Livskvalitetsindikatorer for Rudersdal og Bornholm

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Livskvalitetsindikatorer for Rudersdal og Bornholm"

Transkript

1 18. maj 2016 PET Privatøkonomi og Velfærd Livskvalitetsindikatorer for Rudersdal og Bornholm I september 2016 offentliggør Danmarks Statistik en lang række indikatorer, som måler livskvaliteten i de danske kommuner. Specielt til Folkemødet 2016 har vi udtaget et lille udpluk af de objektive og subjektive livskvalitetsindikatorer for Bornholms Regionskommune og Rudersdal Kommune for at kunne sammenligne dem med de tilsvarende indikatorer for landet som helhed. Der er tale om en foreløbig opgørelse, der kan ændre sig en smule, når materialet bliver offentliggjort i sin helhed i Statistikbanken d. 15. september Helt overordnet kan der konstateres større udsving mellem kommunerne i de objektive indikatorer sammenlignet med udsvingene og forskellene i de subjektive indikatorer. Ses der helt overordnet på de to kommuners objektive forhold, er forskellene visse steder markante. Tabel 1 Udvalgte objektive livskvalitetsindikatorer Middellevetid (år) 80,1 82,4 79,4 Anmeldte voldsforbrydelser (pr indbyggere) 3,9 1,6 4,5 Beskæftigelsesfrekvens, årige,(pct.), ,8 85,3 75,8 Opløste børnefamilier (pr børnefamilie) 3,2 3,1 4,7 Personlig disponibel indkomst (median kr.), Valgdeltagelse ved seneste kommunevalg (pct.) 71,9 75,8 77,1 Middellevetid, beskæftigelsesgrad og indkomster på Bornholm er væsentlig mindre end både landsgennemsnittet og Rudersdal Kommune. Anmeldte voldsforbrydelser og opløste børnefamilier forekommer mere hyppigt på Bornholm end i resten af landet. Til gengæld kan man se, at borgernes demokratiske deltagelse i form af kommunal valgdeltagelse er højere på Bornholm end i Rudersdal og resten af landet. 1/7

2 Tabel 2 Alt i alt, hvor tilfreds er du med dit liv for tiden? Hele landet: Kvinder ,5 7,4 7,4 7,3 7,2 7,9 7,9 7,5 Rudersdal: Mænd ,7 Kvinder 7,7 7,6 7,6 7,8 7,5 7,7 7,9 7,7 Bornholm: Kvinder ,7 7,5 7,3 7,0 7,5 7,9 8,0 7,6 Anm.: Måles på en kontinuert skala hvor 0 er slet ikke tilfreds, og 10 er fuldt ud tilfreds. Udpunkteringerne er begrundet i stor Trods relativ store forskelle i de objektive forhold de to kommuner imellem, viser undersøgelsen relativ små forskelle i, hvordan vi danskere oplever vores eget liv. Vi tilpasser os så at sige vores livsbetingelser. Helt generelt skal man tage nogle af undersøgelsens talmæssige forskelle med et gran salt, da en stikprøve af denne type indeholder en vis portion statistisk usikkerhed. Mange af forskellene er i statistisk forstand ikke hug- og stikfaste, men kan alligevel betragtes som pejlemærker for en vis kommunal forskel. Beregninger viser, at den statistiske usikkerhed i tabel 2 for landstotalen, med 95 pct. sikkerhed, kan opgøres til plus/minus 0,05. Nedbrydes opgørelsen på mænd og kvinder stiger usikkerheden op til +/- 0,07, og brydes der ned på aldersintervaller øges usikkerheden op til +/-0,13. Hvis opgørelsen vises for både køn og alder vokser usikkerheden så meget, at Danmarks Statistik har valgt ikke at inddrage dem i denne undersøgelse. For Rudersdal og Bornholm gælder det, at har en usikkerhed på hhv. +/-0,12 og +/-0,13. For opdeling i mænd og kvinder vokser usikkerheden op til hhv. +/-0,18 og +/-0,20. For aldersintervallernes vedkommende stiger usikkerhede op til hhv. +/ -0,35 og +/ Med den usikkerhed, der ligger i tallene, så vurderer borgerne på Bornholm og i Rudersdal alt i alt, at deres livstilfredshed er lidt mere positivt end landsgennemnittet. På Bornholm kan man derudover konstatere en minimal forskel til kvindernes fordel. Undersøgelsen bekræfter et forhold, der kan genfindes i mange internationale undersøgelser den såkaldte aldersbetingede U-kurve. Folk starter voksenlivet relativt positivt, hvorefter det falder en smule, efterhånden som man stifter familie og får børn. Når ungerne er fløjet fra reden, stiger livstilfredsheden gradvist igen. Tabel 2 a Høj score på Alt i alt, hvor tilfreds er du med dit liv for tiden? Mænd og kvinder i alt Mænd Kvinder /7

3 Som bekendt kan et simpelt gennemsnit dække over en stor spredning af meget positive og mindre positive svar, hvilket kan udjævne forskellene mellem de forskellige kommuner. Hvis man ser på den andel af borgere, der har svaret ret positivt på spørgsmålet (en score på mellem 8 og 10), kan man konstatere, at en større andel af borgere på Bornholm og i Rudersdal ser mere positivt på deres aktuelle livssituation, end det der er gældende for landsgennemsnittet. 63 procent af den voksne befolkning i Rudersdal Kommune siger, at de alt i alt er yderst tilfreds med deres liv for tiden. Det samme gør sig gældende for Bornholms befolkning. Dette skal sættes i forhold til, at kun 60 pct. af hele den voksne danske befolkning angiver høj positiv tilfredshed med livet. Skal der peges på nogle kønsforskelle angiver flere kvinder end mænd på Bornholm en større grad af tilfredshed med livet end for Rudersdal Kommune og landet som helhed. Tabel 3 Hvor tilfreds er du med mulighederne for fritidsaktiviteter? Hele landet: 7,2 7,4 7,5 7,5 7,9 7,7 7,6 Rudersdal: Mænd ,0 Kvinder ,9 7,0 7,2 8,0 8,1 8,6 8,4 8,0 Bornholm: Mænd ,3 6,3 7,4 7,3 7,6 8,0 7,7 7,5 Anm.: Måles på en kontinuert skala, hvor 0 er slet ikke tilfreds, og 10 er fuldt ud tilfreds. Udpunkteringerne er begrundet i stor Tilfredshed med mulighederne for sports-, kultur- og fritidsaktiviteter i ens nærområde er et væsentligt parameter for, hvordan en person føler sine kreative behov dækket. Det er samtidig en vurdering af, hvordan de offentlige myndigheder og frivillige organisationer stiller kapacitet til rådighed. Undersøgelsen viser, at Bornholm har en svag tendens til at halte lidt bagefter landsgennemsnittet, når man ser på folks tilfredshed med mulighederne for at dyrke sine fritidsaktiviteter, der hvor man bor. Rudersdal tenderer derimod til at ligge lidt over landsgennemsnittet. Undersøgelsen viser to interessante ting. For det første ser det ud til, at kvinderne generelt er lidt mere tilfredse med fritidsmulighederne end mændene. Det gælder for hele landet som gennemsnit og for Bornholm, mens Rudersdals befolkning udgør en mindre kønsmæssig afvigelse på dette område. For det andet er det tydeligt at se, at det især er de yngre mennesker, der er mest misfornøjede med mulighederne for fritidsaktiviteter. De har givetvis et større ønske for motion end den ældre generation, der så slår ud i en manglende tilfredshed. Dette generationsfænomen ses både for Bornholm, Rudersdal og landet som helhed. 3/7

4 3 a Høj score på fritidsaktiviteter Mænd og kvinder i alt Mænd Kvinder Andelen af borgere, der er yderst tilfredse med deres muligheder for fritidsaktiviteter (en score mellem 8 og 10), er væsentlig større i Rudersdal Kommune end tilfældet er på Bornholm. Bornholms andel af tilfredse borgere på dette område er også mindre end andelen for hele landet. Tabel 4 Hvor tilfreds er du med din boligsituation? Hele landet: Mænd ,1 Kvinder ,2 7,2 7,6 8,0 8,3 8,9 9,0 8,1 Rudersdal: Mænd ,2 Kvinder ,6 7,2 7,7 8,3 8,6 8,9 9,2 8,4 Bornholm: Mænd ,3 Kvinder ,7 7,7 7,8 8,2 8,3 8,9 9,1 8,5 Anm.: Måles på en kontinuert skala, hvor 0 er slet ikke tilfreds, og 10 er fuldt ud tilfreds. Udpunkteringerne er begrundet i stor Boligen spiller en helt central rolle for menneskers hverdagsliv og udgør en af de største enkeltposter i en families økonomi. Forholdene i boligen bestemmer i høj grad beboernes levestandard. Det gælder især i vurderingen af pladsforhold, og om boligen er sund at leve i. Tilfredshed med boligsituation er folks egen subjektive vurdering af, hvordan de oplever deres egen boligsituation. Denne undersøgelse bekræfter faktisk statistikker af mere objektiv karakter, der viser, at dem, der bor på landet, bor stort, og dem, der bor tæt, bor småt. Boligopgørelsen for 2016 viser, at boligarealet pr. person på landsplan var 52,2 kvm., mens det i Rudersdal var på 54,5 kvm., og på Bornholm var oppe på 62,4 kvm. Med disse faktuelle oplysninger er det ikke overraskende at konstatere, at tilfredsheden med boligsituationen er højest på Bornholm, og at Rudersdalborgernes tilfredshed også ligger over landsgennemsnittet. Det værd er at notere sig, at kvinderne generelt ser ud til at være mere tilfredse med deres boligsituation end mændene. Et tydeligt træk ved undersøgelsen er, at tilfredsheden er mindst for de yngste årgange. For de helt unge er det givetvis de manglende indkomster, der spiller en rolle, mens det er udvidelsen af familien, der efterfølgende spiller ind. Når børnene begynder at flytte hjemmefra, ser det ud til, at borgerne tilkendegiver, at tilfredsheden med deres boligsituation øges. Spændet mellem generationerne er tilsyneladende størst i Rudersdal, hvor det er relativt dyrt at etablere sig. 4/7

5 Tabel 4a Høj score på boligsituationen Mænd og kvinder i alt Mænd Kvinder Undersøgelsen bekræfter, at en rigtig stor andel af borgerne i både Rudersdal og på Bornholm er rigtig godt tilfredse med deres boligsituation. 80 pct. af befolkningen i de to kommuner har en stor tilfredshedsscore. På landsplan er det kun lidt over 70 pct., der signaliserer det samme. Tabel 5 Hvor ofte sker det, at du er alene, selvom du har mest lyst til at være sammen med andre? Rudersdal Bornholm Hele landet Mænd og kvinder i alt Dagligt 2,9 4,8 4,9 Ugentligt 11,7 14,3 15,0 Månedligt 13,2 10,1 13,3 Sjældnere 34,5 33,9 35,9 Aldrig 37,6 36,9 30,9 Mænd Dagligt 3,5 4,7 4,8 Ugentligt 9,8 15,5 14,6 Månedligt 14,3 10,0 13,1 Sjældnere 35,6 34,9 37,1 Aldrig 36, ,4 Kvinder Dagligt 2,4 5,0 4,9 Ugentligt 13,6 13,1 15,4 Månedligt 12,2 10,1 13,4 Sjældnere 33,5 32,9 34,9 Aldrig 38,4 38,9 31,4 Ensomhed er et stigende problem i det moderne velfærdssamfund, og det spiller negativt ind på folks oplevede livskvalitet. Omkring fem procent af den voksne befolkning føler sig dagligt ensomme i den forstand, at de er alene uden eget ønske. Bornholm ligger nogenlunde på gennemsnittet, når man ser på den daglige ensomhed, mens ensomhedsfølelsen er noget mindre i Rudersdal. Tabel 6 Hvor ofte dyrker du motion? Rudersdal Bornholm Hele landet Mænd og kvinder i alt Dagligt 22,9 26,0 23,3 Ugentligt 53,5 41,9 46,5 Månedligt 8,0 7,5 8,1 Sjældnere 10,6 12,1 13,8 Aldrig 4,9 12,5 8,4 Mænd Dagligt 21,3 24,6 22,2 Ugentligt 56,1 38,7 46,5 Månedligt 8,3 9,1 7,9 Sjældnere 9,5 13,6 15,3 Aldrig 4,9 13,9 8,0 Kvinder Dagligt 24,4 27,3 24,4 Ugentligt 51,1 45,1 46,5 Månedligt 7,8 6,0 8,2 Sjældnere 11,7 10,6 12,3 Aldrig 4,9 11,0 8,7 Et godt fysisk og psykisk helbred kan ofte opnås gennem motion. I Danmark siger ca. en fjerdedel af den voksne befolkning, at de dagligt dyrker motion i en eller anden grad. 5/7

6 På Bornholm er motionsgraden generelt noget højere end i Rudersdal. Til gengæld kan man også konstatere, at der på Bornholm er en relativ stor gruppe, der angiver, at de aldrig dyrker motion. Tabel 7 I hvilken grad føler du dig værdsat og anerkendt af andre i din hverdag? Hele landet 7,3 7,3 7,4 7,5 8,0 8,1 7,6 Rudersdal Mænd ,6 Kvinder ,9 7,3 7,3 7,6 7,7 7,9 8,2 7,8 Bornholm Mænd ,5 Kvinder ,9 6,3 6,4 6,4 6,7 6,9 7,0 6,7 Anm.: Måles på en kontinuert skala, hvor 0 er i meget lav grad, og 10 er i meget høj grad Anerkendelse er helt grundlæggende for folks følelse af livskvalitet. Helt generelt kan man konstatere, at kvinder overordnet føler sig mere anerkendt end mændene. Geografisk ser det også ud til, at borgerne i Rudersdal tenderer til at føle sig bedre anerkendt, end borgerne på Bornholm. Man kan også se, at følelsen af anerkendelse ser ud til at stige med alderen. Tabel 7a Høj score af anerkendelse Mænd og kvinder i alt Mænd Kvinder Borgerne i både Rudersdal og på Bornholm ser ud til at have en lidt større andel, der scorer højt på anerkendelse. Det interessante er dog at se, at det er kvindeandelen i de to kommuner, der trækker gennemsnittet op. Tabel 8 I hvilken grad mener du, at folk generelt er til at stole på? Hele landet Mænd ,7 Kvinder ,8 6,5 6,8 6,8 6,8 6,9 7,0 6,8 Rudersdal Mænd ,1 Kvinder ,2 6,7 7,2 7,3 7,5 7,1 7,2 7,2 Bornholm Mænd ,7 Kvinder ,0 6,6 6,7 6,7 6,6 7,1 7,0 6,8 Anm.: Måles på en kontinuert skala, hvor 0 er i meget lav grad, og 10 er i meget høj grad. Udpunkteringerne er begrundet i stor Det forhold, at folk kan stole på hinanden, er helt afgørende for oplevelsen af livskvalitet. Kvinder har generelt lidt mere tillid til andre end mændene. Det ser også ud til, at borgerne i Rudersdal har lidt mere tillid til andre mennesker, end det man ser generelt i Danmark og på Bornholm. 6/7

7 Tabel 8a Andel af høj score på at man kan stole på folk Mænd og kvinder i alt Mænd Kvinder Andelen af borgere, der har stor tillid til folk (høj score), er særligt udbredt i Rudersdal Kommune. Denne andel ligger betydeligt over landsgennemsnittet. Bornholm har også en lidt højere andel af borgere, der scorer højt, end landsgennemsnittet. Igen kan man konstatere, at det er kvinderne, der udviser den største tillid til, at folk er til at stole på. Tabel 9 I hvilken grad føler du dig tryg i dit nærområde efter mørkets frembrud? Hele landet Mænd ,4 7,6 8,0 8,2 8,1 8,1 8,0 8,0 Rudersdal Mænd ,7 Kvinder ,8 8,2 8,2 8,3 8,6 8,2 8,0 8,3 Bornholm Mænd ,0 Kvinder ,5 8,3 9,1 8,9 8,8 8,9 8,6 8,8 Anm.: Måles på en kontinuert skala, hvor 0 er i meget lav grad, og 10 er i meget høj grad. Udpunkteringerne er begrundet i stor Følelsen af fysisk tryghed i ens nærområde er et afgørende livskvalitetsmål. Helt overordnet kan man konstatere, at kvinder især de helt unge - generelt er dem, der føler sig mest utrygge, når mørket falder på. Se man på de geografiske forskelle, er det tydeligt at se, at befolkningen på Bornholm er dem, der føler sig mest trygge efter mørket frembrud, men også borgerne i Rudersdal har en relativ stor tryghedsfølelse større end gennemsnittet. Det forhold, at oplevelsen og de faktuelle forhold ikke altid forløber parallelt, kan bl.a. ses af statistikken over anmeldte voldsforbrydelser. Her blev anmeldt 4,5 forbrydelser pr personer på Bornholm, mens de tilsvarende tal for Rudersdal var nede på 1,6. Tabel 9a Høj score på tryghed efter mørkets frembrud Mænd og kvinder i alt Mænd Kvinder Andelen af borgere, der udtrykker høj grad af tryghed efter mørkets frembrud, er stor både på Bornholm og i Rudersdal, men med Bornholm som højdespringer. Kvindeandelen ligger i begge kommuner væsentlig under mændenes tryghedsandel. 7/7

Livskvalitet i Region Hovedstaden

Livskvalitet i Region Hovedstaden 16. september 2016 Livskvalitet i Region Hovedstaden Af Preben Etwil, Danmarks Statistik Støttet af Danmarks Statistik har valgt fire kommuner i Region Hovedstaden for at måle forskellige aspekter af livskvaliteten

Læs mere

Livskvalitet i Region Nordjylland

Livskvalitet i Region Nordjylland 16. september 2016 Livskvalitet i Region Nordjylland Af Preben Etwil, Danmarks Statistik Støttet af Danmarks Statistik har valgt fire kommuner i Region Nordjylland for at måle forskellige aspekter af livskvaliteten

Læs mere

Livskvalitet i Region Midtjylland

Livskvalitet i Region Midtjylland 16. september 2016 Livskvalitet i Region Midtjylland Af Preben Etwil, Danmarks Statistik Støttet af Danmarks Statistik har valgt fire kommuner i Region Midtjylland for at måle forskellige aspekter af livskvaliteten

Læs mere

Livskvalitet i Region Sjælland

Livskvalitet i Region Sjælland 16. september 2016 Livskvalitet i Region Sjælland Af Preben Etwil, Danmarks Statistik Støttet af Danmarks Statistik har valgt fire kommuner i Region Sjælland for at måle forskellige aspekter af livskvaliteten

Læs mere

Livskvalitet i Danmarks seks største kommuner

Livskvalitet i Danmarks seks største kommuner 26. september 2016 Livskvalitet i Danmarks seks største kommuner Af Preben Etwil, Danmarks Statistik Støttet af Danmarks Statistik offentliggjorde i september 2016 nogle af resultaterne af en stor undersøgelse

Læs mere

Livskvalitet i Region Syddanmark

Livskvalitet i Region Syddanmark 16. september 2016 Livskvalitet i Region Syddanmark Af Preben Etwil, Danmarks Statistik Støttet af Danmarks Statistik har udvalgt fem kommuner i Region Syddanmark for at måle forskellige aspekter af livskvaliteten

Læs mere

Livskvalitet er forbundne kar

Livskvalitet er forbundne kar 2. oktober 216 Livskvalitet er forbundne kar Støttet af Af Preben Etwil, Danmarks Statistik Folks oplevelse af livskvalitet afhænger af rigtig mange individuelle faktorer. Faktorer der typisk hænger sammen.

Læs mere

Indkomst og livskvalitet

Indkomst og livskvalitet 14. oktober 2016 Indkomst og livskvalitet Støttet af Af Preben Etwil, Danmarks Statistik Sammenhæng mellem indkomst og livskvalitet er både nationalt og internationalt et af de mest diskuterede og analyserede

Læs mere

Tilfredse ældre. Raske ældre har højere livskvalitet

Tilfredse ældre. Raske ældre har højere livskvalitet Tilfredse ældre Danskerne på 65 år og derover har en højere oplevet livskvalitet end resten af befolkningen. Særligt ældre med børn og et godt helbred er tilfredse med deres tilværelse. Ældre på 65 år

Læs mere

Fokus på måling af Livskvalitet

Fokus på måling af Livskvalitet Livskvalitetsindikatorer Preben Etwil, Danmarks Statistik Brugerudvalgsmødet for kommuner og regioner 25. november 2015 Fokus på måling af Livskvalitet FN-resolution 2011 Eurostat Quality of Life OECD

Læs mere

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED Resultater fra Københavnerbarometeret 2012 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Københavnske folkeskolelevers sundhed Resultater fra Københavnerbarometeret

Læs mere

detgodeliv.regionsyddanmark.dk/liv

detgodeliv.regionsyddanmark.dk/liv VÆKSTREDEGØRELSE: detgodeliv.regionsyddanmark.dk/liv SYDDANSKERNES LIV 1 DET SIGER BORGERNE -- fra udfordring til indsats -- / attraktiv aktiv produktiv Indhold 3 Nyt politisk redskab 8 Tilfreds med livet

Læs mere

Befolkningsudvikling

Befolkningsudvikling ÆLDRE I TAL 2014 Befolkningsudvikling - 2014 Ældre Sagen December 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik,

Læs mere

Befolkningsudvikling

Befolkningsudvikling ÆLDRE I TAL 2016 Befolkningsudvikling - 2016 Ældre Sagen November 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik,

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre - 2013

Hjemmehjælp til ældre - 2013 ÆLDRE I TAL 2014 Hjemmehjælp til ældre - 2013 Ældre Sagen Oktober 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik,

Læs mere

SUFO Landsforeningen for ansatte i SUndhedsfremmende FOrebyggende hjemmebesøg 16. marts 2015 ÆLDRES RESSOURCER OG BEHOV ANNO 2015

SUFO Landsforeningen for ansatte i SUndhedsfremmende FOrebyggende hjemmebesøg 16. marts 2015 ÆLDRES RESSOURCER OG BEHOV ANNO 2015 SUFO Landsforeningen for ansatte i SUndhedsfremmende FOrebyggende hjemmebesøg 16. marts 2015 ÆLDRES RESSOURCER OG BEHOV ANNO 2015 1 1971 1973 1975 1977 1979 1981 1983 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT THOMAS RENÉ SIDOR, ME@MCBYTE.DK

KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT THOMAS RENÉ SIDOR, ME@MCBYTE.DK KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT SAMFUNDSBESKRIVELSE, 1. ÅR, 1. SEMESTER HOLD 101, PETER JAYASWAL HJEMMEOPGAVE NR. 1, FORÅR 2005 Termer THOMAS RENÉ SIDOR, ME@MCBYTE.DK SÅ SB Statistisk Årbog

Læs mere

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Køn og alder: Kvinde Alder: 42 år Familie: Hjemmeboende børn under 18 år Bosted: København Handler på nettet: Mindst én gang om en Varer på nettet:

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre

Hjemmehjælp til ældre ÆLDRE I TAL 2015 Hjemmehjælp til ældre - 2014 Ældre Sagen Juli 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Sagsnr Referat af brugerundersøgelser 2015

Sagsnr Referat af brugerundersøgelser 2015 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Kvalitet og Sammenhæng NOTAT 04-01-2016 Referat af brugerundersøgelser 2015 I 2015 er der for sjette år i træk gennemført brugerundersøgelser

Læs mere

Rudersdal Kommunes indbyggertal for 2013

Rudersdal Kommunes indbyggertal for 2013 Økonomi Budget og Regnskab Rudersdal Kommunes indbyggertal for 2013 Ifølge den officielle opgørelse fra Danmarks Statistik var der 54.827 indbyggere i Rudersdal Kommune den 1. januar 2013. Det er 197 flere

Læs mere

ÆLDRES RESSOURCER OG BEHOV ANNO 2016

ÆLDRES RESSOURCER OG BEHOV ANNO 2016 Gentofte Rådhus Fra ældrebyrde til seniorstyrke, 7. november 2016 ÆLDRES RESSOURCER OG BEHOV ANNO 2016 11-11-2016 1 Hvor gamle bliver de nyfødte? 84 82 80 78 76 74 72 70 68 66 Mænd Kvinder 64 1971 1973

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre

Hjemmehjælp til ældre ÆLDRE I TAL 2016 Hjemmehjælp til ældre Ældre Sagen Juli 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

ÆLDRE I TAL 2016. Folkepension. Ældre Sagen Juni 2016

ÆLDRE I TAL 2016. Folkepension. Ældre Sagen Juni 2016 ÆLDRE I TAL 2016 Folkepension Ældre Sagen Juni 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

Befolkningsprognose

Befolkningsprognose Befolkningsprognose 2015 2026 Dato12.05.2014 Befolkningsprognoser er behæftet med en vis usikkerhed, idet prognosens forudsætninger om fødselshyppighed, dødelighed, boligmassen samt ind og udvandring kan

Læs mere

ÆLDRE I TAL Antal Ældre Ældre Sagen Marts 2017

ÆLDRE I TAL Antal Ældre Ældre Sagen Marts 2017 ÆLDRE I TAL 2017 Antal Ældre - 2017 Ældre Sagen Marts 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

ÆLDRE I TAL Folkepension Ældre Sagen Juli/december 2017

ÆLDRE I TAL Folkepension Ældre Sagen Juli/december 2017 ÆLDRE I TAL 2017 Folkepension - 2017 Ældre Sagen Juli/december 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Befolkningsprognose 2014

Befolkningsprognose 2014 Befolkningsprognose Tune Det åbne land Greve Hundige Karlslunde Center for Byråd & Økonomi Befolkningsprognosen offentliggøres på Greve Kommunes hjemmeside www.greve.dk. Greve Kommune Befolkningsprognose

Læs mere

FORDELING AF ARV. 28. juni 2004/PS. Af Peter Spliid

FORDELING AF ARV. 28. juni 2004/PS. Af Peter Spliid 28. juni 2004/PS Af Peter Spliid FORDELING AF ARV Arv kan udgøre et ikke ubetydeligt bidrag til forbrugsmulighederne. Det er formentlig ikke tilfældigt, hvem der arver meget, og hvem der arver lidt. For

Læs mere

Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland

Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland Både fattigdommen og antallet af fattige børn i Danmark stiger år efter år, og særligt yderkantsområderne er hårdt ramt. Zoomer man ind på Nordsjælland,

Læs mere

Brugerundersøgelse 2014

Brugerundersøgelse 2014 19. december 214 Brugerundersøgelse 214 I efteråret 214 er en større gruppe af Danmarks Statistiks (DST) brugere blevet bedt om at svare på 11 spørgsmål om deres vurdering og brug af DST. Formålet var

Læs mere

Unges overvejelser om og forsøg på at tage deres eget liv

Unges overvejelser om og forsøg på at tage deres eget liv 6 Unges overvejelser om og forsøg på at tage deres eget liv Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 87 1. Indledning Dette kapitel belyser udbredelsen af selvmordstanker og selvmordsforsøg

Læs mere

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE april 2015 PLEJEBOLIG. Fælledgården. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2015: Plejebolig 1

BRUGERUNDERSØGELSE april 2015 PLEJEBOLIG. Fælledgården. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2015: Plejebolig 1 BRUGERUNDERSØGELSE april 2015 PLEJEBOLIG Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2015: Plejebolig 1 Brugerundersøgelse 2015 Plejebolig Brugerundersøgelsen er udarbejdet af Epinion P/S og

Læs mere

Arbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden

Arbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden Arbejdsnotat Tendens til stigende social ulighed i levetiden Udarbejdet af: Mikkel Baadsgaard, AErådet i samarbejde med Henrik Brønnum-Hansen, Statens Institut for Folkesundhed Februar 2007 2 Indhold og

Læs mere

Analyse: Folkeskoleoplevelser og valg af ungdomsuddannelse

Analyse: Folkeskoleoplevelser og valg af ungdomsuddannelse Analyse: Folkeskoleoplevelser og valg af ungdomsuddannelse Unge, der går på en erhvervsskole eller produktionsskole, er oftere blevet mobbet i folkeskolen end unge, der vælger gymnasiet. Det viser en ny

Læs mere

HELSINGØR KOMMUNE Borgerundersøgelse af kommunens image 2017

HELSINGØR KOMMUNE Borgerundersøgelse af kommunens image 2017 HELSINGØR KOMMUNE Borgerundersøgelse af kommunens image 2017 Indhold Om 2017 undersøgelsen... 2 Undersøgelsens brug af indeks... 3 Læsning af grafik... 4 Overblik over kommunes image... 5 Udvikling af

Læs mere

Analyse 3. februar 2014

Analyse 3. februar 2014 3. februar 2014 Hvor bor de økonomisk fattige? Af Kristian Thor Jakobsen I 2013 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. I dette notat ses på, hvordan fattige personer

Læs mere

Bosætningsanalyse. Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI

Bosætningsanalyse. Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI Bosætningsanalyse Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI 1 Formål og datagrundlag Formålet med undersøgelsen er at besvare

Læs mere

Hvordan køber danskerne på nettet?

Hvordan køber danskerne på nettet? Hvordan køber danskerne på nettet? Valg af netbutik Dansk Erhverv har set nærmere på danskernes købsproces, og på hvor tilfredse og trygge vi er ved at købe på nettet. Når det kommer til at finde den netbutik,

Læs mere

Psykisk Arbejdsplads Vurdering for Ph.d.-studerende på Aarhus Universitet

Psykisk Arbejdsplads Vurdering for Ph.d.-studerende på Aarhus Universitet ARBEJDSMILJØSEKTIONEN, AARHUS UNIVERSITET Psykisk Arbejdsplads Vurdering for Ph.d.-studerende på Aarhus Universitet Analyse af AU, hovedområder og køn December 2009 2 Indholdsfortegnelse Svarprocenter...3

Læs mere

Ældre Sagen December 2014

Ældre Sagen December 2014 ÆLDRE I TAL 2014 Efterløn Ældre Sagen December 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

Beskæftigelse og handicap

Beskæftigelse og handicap Notat v. Max Miiller SFI - Det Nationale Forskningscenter for velfærd Beskæftigelse og handicap Beskæftigelse blandt personer med og uden et handicap SFI udgav i efteråret 2006 rapporten Handicap og beskæftigelse

Læs mere

Statistikdokumentation for Livskvalitetsindikatorer 2015

Statistikdokumentation for Livskvalitetsindikatorer 2015 Statistikdokumentation for Livskvalitetsindikatorer 2015 1 / 9 1 Indledning Formålet med statistikken er at belyse forskellige aspekter af danskernes livskvalitet. Der skelnes mellem subjektive og objektive

Læs mere

BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE

BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE Brugertilfredshedsundersøgelse beboere i plejebolig 2015 Totalundersøgelse Antal beelser: 471 Svarprocent: 51,64% Frederiksberg 2015 Side 1 ud af 15 sider Introduktion Frederiksberg

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2016 Udredning og rehabilitering

BRUGERUNDERSØGELSE 2016 Udredning og rehabilitering BRUGERUNDERSØGELSE 2016 Udredning og rehabilitering Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2016:Udredning- og rehabilitering 1 Brugerundersøgelse 2016 U&R Brugerundersøgelsen er udarbejdet

Læs mere

Ældre Sagen December 2017

Ældre Sagen December 2017 ÆLDRE I TAL 2017 Efterløn - 2016 Ældre Sagen December 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

POLITIETS TRYGHEDSINDEKS

POLITIETS TRYGHEDSINDEKS POLITIETS TRYGHEDSINDEKS EN MÅLING AF TRYGHEDEN I: DE SÆRLIGT UDSATTE BOLIGOMRÅDER DE FEM STØRSTE BYER I DANMARK DE 12 POLITIKREDSE I DANMARK HELE DANMARK DECEMBER 2015 1. INDHOLD 2. INDLEDNING... 3 3.

Læs mere

En ny vej - Statusrapport juli 2013

En ny vej - Statusrapport juli 2013 En ny vej - Statusrapport juli 2013 Af Konsulent, cand.mag. Hanne Niemann Jensen HR-afdelingen, Fredericia Kommune I det følgende sammenfattes resultaterne af en undersøgelse af borgernes oplevelse af

Læs mere

Førtidspensionisters helbred

Førtidspensionisters helbred s helbred Data og metode Det anvendte datamateriale er baseret på en fuldtælling af den danske befolkning i perioden 22-26. Data stammer fra henholdsvis Danmarks Statistik og Beskæftigelsesministeriet.

Læs mere

Kontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997

Kontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997 Kontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997 Kontaktperson: Peter Kystol Sørensen, lokal 6207 I Sundhedsstyrelsen findes data fra Det fælleskommunale Sygesikringsregister for perioden 1990-1998.

Læs mere

Gladsaxe Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse Skole og SFO området

Gladsaxe Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse Skole og SFO området Gladsaxe Kommune Udviklingssekretariatet Januar 2007 Gladsaxe Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse Skole og SFO området Gladsaxe, januar 2007 Indholdsfortegnelse: Rapportens opbygning:... 2 1. Sammenfatning...

Læs mere

Tryghed og holdning til politi og retssystem

Tryghed og holdning til politi og retssystem JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR SEPTEMBER 01 Tryghed og holdning til politi og retssystem En sammenligning mellem Danmark og andre europæiske lande 1. UNDERSØGELSENS MATERIALE I 001 etableredes European

Læs mere

Få kvinder betaler topskat

Få kvinder betaler topskat Antallet af kvinder, der betaler topskat, er rekordlavt. Ifølge de nyeste tal er der omkring 137. kvinder, der betaler topskat, og godt 34. mænd. Det er det laveste antal, siden topskatten blev indført.

Læs mere

Ældre Sagen Marts 2017

Ældre Sagen Marts 2017 ÆLDRE I TAL 2016 Efterløn - 2015 Ældre Sagen Marts 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

Uddannelse. 1. Hvad er din højest gennemførte uddannelse?

Uddannelse. 1. Hvad er din højest gennemførte uddannelse? Uddannelse 1. Hvad er din højest gennemførte uddannelse? 2. Hvor tilfreds eller utilfreds er du med adgangen til kompetencegivende uddannelser i dit område? Med "dit område" menes i rimelig køreafstand.

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst og formue 2014 Tabeller og figurer

Folkepensionisternes indkomst og formue 2014 Tabeller og figurer ÆLDRE I TAL 2016 Folkepensionisternes indkomst og formue 2014 Tabeller og figurer Ældre Sagen November 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation.

Læs mere

NOTATSERIE. Medborgerskab Notat nr. 3: Nydanskeres tilfredshed med livet i Danmark

NOTATSERIE. Medborgerskab Notat nr. 3: Nydanskeres tilfredshed med livet i Danmark NOTATSERIE Medborgerskab 217 Notat nr. 3: Nydanskeres tilfredshed med livet i Danmark AUGUST 217 Nydanskeres tilfredshed med livet i Danmark 1. Hovedpointer 9 ud af nydanskere er generelt tilfredse eller

Læs mere

Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder

Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder Beboernes selvvurderede helbred Spørgeskemaerne til voksne beboere i de seks boligområder og skoleelever fra de skoler, som især har fra de samme boligområder,

Læs mere

I 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008.

I 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008. A nalys e Udviklingen i beskæftigelsesfrekvensen for personer i pensionsalderen Af Nadja Christine Andersen En række politiske tiltag har de sidste ti år haft til hensigt at få flere ældre i pensionsalderen

Læs mere

Er danskerne parat til digital kommunikation med det offentlige?

Er danskerne parat til digital kommunikation med det offentlige? Side 1 af 6 TDC A/S, Presse 13. oktober 2014 BWJ/IKJE Final Er danskerne parat til digital kommunikation med det offentlige? Fra den 1. november 2014 skal vi vænne os til, at der ikke længere kommer brevpost

Læs mere

Unge og ensomhed. Jens Christian Nielsen, Niels Ulrik Sørensen & Martha Nina Osmec

Unge og ensomhed. Jens Christian Nielsen, Niels Ulrik Sørensen & Martha Nina Osmec 5 Unge og ensomhed Jens Christian Nielsen, Niels Ulrik Sørensen & Martha Nina Osmec 63 1. Indledning I dette kapitel ser vi nærmere på ensomhed blandt unge. Ensomhed er noget, som mange unge indimellem

Læs mere

Kønsmainstreaming af HK-KL-overenskomst kvantitativ del

Kønsmainstreaming af HK-KL-overenskomst kvantitativ del Kønsmainstreaming af HK-KL-overenskomst kvantitativ del Mona Larsen, SFI September 2015 1 1. Indledning I henhold til ligestillingslovgivningen skal kommunerne indarbejde ligestilling i al planlægning

Læs mere

Årlig redegørelse 2012. Langeland Kommunes egne målsætninger Udviklingsaftalen 2012-2015

Årlig redegørelse 2012. Langeland Kommunes egne målsætninger Udviklingsaftalen 2012-2015 Årlig redegørelse 2012 Langeland Kommunes egne målsætninger Udviklingsaftalen 2012-2015 Indholdsfortegnelse 1. Resume... 1 Prognosens formål... 1 Prognosens hovedresultater... 1 2. Datagrundlag og forudsætninger...

Læs mere

Tilfredsheds- og trivselsundersøgelse på plejeboligområdet

Tilfredsheds- og trivselsundersøgelse på plejeboligområdet Tilfredsheds- og trivselsundersøgelse på plejeboligområdet Haderslev Kommune Resultater fra borgerundersøgelsen Juni 2017 Side 1 af 24 Indholdsfortegnelse 1. Introduktion... 3 2. Sammenfatning... 4 3.

Læs mere

Befolkning. Befolkningsfremskrivning Faldende folketal de næste 25 år, med aldrende befolkning

Befolkning. Befolkningsfremskrivning Faldende folketal de næste 25 år, med aldrende befolkning Befolkning Befolkningsfremskrivning 2015-2040 Faldende folketal de næste 25 år, med aldrende befolkning Det samlede folketal kan i de kommende 25 år forventes at falde fra de nuværende 55.984 personer

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Gennem de sidste år har der været en stor stigning i andelen af mønsterbrydere blandt efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Blandt etniske

Læs mere

6 Sociale relationer

6 Sociale relationer Kapitel 6 Sociale relationer 6 Sociale relationer I litteraturen er det veldokumenteret, at relationer til andre mennesker har betydning for helbredet. Personer med stærke sociale relationer har overordnet

Læs mere

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen Notat Danskernes e-julehandel i 2013 Traditionen tro er julehandlen gået i gang, og danskerne bruger meget tid og mange penge på at købe julegaver til familie og venner. Dansk Erhverv har, på baggrund

Læs mere

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn.

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Delnotaterne kan læses isoleret og danner til sammen en afdækkende

Læs mere

De længst uddannede lever 6 år mere end de ufaglærte

De længst uddannede lever 6 år mere end de ufaglærte De længst uddannede lever år mere end de ufaglærte Levetiden for de pct. af danskere med de længste uddannelser er mere end seks år længere end for de pct. af danskerne med mindst uddannelse. Tilsvarende

Læs mere

KL Kompas 2008 Brugertilfredshedsundersøgelse blandt brugere af hjemmepleje, madservice og ældrebolig i Gladsaxe Kommune

KL Kompas 2008 Brugertilfredshedsundersøgelse blandt brugere af hjemmepleje, madservice og ældrebolig i Gladsaxe Kommune Gladsaxe Kommune Center for Personale og Udvikling Udviklingssekretariatet CSFAMR/DOBJJE Januar 2009 KL Kompas 2008 Brugertilfredshedsundersøgelse blandt brugere af hjemmepleje, madservice og ældrebolig

Læs mere

Notat. Naboskabsundersøgelse for Det hvide snit. #JobInfo Criteria=KABside1# Notat til: Afdelingsbestyrelsen i Det hvide snit

Notat. Naboskabsundersøgelse for Det hvide snit. #JobInfo Criteria=KABside1# Notat til: Afdelingsbestyrelsen i Det hvide snit Notat til: Afdelingsbestyrelsen i Det hvide snit Kopi til: Københavns Kommune (Socialforvaltningen) Kontaktoplysninger Stine Kofod Konsulent T 38381853 sti@kab-bolig.dk Naboskabsundersøgelse for Det hvide

Læs mere

Forebyggelige indlæggelser blandt dem med størst behandlingsbehov

Forebyggelige indlæggelser blandt dem med størst behandlingsbehov N O T A T Forebyggelige indlæggelser blandt dem med størst behandlingsbehov Denne analyse undersøger, hvor stor en del af indlæggelserne af patienter med det største behandlingsbehov i sundhedsvæsenet,

Læs mere

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 3: Statistisk bosætningsanalyse -Typificeringer Indholdsfortegnelse 1. Befolkningen generelt... 2 2. 18-29 årige... 2 3. 30-49

Læs mere

UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER

UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER Undervisningseffekten udregnes som forskellen mellem den forventede og den faktiske karakter i 9. klasses afgangsprøve. Undervisningseffekten udregnes

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Svagt fald i ledigheden i december 1 Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Knap hver fjerde offentligt ansat er over år Industrien

Læs mere

Ældre Sagen November 2014

Ældre Sagen November 2014 ÆLDRE I TAL Folkepension - 2014 Ældre Sagen November 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN Gladsaxe Kommune har som deltager i et pilotprojekt gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse blandt alle kommunens forældre til børn i skole, SFO, daginstitution

Læs mere

APV-særkørsel med fokus på kønsforskelle mellem VIP er på Aarhus Universitets hovedområder 1

APV-særkørsel med fokus på kønsforskelle mellem VIP er på Aarhus Universitets hovedområder 1 APV-særkørsel med fokus på kønsle mellem VIP er på Aarhus Universitets hovedområder 1 APV-særkørslen på kønsniveau har til formål at vise le i trivsel mellem henholdsvis mandlige og kvindelige ph.d.ere,

Læs mere

Almene boliger i Danmark

Almene boliger i Danmark Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16 UUI Alm.del Bilag 144 Offentligt Velfærdspolitisk Analyse Almene boliger i Danmark Almene boliger er udbredte i hele landet, og på landsplan bor 17 pct.

Læs mere

Ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet

Ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet NOTAT 2. september 29 Ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet J.nr. 28-2796 2/dbh/lj Indledning Selvom konjunkturerne i øjeblikket strammer til, og ledigheden stiger

Læs mere

Befolkning. Prognose for Nuup kommunea 2003-2013. Rekvireret opgave

Befolkning. Prognose for Nuup kommunea 2003-2013. Rekvireret opgave Befolkning Rekvireret opgave Prognose for Nuup kommunea 2003-2013 Hermed offentliggøres en række hovedresultater fra Grønlands Statistiks prognose for Nuup kommunea 2003 2013. Prognosen offentliggøres

Læs mere

Høring om lov om aktiv socialpolitik og lov om individuel boligstøtte

Høring om lov om aktiv socialpolitik og lov om individuel boligstøtte Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon 3376 2000, Fax 3376 2001, www.bl.dk, email bl@bl.dk den 14. december 2015 Høring om lov om aktiv socialpolitik og lov om individuel boligstøtte Att. Styrelsen

Læs mere

Dobbelt så høje indkomster i de rigeste kommuner

Dobbelt så høje indkomster i de rigeste kommuner Dobbelt så høje indkomster i de rigeste kommuner Indkomsterne i Danmark er skævt fordelt. De kommuner, der ligger i toppen af den geografiske indkomstfordeling er primært at finde omkring hovedstaden,

Læs mere

DANSKE ÆLDRERÅD Ældrepolitisk konference, 12. november 2014 ÆLDRES RESSOURCER OG BEHOV ANNO 2014

DANSKE ÆLDRERÅD Ældrepolitisk konference, 12. november 2014 ÆLDRES RESSOURCER OG BEHOV ANNO 2014 DANSKE ÆLDRERÅD Ældrepolitisk konference, 12. november 2014 ÆLDRES RESSOURCER OG BEHOV ANNO 2014 1 1971 1973 1975 1977 1979 1981 1983 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 2009 2011

Læs mere

Markedsanalyse. Danskerne er stadig storforbrugere af naturen. 15. juni 2016

Markedsanalyse. Danskerne er stadig storforbrugere af naturen. 15. juni 2016 Markedsanalyse 15. juni 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne er stadig storforbrugere af naturen Hvad er danskernes holdning til

Læs mere

Midtjysk servicekultur giver vindervirksomheder

Midtjysk servicekultur giver vindervirksomheder September 2015 Midtjysk servicekultur giver vindervirksomheder Igen i år domineres topplaceringerne i Lokalt Erhvervsklima af fem midtjyske kommuner. De fem scorer markant over resten af landet på alle

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSEN 2011 PLEJEBOLIG SUNDHEDS- OG OMSORGSFORVALTNINGEN

BRUGERUNDERSØGELSEN 2011 PLEJEBOLIG SUNDHEDS- OG OMSORGSFORVALTNINGEN BRUGERUNDERSØGELSEN 2011 PLEJEBOLIG SUNDHEDS- OG OMSORGSFORVALTNINGEN INDHOLDSFORTEGNELSE Forord... 3 Resumé... 4 1 Indledning... 9 1.1 Sådan læses rapporten... 9 1.2 Sådan forstås rapportens statistiske

Læs mere

De rige bor i stigende grad i Nordsjælland

De rige bor i stigende grad i Nordsjælland De rige bor i stigende grad i Nordsjælland Koncentrationen af rige familier er omkring 30 gange så stor i Rudersdal og Gentofte som i Thisted, Skive og Lemvig. Og mens andelen af rige familier er steget

Læs mere

Øget polarisering i Danmark

Øget polarisering i Danmark Mens antallet af rige og fattige stiger år for år i Danmark, så er middelklassen faldet. Siden 2001 er middelklassen faldet med omkring 100.000 personer. Samtidig er andelen af rige steget fra omkring

Læs mere

Analyse 27. marts 2014

Analyse 27. marts 2014 27. marts 214 Antallet af fattige i Danmark steg svagt i 212 Af Kristian Thor Jakobsen I 213 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. Dette notat anvender denne fattigdomsgrænse

Læs mere

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2017 Svarprocent: 88,5%

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2017 Svarprocent: 88,5% beelser: 785 ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2017 Svarprocent: 88,5% OM RAPPORTEN 01 OM RAPPORTEN I januar og februar 2017 gennemførte Elevtrivselsmålingen blandt samtlige elever i 0-10. klasse i. Denne rapport viser

Læs mere

Uligheden i sundhed skærer igennem Danmarks storbyer

Uligheden i sundhed skærer igennem Danmarks storbyer Uligheden i sundhed skærer igennem Danmarks storbyer Lige muligheder i levevilkår handler ikke kun om økonomiske vilkår, men i lige så høj grad om muligheden for at leve med et ordentligt helbred. Analyserer

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSEN 2010 PLEJEBOLIG SUNDHEDS- OG OMSORGSFORVALTNINGEN

BRUGERUNDERSØGELSEN 2010 PLEJEBOLIG SUNDHEDS- OG OMSORGSFORVALTNINGEN BRUGERUNDERSØGELSEN 2010 PLEJEBOLIG SUNDHEDS- OG OMSORGSFORVALTNINGEN INDHOLDSFORTEGNELSE Forord... 3 Resumé... 4 1. Indledning... 6 1.1 Sådan læses rapporten... 6 1.2 Sådan anvendes resultaterne... 7

Læs mere

De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne

De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne Gruppen af de rigeste danskere er steget markant igennem en årrække. Langt de fleste rige familier bor nord for København, mens udkantskommer stort

Læs mere

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 14. december 2006 af Signe Hansen direkte tlf. 33557714 ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 1995-2006 Der har været stigninger i arbejdstiden for lønmodtagere i samtlige erhverv fra 1995-2006. Det er erhvervene

Læs mere

Markedsanalyse. Danskerne har tillid til Fairtrade-mærket. 17. juli 2017

Markedsanalyse. Danskerne har tillid til Fairtrade-mærket. 17. juli 2017 Markedsanalyse 17. juli 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne har tillid til Fairtrade-mærket Fairtrade-mærket er en af de bedst

Læs mere

BOOM I SUNDHEDSFORSIKRINGER FOR DE VELSTILLEDE

BOOM I SUNDHEDSFORSIKRINGER FOR DE VELSTILLEDE 1. december 28 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 BOOM I SUNDHEDSFORSIKRINGER FOR DE VELSTILLEDE Der har været en voldsom stigning i sundhedsforsikringer, og op i mod 1 mio. personer har nu en

Læs mere