken for de enkelte EU-lande samt underkomponenterne i beregningen heraf, jf. ovenstående afsnit om den cyklisk korrigerede budgetsaldo. ventes EU-landenes samlede budgetunderskud i 200 at stige til 0,3 pct. af BNP i henhold til landenes stabilitets- og konvergensprogrammer. Hertil kommer en svagere økonomisk vækst end ventet, da programmerne blev udarbejdet. Det vil i givet fald være første gang siden 993, at den samlede budgetstilling forværres. Som angivet i landenes stabilitets- og konvergensprogrammer ventes forværringen i 200 kun at blive midlertidig, og i forudses der at være balance. At der sker et midlertidigt afbræk i forbedringen af de offentlige finanser er ikke una-

5 45 FORTSAT Boks 2 Produktet af det største output gab, der anses for sandsynligt under normale konjunkturudsving, (kolonne ) og budgettets konjunkturfølsomhed (kolonne 2) benævnes af EU-Kommissionen den cykliske sikkerhedsmargin. Beregningen af denne er baseret på data fra perioden Den cykliske sikkerhedsmargin fratrækkes 3, der jo er grænsen for uforholdsmæssigt store budgetunderskud, hvorved benchmarken fremkommer (kolonne 3). Generelt vil benchmarken, og dermed kravet til budgetsaldoen, være høj for lande med høj konjunkturfølsomhed på budgettet (fx Sverige) og for lande, hvor der traditionelt har været store udsving i den økonomiske aktivitet (fx Finland). EU-KOMMISSIONENS BENCHMARK Tabel Land Største sandsynlige output gab Saldoens konjunkturfølsomhed 2 Benchmark 3 Belgien... 3,3 0,60 -,0 Finland... 6,6 0,65,3 Frankrig... 2,7 0,55 -,5 Grækenland... 4,0 0,40 -,4 Holland... 3,9 0,75-0, Irland... 3,8 0,55-0,9 Italien... 3,6 0,50 -,2 Luxembourg... 5,0 0,60 0,0 Portugal... 4,8 0,50-0,6 Spanien... 4,0 0,65-0,4 Tyskland... 3,8 0,50 -, Østrig... 3,4 0,50 -,3 Euro ,6 0,55 -,0 Danmark... 3,3 0,70-0,7 Storbritannien... 4, 0,70-0, Sverige... 4,2 0,90 0,8 EU ,7 0,60-0,8 Kilde: EU-Kommissionen og egne beregninger. Største output gab, der anses for sandsynligt under normale konjunkturudsving. 2 Virkning på budgetsaldoen (i pct. af BNP) af en stigning i BNP på pct. 3 Værdi for den cyklisk korrigerede saldo i pct. af BNP, der sikrer, at faktiske saldo ikke kommer under 3 pct. af BNP ved normale konjunkturudsving. Se eventuelt kapitel 3 i European Economy, Reports and Studies No. 3, 2000 "Public Finances in EMU 2000" udgivet af EU-Kommissionen. turligt i kølvandet på den bemærkelsesværdige udvikling gennem det meste af 990'erne. En stor del af reduktionen i budgetunderskuddene siden 993 kan henføres til faldende renteudgifter som følge af det kraftige rentefald i mange lande op til starten på ØMUens tredje fase i 999. Tabel 2 viser historiske data og fremskrivninger af budgetstillingen i henhold til stabilitets- og konvergensprogrammerne. Den ventede lille forværring af den samlede budgetstilling i 200 skyldes bl.a., at flere

6 46 OFFENTLIGE BUDGETTER I EU-LANDENE Tabel 2 Saldo i pct. af BNP Eurolandene, ifølge landenes stabilitetsprogrammer Belgien... -,9-0,9-0,7-0, 0,2 0,3 0,5 0,6 Finland... -,5,3,8 4,5 4,7 4,4 4,5 4,9 Frankrig... -3,0-2,7 -,6 -,4 -,0-0,6-0,4 0,2 Grækenland... -4,0-2,5 -,8-0,8 0,5,5 2,0 2,0 Holland... -, -0,7,0,0 0,7 0,6 2 0,6 3 0,6 Irland... 0,7 2, 2, 4,7 4,3 3,8 4,6 - Italien... -2,7-2,8 -,8 -,3-0,8-0,5 0,0 0,3 Luxembourg... 3,6 3,2 4,7 3,0 2,6 2,5 2,5 - Portugal... -2,7-2,2-2,0 -,5 -, -0,7-0,3 0,0 Spanien... -3,2-2,6 -,2-0,3 0,0 0,2 0,3 0,3 Tyskland... -2,7-2, -,4 -,0 -,5 -,0-0,5 0,0 Østrig... -,7-2,3-2, -,4-0,8 0,0 0,0 0,0 Euro ,6-2, -,2-0,7-0,8-0,4 0, 0,5 Udelandene, ifølge deres konvergensprogrammer Danmark... 0,4, 3, 2,7 2,8 2,6 2,6 2,7 Storbritannien... -2,0 0,4,3, 0,6-0, -0,9 -,0 Sverige... -,5,9,9 3,4 3,5 2,0 2,0 - EU ,4 -,6-0,7 0,0-0,3 0,0 0,0 0,4 Kilde: Landenes 2. opdatering af stabilitets- og konvergensprogrammerne samt EU-Kommissionen. Tal for det favorable scenario. Der er ingen tilsvarende tal for det forsigtige scenario. 2 Tal for det favorable scenario. Det tilsvarende tal for det forsigtige scenario er 0,3. 3 Tal for det favorable scenario samt hvis marginerne er brugt til skattelettelser og/eller stigning i omkostningerne. Er marginerne i stedet brugt til reducering af underskud eller gæld er tallet,. De tilsvarende tal for det forsigtige scenario er 0,3 i begge situationer. lande gennemfører markante skattelettelser. Eventuelle dynamiske effekter fra skattereformerne ventes ikke at være tilstrækkelige til at undgå, at indtægtssiden på budgettet falder på kort sigt. Derfor er landene nødt til at udvise tilbageholdenhed, hvad angår de offentlige udgifter, hvis ikke budgettet skal forværres markant. Dette påpeges netop i mange af ECOFIN-rådets udtalelser. I første omgang er skattelettelserne i de fleste lande imidlertid ufinansierede, da udgiftssiden først tilpasses i EU-Kommissionen peger på, at det kan give anledning til bekymring, at en stor del af tilpasningsbyrden placeres i slutningen af fremskrivningsperioden. Et flertal af lande ventes allerede i 200 at opnå budgetoverskud, men det er bemærkelsesværdigt, at det hovedsageligt drejer sig om de små eurolande samt udelandene. Det er da også karakteristisk, at disse lande får mest ros i ECOFIN-rådets udtalelser. Modsat går det langsommere i flere af de større eurolande, der først ventes at nærme sig balance eller overskud på budgettet i Stabilitets- og vækstpagten stiller ikke direkte krav til størrelsen på den offentlige gæld, men indirekte spiller dette forhold alligevel ind, da

7 47 OFFENTLIG GÆLD I EU-LANDENE Tabel 3 Pct. af BNP Eurolandene, ifølge landenes stabilitetsprogrammer Belgien... 25,3 9,6 6, 0,6 05,8 0,4 97,2 92,9 Finland... 54, 48,8 46,9 42,4 39,2 37, 34,9 32,2 Frankrig... 59,3 59,7 58,7 58,4 56,9 55,2 54,0 52,3 Grækenland... 08,3 05,5 04,6 03,9 98,9 96,0 90,5 84,0 Holland... 70,0 66,8 63,2 56,6 52,3 49,5 2 46,5 2 42,2 2 Irland... 65, 55,0 50, 39,0 33,0 28,0 24,0 - Italien... 20, 6,2 4,5 2, 06,6 03,5 99,6 94,9 Luxembourg... 6,0 6,4 6,0 5,3 5, 4,9 - - Portugal... 59, 55,3 55,0 55,6 53,4 5,5 49,8 48, Spanien... 66,7 64,7 63,4 6, 58,9 56,6 52,8 49,6 Tyskland... 60,9 60,7 6, 60,0 58,0 57,5 56,5 54,5 Østrig... 64,7 63,9 64,6 63, 6,4 59, 57,2 55,3 Euro ,7 73, 72,0 69,9 67,4 65,2 63,5 60,9 Udelandene, ifølge landenes konvergensprogrammer Danmark... 6,4 55,8 52,6 48,3 44,7 4,8 39,2 36,8 Storbritannien... 5, 48, 45,7 40, 37,7 36, 35,6 35,5 Sverige... 73,0 7,8 65,2 58,9 53,2 3 50,2 3 48,2 3 - EU , 69,0 67,5 64,6 6,9 59,5-55,6 Kilde: Landenes 2. opdatering af stabilitets- og konvergensprogrammerne samt EU-Kommissionen. Tal for det favorable scenario. De tilsvarende tal for det forsigtige scenario er henholdsvis 55,7 og 54,9. 2 Tal for det favorable scenario. De tilsvarende tal for det forsigtige scenario er henholdsvis 50,3, 48,7 og 46,7. 3 Beregnet ud fra en forventning om et budgetoverskud på 2 pct. af BNP. en stor offentlig gæld naturligvis er en byrde for det løbende budget i kraft af store renteudgifter. Fremskrivningerne af den offentlige gæld i pct. af BNP vises i tabel 3. Det fremgår, at den forventede budgetkonsolidering og økonomiske vækst sikrer et betydeligt fald i gældsraten i flertallet af lande. I 2003 ventes kun Belgien, Italien og Grækenland at have en gældsrate på mere end 60 pct. af BNP. Tabel 4 viser, at flertallet af lande nu kan lade de automatiske stabilisatorer virke uden risiko for under en "normal" lavkonjunktur at overskride 3 pct. grænsen. Det ses ud fra det forhold, at landenes cyklisk korrigerede budgetsaldi befinder sig på den rigtige side af EU- Kommissionens benchmarks. Det fremgår imidlertid også, at tre lande i 200 forventes at få et cyklisk korrigeret budgetunderskud på pct. af BNP eller mere. Tyskland og Portugal ventes endog at overskride EU-Kommissionens benchmark, mens Frankrig ligger på den rigtige side heraf. Specielt Tyskland og Portugal mangler derfor endnu en vis nedbringelse af det cyklisk korrigerede budgetunderskud, før de kan tillade sig at lade de automatiske stabilisatorer virke fuldt ud. Dette øger deres sårbarhed over for uventede konjunkturtilbageslag. Netop det forhold bliver fremhævet i ECOFIN-rådets udtalel-

8 48 CYKLISK KORRIGERET SALDO OG EU-KOMMISSIONENS BENCHMARK Tabel 4 Pct. af BNP Benchmark Eurolandene Belgien... -0,5-0,2 0,0 0,3 -,0 Finland... 2,8 2,7 2,7 3,4,3 Frankrig... -,3 -,0-0,7-0,6 -,5 Grækenland... -0,2 0,7,4,6 -,4 Holland... 0,4-0, -0, 0, -0, Irland... 3,3 2,6 2,6 3,9-0,9 Italien... -0,8-0,5-0,4-0, -,2 Luxembourg...,9,8,9,8 0,0 Portugal... -,9 -,2-0,8-0,4-0,6 Spanien... -0,6-0,4-0, 0, -0,4 Tyskland... -0,6 -,4 -,0-0,6 -, Østrig... -,9-0,9-0, -0, -,3 Udelandene Danmark...,9 2,2 2,3 2,5-0,7 Storbritannien... 0,7 0,3-0,3 -,0-0, Sverige... 2,5 2,2 2,5 3,3 0,8 Kilde: EU-Kommissionen. Se boks 2 for en forklaring på begrebet. ser og EU-Kommissionens seneste rapport om de offentlige finanser i ØMU, hvor det konkluderes, at Tyskland og Portugal kun lever op til stabilitets- og vækstpagten på mellemlangt sigt og ikke i 200. Også Østrig ventes i 200 at opleve et cyklisk korrigeret budgetunderskud tæt på pct. af BNP. Men udviklingen i Østrig er alligevel positiv, idet landet har reduceret sit budgetunderskud markant efter ECOFINrådets kritik af stabilitetsprogrammet fra 2000, og underskuddet ligger nu pænt i forhold til EU-Kommissionens benchmark. Dette års stabilitetsprogram fra Østrig gik relativt problemfrit igennem, hvilket indikerer, at stabilitets- og vækstpagtens "peer pressure" har virket i dette tilfælde. Storbritannien lever i 200 op til stabilitets- og vækstpagtens bestemmelser. I henhold til landets konvergensprogram ventes et cyklisk korrigeret budgetunderskud på pct. af BNP imidlertid at bide sig fast i perioden , og dermed kommer landet på kant med stabilitets- og vækstpagtens krav. ECOFIN-rådet anfører dog, at det skyldes et meget forsigtigt skøn for trendvæksten. Det primære sigte i den løbende overvågning af den økonomiske situation i EU-landene er, at landene skal overholde stabilitets- og vækstpagten. Irland opfylder til fulde pagten, men landet fik alligevel kritik af ECOFIN-rådet i foråret 200. Det cyklisk korrigerede budgetoverskud udgør 2-4 pct. af BNP, hvilket er betydeligt bedre end EU-Kommissio- European Economy, Reports and Studies No. 3, 200 "Public Finances in EMU 200".

9 49 nens benchmark. Men budgettet for 200 indeholder flere ekspansive tiltag, og givet overophedningen af den irske økonomi blev dette betragtet som konjunkturmedløbende. Dermed lever den irske finanspolitik ikke op til de overordnede retningslinjer for de økonomiske politikker fra 2000, hvor Irland netop blev anbefalet ikke at føre ekspansiv finanspolitik. Irland blev det første land, der fik en kritisk henstilling fra ECOFIN-rådet i henhold til artikel 99, stk. 4 i EU-traktaten. Fremskrivningerne i landenes stabilitets- og konvergensprogrammer viser, at den generelle konsolidering af de offentlige finanser fortsætter frem til 2004 trods den ventede midlertidige forværring af EU-landenes samlede budgetstilling i 200. Det er positivt, hvis landene er i stand til at fortsætte konsolideringen og samtidigt kunne gennemføre skattelettelser. Det er dog tvivlsomt, om alle lande i 200 vil være i stand til at leve op til fremskrivningerne af budgetunderskuddene omtalt i tabel 2, idet den aktuelle makroøkonomiske situation er mindre gunstig, end da stabilitetsog konvergensprogrammerne blev udformet i begyndelsen af året. NYE PERSPEKTIVER I STABILITETS- OG VÆKSTPAGTEN Da flertallet af lande efterhånden har opnået en sund budgetstilling, er overvågningen af de offentlige finanser i EU så småt ved at ændre karakter. Der fokuseres ikke længere udelukkende på budgetdisciplin og på, at budgettet på mellemlangt sigt skal være tæt på balance eller i overskud. ECOFIN-rådets udtalelser om de enkelte lande i 200 viser, at andre forhold også begynder at spille ind, naturligvis under den forudsætning, at budgetdisciplinen fortsat opretholdes. ECOFIN-rådet synes dermed at være på vej bort fra en "mekanisk" bedømmelse ud fra EU-Kommissionens benchmarks 2, der nu mere kan betragtes som en nødvendig, men ikke tilstrækkelig, betingelse i forbindelse med vurderingen af stabilitets- og konvergensprogrammerne. Der fokuseres bl.a. også på at etablere en supplerende sikkerhedsmargin i budgettet, hvorved der tages højde for uventede udsving, der ikke kan henføres til konjunktursituationen. Dette påpeges specielt i udtalelserne om Belgien, Italien og Grækenland, der alle har en høj gældsrate og dermed er mere sårbare i tilfælde af et eventuelt rentechok. Desuden sættes finanspolitikken nu ind i en bredere sammenhæng med de øvrige økonomiske politikker. I EU-Kommissionen og ECOFINrådets fælles rapport til Det Europæiske Råd i Stockholm i marts 200 fokuseres der på, at de offentlige finansers bidrag til vækst og beskæf- 2 Jf. boks for en beskrivelse af denne artikel i EU-traktaten. Dette hænger også sammen med det forhold, at beregning af cyklisk korrigerede budgetsaldi og EU- Kommissionens benchmarks er forbundet med metodiske problemer.

10 50 tigelse skal indgå i vurderingen. Eksempelvis er det vigtigt, at skattebyrden ikke virker hæmmende på væksten. I rapporten blev det ligeledes påpeget, at der bør ske en forbedring af de offentlige finansers kvalitet og holdbarhed. Den langsigtede holdbarhed har fået øget opmærksomhed på grund af befolkningens aldring, idet arbejdsstyrken vil falde markant, hvorved der i 2050 vil ske en fordobling af pensionsbyrden. Den økonomisk-politiske komite (EPC) har beregnet, at det vil medføre en stigning i udgifterne til offentlige pensioner på 3 5 pct. af BNP i de fleste lande. Det er derfor nødvendigt allerede på nuværende tidspunkt at træffe foranstaltninger, der imødegår virkningerne herfra, så stabilitets- og vækstpagten også vil kunne opfyldes i fremtiden. Dette blev netop understreget i ECOFIN-rådets udtalelser om de fleste landes stabilitets- og konvergensprogrammer. Baseret på de forløbne tre års erfaringer med stabilitets- og vækstpagten vedtog ECOFIN-rådet 0. juli 200 en opdatering af adfærdskodeksen for udformningen af landenes stabilitets- og konvergensprogrammer. Den opdaterede adfærdskodeks fokuserer på relationen mellem stabilitets- og vækstpagten og de øvrige økonomiske politikker. Derudover refererer adfærdskodeksen til behovet for at sikre kvaliteten og den langsigtede holdbarhed i de offentlige finanser, og der lægges op til en mere ensartet behandling af landene via en standardisering af proceduren. Principperne i stabilitets- og vækstpagten ændres ikke som følge af opdateringen af adfærdskodeksen. AFSLUTNING Overvågningen af de offentlige finanser i EU er gennem de senere år blevet mere raffineret og dermed nok også mere kompliceret. Fra en overvågning baseret på enkle nøgletal, i første omgang 3 pct. grænsen for offentlige budgetunderskud og siden EU-Kommissionens benchmark for den cyklisk korrigerede budgetsaldo, bevæger man sig nu over mod mere bredtfavnende målsætninger, som det også bliver sværere at vurdere, om landene overholder. Det gælder eksempelvis målsætningen om, at de offentlige finanser skal understøtte vækst og beskæftigelse, og at der skal være en øget fokusering på kvalitet og holdbarhed i de offentlige finanser. Den økonomiske vækst i de europæiske lande ser i 200 ud til at blive markant lavere end ventet, da stabilitets- og konvergensprogrammerne blev udformet. Flere lande må forventes at få problemer med at leve op til budgetfremskrivningerne. Dette vil i givet fald nok medføre en fornyet principiel debat om, hvordan stabilitets- og vækstpagtens bestemmelser mere præcist skal fortolkes.

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 20.4.2005 KOM(2005) 154 endelig 2005/0064 (SYN) Forslag til RÅDETS FORORDNING om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 om styrkelse af

Læs mere

ØKONOMISK POLITIK I ET UDVIDET EU

ØKONOMISK POLITIK I ET UDVIDET EU 14. maj 2003 Af Anita Vium, direkte tlf. 3355 7724 Resumé: ØKONOMISK POLITIK I ET UDVIDET EU Fra det øjeblik, de Østeuropæiske lande træder ind i EU, skal de opfylde reglerne i Stabilitets- og Vækstpagten.

Læs mere

Europaudvalget, Finansudvalget Økofin Bilag 2, FIU Alm.del Bilag 6 Offentligt

Europaudvalget, Finansudvalget Økofin Bilag 2, FIU Alm.del Bilag 6 Offentligt Europaudvalget, Finansudvalget 2005 2638 - Økofin Bilag 2, FIU Alm.del Bilag 6 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 7.

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 20.4.2005 KOM(2005) 155 endelig 2005/0061 (CNS) Forslag til RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EF) nr. 1467/97 om fremskyndelse og afklaring

Læs mere

Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 4. december 2012

Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 4. december 2012 Europaudvalget 2012 Rådsmøde 3205 - økofin Bilag 4 Offentligt Enhed International Økonomi Sagsbehandler [INI] Koordineret med [INI] Sagsnr. Doknr. Dato Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 4. december

Læs mere

Referat af økonomi- og finansministermøde (ECOFIN) den 10. marts 2009 til Folketingets Europaudvalg

Referat af økonomi- og finansministermøde (ECOFIN) den 10. marts 2009 til Folketingets Europaudvalg 18. marts 2009 Referat af økonomi- og finansministermøde (ECOFIN) den 10. marts 2009 til Folketingets Europaudvalg Dagsordenspunkt 1a Implementering af Stabilitets- og Vækstpagten - Stabilitets- og konvergensprogrammerne

Læs mere

(Forelagt af Kommissionen i henhold til EF-traktatens artikel 189 A, stk. 2, den 19. marts 1997)

(Forelagt af Kommissionen i henhold til EF-traktatens artikel 189 A, stk. 2, den 19. marts 1997) Ændret forslag til RÅDETS FORORDNING (EF) om fremskyndelse og afklaring af gennemførelsen af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud /* KOM/97/0117 ENDEL - CNS 96/0248 */ EF-Tidende

Læs mere

Samlenotat til ECOFIN 20. juni 2014

Samlenotat til ECOFIN 20. juni 2014 Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3324 - Økofin Bilag 3 Offentligt Enhed International Økonomi Samlenotat til ECOFIN 20. juni 2014 Sagsbehandler DEPTLK Koordineret med 1. Udkast til EU s budget for 2014 - Præsentation

Læs mere

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 9. februar 1 FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Finansministeriet er i gang med et grundigt kasseeftersyn og offentliggør

Læs mere

Finanspolitikken til grænsen

Finanspolitikken til grænsen Finanspolitikken til grænsen John Smidt Direktør, Det Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk DJØF debat 3. marts 2015 Agenda Kort om de finanspolitiske rammer Baggrunden -EU og i Danmark Vurdering af

Læs mere

EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år

EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år EU s sparekurs koster i disse år tusinder af danske arbejdspladser. De finanspolitiske stramninger, der ligger i støbeskeen de kommende år

Læs mere

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 104 C, stk. 14, andet afsnit,

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 104 C, stk. 14, andet afsnit, Forslag til RÅDETS FORORDNING (EF) om fremskyndelse og afklaring af gennemførelsen af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud /* KOM/96/0496 ENDEL - CNS 96/0248 */ EF-Tidende nr.

Læs mere

Europaudvalget 2010 Rådsmøde 3027 - økofin Bilag 4 Offentligt

Europaudvalget 2010 Rådsmøde 3027 - økofin Bilag 4 Offentligt Europaudvalget 2010 Rådsmøde 3027 - økofin Bilag 4 Offentligt 8. februar 2015 Supplerende samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 13. juli 2010 1. Den europæiske finansielle tilsynspakke a) (evt.)

Læs mere

Henstilling med henblik på RÅDETS AFGØRELSE. om ophævelse af afgørelse 2010/401/EU om et uforholdsmæssigt stort underskud i Cypern

Henstilling med henblik på RÅDETS AFGØRELSE. om ophævelse af afgørelse 2010/401/EU om et uforholdsmæssigt stort underskud i Cypern EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 18.5.2016 COM(2016) 295 final Henstilling med henblik på RÅDETS AFGØRELSE om ophævelse af afgørelse 2010/401/EU om et uforholdsmæssigt stort underskud i Cypern DA DA

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 11. juli 2016 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 11. juli 2016 (OR. en) Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 11. juli 2016 (OR. en) 10796/16 ECOFIN 678 UEM 264 LOVGIVNINGSMÆSSIGE RETSAKTER OG ANDRE INSTRUMENTER Vedr.: RÅDETS AFGØRELSE om konstatering af, at Portugal

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0405 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0405 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0405 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 2.6.2014 COM(2014) 405 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Danmarks nationale reformprogram for 2014

Læs mere

EU'S FINANSPOLITISKE RAMME

EU'S FINANSPOLITISKE RAMME EU'S FINANSPOLITISKE RAMME For at sikre stabilitet i Den Økonomiske og Monetære Union er det nødvendigt, at rammen for at undgå uholdbare offentlige finanser er robust. En reform (som led i sixpack), der

Læs mere

Finanspolitik i EU hvad har vi lært af krisen?

Finanspolitik i EU hvad har vi lært af krisen? Kvartalsoversigt,. kvartal - Del 59 Finanspolitik i EU hvad har vi lært af krisen? Jens Bech Agerholm, Uffe Mikkelsen og Karoline Garm Nissen, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING Den økonomiske

Læs mere

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009 Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 28. maj 2009 Konjunktursituationen og aktuel økonomisk politik Udsigt til produktionsfald både i Danmark og internationalt

Læs mere

Notatet er lavet for LO og SAMAK og præsenteret på en Østersøkonference den 2. og 3. februar 2005.

Notatet er lavet for LO og SAMAK og præsenteret på en Østersøkonference den 2. og 3. februar 2005. 11. marts 2005/AV Resumé: Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 7724 KONOMISK POLITIK I ET UDVIDET EU Alle lande i EU (med undtagelse af Storbritannien) skal opfylde reglerne i stabilitets- og vækstpagten,

Læs mere

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 255 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Til

Læs mere

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Maltas nationale reformprogram for 2015

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Maltas nationale reformprogram for 2015 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 13.5.2015 COM(2015) 267 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Maltas nationale reformprogram for 2015 og med Rådets udtalelse om Maltas stabilitetsprogram

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

NYE FINANSPOLITISKE RAMMER

NYE FINANSPOLITISKE RAMMER NYE FINANSPOLITISKE RAMMER Den statsgældskrise, der truer stabiliteten i Den Økonomiske og Monetære Union, fremhæver det presserende behov for væsentlige forbedringer af den finanspolitiske ramme. En omfattende

Læs mere

EU-note E 7 Offentligt

EU-note E 7 Offentligt 2012-13 EU-note E 7 Offentligt Europaudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 19. november 2012 Problemstillinger ved opgørelse af den strukturelle saldo for de

Læs mere

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Danmarks nationale reformprogram for 2015

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Danmarks nationale reformprogram for 2015 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 13.5.2015 COM(2015) 255 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Danmarks nationale reformprogram for 2015 og med Rådets udtalelse om Danmarks konvergensprogram

Læs mere

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare DI ANALYSE september 2016 2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare I regeringens netop fremlagte 2025-plan er der udsigt til en offentlig udgiftsvækst, som har været kritiseret for at vil kunne

Læs mere

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Sveriges nationale reformprogram for 2015

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Sveriges nationale reformprogram for 2015 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 13.5.2015 COM(2015) 276 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Sveriges nationale reformprogram for 2015 og med Rådets udtalelse om Sveriges konvergensprogram

Læs mere

Euroområdet Den offentlige gæld risikerer at løbe løbsk

Euroområdet Den offentlige gæld risikerer at løbe løbsk 20. november 2009 Euroområdet Den offentlige gæld risikerer at løbe løbsk Gældskvoten i euroområdet har kurs mod 100% af BNP Men gælden stiger også hastigt i USA og Storbritannien Stabilitets- og Vækstpagten

Læs mere

Forfatningstraktaten og ØMUen

Forfatningstraktaten og ØMUen 53 Forfatningstraktaten og ØMUen Tina Winther Frandsen, Internationalt Kontor INDLEDNING Stats- og regeringscheferne fra de 25 EU-lande vedtog på Det Europæiske Råds møde den 17.-18. juni 2004 traktaten

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 5 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 5 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 5 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 14. november 2013 Kommissionens prognose:

Læs mere

Danmark er EU's duks trods stort offentligt underskud i 2010

Danmark er EU's duks trods stort offentligt underskud i 2010 Danmark er EU's duks trods stort offentligt underskud i 21 Regeringen henviser til, at finanslovsstramningerne i 211 er afgørende for at fastholde tilliden til dansk økonomi, så renten holdes nede. Argumentet

Læs mere

STORE FINANSPOLITISKE UDFORDRINGER EFTER KRISEN

STORE FINANSPOLITISKE UDFORDRINGER EFTER KRISEN Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 19. oktober 9 En kraftig lempelse af finanspolitikken i 9 og 1 kombineret med et voldsomt konjunkturer udsigt til et tilbageslag har medført

Læs mere

STATUS PÅ FINANSPOLITIKKEN I EU

STATUS PÅ FINANSPOLITIKKEN I EU STATUS PÅ FINANSPOLITIKKEN I EU Karoline Garm Nissen og Maria Hove Pedersen, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING Den globale økonomiske krise og aktive finanspolitiske lempelser førte til, at

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet Pressemeddelelse Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet Materialet er klausuleret til torsdag den 1. november 2012 kl. 12 Vismændenes oplæg

Læs mere

Europæiske spareplaner medfører historiske jobtab

Europæiske spareplaner medfører historiske jobtab Europæiske spareplaner medfører historiske jobtab Krisen begynder nu for alvor at kunne ses på de offentlige budgetter, og EU er kommet med henstillinger til 2 af de 27 EU-lande. Hvis stramningerne, som

Læs mere

Behov for en stram finanslov

Behov for en stram finanslov EØK ANALYSE november 15 Behov for en stram finanslov Regeringen har lagt op til at stramme finanspolitikken i 16 og indlægge en sikkerhedsmargin til budgetlovens grænse. DI bakker op om at stramme finanspolitikken

Læs mere

Henstilling med henblik på RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE

Henstilling med henblik på RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 27.7.2016 COM(2016) 519 final Henstilling med henblik på RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE om at pålægge Portugal en bod for ikke at have truffet virkningsfulde foranstaltninger

Læs mere

Notat. Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013. 28. maj 2013

Notat. Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013. 28. maj 2013 Notat 28. maj 2013 Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013 De Økonomiske Råds vurdering af konjunkturudsigterne er stort set på linje med ministeriernes. Både ministerierne og DØR forventer, at væksten

Læs mere

ECB Månedsoversigt Marts 2009

ECB Månedsoversigt Marts 2009 LEDER På baggrund af den regelmæssige økonomiske og monetære analyse besluttede Styrelsesrådet på mødet den 5. marts 2009 at nedsætte s officielle renter med yderligere 50 basispoint. Renten ved eurosystemets

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 23. maj 2017 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 23. maj 2017 (OR. en) Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 23. maj 2017 (OR. en) 9650/17 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne ECOFIN 459 UEM 176 SOC 436 EMPL 340 Vedr.: Det

Læs mere

Danmark lysår fra græske tilstande

Danmark lysår fra græske tilstande Danmark lysår fra græske tilstande Danmark ligger fortsat i Superligaen målt på de offentlige finanser, når vi sammenligner os med de europæiske lande. Hvad angår den økonomiske stilling, har vi i den

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 11. juli 2016 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 11. juli 2016 (OR. en) Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 11. juli 2016 (OR. en) 10793/16 ECOFIN 675 UEM 261 LOVGIVNINGSMÆSSIGE RETSAKTER OG ANDRE INSTRUMENTER Vedr.: RÅDETS AFGØRELSE om konstatering af, at Spanien

Læs mere

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0312 Offentligt

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0312 Offentligt Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0312 Offentligt EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 30.5.2012 COM(2012) 312 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Finlands nationale reformprogram for 2012

Læs mere

9195/16 ams/aan/ipj 1 DG B 3A - DG G 1A

9195/16 ams/aan/ipj 1 DG B 3A - DG G 1A Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 13. juni 2016 (OR. en) 9195/16 ECOFIN 447 UEM 194 SOC 311 EMPL 207 COMPET 281 ENV 326 EDUC 181 RECH 173 ENER 189 JAI 435 NOTE fra: til: Komm. dok. nr.: Vedr.:

Læs mere

Notat til Folketingets Finansudvalg og Europaudvalg vedr. EU-mindstekrav til mellemfristede mål for de offentlige

Notat til Folketingets Finansudvalg og Europaudvalg vedr. EU-mindstekrav til mellemfristede mål for de offentlige Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del Bilag 230 Offentligt Notat til Folketingets Finansudvalg og Europaudvalg vedr. EU-mindstekrav til mellemfristede mål for de offentlige finanser Ifølge Stabilitets- og

Læs mere

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0294 Offentligt

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0294 Offentligt Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0294 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 7.7.2016 COM(2016) 294 final Henstilling med henblik på RÅDETS AFGØRELSE om konstatering af, at Spanien ikke har truffet

Læs mere

Dansk vækst er bundprop i EU mens de offentlige finanser er i EUs top

Dansk vækst er bundprop i EU mens de offentlige finanser er i EUs top Dansk vækst er bundprop i EU mens de offentlige finanser er i EUs top Dansk økonomi er, som den eneste af EU-landene, i bakgear i 1. kvartal 211 og endt i en teknisk recession igen, dvs. et såkaldt dobbeltdyk.

Læs mere

11 millioner europæere har været ledige i mere end et år

11 millioner europæere har været ledige i mere end et år millioner ledige i EU 11 millioner europæere har været ledige i mere end et år Arbejdsløsheden i EU-7 stiger fortsat og nærmer sig hastigt mio. personer. Samtidig bliver der flere langtidsledige. Der er

Læs mere

ville få. I mellemtiden er den generelle vurdering dog, at følgerne bliver begrænsede og kortfristede.

ville få. I mellemtiden er den generelle vurdering dog, at følgerne bliver begrænsede og kortfristede. LEDER s styrelsesråd besluttede på mødet den 6. oktober 2005 at fastholde minimumsbudrenten på eurosystemets primære markedsoperationer på 2,0 pct. Renten på den marginale udlånsfacilitet og indlånsfaciliteten

Læs mere

Budgetlovens nye vagthund

Budgetlovens nye vagthund Budgetlovens nye vagthund Oplæg i Finanspolitisk Netværk 3. juni 2015 Direktør John Smidt i De Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk Agenda 1. De finanspolitiske rammer Lidt om baggrund, herunder den

Læs mere

Euro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012

Euro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012 Euro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012 Fordi ØMUen har en række indbyggede svagheder 1. Konvergens-kriterierne sikrer ikke konvergens 2. Stabilitetspagten

Læs mere

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 20. juni 2011 (OR. en) 11398/11

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 20. juni 2011 (OR. en) 11398/11 RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 20. juni 2011 (OR. en) 11398/11 UEM 153 ECOFIN 377 SOC 523 COMPET 282 ENV 496 EDUC 163 RECH 198 ENER 198 RETSAKTER OG ANDRE INSTRUMENTER Vedr.: RÅDETS HENSTILLING

Læs mere

Regering misbruger EU-henstilling som undskyldning for hestekur i 2011

Regering misbruger EU-henstilling som undskyldning for hestekur i 2011 Regering misbruger EU-henstilling som undskyldning for hestekur i 211 er EU's absolutte duks, når det kommer til holdbare offentlige finanser og mulighederne for at klare fremtidens udfordringer. Men samtidig

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE. om Litauens indførelse af euroen den 1. januar 2015

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE. om Litauens indførelse af euroen den 1. januar 2015 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 4.6.2014 COM(2014) 324 final 2014/0170 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om Litauens indførelse af euroen den 1. januar 2015 DA DA BEGRUNDELSE 1. BAGGRUND FOR FORSLAGET

Læs mere

Offentligt underskud de næste mange årtier

Offentligt underskud de næste mange årtier Organisation for erhvervslivet Maj 21 Offentligt underskud de næste mange årtier AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Dansk økonomi står netop nu over for store udfordringer med at komme

Læs mere

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012 BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet 100 USA 95 90 85 80 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 Disposition 1. Den europæiske statsgældskrise

Læs mere

11.500.000 langtidsledige EU-borgere i 2015

11.500.000 langtidsledige EU-borgere i 2015 11.00.000 langtidsledige EU-borgere i 01 Langtidsledigheden i EU er den højeste, der er målt siden midten/slutningen af 1990 erne. En ny prognose, som AE har udarbejdet i fællesskab med OFCE fra Frankrig

Læs mere

Uafhængig årlig vækstundersøgelse 2013 ECLM-IMK-OFCE

Uafhængig årlig vækstundersøgelse 2013 ECLM-IMK-OFCE Uafhængig årlig vækstundersøgelse 2013 ECLM-IMK-OFCE Sammenfatning Fire år efter, at den store recession startede, befinder euroområdet sig stadig i krise. Både det samlede BNP og BNP per capita er lavere

Læs mere

9262/15 tm/kb/ef 1 DG B 3A - DG G 1A

9262/15 tm/kb/ef 1 DG B 3A - DG G 1A Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 15. juni 2015 (OR. en) 9262/15 UEM 197 ECOFIN 403 SOC 365 COMPET 277 ENV 360 EDUC 183 RECH 174 ENER 217 JAI 379 EMPL 238 NOTE fra: til: Komm. dok. nr.: Vedr.:

Læs mere

Forelæsning af Peter Nedergaard den 2. april. Emne: Den økonomiske og monetære union

Forelæsning af Peter Nedergaard den 2. april. Emne: Den økonomiske og monetære union Forelæsning af Peter Nedergaard den 2. april Emne: Den økonomiske og monetære union Oversigt: 1. Vigtige spørgsmål om ØMU en 2. Teorier om valutapolitik 3. Udviklingen af ØMU en 4. ØMU ens institutionelle

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 339 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 339 Offentligt Finansudvalget 2013-14 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 339 Offentligt Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestagers talepapir Det talte ord gælder Anledning: Fælles samråd ( nationalt semester

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: EU-note F Udvalgenes medlemmer 16. april 2015 Det Europæiske

Læs mere

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK: ET FÅR I ULVEKLÆDER

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK: ET FÅR I ULVEKLÆDER 8. december 2006 af Anita Vium direkte tlf. 33557724 Resumé: DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK: ET FÅR I ULVEKLÆDER Historien viser, at renten fra ECB har ligget lavere, end man kunne forvente. Dog har renteniveauet

Læs mere

Regeringen bør sætte forbruget i bero

Regeringen bør sætte forbruget i bero Anders Goul Møller, økonomisk konsulent angm@di.dk, 3377 3401 DECEMBER 2016 Regeringen bør sætte forbruget i bero I det netop fremlagte regeringsgrundlag er der udsigt til en offentlig forbrugsvækst, som

Læs mere

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Danmarks nationale reformprogram for 2012

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Danmarks nationale reformprogram for 2012 EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 30.5.2012 COM(2012) 304 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Danmarks nationale reformprogram for 2012 med Rådets udtalelse om Danmarks konvergensprogram

Læs mere

Analyse 12. marts 2012

Analyse 12. marts 2012 12. marts 2012 Kickstarten og henstillingerne fra EU Danmark er et af meget få EU-lande som fører lempelig finanspolitik i 2012. Lempelsen er af samme størrelsesorden, som i den tidligere regerings finanslovsforslag

Læs mere

Knap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU

Knap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU Knap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU I august var der 25,4 mio. arbejdsløse i EU-27, svarende til en ledighedsprocent på,5 pct. Arbejdsløsheden er højest blandt de lavest uddannede, og det er også

Læs mere

ECB Månedsoversigt September 2006

ECB Månedsoversigt September 2006 LEDER Styrelsesrådet besluttede på mødet den 31. august 2006 at fastholde s officielle renter. De informationer, der var blevet tilgængelige siden det forrige møde, underbyggede yderligere ræsonnementet

Læs mere

ECB Månedsoversigt Oktober 2006

ECB Månedsoversigt Oktober 2006 LEDER s styrelsesråd besluttede på mødet den 5. oktober 2006 at forhøje minimumsbudrenten på eurosystemets primære markedsoperationer med 25 basispoint til 3,25 pct. Renten på den marginale udlånsfacilitet

Læs mere

Måltallet for den økonomiske politik er elastik i metermål

Måltallet for den økonomiske politik er elastik i metermål Måltallet for den økonomiske politik er elastik i metermål Den strukturelle saldo, som er et udtryk for den underliggende sundhedstilstand på de offentlige budgetter, er blevet et helt centralt pejlemærke

Læs mere

Danmark har udsigt til det laveste skattetryk siden 1992

Danmark har udsigt til det laveste skattetryk siden 1992 Danmark har udsigt til det laveste skattetryk siden 1992 Ifølge Finansministeriet har Danmark udsigt til det laveste skattetryk siden 1992 inden for et par år. Efter skattetrykket midlertidigt var ekstraordinært

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

disponible realindkomst opstår der desuden et spillerum for et opsving i det private forbrug i euroområdet.

disponible realindkomst opstår der desuden et spillerum for et opsving i det private forbrug i euroområdet. LEDER s styrelsesråd besluttede på mødet den 7. oktober 2004 at fastholde minimumsbudrenten på Eurosystemets primære markedsoperationer på 2,0 pct. Renten på den marginale udlånsfacilitet og indlånsfaciliteten

Læs mere

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0520 Offentligt

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0520 Offentligt Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0520 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 27.7.2016 COM(2016) 520 final Henstilling med henblik på RÅDETS AFGØRELSE om at pålægge Portugal at træffe foranstaltninger

Læs mere

Europaudvalget 2007 2804 - Økofin Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2007 2804 - Økofin Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2007 2804 - Økofin Bilag 1 Offentligt 24. maj 2007 6. kontor Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 5. juni 2007 1. Implementering af Stabilitets- og Vækstpagten a) Proceduren for uforholdsmæssigt

Læs mere

Dansk Valutakurspolitik lørdag den 21. marts 2009

Dansk Valutakurspolitik lørdag den 21. marts 2009 Dansk Valutakurspolitik lørdag den 21. marts 2009 jesperj@ruc.dk Jesper Jespersen Professor, dr.scient.adm. Roskilde Universitet Den faste fastkurspolitik, 1982-? Danmark har i hele efterkrigstiden ført

Læs mere

RESTREINT UE. Strasbourg, den COM(2014) 447 final 2014/0208 (NLE) This document was downgraded/declassified Date

RESTREINT UE. Strasbourg, den COM(2014) 447 final 2014/0208 (NLE) This document was downgraded/declassified Date EUROPA- KOMMISSIONEN Strasbourg, den 1.7.2014 COM(2014) 447 final 2014/0208 (NLE) This document was downgraded/declassified Date 23.7.2014 Forslag til RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EF) nr.

Læs mere

Det Udenrigspolitiske Nævn. Folketingets Økonomiske Konsulent. Til: Dato: Udvalgets medlemmer 13. maj 2014

Det Udenrigspolitiske Nævn. Folketingets Økonomiske Konsulent. Til: Dato: Udvalgets medlemmer 13. maj 2014 Det Udenrigspolitiske Nævn, Forsvarsudvalget, Udenrigsudvalget, OSCEs Parlamentariske Forsamling UPN Alm.del Bilag 216, FOU Alm.del Bilag 110, URU Alm.del Bilag 185, OSCE Alm.del Bilag 39, NP Offentligt

Læs mere

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0339 Offentligt

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0339 Offentligt Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0339 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 18.5.2016 COM(2016) 339 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Nederlandenes nationale reformprogram for

Læs mere

Frankrigs BNP, nominel

Frankrigs BNP, nominel 9. Appendix 9.1 Supplerende landeanalyser 9.1.1 Frankrig 1 Figur 54 illustrerer udviklingen i Frankrigs BNP, og bidrager således med et overordnet indblik i Frankrigs økonomiske udvikling. 22 2 Frankrigs

Læs mere

Analyse 12. april 2013

Analyse 12. april 2013 12. april 2013. 2015-planen fra 2007 ramte plet på beskæftigelsen i 2011, trods finanskrisen I fremskrivningen bag 2015-planen fra 2007 ventede man et kraftigt fald i beskæftigelsen på 70.000 personer

Læs mere

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7).

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7). Finansudvalget 2009-10 FIU alm. del, endeligt svar på 7 spørgsmål 269 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 7. september 2010 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

Den økonomiske og monetære union

Den økonomiske og monetære union Den økonomiske og monetære union Ulemper = ingen selvstændig valutakurs og ens rentesats også i tilfælde af forskelligartede konjunkturudsving fra land til land (= asymmetriske choks) Fordele ved monetær

Læs mere

Det Udenrigspolitiske Nævn, Europaudvalget UPN Alm.del Bilag 131, EUU Alm.del Bilag 313 Offentligt

Det Udenrigspolitiske Nævn, Europaudvalget UPN Alm.del Bilag 131, EUU Alm.del Bilag 313 Offentligt Det Udenrigspolitiske Nævn, Europaudvalget 2011-12 UPN Alm.del Bilag 131, EUU Alm.del Bilag 313 Offentligt NOTAT Til: Folketingets Europaudvalg J.nr.: 400.A.Jur.10-5; 400.A.jur.10; 400.A.1. CC: Bilag:

Læs mere

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0394 Offentligt

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0394 Offentligt Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0394 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 29.5.2013 COM(2013) 394 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING med henblik på at bringe situationen med et

Læs mere

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. med henblik på at bringe situationen med et uforholdsmæssigt stort underskud i Spanien til ophør

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. med henblik på at bringe situationen med et uforholdsmæssigt stort underskud i Spanien til ophør EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 6.7.2012 COM(2012) 397 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING med henblik på at bringe situationen med et uforholdsmæssigt stort underskud i Spanien til

Læs mere

13. december Økonomisk Redegørelse og Budgetoversigt 3, december 2010

13. december Økonomisk Redegørelse og Budgetoversigt 3, december 2010 13. december 1 Økonomisk Redegørelse og Budgetoversigt 3, december 1 Dansk økonomi er på vej ud af krisen Dansk økonomi har udviklet sig bedre end ventet, og ledigheden er steget mindre end frygtet Udviklingen

Læs mere

Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014

Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014 Notat 27. maj 2014 Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014 Der er udsigt til gradvist tiltagende vækst og stigende beskæftigelse i dansk økonomi, og Det Økonomiske Råds (DØRs) konkrete

Læs mere

Nye spilleregler for finanspolitikken: Muligheder og begrænsninger

Nye spilleregler for finanspolitikken: Muligheder og begrænsninger Nye spilleregler for finanspolitikken: Muligheder og begrænsninger Nationaløkonomisk Forening Den 6. marts 2013 John Smidt Sekretariatschef i DØRS Oversigt 1. Kort om de hidtidige finanspolitiske rammer

Læs mere

2. Marts Konvergensprogram, 2009

2. Marts Konvergensprogram, 2009 . Marts 1 Konvergensprogram, 9 Hvad er konvergensprogrammet? Udarbejdes i henhold til EU s Stabilitets- og Vækstpagt med henblik på at redegøre for overholdelse af konvergenskriterier for euromedlemskab

Læs mere

Virkning af finanspolitik under krisen

Virkning af finanspolitik under krisen Kvartalsoversigt - 3. kvartal 29 79 Virkning af finanspolitik under krisen Ann-Louise Winther, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING For at dæmpe virkningerne af den finansielle og økonomiske

Læs mere

Forslag til RÅDETS UDTALELSE. om det økonomiske partnerskabsprogram for SLOVENIEN

Forslag til RÅDETS UDTALELSE. om det økonomiske partnerskabsprogram for SLOVENIEN EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 15.11.2013 COM(2013) 911 final 2013/0396 (NLE) Forslag til RÅDETS UDTALELSE om det økonomiske partnerskabsprogram for SLOVENIEN DA DA 2013/0396 (NLE) Forslag til RÅDETS

Læs mere

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0311 Offentligt

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0311 Offentligt Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0311 Offentligt EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 30.5.2012 COM(2012) 311 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Estlands nationale reformprogram for 2012

Læs mere

ECB Månedsoversigt November 2013

ECB Månedsoversigt November 2013 LEDER På mødet den 7. november traf Styrelsesrådet en række beslutninger om 's officielle renter, orienteringen om den fremtidige renteudvikling og likviditetstilførslen. For det første besluttede Styrelsesrådet

Læs mere

Danmarks sociale udgifter ligger på et middelniveau i EU

Danmarks sociale udgifter ligger på et middelniveau i EU Danmarks sociale udgifter ligger på et middelniveau i EU På trods af, at Danmark har meget høje udgifter til sociale ydelser på de offentlige budgetter, ligger udgifterne i Danmark på et middelniveau,

Læs mere

Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj

Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj John Smidt De Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk Finanspolitisk konference, Færøerne 18. maj 2015 Agenda

Læs mere