FYENS STIFTSBOG 2011 HØJE TIDER. Folkekirken på Fyn HØJE TIDER Folkekirken på Fyn

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FYENS STIFTSBOG 2011 HØJE TIDER. Folkekirken på Fyn 2011. HØJE TIDER Folkekirken på Fyn 2011 1"

Transkript

1 FYENS STIFTSBOG 2011 HØJE TIDER Folkekirken på Fyn 2011 HØJE TIDER Folkekirken på Fyn

2 2 At længes Kirsten Jørgensen 6 Far, hvorfor skal du ikke have cykelhjelm på? Lars Toft Rasmussen 10 Hvordan kommer man ind i kristendommen? Anne Birgitte Reiter 14 Så stiller vi om til Golgata Peter Christian Eriksen og Lars Toft Rasmussen Det, jeg har brug for at høre Henrik Wigh-Poulsen 22 Den fantastiske forpligtelse Kirsten Jørgensen 26 At skrive afdøde en sang Thorkild Thaning 30 Jeg skal læse færdig, have børn og giftes i en kirke! Eva Fischer Boel Hvad er de vigtigste grunde til at være kristen? Carl Aage Jensen 68 år, administrerende direktør Det giver en dybde og en mening med at sidde på kirkebænkene, hvor der har siddet generationer før én og tænkt de samme tanker. Der kommer et fællesskab ud af det. Og med det i ryggen tør man så leve livet med de kampe, det giver. Som vor forholdsvis unge præst på Thurø sagde engang: Vi er alle sammen alene. Men vi er fælles om at være det. Hvad ville du gøre, hvis kirken blev lukket og sat til salg? Hvis ikke det er 1. april, vil jeg gå rundt på øen og stemme dørklokker, til vi har købt den tilbage. 2 HØJE TIDER Folkekirken på Fyn

3 Høje tider De fleste dage går vi i lavlandet. I almindeligheden. Dagene går, tiden skrider, hverdagen råder. Men ind imellem bliver det højtid. Et barn fødes, to mennesker vil giftes, et menneske dør. Når hverdagen brydes og noget stort indtræffer, så søger fynboerne i stort tal til deres folkekirke. Barnet skal døbes, den unge konfirmeres, to, der elsker hinanden, siger det højt foran alteret, den sidste afsked tages ved en begravelse i kirken. Det er blevet høje tider, og kirken skal være med for at markere, at et menneskes livshistorie har taget en afgørende vending, eller at historien nu er nået til det næste vigtige kapitel. Kirken og dens ritualer sætter et mærke på særlige begivenheder i vores historie, og samtidig hjælper ritualerne os til at orientere os i den fremtid, vi nu går videre ind i, hvad enten det er med et barn i favnen, en elsket i hånden eller i en ny alenehed. De store ritualer som dåb, konfirmation, vielse og begravelse falder som betydningsfulde sten i vores livs hav, og de spreder deres ringe ind i hverdagen og er med til at bevæge den måde, hvorpå vi til daglig lever vores liv. Redaktionen bag dette års nye og anderledes udgave af Fyens Stiftsbog vil gerne rette opmærksomheden imod de ritualer, som fynske folkekirkemedlemmer i stort tal har et selvfølgeligt og naturligt forhold til. Vi vil gerne gøre opmærksom på, at det selvfølgelige er det særlige, og at det har stor betydning. Vi kunne også have lavet en årbog, der handlede om folkekirken i krise. Vi er ikke blinde for problemerne. Men vi har valgt at gøre os selv og andre fynske folkekirkemedlemmer opmærksomme på, at folkekirken på Fyn lever med i fynske livs højtider og er med til at skabe Høje tider og dermed faktisk er en vigtig fortolker af vores liv, både det individuelle og det, vi lever i fællesskab. Vi har ladet en mangfoldighed af fynboer fortælle om deres forhold til deres kirke. Vi har interviewet fadderen og dåbsbarnet, konfirmanden og brudeparret. Vi har givet ordet til to mennesker, der i en moden alder har ønsket at blive konfirmeret, og vi har bedt deres præst om at beskrive, hvordan det er foregået. Vi har talt med to kvinder, der ikke vil undvære søndagsgudstjenesten, og ladet en tidligere fynsk præst fortælle om at skrive begravelsestaler og en domprovst berette om ritualets kraft. Magasinet Høje tider går hånd i hånd med hjemmesiden hvor der er mere at læse og videoer at se og lytte til. God fornøjelse! Redaktionen HØJE TIDER Folkekirken på Fyn

4 At længes Kirsten Jørgensen 4 HØJE TIDER Folkekirken på Fyn

5 Jeg kan ligeså godt stille det store spørgsmål med det samme. Så jeg spørger cellisten Ida Franck (49 år) og billedkunstneren Christina Mosegaard (53 år), hvad det vil sige at tro på Gud. Ida: Det vil sige at lade Gud bestemme over sit liv. Kirsten: Hvordan gør man det? Ida: Man skal give sig selv lov til at lytte til Gud og prøve at høre, hvad der er Guds vilje. Det hører man, hvis man lytter til sin samvittighed eller til ens inderste selv. Det er ikke sådan, Gud er det samme som ens inderste selv. Han er noget udenfor én, men man kan høre ham som en stemme. Det kan ske for mig, at jeg hører den, når jeg går til alters. Så er det, som om jeg kommer hjem. Men det er altså ikke hver gang, det er sådan. Hjem Kirsten: Hvad vil det sige at komme hjem? Christina: Det er at opleve en enhed med Gud. For mig er livet som at være på en rejse. Man er sendt ud som Guds tjener, og på et tidspunkt skal man hjem igen. Ida: Men det med at komme hjem, mener du, det er, når vi dør, eller er det nu? Christina: Det er både-og. Hjem er ligesom et mytisk land, som er vigtigt for én, ligesom det er vigtigt for et barn og for gamle mennesker at komme hjem. Jeg kender en Har alle mennesker en længsel i sig efter et særligt sted, hvor der er enhed og fred? En hel verden bag denne splittede verden? Billedkunstneren Christina Mosegaard og cellisten Ida Franck taler sammen om en eksistentiel længsel efter et hjem. gammel mand på et plejehjem, der hele tiden taler om, at han vil hjem. Og jeg tror ikke, han bare mener hjem til der, hvor han har boet. Ida: For mig er hjem også at føle sig elsket som den, man er. Christina: Nej, det er altså mere end det at føle sig elsket som den, man er. Der er noget stort med det hjem. Det er noget med, at al den adskilthed, der er her, den er ikke dér. Her er vi splittede og spaltede. Vi er i strid med hinanden og os selv. Den strid, der kommer af, at man vil hævde sig og er selvcentreret. Dér er der enhed. Men vi kan ikke slippe for den splittethed, der er her. Vi skal også bruge vores ego. Uden et ego var vi bare Guds marionetdukker, uden vilje. Men vi har en fri vilje. Vi kan vælge vores egne veje, og det er godt. Kirsten: Er der en konflikt imellem at have et ego, der vil selv, og så at gøre Guds vilje, høre hans stemme? HØJE TIDER Folkekirken på Fyn

6 Kirsten: Er længsel så noget godt? Christina: Den er besværlig, men det er umuligt uden. Ida: Jeg kan mærke det, når jeg spiller. Hvis jeg spiller med de forkerte motiver, fx for at imponere, eller med frygt, så går det ikke godt, men hvis jeg overgiver buen til Guds hånd, så bliver det godt. Jeg beder ofte en bøn, før jeg spiller. Så kan jeg sommetider opleve, at det er en gave at få lov at spille i modsætning til, hvis jeg tænker, at det er min egen præstation, som jeg bare kan takke mig selv for. Længsel Kirsten: Når I taler, lyder det som om der er en stor længsel i jer. Er det rigtigt? Ida: Jeg kender en Sankt Josef-søster, der siger, at man ikke skal tænke så meget på, om man tror eller tvivler. Bare der er længsel, for længslen er et pejlemærke i ens liv. Christina: Jeg tror, at længslen kommer fra Gud. Der er en evig trækken. Som barn kunne jeg ikke forstå, hvad det var for noget, der trak og hev sådan i mig med et stærkt vemod. Jeg kan heller ikke ligefrem sige, at jeg forstår det nu, men jeg kan bedre håndtere det og være nysgerrig efter, hvad det vil mig. Ida: Den er en gave og en torn. Jeg tror, vi alle har en længsel, men den kan have mange former. Fx kan nogle søge at få længslen opfyldt gennem andre mennesker eller gennem ting. Christina: Men den eksistentielle længsel bliver der gjort vold på i vores samfund. Den bliver til noget med nye køkkener og andet, som man kan anskaffe sig og forbruge. Gudstjenestens kølige skønhed Kirsten: Hvordan synes I, jeres længsel bliver mødt i gudstjenesten? Christina: Der er netop plads til den i gudstjenesten. Digteren Søren Ulrik Thomsen har skrevet om den lutherske gudstjenestes kølige skønhed. Jeg er selv med årene kommet til at holde af gudstjenestens faste form og den dæmpede, ikke-anmasende måde. Jeg kan se, hvor rummelig sådan en gudstjeneste i virkeligheden er. Ida: Sommetider er der altså ligesom for god plads, så der slet ikke sker noget, som nærer længslen. Men man får jo ikke lige meget ud af det hver gang, og man er nødt til at komme tilbage igen og igen. Måske får man en enkelt detalje, et ord, en salmelinje, et lysglimt, og det er nok. Gudstjenesten åbner sig for én, når man har været der flere gange. 6 HØJE TIDER Folkekirken på Fyn

7 Christina: Ja, man skal komme jævnligt for at få noget ud af det. Det er også et spørgsmål om træning. Apropos det med detaljen og de små ting: I lang tid gik jeg i kirke et sted på Vesterbro i København, hvor der oppe på alteret stod: Det er fuldbragt. Jeg holdt så meget af de ord, at jeg blev ved med at komme der bare for at se og læse dem. Kirsten: Kan glæden være der i gudstjenesten? Ida: Ja! Men det kræver også træning, fordi det er en stille og dyb glæde. Men jo, jeg må gerne sidde og være lykkelig på kirkebænken. Det kræver tålmodighed at gå til gudstjeneste, og det er måske svært for mennesker i dag, fordi vi søger den øjeblikkelige tilfredsstillelse. Men der er en stor modenhed i at kunne give afkald på den umiddelbare tilfredsstillelse, og der er en ulykkelighed i ikke at kunne gøre det. Christina: Det er som om, vi ikke rigtigt har tid til fordybelse, tålmodighed og langsommelighed, og der er stor tomhed på mange områder. Kirsten: Hvordan synes I, det giver sig udslag? Christina: Folk får flere og flere diagnoser. Jorden segner under os. Det er forbrugsholdningen, som også gælder på det eksistentielle plan. Den må helst ikke vokse ind i kirken. Hvis vi søger efter den umiddelbare behovstilfredsstillelse, så mister vi også fællesskabet, fordi fællesskab kræver, at vi kan gå på kompromis med vores krav. Der er en stor lykke i at skulle indordne sig, selvom det ikke føles sådan altid. Pligten kan være en velsignelse. Her afbryder begge kvinder sig selv, fordi de pludselig bliver klar over, de bruger ret kedelige og gammeldags ord om det at tro og om kristendom og gudstjeneste. Men så afløses bekymringen af latter, fordi de trods alt mener, hvad de siger, og ikke vil undvære hverken deres tro eller deres længsel. Hvad er den største oplevelse, du har haft i kirken? Jeg er mange gange blevet berørt af en præsts tale eller prædiken, men præstens evne til at få os til at grine ved laugsbegravelserne (Kerteminde Skipper- og Ligbærerlaug) og til andre begravelser, det er vigtigt, synes jeg. Christian Martinussen 39 år, fisker HØJE TIDER Folkekirken på Fyn

8 Far, hvorfor skal du ikke have cykelhjelm på? Lars Toft Rasmussen Anne: Hvad var det egentlig, der gjorde, at du ikke blev konfirmeret som barn? Rasmus: Jeg gik faktisk til konfirmationsforberedelse, men efter to gange sprang jeg fra. Noget af forklaringen var, at jeg var meget interesseret i naturvidenskab - en ekstremt spændende verden, hvor man kunne måle sig til alting. En anden faktor var, at jeg reagerede imod, at der blev talt så meget om gaver og penge, men meget lidt om indhold. Jeg kunne ikke rigtigt få en snak i gang med kammeraterne om, hvad konfirmationen var for noget. Flere sagde, at det jo bare er noget, man bliver konfirmeret altså. Og der var også voksne, der efter at jeg havde truffet min beslutning spurgte mig, om man egentlig kan lade være med at blive konfirmeret. Bliver man så meldt ud af folkekirken, eller hvad? Jeg måtte så forklare mange voksne mennesker, at nej, jeg var fortsat medlem. Anne: Oline, hvorfor blev du ikke konfirmeret? Oline: Jeg er opvokset i et kulturkristent hjem, hvor der blev snakket om tro. Men det var ikke os, der troede. Det var nogle andre. Det var ligesom lidt forkert at være troende. Men jeg har altid sunget i kirkekor i min barndom, søgt kirken og elsket at synge salmer. Samtidigt var der noget i mig, der følte, at det dér med at gå hele vejen gå til alters og sådan det var lidt forkert. Jeg var jo ikke sådan én, der troede. Men da jeg blev 10 år, ville jeg alligevel gerne døbes (griner) og det fik jeg lov til. Min far følte vist, at det var lidt eksotisk at have en datter, der tog stilling 8 HØJE TIDER Folkekirken på Fyn

9 Ritualer kan have en overaskende stor betydning. De gør noget, vi ikke selv kunne have gjort. Det erfarede den 35- årige projektmedarbejder Oline Schmidt- Nielsen og den 39-årige pressekoordinator Rasmus Gade, der har deltaget i et såkaldt voksenkatekuminat, der for nogles vedkommende sluttede med konfirmation. De to gør her status sammen med sognepræst Anne Birgitte Reiter. i en alder af 10 år. Da det blev tid til konfirmation, skulle jeg forklare, hvorfor jeg ville konfirmeres. Det var rigtigt svært, og ja det blev jeg så ikke. I den alder er det måske lidt fint at være i opposition. Den sidste brik Anne: Men Rasmus, hvad var det så, der gjorde, at du skrev en mail til mig og spurgte, om du kunne blive konfirmeret nu? Rasmus: Da vi fik børn, så blev de jo døbt. Jeg kunne regne ud, at jeg på et tidspunkt, når de blev teenagere, kunne risikere at skulle stå til regnskab for den beslutning. Jeg begyndte at føle det lidt, som da min ældste søn skulle lære at cykle, og han siger: Far, hvorfor skal du ikke selv have cykelhjelm på, når jeg skal? Jeg kunne mær- HØJE TIDER Folkekirken på Fyn

10 ke, at jeg havde behov for at få lagt den dér sidste brik i puslespillet på plads og selv blive konfirmeret. Oline: Også for mig var mine børns dåb noget, der satte en masse tanker i gang. Da min mand og jeg skrev dåbsindbydelsen for vores ældste søn, endte jeg med at lave et udkast, der var en lang udredning om, hvorfor han skulle døbes (griner). Det fik min mand, der er troende, til at sige: - Jamen, der skal da bare stå, at Karl skal døbes den-og-den dag. Der skal ikke stå noget om hvorfor. Siden gik jeg til babysalmesang herinde sammen med to af mine børn, og så fik jeg lyst til at tale mere om mit forhold til kirken og troen og så meldte jeg mig til samtalegruppen. Ritualet Anne: Ja, jeg kan godt huske den dag, hvor du sagde, nu kunne du muligvis godt tænke dig at være med. For jer to er samtalegruppen jo endt med konfirmation. Hvad synes I om det at man kommer i en gruppe sammen, hvor man taler om den kristne tro, og at der så også er gudstjeneste og ritual med i det? Rasmus: Jeg synes, det gør hele forskellen. Jeg har som journalist arbejdet meget med kirkestof og forholdt mig meget intellektuelt til troen. Her kunne man få sine følelser med, give sig hen. Samtalegrup- 10 HØJE TIDER Folkekirken på Fyn

11 pen fik det intellektuelle og barnetroen til at hænge sammen. Oline: Jeg synes, at det var et meget intenst rum, hvor man fik lov til at fortælle om sin tvivl, hvor man kunne sige, hvad der optager én i forhold til troen. Det synes jeg var rigtigt dejligt. Rasmus: Det er en gave at få lov til at tale om så vigtige ting med så forskellige slags mennesker. Hvor ellers i samfundet i dag mødes man på tværs af køn, uddannelse og alder med én på firs og én i tyverne? Anne: For almindelige konfirmander er det en stor dag, men det var det også det for jer? Oline: Ja, og oplevelsen af ritualet blev et helt andet, for man får det ind under huden. Rasmus: Jeg var lidt overrasket over, at ritualet viste sig at betyde så meget for mig. Anne: Fik I gaver, og havde I blå mandag? Rasmus: Vi var i Cinemaxx dagen efter. Oline: (latter) Jo, jeg fik faktisk gaver bøger, blandt andet. VIDSTE DU AT der er mellem 800 og 1000 børn og unge mellem 7 og 20 år, der synger i kirkekor på Fyn? Hvad ville du gøre, hvis kirken var sat til salg og lukket? Når jeg var kommet mig over chokket, ville jeg nok gå på barrikaderne. Protestere. Man kommer ind i det dér rum, hvor man får mulighed for at sætte sig ned og slukke telefonen et øjeblik - ikke være på nettet, men sidde og lytte - det er et godt frirum at komme i og nogle gange få sat nogle ting i perspektiv. Andre gange bare lige puste ud. Mico Eggert 41 år, brandmand HØJE TIDER Folkekirken på Fyn

12 Hvordan kommer man ind i kristendommen? Anne Birgitte Reiter 12 HØJE TIDER Folkekirken på Fyn

13 Troen er ikke bare noget, der er. Det er vigtigt også at gøre den: Tale om den og være i det ritual, som gudstjenesten er. Lade sig bevæge af det på måske uventede måder. Sognepræst Anne Birgitte Reiter fortæller om Odense Domkirkes voksenkonfirmationsundervisning for mennesker, der både gerne vil vide mere og måske blive døbt og konfirmeret. I Odense Domkirke mener vi, at det er vigtigere end nogensinde, at kirken har tilbud til den, der gerne vil ind i/vide noget om troen. Fordi der er så mange, der ikke er opdraget med kristendom eller som af forskellige årsager har været væk fra den i en årrække. Da en far til et dåbsbarn for nogle år siden spurgte, om jeg ville konfirmere ham, førte det til, at vi nu i Odense Domkirke de sidste tre år har tilbudt voksenkonfirmationsundervisning. Vi kalder den for voksen-katekumenatet, den betegnelse, man i oldkirken brugte om dåbsundervisningen. Man behøver imidlertid ikke at ville døbes eller konfirmeres for at være med. Alle der på en eller anden måde har lyst til at lære noget mere om kristendom er velkomne. Det eneste krav til deltagerne er, at de har lyst til at vide mere. Det koster ikke penge at være med, kun tid (ca. en aften pr. måned). At tale om tro og at gøre troen i ritualet Voksenkatekumenatet er et forløb, der strækker sig over et år fra sensommer til forår. Det er ikke studiekreds i traditionel forstand; det består i høj grad af samtale, hvor deltagernes egne erfaringer og spørgsmål hele tiden drages ind. Derfor er deltagerantallet også begrænset på et hold, så alle har mulighed for at blive hørt. Hvad er den største oplevelse du har haft i kirken? Min største oplevelse i kirken var, da jeg blev døbt. Jeg var vist lige fyldt ni. Mine forældre syntes, at jeg skulle døbes, når jeg selv ville hvis jeg overhovedet ville døbes. Det ville jeg gerne, blandt andet fordi jeg gerne ville læse lidt mere i Biblen, fordi jeg syntes, det var lidt spændende. Matilde Borggild Gram 12 år, skoleelev HØJE TIDER Folkekirken på Fyn

14 Hvad er din yndlingssalme? Min yndlingssalme er Nåden er din dagligdag af Johannes Møllehave. Den handler meget om det liv, jeg har levet førhen; som aktiv alkoholiker og narkoman i mange år. Jeg var hjemløs, i spjældet, på psykiatriske hospitaler, tog overdoser, lavede selvmordsforsøg Det var et liv i ekstremerne, hvad angår mine handlinger og specielt også følelsesmæssigt. Og det, at jeg fik chancen for at blive ædru og få et godt liv igen, det synes jeg, at den salme handler om. Som der står i teksten: Nåden er, når alt er tabt, at få alt tilbage. Det ramte mig dybt som ædru. Det var jo det, der var sket for mig. Hvor havde du været i dag, hvis ikke du var blevet kristen? Død. Som til den almindelig konfirmandundervisning hører der et antal gudstjenester med! Fordi gudstjenesten er en af grundpillerne i den kristne tro. Mindst tre gange undervejs i forløbet er deltagerne med i sognets almindelige gudstjeneste, også i planlægningen af den: Vælge salmer, uddele salmebøger og alterbrød fx. Tanken er, at det betyder meget for forståelsen, at man har ansvar og får medbestemmelse. Den sidste af de tre gudstjenester markerer afslutningen på forløbet, og for deltagerne er der et ritual; det være sig dåb, konfirmation eller en velsignelse. Ritualer er vigtige, bl.a. fordi de gør det, de markerer, tydeligt for både krop og sind. Der er knyttet forskellige mennesker til voksenkatekumenatet. Folk fra menigheden kommer på besøg i gruppen og snakker med om deres tro og forhold til kirken. På den måde lærer man nogle af dem, der kommer i kirken, at kende og får mulighed for at høre mange forskellige svar på de spørgsmål, man måtte have. VIDSTE DU AT Niels Roel Thomsen 50 år, pædagogstuderende til trods for, at ingen ejer de danske kirker, så tager menighedsråd (over personer) ansvar for de danske kirkers ve og vel? 14 HØJE TIDER Folkekirken på Fyn

15 Høje Tider er mere end dette blad! På kan du finde videoklip med flere af de interviewede. Her kan du se og høre dem uddybe deres svar. Der er også mere at læse på hjemmesiden: Gennem fortællingerne kan vi dele den vej, vi er gået i tid og rum, med hinanden, ligesom vi kan dele vores drømme, vores håb og vores forestillinger om fremtiden med hinanden ( ) Jeg ser verden gennem fortællerens perspektiv og kan således i forestillingen rejse i tid og rum og møde en anden verden, end den jeg selv kender til. På den måde gør fortællingerne vores mentale verden større. Sådan skriver professor dr. phil. Marianne Horsdal fra Syddansk Universitet i sin artikel Fortællinger i tid og rum. Hun har udgivet flere bøger med og om fortællinger. Den første hed Danmark mit fædreland (1991). Men fortællinger kan mere end at delagtiggøre os i andres livsvej, for det at lytte og forholde sig vedkommende til deres fortælling er også næstekærlighed: Næstekærlighed handler om vores måde at besvare den anden på. Lige præcis denne tankegang finder jeg, at livsfortællingerne kan åbne os for. Når vi hører en andens fortælling oplever vi både identifikationen, det fælles menneskelige og det forskellige, det særegne, og vi forledes således ikke til den reducerende og nedgørende opfattelse af medmennesket, som en os og dem kategorisering er udtryk for. HØJE TIDER Folkekirken på Fyn

16 Så stiller vi om til Golgata Peter Christian Eriksen og Lars Toft Rasmussen 16 HØJE TIDER Folkekirken på Fyn

17 To rækker af konfirmationsklare unge bliver ført ind i kirken af deres sognepræst, mens forældre, bedsteforældre, søskende og gode venner rejser sig og vender front imod dem. Sådan omtrent begynder en konfirmationsgudstjeneste de fleste steder, og sådan har det foregået i generationer. Men ikke alt er ved det gamle. For eksempel spiller orglet her i Vor Frue Kirke i Nyborg på denne forårsdag i 2011 hverken Bach eller Buxtehude, men temaer fra Star Wars. Men den vigtigste forandring er måske, at konfirmanderne er begyndt at tage konfirmationen mere alvorligt end tidligere. - Ja, det synes jeg, siger en af kirkens sognepræster, Ida Korreborg. De konfirmander, jeg har, er alle sammen velovervejede og seriøse. Hun mener, at det spiller en rolle, at konfirmanderne i dag selv vælger at blive konfirmeret. De begynder ikke på konfirmationsforberedelsen, bare fordi forældrene synes, at de skal gøre det. De står selv inde for det valg, de træffer. Gud og World Trade Center Signe Eie Eriksen er én af årets konfirmander. I en samtale med sin far, Peter, og Ida Korreborg siger hun, at det med at gå til præst var noget, hun havde bestemt sig for på forhånd: - De fleste har forberedt det i mange år. Konfirmationsforberedelsen er dog ikke mere seriøs, end at de unge også kan lave pjat og være nogle barnerøve, siger Ida Korreborg. Men så retter de alligevel ryggen og kan fornemme et brus af højtidelighed: Ja, vi er bare med i noget stort!, kan hun se, at de tænker. Og sognepræsten tilføjer: - Jeg elsker konfirmationer. Hun siger, at de vordende konfirmander godt ved, hvad det går ud på, og de vil gerne vide noget. Især når det drejer sig om noget, som de kan bruge til noget i deres eget liv. Det kan for eksempel være etiske emner: Hvad vil det sige at være god, hvad vil det sige at være ond? Hvor kommer det onde fra? Hvad er det onde i ens liv? Hvorfor stoppede Gud ikke terrorangrebet på World Trade Center? Har vi ret til at blive rasende, vrede og forurettede over det, der sker i vores liv? At blive konfirmeret er et valg. En beslutning om at ville høre det ja til én, som Gud gav i dåben, igen. I dag er de unge bevidste om det valg, og de vil gerne lære noget, mens de går til forberedelse. Signe Eie Eriksen blev konfirmeret i foråret, og her taler hun med sin præst, Ida Korreborg, om at være konfirmand og med i noget stort. HØJE TIDER Folkekirken på Fyn

18 VIDSTE DU AT 84,3 procent af befolkningen på Fyn er medlem af folkekirken? Hvad ville du gøre, hvis kirken blev lukket og sat til salg? Så ville jeg blive meget ked af det. Så ville jeg mangle et sted at gå hen, når de store begivenheder markeres. Jeg ved ikke, hvordan man skulle gøre det uden kirken. Fx da min far døde var det en situation, hvor jeg havde været helt ude af stand til at skabe det rum, der skal til for at komme af med følelserne. Jeg kan ikke pege på noget at sætte i stedet, og jeg kan ikke umiddelbart pege på et andet sted at gå hen, der ville give mig de samme oplevelser. Lisbeth Qvist 42 år, jurist - Jeg kan godt lide ved konfirmander i dag, at de er gode til at stille kritiske spørgsmål, siger hun. De sidder ikke bare og nikker og siger ja. De er gode til at finde en problemstilling og stille spørgsmål til lige præcis det, der er det vigtige i det her tema. Undervisningsformen har forandret sig med tiden. Der lægges fx ikke mere så megen vægt på udenadslære og salmevers. - Hvad husker du tydeligst? vil Peter vide. Signes stærkeste indtryk var forløbet omkring påsken. Hun og de andre unge skulle optræde i rollerne som nogle af dem, der oplevede påskedagene, og interviewe hinanden. Begivenhederne blev til slut gennemgået, som blev de rapporteret i en tv-avis: Så stiller vi om til Golgata. Festen og gaverne Men meget er trods alt ved det gamle. For eksempel er det stadig et krav, at konfirmanderne kan fadervor og trosbekendelsen udenad. I forbindelse med den lille andagt, der her i Nyborg hver gang afslutter undervisningen, bliver der også sunget salmer, selv om det kan være svært at få alle til at synge med. Ifølge Signe skyldes det, at det kan føles lidt pinligt at synge sammen. Det hjælper heller ikke, at salmerne kan være svære at forstå. Så svære, at de voksne heller ikke altid forstår dem. Noget andet, der er ved det gamle, er gaverne og festen. Peter vil gerne vide, om det har indgået i beslutningen, da datteren traf sit valg om at blive konfirmeret: - Det havde da en betydning, svarer Signe. 18 HØJE TIDER Folkekirken på Fyn

19 - Men festen kunne man bare have holdt alligevel. Det at blive konfirmeret er jo også en tradition. Min familie er kristen, så hvis vi havde haft en anden tro, havde jeg nok gjort noget inden for den tro. Tilbage til forårets konfirmationsgudstjeneste i Vor Frue Kirke i Nyborg. Stjernekrigsmusikken strømmer ud fra orglet, mens alle rejser sig. Signe og de andre i det nyudklækkede kuld af konfirmander Hvad er din yndlingssalme. Og hvorfor? Jeg har rejst meget i hele verden, men jeg har aldrig sunget efter en salmebog - på et sprog, som jeg kender - der er så flot som Den Danske Salmebog. Min egen yndlingssalme er Den mørke nat forgangen er. Den er alvorlig, men anti-depressiv. Kresten følger efter en nøje indstuderet koreografi - Ida Korreborg ned mellem rækkerne af feststemte familier og ud gennem tårndøren. Stadig i procession, men nu synligt lettede, tager de to rækker af konfirmander en tur rundt om kirken, som imens tømmes for gæster. Nu stilles der om til fest. Drejergaard 67 år, biskop HØJE TIDER Folkekirken på Fyn

20 Det, jeg har brug for at høre Henrik Wigh-Poulsen 20 HØJE TIDER Folkekirken på Fyn

21 Jeg har nu ikke altid haft det lige let med den gudstjeneste. Som barn blev jeg slæbt med i kirke af min mor. Kedede mig bravt, da jeg ikke længere måtte få Anders Andblade med. Kom der sidenhen sjældent, besøgte vel nærmest ikke min sognekirke, mens jeg læste ved Det Teologiske Fakultet i Århus. Men et kim var lagt, små frø var sået, og på usporlige måder og ad glemte veje fandt jeg efterhånden ind i den ritualets og rummets orden, som siden hen er gået mig i blodet og kroppen. For som mine bekymringer yngler, mine sorger og glæder bliver dybere og flere, og bevidstheden om mine dages begrænsede tal bliver stadigt mere pågående, står søndagens højmesse tilbage som det ugentlige frirum, hvor jeg hører noget, jeg har meget brug for at høre. Blandt andet, at der hersker et tindrende og saltvandsduftende morgengry udenfor mit sinds nogle gange grumsede novembermørke. Gelænderet Gudstjenestens enkle form og ritualer er på den måde som et gitter, en smukt tømret og velafprøvet konstruktion, der bærer på det uendeligt meget større og ufattelige, som historien om Store Gud og lille mig i bund og grund er. Enkelte søndage kommer trøst og gode indsigter overdådigt dryppende gennem gitteret som næring fra himmelen. Andre gange kommer det næsten tilfældigt hvirvlende som karrige drys af fygesne. Alt sammen afhængigt af, hvad du, præsten og Helligånden er oplagte til. Det er nemlig aldrig til at vide. Digteren Søren Ulrik Thomsen sammenligner et sted højmessens ritual og rammer med et digt skrevet på bundne former, hvor linjer skal rime, metrikken passe og rytmen holdes. For som ord i rytme og faste mønstre både formulerer og forløser følelser, der i fri dressur er svære at tumle, gør ritualet det uhåndterlige til at have med at gøre. Gudstjenestens genkendelige ord og handlinger sætter ord på dét, der nager, er svært at sige eller tungt at bære. Og så får de nye udsigter til at åbne sig i tilgift. Ritualet er som et gelænder, du kan holde fast ved, og som i sin bundne form fragter dig gennem alle livssituationer og aldre. Sådan siger domprovst Henrik Wigh-Poulsen om den søndagsgudstjeneste, han som barn overlevede med et Anders Andblad i hånden, men som siden er gået ham i blodet. Gudstjenestens faste ritual er ramme om det mysterium, der en søndag formiddag kan gøre det muligt at agere i livets uhåndterligheder og at leve med sindets novembermørke og få livet til at spire. HØJE TIDER Folkekirken på Fyn

22 Gudstjenesten er på den måde også som et gelænder, du kan holde fast ved, når det svimler, og som støtter dig på din vej gennem livet. Et dilemma Men med ritualets faste og genkendelige former følger også faren for undertrykte gab og tanker på langfart. En oplagt fare for den der ikke kan eller gider anstrenge sig for at forstå de gamle ord og sære gerninger. Men også for den, der er prisgivet en præst, der ikke hviler i ritualet, men hænger i det som en fuld danser over sin partner. Måske er det derfor nogle præster har travlt med at befri sig fra det snærende ritual. De begrunder det med, at kirken skal gøres mindre fremmed for nutidsmennesket og tilbyde noget nyt, skævt og anderledes i stedet. Gerne en event i stil med dem, den lokale cityforening forsøger at lokke familierne til med lørdag formiddag. For forbrugere er vi. Markedet og folkekirken - må indrette sig efter os. Ellers går vi andre steder hen. Så det er et dilemma, vi står overfor som præst og menighed: Skal vi holde fast på ritualerne, der mest taler til de indforståede, eller søge den frie stil isprængt artige overraskelser, der kalder nye til, og skræmmer de gamle væk? Og hvordan gør vi det uden at falde i enten kedsommelighedens eller forandringstyranniets grimme grøfter? Selv er jeg på ritualets side, fordi det for mig at se er her, budskabet kommer bedst til orde uden forstyrrelser, og fordi det er her, vi får rum og frihed til at være præst og menighed i al vores forskellighed. Igen: Det er som et gelænder, du kan holde fast ved, og som fragter dig gennem alle livssituationer og aldre. Og uden det risikerer både menighed og præst at miste sig selv. Menigheden, fordi den stadige fornyelse for alle andre end dem, der rastløst shopper rundt mellem nyhederne og overraskelserne, let går hen og bliver en trættende affære. Og præsten, fordi han eller hun uden ri- 22 HØJE TIDER Folkekirken på Fyn

23 tualet meget hurtigt kommer til at skulle bære rigtig meget på sine egne skuldre. Og det er ikke alle, der holder til det. For er ritualet som et gelænder eller et gitter, så er det også en ramme, indenfor hvilken der er plads til os alle. Til menigheden i dens brogede forskellighed med dens forskellige behov. Og til præsten som skal have lov til at være håbløst utidssvarende. Som vi jo alle bliver det - før eller siden. Tålmodighed Derfor er kirkegang også noget, du skal blive fortrolig med. Ja, som du er nødt til at blive fortrolig med. Kommer du kun ved enkeltstående lejligheder, er det jo ikke sikkert, at du vender tilbage igen. Måske du kedede dig halvt til døde. Måske du venter til de byder på den næste ekstraordinære gudstjeneste-event. Men et sandt mysterium er jo ikke et mysterium, hvis det udfoldes på en time. Et budskab større og glædeligere end noget andet bliver jo ikke lukket op og gjort klart og forståeligt ved en enkeltstående begivenhed en søndag formiddag i den lokale sognekirke. Store og gode ting sker over tid. At slå rod og få grønne blade på grenene er et langtidsprojekt. Og selvom du kom i kirke de sidste fire søndage og hørte noget, der gjorde dig glad eller trøstede dig, så glemmer du det hurtigt, når du er tilbage i hverdagen. Derfor skal du derhen igen. Overordnet handler det om perspektiv, altså måden, du opfatter verden omkring dig på. Og her tænker jeg ikke bare på vores overordnede politiske og religiøse meninger og anskuelser, men mere på vreden, bekymringerne, frygten, forargelsen, sorg eller glæde. Altså alle de følelser, som altid er der for os alle, og som kan komme så tæt på os, at vi har svært ved at se, i hvor høj grad de farver vores udsyn. Men det er her Jesu ord, som vores kirke og gudstjeneste bygger på, sætter ind ved at ændre på vores perspektiv. Idioten, du har set dig gal på, omtales som en næste og som et menneske, Gud vil. Bekymringernes bestandige baggrundsmusik for din tilværelse, din gamle sorg, din nagende angst sættes på plads med ordene om, at vi hører Gud til. Tror du, at du er udenfor alt, får du at vide, at han altid går dig i møde. Føler du dig snydt for både det ene og det andet, bliver du gjort opmærksom på alt det, du har fået, og alt det, du dagligt får. Med andre ord: Du skubbes til. Du tvinges til at se det hele på en helt anden måde, end den du ellers er tilbøjelig til. Som sagt, du skal lige vænne dig til kammertonen. Du skal lytte efter og have modtagerapparatet rigtigt indstillet. Det tager tid. Men mit råd er: Tag den! VIDSTE DU AT der findes 1 armensk, 2 burmesiske, 1 iransk, 1 islandsk, 1 polsk, 1 rumænsk, 1 russisk, 1 serbisk og 3 vietnamesiske menigheder på Fyn? HØJE TIDER Folkekirken på Fyn

24 Den fantastiske forpligtelse Kirsten Jørgensen 24 HØJE TIDER Folkekirken på Fyn

25 En junidag for tre år siden blev Matilde døbt i Kerteminde Kirke. Da var hun 9 år og havde selv taget beslutningen om, at hun ville døbes. Men hvordan var hun kommet frem til den beslutning? Matilde fortæller, at hun havde kristendom i skolen, og at det var spændende og gav hende lyst til at læse mere i Biblen. Sådan en havde hun fået af sin faster Katja i julegave. Og hun kunne rigtig godt lide fornemmelsen af at være Guds barn og tro på Gud. Matildes morfar blev døbt som 55-årig, så det ikke at blive døbt som spæd, var ikke mærkeligt i hendes familie. Han er opvokset i en kommunistisk, ikke-troende familie, så for ham var det også et valg at ville være kristen. Matilde skulle selv svare ved dåben og behøvede derfor ikke en gudmoder eller faddere. Men hun skulle have to vidner. Hun valgte uden tøven to mennesker, der stod hende nær. Den ene var hendes morfar, og den anden er Lisbeth Qvist, som nu sidder Matilde Borggild Gram og Lisbeth Qvist fortæller om at vælge en livslang relation til hinanden og om at holde af at være forpligtet til kærlighed. Det valg tog de, da Matilde ville døbes og bestemte, at Lisbeth skulle være hendes fadder. og taler med Matilde om at være døbt og om at være fadder, som de kalder det, for nemheds skyld. Det lykkelige ansvar Kirsten: Lisbeth, hvad tænkte du, da Matilde spurgte dig, om du ville være hendes fadder? Lisbeth: Jeg blev meget, meget glad. Jeg synes, det var en stor tillidserklæring og et stort ansvar. Men et ansvar, der føles som en stor gave. Det er en forpligtelse på den rigtig gode måde: Jeg skal være Matildes samtalepartner i særlige situationer, og jeg skal blive ved med at bevare en relation til hende, og det er en fantastisk forpligtelse. Da jeg var yngre, synes jeg, at forpligtelser var en plage. I dag synes jeg, det er en glæde at være forpligtet. Det er en gave, at nogen forventer noget af én. Jeg kan ikke selv huske præcist, hvem der er mine faddere, for da jeg blev døbt, gik det ligesom bare på tur. Der var en slags fordelingspolitik i familien, så familierne på begge sider blev tilgodeset, men det betød, at jeg ikke har noget særligt forhold til mine faddere, udover det familiære; ja, for jeg kan jo dårligt huske, hvem det er. Men det at blive valgt for den, jeg er, og ikke bare på grund af tilfældige familiære forbindelser, gør det til noget særligt at være Matildes fadder. At tale Gud Kirsten: Taler I så meget om Gud, dig og Matilde? HØJE TIDER Folkekirken på Fyn

26 Hvad må aldrig ændres i en gudstjeneste? Jeg ønsker ikke en ændring af kirken eller gudstjenesten som sådan, men jeg ønsker en adskillelse af kirke og stat. Jeg mener, at en adskillelse vil give kirken større mulighed for at forholde sig kritisk kristent til de aktuelle samfundsforhold og den politiske dagsorden. Jeg mener ikke, at kirken skal være partipolitisk, men derimod trække debatten op på et andet niveau og forholde sig til problemerne fra en kristen synsvinkel. Prædikenen er for mig at se den vigtigste del af en gudstjeneste. Det er her, de gamle kristne traditioner og de gamle tekster bliver aktuelle. Prædikenen er bindeled og giver en anden vinkel, et andet perspektiv, til samfundsdebatten. Det er nødvendigt for kirken, at præsterne og prædikenerne forholder sig til den aktuelle debat, hvis kirken skal overleve. Marie Yvonne Rasmussen 21 år, studerende Lisbeth: Ikke sådan direkte. Jeg synes, at det er svært at tale om tro. Man mangler et ordforråd for det. Men jeg tror, at når vi er sammen, så er der en understrøm af tryghed, der blandt andet kommer af at være kristen og tro på Gud på en eller anden måde, som det er svært at sætte ord på. Matilde: Og der er en tryghed i at være døbt, som man kan bruge, når man er sammen med andre mennesker. Lisbeth: Jeg tror, at jeg mest taler om de store spørgsmål fra neden. Det vil sige, at jeg taler med andre om menneskelivet. Men det at tro på Gud og være kristen er vel netop også en måde at være menneske på. For mig er det ikke noget særligt og afsondret at være kristen, men noget der indgår i mit hverdagsliv som en måde at leve det almindelige liv på. Et livssyn. Dåb og tro Kirsten: Matilde, er det svært at tro? Matilde: Nej, jeg synes ikke, der er noget svært i at blive døbt og tro. Den dag, jeg blev døbt var jeg bare glad. Det var dejligt. VIDSTE DU AT der også er mulighed for at skrifte til en præst i Folkekirken? De private skriftemål er en samtale og en særlig handling, som enhver kan bede en præst om. 26 HØJE TIDER Folkekirken på Fyn

27 Kirsten: Behøver man at blive døbt for at tro på Gud? Kan man ikke bare tro på Gud uden at blive døbt? Matilde: Det følges ad, det med at tro og blive døbt. Kirsten: Vil det sige, at man så ikke kan blive døbt uden at tro på Gud? Matilde: Joh, men hvis man ikke tror på Gud, når man bliver døbt, så er man ikke rigtigt blevet døbt. At vide hvem man er Kirsten: Lisbeth, har jeres forhold ændret sig efter at Matilde blev døbt? Lisbeth: Nej, egentlig ikke i sin substans. Men vores forhold er ligesom kommet til syne. Vi er blevet bevidstgjorte om det særlige, vi har med hinanden. Her indskyder Matildes far, at der er et ganske særligt bånd mellem Lisbeth og Matilde. Og det ser også jeg tydeligt: De har valgt, at de vil have et livslangt forhold til hinanden på baggrund af det, der skete i Kerteminde Kirke den junidag. Jeg tænker, at det er smukt spejl af det bånd, der blev knyttet mellem Gud og Matilde, da hun blev hans barn, og han lovede hende at være med hende alle dage indtil verdens ende, som der står i ritualet. HØJE TIDER Folkekirken på Fyn

28 At skrive afdøde en sang Thorkild Thaning 28 HØJE TIDER Folkekirken på Fyn

29 Begravelsestalerne var for mig altid et vovestykke. Det er indlysende, at tilhørerne ved en sådan lejlighed er meget opmærksomme over for, hvad der bliver sagt, fordi de kendte den afdøde personligt, ja, måske oven i købet havde fået et ord med, fordi jeg måske havde talt med nogle af dem, der sad i kirken. Men det var mig, der som præst skulle sætte ord på den, om hvem jeg vidste, at nogen i forsamlingen i sagens natur vidste langt mere. Dertil kom, at det desværre var alt for sjældent, at andre tog ordet ved det efterfølgende kaffebord og føjede noget til eller korrigerede det billede, jeg havde givet. Det gjorde, at det sidste og endelige og måske eneste ord som oftest var overladt til mig, men det betød også, at jeg ikke kunne snyde med opgaven og nøjes med en kort levnedsbeskrivelse. Jeg måtte vove livet. Afdødes liv. At vove livet og synge en sang Fra min tid som lærer på Den Frie Lærerskole i Ollerup havde jeg erfaring og øvelse i at skrive udtalelser ikke bare om de studerendes indsats i mit eget fag, men jeg skulle samle alle underviseres udtalelser i en endelig fortolkning af den studerende, hans eller hendes person, evner og studieforløb. Det var på mange måder den samme opgave, jeg havde, når jeg samlede mine egne, de pårørendes og naboers og venners udtalelser om den, jeg skulle begrave. Det lyder måske underligt, at det også kom mig til gavn, at jeg altid har holdt af at skrive lejlighedssange. Men her er opgaven at finde en tråd, som man holder fast Hvordan skriver en præst en begravelsestale? Vi har spurgt tidligere sognepræst i Nr. Lyndelse, Torkild Thaning. Han er god til at skrive festsange, og det kom ham til gode i arbejdet med at skrive de mange taler, der skulle fortælle en historie om et mangfoldigt menneskeliv. Sådan blev hans taler sange om særlige liv, set i lyset af Guds og vores kærlighed. igennem alle vers, og som illustreres i de enkelte vers i stedet for, at man pletmaler offeret med spredte usammenhængende erindringer og episoder fra vedkommendes liv. Med tråden laver man en samlende fortolkning af festens genstand, og lykkes det, så er det, fordi også de inviterede kan genkende ham eller hende i versenes spidsformulering og visens pointe. Men det kan også lykkes ved, at fortolkningen af fødselaren kommer bag på gæsterne og derved glæder dem og morer dem, når det sætter festens genstand i et nyt lys. Når jeg skrev en begravelsestale, opfattede jeg opgaven på samme måde. Jeg skulle skrive den afdøde en sang. Det kunne betyde, at jeg også måtte udelade noget, som forstyrrede min fortolknings klarhed, mens jeg understregede andet, som var vigtigt at få frem for at forstå pointen. Det var her, jeg vovede livet, men også kom til at holde af opgaven, så vovelig den HØJE TIDER Folkekirken på Fyn

30 VIDSTE DU AT Bornholm ikke er ene om at have rundkirker? Horne Kirke på Sydfyn er også en rundkirke, og dertil øens største landsbykirke. Hvad må aldrig laves om i gudstjenesten? Jeg ved, at jeg savner nadveren, når den ikke er der. Det hænger sammen med, at det er så totalt irrationelt at gå til nadver - i den grad imod tidsånden at tro på, at dette er Kristi legeme, og dette er Kristi blod ja, herved må jeg vriste forstandighedens daglige tunge byrde af mig og kaste mig ud i det uvisse vise over for mig selv, at jeg tør slippe jorden og tro på noget, der ikke kan bevises. Jørgen Flindt Pedersen 71 år, jounalist og filmproducer kunne være. Men vove livet på den måde gør vi jo i virkeligheden hver dag, når vi forholder os til hinanden, idet vi fortolker, hvad vi ser og hører, og har vi anden mulighed? Der er altid mere at sige Måske endte begravelserne med at blive de vigtigste gudstjenester, alene fordi udgangspunktet var personligt for dem, der deltog, og man lyttede mere opmærksomt, når det lykkedes at binde tråden sammen med evangeliet. Og vi forstår jo først evangeliet, når vi kender noget til menneskelivet. For mit vedkommende mærkedes det som et stort ansvar, men derfor også som en spore. Men den egentlige spore var måske den nysgerrighed, det vakte, når jeg så et menneskes liv efterhånden dukke op på skærmen og ordene føje sig til hinanden i en fortolkning med en tråd, som jeg på mange måder ikke selv var herre over, når de beskrev et menneske, så det også kunne komme bag på mig selv. Det kom ikke bare bag på mig, men også på de pårørende, at der altid var mere at sige om et menneske, de ellers havde været så fortrolig med, når de måtte sige til sig selv: Ja, sådan var det jo egentlig! Det havde vi ikke tænkt på, at det kunne siges på den måde! Ord har deres egen magt til at gøre alting nyt, når de fortolker et liv. Jeg mærkede hos mig selv en forventning om, at også her i denne person var der nyt at høre om det liv, som Vorherre havde fundet det umagen værd at dø for. Derfor måtte jeg selv gøre mig umage. Derfor 30 HØJE TIDER Folkekirken på Fyn

31 kom den personlige del også til at fylde mest i mine begravelsestaler, og det besynderlige var, at det tit var dem, som jeg på forhånd havde mindst at sige om, som kom til at fylde allermest. For at hun var glad for sin have var vel ikke alt, hvad der var at sige. At se i kærlighedens lys At der altid er mere at sige også mere end man så får sagt - er jo i sig selv en vigtig evangelisk pointe. At være omfattet af forventning betyder jo, at der altid er mere at sige. Alene heri ligger der tilgivelse. Derfor må man aldrig opfatte begravelsestalen som en dom, ikke bare fordi der altid er mere at sige, men også fordi vi kun kender hinanden i vores egne fortolkninger, i vores personlige opfattelser. Vi er altid på fortolkningens afstand af hinanden. Men begravelserne lærte mig, at der kunne ligge en yderst personlig fortolkning i de pårørendes måske eneste ord om moderen om, at hun elskede sin have, når de mente, at dermed var i grunden alt sagt. Hvor mange holder ikke af deres have, men her var der åbenbart forskel. Det var en forskel, som kom til at kaste lys over den af skabelsesfortællingerne, som beretter om, hvordan Gud i lyset af sin kærlighed til alt, hvad han skabte, kaldte himmellegemerne frem med solen til at lyse om dagen og månen til at skinne om natten og alle stjernerne til at vise, når det var højtid, og når det var hverdag, og hvordan land og hav blev til, fugl og fisk, det lave græs og de høje træer, hver efter deres art, de vilde og de tamme dyr, og endelig mand og kvinde. Man opdager, hvordan det hele tiden er forskellene, som falder i øjnene, og at skabelsesfortællingen slet ikke ønsker at sige noget om, hvordan det alt sammen engang blev til, men den taler om, hvad det er, vi lever af. Vi lever af, at der er forskel. Vi lever af det, at nogle mennesker angår os mere end andre, af, at vi synes, vores børn er noget særligt, vores venner enestående, vores ægtefælle den eneste ene og fædrelandet det skønneste. Sådan måtte man jo også opfatte det, når de pårørende fortalte om moderens kærlighed til haven. De så det som et enestående træk, fordi de så det i kærlighedens lys. Begravelserne åbnede mine øjne for, at skabelsesmyten taler om det for os uerstattelige, om det, som ikke er en selvfølge, men netop en undtagelse. Og om undtagelser kan man ikke fælde domme. Men man må forundres og være taknemmelig. Og sådan gav de mennesker, jeg skulle begrave, anledning til en stadig forundring over den menneskelivets mangfoldighed, som det gennem årene blev mit ansvar at give et billede af, og som også gjorde, at jeg forstod evangeliet bedre. HØJE TIDER Folkekirken på Fyn

32 Jeg skal læse færdig, have børn og giftes i en kirke! Eva Fischer Boel 32 HØJE TIDER Folkekirken på Fyn

33 Carina Kjeldal og Allan Stage Thullesen har forberedt det perfekte bryllup i en idyllisk landsbykirke på Fyn. Det skal foregå i det hus, de forstår som en cirkel, der omkranser og rummer alle livets store begivenheder, de glade, de sørgelige og de trivielle. Her mødes jord og himmel, sommetider på uplanlagte måder Men ritualet tager over og rummer det hele. Hun mærker glæden boble indeni sig, og sommerfugle myldrer rundt i maven. Carina sidder i den smukke gamle Mercedes sammen med sine forældre, og om lidt skal hun giftes. Klokken 13 præcis ruller bilen op foran lågen ved Kølstrup Kirke. I våbenhuset mødes hun med sine tvillingepiger Ava og Smilla på to år. De skal være brudepiger sammen med deres kusiner. Så er de alle endelig klar. Dørene går op, og orgelet bruser, og oppe for enden af kirkegangen ser hun sin tilkomne. Allan. Det er et fuldstændigt magisk øjeblik! Alt er på plads og perfekt. Nu er det nu. Men så sætter Smilla i et hyl. Hun har også fået øje på Allan, og nu vil hun op til sin far. Carina smiler ved sig selv: Jorden kalder midt i dette fuldendte øjeblik. Eftertanker Der er nu gået ca. 1½ måned siden vielsen i Kølstrup Kirke, og vi sidder i Carinas og Allans have i Lynge i Nordsjælland, fordi de har sagt ja til, at jeg må interviewe dem om nogle af de tanker og overvejelser, de gjorde sig i forbindelse med deres bryllup. Jeg begynder med at spørge ind til frieriet. Carina slår en latter op: Jeg blev virkelig taget med bukserne nede, for det var slet ikke, som jeg havde regnet med. Det var på min fødselsdag, og Allan gik ned efter morgenbrød, som den ene af os plejer, når den anden har fødselsdag. Så sad jeg der med strittende hår og i joggingtøj, og så friede Allan pludselig! Allan: Egentlig skulle frieriet have foregået i Barcelona, hvor vi næsten lige havde været på det tidspunkt. Men så kunne ringene ikke nå at blive færdige. Vi bruger nemlig den samme smykkedesigner til de smykker, Carina får ved de store mærkedage. Det var vigtigt for mig, at det skulle være netop denne designer, der lavede forlovelsesringene, og det er også hende, der har lavet vores vielsesringe. Hun ved præcis hvilken stil, vi godt kan lide. Derfor måtte frieriet udskydes, til ringen var færdig. Men så blev det til gengæld på Carinas fødselsdag, og det gav også en form for rød tråd i begivenhederne, for vi mødte nemlig hinanden på min fødselsdag. Så nu er begge vore fødselsdage omdrejningspunkter for noget vigtigt i vores fælles liv. Valg med betydning Det var i det hele taget kendetegnende for forberedelserne til Carinas og Allans vielse, at der skulle være en historie eller HØJE TIDER Folkekirken på Fyn

34 betydning bag deres valg. Og personlige forhold spillede også ind. Fx var det en ven, som er designer, frisør og makeupartist, der designede Carinas brudekjole. Det var umuligt at finde en præfabrikeret kjole, der svarede til det præcise billede Carina havde af, hvordan hendes brudekjole skulle se ud. Og så var det oplagt at få vennen til designe en kjole, og den blev nøjagtig, som Carina havde drømt om. Det var også den samme ven, der satte hendes hår. På samme måde var det en veninde, sangerinden Szhirley, der sang en solo efter vielsen. Heller ikke valg af kirke var tilfældigt. Men hvorfor blev det netop Kølstrup Kirke, når parret nu bor på Sjælland? Allan: Det lå faktisk heller ikke i kortene helt fra starten. Jeg friede allerede i 2008, og vi begyndte at sondere det lokale terræn for kirker og festlokaliteter. En mulighed var også at vælge den kirke, hvor Carina er blevet døbt og konfirmeret, nemlig Måløv Kirke. Carina: Det var aldrig til diskussion, at vi skulle giftes i en kirke. Kirken er som cirklen, der omkranser og rummer alle livets store begivenheder. Et hus, som samler glade og sørgelige stunder. VIDSTE DU AT Danmarks tre første kvindelige præster blev ordineret i Odense Domkirke (28. april 1948)? Jeg havde ikke kendt Allan længe, før jeg sagde til ham: Jeg skal læse færdig, have børn og giftes i en kirke! Og så lå der også en klar forventning i familien om, at det skulle være en kirkelig vielse. Allan: Men vi nåede ikke langt i vores overvejelser i retning af, hvilken kirke i området vi ville vælge, for så døde min mor pludseligt og helt uventet 24 dage efter, at jeg havde friet. Hun boede i Kølstrup, hvor jeg også er konfirmeret, og derfra blev hun bisat, og hendes gravsted er på Kølstrup Kirkegård. Derfor blev det helt naturligt, at vielsen skulle foregå her så var det på en måde som om, mor alligevel kunne være med til vores vielse. Og efter vielsen lagde vi buketten på hendes gravsted. Cirklen Valget af kirke og begrundelsen herfor blev dermed et valg, der satte alle de andre nøje planlagte detaljer og valg i et større og dybere perspektiv. For kirken er, som Carina udtrykte det, cirklen som rummer og omslutter alle livets store begivenheder. Her bliver vi mindet om, at på trods af alle vores bestræbelser, planer og valg så er vi, når alt kommer til alt, ikke herrer over det, der virkelig betyder noget. Men derfor har man da alligevel lov til at gøre sig tanker og planlægge vielsen omhyggeligt. Sådan som Carina og Allan gjorde. Måske er det netop sådan, at al umagen er til for at skabe den allerbedste ramme om det, Vorherre skaber: Kærligheden mellem to. 34 HØJE TIDER Folkekirken på Fyn

HØJE TIDER. Folkekirken på Fyn 2011 FYENS STIFTSBOG 2011. HØJE TIDER Folkekirken på Fyn 2011 1

HØJE TIDER. Folkekirken på Fyn 2011 FYENS STIFTSBOG 2011. HØJE TIDER Folkekirken på Fyn 2011 1 FYENS STIFTSBOG 2011 HØJE TIDER Folkekirken på Fyn 2011 HØJE TIDER Folkekirken på Fyn 2011 1 2 At længes Kirsten Jørgensen 6 Far, hvorfor skal du ikke have cykelhjelm på? Lars Toft Rasmussen 10 Hvordan

Læs mere

Konfirmationer 2014. Salmer: 478, 29, 369 / 68, 192 v1,3,7, 70. Tekster: Ps.8 og Mt.18.21-35 ...

Konfirmationer 2014. Salmer: 478, 29, 369 / 68, 192 v1,3,7, 70. Tekster: Ps.8 og Mt.18.21-35 ... 1 Konfirmationer 2014.... Salmer: 478, 29, 369 / 68, 192 v1,3,7, 70. Tekster: Ps.8 og Mt.18.21-35 Gud, tak for, at du har vist os kærligheden, som det aller vigtigste i livet. Giv os troen og håbet og

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 2. søndag i Advent 2015 06-12-2015 side 1. Prædiken til 2.søndag i advent 2015. Tekst. Mattæus 25,1-13.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 2. søndag i Advent 2015 06-12-2015 side 1. Prædiken til 2.søndag i advent 2015. Tekst. Mattæus 25,1-13. 06-12-2015 side 1 Prædiken til 2.søndag i advent 2015. Tekst. Mattæus 25,1-13. Der er mange oplevelser i livet, og jo ældre man bliver, jo mere har man været med til. Også som præst har jeg fået lov til

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.

Læs mere

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt.

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt. 1 Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker Om jeg så tælles blandt de i klogeste i vores samfund, har indsigt i jura og økonomi, kender kunst og kultur og forstår svære

Læs mere

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud Dåb: DDS 448: Fyldt af

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Når I konfirmander mødes i morgen til blå mandag, så forestiller jeg mig, at det er noget, mange af jer vil høre jer selv sige og spørge de andre om.

Når I konfirmander mødes i morgen til blå mandag, så forestiller jeg mig, at det er noget, mange af jer vil høre jer selv sige og spørge de andre om. 1 Prædiken til konfirmation 27. april kl. 11.00 749 I østen stiger solen op 17 Altmægtige og kære Gud (udvalgte vers) 70 Du kom til vor runde jord 439 O, du Guds lam 15 Op al den ting Hvor meget fik du?

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.

Læs mere

4. søndag i advent II Sct. Pauls kirke 20. december 2015 kl. 10.00. Salmer: 123/90/76, v.1 og v.7/78//86/439/71/93

4. søndag i advent II Sct. Pauls kirke 20. december 2015 kl. 10.00. Salmer: 123/90/76, v.1 og v.7/78//86/439/71/93 1 4. søndag i advent II Sct. Pauls kirke 20. december 2015 kl. 10.00. Salmer: 123/90/76, v.1 og v.7/78//86/439/71/93 Åbningshilsen Den sidste søndag inden jul. Fire lys tændt, fylde, klar. Ja, og risengrød

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Joh 14,1-11

Evangeliet er læst fra kortrappen: Joh 14,1-11 1 3. søndag efter påske II. Sct. Pauls kirke 17. april 2016 kl. 10.00. Salmer:674/434/219/206//230/430/379/efter bortsendelsesordene: Hos dig er glæde (129 salmer nr. 936)/375 Åbningshilsen Lagde I mærke

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

2.Påskedag I dag er det 2.Påskedag, dagen efter Påskedag i vores kalender, men det er det ikke i evangeliet.

2.Påskedag I dag er det 2.Påskedag, dagen efter Påskedag i vores kalender, men det er det ikke i evangeliet. 2.Påskedag 20132. I dag er det 2.Påskedag, dagen efter Påskedag i vores kalender, men det er det ikke i evangeliet. Her møder vi to af Jesu disciple, det er stadig den første dag i ugen, søndag altså,

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Lad os alle rejse os og høre biblens tale om Guds omsorg

Læs mere

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13.

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. 1 Konfirmation 2015. Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. For mange år siden var der nogle unge fra en kirkelig forening, der havde lavet en plakat med teksten Jesus er

Læs mere

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes Påskedag Det er påskemorgen, det er glædens dag vi samles i kirken for at markere kristendommens fødsel. For det er hvad der sker i de tidlige morgentimer kristendommen fødes ud af gravens mørke og tomhed.

Læs mere

Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel.

Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel. 2 Mos 20,1-17, Rom 3,23-28, Matt 19,16-26 Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel. Martin Elmquist) Lihme 10.30 5 O, havde

Læs mere

"I begyndelsen var ordet," begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os:

I begyndelsen var ordet, begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os: Prædiken til 18. søndag efter trinitatis, 25/9 2016 Vor Frue Kirke Københavns Domkirke Stine Munch Da evangelisten Johannes vil fortælle evangeliet om Jesus Kristus begynder han historien på samme måde

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Begyndelsen af evangeliet: Således elskede Gud verden, at han gav

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

Opgave 1: prædiken over 16. søndag efter trinitatis

Opgave 1: prædiken over 16. søndag efter trinitatis Opgave 1: prædiken over 16. søndag efter trinitatis For ikke meget mere end et år siden stod jeg på en intensiv afdeling på Kolding sygehus sammen med min familie, vi stod omkring min bedstefar, vi havde

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015 11-11-2015 side 1. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015. Tekst. Matt.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015 11-11-2015 side 1. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015. Tekst. Matt. 11-11-2015 side 1 Prædiken til Alle Helgens søndag 2015. Tekst. Matt. 5,1-12 Det er som om at vi kender hinanden så godt når vi samles til Alle helgens dagens gudstjenester. Vi er alle kommet med en sindets

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

Prædiken holdt i Haderslev Domkirke af sognepræst Henning Wehner. 408 349 448 305 / 540 227,9-234 3.s.e.P 26. april 2015 Dom kl.10.00 Joh.

Prædiken holdt i Haderslev Domkirke af sognepræst Henning Wehner. 408 349 448 305 / 540 227,9-234 3.s.e.P 26. april 2015 Dom kl.10.00 Joh. Prædiken holdt i Haderslev Domkirke af sognepræst Henning Wehner 408 349 448 305 / 540 227,9-234 3.s.e.P 26. april 2015 Dom kl.10.00 Joh.16,16-22 Der var ét billede i denne prædiketekst, som nogle her

Læs mere

Bruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24.

Bruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24. Bruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24. Gud holder fest, det handler Jesu lignelse om. Men er der nogen Gud til at holde fest for os? Det er vores tids

Læs mere

Prædiken til 10.søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke Salmer: v. 376 v.1-4 // 2

Prædiken til 10.søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke Salmer: v. 376 v.1-4 // 2 Prædiken til 10.søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014 Salmer: 402 448 v. 376 v.1-4 // 2 388 752 v.3-5 Ved gudstjenesten i dag fejrer vi tre små børns ankomst til verden. Tre små mirakler. For

Læs mere

GRUPPE 1: BØNNER GRUPPE 2: SALMER

GRUPPE 1: BØNNER GRUPPE 2: SALMER GRUPPE 1: BØNNER I Det Gamle Testamente står der i salme 139: Før ordet bliver til på min tunge, kender du det fuldt ud, Herre. Giver det mening at bede, hvis Gud allerede ved, hvad vi vil sige? En kvinde

Læs mere

22. Nu bede vi den Helligånd

22. Nu bede vi den Helligånd 22. Nu bede vi den Helligånd Den eneste Helligåndssalme i Konfirmandsalmebogen. Den er oplagt at synge både til pinse, men også som bøn forud for prædikenen. Selvom den har mange år på bagen, rummer den

Læs mere

Jeg har også været i kirke: Konfirmandens navn: Telefonnummer: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst:

Jeg har også været i kirke: Konfirmandens navn: Telefonnummer: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Jeg har også været i kirke: Dato : Præst: Dato : Præst: Dato : Præst: Konfirmandens navn: Telefonnummer: 12 1 Konfirmander skal gå i kirke For at lære gudstjenesten at kende skal alle konfirmander gå i

Læs mere

Anden pinsedag II. Sct. Pauls kirke 28. maj 2012 kl. 10.00. Salmer: 290/434/283/291//294/298 Uddelingssalme: 723

Anden pinsedag II. Sct. Pauls kirke 28. maj 2012 kl. 10.00. Salmer: 290/434/283/291//294/298 Uddelingssalme: 723 1 Anden pinsedag II. Sct. Pauls kirke 28. maj 2012 kl. 10.00. Salmer: 290/434/283/291//294/298 Uddelingssalme: 723 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Glædelig pinse. Den

Læs mere

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11.

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 1 Juleaften hører vi om glæden for hele folket og så kan skeptikerne tilføje: - hvis man da ellers kan tro på nogle overtroiske hyrder. I fasten hører vi om Jesu

Læs mere

I historien Den lille prins er den lille prins rejst afsted fra sin asteroide, B-612, fordi han ikke kan forstå sin rose. Den beklager sig evigt og

I historien Den lille prins er den lille prins rejst afsted fra sin asteroide, B-612, fordi han ikke kan forstå sin rose. Den beklager sig evigt og I historien Den lille prins er den lille prins rejst afsted fra sin asteroide, B-612, fordi han ikke kan forstå sin rose. Den beklager sig evigt og altid over det ene og det andet. Den gør det kun for

Læs mere

OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26

OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26 2. s efter hellig tre konger 2014 ha. OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26 Jeg har altid syntes, at det var ærgerligt, at afslutningen, på mødet mellem den samaritanske

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3.s.e.påske 2015, konfirmation..docx

Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3.s.e.påske 2015, konfirmation..docx Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3. s. e. påske 20. Konfirmation Bording kirke. Tekst: Johs. 14,1-11. En vej gennem livet. I dag er vi samlet til konfirmation, i glæde, forventning og med

Læs mere

Gud, tak for, at vi hører sammen med dig og fordi du går med os i livet. Vil du lade os huske det og turde tro det altid! Amen.

Gud, tak for, at vi hører sammen med dig og fordi du går med os i livet. Vil du lade os huske det og turde tro det altid! Amen. 1 Konfirmationer 2012. Salmer: 478, 29, 70 / 68, 192v1,3,7, 370. Tekster: Sl. 8 og Joh. 10.11-16.... Gud, tak for, at vi hører sammen med dig og fordi du går med os i livet. Vil du lade os huske det og

Læs mere

Konfirmationsprædiken af Signe Høg d. 12. (7.b) og 14. maj (7.c) 2017

Konfirmationsprædiken af Signe Høg d. 12. (7.b) og 14. maj (7.c) 2017 Konfirmationsprædiken af Signe Høg d. 12. (7.b) og 14. maj (7.c) 2017 (Evangelietekst Johannesevangeliet kapitel 15, 1-12) (Det sande vintræ v1 Jeg er det sande vintræ, og min fader er vingårdsmanden.

Læs mere

19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; ; 67 (alterg.); 375

19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; ; 67 (alterg.); 375 19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; 318-164; 67 (alterg.); 375 Lad os alle bede! Kære Herre Jesus, vi beder dig: Giv du os øjne, der kan se Din herlighed,

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10 1 7. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 19. juli 2015 kl. 10.00. Salmer: 30/434/436/302//3/439/722/471 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen. Vel mødt i kirke denne

Læs mere

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Påskens historie omfavner os, og bredes ud omkring os her efter påske. En vandring er begyndt gennem

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis Tekst. Matt. 19,16-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis Tekst. Matt. 19,16-26. side 1 Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2016. Tekst. Matt. 19,16-26. Et fint menneske mødte Jesus, men gik bedrøvet bort. Der var noget han ikke kunne slippe fri af. Men før vi skal se mere på den rige unge

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 3.s. i fasten 2015.docx 08-03-2015. side 1. Prædiken til 3. s. i fasten 2015. Tekst: Luk. 11,14-28.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 3.s. i fasten 2015.docx 08-03-2015. side 1. Prædiken til 3. s. i fasten 2015. Tekst: Luk. 11,14-28. side 1 Prædiken til 3. s. i fasten 2015. Tekst: Luk. 11,14-28. Gud er den stærkeste magt, som kan beskytte et menneske på dets vej gennem livet. Jeg vil tage jer med til landet med 13 måneders solskin.

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret 16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret barnedåb. Den festlige velkomst her i menigheden af lille

Læs mere

Allehelgens dag, søndag den 2. november 2014 Vor Frue kirke kl. 17. Tekst: (Apok 21,1-7) Mt 5,13-16 Salmer: 571, 434, 332, 561, 52, 732 v.7-8, 560.

Allehelgens dag, søndag den 2. november 2014 Vor Frue kirke kl. 17. Tekst: (Apok 21,1-7) Mt 5,13-16 Salmer: 571, 434, 332, 561, 52, 732 v.7-8, 560. 1 Allehelgens dag, søndag den 2. november 2014 Vor Frue kirke kl. 17 Jesper Stange Tekst: (Apok 21,1-7) Mt 5,13-16 Salmer: 571, 434, 332, 561, 52, 732 v.7-8, 560. Gud, lær mig før din vinters gru som æblerne,

Læs mere

Prædiken til 9. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang Dåb

Prædiken til 9. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang Dåb 1 Prædiken til 9. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang Dåb 752 Morgenstund har guld i mund 448 Fyldt af glæde 367 Vi rækker vore hænder frem 22 - Gådefuld er du vor Gud på Tak og ære være Gud Nadververs:

Læs mere

Man kan kun se rigtigt, med hjertet!

Man kan kun se rigtigt, med hjertet! Man kan kun se rigtigt, med hjertet! Mark 2,1-12 Salmer: 3-31-423-667-439/412-587 Kollekt: Johansen, s. 155 Som vintergrene i afmagt rækker mod dagens rum, ber vi om glæde og lys fra Guds evangelium I

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske Prædiken til 6.s.e.påske 2016 Tekst: Johs. 17,

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske Prædiken til 6.s.e.påske 2016 Tekst: Johs. 17, Bruger Side 1 08-05-2016 Tekst: Johs. 17, 20-26. Dette er en usædvanlig og helt speciel tekst, som vi lige har hørt. Et medhør ind i Guds eget lønkammer. Gud Fader og Gud søn taler sammen. Vi kalder kap

Læs mere

11. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 31. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 15/434/436/151//582/439/681/122

11. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 31. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 15/434/436/151//582/439/681/122 1 11. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 31. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 15/434/436/151//582/439/681/122 Åbningshilsen Vi er i kirke på sensommerens sidste dag. Festugen er begyndt,

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække.

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 1. april 2013 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. DDS 241 Tag det sorte kors fra graven!.

Læs mere

Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571

Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571 1 Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen.

Læs mere

Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herres Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med jer alle!

Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herres Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med jer alle! Vielse (bryllup) Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Kirkelig vielse foretages af en præst i en kirke i nærværelse af mindst to vidner. Forud for vielsen kan der kimes eller ringes efter stedets

Læs mere

Prædiken til Juledag Bording 2014.docx Lindvig Enok Juul Osmundsen Side 1 27-12-2014. Prædiken til Juledag 2014 Tekst. Luk. 2,1-14.

Prædiken til Juledag Bording 2014.docx Lindvig Enok Juul Osmundsen Side 1 27-12-2014. Prædiken til Juledag 2014 Tekst. Luk. 2,1-14. Lindvig Enok Juul Osmundsen Side 1 27-12-2014 Prædiken til Juledag 2014 Tekst. Luk. 2,1-14. Besøg fra Gud. Det er julens budskab, og det er evangeliets påstand, eller proklamation. Julen forkynder os om

Læs mere

På en og samme tid drømmer man, og frygter, at man ikke kan indfri den andens drømme, eller for den sags skyld sine egne.

På en og samme tid drømmer man, og frygter, at man ikke kan indfri den andens drømme, eller for den sags skyld sine egne. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 22. marts 2015 Kirkedag: Mariæ bebudelse/a Tekst: Luk 1,26-38 Salmer: SK: 106 * 441 * 71 * 72 * 80,1 * 9,7-10 LL: 106 * 71 * 72 * 80,1 * 9,7-10 Der findes

Læs mere

15. søndag efter Trinitatis

15. søndag efter Trinitatis 15. søndag efter Trinitatis Salmevalg 751 Gud ske tak og lov 29 Spænd over os dit himmelsejl 400 Så vældig det mødte os 321 O Kristelighed 678 Guds fred er glæden i dit sind Dette hellige evangelium skriver

Læs mere

Men det var altså en sommerdag, som mange andre sommerdage med højt til himlen og en let brise. Aksene stod skulder ved skulder og luftes tørhed fik

Men det var altså en sommerdag, som mange andre sommerdage med højt til himlen og en let brise. Aksene stod skulder ved skulder og luftes tørhed fik 16. søndag efter trinitatis I Høstgudstjeneste i Jægersborg med Juniorkoret Salmer: Syng for Gud, 729, vinter er nær, 15, 730, 752 4-5, velsignelsen, 730, sensommervisen. I dag fejrer vi høstgudstjeneste

Læs mere

Men det er samtidigt Guds svar. Bøn er på én gang at råbe sin glæde og sin fortvivlelse ud til Gud og samtidigt, i det, at høre hvad han har at sige.

Men det er samtidigt Guds svar. Bøn er på én gang at råbe sin glæde og sin fortvivlelse ud til Gud og samtidigt, i det, at høre hvad han har at sige. Søndag d. 10. maj 2015, kl. 10.00, Gottorp Slots Kirke, Slesvig 5. s. e. påske, Johs. 16, 23b-28 I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Jeg vil bede Jer rejse Jer og høre evangeliet til i dag,

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

Prædiken juleaften den 24. december 2007 i Toreby kirke:

Prædiken juleaften den 24. december 2007 i Toreby kirke: 1 Prædiken juleaften den 24. december 2007 i Toreby kirke: Af Svend Aage Nielsen. Forløb efter salmeblad: Præludium-indgangsbøn-94-kollektlæsning-104-- forløb på prædikestolen. Apostolsk velsignelse. Solo:

Læs mere

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning Begravelse Der anføres i det følgende to begravelsesordninger: en længere og en kortere. Begge kan anvendes ved jordfæstelse og ved bisættelse (brænding). Ordningerne er vejledende, men jordpåkastelsen

Læs mere

Prædiken til søndag den 25. maj 2014. Søndagen som også hedder 5. søndag efter påske. Jeg prædiker over Johannesevangeliet kapitel 17:

Prædiken til søndag den 25. maj 2014. Søndagen som også hedder 5. søndag efter påske. Jeg prædiker over Johannesevangeliet kapitel 17: Apetizer: Jeg kan blive så træt af at vi efterhånden kun tænker vores liv i længden i stedet for i højden. Hvad er der ved et langt liv hvis det har været fladt som en pandekage? Prædiken til søndag den

Læs mere

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker BØRN ER ET VALG Har det været nemt for jer at finde kærester og mænd, der ikke ville have børn? spørger Diana. Hun er 35 år, single og en af de fire kvinder, jeg er ude at spise brunch med. Nej, det har

Læs mere

Bruger Side Prædiken til Pinsedag Prædiken til Pinsedag Tekst. Johs. 14,

Bruger Side Prædiken til Pinsedag Prædiken til Pinsedag Tekst. Johs. 14, Bruger Side 1 04-06-2017. Tekst. Johs. 14, 22-31. Kærlighed til Kristi ord. Pinsedag har sin egen tone, glædens musik, som løfter og gør glad. Vore salmedigtere har fundet denne tone, givet den ord som

Læs mere

Julen er lige overstået, men jeg vil alligevel gerne invitere dig til at tænke på jul. Men vi skal tilbage i tiden. Tilbage til din barndoms jul.

Julen er lige overstået, men jeg vil alligevel gerne invitere dig til at tænke på jul. Men vi skal tilbage i tiden. Tilbage til din barndoms jul. 1 af 7 Prædiken søndag d. 13. januar 2019. Metodistkirken i Odense. Thomas Risager, D.Min. Tekster: Es 43,1-7 & Salme 29 & Apg 8,14-17 Luk 3,15-17&21-22 Guds gaver - Du er min elskede! Julen er lige overstået,

Læs mere

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang Prædiken til 22. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang 478 Vi kommer til din kirke, Gud op al den ting 675 Gud vi er i gode hænder Willy Egemose 418 - Herre Jesus kom at røre 613 Herre, du vandrer forsoningens

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste.

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. 1 16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. Tekster: Job 3,11-22. Ef. 3,13-21. Luk. 7,11-17. Hvorfor? Det ord kender vi alle alt for godt. Livet er fyldt med gåder og situationer, hvor vi står tilbage

Læs mere

13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373

13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373 1 13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373 Åbningshilsen Efter højmessen sørger en af vore frivillige for kirkefrokost, så

Læs mere

Alle helgen I 2015 Strellev

Alle helgen I 2015 Strellev For et par år siden indviede man et fælles gravsted for hjemløse og andre udsatte på Assistens Kirkegård i København. Gravstedet blev oprettet for at anerkende gadens folk, at give dem et sted, hvor de

Læs mere

Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21.

Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21. Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21. 1 Der findes et folkeligt udtryk, der taler om at slå tiden ihjel. Det er jo som regel, når man keder sig, at man siger: Hvad skal vi slå tiden ihjel med? Men det er jo i

Læs mere

Ledervejledning. God fornøjelse med materialet. IMU - Indre Missions Ungdom

Ledervejledning. God fornøjelse med materialet. IMU - Indre Missions Ungdom Ledervejledning TeenTools Katekismus er et ledermateriale som du som teenleder, konfirmandleder, forkynder eller dig som har andet arbejde med teenagere kan bruge og finde inspiration i. Vi siger forkyndelse

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

MIN. kristendom fra top til tå MINI KATEKISMUS MARIA BAASTRUP JØRGENSEN. ILLUSTRATOR KAMILLA WICHMAnN

MIN. kristendom fra top til tå MINI KATEKISMUS MARIA BAASTRUP JØRGENSEN. ILLUSTRATOR KAMILLA WICHMAnN MARIA BAASTRUP JØRGENSEN ILLUSTRATOR KAMILLA WICHMAnN KATEKISMUS kristendom fra top til tå MIN MINI NÆSE FOR SKABELSE Første Mosebog kapitel 1 og 2 Engang var der ingenting, kun mørke og stilhed. Verden

Læs mere

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 413: Vi kommer, Herre, til dig ind på Spænd over os dit himmelsejl 448 - Fyldt af glæde 36 - Befal du dine veje 675 Gud vi er i gode hænder på Egemoses

Læs mere

Herre, stå ved siden af os, når vi fristes til at vende dig ryggen. AMEN

Herre, stå ved siden af os, når vi fristes til at vende dig ryggen. AMEN 2. Påskedag 2015, Hurup og Gettrup Lukas 24, 13-35 Herre, stå ved siden af os, når vi fristes til at vende dig ryggen. AMEN Har du oplevet, at det hele bare er gået i stå? Det, som du sådan havde regnet

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Alle Helgens søndag side 1. Prædiken til Alle Helgens søndag Tekst. Matt.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Alle Helgens søndag side 1. Prædiken til Alle Helgens søndag Tekst. Matt. 07-11-2016 side 1 Prædiken til Alle Helgens søndag 2016. Tekst. Matt. 5,13-16 Vi er fælles om livet og om det at være mennesker. Vi er fælles om at smage livet med alle dets nuancer af surt og sødt, af

Læs mere

Prædiken til 1. søndag efter påske, Joh 21,15-19. 2. tekstrække

Prædiken til 1. søndag efter påske, Joh 21,15-19. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 27. april 2014 kl. 10.00 Konfirmation Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 1. søndag efter påske, Joh 21,15-19. 2. tekstrække Salmer og sange DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud

Læs mere

Lad os sige trosbekendelsen sammen. Vi synger den næste salme, Op al den ting.

Lad os sige trosbekendelsen sammen. Vi synger den næste salme, Op al den ting. Velkommen til friluftsgudstjeneste i Byoasen. Vi har jo virkelig været heldige med vejret, og vi har også virkelig været heldige med musikken, for i dag har vi fornøjelsen af akkompagnement til salmerne

Læs mere

Prædiken til 1. s. e. H3K kl. 10.00 i Engevang

Prædiken til 1. s. e. H3K kl. 10.00 i Engevang Prædiken til 1. s. e. H3K kl. 10.00 i Engevang 478 Vi kommer til din kirke, Gud på Op al den ting 448 Fyldt af glæde 70 Du kom til vor runde jord 411 Hyggelig rolig Nadververs 69 v. 5 6 af Du fødtes på

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. 18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.

Læs mere

I N D B Y D E L S E T I L M I N I - P I L G R I M S V A N D R I N G. i Gl. Havdrup Kirke

I N D B Y D E L S E T I L M I N I - P I L G R I M S V A N D R I N G. i Gl. Havdrup Kirke I N D B Y D E L S E T I L M I N I - P I L G R I M S V A N D R I N G i Gl. Havdrup Kirke Denne folder er ment som en hjælp til at se kirken på en anden måde. Ikke blot som en fin bygning vi som turister

Læs mere

1. Juledag. Salmevalg

1. Juledag. Salmevalg 1. Juledag Salmevalg 100: Kimer, I klokker! 122: Den yndigste rose er funden 114: Hjerte, løft din glædes vinger 125: Mit hjerte altid vanker 112: Kom, alle kristne Dette hellige evangelium skriver evangelisten

Læs mere

Åbent spørgsmål. Åbningshistorie. Hvornår tror du, en person er klar til dåb? Hvorfor? Hvad er den mest mindeværdige dåb, du har oplevet? Hvorfor?

Åbent spørgsmål. Åbningshistorie. Hvornår tror du, en person er klar til dåb? Hvorfor? Hvad er den mest mindeværdige dåb, du har oplevet? Hvorfor? Studie 5 Dåben 31 Åbent spørgsmål Hvornår tror du, en person er klar til dåb? Hvorfor? Hvad er den mest mindeværdige dåb, du har oplevet? Hvorfor? Åbningshistorie En lignelse: En teenagepige (lad os kalde

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Prædiken til 5. søndag efter påske. Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker

Læs mere

Lad os rejse os og høre fra apostlens Paulus brev til romerne:

Lad os rejse os og høre fra apostlens Paulus brev til romerne: Reformationsgudstjeneste Konfirmanderne medvirker Salmer: 487, 337, 289 / 336, 29 Rom. 3. 21-26 Rødding, 13. marts 2016 Lad os rejse os og høre fra apostlens Paulus brev til romerne: Men nu har Gud vist,

Læs mere

altså når vi selv er døde og er i Guds herlighed, da skal vi få Hans ansigt at se.

altså når vi selv er døde og er i Guds herlighed, da skal vi få Hans ansigt at se. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. januar 2015 Kirkedag: 2.s.e.H3K Tekst: Joh 2,1-11 Salmer: SK: 22 * 289 * 144 * 474 * 51,1-2 LL: 22 * 447 * 449 * 289 * 144 * 474 * 430 Moses vil gerne

Læs mere

risikerer ikke at blive snydt, fordi GPS troede, jeg mente Rom oppe ved Lemvig i Jylland. Jeg må nødvendigvis være mere opmærksom på ruten undervejs.

risikerer ikke at blive snydt, fordi GPS troede, jeg mente Rom oppe ved Lemvig i Jylland. Jeg må nødvendigvis være mere opmærksom på ruten undervejs. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 15. februar 2015 Kirkedag: Fastelavns søndag/a Tekst: Matt 3,13-17 Salmer: SK: 192 * 441 * 141 * 388,5 * 172 LL: 192 * 450 * 388,3 * 441 * 141 * 388,5 *

Læs mere

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Mark 16,1-8

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Mark 16,1-8 1 Påskedag I. Sct. Pauls kirke 31. marts 2013 kl. 10.00. Salmer: 222/434/219/225//224/439/223/235 Uddelingssalme: se ovenfor: 223 Åbningshilsen Vi fejrer noget, vi ikke forstår og fatter: Jesus var død,

Læs mere

Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.)

Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.) Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.) 307 Gud Helligånd, vor igenføder 696 Kærlighed er lysets kilde 321 O kristelighed 438 Hellig, hellig,

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke. Salmer: 236 305 224 // 241 227 235. Maria Magdalene ved graven

Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke. Salmer: 236 305 224 // 241 227 235. Maria Magdalene ved graven Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke Salmer: 236 305 224 // 241 227 235 Maria Magdalene ved graven 1. Jeg har igennem årene mødt mange enker og enkemænd, men nok mest enker, som har fortalt

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

4 s. eft. påske Joh. 16,

4 s. eft. påske Joh. 16, 1 4 s. eft. påske Joh. 16,5-15 2015 Det er lige så man kan mærke den trykkede stemning. Det er skærtorsdag. Jesus og disciplene ligger omkring bordet. Jesus taler til sine disciple om dybt alvorlige ting.

Læs mere

meget godt at der ikke fandtes facebook eller internet på den tid. For så så disciplene netop med deres egne øjne, i stedet for at lede efter deres

meget godt at der ikke fandtes facebook eller internet på den tid. For så så disciplene netop med deres egne øjne, i stedet for at lede efter deres Sidste søndag efter Helligtrekonger Læsninger: 2. Mos 34, 27-35 2. Peter 1, 16-18 Matt 17, 1-9 Salmer: 749: I Østen stiger 448: Fyldt af glæde 674 v. 2 og 7 22: Gådefuld er du vor Gud 161: Med strålekrans

Læs mere

Bøn: Vor Gud og far Lad os være ét i dig den levende og opstandne Gud Amen. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes (Johs.

Bøn: Vor Gud og far Lad os være ét i dig den levende og opstandne Gud Amen. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes (Johs. 6. s. e. påske II 8. maj 2016 Sundkirken 10 Salmer: 252 Til himmels fór 299 Ånd over ånder 334 Guds kirkes grund 289 Nu bede vi den Helligånd 217 Min Jesus lad 288 Drag ind af disse porte Bøn: Vor Gud

Læs mere

Der kan sagtens være flere steder i en gudstjeneste, hvor vi har med Gud at gøre. I sidder hver især med erfaringer og et liv,

Der kan sagtens være flere steder i en gudstjeneste, hvor vi har med Gud at gøre. I sidder hver især med erfaringer og et liv, 2.s.e.Helligtrekonger, den 14. januar 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10.- Tekster: 2.Mosebog 33,18-23; Johs. 2,1-11: Salmer: 403-434-22-447-315/319-475 P.H. Bartolin - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Joh 5,1-15

Evangeliet er læst fra kortrappen: Joh 5,1-15 1 14. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 28. august 2016 kl. 10.00. Salmer: 443/30/428/508//5/439/319/427 Åbningshilsen Hvad skal denne gudstjeneste handle om? Om at rykkes ud af selv og slå

Læs mere