Kvalitetsrapport for Anna Trolles Skole skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015.

Transkript

1 Sagsnr.: Kvalitetsrapport for Anna Trolles Skole skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015. Skolens profil Overordnet mål: På Anna Trolles Skole vil vi lære eleverne at mestre livet. Vi mener, at man mestrer livet, når man: er i stand til at bruge sine ressourcer Er faglig kompetent Glædes ved at være en del af et positivt fællesskab Kan finde energi i sin egen kreativitet Er robust og tør møde udfordringer Derfor har vi grundværdierne: Faglighed, fællesskab, musik og kreativitet. Faglighed en grundværdi på Anna Trolles Skole. Faglighed bliver ofte nævnt i den offentlige debat og faglige kvalifikationer er noget, som børn skal tilegne sig fra de er helt små. Det stiller et stort krav til forældre, men også til skolen, hvor denne faglighed skal formidles, dokumenteres og testes. Det er vigtigt, at alle elever bliver så fagligt kompetente, som overhovedet muligt. Alle børn skal have mulighed for at tilegne sig mest mulig viden i de enkelte fag, bruge deres evner og ressourcer optimalt. Faglig dygtighed er det bedste grundlag for at gennemføre en uddannelse efter folkeskolen. Meget naturligt er dette også et af de 3 hovedmål med Skolereformen. Faglighed på Anna Trolles Skole er: Faglig fordybelse: - At beskæftige sig indgående med et emne eller et tema - At undre sig og være nysgerrig - At få indsigt og blive klogere på emnet Fagligt overblik: - At kunne overskue og kombinere fagets fænomener - At kunne indholdsbestemme og afgrænse forskellige begreber indenfor faget Oplevelse af sammenhæng: - En bevidsthed om, at vi forstår et problem, når vi sætter det ind i et samspil med andre fænomener - At viden og færdigheder fra de enkelte fag kan overføres til andre fag Tilegnelse af de enkelte fags erkendelses- og arbejdsformer - At få teoretisk viden - At kunne analysere for at blive klogere på helheden - At lære de enkeltes fag særlige arbejdsformer Lærerne er velfunderede i vores faglighed. Det vil sige, at vi er uddannede i vores fag, har en interesse i dem og holder os opdateret omkring aktuelle udviklinger. Ikke nødvendigvis for at formidle dem videre, men for hele tiden at have et helhedsbillede af det fag, vi arbejder med. Vi oplever alle sammen i vores arbejde, at begejstringen for vores fag kan smitte af på eleverne, når vi tør vise denne entusiasme for dem. Derudover indeholder vores begreb faglighed også fagdidaktisk viden. Vores begejstring kan smitte af på eleverne, men alligevel er der brug for redskaber, der hjælper os med at videreformidle vores fag. Vi planlægger, hvordan vi skal præsentere et undervisningsindhold, og hvordan vores elever arbejder bedst med det. Også her er det vigtigt ikke at blive stående, men hele tiden at udfordre sig selv med nye erkendelser, anderledes metoder og undervisningsmidler, tilpasset de enkelte klasser og elever. Vi tager på kurser, videreuddanner os og når vi holder møder med kollegerne er denne faglige udvikling og muligheden for at samarbejde på tværs af fagene et vigtigt emne. Ofte bliver

2 undervisningen mere vedkommende for eleverne, når de sammen med læreren kigger ud over faggrænsen og ser, hvordan det ene fag hænger sammen med mange andre. Vores pædagogiske og psykologiske faglighed kommer i spil, når vi arbejder med konflikter i klassen og giver børnene redskaber til at løse dem. Nogle gange består vores faglighed i at inddrage eksperter udefra, der kan hjælpe børnene og deres familier videre. I vores ressourcegruppe SOFUS mødes ledelsen, specialundervisningslærere og skolepsykologen for netop at kunne yde den hjælp, som vores elever har brug for. Vi erfarer hver dag, at skolen lykkes i samspillet mellem faglig formåen og menneskelige kvaliteter, og vi er stolte af at være med til at skabe et godt og udviklende læringsmiljø for alle. Fællesskab en grundværdi på Anna Trolles Skole. Fællesskab vægter vi fordi: Det er et basalt behov for alle at indgå i et fællesskab, da et menneske danner sine holdninger og hele sin personlighed i samspil med andre. En væsentlig del af identitetsskabelsen består i at finde sin egen rolle i forskellige sociale sammenhænge. Det er vigtigt, at alle på skolen deltager i et forpligtende og demokratisk fællesskab. Eleverne lærer at indgå i forskellige former for fællesskaber, såvel store som små, på tværs af køn og alder, selvvalgte og ikke selvvalgte. Vi ved: - at fællesskab forpligter til at sætte sig i hinandens sted - at man i fællesskabet lærer at bekymre sig om andre, og at alle har betydning for helheden - at man i fællesskabet lærer at rumme hinandens forskelligheder - at fællesskabet styrker selvværdet hos den enkelte - at et positivt fællesskab øger ens trivsel - at sammen kan man mere - at fællesskab skaber ansvarlighed både overfor sig selv og andre, og at fællesskab skaber respekt for egne og andres ejendele - at fællesskab skaber læring - at fællesskab åbner for at dele viden og erfaringer med hinanden - at fællesskabet på mange forskellige niveauer sikrer, at vi forstår hinanden - at man i fællesskabet lærer demokratiets spilleregler Musik og kreativitet en grundværdi på Anna Trolles Skole. Musik og kreativitet vægter vi fordi: Undersøgelser har vist, at den musisk-kreative tilgang i undervisningen er motiverende og har en positiv virkning på elevernes indlæringsevne. Glade og motiverede børn lærer bedst. Ved at sætte fokus på de musisk-kreative fag sættes flere kompetencer i spil. Med den musisk-kreative tilgang er vi med til at skabe en spændende, sjov og ikke mindst udfordrende skolegang. Det musisk-kreative og det faglige er ikke hinandens modsætninger, men forudsætninger. De musiske og kreative fag vægtes højt i skolens dagligdag. Fagligheden skal vægtes højt. Arbejdsformer og vidensområder med afsæt i den musisk-kreative dimension, beriger undervisningen og styrker de boglige fag. Pædagogiske metoder og teknikker, der stimulerer og udvikler elevernes musisk-kreative kompetencer, medvirker til at opbygge en stærk selvstændighedskultur og samhørighed i det danske samfund. Undervisning med en musisk-kreativ tilgang skal lære eleverne at benytte sig af arbejdsmetoder og teknikker af musisk og kreativ karakter. Ved at udvikle og styrke elevernes musiskkreative kompetencer rustes og kvalificeres de til at tage initiativ samt se nye og måske anderledes muligheder, når opgaver skal løses ikke kun i folkeskolens fag eller i tværfaglige projektsammenhænge, men også i deres fremtidige virke i arbejde og fritid. Vi ved: - at nyere hjerneforskning viser, at musik og kreativitet øger indlæring og koncentration hos børn. Musiske stimuli er den aktivitet, der laver flest forbindelsestråde mellem nerveceller i hjernen sammenlignet med andre aktiviteter - at de musisk-kreative fag vil styrke de boglige fag. Når vi benytter flere strenge at spille på øges indlæringen - at musik og kreativitet skaber vellyst og balance i hjernen 2

3 - at musik og kreativitet sætter eleverne bedre i stand til at kunne udtrykke sig på forskellige måder, og derfor er med til at berige og kvalificere barnets alsidige udvikling - at inspiration og glæde gennem det kreative skaber aktive og engagerede børn, der har lyst til at videreudvikle deres musisk-kreative evner - at musik og kreativitet tilgodeser bredden i børns evner - at vi med musik og kreativitet skaber kreative og innovative unge. Både det danske og internationale erhvervsliv søger unge med disse kompetencer - at vi gennem den musisk-kreative tilgang i undervisningen er med til at skabe hele mennesker, som vil være nysgerrige og har lyst til at lære resten af livet ikke kun de første ni års skolegang Vi arbejder kontinuerligt med at synliggøre og videreudvikle arbejdet med vores grundværdier. Derfor: Har eleverne flere musik- og billedkunsttimer i grundskolen Har 7.klasse et særligt fag: kreativ fremstilling Har vi oprettet profillinjer for 7.-9.kl. Har vi fagdage for alle elever Har vi ungdomsparlament Har vi filosofiundervisning i indskolingen Har vi mange fællesskabs-traditioner, som nytårskoncert og fællestimer Har vi et udbygget internationalt arbejde på skolen Skolens 3 største udfordringer fra : 1) At få Skoleintra fuldt integreret som hovedkommunikationsmiddel ift. Elever forældre og personale. Derudover at få renoveret hjemmesiden. 2) Forberedelserne til en ny tjenestetidsaftale, og efterfølgende, også da det ikke lykkedes med en ny aftale, at få tilpasset aktiviteterne efter en øgning af lærernes ugentlige undervisningstid. 3) Den økonomiske udfordring, at få økonomien til at rumme den nødvendige drift, rumme uforudsete og nødvendige personaleudgifter, og samtidig også have plads til nødvendig efteruddannelse i takt med nye opgaver. Evaluering: Det er lykkedes at gøre Skoleintra til det helt naturlige kommunikationsmiddel for alle skolens interessenter. Vi har renoveret hjemmesiden og derudover fået et nyt logo. Arbejdet med en ny arbejdstidsaftale blev overhalet af de centrale forhandlinger og den besluttede nye centrale overenskomst for lærerne. Økonomien er stadig en udfordring, helt konkret især i forhold til driften af bygningerne herunder indretning og ibrugtagning af den forhenværende tandklinik til SFO-brug. Pædagogiske processer 8. (Den pædagogiske udvikling) Udviklingsplan Opfølgning og status. I udviklingsplanen for havde vi fokus på: Fagdage. DGI-certificering af SFO en. Filosofiske samtaler i indskolingen. Ekstra timer i musik og billedkunst. 5-trins-raketten vedr. et godt læringsmiljø. Alle fokuspunkter er gennemført som beskrevet i målene, og de er nu alle integreret i dagligdagen på skolen. Derudover har vi indført morgenstarter for grundskolen. Det betyder, at alle elever mødes i fællesrummet, hvor der synges 2 sange. Derefter er der morgenmotion efter et fastlagt skema. Det er en rigtig god måde at starte dagen på, og de daglige 20 minutter virker positivt på trivsel og læring. Også der er vi i tråd med ideerne i skolereformen. 3

4 95% målsætningen/overgang til ungdomsuddannelse Skolen har i samarbejde med UU-Lillebælt lavet en række tiltag for at gøre eleverne uddannelsesparate, herunder individuelle ordninger for enkeltelever vedr. undervisningen for at kvalificere dem til videre uddannelse. Skolens grundværdier understøtter dette arbejde, idet især fællesskab synes at have en meget stor indflydelse på, om den unge gennemfører en ungdomsuddannelse (jf. Jørn Nielsen). Vi har lavet vores egen brobygning, idet en række arrangementer og møder internt forbereder eleverne på at gå i overbygningen. For at ruste eleverne fagligt har overbygningseleverne fagdag en gang om ugen, og her er der rig mulighed for at arbejde anderledes med stoffet og dermed engagere alle elever. Det giver også lejlighed til at gå i dybden med stoffet og dermed også se en mening, med det, man lærer, det giver altså en helhed i undervisningen. Vi har afsat mange timer til lærerne til projektopgaven, for at eleverne kan støttes og vejledes bedst muligt. Vi har hvert år en emneuge med fokus på sundhed, trivsel, mig selv og fremtid. Her inddrages gæstelærere, og elevernes øjne åbnes for alle de muligheder, der ligger foran dem. De introduceres til foreningslivet og afprøver forskellige fritidsaktiviteter. Alt sammen ud fra et helhedssyn, idet den enkelte unges trivsel er afgørende for, om han eller hun gennemfører en ungdomsuddannelse. 95% målsætningen/ overgang til ungdomsuddannelse Vi fortsætter ovenstående tiltag, som også nu er udbygget med ex. Mobication-forløb. Vi forventer, at vores nye tiltag med profillinjer i overbygningen vil være med til at bevare elevernes motivation og lyst til læring. Samtidig skal vores nyindretning af overbygningens lokaler være med til at skabe et ungemiljø, som virker inspirerende for de unge og deres læring, da indretningen tager udgangspunkt i deres forventninger og ideer. AKT-pædagoger er inddraget i arbejdet med at sikre de unges trivsel, så de kan udnytte deres potentiale optimalt. Vi forventer, at eksempelvis sundhedsprofilerne vil afspejle en positiv effekt af tiltagene. Helhed og sammenhæng Skolens værdier er tydelige i hverdagen og er en integreret og aktiv del af hele samværet med eleverne. Undervisningen og aktiviteter i afdelingerne har basis i vores grundværdier. Eleverne oplever at blive mødt af anerkendende voksne, som altid møder dem med en positiv tilgang. De tages alvorligt og bliver lyttet til i den dialog, der præger vores måde at være sammen på. SFO-personale og lærere arbejder tæt sammen om den enkelte elev og klasse. Der afholdes fælles møder mellem lærere og pædagoger og SFO-lederen deltager i teammøder i grundskolen. SFO-personalet har timer i grundskolen sammen med lærerne. Vi har indført en 5-trins-raket i overbygningen, som er med til at skabe kontinuitet og opmærksomhed hele vejen rundt. Elevplaner og uddannelsesplaner sikrer opfølgning og progression for den enkelte elev. Helhed og sammenhæng Ovenstående fortsættes, samtidig med at fagteamene arbejder med at lave den røde tråd for fagene fra 0.-9.klasse. Klasseteamene arbejder tæt sammen om klassens årsplan og om udviklingen for den enkelte elev. SOFUS-teamet inddrages, ligesom Videncenter Vejlby er en vigtig samarbejdspartner. Evalueringskultur, herunder arbejdet med elevplaner Skolen gennemfører både de frivillige og de obligatoriske nationale tests samt egne tests i dansk og matematik op igennem forløbet ifølge vedtaget testplan. Derudover evalueres således: Eleverne: Klasselærerne har fået afsat tid til samtaler med den enkelte elev om elevens skolegang, faglige udbytte af undervisningen og trivsel. Forud for samtalen har eleven udfyldt et spørgeark, som skal hjælpe eleven med at komme hele vejen rundt. Læreren kan ved samtalen få indtryk af elevens potentialer og udviklingsbehov, og sammen med eleven kan læreren hjælpe med at konkretisere mål for den næste periode. Det sker også, at eleven betror læreren nogle ting, som kræver en nærmere udredning. Det betyder så altid inddragelse af forældrene. 4

5 I de enkelte fag konstateres elevernes udbytte ved hjælp af konkrete tests efter et undervisningsforløb, et emne/område indenfor faget eller en konkret afleveringsopgave. Valg af evalueringsform tilpasses elevernes alder og udviklingstrin, og det, som læreren ønsker at evaluere. Selve resultatet af evalueringen bruges derefter fremadrettet i den videre planlægning af undervisningen. Igennem hele skoleforløbet har vi fastlagt et skema for tests i dansk og matematik. Det vigtige ved al evaluering er at fokusere på progressionen, selv det mindste fremskridt fortjener opmærksomhed. Lærerne: Skolen: Ikke alt, der tælles, tæller, og ikke alt, der tæller, tælles. Citat : Albert Einstein. Lærerne laver årsplaner med mål for undervisningen, og heri er indbygget evaluering. Skolens afdelingsteams og pædagogisk råd har til stadighed evaluering på dagsordenen, dels i form af evaluering af konkrete arrangementer og forløb, dels i form af fælles refleksioner over lærerrollen og måden, vi møder eleverne på i dagligdagen. Det er her nye ideer og tanker fødes, besluttes og afprøves. Det er her de gode historier fortælles, og hvor vi definerer god praksis. Overordnet mener vi, at evaluering også handler om at øve sig i den anerkendende, reflekterende dialog med en tro på, at forandringsevne kommer indefra og ikke kan dikteres udefra. Det handler om at fokusere på det, der virker, prøve at identificere det, og anvende det fremadrettet. Samtidig er det vigtigt, at evalueringskulturen på skolen giver positiv mening for elever og lærere, og at evaluering ses som et relevant redskab, som naturligt indgår i tilrettelæggelsen af undervisningen og som er hjælpsomt i opstillingen af mål for den enkelte elev med henblik på at udvikle elevens potentiale. Evalueringskultur, herunder arbejdet med elevplaner Skolebestyrelsen har vedtaget flg. princip: 5 1. Alle elever skal mindst en gang om året have udleveret en elevplan. 2. Elevplanen skal omfatte en vurdering af elevens faglige niveau, funktion i klassen (engagement i undervisningen/frisk/udhvilet, forhold til kammerater, mobning) og sundhed (kost og bevægelse). Derudover skal planen indeholde forslag til forbedring/udvikling 3. Elevplanen gøres tilgængelig for forældre på skoleintra senest 14 dage før mødet mellem elev, forældre og lærer. 4. På et møde mellem elev, forældre og lærer aftales konkrete og opnåelige mål. Elevernes og forældrenes indsats/rolle i en evt. aftalt handleplan skal være klart defineret. 5. Der følges op på indgåede aftaler på efterfølgende møde mellem elev, forælder og lærer. Elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse Eleverne inddrages i planlægningen af undervisningen i form af valg af emner og arbejdsformer, hvor det giver mening i forhold til mål og indhold og i forhold til elevernes alder. Eleverne bliver medinddraget i evalueringen på klasseniveau, og det har betydning for den videre planlægning. Vi har i overbygningen et parlament 1 gang om måneden, hvor alle elever mødes til en samling med en dagsorden, som eleverne selv har opstillet. Overbygningslærerne deltager også i møderne, men det er eleverne, der fungerer som ordstyrere. Formålet med parlamentet er, at lade eleverne komme til orde og at komme med forslag, der har betydning for deres dagligdag på skolen. Parlamentet giver alle mulighed for at tilkendegive deres synspunkter og prøve dem af i fællesskabet. De har her mulighed for at få stor indflydelse og at opleve, at ting kan gennemføres, hvis man kan argumentere for dem. Samtidig lærer de også de demokratiske spilleregler som en forberedelse til et medborgerskab i det danske samfund.

6 Da erfaringerne fra overbygningsparlamentet er rigtig gode, har vi besluttet, at også mellemtrinnet skal bruge konceptet. Eleverne på mellemtrinnet udgør nu et miniparlament, som skal fungere som en træning til overbygningsparlamentet. Miniparlamentet vil fungere med lidt mere støtte fra lærerne, end overbygningseleverne har brug for, men iderigdommen fra eleverne er lige så stor som i overbygningen. Vi oplever i begge afdelinger, at eleverne trives med denne dialog og de ser, at de bliver taget alvorligt og kan få forslag gennemført, hvis de er rimelige og til gavn for fællesskabet på skolen. Det har også en gunstig virkning, når de selv i fællesskab er fremkommet med en løsning på et opstået problem, for eksempel et frikvartersproblem. Elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse Ovenstående fortsættes. Middelfart Kommunes Skolepolitik Samarbejde skole-hjem, herunder anvendelse af elevplaner Se ovenstående vedr. elevplaner. Samarbejde skole-hjem, herunder anvendelse af elevplaner Ovenstående princip videreføres. Inklusion Vi har oprettet SOFUS: Sofus er en inklusionsenhed på Anna Trolles Skole. Enheden består af 1 AKT-pædagog med specialpædagogisk viden, 5 lærere med hver sin specielle videreuddannelse, samt en ledelsesperson (vice-/skoleleder). SOFUS-teamet er samlet en gang ugentligt til SOFUS-møde, hvor vi ud fra vækstmodellen, tager udgangspunkt i det enkelte barns ressourcer og søger at finde nye handlemuligheder gennem dette. Vækstmodellen er et pædagogisk redskab til blandt andet at styrke barnets ressourcer gennem vores handlinger. Først kigger vi på barnets fakta, herefter ressourcer og udfordringer og barnets og vores handlemuligheder. Efter at have sat de nye handlemuligheder i kraft finder vi ud af, hvornår og hvordan vi evaluerer et eventuelt forløb. Vi oplever, at de ugentlige møder er med til hele tiden at mulighed for faglig sparring i teamet, ligesom der hurtigt kan iværksættes en indsats ved akut behov. Psykologen er tilknyttet teamet. Inklusion Ovenstående indsats fortsættes, ligesom kollegavejledning fortsat er på lærerteamenes dagsorden. Inddragelse af pædagoger i undervisningen fremmer inklusionen, og vi inddrager pædagoger i hele skoleforløbet. Principperne i 5-trinsraketten, som tager hånd om udviklingen af et godt læringsmiljø, følges ( se tidligere kvalitetsrapport). Der laves forsøg med indførelse af Ugeskema-revolutionen. Skolen it-strategi På Anna Trolles Skole vil vi være i front med IT! Vi vil noget mere end blot følge med strømmen. Vi ønsker en intelligent IT-strategi, så vi udnytter det IT-udstyr, vi har bedst muligt set i forhold til elevernes læring. Det har betydning for, hvordan vi investerer de økonomiske ressourcer, vi har til IT. Målsætningen er fortsat: At gøre eleverne fortrolige med IT som værktøj At give eleverne kendskab til og erfaring med IT s mulige anvendelser At udnytte IT s muligheder i så mange fag som muligt At det skal være sjovt at bruge IT At IT skal tilføre undervisningen nye dimensioner Det har betydet: At vi har fulgt en dynamisk plan for elevernes indføring i IT fra 0. til 9. klasse, som skal fortsættes også i fremtiden (junior-pc-kørekort) At enkelte lærere er blevet uddannet til specialister i at opbygge/udbygge og udnytte skolens IT-udstyr At enkelte lærere er blevet uddannet til specialister i at integrere IT i undervisningen, så det bruges i undervisningen i flest mulige fag på flest mulige klassetrin SFO en har bidraget med kurser/temaer i sjov programmering 6

7 Eleverne har fået og skal fortsat have indblik i IT s grundlæggende struktur (forhold mellem styresystemer og programmer, simpel programmering etc.) Vi har og skal fortsat udnytte de IT-kompetencer, som flere af eleverne har. Eleverne eksperimenterer og bruger IT til kreative fremlæggelser af projekter, opgaver m.v. Skolens it-strategi/undervisningsteknologi På Anna Trolles Skole arbejder vi forsat på at være i front med IT! Vi udnytter IT-udstyr bedst muligt set i forhold til elevernes læring. Vi har oprettet en medielinje i overbygningen. Fra medielinjen skal der udspringe en mediepatrulje, hvor eleverne skal blive eksperter, der kan komme ud i klasserne og støtte op om IT. Målsætningen er: At gøre eleverne endnu mere fortrolige med IT som værktøj, end de allerede er At IT er et naturlig redskab til elevernes læring At give eleverne kendskab til og erfaring med IT s mulige anvendelser At udnytte IT s muligheder i så mange fag som muligt At det skal være sjovt at bruge IT At IT skal tilføre elevernes læring nye dimensioner At det er muligt at udnytte elevernes viden og erfaring Det betyder: At alle lærere er blevet sendt på et kommunalt IT kursus af en uge varighed At skolen har en it-styregruppe, der løbende diskuterer nye pædagogiske tiltag inden for IT på Anna Trolles skole At der en mediepatrulje, der kommer ud i klasserne og støtter op om IT og viser nye programmer At vi fortsat skal udnytte de IT-kompetencer, som rigtigt mange af eleverne har At eleverne fortsat skal eksperimentere og bruge IT til kreative fremlæggelser af projekter, opgaver m.v. Den internationale dimension Vi har mange aktiviteter og projekter ift. det internationale arbejde: 1. Comenius-projekt: vi deltager i et 2-årigt projekt sammen med 9 andre europæiske lande om emnet Forests and sustainability time to act. Projektet indebærer, at alle lande er vært for en konference med et undertema, som skolerne har arbejdet med og som bliver præsenteret på konferencen. I marts 2013 var Anna Trolles Skole således vært i 5 dage for ca. 35 deltagere fra 9 lande. Hele skolen var involveret i ugen, som var en emneuge for alle elever, som arbejdede sammen med de udenlandske elever og lærere. Alle gæsterne var privat indkvarteret, der var fællesarrangementer og det var en uge, hvor skolen summede af den internationale stemning. 2. Undervisningsassistent: I foråret 2013 havde vi via Comenius en undervisningsassistent i 4 måneder. Det var en tysk lærerstuderende, som deltog i undervisningen i tysk og engelsk, ligesom hun også varetog selvstændige forløb. Det gav vores elever mulighed for at få en anderledes sprogundervisning af en indfødt tysker, ligesom de fik noget at vide om samfunds- og skoleforhold i Tyskland. Det har været berigende for sprogundervisningen og inspirerende for både elever og lærere. 3. Gennem mange år har vi haft et samarbejde med et universitet i USA. Samarbejdet betyder, at vi hvert år i juni måned får besøg af en gruppe unge amerikanske studerende og deres lærere. I løbet af en uge, hvor de er privat indkvarteret, gennemfører de et undervisningsforløb med en klasse, og de deltager i engelsktimer, hvor de fortæller om USA. I år havde forløbet temaet How to overcome hardship, og det skete i form af et kreativt forløb med vores 4.klasse. Det var en helt fantastisk uge, hvor vi oplevede, at elever, som har det svært, åbnede sig - endda på engelsk -, og fortalte hvad, der var svært i deres liv, og hvad der havde hjulpet dem til at komme videre. Samarbejdet har også betydet, at vi senest for 3 år siden besøgte universitetet i USA med en gruppe lærere. Vi fik lejlighed til at besøge en række amerikanske skoler, og vi deltog i konferencer, hvor vi kunne udveksle erfaringer og ideer omkring undervisning og læring. Der tales stadig ivrigt om alt det, vi oplevede overthere. 4. Venskabsskole: for 4 år siden fik vi kontakt til en skole i Kenya, som siden har været vores venskabsskole. Vi har opstillet mål for arbejdet: 7 Formål : Bidrage til den internationale forståelse. Få kendskab til levevilkår andre steder på jorden. Skabe kontakt mellem elever og lærere på venskabsskolen i Kenya og Anna Trolles Skole. Etablere samarbejdsprojekter mellem de 2 skoler. Yde støtte til et konkret udviklingsprojekt. Udveksling.

8 I Folkeskoleloven er varetagelsen af elevernes alsidige, personlige udvikling et kernepunkt, ligesom den internationale dimension skal indgå i skolens pensum. Ovenstående projekt giver under, og kan give eleverne indblik i en anderledes kultur. På Anna Trolles Skole vil vi ved udvalgte arrangementer sætte fokus på at hjælpe skolen i Kenya med konkrete ting, som kan forbedre deres liv og hverdag. Derved oplever eleverne, at de kan være med til at gøre en stor forskel, altså at gøre noget godt for andre. Lærerne i de enkelte klasser har mulighed for at koble sig på projektet ved tværfaglige forløb og i forskellige fag, f.eks. i engelsk med brevveksling, i billedkunst med udveksling af tegninger, i geografi og historie osv. Arbejdet med venskabsskolen har senest betydet, at en klasse i forbindelse med et andet projekt Design for Change besluttede, at de ville prøve at lave et konkret arbejde, der ville betyde en positiv ændring af livsvilkårene for børnene i Cheptigit. Loppemarked, koncerter m.m. betød, at der blev samlet mere end kr ind til skolen i Kenya. I september kom skolelederen fra Cheptigit så på besøg på Anna Trolles Skole, ligesom han var æresgæst ved en støttekoncert i Brenderup Kirke. Her optrådte professionelle og lokale musikere, alle med tilknytning til Anna Trolles Skole. I foråret 2014 rejser 2 af vores tidligere elever ned til skolen for at yde et frivilligt arbejde. Vores og andre lokale folks støtte har betydet, at skolen har kunnet bygge 3 nye klasselokaler og yderligere 3 vil blive bygget til foråret. 5. International linje: Som en del af oprettelsen af profillinjer i overbygningen kan eleverne i 7.-9.kl. vælge den internationale linje, som er beskrevet andetsteds. 6. Nordfyns Folkehøjskole: Vi har med jævne mellemrum besøg af japanske gæster fra Nordfyns Folkehøjskole. De får et indblik i danske skoleforhold og vores elever får et pust fra den store verden. 3 lokale, selvvalgte indsatsområder Tysk fra 6.kl. At introducere eleverne til faget tysk. At gøre eleverne interesserede i sproget At give eleverne en basis indenfor tysk. Der er afsat 1 ugentlig lektion. Undervisningen er præget af mundtlige aktiviteter, rim og remser, sange osv. I 6.klasse er eleverne mere åbne overfor nye ting, og er stadig motiverede for at deltage i mere legeprægede aktiviteter. Evaluering: Der har været stor tilfredshed med at indføre tysk fra 6.klasse. Vi fortsætter og glædes over at skolereformen betyder endnu tidligere sprogstart. 2. DGI-certificering af SFO en Øget fokus på børns sundhed Skabe bedre tilbud til børnene omkring idræt, leg og bevægelse Øge livskvaliteten hos det enkelte barn Der gennemføres 5 undervisningsmoduler for alle ansatte i SFO en, startende i september Efter modulerne skal der i foråret 2012 laves et praksisforløb over en periode på ca. 2 måneder.forløbet evalueres og godkendes i et samarbejde mellem DGI og personalet Certificeringen er gennemført, og vi planlægger, at også skoledelen skal certificeres. 8

9 3. Undervisningsdifferentiering. Mål : At differentiere undervisningen så alle elever udfordres passende At differentiere undervisningen så alle elever oplever succes At give hver enkelt elev de bedste muligheder for læring og udvikling Skolens egen handleplan: Alle elever chips-testes i starten af skoleåret. Resultaterne for de enkelte Klasser gennemgåes sammen med Jens Møller Andersen, som giver konkrete anvisninger på metoder og arbejdsformer, som vil være hjælpsomme i forhold til at tilrettelægge undervisningen. Vi har parallellagt 2 dansktimer og 2 matematiktimer for alle klasser, kaldet danskbånd og Matematikbånd. I disse timer er der en ekstra lærer tilknyttet de enkelte teams, og eleverne bliver inddelt på hold, afhængigt af udviklingstrin. Skolens evalueringsplan: De foreslåede metoder og arbejdsformer afprøves i nogle måneder, hvorefter Lærere og Jens Møller Andersen mødes igen for at evaluere det afprøvede. Tegn og foreløbige resultater: Vi regner med, at eleverne vil opleve at de har større mulighed for at leve op til kravene og forventningerne i undervisningen, da de mødes af passende udfordringer. Skolens slutevaluering: Vi påregner at kunne se effekt af indsatsen i form af større engagement hos eleverne og dermed også større udbytte af undervisningen. Evaluering: Differentiering er vejen frem, også set i lyset af den nye skolereform, hvor et af hovedmålene er, at alle elever skal blive så dygtige som overhovedet muligt. Chipstest sammen med faglige tests har hjulpet i arbejdet med at udfordre alle elever. Vi forventer at kunne aflæse det i testresultaterne. 3 lokale, selvvalgte indsatsområder 13-15: 1.Profillinjer i overbygningen. Fra næste skoleår indfører skolen faglinjer for alle elever i overbygningen i 2 lektioner om ugen. Der oprettes 3 linjer: 1. COMENIUS-linjen: Her kan eleverne maile med elever i andre lande, arbejde med Comenius-projektet og måske skype med elever på en skole i Kina. Eleverne kommer til at arbejde med fremmedsprog og fremmede kulturer. 2. MEDIE-linjen : På medielinjen skal eleverne arbejde med at lave film, bruge de forskellige medier og fremstille spændende animationer. De skal også lære nye programmer at kende og være med i en medie-patrulje, der kan undervise andre i nye programmer 3. MUSICAL-linjen : Her skal eleverne være med til at sætte en musical op, som de bliver enige om. De skal spille, synge og danse og være skuespiller, lave kulisser, lys og lyd. Det hele slutter med opførelsen af musicalen. 2.Faglig læsning i overbygningen. Mål: At udvikle/øge elevernes læsekompetence i alle fag At eleverne opnår en metabevidsthed omkring det læste Delmål: At eleverne bliver i stand til at kunne læse og forstå fagtekster 9

10 At eleverne lærer de forskellige måder at angribe en tekst på, ex. læseformål og før-, under-, og efter læseaktiviteter At de lærer at identificere forskellige genrer og teksttyper At eleverne får udvidet deres viden om faglige begreber og fag-faglige ord Indhold: Eleverne i 7.-9.klasse starter hver morgen med 20 minutters faglig læsning. Hvert forløb indledes med en fælles introduktion af teksttypen, hvorefter eleverne arbejder individuelt med forskellige teksttyper med indbygget progression og differentiering. Der arbejdes med 6 forløb af 3-5 ugers varighed. 3.Motorik-screening og undervisning. Motorik Vi har valgt som indsatsområde at have fokus på børns motorik, derfor har en medarbejder været på et års kursus i motorik i skoleåret 2012/13. Grunden til vi har valgt dette indsatsområde er fordi vi finder det vigtigt at børn får den bedste start i sfoen/skolen, derfor vil vi allerede starte i tidlig sfo med fokus på motorik og testning. Vi oplever børn der ikke kan være i deres krop, motorisk urolige børn, børn der bruger alt for meget energi på at skulle bruge en blyant, børn der ikke kan være i et fællesskab ( berøring, udsætte egne behov). Når vi oplever børn, der har det svært, på den ene eller anden måde, går vi ind og finder årsagen sammen med forældrene, og tester barnet, og derefter går vi i gang med at træne barnet. Vores træning foregår altid i samarbejde med forældrene, så begge parter træner barnet. Vi oplever allerede nu, at det hjælper på vores børn at træne dem, og at børnene gerne vil trænes her og der hjemme. Vi bruger hjælpemidler som terapibolde, gynger, kontorstole, hængekøjer, fodbad, massage til taktilbørn. Skolens Pædagogiske Servicecenter. Teamet består af 1 lærer, som samarbejder tæt med skolens ledelse og IT-teamet om området. Biblioteket er åbent i skolens åbningstid hvoraf 5 lektioner er med bemanding. Denne lærer har endnu ikke en bibliotekaruddannelse. I den bemandede åbningstid er der mulighed for vejledning og inspiration i forbindelse med udlån. Derudover kan der være oplæsning for klasser, informationer omkring søgning, præsentation af nye bøger osv. Indkøb af læremidler til skolen foregår i dialog mellem de forskellige fagudvalg og læreren, som er tilknyttet biblioteket. Biblioteket står for udlån og registrering af grundskolens bærbare computere. Vejledning og informationer omkring skolens digitale lærermidler varetages af skolens IT-ansvarlige. Biblioteket indgår som en naturlig del i dialogen omkring skolens udvikling. Biblioteket understøtter i forhold til løbende at tilpasse sine ydelser i forhold til de behov som opstår. Dansk som andetsprog Skolen har gennem årene haft meget få elever med dansk som 2.sprog, i gns.1-2 elever. Eleverne har været og er karakteriseret af, at den ene forælder er etnisk dansk. Undervisningen varetages af en lærer fra SOFUS-teamet. Det er lykkedes for de 3 elever, som har forladt folkeskolen, efterfølgende at gennemføre en ungdomsuddannelse Dansk som andetsprog Vi har pt. 2 elever med dansk som 2.sprog. Undervisningen varetages af en lærer fra SOFUSteamet, som især fokuserer på danske samfundsforhold og alt det indforståede i det danske sprog, da begge elever behersker det danske sprog rent teknisk. 10