Uhelbredeligt syge har brug for sundhedsprofessionelle som følgeskab

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Uhelbredeligt syge har brug for sundhedsprofessionelle som følgeskab"

Transkript

1 ORIGINAL ARTIKEL Klinisk Sygepleje 24. årgang nr Uhelbredeligt syge har brug for sundhedsprofessionelle som følgeskab Terminally ill need to be joined by health professionals This article discusses healthcare interventions during terminal pathways based on perspectives of terminally ill patients and their spouses. The discussion is based on findings from an empirical study describing how terminal ill patients and their spouses experience and manage terminal pathways and theoretical assumptions of modern and late modern death. The study is inspired by grounded theory methodology. The data is based on field studies in hospitals, in hospices, and in private homes as well as on in-depth interview courses in seven families. Patients and spouses experience terminal pathways as an existential turning point with three dimensions: decision-making, loss and development, and time. The implications for the attitudes of healthcare professionals are discussed. The conclusion is that terminally ill patients and their spouses need company during terminal pathways by healthcare professionals with a sophisticated attitude to the phenomena taboo, openness, acceptance, and control in order to combine professional knowledge with the individual experiences of laymen. Keywords: Healthcare interventions, patient, spouse, terminal pathways Karen Marie Dalgaard Introduktion Samfundsmæssige og socialpolitiske strømninger i Danmark i 1990 erne og frem til i dag tyder på, at dødens position i samfundet i dag især er påvirket af to hovedstrømninger: Den moderne og den senmoderne død (figur 1), som rummer modsatrettede tendenser (1, s.1-6). Den moderne død Offentlig - Døden på institution - Medicinsk begivenhed - Professionel omsorg - Ekspertviden Tabubelagt død Kontrol over døden Den senmoderne død Privat - Døden i hjemlige rum - En social begivenhed - Familiær omsorg - Lægmandsviden Åbenhed om døden Accept af døden Figur 1. Den moderne og den senmoderne død to hovedstrømninger (Dalgaard 2007:6). Den franske historiker Philippe Aries, som har beskæftiget sig med vores forhold til døden i Vesten, kalder den moderne død for den forbudte død, en død som er præget af fortrængning og tabu (2). Døden er blevet en medicinsk begivenhed, et ekspertanliggende lagt i hænderne på professionelle og gemt væk på det moderne hospital, som har fokus på at kontrollere døden og forlænge livet ud fra en teknisk rationel tilgang med hovedfokus på det syge individ. Den moderne død er tabubelagt og har fokus på at kontrollere døden. Heroverfor står den senmoderne død, som for alvor vandt indpas i Danmark i 1990 erne under indflydelse af WHO s mål for den palliative indsats og hospicebevægelsens indtog. Den indflydelse har betydet, at døden nyfortolkes af både eksperter og lægfolk. Den senmoderne død er kendetegnet ved øget individualisering. Patienter og pårørende er ikke kun (syge) individer, men også personer med en særlig personlighed i en særlig livssituation. Det fordrer individuelle hensyn og medinddragelse af

2 48 Klinisk Sygepleje 24. årgang nr patienter og pårørende i sygdomsforløbet. Døden er ikke kun et individuelt projekt, hvor døende støttes i at dø på deres måde. Døden er også et familieprojekt, hvor familiær og professionel omsorg går hånd i hånd, og der er øget fokus på døden i hjemlige rum. Døden er ikke kun en medicinsk begivenhed, men også en social begivenhed, hvor afskeden med livet og ens nærmeste tillægges stor betydning. Den senmoderne død har fokus på at forene ekspertviden med lægfolks erfaringer. Hospicebevægelsen og den palliative indsats er eksempler på, hvordan videnskabelig viden om smerter og symptomkontrol kombineres med lægfolks idealer om den gode død. Den senmoderne død er udtryk for en tiltagende psykologisering af døden med fokus på åbenhed og accept af døden, frem for fortrængning, tabu og kontrol. De to hovedstrømninger antages at sætte sig igennem i forhold til uhelbredeligt syge menneskers og deres pårørendes præferencer og forholden sig til uhelbredelig sygdom og død og til deres forventninger til sundhedsprofessionelles indsats i et uhelbredeligt sygdomsforløb. Hensigten med denne artikel er at bidrage med en øget forståelse af den sundhedsprofessionelle indsats i uhelbredelige sygdomsforløb set ud fra patienter og pårørendes perspektiv med udgangspunkt i studiet At leve med uhelbredelig sygdom (1). 1 Et af målene med studiet var at få ny viden om, hvordan uhelbredeligt syge mennesker og deres ægtefæller oplevede og håndterede et uhelbredeligt sygdomsforløb. Studiet var således med til at tydeliggøre patienters og pårørendes perspektiver på uhelbredelig sygdom og død, perspektiver som på flere områder var forskellige fra de sundhedsprofessionelles udlægning og indgriben. I denne artikel præsenteres studiets fund set fra patienters og pårørendes perspektiv. Fundene diskuteres med udgangspunkt i teoretiske antagelser om den moderne og senmoderne død med det formål at antyde afledte konsekvenser for den sundhedsprofessionelle indsats i uhelbredelige sygdomsforløb. Forskningsstrategi og design Afhandlingen er et empirisk kvalitativt studie inspireret af Grounded Theory Metodologien (GTM), (3-6). GTM placerer sig inden for fortolkningsvidenskab som et teorigenererende forskningsperspektiv, der har som mål at udvikle teoretiske modeller, der er solidt grundfæstet i empiriske data. Forskningsstrategien er ikke tilpasset den ene eller anden udgave af GTM, men modificeret for at skabe en optimal position for dette studie (1, s ). For det første vægtlægger jeg i modsætning til GTM det subjektive element i forskerrollen og anerkender i højere grad forskeren som medfortolker af virkeligheden. Det betyder, at dette studie rummer overvejelser om interaktionen mellem forsker/ udforsket og etiske problemstillinger. For det andet håndteres forholdet mellem teori og empiri anderledes end anbefalet i GTM, som bygger på en udtalt induktiv metodologi. Frem for at gå åbent ud og studere virkeligheden anvender jeg således eksisterende empirisk viden om uhelbredelige sygdomsforløb til at formulere de første empiriske antagelser om undersøgelsesfeltet. Der er anvendt empiriske studier, som har relation til studiets forskningsfokus og skønlitterære fortællinger om uhelbredelige sygdomsforløb berettet af uhelbredeligt syge mennesker og deres ægtefæller (1, s.74-86). Den empiriske dataindsamling var baseret på feltstudier og kvalitative interviewforløb (7-9). Anvendelse af flere kvalitative metoder i samme studie benævnes metodetriangulering with-in methods (10). Den tilgang blev valgt for at indfange forskellige aspekter ved den virkelighed, som skulle undersøges. Feltarbejdet blev gennemført over en tremåneders periode i private hjem, på en hospiceinstitution og en hospitalsafdeling. Feltarbejdet omfattede deltagende observation i forbindelse med hverdagens aktiviteter i de konkrete feltkontekster, ledsaget af spontane uformelle interview med patienter, pårørende og sundhedsprofessionelle om deres forståelse af konkrete situationer. Der blev desuden gennemført 11 formelle interview med udvalgte

3 Klinisk Sygepleje 24. årgang nr nøgleinformanter, centrale personer, som kunne bidrage med en uddybende forståelse af konkrete situationer eller specifikke forhold, som var relevante for studiet. Sideløbende blev der gennemført interviewforløb i syv familier, hvor den ene ægtefælle var uhelbredelig syg. Indledningsvis blev der gennemført et fælles interview med begge ægtefæller og derefter individuelle interview (eller fælles interview efter ægteparrets valg) med begge ægtefæller yderligere op til tre gange i forløbet. Der blev desuden gennemført et interview med den raske ægtefælle efter den syges død. Et sygeplejepersonalemedlem involveret i de konkrete forløb blev interviewet én gang. Der blev gennemført i alt 22 dybdegående interview på 1-2 timer under hensyntagen til interviewpersonernes overskud og kræfter. Alle interview blev optaget på bånd og efterfølgende transskriberet ordret. Det empiriske materiale blev analyseret i henhold til GTM i tre trin: 1) åben kodning, 2) selektiv kodning og 3) teoretisk kodning (5). En kodningsproces, som gradvist bevægede sig fra konkrete data til et højere abstraktionsniveau med udvikling af hovedtemaer og et netværk af temaer og undertemaer. Kernekategorien at begrænse dødens invasion og fremme livsudfoldelsen i tid og rum udtrykker ægteparrenes hovedanliggende i mødet med uhelbredelig sygdom og død. Kernekategorien samler netværket af temaer til en tentativ praksisnær teori om at leve med uhelbredelig sygdom set fra ægteparrenes perspektiv. Generelle etiske principper om informeret samtykke, anonymitet, frivillighed og fortrolighed blev efterlevet. Undersøgelsen blev anmeldt og godkendt i Den regionale Videnskabsetiske Komité. Ud fra en antagelse om at etisk adfærd er en praktisk, dynamisk og interpersonel aktivitet, som ikke kan sættes på endelig formel, blev der i konkrete situationer konstant reflekteret over hensynet til individuelle deltagere og forskningens formål (11,12). Fund og diskussion De empiriske fund beskriver, hvordan uhelbredeligt syge mennesker og deres ægtefæller oplevede og håndterede et uhelbredeligt sygdomsforløb, fra de blev konfronteret med en uhelbredelig sygdomsdiagnose til den fysiske død indtrådte (1, s ; 13). Den uhelbredelige sygdomsdiagnose forstyrrede det hidtidige livsforløb og tvang de syge og deres ægtefæller til at bremse op, revurdere deres liv og håndtere de forandringer, som de til stadighed blev konfronteret med i takt med dødens invasion. En uhelbredelig sygdomsdiagnose udløste et eksistentielt vendepunkt, som blev gennemlevet i overgangsfasen mellem liv og død, en ekstrem grænsesituation, hvor det var svært at opretholde en stabil og tryg livssituation. Den forudsigelige udgang på forløbet var døden, men forløbet kunne strække sig over måneder og år i en proces præget af fremgang og tilbagegang, af stabilitet og hastig forandring. Uhelbredeligt syge mennesker og deres ægtefæller var henvist til at leve et liv, hvor døden var et uomgængeligt vilkår. Det eksistentielle vendepunkt rummer tre dimensioner: Afgørelsesdimensionen; tabs- og udfoldelsesdimensionen og tidsdimensionen. I afgørelsesdimensionen redegøres for, hvordan uhelbredeligt syge og deres ægtefæller oplever og forholder sig til livet, når de ved, at fremtidsperspektivet for livet er den enes død. I tabs- og udfoldelsesdimensionen beskrives, hvordan de syge og deres ægtefæller i takt med dødens invasion oplever forskellige tab, og hvordan de trods disse tab forsøger at fremme deres livsudfoldelse. Der sker i en stadig bevægelse mellem at miste noget og udfolde sig på nye betingelser. I tidsdimensionen redegøres for, hvordan uhelbredeligt syge og deres ægtefæller forsøger at begrænse den uforudsigelighed, som kan være forbundet med dødsprocessens og dødstidspunktets uforudsigelighed. Efterfølgende uddybes og diskuteres studiets fund løbende i relation til nogle af de modsatrettede tendenser, som den moderne og senmoderne død kan rumme med hovedfokus på temaerne tabu, åbenhed, accept og kontrol. Der sættes fokus

4 50 Klinisk Sygepleje 24. årgang nr på nogle af de udfordringer, faldgruber og modsatrettede tendenser, som den sundhedsprofessionelle indsats kan rumme, hvis sundhedsprofessionelle skal forene deres ekspertviden med lægfolks individuelle erfaringer. Tabu Som indledning til diskussion af fænomenet tabu i forhold til studiets fund præsenteres indledningsvis et interviewudsagn fra en sygeplejerske ansat i en onkologisk afdeling: Selvom de [patienter med lungekræft] har fået at vide, når de kommer til samtale, at det her kemo bliver de ikke helbredt af, så sidder vi med dem ovre i ambulatoriet, når de har været til scanning efter den tredje kemokur og siger: Jeg håber, at når jeg får de næste tre kure, så det det lige så godt som nu og så er det måske væk. Og det er jo ikke tilfældet. De har bare ikke realismen. På en eller anden måde fortrænger de det. Sygeplejersken talte om fortrængning. Sociologen Tony Walter fremhæver, at fortrængning af døden har baggrund i en psykoanalytisk forståelse, hvor fortrængning forstås som en forsvarsmekanisme, som individet bruger til at eliminere frygten for døden (14). Walter fremfører, at fortrængning også kan betyde, at man blot undgår noget, fordi det strider mod samfundets eller kulturens overordnede normer. Det betyder, at fortrængning og tabu kan være to sider af samme sag. Er udsagnet i ovennævnte citat udtryk for fortrængning af døden baseret på en psykoanalytisk forståelse? Er der tale om et dødstabu? I det følgende præsenteres fund, som tyder på, at et sådant udsagn set fra uhelbredeligt syge menneskers perspektiv ikke nødvendigvis er udtryk for hverken fortrængning eller tabu. Opbremsning i livet Døden var ikke en del af menneskers hverdagsforestillinger, men fra det tidspunkt, hvor uhelbredeligt syge mennesker og deres ægtefæller blev konfronteret med en uhelbredelig sygdomsdiagnose, var døden bevidst til stede i livet (1, s ). En ægtefælle til en uhelbredelig syg kvinde sagde det sådan: Det ligger altid i baghovedet, i rygraden. Du kan ikke lade være med at tænke på det. Man kan ikke slukke lyset og så er det ovre, for vi ved, at det [sygdommen] stadigvæk sidder der. En uhelbredelig sygdomsdiagnose vendte op og ned på tilværelsen og udløste et eksistentielt vendepunkt i livet. De uhelbredeligt syge og deres ægtefæller måtte sande, at livet var forgængeligt. De blev tvunget til at bremse op og revurdere deres liv, men fra nu af var både livet og døden bevidst til stede i livet. At indstille sig på livet på ny I umiddelbar tilknytning til den uhelbredelige sygdomsdiagnose begyndte de uhelbredeligt syge og deres ægtefæller at indstille sig på livet på ny. De afstak en ny kurs for livet, hvor uhelbredelig sygdom og død var fremtidsperspektivet (1, s ). Den kurs udmøntedes typisk i strategierne: kontrol med sygdommen og engagement i livet. Kursen rummede håb knyttet til palliativ medicinsk behandling, sygdomskontrol og livsforlængelse for at vinde tid til at udfolde livet. I den situation dannede livet forgrund, døden baggrund. Det var udtryk for, at uhelbredeligt syge og deres ægtefæller mentalt indstillede sig på bestemte forhold (livet), som dannede forgrund, mens andre forhold (døden) blev skubbet i baggrunden, uden at de af den grund var fortrængt fra bevidstheden. Den indstilling på livet var således ikke udtryk for fortrængning endsige tabu, men snarere udtryk for at det kunne være svært at gå helhjertet ind i et behandlingstilbud og samtidig forholde sig til døden. Det krævede tilsyneladende både tro og ener-

5 Klinisk Sygepleje 24. årgang nr gi at gennemføre et behandlingstilbud. Det fortalte Alice om. Alice var uhelbredelig syg af brystkræft og satte al sin energi ind på at gennemføre et antal kemokure, også selvom det betød, at hun stort set ikke havde noget liv mellem kurene. Hun kunne kun overskue at få sin kemokur, tage hjem og blive klar igen om tre uger. Den pris var hun på det tidspunkt parat til at betale. Alice fortalte: Det sværeste var at stramme mig op hver gang for i det hele taget at holde ud til det. Jeg tror bare, jeg tænkte, jamen det skal bare blive bedre, så må jeg stå det igennem, der skal til for at det kan blive bedre. Døden var således med i livet, men skubbet i baggrunden og derfor ikke et aktuelt samtaleemne med de sundhedsprofessionelle. Det så snarere ud til, at det havde betydning for de uhelbredeligt syge, at de sundhedsprofessionelle støttede dem i at gennemføre de planlagte behandlinger. I det indledende citat talte sygeplejersken også om realisme. De har bare ikke realismen, sagde hun. Uhelbredeligt syge mennesker og deres ægtefæller var imidlertid ikke kun rationelle mennesker. De kunne også være irrationelle. Nogle søgte hjælp i det metafysiske og håbede endog på mirakler om helbredelse. Det kan tages som udtryk for en kollision mellem senmoderne ekspertise baseret på objektiv, videnskabelig viden og lægfolks subjektive oplevelser og erfaringer. Udfordringen for de sundhedsprofessionelle kunne her være at anerkende det metafysiske som en kilde til håb og mening for ægteparrene. Faldgruben set fra ægteparrenes perspektiv kunne være, at de ikke blev mødt på deres betingelser, men stemplet som urealistiske. Overgangssituationer En sygeplejerske udtalte følgende: Uanset om patienterne får at vide, at behandlingen er pallierende, knytter de større håb til den, end vi professionelle gør. Ja, det tydede studiets empiriske fund også på. Hvordan kunne de sundhedsprofessionelle håndtere den situation? Skulle de fortsætte palliativ behandling til de uhelbredeligt syge selv sagde stop? Hertil fremføres for det første, at de empiriske fund gav anledning til stor tiltro til uhelbredeligt syge menneskers evne til selv at vurdere, om fortsat behandling var den rette kurs for dem (1, s ). Uhelbredeligt syge mennesker vurderede løbende, hvilke omkostninger behandlingerne havde for livsudfoldelsen, og om de havde livsmod, livsvilje og fysisk livskraft til at gennemføre flere behandlinger. 2 Selvom uhelbredeligt syge mennesker indledningsvis havde afstukket en kurs, hvor livet dannede forgrund og døden baggrund, kunne der undervejs opstå overgangssituationer, hvor døden blev mere nærværende i livet, og hvor håb om kontrol med sygdommen vekslede med tvivl om, hvorvidt det var muligt. I disse overgangssituationer dannede både livet og døden forgrund. Overgangssituationerne opstod typisk ved akut forværring af sygdommen, når de uhelbredeligt syge selv erfarede, at sygdommen udviklede sig trods behandling, eller i forbindelse med statussamtaler på sygehuset. Holger, som havde haft en uhelbredelig kræftsygdom i ca. 2½ år, fortalte om sine oplevelser og overvejelser i en sådan overgangssituation: Jeg overvejer nu et nyt tilbud fra Rigshospitalet, men jeg er meget i tvivl, om jeg skal tage imod det. Jeg har indstillet mig på, at jeg snart skal dø. Hvis jeg siger ja til behandling, er det en ny situation, så skal jeg indstille mig på at se fremad igen og det ved jeg ikke, om jeg kan og om jeg kan bære skuffelsen, hvis det alligevel ikke hjælper. Hvordan kan sundhedsprofessionelle gå ind i problematikken behandling kontra behandlingsophør? Set ud fra de uhelbredeligt syges og ægtefællernes perspektiv kunne udfordringen være, at de sundhedsprofessionelle forenede deres ekspertviden med ægteparrets egne erfaringer og oplevelser. Det uddybes med statussamtaler som eksempel. En statussamtale var typisk orienteret mod at

6 52 Klinisk Sygepleje 24. årgang nr gøre status over sygdommens udbredelse i objektiv forstand, vurdere behandlingseffekt, tage stilling til behandlingsophør eller iværksættelse af ny behandling. Det var ifølge de uhelbredeligt syge og deres ægtefæller vigtigt at kende sygdommens status i objektiv forstand, men det var også vigtigt for dem, at de sundhedsprofessionelle interesserede sig for deres opfattelse af situationen ved at gå i dialog med dem om deres overvejelser om behandling og muligheder for livsudfoldelse. Nogle nåede selv til den konklusion, at behandlingen ikke længere var en farbar kurs. De magtede ikke mere behandling, fordi deres livsmod, livsvilje og fysiske livskraft var vigende. Andre skulle have tid til at overveje situationen. Det var således betydningsfuldt for de uhelbredeligt syge at få den nødvendige tid til at tænke efter, men på den anden side uden at de sundhedsprofessionelle faldt i den grøft, hvor de ubetinget fulgte den syges ønske om fortsat behandling. De empiriske fund tydede på, at behandlingsophør kunne være et lige så svært vendepunkt i livet som at få en uhelbredelig sygdomsdiagnose. Nogle uhelbredeligt syge begræd et evt. behandlingsophør, gjorde måske oven i købet indvendinger, men efterfølgende udtrykte de accept, fordi de indså, at behandlingen ikke ville gavne dem. Åbenhed mellem sundhedsprofessionelle eksperter og lægfolk blev udfordret i forbindelse med statussamtaler. Nogle sundhedsprofessionelle veg tilbage for at tage beslutningen om behandlingsophør, fordi de var bange for at tage håbet fra de syge, fortalte de. Tager man da håbet fra dem? Ja, det håb, der var knyttet til palliativ livsforlængende behandling, men fundene tyder på, at ægteparrene fandt nye håb som erstatning for det medicinske håb, som var knyttet til medicinsk behandling, sygdomskontrol og livsforlængelse (16). Man kan anføre, at de sundhedsprofessionelle skylder både de uhelbredeligt syge og deres ægtefæller at spille med åbne kort. Hvorfor? I den palliative indsats tales der meget om at skabe eksplicit tydelighed om overgangen fra helbredende behandling til palliativ behandling. Studiets empiriske fund tydede på, at det er ligeså vigtig at skabe eksplicit tydelighed om overgangen fra palliativ livsforlængende behandling til behandlingsophør og en intensiveret palliativ indsats. Den overgang var udtryk for, at sygdommen progredierede trods forsøg på sygdomskontrol og livsforlængelse. Den fremtidige kurs for livet kunne nu defineres som en udvikling mod døden, hvor den sundhedsprofessionelle indsats udelukkende var orienteret mod lindring og livskvalitet for de uhelbredeligt syge og deres ægtefæller. For det første havde eksplicit tydelighed om overgangen til en intensiveret palliativ indsats betydning for den behandling, pleje og omsorg, de uhelbredeligt syge og deres ægtefæller fik. Såfremt overgangen ikke blev formuleret eksplicit mellem den uhelbredeligt syge, ægtefællen og de sundhedsprofessionelle, var situationen ikke åbent defineret som en udvikling mod døden. Det kunne betyde, at behandling, pleje og omsorg var domineret af en defensiv undladelseslogik, hvor der var fokus på de interventioner, man burde undlade (fx genoplivning ved hjertestop, respiratorbehandling, sondeernæring). Det var udtryk for en etisk stillingtagen, som satte grænser for indgriben, men det var også en defensiv tilgang, der havde fokus på, hvad man burde undlade frem for en aktiv palliativ indsats. Hvis overgangen ikke var skabt eksplicit, kunne det få betydning for den sundhedsprofessionelle indsats. Der så ud til at være forskel på, om indsatsen havde livsforlængelse og rehabilitering som mål eller lindring og livskvalitet. Rehabilitering havde bl.a. fokus på at opretholde eller genvinde kontrol med kropslige funktioner. Det mål retfærdiggjorde tilsyneladende et øget pres på den uhelbredeligt syge set fra den sundhedsprofessionelles side. I den situation satte de sundhedsprofessionelle i højere grad dagsordenen for, hvad der skulle ske, og de forsøgte at argumentere og besnakke de uhelbredeligt syge til at træne og overskride grænser for at opretholde eller genvinde kontrol med kropslige funktioner (1). Var situationen derimod defineret som en udvikling mod døden, tydede fundene på, at indsatsen i højere grad tog udgangspunkt i de uhelbredeligt syges livskvalitet og medbestemmelse om, hvad de syntes, der gav mening for dem.

7 Klinisk Sygepleje 24. årgang nr For det andet havde eksplicit tydelighed om overgangen til en aktiv palliativ indsats betydning for, om de uhelbredeligt syge og deres ægtefæller fik mulighed for at revurdere retningen for livet. Så længe der var fokus på livsforlængende behandling og rehabilitering, brugte de uhelbredeligt syge langt hen ad vejen deres energi på at gennemføre medicinske behandlinger, som sigtede på sygdomskontrol og livsforlængelse, og de opretholdt et (måske) urealistisk håb knyttet til palliativ medicinsk behandling. At indstille sig på døden og finde mening i livet Når den livsforlængende behandling ophørte, var situationen åben for, at de uhelbredeligt syge og deres ægtefæller kunne afstikke en ny retning for livet. Det medicinske håb måtte opgives, men håb forsvandt ikke af den grund (1, s ). Det blev typisk knyttet til andre forhold, som det vil fremgå af det efterfølgende. Den nye retning for livet indebar, at de uhelbredeligt syge og deres ægtefæller var optaget af at indstille sig på døden og finde mening i livet. Den indstilling var udtryk for, at både liv og død dannede forgrund. Når de uhelbredeligt syge begyndte at indstille sig på døden, var de typisk optaget af at få hold på fremtiden. Det var meningsfuldt at planlægge egen begravelse og sikre den raske ægtefælles fremtid alene, fx ved at sikre ægtefællen et socialt og økonomisk sikkerhedsnet. De syge var desuden optaget af at finde mening med livet, som det var og blev. Med andre ord var de optaget af at gøre deres livsregnskab op. De uhelbredeligt syge forsøgte også at finde mening med døden. Selv i mødet med døden kunne de syge finde håb knyttet til forskellige religiøse og verdslige udødelighedsforestillinger. 3 Der var således tale om håb, som rakte ud over de syges fysiske eksistens. Omend de syge ofte havde forskellige frygtscenarier knyttet til dødsprocessen og den fysiske død, så udgjorde håbsfyldte forestillinger om, at det ville gå anderledes, ofte en modvægt til disse frygtscenarier. Selvom de uhelbredeligt syge begyndte at indstille sig på døden, var de (og deres ægtefæller) stadig optaget af at finde mening i livet, som det udfoldede sig lige nu og her. De syge anvendte fokuseringsstrategier, hvor de bevidst fokuserede på de gode dage, de gode øjeblikke. De anvendte også udsættelsesstrategier for at udsætte døden, ikke fordi de var urealistiske eller fortrængte døden, men for at vinde tid og få mere af livet med. Udsættelsesstrategier kunne være instrumentelle eller intentionelle. De instrumentelle strategier havde fokus på at styrke den fysiske livskraft ved at vedligeholde fysiske funktioner. De intentionelle strategier var udtryk for, at de uhelbredeligt syge bevidst satte sig forskellige kortsigtede mål i livet som at opleve højtider eller mærkedage i familien. Disse mål gjorde det muligt for de syge at leve mhp. fremtiden, og de havde som sådanne karakter af overlevelsesprojekter. Psykiateren Victor Frankl fremhæver, at det er essentielt for menneskers eksistens at have et holdepunkt i et fremtidsmål, ellers lever mennesket en fremtidsløs eksistens, som Frankl benævner en provisorisk eksistens uden termin (18). Studiet konkluderer, at uhelbredeligt syge mennesker og deres ægtefæller stræbte efter at finde håb og mening i tilværelsen, selv under ekstreme forhold som min død og din død, hvor håbløshed og meningsløshed truede med at begrænse livsudfoldelsen (1, s ; 19). Håb og mening var således til stede i en eller anden form igennem et uhelbredeligt sygdomsforløb, ofte til det sidste. Det var som om, at håbet lyste livet op og blændede for døden. Åbenhed Temaet den gode åbenhed og fortielsens godhed beskriver åbenheden mellem de uhelbredeligt syge og deres ægtefæller i mødet med uhelbredelig sygdom og død (1, s ). Ægteparrene fortalte, at åbenhed om sygdom og død var god, fordi det kunne være svært at bære sine byrder alene. Ikke desto mindre valgte de i nogle situationer at bære nogle

8 54 Klinisk Sygepleje 24. årgang nr byrder alene. Begge ægtefæller vægtlagde således ikke åbenhed om alt og til enhver tid. Åbenhed var under konstant overvejelse og tilblivelse, idet ægtefællerne også var optaget af gensidig beskyttelse. Det kunne betyde, at fortielse set fra deres synspunkt var udtryk for at gøre det gode. Det fænomen benævner hospitalspræsten Christian Juul Busch kærlighedens skjold (20, s. 30). Åbenhed blev således skabt i en proces, hvor begge ægtefæller løbende vurderede, hvordan åbenhed skulle håndteres i den konkrete situation. Det skal dog fremhæves, at fortielsen i nogle situationer blev valgt, fordi en af ægtefællerne manglede redskaber eller mod til at udtrykke følelser og tale åbent om sygdom og død. Var det udtryk for et dødstabu? Det kunne det være, men i den forbindelse skal fremhæves det tabu, som Walter benævner det opløste tabu (14, s ). Det opløste tabu er udtryk for, at dødstabu er under opløsning, fordi det undermineres af en mere ekspressiv modkultur, som lægger vægt på åbenhed og på at udtrykke følelser frem for at undertrykke disse. Til uddybning af den forståelse præsenteres i det følgende nogle overvejelser om, hvordan sundhedsprofessionelle kan forholde sig til manglende åbenhed mellem uhelbredeligt syge og deres ægtefæller. For det første må det antages, at ikke alle ægtepar er bærere af en ekspressiv kultur, hvor følelser og ord udtrykkes åbent og prioriteres frem for fortielse og følelsesmæssig lukkethed. For det andet er der forskel på at fortrænge døden i psykoanalytisk forstand og at fortie eller undgå at tale om døden. Det kan være relevant for sundhedsprofessionelle at fremme åbenhed mellem ægtefæller, men det kan udarte sig til en faldgrube, hvis de sundhedsprofessionelle har en dagsorden, hvor åbenhed er et mål i sig selv. Det er udtryk for, at åbenhed er en endegyldig sandhed, som det altid er værd at stræbe efter. Det senmoderne samfund er netop kendetegnet ved, at der ikke findes endegyldige sandheder, men snarere dynamik og pluralisme, som sætter sig igennem, både i menneskers hverdagsliv og på det helt personlige plan (21). Accept Omkring fænomenet accept skal fremhæves den faldgrube, som det kan være for sundhedsprofessionelle at gøre accept af døden til et mål, der altid er værd at stræbe efter. Set ud fra ægteparrenes perspektiv kunne bekymringen være, at den palliative indsats og dens fokus på livskvalitet kunne føre til, at de sundhedsprofessionelle overser, at døden også kan være en meget brutal oplevelse præget af uretfærdighed og bitterhed, som det kom frem i teamet at indstille sig på døden (1, s.133-5). Døden var for nogle ægtepar en brutal oplevelse, som de var tvunget til at indvillige i, men som de kunne have svært ved at acceptere. Det beskriver Simone de Beauvoirs i bogen en skånsom død, hvor hun er vidne til sin mors langtrukne og pinagtige død: Der findes ikke noget, der hedder en naturlig død. Alle mennesker er dødelige, men for hvert enkelt menneske er dets død et ulykkestilfælde, og selv om det kender den og indvilliger, er den et ubetimeligt voldeligt overgreb ( 22, s. 107). Kontrol Amerikanske forskere påstår, at det vestlige samfund er præget af en dødskontrollerende kultur, ikke en dødsfortrængende (17, s.78). Mennesker er optaget af at bekæmpe døden og hele tiden på vagt overfor, at døden ikke skal få et fast tag i deres liv. Fitnessbølgen og vore dages kropsdyrkelse kan ses som en kamp mod død og forgængelighed (23; 17, s ). Sociologen Zygmunt Baumann fremhæver, at moderne mennesker har indset det meningsløse i at bekæmpe døden som sådan og derfor retter de opmærksomheden mod at bekæmpe dødsårsager, som det sker i den omsiggribende fitnessstrategi. Aktiv dødshjælp, som det bl.a. fremføres af foreningen En Værdig Død, kan ses som udtryk for den ultimative kontrol, hvor mennesker ønsker kontrol over selve dødstidspunktet (24). Der er således tegn på, at det senmoderne menneske er optaget af at kontrollere døden. Her skal

9 Klinisk Sygepleje 24. årgang nr dog præsenteres en anden form for kontrol, som kan relateres til den uforudsigelighed, som uhelbredelig sygdom og død kan afstedkomme. Det uddybes efterfølgende. Uforudsigelighedens rum En uhelbredelig sygdomsdiagnose indebar, at uhelbredeligt syge og deres ægtefæller var henvist til at leve i uforudsigelighedens rum (1, s ). Begge ægtefæller vidste, at den syge ægtefælle skulle dø, men ikke hvornår. De vidste, at sygdommen ville udvikle sig, men de vidste ikke, hvordan sygdomsforløbet vil blive, eller hvornår sygdommen manifesterede sig med sygdomssymptomer som fx smerter og åndenød. Både dødsprocessen og døden var således uforudsigelige. Den uforudsigelighed udfordrede både de syges og de raske ægtefællers opretholdelse af kontrol over tilværelsen. I den situation stræbte ægteparrene efter en vis forudsigelighed, orden, gennemskuelighed og kontrol, også selvom det betød, de måtte begrænse deres livsudfoldelse. Begrænsning af livsudfoldelsen var i nogle situationer tryghedens pris, fordi alternativerne usikkerhed, utryghed, frygt, angst og kontroltab ikke var til at bære. Ægteparrenes oplevelser tydede på, at der var tale om en anden form for kontrol, end ovennævnte dødskontrol, nemlig det at bevare kontrol over tilværelsen (1, s. 305). Psykologien har beskæftiget sig med kontrolaspektet med fokus på stress og mestring (25, 26). I dette studie forstås kontrol som et ontologisk eksistentielt livsfænomen (1, s. 305). Livsfænomener er her eksistentielle fænomener, der er givet med livet selv, og som indgår i fælles menneskelige grunderfaringer, som erfares i det levede liv (27). I den forståelse er kontrol udtryk for, at ægteparrene stræber efter en vis forudsigelighed, orden, gennemskuelighed og kontrol i en ellers uforudsigelig livssituation, hvor uigennemskuelighed, uvished, tvivl, uorden og tab af kontrol kan være en trussel for livsudfoldelsen. Følgeskab på dødsrejsen Har det senmoderne, selvforvaltende menneske overhovedet brug for sundhedsprofessionelles indsats i et uhelbredeligt sygdomsforløb? Det tyder studiets fund på. Ægteparrene havde stor tiltro og tillid til medicinske ekspertsystemer, men ikke ubetinget (1, s ). De valgte også andre ekspertsystemer til, som gav mening for dem, typisk ekspertsystemer som tilbød alternative og eksperimentelle behandlinger. Men ægteparrene fortalte også om, hvor svært det kunne være selv at manøvrere rundt i et pluralistisk og funktionsopdelt samfund med mange valgmuligheder og ekspertsystemer, hvis legitimitet de som lægfolk havde svært ved at gennemskue. Ægteparrene efterlyste sundhedsprofessionelles hjælp til at manøvrere i det felt. De pointerede, at de havde brug for sundhedsprofessionelles følgeskab på dødsrejsen, men frem for at være navigatør på rejsen og dem, der satte kursen, skulle de sundhedsprofessionelle snarere hjælpe ægteparrene med at manøvrere på en rejse, de aldrig selv havde været på, måske end ikke været vidne til, og som de derfor ingen erfaring havde med. Ægteparrene fortalte, at de havde brug for den viden og erfaring, som sundhedsprofessionelles havde erhvervet ved at ledsage andre på dødsrejsen. I temaet at foregribe uforudsigelige situationer fortalte ægteparrene om betydningen af at have sundhedsprofessionelle med på sidelinjen, som i en opsøgende indsats brugte deres viden og erfaring til at foregribe udviklingen og gribe adækvat ind (1, s ). På den måde kunne sundhedsprofessionelle bidrage til at skabe en vis tryghed og forudsigelighed i en ustabil og uforudsigelig livssituation. Konklusion Det er forbundet med både udfordringer, faldgruber og modsatrettede tendenser at yde den rette sundhedsprofessionelle indsats over for uhelbredeligt syge mennesker og deres ægtefæller i sund-

10 56 Klinisk Sygepleje 24. årgang nr hedsvæsenet i dag. Først og fremmest fordi uhelbredeligt syge mennesker og deres ægtefæller er unikke personer, som møder uhelbredelig sygdom og død individuelt forskelligt, og som dør forskelligt. Det kræver, at sundhedsprofessionelle har et nuanceret forhold til fænomenerne tabu, åbenhed, accept og kontrol. Dette studie tyder på, at uhelbredeligt syge mennesker og deres ægtefæller har brug for følgeskab af sundhedsprofessionelles på dødsrejsen. Et følgeskab hvor sundhedsprofessionelles ekspertviden forenes med lægfolks individuelle erfaringer, så uhelbredeligt syges og deres ægtefællers perspektiv på uhelbredelig sygdom og død tages alvorligt. ledende sygeplejerske Karen Marie Dalgaard Det Palliative Team Center for Lindrende Behandling Onkologisk Afdeling, Aalborg Sygehus kmd@rn.dk NOTER 1. Pårørende var i studiet afgrænset til samboende ægtefæller. 2. Mogens Pahuus har udlagt fænomenerne livsmod, livsglæde og vitalitet (15). Fænomenerne udtrykker en modtagende holdning over for livet, en vilje og en kraft til at tage livet op og overvinde hindringer. I dette studie anvendes begrebet livsindstilling om den måde, uhelbredeligt syge mennesker møder livet og døden på. Livsindstilling rummer både livsmod og livsglæde. Vitalitet udlægges derimod som livskraft, der rummer en indre kraft, som kaldes livsvilje, og en fysisk kropslig kraft, som kan være præget af fysisk styrke, oplagthed, overskud og energi eller det modsatte. Den udlægning af vitalitet er udtryk for en analytisk skelnen mellem livskraft i et ontologisk og et biologisk perspektiv. Det er relevant, fordi livsviljen kan være intakt uafhængig af den fysisk kropslige kraft og omvendt. 3. For uddybning af udødelighedsforestillinger henvises til bogen Dødens mosaik (17).

11 Klinisk Sygepleje 24. årgang nr LITTERATUR 1. Dalgaard KM. At leve med uhelbredelig sygdom at begrænse dødens invasion og fremme livsudfoldelsen i tid og rum. Aalborg Sygehus: Forskningsenhed for Klinisk Sygepleje; Aries P. Western attitudes toward death: from the middle ages to the present. London & New York: Marion Boyars; Glaser B, Strauss AL. The discovery of grounded theory: strategies for qualitative research. Chicago: Aldine; Glaser BG. Theoretical sensitivity. Mills Valley, CA: Sociology Press; Strauss AL, Corbin J. Basics of qualitative research: techniques and procedures for developing grounded theory. Thousand Oaks, CA: Sage Publications; 1990/ Glaser BG. The grounded theory perspective: conceptualization contrasted with description. Mills Valley, CA: Sociology Press; Spradley JP. Participant observation. USA: Holt, Rinehart and Winston; Hammersley M, Atkinson P. Feltmetodik. Grunnlaget for feltarbeid og feltforskning. Oslo: Ad Notam Gyldendal; Kvale S. The qualitative research interview. A phenomenological and hermeneutical mode of understanding. I: Fog J, Kvale S, eds. Artikler om interview. Aarhus Universitet: Institut for Statskundskab; Begley CM. Using triangulation in nursing research. J Adv Nurs 1996; 24: Fog J. Den moralske grund i det kvalitative forskningsinterview. I: Fog J, Kvale S, eds. Artikler om interview. Aarhus Universitet: Institut for Statskundskab; Seymour JE, Ingleton C. Ethical issues in qualitative research at the end of life. Int J Palliat Nurs 1999; 5: Dalgaard KM. Døden som brud uhelbredelig sygdom og død som et eksistentielt vendepunkt i livet. I: Jacobsen MH, Haakonsen M, eds. Memento Mori døden i Danmark i tværfagligt lys. Odense: Syddansk Universitetsforlag; Walter T. Modern death: taboo or not taboo? Sociology 1991; 25: Pahuus M. Livsfilosofi: Lykke og lidelse i eksistens og literatur. Århus: Philosophia; Busch CJ. Håb og håbløshed som begreb i den medicinske verden. Månedsskr Prakt Laegegern 2000; 78 : Jacobsen MH. Dødens Mosaik en sociologi om det unævnelige. København: Gyldendal Uddannelse; Frankl VE. Psykologi og eksistens. København: Gyldendal; Dalgaard KM. Når håbet lyser livet op og blænder for døden. OMSORG. Nordisk Tidsskrift for Palliativ Medisin 2008; 25 : Busch CJ. En refleksion over en sten i skoen eller angsten for det gode. OMSORG. Nordisk Tidsskrift for Palliativ Medisin 2004; 21 : Giddens A. Modernitet og selvidentitet. København: Hans Reitzels Forlag; Beauvoir S. En skånsom død. København: Vintens Forlag A/S; Baumann Z. Survival as a social construct. Theory, Culture & Society 1992; 9: EVD. Landsforeningen En Værdig Død 2001.(Besøgt 10. januar 2010) Anthonovsky A. Helbredets mysterium: at tåle stress og forblive rask. København: Hans Reitzels Forlag; Lazarus RS, Folkman S. Stress, appraisal and coping. New York: Routledge; Delmar C. The phenomenology of life phenomena in a nursing context. Nurs Philos 2006; 4:

Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom

Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom PAVI/SIF/SDU og Folkeuniversitetet, Kommunehospitalet København 5 forårs tirsdage i marts 2014 Møderækken 1. Lindrende indsats historie, formål, muligheder

Læs mere

Ansættelser 2012 - Forsker i Palliativt Videncenter

Ansættelser 2012 - Forsker i Palliativt Videncenter Karen Marie Dalgaard (f. 1954) Sygeplejerske (1977) Sygeplejefaglig Diplomeksamen med speciale i ledelse (1990) Sygeplejefaglig vejleder (1995) Cand.scient.soc. - Den Sociale Kandidatuddannelse (2002)

Læs mere

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse Indlæg fællesmøde Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse - Hvordan ekspliciteres den i dermatologisk ambulatorium og dækker den patienternes behov? Hvad har inspireret mig?

Læs mere

Hospice et levende hus

Hospice et levende hus 78 Klinisk Sygepleje 28. årgang Nr. 1 2014 PH.D.-PRÆSENTATION Hospice et levende hus En analyse af levet liv og omsorg på hospice som bidrag til forståelse af åndelig omsorg Vibeke Østergaard Steenfeldt

Læs mere

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?

Læs mere

Temadag Sundhedsbrugerrådet, det, Patientforeninger og Regionsrådet 13. oktober 2010

Temadag Sundhedsbrugerrådet, det, Patientforeninger og Regionsrådet 13. oktober 2010 Temadag Sundhedsbrugerrådet, det, Patientforeninger og Regionsrådet 13. oktober 2010 Inddragelse af pårørendep rende Samspil i triader (tre parter) Karen Marie Dalgaard Spl. cand. scient soc., ph.d. Ledende

Læs mere

Eksistentielle overvejelser hos døende - et kvalitativt studie af døende kræftpatienter på danske hospices

Eksistentielle overvejelser hos døende - et kvalitativt studie af døende kræftpatienter på danske hospices Eksistentielle overvejelser hos døende - et kvalitativt studie af døende kræftpatienter på danske hospices Lene Moestrup, RN, cand. scient. san. PhD student, University of Southern Denmark Baggrund for

Læs mere

Velkommen til: Palliation i egen praksis Tirsdag d. 3. oktober 2017

Velkommen til: Palliation i egen praksis Tirsdag d. 3. oktober 2017 Velkommen til: Palliation i egen praksis Tirsdag d. 3. oktober 2017 Program: Dagens program: Velkomst og kort præsentation Værdier og holdninger i den palliative indsats Rundvisning på Hospice Limfjord

Læs mere

En værdig død - hvad er det?

En værdig død - hvad er det? ÆLDREPOLITISK KONFERENCE Maj 2018 Lisbet Due Madsen Hospiceleder Arresødal Hospice FNs Verdenserklæring om Menneskerettigheder (1948), hvor det i artikel 1 hedder: "Alle mennesker er født frie og lige

Læs mere

Sygdom som eksistentielt vendepunkt

Sygdom som eksistentielt vendepunkt Sygdom som eksistentielt vendepunkt Hospitalspræst Christian Juul Busch, Rigshospitalet. christian.busch@regionh.dk Palliationskursus, Praktiserende læger RegionH. Charlottehaven, den 27. november 2017

Læs mere

Når besøgsvenner indgår i en klinisk hverdag. Erfaringer og udfordringer fra Palliativ Medicinsk afdeling, Bispebjerg Hospital.

Når besøgsvenner indgår i en klinisk hverdag. Erfaringer og udfordringer fra Palliativ Medicinsk afdeling, Bispebjerg Hospital. Når besøgsvenner indgår i en klinisk hverdag. Erfaringer og udfordringer fra Palliativ Medicinsk afdeling, Bispebjerg Hospital. Spørgsmålet Kan og skal frivillige indgå som en ressource i en Hospitalsafdeling?

Læs mere

Få mere livskvalitet med palliation

Få mere livskvalitet med palliation PATIENTVEJLEDNING Få mere livskvalitet med palliation Ti dig, der vil leve dit liv med lungekræft med mindst mulig lidelse og mest mulig livskvalitet. Indhold Palliation er lindring... 4 For dig med livstruende

Læs mere

Netværksfokuseret sygepleje - involvering af patientens sociale netværk. Pia Riis Olsen Klinisk Sygeplejespecialist, cand.cur., ph.d.

Netværksfokuseret sygepleje - involvering af patientens sociale netværk. Pia Riis Olsen Klinisk Sygeplejespecialist, cand.cur., ph.d. Netværksfokuseret sygepleje - involvering af patientens sociale netværk Pia Riis Olsen Klinisk Sygeplejespecialist, cand.cur., ph.d. Kræftafdelingen Plan Baggrundsbegreber (social støtte og socialt netværk)

Læs mere

ODENSE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK SAMMEN MED DIG

ODENSE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK SAMMEN MED DIG ODENSE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK 2018-2022 SAMMEN MED DIG INDHOLD SIDE 4 SIDE 7 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 13 SIDE 15 SIDE 16 SIDE 17 SIDE 18 SIDE 20 SIDE 23 Indledning Derfor en værdighedspolitik Værdier Vi

Læs mere

Sygeplejefaglig referenceramme

Sygeplejefaglig referenceramme Professionalisme, holdninger & værdier i sygeplejen Sygeplejefaglig referenceramme sygehuslillebaelt.dk Sygeplejefaglig referenceramme 1. INDLEDNING De ledende sygeplejersker og kliniske sygeplejespecialister

Læs mere

Ph.d 10 l ergo terapeuten l januar 2008

Ph.d 10 l ergo terapeuten l januar 2008 Ph.d 10 l ergoterapeuten l januar 2008 Giv tidlig social støtte Mennesker med mild Alzheimers sygdom (AD) har mange ressourcer, men de overses ofte, mener ergoterapeut Lisbeth Villemoes Sørensen, som har

Læs mere

Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv

Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv Døden er livets afslutning. I mødet med svær sygdom og død hos os selv eller vores nærmeste kan vi møde sorg og afmagt: Vi konfronteres med

Læs mere

Eksistentielle udfordringer hos patienter med kronisk, livstruende eller uhelbredelig sygdom og deres pårørende

Eksistentielle udfordringer hos patienter med kronisk, livstruende eller uhelbredelig sygdom og deres pårørende Eksistentielle udfordringer hos patienter med kronisk, livstruende eller uhelbredelig sygdom og deres pårørende Elisabeth Rokkjær Hammer. Hospitalspræst i Palliativt team Fyn og Pædiatrisk Palliativt team,

Læs mere

Helbredt og hvad så? Hvad har vi undersøgt? De senfølgeramtes perspektiv. Hvordan har vi gjort?

Helbredt og hvad så? Hvad har vi undersøgt? De senfølgeramtes perspektiv. Hvordan har vi gjort? Helbredt og hvad så? I foråret indledte vi tre kommunikationsstuderende fra Aalborg Universitet vores speciale, som blev afleveret og forsvaret i juni. En spændende og lærerig proces som vi nu vil sætte

Læs mere

Interview i klinisk praksis

Interview i klinisk praksis Interview i klinisk praksis Videnskabelig session onsdag d. 20/1 2016 Center for forskning i rehabilitering (CORIR), Institut for Klinisk Medicin Aarhus Universitetshospital & Aarhus Universitet Hvorfor

Læs mere

Arkitektur, indretning og udsmykning

Arkitektur, indretning og udsmykning Landskursus for Palliationssygeplejersker, 2015 Arkitektur, indretning og udsmykning et lindrende aspekt under alvorlig livstruende sygdom Jorit Tellervo Connie Timmermann, Lisbeth Uhrenfeldt (medvejleder

Læs mere

Den eksistentielle samtale Det existentiella samtalet. Susann Strang Leg. sjuksköterska, docent Köpenhamn den 22 maj 2014

Den eksistentielle samtale Det existentiella samtalet. Susann Strang Leg. sjuksköterska, docent Köpenhamn den 22 maj 2014 Den eksistentielle samtale Det existentiella samtalet Susann Strang Leg. sjuksköterska, docent Köpenhamn den 22 maj 2014 Hurtig udvikling i forskning i eksistentielle / åndelige spørgsmål For mere end

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Politik for værdig ældrepleje

Politik for værdig ældrepleje , Politik for værdig ældrepleje Sundhed og Velfærd September 2018 Godkendt af Ældreomsorgsudvalget 7. november 2018 1 Politik for værdig ældrepleje Forord Brønderslev Kommunes Politik for Værdig Ældrepleje

Læs mere

Sundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges?

Sundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges? Sundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges? SKA 04.03.2015 Marie Lavesen, Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling, Nordsjællands Hospital Samarbejde med sundhedsprofessionelle (akut) Generelt

Læs mere

Samtalen. Lotte Blicher Mørk. Anna Weibull. Hospitalspræst Rigshospitalet Palliativt afsnit. Praktiserende læge, Åbylægerne Grenaa

Samtalen. Lotte Blicher Mørk. Anna Weibull. Hospitalspræst Rigshospitalet Palliativt afsnit. Praktiserende læge, Åbylægerne Grenaa Samtalen. Anna Weibull Praktiserende læge, Åbylægerne Grenaa Diplom NSCPM 2007 Medforfatter DSAMs palliationsvejledning Lotte Blicher Mørk Hospitalspræst Rigshospitalet Palliativt afsnit Medforfatter SSTs

Læs mere

Bilag til Samtalen om samliv og seksualitet med den palliative patient. Masterafhandling ved Masteruddannelsen i Sexologi, Aalborg Universitet

Bilag til Samtalen om samliv og seksualitet med den palliative patient. Masterafhandling ved Masteruddannelsen i Sexologi, Aalborg Universitet Forfatter: Susanne Duus Studienummer 20131891 Hovedvejleder: Birgitte Schantz Laursen Nærmeste vejleder: Mette Grønkjær Bilag til Samtalen om samliv og seksualitet med den palliative patient Masterafhandling

Læs mere

Eksistentiel krise og åndelig omsorg

Eksistentiel krise og åndelig omsorg Eksistentiel krise og åndelig omsorg Ved Jens Rasmussen Se Livsanskuelser, 2012, s. 102-126. Jens Rasmussen Side 1 Sundhedsstyrelsens definition af åndelig omsorg: eksistentielle og religiøse problemstillinger.

Læs mere

Strandgårdens værdier

Strandgårdens værdier Strandgårdens værdier Tryghed Respekt Inddragelse Tværfaglighed Udarbejdelsen af værdigrundlaget Strandgårdens værdigrundlag er udarbejdet på baggrund af forskellige drøftelser og undersøgelser af værdierne

Læs mere

Karen Marie Dalgaard e-mail: dalgaard@sdu.dk telefon 21 74 81 34

Karen Marie Dalgaard e-mail: dalgaard@sdu.dk telefon 21 74 81 34 Karen Marie Dalgaard Sygeplejerske, cand. scient. soc., ph.d. Email: dalgaard@sdu.dk Telefon: 21 74 81 34 Forskningsområder Forsker inden for den palliative indsats med fokus på palliative forløb, palliative

Læs mere

Ånde-nød INGEBORG ILKJÆR LEKTOR, PH.D

Ånde-nød INGEBORG ILKJÆR LEKTOR, PH.D Ånde-nød INGEBORG ILKJÆR LEKTOR, PH.D. 15-6-2017 Program for denne workshop Du tænker og reflekterer Et samlet blik på Ånde-nød som afhandling At være dødelig fakta om patienter med KOL Den tilslørede

Læs mere

Personcentreret støtte til kvinder i forløbet efter kirurgisk behandling for gynækologisk kræft

Personcentreret støtte til kvinder i forløbet efter kirurgisk behandling for gynækologisk kræft Gynækologisk Ambulatorium 4004, Rigshospitalet Refleksionsark Personcentreret støtte til kvinder i forløbet efter kirurgisk behandling for gynækologisk kræft Refleksions ark Ark udleveret Ark mailet Ark

Læs mere

En sundhedsantropologisk analyse af psykiatriske patienters oplevelse af tilbuddet om en mentor

En sundhedsantropologisk analyse af psykiatriske patienters oplevelse af tilbuddet om en mentor En sundhedsantropologisk analyse af psykiatriske patienters oplevelse af tilbuddet om en mentor Baggrund: Recovery er kommet på den politiske dagsorden. Efteråret 2013 kom regeringens psykiatriudvalg med

Læs mere

Mindful Self-Compassion

Mindful Self-Compassion Mindful Self-Compassion Trænes over 8 uger eller 5 intense dage Give yourself the attention you need, so you don t need so much attention - Chris Germer MINDFUL SELF-COMPASSION Det originale Mindful Self-Compassion

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

Temadag: En værdig død

Temadag: En værdig død Temadag: En værdig død Dagens program Kl. 9: Velkomst v/underviserne Film Oplæg om den palliative indsats i Danmark Gruppeøvelse: Interviews om en værdig død opsamling Kl. 10.15-10.30: Pause Oplæg om værdighedsgivende

Læs mere

7. Nordiske hospicekonference 2017 Ole Raakjær, præst på KamillianerGaardens Hospice og i Det palliative Team, Aalborg tlf.

7. Nordiske hospicekonference 2017 Ole Raakjær, præst på KamillianerGaardens Hospice og i Det palliative Team, Aalborg tlf. Patientens autonomi er flyttet på hospice - Hvis hospice handler om selvbestemmelse og respekt for individuelle ønsker og behov, hvorfor må patienten så ikke bestemme? 7. Nordiske hospicekonference 2017

Læs mere

Borgerens opfattelse af alliancen med rådgiver eller fagpersonen er et væsentligt grundlag for fremskridt.

Borgerens opfattelse af alliancen med rådgiver eller fagpersonen er et væsentligt grundlag for fremskridt. Artikel af Ulla Vestergaard indehaver af Ulla Vestergaard og Mindfulness Aalborg. Ulla Vestergaard er certificeret coach, forfatter, underviser og socialrådgiver. Specialist i mindfulness og certificeret

Læs mere

Det brugerinddragende hospital Erfaringer fra Kræftafdelingen, Aarhus

Det brugerinddragende hospital Erfaringer fra Kræftafdelingen, Aarhus Det brugerinddragende hospital Erfaringer fra Kræftafdelingen, Aarhus Vejle symposium 3.12.2015 Lone Duval, Afdelingslæge, Ph.d. Kræftafdelingen, Aarhus Universitetshospital Den uhelbredeligt syge kræft

Læs mere

PALLIATION OG DEMENS VED SYGEPLEJERSKE OG FORFATTER RITA NIELSEN ÅRSKURSUS 2018 FOR DKDK RITA NIELSEN 2018

PALLIATION OG DEMENS VED SYGEPLEJERSKE OG FORFATTER RITA NIELSEN ÅRSKURSUS 2018 FOR DKDK RITA NIELSEN 2018 PALLIATION OG DEMENS VED SYGEPLEJERSKE OG FORFATTER RITA NIELSEN ÅRSKURSUS 2018 FOR DKDK HVORDAN ER DET MED DEMENS OG DØD? PALLIATION OG DEMENS Case Hvad er palliation? Initiativer international Initiativer

Læs mere

Psykologi. Vi vil foreslå at undervisningen deles op i 2 områder på 4. semester, dette for at skelne mellem begreberne tab og sorg og krise.

Psykologi. Vi vil foreslå at undervisningen deles op i 2 områder på 4. semester, dette for at skelne mellem begreberne tab og sorg og krise. Psykologi Faget psykologi har fået tildelt 1 teoretisk ECTS point på 3. semester og 1 teoretisk ECTS point på 4. semester. Der er ingen kliniske ECTS point til faget. Gruppen foreslår, at der sættes fokus

Læs mere

Pårørendesamarbejde hvorfor og hvordan?

Pårørendesamarbejde hvorfor og hvordan? Antropolog, ph.d. studerende, Laura Emdal Navne Pårørendesamarbejde hvorfor og hvordan? V. Årsmøde for Myndighedspersoner, 2014 Disposition 1. Hvem er jeg og hvorfra taler jeg? 2. Hvem er de pårørende?

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Idræt, handicap og social deltagelse

Idræt, handicap og social deltagelse Idræt, handicap og social deltagelse Ph.d.-projekt Anne-Merete Kissow ak@handivid.dk Handicapidrættens Videnscenter, Roskilde www.handivid.dk NNDR 2013 Projektets tema Projektets tema er sammenhængen mellem

Læs mere

Projekt lindrende indsats

Projekt lindrende indsats Projekt lindrende indsats Aktionsforskning som metode til udvikling af klinisk Praksis v./ Hæmatologisk Afdeling, Aalborg Sygehus Karen Marie Dalgaard Spl., cand.scient.soc., Ph.d. Ledende sygeplejerske,

Læs mere

Gabet mellem forskellige gruppers perspektiver på Beslutninger ved Livets Afslutning Dødshjælp (BLAD) Møde 23. januar 2014

Gabet mellem forskellige gruppers perspektiver på Beslutninger ved Livets Afslutning Dødshjælp (BLAD) Møde 23. januar 2014 Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 250 Offentligt Gabet mellem forskellige gruppers perspektiver på Beslutninger ved Livets Afslutning Dødshjælp (BLAD) Møde 23. januar 2014 Folketingets

Læs mere

K V A L I T E T S P O L I T I K

K V A L I T E T S P O L I T I K POLITIK K V A L I T E T S P O L I T I K Vi arbejder med kvalitet i pleje og omsorg på flere niveauer. - Beboer perspektiv - Personaleudvikling og undervisning Louise Mariehjemmet arbejder med mennesket

Læs mere

Ældrepolitik for Norddjurs Kommune

Ældrepolitik for Norddjurs Kommune ÆLDREPOLITIK Ældrepolitik for Norddjurs Kommune 2017-2021 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord 3 Menneskesyn og kerneværdier 4 Det gode ældreliv er at kunne selv 6 Det gode ældreliv er at bestemme selv 8 Det gode

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Hverdagslivet med en partner med kronisk sygdom

Hverdagslivet med en partner med kronisk sygdom Hverdagslivet med en partner med kronisk sygdom Tirsdag d. 12. marts 2013 Tromsø Universitet Birthe D. Pedersen Lektor, ph.d. Exam. Art. filosofi Enheden for Sygeplejeforskning, Syddansk Universitet, Danmark

Læs mere

Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling

Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling Sygeplejefaglige grundholdninger i Onkologisk Afdeling Møder patienten som hædersgæst. Ser udførelse, udvikling og formidling af

Læs mere

Terminal palliativ indsats

Terminal palliativ indsats Terminal palliativ indsats Væsentlige retningslinier Connie Engelund WHO s definition af palliativ indsats (oktober 2002) Den palliative indsats tilbyder lindring af smerter og andre generende symptomer

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

KLINISKE RETNINGSLINIER I

KLINISKE RETNINGSLINIER I KLINISKE RETNINGSLINIER for henvisning og visitation til Arresødal Hospice juni 2008 Torben Ishøy, virksomhedsansvarlig lægelig chef I ---------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Værdighedspolitik, Vejle Kommune

Værdighedspolitik, Vejle Kommune Værdighedspolitik, Vejle Kommune 1 Indledning Det er vigtigt for Vejle Kommune at fremme et værdigt ældreliv og sikre en værdig hjælp, støtte og omsorg til kommunens ældre, hvilket også kommer til udtryk

Læs mere

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Notat, Nov. 2013 KH og HT I de senere år har der været en stigende opmærksomhed og debat omkring lægers beslutninger ved livets afslutning. Praksis

Læs mere

Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier

Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier Efter Law, M., Stewart, D., Letts, L., Pollock, N., Bosch, J., & Westmorland, M., 1998 McMaster University REFERENCE: When the Risks Are High:

Læs mere

Når du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn

Når du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn ner er Når du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn Når en forælder bliver alvorligt syg, bliver hele familien påvirket. Dette gælder også børnene, som i perioder kan have brug

Læs mere

dobbeltliv På en måde lever man jo et

dobbeltliv På en måde lever man jo et Internettet er meget mere end det opslags - værk, de fleste af os bruger det som. Artiklen åbner for en af nettets lukkede verdener: spiseforstyrrede pigers brug af netforums. ILLUSTRATIONER: LISBETH E.

Læs mere

Hvordan udfordres vi som fagpersoner når samarbejdet omhandler både liv og død?

Hvordan udfordres vi som fagpersoner når samarbejdet omhandler både liv og død? Hvordan udfordres vi som fagpersoner når samarbejdet omhandler både liv og død? Hospitalspræst Christian Juul Busch, Rigshospitalet. christian.busch@rh.regionh.dk ALS-teamseminar 2015 Musholm den 4. oktober

Læs mere

Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom

Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom PAVI/SIF/SDU og Folkeuniversitetet, Kommunehospitalet København 5 forårs tirsdage i marts 2014 Møderækken 1. Lindrende indsats historie, formål, muligheder

Læs mere

Temadag i palliation 20. april Aalborg

Temadag i palliation 20. april Aalborg Temadag i palliation 20. april Aalborg Projekt lindrende indsats - om udvikling af den lindrende indsats i hospitalsregi Et aktionsforskningsprojekt Hæmatologisk Afdeling, Aalborg Sygehus Karen Marie Dalgaard

Læs mere

En værdig død Ikke at dø

En værdig død Ikke at dø Vesthimmerlands Kommunes værdighedspolitik 2018 Livskvalitet at forsætte sin udvikling livet lang Respekter de gamles forskellighed Selvbestemmelse et liv med værdighed At være aktiv og have noget at stå

Læs mere

Forskning og udvikling af palliation i hospitalsregi

Forskning og udvikling af palliation i hospitalsregi Forskning og udvikling af palliation i hospitalsregi Projekt lindrende indsats Hæmatologisk Afdeling Aalborg Sygehus Et aktionsforskningsprojekt Karen Marie Dalgaard Spl., cand.scient.soc., Ph.d. Postdoc.

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Prædiken til langfredag, Mark. 15,20-39. 1. tekstrække.

Prædiken til langfredag, Mark. 15,20-39. 1. tekstrække. 1 Nollund Kirke. Fredag d. 29. marts 2013 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til langfredag, Mark. 15,20-39. 1. tekstrække. Salmer. DDS 193 O hoved, højt forhånet (gerne Hasslers mel.). DDS 197 Min Gud,

Læs mere

At fortælle narrativer kan hjælpe patienter med at udholde angst

At fortælle narrativer kan hjælpe patienter med at udholde angst At fortælle narrativer kan hjælpe patienter med at udholde angst Patienters erfaringer fra den diagnostiske periode af kræftforløb fra hoved- og halskræft Tak til Roskilde Universitet, HovedOrtoCentret,

Læs mere

Alkoholdialog og motivation

Alkoholdialog og motivation Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning

Læs mere

VÆRDIGHEDSPOLITIK Thisted Kommune

VÆRDIGHEDSPOLITIK Thisted Kommune VÆRDIGHEDSPOLITIK Thisted Kommune FORORD Thisted Kommune vil på Sundheds- og Ældreområdet sikre en hjælp og støtte, som er med til at fremme værdighed for kommunens borgere. Et fokus på værdighed hænger

Læs mere

The Budapest Commitments

The Budapest Commitments Initiativ taget af: European Association for Palliative Care (EAPC) International Association for Hospice and Palliative Care (IAHPC) Worldwide Palliative Care Alliance (WPCA) Aim: To help individuals

Læs mere

Politik for inddragelse af patienter og pårørende i Region Nordjylland

Politik for inddragelse af patienter og pårørende i Region Nordjylland Politik for inddragelse af patienter og pårørende i Region Nordjylland Patient- og pårørendeinddragelse er vigtigt, når der tales om udvikling af sundhedsvæsenet. Vi ved nemlig, at inddragelse af patienter

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv

Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv Ph.d.- afhandling Vejledere: Kirsten Petersen Afd. for Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering Institut for Folkesundhed

Læs mere

Alvorlig sygdom et familieanliggende. Familiesamtaler

Alvorlig sygdom et familieanliggende. Familiesamtaler Alvorlig sygdom et familieanliggende Bodil Winther Familiesamtaler Vejlesymposium 2016 1.12.2016 Bodil Winther 12.maj 1201 Klinisk sygeplejespecialist, cand. cur Onkologisk afdeling, Vejle Sygehus 1 En

Læs mere

Sygdom som eksistentielt / åndeligt vendepunkt

Sygdom som eksistentielt / åndeligt vendepunkt Sygdom som eksistentielt / åndeligt vendepunkt Hospitalspræst Christian Juul Busch, Rigshospitalet. christian.busch@regionh.dk Palliationskursus, Praktiserende læger RegionH. Charlottehaven, den 28. oktober

Læs mere

Kultur og kulturmøder - information til vejledere Hospitalsenhed Midt

Kultur og kulturmøder - information til vejledere Hospitalsenhed Midt Kultur og kulturmøder - information til vejledere Hospitalsenhed Midt HR Uddannelse Etnicitet er noget man er født med, men den får først betydning når man præsenteres for andre etniske grupper. (Plum,

Læs mere

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN?

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? I Danmark kan man på 6 af landets offentlige sygehuse få foretaget indirekte prænatale gentests. Dette er eksempelvis muligt,

Læs mere

Sygeplejen i onkologisk afdeling

Sygeplejen i onkologisk afdeling Sygeplejen i onkologisk afdeling Mission vision Værdier mål 2 Med omsorg som værdigrundlag er Missionen for sygeplejen i Onkologisk Afdeling - at tilbyde højt specialiseret sygepleje til patienter med

Læs mere

En livline der forbinder nybagte forældre med hospitalet!

En livline der forbinder nybagte forældre med hospitalet! En livline der forbinder nybagte forældre med hospitalet! Udvikling og test af en app for forældre udskrevet tidligt efter fødsel, et Participatory Design projekt. 1 BAGGRUND FOR PROJEKTET 3 Problemstillingen

Læs mere

TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12. I. d. LOV - en strategi for å fremme læring. Design i evaluering

TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12. I. d. LOV - en strategi for å fremme læring. Design i evaluering TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12 I. d LOV - en strategi for å fremme læring Design i evaluering Anmeldt af ledelses Egon Petersen Hanne Kathrine Krogstrup konsulent EP-[onsultlng,

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Mestring som perspektiv på samtalen - på vej fra ide til redskab

Mestring som perspektiv på samtalen - på vej fra ide til redskab Mestring som perspektiv på samtalen - på vej fra ide til redskab Thora Grothe Thomsen, klinisk sygeplejespecialist, post. doc., Roskilde og Køge sygehuse thst@regionsjaelland.dk http://www.house-of-solutions.dk/

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Center for Sundhed og Pleje Pårørendepolitik

Center for Sundhed og Pleje Pårørendepolitik Center for Sundhed og Pleje Pårørendepolitik For samarbejde med pårørende til borgere over 18 år i Greve Kommune 2 Forord Greve Kommune anser pårørende som betydningsfulde samarbejdspartnere i vores indsats.

Læs mere

Når selvtilliden er lav, har man en tendens til at give op på forhånd, eller man bebrejder sig selv, hvis man ikke klarer opgaven eller situationen.

Når selvtilliden er lav, har man en tendens til at give op på forhånd, eller man bebrejder sig selv, hvis man ikke klarer opgaven eller situationen. Selvtillid og selvværd Selvværd og selvtillid I denne artikel (4 sider) kan du læse om selvværd og selvtillid. Du kan også læse om assertion, der kan oversættes med sund selvhævdelse, og du kan læse om

Læs mere

Værdighedspolitik. Faxe Kommune

Værdighedspolitik. Faxe Kommune Værdighedspolitik Faxe Kommune 1 Forord Jeg er meget glad for, at Byrådet kan præsentere Faxe Kommunes værdighedspolitik. Politikken fastlægger den overordnede ramme for arbejdet i ældreplejen og skal

Læs mere

Hvad med børn og unge, når døden tager del i familiens liv. Sankt Lukas 31/5 2017

Hvad med børn og unge, når døden tager del i familiens liv. Sankt Lukas 31/5 2017 Hvad med børn og unge, når døden tager del i familiens liv. Sankt Lukas 31/5 2017 Lidt statistik (2012) 61.521 børn og unge har mistet én forælder. 1692 børn og unge har mistet begge forældre. 44.000 børn

Læs mere

REHABILITERING af patienter med lungekræft

REHABILITERING af patienter med lungekræft REHABILITERING af patienter med lungekræft Arbejdsgruppen består af...2 Kommisorium...2 Arbejdsmetode...2 Lovgivning og opgaver...2 Formål med lungekræftrehabilitering...4 Rehabilitering starter den dag,

Læs mere

Information til studerende om. Eksistentiel-humanistisk psykologi

Information til studerende om. Eksistentiel-humanistisk psykologi Information til studerende om Eksistentiel-humanistisk psykologi Life Academys udgangspunkt Life Academys uddannelse til Integrativ Energi & Power Psykoterapeut tager udgangspunkt i den eksistentielle

Læs mere

Hvad sker der i praksis? Erfaringer fra Center for Kræft og Sundhed København v/jette Vibe-Petersen, centerchef

Hvad sker der i praksis? Erfaringer fra Center for Kræft og Sundhed København v/jette Vibe-Petersen, centerchef Hvad sker der i praksis? Erfaringer fra Center for Kræft og Sundhed København v/jette Vibe-Petersen, centerchef Hvad vidste vi allerede? Rehabilitering har fokus på funktionsevne og palliation på lindring,

Læs mere

Rehabilitering dansk definition:

Rehabilitering dansk definition: 17-04-2018 Infodag den 9.4 og 11.4 2018 Rehabilitering dansk definition: Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er at borgeren,

Læs mere

Lad mig selv bestemme!!!

Lad mig selv bestemme!!! Patientens autonomi er flyttet på hospice - Hvis hospice handler om selvbestemmelse og respekt for individuelle ønsker og behov, hvorfor må patienten så ikke bestemme? Hospice Lovisenberg, onsdag den 14.

Læs mere

PRAKSIS PRAKTISERENDE LÆGE, ALBERTSLUND

PRAKSIS PRAKTISERENDE LÆGE, ALBERTSLUND ONKOLOGI I DAGLIG PRAKSIS TOM SIMONSEN PRAKTISERENDE LÆGE, ALBERTSLUND ALMEN PRAKSIS OG CANCER FOREBYGGELSE SCREENING DIAGNOSE VÆRE TIL RÅDIGHED TERMINALE FORLØB SYMPTOMBEHANDLING AKUT ONKOLOGI ALMEN

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Hvordan hjælper trøster vi hinanden, når livet er svært?

Hvordan hjælper trøster vi hinanden, når livet er svært? Hvordan hjælper trøster vi hinanden, når livet er svært? - at være magtesløs med den magtesløse Dansk Myelomatoseforening Fredag den 10. marts kl. 15.45-17.30 Comwell, Kolding Ole Raakjær, præst ved KamillianerGaardens

Læs mere

SUNDHEDSPÆDAGOGIK SOM LEDELSESTILGANG

SUNDHEDSPÆDAGOGIK SOM LEDELSESTILGANG Karen Wistoft 2013 1 SUNDHEDSPÆDAGOGIK SOM LEDELSESTILGANG Rehabilitering med andre øjne November/december 2013 Karen Wistoft Professor (mso) Grønlands Universitet Lektor Institut for Pædagogik og Uddannelse

Læs mere

Sundhedsfaglig Diplomuddannelse

Sundhedsfaglig Diplomuddannelse Sundhedsfaglig Diplomuddannelse Metropol Efter og Videreuddannelse Side 1 Formålet med sundhedsfaglig diplomuddannelse er at kvalificere den enkelte til selvstændigt at varetage specialiserede funktioner

Læs mere

Håbets psykologi. Psykolog Lotte Mølsted 2003

Håbets psykologi. Psykolog Lotte Mølsted 2003 Håbets psykologi. Psykolog Lotte Mølsted 2003 Håb er ligesom frygten knytte til fremtiden. De bygger begge på, at vi mennesker forestiller os fremtiden, drømmer og fortæller os selv historier om fremtiden.

Læs mere

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Dorthe Nielsen Sygeplejerske, Cand.scient.san, PhD Indvandrermedicinsk Klinik, OUH Center for Global Sundhed, SDU Indvandrermedicinsk

Læs mere

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende Ældre, sundhed og Forfatter: Af Julie Bønnelycke, videnskabelig assistent, Center

Læs mere