Læringsmål og dannelse Muligheder og faldgruber, når læringsmål styrer undervisningen. Onsdag

Transkript

1 Læringsmål og dannelse Muligheder og faldgruber, når læringsmål styrer undervisningen Onsdag Leon Dalgas Jensen Lektor ph.d., orte Østergren-Olsen Dorte Østergren-Olsen Lektor, cand.pæd. i didaktik mshp. dansk doo@ucc.dk

2 Program Velkomst, Helle Marstal, leder i UCC Videreuddannelsen, Skole, uddannelse og vejledning Læringsmålorienteret didaktik i et dannelsesperspektiv/ Leon Dalgas Jensen Hvordan kan læringsmål og feedback bidrage til elevernes læring og dannelse?/ Dorte Østergren-Olsen PAUSE Spørgsmål og debat En lille forfriskning

3 Læringsmålorienteret didaktik kan forenes med dannelsesformål 1. Principper for en læringsmålorienteret didaktik præsenteres 2. Faldgruber i den læringsmålorienterede didaktik 3. Der argumenteres for, at den læringsmålorienterede didaktik kan og bør beriges ved at forbindes med dannelsesformål 4. Der argumenteres for, at dannelsesformål udmøntes i kompetencer og konkretiseres med læringsmål

4 Bekendtgørelsen om Fælles Mål, 40, stk. 2 Kompetencemål angiver fælles mål for, hvilke kompetencer eleverne skal have tilegnet sig ved afslutningen af bestemte klassetrin. ( ).

5 Læringsintention og læringsmål De kompetencer, den viden og forståelse, de færdigheder, tilgange og holdninger, vi har til hensigt at eleverne skal opnå og mestre. Læringsmål er mål for elevernes læringsudbytte, som konkretiserer og tydeliggør læringsintentionen.

6 Læringsmålorienteret didaktik Læringsintentionen er afklaret og tydelig for lærerne og eleverne Lærernes og elevernes fælles engagement i læringsintentionen Kriterier for vurdering af læringsudbytte Formativ og summativ feedback til eleverne

7 Faldgruber ved en sådan didaktik fx når: elevernes glæde ved at opnå mestring skubbes til side af præstationsorientering elevernes læringsflow forstyrres af meta-refleksion om læring læringsmål skygger for at se den mestring, eleverne faktisk demonstrerer

8 Lærere der bliver usikre på undervisningens indholdsdimension

9 Læringsmål Emner problemstillinger tekster, stof m.v. Elev-aktiviteter

10 Indholdskategori Læringsmål verbum Emner problemstillinger tekster, stof m.v. Elev-aktiviteter

11 Undervisningens indhold læringsmål emne problemstillinger tekster, stof m.v. elev-aktiviteter

12 Berige læringsmålorienteret didaktik med dannelsesperspektiver Skolen skal bidrage til, at børn og unge bliver selvbestemmende og medbestemmende voksne borgere, der tager ansvar, tænker kritisk og handler etisk og empatisk i forhold til andre mennesker

13 Der er forskellige dannelsesperspektiver, som også kan være modstridende Kundskabsorienteret Handlingsorienteret Fællesskabsorienteret Elevcentreret Refleksiv

14 Kundskabsorientering betoner kundskabsindholdet kanon det uomgængelige stof Faldgruber: fremmedbestemt stof stof-trængsel lærerens en-vejsformidling elevers overflade-læring

15 Handlekompetence, kreativitet, innovation Betoner processer og aktiviteter Eleverne som deltagende og skabende Eleverne som kommunikerende og samarbejdende Faldgruber Aktivitet og proces uden læringsintention

16 Indholdets konsistente sammenhæng læringsmål emne problemstillinger tekster, stof m.v. elev-aktiviteter

17 Udgangspunkt i elevernes forudsætninger, erfaringer og interesser Læreren skal kunne omsætte de fælles mål til passende læringsudfordringer for alle elever Læreren skal udnytte den åbne læreplan til at vælge emner, problematikker og materialer sammen med eleverne Eleverne skal være med til at formulere læringsintentionen Det inkluderende læringsmiljø og støttende læreprocesser Faldgrube: Individualiseret undervisning

18 Dannelse til demokratisk deltagelse kan konkretiseres i kompetencer Viden og forståelse demokratisyn, demokratiets historie, politisk system, rettigheder og pligter Færdigheder undersøge, argumentere, organisere Værdiafklaringer undersøge, tage stilling Kritisk tænkning vurdere argumentation og dokumentation Faldgrube: Politisk opdragelse i strid med åndsfrihed

19 Dannelse til refleksivitet kan konkretiseres i kompetencer Flere tilgange til gyldig viden og forståelse og flere værdipositioner Færdigheder i at kunne undersøge eget perspektiv, kunne se andres perspektiv og kunne foretage perspektivskifte Undersøge værdipositioner og nå frem til en personlig værdiafklaring Gennemskue argumentation og dokumentation kritisk Faldgrube Opdragelse til relativisme

20 Læringsmål der understøtter refleksivitet Ex: Værdidiskussion i samfundsfag Eleverne kan undersøge det faktuelle i diskussionen sammenfatte og sammenligne positioner i diskussionen undersøge argumentation og dokumentation og afklare grundantagelser selv vurdere og tage stilling

21 Tre pointer Tydelig læringsintention understøtter elevers læring og giver glæde og stolthed hos både lærere og elever Instrumentalisering og præstationsorientering kan undgås gennem tydelig sammenhæng med skolens dannelsesformål Dannelsesformål bør kombineres med tydelige læringsintentioner, der konkretiserer kompetencerne i dannelsen

22 Hvordan kan læringsmål og feedback bidrage til elevernes læring og dannelse? Hvad er mulighederne? Og hvori består faldgruberne? Når læringsmål og feedback skal bidrage til elevernes læring og dannelse 22. juni 2017 Emnenavn

23 Muligheder Når læringsmål kan nås på flere måder er præcise er dynamiske meningsfulde mestringsmål udtrykker det faglige fokus, der er intentionen, eleven skal lære, så kan læringsmålene medvirke til dybdelæring, formålsorientering, være afsæt for feedback og bidrage til læring og dannelse

24 Faldgruber Læringsmålene bliver fragmentariske, så formål og intention mistes. Læringsmålene bliver ydre præstationsmål med måling som afsæt. Læringsmål bliver ydre præstationsmål, eleven ikke har ejerskab til. Læringsmål bliver formuleret som progressionsniveauer, hvor det lette niveau aldrig fører til dybdelæring. Læringsmål bliver anvendt statisk, så målene ikke giver passende og meningsfulde udfordringer til alle elever.

25 Fra kompetencemål til omsatte læringsmål Fragmentarisk læringsmål I kan finde 8 navneord i Vitello-bogen Gode læringsmål er præcise, kan nås på flere måder og er ikke fragmentariske Siv Therese Måseidvåg Gamlem, 2016 Omsat læringsmål: I kan karakterisere Vitello og forklare, hvorfor han bygger en monsterfælde Fagformål Færdigheds-vidensmål, Undersøgelse: Eleven kan undersøge personers motiver, konflikter og handlinger Eleven har viden om personkarakteristik Kompetencemål, Fortolkning efter 4. klasse Eleven kan forholde sig til velkendte temaer i eget og andres liv gennem undersøgelse af litteratur og andre æstetiske tekster

26 Pointer om at formulere fælles læringsmål Læringsmål skal være præcise og kunne nås på flere måder frem for at være fragmentariske. Læringsmål skal være dynamiske frem for statiske Læringsmål skal være meningsfulde mestringsmål frem for ydre præstationsmål

27 At formulere gode læringsmål og give feedback kræver fagligt overblik og indblik et eksempel Jeg kan tage notater, når jeg læser Jeg kan anvende notater som hukommelsesstrategi, så jeg kan huske det, jeg læser Jeg kan anvende notater som organiseringsstrategi til at skelne mellem det vigtige og mindre vigtige i teksten

28 Feedback er virkningsfuld Feedback kan bringe den lærende videre i læreprocessen, fordi feedback udfylder kløften mellem det, der er forstået og mestres, og det, der stræbes efter at blive forstået og mestret. Feedback gives undervejs i processen med henblik på, at den lærende fortsat kan udvikle og berige sit produkt. Feedback forudsætter klare læringsmål/læringsintentioner Feedback gives på baggrund af de tegn, eleverne kommunikerer, viser eller skaber i læreprocessen.

29 Tegn på læring, formativ feedback og elevernes læringsfremskridt I læreprocessen leverer eleverne nogle tegn, der viser hen mod opfyldelse af læringsmålet. Disse tegn på læring er data om elevernes læringsudbytte. Det, der i undervisningen kan iagttages, at eleven gør (iagttagelsesmetoder) Det, eleven fremkommer med gennem samtale (lytte- /spørgemetoder) De produkter/artefakter, eleven fremstiller (produkt- /artefaktanalyse)

30 Pointer om læringsmål og feedback Læringsmål skal kunne nås på flere måder for at være hele klassens fælles læringsmål, og for at alle elever kan tage ejerskab til læringsmålene. Læringsmål skal være præcise mestringsmål for at være afsæt for formativ feedback Læringsmål skal være dynamiske for, at lærere kan op- og nedjustere læringsmål, så de er meningsfulde og udfordrende mestringsmål for alle elever Instrumentalisering og præstationsorientering kan undgås, når læringsmål og feedback har en tydelig sammenhæng med kompetencemål, fagformål og skolens formål