VARIATION MED OMTANKE

Transkript

1 Variation med omtanke 7/2/2 15:22 Side 1 ENSIDIGT GENTAGET ARBEJDE VARIATION MED OMTANKE EN UNDERSØGELSE AF ARBEJDSDAGSDESIGN FOR RENGØRINGSPERSONALE Et bedre arbejdsliv

2 Variation med omtanke 7/2/2 15:22 Side 2 FORORD INDHOLD Mere variation i arbejdsdagen er en af de mulige veje til et bedre arbejdsmiljø for dem, der udfører meget ensidigt gentaget arbejde (EGA). Men endnu ved vi ikke nok om, hvordan forskellige måder at variere arbejdsdagen på påvirker de ansattes helbred. Hvor anderledes skal det andet arbejde fx være for at virke som reel variation? Problemet angår ikke kun de mennesker, det går ud over. Det udfordrer også branchen som helhed. Dels forlader mange jobbet pga problemer med helbredet. Dels bliver det endnu sværere at rekruttere nye medarbejdere, hvis ikke alle involverede styrker deres indsats for et bedre arbejdsmiljø. Sammenfatning Fakta om rengøring og arbejdsmiljø Denne pjece sammenfatter resultaterne fra et projekt om rengøring på sygehuse. Projektets formål er: At undersøge virkningerne af bestemte måder at designe arbejdsdagen på ved rengøring på sygehuse, og derigennem bidrage til vores generelle viden om, hvordan rengøring og andet tungere EGA bedst kan kombineres med andet arbejde. Arbejdsmiljøinstituttet har i en årrække undersøgt forskellige aspekter af arbejdsmiljøet i rengøringsbranchen. Forskningen har dokumenteret en lang række problemer, som der er et stort behov for at finde brugbare løsninger på. Rengøringspersonalet er nemlig blandt de grupper på arbejdsmarkedet, der har mest EGA hvilket viser sig ved høje forekomster af lidelser i bevægeapparatet. Jobbet blev i 1 udpeget som et af de ti nye farlige job på arbejdsmarkedet. Branchen præges i disse år af to strategier. Specialisering, hvor den enkelte medarbejder koncentrerer sig om relativt få funktioner. Og jobudvidelse, hvor rengøringsarbejdet veksler med andre opgaver. Resultaterne i denne undersøgelse peger i retning af, at jobudvidelse kan forbedre arbejdsmiljøet. Men det forudsætter, at de nye opgaver tilfører arbejdsdagen en reel variation. Her ligger der fortsat en vigtig udfordring. Vi vil gerne benytte lejligheden til at takke ledelse og medarbejdere på Amtssygehusene i Gentofte og Herlev samt Roskilde Amtssygehus i Køge (RASK), for at have deltaget i undersøgelsen. København, februar 2 HANNE CHRISTENSEN Arbejdsmiljøinstituttet VARIATION MED OMTANKE EN UNDERSØGELSE AF ARBEJDSDAGSDESIGN FOR RENGØRINGSPERSONALE Lotte Finsen Forsker Hanne Christensen Forskningschef Layout: TOPP GRAFIK Tekst: KLARTEKST TRYKT PÅ SVANEMÆRKET PAPIR Arbejdsmiljøinstituttet Lersø Parkallé 15 DK-21 København Ø Tlf: Fax: E-post: ami@ami.dk Hjemmeside: HOVEDRESULTATER: Godt helbred men hyppigere besvær Medfører afveksling fra rengøringsarbejde en aflastning? Nye opgaver gav næsten samme belastning Variation og selvfungerende grupper kan give positive resultater METODE OG REFERENCER: Sådan er undersøgelsen gennemført Sådan får du mere at vide

3 Variation med omtanke 7/2/2 15:22 Side 4 SAMMENFATNING FAKTA OM RENGØRING OG ARBEJDSMILJØ 4 Rengøringspersonalet på sygehuse kan opnå et bedre arbejdsmiljø, hvis de får mere varierede arbejdsopgaver i hverdagen. Men det kræver, at de nye opgaver tilfører arbejdsdagen en reel variation. Det har kun i ringe grad været tilfældet på de tre sygehuse, der indgår i denne undersøgelse. Variationen for de ansatte har især bestået i køkken- og portørarbejde. I begge disse funktioner har belastningen af hjerte og kredsløb vist sig at være lige så høj som under selve rengøringen. Når det gælder om at aflaste arme og skuldre, er det formentlig heller ikke nok at bruge køkkenarbejdet som afveksling. Det synes nemlig ikke at føre til markant aflastning, når det indgår som supplement til rengøringsopgaverne. Konklusionen er derfor, at der skal helt andre arbejdsopgaver til for at skabe en mere varieret belastning. Det vil sige bl.a. opgaver, hvor personalet udfører mere siddende arbejde. Arbejdsdagens design påvirker ikke kun medarbejderne direkte fysisk. Undersøgelsen viser også, at den måde, arbejdet er organiseret på, har betydning for det psykiske arbejdsmiljø. På ét af de tre sygehuse havde de ansatte et lidt bredere jobindhold og var organiseret i selvstyrende grupper. De oplevede i betydelig højere grad, at de skulle bruge hovedet, og at arbejdet gav dem muligheder for at udvikle sig. Resultaterne bygger på undersøgelser, der omfatter i alt 27 kvindelige medarbejdere på de tre sygehuse. Det samlede formål med projektet var at vurdere og sammenligne belastningen af kroppen, når kvinderne udførte tre typiske arbejdsopgaver: rengøring, køkkenarbejde og portøropgaver. Den viden kan nemlig i et vist omfang bruges til at anslå, hvordan forskellige måder at bygge arbejdsdagen op på påvirker de ansattes krop og helbred. På side 6-13 gengives nogle af projektets vigtigste resultater i kort form. Kvinderne i undersøgelsen har i et spørgeskema besvaret en række spørgsmål om bl.a. deres arbejde, arbejdsmiljø og helbred. Vi har undersøgt deres fysiske kapacitet, dvs kondition og styrke i hænderne. Og endelig har vi fulgt dem i løbet af en arbejdsdag, hvor vi undervejs har registreret sammensætningen af deres opgaver, målt deres puls og vurderet belastningen af skulder og ryg. Undersøgelsens metode er mere udførligt beskrevet på side 14. Her defineres også en række af de centrale udtryk og begreber, der anvendes i denne pjece. Der er registreret omkring 5. mennesker, som arbejder med rengøring til daglig. Fra tidligere undersøgelser ved vi i dag ganske meget om arbejdsmiljøet i rengøringsbranchen. Nogle af dets vigtigste kendetegn er: TUNGT EGA: Rengøringsarbejdet er fysisk krævende. Den ansatte står eller går næsten hele tiden og skal udføre de samme opgaver og bevægelser mange gange. Arbejdet har således karakter af tungt EGA på linje med fx pakke- og slagteriarbejde. LILLE VARIATION OG FÅ UDFORDRINGER: Kvindelige rengøringsassistenter er den jobgruppe på det danske arbejdsmarked, der oplever de laveste krav om at bruge hovedet. De angiver også selv, at de kun har beskedne muligheder for variation, personlig udvikling samt social kontakt og støtte i deres daglige arbejde. DÅRLIGERE HELBRED: I forhold til resten af lønmodtagerne har rengøringsassistenter dobbelt så ofte et ringe helbred, når de selv skal vurdere det. De rapporterer bl.a. om nedsat livskraft og høje forekomster af problemer med bevægeapparatet. I en enkelt undersøgelse er der direkte konstateret usædvanlige forandringer i skuldermusklerne hos rengøringsassistenter. Belastninger af hud og psyke er andre typiske gener i arbejdet. STOR RISIKO FOR NEDSLIDNING: Den faktiske fysiske belastning ved rengøring overstiger de internationalt anerkendte grænser for acceptabel belastning. Det betyder, at man må forvente, at mange års rengøringsarbejde fører til nedslidning af bevægeapparatet og de deraf følgende grader af invaliditet. HØJERE TEMPO: Branchen er generelt præget af stigende krav om effektivitet. Det fører bl.a. til et øget tempo. I nogle tilfælde bliver arbejdsopgaverne også mere specialiserede. Det kan fx være en følge af udlicitering af rengøringen, men behøver ikke at være det. Du kan læse mere om arbejdsmiljøet i rengøringsbrancen i flere af de publikationer, der er nævnt i oversigten på side 15. 5

4 Variation med omtanke 7/2/2 15:22 Side 6 GODT HELBRED MEN HYPPIGERE BESVÆR KVINDERNE I UNDERSØGELSEN UDFØRER UDEN TVIVL ENSIDIGT GENTAGET ARBEJDE. OMKRING TRE UD AF FIRE GENTAGER DE SAMME ARBEJDSOPGAVER MANGE GANGE I TIMEN OG DE SAMME BEVÆGELSER MANGE GANGE I MINUTTET. SELVOM NÆSTEN ALLE VURDERER DERES EGET HELBRED SOM GODT, HAR DE BETYDELIGT OFTERE BESVÆR I BEVÆGEAPPARATET END ANDRE KVINDELIGE LØNMODTAGERE Samme opgaver Samme bevægelser FIGUR 1: ANDEL SVAR- PERSONER, DER I OVER 3/4 AF ARBEJDSTIDEN GENTAGER DE SAMME OPGAVER MANGE GAN- GE I TIMEN ELLER UDFØRER DE SAMME FINGER-, HÅND- ELLER ARMBEVÆGELSER MAN- GE GANGE I MINUTTET. Arbejdet er tungt EGA Næsten alle de undersøgte kvinder arbejder med rengøring af hhv gulve og inventar i langt den overvejende del af arbejdsdagen. Ud fra de ansattes egne oplysninger er der ingen tvivl om, at dette arbejde har karakter af tungere EGA. Op mod tre fjerdedele af kvinderne angiver, at de har hhv gentagne opgaver og bevægelser. Næsten alle har begge dele. Se figur 1. Normal fysik og godt helbred Selvom kvinderne i undersøgelsen i gennemsnit har gjort rent i 1 år, tyder resultaterne ikke på, at deres fysik eller generelle helbred er dårligere end andre jævnaldrende kvindelige lønmodtageres. Undersøgelsen viser således, at: deres højde, vægt og body-mass-indeks ligger i normalområdet, deres håndgrebsstyrke og kondital svarer til landsgennemsnittet, på et indeks for fysisk og psykisk arbejdsevne i forhold til arbejdets krav ligger kvinderne i den bedre halvdel af skalaen. På et indeks for selvopfattelse ligger deres gennemsnit omkring midten af skalaen, alle kvinder på nær én vurderer deres eget helbred i en af de tre bedste af fem kategorier. Det betragtes normalt som godt helbred. Dét tyder ikke på, at de undersøgte kvinder vil følge den negative tendens til, at rengøringspersonale må forlade arbejdsmarkedet tidligt pga problemer med helbredet. men oftere besvær i bevægeapparatet Sammenlignet med kvindelige lønmodtagere generelt er der betydeligt flere kvinder i denne undersøgelse, der har haft besvær i bevægeapparatet inden for det sidste år. Kvinderne rapporterer særligt om besvær i lænderyg (74 pct.), nakke (69 pct.), hænder/håndled (59 pct.) og skuldre (56 pct.). Se figur 2. En del af besværet kan stamme fra andet end rengøringsarbejdet. Det har vi ikke undersøgt. Men tallene svarer til resultater fra tidligere undersøgelser af rengøringspersonale. Derfor er der god grund til at analysere, hvor meget og hvordan arbejdsdagens sammensætning påvirker kvindernes arbejdsmiljø og dermed deres FIGUR 2: ANDEL SVARPERSONER, DER RAPPORTERER AT DE INDEN FOR DET SIDSTE ÅR HAR HAFT BESVÆR I DEN PÅGÆLDENDE REGION. 6 7 risiko for besvær i bevægeapparatet Lænderyg Nakke Hænder/ håndled Skuldre Knæ Albuer Hofter Kvindelige lønmodtagere Kvinderne i denne undersøgelse

5 Variation med omtanke 7/2/2 15:22 Side 8 MEDFØRER AFVEKSLING FRA RENGØRINGSOPGAVER EN AFLASTNING? DENNE UNDERSØGELSE VISER AT DER INGEN REEL FORSKEL ER I BELASTNINGEN AF HJERTE OG KREDSLØB, UANSET HVOR STOR EN DEL AF ARBEJDSDAGEN DER GÅR MED RENGØRING. DE UNDERSØGTE KVINDERS PULS LIGGER I GENNEMSNIT LIGE UNDER 1, UANSET HVOR MEGET AFVEKSLING DE HAR FRA RENGØRINGSARBEJDET. OG UDSVINGENE I PULSEN ER BEMÆRKELSESVÆRDIGT SMÅ. EN VIS VARIATION I PULSEN I LØBET AF DAGEN ANSES ELLERS FOR AT VÆRE SUNDERE END EN STABIL BELASTNING. Puls (slag/minut) Rengøringsandel af den totale arbejdsdag () FIGUR 3: SAMMENHÆNG MELLEM PULS OG ANDEL RENGØRING. 8 Få eller mange rengøringsopgaver samme effekt Kvindernes belastning af hjerte og kredsløb i løbet af en arbejdsdag svarer i gennemsnit til 23 pct. af deres maksimale kapacitet. Det anbefales, at gennemsnittet ikke overskrider 33 pct. af maksimum, så på det punkt ligger belastningen samlet set på et acceptabelt niveau. Et af undersøgelsens formål er at afdække, hvilken betydning det har for belastningen af kroppen, at rengøringsarbejdet fylder en stor eller en mindre del af den samlede arbejdsdag. Derfor har vi i analysen af observationerne på arbejdspladsen delt kvinderne op i to lige store grupper. Én gruppe, hvor kvinderne kun gjorde lidt rent (i gennemsnit pænt under halvdelen af arbejdsdagen), og én hvor kvinderne gjorde meget rent (i gennemsnit op til tre fjerdedele af arbejdsdagen). Konklusionen er ganske klar: Pulsen - og dermed belastningen af hjerte og kredsløb er ikke forskellig for de to grupper kvinder. Figur 3 viser i forsimplet form sammenhængen mellem puls og rengøringsarbejdets andel af den samlede arbejdsdag. Kun små udsving i løbet af dagen Det er ikke kun pulsens gennemsnitlige niveau, der betyder noget for den samlede belastning af kroppen. Forskning på området tyder på, at det er bedre for kroppen, at pulsen varierer i løbet af dagen, end at den ligger på et stabilt højt niveau. Det gælder i hvert fald, så længe variationen ikke bringer den gennemsnitlige puls op over det anbefalede maksimum. Pulsens variation beregnes populært sagt som forskellen mellem en toppuls og en bundpuls. Toppulsen er det niveau, som kvinderne kun overskrider i 1 pct. af arbejdsdagen. Bundpulsen er omvendt det niveau, som kvinderne kun ligger under i 1 pct. af arbejdsdagen. Figur 4 viser puls-variationen for de to nævnte grupper af kvinder i undersøgelsen. Heller ikke her gør mængden af rengøringsarbejde nogen forskel. For at kunne sammenligne denne undersøgelse med andre har vi trukket alle pauser over fem minutter ud af beregningerne. Resultatet er en pulsvariation på 22 slag i minuttet. Det betyder, at kvinder, der gør rent på sygehuse, har en lidt større variation i belastningen af kroppen end fx mandlige slagteriarbejdere, der også har EGA-præget arbejde, hvor man står eller går meget. Men pulsforskellen er betydeligt lavere end hos fx skraldemænd, hvor arbejdet er fysisk krævende på en mere varieret måde. Hvorfor ændres belastningen ikke? Karakteren af de andre opgaver, der supplerer rengøringen, bevirker, at kvindernes samlede kropsbelastning ikke reduceres, når de gør mindre rent. Det vil i denne undersøgelse først og fremmest sige køkken- og portørarbejde. På de næste sider sammenligner vi både den samlede og de lokale belastninger ved de tre typer af arbejde. Variation i puls, slag/minut** 3 1 Slagteriarbejde* Lav andel rengøring Høj andel rengøring Skraldemænd* FIGUR 4: VARIATION I PULS FOR DE TO RENGØRINGSGRUPPER OG 2 ANDRE JOBS. * Tallene stammer fra tidligere AMI-undersøgelser. ** Forskel mellem toppuls og bundpuls. Er forklaret grundigere i teksten. 9

6 Variation med omtanke 7/2/2 15:22 Side 1 Puls (slag/min.) NYE OPGAVER GAV NÆSTEN SAMME BELASTNING HVIS VARIATION I ARBEJDSDAGEN REELT SKAL AFLASTE KROPPEN, ER DET VIGTIGT, AT DE ALTERNATIVE ARBEJDSOPGAVER ER MINDRE BELASTENDE END SELVE RENGØRINGEN. DET HAR IKKE VÆRET TILFÆLDET PÅ DE TRE SYGEHUSE I UNDERSØGELSEN. VARIATIONEN HAR ISÆR BESTÅET AF KØKKEN- OG PORTØRARBEJDE, DER BELASTER HJERTE OG KREDSLØB MINDST LIGE SÅ MEGET. KØKKENARBEJDET ER TILSYNELADENDE IKKE HELT SÅ HÅRDT Belastningens varighed, andel af tiden Neutral Skulder Lidt belastet Belastet Lidt belastet Ryg Belastet Køkkenarbejde Rengøring FIGUR 7: LOKAL BELASTNING VED KØKKENARBEJDE OG RENGØRING. 3 1 Rengøring Køkken FIGUR 5: HELKROPSBELAST- NING VED TYPISKE ARBEJDS- OPGAVER Ryggen kraftigt foroverbøjet 1 Hænderne i eller over skulderhøjde Portør Transport Møder Pauser På hug eller knæ Trækker eller skubber tunge ting Løfter tunge ting Diverse FIGUR 6: ANDEL SVARPERSONER, DER I OVER 3/4 AF ARBEJDSTIDEN ARBEJDER I BELASTENDE ARBEJDS- STILLING. FOR ISÆR RYGGEN SOM RENGØRING, MEN FORSKELLEN ER NÆPPE STOR NOK TIL AT FUN- GERE SOM EN REEL AFSLASTNING. HERTIL ER DER FX BEHOV FOR FLERE FUNKTIONER, DER KAN UDFØRES SIDDENDE. To alternativer til rengøring Der er ingen særlig forskel på, hvor hårdt forskellige slags rengøring belaster kroppen. Vi målte kvindernes puls, mens de rengjorde hhv rum (fx sengestuer), vådrum (fx badeværelser) og gange/trapper. I alle tre tilfælde lå pulsen lige omkring 1. Derfor skelner vi i det følgende ikke mellem de forskellige rengøringsopgaver. Hospitalsmedhjælperne på to af de undersøgte sygehuse har kun køkkenarbejdet som en væsentlig afveksling fra rengøringen. På det tredje sygehus løser de ansatte også portøropgaver. Vi har derfor undersøgt den samlede belastning af kroppen ved disse to alternative opgaver og sammenlignet dem med de tilsvarende tal for rengøring. De lokale belastninger (skulder og ryg) har vi kun observeret under rengøring og køkkenarbejde. men samme belastning af hele kroppen Figur 5 viser, at de fleste af de typiske arbejdsopgaver, kvinderne løser i løbet af dagen, medfører en puls på omkring 1. Kvindernes samlede gennemsnit for en hel arbejdsdag var 96 slag/minut. Der er kun to tydelige afvigelser fra dette mønster: Portørarbejdet bringer den gennemsnitlige puls op på 17, og under møder og pauser ligger pulsen lige under 9. Det betyder altså, at hverken køkkenarbejde eller portøropgaver nedsætter belastningen af hele kroppen. Det er åbenbart kun, når kvinderne sidder ned, at de for alvor opnår en reel aflastning. Det åbne spørgsmål er så: Hvordan kan man udvide arbejdsfeltet for disse kvinder, så de enten får flere siddende opgaver eller i hvert fald flere opgaver, der er mindre belastende end dem, de har? Det giver denne undersøgelse ikke noget svar på. og næsten lige så belastende arbejdsstillinger Kvinderne er i undersøgelsen også blevet spurgt, hvor stor en del af dagen de arbejder i fem forskellige særligt belastende stillinger. Her svarer hver fjerde, at de arbejder med hænderne i eller over skulderhøjde i mere end tre fjerdedele af arbejdsdagen. For arbejde siddende på hug eller knæ er tallet det samme. Mere end hver tredje siger, at de arbejder med ryggen kraftigt foroverbøjet i langt hovedparten af dagen. Se figur 6. Vi har derfor sammenlignet de lokale belastninger ved de forskellige typer opgaver især rengøring og køkkenarbejde. Under begge disse opgaver var skulderen belastet i størstedelen af tiden. I begge situationer var skulderen i neutral stilling i relativt kort tid og kun lidt længere tid ved køkken- end ved rengøringsarbejde. Se figur 7. Figur 7 sammenligner også belastningen af ryggen ved de to typer arbejde. Her er forskellen lidt tydeligere: Rygbelastningen synes at være størst ved rengøringsarbejde. Men da vi kun har observeret hhv 4 og 5 kvinder under køkkenarbejdet, skal resultaterne tolkes forsigtigt. På baggrund af undersøgelsens resultater vurderer vi, at man ikke kan forvente en markant aflastning af overkroppen, hvis rengøringsopgaver kun varieres med køkkenopgaver. Her har vi også taget i betragtning, at antallet af løft over 1 kg er betydeligt højere i forbindelse med køkkenopgaver end ved rengøring og portørarbejde. Portørarbejdet kræver derimod relativt flere tungere løft og enkeltbelastninger af overkroppen. 11

7 Variation med omtanke 7/2/2 15:22 Side 12 VARIATION OG SELVFUNGERENDE GRUPPER KAN GIVE POSITIVE RESULTATER Sensoriske krav* Gentofte Herlev NAK-rengøring** MÅDEN ARBEJDSDAGEN ER ORGANISERET PÅ PRÆGER OGSÅ DE ANSATTES PSYKISKE ARBEJDSMILJØ. ÉT AF DE TRE SYGEHUSE SKILLER SIG PÅ DETTE PUNKT MARKANT UD FRA DE TO ANDRE: HER ER PERSONALETS SELVOPFATTELSE KLART STÆRKERE. KVINDERNE OPLEVER I HØJERE GRAD, AT ARBEJDET BÅDE KRÆVER, AT DE BRUGER HOVEDET OG GIVER DEM MULIGHED FOR AT UDVIKLE SIG. ÉN FORKLARING KAN VÆRE, AT DISSE ANSATTE ER ORGANISERET I SELVSTYRENDE GRUPPER OG HAR ET MERE VARIERET JOBINDHOLD END ANSATTE PÅ DE TO ANDRE ARBEJDSPLADSER.... kan skyldes variation og organisering Som nævnt er der ingen nævneværdige ydre forskelle mellem det personale, vi har undersøgt på de tre sygehuse. De ligner i høj grad hinanden, hvad angår både alder, erfaring, arbejdstid, fysik, kondition, arbejdsevne og selvvurderet helbred. Der må altså være andre årsager til, at kvinderne på RASK skiller sig så tydeligt ud, når det gælder de psykiske og sociale forhold. Kognitive krav Udviklingsmuligheder Gentofte Herlev RASK NAK-rengøring** Gentofte Herlev RASK NAK-rengøring** 12 Markante forskelle i psykisk arbejdsmiljø... Til det psykiske arbejdsmiljø regner man normalt faktorer, som er knyttet til arbejdets organisering eller til de menneskelige relationer på arbejdspladsen. Altså faktorer, der har direkte eller indirekte betydning for de ansattes psykiske velbefindende og helbred. I denne undersøgelse har vi fokuseret på fire dimensioner af det psykiske arbejdsmiljø: sensoriske krav, kognitive krav, udviklingsmuligheder og indflydelse. De er gengivet i figur 8 og forklaret på side 15. Desuden har vi stillet deltagerne en række spørgsmål om, hvordan de opfatter sig selv, deres liv og hverdag. Resultaterne bekræfter i store træk den eksisterende viden om rengøringsassistenters psykiske arbejdsmiljø. Men på to punkter er der bemærkelsesværdige forskelle mellem sygehusene, der næppe er tilfældige: De ansatte på RASK (Roskilde Amtssygehus, Køge) oplever, at arbejdet stiller ganske høje kognitive krav, og at det samtidig giver dem relativt gode muligheder for at udvikle sig. Her distancerer RASK sig markant fra både rengøringspersonalet på landsplan og på de to andre sygehuse. De ansatte på de to andre sygehuse oplever en indflydelse på arbejdet, der ligger betydeligt under landsgennemsnittet for rengøringspersonale. Deres selvopfattelse ligger også et godt stykke under både RASK-personalet og det generelle niveau. Én forklaring kan være, at arbejdet på RASK er organiseret anderledes end på de to andre sygehuse. For det første er arbejdsdagen på RASK mere varieret. Alle de undersøgte kvinder gør rent mindst halvdelen af arbejdsdagen. Men på RASK oplyser kun to af kvinderne, at de bruger mere end tre fjerdedele af arbejdsdagen på den samme type opgave (fx gulvrengøring og inventarrengøring). På de to andre sygehuse gælder dette næsten alle kvinderne. Forskellen skyldes formentlig, at kvinderne på RASK også løser både køkken- og portøropgaver i deres område. For det andet er de ansatte på RASK organiseret i selvfungerende grupper, der har ansvaret for et bestemt område, og som selv organiserer forhold omkring fridage, sygdom og samarbejde. Denne Indflydelse* 6 FIGUR 8: FIRE DIMENSIONER AF PSYKISK ARBEJDSMILJØ. PLACE- RINGEN ER I.F.T. LANDSGENNEMSNITTET, HVOR - 6 ER DEFINE- RET SOM NORMANOMRÅDET (GUL). GRØN OG RØD INDIKERER EN HHV. BEDRE OG RINGERE OPLEVELSE END NORMALOMRÅDET. * DER FORELIGGER IKKE SAMMENLIGNELIGE TAL FOR RASK. ** OMFATTER ALLE RENGØRINGSASSISTENTER I DEN NATIONALE ARBEJDSMILJØ KOHORTE (NAK). DVS. IKKE KUN PERSONALE, DER GØR RENT PÅ SYGEHUSE. organisering findes imidlertid også på Amtssygehuset i Gentofte, hvor den ikke har ført til tilsvarende positive resultater. Det ligger uden for denne undersøgelses formål og rækkevidde at vurdere, hvilke andre årsager der kan være til de nævnte forskelle. Gentofte Herlev NAK-rengøring** Bedre end landsgennemsnittet Svarer til landsgennemsnittet Dårligere end landsgennemsnittet 13

8 Variation med omtanke 7/2/2 15:22 Side 14 SÅDAN ER UNDERSØGELSEN GENNEMFØRT SÅDAN FÅR DU MERE AT VIDE 14 Hvem har medvirket? Undersøgelsen omfatter i alt 27 kvinder, fordelt nogenlunde ligeligt på tre forskellige sygehuse: Amtssygehusene i Gentofte og Herlev samt Roskilde Amtssygehus i Køge (RASK). Næsten alle kvinder er ansat på fuld tid. Alle har arbejdet med rengø-ring i over et år, og gennemsnittet er 1 år. Hvad har vi undersøgt? Det samlede forskningsprojekt består af følgende tre delundersøgelser: En spørgeskemaundersøgelse, hvor kvinderne bl.a. skulle svare på spørgsmål inden for følgende temaer: fysisk arbejdsmiljø, psykosocialt arbejdsmiljø, selvopfattelse, arbejdsevne, helbred samt eventuelt besvær i bevægeapparatet. En kapacitetsundersøgelse, hvor vi har målt kvindernes kondition og håndgrebsstyrken i den hånd, de bruger mest. En arbejdsdagsundersøgelse, hvor vi fulgte hver af de 27 kvinder en hel arbejdsdag og løbende registrerede både deres puls og arten af deres arbejdsopgaver. Vi registrerede også alle løft over 1 kg og arbejdsstillinger, der belaster skulder eller ryg. Vigtige begreber og definitioner Vurdering af kroppens samlede belastning Undersøgelsen har brugt kvindernes puls (hjertefrekvens i slag/minut) som et mål for den såkaldte helkropsbelastning, dvs belastningen af hjerte og kredsløb. I denne pjece benyttes disse udtryk synonymt med formuleringer som belastning af kroppen. Heri indgår altså ikke lokale belastninger af fx skuldre eller ryg. Fire udvalgte dimensioner af psykisk arbejdsmiljø: Indflydelse: At arbejdet giver stor indflydelse på fx beslutninger om arbejdets indhold og omfang, og hvordan det skal udføres. Kognitive krav: Populært sagt krav om at bruge hovedet. Det kan fx være krav om at overskue eller huske mange ting på én gang, træffe svære beslutninger eller være god til at få ideer. Sensoriske krav: Krav om konstant opmærksomhed eller stor præcision i arbejdet. Det kan fx være krav om at se meget tydeligt eller udføre sine bevægelser meget præcist. Udvikling: At arbejdet er varieret, kræver initiativ og giver mulighed for at lære nyt og bruge sine færdigheder. Arbejdsopgaver Rengøringsopgaver: Rengøring af gulve og inventar i rum, vådrum og gange/trapper. En stor del af rengørings-arbejdet er gulvrengøring. Køkkenopgaver: Især klargøring af buffet og bakker samt kaffebrygning og lettere opvask. Portøropgaver: Transport af senge og kørestole mv samt afredning af senge. Værktøj til arbejdsmiljøvurdering af rengøringsydelser Af Blangsted A. K., Christiansen J., Flyvholm M.- A., Nørby H., Søgaard K., Vinzents P. Arbejdsmiljøinstituttet og Center for Alternativ Samfundsanalyse (AMI rapport nr. 52). En gennemgang af litteraturen om, hvordan man kan udforme en model til at forhåndsvurdere belastninger af bevægeapperatet, psykosociale belastninger, samt udsættelse for skadelige hudbelastninger. EGA og bevægeapparatbesvær En undersøgelse af forskelle i reaktionsmønstret hos kvinder med ensidigt gentaget arbejde gennem mange år. Af Christensen H., Blangsted A. K., Finsen L., Hansen K., Jensen A., Jensen C., Søgaard K. Arbejdsmiljøinstituttet. En pjece der sammenholder EGA med udvikling besvær og personlig fysisk kapacitet. Et bedre arbejdsliv med mindre Ensidigt Gentaget Arbejde Af Christensen H., Birch L. Borg V. Burr H., Finsen L., Hansen K., Jensen C. Arbejdsmiljøinstituttet En pjece der beskriver omfanget af EGA, påvirkninger af EGA, EGAs indflydelse på kroppen samt forebyggelse af EGA. En mere detaljeret beskrivelse af nærværende undersøgelse er publiceret i en arbejdsrapport, som kan bestilles hos Lotte Finsen, AMI (lf@ami.dk), tlf Se også Arbejdsmiljøinstituttets hjemmeside

9 Variation med omtanke 7/2/2 15:22 Side 16 Mere variation i arbejdsdagen kan måske mindske helbredsrisikoen i job med meget ensidigt gentaget arbejde. Men det kræver, at man supplerer det gentagne arbejde med opgaver, der reelt belaster kroppen mindre eller på en anden måde. Det er en del af læren af en ny undersøgelse blandt rengøringspersonale på tre sygehuse. Den antyder også, at mere variation og selvbestemmelse i arbejdsdagen giver de ansatte flere udfordringer og bedre udviklingsmuligheder. ISBN