PRESSEMEDDELELSE. Foredrag om Fruentimmere og Folkehold

Transkript

1 PRESSEMEDDELELSE Foredrag om Fruentimmere og Folkehold Med efterårets foredragsrække stiller Gammel Estrup Herregårdsmuseet skarpt på fortidens Fruentimmere og Folkehold. Foredragsrækken indledes med en spændende aften, hvor tidligere P1-vært og historiker Dorthe Chakravarty fortæller om Danmarks Slavinder. Randersvej Auning Danmark T F post@gammelestrup.dk I anledningen af 100-års jubilæet for kvinder og tjenestefolks stemmeret, inviterer Gammel Estrup i efteråret indenfor til den spændende foredragsrække Fruentimmere og Folkehold. Foredragene kommer omkring mange spændende aspekter af emnet og omhandler bl.a. de københavnske tjenestepigers kamp for ligestilling, kvindeskæbner blandt adelsdamer og husjomfruer på herregården, den politiske debat om valgret og forholdene for de folk, der leverede arbejdskraft til herregårdene. Tjenestepigerne Danmarks Slavinder Foredragsrækken skydes i gang af Dorthe Chakravarty med foredraget Tjenestepigerne Danmarks Slavinder. Dorthe Chakravarty er historiker og tidligere vært på P1 s populære historieprogram Alletiders historie. Hun er desuden forfatter til den helt nye bog: Tjenestepigerne 100 års historie om stemmeret og ligestilling. I foredraget fortæller hun bl.a. om Marie Christensen, der i 1899 samlede tjenestepigerne i en forening, hvor de kæmpede mod den forhadte skudsmålsbog og et arbejdsliv, hvor kvinderne stort set ikke havde rettigheder. Marie Christensen kaldte tjenestepigerne Danmarks Slavinder og ville med politisk deltagelse, uddannelse og organisering ophæve netop dét slaveri. Foredraget trækker også tråde til nutidens arbejdsbetingelser: I dag er rengøring, pleje og madlavning stadig lavtlønnet kvindearbejde, og nogle aupair arbejder på betingelser, der minder om dem, der blev kæmpet mod i fortiden, fortæller Dorthe Chakravarty. 1

2 Gammel Estrups kvinder gennem 400 år Rækkens andet foredrag Gammel Estrups kvinder gennem 400 år forløber som en særomvisning, hvor tilhørerne guides rundt på alle tre etager i Gammel Estrups smukke hovedbygning. Bag enhver stor mand står en kvinde siges det. Ordsproget passer godt ind i den traditionelle fortælling om herregårdens verden, hvor mændene er i fokus, og kvinderne generelt indtager en mere tilbagetrukken rolle. Men Gammel Estrups lange historie byder på en række interessante kvinder lige fra magtfulde godsejerenker over handlekraftige husjomfruer til elegante grevinder. På aftenens tur gennem Gammel Estrups stuer og sale drejer museumsinspektør Marie Aaberg Andersen rampelyset mod disse herregårdens kvinder høj som lav og fortæller deres historie som repræsentanter for den tid og det miljø, de levede i. Fra Junigrundloven til den almindelige valgret Da kvinderne i 1915 fik valgret til Rigsdagen var det kulminationen på en længere politisk debat, der omfattede spørgsmålet om den almindelige valgret. Det er denne debat og baggrunden for valgretten, der er i fokus i rækkens tredje foredrag Mellem junigrundloven og den almindelige valgret I dette foredrag giver historiker og lektor på Aarhus Universitet Nina Javette Koefoed et overblik over udviklingen i valgretsspørgsmålet i perioden fra Junigrundloven 1848 til Grundlovsrevisionen i I sin gennemgang af denne afgørende proces i danmarkshistorien, fokuserer hun bl.a. på de sociale spørgsmål, på opfattelsen af medborgerskab og på betydningen af køn. Skovarbejdere, daglejere og herregårdsbørster I det fjerde og sidste foredrag i rækken Herregårdenes landarbejdere Skovfolk, daglejere og herregårdsbørster rettes fokus mod herregårdenes folkehold og øvrige arbejdskraft. Museumsformidler Helle Ingerslev Kristensen tegner denne aften et levende portræt af de daglejere, skovarbejdere og herregårdsbørster, der for omkring 100 år siden skabte en broget mangfoldighed af mere eller mindre løst tilknyttet arbejdskraft på de store godskomplekser. Foredraget omhandler også de talrige land- og skovarbejdere, der boede til leje i herregårdens småhuse i området omkring Gammel Estrup. Fortællingen krydres med afstikkere til den spændende historie om skovarbejderhusene i Lunden ved Gammel Estrup, der blev opført som et led i rationaliseringen af skovdriften af den gamle herregårdsskov i samme periode. 2

3 Praktiske oplysninger Foredragene finder sted i Riddersalen på Gammel Estrup Herregårdsmuseet. (Arrangementet den 24. september forløber som en særomvisning, hvor tilhørerne vises rundt på herregården). Foredragene begynder kl. 19 og varer et par timer med kaffe og kage fra Herregårdskøkkenet i pausen. Prisen er 95 kr. pr. foredrag inklusiv kaffe og kage 300 kr. for alle fire. Tilmelding er nødvendig på T eller post@gammelestrup.dk. Oversigt over foredragsrækken Fruentimmere og Folkehold : Tjenestepigerne Danmarks Slavinder v. historiker Dorte Chakravarty : Gammel Estrups kvinder gennem 400 år (særomvisning) v. museumsinspektør Marie Aaberg Andersen : Mellem junigrundloven og den almindelige valgret 1915 v. lektor Nina Javette Koefoed : Herregårdens landarbejdere Skovfolk, daglejere og herregårdsbørster v. museumsformidler Helle Ingerslev Kristensen For yderligere information kontakt museumsinspektør Marie Andersen på ma@gammelestrup.dk eller på T De bedste hilsener Gammel Estrup Herregårdsmuseet 3

4 Da denne stuepige i 1915 fik stemmeret, var det kulminationen på en lang politisk kamp for ligestilling og demokratiske rettigheder. I foredragene Tjenestepigerne Danmarks Slavinder og Mellem Junigrundloven og den almindelige valgret kan man høre nærmere om baggrunden for kvindernes valgret. Foto: Gammel Estrup Herregårdsmuseet. Adelsdamen Charlotte Louise Scheel von Plessen ( ) blev i 1745 gift med Jørgen greve Scheel til Gammel Estrup. Parret tilhørte landets absolutte elite og levede et liv i luksus. I særomvisningen Gammel Estrups kvinder gennem 400 år kan man høre nærmere om de mange spændende kvindeskæbner, der knytter sig til herregårdens historie. Foto: Gammel Estrup Herregårdsmuseet. Det var ikke kun Fruentimmere, men også Folkeholdet, der i 1915 fik stemmeret. Foredraget Herregårdens landarbejdere Skovfolk, daglejere og herregårdsbørster sætter fokus på vilkårene for de mange folk, der for knap 100 år siden leverede arbejdskraft til herregårdene. Foto: Gammel Estrup Herregårdsmuseet. 4

5 Fakta om Gammel Estrup - Herregårdsmuseet Efter mere end 600 år i samme families eje blev herregården i 1926 solgt, og Gammel Estrup - Jyllands Herregårdsmuseum blev oprettet i Gammel Estrups hovedbygning i Museet hedder i dag Gammel Estrup - Herregårdsmuseet og er en selvejende institution. Museets opgave er at bevare herregårdshovedbygningen på Gammel Estrup med dens oprindelige udsmykning gennem tiderne og anvende en passende del af den til en samling, der viser herregårdskulturen, især i Jylland, i størst muligt omfang ved Gammel Estrups eget gamle inventar. Museet kan perspektivere sit ansvarsområde nationalt og internationalt. Denne samling skal være tilgængelig for offentligheden og til rådighed for forskningen. Gammel Estrup Herregårdmuseet beskæftiger sig i det daglige med de danske herregårde og alt hvad dertil hører af indretningskultur, malerkunst, møbler, herskab og tjenestefolk, iskældre, alléer, skove, marker og kulturlandskab mm. Gammel Estrup er hjemsted for Dansk Center for Herregårdsforskning, som drives i et samarbejde mellem Gammel Estrup Herregårdsmuseet, Aarhus Universitet, Nationalmuseet og Arkitektskolen Aarhus. Museets største formidlingssatsninger er 1700-talsdage i juni måned og juleaktiviteter i forbindelse med udstillingen Jul for herskab og tjenestefolk. Gennemsnitligt er besøgstallet på knap om året, heraf ca fra udlandet. Der er åbent hele året bortset fra 24. december-31. januar samt mandage i vinterperioden. Gammel Estrup Herregårdsmuseets Netværk blev stiftet i 2006 og har 80 medlemmer, der yder en frivillig indsats i forbindelse med museets mange, årlige formidlingsaktiviteter. Personalet består af personer, der har deres daglige gang på museet, heraf er 4 faguddannede akademikere fordelt på 1 direktør, 2 museumsinspektører og 1 faglig sekretær på Dansk Center for Herregårdsforskning. Museumsdirektør Britta Andersen har ansvaret for den daglige ledelse. For mere information tjek eller kontakt museet på Tel eller post@gammelestrup.dk. 5