Horsens Kommune Rådhustorvet Horsens Att: Hans Weber (hpw@horsens.dk) og Peter Didriksen (pedi@horsens.dk)

Transkript

1 Horsens Kommune Rådhustorvet Horsens Att: Hans Weber (hpw@horsens.dk) og Peter Didriksen (pedi@horsens.dk) VVM-ANMELDELSE AF BIOMASSEANLÆG I HORSENS Rambøll fremsender hermed VVM-anmeldelse af biomasseanlæg med tilhørende biomasselager og distributionsledninger, som ønskes etableret på Endelavevej 7 i Horsens. Miljøstyrelsen har anmodet om, at anmeldelsesskema til VVM-bekendtgørelsen af. 6. november 2014 fremsendes til Horsens Kommune. Spørgsmål til ovenstående kan rettes til undertegnede. Dato Rambøll Prinsensgade 11 DK-9000 Aalborg T F Med venlig hilsen Ref Dokument ID / HKV Benn Erik Grav Projektleder M BEG@ramboll.dk Bilag: VVM-anmeldelse af biomasseanlæg Projektbeskrivelse Notat om ledningsnettet Kort over fremtidigt ledningsnet Kopi: Ulla Seerup, Miljøstyrelsen (ulsee@mst.dk) Marianne Ripka, Miljøstyrelsen (marip@mst.dk) Rambøll Danmark A/S CVR NR /1 Medlem af FRI

2 Bilag 5 Basisoplysninger Projektbeskrivelse (kan vedlægges) Tekst HKV Horsens A/S ønsker at opføre et biomasseanlæg på 2 x 30 MW øst for eksisterende kraftvarmeværk på Endelavevej 7 i Horsens. Projektbeskrivelse fremgår af bilag 1. Navn, adresse, telefonnr. og på bygherre HKV Horsens A/S Endelavevej Horsens Navn, adresse, telefonnr. og på kontaktperson HKV Horsens A/S Christian Niederbockstruck Endelavevej 7, 8700 Horsens Telefon nr: Mobil tlf: chn@hfvv.dk Eller (Lars og Christians afgørelse) Lars Illum Stachelhaus Endelavevej 7, 8700 Horsens Tlf: Mobil tlf.:: ls@dbv.dk Rådgiver Rambøll Benn Erik Grav, projektleder Prinsensgade 11, 9000 Aalborg Telefon nr beg@ramboll.dk Projektets adresse, matr. nr. og ejerlav HKV Horsens A/S Endelavevej Horsens Matrikel nr. 872 og 880d, Horsens Markjorder Hvis flislager placeres vest for biomasseanlægget: matrikel nr. 880b, Horsens Markjorde Projektet berører følgende kommune eller kommuner (omfatter såvel den eller de kommuner, som projektet er placeret i, som den eller de kommuner, hvis miljø kan tænkes påvirket af projektet) Horsens Kommune

3 Oversigtskort i målestok 1: Se bilag 1, projektbeskrivelse. Kortbilag i målestok 1: eller 1:5.000 med indtegning af anlægget og projektet (vedlægges dog ikke for strækningsanlæg) Se bilag 1, projektbeskrivelse. Forholdet til VVM reglerne Ja Nej Er projektet opført på bilag 1 til denne bekendtgørelse Hvis ja, er der obligatorisk VVM-pligtigt. Angiv punktet på bilag 1: Er projektet opført på bilag 2 til denne bekendtgørelse Hvis ja, angiv punktet på bilag 2 Punkt 3a Industrianlæg til fremstilling af elektricitet, damp og varmt vand. Punkt 3b Industrianlæg til transport af gas, damp og varmt vand. Projektets karakteristika Tekst 1. Hvis bygherren ikke er ejer af de arealer, som projektet omfatter angives navn og adresse på de eller den pågældende ejer, matr. nr. og ejerlav 2. Arealanvendelse efter projektets realisering Det fremtidige samlede bebyggede areal í m 2 Det fremtidige samlede befæstede areal i m 2 Det bebyggede areal til biomasseværk og lager er på ca m 2. Projektets befæstede areal er på ca m 2 3. Projektets areal og volumenmæssige udformning Er der behov for grundvandssænkning i forbindelse med projektet og i givet fald hvor meget i m Projektets samlede grundareal angivet i ha eller m 2 I anlægsperioden kan der være behov for midlertidig grundvandssænkning. Projektets areal består af et område til biomasseanlæg på m 2 samt et areal på m 2 til fliselager. Projektets bebyggede areal i m 2 Projektets nye befæstede areal i m 2 Projektets samlede bygningsmasse i m 3 Projektets maksimale bygningshøjde i m Projektets bebyggede areal er ca m 2. Projektets befæstede areal er på ca m 2 Projektets bygningsmasse er m 3 Bygningshøjde: Biomasseanlægget får en højde på ca. 27 meter. Der opføres tre skorstene med en højde på ca. 83 meter, svarende til højden på eksisterende skorsten.

4 4. Projektets behov for råstoffer i anlægsperioden Råstofforbrug i anlægsperioden på type og mængde: Vand- mængde i anlægsperioden Affaldstype og mængder i anlægsperioden Spildevand mængde og type i anlægsperioden I anlægsfasen anvendes traditionelle byggematerialer som bl.a. asfalt, beton, sand, grus mv. svarende til normalt forbrug ved et sådant byggeprojekt. Der anvendes normalt forbrug af vand til mandskabsfaciliteter i anlægs- og driftsfasen. Der vil derfor være en acceptabel anvendelse af naturressourcer ved etablering af anlægget. Regnvand nedsiver på egen grund. Anlægsperioden er Det forventes endvidere, at alle individuelle forbrugere er konverteret i år Håndtering af regnvand i anlægsperioden Anlægsperioden angivet som mm/åå mm/åå Projektets karakteristika 5. Projektets kapacitet for så vidt angår flow ind og ud samt angivelse af placering og opbevaring på kortbilag af råstoffet/produktet i driftsfasen: Råstoffer type og mængde i driftsfasen Mellemprodukter type og mængde i driftsfasen Færdigvarer type og mængde i driftsfasen Vand mængde i driftsfasen Tekst Ved 100% flisfyr: Der skal anvendes ca m 3 træflis årligt til fyring af anlægget, svarende til tons flis. Anlægget producerer varme, og der er ingen mellemprodukter i driftsfasen. Ved 100% halmfyr: Der skal anvendes ca m 3 halm årligt til fyring af anlægget, svarende til tons halm. Anlægget producerer varme, og der er ingen mellemprodukter i driftsfasen. HKV Horsens A/S er tilsluttet offentlig vandforsyning. Forbruget af vand i driftsfasen, vil hovedsageligt være til sanitære installationer. Mindre vandmængder anvendes til rengøring. 6. Affaldstype og mængder, som følge af projektet i driftsfasen: Farligt affald: Andet affald: Spildevand til renseanlæg: Spildevand med direkte udledning til vandløb, sø, hav: Håndtering af regnvand: Der kan opstå olieaffald i forbindelse med service af anlægget. Olieaffald bortskaffes til godkendt modtager sammen med det øvrige olieaffald fra HKV Horsens A/S. Anlægget producerer ca. 900 tons/år (bundaske og flyveaske) ved. 1 % askeindhold ved afbrænding af træflis. Aske opbevares indendørs i askecontainer til det afhentes af vognmand. Der produceres sanitært spildevand, som ledes til det offentlige ledningsnet.. Der kan forekomme spildevand fra rengøring til gulvafløb, der ledes til spildevandsledning. Der forekommer desuden spildevand fra vådskrubber. Dette spildevand tilkobles eksisterende spildevandsnet. Spildevand i form af kondensat forventes i størrelsesorden 13,3 m 3 pr. time. Dette vil være ved fuldlast med

5 designbrændsel (45 % fugt) og ca. 50 % kondensation. Dimensionsgivende størrelse for udledning af spildevand er maksimalt våd flis (55 % fugt) og 100 % kondensation svarende til ca. 17,8 m 3 pr. time. Spildevand renses til udledningskrav. Regnvand fra tage og befæstede arealer ledes til fælles regnvandsledning med rensebrønde, sandfang og fælles Nedsivningsanlæg (kloakplan vedlagt). Projektets karakteristika 7. Forudsætter projektet etablering af selvstændig vandforsyning? Ja Nej Tekst 8. Er anlægget eller dele af anlægget omfattet af standardvilkår? se +af+listevirksomheder/branchebilag/ Hvis ja angiv hvilke. Hvis nej gå til punkt Vil anlægget kunne overholde alle de angivne standardvilkår? Hvis nej angives og begrundes hvilke vilkår, der ikke vil kunne overholdes. 10. Er anlægget eller dele af anlægget omfattet af BREFdokumenter? Se - +bedst+tilgaengelige+teknik/ 11. Vil anlægget kunne overholde de angivne BREF-dokumenter? Hvis ja angiv hvilke. Hvis nej gå til pkt. 12. BREF er for store fyringsanlæg (> 50 MW). Hvis nej angives og begrundes hvilke BREF-dokumenter, der ikke vil kunne overholdes. 12. Er anlægget eller dele af anlægget omfattet af BATkonklusioner? Se - +bedst+tilgaengelige+teknik/ Hvis ja angiv hvilke. Hvis nej gå til punkt 14. Projektets karakteristika Ja Nej Tekst 13. Vil anlægget kunne overholde de angivne BAT-konklusioner? Hvis nej angives og begrundes hvilke BAT-konklusioner, der ikke vil kunne overholdes. 14. Er projektet omfattet af en eller flere af Miljøstyrelsens vejledninger eller bekendtgørelser om støj? Se ger/oversigt_vejledninger/vejledningeroganvisninger.htm Hvis ja angives navn og nr. på den eller de pågældende vejledninger eller bekendtgørelser.. Hvis nej gå til pkt. 17. Vejl. Nr. 5, 1984, Ekstern støj fra virksomheder Vejl. Nr. 6, 1984, Måling af ekstern støj fra virksomheder Vejl. Nr. 5, 1993, Beregning af ekstern støj fra virksomheder Vejl. Nr. 3, 1996, Supplement til vejledning om ekstern støj fra virksomheder

6 15. Vil anlægsarbejdet kunne overholde de vejledende grænseværdier for støj og vibrationer? Se ovenfor 16. Vil det samlede anlæg, når projektet er udført, kunne overholde de vejledende grænseværdier for støj og vibrationer? Se ovenfor. Anlægsarbejdet forventes at overholde vejledende grænseværdier for støj og vibrationer. Anlægget udformes sådan at de vejledende grænseværdier for støj og vibrationer overholdes. 17. Er projektet omfattet Miljøstyrelsens vejledninger, regler og bekendtgørelser om luftforurening? Se a_virksomheder/luft_fra_virks_vejledninger_og_bekendtgoerelser/ve jledninger_og_bekendtgoerelser.htm 18. Vil anlægsarbejdet kunne overholde de vejledende grænseværdier for luftforurening? Se ovenfor. 19. Vil det samlede anlæg kunne overholde de vejledende grænseværdier for luftforurening? Se ovenfor 20. Vil projektet give anledning til støvgener eller øgede støvgener Hvis ja angives navn og nr. på den eller de pågældende vejledninger, regler eller bekendtgørelser. Hvis nej gå til pkt. 20. Vejl. Nr. 2, 2001, Luftvejledningen Vejl. Nr. 2, 2002, B-værdivejledningen Vejl. Nr. 4, 1985, Begrænsning af lugtgener fra virksomheder Anlægsarbejdet forventes at overholde vejledende grænseværdier for luftforurening. Anlægget udformes sådan at de gældende grænseværdier for luftforurening overholdes. Der udføres OML-beregning til påvisning af overholdelse af kriterier for luftforurening fra driften af anlægget. Der kan forekomme potentielle støvgener i anlægsfasen. Støvgener vil blive minimeret ved vanding hvor det er påkrævet. - I anlægsperioden? - I driftsfasen? Der kan forekomme støvgener fra transport og oplag af flis. Asken fra fyret opbevares indendørs i lukket container. Projektets karakteristika Ja Nej Tekst 21. Vil projektet give anledning til lugtgener eller øgede lugtgener - I anlægsperioden? Hvis ja angives omfang og forventet udbredelse. - I driftsfasen? 22. Vil anlægget som følge af projektet have behov for belysning som i aften og nattetimer vil kunne oplyse naboarealer og omgivelserne. - I anlægsperioden? Der er ingen belysning, der kan genere på naboarealer. - I driftsfasen? 23. Er anlægget omfattet af risikobekendtgørelsen, jf. bekendtgørelse om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer nr af 14. december 2006? Der skal ansøges om brandmyndighedsgodkendelse i forbindelse med opbevaring af skovflis eller de alternative biomassetyper. Ansøgningen skal udføres iht. Tekniske Forskrifter for visse brandfarlige virksomheder og oplag.

7 Projektets placering Ja Nej Tekst 24. Kan projektet rummes inden for lokalplanens generelle formål? se Lokalplan nr. 85 Kraftvarmeværket er placeret inden for delområde I og V. Delområde I er udlagt til kraftvarmeværk og affaldsforbrænding, og delområde V er udlagt til kontrolleret lodseplads. Det skal udarbejdes et lokalplanforslag indeholdende en redegørelse, bestemmelser og kortbilag. Lokalplanen forventes at omfatte biomassevarmeværket med tilhørende tekniske anlæg. 25. Forudsætter projektet dispensation fra gældende bygge- og beskyttelseslinjer? Se Indebærer projektet behov for at begrænse anvendelsen af naboarealer? Hvis ja angiv hvilke: Biomasseanlægget og flislageret gør ikke. 27. Vil projektet kunne udgøre en hindring for anvendelsen af udlagte råstofområder? Se Biomasseanlægget og flislageret gør ikke. 28. Er projektet tænkt placeret indenfor kystnærhedszonen? Se Biomasseanlægget og flislageret ligger i den kystnære del af byzonen. Projektets placering Ja Nej Tekst 29. Forudsætter projektet rydning af skov? (skov er et bevokset areal med træer, som danner eller indenfor et rimeligt tidsrum ville danne sluttet skov af højstammede træer, og arealet er større end ½ ha og mere end 20 m bredt.) Biomasseanlægget og flislageret gør ikke. 30. Vil projektet være i strid med eller til hinder for realiseringen af en rejst fredningssag? Se Biomasseanlægget og flislageret gør ikke. 31. Afstanden fra projektet i luftlinje til nærmeste beskyttede naturtype i henhold til naturbeskyttelseslovens 3? Se meter sydvest for området til biomasseanlægget er et moseområde. Det forventes, at distributionsledninger placeres i eksisterende vej. 32. Rummer 3 området beskyttede arter og i givet fald hvilke? Se meter syd for området til biomasseanlægget er et fredet område i form af Bollersti.

8 33. Afstanden fra projektet i luftlinje til nærmeste fredede område. Se Afstanden fra projektet i luftlinje til nærmeste Habitatområde (Natura 2000 områder, fuglebeskyttelsesområder og Ramsarområder). Se Udlægningen skete på foranledning af og på bekostning af Horsens kommune med det formål at skaffe byens beboere let adgang til Boller skov og til en badestrand beliggende umiddelbart vest for Boller skov. 6,5 km øst for biomasseanlægget er et EF-fuglebeskyttelsesområde (Horsens Fjord og Endelave, SPA 36), Ramsarområde (Horsens Fjord og Endelave (Rasmsar13) samt EFhabitatområde (Horsens Fjord, havet øst for og Endelave, SAC52). 35. Vil det samlede anlæg som følge af projektet kunne overholde kvalitetskravene for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet, jf. bekendtgørelse nr af 25. august og bekendtgørelse nr af 21. december 2011? samt kvalitetsmålsætningen i vandplanen? Se Er projektet placeret i et område med særlige drikkevandinteresser? Se Biomasseanlægget og flislageret er ikke 37. Er projektet placeret i et område med registreret jordforurening? Se Biomasseanlægget er placeret i et V2-kortlagt område. Hvis flislageret placeres på tangen nord for biomasseanlægget er området områdeklassificeret. Projektets placering Ja Nej Tekst 38. Er der andre lignende anlæg eller aktiviteter i området, der sammen med det ansøgte må forventes at kunne medføre en øget samlet påvirkning af miljøet (Kumulative forhold)? Der kan på mængdebasis forudses øget emission af støv og NOx samt HCI, selv om der etableres rensning. Dog forventes påvirkningerne fra driften af et nyt biomassefyret kraftvarmeværk og den deraf afledte kumulative effekt mht. emissioner ikke at være særlig væsentlig sammenlignet med de nuværende påvirkninger fra det eksisterende affaldsforbrændingsanlæg. Transport af flis/halm kan give anledning til afledte kumulative effekter sammen med anden trafikbelastning såvel lokalt som på fjernere liggende berørte vejstrækninger. Det kan forudses, at placeringen af et biomassefyret kraftvarmeværk i tilknytning til affaldsforbrændingsanlægget vil forstærke områdets teknisk industrielle præg. 39. Vil den forventede miljøpåvirkning kunne berøre nabolande? 40. En beskrivelse af de påtænkte foranstaltninger med henblik på at undgå, forebygge eller begrænse væsentlige skadelige virkninger for miljøet? Produceret affald og spildevand afleveres til godkendte modtagere. Anlægget skal erstatte eksisterende varmeforsyningsanlæg i området, sådan at varmeforsyningen skifter fra naturgas til biobrændsel. CO 2-emissionen fra

9 varmeproduktionen falder betragteligt, da der skiftes til en CO 2-neutral varmekilde. 41. Undertegnede erklærer herved på tro og love rigtigheden af ovenstående oplysninger. Dato: Bygherre/anmelder: Vejledning Skemaet udfyldes af bygherren eller dennes rådgiver baseret på bygherrens viden om eget projekt sammenholdt med de oplysninger og vejledninger, der henvises til via skemaet link. Det forudsættes således, at bygherren eller dennes rådgiver er fortrolig med den miljølovgivning som projektet omfattes af. Bygherren skal ikke gennem præcise beregninger angive projektets forventede påvirkninger, men alene tage stilling til overholdelsen af vejledende grænseværdier, og angivne miljøforhold baseret på de oplysninger, der kan hentes på de angivne offentlige hjemmesider. Farverne rød/gul/grøn angiver., hvorvidt det pågældende tema kan antages at kunne medføre, at projektet vurderes at kunne påvirke miljøet væsentligt og dermed være VVM-pligtigt. Rød angiver en stor sandsynlighed for VVM-pligt og grøn en minimal sandsynlighed for VVM-pligt. Hvis feltet er sort, kan spørgsmålet ikke besvares med ja eller nej. VVM-pligten afgøres dog af VVM-myndigheden. I de fleste tilfælde vil kommunen være VVM-myndighed.

10 Bilag 1 til VVM-anmeldelse Projektbeskrivelse Baggrund Horsens Kommune har som vision i deres strategiske energiplan at skabe bæredygtig vækst gennem kreativitet og nytænkning. Horsens Kommune har følgende mål: CO 2 udledningen skal reduceres med 20 % i 2020 Andelen af vedvarende energi i el- og varmeforsyningen skal udgøre 100 % i Målet er fastlagt ud fra regeringens mål, som er beskrevet i energiudspillet Vores Energi, november Målet indebærer for eksempel udfasning af oliefyr og konvertering af naturgasområder. Konvertering fra naturgas til fjernvarme HKV Horsens A/S ønsker at etablere fjernvarmeforsyning til den del af Horsens By området, der ikke i dag forsynes med fjernvarme. Projektet kan bidrage til at opfylde Horsens Kommunes Varmeplan 2010 med hensyn til at skifte fossile brændsler (her naturgas og olie) ud med fjernvarme baseret på affald og biomasse. Projektet indebærer etablering af et nyt biomasseværk ved det eksisterende kraftvarmeværk samt konvertering af de områder til fjernvarme, der er vist på Figur 1. Årstallene angiver hvornår områderne konverteres til fjernvarme. Figur 1. Konverteringsområder (fra naturgas til fjernvarme).

11 Anlæggets placering Det nye biomasseværk forventes placeret øst for eksisterende kraftvarmeværk på Endelavevej 7, Horsens. Biomasseværket placeres på matrikel nr. 872 og 880d, og udendørs oplag til flis/halm anlægges på matrikel nr. 880b. Området er i dag bebygget med kraftvarmeværk, og øst for området ligger en offentlig kontrolleret losseplads. Området er i Kommuneplan 2013 for Horsens kommune, rammeområde HR T.1, udlagt til tekniske anlæg. Anlægget er i overensstemmelse med kommuneplanen. Området er i lokalplan nr. 85 udlagt til industri og tekniske anlæg. Den vestlige del af området er udlagt til kraftvarme, og den østlige del er udlagt til kontrolleret losseplads. Der skal udarbejdes ny lokalplan for området. Området har vejadgang via Endelavevej. Figur 2 Matrikelkort Figur 3 Luftfoto - Anlæggets placering

12 Beskyttet natur Der er ikke beskyttet natur indenfor projektområdet. Nærmeste beskyttede naturområde er beliggende ca. 350 meter syd for projektområdet. Nærmeste beskyttede vandløb, Dagnæs Bæk, er beliggende ca. 350 meter sydvest for projektområdet. Natura 2000 Nærmeste område er habitatområde nr. 52 (Horsens Fjord, havet øst for Endelave), er beliggende ca. 6,7 km øst for projektområdet. Natur- og vildtreservater Nærmeste natur- og vildtreservat, Horsens Nørrestrand, er beliggende ca. 2,5 km nord for projektområdet. Figur 4 Natura 2000 områder mv. Boligområder Nærmeste boligområde, Dagnæsparken, er beliggende ca. 425 meter syd for projektområdet. Kolonihaver Nærmeste kolonihaveforening er beliggende ca. 360 meter sydsydvest for projektområdet. Erhverv og industri Områderne vest for projektområdet anvendes i dag til industri og erhverv. Områderne nord for projektområdet anvendes til rensningsanlæg.

13 Figur 5 Naboarealer

14 Anlæggets karakteristika Det eksisterende kraftvarmeværk kan ikke forsyne de nye områder med fjernvarme, så den nødvendige varmeeffekt udbygges i form af et biomasseværk ved det eksisterende kraftvarmeværk. Biomasseværket skal afbrænde flis og halm, som fremskaffes lokalt og regionalt. I sommerperioden vil varmeforsyningen blive baseret på affald, da der i denne periode er overskydende affaldsvarme. De første 30 MW forudsættes etableret allerede i 2017, mens yderligere 30 MW biomassevarmeeffekt etableres i Den samlede indfyrede effekt for eksisterende og nyt kraftvarmeværk er beregnet til ca. 160 MW. Anlægget planlægges baseret på flis- eller halmfyring eller en kombination af begge dele. Biomasseværket får et areal på op til m 2. Bygningen skal rumme biomassekedler og et flis- /halmlager. Øst for biomasseværket ønskes der etableres et udendørs oplag til flis. Figur 6 Oversigtskort forslag til placering af anlægget Nedenfor er der opstillet forskellige scenarier for transport og lager af flis/halm. Figur 6 viser et forslag til placering af biomasseværk og biomasselager samt den korteste transportrute mellem havnen og biomasseværket. 1 Køb af biomasse fra lokale producenter. Udendørs flislager øst for biomasseværket. Transport af flis med lastbil fra lokale leverandører. Transportbehov: op til 20 lastbiler pr. dag i fyringssæsonen (september maj). 2 Køb af biomasse fra regionale-/udenlandske producenter mellemlager ved biomasseværket. Udendørs flislager øst for biomasseværket. Transport med skib til Horsens Havn, hvorefter flisen lastes på lastbiler og køres til flislageret ved værket. Lossetiden forventes at vare ca. 24 timer for et skib på ca m3.

15 Hvis transport mellem havn og værk sker i forbindelse med losningen af skibet, skal der anvendes ca. 3-4 lastbiltrailere. Hvis hver lastbil indeholder ca m³, vil dette medføre ca. 100 styk transporter af flis mellem havn og værk pr. skibsladning. Hvis al træflis skal ind over havnen vil dette medføre ca. 7 skibstransporter pr. vintermåned ved fuldlast. Der vil ikke være behov for flis i sommermånederne, da der anvendes andre varmekilder bl. a. affaldsforbrænding. Et 60 MW flisanlæg bruger ca. 85 m³/h ved fuldlast. 3 Køb af biomasse fra regionale-/udenlandske producenter - mellemlager på havnen. Der etableres et mellemlager for flis på havnen. Transport med skib til Horsens Havn, hvor lageret er placeret. Flisen flyttes fra båden over i et mellemlager, hvorefter det efter behov flyttes med lastbil til biomasseværket. 4 Produktion af flis på havnen. Træstammer transporteres med skib til Horsens Havn, hvorefter man fliser stammerne på havnen. Alternativt transporteres træstammer fra lokale skovområder. Herefter lagres flisen i et mellemlager på havnen, hvorefter det efter behov transporteres med lastbil til biomasseværket. Transportbehov: op til 20 lastbiler pr. dag i fyringssæsonen (september maj). 5 Produktion af flis ved biomasseværket. Træstammer transporteres med skib til Horsens Havn, hvorefter man fliser stammerne på havnen. Alternativt transporteres træstammer fra lokale skovområder. Træstammer transporteres med skib til Horsens Havn, hvorefter stammerne transporteres med lastbil til biomasseværket. Alternativt transporteres træstammer fra lokale skovområder. Her fliser man stammerne, og lagrer flisen ved siden af biomasseværket. 6 Køb af halm fra lokale producenter Indendørs halmlager integreret i biomasseværket. Transport af halm med lastbil fra lokale leverandører. Transportbehov: op til 20 lastbiler pr. dag i fyringssæsonen (september maj). Distributionsledninger Ved konvertering fra naturgas til fjernvarme skal der etableres nye distributionsledninger frem til de nye konverteringsområder. Det forventes, at størstedelen af ledningsnettet anlægges i eksisterende veje og stier. Traceerne for distributionsledningerne fremgår af vedlagte notat med oversigtskort.

16 NOTAT Projekt Kunde Horsens Kraftvarmeværk HKV Horsens A/S Dato Til HKV Horsens A/S Fra Bjarne Lykkemark/Niels Beck-Larsen Kopi til Dette notat beskriver fjernvarmeudbygningen rent ledningsmæssigt, som den kort er beskrevet i projektforslaget. Dato Vedlagte kort viser følgende: Det eksisterende fjernvarmenet for Horsens Varmeværk markeret med blåt. Det eksisterende fjernvarmenet for Dagnæs-Bækkelund Varmeværk markeret med blåt. Udbygningsområderne i det udarbejdede projektforslag med angivelse af områdenavn og introduktionsår. Det ses af kortet, hvorledes de enkelte områder har fået udlagt et overordnet fjernvarmenet med det skitserede netværk markeret med rødt. Nogle af områderne (de grå) er ikke vurderet overordnet, da de umiddelbart kan forsynes fra de eksisterende net. Med brunt er markeret område, hvor der er ved at blive etableret fjernvarmenet med forsyning fra det eksisterende kraftvarmeværk. Rambøll Prinsensgade 11 DK-9000 Aalborg T F Ref Dokument ID / HKV Version A Herefter følgere en række numre fra 1 til 13, der beskriver, hvorledes fjernvarmen planlægges udbygget fra det eksisterende kraftvarmeværk ved Endelavevej til de nye fjernvarmeområder. Områderne nævnes i den rækkefølge de udbygges. Ad 1: Højvang 2017 (Dagnæs-Bækkelund) Fjernvarmen fremføres til området via det eksisterende fjernvarmenet, der netop er vurderet hydraulisk og det er konstateret, at der er ledig kapacitet til at forsyne området. Det kan komme på tale i forbindelse med de fremtidige renoveringsopgaver at forstær- 1/3 Rambøll Danmark A/S CVR NR Medlem af FRI

17 ke nogle strækninger ved at øge dimensionerne, men ikke på kort sigt. Ad 2: Torsvang 2017 (Horsens) Fjernvarmen fremføres til området via det eksisterende fjernvarmenet. Det kan komme på tale i forbindelse med de fremtidige renoveringsopgaver at forstærke nogle strækninger, men ikke på kort sigt. Ad 3: Horsens Havn Vest 2017 (Horsens) Fjernvarmen fremføres til området via det eksisterende fjernvarmenet. Det kan komme på tale i forbindelse med de fremtidige renoveringsopgaver at forstærke nogle strækninger, men ikke på kort sigt. Ad 4: Priorsløkke området 2017 (Horsens) Fjernvarmen fremføres til området via det eksisterende fjernvarmenet. Ad 5: Stensballe 2018 (Horsens) Fjernvarmen forudsættes ført fra Sundvej over broen til området. Det kan komme på tale efterfølgende at etablere en form for ringforbindelse, der sikrer fjernvarmeforsyning fra 2 sider. Ad 6: Torsted 2018 (Dagnæs-Bækkelund) Fjernvarmen fremføres til området via det eksisterende fjernvarmenet, der netop er vurderet hydraulisk og det er konstateret, at der er ledig kapacitet til at forsyne området. Det kan komme på tale i forbindelse med de fremtidige renoveringsopgaver at forstærke nogle strækninger, men ikke på kort sigt. Ad 7: Søndrevej 2018 (Dagnæs-Bækkelund) Fjernvarmen fremføres til området via det eksisterende fjernvarmenet, der netop er vurderet hydraulisk og det er konstateret, at der er ledig kapacitet til at forsyne området. Det kan komme på tale i forbindelse med de fremtidige renoveringsopgaver at forstærke nogle strækninger, men ikke på kort sigt. Ad 8: Horsens Havn Nord-Midt -Syd 2018 (Horsens) Fjernvarmen fremføres til området via det eksisterende fjernvarmenet. Det kan komme på tale i forbindelse med de fremtidige renoveringsopgaver at forstærke nogle strækninger, men ikke på kort sigt. Ad 9: Horsens Vest 2018 (Horsens) Fjernvarmen fremføres til ovennævnte område via det eksisterende fjernvarmenet. Det kan komme på tale i forbindelse med de fremtidige renoveringsopgaver at forstærke nogle strækninger, men ikke på kort sigt. Det skal nøje vurderes, hvorledes der gennemføres en opdimensionering af forsyningen frem til området. Det kan ske i forbindelse med en fremtidig renovering eller det kan blive i form af en ekstra ledningsforbindelse. Ad 10: Egebjerg 2018 (Horsens) 2/3

18 Der etableres en forsyningsledning fra Horsens i cykelstien mod Egebjerg og Gedved. Ledningen placeres i modsatte side af den nye vandledning. Ledningen vil ligge uden nævneværdige forbrugere på strækningen til Egebjerg, men vil blive dimensioneret til den fremtidige udbygning i dette område også. Ad 11: Gedved 2021 (Horsens) Ledningen fra Horsens gennem Egebjerg fortsætter til Gedved, der kobles på i Ledningen vil følge offentlig vej. Ad 12: Lund 2021 (Horsens) Forsyningen til dette område vil forløbe gennem Bygholm Bakker området, der netop er godkendt til fjernvarmeforsyning, men hvor Bygholm Bakker området først vil blive udbygget over de næste år. Det vil derfor på et tidspunkt blive nødvendigt med en opdimensionering af kapaciteten til dette område såvel som Lund, men om det vil være ledningskapacitet eller ny produktionskapacitet, er ikke vurderet endnu. Ad 13: Hatting 2021 (Horsens) Forsyningen til dette område vil som også forløbe gennem et nyt lokalplanområde, der ikke er byggemodnet endnu. Der vil derfor være tale om en forsyningsledning inde fra Horsens nettet, der kan forsyne hele vejen ud til Hatting. Det generelle forhold er således, at hele fjernvarmeudbygningen sker fra det eksisterende fjernvarmenet og ud mod udkanterne af Horsens. Der er således forsyningskapacitet til de første naboområder og når så hovedledningerne i de enkelte nye områder lægges i en større dimension - således at de kan forsyne videre til de næste byområder, der kommer senere - vil der ikke være tale om etablering af egentlige transmissionsledninger nogen steder i Horsens. 3/3

19