Herren Gautama Buddha.
|
|
- Holger Paulsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Herren Gautama Buddha. Var Visdommens og realismens store lærer. Han har i mange år medvirket ved den ældgamle Wesak-fest i Østen, hvor Han kanaliserede en dual kraftstrøm af Goodwill fra Den Planetariske Logos og, mere styret, fra Sanat Kumara. I årene blev der ved Wesak fuldmånerne (i Tyrens tegn) arbejdet mere intenst på at gøre verdenstjenerne i Øst og Vest, mere bevidste om kraftoverførslen, og mere samarbejdsvillige i at formidle Goodwill ud i Verden. Siden da er Wesak blevet mere kendt i Vesten, hvor den nu fejres som en af årets store højtider. Information om Wesakfesten i bøger af ældre dato er ikke pålidelig. Meget er forandret, gjort stærkere og mere direkte. Herren Gautama blev totalt løst fra Jorden af Sanat Kumara, og siden da er Gautama blevet gradvis fjernere. Han er på en Vej til højere udvikling. Den Vej er ikke Vejen til Planetariske Logoi. 1
2 Herren Buddha har stået for Verdens Lys. Da Han inkarnerede som Gautama Buddha, underviste Han i Lysets og Visdommens principper og anviste en vej ud af illusionernes verden. Da Han trak sig tilbage fra det fysiske plan, skabte Han et mægtigt lyslegeme, der siden da har stimuleret vismænd, munke, nonner og yogier i Østen. I sit nye samarbejde med Herren Maitreya bringes lyset fra det kærlighedslegeme, som skabtes ved Jesu død, til Østen, medens Vesten får tilført mere lys fra Buddhas lyslegeme. Herren Buddha har dannet bro mellem Shamballa og Hierarkiet. Gradvis er Han nu ved at overtage embedet som Jordens Indre Konge. Herren Maitreya Kristus og Herren Buddha har repræsenteret henholdsvis kærligheds- og visdomsaspektet her på kloden. Lidt om Buddhas lære Buddhas lære om de fire hellige sandheder. Disse fire sandheder er formet efter det traditionelle vediske mønster som en læges diagnose og forskrift, identificeringen af sygdommen, dens årsag, udtalelsen om, hvorvidt den kan helbredes, og beskrivelse aflægemidlet. Disse fire hellige sandheder drejer sig om: Lidelsen, lidelsens årsag, lidelsens ophør og vejen, det vil sige den ottefoldige vej. Denne består af : 1) Ret anskuelse eller kundskab. 2) Ret beslutning. 3) Ret tale. 4) Ret handlemåde. 5) Ret levevis. 6) Ret stræben. 7) Ret eftertanke. 8) Ret meditation eller selvfordybelse. Buddha blev født omkring 560 f.kr. Han var en indisk fyrstesøn og stammede fra den fornemme sakyaslægt, der havde hjemsted i Himalaya-området i den sydlige del af det nuværende Nepal. Der knytter sig mange legender til hans moders undfangelse af ham og til hans fødsel. Selve navnet Buddha er ligesom Kristus ikke et egentligt personnavn, men en titel, der betyder den oplyste eller den fuldt vågne. Ifølge den buddhistiske mytologi har der været flere forgængere, og der vil komme nye i fremtiden. Buddhas virkelige navn var Siddhartha Gautama. Han blev også kaldt Sakyamuni (den vise sakyer) eller Tahagata (den, der har vandret vejen til ende, eller den, der vandrer i sine forgængeres fodspor), en titel der gives enhver buddha, men specielt Gautama. 2
3 Det var Siddharthas møde med det forgængelige liv, som hans fader havde forsøgt at skåne ham for, der fik ham til at forsage et liv i rigdom og velstand for at søge det uforgængelige og Virkelige. En dag, da han trods faderens forbud havde forladt paladsets mure, mødte han for første gang lidelsen og sorgen i skikkelse af en syg, en olding og et lig. Dette syn gav ham et voldsomt chok, og han så denne verdens forgængelighed og stillede sig selv spørgsmålet, om der fandtes noget, som ikke var forgængeligt. Det fortælles videre, at oplevelsen gjorde den ellers så muntre Siddhartha indadvendt og grublende, og en dag, da han var 29 år gammel, forlod han sin smukke hustru og nyfødte søn for at begynde sin søgen efter det uforgængelige. Han gik i lære hos to vismænd, som indførte han i yogaen. Senere foretog han sammen med fem asketer bodsøvelser i seks år. Men på et tidspunkt, da han var nær sultedøden, brød han fasten og forlod asketerne, hvorefter han levede et liv alene i dyb meditation. Efter syv års vandringer, studium, askese og fordybelse kom Siddhartha en dag til et smukt sted, hvor han satte sig i dyb meditation under et figentræ, der nu kaldes Bodhi-træet, hvilket betyder erkendelsens træ. Han havde sat sig med korslagte ben, rank og ubevægelig og med ansigtet vendt mod øst, og han tog den uigenkaldelige beslutning:»lad hud, sener og ben tørre ind, lad kød og blod i mit legeme tørre hen, jeg vil ikke forlade denne stilling, før jeg har nået den fuldkomne erkendelse.«den første nat gennemskuede Siddhartha Gautama sine tidligere tilværelsers vældige kæde af reinkarnationer gennem talløse opståede og forsvundne verdener. I den anden nattevagt så han utallige væsener forsvinde og blive genfødt og forstod, at de blev født på ny i kår, der stod i forbindelse med deres tidligere gerninger. De høstede, hvad de havde sået. I den tredje nat blev tilværelsens sammenhæng i en række betingede forhold af årsag og virkning (karma) åbenbaret for ham. Han havde nu nået den store oplysning og var blevet en buddha. Mara, en personificering af den store illusion eller sanseverdenens hersker, måtte erkende, at han ikke længere havde magt over ham. Under Buddhas dybe meditation havde han nemlig forgæves fristet ham, og efter den store oplysning søgte Mara slutteligt at formå Buddha til at beholde den nyvundne viden for sig selv og gå ind i den nirvanske tilstand, det vil sige en tilstand af absolut viden og salighed, men Buddha valgte, beretter historien videre, at dele sin erkendelse med andre, tilskyndet hertil af Guden Brahma. Buddha opsøgte nu de fem asketer og holdt sin første så berømte Benarestale for dem. De blev de første munke i Buddhas orden. I 40 år vandrede Buddha nu omkring og forkyndte sin lære, og da han var omkring de 80 år og følte døden nærmede sig, samlede han sine udvalgte disciple omkring sig for at give dem sine sidste anvisninger. De sidste ord, som han udtalte, inden han fordybede sig i meditation og gik over i befrielsen i nirvana, var:»alt er forgængeligt. Arbejd derfor på jeres frelse af al kraft.«3
4 Buddha begyndte Benarestalen med at sige, at der i livet fandtes to yderligheder, som man måtte undgå: et liv i sansenydelse og et liv i selvplageri, som kun ville binde mennesket til forgængelighedens hjul eller karma. Alt i verden er foranderligt og forgængeligt. Elementerne i den fysiske verden danner ustandselig nye kombinationer, der gensidigt er afhængige af hinanden for igen at opløses. Selve mennesket er ifølge Buddha sammensat af fem grundbestanddele (Skandhas): 1) Den materielle form, 2) følelsen, 3) forestillingerne, 4) anlæg og drifter, 5) bevidstheden. Disse elementer påvirker gensidigt hinanden, og al fysisk og psykisk aktivitet kan føres tilbage til disse faktorer. I Buddhas veje er det vigtigt at fastslå, at medens upanishadetænkerne sætter alt ind på at finde en sjæl og bestemme dens væsen, så forkaster Buddha en sådan. Han finder i hvert fald, at det ikke er umagen værd at søge en sådan, fordi alle de processer, der virker i et individ, ikke kræver en permanent bærer af personligheden såvel fysiske som psykiske processer kan forklares som produkter af de fem elementer, der ingenlunde er i besiddelse af nogen form for bestandighed. Buddhisten vil søge at gennemskue og forstå livets sammenhæng og årsagskæden (nidana), som han kalder denne proces fra begær til eksistens og genfødelse, udgør uden tvivl den vigtigste del af den buddhistiske lære og er kærnen i Buddhas forkyndelse.»han afløser derved den brahmanske askets filosofiske grubien over guddommen og tilværelsens væsen med en analyse af det menneskelige sjæleliv. Han sætter m.a.o. psykologien på metafysikens plads.«buddhismen nåede sit højdepunkt i det 3. årh. f.kr. under den indiske kejser Asoka, men blev derefter langsomt fortrængt af den folkelige hinduisme. I mellemtiden havde buddhismen dog bredt sig vidt omkring og antaget forskellige former alt efter den påvirkning, som den stedlige kultur udsatte læren for. Efter udbredelsen spaltede buddhismen sig groft sagt i to hovedretninger, nemlig Hinayana (det lille fartøj eller vogn), der holdt sig til den ældre form og Mahayana (det store fartøj eller vogn), som har et bredere og mere folkeligt præg. I Birma, Siam og Ceylon dominerer Hinayana, medens Mahayana blev udformet i Kina, Tibet, Mongoliet og Japan. Inden for Hinayana må den enkelte selv udvirke sin egen frelse. Buddha har anvist målet og belært om vejen til oplysning gennem meditation og andre religiøse bestræbelser. Mahayana-buddhismen lægger derimod vægt på forestillingen om en frelser. Det vil sige, at mange mennesker ved Buddhas nåde vil nå frelst til den anden bred af livets og dødens flod i det store fartøj. 4
5 Den japanske Zen-buddhisme er den gren af buddhismen, der i dag er bedst kendt over hele verden. Ordet Zen er en forvrængning af det kinesiske Chan, som var betegnelsen for Buddhas lære i Kina. Denne lære, som havde fået et taoistisk islæt, kom til Japan i det 12. årh. og delte sig i to sekter, Rinzai-grenen som er ældst og Soto, som har en større udbredelse. De to grene er i virkeligheden temmelig ens. De lægger begge stor vægt på meditation, men Soto lægger større vægt på bogstudier og en mildere vej til den højeste oplysning end Rinzai-skolen, som går ind for en mere drastisk teknik. Denne går bl.a. ud på at stille novicen gåder eller bizarre spørgsmål, et såkaldt koan, som tilsyneladende er uløseligt. Herigennem søger Zenmesteren at bryde hans logiske tankebane og føre ham tilbage til»nulpunktet«, som er ensbetydende med satori, hvilket vil sige en momentan oplysning. Skønt buddhismen bredte sig over hele Indien og som nævnt nåede sit højdepunkt omkring 300 f.kr., blev den langsomt fortrængt af hinduismen og var i 1200-tallet næsten komplet forsvundet. I mellemtiden var Upanishadernes filosofi fremstået i en udviklet og rigere form i Bhagavad Gita, som er hinduernes foretrukne hellige skrift eller bibel. Bhagavad Gita er et religionsfilosofisk digt, der er en del af det store helteepos, Mahabharata fra omkring 300 f.kr. Bhagavad Gita er et skrift om yoga, som betyder forening, og skriftet handler om, hvorledes hovedpersonen Arjuna når til en forening med Guddommen, Shri Krishna. Eksempelvis lyder Shri Krishnas anvisning således:»i tanken må du ofre alle handlinger til mig, fæst dig udelukkende ved mig, tag din tilflugt til skelneevnens yoga og tænk stadig på mig.«i Bhagavad Gita skildres i modsætning til Upanishaderne en almægtig, personlig Gud, der kommer mennesket til undsætning, ligesom der lægges vægt på, at det ikke er nødvendigt at forsage verden og drive askese for at opnå enhed med Gud:»Ikke ved Vedastudium, eller ved bodsøvelse, ikke ved gavmildhed eller offer kan man komme til at se mig i den skikkelse, du har set mig i. Men ved kærlighed til mig alene kan man i sandhed erkende mig, og få mig at se i den skikkelse og komme til mig, Arjuna.«Kilde: Asger Lorentsen Bog: Menneskets indre Univers Forlag: Borgen Kilde: Preben Sørensen Bogtitel: Meditationsteknikker. Veje til harmoni og selverkendelse Forlag: Borgen 5
Menneskets potentialer
1 Menneskets potentialer skal søges i det indre univers Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 Menneskets potentialer skal søges i det indre univers Af Erik Ansvang Meditation er et stort emne. Interessen
Læs mereTema 13 Øst-religioner - hinduisme og buddhisme Begreber Østens religioner indiske hinduismen buddhismen jainismen sikhismen kinesiske
Tema 13 Øst-religioner - hinduisme og buddhisme Du skal vide det vigtigste om de to største østlige religioner, hinduismen og buddhismen: hovedpersoner, guder og religiøse begreber og lære. Du skal kunne
Læs mereBuddhismen. Dharma'en er Buddha Sakyamunis anvisninger, som han videregav efter sit Nirvana. Buddha's Dharma oversættes ofte som Buddha's Lære.
Buddhismen Buddhas Lære kaldes Dharma Dharma'en er Buddha Sakyamunis anvisninger, som han videregav efter sit Nirvana. Buddha's Dharma oversættes ofte som Buddha's Lære. Dharma er et sanskrit ord, som
Læs mereOmkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.
Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde
Læs mereDen buddhistiske tilflugt
Den buddhistiske tilflugt Af Merete Boe Nielsen Tilflugt handler om, hvor vi søger vores lykke, og begrebet er grundlæggende i buddhismen. Det gælder for alle buddhister, ligegyldig hvilken buddhistisk
Læs mereAt forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens
At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens ondskab, selvom vi godt ved, at den findes. Djævelen er Guds
Læs mere1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21
1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21 Lad verden ej med al sin magt os rokke fra vor dåbes pagt men giv at al vor længsel må til dig, til dag alene stå. AMEN Han var en samvittighedsfuld
Læs mereDen buddhistiske teori om et ikke- selv
Den buddhistiske teori om et ikke- selv - en kritisk analyse af den buddhistiske menneskeopfattelse Henrik Lydholm Stud.mag. i Historie og Filosofi Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet
Læs mereMED HÅBET SOM FORTEGN
Luk 24,13-35 s.1 Prædiken af Morten Munch 2. påskedag / 6. april 2015 Tekst: Luk 24,13-35 MED HÅBET SOM FORTEGN Uindfriede forhåbninger Vi havde håbet..., sådan siger de to vandrere. Vi kan alle færdiggøre
Læs mereFørend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.
Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens højmesseliturgi. Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste
Læs mere1.s.e.Helligtrekonger Luk 2, 41-52; Sl. 84; Rom. 12,1-5 Salmer: 356; 411; ; 403; 424
1.s.e.Helligtrekonger Luk 2, 41-52; Sl. 84; Rom. 12,1-5 Salmer: 356; 411;417-139; 403; 424 Lad os bede! Kære Herre, vi beder dig: Lad dit lys skinne på os i dag, så vi ser hvem vi er, hvor vi hører til,
Læs mereForord... 7 Første del... 10
Indhold Forord... 7 Første del... 10 Videnskaben - om verden... 11 Universets skabelse... 11 Big Bang teorien... 13 Alternative teorier... 15 Universets skæbne?... 19 Galakserne... 20 Stjernerne... 22
Læs mereNutid: Teksten i dag Hvad bruger religiøse mennesker teksten til i dag?
Kopiside 3 A Fortællinger Kopiside 3 B Fortællinger Hvad handler teksten om? Opstil de vigtigste punkter. Hvordan præsenterer teksten modsætninger såsom godt-ondt, mand-kvinde, Gud-menneske? Modsætninger
Læs mereBodanath stupaen i Kathmandu, Nepal. 4 Ædle Sandheder
Bodanath stupaen i Kathmandu, Nepal 4 Ædle Sandheder Alt indebærer lidelse (eller elendighed) Lidelser har en årsag Der findes en tilstand uden lidelse Der er en vej til lidelsernes ophør Alt i Buddha's
Læs mereHVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT
UNDERVISNING FRA MIDTJYLLANDS FRIKIRKE - AUGUST 2012 Finlandsgade 53, 7430 Ikast Telefon: 40 78 78 29 Internet: www.mjkk.dk E-mail: info@mjfk.dk HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT Som kristen bør man have
Læs mereVERDENSLÆREREN. C.W. Leadbeater.
1 VERDENSLÆREREN C.W. Leadbeater www.visdomsnettet.dk 2 Verdenslæreren Af C.W. Leadbeater Fra The Hidden Side of Things (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) For de, der studerer åndsvidenskab,
Læs mereÅndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab
Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab Mere end ord og begreber og livsstil Mere end modeller og koncepter og typer Mere end nådegaver og tjeneste Mere end ledelse og lederskab
Læs mereKRISTENT PÆDAGOGISK INSTITUT Materiale knyttet til Katekismus Updated Hentet fra www.katekismusprojekt.dk
Hvordan forstå Trosbekendelsen? Af Carsten Hjorth Pedersen Som en hjælp til at forstå, hvad der menes med teksten i Katekismus Updated, gives her nogle forklaringer. I hvert afsnit citeres først teksten
Læs mereBegravelse. I. Længere form Vejledende ordning
Begravelse Der anføres i det følgende to begravelsesordninger: en længere og en kortere. Begge kan anvendes ved jordfæstelse og ved bisættelse (brænding). Ordningerne er vejledende, men jordpåkastelsen
Læs mereKonfirmation. Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1991
Konfirmation Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1991 Konfirmationen foregår ved en ordinær gudstjeneste, som følger højmesseordningen efter stedets sædvane. Under indgangen (præludiet) kan konfirmanderne
Læs mereSidst søndag efter helligtrekonger, den 9. februar 2014 Vor Frue kirke kl. 10
1 Sidst søndag efter helligtrekonger, den 9. februar 2014 Vor Frue kirke kl. 10 Jesper Stange Tekst: Johs 12,23-33 Salmer: 749, 434, 383, 449v.1-3, 289, 319, 467, 192v.7, 673 Du soles sol fra Betlehem
Læs mereOffentlig studiekreds om Atma-princippet marts 2019 i København
Den yogi, som er rodfæstet i foreningen med mig og tilbeder mig som den iboende i alle skabninger (som disses egentlige Selv), forbliver i mig, ligegyldigt hvad han gør. (Digt på sanskrit) Oh, åndeligt
Læs mereDe 24 (2x12) Hellige Nætter af Malue Wittusrose
De 24 (2x12) Hellige Nætter af Malue Wittusrose Ifølge gamle kilder er der 24 hellige nætter omkring Julen hvor energien er særlig stærk, og hvor vi med fordel kan meditere, bede og sætte nye intentioner
Læs mereOmvendelse. »Og tror ikke på jer selv og sagde: Vi have Abraham til Fader (Mt 3: 9)
Omvendelse Den bibelske omvendelse udgør ikke en holdningsændring fremmes af den menneskelige bevidsthed. Integrerer et liv før mænd siger et andet aspekt af det kristne liv, ikke anger fremmes af evangeliet.
Læs mereINTRODUKTION til BUDDHISMEN
PHENDELING Center for Tibetansk Buddhisme INTRODUKTION til BUDDHISMEN 2 INTRODUKTION til BUDDHISMEN PHENDELING TRYK 3 Getsulma Tenzin Drolkar og PHENDELING- Center for Tibetansk Buddhisme 2007 Det er ikke
Læs mereÅbenbaring. Johannes 17:3 Og dette er det evige liv, at de kender dig, den eneste sande Gud, og ham, du har udsendt, Jesus Kristus.
Åbenbaring Åbenbaring er en vigtig del af livet med Gud og det er måske en del vi her i den vestlig verden har svært ved at forstå. Fordi vi er meget kundskabs orienteret, tror mange at de kan læse sig
Læs mereTro og bekendelse Bibeltime af: Finn Wellejus
Tro og bekendelse Bibeltime af: Finn Wellejus Rom.10.10: Thi med hjertet tror man til retfærdighed, og med munden bekender man til frelse. Rom.10.4: Thi Kristus er lovens ophør, så retfærdighed gives enhver,
Læs mereKyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup
Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.
Læs mereBuddhisme. Religionen der ikke er nogen religion. Men alligevel er en religion
Buddhisme Religionen der ikke er nogen religion Men alligevel er en religion Buddha Buddhismen har sin oprindelse i Indien omkring det 5. århundrede fvt. Ifølge buddhismen levede dengang "Den historiske
Læs mereJESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING. Byg på grundvolden
TROENS GRUNDVOLD Byg på grundvolden JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING Som kristne er det meningen at vi skal vokse i troen. Denne vækst er en process der vi hele tiden bliver mere lig Jesus, ved
Læs mereJohannesevangeliet 17
Johannesevangeliet 17 Johannesevangeliet 17:6-18 Jeg har åbenbaret dit navn for de mennesker, du gav mig fra verden. De var dine, og du gav dem til mig, og de har holdt fast ved dit ord. Johannesevangeliet
Læs mereVikar-Guide. 1. Fælles gennemgang: Opgaven kræver farver.
Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Kristendom 4. - 5. klasse Religiøse symboler 1. Fælles gennemgang: Opgaven kræver farver. Udlever opgaverne og lad eleverne kigge på de forskellige symboler. Spørg dem
Læs mereBryllup med dåb i Otterup Kirke
Præludium hvorunder bruden føres ind i kirken. Bruden går til venstre. Bruden sætter sig nærmest alteret, brudgommen sidder overfor. Såfremt brudeparrets mødre sidder med oppe ved alteret, sidder de nærmest
Læs merePrædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.
Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Påskens historie omfavner os, og bredes ud omkring os her efter påske. En vandring er begyndt gennem
Læs mere18. søndag efter trinitatis 15. oktober 2017
Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Det største bud Salmer: 731, 16, 374; 54, 668 Evangelium: Matt. 22,34-46 I den sidste tid inden Jesu lidelse og død, hører vi i evangelierne hvordan de jødiske ledere hele
Læs mereMIDTJYLLANDS FRIKIRKE TEMA: TROENS LYDIGHED
Troens lydighed MIDTJYLLANDS FRIKIRKE TEMA: TROENS LYDIGHED Fordi vores kulturs forståelse af ordet tro er anderledes end Bibelens forståelse af ordet tro, er mange der misforstår hvad det vil sige at
Læs merePrædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00
1 Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 336 Vor Gud han er så fast en borg 698 Kain hvor er din bror 495 Midt i livet er vi stedt 292 Kærligheds og sandheds Ånd 439 O, du Guds lam 412 v. 5-6 som brød
Læs mereAnden pinsedag II. Sct. Pauls kirke 28. maj 2012 kl. 10.00. Salmer: 290/434/283/291//294/298 Uddelingssalme: 723
1 Anden pinsedag II. Sct. Pauls kirke 28. maj 2012 kl. 10.00. Salmer: 290/434/283/291//294/298 Uddelingssalme: 723 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Glædelig pinse. Den
Læs mereBruger Side 1 03-04-2015 Prædiken til Langfredag 2015.docx. Prædiken til Langfredag 2015. Tekst: Markus 27, 31-56.
Bruger Side 1 03-04-2015 Prædiken til Langfredag 2015. Tekst: Markus 27, 31-56. Opstandelsen lyser på langfredag, det var den korsfæstede som opstod. I lyset fra påskemorgen får langfredag sin betydning.
Læs mereMå ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres«
Fadderinvitation»Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Hvad er en fadder En fadder er et dåbsvidne et vidne på, at barnet er blevet døbt med den kristne dåb,
Læs mereHilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herres Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med jer alle!
Vielse (bryllup) Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Kirkelig vielse foretages af en præst i en kirke i nærværelse af mindst to vidner. Forud for vielsen kan der kimes eller ringes efter stedets
Læs mereLindvig Osmundsen. Prædiken til 2. søndag i Advent 2015 06-12-2015 side 1. Prædiken til 2.søndag i advent 2015. Tekst. Mattæus 25,1-13.
06-12-2015 side 1 Prædiken til 2.søndag i advent 2015. Tekst. Mattæus 25,1-13. Der er mange oplevelser i livet, og jo ældre man bliver, jo mere har man været med til. Også som præst har jeg fået lov til
Læs mereOversigt over temaer. 1. Lær hinanden at kende. 2. En Gud derude. 3. Gud hernede. 4. Hvorfor kom Jesus?
Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende Målet med denne samling er at have det sjovt og lære hinanden at kende. For at både du og teenagerne skal få mest muligt ud af tiden med Teentro er det vigtigt,
Læs merePrædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24,46-53. 2. tekstrække
1 Nollund Kirke Torsdag d. 5. maj 2016 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24,46-53. 2. tekstrække Salmer DDS 267: Vær priset, Jesus Krist, Guds lam DDS 251: Jesus, himmelfaren
Læs mereINTRODUKTION til BUDDHISMEN
INTRODUKTION til BUDDHISMEN PHENDELING TRYK Getsulma Tenzin Drolkar og PHENDELING- Center for Tibetansk Buddhisme 2007 Det er ikke tilladt at kopiere hele eller dele af dette hæfte uden tilladelse fra
Læs mereEfter morens selvmord: Blev buddhist ved et tilfælde
Efter morens selvmord: Blev buddhist ved et tilfælde Efter morens selvmord havde Bodil Wellendorf svært ved at se meningen med livet. Men så fandt hun ro som nonnen Ani Tenzin Af Marie Varming, februar
Læs mereHvem var Jesus? Lektion 8
Lektion 8 Hvem var Jesus? Vi fortsætter med at se på de tilnavne og beskrivelser, der er af Jesus. I lektion 7 så vi, at han kaldes Messias eller Kristus, og at han kaldes Guds søn. Nu skal vi se på, hvad
Læs meremenneskets identitet: skabt i Guds billede helt umiddelbart: en særlig værdighed
Du gode Gud, jeg takker dig for livet, fordi jeg lever og er til i dag. Jeg rækker hånden ud mod livets gave og mod den kærlighed, der ligger bag. Du giver hele verden liv og ånde og holder gang i alle
Læs mereMeditation ved fuldmåne Meditationsomrids
1 Meditation ved fuldmåne Meditationsomrids www.visdomsnettet.dk 2 Meditation ved fuldmåne Meditationsomrids Grundtone Hvis man vender ansigtet mod lyset og står i dets glans, bliver man blind for problemerne
Læs meredød på korset for som en skrotsamler at samle alt og alle op, så intet og ingen bliver ladt tilbage eller i stikken.
Gud, overbevis os om, at du er den, du er og lad din sandhed frigøre os, så vi bliver virkelig frie ved din elskede Søn, Jesus Kristus. Amen. Tekst: Joh 8.31-36 1 Reformatoren Martin Luther spurgte aldrig
Læs mere21. søndag efter Trinitatis 2013 - Hurup, Helligsø
21. søndag efter Trinitatis 2013 - Hurup, Helligsø Der var en gang og det er så længe siden, at vi måske er hen ved 800 år før Jesus blev født. Så blandt gamle fortællinger, så har jeg besluttet at tage
Læs mereJudas-Evangeliet. PÄ dansk ved Per Jespersen. mennesker, lade den menneskelige del af sig stä foran mit ansigt.
Judas-Evangeliet. PÄ dansk ved Per Jespersen Da Jesus viste sig pä jorden, udfårte han mirakler og store undere for at frelse menneskene. Og da nogle gik den retfçrdige vej, mens andre gik syndens vej,
Læs mereHerre, stå ved siden af os, når vi fristes til at vende dig ryggen. AMEN
2. Påskedag 2015, Hurup og Gettrup Lukas 24, 13-35 Herre, stå ved siden af os, når vi fristes til at vende dig ryggen. AMEN Har du oplevet, at det hele bare er gået i stå? Det, som du sådan havde regnet
Læs mereKORTFATTET ORTODOKS TROSLÆRE. Ortodokse kristne hører til i Den Ortodokse Kirke. Ortodoks har to betydninger: den rette tro og den rette lovprisning.
KORTFATTET ORTODOKS TROSLÆRE 1. Ortodokse kristne hører til i Den Ortodokse Kirke. Ortodoks har to betydninger: den rette tro og den rette lovprisning. Den Ortodokse Kirke er den oprindelige Kirke, som
Læs mereWesakfesten. -uddrag fra bogen Fuldmånemeditation af Kenneth Sørensen
Wesakfesten -uddrag fra bogen Fuldmånemeditation af Kenneth Sørensen»Ingen pris er for høj at betale for at kunne være til gavn for Hierarkiet ved tidspunktet for fuldmånen i maj, for at kunne opnå den
Læs mere1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)
1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?
Læs mere7. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 22. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 748/434/24/655//37/375 Uddelingssalme: 362
1 7. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 22. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 748/434/24/655//37/375 Uddelingssalme: 362 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Denne solbeskinnede
Læs mereÅbne spørgsmål. Enig/uenig: Det er nødvendigt at blive døbt for at blive frelst? Kend kristus: Unge. 8 Warren Wiersbe, Being a Child of God, side 21.
studie 5 Dåben 33 Åbne spørgsmål Enig/uenig: Det er nødvendigt at blive døbt for at blive frelst? Åbningshistorie Fødsel (frelsens erfaring), adoption (dåb) og ægteskab (Guds lov) kan alle hjælpe os til
Læs merePrædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde
Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os
Læs mere3. søndag efter påske
3. søndag efter påske Salmevalg 402: Den signede dag 318: Stiftet Guds søn har på jorden et åndeligt rige 379: Der er en vej som verden ikke kender 245: Opstandne Herre, du vil gå 752: Morgenstund har
Læs mere7. søndag efter Trinitatis 2015, Hurup og Gettrup Lukas 19, 1-10
7. søndag efter Trinitatis 2015, Hurup og Gettrup Lukas 19, 1-10 Herre, giv mig mod til at slippe det, som plager mig ved mig selv. Giv mig tillid til og tro på, at din tro og din kærlighed også kan virke
Læs merePrædiken til sidste søndag i kirkeåret 2015 Mt. 25, 31-46. Salmer: 733, 260, 274, 319, 732
Prædiken til sidste søndag i kirkeåret 2015 Mt. 25, 31-46 Salmer: 733, 260, 274, 319, 732 Han hed, nej, det er lige meget hvad han hed. Lad os derfor kalde ham, Thomas. En dag ringede Thomas og bad om
Læs mereKonfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)
Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din
Læs mereHerre, Jesus Kristus, Guds Søn, forbarm dig over mig synder. AMEN
20. søndag efter Trinitatis 2015, Hurup og Gettrup Mattæus 22, 1-14 Herre, Jesus Kristus, Guds Søn, forbarm dig over mig synder. AMEN Sommeren er forbi. Der er slut med varme og milde vinde. Efteråret
Læs mereSkærtorsdag. Sig det ikke er mig!
Skærtorsdag Sig det ikke er mig! Matthæus 26, 17-30 fra DNA Disciplene har lige sat sig til bords med Jesus, for at spise et festmåltid sammen. Det er højtid. Alle er fyldt med festglæde. Jesus rejser
Læs mereMørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.
1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har
Læs mereJeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst.
Epistel: 1. Korintherbrev 13 Evangelielæsning: Johannes 14, 1-7 Frygt ikke, kære folkevalgte. Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst. Derfor Danmark, frygt kun ikke, frygt er ej af kærlighed
Læs mere22. søndag efter Trinitatis 2013 - Gettrup. Må jeg godt få opskriften? spørger vi engang imellem, når vi får noget der smager rigtig godt.
22. søndag efter Trinitatis 2013 - Gettrup Må jeg godt få opskriften? spørger vi engang imellem, når vi får noget der smager rigtig godt. På Tv er det blevet en del af tidens fylde, let mad og opskriften
Læs mereBodanath stupa en i Kathmandu, Nepal symbol på Nirvana. 4 Ædle Sandheder
Bodanath stupa en i Kathmandu, Nepal symbol på Nirvana 4 Ædle Sandheder Alt indebærer lidelse (eller elendighed) Lidelser har en årsag Der findes en tilstand uden lidelse Der er en vej til lidelsernes
Læs mereBuddhas lære og den tibetanske buddhisme
Buddhas lære og den tibetanske buddhisme De tre virkelighedsdimensioner og symbolernes betydning Afsnittet De tre virkelighedsdimensioner og symbolernes betydning (s. 9-11) er meget udmærket, både fordi
Læs merePrædiken til 3. s. i advent kl. 10.00 i Engesvang
1 Prædiken til 3. s. i advent kl. 10.00 i Engesvang 78 - Blomster som en rosengård 86 - Hvorledes skal jeg møde 89 - Vi sidder i mørket, i dødsenglens skygge 80 - Tak og ære være Gud 439 O, du Guds lam
Læs mere2.Påskedag I dag er det 2.Påskedag, dagen efter Påskedag i vores kalender, men det er det ikke i evangeliet.
2.Påskedag 20132. I dag er det 2.Påskedag, dagen efter Påskedag i vores kalender, men det er det ikke i evangeliet. Her møder vi to af Jesu disciple, det er stadig den første dag i ugen, søndag altså,
Læs mereTIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG
DØDEN SOM EN OVERGANG OPGAVE TIL: TIR NAN OG PUNKT 3 Hvad sker der, når vi dør? Døden er fravær af liv. Livet er en forudsætning for døden. Det, der ikke er eller har været i live, kan heller ikke dø.
Læs mere1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11.
1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1 Hvis der nogensinde har eksisteret et menneske, der har turdet kalde tingene ved rette navn, så er det Jesus. Han kaldte det onde for ondt. Satan for Satan. Det
Læs mereHele min familie går meget op i buddhismen, men jeg er først selv
En sej religion Hiep Pham og pigerne Lena Nguyen Thanh Tam og Nhu-mai Huynh ( Mai ) bor i Aarhus. Deres forældre kom til Danmark som flygtninge, men Hiep, Lena og Mai er alle født i Danmark. De taler flydende
Læs mereDe 3 fartøjer til befrielsen
De 3 fartøjer til befrielsen Tenga Tulku ordinerer Lama Tendar som munk i Kathmandu, marts 1984 Mula-sarvasti-vada Munke- og nonne-ordenen, som er en vigtig institutionel del af Karma Kadjy traditionen,
Læs mere2. juledag Matt. 23, 34-39; Jer 1,17-19; ApG 6,8-14 og 7,54-60 Salmer: 129, 118, , 108, 114
2. juledag Matt. 23, 34-39; Jer 1,17-19; ApG 6,8-14 og 7,54-60 Salmer: 129, 118, 122 130, 108, 114 Lad os bede! Herre, tak fordi din julefred er mere end god mad, slik og kager. Hold os fast til dig, også
Læs mereAltid allerede elsket. Gud kommer os i forkøbet. 1.søndag efter påske Konfirmation
Altid allerede elsket. Gud kommer os i forkøbet. 1.søndag efter påske 2017. Konfirmation Evangelieteksten til 1.søndag efter påske, konfirmationsdagen, læser vi i Johannesevangeliet kap.20, vers 19-31:
Læs mere21. søndag efter trinitatis
21. søndag efter trinitatis Sneum kirke, søndag den 9. november kl.10.15-21.søndag efter trinitatis Gud Fader, Søn og Helligånd, du som er i himlen og på jorden, alle menneskers liv tilhører dig. Tak fordi
Læs mereNår I konfirmander mødes i morgen til blå mandag, så forestiller jeg mig, at det er noget, mange af jer vil høre jer selv sige og spørge de andre om.
1 Prædiken til konfirmation 27. april kl. 11.00 749 I østen stiger solen op 17 Altmægtige og kære Gud (udvalgte vers) 70 Du kom til vor runde jord 439 O, du Guds lam 15 Op al den ting Hvor meget fik du?
Læs mereReligionernes spiseregler
Religionernes spiseregler Stinna Ahrenst Omtalen af, hvad der er rent og urent, og hvad man må spise og ikke må spise, findes i alle fem hovedreligioner Inden for alle religioner spiller begreberne renhed
Læs mereJuledag Intentionen i Lukasevangeliets fødselsberetning og i Johannesevangeliet er den samme: at pege på Kristus som verdens lys og frelser.
Juledag 2013 Vi har hørt Johannes fødselsberetning. En helt anden historie end i går, hvor det var Lukas juleevangelium, der blev prædiket over i landets kirker. Er det overhovedet en fødselsberetning,
Læs merePrædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække. Nollund Kirke Søndag d. 6. marts 2016 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal
1 Nollund Kirke Søndag d. 6. marts 2016 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække Salmer DDS 736: Den mørke nat forgangen er (mel: Winding) Dåb DDS 448,1-3
Læs mereTIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG
Når døden er en overgang Et menneskes liv består af mange overgange, hvor vi går fra én tilstand til en anden. Overgangene markerer, at en person har bevæget sig fra ét sted i livet til et andet: Vi bliver
Læs mereDåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.
Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse
Læs mereLindvig Osmundsen Side 1 27-08-2015 Prædiken til 12. s.e.trinitatis 2015.docx
Lindvig Osmundsen Side 1 Prædiken til 12. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Mark. 7,31-37. Kan du høre mig? Jeg kan ikke høre dig. Når man bliver over 60 så får lyden på fjernsynet en ekstra streg eller
Læs mereDenne hellige lektie skrives i 2. mosebog
Denne hellige lektie skrives i 2. mosebog Gud sagde til Moses ved den brændende tornebusk: Gå nu! Jeg vil sende dig til Farao. Du skal føre mit folk israelitterne ud af Egypten.«v11 Moses sagde til Gud:»Hvem
Læs merePrædiken til d.15/11 2015. 24. s.e.trinitatis v/ Brian Christensen. Lemvig Bykirke kl. 10.30. Thisted kl. 14.00
Prædiken til d.15/11 2015. 24. s.e.trinitatis v/ Brian Christensen Lemvig Bykirke kl. 10.30. Thisted kl. 14.00 Tekst: Dan 7,9-10.13-14; Kol 1,9b-14; Matt 9,18-26 Mens Jesus talte til dem om dette, kom
Læs mere2. søndag efter påske
2. søndag efter påske Salmevalg 408: Nu ringer alle klokker mod sky 664: Frelseren er mig en hyrde god 217: Min Jesus, lad mit hjerte få 227: Som den gyldne sol frembryder 42: I underværkers land jeg bor
Læs mere15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661
1 15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 Åbningshilsen For en måned siden begyndte 21 nye konfirmander fra Forældreskolens
Læs mereMatt 22v37-40: Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele dit sind. Det er det største og det første bud.
Matt 22v37-40: Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele dit sind. Det er det største og det første bud. Men der er et andet, som står lige med det: Du skal elske din
Læs mere9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael
6 9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael Hellige ærkeengel Mikael, forsvar os i kampen; vær vort værn mod djævelens ondskab og efterstræbelser. Gud kue ham; derom beder vi ydmygt; og du, fyrsten over den himmelske
Læs merePrædiken til Juledag Bording 2014.docx Lindvig Enok Juul Osmundsen Side 1 27-12-2014. Prædiken til Juledag 2014 Tekst. Luk. 2,1-14.
Lindvig Enok Juul Osmundsen Side 1 27-12-2014 Prædiken til Juledag 2014 Tekst. Luk. 2,1-14. Besøg fra Gud. Det er julens budskab, og det er evangeliets påstand, eller proklamation. Julen forkynder os om
Læs merePrædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.
1 Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud Dåb: DDS 448: Fyldt af
Læs merePrædiken 4. søndag efter Hellig Tre Konger 2014, 2. Tekstrække, Matth 14,22-
Prædiken 4. søndag efter Hellig Tre Konger 2014, 2. Tekstrække, Matth 14,22-33. Se om mennesker, der tilsyneladende kan overkomme alt og som ikke løber ind i modgang siger man undertiden, at de kan gå
Læs mereLindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1
25-01-2015 side 1 Prædiken til sidste s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Matt. 17,1-9 Hvem skal vi tro på? Moses, Muhammed eller Jesus? I 1968 holdt Kirkernes Verdensråd konference i Uppsala i Sverige,
Læs mereManuen, Kristus Rakoczy Mester Jupiter -
Vejledning til portrætterne af det Spirituelle Hierarki Det er småt med pålidelig information om de væsener og mestre, der har ofret sig for udvikling af bevidsthed i alle Jordens skabninger. I forbindelse
Læs mereSalmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.)
Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.) 307 Gud Helligånd, vor igenføder 696 Kærlighed er lysets kilde 321 O kristelighed 438 Hellig, hellig,
Læs mereHØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE
Søndag den 19/5-2013 kl. 11.00 Pinsedag Tema: Helligåndens komme HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 290 I al sin glans nu stråler solen
Læs mereSandhed del 1. Relativ eller absolut sandhed 1?
Sandhed del 1 Relativ eller absolut sandhed 1? Dagens spørgsmål: Når det gælder sandhed findes der grundlæggende to holdninger. Den ene er, at sandhed er absolut, og den anden at sandhed er relativ. Hvad
Læs mere