Forfatter: Forfatter: Lars Franch Andersen. Referenter: Maja Dahl Langhoff, Viktoriya Lukyanenko, Sandra Teiblum

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forfatter: Forfatter: Lars Franch Andersen. Referenter: Maja Dahl Langhoff, Viktoriya Lukyanenko, Sandra Teiblum"

Transkript

1 Titel Kobberspiral Forfatter: Forfatter: Lars Franch Andersen. Referenter: Maja ahl Langhoff, Viktoriya Lukyanenko, Sandra Teiblum Korrespondance: Arbejdsgruppens medlemmer Lars Franch Andersen (tovholder), Line Borregaard, Eva reisler, amilla Flarup Gosvig, Lene Hee hristensen, Peter Helm, Ida Baadsgaard Jepsen, Maja ahl Langhoff, Øjvind Lidegaard, Viktoriya Lukyanenko, Vibeke Kramer Lysdal, Simon Uhl Nielsen, ecilia Nilsson, Kresten Rubeck Petersen, Malene Skorstengaard, Sven O. Skouby, Sandra Teiblum, Johan Tolstrup, Marianne Vestgaard. Status Første udkast: 2003 iskuteret på Hindsgavl dato: Korrigeret udkast dato: 2015 Endelig guideline dato Guideline skal revideres seneste dato: 2018 Nuværende guideline erstatter tidligere guideline om samme emne fra 2009 Indholdsfortegnelse: Indledning side 1 Resumé af kliniske rekommandationer side 3 Litteratur søgningsmetode: side 4 Oplægning og kontrol af spiral side 4 Kobberspiral til nullipara side 6 Menoragi side 6 ysmenoré side 6 Pletblødning side 7 Nødprævention side 7 Endometriose side 7 Ekstrauterin graviditet side 8 Infektion side 8 Vaginal candidiasis side 9 Intrauterin graviditet med spiral in situ side 9 Fjernelse af spiral side 10 Ikke-synlig spiraltråd side 10 Endometriecancer side 11 Referencer side 11 Indledning - IU generelt Kobberspiral er en sikker og billig kontraceptionsmetode, der bortset fra meget hyppigt

2 forekommende øget blødningsmængde og øget dysmenoré er forbundet med få bivirkninger. Antikonception med spiral har højere kontinuitetsrate end peroral antikonception og barrieremetoder. Resume af kobber-iu generelt Kobberspiraler har et Pearl-index mellem 0,5 og 3 (svarende til 0,5-3%) - dårligst hos kvinder <25 år. Kobberspiral beskytter mod graviditet både intra- og ekstrauterint. en kontraceptive effekt skyldes både hæmning af fertilisering og implantation. en kontraceptive effektivitet er korreleret til størrelsen af det eksponerede kobberareal. Blødningsmængden stiger med ca. 50% efter oplægning af spiral; dette er den væsentligste årsag til ophør. Brug af spiral giver ofte anledning til eller forværrer dysmenoré. Brug af spiral er ikke generelt forbundet med øget risiko for underlivsbetændelse. En øget forekomst af underlivsbetændelse synes alene at være relateret til opsætningen og optræder kun den første måneds tid efter opsætningen. Ia III III III III III III III Resumé af kliniske rekommandationer kobber-iu generelt Kobberspiral bør ikke anvendes hos kvinder med forstørret uterus (kavitet >ca.10 cm) meno-metroragi dysmenoré. Kobberspiral kan anvendes hos nulligravida. er bør foretages kontrol 2-3 måneder efter spiraloplæggelsen; herefter bør spiralbrugere kontrolleres ved symptomer frem for med faste tidsintervaller. Ved opstået graviditet med spiral in situ bør kvinden undersøges for ekstrauterin graviditet. Spiralen bør fjernes, såfremt spiraltråden er tilgængelig. A Baggrund: Virkningsmekanisme: Kobberspiral virker først og fremmest ved at forhindre befrugtning af ægget (29, 30). en kontraceptive virkning er ikke fuldstændigt klarlagt, men udspilles formentlig ad flere veje: Frigivne kobberioner virker spermicidt og forringer spermatozoernes motilitet. Virkningen kan påvises allerede i cervikalsekretet, men udspilles også i uterinkaviteten og i tubae. er kan således hos spiralbrugere påvises færre spermatozoer i cervikalsekretet, væsentlig færre i uterinkaviteten og kun meget få i tubae (1, 23).

3 I endometriet fremkaldes biokemiske og morfologiske ændringer; fremmedlegemereaktion med kronisk, steril inflammation, bl.a. med øget cytokinniveau og prostaglandinproduktion, der hæmmer diverse enzymsystemer i endometriet. enne tilstand virker yderligere spermicidt; spermatozoer immobiliseres og fagocyteres, og meget få spermatozoer når igennem uterinkaviteten. I tubae hæmmes fertiliseringen, bl.a. ved at hæmme kapaciteringen af de akrosomale enzymer, der er nødvendige for spermatozoens penetrering af zona pellucida. Oocytten påvirkes ligeledes af kobberioner, således at den i ringere grad kan fertiliseres og udvikle sig til et embryon. Implantationen hæmmes af det inflammatoriske miljø i endometriet og uterinkaviteten. Ovulationen påvirkes ikke; der fremkaldes ikke abort, og der kan ikke påvises forbigående p- hg-stigning hos spiralbrugere (2, 22). er er ingen målbar ændring i p-kobber. Efter fjernelse af kobberspiral normaliseres ovennævnte forhold hurtigt og medfører kun få ugers forsinkelse for opnåelse af graviditet (3, 25). Kontraceptiv effektivitet Kobberspiralers effektivitet stiger med arealet af kobber eksponeret til uterinkaviteten. e mest effektive spiraler er derfor de spiraler, der har størst kobberareal, i øjeblikket >380 mm 2. Med denne type spiral optræder ca. 1 graviditet per 100 kvinder per år. Med spiraler med mindre kobberareal optræder 1-2 graviditeter per 100 kvinder per år (27). a. 5-10% udstødes i løbet af første år; udstødning ledsages oftest af smerter, blødning, fluor (4, 6). a % fjernes p.gr.a. bivirkninger, overvejende menoragi og dysmenoré, i løbet af første år (6). Anvendelsestiden afhænger af den samlede mængde kobber på spiralen. Moderne spiraler med 380 mm 2 kobber anbefales normalt skiftet efter 5-8 år, men der er bred enighed om, at de bevarer deres kontraceptive effektivitet længere tid, formentlig op til 7-12 år (4, 5, 35, 36, 39). Spiraler med mindre mængde kobber bør skiftes efter 5 år; enkelte spiraltyper anbefales skiftet efter kun 3 år. Generelt bør anvendelsestiden følge anbefalingerne anført på indlægssedlen i spiralpakningen. Ved oplægning af spiral med >380 mm 2 kobber hos kvinde > 40 år synes at være konsensus om, at det er forsvarligt at anvende spiralen helt til menopausen (35, 39); i et svensk arbejde (37) fandtes dog hyppigere forekomst af tubo-ovariel absces hos kvinder indlagt p.gr.a. underlivsinfektion, hvis IU havde ligget i >5 år end hvis IU havde ligget <5 år. Udbredelse er sælges i øjeblikket ca kobberspiraler om året i anmark. På verdensplan benytter skønsvist >160 millioner kvinder kobberspiral (4). Kobberspiral er særlig velegnet til kvinder, der har født fast seksualpartner svag eller normal menstruation ingen dysmenoré normal uterus. Særlige fordele ved kobberspiral

4 høj effektivitet høj sikkerhed uafhængig af samlejesituationen skal ikke huskes, indtages eller påsættes ingen systemiske virkninger eller bivirkninger kan benyttes under amning billigste kontraceptionsmetode ved brug >½ år - bortset fra naturlig kontraception let og hurtigt reversibel. Kontraindikationer risikogrupper Absolutte Mistanke om graviditet Mistanke om gynækologisk cancer Uafklaret blødningsforstyrrelse Underlivsbetændelse indenfor de seneste 3 måneder ervicitis Relative Udviklingsanomali af uterus (bicorn, septum) Multiple seksualpartnere (el. partner multiple partnere) Tidligere kompliceret underlivsbetændelse Menoragi Svær dysmenoré Submukøst uterusfibrom Uterinkavitet <6 cm el. >9 cm Endometriose Anæmi Allergi over for kobber Wilson s sygdom Litteratur søgningsmetode: Litteratursøgning via PubMed og Medline, afsluttet: Oplægning og kontrol af kobberspiral Resumé af Spiral oplægges i anmark kun af læger. Metodens succes afhænger i høj grad af korrekt brugerselektion, en vis rutine i selve oplægningsproceduren samt grundig information om bivirkninger. Spiral kan oplægges på alle tidspunkter i menstruationscyklus, men det vil ofte være mest hensigtsmæssigt at lægge spiralen op de første 12 dage af menstruationscyklus. Lægges spiralen op under sidste del af menstruationen er risikoen for graviditet minimal og oplægningen forløber ofte lidt lettere og en eventuel ledsagende blødning giver mindre anledning til bekymring. en korrekte intrauterine beliggenhed af spiralen kan med fordel verificeres ved ultralydsskanning efter oplægningen. Udstødning af en spiral finder hyppigst sted indenfor den første måneds tid efter oplægningen. er er en vis tradition for, at spiralbrugere kontrolleres med gynækologisk undersøgelse en gang årligt. enne praksis savner baseret og praktisk grundlag.

5 Kliniske rekommandationer oplægning og kontrol Spiral kan oplægges på alle tidspunkter i menstruationscyklus, men det vil ofte være mest hensigtsmæssigt at lægge spiralen op de første 12 dage af menstruationscyklus. Korrekt placering i uterus kan med fordel verificeres ved ultralydsskanning. Ved oplægning efter formodet ovulationstidspunkt bør der ikke foreligge mulighed for graviditet. Spiral kan oplægges efter evacuatio uteri p.gr.a. provokeret eller spontan abort; risikoen for udstødelse vil dog her være lidt højere, især efter abort i 2. trimester Foreligger mulighed for graviditet, bør man være opmærksom på, at spiral om ønsket kan anvendes som nødprævention i op til 5 døgn efter det formodede ovulationstidspunkt; i praksis oftest i op til 5 døgn efter ubeskyttet samleje Er nødprævention ikke relevant, afventes menstruation, og spiral oplægges så i dagene herefter. Ved mindste mistanke om etableret graviditet bør foreligge negativ graviditetstest forud for oplægningen. I forbindelse med provokeret eller spontan abort i 1. trimester kan spiral oplægges umiddelbart, såfremt der ikke er mistanke om infektion. er er dog formentlig større risiko for udstødning af spiralen ved oplægning i forbindelse med abortindgreb, og generelt anbefales at afvente menstruation før spiral oplægges. Efter fødsel bør spiral først oplægges 4-6 uger post partum p.gr.a. øget risiko for udstødelse. Ved amenoré i forbindelse med amning behøver man ikke afvente menstruation, men kan umiddelbart lægge spiral op forudsat normal gynækologisk undersøgelse og negativ graviditetstest. heckliste ved oplægning af spiral Anamnese (identifikation af risikogrupper; kontraindikationer, tidligere graviditeter, gynækologiske lidelser). Information om spiral som antikonception, virkning, bivirkninger og forholdsregler ved komplikationer, anvendelsestid og kontrol. Udelukkelse af graviditet. Gynækologisk undersøgelse med sikring af normale anatomiske forhold, uteri lejring og udelukkelse af underlivsbetændelse og cervicitis. Podning for chlamydia og gonokokker fra cervix og urethra hos kvinder <30 år samt hos risikogrupper. Sterile instrumenter. Antiseptisk afvaskning. Fiksering af portio med fattetang; sondering af uterinkaviteten vil undertiden kunne lette spiraloplægningen, men kan også øge risikoen for perforation af uterus.

6 Spiralindføringsrøret kan ofte med fordel bøjes lidt, så røret følger cervikalkanalens krumning. Spiralen oplægges ved omhyggeligt at følge producentens anvisninger (indlægsseddel); toppen af spiralen tilstræbes placeret i toppen af uterinkaviteten. Spiralen bør kun oplægges, hvis oplægning kan ske ved brug af ringe kraft. Spiralens korrekte placering i uterinkaviteten kan med fordel kontrolleres ved vaginal ultralydsskanning efter oplægningen. Ved påvisning af chlamydia eller gonokokker bør behandling påbegyndes hurtigst muligt. Er der ikke kliniske tegn på infektion, gives relevant antibiotisk behandling og spiralen kan blive liggende. Ved symptomer på underlivsbetændelse med eller uden positiv podning behandles med antibiotika, og spiralen bør normalt fjernes. Smertelindring Nogle kvinder især nullipara - kan have behov for smertelindring i forbindelse med oplægningen. Undertiden anbefales NSAI en time før spiraloplægningen; der har dog i kontrollerede undersøgelser ikke kunnet vises signifikant effekt heraf (42). Injektion af lokalanalgesi i cervix og paracervikalt er vist at reducere smerter i forbindelse med spiraloplægningen signifikant hos kvinder, hvor oplægningen ikke forløber let (f.eks. behov for dilatation af cervikalkanalen, tidligere smertefuld spiraloplæggelse) (43); injektionen er dog forbundet med smerter, der dog ofte vil overstige smerterne forbundet med en ukompliceret spiraloplæggelse. Topisk appliceret lokalanalgesi har ingen signifikant effekt (43). Oplægning af spiral via særligt kompliceret cervix kan muligvis lettes, hvis kvinden forbehandles med misoprostol, f.eks. tabl. ytotec 0,4 mg i fornix posterior eller sublingualt to-tre timer før spiraloplægningen (43). Efter oplægningen vil der ofte være menstruationslignende smerter, der kan kuperes med NSAI og/eller paracetamol. Smerterne forsvinder oftest i løbet af et døgn. Kvinden bør instrueres i henvendelse til læge, såfremt smerterne tiltager eller varer ved ud over et døgn; faretegn er typisk: feber, vedvarende eller tiltagende underlivssmerter, rigelig vaginalblødning, spiralsnor ikke palpabel eller synlig ved inspektion. Udstødning Risikoen for udstødning af spiralen er højest det første år og er størst, hvis kvinden tidligere har udstødt spiral, hvis spiralen er oplagt post partum, i forbindelse med abort/evacuatio, eller der er menoragi eller svær dysmenoré. Uterinkavitetens længde synes ikke at have betydning for risikoen for udstødning (44). Tegn på delvis eller fuldstændig udstødning kan være smerter, udflåd, plet- eller kontaktblødning, dyspareuni og lang eller fravær af spiralsnor i vagina. Ligger spiralen ultrasonisk nedenfor orificium internum, eller er spiralen ved inspektion synlig i orificium externum, bør den normalt ikke forsøges skubbet på plads, men fjernes og ny spiral kan oplægges; ikke mindst i denne situation anbefales kontrol af den nye spirals beliggenhed ved vaginal ultralydsskanning. et er ikke udsædvanligt, at spiralen udstødes uden at kvinden bemærker det. Kontrol

7 Normalt anbefales kontrol af spiralens beliggenhed 2-3 måneder efter oplægningen, om muligt ved vaginal ultralydsskanning; er dette ikke muligt gynækologisk inspektion med visualisering af spiraltråden. Såfremt spiraltråden ikke kan visualiseres, bør foretages ultralydsskanning m.h.p. sikring af spiralens korrekte beliggenhed. Findes spiralen her velplaceret, er fortsat ultrasonisk kontrol normalt ikke indiceret. Findes spiralen i uterinvæggen eller ekstrauterint skyldes dette normalt, at spiralen er fejlplaceret ved oplægningen; en primært korrekt oplagt og beliggende spiral vandrer ikke ud gennem uterus. Kvinden bør instrueres i med jævne mellemrum selv at kontrollere den fortsatte tilstedeværelse af spiralen ved at føle efter snoren i vagina. Frem for rutinemæssig kontrol med faste intervaller forekommer det mere hensigtsmæssigt, om kvinden opfordres til at henvende sig til læge for undersøgelse ved optræden af symptomer fra underlivet, specielt smerter og/eller blødningsforstyrrelse. Kobberspiral til nullipara Resumé af Uterinkavitetens størrelse tiltager med stigende paritet. I en oversigt over 20 studier vedrørende kobberspiral anvendt af nullipara (21) fandtes generelt højere frekvens af udstødning af spiralen hos nullipara, ligesom flere fik spiralen fjernet på grund af blødningsproblemer og smerter. isse forhold er dog ikke af et omfang, så brug af kobberspiral generelt anses for kontraindiceret hos nullipara. Kvinden bør informeres om den øgede komplikationsfrekvens og alternative kontraceptionsformer bør overvejes. er synes at være en tendens til, at de mindre spiraltyper medfører færre komplikationer af denne type end de større spiraltyper. Kliniske rekommandationer kobberspiral til nulligravidae Kobberspiral kan anvendes af nullipara. Kvinden bør informeres om øget risiko for udstødning af spiralen samt hyppigere forekomst af blødningsproblemer og smerter. e mindste kobberspiraltyper bør foretrækkes. B A Menoragi Resumé af Anvendelse af kobberspiral medfører oftest, at styrken af menstruationsblødningen øges, typisk med cirka 50%, og varigheden forlænges, typisk med 1-2 dage (19). en kraftigere blødning reduceres undertiden efter 3-6 måneders spiralbrug (4, 6, 28). Blødningsstyrken kan ofte reduceres ved indtagelse af NSAI eller tranexamsyre.

8 en øgede blødning er den hyppigste årsag til ophør med brug af spiral. Indenfor det første år får 10-15% fjernet spiralen på grund af øget blødning (4,29). Kliniske rekommandationer kobberspiral og menoragi Kobberspiral er ikke velegnet til kvinder, der i forvejen har kraftig og/eller langvarig menstruation. Ved ønske om brug af spiral hos kvinder med tendens til menoragi, bør gestagenspiral foretrækkes. Ved menoragi under brug af kobberspiral bør overvejes skift til gestagenspiral. en kraftigere menstruationsblødning kan forsøges reduceret ved indtagelse af NSAI og/eller antifibrinolytikum (tranexamsyre) 1-1,5g po. x 3-4). Behandlingen bør i givet fald påbegyndes straks ved menstruationens start og fortsættes i tre-fire døgn. Pludselig opstået kraftig vaginalblødning og smerter kan være tegn på, at spiralen er ved at falde ud. er bør foretages gynækologisk undersøgelse og eventuel ultralydsskanning. Er der tegn på displacering af spiralen (f.eks. lang spiraltråd udenfor cervix), bør spiralen fjernes. Er der ikke tegn på infektion, kan ny spiral oplægges umiddelbart. B A A A ysmenoré Resumé af Brug af kobberspiral medfører eller forværrer ofte dysmenoré. I flere studier er fundet, at tendensen til dysmenoré aftager med tiden (28). Kliniske rekommandationer kobberspiral og dysmenore Kobberspiral er ikke velegnet til kvinder, der i forvejen har dysmenoré. Ved ønske om brug af spiral hos kvinder med dysmenoré, bør gestagenspiral foretrækkes. Ved dysmenoré under brug af kobberspiral bør overvejes skift til gestagenspiral. ysmenoré kan forsøges behandlet med NSAI og/eller paracetamol. A B

9 Pletblødning Resumé af er optræder hyppigt pletblødning under spiralbrug, især initialt. Kliniske rekommandationer kobberspiral og pletblødning Optræder der pletblødning >4-6 måneder efter oplægning af kobberspiral, falder sandsynligheden for, at pletblødningstendensen aftager, og det vil ofte være relevant at fjerne spiralen. Ønsker kvinden at bevare spiralen, bør overvejes undersøgelser som normalt, dvs.: gynækologisk undersøgelse, graviditetstest, podning for chlamydia, ultralydsskanning specielt med henblik på endometriet, placeringen af spiralen og evt. rumopfyldende proces i uterinkavitaten samt - afhængigt af kvindens alder og fund ved ultralydsskanning - eventuelt cervixcytologi, vandskanning og/eller endometriebiopsi. Påvises her intet unormalt, og fortsætter pletblødningstendensen, bør undersøgelserne gentages efter skøn, f.eks. en gang årligt. Ved pletblødning bør muligheden for graviditet huskes. Nødprævention Resumé af Kobberspiral kan anvendes som nødprævention efter ubeskyttet coitus og har da højere effektivitet end hormonel nødprævention med hensyn til at forebygge graviditet (33). Spiralen kan fjernes efter næste menstruation eller lades in situ, såfremt kvinden ønsker at benytte kobberspiral som antikonception. Kliniske rekommandationer kobberspiral som nødprævention Kobberspiral kan oplægges i uterus op til 5 døgn efter forventet ovulationstidspunkt under iagttagelse af samme forholdsregler som ovenfor nævnt. Graviditetstest bør kontrolleres ca. 3 uger efter oplæggelsen. Endometriose Resumé af Brug af kobberspiral medfører ofte kraftigere menstruationsblødning og dermed formentlig også kraftigere retrograd menstruation med større risiko for at fremkalde eller forværre endometriose. Kobberspiral vil endvidere ofte forværre dysmenoré. Gestagenspiral har modsat effekt, mindsker menstruationsstyrken og reducerer endometriose og dysmenoré.

10 Kliniske rekommandationer kobberspiral og endometriose Kvinder med endometriose bør normalt undgå at benytte kobberspiral, men kan med fordel benytte gestagenspiral. A Intrauterin graviditet med spiral in situ Resumé af Ved graviditet med spiral in situ aborterer 40-50% spontant, risikoen for septisk abort er forøget og risikoen for præterm fødsel er 4x forøget. Risici synes højest, hvis spiralen ligger lavt i uterinkaviteten (41). Fjernelse af spiralen fremkalder typisk abort hos ca. 20%, men lades spiralen in situ er risikoen for senere spontan abort 40-50% (4, 24). er er ikke påvist nogen teratogen effekt ved graviditet med kobberspiral in situ. Kliniske rekommandationer intrauterin graviditet med spiral in situ Er spiraltråden tilgængelig, bør spiralen altid prompte fjernes. Er spiraltråden ikke tilgængelig, bør foretages ultralydsskanning m.h.p. vurdering af, om spiralen er udstødt eller befinder sig i uterus. Er spiralen i uterus bør kvinden informeres om de dermed forbundne risici; vælger hun at fortsætte graviditeten, bør svangrekontrollen intensiveres. Er der tegn på infektion, bør spiralen først fjernes, når antibiotisk behandling er iværksat. Ekstrauterin graviditet Resumé af Brug af spiral beskytter både mod intra- og ekstrauterin graviditet, således at kvinder, der benytter spiral, har betydeligt mindre risiko for ekstrauterin graviditet end kvinder, der ikke benytter antikonception (4, 13, 16). er synes at være sammenhæng mellem arealet af kobberoverfladen og graden af beskyttelse mod såvel intra- som ekstrauterin graviditet (15, 16). Beskyttelsen mod intrauterin graviditet er dog under alle omstændigheder større end beskyttelsen mod ekstrauterin graviditet, således at der hos kvinder, der bliver gravide med spiral in situ, er en forøget andel (5-8%) af ekstrauterin graviditet. Tidligere brug af spiral øger ikke risikoen for senere opståen af ekstrauterin graviditet (12-14). Kliniske rekommandationer kobberspiral og ekstrauterin graviditet

11 Optræder graviditet hos spiralbruger, bør ekstrauterin graviditet udelukkes hurtigst muligt. Brug af spiral er ikke kontraindiceret til kvinder, der tidligere har haft ekstrauterin graviditet; der bør benyttes spiral med størst mulig kobberoverflade (>380 mm 2 ). Infektion Resumé af I modsætning flere andre kontraceptionsmetoder (især barrieremetoder) yder kobberspiral ingen beskyttelse mod seksuelt overførte sygdomme, men brug af kobberspiral er ikke i sig selv forbundet med øget risiko for underlivsbetændelse (8, 9, 31). En øget risiko for underlivsbetændelse hos spiralbrugere synes helt overvejende at være relateret til kontaminering i forbindelse med oplægningen af spiralen, og betændelsen vil normalt optræde indenfor de første tre uger efter opsætningen (7, 8). er kan være tale om blandingsinfektion forårsaget af kvindens vaginal- og cervikalflora, herunder anaerobe bakterier, og eventuel antibiotikabehandling bør tage højde herfor. Ved omhyggelig selektion og identifikation af risikogrupper, screening for chlamydiakolonisering i cervix og urethra, og korrekt og omhyggelig, aseptisk oplægningsteknik synes risikoen for underlivsbetændelse efter spiraloplægning kun at være ca. 1 (4, 20, 21). Nogle undersøgelser har tydet på, at spiraltråden gennem cervikalkanalen kan medvirke til at øge risikoen for ascenderende infektion; andre undersøgelser har dog ikke kunnet bekræfte dette; er der en forøget risiko, synes den således under alle omstændigheder at være lille (28). Enkelte tværsnitsundersøgelser har antydet øget risiko for overførsel af HIV til spiralbrugere (10). HIV-positive kvinder, der benytter spiral har ikke øget risiko for infektion (11). Actinomyces Israeli forekommer saprofytisk i gastro-intestinalkanalen, men sjældent i vagina og genitalia interna. Fremmedlegeme i vagina og uterus disponerer imidlertid til kolonisering med bakterien, der hyppigst påvises som tilfældigt bifund i smear. Efter 1 års spiralbrug findes Actinomyces i smear hos ca. 1%, efter 3 år hos ca. 10% og efter 5 år hos >20%. Actinomyces er uhyre sjældent årsag til infektion actinomycose, men optræder sådan, kan forløbet være alvorligt med granulomatøs, abscederende inflammation af genitalia interna. Kirurgisk sanering kan være nødvendig suppleret med højdosis penicillinbehandling i måneder. Ved alvorlig klinisk infektion bør overvejes konferering med klinisk mikrobiolog. Andre bakterier koloniserer hyppigt spiraler uden at give anledning til infektion. Kliniske rekommandationer kobberspiral og infektion Selektion og identifikation af risikogrupper er afgørende for at reducere risikoen for infektion. er bør screenes for chlamydiakolonisering i cervix og urethra før oplægning. er bør iagttages korrekt og omhyggelig, aseptisk oplægningsteknik. Kvinder med mange seksualpartnere (- eller med partner med mange partnere) bør benytte antikonceptionsmetode, der beskytter mod seksuelt overførbar sygdom, eventuelt kan spiralbrug suppleres med barrieremetode. Profylaktisk antibiotika i forbindelse med oplægningen anbefales generelt ikke, men kan overvejes i særlige tilfælde risikogrupper (f.eks. kvinder med øget risiko

12 for endocarditis). Ved underlivsbetændelse hos spiralbruger er hurtig behandling med relevant antibiotikum vigtig. Ved klinisk påvist underlivsbetændelse bør spiralen normalt fjernes samtidig med, at antibiotikabehandling påbegyndes. yrkning fra fjernede spiraler er kun indiceret, hvis kvinden har kliniske tegn på infektion. Påvises blot cervikal kolonisering med chlamydia eller gonokokker uden kliniske tegn på infektion, behøver spiralen ikke at blive fjernet, hvis kvinden i øvrigt er tilfreds med at benytte spiral. Påvises Actinomyces i smear, bør kvinden spørges angående underlivssmerter, dyb dyspareuni og pletblødning, og er der ikke foretaget gynækologisk undersøgelse i forbindelse med smeartagningen, bør dette gøres m.h.p. tegn på underlivsbetændelse. Er der symptomer, bør spiralen fjernes og sendes til dyrkning (- efter at tråden er klippet af); indikation for behandling for actinomycose afhænger af symptomernes omfang. Er der ikke symptomer, kan man i samråd med kvinden vælge enten at fjerne spiralen og straks oplægge en ny, koloniseringen vil herved oftest ophøre, eller lade spiralen in situ, indskærpe kvinden opmærksomhed overfor symptomer på underlivsbetændelse og henvendelse til læge ved sådanne. I begge tilfælde bør kvinden kontrolleres efter 6-12 måneder. Vaginal candidiasis Resumé af Nogle kvinder oplever øget fluor vaginalis under spiralbrug. Flere studier tyder på, at der hos nogle kobberspiralbrugere kan ske en ændring af vaginalfloraen. Vaginal candidiasis optræder signifikant hyppigere hos spiralbrugere (24,25); kobberspiral favoriserer dannelse af andida-biofilm (23), og spiralen kan muligvis tjene som reservoir for andida (40). Kliniske rekommandationer kobberspiral og vaginal candidiasis Udredning og behandling bør ske som hos kvinder, der ikke benytter spiral. Ved eventuel behandling af vaginitis er det normalt ikke nødvendigt at fjerne spiralen. Ved behandlingsresistent eller hyppigt recidiverende candidiasis bør det overvejes at fjerne spiralen. Efter sanering af infektionen kan kvinden evt. på ny benytte spiral. Fjernelse af spiral

13 Kliniske rekommandationer En spiral bør normalt fjernes hvis kvinden er gravid, har ønske om at blive gravid, er >1 år postmenopausal, kvindens situation ændres, således at der opstår absolut eller relativ kontraindikation for brug af spiral (se ovenfor), anvendelsesperioden er udløbet. Spiral kan fjernes når som helst i menstruationscyklus. Hvis spiralen fjernes omkring ovulationstidspunktet skal kvinden gøres opmærksom på muligheden for graviditet i den pågældende cyklus; har hun haft coitus i ugen forinden bør spiralen enten lades in situ til efter næste menstruation eller hormonel nødprævention bør overvejes. Ikke synlig spiraltråd Resumé af Formålet med spiraltråden er at Spiralens tilstedeværelse i uterus kan sikres ved - gynækologisk inspektion og ved at - kvinden selv med finger i vagina kan føle spiraltråden Spiralen kan fjernes ved træk i tråden Undertiden forsvinder spiraltråden op i cervikalkanalen. Kliniske rekommandationer fjernelse af spiral ved ikke synlig spiraltråd Spiraltråden kan undertiden hentes frem ved hjælp af ytobrush el. lign., der forsigtigt roteres i cervikalkanalen Er det ikke muligt at fiske spiraltråden frem, bør næste trin være visualisering af spiralens fortsatte tilstedeværelse i uterus ved ultralydsskanning. Ses her intet ekko fra spiralen, var oplægningen af spiralen ukompliceret uden særlige smerter, og især hvis spiralen tidligere er konstateret in situ, er det overvejende sandsynligt, at kvinden har tabt spiralen. Var oplægningen kompliceret og smertefuld, og har spiralen ikke siden været konstateret korrekt beliggende, må overvejes ekstrauterin beliggenhed af spiralen via perforation af uterus. et vil ofte være vanskeligt ultrasonisk med sikkerhed at se spiralekko udenfor uterus, og man bør i så fald stærkt overveje røntgenoversigt over abdomen; alle spiraler indeholder røntgenfast materiale. Findes spiralen ved ultralydsskanning velbeliggende, er der ikke grund til at foretage yderligere, såfremt kvinden kan acceptere, at hun ikke selv ved palpation kan sikre spiralens fortsatte tilstedeværelse. Ønskes spiralen fjernet, kan dette oftest ret let lade sig gøre ved hjælp af lille, slank pean, Lister el. lign. der med omhyggelig, aseptisk teknik føres op i

14 cervikalkanalen eller uterinkaviteten og fatter spiralen. et vil ofte være hensigtsmæssigt at benytte lokalanalgesi som paracervikalblokade og /eller infiltration i cervix. En til cervikalkanalen displaceret spiral vil ofte kunne føles ved forsigtig sondering. Endometriecancer Resumé af Brug af kobberspiral øger ikke risikoen for udvikling af endometriecancer; tværtimod er der i flere studier fundet tegn på en beskyttende effekt (OR 0,6 (95% I 0,4-0,7)) (35) (III). et er uklart hvorpå en sådan mulig beskyttende effekt måtte bero; den af spiralen inducerede sterile inflammation i endometriet og/eller bedre afstødning af endometriet i forbindelse med den kraftigere menstruationsblødning har været foreslået som mulige årsager. Referencer: 1. Alvarez F, Guiloff E, Brache MV, Hess R, Fernadez E, Salvatierra AM, Guerrero B, Zacharias S. New insights on the mode of action of intrauterine contraceptive devices in women. Fertil Steril 1978; Segal SJ, Alvarz-Saches F, Adejuwon A, Brache MV, Leon P, Faundes A. Absence of chorionic gonadotropin in sera of women who use intrauterine devices. Fertil Steril 1985; 44: Skjeldestad FE, Bratt H. Fertility afetr complicated and non-complicated use of IUs. A controlled prospective study. Adv ontracept 1988; 4: IMAP statement on intrauterine devices. IPFF Medical Bulletin 2003; vol. 37, no. 2: UN evelopment Programme/UN Population Fund/WHO Special Programme of Research Training in Human Reproduction. Long-term reversible contraception. Twelve years of experience with the Tcu380A and Tcu220. ontraception 1997; 56: Speroff L, Glass RH, Kase NG (eds.). hp 24 The Intra Uterine evice (IU). linical Gynecology, Endocrinology and Infertility, Williams & Wilkins, 6. ed. 1999; Farley MM, Rosenberg MJ, Rowe PJ, hen JH, Meirik O. Intrauterine devices and pelvic inflammatory disease: an international perspective. Lancet 1992; 339: Lee N, Rubin GL, Borucki R. The intrauterine device and pelvic inflammatory disease revisited: new results from the Womens s Health Study. Obstet Gynecol 1988; 72:1. 9. Buchan H, Villard-Mackintosh L, Vessey M, Yeates, Mc Pherson K. Epidemiology of pelvic inflammatory disease in parous women with special reference to intrauterine device use. Br J Obstet Gynaecol 1990; 97: European Study Group. Risk factors for male to female transmission of HIV. Br Med J 1989; 298: Sinei SK, Morrison S, Sekadde-Kigondu, Allen M, Kokonya. omplications of use of intauterine devices among HIV-1-infected women. Lancet 1998; 351: Wilson J. A prospective New Zealand study of fertility after removal of copper intrauterine devices for conception and because of complications. Am J obstet Gynecol 1989; 160: WHO Special Programme of Research in Human Reproduction. Task force on Intrauterine evices for Fetility Regulation. A multinational cas-control study of ectopic pregnancy. lin Reprod Fertil, 1985; 3: Marchbanks PA, Annegers JE, oulam B, Strathy JH, Kurland LT. Risk factors for ectopic pregnancy. A population based study. JAMA 1988; 259: Sivin I. ose- and age-dependent ectopic pregnancy risks with intrauterine contraception. Obstet Gynecol 1991; 78: Sivin I, Stern J. Health during prolonged use of levonorgestrel 20µg/d and the copper Tcu 380 Ag intrauterine contraceptive devices: a multicenter study. Fertil Steril 1994; 61: Franks AL, Beral V, ates W, Hogue J. ontraception and ectopic pregnancy risk. Am J Obstet Gynecol 1990; 163: ameron IT, Haining R, Lumsden M-A, Thomas VR, Smith SK. The effects of mefenamic acid and norethisterone on measured menstrual blood loss. Obstet Gynecol 1990; 163: Milsom I, Andersson K, Jonasson K, Lindstedt G, Rybo G. The influence of the Gyne-T 380S IU on

15 menstrual blood loss and iron status. ontraception, 1995; 52: Skjeldestad FE, Halvorsen LE, Kahn H. IU users in Norway are at low risk for genital. trachomatis infection. ontraception 1996; 54: Walsh T, Grimes, Frezieres R. Randomised controlled trial of prophylactic antibiotics before insertion of intrauterine devices. Lancet 1998; 351: Hubacher. opper intrauterine device use by nulliparous women: review of side effects. ontraception 75 (2007) S8-S hassot F, Negri M, Svidzinski A et al. an intrauterine contraceptive devices be a andida albicans reservoir? ontraception, May 2008, Volume 77, (5), p Parewijck W, laeys G, Thiery M, van Kets H. andidiasis in women fitted with an intrauterine contraceptive device. Br J Obstet Gynaecol Apr;95(4): Buckley H. The pathology of intra-uterine contraceptive devices. urr Top Pathol. 1994;86: Elhag KM, Bahar AM, Mubarak AA.The effect of a copper intra-uterine contraceptive device on the microbial ecology of the female genital tract. J Med Microbiol Apr;25(4): Grimes, Schulz K, Stanwood N. Immediate postabortal insertion of intrauterine devices. ochrane atabase Syst Rev Oct; (4). 28. Hubacher, hen PL, Park S. Side effects from the copper IU: do they decrease over time? ontraception May;79(5): Hubacher, Reyes V, Lillo S, Pierre-Louis B, Zepeda A, hen PL, roxatto H. Preventing copper intrauterine device removals due to side effects among first-time users: randomized trial to study the effect of prophylactic ibuprofen. Hum Reprod Jun;21(6): Fortney JA, Feldblum PJ, Raymond EG. Intrauterine devices. The optimal long-term contraceptive method? J Reprod Med Jul;44(7): de Araujo FF, Barbieri M, Guazzelli A, Lindsey P. The T 380A intrauterine device: a retrospective 5-year evaluation. ontraception ec;78(6): Gold MA, Johnson LM. Intrauterine devices and adolescents. urr Opin Obstet Gynecol Oct;20(5): heng L, Gülmezoglu AM, Piaggio G, Ezcurra E, Van Look PF. Interventions for emergency contraception. ochrane atabase Syst Rev Apr 16;(2). 34. O'Brien PA, Kulier R, Helmerhorst FM, Usher-Patel M, d'arcangues. opper-containing, framed intrauterine devices for contraception: a systematic review of randomized controlled trials. ontraception May;77(5): Information från Läkemedelsvärket. ANtikonception behandlingsrekommendation. 2005;7: United Nations evelopment Programme, United Nations Population Fund, World Health Organization and World Bank, Special Programme of Research, evelopment and Research Training in Human Reproduction, Long-term reversible contraception. Twelve years experience with the Tu380A and Tu220. ontraception. 1997;56: haronis G, Larsson P-G. Prolonged use of intrauterine contraceptive device as a risk factor for tubo-ovarian abscess. Acta Obstet Gynecol 2009; 88: Brigid Fitzgerald Reading. Growth in World ontraceptive Use Stalling; 215 Million Women s Needs Still Unmet". Earth Policy Institute, Wu JP, Pickle S, Extended use of the intrauterine device: a literature review and recommendations for clinical practice. ontraception 2014; 89: Erol O, Simavl S, erbent AU et al., The impact of copper-containing and levonorgestrel-releasing intrauterine contraceptives on cervicovaginal cytology and microbiological flora: a prospective study. Eur J ontracept Reprod health are, 2014, Jun, 19(3): Ozgu-Erdnic AS, Tasdemir UG, Uygur et al., Outcome of intrauterine pregnancies with intrauterine device in place and effects of device location on prognosis. ontraception 2014 May, 89(5): ean G, Goldberg AB, Zieman M et al., Intrauterine contraception (IU), an overview, UpToate.com 2015 (149 ref.). 43. arusi A, Goldberg AB, Zieman M et al., Intrauterine contraceptive device: Insertion and removal, UpToate.com 2015 (59 ref.). 44. ean G, Goldberg AB, Zieman M et al., Intrauterine contraception: Management of side effects and complications, UpToate.com 2015 (116 ref.).

Oplægning og fjernelse af kobberspiral

Oplægning og fjernelse af kobberspiral Ugeskrift for Læger 10. januar 2005, nr. 2 Oplægning og fjernelse af kobberspiral KLINISKE PROCEDURER Overlæge Lars Franch Andersen Hillerød Sygehus, Gynækologisk-obstetrisk Enhed pdf-udgave En kobberspiral

Læs mere

KYLEENA LEVONORGESTREL INFORMATION

KYLEENA LEVONORGESTREL INFORMATION KYLEENA LEVONORGESTREL INFORMATION TIL BRUGERE 19,5 MG LEVONORGESTREL 5 års svangerskabsforebyggelse Velkommen til Kyleena Din læge har talt med dig om Kyleena hormonspiral, og har ordineret Kyleena som

Læs mere

Jaydess (levonorgestrel) minispiral

Jaydess (levonorgestrel) minispiral Jaydess (levonorgestrel) minispiral Brugervejledning Indhold Hvad er en minispiral? Virkning? Påvirkning? Velkommen Alle har forskellige prioriteringer, og på det her tidspunkt i dit liv er graviditet

Læs mere

Forfattere Forfatter: Cecilia Nilsson Referenter: Lars Franch Andersen, Viktoriya Lukyanenko, Kresten Rubeck Petersen.

Forfattere Forfatter: Cecilia Nilsson Referenter: Lars Franch Andersen, Viktoriya Lukyanenko, Kresten Rubeck Petersen. Titel Nødprævention Forfattere Forfatter: Cecilia Nilsson Referenter: Lars Franch Andersen, Viktoriya Lukyanenko, Kresten Rubeck Petersen. Arbejdsgruppens medlemmer. Lars Franch Andersen (tovholder), Line

Læs mere

Smear tagning Færdighedstræning, Medicin, Kandidat, SDU Læringsmål

Smear tagning Færdighedstræning, Medicin, Kandidat, SDU Læringsmål Smear tagning Færdighedstræning, Medicin, Kandidat, SDU Læringsmål Den studerende kan efter endt undervisning kunne: Selvstændigt beskrive og udføre en smear-tagning i den rigtige rækkefølge Selvstændigt

Læs mere

Spiral i Praksis: Anne Louise Lindeberg Madsen, læge. Peter Johansen, læge.

Spiral i Praksis: Anne Louise Lindeberg Madsen, læge. Peter Johansen, læge. Spiral i Praksis: En undersøgelse af lægers anvendte metode ved oplægning af spiral Af Anne Louise Lindeberg Madsen, læge Peter Johansen, læge. Indhold Introduktion... 2 Metode... 4 Resultater.... 5 Klamydia

Læs mere

Abortus provokatus og sterilisation. Studenterundervisning Skejby Sygehus

Abortus provokatus og sterilisation. Studenterundervisning Skejby Sygehus Abortus provokatus og sterilisation Studenterundervisning Skejby Sygehus Case 1 19-årig kvinde med fast kæreste, ønsker abortus provokatus, kommer til ambulant undersøgelse i gyn. amb. Du er læge i gynækologisk

Læs mere

HORMONEL KONTRACEPTION OG CANCER

HORMONEL KONTRACEPTION OG CANCER HORMONEL KONTRAEPTION OG ANER 22.6.2015 Hovedansvarlig: Øjvind Lidegaard. Referenter: Kresten Rubeck Petersen, Sven O. Skouby, ecilia Nilsson. Arbejdsgruppens medlemmer Lars Franch Andersen (tovholder),

Læs mere

Bilag IV. Videnskabelige konklusioner og begrundelse for ændringen af betingelserne for markedsføringstilladelserne

Bilag IV. Videnskabelige konklusioner og begrundelse for ændringen af betingelserne for markedsføringstilladelserne Bilag IV Videnskabelige konklusioner og begrundelse for ændringen af betingelserne for markedsføringstilladelserne 27 Videnskabelige konklusioner Samlet resumé af den videnskabelige vurdering af postcoitale

Læs mere

Sp 8: embryologi VELKOMMEN. Sp 1 Kvindens kønshormoner. Sp 3 Læsioner i fødselsvejen. Sp 2 Abort

Sp 8: embryologi VELKOMMEN. Sp 1 Kvindens kønshormoner. Sp 3 Læsioner i fødselsvejen. Sp 2 Abort VELKOMMEN HUSK: Eksamensnummer øverst på alle 4 svarark KUN 1½ minut per lysbillede 30 lysbilleder i alt Læs titlen/overskriften på hvert lysbillede Tekstbøger må ikke være fremme under eksaminationen

Læs mere

Chlamydia Trachomatis: En overvurderet størrelse?

Chlamydia Trachomatis: En overvurderet størrelse? Chlamydia Trachomatis: En overvurderet størrelse? Af: Kasper Kjæhr og Rasmus Buchholt Hald 1 Introduktion: I 2011 er der i Danmark testet 341.178 personer for Chlamydia trachomatis. (CT) Hovedparten af

Læs mere

DSOG-guidelines Kontraception

DSOG-guidelines Kontraception DSOG-guidelines Kontraception Medlemmer: Lars Franch Andersen, Anne Dreisler, Peter Helm, Øjvind Lidegaard, Frank Vous Kristensen, Erik Fangel Paulsen, Kresten Rubeck Petersen (tovholder). Indholdsfortegnelse

Læs mere

Information om. levonorgestrel. Mirena 1

Information om. levonorgestrel. Mirena 1 Information om levonorgestrel Mirena 1 Hvad er Mirena? Indhold Hvad er Mirena?... 2 Hvordan virker Mirena?... 3 Kan Mirena blive udstødt?... 3 Mirena er et receptpligtigt lægemiddel med høj præventiv sikkerhed

Læs mere

Gynækologi INDIKATION

Gynækologi INDIKATION INDIKATION Gynækologi Den gynækologiske undersøgelse er en vigtig del af den almindelige objektive undersøgelse af den gynækologiske patient. Undersøgelsen udføres som et led i afklaring og diagnostik

Læs mere

Kære kvinde FORDELE OG ULEMPER VED MEDICINSK OG KIRURGISK ABORT I SPECIALLÆGEPRAKSIS FORDELE

Kære kvinde FORDELE OG ULEMPER VED MEDICINSK OG KIRURGISK ABORT I SPECIALLÆGEPRAKSIS FORDELE ABORT I SPECIALLÆGEPRAKSIS Christine Felding, speciallæge i gynækologi og obstetrik Rungsted Bytorv 1, 2960 Rungsted Kyst Tlf. 4817 6250 hverdage 9-12 www.felding.dk gynaekolog@felding.dk Kære kvinde Inden

Læs mere

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN MIRENA Intrauterint indlæg 20 mikrogram/24 timer Levonorgestrel

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN MIRENA Intrauterint indlæg 20 mikrogram/24 timer Levonorgestrel INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN MIRENA Intrauterint indlæg 20 mikrogram/24 timer Levonorgestrel Læs denne indlægsseddel grundigt inden du begynder at bruge medicinen. Gem indlægssedlen. Du kan

Læs mere

Velkommen til Gynækologi i telefonen. Underviser: Berit Enggaard Kaae. Kursusleder: Gitte Mailandt

Velkommen til Gynækologi i telefonen. Underviser: Berit Enggaard Kaae. Kursusleder: Gitte Mailandt Velkommen til Gynækologi i telefonen Underviser: Berit Enggaard Kaae Kursusleder: Gitte Mailandt Hallo? - det er måske lidt et dumt spørgsmål, altså det er fordi at, ja det er faktisk lidt pinligt, men

Læs mere

Medicinsk provokeret abort

Medicinsk provokeret abort Marts 2012 Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Hillerød Hospital Hillerød Hospital Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Medicinsk provokeret abort 2 Medicinsk provokeret abort Hvordan foregår en medicinsk abort?

Læs mere

Kirurgisk udskrabning ved ufrivillig abort

Kirurgisk udskrabning ved ufrivillig abort Kirurgisk udskrabning v. ufrivillig abort Marts 2012 Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Hillerød Hospital Hillerød Hospital Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Kirurgisk udskrabning ved ufrivillig abort 2 Kirurgisk

Læs mere

Medicinsk abort uge 8+1 til 9+0

Medicinsk abort uge 8+1 til 9+0 Patientinformation Medicinsk abort uge 8+1 til 9+0 Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Familiecentret Gynækologisk klinik Medicinsk abort fra uge 8+1 til 9+0 Forundersøgelse Inden den medicinske abort kan

Læs mere

Indlægsseddel: Information til brugeren MIRENA Intrauterint indlæg 20 mikrogram/24 timer Levonorgestrel

Indlægsseddel: Information til brugeren MIRENA Intrauterint indlæg 20 mikrogram/24 timer Levonorgestrel Indlægsseddel: Information til brugeren MIRENA Intrauterint indlæg 20 mikrogram/24 timer Levonorgestrel Læs denne indlægsseddel grundigt inden du begynder at bruge dette lægemiddel, da den indeholder vigtige

Læs mere

Skanning af cervix uteri

Skanning af cervix uteri Skanning af cervix uteri Camilla Bernt Wulff, læge, ph.d. stud. Center for Føtalmedicin og Graviditet, Obstetrisk Klinik Rigshospitalet U-kursus i føtalmedicin 2014 Hvorfor måles cervix? 1 Risiko for spontan

Læs mere

ABORT I SPECIALLÆGEPRAKSIS

ABORT I SPECIALLÆGEPRAKSIS ABORT I SPECIALLÆGEPRAKSIS Lise Helmsøe-Zinck, speciallæge i gynækologi og obstetrik Søborg hovedgade 221, 2860 Søborg Tlf. 60422613 ABORT I SPECIALLÆGEPRAKSIS Inden du bestemmer dig for abort, bør du

Læs mere

Hormonel kontraception og cancer

Hormonel kontraception og cancer Hormonel kontraception og cancer Forfatter: Øjvind Lidegaard. Referenter: Kresten Rubeck Petersen, Sven O. Skouby, ecilia Nilsson. Arbejdsgruppens medlemmer: Lars Franch Andersen (tovholder), Lisbeth Andreassen,

Læs mere

Sp 8: embryologi VELKOMMEN. Sp 1 Klinisk undersøgelse. Sp 2 Traumatisk læsion af genitalia feminina. Sp 3 Urininkontinens

Sp 8: embryologi VELKOMMEN. Sp 1 Klinisk undersøgelse. Sp 2 Traumatisk læsion af genitalia feminina. Sp 3 Urininkontinens VELKOMMEN HUSK: Eksamensnummer øverst på alle 4 svarark KUN 1½ minut per lysbillede 30 lysbilleder i alt Læs titlen/overskriften på hvert lysbillede Tekstbøger må ikke være fremme under eksaminationen

Læs mere

THERMABLATE BEHANDLINGSPROTOKOL TJEKLISTE FOR PATIENTUDVÆLGELSE

THERMABLATE BEHANDLINGSPROTOKOL TJEKLISTE FOR PATIENTUDVÆLGELSE TJEKLISTE FOR PATIENTUDVÆLGELSE INDIKATIONER FOR ANVENDELSE Thermablate EAS-systemet er en termal ballonablationsanordning beregnet til ablation af endometriemembranen i livmoderen hos kvinder, der lider

Læs mere

clotrimazol Information til dig om svamp i underlivet

clotrimazol Information til dig om svamp i underlivet clotrimazol Information til dig om svamp i underlivet Indhold Svamp i underlivet hvad er det?...4 Faktorer der kan forårsage svampeinfektion... 6 Hvad er symptomerne?...8 Smitter svamp?... 8 Kan mænd få

Læs mere

Forfattere. Forfatter: Lars Franch Andersen. Referenter: Lene Hee Christensen, Camilla Flarup Gosvig, Johan Tolstrup.

Forfattere. Forfatter: Lars Franch Andersen. Referenter: Lene Hee Christensen, Camilla Flarup Gosvig, Johan Tolstrup. Titel Barrieremetoder Forfattere. Forfatter: Lars Franch Andersen. Referenter: Lene Hee Christensen, Camilla Flarup Gosvig, Johan Tolstrup. Korrespondance. Lars.franch.andersen@dadlnet.dk Arbejdsgruppens

Læs mere

Fjordblinks vejledning til brug af vand som smertelindring samt vandfødsler.

Fjordblinks vejledning til brug af vand som smertelindring samt vandfødsler. Fjordblinks vejledning til brug af vand som smertelindring samt vandfødsler. Fjordblinks vejledning til vand som smertelindring samt vandfødsler. Da der ikke foreligger danske nationale guidelines eller

Læs mere

PEARL INDEX. Pearl Index (PI) = antal kvinder af 100 brugere, der bliver gravide i løbet af 1 år

PEARL INDEX. Pearl Index (PI) = antal kvinder af 100 brugere, der bliver gravide i løbet af 1 år KONTRACEPTION PEARL INDEX Pearl Index (PI) = antal kvinder af 100 brugere, der bliver gravide i løbet af 1 år AMNING Kun contraceptiv effekt hvis amenorrhe Første 6 måneder: PI 0.4-2.0 12 måneder: PI 4.4-8.8

Læs mere

Embolisering af uterus fibromer Patientinformation

Embolisering af uterus fibromer Patientinformation Embolisering af uterus fibromer Patientinformation Interventionel Radiologi: Dit alternativ til åben kirurgi www.dfir.dk Dansk Forening for Interventionel Radiologi www.cirse.org Cardiovascular and Interventional

Læs mere

SUNDHEDSSTYRELSEN 2.kontor 7. februar 2002 604-4-2001/PSJ. Notat vedrørende HIV og behandling med kunstig befrugtning

SUNDHEDSSTYRELSEN 2.kontor 7. februar 2002 604-4-2001/PSJ. Notat vedrørende HIV og behandling med kunstig befrugtning SUNDHEDSSTYRELSEN 2.kontor 7. februar 2002 604-4-2001/PSJ Notat vedrørende HIV og behandling med kunstig befrugtning De seneste års medicinske fremskridt i bekæmpelse af HIV/AIDS har ført til, at udsigterne

Læs mere

Prævention. P-piller: Udarbejdet af BLJ, jan. 2012, revideret marts 2016, næste revision senest jan. 2017.

Prævention. P-piller: Udarbejdet af BLJ, jan. 2012, revideret marts 2016, næste revision senest jan. 2017. Prævention Der findes mange former for beskyttelse mod graviditet. Det er oftest muligt at finde en løsning for den enkelte i den givne situation. Her beskrives lidt forskellige former: P-piller: De almindelige

Læs mere

Medicinsk abort uge 9+1 til 11+6

Medicinsk abort uge 9+1 til 11+6 Patientinformation Medicinsk abort uge 9+1 til 11+6 Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Familiecentret Gynækologisk klinik 2 Medicinsk abort uge 9+1 til 11+6 Forundersøgelse Inden den medicinske abort kan

Læs mere

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN. Mirena 20 mikg/24 timer intrauterint indlæg Levonorgestrel

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN. Mirena 20 mikg/24 timer intrauterint indlæg Levonorgestrel INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN Mirena 20 mikg/24 timer intrauterint indlæg Levonorgestrel Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at bruge indlægget, da den indeholder vigtige oplysninger

Læs mere

Forfattere Forfatter: Cecilia Nilsson Referenter: Lars Franch Andersen, Viktoriya Lukyanenko, Kresten Rubeck Petersen.

Forfattere Forfatter: Cecilia Nilsson Referenter: Lars Franch Andersen, Viktoriya Lukyanenko, Kresten Rubeck Petersen. Titel Nødprævention Forfattere Forfatter: Cecilia Nilsson Referenter: Lars Franch Andersen, Viktoriya Lukyanenko, Kresten Rubeck Petersen. Arbejdsgruppens medlemmer. Lars Franch Andersen (tovholder), Line

Læs mere

Prævention fra A til Z

Prævention fra A til Z Prævention fra A til Z Hovedbudskab Hvis man vil have sex og ikke vil være gravid, skal man bruge prævention - ALTID 250.000 kvinder dør om året i forbindelse med graviditet og fødsel Ikke-planlagte graviditeter

Læs mere

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN. Jaydess 13,5 mg intrauterint indlæg Levonorgestrel

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN. Jaydess 13,5 mg intrauterint indlæg Levonorgestrel INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN Jaydess 13,5 mg intrauterint indlæg Levonorgestrel Patientens navn: Lægens navn: Lægens telefonnummer: Dato for oplægning: Dato for udtagning:

Læs mere

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Disposition: Flere fødselskomplikationer hos kvinder der har anvendt

Læs mere

Gynækologi i almen praksis. Mette Rohde Terp Sept. 2006

Gynækologi i almen praksis. Mette Rohde Terp Sept. 2006 Gynækologi i almen praksis Mette Rohde Terp Sept. 2006 Dagens program Udflåd Blødningsforstyrrelser Klimakterium Prævention GU Ordentligt lys Lejet i passende højde Tampontang, cytobrush,spatel, clamydiasæt

Læs mere

Præterm fødsel. Rikke Bek Helmig

Præterm fødsel. Rikke Bek Helmig Præterm fødsel Rikke Bek Helmig Præterm fødsel Definitioner Præterm:

Læs mere

Patientvejledning. Medicinsk abort

Patientvejledning. Medicinsk abort Patientvejledning Medicinsk abort Du kan få foretaget medicinsk abort hos Aleris- Hamlet i Aarhus. Henvisning fra egen læge er ikke nødvendig. Du kan ringe direkte til Aleris-Hamlet og bestille tid til

Læs mere

Gynækologi i almen praksis

Gynækologi i almen praksis Gynækologi i almen praksis M E T T E R O H D E T E R P A U G U S T 2 0 0 9 Dagens program Undersøgelsesteknik Udflåd Blødningsforstyrrelser Spiraloplæggelse på fantom GU Ordentligt lys Lejet i passende

Læs mere

Medicinsk abort til uge 8+0

Medicinsk abort til uge 8+0 Patientinformation Medicinsk abort til uge 8+0 Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Familiecentret Gynækologisk klinik Medicinsk abort til uge 8+0 Forundersøgelse Inden den medicinske abort kan udføres, er

Læs mere

Urinvejsinfektioner (UVI) diagnostik

Urinvejsinfektioner (UVI) diagnostik Urinvejsinfektioner (UVI) diagnostik 2017 Claus Østergaard Overlæge Klinisk Mikrobiologi Sygehus Lillebælt, Vejle URINVEJENES ANATOMI OG MIKROBIOLOGI ASYMPTOMATISK BAKTERIURI Asymptomatisk bakteriuri Bakterier

Læs mere

Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat

Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Patientinformation April 2011 Forfatter: Gastro-medicinsk ambulatorium Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling

Læs mere

Titel Parenteral hormonal kontraception gestagenmetoder.

Titel Parenteral hormonal kontraception gestagenmetoder. Titel Parenteral hormonal kontraception gestagenmetoder. Forfattere Forfatter: Kresten Rubeck Petersen Referenter: Lars Franch Andersen, Camilla Flarup Gosvig og Cecilia Nilsson Korrespondance krp@tdcadsl.dk

Læs mere

Mulighed for diagnosen endometriose uden kikkeroperation

Mulighed for diagnosen endometriose uden kikkeroperation Mulighed for diagnosen endometriose uden kikkeroperation Oversat til dansk af Maria Lajer med tilladelse fra Human Reproduction. Denne artikel blev trykt først i Human Reproduction 2009;24(5):1012-7 BAGGRUND:

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Mini-Pe, tabletter

PRODUKTRESUMÉ. for. Mini-Pe, tabletter Produktinformation for Mini-Pe (Norethisteron) Tabletter 0,35 mg Markedsførte pakninger: Vnr Lægemiddelform og Pakningsstørrelse styrke 17 53 23 Tabletter 0,35 mg 3 x 28 stk. (blister) Dagsaktuel pris

Læs mere

Gynækologi i almen praksis

Gynækologi i almen praksis Gynækologi i almen praksis M E T T E R O H D E T E R P F E B R U A R 2 0 0 9 Dagens program Undersøgelsesteknik Udflåd Blødningsforstyrrelser Spiraloplæggelse på fantom GU Ordentligt lys Lejet i passende

Læs mere

BARNLØSHEDSBEHANDLING INSEMINATION IUI-H / IUI-D

BARNLØSHEDSBEHANDLING INSEMINATION IUI-H / IUI-D GYNÆKOLOGISK KLINIK Speciallæge Niels Lund Odensevej 25, 1. sal, 5500 Middelfart Tlf. 6440 0046 E-mail: gyn@drlund.dk BARNLØSHEDSBEHANDLING OG INSEMINATION IUI-H / IUI-D 1 Barnløshed Først undersøges årsagen

Læs mere

Sp 8: embryologi VELKOMMEN. Sp 1 Svangreomsorg. Sp 3 Ektopisk graviditet. Sp 2 Abort

Sp 8: embryologi VELKOMMEN. Sp 1 Svangreomsorg. Sp 3 Ektopisk graviditet. Sp 2 Abort VELKOMMEN HUSK: Eksamensnummer øverst på alle 4 svarark KUN 1½ minut per lysbillede 30 lysbilleder i alt Læs titlen/overskriften på hvert lysbillede Tekstbøger må ikke være fremme under eksaminationen

Læs mere

Indholdsfortegnelse... 2. Forord... 3. Hvem kan hjælpes med ægdonation... 3. Hvordan udføres ægdonationsbehandlingen... 4

Indholdsfortegnelse... 2. Forord... 3. Hvem kan hjælpes med ægdonation... 3. Hvordan udføres ægdonationsbehandlingen... 4 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Forord... 3 Hvem kan hjælpes med ægdonation... 3 Hvordan udføres ægdonationsbehandlingen... 4 Hvornår udføres ægdonation... 4 Samtale... 4 Venteliste... 5 Aktivliste...

Læs mere

Insemination med partners sæd

Insemination med partners sæd Insemination med partners sæd Insemination med partnerens sæd, hvor sæden sprøjtes direkte op i livmoderhulen, kan øge chancen for graviditet hos par med uforklarlig, ufrivillig barnløshed, let til moderat

Læs mere

Patientvejledning. Celleforandringer i livmoderhalsen. Keglesnit

Patientvejledning. Celleforandringer i livmoderhalsen. Keglesnit Patientvejledning Celleforandringer i livmoderhalsen Keglesnit Mere end 3.500 danske kvinder får hvert år konstateret celle forandringer i livmoderhalsen. Celleforandringerne er ikke kræft, men det kan

Læs mere

Din første endometriose konsultation: Spørgsmål lægen måske stiller dig

Din første endometriose konsultation: Spørgsmål lægen måske stiller dig Din første endometriose konsultation: Spørgsmål lægen måske stiller dig Udviklet for www.endozone.org af Ellen T. Johnson, med bidrag fra professor Philippe Koninckx, universitetsprofessor Jörg Keckstein

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Canesten, vaginaltabletter (Orifarm)

PRODUKTRESUMÉ. for. Canesten, vaginaltabletter (Orifarm) 27. september 2010 PRODUKTRESUMÉ for Canesten, vaginaltabletter (Orifarm) 0. D.SP.NR. 3105 1. LÆGEMIDLETS NAVN Canesten 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Clotrimazol 100 mg og 500 mg 3. Lægemiddelform

Læs mere

Prævention-baggrund, muligheder, begrænsninger. Charlotte Wilken-Jensen Hvidovre Hospital

Prævention-baggrund, muligheder, begrænsninger. Charlotte Wilken-Jensen Hvidovre Hospital Prævention-baggrund, muligheder, begrænsninger Ledende overlæge gynækologisk obstetrisk afdeling, Roskilde Sygehus knap 3.000 fødsler 600 aborter År 2006 15.august 2002 29.oktober 2012 Hvilken præventionsmetode?

Læs mere

Steen Hoffmann, SSI Jordemoderforeningen, den 8. januar 2015

Steen Hoffmann, SSI Jordemoderforeningen, den 8. januar 2015 SSI, Neonatal konjunktivit forårsaget af gonokokker eller Chlamydia trachomatis Steen Hoffmann Afd. for Mikrobiologi og Infektionskontrol, Statens Serum Institut Conjunctivitis neonatorum Purulent konjunktivit

Læs mere

2. Kirurgisk Abort i 1. trimester. Indledning. Resume af viden

2. Kirurgisk Abort i 1. trimester. Indledning. Resume af viden 2. Kirurgisk Abort i 1. trimester Gynækologiske guidelines. Tovtrækker: Richard Farlie Referenter: Gitte Eriksen, Gitte Glavind Indledning Provokerede abort i 1. trimester er en af de hyppigste indgreb

Læs mere

Scanning af cervix uteri

Scanning af cervix uteri Scanning af cervix uteri U-kursus i føtal medicin 2009 Undersøgelsesmetode Transabdominal: Cervixlængde: lang cervix ses nemmere Blærefyldning: fyldt blære forlænger kunstigt cervix 1 Undersøgelsesmetode

Læs mere

Når 2 bliver til 3. hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn

Når 2 bliver til 3. hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn Når 2 bliver til 3 hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn Det er naturligt og normalt at være gravid Men under graviditeten sker

Læs mere

Patientvejledning. Kirurgisk abort. Uønsket graviditet

Patientvejledning. Kirurgisk abort. Uønsket graviditet Patientvejledning Kirurgisk abort Uønsket graviditet Siden 1973 har alle kvinder i Danmark haft ret til at få foretaget en abort. Loven fastslår, at dette skal ske inden udgangen af 12. graviditetsuge.

Læs mere

Afslutning af graviditet efter 12. uge

Afslutning af graviditet efter 12. uge Sept. 2011 Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Hillerød Hospital Hillerød Hospital Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Afslutning af graviditet efter 12. uge med dødt foster 2 Afslutning af graviditet efter

Læs mere

Sp 1: 28 årig henvises akut med vaginalblødning. Urin-HCG er positiv. 6 ugers menostasi. B. Hvordan kan man komme diagnosen nærmere?

Sp 1: 28 årig henvises akut med vaginalblødning. Urin-HCG er positiv. 6 ugers menostasi. B. Hvordan kan man komme diagnosen nærmere? VELKOMMEN HUSK: Eksamensnummer øverst på alle 4 svarark KUN 1½ minut per lysbillede 30 lysbilleder i alt Læs titlen/overskriften på hvert lysbillede Tekstbøger må ikke være fremme under eksaminationen

Læs mere

Patientinformation. Medicinsk abort uge 8+1 til 9+0

Patientinformation. Medicinsk abort uge 8+1 til 9+0 Patientinformation Medicinsk abort uge 8+1 til 9+0 Kvalitet Døgnet Rundt Gynækologisk-Obstetrisk afdeling Medicinsk abort fra uge 8+1 til 9+0 Forundersøgelse Inden den medicinske abort kan udføres, er

Læs mere

Bilag I Videnskabelige konklusioner og begrundelser for ændring af betingelserne for markedsføringstilladelserne

Bilag I Videnskabelige konklusioner og begrundelser for ændring af betingelserne for markedsføringstilladelserne Bilag I Videnskabelige konklusioner og begrundelser for ændring af betingelserne for markedsføringstilladelserne Videnskabelige konklusioner Under hensyntagen til PRAC s vurderingsrapport om PSUR en for

Læs mere

Afslutning af graviditet efter 12. uge

Afslutning af graviditet efter 12. uge Sept. 2011 Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Hillerød Hospital Hillerød Hospital Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Afslutning af graviditet efter 12. uge med levende foster 2 Afslutning af graviditet efter

Læs mere

Activity restriction and hospitalisation in threatened preterm delivery

Activity restriction and hospitalisation in threatened preterm delivery FACULTY OF HEALTH AND MEDICAL SCIENCES UNIVERSITY OF COPENHAGEN PhD Thesis Jane Bendix Activity restriction and hospitalisation in threatened preterm delivery This thesis has been submitted to the Graduate

Læs mere

Clostridium difficile. Klinisk Mikrobiologisk Afdeling

Clostridium difficile. Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Clostridium difficile Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Clostridium difficile - CD Tarmbakterie Sporedannende Reservoir Tarmflora Omgivelser Kontaktsmitte Fæko-orale rute Forekomst CD forekommer i normal

Læs mere

P-pille/mini-pille KLAR BESKED

P-pille/mini-pille KLAR BESKED P-pille/mini-pille K L A R B E S K E D Hvad er p-piller? P-piller er tabletter, der indeholder to hormoner, østrogen og gestagen. Sådan virker p-piller P-piller forhindrer ægløsning ved at blokere for

Læs mere

Sp 5: 28 årig kvinde med SLE, gravid i 8.uge. Nævn tre faktorer relateret til SLE, der har prognostisk betydning for denne kvindes graviditet?

Sp 5: 28 årig kvinde med SLE, gravid i 8.uge. Nævn tre faktorer relateret til SLE, der har prognostisk betydning for denne kvindes graviditet? VELKOMMEN HUSK: Eksamensnummer øverst på alle 4 svarark KUN 1½ minut per lysbillede 30 lysbilleder i alt Læs titlen/overskriften på hvert lysbillede Tekstbøger må ikke være fremme under eksaminationen

Læs mere

Indlæggelse af dræn og/eller fjernelse af polypper

Indlæggelse af dræn og/eller fjernelse af polypper Indlæggelse af dræn og/eller fjernelse af polypper HVIS DU VIL VIDE MERE OM INDLÆGGELSE AF DRÆN OG/ELLER FJERNELSE AF POLYPPER Hvordan virker øret? Øret består af det ydre øre, øregang, mellemøret og det

Læs mere

Medicinsk abort til uge 8+0

Medicinsk abort til uge 8+0 Patientinformation Medicinsk abort til uge 8+0 Kvalitet Døgnet Rundt Familicentret Gynækologisk klinik Medicinsk abort til uge 8+0 Forundersøgelse Inden den medicinske abort kan udføres, er du blevet ultralydscannet

Læs mere

Screening for tarmkræft: FOBT og sigmoideoskopi

Screening for tarmkræft: FOBT og sigmoideoskopi : FOBT og sigmoideoskopi John Brodersen MD, GP, PhD, Lektor Forskningsenheden og Afdeling for Almen Praksis, Københavns Universitet john.brodersen@sund.ku.dk Formålet med præsentation At fremlægge bedst

Læs mere

EVIDENS FOR AFVASKNING VED SPIRALANLÆGGELSE

EVIDENS FOR AFVASKNING VED SPIRALANLÆGGELSE EVIDENS FOR AFVASKNING VED SPIRALANLÆGGELSE En litteraturgennemgang og spørgeskemaundersøgelse Forskningstræningsopgave foråret 2015 Marie Aaen Anne Kathrine Erdmann Andersen Karin Christensen Vejleder

Læs mere

Cervixcancer, tumormål. Cervixcancer MRI. Trakelektomi. Konisation udført for at vurdere histologi og udbredning

Cervixcancer, tumormål. Cervixcancer MRI. Trakelektomi. Konisation udført for at vurdere histologi og udbredning Cytologisk Årsmøde 2007 hos trakelektomerede Minimal invasiv teknik giver mulighed for bevarelse af fertiliteten Laparoskopisk pelvin lymfadenektomi og vaginal operation med fjernelse af det meste af cervix

Læs mere

Målepunkter vedr. urologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder

Målepunkter vedr. urologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder Målepunkter vedr. urologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder 6. oktober 2014 1. Krav til udstyr 1.1 Det blev undersøgt om behandlingsstedet var i besiddelse af det nødvendige apparatur,

Læs mere

Gynækologisk undersøgelse

Gynækologisk undersøgelse medviden.dk er en gratis læringsside for sundhedsfagligt personale. På sitet finder du online kurser, kliniske procedurer og cases til at teste dig selv. MedViden.dk udvikles og drives af Morten Andresen

Læs mere

Vejledning til kvinder der ønsker at donere æg

Vejledning til kvinder der ønsker at donere æg Telefonnummer direkte: 35 45 83 24 (Elisabeth Larsen) E-mail: elisabeth.clare.larsen@rh.regionh.dk Vejledning til kvinder der ønsker at donere æg Baggrund: Rigshospitalets Fertilitetsklinik tilbyder ægdonation

Læs mere

Cytologisk årsmøde, 2016

Cytologisk årsmøde, 2016 Anvendelse af hjemmeopsamlede prøver i Region Midtjyllands screeningsprogram for livmoderhalskræft (projekt CHOiCE) Cytologisk årsmøde, 2016 Mette Tranberg Nielsen bioanalytiker, cand. scient. san., ph.d.-studerende

Læs mere

Sygdomme i vulva. Lærebog 4. udgave. Jan Blaakær Overlæge, dr. med. Gynækologisk-obstetrisk afdeling

Sygdomme i vulva. Lærebog 4. udgave. Jan Blaakær Overlæge, dr. med. Gynækologisk-obstetrisk afdeling Sygdomme i vulva Lærebog 4. udgave Jan Blaakær Overlæge, dr. med. Gynækologisk-obstetrisk afdeling Lærebog - kapiteloversigt Kapitel 1: Embryologi og anatomi Kapitel 17: Gynækologiske tumorer Kapitel 19:

Læs mere

Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder

Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder 16. januar 2015 1 Parkinsons sygdom 1.1 Journal: Udredning Det blev ved gennemgang af et antal journaler undersøgt,

Læs mere

Ægdonation hvad går det ud på? Information til kvinder, der overvejer at blive ægdonor

Ægdonation hvad går det ud på? Information til kvinder, der overvejer at blive ægdonor Ægdonation hvad går det ud på? Information til kvinder, der overvejer at blive ægdonor Speciallæge Peter Lundström, Fertilitetsklinikken IVF Centrumgaden 24, 2. sal, 2750 Ballerup Tlf. 44 60 90 20, ivf@lundstrom.dk,

Læs mere

Patientinformation DBCG 04-b

Patientinformation DBCG 04-b information DBCG 04-b Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en risiko

Læs mere

Prævention. kondomer og p-piller for den, der vil undgå uønsket. Der findes mange andre præventionsmetoder end

Prævention. kondomer og p-piller for den, der vil undgå uønsket. Der findes mange andre præventionsmetoder end Prævention Der findes mange andre præventionsmetoder end kondomer og p-piller for den, der vil undgå uønsket graviditet. Denne brochure kan give dig et overblik over de mest effektive metoder og deres

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft information DBCG 2010-neo-b Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling) samt medicinsk behandling.

Læs mere

Information til dig om svamp i underlivet

Information til dig om svamp i underlivet Information til dig om svamp i underlivet Indhold Svamp i underlivet hvad er det? 4 Faktorer der kan forårsage svampeinfektion 6 Hvad er symptomerne? 8 Smitter svamp? 8 Kan mænd få svamp? 9 Kan mælkesyrebakterier

Læs mere

Patientinformation DBCG 2007- b,t

Patientinformation DBCG 2007- b,t information DBCG 2007- b,t Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en

Læs mere

Clostridium difficile - CD

Clostridium difficile - CD Clostridium difficile - CD Tarmbakterie Sporedannende Reservoir Tarmflora Omgivelser Kontaktsmitte Fæko-orale rute Forekomst CD forekommer i normal tarmflora hos Børn < 2 år 50 % Raske voksne 3 % Hos indlagte

Læs mere

KLAMYDIAINFEKTIONER Vejledning for diagnose og behandling i almen praksis. www.sst.dk

KLAMYDIAINFEKTIONER Vejledning for diagnose og behandling i almen praksis. www.sst.dk www.sst.dk KLAMYDIAINFEKTIONER Vejledning for diagnose og behandling i almen praksis 2005 Sundhedsstyrelsen Center for Forebyggelse Islands Brygge 67 2300 København S Telefon 72 22 74 00 Telefax 72 22

Læs mere

Målepunkter vedr. gynækologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder

Målepunkter vedr. gynækologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder Målepunkter vedr. gynækologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder 1. Postmenopausal blødning 1.1. Iværksættelse af udredning af postmenopausal blødning, Det blev undersøgt, om kvinder

Læs mere

Sp 25 Anticonception Sp 26 Sterilisation VELKOMMEN. Sp 1:Svangerskabets endokrinologi. Sp 2 UL undersøgelse af foster.

Sp 25 Anticonception Sp 26 Sterilisation VELKOMMEN. Sp 1:Svangerskabets endokrinologi. Sp 2 UL undersøgelse af foster. VELKOMMEN Sp 26 Sterilisation HUSK: Eksamensnummer øverst på alle 4 svarark Kun 1½ minut pr. lysbillede 30 lysbilleder i alt Læs titlen/overskriften på hvert lysbillede Tekstbøger må ikke være fremme under

Læs mere

Selective Estrogen Receptor Modulatorer er farmaka, der kan binde sig til østrogen

Selective Estrogen Receptor Modulatorer er farmaka, der kan binde sig til østrogen SERMs v/bente L Langdahl Selective Estrogen Receptor Modulatorer er farmaka, der kan binde sig til østrogen receptor og/eller. Det er forskellen i affinitet for de to typer østrogen receptorer, der giver

Læs mere

Jeg har i øvrigt lige en urin med

Jeg har i øvrigt lige en urin med Jeg har i øvrigt lige en urin med 12. september 2014 Jan Berg Gertsen, Overlæge Kirsten Paulsen, Afsnitsledende bioanalytiker Hvorfor er prøven taget? Symptomer? Hvornår, hvor og hvordan er prøven taget?

Læs mere

Vær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin

Vær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin Vær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin Flere indberettede bivirkninger end forventet Sundhedsstyrelsen har modtaget et stigende antal bivirkningsindberetninger

Læs mere

Patientvejledning. Fjernelse af livmoderslimhinden

Patientvejledning. Fjernelse af livmoderslimhinden Patientvejledning Fjernelse af livmoderslimhinden Fjernelse af livmoderslimhinden anvendes primært til behandling af kraftige blødninger hos kvinder i overgangsalderen. Mange har allerede forsøgt sig med

Læs mere

HYMEN IMPERFORATUS EN DEL AF EN UDVIKLINGSANOMALI. Reservelæge Francis Barrios Rivero Overlæge Anette Koch Holst Radiologisk afdeling, OUH

HYMEN IMPERFORATUS EN DEL AF EN UDVIKLINGSANOMALI. Reservelæge Francis Barrios Rivero Overlæge Anette Koch Holst Radiologisk afdeling, OUH HYMEN IMPERFORATUS EN DEL AF EN UDVIKLINGSANOMALI Reservelæge Francis Barrios Rivero Overlæge Anette Koch Holst Radiologisk afdeling, OUH Sygehistorie 1 Anamnese 14 årig pige Abdominale smerter Udfyldning

Læs mere

Vesikoureteral refluks (VUR) hos børn

Vesikoureteral refluks (VUR) hos børn TM Vesikoureteral refluks (VUR) hos børn Brochure til patienter/forældre V2-1663-DK-Foraeldre pjece-oceana11.indd 1 23-09-2011 12:50:03 Forstå VUR Dit barn har en lidelse som kaldes Vesikoureteral refluks

Læs mere

Indlægsseddel: Information til brugeren. CANESTEN, vaginalcreme 1 % Aktivt stof: Clotrimazol

Indlægsseddel: Information til brugeren. CANESTEN, vaginalcreme 1 % Aktivt stof: Clotrimazol Indlægsseddel: Information til brugeren CANESTEN, vaginalcreme 1 % Aktivt stof: Clotrimazol Læs denne indlægsseddel grundigt. Den indeholder vigtige informationer. Du kan få Canesten uden recept. For at

Læs mere