Bring ideas to life VIA University College

Transkript

1 Bring ideas to life VIA University College LÆRING OG TRIVSEL I BØRNEFÆLLESSKABER - FRA ORD TIL PRAKSIS Lise Jönsson Skrivende formand for Kulturelle udtryksformer og værdier VIA Kultur & Pædagogik, VIA University College 1

2 Master for en styrket pædagogisk læreplan I dagtilbuddets hverdag skal der være plads til, at det enkelte barn både kan vise initiativ og være aktivt deltagende, samtidig med at fællesskabet skaber rum til alle, nye relationer og muligheder for at prøve forskellige positioner mv. Dagtilbuddet skal også skabe rum for, at børn kan etablere venskaber på tværs af alder, køn og kultur, og at mobning forebygges. Det er det pædagogiske personales og ledelsens opgave at skabe en balance mellem individ og fællesskab i dagtilbuddet. Individ <-> Fællesskab 2

3 Udfordring ifht. læringsmiljø Hvordan skabes balancen mellem at arbejde aktivt med inklusion og lade børn gøre deres egne erfaringer? 3

4 Eksempler: Har nogle børn med fx diagnoser bedst af at være væk fra det store fællesskab? Kan forskellige forudsætninger betyde, at nogle børn skal tages ud af fællesskabet og have fx sprogstimulering eller fx være sammen med børn i en anden aldersgruppe? Skal piger have lov til kun at lege med piger- og drenge kun med drenge? Er det ok, at nogle børn kontinuerligt søger fællesskab med børn med samme etnicitet? 4

5 Eksempler: Har nogle børn med fx diagnoser bedst af at være væk fra det store fællesskab? Kan forskellige forudsætninger betyde, at nogle børn skal tages ud af fællesskabet og have fx sprogstimulering eller fx være sammen med børn i en anden aldersgruppe? Skal piger have lov til kun at lege med piger- og drenge kun med drenge? Er det ok, at nogle børn kontinuerligt søger fællesskab med børn med samme etnicitet? 5

6 Praksis-eksempel I Mary (3/06) lægger puslespil og leger med dyr. Sally (3/0) er startet i børnehaven i går. De er begge fra Burma. Da Mary ser Sally sætter hun hende på en stol og propper et dyr i hånden på hende. Hun fører Sallys hånd hen til kassen med dyr. De leger med dyrene uden at sige noget. Lidt efter går Mary, Sally følger efter. De finder papir. Mary lægger Sallys hånd på papiret og tegner rundt om den. 6

7 Praksis-eksempel II Inde på stuen hjælper den tyrkiske dreng Hüseyin (3/05) den tyrkiske pige Buket (3/09), som er ny i børnehaven. Han hjælper hende i garderoben med at tage overtøj af og med at finde hendes madkasse i køleskabet. Da børnene skal spise, sætter de to tyrkiske børn sig lige ved siden af hinanden. De taler tyrkisk. 7

8 Praksis-eksempel III Mina (4/04) og Hajra (4/10) kommer ind på en stue. De er begge romaer og stammer fra Bosnien. De taler sammen på serbokroatisk. De laver mad i køkkenkrogen og leger med dukker. Hajra trækker af sted med en dukkevogn og Mina følger med. Da jeg rykker nærmere legen, flytter Hajra dukkevognen om på den anden side af en reol. Mina følger med bærende på en balje med køkkenting. De skaber nu et nyt legerum, som igen flyttes, da et par drenge kommer ind i det. Denne flytning forstyrres af en personale som siger, at de skal lege med madvarerne og dukkerne i dukkekrogen. Mina bærer herefter madvarerne tilbage til dukkekrogen, mens Hajra fortsætter med dukkevognen ud på gangen og ned i fællesgarderoben. Her finder de en krog, hvor de begynder at lege. Mina taler højlydt på serbokroatisk, mens Hajra taler lavere og slet ikke taler, da jeg passerer forbi. De går nu gennem fællesrummet med dukkevognen et par gange og ender i sofaen. Her sætter de sig og Hajra trækker barnevognen frem og tilbage for at berolige barnet i vognen. De går så tilbage til fællesgarderoben og i deres krog ved vinduet får de øje på Saha (5/02), som også er roma fra Bosnien. De bliver åbenlyst glade og som en del af en gemmeleg skjuler sig for hende i garderoben. 8

9 Hvordan opstår børnefællesskaber? Kategorier og grupper opstår på baggrund af forskelle og ligheder (Jenkins 2006) Børnefællesskaber understøttes også af læringsmiljøet 9

10 Praksis-eksempel IV Mina går ind for at finde Hajra. Personale: Kommer Saha ik i dag? Hajra: Jo, hun kommer. Da de skal ud og lege, gemmer Louise og Hajra sig. De bliver opdaget. Personale: Hajra, du skal skynde dig. Saha står og venter derude. 10

11 Master for en styrket pædagogisk læreplan I dagtilbuddets hverdag skal der være plads til, at det enkelte barn både kan vise initiativ og være aktivt deltagende, samtidig med at fællesskabet skaber rum til alle, nye relationer og muligheder for at prøve forskellige positioner mv. Dagtilbuddet skal også skabe rum for, at børn kan etablere venskaber på tværs af alder, køn og kultur, og at mobning forebygges. Det er det pædagogiske personales og ledelsens opgave at skabe en balance mellem individ og fællesskab i dagtilbuddet. 11

12 Læring og trivsel i børnefællesskaber Hvad kendetegner et læringsmiljø, som understøtter læring og trivsel i børnefællesskaber? Hvordan skabes balancen mellem at arbejde aktivt med inklusion og lade børn gøre deres egne erfaringer? Hvad er de vigtigste opgaver og funktioner for det pædagogiske personale? 12

13 WORKSHOP FRA ORD TIL PRAKSIS

14 MÅL MED WORKSHOP Ideer, der omsætter temaets vigtigste elementer til konkret praksis

15 PROGRAM FOR WORKSHOP 1. Præsentation og roller 2. De vigtigste elementer i temaet 3. Ideer til praksis 4. 3 udvalgte idéer 5. Fælles præsentation

16 PRÆSENTATION OG ROLLER Præsentationsrunde kort og klart: Navn Organisation Rollefordeling: Vælg en person i gruppen, som skriver på plakaten Vælg en person, som præsenterer gruppens idéer til sidst

17 DE VIGTIGSTE ELEMENTER 1. Bordrunde: Hver deltager forklarer én ad gangen, hvad de ser som det vigtigste element i temaet 2. Opsamling: Elementerne skrives løbende ned på plakaten

18 IDEER TIL PRAKSIS 1. Silent brainstorm (3-4 min): Hver deltager noterer én konkret idé til, hvordan et af de vigtige elementer kan omsættes til praksis: Hvilket konkret læringsmiljø eller hvilken indsats skal der til? 2. Bordrunde: Deltagerne præsenterer deres ideer én ad gangen. 3. Ideerne skrives på plakaten

19 3 UDVALGTE IDEER Prioritering: Gruppen vælger, hvilke 3 ideer der skal præsenteres Opsamling: De 3 ideer skrives på plakaten Deadline: Kl !

20 PRÆSENTATION 3 minutter til at præsentere 3 ideer

21 FROKOST Vi ses i auditoriet kl