1 Fysikkens Tao side 40.

Transkript

1 Indledning Det er unægtelig fristende, hurtigt at drage den konklusion, at parallellerne mellem østens filosofier og moderne fysik kan skrives på en meget kort liste. Det viser sig dog, ved nærmere eftersyn, at lighederne måske i virkeligheden er meget større end forskellene. Moderne fysik har haft en enorm indflydelse på vores liv; både hvad angår vores levestandard, vores kultur og ikke mindst vores krigsførelse. Men udover de rent tekniske goder som den moderne fysik er ophav til, har den også på mange måder ændret vores tænkemåde. Fysikken har haft vidtrækkende konsekvenser helt ind i filosofiens verden og har tvunget os til at opfatte universet på en helt ny måde, og den har totalt forandret vores måde at anskue os selv og vores egen rolle i universet. Større og større indsigt i specielt den subatomare del af fysikken har med alt tydelighed demonstreret begrænsningerne af den klassiske fysik. Og alle disse forandringer peger i en og samme retning. Nemlig at vores opfattelse af universet på flere og flere måder er meget lig med den måde østens filosoffer har anskuet den i flere tusinde år. Dette faktum har dog ikke været diskuteret meget, men det var kendt af flere af de store fysikere som Oppenheimer, Bohr og Heisenberg. Hvordan lader det sig så gøre at sammenligne, og endda drage paralleller mellem en moderne eksakt videnskab, baseret på et højt udviklet matematisk sprog, og spirituelle discipliner der hovedsageligt er baseret på meditation; discipliner der insisterer på at indsigt ikke kan videregives verbalt? Det vi vil sammenligne er den viden om naturen som videnskabsmændene på den ene side, og mystikerne på den anden, har opnået. Men vi må først finde ud af om det fysikeren forstår ved viden, er det samme som den buddhistiske munk forstår ved viden. Vi ved, at mennesket er i stand til at befinde sig i to forskellige bevidsthedstilstande, nemlig den rationelle og den intuitive. I vesten favoriseres den rationelle kraftigt. Det er jo netop den rationelle tankegang der specielt præger fysikken. I østen er det generelt omvendt, og vi forbinder da også det intuitive med religion. Rationel viden er afledt af vores dagligdags omgang med ganske almindelige ting. Den tilhører den form af intellektet, der måler, vejer, deler, sammenligner og kategoriserer. Abstraktion bliver her af yderste vigtighed. Verden indeholder som bekendt et nærmest uendeligt antal forskellige former, strukturer og fænomener. Det kan umuligt lade sig gøre at drage nogen sammenligning mellem dem uden først at reducere antallet af variable. Det vil i praksis sige, at vi hæfter os ved bestemte, markante egenskaber eller strukturer ved det vi observerer. Vi konstruerer på denne måde et kort over den reelle verden; et kort hvor tingene er blevet reduceret til deres generelle struktur. Men den virkelige verden ser naturligvis helt anderledes ud. Her finder vi, som før nævnt, nærmest uendelig mange former og strukturer, hvor der ikke er nogen rette linier, ingen regulære former og hvor tingene ikke sker i en bestemt rækkefølge, men hvor det hele sker på een gang. Det må gøres klart at vores abstrakte tænkemåde, som før beskrevet, overhovedet ikke kan bruges til at beskrive, eller for den sags skyld forstå den virkelige verden. 1

2 Vi har her lidt samme problem som kartografen, der forsøger at presse den runde jord ned på et fladt kort. Dette bliver nødvendigvis en approksimation og al rationel viden er derfor også begrænset. Denne begrænsning er blevet mere åbenlys i den moderne fysik. For de fleste er det svært hele tiden at være opmærksom på begrænsningerne i vores viden. Repræsentationen af virkeligheden er nemlig meget nemmere at have med at gøre end virkeligheden selv. Og netop den fejltagelse begår de fleste; vi opfatter repræsentationen som værende virkeligheden. Et af hovedmålene i østen mystik, eller østens filosofi om vi vil, er netop at få os til at holde op med at begå denne fejltagelse. Østens mystik er mere interesseret i hvad der kaldes absolut viden, fordi den ikke afhænger af abstraktioner eller klassifikationer. Den viden eller indsigt der opnås gennem studierne af østens mystik, hvilket i realiteten vil sige en eller anden form for meditation, kan ikke videregives verbalt. Dette skyldes at den ultimative realitet, som i øvrigt ikke kan diskuteres, simpelthen overgår vores sanser og vores rationelle intellekt, fra hvilket ordene i sproget jo er afledt. Den absolutte viden er altså en viden opnået uden brug af det rationelle intellekt. Den fremkommer ved en oplevelse af virkeligheden gennem en, skal vi sige ikke-normal, bevidsthedstilstand. Denne tilstand kan kaldes meditativ, og den er blevet bekræftet af utallige mystikere i østen og vesten. Selv psykologerne har måttet erkende at den findes. Fysikere er mest af alt interesseret i den rationelle viden, hvorimod mystikerne er interesseret i den intuitive. Men begge dele eksisterer både inden for fysikken og inden for filosofien. I fysikken opnår vi en vis viden ved hjælp af den videnskabelige forskning. Først laves nogle eksperimenter der skal illustrere de fænomener vi nu undersøger. Dernæst forsøger vi at få de eksperimentelle data formuleret på en matematisk konsistent måde; det vil i praksis sige at vi laver en matematisk model eller endda en teori. Med denne teori kan vi nu forudsige nye eksperimentelle resultater. Hvis vi ikke kan forudsige noget må vi forkaste teorien og lave en ny. Men lad os nu antage vi sidder med en teori der stemmer med de eksperimentelle data, og som kan forudsige nye resultater. Så vil vi gerne kunne fortælle den til andre, og ikke mindst til folk der ikke nødvendigvis er fysikere. Derfor må vi have omsat den kompakte matematiske teori til ord. Dette bliver nødvendigvis en fortolkning af den matematiske model i og med at sproget absolut ikke er så stringent som det matematiske sprog. Der er dog mere i det videnskabelige arbejde end blot rationel viden. Den intuitive viden spiller en stor rolle, specielt når fysikere lige pludselig får den idé, de mangler til at komme videre. Den fornemmelse kender vi alle, og den kommer sjældent når vi sidder bøjet over bøgerne og tænker over det. Den kommer snarere midt under løbeturen eller mens vi ser en film. Denne intuitive indsigt er dog ikke meget værd hvis den ikke kan formuleres matematisk, og suppleres med en fortolkning i det almindelige sprog. Problemet er bare, at sproget ikke er klart defineret. Et ord kan have mange forskellige betydninger. Videnskaben forsøger at opnå en klar definition af alt, også af de ord der måtte bruges til forklaringen af en teori. Dette øger abstraktionsniveauet idet vi begrænser betydningen af nogle ord, og idet vi standardiserer sprogets strukturer. Den ultimative abstraktion findes i matematikken hvor alt er klart defineret. At matematikken blot er et meget abstrakt og kompakt sprog er naturligvis ikke blevet modtaget med lige stor begejstring fra alle sider. Nogle matematikere mener at matematikken er en indbygget egenskab ved naturen. Denne holdning kan spores helt tilbage til Pythagoras der sagde alting er tal. 1 Dette er naturligvis noget ævl, ifølge østens mystikere. Matematikkens klart definerede struktur er kun en del af vores kort over virkeligheden og absolut ikke en egenskab ved naturen selv. Virkeligheden som den opleves af mystikeren er nemlig fuldstændig ubestemt og udifferentieret. Det vil sige at den ikke kan opskrives på en ligning, og den kan ikke forstås rationelt. Den videnskabelige abstraktion, det vil sige matematikken, er naturligvis meget effektiv. Men den koster os samtidig dyrt. Jo mere vi definerer vores symboler og vores begreber, desto mere stift systemet bliver, og dermed mere fjernt fra den virkelige verden. Derfor er vi nødt til at supplere vores matematiske modeller med den sproglige fortolkning af den, selv om den ikke bliver lige så præcis. Det er af yderste vigtighed at vi forstår forskellen mellem den matematiske model og dens sproglige modpart. Den første er stiv og konsistent hvad angår dens struktur, men symbolerne har ikke nogen direkte forbindelse til vores oplevelse af naturen. Den verbale udgave indeholder elementer der kan forstås 1 Fysikkens Tao side 40. 2

3 intuitivt, men således er den også altid ukorrekt og i nogle tilfælde flertydig. Og på netop dette punkt minder den meget om filosofiske modeller af virkeligheden, hvorved en sammenligning mellem de to ligger ligefor. Viden i østens mystik kommer ved en direkte oplevelse af naturen. Denne oplevelse, eller indsigt, kommer ved at kigge ind ad, ind i en selv. Dette kommer til udtryk mange steder og i mange former. For eksempel kalder Taoisterne deres templer for kuan, hvilket betyder at kigge eller at se. Den første læresætning i den 8-foldige vej, Buddhas opskrift på at opnå oplysthed 2 kaldes right seeing. Det er dog vigtigt lige at fastslå, at se, eller at kigge i denne sammenhæng ikke nødvendigvis har noget at gøre med det vi normalt forstår ved, at se. Det er ikke blot en visuel oplevelse. Det er generelt en oplevelser der overskrider alle sanserne. Det kunne umiddelbart være fristende at sige, at der er milevid forskel på måden som fysikeren og mystikeren opnår deres viden på. Det viser sig dog at forskellen kun ligger i måden, ikke pålideligheden eller kompleksiteten af den indsigt de opnår. Enhver der vil lave et eksperiment i subatomar fysik bliver nødt til at træne i mange år før han eller hun når så langt. Først efter langt tids forberedelse vil fysikeren være i stand til at stille naturen et specifikt spørgsmål, og ikke mindst forstå svaret. Nøjagtig de samme forudsætninger gælder for mystikeren der ved hjælp af meditation forsøger at opnå en indsigt i naturen. Det er selvfølgelig ikke kun mængden af forberedelse der tæller. Men hvis en student, det være sig fysikeren eller mystikeren, har succes med forsøget så kan det også reproduceres, både i fysikken og i mystikken. Så selv om måderne hvorpå man forsøger at få indsigt i naturen er meget forskellige, så er den ene metode ikke bedre end den anden. I vores daglige tilværelse er tilfælde af direkte intuitiv indsigt ekstremt begrænset. Vi kender imidlertid godt fornemmelsen. Nemlig det ikke at kunne huske et navn uanset hvor meget vi prøver. Men så snart vi opgiver og tænker på noget andet kommer navnet som et lyn fra en klar himmel. Et andet eksempel er en vittighed. En vittighed kan ikke forklares og den skal ikke tænkes over, for så er den ikke sjov. At forstå en vittighed er en direkte intuitiv indsigt. At opnå denne form for bevidsthed hele tiden er stort set essensen i alle de østlige filosofiske discipliner. Man prøver under meditation at skifte bevidsthed fra den rationelt tænkende til den intuitive del. Dette kan gøres på mange måder, for eksempel ved at koncentrere sig om en bestemt ting eller en bestemt lyd. Andre velkendte metoder er den japanske te ceremoni, bueskydning, sværdkunst, yoga eller Tai Chi Chuan. Tai Chi, eller krigerens dans som det også kaldes, kender vi alle i hvert fald fra fjernsynet. Det er meget udbredt i østen, hvor mennesker spontant laver forskellige bevægelsesmønstre i slow motion, for eksempel i parkerne i storbyerne. Alle disse metoder har til formål at opnå en bevidsthedstilstand, hvori man kan opleve virkeligheden direkte. I denne bevidsthedstilstand ser, hører og oplever man alt omkring sig, men intet bliver fastholdt og tænkt igennem af den rationelle del af vores bevidsthed. I sådan en tilstand er man et med universet. Til sidst skal nævnes at denne rapport, og kollokviet, bygger på Fritjof Capra s bog Fysikkens Tao. Jeg vil her gennemgå nogle af Capra s eksempler og argumenter, i håbet om at påpege, at indsigt i naturen ikke nødvendigvis opnås rationelt. Til sidst vil jeg overveje hvorvidt den intuitive indsigt er til nytte for os fysikere. Fritjof Capra er uddannet atomfysiker, og arbejdede på University of California i Berkeley da han skrev sin bog om parallellerne mellem østens mystik og moderne fysik. 2 Se senere under afsnittet om Buddhismen. 3

4 Østens mystik Før jeg overhovedet kan begynde en sammenligning, må jeg naturligvis gennemgå hovedtrækkene i de forskellige filosofiske discipliner i østen. Hinduisme Selv om Hinduismen er uadskillelig fra religion som alle andre af østens filosofiske discipliner, kan den hverken betegnes som religion eller filosofi. Den spirituelle kilde i Hinduismen er en samling skrifter, skrevet af anonyme vismænd i perioden 1500 til 500 f.kr. Disse omfangsrige samlinger, kaldet Vedaerne, udgør den højeste autoritet indenfor religion i Indien. Filosofiske skoler der ikke anerkender Vedaerne kaldes uortodokse. Ikke mindst den ældste Veda, Rig Veda, er af stor betydning. De ældste dele af Vedaerne består mest af bønner og salmer. Senere bliver indholdet mere i retning af offer ritualer og til sidst en udførlig beskrivelse af Hinduismens filosofiske og praktiske indhold kaldet Upanishaderne. Upanishaderne indeholder ganske enkelt essensen af Hinduismens spirituelle budskab og den har inspireret nogle af de største filosoffer i Indien. Den almindelige Inder har imidlertid ikke læst Upanishaderne men har modtaget læren, den spirituelle ide gennem et utal af historier og folkefortællinger, der samlet i store værk udgør kernen i den enorme indiske mytologi. En af disse værker indeholder digtet Bhagavad Gita. Bhagavad Gita er en dialog mellem guden Krishna og krigeren Arjuna. Midt på slagmarken begynder Krishna at fortælle Arjuna om Hinduismens sandheder. Disse grundlæggende sandheder, eller summen af den indsigt som man gennem Hinduismen har opnået omkring naturen er netop hvad vi er interesseret i når vi skal drage paralleller mellem fysik og mystik. Alt er manifestationer af den samme virkelighed! Denne virkelighed kaldes Brahman. Brahman er essensen af alt. Brahman er uendelig og overgår enhver forstand. Den kan ikke analyseres eller forstås, og den kan vigtigst af alt, i hvert fald for os, ikke beskrives med ord. Det faktum at alting blot er forskellige manifestationer af denne samme virkelighed gør også, at Hinduismen i virkeligheden er er monoteistisk. Alle de forskellige, nærmest personlige guder som den almindelige Inder tilbeder er blot forskellige personifiseringer af den samme Gud. Et andet tilbagevendende tema i Hinduismen er det der på engelsk kaldes self-sacrifice af Gud, og det er vel at mærke sacrifice i ordet oprindelige betydning to make sacred. I denne historie bliver Gud til verden for til sidst at blive Gud igen. Dette cykliske, skabende spil kaldes Lila. Maya er nok det vigtigske ord eller begreb i indisk filosofi. Ordet har ændret mening gennem tiderne fra oprindeligt at betyde storhed, eller kraft 3 til senere at betyde den psykologiske tilstand af alle der er underkastet det guddommelige spil Lila. Så længe vi forvirrer alle facetterne af det guddommelige Lila med virkeligheden, uden at vi opfatter enheden, Brahman, er vi underkastet Maya. Underkastet betyder i denne henseende det samme som at var en forbandelse kastet på os. 3 Beskrevet i Rig Veda. 4

5 Maya betyder imidlertid ikke at verden er en illusion som mange fejlagtigt har påstået. Illusionen ligger i vores opfattelse af verden, vores konstante målen og kategoriseren, at tage den generelle struktur for virkeligheden. Så længe vi ser verden som fragmenteret, og så længe vi opfatter os selv som uafhængige af omgivelserne er vi bundet af Karma. Det er dog muligt at befri sig fra Karma. Denne frigørelse kaldes Moksha og er hele essensen i Hinduismen. Der er endda mange måder at befri sig fra Karma på. Hinduismen pålægger ikke sine tilhængere at opnå Moksha på nogen bestemt måde. At flere måder måske endog er selvmodsigende rører ikke hinduisterne det fjerneste, for Brahman er ud over alle sanser, ja man kunne næsten fristes til at sige, at Brahmans veje er uransagelige. Buddhisme Modsat Hinduismen kan Buddhismen spores tilbage til bare een mand, nemlig Siddhartha Gautama der er den såkaldte historiske Buddha, der levede i Indien i de sjette århundrede f.kr. Hvis Hinduismen er mystisk og ritualistisk, så er Buddhismen psykologisk i natur. Buddhismen er overhovedet ikke interesseret menneskets nysgerrighed hvad angår verden eller lignende spørgsmål. Buddhismen er udelukkende interesseret i mennesket selv og de lidelser og frustrationer som vi måtte have. Buddha pointerede måder hvorpå man kunne overkomme disse lidelser og frustrationer ved hjælp af traditionelle indiske ideer som Maya og Karma. Der har igennem tiderne udviklet sig to hovedskoler indenfor Buddhismen. Den ene, kaldet Hinayana eller lille vogn, som er meget ortodoks. Denne skole er mest udbredt i Burma og i Thailand. Den anden, Mahayana eller store vogn, er mere fleksibel. En af hovedideerne indenfor Mahayana er at ideen i Buddhas budskab er vigtigere end selve formuleringen. Denne skole er langt den største og er mest udbredt i Tibet, Nepal, Kina og Japan. Da Mahayana skolen spredtes over det meste af østen begyndte en masse folk at fortolke læren, og give deres egne fortolkninger, hvorved Buddhismen blev holdt i live og udviklet til et meget højt niveau. På trods at dette høje intellektuelle niveau fortaber Mahayana Buddhismen sig ikke i abstrakte spekulationer. Som altid indenfor mystikken ses intellektet blot som midlet til at bane vejen for den erfaring som kaldes awakening på engelsk. Essensen af denne oplevelse er at passere den menneskeskabte billede af verden, hvor vi opfatter tingene som værende forskellige og hvor vi fokuserer på modsætningerne uden at se lighederne mellem dem. Essensen er at nå Acintya, det utænkelige, hvor virkeligheden er udifferentieret suchness. Denne awakening opnåede Buddha, og han videregav læren i form af fire noble sandheder. Den første noble sandhed siger at frustrationer kommer af, at vi ikke kan indse at alt er forbigående; intet er permanent. Alting flyder er et vigtigt koncept i Buddhismen. Lidelser opstår når vi forsøger at modarbejde livets gang, når vi klamrer os til faste former som alle er Maya, uanset om de er ting, folk, begivenheder eller ideer. Den doktrin der fortæller, at alting er forbigående inkluderer også at der ikke findes noget ego, det separate individ er en illusion ifølge Buddhismen. Den anden noble sandhed siger at årsagen til lidelserne, trishna, skyldes uvidenhed, avidya; på grund af denne uvidenhed opfatter vi verden som bestående af individuelle og separate ting. På den måde forsøger vi at spærre den flydende virkelighed inde i faste kategorier, der udelukkende er opstået i hovedet på os selv. Den tredje noble sandhed giver os muligheden for at gøre en ende på lidelserne, at frigøre os fra Karma og opnå en tilstand af frihed kaldet Nirvana. I denne tilstand har man indset altings enhed. Nirvana i Buddhismen er hvad Moksha er i Hinduismen. Den fjerde og sidste noble sandhed giver en decideret opskrift på hvordan man gør en ende på frustrationerne ved hjælp af den 8-foldige vej til selvudvikling. 5

6 Mange mener at kulminationen på den Buddhistiske tænkning blev nået og skrevet i en sutra med navnet Avatamsake. Der er endda opstået en hel skole, Avatamsaka, der er baseret på netop denne sutra. Avatamsaka sutra har mere end noget andet inspireret både kinesiske og japanske filosoffer. Et centralt emne i denne sutra er også netop altings enhed. Kinesisk tænkning Da Buddhismen kom til Kina i det første århundrede f.kr. mødtes den med en kultur der allerede var over totusind år gammel. Kinesisk filosofi havde forlængst opnået sit højdepunkt og var lige siden forblevet højt agtet. I den kinesiske filosofi var der to poler, eller retninger som betegnes som komplementære. Den ene retning var optaget af praktiske dagligdagsting såsom menneskelige relationer, moral og ledelse. Den anden var mere mystisk af natur. Dennes mål var at overskride dagligdagens verden og opnå en højere form for bevidsthed. Omkring år 600 f.kr. udviklede disse to retninger sig til to deciderede skoler, henholdsvis Confusiasmen og Taoismen. Confusianismen er ikke relevant for vores sammenligning her men jeg vil blot nævne at hovedmanden bag naturligvis var Kung Fu Tzu eller Confucius. Kineserne tror ligesom inderne, at der findes en ultimativ virkelighed der så at sige er grundlaget for alt, en underliggende virkelighed der holder sammen på alle de ting og begivenheder der findes. Denne ultimative virkelighed kaldes Tao, som oprindeligt betyder vejen. Tao er den kinesiske filosofi er det samme som Brahman i Hinduismen og Dharmakaya i Buddhismen. Ligeledes mente kineserne at den konstante forandring af alting er en indbygget egenskab ved naturen. Dog er der i disse flydende forandringer visse faste mønstre. Disse mønstre kommer af at alt er cyklisk. Denne idé er uden nogen tvivl kommet frem ved at observere naturen, årstidernes kommen og gåen, solen og månens bevægelser med mere. Den selv samme idé er repræsenteret i det velkendte yin og yang symbol, som vel nok alle mennesker kender i dag. Taoisme I Taoismen er det den intuitive viden der er af interesse. Mistro til den rationelle viden er meget udtalt specielt i Taoismen, faktisk mere end i nogen anden filosofi. Dette kommer af den opfattelse at mennesket aldrig kan fatte Tao, hvilket jo også er et vigtigt element i både Hinduismen og Buddhismen. Filosoffen Chuang Tzu skriver i en af sine bøger flere ting, der meget stærkt illustrerer Taoismens foragt for argumentationen og den logiske tænkning : Disputation is a proof of not seeing clearly 4 I Taoismen er det mest interessante at observere naturen og dens gang. Egentlig var taoisterne meget videnskabelige, men deres mistro til logikken forhindrede dem i at udvikle deciderede teorier om naturen. Men ikke desto mindre opnåede de en indsigt i naturen, som den dag i dag bekræftes af den moderne videnskab, og ikke mindst af den moderne fysik. Grundliggende så taoisterne alle forandringer i naturen som manifestationer af det konstante dynamiske spil mellem polerne yin og yang. Balancen mellem yin og yang i universet opretholdes gennem den evige udvekslen af den vitale energi Chi mellem disse poler. Deraf kommer også opfattelsen af, at hvad der umiddelbart er vidt forskellige ting i virkeligheden blot er to sider af sammen ting; hvad der er forskellige begivenheder eller ideer måske i virkeligheden blot er afskygninger af den samme virkelighed. Det er vigtigt at pointere, at denne konstante forandring i naturen er en indbygget egenskab ved denne, og at forandringerne ikke skyldes påvirkninger fra en eller anden kraft. Det er en fra naturens side spontan udvikling. Derfor er det vigtigt, at hvis man vil leve i harmoni med naturen og sine medmennesker skal man leve spontant; følge sin intuition. Denne tænkemåde er også grunden til den, skal vi sige generelle måde at opfatte verden og livet på i østen, nemlig at hvis man vil opnå noget i tilværelsen skal man starte med det modsatte. Og netop denne 4 Fysikkens Tao side

7 tænkemåde er for os i vesten meget svær at forholde sig til. Vi er netop opfostret med en stærk tro på al tings modsætninger. En tro på at godt ikke har noget med skidt at gøre; sort er ikke hvidt. Der er faktisk kun én græsk filosof der havde fået samme idé som Lao Tzu, ophavsmanden til Taoismen, og det var Heraklit. Det var Heraklit der sagde alting flyder. Det er der dog ikke mange der har, eller havde, taget megen notits af. Zen Den praktiske del af den kinesiske mentalitet begyndte efterhånden at adoptere de tilsvarende dele af Buddhismen. Herved udvikledes en spirituel disciplin som oprindeligt blev kaldet Ch an, hvilket betød meditation. Omkring år 1200 e.kr. blev denne filosofi introduceret i Japan, hvor den siden er blevet udviklet under navnet Zen. Zen er en unik blanding af alle de spirituelle discipliner i østen, men i bund og grund er den Buddhistisk. Målet er ligesom i de andre filosofier awakening. Men modsat andre discipliner er Zen mestrene ikke interesseret i andet end selve det at opnå awakening. Alt andet er uden betydning. Man er ikke interesseret i forklaringer omkring fænomenet, eller oplevelsen om vi vil. Ingen diskussioner, ingen doktriner, ingen dogmer, og alt dette gør at Zen buddhisterne ser netop deres disciplin som den eneste rigtige spirituelle disciplin. På et punkt er Zen meget fastlåst, nemlig på punktet om at verden ikke kan udtrykkes ved ord. Den kan ikke rationelt analyseres og forstås. Det betyder dog ikke at oplevelsen, awakening, ikke kan videregives fra mester til lærling, tværtimod. Det sker bare ikke på traditionel vestlig vis ved en forelæsning men derimod ved hjælp af en teknik der kaldes direct pointing, som er speciel for Zen. Typisk for japansk mentalitet er det den intuitive viden der dominerer kraftigt over den rationelle. Det betyder at Zen mestrene ynder at give fakta uden alt for meget udenomssnak. Zen mestrene teoretiserer ikke, og de spekulerer heller ikke. De peger direkte på sandheden med pludselige udbrud af ord eller handlinger. Dette har til formål at påpege paradokserne i rationel tænkning. Dette er meget ligesom i Taoismen. Man skal følge sin intuition. Da Zen mesteren Po Chang blev spurgt efter om han kunne definere Zen svarede han : Når du er sulten, spis, når du er træt, sov. 5 Der er i dag to skoler i Japan der underviser i Zen. Den ene er Rinzai skolen der bruger pludselige bevægelser eller lyde for at forskrække munkene til at opnå awakening. Den anden skole kaldet Soto undlader netop at forskrække nogen, men prøver mere at skabe en glidende oplæring af zen lærlingen. Det er ligeledes vigtigt at fastslå at awakening i Zen manifesterer sig gennem de daglige gøremål. Dette har haft en meget stor indflydelse på hverdagslivet i Japan. Lige fra de traditionelle te ceremonier, Cha no yiu, maleri og ikke mindst bueskydning, sværdkunsten Iai-do og andre former for kampkunst. Alle er de metoder hvorpå man søger at forstå livet, meningen, universets gang eller universets tao. 5 Fysikkens Tao side

8 Ud over modsætningerne Når mystikerne fortæller os at alt, og specielt modsætningerne, blot er forskellige manifestationer af den samme underliggende enhed, så betyder det ikke at alting er ens. Mystikerne anerkender forskellige tings individualisme, men de er samtidig klar over at de blot er kontraster af samme enhed. Denne indsigt er svær for os vesterlændinge at forstå, men det er en fundamental indsigt i østen. Modsætningerne i forskellige begreber som godt og ondt, stor og lille, er modsætninger der i bund og grund er opstået i hovedet på os selv. I selv samme øjeblik man fokuserer på et begreb har man defineret dens modsætning. Det virker måske ikke indlysende, men når man først er blevet klar over hvad der er godt, har vi indirekte også defineret hvad der er dårligt. Alt er altså relativt. Absolutte størrelser eksisterer ikke. At være klar over netop dette er et af de største mål i de spirituelle traditioner. I fysikken er der flere eksempler på sådanne modsætninger der i virkeligheden er to sider af selv samme sag. Stof der både er kontinuert og ikke kontinuert, det vil sige partikler der er bølger. Stof og kraft, rum og tid 6. Og her begynder vi at kunne se parallellerne mellem den moderne fysik og østens mystik. Vores hverdagsopfattelse af modsætningerne er ikke god nok, hvis vi skal forstå den subatomare del af fysikken. Men relativitetsteorien fortæller os hvordan vi kan løse dette problem. Vi begynder at tænke i fire dimensioner i stedet for tre. Vi bliver nødt til at overskride vores sansers formåen og acceptere at verden er mere kompliceret end som så. Tegningen på fig. 3.1 viser hvordan to ting, der i den to dimensionale verden ikke tilsyneladende har noget med hinanden at gøre, viser sig at blot at være to sider af den samme ring i tre dimensioner. Fig Se specielt næste kapitel. 8

9 I relativitetsteorien laver vi samme nummer. Vi går fra den tre dimensionale verden til en 4 dimensional rumtid som vi naturligvis ikke kan tegne. Ved at opfatte verden som dette 4 dimensionale rumtidskontinuum, forenes rum og tid med hinanden ligesom stof og kraft forenes. I atomfysikken ser vi, at partikler også er bølger. Og netop modsætningsparret partikler kontra bølger viser sig her ligeledes, at være to sider af samme sag. For eksempel viste Einstein, at lys åbenbart optræder i kvanter, det vil sige partikler med afgrænset mængde energi, da han forklarede den fotoelektriske effekt. Men i vakuum er lys blot en elektromagnetisk bølge; man kan lave interferens med lys, hvilket er et typisk bølgefænomen. Et andet eksempel er elektroner. Normalt opfatter vi elektroner som værende små partikler. Men udfører vi det nu velkendte dobbeltspalte forsøg ser vi, at elektroner der bliver sendt mod en plade med to spalter laver interferens efter at have passeret spalterne. En elektron er altså i stand til at vekselvirke med sig selv, og gå gennem to forskellige spalter samtidig. Dette er kun muligt, hvis en elektron også er en bølge. Men elektroner der kredser om en atomkerne er også en bølge. Generelt i kvantefysikken bruges bølger til at beskrive partikler. Nu er bølgerne dog meget mere abstrakte, idet de i virkeligheden er sandsynlighedsbølger. Sandsynlighedsbølgerne kommer af, at selve kvantefysikken i sin natur er statistisk og kun kan beskrives ved hjælp af sandsynligheder. Så kunne man jo hævde, at når nu vi bruger en sandsynlighedsbølge til at beskrive partikler med, så er der ikke noget problem idet en sandsynlighedsbølge jo ikke er en rigtig fysisk bølge. Men sandsynlighedsbølgerne introducerer blot et endnu mere fundamentalt problem, eller modsætningspar, nemlig eksistens kontra ikke-eksistens. Nu er vi virkelig nødt til at overskride den klassiske fysiks tænkemåde og acceptere, at vi bliver nødt til at bruge begge beskrivelser for at opnå en fuld forståelse af verden. Lad os kigge lidt nærmere på hvordan vi forener bølgebeskrivelsen med partikelbeskrivelsen. En bølge er et vibrationsmønster i rum og tid. Hvis vi betragter det til et bestemt tidspunkt vil vi se et periodisk mønster i rummet. Hvis vi betragter et givent punkt i rummet ser vi at dette punkt vil udføre periodiske svingninger i tiden. Vi har desuden de kendte parametre som amplituden A og bølgelængden L (se fig. 3.2). Klassisk har vi at en partikels bevægelse kan beskrives ved dens impuls samt dens energi. Høj hastighed er lig med høj energi. I kvanteteorien sammenkæder vi nu de forskellige bølgeparametre med de klassiske størrelser. På fig. 3.3 ses en typisk bølgepakke som bruges til kvantemekanisk at beskrive en partikel. Amplituden af bølgen siger noget om hvor der er størst sandsynlighed for at finde partiklen (egentlig er det amplitudens normkvadrat). Det eneste vi kan sige er at partiklen befinder sig et eller andet sted hvor der er en amplitude, og at der er størst sandsynlighed for at finde partiklen i midten. Mere præcist kan vi ikke udtale os om partiklens position. Informationer om partiklens bevægelse skal findes i bølgepakkens bølgelængde og frekvens. Frekvensen er proportional med partiklens energi. Bølgelængden er omvendt proportional med partiklens impuls. En vigtig detalje ved en sådan bølgepakke er, at den ikke har nogen bestemt bølgelængde. Der er en spredning, der er afhængig af udstrækningen af bølgepakken. Hvis vi presser pakken sammen, det vil sige vi begrænser partiklen til at befinde sig på et mindre område, ja så bliver spredningen i bølgelængde større. En spredning i bølgelængde introducerer således en usikkerhed i partiklens impuls. Der er altså to usikkerheder, nemlig partiklens position og dens impuls, der er relateret til hinanden. Og lige meget hvad vi gør kan vi ikke komme af med denne usikkerhed. Fig. 3.2 Fig

10 Disse usikkerheder er naturligvis det vi kender som Heisenberg s usikkerhedsrelation. Denne relation er af yderste vigtighed, idet den udtrykker begrænsningerne i vores klassiske opfattelse af verden i en præcis matematisk form. Forskellige fænomener i den subatomare fysik viser sig at være relaterede til hinanden på en eller anden vis, relationer af et samlet hele. Denne indbyrdes afhængighed af forskellige parametre, eller fænomener, kan på ingen måde beskrives med vores dagligdags opfattelse af verden. Der er ingen paralleller til den makroskopiske verden, der introducerer en usikkerhed i en parameter i takt med at vi begrænser en anden. For bedre at forstå dette fænomen foreslog Bohr, at begge beskrivelser er komplementære. Det vil sige at vi skal bruge begge beskrivelser, partikelbeskrivelsen og bølgebeskrivelsen, for at opnå en fuld forståelse af verden. Begge beskrivelser er begrænset til hvert deres område, men til sammen giver de en fuldendt beskrivelse. Dette er ikke ulig hvad de gamle kinesere mente, hvilket også allerede er blevet nævnt under afsnittet om kinesisk tænkning. Dette var Bohr i øvrigt også godt klar over, og der optræder da også et yin og yang symbol på hans våbenskjold. 10

11 Rum og tid Den moderne fysik har adskillige gange demonstreret en af grundideerne i østens mystik; at alle de metoder vi bruger til at beskrive naturen er begrænsede. At ting vi fejlagtigt opfatter som dele af virkeligheden rent faktisk er det pure opspind. Det er blot abstrakte ideer og ikke egenskaber ved naturen selv. Vores opfattelse af rum og tid for eksempel, er en godt eksempel på at vores opfattelse slet ikke står mål med den virkelige verden. Eller skulle jeg sige : Vores dagligdags opfattelse af før nævnte elementer ikke er nok til en fyldestgørende forståelse. Med relativitetsteorien kom den største revolution i videnskabens historie indtil nu. Den har tvunget os til radikalt at ændre vores syn på rummet og tiden. I den klassiske fysik var rummet absolut og tre dimensionalt, og det adlød den Euklidiske geometri. Rummet var fuldstændig uafhængig af hvilket materielle objekter det indeholdt. Derudover var der tid, som også var absolut, den flød med en konstant hastighed og den havde absolut intet med rummet at gøre. Denne anskuelse af naturen har ligget så dybt i vores tænkemåde her i vesten, at det er blevet den absolutte og eneste sandhed om universet. Dette synspunkt er naturligvis grækernes skyld, idet de mere end nogen andre mente at geometrien var en egenskab ved universet. I østen har man altid set rum og tid som konstruktioner af sindet. Det nye der er kommet frem med relativitetsteorien bygger på at alle målinger af rum og tid er relative. Altings placering i rummet kan beskrives ved hjælp af et koordinatsæt x, y og z for eksempel. Et koordinatsæt (x 1, y 1, z 1 ) målt i ét inertialsystem, vil ikke være lig med (x 2, y 2, z 2 ) målt i et andet inertialsystem, forudsat naturligvis, at de to systemer ikke har samme origo. Dette var på ingen måde noget nyt overhovedet; dette har man vidst længe før Einstein fremkom med relativitetsteorien. Måler man i det ene inertialsystem en længde for eksempel, ja så vil man i det andet inertialsystem måle den selv samme længde, forudsat at ingen af inertialsystemerne bevæger sig særlig hurtigt. 7 Øges hastigheden derimod så v bliver sammenlignelig med c, opstår der et, fra den klassiske fysiks synspunkt, et besynderligt fænomen. Hvad der for én observatør i et inertialsystem er samtidige hændelser, vil ikke nødvendigvis være det i et anden inertialsystem. Dermed må vi opgive begrebet samtidighed. Det var indtil relativitetsteoriens komme den almene opfattelse, at tiden for en begivenhed var uafhængig af observatøren. Dette mærker vi ikke specielt i vores dagligdag, idet de hastigheder hvormed vi måtte bevæge os er meget små i sammenligning med lysets hastighed. Det betyder at vi har den fejlagtige opfattelse, at vi ser et fænomen i selv samme øjeblik det sker. Dette er ikke korrekt idet lyset bevæger sig med en endelig hastighed. I sidste ende betyder det, at udtryk som før, efter og på samme tid ikke længere er absolutte størrelser. Hvad der for en observatør ser ud til at være to fænomener, der sker samtidig, kan for en anden observatør uden problemer være to tidsligt adskilte fænomener. I dagligdagen kan disse ting ikke måles, men hvis vi bevæger os nær lysets hastighed bliver effekterne målelige. Relativiteten af tiden har tvunget os til at afskaffe Newtons absolutte rum. Et sådan rum er et rum der til enhver tid indeholder en bestemt konfiguration af partikler. Men da tiden nu er relativ, og da dette medfører at samtidighed er relativt, så kan et sådant rum ikke eksistere. Forskellige observatører vil altså beskrive universet på hver deres måde, afhængig af deres position og hastighed i dette. 7 Det vil sige v << c 11

12 Einstein indså dette, da han tænkte på hvordan en elektromagnetisk bølge ville se ud for en observatør, der bevægede sig med lysets hastighed ved siden af bølgen. Einstein erkendte at for denne observatør måtte bølgen se ud som et oscillerende felt, der ikke bevægede sig. Hvad der for en stillestående observatør er et velkendt fænomen, nemlig en elektromagnetisk bølge, er for en anden et komplet ukendt fænomen i modstrid med fysikken. Dette viser blot, at alle rumlige og tidslige henvisninger er relative. En fysisk teori må naturligvis gælde for alle observatører i alle tænkelige situationer. En teori der opfylder disse krav siges at adlyde relativitetsprincippet. Vi er derfor også nødt til at have nogle transformationer, så vi kan relatere rumlige og tidslige koordinater fra et referencesystem til et andet. I relativistisk fysik opstår der nu den nye situation, at tiden jo bliver blandet ind i det hele, fordi vi til de tre rumlige koordinater bruger tiden som den fjerde koordinat. Hvad der i et referencesystem er rene rumlige koordinater, vil generelt fremstå som en kombination af rumlige og tidslige koordinater i et andet referencesystem. Det er jo unægtelig en helt ny situation. Ved at skifte fra et koordinatsystem til et andet, får vi blandet tiden og rummet sammen på en konsistent matematisk måde. Rum og tid er altså blot to sider af samme enhed. Der eksisterer ikke noget uafhængigt tre dimensionalt rum, og tiden er ej heller en separat enhed. De to hænger uløseligt sammen i et fire dimensionalt rumtids kontinuum. Ideen med rumtids kontinuet blev første gang introduceret af Herman Minkowski i De koordinat transformationer der er nævnt er naturligvis Lorentz tranformationen, som jeg ikke vil udlede, men blot opskrive som reference. 8 Vi har et referencesystem i hvile, S, og et andet, S, der bevæger sig med en hastighed v som vist på fig. 4.1 nedenfor. Lorentz transformationen af koordinater i S til S er givet som : x = γ ( x' + vt') y = y' z = z' vx' t = γ ( t' + ) 2 c (1) hvor γ = 1 1 v 2 c 2 Hvis man vil transformere den anden vej erstattes x med x, y med y, z med z og v med (-v). Selv om Lorentz transformationen er matematisk konsistent, nogle ville endda sige smuk, så har den ikke hjulpet os til en bedre intuitiv forståelse af det fire dimensionale univers vi lever i. Derfor har vi altid svært ved at forstå forskellige konsekvenser af fænomener der optræder når store hastigheder er involveret. For eksempel har de i den klassiske fysik altid været antaget at en stang der ligger stille havde nøjagtig sammen længde hvis den bevægede sig. Det kan imidlertid vises ved hjælp af relativitetsteorien, og Lorentz tranformationen, at længden afhænger af stangens hastighed i forhold til observatøren. Det viser sig at stangen bliver kortere, jo hurtigere den bevæger sig. 8 Se for eksempel kapitel 14.2 i Grant & Phillips. 12

13 Fig. 4.1 Taget fra Grant & Phillips, Elektromagnetism. Samme fænomen kan observeres med tidsintervaller. Et ur der bevæger sig, går langsommere end et der er i hvile i referencesystemet. Dette giver anledning til det såkaldte tvillingeparadoks. Vi forestiller os, at en af to tvillinger tager på en hurtig rundtur i rummet. Når han engang kommer tilbage vil han opdage, at han er yngre end sin bror der blev på jorden. Dette skyldes, at når han bevæger sig hurtigt begynder alle hans ure at gå langsommere. Han mærker det dog ikke selv, mens han er yde på flyveturen. Disse relativistiske effekter er svære at forstå, fordi vi ikke kan opleve rumtidskontinuet direkte. Vi ser altid en projektion af dette, og derfor har vi også disse tilsyneladende paradokser. Hvis vi kunne se, og opleve, den fire dimensionale verden ville der ikke være nogen paradokser. Rum og tid som vi oplever det, er konstruktioner i sindet og ikke virkeligheden selv. Dette har østens mystikere sagt i mere end to tusind år. Mystikerne på den anden side, har tilsyneladende været i stand til at overskride vi andres tre dimensionale begrænsninger. Dette har de gjort igennem meditationen, hvor de har fået en direkte indsigt i verden. Det kan umiddelbart lyde som noget fra en dårlig amerikansk film, men det er slående at mystikernes beskrivelse af rum og tid ligner den som relativitetsteorien beskriver. Et eksempel herpå findes med al tænkelig tydelighed specielt i Avatamsaka skolen i buddhismen. Avatamsaka sutraen som denne skole bygger på, giver en meget levende beskrivelse af hvordan verden opleves i den meditative tilstand. Det står flere steder i denne sutra : Interpenetration of space and time, hvilket jo er en perfekt beskrivelse af rumtidskontinuet. At være klar over denne sammenhæng, altså at rum og tid hænger sammen, ses som et karakteristika af det oplyste sind. D. T. Suzuki skriver i en indledning til en bog om Mahayana buddhismen blandt andet : det er et eksperimentelt faktum, at der ikke er noget rum uden tid, ingen tid uden rum, de er uløseligt forbundet. 9 Dette udsagn kunne ligeså vel være lavet af en fysiker som en buddhist. 9 Fysikkens Tao side

14 Tomhed og form I den klassiske mekanik så man verden som bestående af solide partikler, der bevægede sig i vakuum. Men den moderne fysik har i høj grad ændret på dette. Omvæltningen er sket i de såkaldte felt teorier. Det startede med Einstein, der koblede gravitationen sammen med geometrien af rummet i sin almene relativitetsteori. Men det bliver mere udtalt når vi kombinerer kvanteteorien og relativitetsteorien til kvantefeltteori. Felter havde man kendt længe. De blev brugt i elektrodynamikken til at beskrive kraften mellem elektrisk ladede partikler. En ladet partikel vil danne et elektrisk felt omkring sig, der så vil påvirke andre ladede partikler. Magnetiske felter skabes af ladninger der bevæger sig, eller sagt på en anden måde, magnetfelter opstår i forbindelse med en strøm. Disse felter påvirker andre ladede partikler, der bevæger sig. De to felter blev kædet sammen af relativitetsteorien, idet det ene kan transformeres til det andet og vice versa. Felt billedet er også brugt på andet end kraften mellem ladede partikler. Vi kender jo alle gravitationsfeltet. Den almene relativitetsteori er hvad vi skal bruge når vi skal beskrive gravitationsfeltet. Et tungt legemes påvirkning af det omkringliggende stof er langt mere vidtrækkende end ved beskrivelsen af elektromagnetiske felter. Et tungt legeme vil deformere selve rummet omkring sig, således at tyngdefeltet i virkeligheden er rummet. Et elektromagnetisk felt er blot tilstede i rummet. Rum og masse blev således nu også et modsætningspar, der viste sig at være to sider af samme sag! Enheden mellem materielle ting og det omkringliggende rum viser sig endnu mere overbevisende på subatomar niveau. Ved at kombinere den klassiske felt teori med kvanteteorien fås en teori til beskrivelsen af vekselvirkningerne mellem subatomare partikler. En sådan teori har man lavet, hvor man har kombineret elektrodynamikken med kvanteteorien til kvanteelektrodynamikken. Denne teori beskriver alle vekselvirkninger mellem ladede partikler på atomart niveau. En vigtig egenskab ved kvanteelektrodynamikken kommer af, at man har kombineret det klassiske felt med fotoner. Fotoner betragtes normalt som partikler. Men disse partikler er også et vibrerende elektromagnetisk felt. Partiklerne er blot en manifestation af feltet. Heraf kommer ordet kvantefelt, et felt der kan tage form af kvanter; partikler. Dette er i sandhed noget nyt set i forhold til den klassiske fysik, og i forhold til vores dagligdags opfattelse af verden. Den klassiske skelnen mellem partikler og det rum der omgiver dem har nu mistet sin betydning. Kvantefeltet ses som en fundamental enhed, et kontinuert medium der er tilstede overalt i rummet. Partikler er blot lokale tæthedsvariationer i dette felt. Den ide at alle fysiske ting blot er forbigående manifestationer af en underliggende enhed er ikke kun grundideen i kvantefeltteori, det er også som før nævnt hele grundideen i østens mystik. Vi kan dog ikke sige at kvante feltet er det samme som Brahman i hinduismen, Dharmakaya i buddhismen eller Tao i taoismen. For alle disse grundliggende enheder i østens mystik er over enhver forstand. Kvante feltet derimod er veldefineret og forstået. Men selv om det ikke er det samme så er parallellen meget oplagt. I den kinesiske filosofi er felt ideen ikke bare implicit i Tao; Tao som er tom og uden form, og som alligevel producerer alle former. Det ligger også i konceptet Chi. Chi betyder direkte oversat gas eller ether. Det blev brugt i det gamle Kina til at betegne den livgivende ånde der holder det store kosmos gående. Chi beskrives som en enhed der udfører rytmiske, oscillerende, bevægelser hvorved alle former opstår, og til sidst forsvinder igen. 14

15 I kvantefeltteorien har feltet, eller Chi, ikke blot betydningen af den underliggende essens af alt materielt. Det indeholder også deres indbyrdes vekselvirken i form af bølger. Den oprindelige mening med felter, var en måde at beskrive kræfterne mellem ladede partikler på. Denne kraft egenskab er stadig tilstede i kvante feltet. Det elektromagnetiske felt kan manifestere sig som bølger eller fotoner i et såkaldt frit felt. Det vil sige et felt, der rejser gennem rummet for eksempel. Men feltet kan også spille rollen som kraftfelt mellem ladede partikler. I det sidst tilfælde manifesterer feltet sig igen i form af partikler. To elektroner frastøder hinanden ved at udveksle en foton (se fig. 5.1). Den fulde vekselvirkning mellem to elektroner vil bestå af en udveksling af mange fotoner, således at afbøjningen sker langs en kontinuert kurve. Klassisk set ville vi sige at de to elektroner føler en frastødende kraft fra hinanden, men dette ses nu at være en noget upræcis måde at beskrive det på. Den klassiske opfattelse af kraft er blot den makroskopiske størrelse bestående af en lang række subatomare partikeludvekslinger. Kraft og partikler blev således også to modsætninger, der nu kan ses som to sider af samme sag. Ifølge kvantefeltteorien sker alle vekselvirkninger ved hjælp af partikeludveksling. Tungere partikler udveksler blot tungere partikler. Dette kan kun lade sig gøre, hvis vi holder op med at betragte partikler som værende elementarpartikler. Hvis vi igen kigger på fig. 5.1 så bliver der i punktet A dannet en foton som forsvinder igen i punktet B. Men en elektron indeholder i klassisk forstand ikke noget foton den kan udsende. Vi må altså se partiklerne som et dynamisk mønster, der indeholder en vis energi. Denne energi kan omstruktureres og et nyt mønster kan dannes, hvorved vi kan beskrive vekselvirkningen mellem to elektroner for eksempel. Skellet mellem stof og det tomme rum måtte fuldstændig opgives, da det blev opdaget at partikler kan dannes ud af det rene ingenting og forsvinde igen kort tid efter. Dette er illustreret på fig. 5.2, hvor vi ser et såkaldt vakuumdiagram. En proton, en antiproton og en pion dannes uden varsel for kort tid efter at forsvinde igen. Ifølge kvantefeltteorien sker sådanne processer hele tiden. Hermed er også den smukkeste parallel til østens mystik. Mystikernes intethed, eller void på engelsk, er ej blot ingenting. Det indeholder potentialet til alle former. I en buddhistisk sutra kan man læse : Form is emptiness, an emptiness is indeed form. 10 Fysikkens ide med vakuum, der nu må opfattes som en dynamisk enhed hvoraf alt kan opstå, ses nu virkeligt at være et levende intet. Endeløst pulserende i rytmisk kreation og destruktion. Parallellen fuldendes med Chang Tsai s ord : When one knows that the Great Void is full of Chi, One realises that there is no such thing as nothingness. Fig. 5.1 Fig Fysikkens Tao side

16 Epilog Ideen med denne rapport har ikke været, at give et uomtvisteligt bevis for parallellerne mellem østens mystik og den moderne fysik. Dette er ikke muligt da østens mystik som før nævnt er baseret på en direkte oplevelse af naturen; en oplevelse der ikke kan videregives verbalt. Jeg håber dog at have gjort klart, at det billede af verden som den moderne fysik har åbenbaret for os, ikke er så forskellig fra det verdensbillede som mystikerne i østen har haft i flere tusinde år. Man kunne så fristes til at spørge om den moderne fysik, med dens avancerede teknik, blot er genopdagelser af gammel visdom? Skal vi som fysikere droppe den videnskabelige arbejdsmetode og begynde at meditere? Begge spørgsmål kan besvares med et nej. Mystik og videnskab er efter min mening på komplementære dele af det menneskelige sind. Fysikerne opnår deres indsigt i naturen gennem en ekstrem specialisering af det rationelle sind. Mystikerne ved en specialisering af det intuitive. Begge måder kan for så vidt være lige gode, men ingen af de to er indeholdt i den anden. Ingen af de to kan ej heller reduceres til den anden. Men de er begge nødvendige for en mere komplet forståelse af verden. Videnskaben i sig selv har ikke brug for mystikken som disciplin, og mystikken har ikke brug for videnskaben. Men jeg mener vi i videnskaben i høj grad har brug for intuitionen. Vi skal ikke meditere os til en intuitiv indsigt som før nævnt, men vi skal bestemt heller ikke glemme at visualisere hvordan universet hænger sammen. Her på universitetet mener jeg helt klart, at den intuitive forståelse for fysikken bliver tilsidesat for ti ekstra diffenrentialligninger. Og jeg er absolut ikke overbevist om, at det er den rette fremgangsmåde hvis man er interesseret i fortsat, at uddanne fysikere der er i stand til at tænke selvstændigt. Evnen til selvstændig tænkning hviler efter min mening solidt på forståelsen af naturen. Og denne forståelse opnås ikke alene ved rationel tænkning. Den opnås på den anden side heller ikke ved udelukkende intuitiv tænkning. Tag blot Taoisterne som eksempel. Det brugte store dele af deres tid på, at observere forandringer i naturen. Men grundet deres dybe mistro til rationel tænkning, samt det indgroede faktum at universet i bund og grund var ud over enhver fatteevne, udviklede de ingen deciderede teorier. Kun ved et sundt sammenspil mellem de to metoder kan vi virkelig øge vores forståelse af verden. 16

17 Litteraturliste Fritjof Capra Fysikkens Tao Fontana Paperbacks, 15. udgave 1989 Specielt kapitlerne 1-3, 5-9, 11, 12 og 14. I.S. Grant & W. R. Phillips Elektromagnetism 2 nd edition Wiley & Sons Ltd 1990 Alle figurer er taget fra Fysikkens Tao med mindre andet er nævnt. 17