Outsourcings effekter på dansk økonomi og industri

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Outsourcings effekter på dansk økonomi og industri"

Transkript

1 Outsourcings effekter på dansk økonomi og industri Af Maria Holm Bohsen Vejleder: Philipp Schröder BA - økonomi Nationaløkonomisk institut Handelshøjskolen, Aarhus Universitet 2009 Side 1 af 72

2 1. Indledning Vi lever i en verden, der bliver mere og mere globaliseret og integreret. Dette påvirker udviklingen nogle overordnede faktorer indenfor politik, økonomi og erhvervslivet. Derforuden har det implikationer for mange forskellige områder i den enkelte danskers liv. Outsourcing udgør ét aspekt i denne udvikling. Outsourcing er ofte blevet omtalt og diskuteret af medierne og politikere de seneste årtier. De fleste mennesker har derfor hørt om outsourcing og dannet et mere eller mindre realistisk billede af hvad det indebærer. Holdningerne til outsourcing og de medfølgende effekter varierer meget og hænger ofte sammen med oplysningsniveauet omkring emnet. Mange tænker umiddelbart på IT-outsourcing, når de hører om outsourcing, da dette ofte er omtalt i medierne. IT-outsourcing er dog kun en lille del af området. En anden gren indenfor outsourcing, som er blevet mere udbredt både i praksis og i litteraturen, er Business Process Outsourcing (BPO). Der er ikke blot mange former for outsourcing, men også mange begreber og definitioner på området. Af disse kan nævnes global/international outsourcing, offshoring, production sharing, fragmentation og vertikal specialisering (se bl.a. Geishecker 2007 og Egger & Kreickemeier 2007). Outsourcing beskriver udflytning af aktiviteter, som tidligere er foregået i virksomheden, til en ekstern uafhængig leverandør. Dette kan enten være en indenlandsk eller udenlandsk leverandør. Offshoring er udflytning af aktiviteter til egne afdelinger eller uafhængige leverandører i udlandet. Mange af begreberne bruges ofte synonymt eller overlappende. Selv forfattere, der bruger ens eller lignende begreber, definerer dem forskelligt. Offshore outsourcing: a firm s delegation of in-house value chain activities to independent suppliers located in low-cost environments outside its home country. (Maskell et al. 2007, s. 3) [ ] international outsourcing (international fragmentation of the value-added chain) [ ] (Egger & Egger 2006, s. 1) Jeg vil bruge Maskell et al. s og Egger & Eggers definitioner på hhv. offshore outsourcing og international outsourcing til at definere det begreb, som jeg vil bruge gennem resten af opgaven. International outsourcing er opdelingen af virksomheders værdiskabende kæde, som medfører udflytning af aktiviteter til udlandet. Denne udflytning kan foregå til såvel lavtlønslande som lande med tilsvarende eller højere lønninger. I daglig tale bruges outsourcing ofte i stedet for offshore eller international outsourcing. For nemheds skyld vil jeg i resten af opgaven benytte mig af ordet outsourcing. Side 2 af 72

3 Outsourcing startede tilbage i 1950 erne og 60 erne og er siden da gået fra at blive brugt af de få til at blive mainstream i det meste af den vestlige verden. Den omfattende brug har berørt og ændret flere industrier, hvilket har haft betydning for faktorer som løn og beskæftigelse. Gennem årene har offentligheden haft fokus på outsourcing og konsekvenserne for samfundet og den enkelte borger. Aktualiteten, diskussionerne og de vidtrækkende konsekvenser i forbindelse med outsourcing har motiveret mig til at se nærmere på det reelle omfang, konsekvenserne og udfordringerne Problemformulering Gennem de seneste årtier har der været fokus på udflytning af job og eventuelle trusler for det hjemlige arbejdsmarked. Emnet er blevet diskuteret af almindelige borger, medierne og politikere og har skabt debat omkring effekter og hvorvidt outsourcing bør eller skal kontrollers. Trods dette er outsourcing blevet en del af international handel, som er kommet for at blive. Outsourcing er desuden tæt knyttet til aktuelle emner som globalisering og teknologisk udvikling, som har oplevet en rivende udvikling de seneste år. På baggrund af denne interesse og den stigende betydning for samfundet synes jeg, at det er vigtigt og relevant at få klarlagt, hvordan situationen omkring outsourcing reelt forholder sig i Danmark i det nye årtusind. Hvad betyder outsourcing for makroudviklingen? Jeg vil ved brug af relevant litteratur på området anskueliggøre hvad effekterne er på makroøkonomiske faktorer såsom løn, beskæftigelse og erhvervsstruktur. Jeg vil have et særligt fokus på arbejdsmarkedet, da dette emne har fyldt mest i debatten og har skabt størst bekymring. Det er dog også relevant at se på ikke-arbejdsmarkedsfaktorer, heriblandt produktivitet, da disse påvirker landet og industriernes konkurrencemæssig situation på både kort og lang sigt. Hvilke succes- og beslutningskriterier har betydning på mikroniveau? De overordnede effekter fra outsourcing er interessante og relevante for det meste af samfundet. Hele udviklingen står og falder dog ved, om de enkelte virksomheder vælger at benytte sig af outsourcing eller ej. Jeg vil derfor undersøge hvilke motivationer, der får danske og internationale virksomheder til at offshore outsource. Derudover vil jeg se på, hvilke succeskriterier, barrierer og udfordringer, der findes på området. Hvordan har outsourcing udviklet den danske tekstil- og beklædningsindustri? Da vil være for omfattende at hele den danske økonomi samt industriernes udvikling, har jeg valgt at beskrive udvikling vha. en analyse af reelle tal fra den danske tekstil- og beklædningsindustri. Jeg Side 3 af 72

4 vil desuden lave et mindre casestudie af en beklædningsvirksomhed for at se på reelle konsekvenser af beslutningskriterier. Denne industri er valgt pga. dens tidlige og omfattende brug af outsourcing. Som en af de første danske industrier til at benytte sig af outsourcing er tekstil- og beklædningsindustrien længere fremme i udvikling end resten af dansk erhvervsliv. Det er derfor oplagt at basere en nutidig og fremtidig vurdering på tekstil- og beklædningsindustrien. Hvordan vil outsourcing udvikle sig i andre industrier og i fremtiden? Med udgangspunkt i konklusionerne fra analysen af tekstil- og beklædningsindustrien vil jeg se, om der er mulighed for at bruge det man har lært i andre industrier. Da tekstil- og beklædningsindustrien har klaret sig så godt, vil jeg undersøge om der findes nogle karakteristika, som kan overføres til andre grupper i erhvervslivet. Derudover vil jeg forsøge at vurdere hvad fremtiden for outsourcing i Danmark og de medfølgende effekter vil være Emneafgræsning Outsourcing er et emne, der berører mange dele af moderne forretningsførelse. Jeg har valgt at fokusere på de makroøkonomiske effekter og en kort gennemgang af overvejelse og relevante faktorer på mikroniveau. Jeg vil derfor ikke gå i detaljer omkring implementeringen af outsourcing eller områder, som dette måtte berøre herunder logistik, administrative udfordringer eller ledelse og organisation. Da jeg ser på overordnede effekter og generel praksis, er det ikke relevant at lave en detaljeret opdeling af de forskellige former for outsourcing. Jeg vil dog dele begrebet op i produktion/materiale-outsourcing og service-outsourcing relevante steder i opgaven, hvor det påvirker faktorer eller udviklingen forskelligt. På nogle områder vil outsourcing og etablering i udlandet have samme effekter. Sidstnævnte medfører dog en lang række overvejelse og problemstillinger, som ikke er relevante i den sammenhæng jeg vil undersøge. Jeg ser derfor generelt bort fra etablering i mine diskussioner og vurderinger gennem hele opgaven Metode Formålet med denne opgave er at skabe et overblik over litteraturen indenfor outsourcing samt at se på en reelle udvikling ved brug af beskrivende statistik og et mindre casestudie. Overblikket af litteraturen og den beskrivende statistik skal give et bredt billede af hvordan det forholder sig i tekstilog beklædningsindustrien, som muligvis vil kunne bredes til andre industrier. Casestudiet skal se på de faktorer, motiver og udvikling i en praktisk kontekst. Dette gøres ved desk research. Der bruges Side 4 af 72

5 både primær litteratur, i form af videnskabelige artikler, avisartikler, årsrapporter og bøger, og sekundær litteratur, som består af publikationer fra Danmarks Statistik og organisationer såsom WTO og World Economic Forum. Jeg vil i mange dele af opgaveen lave cross-sectional beskrivelse for at se, hvordan outsourcing påvirker faktorer såsom beskæftigelse, løn og uddannelsesstruktur netop nu. I de dele af opgave der omhandler outsourcings og tekstilindustriens historie, vil tidsdimensionen gå længere tilbage, da udviklingen gennem tiden påvirker den aktuelle situation i industrien eller erhvervslivet. Alternativt kunne dette område være undersøgt ved brug en komparativ undersøgelse. Tekstilog beklædningsindustrien kunne sammenlignes med en anden industri, som også har gennemgået forandringer pga. outsourcing. Her ville man kunne se på evt. forskelle i udviklingen og årsager dertil. Man kunne også sammenligne tekstil- og beklædningsindustrien med en industri, som kun i ringe grad eller slet ikke har benyttet sig af outsourcing. Dette ville dog blive for omfattende til at kunne gøres grundigt og fyldestgørende nok i denne opgave Opgavens struktur Outsourcings effekter på dansk økonomi og industri Tekstil- og beklædningsindustrien Outsourcingprocessen Historie, udvikling og struktur Casestudie: Bestseller Mikro-teoretiske rammer Makro-teoretiske rammer Konklusion Kilde: egen tilvirkning Jeg vil indledningsvist gennemgå outsourcings historie samt aktuelle og fremtidige udvikling både i dansk og internationalt perspektiv. Efterfølgende vil jeg sammenfatte teorier, empiriske resultater Side 5 af 72

6 og erfaringer for outsourcing og international handel, makroøkonomiske konsekvenser samt overvejelser på mirkoplan. Tekstil- og beklædningsindustrien vil som sagt danne grundlag for vurderinger og konklusioner for det danske erhvervsliv. Jeg vil derfor se på industriens historie udvikling og outsourcings rolle. I det følgende afsnit vil jeg se på den reelle udvikling og situation baseret på beskrivende statistik sat i forhold til resultater og konklusioner i makro- og mikroafsnittet. For at kunne bedømme succeskriterier og overvejelser i praksis laver jeg et mindre casestudie af beklædningsvirksomheden Bestseller. Som afrunding af analyseafsnittet vil jeg vurderer outsourcings fremtid og muligheden for at overføre tekstil- og beklædningsindustriens resultater til andre industrier. Ovenstående diagram vil gennem hele opgaven indikere med hhv. mørk baggrund og fed markering, hvad der er gennemgået og hvad det pågældende afsnit gennemgår Kildeoversigt Jeg vil bruge forskellige typer kilder i de forskellige dele af opgaven. Afsnittet Outsourcingprocessen består af overvejelser omkring både makro- og mikroeffekter, som vil blive beskrevet på baggrund af forskellige litterære kilder. Makro-afsnittet vil hovedsageligt være baseret på videnskabelige artikler og tekstbøger. Disse omhandler primært international outsourcing, men også emner som generel globalisering og arbejdsmarkedsforhold, som er relevante for forståelse eller perspektivering. Mikro-afsnittet vil ligeledes involvere tekstbøger men også en del erhvervspublikationer. Faglige erfaringer og vurdering vil præge hovedparten af dette afsnit. I afsnittet om tekstil- og beklædningsindustrien vil der primært blive brugt én kilde til beskrivelse af historien og udviklingen (Illeris beskrivelse af Hernings Erhvervshistorie). Til beskrivelse af den aktuelle situation og struktur bruges publikationer fra bl.a. udenrigsministeriet samt analyseredskaber udviklet af Michael Porter. Casestudiet af Bestseller vil hovedsageligt være baseret på avisartikler og i mindre grad på oplysninger fra virksomheden selv såsom årsrapport og hjemmeside. Dette skyldes at virksomheden holdet kortene tæt til kroppen og kun i ringe grad frigiver oplysninger om konkrete tal og tiltag. Avisartikler vil desuden blive brugt løbende igennem opgaven til at beskrive udvikling eller aktiviteter i praksis samt tilkendegive meninger fra relevante personer. Med undtagelse af casestudiet, vil analyseafsnittet primært være baseret på tal fra Danmarks Statistiks online Statistikbank, som i større eller mindre grad er blevet behandlet. Egne udregninger og bidrag vil fremgå af de relevante tabeller og figurer. Danmarks Statistik bruges, da den omfatter tal for den meste af dansk økonomi og erhvervsliv. Statistikker og tal kan desuden opstilles efter behag, så de er så sammenlignelige som muligt. De specifikke online databaser og serier vil fremgå af tabeller og figurer. Desuden er tal, udregninger mv. vedlagt som bilag. Side 6 af 72

7 2. Outsourcingprocessen Outsourcings effekter på dansk økonomi og industri T&B-industrien Outsourcingprocessen Historie, udvikling og struktur Casestudie: Bestseller Mikro-teoretiske rammer Makro-teoretiske rammer Konklusion Kilde: egen tilvirkning 2.1. Outsourcings historie og udvikling Outsourcing omtales og defineres ikke blot forskelligt, det måles også på mange forskellige måder. En af metoderne til måling er kvantificering af halvfabrikata, dele og komponenter. Denne definition har dog fået kritik for ikke at være repræsentativ, da den ikke tager højde for brug af halvfabrikata i andre sammenhænge end outsourcingaktivitet (Geishecker 2007). Metoden har dog den fordel, at det er relativ nem at måle og sammenligne med andre udviklinger. Jones et al. brugte i 2004 denne definition til at sammenligne outsourcing med global BNP og total verdenshandel. Denne sammenligning kan ses i figur 2.1. En anden metode er at sammenligne input, fra input-output tabeller, med handelsdata. Dette kan defineres bredt, hvor der ses på den totale sum af importerede halvfabrikata i hver industri, eller smalt, hvilket bruges i mange empiriske undersøgelser af outsourcingområdet (Geishecker 2007). I den smalle definition, som bruges af bl.a. Feenstra & Hanson (1996) og Geishecker & Görg (2004, 2005 og 2008), ser man kun på værdien af importeret input fra samme industri i udlandet (Geishecker 2007). Geishecker sætter denne værdi i forhold til den hjemlige industris produktionsværdi (Geishecker 2007). Side 7 af 72

8 Figur 2.1 Global BNP og international handel Kilde: Jones et al Outsourcings plads i international handel Globalisering 1, international handel og outsourcing er tre begreber, der er indbyrdes afhængige og hænger uløseligt sammen. Det er dog muligt at lave visse sammenligninger fx mellem outsourcing og international handel. Jf. figur 2.1 er international produktionsdeling, som er udtryk for handel med dele og komponenter (outsourcing), steget mere end den totale verdenshandel, BNP på verdensplan og intra-industriel handel. Det fylder derfor mere og mere i den internationale handel, hvilket højst sandsynligt er grunden til at der findes store mængder forskning og litteratur for området outsourcing og outsourcing. Der er desuden uenighed blandt flere forskere of teoretikere om outsourcings rolle ift. international handel. Bhagwati (2004) og Mankiw & Swagel (2006) mener, at outsourcing fundamentalt er et handelsfænomen som så meget andet indenfor international handel. Andre som Gaston & Nelson (2004) mener, at globalisering transformerer den økonomiske og politiske struktur, da det påvirker nogle af forudsætningerne, så emner som outsourcing ikke uden videre kan analyseres vha. traditionelle handelsteorier. De argumenterer for at man skal inddrage indirekte effekter for at få et fyldestgørende billede. Andre igen, heriblandt Alan Blinder (2006), er enige i, at outsourcing er en ny form for international handel og at man skal passe på ikke at undervurdere effekterne, hvis man udelukkende analyserer vha. klassiske handelsteorier (Blinder 2006). 1 Jeg vil gennem hele opgaven definere globalisering som en proces der skaber forbindelse mellem aktører over større eller mindre afstande ved brug af forskellige flow af mennesker, information, idéer, varer og kapital. Globalisering finder desuden sted i form af øget politisk og økonomisk integration og afhængighed samt en geografisk spredning af salgs- og produktionsaktiviteter. En redegørelse for definitionen kan læses på side 15. Side 8 af 72

9 Blinder (2006) mener desuden, at den øgede samhandel kan klassificeres som en tredje af de store industrielle revolutioner, der ellers inkluderer skiftet fra landbrug til fremstillingserhverv samt skiftet fra fremstillingserhverv til serviceerhverv. Begge af de tidligere revolutioner ændrede fundamentalt økonomiske struktur. Brugen af outsourcing har altid været mere udbredt i USA end i Europa. Det var da også her det hele hovedsageligt startede i 1960 erne, da USA flyttede produktion til Canada og Latinamerika for at overkomme strukturelle ændringer og forblive konkurrencedygtige overfor Japan og Vesteuropa (Jones et al. 2004). Frem til midten af 1990 erne var det primært produktion, der blev flyttet til udlandet af industrialiserede lande (se bl.a. Bhagwati 2004 og Maskell et al. 2007). Der er dog sket en udvikling i perioden. I starten var det hovedsageligt dele og komponenter, der blev outsourcet, men løbende blev flere og større dele af produktionen flyttet og i nogle tilfælde produktionen af det færdige produkt (Farrell 2004). Der var desuden en tendens til at perifere opgaver såsom rengøring og cafeteriadrift blev outsourcet for at fokusere på de vigtigste funktioner i virksomheden (Pedersen & Pyndt 2006). Fra midten af 1990 erne og frem begyndte virksomheder desuden at offshore outsource serviceopgaver og andre aktiviteter, der lå udover produktionen (Bhagwati 2004 og Maskell et al. 2007). Der var dog enkelte pionerer, der startede allerede i 1980 erne. Et eksempel er Swissair, der flyttet sin regnskabsførelse til Indien i slutningen af 1980 erne (Jones et al. 2004). Gennem årene har både indenlands og international outsourcing vundet frem i Europa, som dog stadig ligger efter USA (Pedersen & Pyndt 2006). Som det kunne ses i figur 2.1 har omfanget af fragmentering og outsourcing ændret sig markant på bare 10 år. En mulig forklaring kan være, at økonomisk vækst tilskynder fragmentering og derfor har en større effekt på handel med halvfabrikata end på generel handel, hvilket er logikken bag fragmenteringsteori (Jones et al. 2004). Det er ikke kun de outsourcede aktiviteterne og omfanget, som ændrer sig. De nationale komparative fordele og dermed valget af outsourcindestination ændrer sig løbende, idet outsourcing er et dynamisk fænomen (Jones et al. 2004). Der findes flere eksempler på dette. Flere asiatiske lande, primært de fire asiatiske tigre 2, har udvikling sig fra at være lavtlønslande og leverandører af billige komponenter til selv at designe og udvikle nogle produkter (Jones et al. 2004). Østeuropas indtræden i EU og den store tilflytning af produktion og aktivitet har været medvirkende til lønstigninger i området. Dette medfører at fordelene i området er ved at være udtømt. Morten Hansen, som er lektor ved Riga Business School, vurderer, at de Baltiske landes storhedstid er slut (Svansø 2007). En anden udvikling omhandler outsourcingmotiver. Der fo- 2 Hong Kong, Singapore og Sydkorea og Taiwan. Side 9 af 72

10 kuseres ikke længere kun på omkostningbesparelser. Dette bevirker, at outsourcing mellem de vestlige lande er steget (Görg, Greenaway & Kneller 2008) Fremtidig udvikling og konsekvenser Flere autorer på området mener, at omfanget af service-outsourcing i international sammenhæng er beskedent. Blandt disse er Bhagwati (2004), som anser effekterne fra denne form for offshore outsourcet som begrænset. De fleste er dog enige om, at fænomenet vil blive større med tiden og at den frygt og uro, der har omgæret outsourcing af produktion, vil ramme serviceerhvervene. Blinder (2006) fremhæver, at uddannelse ikke vil være nogen sikkerhed eller garanti i fremtiden. Det handler snarere om graden af personlig kontakt og kundetilpasning indenfor både produktion og service. Agrawal & Farrell vurderer baseret på en undersøgelse i USA, at kun omkring 30 % af alle job i servicebrancher kan outsources internationalt (Agrawal & Farrell 2003 i Bhagwati 2004). Bhagwati (2004) advarer dog om, at højtuddannede kan risikere få ringere og dårligere betalte jobs pga. fremtidig outsourcing, hvis der ikke sker den rette omstrukturering. En af de konsekvenser, som outsourcing har haft, er nedbrydning af dele af store virksomheders monopolstatus. Hvor stordriftsfordele traditionelt kun er muligt for store virksomheder, kan mindre virksomheder nu få omkostningerbesparelser ved at bruge outsourcing. Tidligere var det ganske vist mest store virksomheder, der benyttede outsourcing, da det kan være meget ressourcekrævede. Med tiden har området dog udviklet sig, så det nu også er muligt for mindre virksomheder. Der er bl.a. etableret outsourcingselskaber, som servicerer virksomheder i forbindelse med outsourcing (Andersen & Christensen 2005b og Conradsen 2004). Et andet udfald er den øgede specialisering, som vil medvirke til at gøre blue-collar virksomheder mere blå og white-collar mere hvide (Kjær 2006) Outsourcing i Danmark Danmark er kommet sent i gang med outsourcing, selv når man sammenligner med Europa, som generelt ligger efter USA. Der er dog med tiden kommet så meget gang i udflytningen, at det kan kaldes mainstream (Kjær 2006). Outsourcing startede i 1980 erne med industrier såsom tekstil- og beklædningsindustrien (Illeris 2007). Selvom outsourcing af services tager til, er det stadig hovedsageligt produktion, der flyttes til udlandet (Conradsen 2004). Der har desuden været en tendens til, at hele industriklynger påvirkes af outsourcing. I mange danske industrier er der traditionelt en underskov af mindre og mellemstore underleverandører (Jakobsen & Henriksen 2003). Outsourcing er Side 10 af 72

11 som tidligere nævnt kun den ene side af globalisering. Mens en del virksomheder og industrier føler sig ramt af outsourcing, mærker de fleste i dansk erhvervsliv den stigende udvikling i eksporten, der har været gennem de sidste fire årtier. I 1960 blev 20 % af den private produktion i Danmark eksporteret. Den andel var på 40 % i 2005 (Bjerregaard 2005). At outsourcing er blevet mainstream i Danmark ser man tydeligt i industrien, hvor ¼ af alle virksomheder har benyttet sig af outsourcing til lavtlønslande indenfor de sidste tre år (Hansen & Mortensen 2006). Desuden følger dansk erhvervsliv den generelle tendens til at outsource større dele af flere og større dele af funktionerne. I 2006 havde kun 1,8 % af virksomheder outsourcet mindst 40 % af deres funktioner. 7,5 % forventede dog at nå mindst 40 % i 2009 (Hansen & Mortensen 2006). I 2006 havde 85 % af alle virksomheder med outsourcing erfaring flyttet produktionsaktiviteter til udlandet (Hansen & Mortensen 2006). Der er dog en udvikling i gang og mange virksomheder forventer at offshore outsource flere funktioner såsom forskning og udvikling (FoU) samt administrative opgaver (Maskell et al. 2007). Hansen & Mortensen ser dog en tendens til at virksomheder hellere etablerer sig i udlandet for at varetage serviceopgaver end benytter sig af outsourcing (Hansen & Mortensen 2006). Dette er sandsynligvis for at bevare kontrollen og kvaliteten Fremtiden for dansk outsourcing Ligesom Blinder og Bhagwati mener Brian Vejrum, lektor ved Ålborg Universitet, at det ikke kun er simple opgaver, der vil forsvinde. I Danmark vil kreative opgaver og funktioner indenfor FoU også blive udflytningstruet i takt med, at udenlandske leverandører udvikler kompetence og kvalifikationer (Skovgaard 2008c). Anders Knutsen og Torben Pedersen fra tænketanken Fremtidens Vækst er ikke helt enige i denne betragtning. De mener ikke, at vidensjob er truet, så længe der fokuseres på uddannelse (Bang 2005b). Dansk Industri (DI) har udgivet både Guide til outsourcing og etablering og Værdiskabelse i fremtiden virksomhed, som behandler globalisering og outsourcing både aktuelt og i fremtiden. Anders Drejer (2005), professor ved Handelshøjskolen i Århus, har bidraget til Værdiskabelse i fremtidens virksomhed. Han argumenterer, ligesom Blinder, for at kontekstfrit arbejde med tiden vil forsvinde, da det ikke giver mening at beholde det i Danmark. Ifølge Drejer (2005) er løsningen at udvikle markeds- og kundekonkret viden. Derfor er uddannelse i sig selv ikke en sikkerhed. Velfærd i fremtiden skal bl.a. skabes af underholdning, kreativitet og innovation. Han har desuden udformet fem arketyper, som vil præge og muligvis dominere fremtidens erhvervsliv: den digitale virksomhed, den internationale storkøbmand, den nye lokale virksomhed, den nye globale industrielle virksomhed og den innovative kompetencevirksomhed (Drejer 2005). Side 11 af 72

12 Globalisering, outsourcing og mange af de fremtidige omvæltninger, som det medfører, skaber ledelsesudfordringer. Eksisterende ledelsesformer skal omdefineres for at de passer til en vidensbaseret økonomi. Ledelsesformerne skal ændres fra fokus på kontrol og styring til orkestrering og samarbejde med både interne og eksterne partnere (Andersen & Christensen 2005c). Jeg vil ikke gå i dybden med det ledelsesmæssige aspekt af outsourcing og outsourcing, da dette ligger uden for rammerne af denne opgave. Dog synes jeg, at det er vigtigt lige at runde de diskussioner, overvejelser og anbefalinger, der findes indenfor dette felt, da ledelsen på godt og ondt har stor indflydelse på, hvad der sker i de danske virksomheder. John Parm Ulhøi, professor ved Handelshøjskolen i Århus, gør opmærksomhed på vigtigheden af at gå aktivt ind i globaliseringen og/eller outsourcing, så man ikke sættes af konkurrencen, når de traditionelle markeder forsvinder (Ostrynski 2005). Der er desuden forskel på den indstilling, som ledere har, når de går ind i et outsourcing projekt. En defensiv sourcing erkender ikke handlingen som en markedsinvestering, men ser outsourcing som omkostningsbesparende og en nødvendighed. En offensiv sourcing fokuserer derimod på strategiske anvendelsesmuligheder og udviklingspotentialet (Andersen & Christensen 2005b). Sven Askjær, formand i ledernes hovedorganisation, udtaler i en artikel i Berlingske Business, at det er vigtigt men svært at ændre lederes mindset (Ostrynski 2005). Det er kun ¾ af lederne, der tænker på outsourcing i det daglige (Ostrynski 2005). Dette er bekymrende, når man tænker på den betydning, som forskellige ledelseseksperter har tildelt ledelsesområdets rolle i fremtidens globalisering i ovenstående afsnit Offentlig debat og synspunkter Den offentlige og populære mening om outsourcing er, at det skaber arbejdsløshed og skader den hjemlige industri. Selv EU advarer mod disse effekter i sin white paper Growth, Competitiveness, Employment fra 1993 (Krugman 1995). Effekterne fra udenlandsetablering og forskellige grader af og former for outsourcing samt foreign direct investment (FDI) bedømmes ofte samlet af offentligheden, men tillægges én af faktorerne (Bhagwati 2004). Desuden er der til tider et stor afstand mellem den offentlige og politiske debat og de teoretiske og empiriske resultater på området (Egger & Kreickemeier 2007). Økonomen Gregory Mankiw mener, at dette bl.a. kan skyldes problemer i kommunikationen mellem økonomer og omverdenen (Mankiw & Swagel 2006). Et synspunkt som Alan Deardorff (2006)er enig i. Han mener, at det er svært at få overtalt folk om de sande resultater og konsekvenser af globalisering og outsourcing. En anden grund til dette gab kan være offentlighedens tendens til at bekymre sig om den potentielle udvikling og fremtidige forventninger frem for reelle tal og resultater (Blinder 2006). Side 12 af 72

13 Selvom offentlighedens holdning ikke har ændret sig i seneste årtier, så har graden af opmærksomhed. I 1980 erne var der meget international fokus især pga. ulighed på arbejdsmarkedet. Dette var især tilfældet i USA. Det økonomiske boom i 1990 erne flyttede fokusset, selvom outsourcing blev brugt mere end nogensinde (Krugman 2008). Også i Danmark blev kritikken sat på standby, da højkonjunkturen i midten af 1990 erne medførte faldende arbejdsløshed (Illeris 2007). I de senere år er der igen kommet fokus på de påståede negative konsekvenser af outsourcing. Dette skyldes, at service outsourcing rammer en ny gruppe mennesker og samlet set flere mennesker end tidligere (Krugman 2008). outsourcing af service opgaver og vidensjob påvirker folk med højere uddannede end tidligere (Blinder 2006). Disse mennesker har en større politisk gennemslagskraft og kan bringe den offentlige og politiske debat til et helt nyt niveau. Det amerikanske præsidentvalg i 2004, som blev fulgt nøje af internationale medier, var med til at gøde debatten og modstanden mod outsourcing og international handel (Bhagwati 2004 og Mankiw & Swagel 2006). Økonomer som Alan Blinder (2006) og Gregory Mankiw (2006) mener, at det er vigtigt, at politikere ikke lader sig rive med og blive protektionistiske. Regeringer i den vestlige verden skal derimod forberede samfundet vha. overgangsprogrammer for industrier og job, uddannelsestiltag samt udnyttelse af nontradeables (Blinder 2006). Der er derfor lagt op til en række udfordringer for samfund og regeringer i den vestlige verden Makroøkonomiske teorier og forskningsresultater Outsourcings effekter på dansk økonomi og industri T&B-industrien Outsourcingprocessen Historie, udvikling og struktur Casestudie: Bestseller Mikro-teoretiske rammer Makro-teoretiske rammer Konklusion Kilde: egen tilvirkning Side 13 af 72

14 I dette afsnit vil jeg bl.a. se på nogle af de teorier, der kan anvendes til at beskrive og vurdere outsourcing. Da teorierne ikke giver et entydigt resultat, vil anvendelige resultater være baseret på empiriske undersøgelser. Foruden diskussioner om teoriernes generelle anvendelse diskuterer autorerne om teorierne kan anvendes på specifikke dele af området såsom serviceoutsourcing. Jeg vil inddrage disse overvejelser i sammenhænge, hvor jeg finder det relevant Outsourcing og international handelsteorier Verdenshandlen har ændret sig meget de seneste årtier bl.a. i form af outsourcing. Fra efterkrigstiden og frem er verdenshandlen generelt steget. Der er dog til en vis grad uenighed om hvilke faktorer, der ligger til grund for dette. Det diskuteres, hvor stor betydning man kan tillægge de forskellige faktorer. Med eksport som procent af BNP viser Krugman i 1995, hvordan omfanget af verdenshandlen steg fra midten af 1800-tallet og frem til første verdenskrig. Herefter faldt eksportandelen frem til I de seneste 50 år er verdenshandlen steget stabilt. Det var dog først i 1973, at eksportandelen nåede niveauet fra Krugman mener, at denne udvikling viser, at politiske indgreb har været den afgørende faktor for verdenshandlens udvikling de sidste 150 år. Protektionismen under verdenskrigene og i mellemkrigstiden var den primære faktor bag faldet i de år. Ligeledes mener Krugman, at det er liberaliseringen i efterkrigstiden og frem, som står bag den stigende verdenshandel. Den konventionelle mening om, at øget verdenshandel og outsourcing skyldes teknologisk udvikling støtter han ikke op om. Den teknologiske udvikling kommenteres nærmere i afsnittet om makroøkonomiske outsourcing drivere. Verdenshandlens natur har dog ændret sig med opdeling af værdikæden, mere intra-industriel handel og supertraders som Singapore, Belgien og Irland (Krugman 1995). Nogle af de teorier, som kan bruges til at forklare fragmentering og outsourcing, er Adam Smiths opdeling af arbejdskraft, Ricardos differentiering af relativ arbejdskraftproduktivitet samt Heckscher-Ohlins (H-O) factor intensity og factor abundance (Jones et al. 2004). En anden teori, der kan forklare noget af udviklingen på det globale marked er factor price equalization, hvor handel kan substituere faktormobilitet. Krugman pointerer dog, at dette kun virker for ikkespecialiserede lande (Krugman 1995). Outsourcing bevirker netop, at lande, industrier og virksomheder bliver mere specialiserede. Udligning af faktorpriser gør sig desuden kun gældende for firmaer i den samme industrielle kegle 3 (Krugman 2008). Desuden kan vertikal specialisering beskytte mod distributionseffekter, da disse ikke vokser proportionalt ift. handel. Dette skyldes at industriali- 3 En diversifikations- eller specialiseringskegle er udtryk for en bestemt kombination af faktorer, fx faglært og ufaglært arbejdskraft (Krugman 2008). Side 14 af 72

15 serede lande som regel befinder sig i andre kegler af diversifikation end udviklingslande (Krugman 2008). I konventionelle analyser af handel er der tre vigtige emner: effekten på den aggregerede velfærd, beskæftigelseseffekten og effekten på indkomstdistributionen især for reallønnen (Bhagwati 2004). Ifølge Bhagwati (2004) ændres udfaldet i en klassisk model som Heckscher-Ohlin- Samuelson (H-O-S) sig ikke, selvom outsourcing kommer ind i billedet og der vil stadig være større gevinster end tab for samfundet generelt. Om outsourcing passer ind i traditionelle handelsteorier eller ej, så er der flere der mener, at det er udtryk for en af de grundlæggende antagelser indenfor handel og konkurrence. Ved profit maksimering og optimering er det naturligt at finde og udvikle teknikker til at nedbringe omkostninger. Fragmentering og outsourcing er derfor en naturlig konsekvens (Jones et al. 2004). En faktor, der kan have afgørende betydning for international handel og særligt outsourcing, er noget Bhagwati kalder kaleidoscopic comparative advantage. Begrebet dækker over, at det globale mønster af menneskeskabte komparative fordele kan og vil ændre sig med tiden (Bhagwati i Blinder 2006). Da outsourcing hovedsageligt bruges til at opnå omkostningbesparelser eller udnytte andre faktorer i et pågældende land, vil den optimale placering ændre sig pga. kaleidoscopic comparative advantage. Den grundlæggende idé bag international handel er, at factor intensity og abundance bestemmer faktorprisen, som er afgørende for den komparative fordel og dermed graden af specialisering og handelsstrukturen. Oliva & Rivera-Batiz (2003) redegør for hvordan teknologiske faktorer og især medarbejderkvalifikationer er afgørende for hvad lande specialiserer sig i. En talentfuld arbejdsstyrke skaber submodular technologies og input substitutability, hvor produktion og produkter afhænger af det stærkeste led. Dette skaber en struktur med talentfulde individer, der omgives af et mindre talentfuldt support staff. En høj grad af forskelligartethed i arbejdsstyrken skaber desuden komparative fordele i sektorer med substituerbare opgaver. I lande med submodularity (fx USA) vil talentfulde arbejdere tiltrækkes af industrier, hvor det individuelle talent belønnes. Landet og dets industrier vil desuden specialisere sig i produkter, hvor individuelt talent og kvalifikationer er i højsædet. Det modsatte gør sig gældende i lande med en ensartet arbejdsstyrke og supermodularity (fx Tyskland), hvor den produktive proces afhænger af det svageste led og derfor lægger op til teamwork. Forskelligartetheden af talent i et land afhænger af uddannelsessystemet og det sociale system (Oliva & Rivera-Batiz 2003). Der er andet end lønniveauet, der påvirker outsourcing beslutninger. Ovenstående kan forklare, hvorfor nogle opgaver og processer flyttes fra et vestligt land til et andet. Som tidligere nævnt har der været uenighed om, hvorvidt outsourcing hører ind under den traditionelle internationale handel, eller om der er tale om noget mere komplekst. Jeg vil vælge at be- Side 15 af 72

16 tragte som en ny slags international handel, hvor de klassiske handelsteorier kan bruges dog med en vis forsigtighed og vurdering af indirekte konsekvenser Globalisering og liberalisering Globalisering er et ord, der bruges af mange mennesker og i mange sammenhænge. Derfor er der mange forskellige forståelser og definitioner. Jeg har udvalgt nogle definitioner, som vil danne inspirationsgrundlag for min definition og videre brug af ordet. [ ] globalisation is taken to mean the process of creating networks of connections among actors at multi-continental distances, mediated through a variety of flows including people, information and ideas, capital and goods. (Clark 2000 i Dreher & Gaston 2007, s. 6) [ ] globalisation is the mixture of information diffusion, economic integration through trade and capital flows, and geographic dispersion of productive activities. (Oliva & Rivera-Batiz 2003, s. 394) It (globalisation reg.) is a process that erodes national boundaries, integrates national economies, cultures, technologies and governance and produces complex relations of mutual interdependence. (Norris 2000 i Dreher & Gaston 2007, s. 7) Hvor nogen kun ser globalisering som en økonomisk og/eller politisk udvikling mener andre, at det også inkluderer blødere begreber såsom kultur, idéer og information. Jeg mener, at begge aspekter er vigtige, da økonomi og politik ikke selvstændigt kan interagere på tværs af landegrænser. Man er nødt til at inkludere den menneskelige deltagelse og påvirkning i det mindste som en påvirkende faktor. Jeg vil lægge mig meget op ad Clarks definition, da jeg mener at den rummer hovedparten af de vigtige elementer. I den forbindelse, som jeg skal bruge begrebet, er det dog vigtigt at få klargjort globalisering ift. de økonomiske omstændigheder. I denne opgave definerer jeg derfor globalisering således: Globalisering er en proces der skaber forbindelse mellem aktører over større eller mindre afstande ved brug af forskellige flow af mennesker, information, idéer, varer og kapital. Globalisering finder desuden sted i form af øget politisk og økonomisk integration og afhængighed samt en geografisk spredning af salgs- og produktionsaktiviteter. Globalisering er en selvstændig proces, mens liberalisering bevidst styres af regeringer verden over. Hhv. protektionisme og liberalisering har afgørende betydning for verdenshandlen og alle de elementer, som den påvirker. Som nævnt indledningsvist i afsnittet om outsourcing og international handel, er verdenshandlen løbende blevet mere liberaliseret siden midten af sidste århundred. En af Side 16 af 72

17 de vigtigste udviklinger indenfor tekstil- og beklædningsområdet skete med WTOs multifiberaftale og multifiber arrangement fra i perioden Fra 1974 til 1994 var WTOs Multifibre Arrangement (MFA) gældende for den internationale tekstil- og beklædningsindustri. MFA muliggjorde selektive kvantitetsrestriktioner, når importen af bestemte produkter kunne skade den hjemlige industri. Denne aftale gik direkte imod GATTs grundlæggende principper om ikke at diskriminere. I 1995 blev MFA afløst af WTO Agreement on Textiles and Clothing, som populært omtales som multifiberaftalen. Multifiberaftalen var gældende fra 1995 til 2004 og var ment som et overgangsinstrument. Kvoterne, som var tilladt under MFA, skulle gradvist fjernes over en 10-årig periode og integreres i de gældende regler for GATT Multifiberaftalen indeholder desuden en sikkerhedsforanstaltning, der skulle sikre medlemmer mod kraftige importbølger med potentieller skadelige effekter for den hjemlige industri. Ved multifiberaftalens afslutning i 2004 skulle alle WTO-medlemmerne have tilpasset deres restriktioner indenfor tekstil- og beklædningsindustrien, så disse følger de generelle GATT regler om import restriktioner. Oplysningerne i dette afsnit er hentet fra WTOs hjemmeside (www.wto.org, 2009). Ved multifiberaftalens ophør og Kinas øgede mulighed for at eksportere til EU følte flere europæiske industrier og lande sig udsat. I 2005 fik flere sydeuropæiske lande således gennemtrumfet en midlertidig importbegrænsning, som Danmark var imod, på tøj og sko fra Kina (Illeris 2007). Denne begrænsning udløb i Globaliseringen har ændret karakter igennem årene. I 1980 erne var der størst fokus på spredning af salg i form af flere og større eksportmarkeder for mange af de vestlige lande (Andersen & Christensen 2005b). I nyere tid er der blevet fokuseret mere på spredningen af produktion for at kunne være konkurrencedygtig i en mere og mere integreret verden. Om nogle år er vi muligvis tilbage ved 1980 erne fokus på salg. Dette sker i takt med at flere virksomheder får øjnene op for afsætningsmuligheder i Newly Industrialized Countries (NICs) og udviklingslande, som ikke tidligere var interessante. Globaliseringen og liberaliseringen har haft nogle generelle konsekvenser, som har bidraget positivt til økonomien. Ressourcer rundt om i verden allokeres og bruges generelt bedre og der er nye muligheder for stordriftsfordele. Begge dele har bidraget til lavere konsumentpriser og højere produktivitet, som har skabt vækst (Görg, Greenaway & Kneller 2008). I et internationalt samfund, hvor udvikling går hurtigere end nogensinde, kan det nogle gange være svært at begribe den isolation og protektionisme, som eksisterede for 60 år siden. Maskell et al. påpeger dog, de åbne og globale markeder er relativt nye og skrøbelige samt at de ikke skal tages for givet. Side 17 af 72

18 Arbejdsmarkedet Arbejdsmarkedet omfatter flere vigtige komponenter, som afgørende for den nationale økonomi og som i høj grad påvirker den enkelte borgers situation. Det er desuden udviklingen og konsekvenserne på dette område, som har fået mest fokus i den makroøkonomiske forskning Beskæftigelse Fuld beskæftigelse er et af de traditionelle økonomiske mål. Det er desuden en faktor, der direkte påvirker borgerne i et land og derfor betyder meget for deres opfattelse af samfundsøkonomien. Mange, både borgere og politikere, har en opfattelse af, at outsourcing har en negativ effekt på beskæftigelse i den hjemlige industri. Dette er en af hovedårsagerne til den modvilje, der eksisterer mod outsourcing. Beskæftigelsen er et af de områder, hvor teoretikerne ikke kan blive enige om konsekvenserne af outsourcing. En af de grundlæggende årsager til dette er varierende forudsætninger. Mange af teoretikerne lægger derfor op til at spørgsmålet skal besvares vha. empiriske undersøgelser. Jeg vil dog kort redegøre for nogle af de teoretiske overvejelser, der er gjort for outsourcings effekter på beskæftigelsen. Jagdish Bhagwati (2004) forventer at tabet ufaglærte eller lavtlønsjob mere end udlignes af en stigning af antallet af job for højtuddannede. Egger & Kreickemeier (2007) når frem til et lignende resultat, når de ræsonnerer sig frem til, at outsourcing øger den relative beskæftigelse af højtkvalificerede medarbejdere, hvilket har en positiv effekt på kvalifikationspremium. Ved brug af teori og tal fra OECD mener de desuden at kunne se en sammenhæng mellem arbejdsløshedsunderstøttelse og arbejdsløshed. I lande med et generøst understøttelsessystem kan outsourcing medføre lavere arbejdsløshed (Egger og Kreickemeier 2007). Krugman bemærker i sin artikel fra 1995, at beskæftigelseseffekten varierer fra land til land afhængigt af lønstrukturen. En fast lønstruktur med minimumsløn bevirker, at outsourcing i stedet påvirker beskæftigelsen. Flere forfattere, heriblandt Davidson & Matusz (2005), Klein, Schuh & Triest (2003) og Kletzer (2004), angiver eksportorientering og international konkurrenceevne som vigtige bestemmende faktorer for beskæftigelsen (Geishecker 2007). Som nævnt indledningsvist mener flere økonomer, at de mest retvisende og brugbare resultater skal hentes i empirien. Meget lig Egger & Kreickemeier (2007) og Bhagwatis (2004) teoretiske vurdering fandt Feenstra & Hansen (1996) i en undersøgelse baseret på data fra amerikanske fremstillingsindustrier i perioden , at outsourcing skaber en øget efterspørgsel efter ikkeproduktionsmedarbejdere. Görg & Hijzen (2005) havde lignende resultater i en undersøgelse i Stor- Side 18 af 72

19 britannien. Her fandt de, at outsourcing har en stærk negativ effekt på efterspørgslen efter ufaglært arbejdskraft. Samtidig skabte øget FoU-aktivitet større efterspørgsel efter faglært arbejdskraft. Der er desuden andre faktorer, som har betydning for job-sikkerheden. Geishecker (2007) fandt, at virksomhedsstørrelse og anciennitet begge er positivt korreleret med jobsikkerhed. Modsat resultater fra undersøgelser industriniveau når Geishecker, i sin undersøgelse på mikro-niveau, frem til en negativ korrelation mellem outsourcing og den samlede beskæftigelse i industrien. Et lignende resultat blev fundet i et studie af dansk data, hvor outsourcing havde en lille signifikant effekt på den individuelle jobseparationsrisiko (Munch 2005 i Geishecker 2007). Geishecker (2007)kom desuden frem til, at teknologisk udvikling påvirker jobsikkerheden på samme måde som outsourcing og at outsourcings effekter ramt forskellige grupper skævt. Det er mere sandsynligt for kvinder at blive afskediget og lavtuddannede har en lavere sandsynlighed for at blive beskæftigede igen (Geishecker 2007). Bjerring Olsen et al. (2004) har foretaget en undersøgelse af den danske tekstil- og beklædningsindustri for at se om outsourcing skaber arbejdsløshed. Resultatet er, at outsourcing ikke skaber arbejdsløshed, da de afskedigede relativt hurtigt finder job igen. Dette skal muligvis ses i den kontekst, at det danske arbejdsmarked er meget fleksibelt pga. strukturen kendt som flexicurity. Danmark er det land i EU, hvor folk hyppigst skifter job (Fremtidens Vækst 2004). 29 % i den private sektor i Danmark oplever job separation i løbet af et år (Frederiksen & Westergaard-Nielsen 2006). I samme undersøgelse konkluderede Frederiksen & Westergaard-Nielsen, at den generelle vækst er den faktor, der påvirker beskæftigelsen mest. Ligesom Geishecker (2007) finder de dog en skæv påvirkning, idet kvinder og ældre arbejdere har lavere sandsynlighed for at finde nyt job Løn Som tidligere beskrevet har Krugman (1995) påpeget at beskæftigelsen må ændre sig, når der er en fast lønstruktur. Selvom de nominelle lønninger ikke ændres, kan beskæftigelsen påvirke den relative forskel mellem forskellige faggrupper. Lønninger og lønstrukturen i en industri kan ændre sig på baggrund af skift i efterspørgslen efter forskellige faglige grupper. Den øgede efterspørgsel efter faglært arbejdskraft i USA forklarer 30 % af lønstigningen for ikke-produktionsmedarbejdere i 1980 erne (Feenstra & Hanson 1996). I Geishecker & Görgs (2008) studie af Tyskland ses det at outsourcing har en signifikant positiv effekt på højtuddannedes løn. Modsat påvirkes lavtuddannedes løn signifikant negativt. Den generelle effekt er positiv, idet lønstigningen for den ene gruppe overstiger lønfaldet for den anden (Geishecker & Görg 2008). De fleste undersøgelser af outsourcings effekt på lønninger hos forskellige faggrupper tager udgangs- Side 19 af 72

20 punkt i data på industriniveau. Blandt disse er Feenstra & Hanson (1996), som er kommet frem til, at lavtuddannede taber pga. outsourcing, hvis man ser på den relative løn. Ved at bruge data fra individuelt niveau bliver resultatet noget anderledes. Geishecker & Görg (2005) opdeler efter uddannelsesniveau og industri. Højtuddannede i generelt højtuddannede industrier er utvetydig bedre stillet lønmæssigt pga. outsourcing. Den eneste gruppe, som er ringere stillet, er de lavtuddannede i industrier, der domineres af lav uddannelse. En mulig grund til dette er, at industrier, der domineres af højtuddannede, generelt er bedre til at træne og oplære folk (Geishecker & Görg 2005) Fagforeninger og centrale lønforhandlinger Globalt set har der siden midten af 1980 erne være et fald i medlemsantallet i fagforeninger (Dreher & Gaston 2007). Dreher & Gaston (2007) forskning viser at beskæftigelsen ikke påvirker medlemsniveauet, men at udviklingen derimod skyldes social globalisering 4 i form af deling af information og idéer samt menneskelig interaktion. Forfatterne mener at social globaliserings betydning især skyldes integration og dermed tilførsel af andre traditioner for faglig organisering. Gaston (2002) nævner i et tidligere studie af dette område, at den øgede effektivitet på arbejdsmarkedet har medført øget brug af decentral og personlig lønforhandling. Dette kan også påvirke organisationsgarden, især i submodulære lande, hvor kvalifikationer og talent belønnes. Antallet af medlemmer er dog ikke faldet i Skandinavien (Dreher & Gaston 2007). Ghent-landene har da også traditionelt en høj grad af faglig organisation. Resultater viser, at fagforeninger foretrækker lønorienterede forhandlinger, når outsourcing udgør en troværdig trussel fra arbejdsgiverne (Gaston & Nelson 2004). Dette er godt for medianmedlemmerne, men kan risikere at skade marginal-medlemmerne, idet strategien øger dog risikoen for stigende arbejdsløshed. Da virksomheders opgaver og aktiviteter er mere mobile end arbejdsstyrken, må arbejdere og fagforeningerne bruge noget andet som troværdigt tilsagn. Institutionalisering og arbejdsmarkedslove kan her virke modsvarende til truslen om udflytning (Gaston 2002). Et andet aspekt i forbindelse med lønforhandlinger er forskellen på effekterne af realiseret og urealiseret outsourcing. Jan Skaksen (2004) når ved brug af teori og en simple general equilibrium model frem til, at en urealiseret outsourcing trussel medfører et lavere lønniveau samt øget beskæftigelse og aggregeret social velfærd, hvor kapitalejere vinder og fagforeninger taber. Realiseret outsourcing medfører derimod højere lønninger og lavere beskæftigelse. 4 Social, økonomisk (handels-, kapital og serviceaktivitet) og politisk globalisering (udbredelse og integration af politik) er begreber fra politisk økonomisk litteratur (Keohane & Nye 2000 i Dreher & Gaston 2004). Side 20 af 72

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder Jan Rose Skaksen Hvad er globalisering? Verden bliver mindre Virksomheder, forskere og private tænker i højere grad globalt end nationalt Resultat

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER A

ØKONOMISKE PRINCIPPER A ØKONOMISKE PRINCIPPER A 1. årsprøve, 1. semester Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 9 Claus Bjørn Jørgensen 1 En lille fortælling Der er to måder, man kan producere vindmøller på i Danmark... 2 1966 1968

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Guide til outsourcing og etablering

Guide til outsourcing og etablering Guide til outsourcing og etablering Oktober 2004 Udgivet af Dansk Industri og ITEK Redaktion afsluttet 1. oktober 2004 Redaktion: Niels Conradsen og Henrik Bjørn Christensen ISBN 87-7353-528-1 1000.10.04

Læs mere

Globaliseringen og dansk økonomi. Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd

Globaliseringen og dansk økonomi. Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd Globaliseringen og dansk økonomi Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd Oversigt Hvorfor er der fokus på globalisering? Kendetegn:

Læs mere

Regional udvikling i Danmark

Regional udvikling i Danmark Talenternes geografi Regional udvikling i Danmark Af lektor Høgni Kalsø Hansen og lektor Lars Winther, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Talent og talenter er blevet afgørende faktorer for,

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 10 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 9 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi anmarks samhandel med andre lande 700000 600000 Mio.

Læs mere

INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003

INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003 18. oktober 2004 Af Thomas V. Pedersen Resumé: INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003 Notatet foretager over en længere årrække analyser af udviklingen i sammensætningen af industrivirksomhedernes

Læs mere

Megatrend Globalisering

Megatrend Globalisering Megatrend Globalisering Skrevet af Kåre Stamer Andreasen Definition Globalisering kan karakteriseres som den hastigt voksende globale integration. Globaliseringen manifesteres gennem den voksende udveksling

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen

Læs mere

Vækstbarometer. Internationale medarbejdere. Region Hovedstaden

Vækstbarometer. Internationale medarbejdere. Region Hovedstaden Vækstbarometer Region Hovedstaden Internationale medarbejdere Region Hovedstadens Vækstbarometer er et repræsentativt panel af mere end 800 direktører for virksomheder i Region Hovedstaden. Region Hovedstaden

Læs mere

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering Globalisering Danske toplederes syn på globalisering Ledernes Hovedorganisation Januar 5 Indledning Dette er første del af Ledernes Hovedorganisations undersøgelse af globaliseringens konsekvenser for

Læs mere

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Carl-Johan Dalgaard JobCAMP 13 29. Oktober 2013 3 Spørgsmål 1.Hvori består det danske produktivitetsproblem? 2.Hvorfor har Danmark tabt så

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 1: Langsigtede udviklingstræk fra industri til service og fra land til by Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til

Læs mere

Store virksomheders betydning for den danske økonomi og potentialet ved at flere virksomheder vokser sig store. Erhvervsstyrelsen

Store virksomheders betydning for den danske økonomi og potentialet ved at flere virksomheder vokser sig store. Erhvervsstyrelsen Store virksomheders betydning for den danske økonomi og potentialet ved at flere virksomheder vokser sig store. Erhvervsstyrelsen 1 Sammenfatning Formålet med denne analyse er at vise store virksomheders

Læs mere

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI?

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI? Research Note 18. april 2013 Centre for Economic and Business Research (CEBR) Copenhagen Business School Dept. of Economics Porcelænshaven 16A DK-2000 Frederiksberg +45 3815 2575 HVOR AUTOMATISERET ER

Læs mere

Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen. Præsentation på Kommunernes Landsforenings

Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen. Præsentation på Kommunernes Landsforenings Det danske produktivitetsproblem Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Præsentation på Kommunernes Landsforenings Erhvervskonference i Bella Centret d. 8. februar 2013 Dagsorden Produktiviteten

Læs mere

15. Åbne markeder og international handel

15. Åbne markeder og international handel 1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Danmark går glip af udenlandske investeringer

Danmark går glip af udenlandske investeringer Den 15. oktober 213 MASE Danmark går glip af udenlandske investeringer Nye beregninger fra DI viser, at Danmark siden 27 kunne have tiltrukket udenlandske investeringer for 5-114 mia. kr. mere end det

Læs mere

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede AE s arbejdsmarkedsfremskrivning til 22 viser, at efterspørgslen efter personer med en videregående uddannelse stiger med hele 28. personer i de næste

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Juni 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Notatet viser: USA er gået fra at være det syvende til det tredje vigtigste marked for industrieksporten i perioden 1995 til 2001.

Læs mere

ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT

ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT i:\maj-2001\oek-b-05-01.doc Af Lise Nielsen 14.maj 2001 ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT Erhvervenes produktivitet afhænger af, hvordan de bruger kapital og arbejdskraft i produktionen. Danmarks

Læs mere

Danske fødevarevirksomheder investerer massivt i udlandet

Danske fødevarevirksomheder investerer massivt i udlandet November 2012 Danske fødevarevirksomheder investerer massivt i udlandet AF CHEFKONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Dansk fødevareindustri investerer massivt i udlandet, mens omfanget af investeringer

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Udenlandske eksperter øger produktiviteten mere end danske eksperter

Udenlandske eksperter øger produktiviteten mere end danske eksperter August 2012 Udenlandske eksperter øger produktiviteten mere end danske eksperter AF KONSULENT CLAUS AASTRUP SEIDELIN, clas@di.dk Virksomheder, der henter udenlandske eksperter, opnår en årlig produktivitetsgevinst

Læs mere

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget 2012-13 FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. december 2012 OECD s seneste økonomiske landerapport samt overblik over

Læs mere

Danmark mangler investeringer

Danmark mangler investeringer Organisation for erhvervslivet April 21 Danmark mangler investeringer Af Økonomisk konsulent, Tina Honoré Kongsø, tkg@di.dk Fremtidens danske velstand afhænger af, at produktiviteten i samfundet øges,

Læs mere

Protektionismen pakkes ind som krisehjælp

Protektionismen pakkes ind som krisehjælp Organisation for erhvervslivet 6. april 29 Protektionismen pakkes ind som krisehjælp AF KONSULENT RASMUS WENDT, RAW@DI.DK En række lande har iværksat protektionistiske foranstaltninger som led i bekæmpelsen

Læs mere

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009 Organisation for erhvervslivet november 2009 Eksportens betydning for velstanden i Danmark er fordoblet AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Eksporten er den største vækstmotor i dansk økonomi.

Læs mere

Er der problemer med dansk konkurrencekraft?

Er der problemer med dansk konkurrencekraft? Er der problemer med dansk konkurrencekraft? Jan Rose Skaksen Centre for Economic and Business Research, CBS 8. September 2009 Er der problemer med dansk konkurrencekraft? Det kommer an på, hvad man mener

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Stort potentiale for mindre og mellemstore virksomheder på vækstmarkeder

Stort potentiale for mindre og mellemstore virksomheder på vækstmarkeder Organisation for erhvervslivet Januar 21 Stort potentiale for mindre og mellemstore virksomheder på vækstmarkeder Af afsætningspolitisk chef Peter Thagesen, PTH@DI.DK og konsulent Jesper Friis, JEF@DI.DK

Læs mere

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI?

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI? Centre for Economic and Business Research, CEBR Copenhagen Business School Dept. of Economics Porcelænshaven 16A DK-2000 Frederiksberg +45 3815 2575 RESEARCH NOTE 18. april 2013 HVOR AUTOMATISERET ER DEN

Læs mere

Produktivitet, konkurrenceevne og beskæftigelse

Produktivitet, konkurrenceevne og beskæftigelse Produktivitet, konkurrenceevne og beskæftigelse Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Præsentation ved Metal- og Maskinindustriens Nytårskur på A-V-N Maskin AS, Odense, d. 17. januar

Læs mere

Dansk handel hårdere ramt end i udlandet

Dansk handel hårdere ramt end i udlandet Organisation for erhvervslivet April 2010 Dansk handel hårdere ramt end i udlandet AF KONSULENT PEDER SØGAARD, PESO@DI.DK Danske grossister har tabt mere omsætning og haft flere konkurser end engroserhvervet

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 1 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 23 og 24 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Genstandsfelt for økonomisk teori I. Individers/beslutningstagers

Læs mere

STIGENDE IMPORT FRA KINA

STIGENDE IMPORT FRA KINA 15. september 5/TP Af Thomas V. Pedersen Resumé: STIGENDE IMPORT FRA KINA Den relativ store og voksende import fra Kina samt et handelsbalanceunderskud over for Kina på ca. 1 mia.kr. fører ofte til, at

Læs mere

Udenlandske eksperter i Danmark

Udenlandske eksperter i Danmark Udenlandske eksperter i Danmark Teknisk Note nr. 19 Jan Rose Skaksen Introduktion Rockwool Fondens Forskningsenhed udgav i 2009 bogen Det danske arbejdsmarked og EUudvidelsen mod øst. I bogen var der et

Læs mere

Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse. Af Mads Lundby Hansen

Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse. Af Mads Lundby Hansen Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse Af Mads Lundby Hansen 1 Velkommen til CEPOS TANK&TÆNK Denne publikation er en del af CEPOS TANK&TÆNK. CEPOS TANK&TÆNK henvender sig til elever og lærere

Læs mere

Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor?

Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor? Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor? Carl-Johan Dalgaard Økonomisk institut Københavns Universitet Carl-Johan Dalgaard Økonomisk institut Københavns Universitet () 1 / 20 Planen 1 Hvad er produktivitetsvækst?

Læs mere

Åbne markeder, international handel og investeringer

Åbne markeder, international handel og investeringer 14 Økonomisk integration med omverdenen gennem handel og investeringer øger virksomhedernes afsætningsgrundlag og forstærker adgangen til ny viden og ny teknologi. Rammebetingelser, der understøtter danske

Læs mere

Succes med global outsourcing: Interne og eksterne udfordringer. Poul Houman Andersen Professor, PhD DoGE Handelshøjskolen, Aarhus Universitet

Succes med global outsourcing: Interne og eksterne udfordringer. Poul Houman Andersen Professor, PhD DoGE Handelshøjskolen, Aarhus Universitet Succes med global outsourcing: Interne og eksterne udfordringer Poul Houman Andersen Professor, PhD DoGE Handelshøjskolen, Aarhus Universitet Indhold Danske virksomheders outsourcing en succeshistorie?

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1.

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. November 4, 2015 Indledning. Notatet opsummerer resultaterne af et marginaleksperiment udført til DREAM modellen.

Læs mere

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 KOLOFON Forfatter: Kunde: Martin Kyed, Anne Raaby Olsen, Mikkel Egede Birkeland og Martin Hvidt Thelle Randers Kommune Dato: 21. september

Læs mere

Produktivitetsudviklingen i danske brancher. Peter Birch Sørensen, formand for Produktivitetskommissionen CEPOS vækstkonference, 14.

Produktivitetsudviklingen i danske brancher. Peter Birch Sørensen, formand for Produktivitetskommissionen CEPOS vækstkonference, 14. Produktivitetsudviklingen i danske brancher Peter Birch Sørensen, formand for Produktivitetskommissionen CEPOS vækstkonference, 14. december 2012 Nyt arbejdstidsregnskab fra Danmarks Statistik Danmarks

Læs mere

Findes der en opskrift på globaliseringssucces?

Findes der en opskrift på globaliseringssucces? Findes der en opskrift på globaliseringssucces? Forskning Professor Philipp J.H. Schröder Økonomisk Institut Business and Social Sciences Aarhus Universitet præsen TATION Hvorfor er globalisering godt?

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

Produktivitet og velstand i Danmark. Foreningen af Rådgivende Ingeniører Årsdag 2011 Lars Haagen Pedersen

Produktivitet og velstand i Danmark. Foreningen af Rådgivende Ingeniører Årsdag 2011 Lars Haagen Pedersen Produktivitet og velstand i Danmark Foreningen af Rådgivende Ingeniører Årsdag 2011 Lars Haagen Pedersen VELSTAND: BNP pr. indbygger købekraftskorrigeret, 2008 Velstand og produktivitet Et lands velstand

Læs mere

Kina vinder frem i kapløbet om robotter

Kina vinder frem i kapløbet om robotter Industrielle robotter Kina vinder frem i kapløbet om robotter Ny analyse foretaget af Teknologisk Institut viser at særligt Kina vinder frem på forskning i robotter Med 984 patenter i 2013, en stigning

Læs mere

Erhvervslivets forskning og udvikling. Forskningsstatistik 2002

Erhvervslivets forskning og udvikling. Forskningsstatistik 2002 Erhvervslivets forskning og udvikling Forskningsstatistik 2002 Dansk Center for Forskningsanalyse Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde - Forskningsstatistik 2002 Statistikken er udarbejdet af:

Læs mere

Europa taber terræn til

Europa taber terræn til Organisation for erhvervslivet Marts 2010 Europa taber terræn til og Kina AF CHEFKONSULENT HENRIK SCHRAMM RASMUSSEN, HSR@DI.DK Europa taber terræn til og Kina under krisen. Samtidig betyder den aldrende

Læs mere

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Investment Research General Market Conditions 5. oktober Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Dansk Jobindex er stabiliseret. Efter en lang periode med et faldende antal jobannoncer er der nu en

Læs mere

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt bredt. Specielt har industrien været hårdt ramt, hvor knapt hver femte arbejdsplads er forsvundet under

Læs mere

MANGEL PÅ RÅMATERIALE KAN TVINGE PRODUKTION TIL KINA

MANGEL PÅ RÅMATERIALE KAN TVINGE PRODUKTION TIL KINA Organisation for erhvervslivet Marts 2010 MANGEL PÅ RÅMATERIALE KAN TVINGE PRODUKTION TIL KINA AF KONSULENT JOAKIM LARSEN, JOLA@DI.DK OG ERHVERVS-PHD. NIS HØYRUP CHRISTENSEN, NHC@DI.DK Kina har reelt monopol

Læs mere

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider Organisation for erhvervslivet oktober 2009 AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK De fleste er kun ledige ganske kortvarigt. Det fleksible danske arbejdsmarked og god uddannelse øger mulighederne

Læs mere

Rip, Rap og Rup-effekten hersker i hver anden virksomhed

Rip, Rap og Rup-effekten hersker i hver anden virksomhed 16. december 2010 Rip, Rap og Rup-effekten hersker i hver anden virksomhed Mangfoldighed inden for køn, etnicitet og uddannelse øger virksomhedernes innovationskraft markant. Dette har været dokumenteret

Læs mere

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport Marts 2013 Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport KONSULENT KATHRINE KLITSKOV, KAKJ@DI.DK OG KONSULENT NIS HØYRUP CHRISTENSEN, NHC@DI.DK Tyrkiet har udsigt til at blive det OECD-land, der har den største

Læs mere

Prognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.

Prognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient. Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.er frem mod 2020 August 2011 2 Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Resume Ingeniørforeningen

Læs mere

Dansk industri i front med brug af robotter

Dansk industri i front med brug af robotter Allan Lyngsø Madsen Cheføkonom, Dansk Metal alm@danskmetal.dk 23 33 55 83 Dansk industri i front med brug af robotter En af de vigtigste kilder til fastholdelse af industriarbejdspladser er automatisering,

Læs mere

Bilag. Interview. Interviewguide

Bilag. Interview. Interviewguide Bilag Interviewguide Introduktion: Interviewet vil blandt andet omhandle konsekvenser ved insourcing i forhold det danske marked, hvilke faktorer der ligger til grund for at virksomheders insourcing og

Læs mere

UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI

UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI Hill & Knowlton for Ekokem Rapport August 2016 SUMMARY Lavt kendskab, men stor interesse Det uhjulpede kendskab det vil sige andelen der kender til cirkulær økonomi uden

Læs mere

Center for Logistik Produktivitet hvor blev den af?

Center for Logistik Produktivitet hvor blev den af? Logistikkens dag 2013 Center for Logistik Produktivitet hvor blev den af? Kenn Steger- Jensen Professor in Manufacturing & Supply Chain Systems, Ph.D., M.Sc., M.Eng. Main activities CELOG's main activities

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks Organisation for erhvervslivet September 2009 Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks velstand Danmark ligger helt fremme i feltet af europæiske lande, når det kommer til eksport af varer der indbringer

Læs mere

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark?

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? v/ Stina Vrang Elias, Adm direktør i Tænketanken DEA 18.09.2013 Tænketanken DEA

Læs mere

Hver femte virksomhed har udenlandsk arbejdskraft

Hver femte virksomhed har udenlandsk arbejdskraft 16. december 2010 Hver femte virksomhed har udenlandsk arbejdskraft Udenlandsk arbejdskraft. Hver femte virksomhed har udenlandsk arbejdskraft ansat, og den udenlandske arbejdskraft udgør omkring 3 procent

Læs mere

Udvikling og produktion. Per Langaa Jensen

Udvikling og produktion. Per Langaa Jensen Udvikling og produktion Per Langaa Jensen Out-sourcing til udlandet Sammenligning 2001-2006 Antal Job 20 18 16 14 12 10 8 6 4 2 0 Danmark Finland Norge Holland Sverige Danmarks Statistik, Erhversstatistik

Læs mere

De ansatte flygter efter krisen

De ansatte flygter efter krisen Center for Arbejdsmarkedsforskning, CARMA De ansatte flygter efter krisen Lederne Østjylland og Kronjylland Den 5. April 2011 Flemming Ibsen, Professor Center for arbejdsmarkedsforskning ved Aalborg Universitet

Læs mere

Fremtidens job KONTAKT FORFATTERE NOTAT. CITAT Frank Skov, analysechef. Frank Skov, analysechef. Tema: Arbejdsmarked Publiceret d. 30.01.

Fremtidens job KONTAKT FORFATTERE NOTAT. CITAT Frank Skov, analysechef. Frank Skov, analysechef. Tema: Arbejdsmarked Publiceret d. 30.01. 1 Fremtidens job Følgende notat belyser, på baggrund af data fra World Economic Forum, hvilke udviklingstendenser der i særlig grad forventes at præge fremtidens arbejdsmarked og hvor mange job der, som

Læs mere

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,

Læs mere

Kina kan blive Danmarks tredjestørste

Kina kan blive Danmarks tredjestørste Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Kina kan blive Danmarks tredjestørste eksportmarked AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ, TKG@DI.DK

Læs mere

Danmark i den globale økonomi 1

Danmark i den globale økonomi 1 Danmark i den globale økonomi Sekretariatet for ministerudvalget 17. maj 2005 Danmark i den globale økonomi 1 1. Globaliseringsprocessen Globalisering er en proces, der indebærer øget samarbejde, samhandel

Læs mere

DANMARK HAR HAFT DEN 5. LAVESTE ØKONOMISKE VÆKST FRA 1996 til 2006

DANMARK HAR HAFT DEN 5. LAVESTE ØKONOMISKE VÆKST FRA 1996 til 2006 DANMARK HAR HAFT DEN 5. LAVESTE ØKONOMISKE VÆKST FRA 1996 til 2006 Ud af 30 OECD-lande har haft den 5. laveste vækst i BNP i tiårsperioden fra 1996 til 2006. Årsagen til dette er i høj grad, at danske

Læs mere

Udenlandske direkte investeringer i Danmark

Udenlandske direkte investeringer i Danmark Udenlandske direkte investeringer i Danmark Hvad er sammenhængen mellem lokale rammebetingelser og den geografiske placering af udenlandske arbejdssteder? December 2016 Opsummering 1 Opsummering Danmark

Læs mere

Brug for flere digitale investeringer

Brug for flere digitale investeringer Michael Meineche, økonomisk konsulent mime@di.dk, 3377 3454 FEBRUAR 2017 Brug for flere digitale investeringer Danmark er ved at veksle en plads forrest i det digitale felt til en plads i midterfeltet.

Læs mere

Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte

Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Nyt kapitel Produktionen (BVT) i en række private erhverv er vokset væsentligt mere end bruttonationalproduktet (BNP) de seneste

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin 2010/11 Institution Handelsskolen Silkeborg Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx International Økonomi niveau A valgfag Niels Riisgaard Hht3iøa Foreløbig - Oversigt

Læs mere

Handel med forfalskede og piratkopierede varer:

Handel med forfalskede og piratkopierede varer: Handel med forfalskede og piratkopierede varer: KORTLÆGNING AF DE ØKONOMISKE VIRKNINGER April 2016 SAMMENFATNING Denne undersøgelse giver en opdateret analyse af den virkning, som varemærkeforfalskede

Læs mere

Fremtidens udfordringer for VUC Hostebro, Lemvig og Struer. Jesper Bo Jensen, ph.d., fremtidsforsker Fremforsk, Center for Fremtidsforskning

Fremtidens udfordringer for VUC Hostebro, Lemvig og Struer. Jesper Bo Jensen, ph.d., fremtidsforsker Fremforsk, Center for Fremtidsforskning Fremtidens udfordringer for VUC Hostebro, Lemvig og Struer Jesper Bo Jensen, ph.d., fremtidsforsker Fremforsk, Center for Fremtidsforskning Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) 9000 Mængdeindeks

Læs mere

Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring

Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring Dorte Grinderslev (DØRS) Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring Baggrundsnotat til kapitel I Omkostninger ved støtte til vedvarende energi i Økonomi og Miljø 214 1 Indledning Notatet

Læs mere

DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens

DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens September 2012 DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens arbejde Vigtigt initiativ Erhvervslivets produktivitetspanel Løbende indspil fra erhvervslivet DI mener, at nedsættelsen af Produktivitetskommissionen

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Quinn og Hilmer Strategic Outsourcing 1994

Quinn og Hilmer Strategic Outsourcing 1994 Quinn og Hilmer Strategic Outsourcing 1994 To nye tilgange, til balancering af evner og ressourcer: - Koncentrere firmaets egne ressourcer om et sæt kernekompetencer. - Strategisk outsource andre aktiviteter.

Læs mere

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1 Baggrund om uddannelsessystemet Forskning viser, at en bedre uddannet arbejdsstyrke har højere produktivitet, er mere innovativ og er

Læs mere

GLOBALE VÆRDIKÆDER INDLEDNING OG SAMMENFATNING DIREKTE OG INDIREKTE EKSPORT

GLOBALE VÆRDIKÆDER INDLEDNING OG SAMMENFATNING DIREKTE OG INDIREKTE EKSPORT GLOBALE VÆRDIKÆDER Peter Beck Nellemann og Karoline Garm Nissen, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING Et endeligt produkt skabes via en række aktiviteter, som fx kan omfatte design, produktion,

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Hver tiende mellem og 9 år var inaktiv i Ugens tendenser Uændret lønudvikling i de to første kvartaler af Faldende produktion og ordreindgang i industrien

Læs mere

Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider

Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider Organisation for erhvervslivet 27. april 29 Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK Lempelige regler for tilgangen af udenlandsk arbejdskraft

Læs mere

Pejlemærker for dansk økonomi, december Positive takter, og på vej ud af krisen

Pejlemærker for dansk økonomi, december Positive takter, og på vej ud af krisen Pejlemærker for dansk økonomi, december 2016 - Positive takter, og på vej ud af krisen Det ventes, at verdensøkonomien og dansk økonomi vil fortsætte de positive takter i de kommende år og, at vi nu er

Læs mere

Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen

Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen 02-02-2017 1 Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen 02-02-2017 2 Agenda Konjunkturerne i dansk økonomi EU og Brexit USA og Trump Finansiel uro

Læs mere

Østeuropa vil mangle arbejdskraft

Østeuropa vil mangle arbejdskraft 4. april 2014 ARTIKEL Af Louise Jaaks Sletting & Morten Bjørn Hansen Østeuropa vil mangle arbejdskraft Østeuropa står over for et markant fald på 22 pct. af befolkningen i alderen 15-69 år frem mod 2050.

Læs mere

Interessetilkendegivelse om eventuel mulig integration af Handelshøjskolen i Århus (ASB) med andre universiteter og sektorforskningsinstitutioner

Interessetilkendegivelse om eventuel mulig integration af Handelshøjskolen i Århus (ASB) med andre universiteter og sektorforskningsinstitutioner Videnskabsminister Helge Sander Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling Bredgade 43 1260 København K Bestyrelsen Tlf.: 89 48 66 88 Fax: 86 15 95 77 E-mail: ksn@asb.dk Århus, den 3. april 2006

Læs mere

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt alle grupper, og stort set alle brancher har oplevet markante beskæftigelsesfald. Beskæftigelsen er faldet

Læs mere

Iværksætterlyst i Danmark

Iværksætterlyst i Danmark Iværksætterlyst i Danmark Danskeres lyst til at stifte egen virksomhed er faldet ASE har spurgt ca. 2500 lønmodtagere om deres forhold til at stifte egen virksomhed. Undersøgelsen viser generelt ringe

Læs mere

ET ORGANISERET ARBEJDSMARKED ER IKKE HÆMMENDE FOR

ET ORGANISERET ARBEJDSMARKED ER IKKE HÆMMENDE FOR 30. april 2002 Af Lise Nielsen ET ORGANISERET ARBEJDSMARKED ER IKKE HÆMMENDE FOR Resumé: INNOVATIONER I VIRKSOMHEDERNE Organiserede forhandlinger om løn- og arbejdsvilkår som vi kender det i Danmark og

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere