Fra kursus i kompetencecentret til den daglige undervisning. Fra indsats til almenundervisningen 1

Transkript

1 Fra kursus i kompetencecentret til den daglige undervisning 1

2 En indsats, der virker og bliver ved med at gøre det I intensive kursusforløb opleves et tab, når man returnerer til hverdagen. Ikke alt det lærte tages med tilbage og ikke alt lært omsættes til handling. Hvorfor mon? 2

3 Elever i skriftsprogsvanskeligheder Nogle gange bliver en indsats, der på længere sigt betyder inklusion i almenundervisningen, nødt til at foregå som kursus uden for almenundervisningen. Fx for at lærerkræfterne skal have den optimale viden og indsigt, for at få ro omkring barnet, for at møde andre i tilsvarende vanskeligheder, for at intensivere læringen. 3

4 Direkte eller indirekte undervisning Man kan undervise direkte i det, der er svært,- i fx kurser i flydende læsning, VAKS, stave-, læseforståelses- eller afkodningstræning. Man kan undervise indirekte, således at vanskeligheden omgås, - fx ved at introducere it, som kan fritage eleven for en del af det, der er svært så andet kan læres. Man kan kombinere ovenstående. Det er altid et spørgsmål om prioritering af tid også elevens! 4

5 Undervisning og afdækning Alle indsatser bygger på en afdækning af elevens behov og kompetencer i samarbejde med eleven, forældre, klassens lærere og andre ressourcepersoner. Afdækningen kan bygge på iagttagelser og testresultater, men også altid en samtale med eleven. Denne samtale bør tage udgangspunkt i elevens egne drømme (jf. Pøhler). Al intensiv undervisning er tydeligt målstyret og rummer feed back-muligheder, så undervisningens progression bliver tydelig for eleven. ( Se også Vejledning til Ordblindeundervisning, UVM Ultimo 2015) 5

6 At være væk kan være Godt, fordi her er mange andre, som er ligesom mig,- og alligevel er vi vildt forskellige. rart, at der ikke er ret mange i klassen. Så tør jeg bedre spørge. svært, at de andre(hjemklassen) nok glemmer mig. fedt, at her kender alle de voksne programmerne og lidt hårdt, for så SKAL man bruge dem. slemt, hvis de (andre kammerater) tror, jeg skal være der, fordi jeg er dum?. Her kan jeg bare finde ud af alt muligt. Det troede jeg slet ikke. Nu har jeg sendt sms er til dem derhjemme. De troede slet ikke på, jeg selv havde skrevet dem, men det havde jeg! 6

7 Og så tilbage til almenundervisningen Og hvad var så målet? INKLUSION? Og hvad er så det? 7

8 Kvantitativ inklusion? Jf. Ph.D. i psykologi, Rasmus Alenkær Ordet kvantitativ beskriver, at succeskriteriet findes i mængden af elever, som opholder i den almene skole. Fra Kvalitativ Inklusion 8

9 Den kvalitative inklusion En oplevet inklusion. Eleven skal opleve sig fysisk tilpas ( fysisk inklusion) Eleven skal opleveanerkendelse og tilhørsforhold i det sociale og kulturelle samspil (social inklusion Eleven udvikler sine opgaveløsningsmæssige evner (akademisk inklusion). Og det skal alle de andre så også gerne og i fællesskab Fra Alenkær, Kvalitativ inklusion - 9

10 10

11 Fysisk betingelser 1. Eleven møder veludhvilet, hver dag og til tiden 2. Eleven har en fysisk base i et aldersafstemt miljø 3. Eleven har en personlig skuffe eller et skab, hvor personlige genstande kan opbevares 4. Eleven oplever skolens lokaler som fysisk behagelige (temperatur, størrelse, lys og støj m.m.) 5. Skolens møbler er afstemt med elevens fysiologiske behov 6. Eleven har mulighed for at lære flere forskellige steder, afhængigt af opgave, læringsstil og samarbejdsbehov 7. Eleven oplever skolen er et roligt sted, hvor man kan fordybe sig i undervisning og læring 8. Eleven bruger pauserne til restitution, herunder både bevægelse og hvile 9. Eleven får sund mad og drikke i løbet af hele skoledagen 10. Hvis eleven anvender fysiske hjælpemidler, er disse tilpas diskrete og ikke stigmatiserende Fra Alenkær: IC3 - tjekliste 11

12 Social deltagelse 1. Eleven følger sine jævnaldrende i skolens rutine og skemaplan, herunder særligt i de store (fælles) frikvarterer 2. Eleven deltager aktivt sammen med sine jævnaldrende i frikvartersaktiviteter og fællessamlinger 3. Eleven deltager sammen med sine jævnaldrende i ekstraordinære aktiviteter (udflugter, fester og sportsarrangementer m.m.) 4. Eleven deltager aktivt i samarbejdsopgaver, både i fritid og i undervisning 5. Eleven har værdi i fællesskabet 6. Der tales åbent og informativt om elevens eventuelle handicap og/eller særlige behov 7. Der arbejdes proaktivt med elevens trivsel i det sociale fællesskab 8. Eventuelle AKT-problematikker håndteres metodisk, målrettet og koordineret 9. Elevens forældre er involveret i skolens aktiviteter 10. Skolens lærere og pædagoger arbejder aktivt på at skabe en respektfuld, anerkendende og venlig relation til eleven Fra Alenkær IC3 - tjekliste 12

13 Opgaveløsning 1. De opgaver, eleven stilles, er niveaumæssigt afstemt i forhold til elevens forudsætninger 2. Det faglige arbejde er organiseret således, at eleven kan bidrage aktivt, værdifuldt og få succes 3. Det faglige indhold giver mening for eleven 4. Eleven får konkret feedback og evt. karakterer 5. Eleven er i stand til at stille spørgsmål og begå fejl, uden at dette stigmatiserer eller giver anledning til drillerier fra jævnaldrende 6. Eleven har mulighed for at lære på den måde, der bedst passer til elevens læringsstil 7. Instruktioner og beskeder er tilpasset elevens behov og forudsætninger 8. Elevens skoledag er præget af gennemgående forudsigelighed og struktur 9. Særlige pædagogiske strategier og IT er en almindelig og integreret del af elevens hverdag 10. Evt. særlig støtte gives målrettet, koordineret og på en sådan måde, at den ikke forhindrer elevens deltagelse i fælles aktiviteter 13

14 Hvad oplever elevernè? Jeg syntes det var vildt hårdt at komme tilbage. Pludselig var jeg den eneste med it-rygsæk. Mine lærere kunne ikke rigtig hjælpe mig. De kendte ikke CD ORD. De ( kammeraterne) sagde, de havde savnet mig. Der var ikke net. Jeg holdt op med at bruge min Dictus. Jeg var ellers blevet god til det. Jeg glemte lidt VAKS-reglerne. Min lærer kendte dem heller ikke, men hun sagde det lød spændende. Min historielærer glemmer altid at jeg ikke kan læse papiret. 14

15 Så en mulig indsats kunne være Samtale med eleven før, under og efter indsatsen. Med egenoplevelser og mål. En ambassadør på skolen, som holder fast og processen i gang. Klare aftaler med skole ( fysiske rammer, stik, strøm, skab, net(!!!), plads osv. Samtale med forældre om indsatsen og afdækningen. Aftaler om opbakning. Særligt lektiecafe -tilbud for alle skolens teknologilæsende/-skrivende med it-kompetent lærer. Samtale med klassen inden indsats om vanskelighedens karakter og accept. Inddragelse rollemodeller 15

16 Inspiration til netværk og uddannelse Bliv medlem hos TEKST-Socialstyrelsen og få adgang til at spørge om alt vedrørende it-løsninger og følg det allernyeste. Bliv medlem hos NOTA/E17, hvis du underviser elever med dysleksi. Udnyt deresnetværksmuligheder. Blev medlem af læsevejledernetværket hos Nationalt videnscenter for Læsning/Literacy Uddannelse PD-modulet i Læse- og skriveteknologi 16

17 Inspiration fra kompetencecentrene Aarhus Kompetencecenter, KLC Skive rullende klasseværelse Thisted Kommune, Koldby Skole 17

18 Litteratur Pøhler og Pøhler Coaching i Skriftsprog til elever i skriftsprogsvanskeligheder. Dafolo 2009 Samuelsson (Red.) Dysleksi og andre vanskeligheder med skriftsproget. Dansk Psykologisk Forlag 2009 Rasmus Alenkær,Ph.d. Kvalitativ Inklusion fra Alenkaer. dk 18

19 Tabel design Overskrift Overskrift Overskrift Overskrift TEKST TEKST TEKST TEKST TEKST TEKST TEKST TEKST TEKST 19