Overvind det onde med det gode

Transkript

1 12 TIL SABBATTEN 23. DECEMBER 2017 Overvind det onde med det gode Ugens vers Introduktion Og tilpas jer ikke denne verden, men lad jer forvandle, ved at sindet fornyes, så I kan skønne, hvad der er Guds vilje: det gode, det som behager ham, det fuldkomne (Rom 12,2). Hvor meget Paulus end forsøger at rive romerne ud af deres vildfarelse med hensyn til deres opfattelse af loven, kalder han også alle kristne til en meget høj standard, når det gælder lydighed. Lydigheden kommer af en indre forvandling af vores hjerte og sind, en forandring, der kun sker ved, at Guds kraft virker i et menneske, der er helt overgivet til ham. Romerbrevet siger intet om, at denne lydighed kommer automatisk. Den kristne har brug for at blive oplyst om, hvad kravene er; vi må ønske at adlyde disse krav; og vi bør søge at få den kraft, uden hvilken lydighed er umulig. Det betyder, at gerninger er en del af den kristne tro. Det var aldrig Paulus hensigt at nedgøre gerninger; i kapitlerne 13 til 15 lægger han stor vægt på dem. Det er ikke en fornægtelse af, hvad han tidligere har sagt om retfærdiggørelse af tro. Tvært imod, gerninger er det sande udtryk for, hvad det vil sige at leve af tro. Man kan til og med hævde, at med den nye åbenbaring ved Jesu komme til jorden er de nytestamentlige krav sværere end Det Gamle Testamentes. I Det Nye Testamente gives de troende i Jesus Kristus et eksempel på etisk livsførelse. Han alene viser os det mønster, vi skal følge. I skal have det sind over for hinanden, som var [ikke i Moses, ikke i Daniel, ikke i David, ikke i Salomon, ikke i Enok, ikke i Debora, ikke i Elias, men] i Kristus Jesus (Fil 2,5). Vores norm kan ikke blive højere. Ugens tekster Rom

2 SØNDAG 17. DECEMBER 2017 En passende gudstjeneste Den doktrinære del af Romerbrevet afsluttes med kapitel 11. Kapitel giver praktisk undervisning og personlige bemærkninger. Men disse afsluttende kapitler er uhyre vigtige; for de viser, hvordan troens liv skal leves. For det første er tro ikke en erstatning for lydighed, som om tro på en eller anden måde annullerer vores forpligtelse til at adlyde Gud. De moralske forskrifter gælder stadigvæk; de forklares og bliver til og med udvidet i Det Nye Testamente. Og der gives heller ingen indikation af, at det vil være let for en kristen at indrette sit liv efter disse moralske forskrifter. Tvært imod bliver vi fortalt, at det til tider kan blive vanskeligt; for kampen mod selvet og synden er altid hård (1 Pet 4,1). Den kristne bliver lovet guddommelig kraft og forsikring om, at sejr er mulig; men vi befinder os stadigvæk i fjendens verden og er nødt til at kæmpe mange kampe mod fristelser. Den gode nyhed er, at hvis vi snubler og falder, bliver vi ikke forstødt, men har en ypperstepræst, som går i forbøn for os (Hebr 7,25). Rom 12,1 Hvordan viser det billede, der bruges her, hvordan vi som kristne skal leve? Hvordan passer Rom 12,2 ind? I Rom 12,1 hentyder Paulus til Det Gamle Testamentes ofringer. Som dyr dengang blev ofret til Gud, skal de kristne nu overgive deres legemer til Gud ikke for at slås ihjel, men som et levende offer, der er indviet til at tjene ham. På det gamle Israels tid blev alle de bragte ofre nøje undersøgt. Hvis der blev fundet en fejl ved dyret, blev det afvist; for Gud havde befalet, at alle offerdyr skulle være uden fejl. På samme måde befales de kristne at bringe deres legemer som et levende og helligt offer, der er Gud til behag. For at kunne gøre det, må alle deres kræfter bevares på bedst mulig måde. Selv om ingen af os er uden fejl, er pointen her, at vi skal forsøge at leve så fejlfrit og trofast som muligt. Til at tænke over Lad jer forvandle, ved at sindet fornyes (Rom 12,2). Sådan beskriver apostlen Paulus den kristnes fremgang; for han taler til dem, der allerede er kristne. Det kristne liv betyder ikke stilstand, men en bevægelse fra det gode til det, der er endnu bedre. (Martin Luther, Commentary on Romans, s ). Hvad vil det sige at bevæge sig fra det gode til det, der er endnu bedre i det kristne liv? 117

3 MANDAG 18. DECEMBER 2017 Forstand med omtanke I dette kvartal har vi talt meget om Guds morallovs evige gyldighed og har gentagne gange understreget, at Paulus budskab i Romerbrevet ikke indebærer, at de Ti Bud er blevet afskaffet eller på en eller anden måde er blevet gjort ugyldige af troen. Men det er let at blive så optaget af lovens bogstav, at vi glemmer lovens ånd. Og lovens ånd er kærlighed kærlighed til Gud og kærlighed til hinanden. Alle og enhver kan påstå, at de elsker, men at vise kærlighed i hverdagen kan være en helt anden sag. Rom 12,3-21 Hvordan skal vi elske andre? Ligesom i 1 Kor 12 og 13, ophøjer Paulus kærligheden efter at have talt om Åndens gaver. Kærligheden (agape på græsk) er en ypperligere vej. Gud er kærlighed (1 Joh 4,8). Derfor beskriver kærligheden Guds karakter. At elske er at handle over for andre på samme måde, som Gud handler over for dem og behandle andre, som han behandler dem. Paulus viser os her, hvordan den kærlighed skal komme til udtryk i praksis. Et vigtigt princip viser sig her, nemlig personlig ydmyghed; villighed til ikke at have højere tanker om sig selv, end han bør have (Rom 12,3), en villighed til at kappes om at vise hinanden agtelse (Rom 12,10), og en villighed til ikke at stole på jeres egen klogskab (Rom 12,16). Kernen i det, Paulus siger, udtrykkes i Kristi egne ord: Tag mit åg på jer, og lær af mig, for jeg er sagtmodig og ydmyg af hjertet (Matt 11,29). De kristne bør være de mest ydmyge af alle mennesker. Se, hvor hjælpeløse vi trods alt er. Se, hvor syndige vi er. Se, hvor afhængige vi er, ikke kun af en retfærdighed uden for os selv for at blive frelst, men også af en kraft, der kan virke i os for at forvandle os på måder, vi aldrig selv kan gøre det. Hvad har vi at rose os af? Hvad har vi at prale over? Hvad har vi i og af os selv at være stolte over? Intet! Det er med udgangspunkt i denne personlige ydmyghed, både over for Gud og andre mennesker, at vi formanes til at leve efter Paulus råd i disse vers. Til at tænke over Læs Rom 12,18. Hvor god er du til at følge denne opfordring? Har du brug for at ændre din holdning for at være i stand til at gøre det, Guds Ord siger til dig her? 118

4 TIRSDAG 19. DECEMBER 2017 Den kristne og staten Rom 13,1-7 Hvilke grundprincipper finder vi i disse vers om vores holdning til civile myndigheder? Paulus ord er meget interessante i lyset af, at han skrev dem på et tidspunkt, hvor et hedensk verdensrige herskede i verden. Det var et rige, der kunne være ufatteligt brutalt, i bund og grund korrupt og ikke kendte noget til den sande Gud. Kun få år, efter at Paulus skrev sit brev, igangsatte det en massiv forfølgelse af dem, der ønskede at tilbede Gud. Paulus selv blev henrettet af denne myndighed! Fremholdt Paulus virkeligt, at kristne på trods af alt det skal være gode borgere selv under et sådant styre? Ja. Og det skyldes, at tanken om myndighed i sig selv findes over alt i Bibelen. Ideen og princippet om myndighed er indstiftet af Gud. Mennesker har brug for at leve i et samfund med love og regler og normer. Anarki er ikke en bibelsk tanke. Når det er sagt, betyder det ikke, at Gud anerkender enhver form for myndighed eller den måde, al myndighed udøves. Tvært imod. Vi behøver ikke at gå langt, hverken i verdenshistorien eller i verden i dag for at finde nogle meget brutale regimer. Men selv i sådanne situationer bør de kristne adlyde landets love, så vidt det er muligt. De kristne skal give myndigheden deres loyale støtte, så længe dens krav ikke er i strid med Guds krav. Man bør under alvorlig bøn og med andres rådgivning nøje overveje sine handlinger, før man går ind på en vej, der sætter en i konflikt med myndighederne. Fra profetierne ved vi, at en dag vil alle Guds trofaste efterfølgere være i konflikt med de politiske magter, der styrer verden (Åb 13). Men indtil da, bør vi over for Gud gøre alt, hvad vi kan for at være gode borgere, uanset hvilket land vi bor i. Vi skal anerkende menneskelige myndigheder som en forordning, der er indstiftet af Gud, og lære lydighed mod den som en hellig pligt inden for dens lovlige område. Men når dens krav strider mod Guds krav, skal vi adlyde Gud mere end mennesker. Guds ord må anerkendes over al menneskelig lovgivning Det kræves ikke af os, at vi modsætter os myndigheder. Vores ord, både de talte og skrevne, bør overvejes nøje, så vi ikke selv er skyld i, at vi bliver bemærket som mennesker, der ser ud til at være imod lov og orden. Vi skal ikke sige eller gøre noget, der unødvendigt vil lukke vores muligheder. (Ellen White, The Acts of the Apostles, s. 69). 119

5 ONSDAG 20. DECEMBER 2017 Elsk hinanden Rom 13,8 Hvordan skal vi forstå dette vers? Betyder det, at vi ikke er forpligtet på at holde Guds lov, hvis vi elsker? Ligesom Jesus i sin bjergprædiken udvider Paulus her lovens forordninger og viser, at kærlighed må være den motiverende kraft bag alt, hvad vi gør. Da loven er et udtryk for Guds karakter, og Gud er kærlighed, må dette at opfylde loven være et udtryk for kærlighed. Men Paulus erstatter ikke lovens specifikke og detaljerede krav med en vag kærlighedsnorm, som nogle påstår. Moralloven er stadigvæk gældende; for den viser os vores synd, og hvem vil fornægte syndens virkelighed? Men loven kan kun virkelig holdes, når det også er med kærlighed. Husk, at nogle af dem, der førte Kristus til korset, bagefter skyndte sig hjem for at holde loven! Rom 13,9-10 Hvilke bud citerede Paulus som eksempel på kærlighedsprincippet i lydighed mod loven? Hvorfor lige netop disse bud? Det er interessant, at kærlighed ikke var et nyt princip, der blev introduceret. Ved at citere fra 3 Mos 19,18: Du skal elske din næste som dig selv, viser Paulus, at dette princip var en væsentlig del af Det Gamle Testamentes system. Igen henviser Paulus til Det Gamle Testamente for støtte til sin forkyndelse af evangeliet. Nogle påstår ud fra disse vers, at Paulus lærer, at kun de få af budene, som nævnes her, gælder. Hvis det er tilfældet, betyder det så, at kristne kan lade være med at ære deres forældre, tilbede afgudsbilleder og have andre guder? Selvfølgelig ikke. Se på sammenhængen. Paulus taler om, hvordan vi skal være mod hinanden. Han taler om personforhold, og derfor fremhæver han de bud, der har med forholdet til andre at gøre. Hans argument bør slet ikke fortolkes som en afskaffelse af resten af loven. (Se ApG 15,20; 1 Thess 1,9; 1 Joh 5,21.) Desuden viser Det Nye Testamente, at vi viser vores kærlighed til Gud ved at elske andre (Matt 25,40; 1 Joh 4,20-21). Til at tænke over Tænk over dit forhold til Gud, og hvordan det genspejles i dit forhold til andre. Hvor stor rolle spiller kærlighed i de forhold? Hvordan kan du lære at elske andre på samme måde, som Gud elsker os? Hvad forhindrer dig i at gøre det? 120

6 TORSDAG 21. DECEMBER 2017 For nu er frelsen os nærmere I kender tilmed timen og ved, at det er på tide at stå op af søvne. For nu er frelsen os nærmere, end da vi kom til tro (Rom 13,11). Som vi har sagt hele dette kvartal, fokuserede Paulus på et ganske bestemt emne i dette brev til romerne. Han ønskede at forklare troens og gerningernes rolle i den nytestamentlige sammenhæng for menigheden i Rom, især for de jødekristne medlemmer,. Det drejede sig om frelse, og hvordan en synder regnes som retfærdig og hellig for Gud. For at hjælpe dem, som kun havde lagt vægt på loven, placerede Paulus loven i dens rette rolle og sammenhæng. Selv om jødedommen ideelt set, også på Det Gamle Testamentes tid, var en nådens religion, opstod der lovtrældom, som medførte stor skade. Vi må som en kirke være på vagt, så vi ikke begår de samme fejl. Rom 13,11-14 Hvilken begivenhed taler Paulus om, og hvordan bør vi opføre os, mens vi venter på denne begivenhed? Det er fascinerende, at Paulus her taler til de troende og opfordrer dem til at vågne og tage sig sammen; for Jesu kommer igen. Det faktum, at dette blev skrevet for næsten to tusind år siden, gør ingen forskel. Vi må altid leve i forventning om, at Jesu genkomst er nær. For hver eneste af os, med hensyn til vores egen personlige erfaring, er Jesu genkomst så nær som vores egen død. Om vi lukker vores øjne i døden i næste uge eller om 40 år, eller om vi sover dødens søvn i fire dage eller 400 år, gør ingen forskel for os. Det næste, vi oplever, er Jesu genkomst. Med døden som en konstant trussel for os alle er tiden virkelig kort, og frelsen os nærmere, end da vi kom til tro. Selv om Paulus ikke skriver meget om Jesu genkomst i Romerbrevet, dækker han det meget indgående og mere detaljeret i Korintherbrevene og Thessalonikerbrevene. Det er trods alt et vigtigt emne i Bibelen, især i Det Nye Testamente. Uden Jesu Genkomst og det håb, den giver os, er vores tro i virkeligheden meningsløs. For hvilken mening giver retfærdiggørelse af tro uden Jesu genkomst til at virkeliggøre hele denne vidunderlige sandhed? Til at tænke over Hvad ville du ændre i dit liv og hvorfor, hvis du med sikkerhed vidste, at Jesus kom igen i næste måned? Hvis du mener, at du har brug for at foretage disse forandringer en måned før Jesu genkomst, hvorfor skulle du ikke gøre det nu? Gør det nogen forskel? 121

7 FREDAG 22. DECEMBER 2017 Til videre studium Guds vilje åbenbares i Bibelen. Guds Ords sandheder er den Højestes udtalelser. Den, der gør disse sandheder til en del af sit liv, bliver på enhver måde en ny skabning. Han gives ikke nye intellektuelle evner; men det mørke, som gennem uvidenhed og synd har fordunklet hans forståelse, bliver fjernet. Ordene: Jeg giver jer et nyt hjerte betyder: Jeg giver jer et nyt sind. Et nyt hjerte fører altid til en tydelig overbevisning om vores kristenpligt og en forståelse af sandhed. Den, der under bøn giver Skriften nøje opmærksomhed, vil opnå en klar forståelse og sund dømmekraft, som om han ved at vende sig til Gud har nået et højere stade i sit intellekt. (Ellen White, My Life Today, s. 24). Herren kommer snart igen, og vi må være rede og vente på hans tilsynekomst. Hvor herligt det bliver at se ham og blive budt velkommen som hans forløste! Vi har ventet længe; men vores håb må ikke svækkes. Hvis vi blot kunne se kongen i al hans skønhed, vil vi i al evighed være velsignet. Jeg føler det, som om jeg må råbe højt: På vej hjem! Vi nærmer os tiden, da Jesus vil komme i kraft og stor herlighed for at hente sine frelste til deres evige hjem. (Ellen White, Testimonies for the Church, 8. bind, s. 253). Spørgsmål til drøftelse 1. Gennemgå sammen i klassen spørgsmålet sidst i torsdagsafsnittet. Hvilke svar havde I, og hvordan begrundede I dem? 2. Spørgsmålet om, hvordan vi kan være gode borgere og gode kristne, kan af og til være kompliceret. Hvad ville du sige, hvis nogen bad dig om råd med hensyn til at holde fast ved, hvad vedkommende mente, var Guds vilje, selv om det ville føre til en konflikt med myndighederne? Hvilke principper bør vi følge? Hvorfor er dette noget, som vi kun med stort alvor og inderlig bøn bør gå ind på? 3. Hvad mener du er vanskeligst: at følge lovens bogstav til punkt og prikke eller at elske Gud og andre uden forbehold? Eller mener du, at dette spørgsmål opstiller en forkert modsætning? Hvis ja, hvorfor? Tal sammen i klassen, idet vi nærmer os afslutningen på dette kvartal. Hvad har I lært fra Romerbrevet, som har hjulpet jer til bedre at forstå, hvorfor reformationen var så vigtig. Hvad har Romerbrevet lært os om, hvad vi tror og hvorfor vi tror det?

8 DIALOG TIL SABBATTEN 23. DECEMBER 2017 Aktiviteter og dialog Guds Ord Vi nærmer os kvartalets afslutning, og denne sabbat kan være en god anledning til at opsummere og evt. lade nogle af klassens medlemmer eller en inviteret gæst besvare nogle af de specifikke spørgsmål, I har fået til teksterne i løbet af studiet. Prøv at sammenligne opbygningen af Romerbrevet med andre af Paulus breve. - I reglen er første del mere teologisk. Derefter følger de praktiske råd, som bygger på teologien. Hvor begynder de praktiske råd i andre af hans breve? Som fx Efeserbrevet? Udarbejd evt. en liste. Lektien drøfter begrebet nåde og også dets forhold til Det Gamle Testamente. - Prøv at finde en række eksempler på tekster eller/og beretninger fra GT, hvor Guds nåde fremhæves. Uddybende spørgsmål Tænk over og drøft forholdet mellem teologisk teori og livspraksis, de to dele af Paulus breve. - Hvad er vigtigst? Kan vi undvære et af disse aspekter? - Prøv at give eksempler, hvor teorien påvirker praksis? - Kan du/i finde eksempler på det modsatte, at praksis bør vejlede os i vores teologiske tankegang? Om ydmyghed - Skal kristne være mere ydmyge end andre? Er vi mere hjælpeløse? Mere skabning? - Hvordan virker ydmyghed, når den viser sig i det offentlige liv (hvis det sker!)? Synes vi om ydmyge politikere? Tænk over myndigheder og autoritet. - Er der forskel på selve retten til (og pligten til) at udøve autoritet og de forskellige specifikke myndigheder, der udøver dem? Hvis en myndighed udøver sin gudgivne autoritet på en måde, der er i tydelig modstrid med Guds Ord, har vi så ret til at fjerne denne myndighed? Og hvordan skal vi i så fald gøre det? Tænk på historiske eksempler som Naziregimet og Hitler, apartheid i Sydafrika. 123

9 DIALOG TIL SABBATTEN 23. DECEMBER 2017 Skal vi altid som kristne adlyde myndighederne, også selv om vi respekterer, at de har fået en autoritet fra Gud? Er det moralsk forsvarligt at hjælpe en illegal flygtning? Mødet med dagligdagen Det modsatte af ydmyghed kan være stolthed eller fx narcissisme, altså total selvoptagethed. Har du for nylig i din hverdag, personligt eller i medierne, mødt eksempler på stolthed eller narcissisme? Hvis du har, hvordan virkede det på dig selv og på andre? Gav det succes at opføre sig på denne måde? NOTER 124

10 NOTER TIL SABBATTEN 23. DECEMBER