Outsourcings effekter på dansk økonomi og industri

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Outsourcings effekter på dansk økonomi og industri"

Transkript

1 Outsourcings effekter på dansk økonomi og industri Af Maria Holm Bohsen Vejleder: Philipp Schröder BA - økonomi Nationaløkonomisk institut Handelshøjskolen, Aarhus Universitet 2009 Side 1 af 72

2 1. Indledning Vi lever i en verden, der bliver mere og mere globaliseret og integreret. Dette påvirker udviklingen nogle overordnede faktorer indenfor politik, økonomi og erhvervslivet. Derforuden har det implikationer for mange forskellige områder i den enkelte danskers liv. Outsourcing udgør ét aspekt i denne udvikling. Outsourcing er ofte blevet omtalt og diskuteret af medierne og politikere de seneste årtier. De fleste mennesker har derfor hørt om outsourcing og dannet et mere eller mindre realistisk billede af hvad det indebærer. Holdningerne til outsourcing og de medfølgende effekter varierer meget og hænger ofte sammen med oplysningsniveauet omkring emnet. Mange tænker umiddelbart på IT-outsourcing, når de hører om outsourcing, da dette ofte er omtalt i medierne. IT-outsourcing er dog kun en lille del af området. En anden gren indenfor outsourcing, som er blevet mere udbredt både i praksis og i litteraturen, er Business Process Outsourcing (BPO). Der er ikke blot mange former for outsourcing, men også mange begreber og definitioner på området. Af disse kan nævnes global/international outsourcing, offshoring, production sharing, fragmentation og vertikal specialisering (se bl.a. Geishecker 2007 og Egger & Kreickemeier 2007). Outsourcing beskriver udflytning af aktiviteter, som tidligere er foregået i virksomheden, til en ekstern uafhængig leverandør. Dette kan enten være en indenlandsk eller udenlandsk leverandør. Offshoring er udflytning af aktiviteter til egne afdelinger eller uafhængige leverandører i udlandet. Mange af begreberne bruges ofte synonymt eller overlappende. Selv forfattere, der bruger ens eller lignende begreber, definerer dem forskelligt. Offshore outsourcing: a firm s delegation of in-house value chain activities to independent suppliers located in low-cost environments outside its home country. (Maskell et al. 2007, s. 3) [ ] international outsourcing (international fragmentation of the value-added chain) [ ] (Egger & Egger 2006, s. 1) Jeg vil bruge Maskell et al. s og Egger & Eggers definitioner på hhv. offshore outsourcing og international outsourcing til at definere det begreb, som jeg vil bruge gennem resten af opgaven. International outsourcing er opdelingen af virksomheders værdiskabende kæde, som medfører udflytning af aktiviteter til udlandet. Denne udflytning kan foregå til såvel lavtlønslande som lande med tilsvarende eller højere lønninger. I daglig tale bruges outsourcing ofte i stedet for offshore eller international outsourcing. For nemheds skyld vil jeg i resten af opgaven benytte mig af ordet outsourcing. Side 2 af 72

3 Outsourcing startede tilbage i 1950 erne og 60 erne og er siden da gået fra at blive brugt af de få til at blive mainstream i det meste af den vestlige verden. Den omfattende brug har berørt og ændret flere industrier, hvilket har haft betydning for faktorer som løn og beskæftigelse. Gennem årene har offentligheden haft fokus på outsourcing og konsekvenserne for samfundet og den enkelte borger. Aktualiteten, diskussionerne og de vidtrækkende konsekvenser i forbindelse med outsourcing har motiveret mig til at se nærmere på det reelle omfang, konsekvenserne og udfordringerne Problemformulering Gennem de seneste årtier har der været fokus på udflytning af job og eventuelle trusler for det hjemlige arbejdsmarked. Emnet er blevet diskuteret af almindelige borger, medierne og politikere og har skabt debat omkring effekter og hvorvidt outsourcing bør eller skal kontrollers. Trods dette er outsourcing blevet en del af international handel, som er kommet for at blive. Outsourcing er desuden tæt knyttet til aktuelle emner som globalisering og teknologisk udvikling, som har oplevet en rivende udvikling de seneste år. På baggrund af denne interesse og den stigende betydning for samfundet synes jeg, at det er vigtigt og relevant at få klarlagt, hvordan situationen omkring outsourcing reelt forholder sig i Danmark i det nye årtusind. Hvad betyder outsourcing for makroudviklingen? Jeg vil ved brug af relevant litteratur på området anskueliggøre hvad effekterne er på makroøkonomiske faktorer såsom løn, beskæftigelse og erhvervsstruktur. Jeg vil have et særligt fokus på arbejdsmarkedet, da dette emne har fyldt mest i debatten og har skabt størst bekymring. Det er dog også relevant at se på ikke-arbejdsmarkedsfaktorer, heriblandt produktivitet, da disse påvirker landet og industriernes konkurrencemæssig situation på både kort og lang sigt. Hvilke succes- og beslutningskriterier har betydning på mikroniveau? De overordnede effekter fra outsourcing er interessante og relevante for det meste af samfundet. Hele udviklingen står og falder dog ved, om de enkelte virksomheder vælger at benytte sig af outsourcing eller ej. Jeg vil derfor undersøge hvilke motivationer, der får danske og internationale virksomheder til at offshore outsource. Derudover vil jeg se på, hvilke succeskriterier, barrierer og udfordringer, der findes på området. Hvordan har outsourcing udviklet den danske tekstil- og beklædningsindustri? Da vil være for omfattende at hele den danske økonomi samt industriernes udvikling, har jeg valgt at beskrive udvikling vha. en analyse af reelle tal fra den danske tekstil- og beklædningsindustri. Jeg Side 3 af 72

4 vil desuden lave et mindre casestudie af en beklædningsvirksomhed for at se på reelle konsekvenser af beslutningskriterier. Denne industri er valgt pga. dens tidlige og omfattende brug af outsourcing. Som en af de første danske industrier til at benytte sig af outsourcing er tekstil- og beklædningsindustrien længere fremme i udvikling end resten af dansk erhvervsliv. Det er derfor oplagt at basere en nutidig og fremtidig vurdering på tekstil- og beklædningsindustrien. Hvordan vil outsourcing udvikle sig i andre industrier og i fremtiden? Med udgangspunkt i konklusionerne fra analysen af tekstil- og beklædningsindustrien vil jeg se, om der er mulighed for at bruge det man har lært i andre industrier. Da tekstil- og beklædningsindustrien har klaret sig så godt, vil jeg undersøge om der findes nogle karakteristika, som kan overføres til andre grupper i erhvervslivet. Derudover vil jeg forsøge at vurdere hvad fremtiden for outsourcing i Danmark og de medfølgende effekter vil være Emneafgræsning Outsourcing er et emne, der berører mange dele af moderne forretningsførelse. Jeg har valgt at fokusere på de makroøkonomiske effekter og en kort gennemgang af overvejelse og relevante faktorer på mikroniveau. Jeg vil derfor ikke gå i detaljer omkring implementeringen af outsourcing eller områder, som dette måtte berøre herunder logistik, administrative udfordringer eller ledelse og organisation. Da jeg ser på overordnede effekter og generel praksis, er det ikke relevant at lave en detaljeret opdeling af de forskellige former for outsourcing. Jeg vil dog dele begrebet op i produktion/materiale-outsourcing og service-outsourcing relevante steder i opgaven, hvor det påvirker faktorer eller udviklingen forskelligt. På nogle områder vil outsourcing og etablering i udlandet have samme effekter. Sidstnævnte medfører dog en lang række overvejelse og problemstillinger, som ikke er relevante i den sammenhæng jeg vil undersøge. Jeg ser derfor generelt bort fra etablering i mine diskussioner og vurderinger gennem hele opgaven Metode Formålet med denne opgave er at skabe et overblik over litteraturen indenfor outsourcing samt at se på en reelle udvikling ved brug af beskrivende statistik og et mindre casestudie. Overblikket af litteraturen og den beskrivende statistik skal give et bredt billede af hvordan det forholder sig i tekstilog beklædningsindustrien, som muligvis vil kunne bredes til andre industrier. Casestudiet skal se på de faktorer, motiver og udvikling i en praktisk kontekst. Dette gøres ved desk research. Der bruges Side 4 af 72

5 både primær litteratur, i form af videnskabelige artikler, avisartikler, årsrapporter og bøger, og sekundær litteratur, som består af publikationer fra Danmarks Statistik og organisationer såsom WTO og World Economic Forum. Jeg vil i mange dele af opgaveen lave cross-sectional beskrivelse for at se, hvordan outsourcing påvirker faktorer såsom beskæftigelse, løn og uddannelsesstruktur netop nu. I de dele af opgave der omhandler outsourcings og tekstilindustriens historie, vil tidsdimensionen gå længere tilbage, da udviklingen gennem tiden påvirker den aktuelle situation i industrien eller erhvervslivet. Alternativt kunne dette område være undersøgt ved brug en komparativ undersøgelse. Tekstilog beklædningsindustrien kunne sammenlignes med en anden industri, som også har gennemgået forandringer pga. outsourcing. Her ville man kunne se på evt. forskelle i udviklingen og årsager dertil. Man kunne også sammenligne tekstil- og beklædningsindustrien med en industri, som kun i ringe grad eller slet ikke har benyttet sig af outsourcing. Dette ville dog blive for omfattende til at kunne gøres grundigt og fyldestgørende nok i denne opgave Opgavens struktur Outsourcings effekter på dansk økonomi og industri Tekstil- og beklædningsindustrien Outsourcingprocessen Historie, udvikling og struktur Casestudie: Bestseller Mikro-teoretiske rammer Makro-teoretiske rammer Konklusion Kilde: egen tilvirkning Jeg vil indledningsvist gennemgå outsourcings historie samt aktuelle og fremtidige udvikling både i dansk og internationalt perspektiv. Efterfølgende vil jeg sammenfatte teorier, empiriske resultater Side 5 af 72

6 og erfaringer for outsourcing og international handel, makroøkonomiske konsekvenser samt overvejelser på mirkoplan. Tekstil- og beklædningsindustrien vil som sagt danne grundlag for vurderinger og konklusioner for det danske erhvervsliv. Jeg vil derfor se på industriens historie udvikling og outsourcings rolle. I det følgende afsnit vil jeg se på den reelle udvikling og situation baseret på beskrivende statistik sat i forhold til resultater og konklusioner i makro- og mikroafsnittet. For at kunne bedømme succeskriterier og overvejelser i praksis laver jeg et mindre casestudie af beklædningsvirksomheden Bestseller. Som afrunding af analyseafsnittet vil jeg vurderer outsourcings fremtid og muligheden for at overføre tekstil- og beklædningsindustriens resultater til andre industrier. Ovenstående diagram vil gennem hele opgaven indikere med hhv. mørk baggrund og fed markering, hvad der er gennemgået og hvad det pågældende afsnit gennemgår Kildeoversigt Jeg vil bruge forskellige typer kilder i de forskellige dele af opgaven. Afsnittet Outsourcingprocessen består af overvejelser omkring både makro- og mikroeffekter, som vil blive beskrevet på baggrund af forskellige litterære kilder. Makro-afsnittet vil hovedsageligt være baseret på videnskabelige artikler og tekstbøger. Disse omhandler primært international outsourcing, men også emner som generel globalisering og arbejdsmarkedsforhold, som er relevante for forståelse eller perspektivering. Mikro-afsnittet vil ligeledes involvere tekstbøger men også en del erhvervspublikationer. Faglige erfaringer og vurdering vil præge hovedparten af dette afsnit. I afsnittet om tekstil- og beklædningsindustrien vil der primært blive brugt én kilde til beskrivelse af historien og udviklingen (Illeris beskrivelse af Hernings Erhvervshistorie). Til beskrivelse af den aktuelle situation og struktur bruges publikationer fra bl.a. udenrigsministeriet samt analyseredskaber udviklet af Michael Porter. Casestudiet af Bestseller vil hovedsageligt være baseret på avisartikler og i mindre grad på oplysninger fra virksomheden selv såsom årsrapport og hjemmeside. Dette skyldes at virksomheden holdet kortene tæt til kroppen og kun i ringe grad frigiver oplysninger om konkrete tal og tiltag. Avisartikler vil desuden blive brugt løbende igennem opgaven til at beskrive udvikling eller aktiviteter i praksis samt tilkendegive meninger fra relevante personer. Med undtagelse af casestudiet, vil analyseafsnittet primært være baseret på tal fra Danmarks Statistiks online Statistikbank, som i større eller mindre grad er blevet behandlet. Egne udregninger og bidrag vil fremgå af de relevante tabeller og figurer. Danmarks Statistik bruges, da den omfatter tal for den meste af dansk økonomi og erhvervsliv. Statistikker og tal kan desuden opstilles efter behag, så de er så sammenlignelige som muligt. De specifikke online databaser og serier vil fremgå af tabeller og figurer. Desuden er tal, udregninger mv. vedlagt som bilag. Side 6 af 72

7 2. Outsourcingprocessen Outsourcings effekter på dansk økonomi og industri T&B-industrien Outsourcingprocessen Historie, udvikling og struktur Casestudie: Bestseller Mikro-teoretiske rammer Makro-teoretiske rammer Konklusion Kilde: egen tilvirkning 2.1. Outsourcings historie og udvikling Outsourcing omtales og defineres ikke blot forskelligt, det måles også på mange forskellige måder. En af metoderne til måling er kvantificering af halvfabrikata, dele og komponenter. Denne definition har dog fået kritik for ikke at være repræsentativ, da den ikke tager højde for brug af halvfabrikata i andre sammenhænge end outsourcingaktivitet (Geishecker 2007). Metoden har dog den fordel, at det er relativ nem at måle og sammenligne med andre udviklinger. Jones et al. brugte i 2004 denne definition til at sammenligne outsourcing med global BNP og total verdenshandel. Denne sammenligning kan ses i figur 2.1. En anden metode er at sammenligne input, fra input-output tabeller, med handelsdata. Dette kan defineres bredt, hvor der ses på den totale sum af importerede halvfabrikata i hver industri, eller smalt, hvilket bruges i mange empiriske undersøgelser af outsourcingområdet (Geishecker 2007). I den smalle definition, som bruges af bl.a. Feenstra & Hanson (1996) og Geishecker & Görg (2004, 2005 og 2008), ser man kun på værdien af importeret input fra samme industri i udlandet (Geishecker 2007). Geishecker sætter denne værdi i forhold til den hjemlige industris produktionsværdi (Geishecker 2007). Side 7 af 72

8 Figur 2.1 Global BNP og international handel Kilde: Jones et al Outsourcings plads i international handel Globalisering 1, international handel og outsourcing er tre begreber, der er indbyrdes afhængige og hænger uløseligt sammen. Det er dog muligt at lave visse sammenligninger fx mellem outsourcing og international handel. Jf. figur 2.1 er international produktionsdeling, som er udtryk for handel med dele og komponenter (outsourcing), steget mere end den totale verdenshandel, BNP på verdensplan og intra-industriel handel. Det fylder derfor mere og mere i den internationale handel, hvilket højst sandsynligt er grunden til at der findes store mængder forskning og litteratur for området outsourcing og outsourcing. Der er desuden uenighed blandt flere forskere of teoretikere om outsourcings rolle ift. international handel. Bhagwati (2004) og Mankiw & Swagel (2006) mener, at outsourcing fundamentalt er et handelsfænomen som så meget andet indenfor international handel. Andre som Gaston & Nelson (2004) mener, at globalisering transformerer den økonomiske og politiske struktur, da det påvirker nogle af forudsætningerne, så emner som outsourcing ikke uden videre kan analyseres vha. traditionelle handelsteorier. De argumenterer for at man skal inddrage indirekte effekter for at få et fyldestgørende billede. Andre igen, heriblandt Alan Blinder (2006), er enige i, at outsourcing er en ny form for international handel og at man skal passe på ikke at undervurdere effekterne, hvis man udelukkende analyserer vha. klassiske handelsteorier (Blinder 2006). 1 Jeg vil gennem hele opgaven definere globalisering som en proces der skaber forbindelse mellem aktører over større eller mindre afstande ved brug af forskellige flow af mennesker, information, idéer, varer og kapital. Globalisering finder desuden sted i form af øget politisk og økonomisk integration og afhængighed samt en geografisk spredning af salgs- og produktionsaktiviteter. En redegørelse for definitionen kan læses på side 15. Side 8 af 72

9 Blinder (2006) mener desuden, at den øgede samhandel kan klassificeres som en tredje af de store industrielle revolutioner, der ellers inkluderer skiftet fra landbrug til fremstillingserhverv samt skiftet fra fremstillingserhverv til serviceerhverv. Begge af de tidligere revolutioner ændrede fundamentalt økonomiske struktur. Brugen af outsourcing har altid været mere udbredt i USA end i Europa. Det var da også her det hele hovedsageligt startede i 1960 erne, da USA flyttede produktion til Canada og Latinamerika for at overkomme strukturelle ændringer og forblive konkurrencedygtige overfor Japan og Vesteuropa (Jones et al. 2004). Frem til midten af 1990 erne var det primært produktion, der blev flyttet til udlandet af industrialiserede lande (se bl.a. Bhagwati 2004 og Maskell et al. 2007). Der er dog sket en udvikling i perioden. I starten var det hovedsageligt dele og komponenter, der blev outsourcet, men løbende blev flere og større dele af produktionen flyttet og i nogle tilfælde produktionen af det færdige produkt (Farrell 2004). Der var desuden en tendens til at perifere opgaver såsom rengøring og cafeteriadrift blev outsourcet for at fokusere på de vigtigste funktioner i virksomheden (Pedersen & Pyndt 2006). Fra midten af 1990 erne og frem begyndte virksomheder desuden at offshore outsource serviceopgaver og andre aktiviteter, der lå udover produktionen (Bhagwati 2004 og Maskell et al. 2007). Der var dog enkelte pionerer, der startede allerede i 1980 erne. Et eksempel er Swissair, der flyttet sin regnskabsførelse til Indien i slutningen af 1980 erne (Jones et al. 2004). Gennem årene har både indenlands og international outsourcing vundet frem i Europa, som dog stadig ligger efter USA (Pedersen & Pyndt 2006). Som det kunne ses i figur 2.1 har omfanget af fragmentering og outsourcing ændret sig markant på bare 10 år. En mulig forklaring kan være, at økonomisk vækst tilskynder fragmentering og derfor har en større effekt på handel med halvfabrikata end på generel handel, hvilket er logikken bag fragmenteringsteori (Jones et al. 2004). Det er ikke kun de outsourcede aktiviteterne og omfanget, som ændrer sig. De nationale komparative fordele og dermed valget af outsourcindestination ændrer sig løbende, idet outsourcing er et dynamisk fænomen (Jones et al. 2004). Der findes flere eksempler på dette. Flere asiatiske lande, primært de fire asiatiske tigre 2, har udvikling sig fra at være lavtlønslande og leverandører af billige komponenter til selv at designe og udvikle nogle produkter (Jones et al. 2004). Østeuropas indtræden i EU og den store tilflytning af produktion og aktivitet har været medvirkende til lønstigninger i området. Dette medfører at fordelene i området er ved at være udtømt. Morten Hansen, som er lektor ved Riga Business School, vurderer, at de Baltiske landes storhedstid er slut (Svansø 2007). En anden udvikling omhandler outsourcingmotiver. Der fo- 2 Hong Kong, Singapore og Sydkorea og Taiwan. Side 9 af 72

10 kuseres ikke længere kun på omkostningbesparelser. Dette bevirker, at outsourcing mellem de vestlige lande er steget (Görg, Greenaway & Kneller 2008) Fremtidig udvikling og konsekvenser Flere autorer på området mener, at omfanget af service-outsourcing i international sammenhæng er beskedent. Blandt disse er Bhagwati (2004), som anser effekterne fra denne form for offshore outsourcet som begrænset. De fleste er dog enige om, at fænomenet vil blive større med tiden og at den frygt og uro, der har omgæret outsourcing af produktion, vil ramme serviceerhvervene. Blinder (2006) fremhæver, at uddannelse ikke vil være nogen sikkerhed eller garanti i fremtiden. Det handler snarere om graden af personlig kontakt og kundetilpasning indenfor både produktion og service. Agrawal & Farrell vurderer baseret på en undersøgelse i USA, at kun omkring 30 % af alle job i servicebrancher kan outsources internationalt (Agrawal & Farrell 2003 i Bhagwati 2004). Bhagwati (2004) advarer dog om, at højtuddannede kan risikere få ringere og dårligere betalte jobs pga. fremtidig outsourcing, hvis der ikke sker den rette omstrukturering. En af de konsekvenser, som outsourcing har haft, er nedbrydning af dele af store virksomheders monopolstatus. Hvor stordriftsfordele traditionelt kun er muligt for store virksomheder, kan mindre virksomheder nu få omkostningerbesparelser ved at bruge outsourcing. Tidligere var det ganske vist mest store virksomheder, der benyttede outsourcing, da det kan være meget ressourcekrævede. Med tiden har området dog udviklet sig, så det nu også er muligt for mindre virksomheder. Der er bl.a. etableret outsourcingselskaber, som servicerer virksomheder i forbindelse med outsourcing (Andersen & Christensen 2005b og Conradsen 2004). Et andet udfald er den øgede specialisering, som vil medvirke til at gøre blue-collar virksomheder mere blå og white-collar mere hvide (Kjær 2006) Outsourcing i Danmark Danmark er kommet sent i gang med outsourcing, selv når man sammenligner med Europa, som generelt ligger efter USA. Der er dog med tiden kommet så meget gang i udflytningen, at det kan kaldes mainstream (Kjær 2006). Outsourcing startede i 1980 erne med industrier såsom tekstil- og beklædningsindustrien (Illeris 2007). Selvom outsourcing af services tager til, er det stadig hovedsageligt produktion, der flyttes til udlandet (Conradsen 2004). Der har desuden været en tendens til, at hele industriklynger påvirkes af outsourcing. I mange danske industrier er der traditionelt en underskov af mindre og mellemstore underleverandører (Jakobsen & Henriksen 2003). Outsourcing er Side 10 af 72

11 som tidligere nævnt kun den ene side af globalisering. Mens en del virksomheder og industrier føler sig ramt af outsourcing, mærker de fleste i dansk erhvervsliv den stigende udvikling i eksporten, der har været gennem de sidste fire årtier. I 1960 blev 20 % af den private produktion i Danmark eksporteret. Den andel var på 40 % i 2005 (Bjerregaard 2005). At outsourcing er blevet mainstream i Danmark ser man tydeligt i industrien, hvor ¼ af alle virksomheder har benyttet sig af outsourcing til lavtlønslande indenfor de sidste tre år (Hansen & Mortensen 2006). Desuden følger dansk erhvervsliv den generelle tendens til at outsource større dele af flere og større dele af funktionerne. I 2006 havde kun 1,8 % af virksomheder outsourcet mindst 40 % af deres funktioner. 7,5 % forventede dog at nå mindst 40 % i 2009 (Hansen & Mortensen 2006). I 2006 havde 85 % af alle virksomheder med outsourcing erfaring flyttet produktionsaktiviteter til udlandet (Hansen & Mortensen 2006). Der er dog en udvikling i gang og mange virksomheder forventer at offshore outsource flere funktioner såsom forskning og udvikling (FoU) samt administrative opgaver (Maskell et al. 2007). Hansen & Mortensen ser dog en tendens til at virksomheder hellere etablerer sig i udlandet for at varetage serviceopgaver end benytter sig af outsourcing (Hansen & Mortensen 2006). Dette er sandsynligvis for at bevare kontrollen og kvaliteten Fremtiden for dansk outsourcing Ligesom Blinder og Bhagwati mener Brian Vejrum, lektor ved Ålborg Universitet, at det ikke kun er simple opgaver, der vil forsvinde. I Danmark vil kreative opgaver og funktioner indenfor FoU også blive udflytningstruet i takt med, at udenlandske leverandører udvikler kompetence og kvalifikationer (Skovgaard 2008c). Anders Knutsen og Torben Pedersen fra tænketanken Fremtidens Vækst er ikke helt enige i denne betragtning. De mener ikke, at vidensjob er truet, så længe der fokuseres på uddannelse (Bang 2005b). Dansk Industri (DI) har udgivet både Guide til outsourcing og etablering og Værdiskabelse i fremtiden virksomhed, som behandler globalisering og outsourcing både aktuelt og i fremtiden. Anders Drejer (2005), professor ved Handelshøjskolen i Århus, har bidraget til Værdiskabelse i fremtidens virksomhed. Han argumenterer, ligesom Blinder, for at kontekstfrit arbejde med tiden vil forsvinde, da det ikke giver mening at beholde det i Danmark. Ifølge Drejer (2005) er løsningen at udvikle markeds- og kundekonkret viden. Derfor er uddannelse i sig selv ikke en sikkerhed. Velfærd i fremtiden skal bl.a. skabes af underholdning, kreativitet og innovation. Han har desuden udformet fem arketyper, som vil præge og muligvis dominere fremtidens erhvervsliv: den digitale virksomhed, den internationale storkøbmand, den nye lokale virksomhed, den nye globale industrielle virksomhed og den innovative kompetencevirksomhed (Drejer 2005). Side 11 af 72

12 Globalisering, outsourcing og mange af de fremtidige omvæltninger, som det medfører, skaber ledelsesudfordringer. Eksisterende ledelsesformer skal omdefineres for at de passer til en vidensbaseret økonomi. Ledelsesformerne skal ændres fra fokus på kontrol og styring til orkestrering og samarbejde med både interne og eksterne partnere (Andersen & Christensen 2005c). Jeg vil ikke gå i dybden med det ledelsesmæssige aspekt af outsourcing og outsourcing, da dette ligger uden for rammerne af denne opgave. Dog synes jeg, at det er vigtigt lige at runde de diskussioner, overvejelser og anbefalinger, der findes indenfor dette felt, da ledelsen på godt og ondt har stor indflydelse på, hvad der sker i de danske virksomheder. John Parm Ulhøi, professor ved Handelshøjskolen i Århus, gør opmærksomhed på vigtigheden af at gå aktivt ind i globaliseringen og/eller outsourcing, så man ikke sættes af konkurrencen, når de traditionelle markeder forsvinder (Ostrynski 2005). Der er desuden forskel på den indstilling, som ledere har, når de går ind i et outsourcing projekt. En defensiv sourcing erkender ikke handlingen som en markedsinvestering, men ser outsourcing som omkostningsbesparende og en nødvendighed. En offensiv sourcing fokuserer derimod på strategiske anvendelsesmuligheder og udviklingspotentialet (Andersen & Christensen 2005b). Sven Askjær, formand i ledernes hovedorganisation, udtaler i en artikel i Berlingske Business, at det er vigtigt men svært at ændre lederes mindset (Ostrynski 2005). Det er kun ¾ af lederne, der tænker på outsourcing i det daglige (Ostrynski 2005). Dette er bekymrende, når man tænker på den betydning, som forskellige ledelseseksperter har tildelt ledelsesområdets rolle i fremtidens globalisering i ovenstående afsnit Offentlig debat og synspunkter Den offentlige og populære mening om outsourcing er, at det skaber arbejdsløshed og skader den hjemlige industri. Selv EU advarer mod disse effekter i sin white paper Growth, Competitiveness, Employment fra 1993 (Krugman 1995). Effekterne fra udenlandsetablering og forskellige grader af og former for outsourcing samt foreign direct investment (FDI) bedømmes ofte samlet af offentligheden, men tillægges én af faktorerne (Bhagwati 2004). Desuden er der til tider et stor afstand mellem den offentlige og politiske debat og de teoretiske og empiriske resultater på området (Egger & Kreickemeier 2007). Økonomen Gregory Mankiw mener, at dette bl.a. kan skyldes problemer i kommunikationen mellem økonomer og omverdenen (Mankiw & Swagel 2006). Et synspunkt som Alan Deardorff (2006)er enig i. Han mener, at det er svært at få overtalt folk om de sande resultater og konsekvenser af globalisering og outsourcing. En anden grund til dette gab kan være offentlighedens tendens til at bekymre sig om den potentielle udvikling og fremtidige forventninger frem for reelle tal og resultater (Blinder 2006). Side 12 af 72

13 Selvom offentlighedens holdning ikke har ændret sig i seneste årtier, så har graden af opmærksomhed. I 1980 erne var der meget international fokus især pga. ulighed på arbejdsmarkedet. Dette var især tilfældet i USA. Det økonomiske boom i 1990 erne flyttede fokusset, selvom outsourcing blev brugt mere end nogensinde (Krugman 2008). Også i Danmark blev kritikken sat på standby, da højkonjunkturen i midten af 1990 erne medførte faldende arbejdsløshed (Illeris 2007). I de senere år er der igen kommet fokus på de påståede negative konsekvenser af outsourcing. Dette skyldes, at service outsourcing rammer en ny gruppe mennesker og samlet set flere mennesker end tidligere (Krugman 2008). outsourcing af service opgaver og vidensjob påvirker folk med højere uddannede end tidligere (Blinder 2006). Disse mennesker har en større politisk gennemslagskraft og kan bringe den offentlige og politiske debat til et helt nyt niveau. Det amerikanske præsidentvalg i 2004, som blev fulgt nøje af internationale medier, var med til at gøde debatten og modstanden mod outsourcing og international handel (Bhagwati 2004 og Mankiw & Swagel 2006). Økonomer som Alan Blinder (2006) og Gregory Mankiw (2006) mener, at det er vigtigt, at politikere ikke lader sig rive med og blive protektionistiske. Regeringer i den vestlige verden skal derimod forberede samfundet vha. overgangsprogrammer for industrier og job, uddannelsestiltag samt udnyttelse af nontradeables (Blinder 2006). Der er derfor lagt op til en række udfordringer for samfund og regeringer i den vestlige verden Makroøkonomiske teorier og forskningsresultater Outsourcings effekter på dansk økonomi og industri T&B-industrien Outsourcingprocessen Historie, udvikling og struktur Casestudie: Bestseller Mikro-teoretiske rammer Makro-teoretiske rammer Konklusion Kilde: egen tilvirkning Side 13 af 72

14 I dette afsnit vil jeg bl.a. se på nogle af de teorier, der kan anvendes til at beskrive og vurdere outsourcing. Da teorierne ikke giver et entydigt resultat, vil anvendelige resultater være baseret på empiriske undersøgelser. Foruden diskussioner om teoriernes generelle anvendelse diskuterer autorerne om teorierne kan anvendes på specifikke dele af området såsom serviceoutsourcing. Jeg vil inddrage disse overvejelser i sammenhænge, hvor jeg finder det relevant Outsourcing og international handelsteorier Verdenshandlen har ændret sig meget de seneste årtier bl.a. i form af outsourcing. Fra efterkrigstiden og frem er verdenshandlen generelt steget. Der er dog til en vis grad uenighed om hvilke faktorer, der ligger til grund for dette. Det diskuteres, hvor stor betydning man kan tillægge de forskellige faktorer. Med eksport som procent af BNP viser Krugman i 1995, hvordan omfanget af verdenshandlen steg fra midten af 1800-tallet og frem til første verdenskrig. Herefter faldt eksportandelen frem til I de seneste 50 år er verdenshandlen steget stabilt. Det var dog først i 1973, at eksportandelen nåede niveauet fra Krugman mener, at denne udvikling viser, at politiske indgreb har været den afgørende faktor for verdenshandlens udvikling de sidste 150 år. Protektionismen under verdenskrigene og i mellemkrigstiden var den primære faktor bag faldet i de år. Ligeledes mener Krugman, at det er liberaliseringen i efterkrigstiden og frem, som står bag den stigende verdenshandel. Den konventionelle mening om, at øget verdenshandel og outsourcing skyldes teknologisk udvikling støtter han ikke op om. Den teknologiske udvikling kommenteres nærmere i afsnittet om makroøkonomiske outsourcing drivere. Verdenshandlens natur har dog ændret sig med opdeling af værdikæden, mere intra-industriel handel og supertraders som Singapore, Belgien og Irland (Krugman 1995). Nogle af de teorier, som kan bruges til at forklare fragmentering og outsourcing, er Adam Smiths opdeling af arbejdskraft, Ricardos differentiering af relativ arbejdskraftproduktivitet samt Heckscher-Ohlins (H-O) factor intensity og factor abundance (Jones et al. 2004). En anden teori, der kan forklare noget af udviklingen på det globale marked er factor price equalization, hvor handel kan substituere faktormobilitet. Krugman pointerer dog, at dette kun virker for ikkespecialiserede lande (Krugman 1995). Outsourcing bevirker netop, at lande, industrier og virksomheder bliver mere specialiserede. Udligning af faktorpriser gør sig desuden kun gældende for firmaer i den samme industrielle kegle 3 (Krugman 2008). Desuden kan vertikal specialisering beskytte mod distributionseffekter, da disse ikke vokser proportionalt ift. handel. Dette skyldes at industriali- 3 En diversifikations- eller specialiseringskegle er udtryk for en bestemt kombination af faktorer, fx faglært og ufaglært arbejdskraft (Krugman 2008). Side 14 af 72

15 serede lande som regel befinder sig i andre kegler af diversifikation end udviklingslande (Krugman 2008). I konventionelle analyser af handel er der tre vigtige emner: effekten på den aggregerede velfærd, beskæftigelseseffekten og effekten på indkomstdistributionen især for reallønnen (Bhagwati 2004). Ifølge Bhagwati (2004) ændres udfaldet i en klassisk model som Heckscher-Ohlin- Samuelson (H-O-S) sig ikke, selvom outsourcing kommer ind i billedet og der vil stadig være større gevinster end tab for samfundet generelt. Om outsourcing passer ind i traditionelle handelsteorier eller ej, så er der flere der mener, at det er udtryk for en af de grundlæggende antagelser indenfor handel og konkurrence. Ved profit maksimering og optimering er det naturligt at finde og udvikle teknikker til at nedbringe omkostninger. Fragmentering og outsourcing er derfor en naturlig konsekvens (Jones et al. 2004). En faktor, der kan have afgørende betydning for international handel og særligt outsourcing, er noget Bhagwati kalder kaleidoscopic comparative advantage. Begrebet dækker over, at det globale mønster af menneskeskabte komparative fordele kan og vil ændre sig med tiden (Bhagwati i Blinder 2006). Da outsourcing hovedsageligt bruges til at opnå omkostningbesparelser eller udnytte andre faktorer i et pågældende land, vil den optimale placering ændre sig pga. kaleidoscopic comparative advantage. Den grundlæggende idé bag international handel er, at factor intensity og abundance bestemmer faktorprisen, som er afgørende for den komparative fordel og dermed graden af specialisering og handelsstrukturen. Oliva & Rivera-Batiz (2003) redegør for hvordan teknologiske faktorer og især medarbejderkvalifikationer er afgørende for hvad lande specialiserer sig i. En talentfuld arbejdsstyrke skaber submodular technologies og input substitutability, hvor produktion og produkter afhænger af det stærkeste led. Dette skaber en struktur med talentfulde individer, der omgives af et mindre talentfuldt support staff. En høj grad af forskelligartethed i arbejdsstyrken skaber desuden komparative fordele i sektorer med substituerbare opgaver. I lande med submodularity (fx USA) vil talentfulde arbejdere tiltrækkes af industrier, hvor det individuelle talent belønnes. Landet og dets industrier vil desuden specialisere sig i produkter, hvor individuelt talent og kvalifikationer er i højsædet. Det modsatte gør sig gældende i lande med en ensartet arbejdsstyrke og supermodularity (fx Tyskland), hvor den produktive proces afhænger af det svageste led og derfor lægger op til teamwork. Forskelligartetheden af talent i et land afhænger af uddannelsessystemet og det sociale system (Oliva & Rivera-Batiz 2003). Der er andet end lønniveauet, der påvirker outsourcing beslutninger. Ovenstående kan forklare, hvorfor nogle opgaver og processer flyttes fra et vestligt land til et andet. Som tidligere nævnt har der været uenighed om, hvorvidt outsourcing hører ind under den traditionelle internationale handel, eller om der er tale om noget mere komplekst. Jeg vil vælge at be- Side 15 af 72

16 tragte som en ny slags international handel, hvor de klassiske handelsteorier kan bruges dog med en vis forsigtighed og vurdering af indirekte konsekvenser Globalisering og liberalisering Globalisering er et ord, der bruges af mange mennesker og i mange sammenhænge. Derfor er der mange forskellige forståelser og definitioner. Jeg har udvalgt nogle definitioner, som vil danne inspirationsgrundlag for min definition og videre brug af ordet. [ ] globalisation is taken to mean the process of creating networks of connections among actors at multi-continental distances, mediated through a variety of flows including people, information and ideas, capital and goods. (Clark 2000 i Dreher & Gaston 2007, s. 6) [ ] globalisation is the mixture of information diffusion, economic integration through trade and capital flows, and geographic dispersion of productive activities. (Oliva & Rivera-Batiz 2003, s. 394) It (globalisation reg.) is a process that erodes national boundaries, integrates national economies, cultures, technologies and governance and produces complex relations of mutual interdependence. (Norris 2000 i Dreher & Gaston 2007, s. 7) Hvor nogen kun ser globalisering som en økonomisk og/eller politisk udvikling mener andre, at det også inkluderer blødere begreber såsom kultur, idéer og information. Jeg mener, at begge aspekter er vigtige, da økonomi og politik ikke selvstændigt kan interagere på tværs af landegrænser. Man er nødt til at inkludere den menneskelige deltagelse og påvirkning i det mindste som en påvirkende faktor. Jeg vil lægge mig meget op ad Clarks definition, da jeg mener at den rummer hovedparten af de vigtige elementer. I den forbindelse, som jeg skal bruge begrebet, er det dog vigtigt at få klargjort globalisering ift. de økonomiske omstændigheder. I denne opgave definerer jeg derfor globalisering således: Globalisering er en proces der skaber forbindelse mellem aktører over større eller mindre afstande ved brug af forskellige flow af mennesker, information, idéer, varer og kapital. Globalisering finder desuden sted i form af øget politisk og økonomisk integration og afhængighed samt en geografisk spredning af salgs- og produktionsaktiviteter. Globalisering er en selvstændig proces, mens liberalisering bevidst styres af regeringer verden over. Hhv. protektionisme og liberalisering har afgørende betydning for verdenshandlen og alle de elementer, som den påvirker. Som nævnt indledningsvist i afsnittet om outsourcing og international handel, er verdenshandlen løbende blevet mere liberaliseret siden midten af sidste århundred. En af Side 16 af 72

17 de vigtigste udviklinger indenfor tekstil- og beklædningsområdet skete med WTOs multifiberaftale og multifiber arrangement fra i perioden Fra 1974 til 1994 var WTOs Multifibre Arrangement (MFA) gældende for den internationale tekstil- og beklædningsindustri. MFA muliggjorde selektive kvantitetsrestriktioner, når importen af bestemte produkter kunne skade den hjemlige industri. Denne aftale gik direkte imod GATTs grundlæggende principper om ikke at diskriminere. I 1995 blev MFA afløst af WTO Agreement on Textiles and Clothing, som populært omtales som multifiberaftalen. Multifiberaftalen var gældende fra 1995 til 2004 og var ment som et overgangsinstrument. Kvoterne, som var tilladt under MFA, skulle gradvist fjernes over en 10-årig periode og integreres i de gældende regler for GATT Multifiberaftalen indeholder desuden en sikkerhedsforanstaltning, der skulle sikre medlemmer mod kraftige importbølger med potentieller skadelige effekter for den hjemlige industri. Ved multifiberaftalens afslutning i 2004 skulle alle WTO-medlemmerne have tilpasset deres restriktioner indenfor tekstil- og beklædningsindustrien, så disse følger de generelle GATT regler om import restriktioner. Oplysningerne i dette afsnit er hentet fra WTOs hjemmeside (www.wto.org, 2009). Ved multifiberaftalens ophør og Kinas øgede mulighed for at eksportere til EU følte flere europæiske industrier og lande sig udsat. I 2005 fik flere sydeuropæiske lande således gennemtrumfet en midlertidig importbegrænsning, som Danmark var imod, på tøj og sko fra Kina (Illeris 2007). Denne begrænsning udløb i Globaliseringen har ændret karakter igennem årene. I 1980 erne var der størst fokus på spredning af salg i form af flere og større eksportmarkeder for mange af de vestlige lande (Andersen & Christensen 2005b). I nyere tid er der blevet fokuseret mere på spredningen af produktion for at kunne være konkurrencedygtig i en mere og mere integreret verden. Om nogle år er vi muligvis tilbage ved 1980 erne fokus på salg. Dette sker i takt med at flere virksomheder får øjnene op for afsætningsmuligheder i Newly Industrialized Countries (NICs) og udviklingslande, som ikke tidligere var interessante. Globaliseringen og liberaliseringen har haft nogle generelle konsekvenser, som har bidraget positivt til økonomien. Ressourcer rundt om i verden allokeres og bruges generelt bedre og der er nye muligheder for stordriftsfordele. Begge dele har bidraget til lavere konsumentpriser og højere produktivitet, som har skabt vækst (Görg, Greenaway & Kneller 2008). I et internationalt samfund, hvor udvikling går hurtigere end nogensinde, kan det nogle gange være svært at begribe den isolation og protektionisme, som eksisterede for 60 år siden. Maskell et al. påpeger dog, de åbne og globale markeder er relativt nye og skrøbelige samt at de ikke skal tages for givet. Side 17 af 72

18 Arbejdsmarkedet Arbejdsmarkedet omfatter flere vigtige komponenter, som afgørende for den nationale økonomi og som i høj grad påvirker den enkelte borgers situation. Det er desuden udviklingen og konsekvenserne på dette område, som har fået mest fokus i den makroøkonomiske forskning Beskæftigelse Fuld beskæftigelse er et af de traditionelle økonomiske mål. Det er desuden en faktor, der direkte påvirker borgerne i et land og derfor betyder meget for deres opfattelse af samfundsøkonomien. Mange, både borgere og politikere, har en opfattelse af, at outsourcing har en negativ effekt på beskæftigelse i den hjemlige industri. Dette er en af hovedårsagerne til den modvilje, der eksisterer mod outsourcing. Beskæftigelsen er et af de områder, hvor teoretikerne ikke kan blive enige om konsekvenserne af outsourcing. En af de grundlæggende årsager til dette er varierende forudsætninger. Mange af teoretikerne lægger derfor op til at spørgsmålet skal besvares vha. empiriske undersøgelser. Jeg vil dog kort redegøre for nogle af de teoretiske overvejelser, der er gjort for outsourcings effekter på beskæftigelsen. Jagdish Bhagwati (2004) forventer at tabet ufaglærte eller lavtlønsjob mere end udlignes af en stigning af antallet af job for højtuddannede. Egger & Kreickemeier (2007) når frem til et lignende resultat, når de ræsonnerer sig frem til, at outsourcing øger den relative beskæftigelse af højtkvalificerede medarbejdere, hvilket har en positiv effekt på kvalifikationspremium. Ved brug af teori og tal fra OECD mener de desuden at kunne se en sammenhæng mellem arbejdsløshedsunderstøttelse og arbejdsløshed. I lande med et generøst understøttelsessystem kan outsourcing medføre lavere arbejdsløshed (Egger og Kreickemeier 2007). Krugman bemærker i sin artikel fra 1995, at beskæftigelseseffekten varierer fra land til land afhængigt af lønstrukturen. En fast lønstruktur med minimumsløn bevirker, at outsourcing i stedet påvirker beskæftigelsen. Flere forfattere, heriblandt Davidson & Matusz (2005), Klein, Schuh & Triest (2003) og Kletzer (2004), angiver eksportorientering og international konkurrenceevne som vigtige bestemmende faktorer for beskæftigelsen (Geishecker 2007). Som nævnt indledningsvist mener flere økonomer, at de mest retvisende og brugbare resultater skal hentes i empirien. Meget lig Egger & Kreickemeier (2007) og Bhagwatis (2004) teoretiske vurdering fandt Feenstra & Hansen (1996) i en undersøgelse baseret på data fra amerikanske fremstillingsindustrier i perioden , at outsourcing skaber en øget efterspørgsel efter ikkeproduktionsmedarbejdere. Görg & Hijzen (2005) havde lignende resultater i en undersøgelse i Stor- Side 18 af 72

19 britannien. Her fandt de, at outsourcing har en stærk negativ effekt på efterspørgslen efter ufaglært arbejdskraft. Samtidig skabte øget FoU-aktivitet større efterspørgsel efter faglært arbejdskraft. Der er desuden andre faktorer, som har betydning for job-sikkerheden. Geishecker (2007) fandt, at virksomhedsstørrelse og anciennitet begge er positivt korreleret med jobsikkerhed. Modsat resultater fra undersøgelser industriniveau når Geishecker, i sin undersøgelse på mikro-niveau, frem til en negativ korrelation mellem outsourcing og den samlede beskæftigelse i industrien. Et lignende resultat blev fundet i et studie af dansk data, hvor outsourcing havde en lille signifikant effekt på den individuelle jobseparationsrisiko (Munch 2005 i Geishecker 2007). Geishecker (2007)kom desuden frem til, at teknologisk udvikling påvirker jobsikkerheden på samme måde som outsourcing og at outsourcings effekter ramt forskellige grupper skævt. Det er mere sandsynligt for kvinder at blive afskediget og lavtuddannede har en lavere sandsynlighed for at blive beskæftigede igen (Geishecker 2007). Bjerring Olsen et al. (2004) har foretaget en undersøgelse af den danske tekstil- og beklædningsindustri for at se om outsourcing skaber arbejdsløshed. Resultatet er, at outsourcing ikke skaber arbejdsløshed, da de afskedigede relativt hurtigt finder job igen. Dette skal muligvis ses i den kontekst, at det danske arbejdsmarked er meget fleksibelt pga. strukturen kendt som flexicurity. Danmark er det land i EU, hvor folk hyppigst skifter job (Fremtidens Vækst 2004). 29 % i den private sektor i Danmark oplever job separation i løbet af et år (Frederiksen & Westergaard-Nielsen 2006). I samme undersøgelse konkluderede Frederiksen & Westergaard-Nielsen, at den generelle vækst er den faktor, der påvirker beskæftigelsen mest. Ligesom Geishecker (2007) finder de dog en skæv påvirkning, idet kvinder og ældre arbejdere har lavere sandsynlighed for at finde nyt job Løn Som tidligere beskrevet har Krugman (1995) påpeget at beskæftigelsen må ændre sig, når der er en fast lønstruktur. Selvom de nominelle lønninger ikke ændres, kan beskæftigelsen påvirke den relative forskel mellem forskellige faggrupper. Lønninger og lønstrukturen i en industri kan ændre sig på baggrund af skift i efterspørgslen efter forskellige faglige grupper. Den øgede efterspørgsel efter faglært arbejdskraft i USA forklarer 30 % af lønstigningen for ikke-produktionsmedarbejdere i 1980 erne (Feenstra & Hanson 1996). I Geishecker & Görgs (2008) studie af Tyskland ses det at outsourcing har en signifikant positiv effekt på højtuddannedes løn. Modsat påvirkes lavtuddannedes løn signifikant negativt. Den generelle effekt er positiv, idet lønstigningen for den ene gruppe overstiger lønfaldet for den anden (Geishecker & Görg 2008). De fleste undersøgelser af outsourcings effekt på lønninger hos forskellige faggrupper tager udgangs- Side 19 af 72

20 punkt i data på industriniveau. Blandt disse er Feenstra & Hanson (1996), som er kommet frem til, at lavtuddannede taber pga. outsourcing, hvis man ser på den relative løn. Ved at bruge data fra individuelt niveau bliver resultatet noget anderledes. Geishecker & Görg (2005) opdeler efter uddannelsesniveau og industri. Højtuddannede i generelt højtuddannede industrier er utvetydig bedre stillet lønmæssigt pga. outsourcing. Den eneste gruppe, som er ringere stillet, er de lavtuddannede i industrier, der domineres af lav uddannelse. En mulig grund til dette er, at industrier, der domineres af højtuddannede, generelt er bedre til at træne og oplære folk (Geishecker & Görg 2005) Fagforeninger og centrale lønforhandlinger Globalt set har der siden midten af 1980 erne være et fald i medlemsantallet i fagforeninger (Dreher & Gaston 2007). Dreher & Gaston (2007) forskning viser at beskæftigelsen ikke påvirker medlemsniveauet, men at udviklingen derimod skyldes social globalisering 4 i form af deling af information og idéer samt menneskelig interaktion. Forfatterne mener at social globaliserings betydning især skyldes integration og dermed tilførsel af andre traditioner for faglig organisering. Gaston (2002) nævner i et tidligere studie af dette område, at den øgede effektivitet på arbejdsmarkedet har medført øget brug af decentral og personlig lønforhandling. Dette kan også påvirke organisationsgarden, især i submodulære lande, hvor kvalifikationer og talent belønnes. Antallet af medlemmer er dog ikke faldet i Skandinavien (Dreher & Gaston 2007). Ghent-landene har da også traditionelt en høj grad af faglig organisation. Resultater viser, at fagforeninger foretrækker lønorienterede forhandlinger, når outsourcing udgør en troværdig trussel fra arbejdsgiverne (Gaston & Nelson 2004). Dette er godt for medianmedlemmerne, men kan risikere at skade marginal-medlemmerne, idet strategien øger dog risikoen for stigende arbejdsløshed. Da virksomheders opgaver og aktiviteter er mere mobile end arbejdsstyrken, må arbejdere og fagforeningerne bruge noget andet som troværdigt tilsagn. Institutionalisering og arbejdsmarkedslove kan her virke modsvarende til truslen om udflytning (Gaston 2002). Et andet aspekt i forbindelse med lønforhandlinger er forskellen på effekterne af realiseret og urealiseret outsourcing. Jan Skaksen (2004) når ved brug af teori og en simple general equilibrium model frem til, at en urealiseret outsourcing trussel medfører et lavere lønniveau samt øget beskæftigelse og aggregeret social velfærd, hvor kapitalejere vinder og fagforeninger taber. Realiseret outsourcing medfører derimod højere lønninger og lavere beskæftigelse. 4 Social, økonomisk (handels-, kapital og serviceaktivitet) og politisk globalisering (udbredelse og integration af politik) er begreber fra politisk økonomisk litteratur (Keohane & Nye 2000 i Dreher & Gaston 2004). Side 20 af 72

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder Jan Rose Skaksen Hvad er globalisering? Verden bliver mindre Virksomheder, forskere og private tænker i højere grad globalt end nationalt Resultat

Læs mere

Globaliseringen og dansk økonomi. Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd

Globaliseringen og dansk økonomi. Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd Globaliseringen og dansk økonomi Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd Oversigt Hvorfor er der fokus på globalisering? Kendetegn:

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Guide til outsourcing og etablering

Guide til outsourcing og etablering Guide til outsourcing og etablering Oktober 2004 Udgivet af Dansk Industri og ITEK Redaktion afsluttet 1. oktober 2004 Redaktion: Niels Conradsen og Henrik Bjørn Christensen ISBN 87-7353-528-1 1000.10.04

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 10 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 9 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi anmarks samhandel med andre lande 700000 600000 Mio.

Læs mere

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering Globalisering Danske toplederes syn på globalisering Ledernes Hovedorganisation Januar 5 Indledning Dette er første del af Ledernes Hovedorganisations undersøgelse af globaliseringens konsekvenser for

Læs mere

INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003

INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003 18. oktober 2004 Af Thomas V. Pedersen Resumé: INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003 Notatet foretager over en længere årrække analyser af udviklingen i sammensætningen af industrivirksomhedernes

Læs mere

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Carl-Johan Dalgaard JobCAMP 13 29. Oktober 2013 3 Spørgsmål 1.Hvori består det danske produktivitetsproblem? 2.Hvorfor har Danmark tabt så

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI?

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI? Research Note 18. april 2013 Centre for Economic and Business Research (CEBR) Copenhagen Business School Dept. of Economics Porcelænshaven 16A DK-2000 Frederiksberg +45 3815 2575 HVOR AUTOMATISERET ER

Læs mere

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen

Læs mere

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI?

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI? Centre for Economic and Business Research, CEBR Copenhagen Business School Dept. of Economics Porcelænshaven 16A DK-2000 Frederiksberg +45 3815 2575 RESEARCH NOTE 18. april 2013 HVOR AUTOMATISERET ER DEN

Læs mere

Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor?

Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor? Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor? Carl-Johan Dalgaard Økonomisk institut Københavns Universitet Carl-Johan Dalgaard Økonomisk institut Københavns Universitet () 1 / 20 Planen 1 Hvad er produktivitetsvækst?

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 1 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 23 og 24 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Genstandsfelt for økonomisk teori I. Individers/beslutningstagers

Læs mere

Danmark i den globale økonomi 1

Danmark i den globale økonomi 1 Danmark i den globale økonomi Sekretariatet for ministerudvalget 17. maj 2005 Danmark i den globale økonomi 1 1. Globaliseringsprocessen Globalisering er en proces, der indebærer øget samarbejde, samhandel

Læs mere

Dato: 31. oktober 2005

Dato: 31. oktober 2005 TP1PT Arbejdspapiret DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Dato: 31. oktober 2005 Sagsbeh.: ØEM/lho

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede AE s arbejdsmarkedsfremskrivning til 22 viser, at efterspørgslen efter personer med en videregående uddannelse stiger med hele 28. personer i de næste

Læs mere

Udenlandske eksperter øger produktiviteten mere end danske eksperter

Udenlandske eksperter øger produktiviteten mere end danske eksperter August 2012 Udenlandske eksperter øger produktiviteten mere end danske eksperter AF KONSULENT CLAUS AASTRUP SEIDELIN, clas@di.dk Virksomheder, der henter udenlandske eksperter, opnår en årlig produktivitetsgevinst

Læs mere

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark?

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? v/ Stina Vrang Elias, Adm direktør i Tænketanken DEA 18.09.2013 Tænketanken DEA

Læs mere

-udledning fra det samlede danske forbrug

-udledning fra det samlede danske forbrug Faktaark, oktober 2014 Resumé af "Measuring Denmark's Emissions" fra det samlede danske forbrug fra det samlede danske forbrug Danmark har forpligtet sig til ambitiøse mål for at begrænse udledningen af

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Succes med global outsourcing: Interne og eksterne udfordringer. Poul Houman Andersen Professor, PhD DoGE Handelshøjskolen, Aarhus Universitet

Succes med global outsourcing: Interne og eksterne udfordringer. Poul Houman Andersen Professor, PhD DoGE Handelshøjskolen, Aarhus Universitet Succes med global outsourcing: Interne og eksterne udfordringer Poul Houman Andersen Professor, PhD DoGE Handelshøjskolen, Aarhus Universitet Indhold Danske virksomheders outsourcing en succeshistorie?

Læs mere

Produktivitetsudviklingen i danske brancher. Peter Birch Sørensen, formand for Produktivitetskommissionen CEPOS vækstkonference, 14.

Produktivitetsudviklingen i danske brancher. Peter Birch Sørensen, formand for Produktivitetskommissionen CEPOS vækstkonference, 14. Produktivitetsudviklingen i danske brancher Peter Birch Sørensen, formand for Produktivitetskommissionen CEPOS vækstkonference, 14. december 2012 Nyt arbejdstidsregnskab fra Danmarks Statistik Danmarks

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2012 Institution Tradium handelsgymnasium, Rådmands Boulevard, Randers Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 KOLOFON Forfatter: Kunde: Martin Kyed, Anne Raaby Olsen, Mikkel Egede Birkeland og Martin Hvidt Thelle Randers Kommune Dato: 21. september

Læs mere

Stor gevinst ved flere højtuddannede til den private sektor

Stor gevinst ved flere højtuddannede til den private sektor Mia. kr. Stor gevinst ved flere højtuddannede til den private sektor CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON, POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER

Læs mere

Prognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.

Prognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient. Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.er frem mod 2020 August 2011 2 Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Resume Ingeniørforeningen

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 RESUMÈ Af Steen Bocian ARBEJDSTIDSREGNSKABET Arbejdstiden er et begreb, som har betydning for alle på arbejdsmarkedet. Senest i forbindelse med dette forårs

Læs mere

Udvikling og produktion. Per Langaa Jensen

Udvikling og produktion. Per Langaa Jensen Udvikling og produktion Per Langaa Jensen Out-sourcing til udlandet Sammenligning 2001-2006 Antal Job 20 18 16 14 12 10 8 6 4 2 0 Danmark Finland Norge Holland Sverige Danmarks Statistik, Erhversstatistik

Læs mere

Privat Konsum Norge (Gennemsnitlig stigning 3,15% p.a.) 2,6 % i DK. Erhvervsskoler frem mod 2020" De usikre! Demographic development

Privat Konsum Norge (Gennemsnitlig stigning 3,15% p.a.) 2,6 % i DK. Erhvervsskoler frem mod 2020 De usikre! Demographic development De usikre! Verden, Give me virksomheder, direction! kompetencer og Erhvervsskoler frem mod 2020" Unge, som har tøj, penge, mobil og I- pod Unge, som har ondt i selvværdet Unge, som ikke kan hente støtte

Læs mere

Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring

Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring Dorte Grinderslev (DØRS) Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring Baggrundsnotat til kapitel I Omkostninger ved støtte til vedvarende energi i Økonomi og Miljø 214 1 Indledning Notatet

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

Produktivitetskommissionen Bredgade 38, 1 DK-1260 København K 28.09.2012 DK/PERL

Produktivitetskommissionen Bredgade 38, 1 DK-1260 København K 28.09.2012 DK/PERL Produktivitetskommissionen Bredgade 38, 1 DK-1260 København K Kære Peter Birch Sørensen, Jeg vil gerne takke for muligheden for at komme med input til arbejdet i Produktivitetskommissionen. FOA anerkender

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Nyt fokus i sammenhængen mellem vækst og beskæftigelse

Nyt fokus i sammenhængen mellem vækst og beskæftigelse Nyt fokus i sammenhængen mellem vækst og beskæftigelse Udviklingen på arbejdsmarkedet sættes traditionelt i forhold til udviklingen i vækst målt ved egenproduktionen (BVT). Ny analyse fra AE viser imidlertid,

Læs mere

1 Strategi, udvikling og effektivisering i danske havne. Peter Bjerg Olesen Ph.d. studerende Center for Logistik Aalborg Universitet Aalborg Havn

1 Strategi, udvikling og effektivisering i danske havne. Peter Bjerg Olesen Ph.d. studerende Center for Logistik Aalborg Universitet Aalborg Havn 1 Strategi, udvikling og effektivisering i danske havne Peter Bjerg Olesen Ph.d. studerende Center for Logistik Aalborg Universitet Aalborg Havn Om foredragsholderen 2 (Peter Bjerg Olesen) Email: pbo@celog.dk

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

Globalisering og outsourcing fra erhvervene

Globalisering og outsourcing fra erhvervene Globalisering og outsourcing fra erhvervene Rapport til Skov- og Naturstyrelsen, Landsplanområdet Peter Maskell, DRUID, IVS, CBS i samarbejde med Danmarks Statistik, 11. januar 2006 Indholdsfortegnelse

Læs mere

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil 29. oktober 2014 Global økonomi er stabil Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest De globale aktiemarkeder har udvist betydelige svingninger de sidste par uger. Årsagerne hertil er mange. Dels

Læs mere

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1 Baggrund om uddannelsessystemet Forskning viser, at en bedre uddannet arbejdsstyrke har højere produktivitet, er mere innovativ og er

Læs mere

Globalisering og fagligt arbejde FAGLIGT FÆLLES FORBUND

Globalisering og fagligt arbejde FAGLIGT FÆLLES FORBUND Globalisering og fagligt arbejde FAGLIGT FÆLLES FORBUND F AGLIGT F ÆLLES F ORBUND Kampmannsgade 4 1790 København V Telefon 70 300 300 www.3f.dk Udgivet af Industrigruppen i 3F Januar 2006 Tekst: Irene

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Den største krise i nyere tid

Den største krise i nyere tid Danmark står midt i en økonomisk krise, der er så voldsom, at man skal tilbage til 3 ernes krise for at finde noget tilsvarende. Samtidig bliver den nuværende krise både længere og dybere end under en

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt bredt. Specielt har industrien været hårdt ramt, hvor knapt hver femte arbejdsplads er forsvundet under

Læs mere

Kapitel 6 De finansielle markeder

Kapitel 6 De finansielle markeder Kapitel 6. De finansielle markeder 2 Kapitel 6 De finansielle markeder 6.1 Verdens finansielle markeder For bedre at forstå størrelsen af verdens finansielle markeder vises i de følgende tabeller udviklingen

Læs mere

Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012

Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012 Beskæftigelse i de sociale klasser i Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver arbejdsmarkedets sammensætning på brancher fordelt på de fem sociale

Læs mere

Dansk Jobindex. Et rødglødende arbejdsmarked. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20

Dansk Jobindex. Et rødglødende arbejdsmarked. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20 Dansk Jobindex Et rødglødende arbejdsmarked København den 10.07.2006 For yderligere information: Mikkel Høegh, Danske Bank 33 44 18 77 mheg@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 60 kaare@jobindex.dk

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

Hvad skal skabe den fremtidige økonomiske vækst?

Hvad skal skabe den fremtidige økonomiske vækst? Hvad skal skabe den fremtidige økonomiske vækst? Carl-Johan Dalgaard Foreningen af lærere i international økonomi 28.11.13 FIRE SPØRGSMÅL 1. Hvad er kernen i Danmarks produktivitetsproblem? 2. Hvoraf udspringer

Læs mere

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Erhvervsuddannelser, som eksempelvis murer, fotograf eller sosu-assistent, får hverken den opmærksomhed eller de midler de fortjener. Næsten halvdelen af en

Læs mere

SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT

SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT Der er fortsat stor mangel på arbejdskraft i de små og mellemstore virksomheder, og med en ledighedsprocent lige omkring 4 pct. eller godt 100.000 ledige er det ikke

Læs mere

Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET

Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET Januar 2013 Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET Præsentation udarbejdet af Copenhagen Economics for Axcelfuture Udenlandske investeringer og Danmarks attraktivitet Udenlandske

Læs mere

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land

Læs mere

International økonomi HH3C Torben Jensen Undervisningsbeskrivelse

International økonomi HH3C Torben Jensen Undervisningsbeskrivelse International økonomi HH3C Torben Jensen Undervisningsbeskrivelse Termin 09/12 Institution ZBC-Vordingborg Uddannelse HHX Fag og niveau International økonomi, A Lærere Torben Jensen Hold International

Læs mere

Studieplan. Stamoplysninger. Oversigt over planlagte undervisningsforløb. Periode August 2015 Juni 2016 Institution Vejen Business College.

Studieplan. Stamoplysninger. Oversigt over planlagte undervisningsforløb. Periode August 2015 Juni 2016 Institution Vejen Business College. Studieplan Stamoplysninger Periode August 2015 Juni 2016 Institution Vejen Business College Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx International Økonomi B Heidi Høyer STU-InternationaløknBhh1114-F16-MAR

Læs mere

Danmark, Region Syd, og. Forskningschef Marianne Levinsen Cand.scient.pol. Fremforsk, Center for Fremtidsforskning www.fremforsk.

Danmark, Region Syd, og. Forskningschef Marianne Levinsen Cand.scient.pol. Fremforsk, Center for Fremtidsforskning www.fremforsk. Danmark, Region Syd, og ingeniører frem mod 2020 Forskningschef Marianne Levinsen Cand.scient.pol. Fremforsk, Center for Fremtidsforskning www.fremforsk.dk Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.)

Læs mere

N O T A T. Bankernes udlån er ikke udpræget koncentreret på enkelte erhverv.

N O T A T. Bankernes udlån er ikke udpræget koncentreret på enkelte erhverv. N O T A T Kapital Nyt Baggrund Virksomhedernes optagelse af banklån sker, når opsvinget er vedvarende men er forskelligt fra branche til branche Konklusioner 2. februar 21 Bankernes udlån er ikke udpræget

Læs mere

Dansk industri i front med brug af robotter

Dansk industri i front med brug af robotter Allan Lyngsø Madsen Cheføkonom, Dansk Metal alm@danskmetal.dk 23 33 55 83 Dansk industri i front med brug af robotter En af de vigtigste kilder til fastholdelse af industriarbejdspladser er automatisering,

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

KOMPETENCEBALANCE Dansk Erhverv: For få gode hoveder vælger Danmark Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Mandag den 7. september 2015, 05:00

KOMPETENCEBALANCE Dansk Erhverv: For få gode hoveder vælger Danmark Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Mandag den 7. september 2015, 05:00 KOMPETENCEBALANCE Dansk Erhverv: For få gode hoveder vælger Danmark Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Mandag den 7. september 2015, 05:00 Del: Det går skidt for Danmark i konkurrencen om at tiltrække

Læs mere

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører International lønsammenligning Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører November 2011 2 Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører Resume Internationale sammenligninger af

Læs mere

De samfundsøkonomiske mål

De samfundsøkonomiske mål De samfundsøkonomiske mål Økonomiske vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn

Læs mere

Boligunderskud har økonomiske konsekvenser

Boligunderskud har økonomiske konsekvenser Notat Boligunderskud har økonomiske konsekvenser En analyse foretaget af DAMVAD og Dansk Byggeri viser, at hvis der ikke bygges boliger i byerne til de mange, der ønsker at flytte dertil, vil hele Danmark

Læs mere

MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN

MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN af Frederik I. Pedersen direkte tlf. 33557712 1. september 2008 Resumé: MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN Med en fortsættelse af de historiske tendenser i virksomhedernes efterspørgsel efter

Læs mere

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Af Chefanalytiker Klaus Jørgensen og cheføkonom Martin Kyed Analyse 7. juni 2015 Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Der ligger en udfordring i at tackle

Læs mere

MAKRO 2 DEN BASALE SOLOW-MODEL. Y t = BK α t L 1 α. K t+1 K t = sy t δk t, L 0 givet. L t+1 =(1+n) L t, 2. årsprøve. r t = αb L t.

MAKRO 2 DEN BASALE SOLOW-MODEL. Y t = BK α t L 1 α. K t+1 K t = sy t δk t, L 0 givet. L t+1 =(1+n) L t, 2. årsprøve. r t = αb L t. DEN BASALE SOLOW-MODEL Y t = BK α t L 1 α t MAKRO 2 K t+1 K t = sy t δk t, L t+1 =(1+n) L t, K 0 givet L 0 givet 2. årsprøve Forelæsning 4 Kapitel 3 og 4 Hans Jørgen Whitta-Jacobsen econ.ku.dk/okojacob/makro-2-f07/makro

Læs mere

Sociale medier b2b. nye veje til salg

Sociale medier b2b. nye veje til salg Sociale medier b2b nye veje til salg 1 FORORD VELKOMMEN TIL ANALYSEN De sociale medier får stigende betydning for vores kommunikation og deling af viden. Det smitter af på erhvervslivet og skaber nye forretningsmuligheder.

Læs mere

60% 397 mia. kr 50% 40% 66% 30% 42% 20% 10%

60% 397 mia. kr 50% 40% 66% 30% 42% 20% 10% Svensk niveau for udenlandske investeringer i Danmark vil give milliardgevinst AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON, ØKONOM ANDREAS KILDE- GAARD PEDERSEN, CAND. POLIT OG ANALYSECHEF GEERT LAIER

Læs mere

Arbejdskraft. Region Hovedstadens Vækstbarometer

Arbejdskraft. Region Hovedstadens Vækstbarometer Region Hovedstadens Vækstbarometer Arbejdskraft Region Hovedstadens Vækstbarometer er et repræsentativt panel af mere end 800 direktører for virksomheder i Region Hovedstaden. Region Hovedstaden gennemfører

Læs mere

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse Den danske eksport bidrager med ca. 25 pct. af Danmarks BNP og beskæftigelse. De resterende 75 procent skabes gennem hjemlig dansk efterspørgsel. Virksomheder

Læs mere

Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen

Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen n o t a t Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen 8. december 29 Kort resumé Henover året har der været megen fokus på faldet i bankernes udlån til virksomhederne.

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Outsourcing af maritime funktioner fra Danmark til udlandet muligheder og udfordringer

Outsourcing af maritime funktioner fra Danmark til udlandet muligheder og udfordringer Maritim Sikkerhed, Sundhed og Miljø, Hotel Nyborg Strand, 26.-27. august 2010 Outsourcing af maritime funktioner fra Danmark til udlandet muligheder og udfordringer Henrik Sornn-Friese Center for Shipping

Læs mere

20 års løntilbageholdenhed er lig med 20 års lønulighed

20 års løntilbageholdenhed er lig med 20 års lønulighed års løntilbageholdenhed er lig med års lønulighed Lønudviklingen i Tyskland fra 199 til 1 har medført en stigende ulighed. Der er sket en tydelig forskydning mod flere lavtlønnede, og kun de rigeste har

Læs mere

Christian Lundgren www.kromannreumert.com/insights. Partner. Jakob Hans Johansen Advokat

Christian Lundgren www.kromannreumert.com/insights. Partner. Jakob Hans Johansen Advokat Christian Lundgren Advokat TRANSATLANTISK HANDEL NY AFTALE PÅ VEJ Forhandlingerne om den transatlantiske frihandelsaftale mellem EU og USA går nu ind i en afgørende og mere konkret fase. Processen er præget

Læs mere

Og vi tager det samtidig meget alvorligt.

Og vi tager det samtidig meget alvorligt. Papir på det du kan Oplæg ved forbundsformand Poul Erik Skov Christensen på Undervisningsministeriets konference: Anerkendelse af realkompetence livslang læring på tværs i Den Sorte Diamant tirsdag den

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse?

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse? Teknisk note nr. 10 20-39-årige kvinder i Danmark fordelt efter herkomst, højeste fuldførte danske og beskæftigelsesfrekvens 1. januar 2003 Noten er udarbejdet af Claus Larsen Rockwool Fondens Forskningsenhed

Læs mere

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider Organisation for erhvervslivet oktober 2009 AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK De fleste er kun ledige ganske kortvarigt. Det fleksible danske arbejdsmarked og god uddannelse øger mulighederne

Læs mere

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft 54 pct. af danskerne mener, at udenlandsk arbejdskraft vil blive et problem for det danske arbejdsmarked og 59 pct., at den trykker lønnen. Særligt de erhvervsfaglige

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

UDDANNELSESNIVEAU OG -UDVIKLING I DANMARK

UDDANNELSESNIVEAU OG -UDVIKLING I DANMARK 18. april 2005 Af Thomas V. Pedersen Resumé: UDDANNELSESNIVEAU OG -UDVIKLING I DANMARK Det er i høj grad gennem en stadig bedre uddannet og mere innovativ arbejdsstyrke, at det danske samfund skal få del

Læs mere

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK kreative kompetencer BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK Tema Kreative kompetencer Udbud Beskæftigelse Værditilvækst Iværksætteri Uddannelse Efterspørgsel Kreative kompetencer.indd 1 16-02-2011 16:23:15

Læs mere

Serviceerhvervenes internationale interesser

Serviceerhvervenes internationale interesser Serviceerhvervenes internationale interesser RESUME Serviceerhvervene har godt fat i både nærmarkeder og vækstmarkeder. Det viser en undersøgelse blandt Dansk Erhvervs internationalt orienterede medlemsvirksomheder,

Læs mere

DIO (Det internationale område del 2)

DIO (Det internationale område del 2) Bilag til: HH DIO (Det internationale område del 2) Eksamen nr. 2 Se video: Intro Forbered opgaven Se video: Eksamen 2 Diskuter elevens præstation og giv en karakter Se video: Votering Konkluder hvad der

Læs mere

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Investment Research General Market Conditions 5. oktober Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Dansk Jobindex er stabiliseret. Efter en lang periode med et faldende antal jobannoncer er der nu en

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang

Læs mere

Kan vi se fremtidens arbejdsmarked - når alle taler om krise? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter,

Kan vi se fremtidens arbejdsmarked - når alle taler om krise? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Kan vi se fremtidens arbejdsmarked - når alle taler om krise? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,66% p.a.) Mængdeindeks 8000 7000 6000 5000 4000

Læs mere

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for

Læs mere

Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa

Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa Politikerne gentager igen og igen, at høje danske lønomkostninger skader beskæftigelsen, og bruger påstanden som argument for nødvendigheden af lønnedgang.

Læs mere

BNP undervurderer væksten i dansk velstand

BNP undervurderer væksten i dansk velstand BNP undervurderer væksten i dansk velstand I forhold til udviklingen i vores velstand er der typisk fokus på væksten i priskorrigeret/realt BNP. Bruttonationalindkomsten (BNI) er imidlertid et mere retvisende

Læs mere

Automatisering i industrien

Automatisering i industrien Marts 2014 Hovedresultater Fra 1993 til 2013 er antallet af beskæftigede i industrien faldet fra 484.000 til 287.000. I samme periode er værditilvæksten steget med 23 procent, så der samlet set er tale

Læs mere