Akkrediteringsrådets afgørelse om betinget positiv akkreditering begrundes i følgende:

Transkript

1 Københavns Universitet Rektor Ralf Hemmingsen Peter Bøcher Sendt pr. Betinget positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i indologi Kandidatuddannelsen i indologi (herefter uddannelsen) godkendes hermed i henhold til bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen), herunder 20 og 28. Akkrediteringsrådet har på rådsmødet den 5. marts 2010 behandlet Københavns Universitets (herefter universitetet) anmodning om akkreditering og godkendelse af uddannelsen. Akkrediteringsrådet har akkrediteret uddannelsen betinget positivt, jf. 7 i Lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser (akkrediteringsloven). Akkrediteringsrådet har fastsat akkrediteringsperioden til 2 år. Afgørelsen er truffet på baggrund af vedlagte akkrediteringsrapport. Rapporten er udarbejdet af ACE Denmark ved Det Faglige Sekretariat på baggrund af vurderinger foretaget af et fagligt akkrediteringspanel. Vurderingen af uddannelsen er foretaget i overensstemmelse med fastsatte kriterier for kvalitet og relevans, jf. Bekendtgørelse nr af 22. august 2007 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (akkrediteringsbekendtgørelsen) samt Vejledning til ansøgning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser, 2. revideret udgave, januar Akkrediteringsrådet 26. marts 2010 ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Studiestræde København K Telefon Telefax E-post acedenmark@acedenmark.dk Netsted CVR-nr Sagsbehandler Malene Hyldekrog Telefon Telefax E-post mahy@acedenmark.dk Sagsnr Dok nr Side 1/5 Akkrediteringsrådet finder samlet set, at uddannelsen lever op til betingelserne for en betinget positiv akkreditering, men at uddannelsen ikke fuldt ud lever op til betingelserne for en positiv akkreditering. Akkrediteringsrådets afgørelse om betinget positiv akkreditering begrundes i følgende: Problematiske forhold: - Kriterium 3 om at uddannelsen er forskningsbaseret. Den forskningsmæssige dækning af emnekurserne vurderes at være relativt smal, og det vurderes at være uklart, hvordan den del af kompetenceprofilen, der er rettet mod samtiden og de komparative aspekter i praksis understøttes af fagelementernes læringsmål.

2 - Kriterium 4 om at uddannelsen er baseret på et aktivt forskningsmiljø. Det vurderes at være uklart, hvordan instituttet og de relevante forskningsmiljøer bidrager til at imødegå sårbarheden ved, at uddannelsens ene VIP har det primære ansvar for tilrettelæggelsen af uddannelsen, for de studerendes mulighed for at have kontakt til et aktivt forskningsmiljø og for forskningsbaseringen af DVIP ernes undervisning - Kriterium 5 om kvaliteten og styrken af det bagvedliggende forskningsmiljø. Forskningsmiljøet bag uddannelsen vurderes at være relativt smalt og sårbart, og det vurderes at være uklart, hvordan det i praksis understøttes af andre relevante forskningsmiljøer på ToRS. - Kriterium 8 om løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen. Det vurderes, at kvalitetssikringssystemet stadig er under opbygning, samt at uddannelsesniveauet kun i nogen grad understøttes i at indhente den information, der er nødvendig for at kunne identificere eventuelle problemer på uddannelsen - Kriterium 9 om uddannelsens faglige profil. Det vurderes at være uklart, hvordan de studerende på kandidatuddannelsen i indologi i praksis kan nå niveauet for de mål i kompetenceprofilen, som er rettet mod de komparative og samtidige perspektiver på indologien. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 2/5 Kritiske forhold: - Akkrediteringsrådet finder det kritisk, at aftagerpanelets udtalelser og anbefalinger ikke anvendes på uddannelsesniveau. Samtidig vurderes der i mindre grad at blive ført en systematisk og løbende dialog med aftagere ud over aftagerpanelet. Dertil kommer, at det vurderes at være uklart, hvordan systematikken i dialogen med uddannelsens dimittender understøttes, samt hvorvidt den inddrages løbende i udviklingen af uddannelsens kvalitet og relevans. Akkrediteringsrådet finder, at omfanget af problematiske forhold på uddannelsen tilsiger, at universitetet følger tæt op på relevante, understøttende tiltag for uddannelsen. Universitetet gives en frist på 2 år til at rette op på ovenstående forhold. Inden udløbet af denne frist skal universitetet indsende tilstrækkelig og relevant dokumentation for ændringer af ovenstående forhold, hvorefter der vil blive udarbejdet en supplerende akkrediteringsrapport. Herefter vil Akkrediteringsrådet træffe afgørelse om akkreditering på baggrund af den supplerende akkrediteringsrapport. Såfremt uddannelsen på dette tidspunkt fuldt ud lever op til betingelserne for en positiv akkreditering, vil den kunne blive godkendt for den resterende turnusperiode. Turnusperioden for kandidatuddannelser er af Akkrediteringsrådet fastsat til seks år, jf. akkrediteringslovens 7, stk. 2.

3 Afgørelse fra Universitets- og Bygningsstyrelsen Akkrediteringsrådet har den 12. marts 2010 indsendt indstilling til Universitetsog Bygningsstyrelsen om nedenstående forhold. Universitets- og Bygningsstyrelsen har truffet afgørelse om 1. uddannelsens titel/betegnelse, 2. uddannelsens normerede studietid, 3. uddannelsens tilskudsmæssige indplacering samt 4. en eventuel fastsættelse af maksimumrammer for tilgangen til uddannelsen, jf. brev af den 23. marts 2010 fra Universitets- og Bygningsstyrelsen til ACE Denmark med kopi til universitetet. Universitets- og Bygningsstyrelsen har truffet følgende afgørelser, jf. ovennævnte brev: Titel Dansk: Engelsk: Cand.mag. i indologi Master of Arts (MA) in Indology Uddannelsens normerede studietid Uddannelsens normerede studietid er 120 ECTS. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 3/5 Uddannelsens tilskudsmæssige indplacering Kandidatuddannelsen er indplaceret på heltidstakst 1. Aktivitetsgruppekoden er Til brug for indberetning til Danmarks Statistik er der fastsat følgende kode: Danmarks Statistik: UDD 6421 AUDD 6745 Evt. fastsættelse af maksimumrammer Der er ikke maksimumrammer for tilgangen til uddannelsen. Tilknytning til censorkorps Uddannelsen er tilknyttet censorkorpset for indologi/sydasienstudier. Akkrediteringsrådets godkendelse På baggrund af Akkrediteringsrådets betingede positive akkreditering og Universitets- og Bygningsstyrelsens afgørelse vedrørende de fire ovennævnte forhold godkendes uddannelsen, jf. 3 i lovbekendtgørelse nr af 7. december 2007 (universitetsloven). Akkrediteringen er gældende til og med 1. april 2012, jf. 7, stk. 2 i akkrediteringsloven.

4 Adgangskrav Bacheloruddannelsen i indologi er direkte adgangsgivende til kandidatuddannelsen i indologi. Der er ikke er fastsat yderligere adgangsbegrænsning for kandidatuddannelsen i indologi. Udbudssted Uddannelsen udbydes i København. Forudsætning for godkendelsen Uddannelsen og dennes studieordning skal opfylde uddannelsesreglerne, herunder særligt bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen). Uddannelsen er dansksproget og udbydes ikke på andre universiteter. Akkrediteringsrådets afgørelser kan, jf. akkrediteringslovens 14, stk. 1, ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Retlige spørgsmål vedrørende denne afgørelse kan dog, i henhold til akkrediteringslovens 14, stk. 2, indbringes for Universitets- og Bygningsstyrelsen. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 4/5 Det betyder, at der kan klages til Universitets- og Bygningsstyrelsen, hvis universitetet mener, at afgørelsen ikke er foretaget i overensstemmelse med de regler, som gælder for akkreditering af universitetsuddannelser. Der kan ikke klages over de faglige vurderinger, der er indgået i afgørelsen, idet Akkrediteringsrådets faglige vurderinger er endelige. Fristen for at klage over afgørelsen er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt universitetet. En eventuel klage skal indsendes til: Universitets- og Bygningsstyrelsen Bredgade København K Eller på ubst@ubst.dk Universitetet er velkommen til at kontakte direktør Jette Frederiksen på jef@acedenmark.dk eller telefon: , såfremt der er spørgsmål eller behov for yderligere information. Med venlig hilsen Søren Barlebo Rasmussen Formand Akkrediteringsrådet Jette Frederiksen Direktør ACE Denmark

5 Bilag: Kopi af akkrediteringsrapport ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Kopi af dette brev er sendt til: Undervisningsministeriet Danmarks Statistik samt Universitets- og Bygningsstyrelsen Side 5/5

6 Bachelor- og kandidatuddannelse i indologi Københavns Universitet Turnusakkreditering, efterår 2009

7 Turnusakkreditering, efterår 2009 Publikationen er udgivet elektronisk på 2

8 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sagsbehandling... 5 Indstilling for bacheloruddannelsen... 7 Indstilling for kandidatuddannelsen... 8 Resumé af kriterievurderingerne... 9 Grundoplysninger for bachelor- og kandidatuddannelsen Bacheloruddannelsens kompetenceprofil Kandidatuddannelsens kompetenceprofil Bacheloruddannelsens struktur Kandidatuddannelsens struktur Kandidatuddannelsens struktur Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriterium 2: Dimittendernes arbejdsmarkedssituation Kriteriesøjle II: Forskningshøjden (forskningsbasering) Kriterium 3: Uddannelsen er forskningsbaseret Kriterium 4: Uddannelsen er baseret på et aktivt forskningsmiljø Kriterium 5: Kvaliteten og styrken af det bagvedliggende forskningsmiljø Kriteriesøjle III: Uddannelsesdybden (uddannelsens organisering og tilrettelæggelse) Kriterium 6: Uddannelsesstruktur Kriterium 7: Undervisningens tilrettelæggelse og undervisernes kvalifikationer Kriterium 8: Løbende kvalitetssikring af uddannelsen Kriteriesøjle IV: Uddannelsens resultater (de studerendes læringsudbytte) Kriterium 9: Uddannelsens faglige profil Kriterium 10: Uddannelsens mål for læringsudbytte og de studerendes realiserede læringsudbytte Indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen Tilskudsmæssig indplacering Titel Specifikke adgangskrav for bacheloruddannelser Den normerede studietid Eventuel maksimumsramme for tilgangen til uddannelsen Legalitetskontrol Hvilken bekendtgørelse er uddannelsen omfattet af? Censorkorps Sprog Adgang De faglige mindstekrav Parallelforløb og fællesuddannelser Andre forhold

9 Indledning Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om akkreditering og godkendelse af en uddannelse. Akkrediteringsrapporten er udarbejdet af ACE Denmark. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen, som fremgår af akkrediteringsrapporten, er foretaget af akkrediteringspanelet på baggrund af en dokumentationsrapport, udarbejdet af universitetet. Desuden har akkrediteringspanelet haft møder med repræsentanter for uddannelserne, hvor dele af dokumentationsrapporten er blevet uddybet. ACE Denmark har udarbejdet indstillingen til Akkrediteringsrådet på baggrund af akkrediteringspanelets faglige vurdering. Akkrediteringsrapporten har været i høring på universitetet. Universitets høringssvar er indarbejdet i akkrediteringsrapporten under de relevante kriterier. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelserne er foretaget i henhold til kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet som fastsat i bekendtgørelse nr af 22. august 2007 (akkrediteringsbekendtgørelsen) samt ACE Denmarks Vejledning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser. Akkrediteringsrapporten består af fem dele: - ACE Denmarks indstilling til Akkrediteringsrådet - Grundoplysninger om uddannelsen samt uddannelsens kompetenceprofil og struktur - Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen - Indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen - Legalitetskontrol Akkrediteringsrådet sikrer, at uddannelsen lever op til de gældende uddannelsesregler. På baggrund af Akkrediteringsrådets indstilling træffer Universitets- og Bygningsstyrelsen afgørelse om uddannelsens tilskudsmæssige indplacering, titel/betegnelse, adgangskrav for bacheloruddannelser, uddannelsens normerede studietid og eventuelt ministerielt fastsat adgangsbegrænsning (UBST-forhold). 4

10 Sagsbehandling Akkrediteringspanelet Som en del af sagsbehandlingen nedsættes et akkrediteringspanel, der er sammensat, så det har viden om og erfaring med: Uddannelse inden for hovedområdet Forskning inden for indologi Undervisning og uddannelsesplanlægning inden for indologi Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsforhold inden for området Akkrediteringspanelet for bachelor- og kandidatuddannelsen i indologi består af: Kernefaglig ekspert: Professor Olle Qvarnström, Centrum för Teologi och Religionsvetenskap, Lunds Universitet Professor Arild E. Ruud, Institutt for kulturstudier og orientalske språk, Oslo Universitet Aftagerrepræsentant: Førstebibliotekar Stig T. Rasmussen, Orientalsk og Judaistisk Afdeling, Det Kongelige Bibliotek Studerende: Stud. mag. Sidsel Mahler Jakobsen, historie, SDU Datoer i sagsbehandling Dokumentationsrapport modtaget 28. september 2009 Akkrediteringspanelets besøg på universitetet 6. november 2009 Akkrediteringsrapport sendt i høring på universitetet 18. januar 2010 Høringssvar modtaget 1. februar 2010 Sagsbehandling afsluttet 18. februar 2010 Bemærkninger 26. oktober 2009 modtaget korrektioner til dokumentationsrapporten for indologi 30. oktober 2009 modtaget supplerende dokumentation ang. relevante bilag til dokumentationsrapporten for eskimologi 10. november 2009 modtaget supplerende dokumentation om kandidatdimittendernes beskæftigelse 17. november 2009 modtaget supplerende dokumentation om bachelordimittendernes situation 7. december 2009 modtaget supplerende dokumentation om forholdet mellem indskrevne på hhv. bacheloruddannelsen og propædeutikken 14. januar 2010 modtaget supplerende dokumentations om propædeutik, titler mm. 5

11 Ang. den propædeutiske undervisnings rolle i akkrediteringen Det er Universitets- og Bygningsstyrelsen,... der træffer afgørelse om propædeutisk undervisning i tilknytning til en bacheloruddannelse. Propædeutik er hjemlet i universitetslovens 4, stk. 3, mens ACE s godkendelseskompetence alene omfatter uddannelser efter 4, stk. 1, jf. universitetslovens 3, stk ACE skal altså ikke foretage en faglig vurdering af tilrettelæggelsen af den propædeutiske undervisning, men indstille dette til UBST (sammen med UBST-forholdene). (mail fra Universitets- og Bygningsstyrelsen modtaget 19. juni 2009) I relation til ACE Denmarks indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen vedr. tilskudsmæssig indplacering, titel, specifikke adgangskrav for bacheloruddannelsen, normeret studietid samt evt. maksimumsramme gør UBST gældende, at:... universitetet i sin ansøgning om akkreditering og godkendelse af en (ny) bacheloruddannelse til ACE også ansøger om propædeutik, og at ACE medtager dette i sin indstilling. Baggrunden er, at omfanget af propædeutisk undervisning forlænger den normerede studietid (antallet af ECTS-point), jf. uddannelsesbekendtgørelsens 13, stk. 2. Normeringen er et af de forhold, som UBST skal forholde sig til, jf. akkrediteringslovens 10, stk. 2. Problemstillingen vedrørende propædeutik skal også ses på baggrund af, hvordan spørgsmålet om specifikke adgangskrav til bacheloruddannelsen er løst. Adgangskrav indstilles til UBST. ACE foretager ikke en direkte faglig vurdering af adgangskravene i forbindelse med akkrediteringen, men vurderer i hvilken kategori uddannelsen mest hensigtsmæssigt tilhører, jf. bilag 1 til adgangsbekendtgørelsen. (mail fra Universitets- og Bygningsstyrelsen modtaget 19. juni 2009) 6

12 Indstilling for bacheloruddannelsen ACE Denmark indstiller bacheloruddannelsen i indologi til Positiv akkreditering Betinget positiv akkreditering Afslag på akkreditering Begrundelse Bacheloruddannelsen i indologi på Københavns Universitet indstilles til betinget positiv akkreditering. Det vurderes, at det inden for en periode på 2 år er muligt at sætte tiltag i værk, som kan understøtte den omstillingsproces, som studieledelsen på ToRS allerede har taget initiativ til, samt dokumentere tiltagene i form af nye handlingsplaner, strategier, supplerende redegørelser el. lign., sådan at uddannelsen ved periodens ophør vil opfylde kriterierne for kvalitet og relevans og derved opnå en positiv akkreditering. Det vurderes videre, at uddannelsen har en så tilstrækkelig kvalitet, at det er forsvarligt over for de studerende, at uddannelsen fortsætter. Uddannelsen vurderes på tilfredsstillende vis at leve op til kriterierne om - dimittendernes arbejdsmarkedssituation (kriterium 2) - undervisningens tilrettelæggelse og undervisernes kvalifikationer (kriterium 7) - uddannelsens mål for læringsudbytte og de studerendes realiserede læringsudbytte (kriterium 10) Uddannelsen vurderes på delvis tilfredsstillende vis at leve op til kriterierne om - behov for uddannelsen (kriterium 1), fordi det vurderes at være uklart, hvordan aftagerpanelets udtalelser og anbefalinger anvendes på uddannelsesniveau, og fordi der i mindre grad føres en systematisk og løbende dialog med aftagere ud over aftagerpanelet - uddannelsen er forskningsbaseret (kriterium 3), fordi forskningsmiljøet vurderes at have et relativt smalt emnemæssigt fokus i forhold til at dække bredden i de historiske, religiøse og litterære elementer af realiadelen - Uddannelsen er baseret på et aktivt forskningsmiljø (kriterium 4), fordi det vurderes at være uklart, hvordan instituttet og de relevante forskningsmiljøer bidrager til at imødegå sårbarheden ved, at uddannelsens ene VIP har det primære ansvar tilrettelæggelsen af uddannelsen, for de studerendes mulighed for at have kontakt til et aktivt forskningsmiljø og for forskningsbaseringen af DVIP ernes undervisning - kvaliteten og styrken af det bagvedliggende forskningsmiljø (kriterium 5), fordi forskningsmiljøet bag uddannelsen vurderes at være relativt smalt og sårbart, og det vurderes at være uklart, hvordan det i praksis understøttes af andre relevante forskningsmiljøer på ToRS - uddannelsens struktur (kriterium 6), fordi det vurderes at være uklart, hvordan den faglige progression inden for realiadelen sikres i praksis. Samtidig vurderes det, at årsagerne til frafaldet, der sker efter den propædeutiske undervisning, kun i nogen grad er undersøgt - løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen (kriterium 8), fordi det vurderes, at kvalitetssikringssystemet stadig er under opbygning, samt at uddannelsesniveauet kun i nogen grad understøttes i at indhente den information, der er nødvendig for at kunne identificere eventuelle problemer på uddannelsen - uddannelsens faglige profil (kriterium 9), fordi det vurderes at være uklart, hvordan det relativt smalle fagudbud inden for realiadelen i praksis sikrer, at de studerende opnår kompetenceprofilens mål for viden, færdigheder og kompetencer og dermed niveauet for bacheloruddannelser, som det er beskrevet i Kvalifikationsrammen 7

13 Indstilling for kandidatuddannelsen ACE Denmark indstiller kandidatuddannelsen i indologi til Positiv akkreditering Betinget positiv akkreditering Afslag på akkreditering Begrundelse Kandidatuddannelsen i indologi på Københavns Universitet indstilles til betinget positiv akkreditering. Det vurderes, at det inden for en periode på 2 år er muligt at sætte tiltag i værk, som kan understøtte den omstillingsproces, som studieledelsen på ToRS allerede har taget initiativ til, samt dokumentere tiltagene i form af nye handlingsplaner, strategier, supplerende redegørelser el. lign., sådan at uddannelsen ved periodens ophør vil opfylde kriterierne for kvalitet og relevans og derved opnå en positiv akkreditering. Det vurderes videre, at uddannelsen har en så tilstrækkelig kvalitet, at det er forsvarligt over for de studerende, at uddannelsen fortsætter. Uddannelsen vurderes på tilfredsstillende vis at leve op til kriterierne om - dimittendernes arbejdsmarkedssituation (kriterium 2) - uddannelsens struktur (kriterium 6) - undervisningens tilrettelæggelse og undervisernes kvalifikationer (kriterium 7) - uddannelsens mål for læringsudbytte og de studerendes realiserede læringsudbytte (kriterium 10) Uddannelsen vurderes på delvis tilfredsstillende vis at leve op til kriterierne om - uddannelsen er forskningsbaseret (kriterium 3), fordi den forskningsmæssige dækning af emnekurserne vurderes at være relativt smal, og det vurderes at være uklart, hvordan den del af kompetenceprofilen, der er rettet mod samtiden og de komparative aspekter i praksis understøttes af fagelementernes læringsmål. - Uddannelsen er baseret på et aktivt forskningsmiljø (kriterium 4), fordi det vurderes at være uklart, hvordan instituttet og de relevante forskningsmiljøer bidrager til at imødegå sårbarheden ved, at uddannelsens ene VIP har det primære ansvar tilrettelæggelsen af uddannelsen, for de studerendes mulighed for at have kontakt til et aktivt forskningsmiljø og for forskningsbaseringen af DVIP ernes undervisning - kvaliteten og styrken af det bagvedliggende forskningsmiljø (kriterium 5), fordi forskningsmiljøet bag uddannelsen vurderes at være relativt smalt og sårbart, og det vurderes at være uklart, hvordan det i praksis understøttes af andre relevante forskningsmiljøer på ToRS - løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen (kriterium 8), fordi det vurderes, at kvalitetssikringssystemet stadig er under opbygning, samt at uddannelsesniveauet kun i nogen grad understøttes i at indhente den information, der er nødvendig for at kunne identificere eventuelle problemer på uddannelsen - uddannelsens faglige profil (kriterium 9), et vurderes således at være uklart, hvordan de studerende på kandidatuddannelsen i indologi i praksis kan nå niveauet for de mål i kompetenceprofilen, som er rettet mod de komparative og samtidige perspektiver på indologien Uddannelsen vurderes på ikke tilfredsstillende vis at leve op til kriteriet om - behov for uddannelsen (kriterium 1), fordi det vurderes, at aftagerpanelets udtalelser og anbefalinger ikke anvendes på uddannelsesniveau. Samtidig vurderes der i mindre grad at blive ført en systematisk og løbende dialog med aftagere ud over aftagerpanelet. Dertil kommer, at det vurderes at være uklart, hvordan systematikken i dialogen med uddannelsens dimittender understøttes, samt hvorvidt den inddrages løbende i udviklingen af uddannelsens kvalitet og relevans. 8

14 Resumé af kriterievurderingerne Bacheloruddannelsen Tilfredsstillende Delvist tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen Tilfredsstillende Delvist tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende

15 Grundoplysninger for bachelor- og kandidatuddannelsen Udbudssted København Sprog Uddannelsen udbydes på dansk. Hovedområde Det humanistiske hovedområde Antal nye studerende opgjort som antal personer, som er indskrevne på uddannelsen 1/10 i opgørelsesåret Bacheloruddannelsen: 6 Kandidatuddannelsen: 3 Den samlede studenterbestand på uddannelsen som opgjort pr. 1/10 i opgørelsesåret Bacheloruddannelsen: 27 heraf 12, som kun er indskrevet på propædeutikken (supplerende dokumentation modtaget 7. december 2009) Kandidatuddannelsen: 4 Antal fuldførte grader på uddannelsen som opgjort pr. 1/10 i opgørelsesåret (antal dimittender fra uddannelsen) Bacheloruddannelsen: 2 Kandidatuddannelsen: 0 Andel eller antal af tilvalgs-/sidefagsstuderende som opgjort pr. 1/10 i opgørelsesåret Bacheloruddannelsen: 0 Kandidatuddannelsen: - 10

16 Bacheloruddannelsens kompetenceprofil En bachelor i Indologi har erhvervet en række kompetencer gennem et uddannelsesforløb, der overvejende er foregået i et internationalt forskningsmiljø, der arbejder med Indologi. Bacheloren har grundlæggende kendskab til og indsigt i Indologis teorier, metoder og videnskabelighed samt et solidt kendskab til sanskrit. Bacheloren kan endvidere have kendskab til pali. Bachelorgraden i Indologi kvalificerer til videreuddannelse på kandidatuddannelsen i Sydasienstudier m.fl., samt til ansættelse på baggrund af uddannelsen. En bachelor i Indologi kan: Analysere praktiske problemstillinger i en professionel sammenhæng på en akademisk baggrund. Træffe og begrunde fagligt relaterede beslutninger. Håndtere og forholde sig kritisk til sanskritsproget materiale på de fleste niveauer og i de fleste genrer under anvendelse af hjælpemidler. Oversætte fra sanskrit og eventuelt pali til dansk under anvendelse af hjælpemidler. En bachelor i Indologi opnår: Generelle humanistiske kompetencer Sproglige kompetencer i sanskrit og eventuelt pali. Analytiske kompetencer inden for mindst to af de følgende emneområder med relation til det klassiske Indien: historiske, litterære eller religiøse emner. De generelle humanistiske kompetencer gør bacheloren i stand til at: Fungere som mediator og formidler mellem den studerede kultur og andre kulturer. Strukturere sin egen læring og arbejde effektivt, både selvstændigt og sammen med andre. Demonstrere indsigt i og vurdere centrale discipliner, teorier og metoder med relevans for det studerede fag. Foretage analyser ved hjælp af kritisk anvendelse af videnskabelig metode, herunder tilegne sig, formulere og formidle analysens problemstilling og resultater. Finde og udvælge relevant faglitteratur og andet materiale om givne problemstillinger. Planlægge og strukturere en større rapport om en faglig problemstilling, dvs. BAprojektet. De sproglige kompetencer gør bacheloren i stand til at: Forstå og benytte materiale på sanskrit samt videnskabelige tekster inden for fagområdet på dansk, engelsk og eventuelt andre fremmedsprog. Læse tekster på sanskrit, på flere niveauer og i de fleste genrer, og oversætte dem til korrekt og genretilpasset dansk under anvendelse af hjælpemidler, samt analysere sanskrit grammatisk. Identificere og analysere samspillet mellem indisk sprog og kultur i konkrete kontekster, herunder have indsigt i sproghistorien. Bacheloren kan endvidere valgfrit opøve en sproglig kompetence i pali og derved blive i stand til at: Læse tekster på pali i flere genrer af buddhistisk litteratur og oversætte dem til korrekt dansk under anvendelse af hjælpemidler, samt analysere pali grammatisk. De analytiske kompetencer i historiske, litterære, eller religiøse emner med relation til det klassiske Indien gør, at bacheloren inden for mindst to af de følgende områder har kompetence i at: a) Historiske emner: Besidde konkret viden om det antikke og klassiske Indiens historie. Formidle og analysere udvalgte forhold inden for antik og klassisk indisk historie og/eller åndshistorie. 11

17 Analysere og problematisere samspillet mellem det antikke og klassiske Indien og omverdenen, særlig Tibet, det antikke Mellemøsten og Sydøstasien. Analysere det antikke, klassiske Indiens historiske udvikling i et komparativt perspektiv. b) Litterære emner: Besidde konkret viden om indisk litteratur på sanskrit og eventuelt pali. Formidle og analysere udvalgte forhold inden for indisk litteratur. Analysere og problematisere sammenhængen mellem sociale og litterære, kunstneriske og/eller idehistoriske udviklinger. Analysere indisk litteratur på sanskrit og eventuelt pali i et komparativt perspektiv. c) Religiøse emner: Besidde konkret viden om klassiske indiske religioner (hinduisme og buddhisme). Formidle og analysere udvalgte forhold vedrørende indiske religioner. Analysere og problematisere samspillet mellem hinduisme og buddhisme i Indien og sammenhængen mellem indisk buddhisme og buddhisme i Tibet og eventuelt i Sydøstasien. Analysere indiske religioner i et komparativt perspektiv. (Studieordning for bacheloruddannelsen i indologi, 2005) 12

18 Kandidatuddannelsens kompetenceprofil Uddannelsen har til formål at uddanne humanistiske kandidater med professionelle og videnskabeligt baserede kompetencer i Asiatiske sprog og kultur, således at kandidaten efter uddannelsens afslutning er kvalificeret til at varetage erhvervsfunktioner i private og offentlige virksomheder, herunder for Japan- og Kinastudiers vedkommende de gymnasiale uddannelser. Det sker på baggrund af faglig viden og indsigt i humanistiske og andre for den pågældende uddannelse relevante teorier og metoder. En kandidat i Indologi, Japanstudier, Indonesisk/Sydøstasienstudier, Kinastudier, Koreastudier, Thai/Sydøstasienstuder samt Indologi er i stand til selvstændigt at løse faglige opgaver under anvendelse af videnskabelige metoder og påtage sig faglige formidlingshverv. I det følgende betegnes de nævnte fag samlet som Asienstudier. Uddannelsen udbygger den studerendes faglige viden og kunnen og øger de teoretiske og metodiske kvalifikationer samt selvstændigheden i forhold til bachelorniveauet. Den giver den studerende en faglig fordybelse gennem anvendelse af videregående elementer i fagområdets/fagområdernes discipliner og metoder, herunder træning i videnskabeligt arbejde og metode, og videreudvikler den studerendes kompetence til at bestride mere specialiserede erhvervsfunktioner samt til at deltage i videnskabeligt arbejde. Endelig kvalificerer den til videreuddannelse, herunder ph.d.-uddannelsen. En kandidat i Asienstudier har faktuel viden om sproget og generelle forhold i det valgte asiatiske område og dets relation til resten af Asien. Derudover har kandidaten tillige en indsigt i de videnskabelige discipliner, som faget benytter sig af (Historie, Kulturvidenskab og Kulturteori, Kunsthistorie, Litteraturvidenskab, Samfundsvidenskab, Sproghistorie, mv.) og et dybtgående kendskab til det valgte asiatiske sprog og kultur. Kandidaten kan identificere problemer, forholde sig kritisk til dem og opstille løsningsforslag ud fra flere synsvinkler. En kandidat i Asienstudier dokumenterer gennem sine eksamener og prøver, at han/hun: behersker det valgte asiatiske sprog i tale og skrift på højt niveau (moderne sprog) har opnået kendskab til nyere teorier og metoder inden for studiet af asiatiske sprog og kultur, herunder lingvistik, litteratur, kultur, historie og samfundsforhold etc., og er i stand til selvstændigt at anvende disse ved analyse inden for et selvvalgt empirisk felt. kan reflektere over de måder, hvorpå viden om såvel historiske som samtidige forhold opnås og viderebringes. kan formidle sin viden om det valgte asiatiske sprog og kultur på flere niveauer. kan analysere og perspektivere det valgte asiatiske områdes historiske og kulturelle bidrag til verdenssamfundet, inklusive til Europas kultur. En kandidat i Asienstudier er kvalificeret til at arbejde med undervisning, forskning og formidling samt deltage i generelle projekter, der vedrører mødet mellem forskellige kulturer, og til arbejde med Asien og især det valgte asiatiske område i almindelighed. Han/hun kan indgå i alle slags arbejdssammenhænge, hvori sprog og kultur indgår, f.eks. ved gymnasier, forskningsbiblioteker, universiteter, ministerier, administration, NGO er og erhvervsvirksomheder, herunder eksportvirksomheder. En kandidat fra en humanistisk uddannelse har viden inden for et eller flere fagområder, som på udvalgte felter er baseret på højeste internationale forskning inden for et fagområde forstår og er i stand til at forholde sig kritisk til fagområdets viden kan identificere videnskabelige problemstillinger og angive løsninger på disse på videnskabeligt grundlag. En kandidat fra en humanistisk uddannelse besidder følgende færdigheder: behersker fagområdets/ernes videnskabelige metoder og redskaber 13

19 har generelle færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for fagområdet/erne kan vurdere og vælge blandt fagområdet/ernes videnskabelige metoder, redskaber og generelle færdigheder kan opstille nye analyse- og løsningsmodeller kan diskutere professionelle og videnskabelige problemstillinger med både fagfæller og ikkespecialister. En kandidat fra en humanistisk uddannelse besidder følgende kompetencer: kan styre komplekse arbejds- og udviklingssituationer kan håndtere uforudsigelige situationer, der forudsætter nye løsningsmodeller kan selvstændigt igangsætte og gennemføre fagligt og tværfagligt samarbejde og påtage sig professionelt ansvar kan selvstændigt tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering. (Studieordning for kandidatuddannelsen i asienstudier, 2008) 14

20 Bacheloruddannelsens struktur Semester Modul Fagelement ECTS 1. I Sanskrit propædeutik 1 20 Introduktion til indologi A II Sanskrit propædeutik 2 25 Introduktion til indologi B 5 3. III Sanskrit propædeutik 3 15 Humanistisk teori og videnskabelig metode 10 Indologis videnskabsteori 5 4. IV Sanskrit A 15 V Indologisk realia A VI Sanskrit B 15 VII Indologisk realia B VIII Sanskrit C 15 IX Valgfag: Pali I eller Sprogvidenskabelig teori og metode eller planlægning 15 af feltarbejde eller samfunds- og kulturanalyse 7. X Bachelorprojekt 15 Tilvalg Tilvalg 15 Tilvalg 15 Dokumentationsrapport, s

21 Kandidatuddannelsens struktur 1. semester Indologi ECTS Modul 1 Sprogfærdigheder: Klassisk sprog 15 Modul 2 Tværfagligt tema: Interdisciplinary issues in Asian Studies (tilvalg) semester Modul 3 Tekstbaseret emne: valgfrit emne 15 Modul 4 Valgfag: Emnekursus A, projektorienteret forløb, formidling, klassisk sprog semester Modul 5 Forskningsoversigt 15 Modul 6 Emnekursus B (tilvalg) semester Modul 7 Speciale 30 Dokumentationsrapport, s. 28 Kandidatuddannelsens første semestre består af moduler inden for det centrale fag samt kandidattilvalget. Uddannelsens andet semester består udelukkende af moduler inden for det centrale fag. Det tredje semesterbestår af moduler inden for det centrale fag samt kandidattilvalget. Modul 1 skal være bestået, for at man kan indstille sig til prøven i Modul 3. Modul 7 skal aflægges som den sidste prøve. Et eventuelt udlandsophold anbefales placeret på 3. semester (bilag 7: Studieordning for KAuddannelsen 2008 i asienstudier) 16

22 Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet Kriterium 1: Behov for uddannelsen Bacheloruddannelsen: Kriterium 1 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 1 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Aftagerpanel Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Det fremgår af dokumentationsrapporten, at universitetet i september 2007 har etableret et aftagerpanel, som dækker alle 25 uddannelser ved Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier (ToRS) herunder de små Asienstudier, dvs. kinastudier, japanstudier, koreastudier, tibetologi, indologi og sydøstasienstudier (thai og indonesisk). Det fremgår yderligere af dokumentationsrapportens side 4, at Dialog med aftagere med henblik på at sikre kvalitet og relevans af BA- og KA-uddannelserne i Indologi foregår primært i fagets aftagerpanel, sekundært i dialogen med censorformandskabet og mindre direkte i Københavns Universitets alumneforening (dokumentationsrapport, s. 4). Aftagerpanelet består af 7 personer fra både den private og offentlige sektor og fordeler sig over brancher som undervisning, museumsverdenen, private konsulentvirksomheder, forlagsvirksomhed, offentlig administration, forskningsinstitutioner og internationale forhold (Novozymes A/S, Nordsjællands Grundskole og Gymnasium, Billetkontoret A/S, Kristelig Dagblad, Verve Books, Dansk Jødisk Museum, Udenrigsministeriet). Det er akkrediteringspanelets vurdering, at medlemmerne af aftagerpanelet i nogen grad repræsenterer relevante dele af arbejdsmarkedet for dimittender i indologi primært i kraft af repræsentanterne fra museumsverdenen og Udenrigsministeriet. Akkrediteringspanelet er opmærksomt på, at repræsentanten fra Udenrigsministeriet aktuelt er ved at blive skiftet ud. Det vurderes dog samtidig, at bachelor- og kandidatuddannelsen i indologi er relativt snævert rettet mod forskning inden for sanskrit og oldtidens Indien, og at det er uklart, hvilke dele af aftagerpanelet, der repræsenterer arbejdsmarkedet inden for dette område. Aftagerpanelet afholder møder med repræsentanter fra ToRS 3-4 gange årligt af 2 timers varighed. Studienævnet har en stående invitation til disse møder, hvor følgende forhold med relevans for bachelor- og kandidatuddannelsen i indologi har været drøftet: Udarbejdelse af den nye uddannelse i Tværkulturelle studier Aftagernes vurdering af, hvorledes prioriteringen skal være mellem fagspecifikke og generelle humanistiske kompetencer Hvordan regional kulturforståelse skal forstås i en globaliseret verden. Disse forhold anser institutionen for at have betydning ikke bare for fagets udvikling af studieordninger, men i lige så høj grad for hvorledes selve undervisningen udmønter sig indenfor den allerede eksisterende studieordning. Aftagerpanelet spiller i stigende grad også en rolle i at knytte praksisfeltet til ToRS. (Dokumentationsrapporten, s. 4). Af Københavns Universitets høringssvar fremgår: Aftagerpanelet på ToRS har grundet de mange uddannelser, instituttet huser ikke mulighed for at etablere direkte relationer til de enkelte uddannelser. [ ] Samtidig gør universitetet opmærksom på, at diskussion af samtlige uddannelser på hvert aftagerpanelmøde hverken vil være realistisk, nødvendig eller produktiv, da det må foretrækkes at fokusere på uddannelser, der har konkrete behov for aftagerpanelets drøftelse på de givne tidspunkter. (høringssvar af 1. februar 2010). Det fremgår af dokumentationsrapporten, at der i aftagerpanelet er enighed om, at det [indologi] er et meget væsentligt vidensområde, og at der er et klart behov for fagets kerneviden 17

23 især i museumsbranchen (dokumentationsrapport, s. 5). Af besøget på uddannelsen fremgik det, at ovenstående udtalelse om indologi skete på det indledende møde med aftagerpanelet, hvor medlemmerne forholdt sig overordnet til behovet for samtlige uddannelser på ToRS. Akkrediteringspanelet vurderer, at ToRS har etableret en løbende dialog med aftagerpanelet, som er beskrevet i et kommissorium (bilag 1 til dokumentationsrapporten for eskimologi), men at det er uklart hvordan dialogen anvendes i forhold til udviklingen af bachelor- og kandidatuddannelsen i indologis kvalitet og relevans. Det fremgår af side 4 i dokumentationsrapporten, at dialogen med aftagere for dimittender fra indologi primært foregår gennem aftagerpanelet, men samtidig vurderes det, at aftagerpanelet kun har forholdt sig overordnet til relevansen af bachelor- og kandidatuddannelsen i indologi. Akkrediteringspanelet er opmærksomt på hensigtsmæssigheden ved, at aftagerpanelet for ToRS forholder sig generelt til behovet for uddannelserne på ToRS, og at aftagerpanelet vil blive inddraget i forbindelse med større ændringer af uddannelserne, men det vurderes samtidig, at det er uklart, hvordan aftagerpanelets generelle udtalelser og anbefalinger anvendes i forhold til den løbende sikring af kvalitet og relevans, når det gælder bachelor- og kandidatuddannelsen i indologi. Af side 5 i dokumentationsrapporten fremgår det, at der har længe været et ønske om at supplere undervisningen i sanskrit med undervisning i hindi og på baggrund af både studerendes, og på aftagerpanelets råd har ToRS taget skridt til dette med den nævnte lektoratansættelse (dokumentationsrapport, s. 5). Akkrediteringspanelet vurderer imidlertid på baggrund af besøget på uddannelsen, at det er uklart, hvilken rolle aftagerpanelet præcist har spillet i forhold til oprettelsen af lektoratet. Under besøget på uddannelsen blev det uddybet, at lektoratet, der henvises til, knytter sig til Center for Sydasien, som er et forskningscenter etableret i forlængelse af en tværfakultær satsning på Københavns Universitet, Asien Dynamics Initiative. Akkrediteringspanelet vurderer i denne sammenhæng, at det er uklart, i hvilket omfang dialogen med aftagerpanelet eller aftagere generelt har haft indflydelse på denne prioritering og bemærker yderligere, at det på baggrund af besøget på uddannelsen er uklart, hvordan et øget fokus på hindi og det moderne Indien i praksis kan rummes inden for den eksisterende bachelor- og kandidatuddannelse i indologi jf. kriterium 3. I forhold til det nævnte lektorats betydning for uddannelsens relevans fremgår det af side 4 i dokumentationsrapporten, at uddannelsen rummer et vist potentiale for at beskæftige sig på et meget velinformeret niveau med det moderne Indien, der for tiden er et meget vigtigt område for private virksomheder især inden for IT. Som uddannelsen nu er opbygget, har den primært sigtet mod forskning i det antikke og klassiske Indien, hvor fokus har været på at uddanne forskere i og formidlere af et tekstmateriale fra en tid, der har været grundlæggende for en af verdens store civilisationer. Med ansættelsen af en ny lektor fra efteråret 2009 og etableringen af et Center for Sydasien vil dette dog ændre sig (dokumentationsrapport, s. 4). Dette forhold uddybes på side 31 i dokumentationsrapporten, hvor det fremgår, at Indologis undervisning i det antikke og klassiske Indien vil blive suppleret af det moderne Indien og sprogundervisning i hindi. Dermed bliver uddannelsen ikke alene bedre rustet til at møde de studerendes forventninger, men også mere nutidsorienteret, hvilket alt andet lige vil øge karrieremulighederne og dermed antallet af potentielle studerende (dokumentationsrapport, s. 31). Akkrediteringspanelet bemærker, at denne udvidelse af dimittendernes potentielle arbejdsmarked, netop kan ses som en relevant anledning til en mere systematisk dialog med aftagerpanelet om uddannelsen. Aftagere Gælder kun for kandidatuddannelsen Det fremgår af dokumentationsrapportens side 5, at universitetet fører en løbende dialog med de aftagerrepræsentanter, der sidder censorformandskabet, i form af et årligt fællesmøde samt ved væsentlige ændringer af de eksisterende studieordninger. Akkrediteringspanelet bemærker imidlertid, at det ikke fremgår af dokumentationen, hvilke aftagere, som er repræsenteret i censorkorpset for indologi. Desuden fremhæver universitetet ToRS erhvervsvejleder, som værende medvirkende til at give de studerende mulighed for at knytte an til erhvervslivet via projektorienterede forløb, arbejdspladsbesøg, oplæg og workshops i tilknytning til undervisning og seminarer. I den forbindelse fremhæves det endvidere, at universitetet får uformelle tilkende- 18

24 givelser fra arbejdsgivere via de studerendes projektorienterede forløb, men akkrediteringspanelet vurderer, at der kun i mindre grad føres en systematisk og løbende dialog med aftagere ud over aftagerpanelet, samt at det er uklart, hvordan den dialog, der sker gennem f.eks. erhvervsvejledningen anvendes til at sikre uddannelsens kvalitet og relevans. Gælder kun for bacheloruddannelsen Det fremgår af universitetet egen opgørelse for bachelorer og deres beskæftigelsessituation efter endt uddannelse (supplerende dokumentation modtaget 17. november 2009), at mere end 75 % af bachelorerne fortsætter i videreuddannelse på ToRS primært på kandidatuddannelsen i sydasienstudier, som er den tidligere studieordning for kandidatuddannelsen i indologi, der blev afløst af studieordningen for asienstudier i Akkrediteringspanelet vurderer, at den løbende dialog med aftagere for dimittenderne fra bacheloruddannelsen i indologi dels foregår i kraft af kontakten mellem de studerende og den centrale VIP, som dækker både bachelor- og kandidatuddannelsen i indologi, og dels studielederen for ToRS. Dimittender/alumner Gælder kun for bacheloruddannelsen Jf. ovenstående fremgår det af universitetet egen opgørelse for bachelorer og deres beskæftigelsessituation efter endt uddannelse (supplerende dokumentation modtaget 17. november 2009), at mere end 75 % af bachelorerne fortsætter i videreuddannelse på ToRS primært på kandidatuddannelsen i sydasienstudier, som er den tidligere studieordning for kandidatuddannelsen i indologi, der blev afløst af studieordningen for asienstudier i På den baggrund vurderer akkrediteringspanelet, at den løbende dialog med dimittenderne fra bacheloruddannelsen i indologi foregår, idet uddannelsens ene VIP er den centrale underviser på både bachelor- og kandidatuddannelsen i indologi. Gælder kun for kandidatuddannelsen Det fremgår af dokumentationsrapporten, at universitetet i 2009 har etableret ToRS Kandidatnetværk for dimittender fra instituttet. Netværket er i første omgang en måde, hvorpå instituttet kan holde kontakten til alle færdiguddannede kandidater, og det er også en mulighed for kandidaterne til at holde kontakt og faglig viden ved lige. Det er hensigten, at dette netværk skal muliggøre erhvervs- og arbejdsmarkedsundersøgelser samt fokusgruppemøder, hvor f.eks. relationen mellem aftagernes forventninger, dimittendernes erfaringer og uddannelsens. (Dokumentationsrapporten, s. 5) Desuden redegøres der for, at der fra centralt hold er etableret en samlet alumneforening, Kubulus, for alle KU s dimittender. Om Kubulus fremgår følgende: Kubulus' overordnede formål er at styrke og udvikle kontakten mellem Københavns Universitet og universitetets alumner. Etableringen af en alumneforening er et led i Københavns Universitets strategi om at være et internationalt førende universitet, der har en tæt kontakt til omverdenen både fagligt og socialt. Alumneforeningen Kubulus er et mødested for nuværende og tidligere studerende. Her kan dimittender fastholde forbindelsen til universitetet, danne nye netværk samt deltage i karriereorienterede aktiviteter og sociale events. Samtidig giver det dimittender mulighed for at opdatere viden og deltage i spændende arrangementer, hvor nogle af tidens store personligheder medvirker indhold og progression kan diskuteres. (Dokumentationsrapporten, s. 5) Akkrediteringspanelet vurderer, at der foregår en løbende uformel dialog mellem uddannelsens VIP og visse dimittender. Denne dialog vurderes at have betydning, men det vurderes samtidigt at være uklart, hvordan systematikken understøttes. Af universitetets høringssvar fremgår det, at dialogen med dimittender generelt inddrages når det er relevant (universitetets høringssvar af 1. februar 2010), men akkrediteringspanelet vurderer, at det er uklart hvorvidt dialogen med dimittenderne inddrages løbende og systematisk i udviklingen af uddannelsens kvalitet og relevans. Det vurderes, at initiativet om et kandidatnetværk på ToRS i nogen grad vil kunne understøtte det arbejde, uddannelsens VIP personligt lægger i at opretholde kontakten til dimittenderne. Samtidig vurderes det at være uklart i hvilket omfang, dialogen mellem dimittenderne og bachelor- og kandidatuddannelsen i indologi vil kunne sikres gennem det centrale alumnenetværk på Københavns Universitet, 19

25 Kubulus. Det vurderes yderligere, at Humanistundersøgelsen fra 2007 og de uddannelsesspecifikke opgørelser, der fremgår af bilag 4, til en vis grad giver et billede af dimittendernes situation, men at det er uklart, om der vil blive gennemført lignende undersøgelser løbende, samt hvorvidt denne viden indgår i den løbende sikring og udvikling af uddannelsens kvalitet og relevans. Samlet vurdering af kriteriet for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 1 er opfyldt på delvist tilfredsstillende vis. Det vurderes at være uklart, hvordan aftagerpanelets udtalelser og anbefalinger anvendes på uddannelsesniveau i den løbende sikring af uddannelsens kvalitet og relevans. Akkrediteringspanelet vurderer yderligere, at bachelor- og kandidatuddannelsen i indologi kun i mindre grad fører en systematisk og løbende dialog med aftagere ud over aftagerpanelet, samt at det er uklart, hvordan dialogen med censorformandskabet og erhvervsvejledningen anvendes til at sikre uddannelsens kvalitet og relevans løbende og systematisk. Idet det imidlertid er sandsynliggjort, at de fleste bachelorer fortsætter på kandidatuddannelsen i indologi, vurderer akkrediteringspanelet, at den løbende dialog om bacheloruddannelsens kvalitet og relevans til dels sker i dialogen mellem bachelordimittenderne, uddannelsens VIP og studielederen på ToRS. ToRS vurderes yderligere at have etableret en løbende dialog med aftagerpanelet, som vurderes at have forholdt sig overordnet til relevansen af bachelor- og kandidatuddannelsen i indologi. Samlet vurdering af kriteriet for kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 1 er opfyldt på ikke tilfredsstillende vis. Akkrediteringspanelet vurderer, at det er uklart, hvordan aftagerpanelets udtalelser og anbefalinger anvendes på uddannelsesniveau i den løbende sikring af uddannelsens kvalitet og relevans. Akkrediteringspanelet vurderer yderligere, at bachelor- og kandidatuddannelsen i indologi kun i mindre grad fører en systematisk og løbende dialog med aftagere ud over aftagerpanelet, samt at det er uklart, hvordan dialogen med censorformandskabet og erhvervsvejledningen anvendes til at sikre uddannelsens kvalitet og relevans løbende og systematisk. I forhold til dialogen med uddannelsens dimittender vurderer akkrediteringspanelet, at uddannelsens VIP har en uformel dialog med visse dimittender, men at det er uklart, hvordan systematikken understøttes, samt hvorvidt dialogen med dimittenderne inddrages løbende i udviklingen af uddannelsens kvalitet og relevans. Kandidatnetværket på ToRS vurderes at være under opbygning. Dokumentation: Dokumentationsrapport, s. 4-6 Bilag 1: Medlemmer af aftagerpanelet for små Asienfag Bilag 4: Uddrag fra Humanistundersøgelsen 2007, Indologi Supplerende dokumentation modtaget 17. november

26 Kriterium 2: Dimittendernes arbejdsmarkedssituation Bacheloruddannelsen: Kriterium 2 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 2 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet bemærker, at de kvantitative opgørelser, der fremgår af dokumentationsrapporten under kriterium 2 ikke alene kan danne grundlag for at vurdere dimittendernes arbejdsmarkedssituation, da der er tale om meget små populationer, der indgår i meget sammensatte grupperinger. Der er derfor efterspurgt supplerende dokumentation for at få en mere konkret opgørelse. Det betyder samtidig, at vurderingen i mindre grad bygger på et entydigt statistisk sammenligningsgrundlag og i højere grad på de kvalitative oplysninger, som er blevet fremskaffet i forbindelse med akkrediteringen. Gælder kun for bacheloruddannelsen I den supplerende dokumentation modtaget 17. november 2009 har institutionen redegjort for de bachelorer, der er dimitteret fra bacheloruddannelsen i indologi i perioden Dimitteret (antal) Destination 2005 (1) Sydasienstudier (KA) 2006 (1) Sydasienstudier (KA) 2007 (1) International development and Management (Lund universitet, Sverige) (KA) 2008 (2) Sydasienstudier (KA) På den baggrund vurderer akkrediteringspanelet, at langt de fleste dimittender fortsætter i videreuddannelse primært kandidatuddannelsen i sydasienstudier, som er den studieordning, der blev afløst af kandidatuddannelsen i asienstudier i Gælder kun for kandidatuddannelsen I den supplerende dokumentation modtaget 10. november 2009 har institutionen redegjort for 2 kandidater, der dimitterede i hhv og Yderligere er den ene dimittend, der indgår i den særkørsel fra Danmarks Statistik, som KU har foretaget for perioden , placeret i kategorien Uoplyst, som bl.a. inkluderer ophold i udlandet og arbejdsløshed. Samtidig henvises der i dokumentationsrapporten til den uddannelsesspecifikke opgørelse fra Humanistundersøgelsen fra 2007 (dimittender fra perioden ), hvor der er redegjort for en dimittend fra kandidatuddannelsen i indologi, som er placeret i beskæftigelseskategorien selvstændig. Idet der kan være tale om den samme person, vurderer akkrediteringspanelet, at det er uklart, hvor mange dimittender, der reelt er produceret fra kandidatuddannelsen i indologi, samt hvordan deres beskæftigelsessituation ser ud 4-19 måneder efter at have fuldført uddannelsen. Akkrediteringspanelet vurderer, at denne uklarhed hænger sammen med den manglende systematik i dialogen med dimittenderne jf. kriterium 1. Givet de få bachelorer, der jf. ovenstående i de seneste 5 år er fortsat på kandidatuddannelsen i indologi og redegørelsen for de seneste 2 kandidatdimittenders beskæftigelse, vurderes det imidlertid at være sandsynliggjort, at uddannelsens dimittender finder beskæftigelse i et omfang, der er på samme niveau med øvrige dimittender fra samme hovedområde. Kandidatuddannelsen i indologi er primært rettet mod beskæftigelse inden for forskning og museumsverden jf. kriterium 1. De to dimittender fra hhv og 2009, som institutionen har redegjort for i den supple- 21