1/5. Demokratisk. Var kommunisterne gode demokrater i de første befrielsesår? Ung historiker går mod strømmen. Ud ad vinduet
|
|
- Gabriel Ibsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 1/5 Fredag den 09. februar 2007 BØGER (Her downloaded fra Demokratisk. Var kommunisterne gode demokrater i de første befrielsesår? Ung historiker går mod strømmen. Ud ad vinduet Af ARNE HARDIS NR. 06, februar 2007 Søren Nielsen-Man: Var befrielsesårenes danske kommunister antidemokrater? I Tidsskriftet Historie 2006, nr. 2 side Årsabonnement 380 kr. Jysk Selskab for Historie. Var DKP tæt på at acceptere det borgerlige demokrati i de første efterkrigsår? Så tæt, at partiet i de år med føje kan ses som et politisk værksted for SFs dannelse mere end et tiår senere? Det er det interessante spørgsmål, historikeren Søren Nielsen-Man fra Aarhus Universitet stiller i en længere artikel i tidsskriftet Historie på baggrund af sin specialeafhandling om DKP og demokratiet. Helt så offensivt spørger Nielsen-Man ikke, skuden har trods alt for mange lig i lasten til, at det for alvor lykkes at sætte sejl, og den grundstødte jo eftertrykkeligt ved Prag-kuppet i 1948, men historikerens anliggende er nu ikke til at tage fejl af: Han mener, at»et demokratisk mulighedernes vindue havde åbnet sig for DKP i de første efterkrigsår«, et vindue gennem hvilket DKP øjnede»en kommende dansk pluralistisk-demokratisk socialisme«. Påstanden skal være velkommen, ikke mindst fordi der i de seneste år i yngre historikerkredse synes at være sket en kendelig devaluerering af kommunisternes indsats i årene omkring Anden Verdenskrig. Det ligner ansatsen til en ny konsensus, i hvert fald så længe man holder sig til konklusionen, at DKP dumper i disciplinen demokrati. Eksempler: Jørgen Laustsens fokus på DKPs pinlige indsats under Hitler/Stalin-pagten i DKP og myten om den lånte tid (2003). Michael Kjeldsens grundige læsninger af DKPs overgangsprogram, som ikke efterlader nogen tvivl om kommunisternes antidemokratiske sindelag. Eller Bo Lidegaards nyere historieskrivning, som fusionerer dele af modstandsbevægelsen og samarbejdspolitikerne om forsvaret for demokratiet og følgerigtigt hælder de demokratifjendske kommunister ud af det gode selskab. Bevares, der er også dem, der hævder det modsatte. Eksempelvis Svend Rybner i Partier under pres 1/5
2 2/5 (2003), som om DKPs indsats i krigsårene skriver, at partiet fremstod som»det borgerlige danske demokratis førende forkæmper«, men kursjusteringen af de kommunistiske aktier i nedadgående retning er vist ellers tydelig nok. En detalje i historieskrivningen? Ingenlunde. DKP var i disse år et stort parti, medlemmer, 18 mandater, ejede en stor avis og mødtes af en sympati fra brede intellektuelle kredse, som forekommer helt ubegribelig i dag. Mange af dem brændte sig fatalt på kommunisternes holdning til demokratiet Hans Hertel har udpeget især Kjeld Abell og H.C. Branner, men også Paul la Cour og Knud Sønderby som nogle af dem, der gik kunstnerisk i stykker på loyalitetskonflikten mellem DKP og de vestlige frihedsrettigheder. I Den kulturradikale udfordring (2001) beskriver Hertel klimaet i de kredse som Dracula-effekten:»Den, der bliver bidt af vampyren, må sætte tænderne i en anden. Dracula i Kreml bider Partiet i Dronningens Tværgade, der bider Aksel Larsen, der bider Mogens Fog, der bider Kjeld Abell, der bider osv.«og nok så vigtigt: I en stribe europæiske lande sydøst for Danmark kom de hjemlige kommunisters kammerater til magten i de år i ly af Den røde Hær ville DKP have fulgt deres eksempel, hvis man havde haft magten til det? Og ville det have likvideret demokratiet eller bevaret det? nielsen-man laver en omvendt hvad nu hvis-situation, hvor han ikke spørger til DKPs ageren, hvis Danmark var blevet befriet af Den røde Hær, men i stedet overvejer, hvad der kunne være sket, hvis ikke Den kolde Krig havde sat en stopper for de demokratiske spirer i kommunistpartiet i de første efterkrigsår. Han når frem til sin tese ved en tæt og i det store og hele fair læsning af, hvad kommunisterne faktisk sagde og skrev internt såvel som offentligt i de år. I denne periode havde de enkelte landes kommunistpartier større spillerum end før krigen; Stalins magtapparat, Komintern, var nedlagt, så tøjlerne var slappet noget, og Aksel Larsen og resten af partiledelsen lagde alle kræfter i at bevare og udbygge den politiske kapital, partiet havde erhvervet i modstandskampen. Man gjorde det med en kolossal og skulle det vise sig: fejlagtig selvtillid. Den fungerende formand under Larsens fravær, Alfred Jensen, drømte om 70 procent af stemmerne til modstandsbevægelsens valgblok (som aldrig kom i stand) ved det første befrielsesvalg. Partiet satsede stort på en fusion med Socialdemokratiet, som skulle resultere i kommunistisk dominans i den folkefront, de to partier skulle udgøre grundstammen i. Aksel Larsen forudså en splittelse af Det konservative Folkeparti, hvorefter venstrefløjen under ledelse af Christmas Møller kunne tilslutte sig folkefronten. Samtidig talte man igen og igen om, at det var demokratiet, der lå partiet på sinde. Politiet og hæren skulle demokratiseres, demokratiet skulle indvinde nyt land, der skulle gennemføres ægte, bredt, sandt, socialt demokrati. Kort før forhandlingerne om en fusion med Socialdemokratiet brød sammen sommeren 1945, udsendte DKPs centralkomité en udtalelse, som fastslog, at»det forenede Parti stiller sig ubetinget paa Demokratiets Grund og erklærer de demokratiske Menneskerettigheder som ukrænkelige.«rettighederne gjaldt næsten hele vejen rundt: Den enkelte borgers ukrænkelighed, ligeret mellem mænd og kvinder, ytringsfrihed, trykkefrihed, forsamlingsfrihed, foreningsfrihed, demonstrationsog strejkeret, ret til arbejde og uddannelse og religionsfrihed. Min sjæl, hvad vil du mer? Nå, jo, 2/5
3 3/5 ejendomsretten var ikke med men det var jo også socialisme, man kæmpede for. På DKPs kongres i Århus i januar 1946 talte man om bedre mulighed for»en fredelig Overgang til Socialismen«, og kongressen vedtog en udtalelse, som fastslog retten til at danne partier»paa et demokratisk Grundlag og for demokratiske Formaal«. Igen var der demokrati til overflod. Tilsvarende skete der en programmatisk udvanding af begrebet proletariatets diktatur, så det nærmest blev synonymt med demokrati. Det var sådan noget, ideologen Gelius Lund var god til. har han så ret, Nielsen-Man, i, at alle disse grundigt og sobert fremlagte bevægelser og besværgelser viser et demokratisk vindue åbnet på klem, som så desværre bare blev smækket endegyldigt i, da kommunisterne i Tjekkoslovakiet kuppede sig til magten i februar 1948? Helt banalt er det naturligvis tydeligt, at mange kommunister havde det ubekvemt med bindingen til Sovjet og nogle af de ofre, den binding affødte. Men det havde de jo også efter partiets store demokratifremstød i 1938, der bare beklageligvis blev standset, da Hitler/Stalin-pagten blev indgået og kostede først Polens eksistens og siden truede Finlands. Ligesom det var ubekvemt og beklageligt, at den store moralske renselse efter afsløringerne af Stalin i 1956 druknede i det blod, der flød i Budapests gader. Nogle har haft disse anfægtelser af taktiske grunde, andre af inderlig overbevisning. SFs dannelse i 1959, som trak mange kommunister med, er vel bevis på begge typers eksistens. Problemet er ikke Nielsen-Mans faktuelle oplysninger, men hans opfattelse af DKP som et delvis selvstændigt parti. Partiet var en afdeling af hovedkontoret i Moskva, som ikke kunne gå imod instruktionerne derfra. Uanset om Komintern fandtes eller ej. Hitler/Stalin-pagten var ikke en absurd undtagelsestilstand, men normaltilstanden i den forstand, at DKP lød ordrerne fra Moskva fra 1939 til 1941 såvel som i alle de øvrige år. Kommandoerne kunne skifte, lydigheden var konstant. Nielsen-Mans eksempler på demokratisk tænkning efterlader derfor en fornemmelse af:»javel, meget interessant, det var altså kun i virkeligheden, DKP ikke var demokratisk.«det viser sig jo også ved en nærlæsning af begivenhederne i , detaljer, som Nielsen-Man er sober nok til at lægge frem, men som han ikke tillægger så stor betydning, at han kan se, at det demokratiske vindue var og blev lukket fra først til sidst, selv om det måske trak lidt ved vindueskarmen nu og da. Eksempelvis kunne DKP ikke i forhandlingerne med Socialdemkratiet levere den afgørende afsværgelse af proletariatets diktatur. Ikke at det egentlig var»tilstræbelsesværdigt«eller»absolut uundgåeligt«, men»af principielle grunde«holdt man fast i et begreb, som man til gengæld over for socialdemokraterne forsøgte at afdramatisere som et videnskabeligt udtryk, der og dette er Nielsen-Mans ord»i praksis blot betød, at demokratiet måtte holde sine fjender nede«. Blot? Skulle folkefrontens succes stå og falde med et videnskabeligt begreb? Og var det så problemfrit, at demokratiet holdt sine fjender nede? Forståelsen af det problematiske i DKPs elastiske brug af demokratibegrebet er forudsætningen for, at man kan se det ubrudt udemokratiske i partiets 3/5
4 4/5 positioner også i perioder, hvor begivenheder i Prag, Moskva og Budapest ikke kom i vejen for partiets ageren. Partiet ville indskrænke og udvide demokratiet på en gang. Man ville kapitalisere afskyen for nazismen ved at gøre det acceptabelt at begrænse de demokratiske rettigheder for demokratiets fjender. Men hvem var de? Udrensningerne efter krigen tydeliggjorde, at det var et begreb, der kunne trækkes til at betyde næsten hvad som helst. Og man ville udvide demokratiet ved at lade det dække økonomien og kulturlivet også. Men det er at lade begreber være jævnbyrdige, som ikke kan være det. Med ovennævnte historiker Michael Kjeldsens ræsonnement:»hvad er det for principper, som er fælles for økonomisk, politisk og kulturelt demokrati? (...) Handler det på ny blot om, at folkets flertal skal være bestemmende, så opløses økonomisk og kulturelt demokrati som selvstændige begreber i det politiske demokrati. Handler det derimod om lighed og statskontrol i økonomiske og kulturelle forhold, er der tale om sammenblanding af demokratibegrebet og begrebet socialisme.«eller med andre, lidt enklere ord: Hvis nu folkeflertallet havde besluttet sig for at prøve socialismen, var det så pludselig demokratifjendsk at arbejde for kapitalismens genindførelse? Og var det mon muligt at prøve spørgsmålet afklaret, hvis også politiet og hæren var»demokratiseret«? DKPs krav om udrensning til tops og til bunds får en dybere betydning i lyset af denne diskusion: Det var ikke blot et moralsk krav om, at alle skyldige skulle straffes, høj som lav, det var et forsøg på at bane vejen for en alternativ elite, som kunne sættes i den gamles sted og stå vagt om socialismen som en af demokratiets syldsten. Politisk, administrativt, kulturelt og militært. Stormen på Vinterpaladset var det ikke, men resultatet ville være blevet det samme. Nielsen-Man er opmærksom på problemet med at udbrede demokratiet til det social(istisk)e, men skriver lidt omstændeligt, at for en historiker er»det principielle spørgsmål om den demokratiske nødvendighed af økonomiens demokratisering«ikke endeligt afgjort. Sandt nok: Det er kun i virkeligheden, at det er sket. Endnu er intet demokrati set sammen med socialismen. Endnu er demokrati kun set sammen med kapitalismen. Gammelkommunisterne havde jo ret: En sand kommunist skal kendes på sin holdning til Sovjetunionen. En demokratisk kommunist hedder Aksel Larsen og er SFer. Eller hedder Ole Sohn og er SFer. I virkeligheden var der intet vindue for DKP at åbne. Der var kun et at gøre: springe ud ad det. 4/5
5 5/5 Var det kuppet i Prag, som gjorde det af med et demokratisk dansk kommunistparti?»folkets militia«, grundlagt af kommunisterne, på march gennem Prag, 28. februar Weekendavisen - Vimmelskaftet 47, 3. sal, DK-1161 København K Om ophavsret 5/5
Læseprøve Kurs mod demokrati?
for folkets kamp mod den, der vil knægte folkets frihed«. 467 Det er klart at denne flertydige erklæring fra DKP s formand var en advarsel og en form for trussel overfor regering og folketing. Men hvad
Læs mereLæseprøve Kurs mod demokrati?
Sovjetunionens meget forskellige stadier med hensyn til grader af undertrykkelse og eksklusion, borgerindflydelse og inklusion spændende over både Gulag og Glasnost). Da det fuldendte demokrati er uopnåeligt,
Læs mereAndagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015
Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der
Læs mereULVE, FÅR OG VOGTERE 2
Bent Jensen ULVE, FÅR OG VOGTERE 2 DEN KOLDE KRIG I DANMARK 1945-1991 UNIVERSITÅTSBIBLIOTHEK KIEL - ZENTRALBIBLIOTHEK - Gyldendal Indhold 13. Danmarks militære forsvar - var det forsvarligt? 13 Tilbud
Læs mereSF et debatparti og ej et brokkerøvsparti
SF et debatparti og ej et brokkerøvsparti Knud Erik Hansen 10. april 2012 /1.2.1 Det er nyt, at en formand for SF kalder kritiske røster for brokkehoveder. SF har ellers indtil for få år siden været et
Læs mereStatsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015
Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til
Læs mereTNS Gallup - Public Tema: SR udspil om asylpolitik FOLKETINGSVALG 13. NOVEMBER 2007. Public
TNS Gallup - Public Tema: SR udspil om asylpolitik FOLKETINGSVALG 13. NOVEMBER 2007 Public Socialdemokraterne og De Radikale er netop blevet enige om, at alle asylansøgere også de afviste skal have mulighed
Læs mereTIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG
TIL ELEV E N DANMARK I DEN KOLDE KRIG ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg 1 ELEVARK 1 INTRODUKTION Du skal arbejde med emnet Danmark i den kolde krig
Læs mereDanmarks ventresocialistiske Parti
Danmarks ventresocialistiske Parti Den kommunistiske oktoberrevolution i Rusland i 1917 medførte en splittelse af arbejderbevægelsen i Europa, som indtil da var domineret af Socialdemokratiet. I 5 Danmark
Læs mereULVE, FÅR OG VOGTERE 1
Bent Jensen ULVE, FÅR OG VOGTERE 1 DEN KOLDE KRIG I DANMARK 1945-1991 UN,V - ZENTRALBIBLIOTHF«f FWTQ TSB!8L!0THEK -. kiel Gyldendal Indhold Forord 13 Om afkiassificering og afklassificeret kildemateriale
Læs mereDemokrati og folketing
A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel _ Forfatter Hvornår er bogen udgivet? _ På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller
Læs mereSocialisme og kommunisme
Forskellen Socialisme og kommunisme Socialismen og kommunismen er begge ideologier, der befinder sig på den politiske venstrefløj, og de to skoler har også en del til fælles. At de frem til 1870'erne blev
Læs mereAf Søren Federspiel, Flemming Hemmersam, Margaret Nielsen, Anne-Lise Walsted
Arbejderbevægelsens internationale demonstrationsdag i tekst og billeder 1890-1990 Af Søren Federspiel, Flemming Hemmersam, Margaret Nielsen, Anne-Lise Walsted Redaktion: Gerd Callesen, Henning Grelle,
Læs mereHVEDEBRØDSDAGE Vil Mette Frederiksen ændre dansk politik for evigt? Af Gitte Redder @GitteRedder Mandag den 29. juni 2015, 05:00
HVEDEBRØDSDAGE Vil Mette Frederiksen ændre dansk politik for evigt? Af Gitte Redder @GitteRedder Mandag den 29. juni 2015, 05:00 Del: Den nye smalle V-regering giver Socialdemokraternes nykronede leder,
Læs merePRÆDIKEN ALLEHELGENSSØNDAG 6.NOVEMBER 2011 VESTER AABY KIRKE KL. 16.00 Tekster: Es. 60,18-22; Åb.7,1-12; Matth.5,1-12 Salmer: 775,552,571,573,518
PRÆDIKEN ALLEHELGENSSØNDAG 6.NOVEMBER 2011 VESTER AABY KIRKE KL. 16.00 Tekster: Es. 60,18-22; Åb.7,1-12; Matth.5,1-12 Salmer: 775,552,571,573,518 Hvad her blev os til glæde, har du i godhed skabt. Vi derfor
Læs mereLandets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P
PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske
Læs mereMogens Fog 245. Ning de Coninck-Smith
Mogens Fog 245 på mange måder var en pioner i sin tid. Som oprørsk spejderfører i sine unge dage, som progressiv (læse)pædagog, som modstandskvinde, social demokrat og MF for Danmarks Kommunistiske Parti.
Læs mereDanmarks Røde Hjælp. - / Kominterns arkiv
Danmarks Røde Hjælp - / Kominterns arkiv Mediernes store interesse for Kurt Jacobsens Aksel Larsen-biografi og Ole Sohns bog om Arne Munch Petersens skæbne skyldes uden tvivl den fortsatte interesse for
Læs mereTables BASE % 100%
Her er hvad 194 deltagere på Folkehøringen mener om en række spørgsmål - før og efter, at de har diskuteret med hinanden og udspurgt eksperter og politikere. Før Efter ANTAL INTERVIEW... ANTAL INTERVIEW...
Læs mereOnline-appendiks til. Hvordan påvirkes vælgerne af meningsmålinger? Effekten af meningsmålinger på danskernes stemmeadfærd og sympati for partierne
Online-appendiks til Hvordan påvirkes vælgerne af meningsmålinger? Effekten af meningsmålinger på danskernes stemmeadfærd og sympati for partierne Jens Olav Dahlgaard, Jonas H. Hansen, Kasper Møller Hansen
Læs mereEfteropgaver Mission Kold Krig
Efteropgaver Mission Kold Krig Trumandoktrinen Præsident Truman stod bag Trumandoktrinen i USA. Undersøg Trumandoktrinens betydning for Den kolde krig. Se elevopgave om Trumandoktrinen herunder Spionage
Læs mereSkrevet i januar-februar Trykt i april 1916 i bladet Vorbote nr. 2. Trykt første gang på russisk i oktober 1916 i Sbornik Sotsial-Demokrata, nr.
Skrevet i januar-februar 1916. Trykt i april 1916 i bladet Vorbote nr. 2. Trykt første gang på russisk i oktober 1916 i Sbornik Sotsial-Demokrata, nr. 1. DEN SOCIALISTISKE REVOLUTION OG NATIONERNES SELVBESTEMMELSESRET
Læs mereTekster: Sl 118,13-18, 1 Pet 1,3-9, Matt 28,1-8. Salmer: 236, 218, 227, 224, 438, 223.5-6, 408
Tekster: Sl 118,13-18, 1 Pet 1,3-9, Matt 28,1-8 Salmer: 236, 218, 227, 224, 438, 223.5-6, 408 Der er ingen af evangelisterne, der har set Jesus stå op fra de døde. Der var heller ingen af disciplene der
Læs mereFarvel til de røde undtagelser
En artikel fra KRITISK DEBAT Farvel til de røde undtagelser Skrevet af: Line Barfod Offentliggjort: 14. april 2010 Ellen Brun og Jaques Hersh rejser i sidste nummer af kritisk debat en vigtig debat om
Læs mereKONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2
KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.
Læs mere7. Churchill-klubbens betydning
7. Churchill-klubbens betydning Anholdelsen af Churchill-klubben fik ikke Katedralskolens elever til at gå ud og lave sabotage med det samme. Efter krigen lavede rektoren på Aalborg Katedralskole en bog
Læs mereTale Tamilernes mindefest Herning november 2014
Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014 Det er godt at være her i Herning sammen med jer og holde mindefest. Vi mindes de ofre den onde borgerkrig bragte mennesker vi kender eller har hørt om.
Læs mereDit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN STYRE FORMER
Dit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN STYRE FORMER STYREFORMER INDHOLD INTRO (ARK1) 1. Før du ser filmen 2. Mens du ser filmen 3. Efter du har set filmen TJEK DIN FORSTÅELSE (ARK2) 1. Hvad er enevælde? 2.
Læs mereBaggrund for dette indlæg
Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette
Læs merewww.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: "De lange knives nat" Vejledning Lærer
Titel: "De lange knives nat" Vejledning Lærer De lange knives nat Filmen indgår i en serie med 6 titler under overskriften SS- Hitlers elite Udsendelse 1: De lange knives nat ----------------------------------------------------------------
Læs merePelle Dam Septembertræf 2010
Pelle Dam Septembertræf 2010 HVAD ER FOLKESOCIALISME? DISPOSITION 1. Vores ideologiske udgangspunkt 2. Vores politiske mål for forandring langt og kort sigt 3. Folkesocialismen imellem reformister og revolutionære
Læs mereFORSONING MELLEM VESTEN OG ISLAM
1 FORSONING MELLEM VESTEN OG ISLAM Johan Galtung www.visdomsnettet.dk 2 Forsoning mellem Vesten og Islam Af Johan Galtung (Oversættelse Ebba Larsen) 1. Diagnose: Denne artikel slutter med en oversigt med
Læs mereJuleaften II Sct. Pauls kirke 24. december 2015 kl Salmer, trykte: 94/119// Hvad er det, der gør jul til noget særligt /104/121
1 Juleaften II Sct. Pauls kirke 24. december 2015 kl. 14.30. Salmer, trykte: 94/119// Hvad er det, der gør jul til noget særligt /104/121 Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 2,1-20 Bøn. Lad os bede!
Læs mereI sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han
Demokratiteori Robert Dahl I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han potentere dog at opfyldelse af disse fem punkter ikke automatisk giver ét ideelt demokrati og
Læs merePer Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger. Handelspolitikken. som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG
Per Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger Handelspolitikken som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG Indholdsfortegnelse Forord 9 Per Boje Danmarks tredje samhandelspartner 1945-1960
Læs mereKlimabarometeret. Februar 2010
Klimabarometeret Februar 2010 1 Indledning Fra februar 2010 vil CONCITO hver tredje måned måle den danske befolknings holdning til klimaet. Selve målingen vil blive foretaget blandt cirka 1200 repræsentativt
Læs mereDe røde apparater - eller De røde lejesvende
De røde apparater - eller De røde lejesvende Grundloven af 1849 på Christiansborg. Vestres frontløbere. Husmændenes vilkår. Kvindernes stemmeret i 1915. 88 Torben Olsen Kapitel 27 De røde apparater Typografer
Læs mereTekster: Amos 8.4-7, Rom. 13.1-7, Matt. 22.15-22 Salmer: Lem kl 10.30
Tekster: Amos 8.4-7, Rom. 13.1-7, Matt. 22.15-22 Salmer: Lem kl 10.30 749 I østen 448 Fyldt af glæde 674 Sov sødt barnlille 330 Du som ud af intet skabte 438 hellig 477 Som brød 13 Måne og sol Rødding
Læs mereForsvarsudvalget B 123 Bilag 6 Offentligt
Forsvarsudvalget 2013-14 B 123 Bilag 6 Offentligt Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: Kontor: Sagsbeh: Sagsnr.: Dok.: Sikkerheds- og Forebyggelseskontoret UDKAST TIL TALE til brug for besvarelsen af
Læs mereSynopsis Krig, medier og teknologi
Synopsis Krig, medier og teknologi Problemformulering Hvilken betydning havde Holocausttraumet i Tyskland efter 2. Verdenskrig for opbygningen af det Vesttyske samfund? Problemstillinger og metodisk tilgang
Læs mereDig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3
Dig og Demokratiet ét emne to museer Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Tilbud til alle sprogskoler Københavns Bymuseum og Arbejdermuseet
Læs mereRØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29.
RØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. april 2016, 05:00 Del: Faglærte og ufaglærte arbejdere er dem, der har
Læs mere19.08.09 Side 1 af 6. Teglværksgade 27 2100 København Ø. Tlf +45 51 32 47 46 analyse@cevea.dk www.cevea.dk
19.08.09 Side 1 af 6 'DQVNHUQHXQGHUNHQGHUIO\JWQLQJHSROLWLNNHQ 1RWDWIUD&HYHD Teglværksgade 27 2100 København Ø Tlf +45 51 32 47 46 analyse@cevea.dk www.cevea.dk XGDIGDQVNHUHHULPRGDW'DQPDUNWURGVHU)1 VDQEHIDOLQJHURJ
Læs mereSta Stem! ga! - diskuter unges valgret O M
o o Sta Stem! ga! - diskuter unges valgret T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse, der kan involvere alle i klassen og kan udføres med både store og små grupper. Eleverne får mulighed for aktivt
Læs mereForord. Søren Hein Rasmussen og Niels Kayser Nielsen
Søren Hein Rasmussen og Niels Kayser Nielsen Forord Ikke så snart var freden brudt ud i 1945, før der i Danmark og andre lande begyndte en voldsom debat om demokratiet. Det skete samtidig med, at retsopgøret
Læs mereOMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26
2. s efter hellig tre konger 2014 ha. OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26 Jeg har altid syntes, at det var ærgerligt, at afslutningen, på mødet mellem den samaritanske
Læs mereBruger Side Prædiken til Pinsedag Prædiken til Pinsedag Tekst. Johs. 14,
Bruger Side 1 04-06-2017. Tekst. Johs. 14, 22-31. Kærlighed til Kristi ord. Pinsedag har sin egen tone, glædens musik, som løfter og gør glad. Vore salmedigtere har fundet denne tone, givet den ord som
Læs mereDemokratiopfattelser. Fig. 5.1 To forskellige demokratiopfattelser.
Demokratiopfattelser Deltagelsesdemokratiet Demokratiet skal gøre folk interesserede i politik. Det bedste demokrati er hvor borgerne tager så mange beslutninger som muligt. Politikerne skal følge befolkningens
Læs mereNordisk Hovedstadsstævne i Reykjavik.
Taastrup, 2012-08-29 Kjeld Espersen Espersen.kjeld@gmail.com Tlf. 2728 5235 Nordisk Hovedstadsstævne i Reykjavik. Dette stævne var i år lagt til Island og var fra den 16. 19. august. Det var lagt i samme
Læs mereL 213 Forslag til lov om ændring af personskatteloven, ligningsloven og forskellige andre love.
Page 1 of 5 Folketinget, Christiansborg 1240 København K. Tlf.: +45 3337 5500 Mail: folketinget@ft.dk L 213 Forslag til lov om ændring af personskatteloven, ligningsloven og forskellige andre love. (Midlertidig
Læs mereByrådsmøde 21. januar 2015. Sag 1 Ændring i Feriekalenderen
Sag 1 Ændring i Feriekalenderen Så går vi tilbage til sag 1 på dagsordenen, som er et forslag fra Liberal Alliance: Ændring i Feriekalenderen. Og der skal jeg bede om indtegnet under Lotte Cederskjold,
Læs mereDet kapitalistiske Samfunds Fejl rammer ikke arbejderne alene, men hele den brede befolkning.
Mellemkrigstiden var præget af store økonomiske kriser og de følger, som disse havde for befolkningen. Derfor blev spørgsmålet om statens sociale ansvar aktuelt, hvilket især Venstre og Socialdemokratiet
Læs mereSPØRGSMÅL OG SVAR. Overordnet om retsforbeholdet og tilvalgsordningen
SPØRGSMÅL OG SVAR Overordnet om retsforbeholdet og tilvalgsordningen Hvorfor har Danmark et retsforbehold? Baggrunden for det danske retsforbehold er den danske folkeafstemning om den såkaldte Maastricht-Traktat
Læs mereSta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M
o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag
Læs mere2. verdenskrig FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.
A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller
Læs mereOplæg ved medlemsmøde 30/ om ENHEDSLISTENS PROGRAM vedtaget på årsmødet 2014
Oplæg ved medlemsmøde 30/9 2014 om ENHEDSLISTENS PROGRAM vedtaget på årsmødet 2014 I det tidligere - og ret lange program - blev ordet revolution nævnt 29 gange! I denne nye version kun 2 gange! Jeg vil
Læs merePolitikordbog. Folkehold: Folk, der arbejder for andre folk. Altså folk, der bliver holdt af andre folk.
Politikordbog Adlen: Det var de folk, der mente, at de var specielle i forhold til særdeles bønderne. Det var dem, som havde næstmest magt i landet før Grundloven. Andelsforeninger: Når man er medlem af
Læs mereER S + SF "LOVLIGT" UNDSKYLDT I AT FØRE "BLÅ POLITIK"?
1 Kommentar ER S + SF "LOVLIGT" UNDSKYLDT I AT FØRE "BLÅ POLITIK"? Intro: Den røde regering tegner fremover til kun at ville føre blå politik. Men nu raser debatten om, hvorvidt man er lovligt undskyldt
Læs mereGallup om DF som regeringsparti
TNS Dato: 22. april 2013 Projekt: 59252 Feltperiode: Den 17/4-22/4 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse:
Læs mereDit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN RETTIG HEDER
Dit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN RETTIG HEDER RETTIGHEDER INDHOLD INTRO (ARK1) 1. Før du ser filmen 2. Mens du ser filmen 3. Efter du har set filmen TJEK DIN FORSTÅELSE (ARK2) 1. Hvor står det skrevet?
Læs mereBestyrelsesmøde den 28. januar 2015 i Aarhus
Bestyrelsesmøde den 28. januar 2015 i Aarhus Til stede: Hanne, Patricia, Michael, Bente Fraværende: Allan og Pia skulle have været med på Skype, men internettet fungerede ikke. Linda blev i København,
Læs mereLyngallup om vælgernes dagsorden. Dato: 22. oktober
Lyngallup om vælgernes dagsorden Dato: 22. oktober Agenda 1. Metode 2. Resultater 3. Statistisk sikkerhed Lyngallup om vælgernes dagsorden Dato: 22. oktober TNS Gallup A/S Kontaktperson Camilla Kann Fjeldsøe
Læs mereIndfødsretsprøven af 2015
Indfødsretsprøven af 2015 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Torsdag den 6. juni 2019 kl. 13.00-13.45 Spørgsmål til indfødsretsprøven
Læs mereTNS Gallup - Public Tema: 12 ugers øremærket barsel til mænd 18. Januar 2008
TNS Gallup - Public Tema: 12 ugers øremærket barsel til mænd 18. Januar 2008 5 er positive eller overvejende positive overfor at øremærke 12 uger ud af samlet 52 ugers barsel til mænd! Public Tema: 12
Læs mereSovjetunionen under den kolde krig
Sovjetunionen under den kolde krig De store linier Sovjetunionen var en overgangsfase fra feudalisme/kapitalisme til kommunisme. I overgangsfasen var styreformensocialisme med et proletariatets diktatur.
Læs mereTNS Gallup - Public. Den kommende regering Hvem vil lege med hvem? Public
TNS Gallup - Public Den kommende regering Hvem vil lege med hvem? Public Metode Tema: 1-2. november 2007 Målgruppe: Alle vælgere landet over på 18 år og derover Metode: G@llupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse:
Læs mereNotat fra Cevea, 03/10/08
03.10.08 Danskerne efterspørger globalt demokrati og debat Side 1 af 5 Notat fra Cevea, 03/10/08 Cevea Teglværksgade 27 2100 København Ø Tlf +45 31 64 11 22 cevea@cevea.dk www.cevea.dk Mens politikerne
Læs mereEt bud på en soldatersalme
Et bud på en soldatersalme Af Holger Lissner Da Per Møller Henriksen skrev til mig og bad mig om at skrive en salme til soldaterne, både de udsendte og dem herhjemme, svarende til Soldatens bøn i salmebogen,
Læs merePå vores bestyrelsesmøde den 16. januar 2010 blev stedet og tidspunktet for årets generalforsamling
Landsforeningen for Transvestitter og Transseksuelle Hjemmeside: www.trans-danmark.dk Kære medlemmer, NEWSLETTER NO. 18 Jeg håber at I alle er kommet godt ind i det nye årti. 31. januar 2010 På vores bestyrelsesmøde
Læs mereLyngallup om værdipolitik II. Dato: 3. november 2010
Lyngallup om værdipolitik II Dato: 3. november 2010 Indhold 1. Metode 2. Resultater 3. Statistisk sikkerhed Lyngallup om værdipolitik II Dato: 3. november 2010 TNS Gallup A/S Kontaktperson Camilla Kann
Læs mereNationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling 9. april undersøgelse
Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling 9. april undersøgelse Userneeds, 17. marts 2015 Metode Målgruppe: 18-86 årige mænd og kvinder i Danmark Metode: Online undersøgelse. Medlemmer
Læs mereEt dobbelt så gæstfrit land - UgebrevetA4.dk 14-09-2015 22:15:42
VENDEPUNKT? Et dobbelt så gæstfrit land Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Maria Jeppesen @MariaJeppesen Tirsdag den 15. september 2015, 05:00 Del: Danskernes vilje til at tage imod flygtninge er vokset
Læs mereTNS Gallup - Public Tema: København 29. september 2008. Public
TNS Gallup - Public Tema: København 29. september 2008 Public Metode Feltperiode: 24.-29. september 2008 Målgruppe: Borgere i Københavns kommune over på 18 år og derover Metode: G@llupForum (webinterviews)
Læs mereSide 3.. Håret. historien om Samson.
Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave
Læs mereGlasnost og Perestrojka. Og sovjetunionens endeligt
Glasnost og Perestrojka Og sovjetunionens endeligt Gorbatjov vælges 1985: Michael Gorbatjov vælges til generalsekretær 1971: medlem af Centralkomitéen 1978: sovjetisk landbrugsminister 1980: Medlem af
Læs mereOmskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet
Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet Omskæring af drenge hvad med rettighederne?, Folketingets Tværpolitiske Netværk for Seksuel og Reproduktiv Sundhed
Læs mereKilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget.
Kilde Denne traktat mellem Nazityskland og Sovjetunionen var grundlaget for den tyske invasion af Polen en uge senere, som indvarslede den 2. Verdenskrig i Europa. Den anden del af traktaten forblev hemmelig
Læs mereOrientering fra Velfærdsanalyse
Stemmeprocent Orientering fra Velfærdsanalyse Borgerrepræsentantvalg fra til Publikationen samler resultaterne fra Borgerrepræsentationsvalgene i valgårenen 1983 til. Dette er gjort for at give et hurtigt
Læs mereDansk-Historieopgaven Samarbejdspolitikken
Dansk-Historieopgaven Samarbejdspolitikken Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Den danske samarbejdspolitik 1940-43.... 3 Samtidige holdninger til modstandskampen... 4 - Samarbejde eller modstand til landets
Læs mereMit navn er Mathilde Skovgaard, og jeg vil fortælle jer lidt om min historie i politik, og hvorfor jeg valgte at tage del i demokratiet.
Grundlovstale 2018 Gladsaxe Konservative Grundlovsmøde, 5. juni 2018 i Aldershvile Parken i Bagsværd Af Mathilde Dyreborg Skovgaard, formand for Lyngby-Tårbæk Konservativ Ungdom, medlem af bestyrelsen
Læs mereSelvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk
1 Selvkontrol Annie Besant www.visdomsnettet.dk 2 Selvkontrol Af Annie Besant Fra Theosophy in New Zealand (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Hvad er det i mennesket, som det ene øjeblik
Læs mereKonflikter og indgreb på LO/DA-området 1933-1998
Konflikter og på LO/DA-området 1933-1998 1933 Indgreb Forbud mod arbejdsstandsninger og 1-årig forlængelse af alle overenskomster ved lov. Arbejdsgiverne imod (Kanslergadeforliget). 1936 Konflikt/ 5 ugers
Læs mereBilag 1: Sværhedsgraden og diskriminationsgraden for de enkelte spørgsmål i Indfødsretsprøven af 2015 afholdt den 6. juni 2019
Bilag 1: Sværhedsgraden og diskriminationsgraden for de enkelte spørgsmål i Indfødsretsprøven af 2015 afholdt den 6. juni 2019 Sværhedsgraden for de enkelte spørgsmål beskriver, hvor mange procent af prøvedeltagerne
Læs mereVores ideologiske rod
FOLKESOCIALISME Hvad er jeres bud? Historisk rids! Midten af 1800-tallet: Industrialisering! Ekstrem ulighed i samfundet! 1871: Socialdemokratiet udspringer af datidens LO! 1920: DKP stiftes! De to slås
Læs mereDET 20. ÅRHUNDREDES HISTORIE REDAKTION:
Jeppe Villadsen Ret og vrang om menneskerettighederne DET 20. ÅRHUNDREDES HISTORIE REDAKTION: Vibe Skytte FRYDENLUND Ret og vrang om menneskerettighederne Frydenlund og forfatteren 1. udgave, 1. oplag,
Læs mereDKP åbner sig... AfTorsten Lange. Historien bag afleveringen. Tre tidsafsnit. OKPs arkiv - et overblik
DKP åbner sig... AfTorsten Lange l efteråret 1997 kunne ABA for alvor erklære DKPs arkiv for åbent for forskning. Arkivet, der dækker de danske kommunisters virke gennem 70 år, var nu så færdiggjort at
Læs mereHvem forsvarer civilsamfundet?
Hvem forsvarer civilsamfundet? En Folkemøde-optakt om folkelighed, fadøl og det fælles bedste. Af Rasmus Kolby Rahbek I kølvandet på de seneste ugers debat om formandskabet i Venstre, har der gang på gang
Læs mere11. Kold krig og retræte
11. Kold krig og retræte DKP havde altså bestræbt sig på at fremhæve de betydningsfulde forskelle i Danmarks og Sovjetunionens forudsætninger for demokratiudvikling. Ikke desto mindre lå der naturligvis
Læs mereBededag I. Sct. Pauls kirke 1. maj 2015 kl. 10.00. Salmer: 432/639/307/707//505/439/722/266
1 Bededag I. Sct. Pauls kirke 1. maj 2015 kl. 10.00. Salmer: 432/639/307/707//505/439/722/266 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn! Så blev det 1.maj. Påsketid. Jubeltid. Forår i
Læs mereIdeologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme
Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Hvad er en ideologi? Det er et sammenhængende system af tanker og idéer som angiver hvordan samfundet bør være indrettet. Evt.
Læs mereHistorien om en håndværksvirksomhed
Velkommen til historien om Solvang VVS At det blev Solvang VVS som skulle blive omdrejningspunktet i denne historie var på ingen måde planlagt, idet den ligesågodt kunne være skrevet med udgangspunkt i
Læs mereValgnævnet Dato: 25. juni 2019 Kontor: Kommunaljura og Valg
Valgnævnet Dato: 25. juni 2019 Kontor: Kommunaljura og Valg Samlet fortegnelse over partinavne (alfabetisk rækkefølge), der er omfattet af folketingsvalglovens 13, stk. 1, nr. 1-6, og som ikke er tilbagekaldt
Læs mereKøbenhavn, Faxe, Albertslund og Halsnæs har konstant højt sygefravær
7. marts 2013 ARTIKEL Af David Elmer København, Faxe, Albertslund og Halsnæs har konstant højt sygefravær Nogle kommuner befinder sig år efter år i den høje ende af skalaen, når det gælder sygefraværet
Læs merePrincipprogram for SF - Socialistisk Folkeparti
Principprogram for SF - Socialistisk Folkeparti SF er et socialistisk parti i den danske arbejderbevægelse, som med afsæt i den demokratiske venstrefløj og den progressive grønne tradition, ønsker at gennemføre
Læs mereSkærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30
Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Salmer: Hinge kl.9: 458-462/ 467-37,v.5-671 Vinderslev kl.10.30: 458-462- 178/ 467-37,v.5-671 Dette hellige evangelium
Læs merePrædiken til 2.søndag efter trinitatis Tekst. Lukas 14,25-35.
05-06-2016 side 1 Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2016. Tekst. Lukas 14,25-35. Det er en dårlig reklame tekst for kristendommen vi lige har læst. Ingen ville skrive sådan i en annonce eller i en
Læs mereVELKOMMEN. Vi er alle lige næsten! ved Emilia van Hauen, sociolog. Emilia van Hauen
VELKOMMEN Vi er alle lige næsten! ved, sociolog VÆRDIER SKABER FOLK Hvad skaber en personlighed? Værdier og handlinger En værdi er en grundopfattelse, eller en disponering for en bestemt holdning eller
Læs mereIndfødsretsprøven af 2015
Indfødsretsprøven af 2015 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Torsdag den 30. november 2017 kl. 13.00-13.45 Indfødsretsprøven
Læs mereDansk sikkerhedspolitik 1945-1962
DANMARK UNDER DEN KOLDE KRIG Dansk sikkerhedspolitik 1945-1962 Den sikkerhedspolitiske debat 6 Baggrund De politiske partier og forsvarspolitikken før anden verdenskrig I første halvdel af det 20. århundrede
Læs mereOmvendt husker jeg fra gamle dage, da der fandtes breve. Jeg boede i de varme lande, telefonen var for dyr. Så jeg skrev
1 Prædiken til Kr. Himmelfart 2014 på Funder-siden af Bølling Sø 723 Solen stråler over vang 257 Vej nu dannebrog på voven 392 Himlene Herre 260 Du satte dig selv Er du der? Er der sommetider nogen, der
Læs mere