Afgørelse i sagen om genoptagelse af sagen om udsætning af bæver i Ringkjøbing Amt

Transkript

1 NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: Fax: nkn@nkn.dk februar 2004 J.nr.: / JAV Afgørelse i sagen om genoptagelse af sagen om udsætning af bæver i Ringkjøbing Amt Ved Vestre Landsrets dom af 13. november 2003 blev Naturklagenævnets afgørelse af 22. september 1999 om udsætninger af bæver i Ringkjøbing Amt kendt ugyldig, og sagen hjemvist til fornyet behandling i nævnet. Herefter har Naturklagenævnet genoptaget sagen. Naturklagenævnets afgørelse af 22. september 1999 Naturklagenævnet stadfæstede på skærpede vilkår Ringkjøbing Amts midlertidige dispensation efter naturbeskyttelseslovens 3 til udsætning af bæver i Flynder Å i Klosterheden Plantage. Dispensationen blev givet for 5 år og udløber således den 22. september Til brug for en stillingtagen til en forlængelse af dispensationen blev der fastsat et vilkår om, at der skulle udarbejdes en udførlig redegørelse for udsætningens forløb efter 4 år. Naturklagenævnets afgørelse fra 1999 vedlægges som bilag. Vestre Landsrets dom af 13. november 2003 Landsretten udtalte: Hverken i Naturklagenævnets afgørelse af 22. september 1999 eller i Ringkjøbing Amts afgørelse af 13. april 1999, er der anført noget om udsætningens påvirkning af de beskyttede dyrearter og naturtyper i Nissum Fjord, jf. 6, stk. 3, i den dagældende bekendtgørelse nr. 782 af 1. november 1998 om afgrænsning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder. Efter Hans Jørgen Degns forklaring lægges det til grund, at Ringkjøbing Amt ikke har foretaget sådanne vurderinger, som ubestridt skulle foretages. Der er enighed om, at Naturklagenævnet heller ikke har foretaget sådanne vur

2 2 deringer, hvilket, i hvert fald således som sagen er forelagt, må føre til, at Naturklagenævnets afgørelse er ugyldig. Med denne begrundelse blev sagen hjemvist til Naturklagenævnet. Retlige ændringer efter Naturklagenævnets afgørelse Efter nævnet traf afgørelse om udsætning af bæver, er Flynder Å og hederne i Klosterheden Plantage blevet internationalt naturbeskyttelsesområde og EF-habitatområde (bilag 5, nr. 224, og bilag 6, nr. H224, i bekendtgørelse nr. 477 af 7. juni 2003 om afgrænsning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder). Klosterheden er udpeget, fordi Danmark manglede at udpege nogle vandløbs- og naturtyper, der var relevante for direktivet. Udpegningsgrundlaget er bæklampret, odder og næringsrige søer m.m. Endvidere er der fastsat et nyt udpegningsgrundlag for habitatområdet Nissum Fjord. I det nye udpegningsgrundlag indgår bl.a. bæklampret. Amtets udtalelse og de indkomne bemærkninger Til brug for vurderingen af bæverudsætningens påvirkning af Nissum Fjord har Naturklagenævnet indhentet en udtalelse fra Ringkjøbing Amt. Amtet har foretaget vurderingen ud fra udpegningsgrundlaget i 1998, hvor sagen oprindeligt blev rejst. Foruden diverse naturtyper var udpegningsgrundlaget arterne havlampret, flodlampret, stavsild og odder. For så vidt angår odderen bemærker amtet, at der ikke er fødekonkurrence mellem bæveren og odderen, da bæveren lever af plantedele, mens odderen er et rovdyr. Odderen vil i nogle tilfælde kunne få en fordel af bæverens tilstedeværelse, da der kan blive en større produktion af odderføde i bæverdammene, og odderen kan overtage forladte bæverhuler. Amtet konkluderer i sin udtalelse af 16. december 2003 til Naturklagenævnet følgende: For mange arter og naturtyper er der ingen konflikt overhovedet, eftersom de ingen berøringsflader har med bæverne, hverken direkte eller indirekte. For andre arter kan bævernes tilstedeværelse have en mindre, men positiv effekt. For de tre fiskearter kunne man ønske sig et mere solidt fagligt grundlag for vurderingen, men selvom der teoretisk kunne tænkes en ubetydelig negativ effekt på disse arter, ville denne blive opvejet af de positive effekter.

3 Samlet set vurderer amtet, at bæverne ikke vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde Nissum Fjord. 3 Amtets udtalelse er sendt i høring hos Danmarks Sportsfiskerforbund, Fiskeridirektoratet/Danmarks Fiskeriundersøgelser, Skov- og Naturstyrelsen og Lemvig Kommune. Skov- og Naturstyrelsen har svaret, at styrelsen ingen bemærkninger har. Styrelsen har endvidere telefonisk oplyst, at det nye udpegningsgrundlag intet ændrer ved styrelsens faglige vurdering om, at bæverdæmningerne ikke vil påvirke bæklampretten væsentligt. Fiskeridirektoratet/Danmarks Fiskeriundersøgelser kan tilslutte sig amtets vurdering. Danmarks Sportsfiskerforbund har en række bemærkninger til amtets udtalelse. Sportsfiskerforbundet anfører bl.a., at der ikke er foretaget en vurdering og beskrivelse af udsætningens påvirkning af bæklampretten, som indgår i habitatområdet Nissum Fjord, at det af amtets konklusion fremgår, at der for fiskearternes vedkommende er behov for et mere solidt vidensgrundlag, og at det af dommen fremgår, at Naturklagenævnet skal sikre, at der, jf. art. 6, stk. 3, er foretaget en vurdering af bæverens eventuelle påvirkninger af udpegede arter og naturtyper i andre internationale beskyttelsesområder, hvor bæveren naturligt vil kunne forventes at udbrede sig i takt med, at bestanden øges. Sportsfiskerforbundet konkluderer, at amtets vurdering og beskrivelse dels er mangelfuld og ufuldstændig, dels er i strid med bestemmelserne i habitatdirektivets art. 6, stk. 3, og bekendtgørelsen om afgrænsning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder. Som et nyt anbringende har sportsfiskerforbundet anført, at antallet af døde oddere fundet inden for en radius af 20 km fra Klosterheden har været stigende siden år 2000, og at 80 % af de døde oddere er trafikdræbte. Med henvisning til en videnskabelig undersøgelse fra Norge (Frank Rossell) anfører sportsfiskerforbundet, at odderen i flere tilfælde er blevet jaget væk af bæveren, at bæverne er gået til angreb på odderen, og at der er fundet dræbte oddere i bæverhytter og i dæmninger. Herefter finder sportsfiskerforbundet, at der er bestyrket grundlag for også at anfægte Ringkjøbing Amts vurdering af bæverens påvirkning af odderen. Skov- og Naturstyrelsen har telefonisk oplyst, at det fremgår af den norske undersøgelse, at bæverens tilstedeværelse kan føre til mange fordele for odderen. Bæveren skaber bedre fourageringssteder, der til

4 4 trækker odderen. Odderen vælger helst vandområder, hvor bæveren er aktiv. Undersøgelser fra Hviderusland viser, at der normalt ingen konkurrence er mellem bæver (planteæder) og odder (kødæder), og at alt tyder på, at de lever fredeligt sammen hele året. I den nordamerikanske bævers bo er der i enkelte tilfælde konstateret en død odder. Vedrørende trafikdræbte oddere gælder det ifølge Skov- og Naturstyrelsen for hele Jylland, at der er konstateret flere tilfælde end før. Dette er en naturlig følge af, at odderen gennem de seneste år har været i fremgang herhjemme. Danmarks Miljøundersøgelsers rapport: Overvågning af bæver Castor fibber i Flynder Å, Rapporten konkluderer for så vidt angår bæklampretten, at bævernes dæmninger vurderes at have minimale effekter for lampretten (s. 68, 3. afsnit). Forså vidt angår odderen konkluderes der i rapporten (s. 61): Det vurderes, at bæverdæmningerne og dammene på nuværende tidspunkt ikke væsentligt har forbedret føderessourcerne for odderen på Klosterheden. Den observerede stigning af lokaliteter med registreringer af odder i Flynder Å-systemet kan ikke entydigt begrundes med bævernes tilstedeværelse, men bæverne har ikke haft negativ indvirkning på forekomsten af odder. Samlet vurderes det, at genindførslen af bæverne har øget biodiversiteten i udsætningsområdet. Naturklagenævnets afgørelse I sagens afgørelse har deltaget 8 af nævnets 10 medlemmer: Lars Busck (formand), Ole Pilgaard Andersen, Marie-Louise Andreasen, Peter Christensen, Mogens Mikkelsen, Jens Steffensen, Anders Stenild og Jens Vibjerg. Nævnet skal enstemmigt udtale: 6, stk. 3, i Bekendtgørelse nr. 477 af 7. juni 2003 om afgrænsning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder fastsætter, at det ved eventuelle tilladelser, dispensationer, godkendelser m.v.,

5 5 der vil kunne påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde væsentligt, skal fremgå af afgørelsen, at denne ikke indebærer forringelse af naturtyperne og levestederne for arterne i området eller medfører forstyrrelser, der har betydelige konsekvenser for de arter, området er udpeget for. Bekendtgørelsen implementerer Rådets Direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (habitatdirektivet). Art. 6, stk. 3, fastsætter, at alle planer eller projekter, der ikke er direkte forbundet med eller nødvendige for lokalitetens forvaltning, men som i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke en sådan lokalitet væsentligt, vurderes med hensyn til deres virkninger på lokaliteten under hensyn til bevaringsmålsætningerne for denne. På baggrund af konklusionerne af vurderingen af virkningerne på lokaliteten, giver de kompetente nationale myndigheder først deres tilslutning til en plan eller et projekt, når de har sikret sig, at den/det ikke skader lokalitetens integritet. Vestre Landsret har erklæret Naturklagenævnets afgørelse ugyldig på grund af en specifik mangel vedrørende vurdering af konsekvenserne for Nissum Fjord, der er et EF-habitatområde. For at afhjælpe manglen skal Naturklagenævnet foretage den omhandlede vurdering og på den baggrund tage stilling til, om den midlertidige dispensation, som nævnet gav, skal nægtes, gives eller eventuelt gives på andre vilkår end de af nævnet fastsatte i afgørelsen af 22. september Nævnet skal således ikke i denne sag tage stilling til en permanent udsætning af bæveren. Det forhold, at Klosterheden Plantage i mellemtiden er udpeget til internationalt naturbeskyttelsesområde og EF-habitatområde, indgår heller ikke i genoptagelsessagen. Grundlaget for nævnets vurdering Ringkjøbing Amt konkluderer, at der for mange arter og naturtyper ingen konflikt er overhovedet, eftersom de ingen berøringsflader har med bæverne, og at bævernes tilstedeværelse for andre arter kan have en mindre, men positiv effekt. For de tre fiskearter kunne man ønske sig et mere solidt fagligt grundlag for vurderingen, men selv om der teoretisk kunne tænkes en ubetydelig negativ effekt på disse arter, ville denne blive opvejet af de positive effekter.

6 Samlet set vurderer amtet, at bæverne ikke vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde Nissum Fjord. 6 Med rapporten fra Danmarks Miljøundersøgelser om overvågningen af bæveren i Flynder Å i foreligger der set i forhold til situationen i 1999 et bedre og mere sikkert grundlag for at kunne vurdere konsekvenserne af en udsætning af bæveren. Det er forudsat i nævnets afgørelse af 22. september 1999, at rapporten skal indgå i beslutningsgrundlaget i forbindelse med en eventuel dispensation til en forlængelse af den midlertidige udsætning af bæver. Amtet vil i givet fald på baggrund af bl.a. rapporten skulle tage stilling til sagen i 1. instans. På den baggrund finder Naturklagenævnet ikke anledning til generelt at inddrage Danmarks Miljøundersøgelsers rapport i genoptagelsessagen. Naturklagenævnet finder dog, at den del af Danmarks Miljøundersøgelsers redegørelse, der beskriver konsekvenserne af udsætningen for bæklampretten, bør indgå i vurderingen, idet bæklampretten nu indgår i udpegningsgrundlaget for habitatområdet i Nissum Fjord. Konsekvenserne for Nissum Fjord. Naturklagenævnets fornyede afgørelse. Det fremgår af Ringkjøbing Amts konklusion vedrørende bæverudsætningens påvirkning af Nissum Fjord, at udsætningen ikke vil kunne påvirke habitatområdet væsentligt. Danmarks Miljøundersøgelsers rapport konkluderer, at bæverdæmningerne vurderes at have minimale effekter for bæklampretten. Ringkjøbing Amt har oplyst, at amtet er enig i Danmarks Miljøundersøgelsers konklusion vedrørende bæklampretten. Danmarks Miljøundersøgelsers rapport konkluderer, at bæverne ikke har haft negativ indvirkning på forekomsten af odder. Naturklagenævnet kan tilslutte sig Ringkjøbing Amts vurdering, at udsætningen af bæver ikke vil kunne påvirke habitatområdet væsentligt. Nævnet kan endvidere tilslutte sig Danmarks Miljøundersøgelsers og Ringkjøbing Amts vurdering for så vidt angår bæklampretten og odderen.

7 7 Naturklagenævnets afgørelse går herefter ud på, at Naturklagenævnets afgørelse af 22. september 1999 med de heri fastsatte vilkår fastholdes, idet nævnet vurderer, at udsætningen af bæveren ikke indebærer forringelse af naturtyperne og levestederne for arterne i området eller medfører forstyrrelser, der har betydelige konsekvenser for de arter, habitatområdet Nissum Fjord er udpeget for. På Naturklagenævnets vegne Jan Vater Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. naturbeskyttelseslovens 82. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. lovens 88, stk. 1.