Studieordning for SUPPLERINGSFAG I BEGIVENHEDSKULTUR DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Transkript

1 Studieordning for SUPPLERINGSFAG I BEGIVENHEDSKULTUR DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret marts 2006

2 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1. Suppleringsuddannelsen i Begivenhedskultur ved Aarhus Universitet er en akademisk uddannelse i henhold til Bekendtgørelse om humanistiske uddannelser på universiteterne (Bekendtgørelse nr. 169 af 15. marts 1995). Uddannelsen hører under Det Humanistiske Fakultet, Nordisk Institut, Studienævnet for Nordisk. 2. Uddannelsen introducerer til populærkulturelle forskningsområder med henblik på at udbygge de studerendes faglige viden og øge deres teoretiske kvalifikationer indenfor fagets grundlæggende metoder og herigennem at opnå faglige forudsætninger for at arbejde med og formidle fagets stofområder. 3. Begivenhedskultur er et suppleringsfag der arbejder med aktuelle tekster, medier, fænomener og praksisformer i et kulturanalytisk perspektiv. Uddannelsen sigter mod at kvalificere de studerende i en kulturanalytisk tilgang til populærkulturelle udtryk og praksisformer. Uddannelsen søger at opkvalificere forståelsen af kulturkonsumenter og recipienter til at være kulturelle aktører i et bredt felt af medier, kultur, teknologi og marked. Kapitel 2: Uddannelsesstruktur og optagelseskrav 4. Suppleringsuddannelsen i Begivenhedskultur er normeret til 1 årsværk og er tilrettelagt som et afrundet forløb med henblik på at indgå i en to-faglig bacheloruddannelse eller kandidatuddannelse ved Det Humanistiske Fakultet, samt supplere uddannelser ved andre hovedområder ved Universitetet og andre videregående uddannnelsesinstitutioner. 5. Forudsætning for optagelse på suppleringsuddannelsen i Begivenhedskultur er 2 års beståede grundfagsstudier inden for et andet fag/fagligt område. Kapitel 3: Almene eksamensbestemmelser 6. Uddannelsen består af et antal prøver. Hver prøve bestås for sig. Beståede prøver kan ikke tages om. 7. En studerende kan højst tre gange indstille sig til den samme prøve. Studienævnet for Nordisk kan ved dispensation tillade indstilling for fjerde gang, hvis det findes begrundet i usædvanlige forhold. 8. Prøverne kan være enten interne eller eksterne. Interne prøver bedømmes af eksaminator(erne), eller eksaminator(erne) og én eller flere interne censorer. Eksterne prøver bedømmes af eksaminator(erne) og én eller flere ministerielt beskikkede censorer. 9. Ved prøverne anvendes enten karakterskala efter de herom gældende regler (13-skalaen) eller bedømmelsen bestået/ikke bestået. Undervisningsdeltagelse bedømmes med bestået/ikke bestået. 10. Ved prøver, der kan aflægges ved undervisningsdeltagelse, findes aktivitetskravet defineret under de enkelte prøver. (Hvis kravene er de samme ved alle prøver, kan de indskrives her). F.eks: Prøver, der aflægges ved undervisningsdeltagelse, forudsætter aktiv, regelmæssig og tilfredsstillende deltagelse i den pågældende undervisning. Ved aktiv forstås, at man deltager i de med undervisningen forbundne aktiviteter (almindelig forberedelse, mundtlige oplæg, mindre skriftlige opgaver, etc.). 2

3 Med regelmæssig forstås deltagelse i mindst 75% af de udbudte timer jævnt fordelt over semestret. Med tilfredsstillende forstås, at man har opnået det for beståelse af eksamen nødvendige niveau. 11. Der skelnes mellem bunden og fri prøve. Ved bunden prøve forstås, at prøvens spørgsmål eller emne er fastlagt af eksaminator(erne) og evt. censor(erne). Ved fri prøve forstås, at prøvens spørgsmål eller emne er aftalt mellem eksaminator(erne) og den studerende. 12. Følgende prøveformer er mulige: Individuel prøve, gruppeprøve, som normalt højst kan omfatte 5 deltagere og hvor hver enkelt deltagers præstation skal kunne bedømmes individuelt. Ved gruppeprøver multipliceres prøvens omfang med deltagernes antal. 13. Bedømmelsen af en skriftlig prøve skal ved sommereksamen foreligge senest 1. juli, ved vintereksamen senest 1. februar. 14. Efter studienævnets individuelle vurdering kan prøver, der er bestået ved andre fag eller andre uddannelsesinstitutioner i Danmark eller i udlandet, godskrives som dele af uddannelsen. Ved godskrivning af eksaminer bestået i udlandet overføres disse med karakteren bestået, med mindre andet er aftalt mellem de involverede institutioner. 15. Årsværkspoint (60 point pr. år) markerer den enkelte prøves eller disciplins vægt i forhold til en fuldtidsstuderendes arbejdsindsats. 16. Aarhus Universitet udsteder bevis for gennemført uddannelse. Til studerende, der forlader uddannelsen uden at have gennemført den, udsteder Aarhus Universitet bevis for beståede dele af uddannelsen. 17. Normalsidetælling ved opgivelse af pensum: ( antal sider (teori) + billeder, tv-udsendelser Normalsidetælling ved skriftlige opgaver: 2400 typeenheder (tegn + mellemrum). Omfangsangivelsen er med noter og uden forside, bibliografi og eventuelle bilag. 19. Studienævnet for Nordisk kan dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af studienævnet. Kapitel 4: Undervisningsformer 20. Ud over holdundervisning, forelæsninger og vejledning vil der i undervisningen blive anvendt mundtlige og skriftlige oplæg af såvel undervisere som deltagere. Det må imidlertid påregnes, at den studerende kan være henvist til at gennemføre dele af sit studium på egen hånd, uden tilknyttet undervisning. Herudover vil der i uddannelsen indgå ét eller flere praksis- og feltarbejdeforløb. Kapitel 5: Særlige studieforudsætninger 21. Studiet forudsætter læsefærdighed i skandinaviske sprog, engelsk og mindst et andet moderne fremmedsprog. 3

4 Kapitel 6: Samlet oversigt over uddannelsens prøver 22. prøvens navn censur vægtning bedømmelse normalstudieplan Kulturteori, kulturanalyse intern 10 best./ikke-bestået 1. semester Kursus i feltstudier (metodekursus) intern 5 best./ikke-bestået 1. semester Moderne identitet intern skala 1.semester Globale kulturer og medier intern skala 2. semester Oplevelsesøkonomi ekstern skala 2. semester 23. I flere af disciplinerne kan der indgå feltarbejde og i disciplinen oplevelsesøkonomi indgår et brobygningsprojekt med eksterne partnere. Kapitel 7: Uddannelsens enkelte discipliner og prøver 24. Reglerne for de enkelte prøver er opstillet nedenfor, således at der skelnes mellem eksamensfordringerne (de indholdsmæssige krav ved prøven) og eksamensbestemmelser (retningslinier for prøvens afholdelse og bedømmelse). 25. Kulturteori og kulturanalyse Denne disciplin giver en indføring i kulturteoriens og kulturanalysens væsentligste teoretiske forudsætninger og aktuelle positioner med henblik på at give de studerende færdigheder i at bruge de pågældende teorier i praktisk analysearbejde. Teorierne er især semiotiske, antropologiske, sociologiske, religionsteoretiske og æstetiske. Formålet er at få et refleksivt forhold til kulturbegrebet således som det tematiseres i væsentlige aktuelle teoridannelser. Endvidere arbejdes der med at opnå analytisk fortrolighed med et bredt materialefelt: tekster, billeder, film, tv-formater og praksisformer. stk 2. Eksamensfordringer Den studerende skal demonstrere kendskab til forskellige kulturteoretiske og kulturanalytiske teoridannelser og til disses væsentligste terminologi. Forskellige kulturbegreber skal kunne identificeres og indplaceres adækvat i forhold til væsentlige skoledannelser. Formålet er at den studerende skal kunne bruge termerne analytisk til kvalificerede og nuancerede fortolkninger af tekster og praksis. stk. 3 Eksamensbestemmelser Prøven afvikles som en 7-dages eksamen på baggrund af spørgsmål stillet af faglæreren. Prøveform: Individuel prøve Varighed: 7 dage Censur og bedømmelse: Intern censur, bestået/ikke-bestået Vægtning: 10 ETCS 4

5 26. Kursus i feltstudier Målet med dette metodekursus er at indføre i forskellige feltstudieteknikker. Der skal arbejdes med deltagerobservation, kvalitative interviews og etablering af fokusgrupper. Formålet med kurset er at gøre de studerende i stand til at kunne etablere et empirisk korpus og bibringe de studerende en viden om de enkelte teknikkers muligheder og begrænsninger. Metodekurset skal danne grundlag for at afprøve metodikkerne i praksis i fagets øvrige discipliner. Stk. 2 Eksamensfordringer Den studerende skal kunne redegøre for forskellige feltstudieteknikker og disses forskellige anvendelsesmuligheder. Stk. 3 Eksamensbestemmelser Eksamen i denne disciplin afholdes som en porteføljeeksamen, det vil sige der i semestrets forløb (6 undervisningsgange) afleveres 3 øvelser à 2 sider på baggrund af hvilke en større undersøgelse ville kunne foretages. Prøveform: portefølje Censur og bedømmelse: intern, B/IB Vægtning: 5 ETCS 27. Moderne identitet Målet med denne disciplin er at indføre i forskellige teorier omkring etableringen af det moderne, herunder postmoderne selvrefleksive og interrelationelle selv og se på forskellige aktuelle udformninger af dette selv. Det moderne selv etableres som performativt det vil sige som en iscenesat krop og der læses derfor visualitets- og teater/performance-teorier. Forskellige historiske udformninger af det selvrefleksive selv (fra barokken til i dag) tematiseres. Forløbet vil bestå af en række temastudier der varierer fra semester til semester. Sådanne temaer kan være selvfremstillingsformer i tv eller kropsstrategier i det offentlige rum. stk. 2. Eksamensfordringer Den studerende skal kende til de centrale moderne teorier omkring identitetsproduktion og performativitet. Han/hun skal kende til de teoridannelser disse læner sig op ad og skal kunne demonstrere en evne til at arbejde analytisk indenfor forskellige udvalgte medier og genrer. Den studerende skal demonstrere evne til at arbejde i dybden med et selvvalgt materiale. Dette materiale kan være tekst, billeder, film, eller forskellige former for empirisk materiale. Stk. 3 Eksamensbestemmelser a) Eksamen aflægges som en fri skriftlig hjemmeopgave på sider à 2400 enheder (gange antallet af deltagere i en eventuel gruppebesvarelse). Opgavens emne skal godkendes af faglæreren. Prøveform: skriftlig opgave, individuel eller gruppe med individuel bedømmelse Censur og bedømmelse: intern bedømmelse, 13-skala Vægtning: 10 ETCS 28. Globale kulturer og medier Formålet med denne disciplin er at give den studerende viden indenfor felterne globalisering, kultur og medier (især de elektroniske) og disse felters gensidige dynamik og at opøve analytiske 5

6 færdigheder i forhold til mediers æstetiske virkemidler og kulturelle konsekvenser. Forskellige medieteoretiske tekster introduceres især med henblik på deres globale status. Mediernes globalisering tematiseres i forhold til allerede etablerede fællesskaber (nationale, lokale), ligesom individers og gruppers (kritiske og kreative) anvendelse af og reaktion på de globale formater diskuteres. Forløbet vil ligeledes bestå af en række temastudier der varierer fra semester til semester. Sådanne temaer kunne være katastrofiske medierepræsentationer eller stedspecifik tema-turisme. stk. 2. Eksamensfordringer Den studerende skal demonstrere viden om de globale mediers kulturelle implementeringer. Denne viden skal kunne anvendes til at analysere dynamikkerne mellem kultur og medier på forskellige overindividuelle niveauer. Stk. 3 Eksamensbestemmelser a)eksamen aflægges som en fri mundtlig prøve med synopsis. Pågældende synopsis (4-5 siders omfang) skal godkendes af faglæreren Prøveform: mundtlig prøve med synopsis Varighed: 30 minutters eksamination inklusive censur per eksaminand Censur og bedømmelse: intern bedømmelse, 13-skala Vægtning: 10 ETCS 29. Oplevelsesøkonomi (Projekt) Denne disciplin introducerer til teoridannelser der tematiserer hvordan kommercielle, politiske, kulturelle og kunstneriske interesser tendentielt flyder sammen i disse år med henblik på at analysere hvordan forskellige oplevelsesøkonomiske strategier inkorporerer og sammenfletter sådanne felter. Forløbet vil primært tematisere kulturanalysens anvendelighed i forhold til den konkrete udformning af oplevelsesøkonomiske tiltag i forskellige medier og genrer, men også indføre i teorier omkring branding og markedskommunikation. Undervisningen vil ligeledes indeholde et brobygningsprojekt (udarbejdet med konkrete samarbejdspartnere udenfor universitetet) der i praksis vil give den studerende mulighed for at opøve analytiske færdigheder der danner grundlag for en efterfølgende strategisk og kommunikativ indsats indenfor for eksempel markedsføring eller ledelse. Projektet skal bestå i en undersøgelse af et selvvalgt case. Materialet kan være tekst, billeder, film eller forskellige former for empirisk materiale tilvejebragt af den studerende selv. stk. 2. Eksamensfordringer Den studerende skal demonstrere færdigheder i at analysere forskellige former for oplevelsesøkonomiske strategier med henblik på deres kommunikative, æstetiske og kulturelle aspekter. Der skal ligeledes demonstreres evne til analyse af forskellige praksis-felter. stk. 3. Eksamensbestemmelser Projekt a) Eksamen aflægges som en fri skriftlig hjemmeopgave på sider à 2400 enheder (gange antallet af deltagere i en eventuel gruppebesvarelse). Opgavens emne skal godkendes af faglæreren. Prøveform: skriftlig gruppeprøve med individuel bedømmelse Omfang: sider Censur og bedømmelse: ekstern, 13-skala Vægt: 20 ETCS b) Eksamen aflægges som en projektpræsentation med udvidet synopsis og evt. bilag. Opgavens emne skal godkendes af faglæreren. 6

7 Prøveform: projektpræsentation Omfang: Synopsis på 8-10 sider Censur og bedømmelse: ekstern, 13-skala Vægt: 20 ETCS Kapitel 8: Ikrafttræden og overgangsbestemmelser 30. Ordningen træder i kraft 1. september De studerende der har taget eksamen inden for de åbne kandidatudbud: Selvfremstillingsformer i tv- og hverdagskultur, Turisme i glokalt perspektiv, Medieevents og Oplevelsesøkonomi kan opnå merit efter ansøgning til studienævnet. 32. Indgår suppleringsfaget i en bacheloruddannelse med ½ års godkendt propædeutik afholdes der sidste gang eksamen iht. denne studieordning ved vintereksamen 2008/2009. Indgår suppleringsfaget i en bacheloruddannelse med 1 års godkendt propædeutik afholdes der sidste gang eksamen iht. denne studieordning ved sommereksamen 2009 Stk. 2. Indgår suppleringsfaget i en kandidatuddannelse afholdes der sidste gang eksamen iht. denne studieordning ved sommereksamen Godkendt af Dekanen august Ikrafttræden 1. september Redaktionel rettelse af 23 foretaget marts