SAMVIRK MAJ 2015 REGION SYDDANMARK SLUTEVALUERING REGIONENS JOURNALNUMMER: 12/ Parallelvej Kongens Lyngby ADRESSE COWI A/S

Transkript

1 ADRESSE COWI A/S Parallelvej Kongens Lyngby TLF FAX WWW cowi.dk MAJ 2015 REGION SYDDANMARK SAMVIRK SLUTEVALUERING REGIONENS JOURNALNUMMER: 12/18679 PROJEKTNR. A DOKUMENTNR. 12 VERSION 2.0 UDGIVELSESDATO UDARBEJDET MOBR KONTROLLERET HWJO GODKENDT MAWL

2

3 SLUTEVALUERING AF SAMVIRK 3 INDHOLD 1 Resumé: Samvirk 1 2 Baggrund og formål Vækst- og forandringsmodel 3 3 Overordnet status 3 4 Rapportens konklusioner Projektets tilrettelæggelse Resultatskabelse Effektskabelse 8 5 Læringspunkter 10

4

5 SLUTEVALUERING AF SAMVIRK 1 1 Resumé: Samvirk Samlet vurdering: Projektets tilrettelæggelse Projektet har grundlæggende været tilrettelagt hensigtsmæssigt. Opkvalificering af medarbejderne i SMV'er er central for virksomhedernes udvikling og vækstpotentiale, men kunne med fordel været rettet mod at opkvalificere til faggrupper med risiko for underudbud og brancher med særligt vækstpotentiale (evt. med udgangspunkt i Regionens fire forretningsområder). De udarbejdede uddannelsesplaner til virksomhederne har været af god kvalitet, omend det ville have styrket projektet, hvis man i højere grad havde fokuseret på implementering af planerne i deltagervirksomhederne. Kernen i projektets organisering har været det fælles konsulentkorps. I korpset er der i løbet af projektet skabt værdifulde erfaringer og det ville være en styrke for projektet, hvis man også fremadrettet kan understøtte videndeling imellem konsulenterne. Resultatskabelse Samlet set har projektets resultatskabelse været tilfredsstillende. Ud af målet på 200 virksomheder er det lykkedes projektet at rekruttere 140, hvoraf 95 som tiltænkt indgår som projektpartnere. På trods af det lavere antal virksomheder end forventet, er det lykkedes at tilrettelægge uddannelsesplaner for mere end 500 medarbejdere, der var målet for projektet. 59 % af de medarbejdere, der er blevet opkvalificeret i projektet har tilegnet sig kompetencer, der sætter dem i stand til at udvikle nye produkter, services eller arbejdsgangen. Effektskabelse Deltagernes gennemsnitlige realistiske forventning til effekten af projekt' på Årlig omsætning Antal ansatte Undgåede fyringer 3,3 mio. kr. 0,4 nyansatte 2,5 medarbejdere Deltagerne oplever gennemgående, at projektet har været værdiskabende. De interviewede virksomheder er meget bevidste om behovet for efteruddannelse og opkvalificering af virksomhedens medarbejdere og de kan typiske koble deres deltagelse i projektet med konkrete udviklingsmuligheder i virksomheden. Dette afspejles i, at der samlet set er rapporteret en stigning i virksomhedernes omsætning på 15,5 mio. kr. i projektperioden. Opskrives dette så der tages højde for manglende besvarelser er der tale om en samlet stigning på 33,8 mio. kr.

6 2 SLUTEVALUERING AF SAMVIRK 2 Baggrund og formål Dette afsnit indeholder en kort beskrivelse af projektets formål og baggrund samt en gengivelse af de vigtigste baggrundsoplysninger for projektet (tekstboks). Afsnittet afsluttes med en illustration af projektets 'vækst- og forandringsmodel'. Baggrund De kommende år forventes der en generel stigning i behovet for faglært arbejdskraft samtidig med, at efterspørgslen efter ufaglært arbejdskraft fortsat vil falde. Konsekvensen af denne udvikling vil være, at gruppen af ufaglærte vil få stadig sværere ved at finde beskæftigelse, imens der blandt en række grupper af faglærte kan opstå mangel på arbejdskraft. Tendensen afspejler den udvikling, som mange SMV'er aktuelt oplever, hvor blandt andet udviklings- og innovationsopgaver samt implementering af ny teknologi øger behovet for specialiseret arbejdskraft. Konkret betyder dette, at SMV'erne i stigende grad efterspørger faglært arbejdskraft og nedlægger ufaglærte stillinger. Formål Formålet med Samvirk er at opkvalificere de ufaglærte medarbejdere i regionens SMV'er mod faglært niveau således, at medarbejderne fortsat kan opfylde virksomhedernes kompetencebehov. Dette gør projektet ved at lægge strategiske uddannelses- og opkvalificeringsplaner for virksomhederne, baseret på virksomhederne fremadrettede kompetencebehov. Planerne omfatter tilrettelæggelse af et konkret uddannelsesforløb for hver enkelt medarbejder. En stor del af denne proces er at vurdere de ufaglærte medarbejderes realkompetencer med henblik på at afsøge mulighederne for merit. Projektet er tilrettelagt som en særlig indsats, så projektets målgruppe har været virksomheder inden for og uden for de syddanske prioriterede forretningsområder og fokuserer ikke på specifikke faggrupper Projektoplysninger for Samvirk Bevillingsgiver: Den Europæiske Socialfond Projektets fokusområde: Særlig indsats Ansøger: EUC Syd Regionens sagsbehandler: Susanne Søndergaard Budget: 10,9 mio. DKK heraf 5,5 mio. DKK fra Vækstforum Syddanmark Projektperiode: 1. januar maj 2015

7 SLUTEVALUERING AF SAMVIRK Vækst- og forandringsmodel I dette afsnit beskrives hvilke effekter, det er hensigten at skabe med de bevilgede midler, samt hvordan disse effekter skal tilvejebringes. Vækst- og forandringsmodellen er udarbejdet på baggrund af projektansøgningen og efterfølgende tilrettet på baggrund af interviews med sagsbehandler og projektleder. Figuren nedenfor giver således et overblik over de primære aktiviteter, der gennemføres i projektet, de umiddelbare resultater, der skal skabes gennem disse aktiviteter, samt hvilke effekter, disse resultater på længere sigt forventes at medføre. Aktiviteter Resultater Effekter Afdækning af kompetencebehov hos SMV'er Afdækning af medarbejderes realkompetenceniveau i SMV'er Opkvalificering af medarbejdere mod faglært niveau i SMV'er Øget kompetencer blandt ufaglærte medarbejdere i SMV'er Medarbejdere i SMV'er opnår øgede kompetencer til at varetage innovations- og udviklingsopgaver Øget anvendelse af medarbejderdrevet innovation i SMV'er Vækst i SMV'ernes omsætning Fastholdelse af arbejdspladser i SMV'er 3 Overordnet status Projektet er kommet senere i gang end oprindeligt tiltænkt, hvilket har forlænget opstartsfasen. Dette skyldes primært at ansøgning og bevillingsprocessen er trukket ud samt, at projektet har brugt tid på at organisere sine aktiviteter. Dette har imidlertid ikke haft betydning for projektets resultatskabelse. I første halvdel af projektperioden har der været fokus på at rekruttere virksomheder til projektet. Det har dog været sværere for projektet end forventet, at nå målet om at rekruttere 200 virksomheder, da det umiddelbart har været udfordrende at få de relevante virksomheder i tale. Dette bevirkede, at projektet efter at have rekrutteret cirka 80 virksomheder, valgte at fokusere mindre på rekruttering virksomheder og i højere grad på at udarbejde uddannelsesplaner for de virksomheder der allerede var rekrutteret.

8 4 SLUTEVALUERING AF SAMVIRK 4 Rapportens konklusioner Dette afsnit indeholder en præsentation af rapportens konklusioner struktureret efter 3 hovedtemaer: tilrettelæggelse, resultatskabelse og effektskabelse. 4.1 Projektets tilrettelæggelse I dette afsnit præsenterer vi vores vurdering af projektets tilrettelæggelse ud fra de fire fastlagte evalueringsparametre. Afsnittet indledes med en grafisk fremstilling, som giver et overblik over evalueringens konklusioner. Sammenhæng mellem aktiviteter og mål Projektets målsætning om at opkvalificere ufaglærte mod faglært niveau har høj relevans i forhold til at sikre de syddanske SMV'er kvalificeret arbejdskraft fremadrettet. På et mere overordnet niveau har projektet samfundsmæssig relevans fordi det er rettet mod en strukturelt udfordring på arbejdsmarkedet, hvor der de kommende år kan forventes overudbud af ufaglært arbejdskraft og underudbud af en række faggrupper. Omend projektet er gennemført som en særlig indsats på tværs af brancher er det vores vurdering, at effektpotentialet kunne være øget hvis indsatsen havde været målrette brancher med særlige forudsætninger for vækst og opkvalificering mod faggrupper med risiko for arbejdskraftmangel. Projektet er tilrettelagt på et rationale om, at man ikke kan tvinge virksomhederne til at opkvalificere deres medarbejdere, men gøre det så let for dem som muligt, ved at sikre, at uddannelsesplanenerne er klar når virksomhederne finder det relevant at anvende dem. Dermed gives virksomhederne stor grad af frihed, hvilket antages at være en forudsætning for, at de ønsker at deltage. Samtidig skabes der dog usikkerhed om, hvorvidt virksomhederne faktisk vil benytte sig at den udarbejde uddannelsesplan. Projektet følger mod slutning af projektperioden op på virksomhederne anvendelse og udbytte af uddannelsesplaner, blandt andet via et fælles CRM system. En tidligere mere systematik opfølgning af virksomhedernes anvendelse kunne dog styrke projektets effektskabelse. Opfølgningen kunne eksempelvis omfatte en opdatering el-

9 SLUTEVALUERING AF SAMVIRK 5 ler tilpasning af uddannelsesplanen eller hjælp til prioritering af de forslåede uddannelsesaktiviteter. Det bør dog bemærkes, at virksomhederne alene ved at deltage i projektet investere ressourcer og dermed formoder vi, at virksomhederne i en vis udstrækning er motivret for at anvende uddannelsesplanerne, hvilket understøtter sammenhængen imellem projektets aktiviteter og resultater. Organisering & projektledelse Projektholder er formelt EUC-Syd men er gennemført i et samarbejde imellem regionens fire VEU-centre. VEU-centrene tilbyder uvildig rådgivning om voksen- og efteruddannelse på tværs af brancher. Således fungere VEU-centrene i det daglige som indgang til uddannelse på regionens erhvervsskoler og AMU-centre. VEUcentrene har derfor været oplagte organisationer til at udarbejde uddannelsesplaner for deltagervirksomhederne, idet de har overblikket over alle de relevante uddannelser og ikke har egeninteresse i bestemte uddannelser. Kernen i projektet har været det fælles korps på cirka 70 konsulenter, der alle har opsøgt virksomheder og udarbejdet uddannelsesplaner for dem. Konsulenterne har i et vist omfang oplevet, at virksomhederne ikke kendte VEU-centrene, og derfor ikke i alle tilfælde var sikre på, hvad konsulenterne kunne tilbyde virksomhederne. Det har således i et vist omfang været vanskeligt for projektet at få virksomhederne i tale. Således ville det have styrket projektet, hvis den indledende kontakt til virksomheder kunne være skabt i samarbejde med lokale erhvervsfremmeaktører eller andre aktører, der er kendte af virksomhederne. Ved i højere grad at have arbejdet med leads fra andre aktører kunne rekrutteringsprocessen formentligt været lettet. Projektets styregruppe, der består af repræsentanter fra projektets partnere, har arbejdet hensigtsmæssigt med at styrke samarbejdet imellem de fire VEU-centre, og udarbejde fælles redskaber for projektets konsulentkorps. Kvalitet i aktiviteter Projektet er tilrettelagt således, at alle virksomheder tilbydes samme aktivitet, hvilket omfatter en analyse af virksomhedens fremadrettede kompetencebehov, en udredning af medarbejdernes reelle og formelle kompetencer samt en uddannelsesplan for hvilke efteruddannelsesforløb for medarbejderne, der kan opfylde virksomhedens kompetencebehov. Uddannelsesplanen tager således konkret afsæt i den situation virksomheden befinder sig i de udviklingsprojekter, som virksomheden står overfor. Rammen er således ens for deltagervirksomhederne, mens indholdet varierer, så det matcher den enkelte virksomhed. De interviewede virksomheder er generelt tilfredse med deres deltagelse i projektet og angiver at uddannelsesplanen har været værdiskabende i relation til virksomhedens udvikling. Virksomhederne peger særligt på, at den meget præcise angivelse af, hvilke uddannelsesforløb der er tiltænkt den enkelte medarbejder, er væsentlig for uddannelsesplanen kan implementeres succesfuld i virksomheden. Enkelte virksomheder tilkendegiver dog, at de har vanskeligt ved at se formålet med projektet. Oftest hænger udsagnet sammen med, at virksomheden ikke har noget konkret udviklingssigte, hvori uddannelsesplanen kan indgå. Derudover har det præsentationsmateriale, som konsulentkorpset har brugt i dialogen med virksomhederne, ifølge de interviewede virksomheder, været hensigts-

10 6 SLUTEVALUERING AF SAMVIRK mæssigt. Materialet har omfattet tre brochurer, der henholdsvis giver virksomheder en overordnet introduktion til projektet, præsenterer processen for virksomhederne og slutteligt det produkt virksomheden tilbydes i form af den færdige uddannelsesplan. Forankring og bæredygtighed Projektets forankring sker primært via den uddannelsesplan, der udarbejdes til hver virksomhed. Virksomheden vil også efter projektperioden kunne tage planen op og gennemfører de uddannelsesaktiviteter, der er beskrevet i planen. Dermed har virksomhederne som følge af projektet fået et kvalificeret afsæt til at udvikle medarbejdernes kompetencer. Projektet følger i tiden efter udarbejdelsen af uddannelsesplanerne op på den enkelte virksomheds anvendelse af planen. En større bæredygtighed i projektet kunne dog været sikret, hvis virksomhederne i højere grad havde haft mulighed for at få fulgt op på deres uddannelsesplan efter uddannelsesplanen er udarbejdet. Dette kunne eksempelvis ske ved, at planen opdateres med nye kurser eller tilpasses, hvis virksomhedens behov ændres. På samme måde kunne det have styrket projektet, hvis der i højere grad havde været fokus på, hvordan udvikling af medarbejderenes kompetencer kunne kobles direkte til en vækstplan. Derudover er der i regi af projektet opbygget væsentlige erfaringer og viden i det fælles konsulentkorps, som konsulenterne kan drage nytte af i deres fortsatte virke på de respektive uddannelsesinstitutioner. Projektets bæredygtighed kunne således styrkes ved at etablere et blivende netværk på tværs af de fire VEU-centre, hvor konsulenterne fortsat havde mulighed for at dele viden og erfaringer. 4.2 Resultatskabelse Afsnittet indeholder en kort fremstilling af projektets resultatskabelse med fokus på projektets resultatopnåelse på evalueringstidspunktet. Resultatopnåelse Projektet har været tilrettelagt således, at deltagervirksomhederne formelt har skulle indgå som partere i projektet for at få udarbejdet en uddannelsesplan. Målet har været at rekruttere 200 virksomheder til at indgå på denne måde. På grund af dets formelle form, har Partnerskabet virket afskrækkende på mange virksomheder, hvilket har betydet, at projektet i en del tilfælde har set bort fra dette krav og udarbejdet uddannelsesplaner for virksomheder, uden at de formelt har været partnere i projektet. Dette har dog ikke haft betydning for finansieringen af udarbejdelsen af uddannelsesplanerne for disse virksomheder. Således har projektet i alt udarbejdet uddannelsesplaner i 140 virksomheder. På dette grundlag er der tilrettelagt uddan-

11 SLUTEVALUERING AF SAMVIRK 7 nelsesplaner for mere end 500 medarbejdere, blandt de 95 virksomheder der indgår som partnere i projektet. Som resultat af de nye kompetencer medarbejderne har tilegnet sig, har 59 % af medarbejderne på evalueringstidspunktet bidraget til at udvikle nye produkter, serviceydelser eller arbejdsmetoder. Opgørelsen er baseret på projektets egen opsamling men ligger på linje med de svar virksomhederne har givet i forbindelse med det udsendte spørgeskema. Resultatmål Status Mål i projektperioden Resultatopnåelse i % Udarbejdelse af uddannelsesplaner for virksomheder 200 virksomheder 140 virksomheder 70 % Medarbejdere kompetenceudvikles mod faglært niveau 500 medarbejdere medarbejdere % Medarbejdere der, som følge af deres deltagelse i projektet har biddraget til at udvikling af nye produkter, serviceydelser eller arbejdsmetoder 100 % af medarbejderne 59 % af medarbejderne 59 % Aktiviteter og milepæle Forudsætningen for at projektet kunne indstilles til at modtage midler fra Den Europæiske Socialfond var, at projektet ultimo november kunne dokumentere, at der var indgået aftaler med 60 virksomheder om opkvalificering af medarbejdere. Dette har været den centrale milepæl for projektet, og projektet har herefter nået de følgende delmål. Succeshistorier konkrete eksempler på virksomheders udbytte Optimering af produktion Samarbejde mellem SDU og energivirksomhederne i Varde Virksomheden Elektro-Isola i Vejle havde i forbindelse med implementeringen af et nyt produktionssystem behov for at opkvalificere en række medarbejdere. I samarbejde med Samvirk fik virksomheden afdækket sit kompetencebehov og lagt uddannelsesplaner for de relevante medarbejdere. Resultat har været en effektivisering virksomhedens produktion og en generel styrkelse af medarbejdernes kompetencer. Virksomheden BEMA A/S har deltaget i Samvirk og har i den forbindelse fået lagt en samlet plan for uddannelse og opkvalificering af medarbejderen i virksomheden. Dette har ifølge virksomheden biddraget til opdatere medarbejdernes kompetencer således, at de fortsat kan udvikle konkurrencedygtige produkter. Budget- og tidsforbrug Nedenfor præsenteres projektets budget- og tidsforbrug på evalueringstidspunktet. Total Forbrug d.d. %-vist forbrug Budgetforbrug 10,9 mio. kr. 6,8 mio. kr. 62 % Tidsforbrug 29 mdr. 27 mdr. 93 %

12 8 SLUTEVALUERING AF SAMVIRK Projektet har på opgørelsestidspunktet haft en væsentligt underforbrug, hvilket dels skyldes, at der er udarbejdet færre uddannelsesplaner end forventet og dels, at projektets aktiviteter igangsættes med øget hastighed hen mod afslutningen af projektforløbet. Projektet forventes at resultere i et mindre underforbrug. Om spørgeskemaet 4.3 Effektskabelse I forbindelse med evalueringen har vi udsendt et spørgeskema til de virksomheder der har deltaget i projektet. Spørgeskemaet giver et indblik i såvel de forventede som allerede opnåede effekter blandt deltagerne i projektet, og er udformet, så det på bedst mulig vis matcher de indmeldte resultater og effekter fra ansøgningsfasen. Undersøgelsen er sendt ud til 41 projektdeltagere, hvoraf 10 virksomheder, 1 halvoffentlige institutioner med indtægtsdækket virksomhed, 3 offentlige organisationer og 1 selvejende institution har besvaret spørgeskemaet, hvilket giver en svarprocent på 37 %. I alt har 11 deltagere afgivet svar på spørgsmålene om forventede effekter. Således er de afgivne svar ikke en 100 % præcis beskrivelse af projektets effektskabelse, men giver et godt bud på, om projektet er på vej til at skabe effekter. Forventes effekter? Konkrete effekter Svarene på spørgeskemaet viser, at 55 % forventer, at projektet vil føre til et forbedret potentiale for vækst. Halvdelen af disse virksomheder angiver, at de allerede har opnået øget omsætning. Her gennemgår vi deltagernes tilbagemeldinger for de typer af effekter, som de forventer at opleve, når de har fået det fulde udbytte af deltagelse i projektet. Deltagernes forventning til positiv udvikling som følge af projektet i (N= 11) Andel virksomheder med positiv forventning Årlig omsætning 36 % Antal ansatte 18 % Undgåede fyringer 36 % Deltagerne har relativt beskedne forventninger til projektets effektskabelse, hvilket afspejler, at virksomhederne ikke i alle tilfælde kobler udvikling af medarbejderkompetencer til en konkret udviklingsprojekt eller ikke nødvendigvis har en vækststrategi. Af næste tabel fremgår de endelige effekter, som deltagerne på et tidspunkt i fremtiden forventer at have opnået som følge af deres deltagelse i projektet.

13 SLUTEVALUERING AF SAMVIRK 9 Deltagernes gennemsnitlige forventning til effekten af projekt på (N= 11) Realistisk forventning Optimistisk forventning Stigning i årlig omsætning (mio. kr.) 3,3 4,8 Antal nyansatte 0,4 0,9 Undgåede fyringer 2,5 2,9 Ovenstående tabel afspejler også, at virksomhederne har forholdsvist afdæmpede forventninger til projektets effekt, både når de bliver bedt om at angive deres realistiske og optimistiske forventninger. Tabellen herunder viser dog, at en række virksomheder allerede har opnået stigning i omsætning som følge af deres deltagelse i projektet. Disse virksomheder har typisk stået overfor aktuelle udfordringer, hvor opkvalificering af medarbejdere har været afgørende. For disse virksomheder har sammenhængen imellem udvikling af medarbejderkompetencer og vækst været anderledes tydelig end for den gennemsnitlige deltager. Det bemærkes til tabellen at særligt én virksomhed, der har svaret på spørgeskemaet, har høje forventninger til effekten af deres deltagelse i projektet. Således trækker denne virksomheds svar den gennemsnitlige forventning til stigning i omsætning op. Derudover er det værd at bemærke, at forventning til undgående fyringer overstiger forventningen til nyansættelser. Virksomhederne forventer i gennemsnit at kunne undgå imellem 2,5 og 2,9 fyringer, hvilket harmonerer med projektets målsætninger. Tidshorisont for effekter Af de forventede fremtidige effekter, der er nævnt ovenfor, er nogle allerede opnået, mens andre først vil indtræffe senere. Figuren herunder giver et overblik over det forventede tidspunkt for virksomhedernes samlede udbytte af deltagelse. Opnået og forventet samlet udbytte (N= 11) Opnået d.d. Forventes 1-3 år efter Mere end 3 år efter Årlig omsætning (mio. kr.) Antal nyansatte - rapporteret 15,5 21,0 0 - opjusteret 33,8 45,8 0 - rapporteret 1,0 3,0 0 - opjusteret 2,2 6,5 0 - rapporteret 13,0 14,0 0 Antal undgåede fyringer - opjusteret 28,4 30,5 0 Note: 'rapporteret' refererer til summen af survey-svar, mens 'opjusteret' er justeret for de manglende survey-svar med 50 % af gennemsnittet for de rapporterede svar. Som det fremgår ovenfor, har projektet på nuværende tidspunkt bidraget til skabelsen af mindst 15,5 mio. kr. i øget omsætning. Et sandsynligt bud på en samlet omsætning blandt alle virksomheder er 33,8 mio. kr. Imens projektets jobskabelsen er

14 10 SLUTEVALUERING AF SAMVIRK beskeden har det bidraget til at bevare 13 job, imens et sandsynlig bud på en samlet effekt er, at 28,4 jobs er bevaret. Effekter i yderområder Projektet har ikke haft noget eksplicit yderområdefokus, men har ved at omfatte de fire VEU-centre dækket hele regionen, hvorfor virksomhederne også er rekrutteret bredt. 5 Læringspunkter Her præsenterer vi de vigtigste anbefalinger, som COWI vil pege på med baggrund i evalueringen af projektet. Anbefalingerne er ikke i prioriteret rækkefølge. Læringspunkt 1: Målret indsatsen mod vækstbrancher Læringspunkt 2: Skærpet fokus på flaskehalse på arbejdsmarkedet Læringspunkt 3: Større fokus på opfølgning Projektet har været tilrettelagt således, at virksomheder fra alle brancher har kunne deltage. Der er således udarbejdet uddannelsesplaner for en bred vifte af virksomheder inden for mange forskellige brancher. Der er imidlertid stor forskel på vækstpotentialet i forskellige brancher. Det er vores vurdering, at effektpotentialet kunne være skærpet, hvis indsatsen havde været rettet mod brancher med et udpeget vækstpotentiale, hvor efterspørgslen efter kvalificeret arbejdskraft derfor også vil være størst. Dette kunne i første omgang tage udgangspunkt i Syddanmarks forretningsområder, men skulle ikke nødvendigvis være begrænset hertil. Projektet kunne således have været målrettet en håndfuld brancher, hvor analyser peger på et potentiale for vækst og særlig efterspørgsel efter kvalificeret arbejdskraft. Igennem en sådan analyse kan udviklingstendenser i branchen karakteriseres, hvilke skaber grundlag for at identificere konkrete kompetencebehov. På samme måde ville det have øget projektets værdiskabelse, hvis der i højere grad havde været fokuseret på det underudbud af arbejdskraft, der de kommende år vil opstå hos en række faggrupper. Det har ikke været en del af projektets opdrag at fokusere på specifikke brancher, idet det er gennemført som en særlig tværgående indsats. Projektet vil være en oplagt mulighed for at være på forkant med problematikken ved at uddanne målrettet efter det fremadrettede kompetencebehov. Således viser aktuelle analyser af emnet, at der de kommende år vil opstå underudbud af arbejdskraft inden for en række håndværksfag. Konkret kan dette gøres ved at koble en fremtidig indsats til en analyse af de kommende arbejdsudbud og kompetencebehov. Det er op til virksomhederne selv at anvende uddannelsesplanerne, hvilket flere virksomheder oplever som en fordel. Omend virksomhederne investerer tid i deres deltagelse i projektet, er det således ganske uforpligtigende for virksomhederne at deltage. Dette skaber imidlertid stor usikkerhed om, hvorvidt uddannelsesplanerne nogensinde vil blive brugt af virksomhederne, hvorfor større fokus på opfølgning og konkret anvendelse af uddannelsesplanerne ville have sikret en mere effektiv ressourceudnyttelse. Større fokus på opfølgning ville utvivlsomt afholde en del virksomheder fra at deltage, idet der med et sådanne tiltag vil blivestillet større krav til virksomheden, men det er rimeligt at antage, at disse virksomheder vil være de samme, som alligevel ikke ville bruge uddannelsesplanen. Konkret kan skærpet

15 SLUTEVALUERING AF SAMVIRK 11 fokus på opfølgning ske ved at indarbejde milepæle i uddannelsesplanerne, således at planerne får en tidsdimension. Læringspunkt 4: Facilitet netværk for konsulenter Projektet har opbygget væsentlig viden og erfaring hos de konsulenter, der har indgået i det fælles konsulentkorps. Konsulenterne og deres respektive uddannelsesinstitutioner vil uden tvivl kunne nyde godt af dette fremadrettet, men der er samtidig grund til at holde netværket imellem konsulenerne ved lige. Derfor vil det styrke den fortsatte anvendelse og udvikling af konsulenternes viden og erfaring, hvis der fremadrettet kunne facilciteres et netværk for dem. Konkret kunne dette ske som en digital netværks gruppe, eventuelt på de sociale medier, eller som en årlig workshop, hvor der kan udvikles erfaringer og hentes ny inspiration. Med deres tværgående funktion er de fire VEU-centre oplagte til at varetage denne funktion.

16 12 SLUTEVALUERING AF SAMVIRK Bilag A Projektets resultater og effekter Nedenstående tabeller viser projektets resultat- og effektmål. De obligatoriske 3 målsætninger, som ansøger har angivet i 'det obligatoriske bilag til ansøgningen', er angivet i tabel 1 eller 3 afhængigt af, om der er tale om resultatmål eller effektmål. Yderligere relevante resultatmål er angivet i tabel 2. RESULTATER Tabel 1: Primære resultatmål som indmeldt i det obligatoriske bilag til ansøgningen Kode (RSD) Projektets målsætning som formuleret af projektet selv eller som operationaliseret ifm. denne evaluering. I projektperioden Mål Status Mål 3 år efter projektslut Forventet N/A Udvikling af uddannelsesplaner for virksomheder N/A Tilrettelæggelse af uddannelsesplaner for medarbejdere i virksomheder Tabel 2: Supplerende resultatmål I projektperioden Mål Status Mål 3 år efter projektslut Projektets øvrige resultatmål som f.eks. formuleret i ansøgningen Forventet EFFEKTER Tabel 3: Effektmål (kun eventulle effektmål fra det obligatoriske bilag til ansøgningen) Kode (RSD) Projektets målsætning som formuleret af projektet selv eller som operationaliseret ifm. denne evaluering. I projektperioden Mål Status Mål 3 år efter projektslut Forventet

17 SLUTEVALUERING AF SAMVIRK 13 Bilag B Forklaring til trafiklys-scorer Alle scorer er udtryk for evaluators helhedsvurdering. Vurderingen er baseret på alle indsamlede data, herunder interviews med projekthold, sagsbehandler, partnere og evt. andre interessenter samt kvantitativ data fra spørgeskemaer og statusrapporter m.v. OVERORDNET SCORE Denne samlede score er en helhedsvurdering baseret på de individuelle scorer for de tre overordnede evalueringstemaer i rapporten (se nedenfor). Som udgangspunkt vil den overordnede score for projektet være et 'gennemsnit', dvs. hvis to temaer er grønne og ét er gult, vil den samlede karakter være grøn. Trafiklys [GRØN] [GUL] [RØD] Betydning Projektet vurderes overordnet som fornuftigt, men kan have væsentlige udfordringer Projektet har vanskeligheder med at realisere de ønskede resultat- og/eller effektmål Der er flere kritiske forhold i projektets resultat- og effektskabelse 1. Tilrettelæggelse Trafiklys-scoren for projektets tilrettelæggelse er baseret på de individuelle scorer for de fire vurderingsparametre 'sammenhæng mellem aktiviteter og mål', 'organisering og projektledelse', 'kvalitet i hovedaktiviteter' og 'forankring og bæredygtighed'. For hvert af disse fire parametre er der givet en score fra 1-5, hvilket er præsenteret grafisk i vurderingsdiamanten i rapportens afsnit 4.1. Den samlede score for projektets tilrettelæggelse er et gennemsnit af disse fire scorer. Score Betydning Trafiklys 4,1-5,0 Tilrettelæggelsen er som ønsket eller bedre endnu [GRØN] 3,5-4,0 Tilrettelæggelsen er lidt under det ønskede niveau [GRØN] 2,6-3,4 Tilrettelæggelsen er noget under det ønskede niveau [GUL] 2,0-2,5 Tilrettelæggelsen er meget under det ønskede niveau [RØD] 1,0-1,9 Tilrettelæggelsen er ikkeeksisterende eller tæt herpå [RØD] 2. Resultatskabelse Vurderingen af projektets resultatskabelse er ligeledes samlet i én score fra 1-5. Scoren tildeles på baggrund af en helhedsvurdering af projektets resultatskabelse, men med udgangspunkt i projektets kvantitative resultatopnåelse på evalueringstidspunktet. Score Slut Midtvejs Betydning Trafiklys 5 95 % + 45 % + Resultatskabelsen er som ønsket eller bedre endnu [GRØN] % % Resultatskabelsen er lidt under det ønskede niveau [GRØN] % % Resultatskabelsen er noget under det ønskede niveau [GUL] % % Resultatskabelsen er meget under det ønskede niveau [RØD] % 0 14 % Resultatskabelsen er ikkeeksisterende eller tæt herpå [RØD] 3. Effektvurdering På baggrund af dataindsamlingen (interviews og spørgeskema) fastlægger evaluator en samlet vurdering af projektets effektpotentiale på en skala fra 1-5, som anført herunder. Score Betydning Trafiklys 5 Projektet opnår sine ønskede effekter eller flere endda [GRØN] 4 Projektet opnår næppe helt sine ønskede effekter [GRØN] 3 Projektet opnår en rimelig andel af de ønskede effekter [GUL] 2 Projektet får kun få effekter [RØD] 1 Projektet får ingen effekter eller negative effekter [RØD]