1/5. Demokratisk. Var kommunisterne gode demokrater i de første befrielsesår? Ung historiker går mod strømmen. Ud ad vinduet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1/5. Demokratisk. Var kommunisterne gode demokrater i de første befrielsesår? Ung historiker går mod strømmen. Ud ad vinduet"

Transkript

1 1/5 Fredag den 09. februar 2007 BØGER (Her downloaded fra Demokratisk. Var kommunisterne gode demokrater i de første befrielsesår? Ung historiker går mod strømmen. Ud ad vinduet Af ARNE HARDIS NR. 06, februar 2007 Søren Nielsen-Man: Var befrielsesårenes danske kommunister antidemokrater? I Tidsskriftet Historie 2006, nr. 2 side Årsabonnement 380 kr. Jysk Selskab for Historie. Var DKP tæt på at acceptere det borgerlige demokrati i de første efterkrigsår? Så tæt, at partiet i de år med føje kan ses som et politisk værksted for SFs dannelse mere end et tiår senere? Det er det interessante spørgsmål, historikeren Søren Nielsen-Man fra Aarhus Universitet stiller i en længere artikel i tidsskriftet Historie på baggrund af sin specialeafhandling om DKP og demokratiet. Helt så offensivt spørger Nielsen-Man ikke, skuden har trods alt for mange lig i lasten til, at det for alvor lykkes at sætte sejl, og den grundstødte jo eftertrykkeligt ved Prag-kuppet i 1948, men historikerens anliggende er nu ikke til at tage fejl af: Han mener, at»et demokratisk mulighedernes vindue havde åbnet sig for DKP i de første efterkrigsår«, et vindue gennem hvilket DKP øjnede»en kommende dansk pluralistisk-demokratisk socialisme«. Påstanden skal være velkommen, ikke mindst fordi der i de seneste år i yngre historikerkredse synes at være sket en kendelig devaluerering af kommunisternes indsats i årene omkring Anden Verdenskrig. Det ligner ansatsen til en ny konsensus, i hvert fald så længe man holder sig til konklusionen, at DKP dumper i disciplinen demokrati. Eksempler: Jørgen Laustsens fokus på DKPs pinlige indsats under Hitler/Stalin-pagten i DKP og myten om den lånte tid (2003). Michael Kjeldsens grundige læsninger af DKPs overgangsprogram, som ikke efterlader nogen tvivl om kommunisternes antidemokratiske sindelag. Eller Bo Lidegaards nyere historieskrivning, som fusionerer dele af modstandsbevægelsen og samarbejdspolitikerne om forsvaret for demokratiet og følgerigtigt hælder de demokratifjendske kommunister ud af det gode selskab. Bevares, der er også dem, der hævder det modsatte. Eksempelvis Svend Rybner i Partier under pres 1/5

2 2/5 (2003), som om DKPs indsats i krigsårene skriver, at partiet fremstod som»det borgerlige danske demokratis førende forkæmper«, men kursjusteringen af de kommunistiske aktier i nedadgående retning er vist ellers tydelig nok. En detalje i historieskrivningen? Ingenlunde. DKP var i disse år et stort parti, medlemmer, 18 mandater, ejede en stor avis og mødtes af en sympati fra brede intellektuelle kredse, som forekommer helt ubegribelig i dag. Mange af dem brændte sig fatalt på kommunisternes holdning til demokratiet Hans Hertel har udpeget især Kjeld Abell og H.C. Branner, men også Paul la Cour og Knud Sønderby som nogle af dem, der gik kunstnerisk i stykker på loyalitetskonflikten mellem DKP og de vestlige frihedsrettigheder. I Den kulturradikale udfordring (2001) beskriver Hertel klimaet i de kredse som Dracula-effekten:»Den, der bliver bidt af vampyren, må sætte tænderne i en anden. Dracula i Kreml bider Partiet i Dronningens Tværgade, der bider Aksel Larsen, der bider Mogens Fog, der bider Kjeld Abell, der bider osv.«og nok så vigtigt: I en stribe europæiske lande sydøst for Danmark kom de hjemlige kommunisters kammerater til magten i de år i ly af Den røde Hær ville DKP have fulgt deres eksempel, hvis man havde haft magten til det? Og ville det have likvideret demokratiet eller bevaret det? nielsen-man laver en omvendt hvad nu hvis-situation, hvor han ikke spørger til DKPs ageren, hvis Danmark var blevet befriet af Den røde Hær, men i stedet overvejer, hvad der kunne være sket, hvis ikke Den kolde Krig havde sat en stopper for de demokratiske spirer i kommunistpartiet i de første efterkrigsår. Han når frem til sin tese ved en tæt og i det store og hele fair læsning af, hvad kommunisterne faktisk sagde og skrev internt såvel som offentligt i de år. I denne periode havde de enkelte landes kommunistpartier større spillerum end før krigen; Stalins magtapparat, Komintern, var nedlagt, så tøjlerne var slappet noget, og Aksel Larsen og resten af partiledelsen lagde alle kræfter i at bevare og udbygge den politiske kapital, partiet havde erhvervet i modstandskampen. Man gjorde det med en kolossal og skulle det vise sig: fejlagtig selvtillid. Den fungerende formand under Larsens fravær, Alfred Jensen, drømte om 70 procent af stemmerne til modstandsbevægelsens valgblok (som aldrig kom i stand) ved det første befrielsesvalg. Partiet satsede stort på en fusion med Socialdemokratiet, som skulle resultere i kommunistisk dominans i den folkefront, de to partier skulle udgøre grundstammen i. Aksel Larsen forudså en splittelse af Det konservative Folkeparti, hvorefter venstrefløjen under ledelse af Christmas Møller kunne tilslutte sig folkefronten. Samtidig talte man igen og igen om, at det var demokratiet, der lå partiet på sinde. Politiet og hæren skulle demokratiseres, demokratiet skulle indvinde nyt land, der skulle gennemføres ægte, bredt, sandt, socialt demokrati. Kort før forhandlingerne om en fusion med Socialdemokratiet brød sammen sommeren 1945, udsendte DKPs centralkomité en udtalelse, som fastslog, at»det forenede Parti stiller sig ubetinget paa Demokratiets Grund og erklærer de demokratiske Menneskerettigheder som ukrænkelige.«rettighederne gjaldt næsten hele vejen rundt: Den enkelte borgers ukrænkelighed, ligeret mellem mænd og kvinder, ytringsfrihed, trykkefrihed, forsamlingsfrihed, foreningsfrihed, demonstrationsog strejkeret, ret til arbejde og uddannelse og religionsfrihed. Min sjæl, hvad vil du mer? Nå, jo, 2/5

3 3/5 ejendomsretten var ikke med men det var jo også socialisme, man kæmpede for. På DKPs kongres i Århus i januar 1946 talte man om bedre mulighed for»en fredelig Overgang til Socialismen«, og kongressen vedtog en udtalelse, som fastslog retten til at danne partier»paa et demokratisk Grundlag og for demokratiske Formaal«. Igen var der demokrati til overflod. Tilsvarende skete der en programmatisk udvanding af begrebet proletariatets diktatur, så det nærmest blev synonymt med demokrati. Det var sådan noget, ideologen Gelius Lund var god til. har han så ret, Nielsen-Man, i, at alle disse grundigt og sobert fremlagte bevægelser og besværgelser viser et demokratisk vindue åbnet på klem, som så desværre bare blev smækket endegyldigt i, da kommunisterne i Tjekkoslovakiet kuppede sig til magten i februar 1948? Helt banalt er det naturligvis tydeligt, at mange kommunister havde det ubekvemt med bindingen til Sovjet og nogle af de ofre, den binding affødte. Men det havde de jo også efter partiets store demokratifremstød i 1938, der bare beklageligvis blev standset, da Hitler/Stalin-pagten blev indgået og kostede først Polens eksistens og siden truede Finlands. Ligesom det var ubekvemt og beklageligt, at den store moralske renselse efter afsløringerne af Stalin i 1956 druknede i det blod, der flød i Budapests gader. Nogle har haft disse anfægtelser af taktiske grunde, andre af inderlig overbevisning. SFs dannelse i 1959, som trak mange kommunister med, er vel bevis på begge typers eksistens. Problemet er ikke Nielsen-Mans faktuelle oplysninger, men hans opfattelse af DKP som et delvis selvstændigt parti. Partiet var en afdeling af hovedkontoret i Moskva, som ikke kunne gå imod instruktionerne derfra. Uanset om Komintern fandtes eller ej. Hitler/Stalin-pagten var ikke en absurd undtagelsestilstand, men normaltilstanden i den forstand, at DKP lød ordrerne fra Moskva fra 1939 til 1941 såvel som i alle de øvrige år. Kommandoerne kunne skifte, lydigheden var konstant. Nielsen-Mans eksempler på demokratisk tænkning efterlader derfor en fornemmelse af:»javel, meget interessant, det var altså kun i virkeligheden, DKP ikke var demokratisk.«det viser sig jo også ved en nærlæsning af begivenhederne i , detaljer, som Nielsen-Man er sober nok til at lægge frem, men som han ikke tillægger så stor betydning, at han kan se, at det demokratiske vindue var og blev lukket fra først til sidst, selv om det måske trak lidt ved vindueskarmen nu og da. Eksempelvis kunne DKP ikke i forhandlingerne med Socialdemkratiet levere den afgørende afsværgelse af proletariatets diktatur. Ikke at det egentlig var»tilstræbelsesværdigt«eller»absolut uundgåeligt«, men»af principielle grunde«holdt man fast i et begreb, som man til gengæld over for socialdemokraterne forsøgte at afdramatisere som et videnskabeligt udtryk, der og dette er Nielsen-Mans ord»i praksis blot betød, at demokratiet måtte holde sine fjender nede«. Blot? Skulle folkefrontens succes stå og falde med et videnskabeligt begreb? Og var det så problemfrit, at demokratiet holdt sine fjender nede? Forståelsen af det problematiske i DKPs elastiske brug af demokratibegrebet er forudsætningen for, at man kan se det ubrudt udemokratiske i partiets 3/5

4 4/5 positioner også i perioder, hvor begivenheder i Prag, Moskva og Budapest ikke kom i vejen for partiets ageren. Partiet ville indskrænke og udvide demokratiet på en gang. Man ville kapitalisere afskyen for nazismen ved at gøre det acceptabelt at begrænse de demokratiske rettigheder for demokratiets fjender. Men hvem var de? Udrensningerne efter krigen tydeliggjorde, at det var et begreb, der kunne trækkes til at betyde næsten hvad som helst. Og man ville udvide demokratiet ved at lade det dække økonomien og kulturlivet også. Men det er at lade begreber være jævnbyrdige, som ikke kan være det. Med ovennævnte historiker Michael Kjeldsens ræsonnement:»hvad er det for principper, som er fælles for økonomisk, politisk og kulturelt demokrati? (...) Handler det på ny blot om, at folkets flertal skal være bestemmende, så opløses økonomisk og kulturelt demokrati som selvstændige begreber i det politiske demokrati. Handler det derimod om lighed og statskontrol i økonomiske og kulturelle forhold, er der tale om sammenblanding af demokratibegrebet og begrebet socialisme.«eller med andre, lidt enklere ord: Hvis nu folkeflertallet havde besluttet sig for at prøve socialismen, var det så pludselig demokratifjendsk at arbejde for kapitalismens genindførelse? Og var det mon muligt at prøve spørgsmålet afklaret, hvis også politiet og hæren var»demokratiseret«? DKPs krav om udrensning til tops og til bunds får en dybere betydning i lyset af denne diskusion: Det var ikke blot et moralsk krav om, at alle skyldige skulle straffes, høj som lav, det var et forsøg på at bane vejen for en alternativ elite, som kunne sættes i den gamles sted og stå vagt om socialismen som en af demokratiets syldsten. Politisk, administrativt, kulturelt og militært. Stormen på Vinterpaladset var det ikke, men resultatet ville være blevet det samme. Nielsen-Man er opmærksom på problemet med at udbrede demokratiet til det social(istisk)e, men skriver lidt omstændeligt, at for en historiker er»det principielle spørgsmål om den demokratiske nødvendighed af økonomiens demokratisering«ikke endeligt afgjort. Sandt nok: Det er kun i virkeligheden, at det er sket. Endnu er intet demokrati set sammen med socialismen. Endnu er demokrati kun set sammen med kapitalismen. Gammelkommunisterne havde jo ret: En sand kommunist skal kendes på sin holdning til Sovjetunionen. En demokratisk kommunist hedder Aksel Larsen og er SFer. Eller hedder Ole Sohn og er SFer. I virkeligheden var der intet vindue for DKP at åbne. Der var kun et at gøre: springe ud ad det. 4/5

5 5/5 Var det kuppet i Prag, som gjorde det af med et demokratisk dansk kommunistparti?»folkets militia«, grundlagt af kommunisterne, på march gennem Prag, 28. februar Weekendavisen - Vimmelskaftet 47, 3. sal, DK-1161 København K Om ophavsret 5/5

Læseprøve Kurs mod demokrati?

Læseprøve Kurs mod demokrati? for folkets kamp mod den, der vil knægte folkets frihed«. 467 Det er klart at denne flertydige erklæring fra DKP s formand var en advarsel og en form for trussel overfor regering og folketing. Men hvad

Læs mere

Læseprøve Kurs mod demokrati?

Læseprøve Kurs mod demokrati? Sovjetunionens meget forskellige stadier med hensyn til grader af undertrykkelse og eksklusion, borgerindflydelse og inklusion spændende over både Gulag og Glasnost). Da det fuldendte demokrati er uopnåeligt,

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

ULVE, FÅR OG VOGTERE 2

ULVE, FÅR OG VOGTERE 2 Bent Jensen ULVE, FÅR OG VOGTERE 2 DEN KOLDE KRIG I DANMARK 1945-1991 UNIVERSITÅTSBIBLIOTHEK KIEL - ZENTRALBIBLIOTHEK - Gyldendal Indhold 13. Danmarks militære forsvar - var det forsvarligt? 13 Tilbud

Læs mere

SF et debatparti og ej et brokkerøvsparti

SF et debatparti og ej et brokkerøvsparti SF et debatparti og ej et brokkerøvsparti Knud Erik Hansen 10. april 2012 /1.2.1 Det er nyt, at en formand for SF kalder kritiske røster for brokkehoveder. SF har ellers indtil for få år siden været et

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

TNS Gallup - Public Tema: SR udspil om asylpolitik FOLKETINGSVALG 13. NOVEMBER 2007. Public

TNS Gallup - Public Tema: SR udspil om asylpolitik FOLKETINGSVALG 13. NOVEMBER 2007. Public TNS Gallup - Public Tema: SR udspil om asylpolitik FOLKETINGSVALG 13. NOVEMBER 2007 Public Socialdemokraterne og De Radikale er netop blevet enige om, at alle asylansøgere også de afviste skal have mulighed

Læs mere

TIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG

TIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG TIL ELEV E N DANMARK I DEN KOLDE KRIG ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg 1 ELEVARK 1 INTRODUKTION Du skal arbejde med emnet Danmark i den kolde krig

Læs mere

Danmarks ventresocialistiske Parti

Danmarks ventresocialistiske Parti Danmarks ventresocialistiske Parti Den kommunistiske oktoberrevolution i Rusland i 1917 medførte en splittelse af arbejderbevægelsen i Europa, som indtil da var domineret af Socialdemokratiet. I 5 Danmark

Læs mere

ULVE, FÅR OG VOGTERE 1

ULVE, FÅR OG VOGTERE 1 Bent Jensen ULVE, FÅR OG VOGTERE 1 DEN KOLDE KRIG I DANMARK 1945-1991 UN,V - ZENTRALBIBLIOTHF«f FWTQ TSB!8L!0THEK -. kiel Gyldendal Indhold Forord 13 Om afkiassificering og afklassificeret kildemateriale

Læs mere

Demokrati og folketing

Demokrati og folketing A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel _ Forfatter Hvornår er bogen udgivet? _ På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Socialisme og kommunisme

Socialisme og kommunisme Forskellen Socialisme og kommunisme Socialismen og kommunismen er begge ideologier, der befinder sig på den politiske venstrefløj, og de to skoler har også en del til fælles. At de frem til 1870'erne blev

Læs mere

Af Søren Federspiel, Flemming Hemmersam, Margaret Nielsen, Anne-Lise Walsted

Af Søren Federspiel, Flemming Hemmersam, Margaret Nielsen, Anne-Lise Walsted Arbejderbevægelsens internationale demonstrationsdag i tekst og billeder 1890-1990 Af Søren Federspiel, Flemming Hemmersam, Margaret Nielsen, Anne-Lise Walsted Redaktion: Gerd Callesen, Henning Grelle,

Læs mere

HVEDEBRØDSDAGE Vil Mette Frederiksen ændre dansk politik for evigt? Af Gitte Redder @GitteRedder Mandag den 29. juni 2015, 05:00

HVEDEBRØDSDAGE Vil Mette Frederiksen ændre dansk politik for evigt? Af Gitte Redder @GitteRedder Mandag den 29. juni 2015, 05:00 HVEDEBRØDSDAGE Vil Mette Frederiksen ændre dansk politik for evigt? Af Gitte Redder @GitteRedder Mandag den 29. juni 2015, 05:00 Del: Den nye smalle V-regering giver Socialdemokraternes nykronede leder,

Læs mere

PRÆDIKEN ALLEHELGENSSØNDAG 6.NOVEMBER 2011 VESTER AABY KIRKE KL. 16.00 Tekster: Es. 60,18-22; Åb.7,1-12; Matth.5,1-12 Salmer: 775,552,571,573,518

PRÆDIKEN ALLEHELGENSSØNDAG 6.NOVEMBER 2011 VESTER AABY KIRKE KL. 16.00 Tekster: Es. 60,18-22; Åb.7,1-12; Matth.5,1-12 Salmer: 775,552,571,573,518 PRÆDIKEN ALLEHELGENSSØNDAG 6.NOVEMBER 2011 VESTER AABY KIRKE KL. 16.00 Tekster: Es. 60,18-22; Åb.7,1-12; Matth.5,1-12 Salmer: 775,552,571,573,518 Hvad her blev os til glæde, har du i godhed skabt. Vi derfor

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Mogens Fog 245. Ning de Coninck-Smith

Mogens Fog 245. Ning de Coninck-Smith Mogens Fog 245 på mange måder var en pioner i sin tid. Som oprørsk spejderfører i sine unge dage, som progressiv (læse)pædagog, som modstandskvinde, social demokrat og MF for Danmarks Kommunistiske Parti.

Læs mere

Danmarks Røde Hjælp. - / Kominterns arkiv

Danmarks Røde Hjælp. - / Kominterns arkiv Danmarks Røde Hjælp - / Kominterns arkiv Mediernes store interesse for Kurt Jacobsens Aksel Larsen-biografi og Ole Sohns bog om Arne Munch Petersens skæbne skyldes uden tvivl den fortsatte interesse for

Læs mere

Tables BASE % 100%

Tables BASE % 100% Her er hvad 194 deltagere på Folkehøringen mener om en række spørgsmål - før og efter, at de har diskuteret med hinanden og udspurgt eksperter og politikere. Før Efter ANTAL INTERVIEW... ANTAL INTERVIEW...

Læs mere

Online-appendiks til. Hvordan påvirkes vælgerne af meningsmålinger? Effekten af meningsmålinger på danskernes stemmeadfærd og sympati for partierne

Online-appendiks til. Hvordan påvirkes vælgerne af meningsmålinger? Effekten af meningsmålinger på danskernes stemmeadfærd og sympati for partierne Online-appendiks til Hvordan påvirkes vælgerne af meningsmålinger? Effekten af meningsmålinger på danskernes stemmeadfærd og sympati for partierne Jens Olav Dahlgaard, Jonas H. Hansen, Kasper Møller Hansen

Læs mere

Efteropgaver Mission Kold Krig

Efteropgaver Mission Kold Krig Efteropgaver Mission Kold Krig Trumandoktrinen Præsident Truman stod bag Trumandoktrinen i USA. Undersøg Trumandoktrinens betydning for Den kolde krig. Se elevopgave om Trumandoktrinen herunder Spionage

Læs mere

Skrevet i januar-februar Trykt i april 1916 i bladet Vorbote nr. 2. Trykt første gang på russisk i oktober 1916 i Sbornik Sotsial-Demokrata, nr.

Skrevet i januar-februar Trykt i april 1916 i bladet Vorbote nr. 2. Trykt første gang på russisk i oktober 1916 i Sbornik Sotsial-Demokrata, nr. Skrevet i januar-februar 1916. Trykt i april 1916 i bladet Vorbote nr. 2. Trykt første gang på russisk i oktober 1916 i Sbornik Sotsial-Demokrata, nr. 1. DEN SOCIALISTISKE REVOLUTION OG NATIONERNES SELVBESTEMMELSESRET

Læs mere

Tekster: Sl 118,13-18, 1 Pet 1,3-9, Matt 28,1-8. Salmer: 236, 218, 227, 224, 438, 223.5-6, 408

Tekster: Sl 118,13-18, 1 Pet 1,3-9, Matt 28,1-8. Salmer: 236, 218, 227, 224, 438, 223.5-6, 408 Tekster: Sl 118,13-18, 1 Pet 1,3-9, Matt 28,1-8 Salmer: 236, 218, 227, 224, 438, 223.5-6, 408 Der er ingen af evangelisterne, der har set Jesus stå op fra de døde. Der var heller ingen af disciplene der

Læs mere

Farvel til de røde undtagelser

Farvel til de røde undtagelser En artikel fra KRITISK DEBAT Farvel til de røde undtagelser Skrevet af: Line Barfod Offentliggjort: 14. april 2010 Ellen Brun og Jaques Hersh rejser i sidste nummer af kritisk debat en vigtig debat om

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.

Læs mere

7. Churchill-klubbens betydning

7. Churchill-klubbens betydning 7. Churchill-klubbens betydning Anholdelsen af Churchill-klubben fik ikke Katedralskolens elever til at gå ud og lave sabotage med det samme. Efter krigen lavede rektoren på Aalborg Katedralskole en bog

Læs mere

Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014

Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014 Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014 Det er godt at være her i Herning sammen med jer og holde mindefest. Vi mindes de ofre den onde borgerkrig bragte mennesker vi kender eller har hørt om.

Læs mere

Dit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN STYRE FORMER

Dit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN STYRE FORMER Dit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN STYRE FORMER STYREFORMER INDHOLD INTRO (ARK1) 1. Før du ser filmen 2. Mens du ser filmen 3. Efter du har set filmen TJEK DIN FORSTÅELSE (ARK2) 1. Hvad er enevælde? 2.

Læs mere

Baggrund for dette indlæg

Baggrund for dette indlæg Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: "De lange knives nat" Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: De lange knives nat Vejledning Lærer Titel: "De lange knives nat" Vejledning Lærer De lange knives nat Filmen indgår i en serie med 6 titler under overskriften SS- Hitlers elite Udsendelse 1: De lange knives nat ----------------------------------------------------------------

Læs mere

Pelle Dam Septembertræf 2010

Pelle Dam Septembertræf 2010 Pelle Dam Septembertræf 2010 HVAD ER FOLKESOCIALISME? DISPOSITION 1. Vores ideologiske udgangspunkt 2. Vores politiske mål for forandring langt og kort sigt 3. Folkesocialismen imellem reformister og revolutionære

Læs mere

FORSONING MELLEM VESTEN OG ISLAM

FORSONING MELLEM VESTEN OG ISLAM 1 FORSONING MELLEM VESTEN OG ISLAM Johan Galtung www.visdomsnettet.dk 2 Forsoning mellem Vesten og Islam Af Johan Galtung (Oversættelse Ebba Larsen) 1. Diagnose: Denne artikel slutter med en oversigt med

Læs mere

Juleaften II Sct. Pauls kirke 24. december 2015 kl Salmer, trykte: 94/119// Hvad er det, der gør jul til noget særligt /104/121

Juleaften II Sct. Pauls kirke 24. december 2015 kl Salmer, trykte: 94/119// Hvad er det, der gør jul til noget særligt /104/121 1 Juleaften II Sct. Pauls kirke 24. december 2015 kl. 14.30. Salmer, trykte: 94/119// Hvad er det, der gør jul til noget særligt /104/121 Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 2,1-20 Bøn. Lad os bede!

Læs mere

I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han

I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han Demokratiteori Robert Dahl I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han potentere dog at opfyldelse af disse fem punkter ikke automatisk giver ét ideelt demokrati og

Læs mere

Per Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger. Handelspolitikken. som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG

Per Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger. Handelspolitikken. som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG Per Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger Handelspolitikken som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG Indholdsfortegnelse Forord 9 Per Boje Danmarks tredje samhandelspartner 1945-1960

Læs mere

Klimabarometeret. Februar 2010

Klimabarometeret. Februar 2010 Klimabarometeret Februar 2010 1 Indledning Fra februar 2010 vil CONCITO hver tredje måned måle den danske befolknings holdning til klimaet. Selve målingen vil blive foretaget blandt cirka 1200 repræsentativt

Læs mere

De røde apparater - eller De røde lejesvende

De røde apparater - eller De røde lejesvende De røde apparater - eller De røde lejesvende Grundloven af 1849 på Christiansborg. Vestres frontløbere. Husmændenes vilkår. Kvindernes stemmeret i 1915. 88 Torben Olsen Kapitel 27 De røde apparater Typografer

Læs mere

Tekster: Amos 8.4-7, Rom. 13.1-7, Matt. 22.15-22 Salmer: Lem kl 10.30

Tekster: Amos 8.4-7, Rom. 13.1-7, Matt. 22.15-22 Salmer: Lem kl 10.30 Tekster: Amos 8.4-7, Rom. 13.1-7, Matt. 22.15-22 Salmer: Lem kl 10.30 749 I østen 448 Fyldt af glæde 674 Sov sødt barnlille 330 Du som ud af intet skabte 438 hellig 477 Som brød 13 Måne og sol Rødding

Læs mere

Forsvarsudvalget B 123 Bilag 6 Offentligt

Forsvarsudvalget B 123 Bilag 6 Offentligt Forsvarsudvalget 2013-14 B 123 Bilag 6 Offentligt Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: Kontor: Sagsbeh: Sagsnr.: Dok.: Sikkerheds- og Forebyggelseskontoret UDKAST TIL TALE til brug for besvarelsen af

Læs mere

Synopsis Krig, medier og teknologi

Synopsis Krig, medier og teknologi Synopsis Krig, medier og teknologi Problemformulering Hvilken betydning havde Holocausttraumet i Tyskland efter 2. Verdenskrig for opbygningen af det Vesttyske samfund? Problemstillinger og metodisk tilgang

Læs mere

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Dig og Demokratiet ét emne to museer Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Tilbud til alle sprogskoler Københavns Bymuseum og Arbejdermuseet

Læs mere

RØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29.

RØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. RØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. april 2016, 05:00 Del: Faglærte og ufaglærte arbejdere er dem, der har

Læs mere

19.08.09 Side 1 af 6. Teglværksgade 27 2100 København Ø. Tlf +45 51 32 47 46 analyse@cevea.dk www.cevea.dk

19.08.09 Side 1 af 6. Teglværksgade 27 2100 København Ø. Tlf +45 51 32 47 46 analyse@cevea.dk www.cevea.dk 19.08.09 Side 1 af 6 'DQVNHUQHXQGHUNHQGHUIO\JWQLQJHSROLWLNNHQ 1RWDWIUD&HYHD Teglværksgade 27 2100 København Ø Tlf +45 51 32 47 46 analyse@cevea.dk www.cevea.dk XGDIGDQVNHUHHULPRGDW'DQPDUNWURGVHU)1 VDQEHIDOLQJHURJ

Læs mere

Sta Stem! ga! - diskuter unges valgret O M

Sta Stem! ga! - diskuter unges valgret O M o o Sta Stem! ga! - diskuter unges valgret T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse, der kan involvere alle i klassen og kan udføres med både store og små grupper. Eleverne får mulighed for aktivt

Læs mere

Forord. Søren Hein Rasmussen og Niels Kayser Nielsen

Forord. Søren Hein Rasmussen og Niels Kayser Nielsen Søren Hein Rasmussen og Niels Kayser Nielsen Forord Ikke så snart var freden brudt ud i 1945, før der i Danmark og andre lande begyndte en voldsom debat om demokratiet. Det skete samtidig med, at retsopgøret

Læs mere

OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26

OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26 2. s efter hellig tre konger 2014 ha. OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26 Jeg har altid syntes, at det var ærgerligt, at afslutningen, på mødet mellem den samaritanske

Læs mere

Bruger Side Prædiken til Pinsedag Prædiken til Pinsedag Tekst. Johs. 14,

Bruger Side Prædiken til Pinsedag Prædiken til Pinsedag Tekst. Johs. 14, Bruger Side 1 04-06-2017. Tekst. Johs. 14, 22-31. Kærlighed til Kristi ord. Pinsedag har sin egen tone, glædens musik, som løfter og gør glad. Vore salmedigtere har fundet denne tone, givet den ord som

Læs mere

Demokratiopfattelser. Fig. 5.1 To forskellige demokratiopfattelser.

Demokratiopfattelser. Fig. 5.1 To forskellige demokratiopfattelser. Demokratiopfattelser Deltagelsesdemokratiet Demokratiet skal gøre folk interesserede i politik. Det bedste demokrati er hvor borgerne tager så mange beslutninger som muligt. Politikerne skal følge befolkningens

Læs mere

Nordisk Hovedstadsstævne i Reykjavik.

Nordisk Hovedstadsstævne i Reykjavik. Taastrup, 2012-08-29 Kjeld Espersen Espersen.kjeld@gmail.com Tlf. 2728 5235 Nordisk Hovedstadsstævne i Reykjavik. Dette stævne var i år lagt til Island og var fra den 16. 19. august. Det var lagt i samme

Læs mere

L 213 Forslag til lov om ændring af personskatteloven, ligningsloven og forskellige andre love.

L 213 Forslag til lov om ændring af personskatteloven, ligningsloven og forskellige andre love. Page 1 of 5 Folketinget, Christiansborg 1240 København K. Tlf.: +45 3337 5500 Mail: folketinget@ft.dk L 213 Forslag til lov om ændring af personskatteloven, ligningsloven og forskellige andre love. (Midlertidig

Læs mere

Byrådsmøde 21. januar 2015. Sag 1 Ændring i Feriekalenderen

Byrådsmøde 21. januar 2015. Sag 1 Ændring i Feriekalenderen Sag 1 Ændring i Feriekalenderen Så går vi tilbage til sag 1 på dagsordenen, som er et forslag fra Liberal Alliance: Ændring i Feriekalenderen. Og der skal jeg bede om indtegnet under Lotte Cederskjold,

Læs mere

Det kapitalistiske Samfunds Fejl rammer ikke arbejderne alene, men hele den brede befolkning.

Det kapitalistiske Samfunds Fejl rammer ikke arbejderne alene, men hele den brede befolkning. Mellemkrigstiden var præget af store økonomiske kriser og de følger, som disse havde for befolkningen. Derfor blev spørgsmålet om statens sociale ansvar aktuelt, hvilket især Venstre og Socialdemokratiet

Læs mere

SPØRGSMÅL OG SVAR. Overordnet om retsforbeholdet og tilvalgsordningen

SPØRGSMÅL OG SVAR. Overordnet om retsforbeholdet og tilvalgsordningen SPØRGSMÅL OG SVAR Overordnet om retsforbeholdet og tilvalgsordningen Hvorfor har Danmark et retsforbehold? Baggrunden for det danske retsforbehold er den danske folkeafstemning om den såkaldte Maastricht-Traktat

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

2. verdenskrig FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

2. verdenskrig FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Oplæg ved medlemsmøde 30/ om ENHEDSLISTENS PROGRAM vedtaget på årsmødet 2014

Oplæg ved medlemsmøde 30/ om ENHEDSLISTENS PROGRAM vedtaget på årsmødet 2014 Oplæg ved medlemsmøde 30/9 2014 om ENHEDSLISTENS PROGRAM vedtaget på årsmødet 2014 I det tidligere - og ret lange program - blev ordet revolution nævnt 29 gange! I denne nye version kun 2 gange! Jeg vil

Læs mere

Politikordbog. Folkehold: Folk, der arbejder for andre folk. Altså folk, der bliver holdt af andre folk.

Politikordbog. Folkehold: Folk, der arbejder for andre folk. Altså folk, der bliver holdt af andre folk. Politikordbog Adlen: Det var de folk, der mente, at de var specielle i forhold til særdeles bønderne. Det var dem, som havde næstmest magt i landet før Grundloven. Andelsforeninger: Når man er medlem af

Læs mere

ER S + SF "LOVLIGT" UNDSKYLDT I AT FØRE "BLÅ POLITIK"?

ER S + SF LOVLIGT UNDSKYLDT I AT FØRE BLÅ POLITIK? 1 Kommentar ER S + SF "LOVLIGT" UNDSKYLDT I AT FØRE "BLÅ POLITIK"? Intro: Den røde regering tegner fremover til kun at ville føre blå politik. Men nu raser debatten om, hvorvidt man er lovligt undskyldt

Læs mere

Gallup om DF som regeringsparti

Gallup om DF som regeringsparti TNS Dato: 22. april 2013 Projekt: 59252 Feltperiode: Den 17/4-22/4 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse:

Læs mere

Dit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN RETTIG HEDER

Dit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN RETTIG HEDER Dit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN RETTIG HEDER RETTIGHEDER INDHOLD INTRO (ARK1) 1. Før du ser filmen 2. Mens du ser filmen 3. Efter du har set filmen TJEK DIN FORSTÅELSE (ARK2) 1. Hvor står det skrevet?

Læs mere

Bestyrelsesmøde den 28. januar 2015 i Aarhus

Bestyrelsesmøde den 28. januar 2015 i Aarhus Bestyrelsesmøde den 28. januar 2015 i Aarhus Til stede: Hanne, Patricia, Michael, Bente Fraværende: Allan og Pia skulle have været med på Skype, men internettet fungerede ikke. Linda blev i København,

Læs mere

Lyngallup om vælgernes dagsorden. Dato: 22. oktober

Lyngallup om vælgernes dagsorden. Dato: 22. oktober Lyngallup om vælgernes dagsorden Dato: 22. oktober Agenda 1. Metode 2. Resultater 3. Statistisk sikkerhed Lyngallup om vælgernes dagsorden Dato: 22. oktober TNS Gallup A/S Kontaktperson Camilla Kann Fjeldsøe

Læs mere

Indfødsretsprøven af 2015

Indfødsretsprøven af 2015 Indfødsretsprøven af 2015 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Torsdag den 6. juni 2019 kl. 13.00-13.45 Spørgsmål til indfødsretsprøven

Læs mere

TNS Gallup - Public Tema: 12 ugers øremærket barsel til mænd 18. Januar 2008

TNS Gallup - Public Tema: 12 ugers øremærket barsel til mænd 18. Januar 2008 TNS Gallup - Public Tema: 12 ugers øremærket barsel til mænd 18. Januar 2008 5 er positive eller overvejende positive overfor at øremærke 12 uger ud af samlet 52 ugers barsel til mænd! Public Tema: 12

Læs mere

Sovjetunionen under den kolde krig

Sovjetunionen under den kolde krig Sovjetunionen under den kolde krig De store linier Sovjetunionen var en overgangsfase fra feudalisme/kapitalisme til kommunisme. I overgangsfasen var styreformensocialisme med et proletariatets diktatur.

Læs mere

TNS Gallup - Public. Den kommende regering Hvem vil lege med hvem? Public

TNS Gallup - Public. Den kommende regering Hvem vil lege med hvem? Public TNS Gallup - Public Den kommende regering Hvem vil lege med hvem? Public Metode Tema: 1-2. november 2007 Målgruppe: Alle vælgere landet over på 18 år og derover Metode: G@llupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse:

Læs mere

Notat fra Cevea, 03/10/08

Notat fra Cevea, 03/10/08 03.10.08 Danskerne efterspørger globalt demokrati og debat Side 1 af 5 Notat fra Cevea, 03/10/08 Cevea Teglværksgade 27 2100 København Ø Tlf +45 31 64 11 22 cevea@cevea.dk www.cevea.dk Mens politikerne

Læs mere

Et bud på en soldatersalme

Et bud på en soldatersalme Et bud på en soldatersalme Af Holger Lissner Da Per Møller Henriksen skrev til mig og bad mig om at skrive en salme til soldaterne, både de udsendte og dem herhjemme, svarende til Soldatens bøn i salmebogen,

Læs mere

På vores bestyrelsesmøde den 16. januar 2010 blev stedet og tidspunktet for årets generalforsamling

På vores bestyrelsesmøde den 16. januar 2010 blev stedet og tidspunktet for årets generalforsamling Landsforeningen for Transvestitter og Transseksuelle Hjemmeside: www.trans-danmark.dk Kære medlemmer, NEWSLETTER NO. 18 Jeg håber at I alle er kommet godt ind i det nye årti. 31. januar 2010 På vores bestyrelsesmøde

Læs mere

Lyngallup om værdipolitik II. Dato: 3. november 2010

Lyngallup om værdipolitik II. Dato: 3. november 2010 Lyngallup om værdipolitik II Dato: 3. november 2010 Indhold 1. Metode 2. Resultater 3. Statistisk sikkerhed Lyngallup om værdipolitik II Dato: 3. november 2010 TNS Gallup A/S Kontaktperson Camilla Kann

Læs mere

Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling 9. april undersøgelse

Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling 9. april undersøgelse Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling 9. april undersøgelse Userneeds, 17. marts 2015 Metode Målgruppe: 18-86 årige mænd og kvinder i Danmark Metode: Online undersøgelse. Medlemmer

Læs mere

Et dobbelt så gæstfrit land - UgebrevetA4.dk 14-09-2015 22:15:42

Et dobbelt så gæstfrit land - UgebrevetA4.dk 14-09-2015 22:15:42 VENDEPUNKT? Et dobbelt så gæstfrit land Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Maria Jeppesen @MariaJeppesen Tirsdag den 15. september 2015, 05:00 Del: Danskernes vilje til at tage imod flygtninge er vokset

Læs mere

TNS Gallup - Public Tema: København 29. september 2008. Public

TNS Gallup - Public Tema: København 29. september 2008. Public TNS Gallup - Public Tema: København 29. september 2008 Public Metode Feltperiode: 24.-29. september 2008 Målgruppe: Borgere i Københavns kommune over på 18 år og derover Metode: G@llupForum (webinterviews)

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

Glasnost og Perestrojka. Og sovjetunionens endeligt

Glasnost og Perestrojka. Og sovjetunionens endeligt Glasnost og Perestrojka Og sovjetunionens endeligt Gorbatjov vælges 1985: Michael Gorbatjov vælges til generalsekretær 1971: medlem af Centralkomitéen 1978: sovjetisk landbrugsminister 1980: Medlem af

Læs mere

Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet

Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet Omskæring af drenge hvad med rettighederne?, Folketingets Tværpolitiske Netværk for Seksuel og Reproduktiv Sundhed

Læs mere

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget.

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget. Kilde Denne traktat mellem Nazityskland og Sovjetunionen var grundlaget for den tyske invasion af Polen en uge senere, som indvarslede den 2. Verdenskrig i Europa. Den anden del af traktaten forblev hemmelig

Læs mere

Orientering fra Velfærdsanalyse

Orientering fra Velfærdsanalyse Stemmeprocent Orientering fra Velfærdsanalyse Borgerrepræsentantvalg fra til Publikationen samler resultaterne fra Borgerrepræsentationsvalgene i valgårenen 1983 til. Dette er gjort for at give et hurtigt

Læs mere

Dansk-Historieopgaven Samarbejdspolitikken

Dansk-Historieopgaven Samarbejdspolitikken Dansk-Historieopgaven Samarbejdspolitikken Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Den danske samarbejdspolitik 1940-43.... 3 Samtidige holdninger til modstandskampen... 4 - Samarbejde eller modstand til landets

Læs mere

Mit navn er Mathilde Skovgaard, og jeg vil fortælle jer lidt om min historie i politik, og hvorfor jeg valgte at tage del i demokratiet.

Mit navn er Mathilde Skovgaard, og jeg vil fortælle jer lidt om min historie i politik, og hvorfor jeg valgte at tage del i demokratiet. Grundlovstale 2018 Gladsaxe Konservative Grundlovsmøde, 5. juni 2018 i Aldershvile Parken i Bagsværd Af Mathilde Dyreborg Skovgaard, formand for Lyngby-Tårbæk Konservativ Ungdom, medlem af bestyrelsen

Læs mere

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk 1 Selvkontrol Annie Besant www.visdomsnettet.dk 2 Selvkontrol Af Annie Besant Fra Theosophy in New Zealand (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Hvad er det i mennesket, som det ene øjeblik

Læs mere

Konflikter og indgreb på LO/DA-området 1933-1998

Konflikter og indgreb på LO/DA-området 1933-1998 Konflikter og på LO/DA-området 1933-1998 1933 Indgreb Forbud mod arbejdsstandsninger og 1-årig forlængelse af alle overenskomster ved lov. Arbejdsgiverne imod (Kanslergadeforliget). 1936 Konflikt/ 5 ugers

Læs mere

Bilag 1: Sværhedsgraden og diskriminationsgraden for de enkelte spørgsmål i Indfødsretsprøven af 2015 afholdt den 6. juni 2019

Bilag 1: Sværhedsgraden og diskriminationsgraden for de enkelte spørgsmål i Indfødsretsprøven af 2015 afholdt den 6. juni 2019 Bilag 1: Sværhedsgraden og diskriminationsgraden for de enkelte spørgsmål i Indfødsretsprøven af 2015 afholdt den 6. juni 2019 Sværhedsgraden for de enkelte spørgsmål beskriver, hvor mange procent af prøvedeltagerne

Læs mere

Vores ideologiske rod

Vores ideologiske rod FOLKESOCIALISME Hvad er jeres bud? Historisk rids! Midten af 1800-tallet: Industrialisering! Ekstrem ulighed i samfundet! 1871: Socialdemokratiet udspringer af datidens LO! 1920: DKP stiftes! De to slås

Læs mere

DET 20. ÅRHUNDREDES HISTORIE REDAKTION:

DET 20. ÅRHUNDREDES HISTORIE REDAKTION: Jeppe Villadsen Ret og vrang om menneskerettighederne DET 20. ÅRHUNDREDES HISTORIE REDAKTION: Vibe Skytte FRYDENLUND Ret og vrang om menneskerettighederne Frydenlund og forfatteren 1. udgave, 1. oplag,

Læs mere

DKP åbner sig... AfTorsten Lange. Historien bag afleveringen. Tre tidsafsnit. OKPs arkiv - et overblik

DKP åbner sig... AfTorsten Lange. Historien bag afleveringen. Tre tidsafsnit. OKPs arkiv - et overblik DKP åbner sig... AfTorsten Lange l efteråret 1997 kunne ABA for alvor erklære DKPs arkiv for åbent for forskning. Arkivet, der dækker de danske kommunisters virke gennem 70 år, var nu så færdiggjort at

Læs mere

Hvem forsvarer civilsamfundet?

Hvem forsvarer civilsamfundet? Hvem forsvarer civilsamfundet? En Folkemøde-optakt om folkelighed, fadøl og det fælles bedste. Af Rasmus Kolby Rahbek I kølvandet på de seneste ugers debat om formandskabet i Venstre, har der gang på gang

Læs mere

11. Kold krig og retræte

11. Kold krig og retræte 11. Kold krig og retræte DKP havde altså bestræbt sig på at fremhæve de betydningsfulde forskelle i Danmarks og Sovjetunionens forudsætninger for demokratiudvikling. Ikke desto mindre lå der naturligvis

Læs mere

Bededag I. Sct. Pauls kirke 1. maj 2015 kl. 10.00. Salmer: 432/639/307/707//505/439/722/266

Bededag I. Sct. Pauls kirke 1. maj 2015 kl. 10.00. Salmer: 432/639/307/707//505/439/722/266 1 Bededag I. Sct. Pauls kirke 1. maj 2015 kl. 10.00. Salmer: 432/639/307/707//505/439/722/266 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn! Så blev det 1.maj. Påsketid. Jubeltid. Forår i

Læs mere

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Hvad er en ideologi? Det er et sammenhængende system af tanker og idéer som angiver hvordan samfundet bør være indrettet. Evt.

Læs mere

Historien om en håndværksvirksomhed

Historien om en håndværksvirksomhed Velkommen til historien om Solvang VVS At det blev Solvang VVS som skulle blive omdrejningspunktet i denne historie var på ingen måde planlagt, idet den ligesågodt kunne være skrevet med udgangspunkt i

Læs mere

Valgnævnet Dato: 25. juni 2019 Kontor: Kommunaljura og Valg

Valgnævnet Dato: 25. juni 2019 Kontor: Kommunaljura og Valg Valgnævnet Dato: 25. juni 2019 Kontor: Kommunaljura og Valg Samlet fortegnelse over partinavne (alfabetisk rækkefølge), der er omfattet af folketingsvalglovens 13, stk. 1, nr. 1-6, og som ikke er tilbagekaldt

Læs mere

København, Faxe, Albertslund og Halsnæs har konstant højt sygefravær

København, Faxe, Albertslund og Halsnæs har konstant højt sygefravær 7. marts 2013 ARTIKEL Af David Elmer København, Faxe, Albertslund og Halsnæs har konstant højt sygefravær Nogle kommuner befinder sig år efter år i den høje ende af skalaen, når det gælder sygefraværet

Læs mere

Principprogram for SF - Socialistisk Folkeparti

Principprogram for SF - Socialistisk Folkeparti Principprogram for SF - Socialistisk Folkeparti SF er et socialistisk parti i den danske arbejderbevægelse, som med afsæt i den demokratiske venstrefløj og den progressive grønne tradition, ønsker at gennemføre

Læs mere

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Salmer: Hinge kl.9: 458-462/ 467-37,v.5-671 Vinderslev kl.10.30: 458-462- 178/ 467-37,v.5-671 Dette hellige evangelium

Læs mere

Prædiken til 2.søndag efter trinitatis Tekst. Lukas 14,25-35.

Prædiken til 2.søndag efter trinitatis Tekst. Lukas 14,25-35. 05-06-2016 side 1 Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2016. Tekst. Lukas 14,25-35. Det er en dårlig reklame tekst for kristendommen vi lige har læst. Ingen ville skrive sådan i en annonce eller i en

Læs mere

VELKOMMEN. Vi er alle lige næsten! ved Emilia van Hauen, sociolog. Emilia van Hauen

VELKOMMEN. Vi er alle lige næsten! ved Emilia van Hauen, sociolog. Emilia van Hauen VELKOMMEN Vi er alle lige næsten! ved, sociolog VÆRDIER SKABER FOLK Hvad skaber en personlighed? Værdier og handlinger En værdi er en grundopfattelse, eller en disponering for en bestemt holdning eller

Læs mere

Indfødsretsprøven af 2015

Indfødsretsprøven af 2015 Indfødsretsprøven af 2015 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Torsdag den 30. november 2017 kl. 13.00-13.45 Indfødsretsprøven

Læs mere

Dansk sikkerhedspolitik 1945-1962

Dansk sikkerhedspolitik 1945-1962 DANMARK UNDER DEN KOLDE KRIG Dansk sikkerhedspolitik 1945-1962 Den sikkerhedspolitiske debat 6 Baggrund De politiske partier og forsvarspolitikken før anden verdenskrig I første halvdel af det 20. århundrede

Læs mere

Omvendt husker jeg fra gamle dage, da der fandtes breve. Jeg boede i de varme lande, telefonen var for dyr. Så jeg skrev

Omvendt husker jeg fra gamle dage, da der fandtes breve. Jeg boede i de varme lande, telefonen var for dyr. Så jeg skrev 1 Prædiken til Kr. Himmelfart 2014 på Funder-siden af Bølling Sø 723 Solen stråler over vang 257 Vej nu dannebrog på voven 392 Himlene Herre 260 Du satte dig selv Er du der? Er der sommetider nogen, der

Læs mere