Europæisk fagbevægelse kræver protokol mod EUs sociale dumping

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Europæisk fagbevægelse kræver protokol mod EUs sociale dumping"

Transkript

1 FOLK i Nr. 8 November 2008 BEVÆGELSE D o k u m e n t a t i o n o g d e b a t o m u n i o n e n U d g i v e t a f F o l k e b e v æ g e l s e n m o d E U Læs i øvrigt Lederen af Karina Rohr Sørensen: Liste N, hvis du også har fået nok af EU! Side 2 Smider Fogh FN-styrke ud? SHIRBRIGs fremtid afgøres i november Side 3 Som en vitaminpille til en faldskærmsudspringer Tre repræsentanter for finansverdenen vurderer euroens betydning i den nuværende finanskrise, og Søren Søndergaard kommenterer Side 3 Sundhedsdirektivet baggrund og hovedpunkter EU på vej med kontroversielt direktiv om patientrettigheder Side 4 Direktiv vil diskriminere de svageste Replik af Torben Lund om sundhedsdirektivet Side 4 På byggepladsen Mønten på Amager blev polakker groft underbetalt og dårligt behandlet. Efter langvarige blokader kom der endelig overenskomst i slutningen af september. Men det er kun et ud af mange eksempler på udfordringen af den danske model på arbejdsmarkedet, som EF-domstolens afgørelser gør det sværere at forsvare. Foto: Landsklubben for Tagdækkere Ja til fred nej til EU-militær Folkebevægelsen gennemfører kampagne til forsvar for den militære undtagelse Side 6 Europæisk fagbevægelse kræver protokol mod EUs sociale dumping Svensk LO kræver afklaring om Vaxholm-dom før traktat-ratficering. TIB støtter kravet fra EFS (europæisk LO) om, at konfliktretten skal stå over den frie bevægelighed i EU. Og fra de faglige workshops på Europæisk Socialt Forum opfordres der til demonstration ved EU-topmødet i december Af Ib Roslund Det svenske parlament Riks - dagen skal ifølge planen ratificere Lissabon-traktaten i november. Men svensk LO besluttede allerede på sin kongres i juni at opfordre Riksdagen til at udskyde beslutningen, indtil den svenske udredning om Vaxholm-sagen er færdig. Da de socialdemokratiske rigsdagsmedlemmer diskuterede ratificeringen i begyndelsen af oktober, fik de en hilsen fra de tre største svenske LO-sektioner LO i Stockholm, Västsverige og Skåne med samme besked om at trykke på pauseknappen, indtil fremtiden for den svenske arbejdsmarkedsmodel er afklaret. Mobilisering mod EF-domme Under græsrodsmessen Europæisk Socialt Forum i Malmø i september var der en række seminarer om konsekvenserne af EF-domstolens afgørelser i bl.a. Vaxholm- og Rüffert-sagerne. Det er markant skift i den europæiske fagbevægelses diskussion af forholdet til EU. Det er gået op for alle, hvor alvorlig situationen er efter EF-domstolens domme, siger Finn Sørensen, næstformand i 3F Industri og Service og medlem af sekretariatet i Fagligt Ansvar, som deltog i seminarerne. I en fælleserklæring fra en række fagforeningsfolk, som deltog i Malmø, hedder det: Krisen for Lissabon-traktaten efter det irske nej giver en mulighed. De grundlæggende spilleregler for EU mangler at blive besluttet, fagbevægelsen og de sociale bevægelser må sætte arbejderrettigheder i centrum i debatten. Det sker kun, hvis der mobiliseres. Finn Sørensen fortæller, at der derfor uden tvivl vil deltage repræsentanter for dansk fagbevægelse, hvis svensk fagbevægelse arrangerer demonstrationer i Stockholm, når Riksdagen får Lissabon-traktaten på dagsordenen. Han regner også med, at Danmark vil være repræsenteret, hvis det europæiske LO EFS laver demonstrationer for en social protokol, når EUs regeringsledere samles til topmøde i Bruxelles til december. EFS: Kun lidt forståelse for EU Kravet om en juridisk/traktatlig bindende social protokol til traktaten, som slår fast, at de grundlæggende faglige rettigheder ikke skal underordnes det indre markeds fire friheder, er fremsat af EFS. Det bakkes op af bl.a. Folkebevægelsen mod EU, Fagligt Ansvar, LO-storbyerne og af svensk LO, tysk LO samt en række fagforeninger i Irland, Frankrig, Storbri - tannien, Spanien og Portugal. Der er kun lidt forståelse for EU blandt arbejdere. En social protokol vil bedre kunne møde lønmodtagernes interesser, konstaterede den svenske LO-formand og formand for EFS, Wanja Lundby- Wedin efter et møde med den nuværende EU-formand, den franske præsident Nicolas Sarkozy. Sarkozy opfordrede EFS til at sende et brev, hvor de over for formandskabet præciserer indholdet i en sådan social protokol. TIB støtter protokol-krav Toppen af dansk fagbevægelse er blevet beroliget af betænkningen fra det såkaldte Michael Christiansen-udvalg også kaldet Laval-udvalget efter det lettiske firma, som underbetalte sine ansatte i Vax - holm-sagen. Betænkningen danner grundlag for et lovforslag, som en del faglige ledere tror vil redde den danske model på arbejdsmarkedet. Arbejdsmarkedsekspert og professor ved Københavns Universitet Jens Kristiansen har imidlertid en helt anden opfattelse. I P1 har han forklaret, at loven vil hindre EFdomstolen i at blande sig i dansk konfliktret. Tværtimod kan dansk lovgivning om konfliktretten tvinge Arbejdsretten til i tvivlstilfælde at spørge, om dansk lovgivning er i overensstemmelse med EU-lovgivningen. På forbundet Træ-Industri- Byg (TIB)s kongres i Aalborg i slutningen af september blev det vedtaget at støtte EFS krav om en social protokol med følgende udta - lelse: Social dumping er blevet hverdag på det danske arbejdsmarked. TIB ønsker ikke social dumping, men at regler, der sikrer ens vilkår, skærpes. Den offentlige myndighedskontrol skal udbygges, og TIB vil arbejde på, at konfliktret og lønmodtagernes rettigheder kommer øverst på dagsordenen i EU. Vi støtter derfor den europæiske faglige sammenslutning EFSs krav om, at konfliktretten skal stå over den frie bevægelighed i Europa. Vi kan mærke, at det strammer til. Det er 5 minutter i 12 for fagbevægelsen. Der var mange, der gik på talerstolen og talte om misbrug af udenlandsk arbejdskraft, fortæller Jens Borking, som var delegeret for TIB afdeling 9 i Kø - ben havn, hvor han tidligere var næstformand, og tilføjer, at: TIB er blevet mere realistisk i forhold til, at EU ikke er en uskyldig størrelse.

2 2 Folk i Bevægelse nr. 8/2008 LEDER Liste N, hvis du også har fået nok af EU! Af Karina Rohr Sørensen, talsperson for Folkebevægelsen mod EU Jeg ved ikke, om Carl Scharnberg tænkte på EU, da han gav os rådet: Når de herskende ikke kan beherske sig, er det på tide, at de beherskede opfører sig lidt mere ubehersket. Landsmødet nærmer sig med hastige skridt. Et landsmøde, der kan kigge tilbage på et år med rigtig meget EU-debat, og frem mod et år, hvor EU kommer til at fylde endnu mere ikke mindst i kalenderen hos de konsekvente unionsmodstandere. 7. juni er datoen, hvor det afgøres, om vi som be væ - gelse har gjort vores arbejde godt nok. Der burde være grund til optimisme, ikke mindst fordi der er kommet gang i debatten om, hvor meget EU egentlig skal have lov at bestemme. En debat der viser, at jo mere det går op for folk, hvor meget magt EU har fået, des mere EUskeptiske bliver de. Den udemokratiske proces omkring Lissabon-traktaten (den manglende respekt for det irske nej), Vaxholm-dommen, EUs indblanding i landenes regler for indvandring, er bare tre eksempler på temaer, der har hjulpet os med at forklare vores kommende vælgere, hvad det i virkeligheden betyder at deponere magten i Bruxelles. Landsmødet skal bruges til at sætte fokus på det kommende års opgave, til at vi for alvor forstår betydningen af at trække i arbejdstøjet. Vi siger det i årsplanen: I virkeligheden handler alt fra nu og frem til juni om én ting: At bygge en god, slagkraftig og fokuseret kampagne op, der retter sig mod at sikre plads i parlamentet. Uden en aktiv, engageret bevægelse er denne opgave ikke til at løse. Temaet for årets arbejde er ligeså klart. Vi stiller spørgsmålet Hvem bestemmer? det gør vi for at sætte fokus på folkestyret. Vi tror, at mennesker gerne vil have indflydelse på deres hverdag. Vi tror, at folk gerne vil være med til at styre den retning, samfundet skal tage. Vi ved, at det er en illusion at gøre EU reelt demokratisk, derfor skal vi have fokus på at forklare folk, at der er en verden uden for EU. Og at alternativet til EU er demokrati. Men hvordan gør vi det i praksis? Hvordan sikrer vi, at vi kan drikke champagne og gå på sommerferie med god samvittighed? Det er der ikke en simpel opskrift på. Vi er en bred bevægelse, hvor komiteer og medlemmer i høj grad skal være med til at præge kampagnen og give den liv. Det, der virker i Esbjerg, er ikke nødvendigvis det, der passer til situationen i Haslev. Det væsentlige er, at vi centralt fra sikrer gode og brugbare materialer, og at komiteerne lokalt går i gang med planlægningen så hurtigt som muligt. Kvaliteten skal være i orden, men uden kvantitet går det ikke. Vi skal på gaden, ikke en gang imellem, men så ofte som Foto: Poul Ib Henriksen Fotografi muligt. Vi skal med til debatmøderne særligt dem, som de andre partier har arrangeret, og hvor der er adgang til de mennesker, der ikke nødvendigvis er medlemmer hos os i forvejen. Vi skal præge debatten i aviser, fagblade og på nettet ja, alle de steder vi kan komme i tanke om. Alt dette når vi ikke, hvis vi venter med at planlægge, til vi er på den anden side af juleræset. Vi har ikke ubegrænsede midler, faktisk lever vi med et kampagnebudget, der er latterligt lavt, set i forhold til hvad de andre kan spendere. Det betyder ikke, at vi ikke kan vinde. Men det betyder, at vi skal knokle mere for det. Du har en enestående chance for at være med til at bestemme, at den konsekvente unionsmodstand stadig skal ha en stemme i parlamentet. Der skal derfor lyde en stor opfordring til alle komiteer om ikke at vente med at indkalde til arbejdsmøder i jeres område. Få snakket med hinanden, med dem der burde være med, med komiteerne omkring jer. Få lavet konkrete aftaler, og kom allerede nu i gang med at gøre Folkebe væ - gelsen endnu mere synlig. placering af atomvåben. Derud - over vidner resolutionen om, at det stadigt står sløjt til med EUs geografikundskaber, i hvert fald begrundes behovet for en selv - stændig EU-politik med, at EUmedlemslandene tæller tre arktiske lande?! Parlamentet og strejkeretten Tirsdag den 21. oktober stemmer parlamentet om Anderssonrapporten om udfordringerne for kollektive overenskomster i EU. Rapporten er parlamentets svar på en række afgørelser fra EFdomstolen (herunder Vaxholmdommen), der indskrænker retten til at iværksætte kollektive kampskridt og etablerer et normhierarki i EU, som betyder, at de fire markedsfriheder varernes, kapitalens, tjenesteydelsernes og arbejdskraftens fri bevægelighed står over sociale rettigheder. Rapporten er skrevet af den svenske socialdemokrat Jan Andersson og indeholder både fine ord om sociale rettigheders forrang og et par positive forslag til, hvordan konfliktretten skal beskyttes (mod EU). Men rapporten tager ikke fat i kernen på problemet: traktaterne. Uden en ændring af traktaterne, der sikrer, at de fire markedsfriheder ikke kan bruges til at ind - skræn ke sociale og faglige rettigheder, er der ingen garanti mod so - cial dumping. Derfor har Søren Søndergaard sammen med GUE/NGL stillet en række ændringsforslag til rapporten, herunder et forslag om, at der skal tilføjes en juridisk bindende social protokol til de eksisterende traktater og et forslag, der kræver, at retten til kollektive kampskridt fortsat skal henhøre under medlemsstaternes eksklusive kompetence. Blåstempling af EU-symboler EU-parlamentet vedtog den 9. oktober et forslag om en til - føjelse til sin forretningsorden om parlamentets anvendelse af Unionens symboler. Betænkningen blev vedtaget med 524 stemmer for herunder Margrethe Auken (SF), Johannes Lebech (R), Christian Rovsing (K) og Karin Riis-Jørgensen samt Anne Jensen (V). De øvrige danske parlamentarikere herunder Søren Sønder - gaard var blandt de 112, som stemte imod betænkningen. Nyt fra Parlamentet STATSMINISTEREN af Carsten Graabæk Af Maj Aslett-Rydbjerg og Ib Roslund Politik for det arktiske område EU-parlamentet vedtog den 9. oktober en resolution, der opfordrer Kommissionen til at udforme en selvstændig EU-politik for det arktiske område. Resolutionen åbner for, at en EU-politik på området ikke alene kan indeholde en militarisering af det arktiske område, men også

3 Folk i Bevægelse nr. 8/ Smider Fogh FN-styrke ud? Regeringerne i Danmark og Sverige har travlt med at få nedlagt det synlige alternativ til EUs militær, som SHIRBRIG-brigaden udgør. Sidst i november afgøres SHIRBRIGs fremtid på et møde på Høvelte Kaserne Af Ib Roslund I uge 47 formentlig den eller den november samles repræsentanter for de 16 lande, der deltager i den multinationale SHIRBRIG-brigade, til et to-dages møde i SHIRBRIGs hovedkvarter på Høvelte Kaserne i Nordsjælland. Regeringerne i værtslandet Danmark og nabolandet Sverige har sat nedlæggelse af brigaden på dagsordenen. Den danske og svenske regering ønsker at oprette en nordisk bat tle - group i EU-regi. Men EUs bat tle - groups kræver ikke FN-mandat for at blive sendt ud. Det gør SHIR- BRIG. 79 pct. af danskerne kræver FN-mandat ifølge en meningsmåling foretaget af Synovate Vilstrup. Og SHIRBRIGs eksistens beviser, at den militære EU-undtagelse ikke hindrer Danmark i at del - tage i humanitære, fredsbevarende aktioner. Derfor ønsker Fogh SHIRBRIG hen, hvor peberet gror. SHIRBRIG har gennemført mange vellykkede missioner i flere afrikanske lande og spiller i dag en hovedrolle i udviklingen af fem nye multinationale afrikanske brigader efter samme model som SHIRBRIG. Kritik og modstand Mens de nordiske parlamenter var på sommerferie, fik de i begyndelsen af juli forsvarsministrene fra Norge og Finland med i et fælles brev til de øvrige deltagerlande med beskeden: Vi forlader brigaden, hvis den ikke nedlægges. Dette er en typisk sommersag. Når katten er ude, danser musene på bordet, konstaterer Bjørn Jacobsen, medlem af det norske Storting for regeringspartiet SV. Dette styrker ikke troen på, at Norge vil styrke FN, som vi har lovet, skriver han i en kommentar og tilføjer, at Norge ikke bør deltage i legitimering af det militære projekt i EU, som Norge ikke er medlem af. Brevet har generelt givet an - ledning til kritik og debat i medier og parlamenter rundt om i Norden. Spørgsmål bliver stillet i bl.a. det finske parlament og den svenske rigsdag. Og det danske og svenske FN-forbund har i en fælles udtalelse protesteret og opfordret til fastholdelse og styrkelse af SHIRBRIG. Men endnu har de nordiske forsvarsministre ikke ændret kurs, og Italiens forsvarsminister vil muligvis støtte dem. Omvendt forlyder det, at der er kommet mere positive signaler fra regeringerne i Irland, Østrig, Canada og Rumænien. Og formentlig vil Rumænien gerne være nyt værtsland, hvis den danske regering ikke ombestemmer sig. I givet fald vil alternativet til EUs battlegroup så være lidt længere væk, når ja-partierne en dag måske tør trykke på knappen og sende den militære EU-undtagelse til folkeafstemning. Som en vitaminpille til en faldskærmsudspringer Tre repræsentanter for finansverdenens sagkundskab har et andet indtryk af euroens betydning i den nuværende krise end statsministeren Af Ib Roslund Statsminister Anders Fogh Ras - mussen har forsøgt at udnytte krisen til at propagandere for, at Dan mark skal tilslutte sig Euroen. Det vil stille Danmark bedre i den finansielle krise, hævder han. Men er det rigtigt? Folk i Bevægelse har spurgt tre finansfolk og økonomer: Jørgen Damgaard, direktionsassistent i Jyske Bank: Set i perspektiv kan den real - økonomiske betydning af den aktuelle renteforskel mellem DKK og EUR i den nuværende situation sammenlignes med betydningen af, om en faldskærmsudspringer tog sin vitaminpille og de lune sokker på eller ej. Spørgsmålet om krisen ville have ramt os anderledes, hvis Danmark havde været medlem af euro-zonen, vil jeg umiddelbart besvare med et rungende nej. Og det ville på ingen måde lindre krisen, om vi den dag i morgen indførte EUR. Lars Seier Christensen, administrerende direktør i Saxo Bank: Min holdning er uændret. Til gengæld er Euroen væsentligt tættere på afgrunden i dag end for en uge siden. Den fælleseuropæiske økonomiske ide har fejlet markant. Jesper Jespersen, økonomiprofessor ved RUC Det kan der ikke svares éntydigt på. Mindst to forhold bør inddrages: 1. En lille valuta vil altid være mere sårbar i internationale kriser, da der skal mindre til at vælte den omkuld, som islændingene så sørgeligt må erkende. Disse kriser er ikke the end of the world; men kan efterlade ubehagelige spor i realøkonomien, som bl.a. nogle af de sydøst-asiatiske lande måtte sande for 10 år siden. 2. Men det at have sin egen valuta giver mulighed for at finde en national løsning, der passer bedre end den fælles løsning, navnlig vedr. penge- og valutakurs, som bliver resultatet i en monetær union. Der er en ikke ubetydelig risiko for, at spændingerne inden for ØMU en bliver så stærke, at ét af Den finansielle krise: Højt at flyve, dybt at falde! Om EU og den globale finanskrise Af MEP Søren Søndergaard To mænd er faldet ud af et fly i 10 kilometers højde. På vejen ned siger den ene til den anden: Det går da rigtig godt. Denne historie leder tankerne hen på den internationale finans - krise. For det gik jo egentlig rigtig godt. Altså lige indtil boblen sprang, og det hele ramlede. Der er utvivlsomt flere årsager til krisen, og derfor findes der heller ingen enkle løsninger. Og løs - ningsforslagene hænger selvfølgelig også sammen med ens politiske udgangspunkt. Tror man f.eks. på, at krisen kun kan løses, hvis der gribes ind over for de fri markedskræfter. Eller tror man omvendt på, at hvis bare markedskræfterne får lov til at virke, så vil det hele ende til gavn for alle. Men uanset hvad man tror på, så er det vel oplagt, at det er i situationer med internationale kriser, at internationale organisationer, som f.eks. EU, skal træde i karakter. Hvor tit har vi ikke hørt om EUs nødvendighed som svaret på de globale udfordringer? På den baggrund er det tankevækkende, at da krisen slog igennem, så var det hverken de 27 EUlande eller for den sags skyld Euro-landene, som først mødtes. Det gjorde derimod EUs fire største økonomier (Tyskland, England, Frankrig og Italien) på initiativ af det franske EU-formandskab. Og en af de mest konkrete ting, der kom ud af deres møde, var indkaldelse af et ekstraordinært Foto: SHIRBRIG de store lande bryder ud f.eks. Spanien, wait and see! 3. Endelig er tidspunktet måske kommet, hvor den danske krone skal gøres flydende, så penge- og valutakurspolitikken bliver helt løsrevet fra ØMU thi mellemformen er den mindst holdbare, navnlig i krisetider. NB: Disse udtalelser er indhentet den oktober. Udviklingen på finansmarkederne går stærkt i disse tider. møde i G8-gruppen, som ud over de fire nævnte lande består af USA, Canada, Japan og Rusland Da så endelig de 27 EU-lande mødtes flere dage senere, vedtog de en erklæring, som mest bestod af pæne ord og henstilling. Samtidig kunne de konstatere, at hvert enkelt land var i gang med hver sit forsøg på at dæmme op for krisen. Eller med den tyske kansler Merkels ord: Enhver europæisk stat må tage sit eget ansvar. I betragtning af hele den ordflom, som vi har hørt om det europæiske projekt de senere år, må det siges at være et meget magert resultat. Hvis finanskrisen var en test for EU, så har resultatet foreløbig været et ikke-bestået. Men sådan vil EU-tilhængerne nok ikke selv udlægge det. De vil måske sige: Det går da rigtig godt... Ajour Søfolk i protestbus til EU Sømænd fra flere europæ i - ske lande demonstrerede den 14. oktober i Bruxelles. Politikerne fik klar besked om, at løndumping er et voksende problem i EU-landenes handelsflåder Kilde: Fagbladet 3F EU truer forbrugerne Et nyt direktivforslag fra EUkommissionen levner ikke plads til gode forbrugerlove i Danmark. Forbrugerrådet protesterer mod forringelser. Regeringen bør blankt afvise et EU-direktiv, som forbyder national lovgivning, der stiller forbrugerne bedre, siger MEP Søren Sønder - gaard. Kilde: Politiken & EU gør danske sko dyrere EU-Kommissionen ignorerer et flertal af medlemslandene og gennemtrumfer dyrere sko i blandt andet Danmark. Det sker for at beskytte sydeuropæiske skoproducenter. Folketinget bør sætte en undtagelse over for EUs told union på dagsordenen efter Mandelsons beslutning om fortsat straftold mod sko fra Kina og Vietnam, udtaler Ditte Staun fra Folkebe væ - gelsen. Kilde: Viborg Stifts Folkeblad & Kritisk debat om EU Kritisk Debat er et sam - funds kritisk tidsskrift på nettet. I oktober var temaet: På vej mod supermagten EU i et geopolitisk perspektiv. Hertil har en række folk fra Folkebevægelsen leveret bidrag herunder Søren Søndergaard, Maj Aslett-Rydbjerg, Henrik Bang Andersen og Henrik Guldborg Bøge. Kilder: Få gratis EU-nyhedsbrev hver uge Ovenstående noter stammer fra Folkebevægelsen mod EUs gratis, ugentlige nyhedsbrev, der udsendes via e- mail med nyhedsresumeer med links til historierne hos dagblade, medier og institutioner. Nyhedsbrevet indeholder også resumeer af pressemeddelelser fra Folkebevægelsen, oplysninger om EU-relaterede aktiviteter mm. Nyhedsbrevet bestilles på Kilde:

4 4 Folk i Bevægelse nr. 8/2008 Sundhedsdirektivet baggrund og hovedpunkter EU er på vej med et kontroversielt direktiv om Patientrettigheder i forbindelse med grænseoverskridende sundhedsydelser Af Maj Aslett-Rydbjerg EU-kommissionen fremlagde i begyndelsen af juli et forslag til direktiv på sundhedsområdet, der giver patienter ret til behandling i hele EU på hjemlandets regning. Forslaget, der hedder Patientrettigheder i forbindelse med grænse - overskridende sundhedsydelser, har været længe undervejs. Som tidligere beskrevet i FiB skulle det have været fremlagt i december sidste år, men blev bremse,t bl.a fordi en række fremtrædende socialdemokrater med Nyrup i spidsen fremhævede, at sundhedsforslaget udgjorde en politisk trussel mod ratifikationen af Lissabon-traktaten. Domstolen baner vejen Baggrunden for direktivforslaget er en række domme fra EF-domstolen. Især Domstolens afgørelse fra 1998 i den såkaldte Kohl/Deckersag satte gang i diskussionen om patientmobilitet inden for EU. I afgørelsen slog Domstolen fast, at sundhedsydelser skal betragtes som en tjenesteydelse i EFtraktatens forstand, hvorfor de er omfattet af reglerne om fri bevægelighed, herunder artikel 49 om fri bevægelighed for tjeneste - ydelser. Dette var skelsættende. Hidtil havde EUs kompetence på området begrænset sig til at komplementere medlemsstaternes politikker (EF-traktatens artikel 152). Men nu sagde EF-domstolen pludselig, at reglerne for det indre marked gjaldt på området til trods for, at måden hvorpå de nationale sundhedssystemer er organiseret og finansieret, er medlemsstaternes kompetence alene. I en række efterfølgende afgørelser fra EF-domstolen er det endvidere blevet slået fast: For det første, at patienter har ret til at modtage ikke-hospitalsbehandling (dvs. behandling, der ikke kræver indlæggelse) i en anden medlemsstat uden en forhåndsgodkendelse fra hjemlandet og få udgifter til behandling godtgjort af den nationale sundhedsforsikring op til det niveau, samme behandling ville have kostet i hjemlandet. For det andet, at i forbindelse med hospitalsbehandling i en anden medlemsstat er det tilladt for hjemlandet at stille krav om, at der skal foreligge en forhåndsgodkendelse. EF-domstolen anfører dog, at brugen af forhåndsgodkendelser kan ses som en hindring for den fri bevægelighed, men accepterer samtidigt hindringen, idet den kan retfærdiggøres med henvisning til samfundets almene interesser, såsom sundhedssystemets mulighed for at planlægge sundheds - ydelser. Endelig har domstolen slået fast, at godtgørelsen kun omfatter de udgifter, der er direkte Vejen til sundhedsdirektivet 1998: EF-domstolen afsiger Kohl/ Dec ker dommen, der slår fast, at sund heds ydelser skal betragtes som en tjeneste ydelse i EF-traktatens forstand, hvorfor de er omfattet af EF-traktatens regler om fri bevægelighed for tjenesteydelser. 2004: Bolkenstein fremlægger et første udkast til servicedirektiv, der omfatter sundheds - ydelser. 2005: EU-parlamentet vedtager en beslutning om patienters mobilitet og den fremtidige udvikling inden for sundhedspleje i EU. FEBURAR 2006: Kommissæren for det indre marked McCreevy acceptere at fjerne sund - heds ydelser fra servicedirektivet, men annoncerer samtidig, at Kommissionen vil komme med et selv stændigt initiativ. JUNI 2006: På rådsmødet for sundhed mv. bliver der vedtaget rådskonklusioner om fællesværdier og principper i de europæiske sundhedssystemer. SEPTEMBER 2006: Kommissionen lancerer en offentlig høring om sundhedstjeneste - ydelser i det indre marked. MARTS 2007: EU-parlamentet vedtager en beslutning om fællesskabets indsats vedrørende græn - se over skridende sundhedsydelser. MAJ 2007: EU-parlamentet vedtager en beslutning om virkninger og konsekvenser af udelukkelsen af sundhedsydelser fra servicedirektivet. REPLIK REPLIK Fotograf: Anders Bach REPLIK: Tidligere EU-parlamentariker og sundhedsminister Torben Lund er i dag formand for foreningen Danske Patienter, som har reageret på EUs planer på sundhedsområdet. Her redegør han for sit syn på sagen: Direktiv vil diskriminere de svageste patienter Af Torben Lund, formand for Danske Patienter Alle danskere skal have fri og lige adgang til sundhedsvæsenet. Det har altid været et hovedprincip i den danske vel - færdsmodel, og det er helt afgørende for Danske Patienter, at vi værner om dette princip. Desværre er det under stadig stærkere angreb fra flere sider, og et af de seneste anslag er kommet fra Kommissionen, som i sommer fremlagde sit forslag til et sundhedsdirektiv. Direktivforslaget er en opfølgning på de seneste års række af EFdomme, der sikrer patienterne ret til behandling inden for unionen. Det er godt for patienterne, at de har adgang til behandling i udlandet, og derfor har vi brug for et sundhedsdirektiv, der kan sikre klare spilleregler på området. Men Kommissionens forslag vil gøre mere skade end gavn, hvis det vedtages i sin nuværende form. Det er et helt grundlæggende problem, at Kommissionen åbner en dør på klem for overnationale indgreb. Det sker med følgende formulering i forslagets begrundelse: Som Domstolen har fastslået, udelukker denne bestemmelse imidlertid ikke, at medlemsstaterne... kan have pligt til at foretage visse tilpasninger af deres nationale sundhedssystemer og socialsikringsordninger. Denne passus varsler ilde. Vi skal holde fast i, at planlægning, drift og finansiering af sundhedsvæsenet er et rent nationalt anliggende, så princippet om lige og vederlagsfri adgang til sundhedsydelserne ikke anfægtes gennem fælleseuro pæ i - ske initiativer. Herudover rejser der sig en række, konkrete problemstillinger, der giver anledning til dyb bekymring. For det første er forslaget gennemsyret af en terminologi, der tager udgangspunkt i et markedsorienteret og forsikringsbaseret sundhedsvæsen. I takt med mulighederne for udenlandsk behandling vil markedet for sundhedsforsikringer vokse, og derfor skal vi have en konsekvensanalyse af direktivets virkning på dette område. En udvikling i retning af større privatisering på sundhedsområdet vil udfordre lighedsprincippet, og taberne bliver mennesker med kroniske sygdomme. Markedsgjorte sundhedsydelser indebærer, at den laveste fællesnævner vil gælde for de ydelser, der ikke er økonomisk attraktive det vil sige ydelser til patienter med kroniske sygdomme, komplicerede sygdomsbilleder og stort plejebehov. For det andet lægger Kommissionen op til, at patienterne skal betale for deres behandling i et andet EU-land på forhånd mod senere godtgørelse fra hjemstaten. Dette vil være et groft brud på ligheds - tanken, idet de patienter, der ikke har råd til at lægge ud, reelt mister muligheden for udenlandsk behandling. Vi har brug for en ordning, hvor myndighederne betaler direkte til det udenlandske sygehus, så alle uanset social og økonomisk baggrund stilles lige. For det tredje fremgår det af forslaget, at myndighederne skal lægge vægt på patientens arbejdsevne i forhold til ventetid på behandling. Med andre ord lægges op til, at erhvervsaktive skal forrest i køen, mens arbejdsledige, pensionister, kronisk syge og andre uden tilknytning til arbejdsmarkedet må vente længere. Dette er helt urimeligt og vil blot forstærke den sociale ulighed i sundhed. Patienternes adgang til behandling skal alene reguleres ud fra en lægefaglig vurdering, og de mest syge skal tilbydes behandling først. Endelig er det helt afgørende, at patienterne får fuld information om rettigheder og vilkår i forbindelse med udenlandsk behandling. Det gælder ikke mindst i forhold til regler for patientsikkerhed, klageadgang, erstatning m.v. i det pågældende land. Der er således dyrebare principper på spil. Vi har brug for et sundhedsdirektiv, der kan garantere patientrettighederne og den nødvendige, sociale udligning. Men vi opnår det modsatte, hvis direktivforslaget vedtages i sin nuværende form. Danske Patienter er paraplyorganisation for patientforeningerne i Danmark og repræsenterer følgende foreninger med tilsammen flere end medlemmer: Astma-Allergi Forbundet, Danmarks Lungeforening, Dansk Epilepsiforening, Dansk Fibromyalgi-Forening, Dansk Parkinsonforening, Diabetes - foreningen, Gigtforeningen, Hjerteforeningen, Kræftens Bekæmpelse, Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade, Nyrefor - eningen, Scleroseforeningen og Sjældne Diag - noser.

5 Folk i Bevægelse nr. 8/ forbundet med den medicinske behandling. Det vil sige omkostninger i forbindelse med f.eks. transport, hotel og en ledsager ikke bliver godtgjort, medmindre udgifterne ville være blevet dækket, hvis behandlingen havde fundet sted i hjemlandet. Kommissionens foreslåede regler svækker landenes mulighed for at regulere både ud- og indstrømningen af patienter, og dermed muligheden for at planlægge behandling, finansiering og udvikling af det nationale system. Pressefoto: Rigshospitalet Direktivforslaget de vigtigste kampe Da sundhedsdirektivet sigter på at kodificere de ovenstående domme, udgør reglerne om adgang til behandling i en anden medlemsstat og reglerne for godtgørelse kernen i direktivet (artikel 6-8). Under de nye regler vil patienter som hovedprincip kunne søge behandling i en anden medlemsstat uden en forhåndsgodkendelse, såfremt behandlingen er omfattet af hjem - landets behandlingstilbud. Patienter vil tillige have ret til at få udgifter til behandling godtgjort op til det beløb, en sammenlignelig behandling ville have kostet i hjem - landet. To ting skal fremhæves her. For det første, med de nye regler går Kommissionen et skridt videre end EF-domstolen. Den lægger nemlig op til, at der kun undtagelsesvis kan stilles krav om forhåndsgodkendelse. Dette er bl.a. blevet kritiseret af Danske Regioner, der i sit høringsvar skriver, at Det vil være afgørende for regionernes muligheder for at udøve omkostningskontrol og evne til at planlægge, at medlemsstaternes mulighed for at kræve forhåndsgodkendelse i relation til hospitalsbehandling i et andet EU-med - lems land respekteres. De problemer, direktivet kan skabe i forhold til at planlægge og finansiere et nationalt sundhedssystem, hvis forhåndsgodkendelsen fjernes, nævnes også i regeringens hø - ringsvar til kommissionen, og det er et hot emne i Rådet. Den anden ting, der skal fremhæves, er godtgørelsesprincippet, som betyder, at patienter selv skal kunne lægge ud for at få adgang til behandling i en anden medlemsstat samt kunne betale for de ekstra udgifter, der er forbundet med rejse mv. Grænseoverskridende sundhedsydelser Direktivet definerer grænseoverskridende sundhedsydelser som følgende former for udførsel af sundhedsydelser (artikel 10): patienters brug af sundhedsydelser i udlandet; levering af sundhedsydelser på tværs af grænserne f.eks. fjernudskrivning af recepter og laboratorieydelser; etablering af sundhedsyder i en anden medlemsstat; sundhedsprofessionelles midlertidige tilstedeværelse i en anden medlemsstat. Spørgsmålet om sundhedsprofesionelles mobilitet er udeladt og vil blive behandlet i et selvstændigt initiativ. Dette er et brud med princippet om fri og lige adgang, som er en af grundstenene i det danske sundhedssystem. I praksis vil dette betyde, at de rige kan springe ventelisten over og shoppe rundt efter specialister i hele EU, mens de fattige og underpriviligerede kan få lov til at stå bagerst i køen. Ud over de ovenstående tiltag indeholder direktivet en række andre initiativer, men her skal blot nævnes et: Forslaget lægger op til anerkendelse af recepter udstedt i en anden medlemsstat. Ud over de umiddelbare sprogproblemer, der kan være forbundet med dette forslag, er der også en risiko for, at medicin bliver dyrere, især for patienter med kroniske lidelser. Dels fordi en øget handel med medicin over grænser vil gøre det sværere at gennemskue priserne og dermed sværere for apotekerne at leve op til deres pligt til at tilbyde den billigste medicin. Og dels fordi der vil være risiko for, at den solidariske finansiering afløses af et system, hvor de sygeste betaler mest, hvis det offentlige i videre omfang skal give tilskud til lægemidler købt i udlandet. Til sidst skal det tilføjes, at forslaget har hjemmel i EF-traktatens artikel 95 om funktionen og etableringen af det indre marked. Det er der ikke noget mærkværdigt ved, eftersom EF-domstolen har banet vejen gennem, hvad man kunne kalde en ekspansion af reglerne for det indre marked, men dermed er tonen for EUs politik på området også lagt. Det forventes, at første behandling af direktivforslaget vil finde sted efter det franske formandskab, der udløber ved årsskiftet, men inden valget til EU-parlamentet i juni. ungdomshjørnet Genoplivning frabedes! Ungdom mod EU i Århus ønsker respekt for EU-forfatningens gravfred og har været på gaden for at gøre folk opmærksom på liget bag sminken på den såkaldte Lissabon-traktat Louise Pedersen er 26 år og studerende ved Aarhus Universitet Af Louise Pedersen, Ungdom mod EU Århus Forfatningen er død! Længe leve Lissabon-traktaten! Øv, øv, øv! Hykleriet vil ingen ende tage. Ikke engang i den mest urealistiske amerikanske actionfilm har man bevidnet så mange døds- og genopstandelsesscener, som EU-politikerne for tiden underholder med. Disse er factsene: 1) Forfatningen er faldet både i version 1.0 og 2.0, henholdsvis forfatningstraktaten og Lissabontraktaten. 2) Vi må ikke stemme om grundloven for Europas Forenede Stater. 3) Med en argumentation bestående af ufattelige mængder vås og plapren vil EU-elskerne gøre alt, hvad der står i deres magt, for at få den gennemført alligevel. mere information om Lissabon-traktatens faktiske indhold. Dette har vi fulgt op på i Ungdom mod EU Århus, hvor vi med hjælp fra penge bevilliget af EU-Nævnet i august og september har lanceret kampagnen NÆRLÆS EU, som netop sætter fokus på traktatens indhold. Ideen er at lade den elendige traktattekst tale for sig selv, for det kan kun være til EU-modstandernes fordel. Resultatet er, at mange af de århusianske gymnasieelever har fået lejlighed til at nær - læse et stort udvalg af paragraffer på plakater og løbesedler. Og med i hånden har de desuden fået en overstregningstusch påtrykt traktattekst. Håbet er, at vi kan være med til at få folk til at dykke ned i den umiddelbart kedelige traktat og opdage, at der er noget af det, der står med småt, som det er værd at overstrege og huske, at med Lissabon-traktatens ra ti - fikation bliver vi delstat i Føderation Europa! Desuden ligger der på længere uddrag af traktaten med tilknyttede arbejdsspørgsmål, som forhåbentlig vil skabe debat frem for blindt medløberi. Pointen skulle gerne være denne; bare fordi noget er pakket pænt ind i juridisk sprog og er flot hæftet i ryggen, kan det stadigvæk godt være en lort, der ligger indeni! Ungdom mod EU siger nej tak! Vi vil ikke ha den! Ungdom mod EU har modsat mange EU-tilhængere faktisk respekt for suveræne befolkningers ønsker, og derfor gennemførte vi i foråret kampagnen Kræv en anden behandling i anledningen af folketingets andenbehandling af lovforslag om ratifikation af Lissabon-traktaten, hvor vi i flere byer landet over lod folk stemme om EU-grundloven. Deltagelsen var overvældende stor, og resultatet var krystalklart: Mere end syv ud af ti ville hverken eje eller have skidtet! Nærlæs det der står med småt Mange tilkendegav over for os i forbindelse med vores miniafstemning, at de ønskede Ungdom mod EU på gaden i Århus.

6 6 Folk i Bevægelse nr. 8/2008 Ja til fred nej til EU-militær Folkebevægelsen mod EU gennemfører kampagne til forsvar for den militære undtagelse Af Ib Roslund Levende argumenter mod EU Ny, engageret og aktuel bog fra erfaren debattør Af Jesper Morville Vind bog og litografier KALENDER-LODTRÆKNING: Har du Folkebevægelsens valgkalender og bruger girokortet herfra til at give Folkebevægelsen et økonomisk bidrag, kan du i oktober vinde en gouache af kunstneren Finn Hermann. I november kan du vinde Wulff Pedersens bog om islam. Og i december kan du vinde et litografi af kunstneren Bodil Kaa - lund. I september var gevinsten en rejse for to til Bruxelles, som blev I begyndelsen af november gennemfører Folkebevægelsen mod EU en lille landsdækkende kampagne med gadefremstød en lang række steder rundt om i landet. København, Roskilde, Odense, Svendborg, Esbjerg, Horsens, År - hus og Aalborg lyder planerne indtil videre. Med støtte fra Enkefru Plums Støttefond har Folkebevægelsen produceret bannere med slogans som Ja til fred nej til EU-militær og Ja til FN nej til EU-militær, der laves små løbesedler i visitkortformat, og der indrykkes annoncer i dagspressen. Desuden genoptrykkes Folkebevægelsens pixibog om det militære EU-projekt. Vi syntes, det er utrolig vigtigt, at der sættes fokus på de drømme, EU har om et stort og stærkt EUmilitær. Det er et område, som de Niels I. Meyer er med helt i front i diskussionen om alle tidens væsentligste emner som miljø, energi og EU. Han er også en af de mest erfarne debattører, vi har, og har sat sit aftryk på den politiske dagsorden i tre årtier. Hans netop udkomne debatbog Samtaler på en anden måde rummer helt aktuelle indlæg om bl.a. Lissabontraktaten (hvis forkastelse ved den irske folkeafstemning Niels Meyer var med til at fejre hos Folkebevægelsen) og de nyeste amerikanske planer for vedvarende energi. Samtidig rummer bogen et koncentrat af de væsentligste argumenter i mange års samfundsdebat. Debatterne levendegøres ved at være sat op i dialogform. Og som den erfarne debattør, han er, kan forfatteren selvfølgelig gengive også sine modparters synspunkter præcist og loyalt. Han har lyttet til dem rigtig mange gange. Det første afsnit handler om EU, og forfatterens samtalepartner er en tidligere unionsmodstander. Det gør afsnittet særdeles vedkommende, da netop de tidligere modstandere er en så vigtig målgruppe også for Folkebevægelsen at komme i dialog med. Der citeres både nye og mere velkendte argumenter for EU. Unionen er et fredens projekt og en nødvendig modvægt til USA, og et mellemstatsligt samarbejde vil være for ineffektivt. Overfor alle disse påstande præsenterer Niels Meyer klare modargumenter, underbygget af fakta og eksempler; modargumenter, enhver EU-modstander bør benytte i debatterne fremover. Niels Meyers bog er en håndbog i argumenter imod unionen og dens udvikling, også af stor relevans, hvis vi får en folkeafstemning om undtagelserne. Overfor påstanden om, at vi bør droppe dem for at kunne deltage i humanitære aktioner og i kampen imod terror, fastslår Niels Meyer, at Der er rigeligt med fredsbevarende arbejde og minerydning for danskerne at tage fat på under FN og NATO. Vi har allerede stort besvær med at skaffe soldater og eksperter til at opfylde vores forpligtelser i den forbindelse. Og EUs strategi mod terror er snarere en trussel imod vores retssikkerhed. (s.26) Ud over EU tager bogen nyliberalismen og erhvervslivets stigende indflydelse på forskningen under særdeles kritisk behandling. Og den kommer ind på stærkt personlige områder som tro og livets mening. Det er en engageret og vundet af et helt nyt medlem af Folkebevægelsen i Næstved. For at deltage skal man altså give Folkebevægelsen et støttebeløb intet beløb er for lille eller for stort samt oplyse navn og lykkenummer fra kalenderen. De indsamlede penge går til at sikre Folkebevægelsen et godt valg i Har du ikke allerede en kalender, så kan du stadig nå at anskaffe dig en ved at ringe IR fleste danskere ikke ved særlig meget om, forklarer Rina Kari fra forretningsudvalget i Folkebevægelsen mod EU. Vil du vide mere om kampagnen, og/eller vil du gerne have, at der bliver lavet gadefremstød i din by, så kontakt Lave Broch på telefon eller Rina Kari på telefon aktuel bog fra en erfaren debattør, det i høj grad er værd at lytte til. Samtaler på en anden måde Forfatter: Niels I. Meyer Forlaget Tiderne Skifter 134 sider, pris: 149 kr. NAVNE Kjeld fylder 60 TILLYKKE: Afdelingsleder i 3F Aalborg Kjeld Richter-Mikkelsen fylder 60 år den 16. november. Kjeld er født i Aalborg og er i dag bosiddende i Nørresundby. Han blev først uddannet som revisor, men valgte dette fag fra og uddannede sig til socialrådgiver. Efter at have arbejdet i nogle år i Aalborg Kommunes socialforvaltning blev han kasserer og a-kassemedarbejder i SiD Nørresundby. Kjeld blev kommunist og EUmodstander i begyndelsen af 70 erne. Siden 1991 har han siddet i Folkebevægelsen mod EUs forretningsudvalg. Han sidder i dag i organisationens Styrelse, hvor han er økonomiansvarlig, hvilket han har været tidligere. Han har ydet og Niels blev 40 TILLYKKE: Cand. mag. i samfundsfag og historie Niels Eriksen, Valby fyldte 40 år den 17. september. Allerede som gymnasieelev var han aktiv i modstanden mod EFpakken. I 1989 blev han 20-kronersmedlem af Folkebevægelsen, og i 1991 blev han aktiv i den lokale komite. I 1994 var han med til at stifte FolkeBevægelsens Ungdom (der i dag hedder Ungdom mod EU). I arbejdede han som medarbejder for Folkebevægelsens gruppe i EU-parlamentet. Efterfølgende var han politisk sagsbehandler i Folkebe væ gelsens sekretariat i København frem til 2003, hvor han skiftede job og blev lærer på Det Fri Gymnasium. Han slap ikke Folkebevægelsen, Praktikant i Bruxelles for Folkebevægelsen mod EU Vil du være med til at sikre en kritisk debat om EUs forhold til ulandene? Ønsker du at opleve arbejdet og livet omkring EUinstitutionerne i Bruxelles? Har du lyst til at prøve kræfter med at føre valg - kamp til EU-parlamentet? Så er et praktikophold på vores Folkebevægelsen mod EUs kontor i EU-parlamentet måske noget for dig. Vi søger to praktikanter, der befinder sig inden for en eller flere af følgende profiler: Du har et bredt kendskab til ulandspolitiske spørgsmål og viden inden for EUs handelspolitik med ulandene evt. baggrund i internationale udviklingsstudier. Du synes, det kunne være spændende at følge parlamentets Udvalg for International Handel (INTA) og at lave politiske analyser og eventuelle alternativer til udvalgets politik, samt at udarbejde information og dokumenter til brug for Folkebevægelsen og andre samarbejdspartnere. Du har politisk tæft og et generelt kendskab til EU evt. baggrund i statskundskab. Du synes, det kunne være spændende at arbejde med en række aktuelle politiske sager og at lave politiske analyser og alternative politikforslag, samt at udarbejde information og dokumenter til brug for Folke - bevæ gelsen og andre samarbejdspartnere. yder fortsat en uvurderlig indsats på sin besindige måde for EUmodstanden. Stort tillykke! IR men blev tværtimod parlaments - kandidat ved valget i 2004 og har siddet i forretningsudvalget, stort set siden han stoppede som ansat. Stort tillykke! IR Du har kendskab til journalistik og strategisk kommunikation evt. baggrund i kommunikationsstudier. Du synes, det kunne være spændende at deltage i det daglige pressearbejde på et parlamentskontor, herunder at udarbejde pressemeddelelser, tage kontakt til journalister og at skrive debatindlæg. Du har lyst til at bistå i at lave presse i forbindelse med valgkampen til EU-parlamentsvalget i Derudover skal begge praktikanter deltage i det almindelige arbejde på Folkebevægelsens parlamentskontor. Praktikperioden er som udgangspunkt fra medio januar 2009 (start datoen kan flyttes til 1. februar i forbindelse med uafsluttede eksaminer) til medio juni Bemærk at den sidste måned af praktikken tilbringes i København, Danmark, idet Parlamentskontoret flytter til Danmark d. 8. maj i forbindelse med valgkampen. Der ydes et månedligt tilskud på 6000 kr. til dækning af husleje, transport o.l. Ansøgningsfrist er den 24. november For yderligere information kontakt Søren Søndergaard MEP Søren Søndergaard Europaparlamentet, ASP07F343. Rue Wiertz 60, 1047 Bruxelles, Belgien

7 Folk i Bevægelse nr. 8/ KALENDEREN Deadline til kalenderen i næste nr.: 14. nov Husk adresseændring SJÆLLAND KØBENHAVN også når I flytter til og fra kolonihavehuset Frederikssund Offentligt møde med medlem af EU-parlamentet for Folkebevægelsen mod EU Søren Søndergaard tirsdag den 2. december kl i mødelokalet i Elværket, Ved Kirken 6 i Frederikssund. Arr.: Folkebevægelsen mod EU Frederikssund-Egedal. Haslev Folkebevægelsen mod EU Haslev - komiteen afholder medlemsmøde tirsdag den 18. november 2008 kl på Haslev Folkebibliotek, mødelokale 2, Jernbanegade 62, Haslev. På dagsordenen er bl.a. planlægning af forårsmøde samt grundlovsmøde, gennemgang af landsmødet oktober, drøftelse af det kommende EU-parlamentsvalg samt lidt forskud på julens glæder. Helsingør Helsingør-komitéen mod EU holder medlemsmøde tirsdag den 18. november kl i Det blå Hus, Lundegade 17, Helsingør, lokale D. Hillerød Medlemsmøde i Nordsjælland mod EU onsdag den 22. oktober kl i Røde Hus, Holmegårdsvej 2 i Hillerød. På forslaget til dagsorden er bl.a. status ang. landsmødet den oktober i Roslev, valg til EU-parlamentet 2009 samt beretning fra komitéerne. København Medlemsmøde i Folkebevægelsen mod EU Indre by Christianshavn mandag den 10. november kl i Tordenskjoldsgade 21, st.th. i København Gladsaxe Medlemsmøde i Folkebevægelsen mod EU i Gladsaxe, Lyngby og Gentofte på Gladsaxe Hovedbibliotek, lokale 6, Søborg Hovedgade 220 i Gladsaxe torsdag den 13. november kl Hvidovre Folkebevægelsen mod EU i Hvid - ovre holder møde mandag den 17. november kl i Friheden Idræts center, Hvidovrevej 446 i Fællesklublokalet. Rødovre Møde i Rødovrekomitéen mod EU tirsdag den 18. november kl og tirsdag den 9. december kl på Rødovregård, Kirkesvinget 1 i Rødovre. JYLLAND Århus Århus Komiteen planlægger et gadefremstød om EUs militær fredag den 7. november kl på Lilletorv og Immervad i Århus. Søndag den 26. oktober slutter sommertiden. Så plejer man at sige, at man sætter timeviseren en time tilbage, ligesom man sætter havemøblerne tilbage i haveskuret. Sommerhalvårets afslutning betyder også, at mange også af Folkebevægelsens medlemmer flytter tilbage fra kolonihavehuset. Men mange glemmer at fortælle det til Folkebevægelsen, selvom det jo er en adresseændring som alle andre adresseændringer. Det betyder, at mange blade og forsendelser bliver returneret. Og det betyder portoudgifter og arbejde, som kunne være undgået. Husk det både ved almindelige adresseændringer, og når I flytter til og fra kolonihavehuset. IR 196 nye medlemmer Fra landsmødet oktober 2007 til 7. oktober 2008 SJÆLLAND & ØER 106 Allerød 1 Askeby 1 Bagsværd 1 Ballerup 3 Birkerød 1 Brønshøj 5 Frederiksberg 8 Gentofte 2 Glostrup 1 Greve 2 Haslev 1 Holbæk 1 Humlebæk 1 Hundested 1 Hillerød 2 Hvalsø 2 Hvidovre 2 Ishøj 3 Jægerspris 1 København K 4 København N 13 København NV 3 København S 6 København SV 3 København V 2 København Ø 2 Køge 2 Lyngby 1 Nakskov 1 Nykøbing F 1 Nærum 1 Næstved 2 Præstø 1 Valby 6 Vanløse 4 Virum 1 Vordingborg 1 Roskilde 3 Rødovre 4 Slagelse 1 Smørum 1 Stenløse 1 Svinninge 1 Søborg 1 Taastrup 1 BORNHOLM 2 Gudhjem 1 Hasle 1 FYN & ØER 11 Munkebo 1 Odense C 1 Odense NØ 1 Odense S 3 Rudkøbing 1 Svendborg 3 Søndersø 1 JYLLAND 75 Brabrand 1 Bylderup-Bov 1 Billund 2 Ebeltoft 1 Esbjerg 3 Esbjerg V 2 Esbjerg Ø 1 Fredericia 1 Gistrup 1 Grenå 3 Hjørring 1 Holstebro 1 Hornslet 1 Højbjerg 1 Højer 1 Hørning 2 Kolding 2 Lunderskov 1 Lystrup 1 Løgstør 1 Løkken 1 Mårslet 1 Nordborg 1 Nykøbing Mors 1 Nørresundby 3 Pandrup 1 Risskov 1 Silkeborg 3 Sydals 1 Tilst 1 Trustrup 1 Tønder 1 Vejle 1 Vejle Ø 1 Viborg 5 Viby J 1 Vinderup 1 Vodskov 1 Aabenraa 2 Aalborg 6 Aalborg SØ 1 Aalborg Ø 2 Århus C 5 Århus N 2 Århus V 3 UDLAND 2 Vlagtwedde, Holland 1 Lourinha, Portugal 1 Støt indsatsen mod EUs trusler Vi vil stadig gerne have økonomiske bidrag både til aktiviteter nu og til økonomisk oprustning til kommende udfordringer Af Poul Gerhard Kristiansen EU-parlamentsvalget i 2009 nærmer sig hastigt. Og indsatsen mod EU koster. Derfor har vi fortsat brug for økonomiske bidrag. I 2007 var målet for den økonomiske indsamling kroner. I alt kom der frivillige bidrag for kroner. Og landsmødet den oktober sidste år besluttede, at målet for indsamlingen i 2008 er en halv million kroner. Pr. 8. oktober har vi rundet kroner, hvilket er ganske pænt. En måde at støtte på er at bestille Sven Skovmands nye bog Danmark til 300 kroner, hans Politikens Verdenshistorie til 300 kroner eller hans firebinds Danmarkshistorie i ny udgave til 500 kroner alle signeret af forfatteren. Ud over denne pris tillægger vi portoudgiften. De fleste penge ved salget af disse bøger går til Folkebevægelsen. Ring til sekretariatet ( ) og bestil eller hør nærmere. Du kan også støtte Folkebe væ - gelsen direkte. Anskaf dig et girokort f.eks. på et posthus. Pengene skal indsættes på giro Man kan desuden overføre til vores konto i Folkesparekassen i Silkeborg nr På forhånd tak. Radiokalender EU i hverdagen Albertslund Nærradio Hver tirsdag kl sendes udsendelsen EU i hverdagen på Albertslund Nærradio, der kan høres i Storkøbenhavn på mhz 94,5. Studievært: Jan Vogel. Kontakt ham på EUdebat-redaktionen i Helsingør Redaktionen sender hver anden torsdag i lige uger kl Der sendes på Lokalradio Helsingørkanalen FM 92,8 MHz, Teledanmark Hybrid 95,2 MHz, Stofa-kabel Helsingør 94,6 MHz. Internet: Redaktionen beskæftiger sig med alle aspekter af Danmarks forhold til Den Europæiske Union. Kontakt: Station 2000 Vølundsgade 3-5, 2200 København N, har en række EU-aktuelle udsendelser. Hver mandag sendes fra kl til kl. 19. Station 2000 kan høres i Københavnsområdet på FM 95,5 i luften og 95,2 på hybridnettet. Folkets Radio i Aalborg Sender på følgende frekvenser: 92,2/106,5/107,4 Stofa 98,6/hybrid 97,3/ Nr.Tranders 102,2 MHz Torsdag kl samt fredag kl Studievært: Gitte Thomsen. FOLK i BEVÆGELSE Dokumentation og debat om unionen Udgives af: Folkebevægelsen mod EU, Tordenskjoldsgade 21, st.th, 1055 København K. Tlf , fax hjemmeside: MEP Søren Søndergaard, EU-parlamentet, ASP 07H349, Rue Wiertz, B-1047 Bruxelles. Tel: , Fax: , Redaktør: Ib Roslund. Ansvarshavende: Henning Mortensen. Layout: Karen Hedegaard. Tryk: Arco Grafisk Deadline for artikler og debatindlæg: 14. november Vi vil helst have stoffet fremsendt som Redaktionen påtager sig intet ansvar for materiale, som indsendes uopfordret, og vi forbeholder os ret til at forkorte eller udelade indsendte bidrag.

8 Prøv Folkebevægelsen et halvt år for 20 kroner Kender du nogen, der måske gerne vil være medlem? Som måske ikke er overbevist nok til et fuldt kontingent, så har vi et særligt tilbud Af landssekretær Poul Gerhard Kristiansen Vil du afgive mere suverænitet til EU? Er du glad for EUs handelsmure? Synes du, at EU tager hensyn til folkestyret, miljøet, velfærden og sundheden? Kan du svare nej til de tre spørgsmål, så meld dig ind i Folkebevægelsen, hvis du ikke allerede er det. Og er du medlem, så stil folk omkring dig de tre spørgsmål. På arbejdet, på uddannelsesstedet, i familien, blandt venner, i forsamlingshuset, på gaden, eller hvor du nu er. Tag eventuelt et skriveunderlag, en kuglepen og hvervemateriale med i din taske, når du går ud. Er folk ikke helt sikre og ikke overbevist nok til et fuldt kontingent, så har vi et kampagnetilbud: Prøv Folkebevægelsen mod EU et halvt år for kun 20 kroner. Året op til landsmødet den oktober sidste år fik vi 212 nye medlemmer. Landsmødet besluttede at fastholde fokus på indsatsen for nye medlemmer. Indtil nu har vi fået 196 nye medlemmer. Og vi har brug for flere nye medlemmer. Ja-politikerne har stærke økonomiske kræfter bag sig, når de går i offensiven for at tromle en EU-grundlov igennem eller afskaffe en undtagelse (eller flere) ved en kommende folkeafstemning. EU-modstandens største styrke er den folkelige opbakning. Og jo flere medlemmer vi har, jo stærkere står vi over for de udfordringer, der kan komme som et lyn fra en klar himmel. Har du brug for hvervemateriale, oplysninger eller gode råd, er du velkommen til at ringe til Folkebevægelsen på telefon Folkebevægelsen mod EU, Tordenskjoldsgade 21, st.th., 1055 Kbh. K Jeg vil med! Jeg vil prøve et halvt års prøvemedlemskab for 20 kr. Jeg vil gerne være medlem (250 kr./100 kr. for pensionister, stude rende og arbejdsløse) Jeg vil gerne være medlem af Ungdom mod EU (100 kr.) Navn Adresse Postnr. Tlf.nr. Ved indmeldelse: Dato By Underskrift Folkebevægelsen mod EU København K men brug frimærke, hvis du kan, så sparer vi penge. Al henvendelse: Folkebevægelsen mod EU, Tordenskjoldsgade 21, st.th., 1055 Kbh. K Magasinpost UMM Bladnr FOLK i Nr. 8 November 2008 D o k u m e n t a t i o n o g d e b a t o m u n i o n e n BEVÆGELSE U d g i v e t a f F o l k e b e v æ g e l s e n m o d E U EF-domstolen truer skattefinansieret velfærd EF-domstolen truer nu dansk skatte - lovgivning. Foto: Court of Justice of the European Communities Ny sag kan koste staten milliarder. Folkebevægelsen foreslår om nødvendigt en skatteundtagelse EU-kommissionen er i begyndelsen af oktober kommet med en såkaldt åbningsskrivelse, som indleder en ny sag mod Danmark ved EF-domstolen. Sagen er rettet mod de danske regler om, at danske virksomheder, der etablerer sig i udlandet, bliver ekstrabeskattet i forbindelse med flytningen. Det er i strid med Rom-traktaten, konstaterer Kommissionen. I dagbladet Information vurderer flere eksperter, at sagen kan få omfattende konsekvenser for det danske skattesystem og dermed finansieringen af velfærdssamfundet. I sidste ende er det tvivlsomt, om vi for eksempel kan opretholde de danske pensionsordninger, som de ser ud i dag. Hvis Danmark bliver tvunget til at rette ind, kan det koste statskassen milliarder af kroner i tabte skatteindtægter. Det vil politikerne selvfølgelig gå langt for at undgå, siger lektor i skatteret på Københavns Universitet Jakob Graff Nielsen. Det, man skal hæfte sig ved her, er, at de fire grundlæggende friheder i Rom-traktaten (etableringsrettens, arbejdskraftens, tjenesteydelsernes og kapitalens fri bevægelighed, red.) er hævet over de nationale skatteregler. De principper rammer den danske skattelovgivning på en række områder, siger Søren Friis Hansen, der er professor i EU-ret ved Syddansk Universitet. EU-tilhængerne i Folketinget og regeringen har altid sagt, at unionen aldrig ville blande sig i skattepolitikken. Men det gør Kommissionen og EF-domstolen alligevel. Og det udgør en meget alvorlig trussel mod det økonomiske fundament for den skattefinansierede velfærdsmodel, vi forsøger at bevare i Danmark. Derfor bør ja-siden på Christiansborg tage sine løfter på dette område alvorligt og finde en permanent løsning, som hindrer EUs indblanding i dansk skattelovgivning om nødvendigt en egentlig skatteundtagelse, siger Søren Søndergaard, medlem af EU-parlamentet for Folkebevægelsen mod EU. Den nye sag er ikke overraskende for Folkebevægelsen, som hele tiden har forudset denne udvikling. Den viser, at skattefinansieret velfærd skal vige for markedskræfternes uhæmmet frie spil i EU. Det er helt i tråd med EUs traktatmæssige grundlag. IR

Patienter skal frit kunne vælge sygehus i hele EU

Patienter skal frit kunne vælge sygehus i hele EU Author: Kristine Jul Andersen National nominee for Denmark Media: Dagbladet, Frederiksborg Amts Avis, Sjællandske, 01/11/2008 Patienter skal frit kunne vælge sygehus i hele EU Alle borgere i EU skal have

Læs mere

Findes der er en vej ud af EU for Danmark? - at være med eller ikke være med - det er spørgsmålet

Findes der er en vej ud af EU for Danmark? - at være med eller ikke være med - det er spørgsmålet Findes der er en vej ud af EU for Danmark? - at være med eller ikke være med - det er spørgsmålet Af Lave K. Broch, kampagnekoordinator for Folkebevægelsen mod EU Findes der er en vej ud af EU for Danmark?

Læs mere

EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet i den skandinaviske arbejdsmarkedsmodel

EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet i den skandinaviske arbejdsmarkedsmodel Europaudvalget EU-note - E 60 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 25. maj 2007 EU-Konsulenten Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

Forslag. Forslag vedr. vedtægter. Andre forslag

Forslag. Forslag vedr. vedtægter. Andre forslag Forslag Indkomne forslag til til Folkebevægelsen mod EUs landsmøde 30.-31. oktober 2010 på Jellebakkeskolen ved Århus Forslag vedr. vedtægter Forslag A1 Forslag om nye vedtægter for Folkebevægelsen mod

Læs mere

Kære alle sammen. Det er jo ikke helt let at være Socialdemokrat i disse dage. Og det siger jeg med et stille håb om, at ingen af jer har fløjter med.

Kære alle sammen. Det er jo ikke helt let at være Socialdemokrat i disse dage. Og det siger jeg med et stille håb om, at ingen af jer har fløjter med. Overborgmesteren TALE Tale til Overborgmesteren Anledning 1. maj 2014 Sted - Dato 1. maj 2014 Taletid Bemærkninger til arrangementet Ca. 10 min Kære alle sammen Det er jo ikke helt let at være Socialdemokrat

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Information om lokale udsatteråd

Information om lokale udsatteråd Information om lokale udsatteråd I denne pakke finder du information om lokale udsatteråd. Pakken kan bruges som generel oplysning og/eller som inspiration til selv at oprette et lokalt udsatteråd. Indhold

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget 18. december 2007 EF-Domstolen: Svensk kollektiv blokade er i strid

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 38 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 38 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 38 Offentligt Europaudvalget og Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Kommissionen foreslår

Læs mere

AKTUEL GRAF 9 Stemmeberettigede opdelt efter herkomst i kommunerne ved KV13

AKTUEL GRAF 9 Stemmeberettigede opdelt efter herkomst i kommunerne ved KV13 AKTUEL GRAF 9 opdelt efter herkomst i kommunerne ved KV13 Yosef Bhatti, adjunkt Center for Valg og Partier Institut for Statskundskab Københavns Universitet Mail: yb@ifs.ku.dk Jens Olav Dahlgaard, Ph.d.-studerende

Læs mere

Når forandringernes vinde blæser, sætter nogle læhegn op, mens andre bygger vindmøller. kinesisk ordsprog. EU og arbejdsmarkedet

Når forandringernes vinde blæser, sætter nogle læhegn op, mens andre bygger vindmøller. kinesisk ordsprog. EU og arbejdsmarkedet Når forandringernes vinde blæser, sætter nogle læhegn op, mens andre bygger vindmøller kinesisk ordsprog EU og arbejdsmarkedet Ole Christensen, socialdemokratisk europaparlamentariker, medlem af Parlamentets

Læs mere

Lønindkomst for udenlandsk arbejdskraft

Lønindkomst for udenlandsk arbejdskraft Lønindkomst for udenlandsk arbejdskraft Der er stor forskel i lønindkomsterne mellem udenlandske arbejdere fra vestlige og østlige lande. Ser man på medianindkomsterne, så modtager midlertidige arbejdere

Læs mere

RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR

RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR BRIEF RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME EU- borgere handler som aldrig før på tværs af grænserne, og det kræver

Læs mere

Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder --

Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder -- Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30 Karsten Dybvad -- Det talte ord gælder -- Tak for ordet, Claus. Tak for at slå fast, at det europæiske samarbejde

Læs mere

Enhedslisten anbefaler at stemme på Folkebevægelsen mod EU

Enhedslisten anbefaler at stemme på Folkebevægelsen mod EU Enhedslistens topkandidater på Folkebevægelsens liste: Rina Ronja Kari, Ole Nors Nielsen og Christian Juhl. Enhedslisten anbefaler at stemme på Folkebevægelsen mod EU For et socialt Europa styrk EU-modstanden

Læs mere

Forebyggelse som en del af pensionsordningen. Servicebranchens Arbejdsgiverforening, den 23. april 2012

Forebyggelse som en del af pensionsordningen. Servicebranchens Arbejdsgiverforening, den 23. april 2012 Forebyggelse som en del af pensionsordningen Servicebranchens Arbejdsgiverforening, den 23. april 2012 Hvorfor er der brug for forebyggelse i pensionsordningen? 2 Hvorfor er PensionDanmark gået ind i forebyggelse?

Læs mere

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget og Retsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 5. november 2015 Suverænitet, tilvalgsordning og folkeafstemninger

Læs mere

APRIL BAG OM NYHEDERNE. Europa-Parlamentet den oversete indflydelse. Af Anne Marie Damgaard, EU-chef, Dansk Erhverv

APRIL BAG OM NYHEDERNE. Europa-Parlamentet den oversete indflydelse. Af Anne Marie Damgaard, EU-chef, Dansk Erhverv APRIL 2009 BAG OM NYHEDERNE Europa-Parlamentet den oversete indflydelse Af Anne Marie Damgaard, EU-chef, Dansk Erhverv Det kommende Europa-Parlament, som vælges i juni i år, får større indflydelse på EU

Læs mere

Udenlandsk arbejdskraft

Udenlandsk arbejdskraft Udenlandsk arbejdskraft Kongres 08 Tale af Palle Bisgaard, TIB København 29. september 2008 TIB Kongres 2008 Ålborg. Udenlandsk arbejdskraft: Det der bringer mig på talerstolen er udenlandsk arbejdskraft.

Læs mere

Kandidater til Landsledelsen

Kandidater til Landsledelsen Kandidater til Landsledelsen Præsentation af kandidater til Landsledelsen til Folkebevægelsen mod EUs landsmøde 29.-30. oktober 2011 på Stengård Skole i Gladsaxe Svend Erik Christensen, født 1951, Roskilde,

Læs mere

Det ligner slave arbejde

Det ligner slave arbejde stop social dumping Hver dag er der nye eksempler på underbetaling af udenlandske arbejdere, som ofte lever under slavelignende forhold. Social dumping breder sig til flere og flere brancher. Vi har allerede

Læs mere

Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig

Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig 9. oktober, 2012 Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig?aldrig siden anden verdenskrig har der været så store spændinger mellem Vesteuropas folk

Læs mere

Hvis demokratiet skal begrænses

Hvis demokratiet skal begrænses Jens-Peter Bonde Hvis demokratiet skal begrænses Før afstemningen Gyldendal Indhold Forord 11 Kapitel 1: En rigtig EU-grundlov 15 Lad os få en ærlig snak om fremtiden 1.6. Vi skal ikke stemme i mange,

Læs mere

Organisatorisk beretning FN-forbundets landsmøde 2012

Organisatorisk beretning FN-forbundets landsmøde 2012 Organisatorisk beretning FN-forbundets landsmøde 2012 v/næstformand Trine Marqvard Nymann Jensen I har formentlig allerede set vores organisatoriske beretning måske har I ikke lige fået tygget jer igennem

Læs mere

Spørg om EU. Folketingets

Spørg om EU. Folketingets Spørg om EU Folketingets EU-Oplysning Indhold Hvad er EU-Oplysningen? side 3 Vi finder svaret til dig side 4 Vores publikationer side 6 www.eu-oplysningen.dk side 8 Her finder du os side 11 Folketingets

Læs mere

B8-0146/2016 } B8-0169/2016 } B8-0170/2016 } B8-0177/2016 } B8-0178/2016 } RC1/Am. 2

B8-0146/2016 } B8-0169/2016 } B8-0170/2016 } B8-0177/2016 } B8-0178/2016 } RC1/Am. 2 B8-0178/2016 } RC1/Am. 2 2 Betragtning B B. der henviser til, at libyerne som led i Det Arabiske Forår gik på gaden i februar 2011, hvorefter der fulgte ni måneder med civile uroligheder; der henviser

Læs mere

Kandidater til forretningsudvalget

Kandidater til forretningsudvalget Kandidater til forretningsudvalget til Folkebevægelsen mod EUs landsmøde 26.-27. november 2005 på Stengård Skole, Triumfvej 1 i Gladsaxe Forretningsudvalget er Folkebevægelsen mod EUs politiske ledelse

Læs mere

EU-note E 12 Offentligt

EU-note E 12 Offentligt 2012-13 EU-note E 12 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten og Folketingets repræsentant ved EU EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer 13. december 2012 EU-Domstolen annullerer Europa-Parlamentets beslutninger

Læs mere

Flere kommuner anvender arbejds- og uddannelsesklausuler

Flere kommuner anvender arbejds- og uddannelsesklausuler Flere kommuner anvender arbejds- og uddannelsesklausuler Denne undersøgelse for 3F Byggegruppen bygger på en rundspørge til kommunerne, der har svaret på, om de anvender arbejds- og uddannelsesklausuler

Læs mere

FOLKEBEVÆGELSEN MOD EU

FOLKEBEVÆGELSEN MOD EU FOLKEBEVÆGELSEN MOD EU ESBJERG KOMITÉEN Marts 2014 Fra vores telt 1. maj i Gryden Kom og mød Ole Nors fra 3F Aalborg Indhold: - Generalforsamlingen - Aktiviteter i 2014 se medsendte - Valgtræf i København

Læs mere

Talepapir til åbent samråd i ERU den 3. maj 2011 samrådsspørgsmål

Talepapir til åbent samråd i ERU den 3. maj 2011 samrådsspørgsmål Erhvervsudvalget 2010-11 L 160 Bilag 6 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 2. maj 2011 10/05177-272 Talepapir til åbent samråd i ERU den 3. maj 2011 samrådsspørgsmål A af 6. april 2011 stillet af Benny Engelbrecht

Læs mere

Ægteskab Uden Grænser Marts 2016. Nyhedsbrev

Ægteskab Uden Grænser Marts 2016. Nyhedsbrev Nyhedsbrev Kære læser, De nye ansøgningsgebyrer og strammere regler for permanent ophold blev desværre vedtaget som en del af asylpakken og er nu trådt i kraft. Som reaktion på lovændringen er der dannet

Læs mere

Præsentation af kandidater til Forretningsudvalget 2006/2007 Side 1 af 5

Præsentation af kandidater til Forretningsudvalget 2006/2007 Side 1 af 5 Martin Christensen, (årgang 1954) Århus. Medlem af KPiD. Socialrådgiver, har været aktiv i Folkebevægelsen i Århus siden 1991, nuværende medlem af Forretningsudvalget af Komitéudvalget og Komitéfonden.

Læs mere

Årsplan 2007-2008. Årsplan 2007-2008 til Folkebevægelsen mod EUs landsmøde 27.-28. oktober 2007 på Valhøj Skole i Rødovre

Årsplan 2007-2008. Årsplan 2007-2008 til Folkebevægelsen mod EUs landsmøde 27.-28. oktober 2007 på Valhøj Skole i Rødovre Årsplan 2007-2008 Årsplan 2007-2008 til Folkebevægelsen mod EUs landsmøde 27.-28. oktober 2007 på Valhøj Skole i Rødovre Nej, Non, Nee - der er sagt nej i EU-grundloven i Frankrig og Holland. Nu kommer

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Konstitutionelle Anliggender. 7.3.2007 PE 386.364v01-00

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Konstitutionelle Anliggender. 7.3.2007 PE 386.364v01-00 EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om Konstitutionelle Anliggender 7.3.2007 PE 386.364v01-00 ÆNDRINGSFORSLAG 1-25 Udkast til udtalelse Johannes Voggenhuber Vurdering af Euratom - 50 års

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del Bilag 1 Offentligt Europaudvalget Til: Dato: Udvalgets medlemmer 8. oktober 2014 Europaudvalget (EUU) Europaudvalget holder normalt møde om fredagen kl. 10.00 eller kl.

Læs mere

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk Københavner kriterierne: Optagelseskriterier for at kunne blive medlem af EU. Det politiske kriterium Landet

Læs mere

Kandidater til forretningsudvalget. til Folkebevægelsen mod EUs landsmøde 27.-28. oktober 2007 på Valhøj Skole i Rødovre

Kandidater til forretningsudvalget. til Folkebevægelsen mod EUs landsmøde 27.-28. oktober 2007 på Valhøj Skole i Rødovre Kandidater til forretningsudvalget til Folkebevægelsen mod EUs landsmøde 27.-28. oktober 2007 på Valhøj Skole i Rødovre Henrik Guldborg Bøge, (årgang 1980), Medlem af Enhedslistens Europagruppe og Internationale

Læs mere

Det talte ord gælder

Det talte ord gælder Det talte ord gælder Forespørgsel til ministeren for nordisk samarbejde, justitsministeren og social- og integrationsministeren. Af Bertel Haarder (V), Karin Gaardsted (S), Marie Krarup (DF), Jeppe Mikkelsen

Læs mere

Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014

Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014 Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014 Kære venner. Vi har haft økonomisk krise længe. Nu er der lys forude. Så det er nu, vi igen skal minde hinanden om, at Danmarks vej videre handler om fællesskab. Vi kommer

Læs mere

Klamydiaopgørelse for 2012

Klamydiaopgørelse for 2012 Klamydiaopgørelse for 2012 Opgørelserne over hvor mange klamydiatilfælde, der er fundet i hver kommune skal tolkes med forsigtighed og kan ikke sammenlignes fra kommune til kommune. Der kan nemlig være

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Styrket koordination i

Læs mere

KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER

KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER LO-sekretær Marie Louise Knuppert 1. maj 2013, Odense kl. 15.30 KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 15.30 DET TALTE ORD GÆLDER God morgen. Det er godt at se jer sådan en forårsdag - her i Odense! Jeg skal hilse

Læs mere

Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 55 Offentligt

Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 55 Offentligt Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 55 Offentligt Europaudvalget og Retsudvalget EU- konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 4. september 2015 Suverænitet, tilvalgsordning og

Læs mere

19. mødedag, onsdag den 12. november, 2008.

19. mødedag, onsdag den 12. november, 2008. 19. mødedag, onsdag den 12. november, 2008. Dagsordenens punkt 142 Færøerne og Island har oprettet generalkonsulater med diplomatstatus i hinandens lande. Vestnordisk Råd opfordrer det grønlandske Landsstyre

Læs mere

- Generalforsamling afklaring og fordeling af opgaver Herunder to punkter: mobilisering og praktisk

- Generalforsamling afklaring og fordeling af opgaver Herunder to punkter: mobilisering og praktisk Referat for bestyrelsesmøde KaJ, medie- og journaliststuderende Dato: Søndag d. 14/02 klokken 15-18 Sted: DJ s lokaler på Fiskergade, Aarhus C Tilstede: Anders (skype), Mie, Philip, Daniel, Kristian, Freja,

Læs mere

FOLKEBEVÆGELSEN MOD EU

FOLKEBEVÆGELSEN MOD EU FOLKEBEVÆGELSEN MOD EU ESBJERG KOMITÉEN Marts 2009 Fra generalforsamlingen 2009 Indhold: - Generalforsamlingen den 6. februar Årsplan 2009 Delegeretvalg til landsmødet 31. marts Mød Hans Henrik Larsen

Læs mere

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark I Konvergensprogram 2014 er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020. Med nulvækst fra 2015 vil det offentlige forbrug være 20

Læs mere

Høringssvar vedrørende direktivforslag grænseoverskridende sundhedsydelser

Høringssvar vedrørende direktivforslag grænseoverskridende sundhedsydelser Nørre Voldgade 90 1358 København K Telefon: 3341 4755 www.danskepatienter.dk Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Slotsholmsgade 10-12 1216 København K 15. august 2008 Høringssvar vedrørende direktivforslag

Læs mere

Indbetaling til Fonden til fremme af fysioterapeutisk forskning, kvalitetsudvikling, uddannelse, information m.v. for 2014

Indbetaling til Fonden til fremme af fysioterapeutisk forskning, kvalitetsudvikling, uddannelse, information m.v. for 2014 REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN c/o Danske Regioner Dampfærgevej 22, Postbox 2593, 2100 København Ø Tlf. 35 29 81 00 RLTN OK-nyt november 2014 OK-Nyt Praksis nr. 024-14 14-11-2014 Sag.nr. - 12/2084

Læs mere

Danmarks 100 største byers mediesynlighed Infomedia Analytics & Advisory Maj 2016

Danmarks 100 største byers mediesynlighed Infomedia Analytics & Advisory Maj 2016 Danmarks 100 største byers mediesynlighed Infomedia Analytics & Advisory Maj 2016 HOVEDRESULTATER Der er ikke ændret i listens top 3 i forhold til opgørelsen over (udgivet i september ). Det er fortsat

Læs mere

Helle Sjelle. Fordi det er dit valg om din hverdag

Helle Sjelle. Fordi det er dit valg om din hverdag Helle Sjelle Fordi det er dit valg om din hverdag Læs om... Et valg om din hverdag Politik handler om din hverdag... side 2 Dine børn skal lære at læse, skrive og regne ordenligt Vi skal have fagligheden

Læs mere

En undersøgelse om danskernes holdning til EU foretaget af MEGAFON på vegne af CO-industri og Dansk Industri

En undersøgelse om danskernes holdning til EU foretaget af MEGAFON på vegne af CO-industri og Dansk Industri tænketanken europa Danskerne og EU En undersøgelse om danskernes holdning til EU foretaget af MEGAFON på vegne af CO-industri og Dansk Industri Om undersøgelsen Danskerne og EU Rapportens konklusioner

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 18.05.2001 KOM(2001) 266 endelig Forslag til RÅDETS FORORDNING om supplering af bilaget til Kommisssionens forordning (EF) nr. 1107/96 om registrering

Læs mere

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den institutionelle del SOCIODEMOGRAFISK BILAG

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den institutionelle del SOCIODEMOGRAFISK BILAG Generaldirektoratet for Kommunikation Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) Bruxelles, den 21. august 2013 ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014

Læs mere

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den institutionelle del SOCIODEMOGRAFISK BILAG

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den institutionelle del SOCIODEMOGRAFISK BILAG Generaldirektoratet for Kommunikation Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) Bruxelles, den 21. august 2013 ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014

Læs mere

(Det talte ord gælder)

(Det talte ord gælder) +HOOH7KRUQLQJ6FKPLGWVWDOHWLO/2 6NRQJUHVGHQRNWREHU (Det talte ord gælder) Kære kongres Tak fordi jeg måtte lægge vejen forbi jer i dag. Det er en af de aftaler, jeg virkelig har glædet mig til. Både før

Læs mere

Anne E. Jensen Sådan arbejder jeg i Europa-Parlamentet

Anne E. Jensen Sådan arbejder jeg i Europa-Parlamentet Anne E. Jensen Sådan arbejder jeg i Europa-Parlamentet Anne E. og Transportkommissær Barrot til første spadestik til den sikre rasteplads i Valenciennes. I baggrunden: Europæiske transportarbejdere. Min

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

EU - et indblik i hvad EU er. Oplæg og dilemmaspil af Europabevægelsens repræsentanter Den 20. marts 2014

EU - et indblik i hvad EU er. Oplæg og dilemmaspil af Europabevægelsens repræsentanter Den 20. marts 2014 EU - et indblik i hvad EU er Oplæg og dilemmaspil af Europabevægelsens repræsentanter Den 20. marts 2014 Dagens program 10:40-10:45 Velkomst 10:45-11:15 Oplæg om EU 11:15-11:25 Introduktion til dilemmaspil

Læs mere

Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0352 Offentligt

Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0352 Offentligt Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0352 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 14.7.2015 COM(2015) 352 final 2015/0154 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015 (Det talte ord gælder talen er klausuleret indtil den påbegyndes) Kære alle sammen. Danmark er et særligt land. Vi har hinandens ryg. Solidaritet

Læs mere

Skiftedag i EU. EU - en kort introduktion til skiftedagen

Skiftedag i EU. EU - en kort introduktion til skiftedagen Skiftedag i EU EU - en kort introduktion til skiftedagen Et fælles europæisk energimarked, fælles europæiske løsninger på klimaudfordringer, fælles europæiske retningslinjer for statsstøtte, der skal forhindre

Læs mere

TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER?

TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? HVAD ER TTIP? TTIP står for Transatlantic Trade and Investment Partnership, og det er en handelsaftale mellem to af verdens største økonomier, EU og USA.

Læs mere

Europaudvalget 2008 2871 - Konkurrenceevne Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget 2008 2871 - Konkurrenceevne Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2008 2871 - Konkurrenceevne Bilag 3 Offentligt Notat Samlenotat til Folketingets Europaudvalg Samlenotatet sendes efterfølgende til Videnskabsudvalget Rådsmøde (konkurrenceevne) (det indre

Læs mere

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 21 54 88 21 cas@thinkeuropa.dk RESUME Den britiske afstemning om EU-medlemskabet har affødt lignende

Læs mere

Forslag til behandling

Forslag til behandling Forslag til behandling på generalforsamling for 3F Bygge-, Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening 29. oktober 2014 Forslag 1. Forslagsstiller: Michael Johnson. Ændringsforslag til vedtægternes 10 stk. 4

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget, Retsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Kommissionen indfører ny procedure til beskyttelse

Læs mere

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1026 Offentligt

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1026 Offentligt Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1026 Offentligt Holbergsgade 6 DK-1057 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk Folketingets Sundheds-

Læs mere

Tal for klamydiatilfælde. på kommuner

Tal for klamydiatilfælde. på kommuner Tal for klamydiatilfælde fordelt på kommuner OPGØRELSE OVER KLAMYDIATILFÆLDE BLANDT 15- TIL 29-ÅRIGE I PERIODEN 2012 2015 2016 Opgørelse over registrerede klamydiatilfælde i 2015 Følgende tal er opgørelser

Læs mere

H VA D E R D E T FO R EU E N S T Ø R R E L S E?

H VA D E R D E T FO R EU E N S T Ø R R E L S E? 2 0 1 5 H VA D E R D E T FO R EU E N S T Ø R R E L S E? U g e 1 9 J y l l i n g e P r æ s t e g å r d L a d e n T i l m e l d i n g o g p r a k t i s k e i n f o r m a t i o n e r p å b a g s i d e n.

Læs mere

H VA D E R D E T FO R EU E N S T Ø R R E L S E?

H VA D E R D E T FO R EU E N S T Ø R R E L S E? 2 0 1 5 H VA D E R D E T FO R EU E N S T Ø R R E L S E? U g e 1 9 J y l l i n g e P r æ s t e g å r d L a d e n T i l m e l d i n g o g p r a k t i s k e i n f o r m a t i o n e r p å b a g s i d e n.

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 533 af 10. maj Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mads Rørvig (V).

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 533 af 10. maj Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mads Rørvig (V). Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 533 Offentligt J.nr. 2011-518-0180 Dato: 07.06.2011 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 533 af 10. maj 2011.

Læs mere

Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) EU-note - E 11 Offentligt

Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) EU-note - E 11 Offentligt Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) EU-note - E 11 Offentligt Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 12. december 2007 EF-Domstolen

Læs mere

Dato: 7. juni 2013, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 7. juni 2013, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 7. juni 2013, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Hvert år mødes vi for at fejre grundloven vores forfatning. Det er en dejlig tradition. Det er en fest for demokratiet. En fest for vores samfund.

Læs mere

Referat - Minutes of Meeting

Referat - Minutes of Meeting Referat - Minutes of Meeting Dansk Canadisk Amerikansk Venskabsforening Møde Generalforsamling Dato 12. marts 2011 Sted Deltagere Referent Antal sider HornstrupCenteret, Kirkebyvej 33, Vejle 22 medlemmer

Læs mere

NOVEMBER 2014 Har du behov for at påvirke politikere og myndigheder - i DK og EU?

NOVEMBER 2014 Har du behov for at påvirke politikere og myndigheder - i DK og EU? NOVEMBER 2014 Har du behov for at påvirke politikere og myndigheder - i DK og EU? Din virksomhed kan fremme sin sag og konkurrencekraft, hvis I har det rigtige netværk og ved, hvordan I vinder gehør for

Læs mere

Formand for CO-industri og forbundsformand for Dansk Metal Claus Jensen Tale ved præsentationen af tænketanken EUROPA Mandag den 2.

Formand for CO-industri og forbundsformand for Dansk Metal Claus Jensen Tale ved præsentationen af tænketanken EUROPA Mandag den 2. 1 Formand for CO-industri og forbundsformand for Dansk Metal Claus Jensen Tale ved præsentationen af tænketanken EUROPA Mandag den 2. december 2013 Godmorgen, og også et velkommen til dette møde fra mig.

Læs mere

Standard Eurobarometer 80. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2013 NATIONAL RAPPORT DANMARK

Standard Eurobarometer 80. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2013 NATIONAL RAPPORT DANMARK Standard Eurobarometer 80 MENINGSMÅLING I EU Efterår 2013 NATIONAL RAPPORT DANMARK Undersøgelsen er blevet bestilt og koordineret af den Europa Kommissionen, Generaldirektoratet for Kommunikation. Denne

Læs mere

Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt Indenrigs- og Socialministeriet International J.nr. 2009-5121 akj 28. oktober 2009 Samlenotat om EU-Komissionens forslag om et europæisk

Læs mere

Synes, mener eller tror?

Synes, mener eller tror? Synes, mener eller tror? Tror, synes og mener dækkes på mange sprog af samme ord. Men på dansk er begrebet delt op efter den psykologiske baggrund: Synes udtrykker en følelse i situationen, tror udtrykker,

Læs mere

AKTUEL GRAF 8. Stemmeberettigede og unge førstegangsvælgere i kommunerne ved KV13. Jonas Hedegaard Hansen, Ph.d.-studerende

AKTUEL GRAF 8. Stemmeberettigede og unge førstegangsvælgere i kommunerne ved KV13. Jonas Hedegaard Hansen, Ph.d.-studerende C E N T E R F O R V A L G O G P A R T I E R I N S T I T U T F O R S T A T S K U N D S K A B K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T AKTUEL GRAF 8 Stemmeberettigede og unge førstegangsvælgere i kommunerne

Læs mere

1. maj tale Bornholm

1. maj tale Bornholm 1. maj tale Bornholm Først vil jeg sige mange tak for invitationen. Det har en helt bestemt betydning for mig, at tale på netop denne dag. Det vil jeg komme nærmere ind på senere. For år tilbage var det

Læs mere

Reduktion i topskatten går til Nordsjælland

Reduktion i topskatten går til Nordsjælland Reduktion i topskatten går til Nordsjælland Topskatten betales af de personer i Danmark med de højeste indkomster, og de bor i høj grad i kommunerne i Nordsjælland og omkring København. Hvis man vælger

Læs mere

Befolkning. Danskerne udgør lidt over 1,4 pct. af den samlede befolkning i EU.

Befolkning. Danskerne udgør lidt over 1,4 pct. af den samlede befolkning i EU. Danmark er et monarki, hvor der bor ca. 5,4 millioner mennesker. Mere end en million er under 17 år. Ligeledes er mere end en million over 60 år. Med andre ord er der ca. 3 millioner mennesker i den erhvervsaktive

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN

REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN c/o Danske Regioner Dampfærgevej 22, Postbox 2593, 2100 København Ø Tlf. 35 29 81 00 RLTN OK-Nyt Praksis nr. 023-13 (fejlagtigt udsendt som 015-13 i en mail til regionerne)

Læs mere

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3405 - RIA Bilag 1 Offentligt Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet Udlændingeafdelingen Dato: 15. juli 2015 Kontor: Kontoret for Internationalt udlændingesamarbejde

Læs mere

Danskerne vil til hovedstaden! Antal boligsøgninger i forhold til indbyggere

Danskerne vil til hovedstaden! Antal boligsøgninger i forhold til indbyggere Analyse 2016: I disse kommuner vil danskerne bo og ikke bo Analysen bygger på de knap 160.000 boligsøgerannoncer og boligsøgeragenter som boligsøgere har oprettet i perioden 01/10 2015 til d. 01/10 2016.

Læs mere

Analyse: Anvendelsen af Joblog 2015

Analyse: Anvendelsen af Joblog 2015 Analyse: Anvendelsen af Joblog 2015 I forbindelse med diskussionerne om placering af ansvaret for at håndhæve lediges rådighedsforpligtelse har a kassernes brancheorganisation AK Samvirke analyseret tallene

Læs mere

Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009

Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009 Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009 Stort set alle landets kommuner har haft et fald i antallet af arbejdspladser fra 2009 til 2012. Det gælder dog ikke Vallensbæk, Herlev, Billund,

Læs mere

Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg. 21. november 2014

Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg. 21. november 2014 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg 21. november 2014 ULIGHEDENS DANMARKSKORT GENTOFTE HAR DEN HØJESTE ULIGHED I DANMARK I dette notat har CEPOS på baggrund

Læs mere

Konsekvenser af Laval-afgørelsen - består den danske konfliktret stadig?

Konsekvenser af Laval-afgørelsen - består den danske konfliktret stadig? Konsekvenser af Laval-afgørelsen - består den danske konfliktret stadig? Seminar den 14/11 2008 i AnsættelsesAdvokater Oplæg ved professor dr. jur. Jens Kristiansen Københavns Universitet Disposition 1.

Læs mere

Lønstatistikker Teknik- og servicesektoren. Bilag til pjece om Ny Løn

Lønstatistikker Teknik- og servicesektoren. Bilag til pjece om Ny Løn Lønstatistikker Teknik- og servicesektoren Bilag til pjece om Ny Løn Fandt du vej til Ny Løn? Statistisk materiale som bilag til pjece. Allerede i februar måned udsendte sektoren et særnummer af vores

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 9. december 2009. Prøvenummer. underskrift

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 9. december 2009. Prøvenummer. underskrift Indfødsretsprøven 9. december 2009 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en

Læs mere

Mødestrukturgruppen har mødtes

Mødestrukturgruppen har mødtes Saml ind ved valget Folkeafstemningen den 3. december nærmer sig med hastige skridt. Flere af jer har samlet ind ved tidligere valg. Nu er chancen der igen. Information om valget er allerede sendt til

Læs mere

Kø # Registreret d. Cvr Navn Effect (KW)Installation Silkeborg Kommune 26,02 I idrift Randers Kommune 21

Kø # Registreret d. Cvr Navn Effect (KW)Installation Silkeborg Kommune 26,02 I idrift Randers Kommune 21 Kø # Registreret d. Cvr Navn Effect (KW)Installation 1 31-03-2014 29189641 Silkeborg Kommune 26,02 I idrift 2 2014-03-31 29189668 Randers Kommune 21 Ikke idriftsat 3 2014-03-31 29189900 Vejle Kommune 6

Læs mere