Offentlige finanser. Offentlige finanser. 1. Udviklingen i offentlig forvaltning og service. Statistisk Årbog 2003 Offentlige finanser 419

Transkript

1 Offentlige finanser Offentlige finanser 1. Udviklingen i offentlig forvaltning og service Figur 1 Drifts- og kapitaludgifter i pct. af BNP Procent Stagnation i de offentlige udgifter siden 1983 Sektoren offentlig forvaltning og service har siden 1970 gennemgået en markant udvikling. Drifts- og kapitaludgifterne udgjorde op gennem 1970'erne og frem til 1983 en stadig stigende andel af bruttonationalproduktet (BNP). I 1971 udgjorde de 43 pct. af bruttonationalproduktet og i 1983 var andelen steget til 60 pct. I perioden fra 1983 og frem til 1994 har væksten dog stort set svaret til den generelle økonomiske vækst, og andelen af BNP var derfor nogenlunde den samme i 1994 som 11 år tidligere. Der er dog tale om en del variation fra år til år. Udviklingen i offentlig forvaltning og service skyldes mange forhold. En væsentlig årsag til stigningen op gennem 1970 erne er kvindernes stigende erhvervsfrekvens, som har betydet, at mange af de funktioner, der før blev udført i hjemmet, nu varetages af offentlig forvaltning og service (fx pasning af børn og ældre). Siden 1994 har der været en tendens i retning af et fald i drifts- og kapitaludgifternes andel af BNP. Dog har der været en svagt stigende tendens de sidste par år, og i 2002 udgjorde drifts og kapitaludgifterne 54 pct. af BNP. Offentlig forvaltning og service - en del af den offentlige sektor Offentlig forvaltning og service og alle offentlige virksomheder udgør tilsammen den samlede offentlige sektor. Den offentlige forvaltning og service består af de institutioner, som producerer ikke-markedsmæssige tjenester til kollektivt forbrug, som hovedsageligt finansieres ved opkrævning af skatter. Tjenesterne stilles til rådighed for de private husholdninger og virksomheder. Som eksempler kan nævnes den statslige og kommunale administration, undervisning og hospitaler. Offentlig forvaltning og service inkluderer altså ikke de såkaldte offentlige selskabslignende virksomheder (fx kommunale forsyningsvirksomheder, havne og DSB) og offentlige selskaber (fx A/S Storebæltsforbindelsen og DONG A/S). Figur 2 Ansatte i offentlig forvaltning og service i pct. af samlet beskæftigelse Procent Antallet af offentligt ansatte er steget Antallet af ansatte i offentlig forvaltning og service har tilsvarende været præget af en kraftig vækst op gennem 1970'erne. Også her stagnerer udviklingen dog i starten af 1980'erne, idet antallet af ansatte i offentlig forvaltning og service holder sig på nogenlunde samme andel af beskæftigelsen op gennem 1980'erne og 1990'erne. I 1970 udgjorde ansatte i offentlig forvaltning og service 17 pct. af den samlede beskæftigelse. Den tilsvarende andel var i 1981 oppe på 30 pct. Den realøkonomiske fordeling af udgifterne Der har også været en forskydning i sammensætningen af udgifterne. Den realøkonomiske fordeling af udgifterne viser, at det offentlige forbrug frem til 1994 udgør en stadig mindre andel af de samlede udgifter. Det offentlige forbrug består hovedsageligt af løn til de ansatte og varekøb i forbindelse med den produktion, der finder sted. Den seneste periode er præget af en tendens til, at det offentlige forbrug udgør en svagt stigende andel af de offentlige udgifter Samtidig udgør de løbende overførsler frem til 1994 en større andel af de samlede udgifter, hvorefter andelen er svagt faldende i perioden De løbende overførsler består hovedsageligt af overførsler til husholdningerne (pensioner, Statistisk Årbog 2003 Offentlige finanser 419

2 Offentlige finanser arbejdsløshedsdagpenge mv.) og renter. Kapitaludgifternes andel af de offentlige udgifter er faldende frem til midt-80 erne, hvorefter andelen er nogenlunde konstant. Kapitaludgifterne dækker bl.a. over investeringer i skoler, hospitaler og veje. Figur 3 Offentlige drifts- og kapitaludgifter fordelt på realøkonomiske kategorier 100 Procent Kapitaludgifter Løbende overførsler Offentligt forbrug Udgifter fordelt efter formål I den såkaldte funktionelle fordeling fordeles de offentlige udgifter efter formål. 73 pct. af udgifterne i 2002 blev anvendt til samfundsmæssige og sociale forhold, dvs. undervisning, sundhedsvæsen, social tryghed og velfærd, boligforhold samt udgifter vedrørende religiøse, rekreative og kulturelle formål. Disse områder bliver ofte betragtet som kerneydelser i en moderne velfærdsstat. Social tryghed og velfærd er den udgiftspost, der lægger beslag på de fleste ressourcer (42,6 pct.). Her er tale om bl.a. udgifter til folkepension, arbejdsløshedsdagpenge og kontanthjælp. Udgifter i forbindelse med undervisning og sundhedsvæsen udgør henholdsvis 15,0 pct. og 10,3 pct. af de samlede udgifter. Boligforhold samt religiøse, rekreative og kulturelle tjenester lægger kun beslag på henholdsvis 1,8 pct. og 3,0 pct. Figur 4 Funktionel fordeling af drifts- og kapitaludgifter 2002 Erhvervsøkonomiske forhold 6,8 pct. Undervisning 15,0 pct. Sundhedsvæsen 10,3 pct. Social tryghed og velfærd 42,6 pct. Boligforhold mv. 1,8 pct. Religiøse, rekreative og kulturelle tjenester 3,0 pct. Overordnede offentlige tjenester 13,2 pct. Andre funktioner 7,3 pct. 420 Offentlige finanser Statistisk Årbog 2003

3 Offentlige finanser 2. Finansieringen af de offentlige udgifter Udgifter til overordnede offentlige tjenester udgør 13,2 pct. og består af udgifter til offentlig administration, forsvar og offentlig orden og sikkerhed. Denne kategori indeholder udgifter, som historisk set er udgangspunktet for offentlig forvaltning og service. Derudover anvendes 6,8 pct. af udgifterne til erhvervsøkonomiske forhold og 7,3 pct. til andre funktioner. Kategorien andre funktioner består af renteudgifter af den offentlige gæld. Den funktionelle fordeling af udgifterne har været nogenlunde stabil i perioden fra 1970 til i dag. Der har dog været en svag stigning i udgifterne til samfundsmæssige og sociale forhold på bekostning af udgifterne til overordnede offentlige tjenester og erhvervsøkonomiske forhold. Figur 5 Skatter og afgifter i pct. af BNP Procent Skatternes andel af BNP en smule lavere de seneste år Væksten i offentlig forvaltning og service afspejles i et øget finansieringsbehov, hvor især skatter og afgifter spiller en afgørende rolle. Dette afspejles i skatter og afgifter i pct. af BNP, som er steget fra 43,2 pct. i 1971 til 50,4 pct. i I Den efterfølgende periode er skatternes andel af BNP nogenlunde konstant. De senere år har skatternes andel været svagt faldende og udgjorde i 2001 og 2002 hhv. 49,8 og 49,2 pct. Skattestrukturen har ikke ændret sig Skattestrukturen har ikke ændret sig meget i perioden siden De løbende indkomst- og formueskatter har gennem hele perioden udgjort den største del af de samlede skatter. I 2002 udgjorde de 60,5 pct. af de samlede skatter mod 55,2 pct. i Indkomst- og formueskatterne er skat af indkomst optjent af personer og virksomheder (fx personskatter, arbejdsmarkedsbidrag, selskabsskat og realrenteafgift), samt skatter knyttet til besiddelse af formuegoder (fx vægtafgift). Produktions- og importskatter er en anden stor post, som hovedsageligt består af moms og forskellige punktafgifter. Disse skatter udgjorde 35,7 pct. af de samlede skatter i 2002 mod 40,8 pct. i Nogle produktions- og importskatter bruges til at påvirke adfærden hos borgere og virksomheder. Her tænkes fx på "grønne" skatter og afgifter, der i løbet af 90'erne er kommet til at spille en stadig stigende rolle. Kapitalskatter og obligatoriske bidrag til sociale ordninger har provenumæssigt ikke den store betydning. Sidstnævnte spiller en stor rolle i andre lande, men ikke i Danmark, hvor velfærdsydelserne finansieres af ikke-øremærkede skatter, og hvor tildelingen af sociale ydelser sker uden sammenhæng med borgernes tilknytning til arbejdsmarkedet (fx folkepension) Statistisk Årbog 2003 Offentlige finanser 421

4 Offentlige finanser Figur 6 Nationalregnskabsfordeling af samlede skatter og afgifter Procent Obligatoriske bidrag til sociale ordninger Kapitalskatter Løbende indkomstog formueskatter Produktionsog importskatter Udviklingen i den offentlige saldo Figur 7 Det offentlige overskud i pct. af BNP Procent Konjunkturudviklingen De offentlige finanser har vekslet mellem overskud og underskud i perioden fra 1971 til i dag. Konjunkturudviklingen har stor indflydelse på de offentlige finanser. Højkonjunktur betyder, at dagpengeudgifterne falder, samtidig med at provenuet fra skatter og afgifter vokser. Det modsatte gør sig gældende ved lavkonjunktur. Overskud på de offentlige finanser siden 1997 De offentlige finanser blev forringet i forbindelse med oliekriserne i henholdsvis 1973/74 og 1979/80. Denne nedadgående tendens, som fra 1979 resulterede i underskud på de offentlige finanser, bliver i 1983 erstattet af en periode frem til 1986, som var præget af forbedringer i de offentlige finanser. Forbedringen kan bl.a. tilskrives såvel dansk som international højkonjunktur. Den positive udvikling varede ved frem til 1986, hvor overskuddet på de offentlige finanser udgjorde 3,4 pct. af BNP. Efter 1986 vendte udviklingen som følge af dansk lavkonjunktur. Resultatet var endnu en periode med underskud på de offentlige finanser, som begyndte i 1989 og sluttede i Siden 1997 har der været overskud på de offentlige finanser, igen bl.a. som følge af højere vækst i økonomien. Det offentlige overskud (nettofordringserhvervelsen), som beskrevet ovenfor, anvendes bl.a. ved indberetning af det offentlige underskud og den offentlige gæld i forbindelse med vurderingen af konvergensen i relation til ØMU'en. Fald i overskuddet i 2002 skyldes ændrede regler Det forholdsvist markante fald i overskuddet fra 2001 (2,8 pct. af BNP) til 2002 (1,9 pct. af BNP) skyldes ændrede regler for den Særlige Pensionsopsparing, som efter en lovændring fra og med 2002 ikke længere er en del af offentlig forvaltning og service. 422 Offentlige finanser Statistisk Årbog 2003

5 Offentlige finanser 4. Opgave- og byrdefordeling mellem delsektorerne Offentlig forvaltning og service kan underopdeles i delsektorerne kommuner, amtskommuner, staten samt de sociale kasser og fonde. I Danmark sker der en høj grad af arbejdsdeling mellem de enkelte delsektorer. Denne arbejdsdeling kan beskrives ved at fordele udgifterne efter opgave og byrde. Opgavefordelingen viser udgifterne fordelt efter den sektor, der varetager opgaverne i forhold til borgerne. Byrdefordelingen viser den endelige fordeling af udgifterne mellem sektorerne, når der er foretaget overførsler de enkelte sektorer imellem. Figur 8 Opgave- og byrdefordeling mellem delsektorer 2002 Opgavefordeling Byrdefordeling Statslige sektor Sociale kasser og fonde Amtskommunale sektor Kommunale sektor Staten dækker flere af udgifterne end arbejdsdelingen tilsiger. Amter, sociale kasser og fonde og især kommunerne dækker færre udgifter, end arbejdsdelingen tilsiger. Dette dækker over, at staten refunderer de øvrige delsektorer for en række udgifter, specielt de lovbundne udgifter på det sociale område. Danmark har i international sammenhæng en offentlig forvaltning, der er præget af en høj grad af decentralisering. 5. Den offentlige sektor En femtedel af den offentlige sektors BFI skabt i offentlige selskaber 21 pct. af den offentlige sektors BFI bliver skabt i de offentlige selskaber, men de beskæftiger kun en relativt lille del af de offentlige ansatte, idet kun 11 pct. af lønsummen bliver udbetalt i de offentlige selskaber. Derimod finder knap halvdelen (45 pct.) af bruttoinvesteringerne i den offentlige sektor sted i offentlige selskaber. Offentlige selskaber består af offentlige selskabslignende selskaber og offentlige selskaber. Disse udgør sammen med offentlig forvaltning og service den offentlige sektor. Selskabslignende virksomheder er offentlige institutioner, der drives på markedsmæssige vilkår, og hvis regnskaber kan udskilles af stats- og kommuneregnskaberne. Det drejer sig om fx kommunale forsyningsvirksomheder, havne og DSB. Offentlige selskaber er privatretligt organiserede selskaber, der ejes og/eller domineres af offentlige myndigheder. Det er fx A/S Storebæltsforbindelsen og DONG A/S. Statistisk Årbog 2003 Offentlige finanser 423

6 Offentlige finanser Figur 9 Den offentlige sektor opdelt på offentlig forvaltning og service og offentlige selskaber 2001 Bruttofaktorindkomst Aflønning af ansatte Bruttoinvesteringer Offentlig forvaltning og service De offentlige virksomheder Størrelsen af den offentlige sektor ret konstant siden 1993 Størrelsen af den offentlige sektor i forhold til den samlede danske økonomi har siden 1993 ligget ret konstant på mellem 28 og 31 pct. Størrelsen af den offentlige sektor afhænger af de skiftende præferencer for privatisering. Trenden har i de senere år gået i retning af mere privat ejerskab, hvilket reducerer størrelsen af den offentlige sektor. Tele Danmark A/S er et eksempel på et selskab, der har skiftet status fra offentligt selskab til privat virksomhed. Tele Danmark A/S er fra 1998, i forbindelse med at staten har solgt sine aktier, ikke længere en offentlig selskab og derfor heller ikke en del af den offentlige sektor. Figur 10 BFI for den offentlige sektor i pct. af BFI for den samlede danske økonomi 35 Procent 30 Offentlige selskaber Offentlige selskabslignende virksomheder Offentlig forvaltning og service Offentlige finanser Statistisk Årbog 2003

7 Offentlige finanser 6. International sammenligning Høje offentlige udgifter i Danmark De offentlige udgifter udgør i Danmark en stor andel af BNP. Danmark bliver kun overgået af Sverige, når der sammenlignes med udvalgte OECD-lande. Når der ses på de samlede skatter og afgifter i pct. af BNP, bliver Danmark ligeledes kun overgået af Sverige. Sammenligninger mellem lande skal foretages med en vis varsomhed, da størrelsen af de offentlige udgifter og skattetrykket bl.a. er afhængige af, om indkomstoverførsler foretages som nettooverførsler, bruttooverførsler eller fradrag. Ved nettooverførsler forstås overførsler, som er skattefrie for modtageren, hvorimod der ved bruttooverførsler skal betales skat af det overførte beløb. I Danmark er bruttooverførsler dominerende, hvilket alt andet lige betyder, at indtægter og udgifter er større end i lande, der hovedsageligt benytter sig af nettooverførsler. Figur 11 Drifts- og kapitaludgifter samt skatter og afgifter i pct. af BNP 2001 Japan Island Spanien Storbritannien Canada Tyskland Holland Finland Irland Belgien Østrig Italien Frankrig Norge Sverige Danmark Skatter og afgifter Drifts - og kapitaludgifter Anm. 1 For landene: Norge, Irland, Holland, Spanien og Japan omhandler figuren Anm. 2 For Canada omhandler figuren året Anm. 3 For Island omhandler figuren året Kilde: OECD. Statistisk Årbog 2003 Offentlige finanser 425

8 Tabel 408 Statens finanser. Sammenfatning 2002* 2003* Udgift Indtægt Nettoudgifter Udgift Indtægt Nettoudgifter 1. Dronningen 57,0 57,0 58,5 58,5 2. Medlemmer af det kongelige hus 7,7 7,7 7,9 7,9 3. Folketinget 786,8 786,8 787,2 787,2 5. Statsministeriet 108,4 108,4 121,2 121,2 6. Udenrigsministeriet ,1 44, , ,3 55, ,3 7. Finansministeriet 2 958,0 534, , ,4 825, ,6 8. Økonomi- og Erhvervsministeriet 5 104, , , , , ,9 9. Skatteministeriet 3 539,4 122, , ,0 120, ,2 11. Justitsministeriet , , , , , ,6 12. Forsvarsministeriet ,2 22, , ,8 25, ,1 15. Socialministeriet ,5 26, , ,7 32, ,7 16. Indenrigs- og Sundhedsministeriet ,0 9, , ,9 9, ,1 17. Beskæftigelsesministeriet ,5-122, , ,1-133, ,7 18. Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration 5 680, , , ,3 19. Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling ,1 285, , ,0 285, ,0 20. Undervisningsministeriet ,4 41, , ,2 30, ,4 21. Kulturministeriet 3 883, ,13 895, ,7 22. Kirkeministeriet 421,9 421,9 434,0 434,0 23. Miljøministeriet 1 729,1 40, , ,5 36, ,5 24. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2 888, ,12 961, ,5 28. Trafikministeriet 6 748,9 70, , ,8 597, ,7 34. Arbejdsmarkedsfond , , , ,0 35. Generelle reserver 7 169,0 500, , , , ,7 36. Pensionsvæsenet , , , ,8 I alt , , , , , ,6 37. Renter , , , , , ,0 38. Skatter og afgifter , , , , , ,4 I alt , , , , , ,8 Overskud , , , ,8 Drifts- anlægs- og udlånsbudget , , , ,0 40. Genudlån mv , , , ,1 41. Beholdningsbevægelser mv , , , ,1 42. Statsgældsafdrag , , , ,2 I alt 112,0 112, , ,9 0 Kilde: Finanslov Offentlige finanser Statistisk Årbog 2003

9 Tabel 409 (fortsættes) Specifikation af statens finanser, nettoudgifter Drifts-, anlægs- og udlånsbudget Regnskab 2001 Budget 2002 Finanslov Dronningen 53,1 57,0 58,5 1. Statsydelse 53,1 57,0 58,5 2. Medlemmer af det kongelige hus 8,9 7,7 7,9 1. Årpenge 8,9 7,7 7,9 3. Folketinget 696,0 786,8 787,2 1. Udgifter ved folketinget 518,3 597,4 590,1 2. Folketingets Ombudsmand 33,2 36,1 38,6 3. Statsrevisoratet og Rigsrevisionen 144,5 153,3 158,5 5. Statsministeriet 112,7 108,4 121,2 1. Fællesudgifter 112,7 108,4 121,2 6. Udenrigsministeriet , , ,3 1. Udenrigstjenesten mv ,0 1232, ,9 2. Internationale organisationer 387,0 343,0 361,4 3. Bistand til udviklingslandene , , ,0 4. Danmarks Eksportråd 422,7 421,9 398,0 7. Finansministeriet 3 042, , ,4 1. Offentlig økonomi -733,0-534,8-340,2 2. Grønland og Færøerne 3 775, , ,6 Grønland 2 793, , ,1 Færøerne 981,9 615,5 615,5 8. Økonomi- og Erhvervsministeriet 6 837, , ,0 1. Fællesudgifter 165,8 174,9 169,9 2. Erhvervsregulering og forbrugerforhold 259,6 321,6 311,1 3. Erhvervsfremme og boligforhold 1 033,8-217,7 638,2 4. Støttet boligbyggeri og boligforhold 3 143, , ,8 5. Statistik 215,2 216,2 216,2 6. Energi 1 636, ,3 846,9 7. Søfart 384,2 367,7 382,9 9. Skatteministeriet 3 664, , ,0 1. Fællesudgifter 193,5 185,5 156,7 2. Skatte- og afgiftsforvaltning 3 470, , ,3 11. Justitsministeriet 9 973, , ,4 1. Fællesudgifter 238,4 254,4 243,1 2. Politi 6 439, , ,7 3. Kriminalforsorg 1 716, , ,0 4. Retsvæsen 1 578, , ,6 12. Forsvarsministeriet , , ,8 1. Fællesudgifter 159,1 268,3 265,5 2. Militært forsvar , , ,5 3. Civil virksomhed 215,4 226,0 216,8 Farvandsvæsen mv. 202,6 215,6 207,5 Øvrig civil virksomhed 12,7 10,4 9,3 Kilde: Finanslov Statistisk Årbog 2003 Offentlige finanser 427

10 Tabel 409 (fortsættes) Specifikation af statens finanser, nettoudgifter Drifts-, anlægs- og udlånsbudget Regnskab 2001 Budget 2002 Finanslov Socialministeriet , , ,7 1. Fællesudgifter 742, , ,0 2. Børnetilskud 1 991, , ,4 Børnetilskud 1 831, , ,4 Andre familieydelser 159,5 151,7 165,0 3. Individuel boligstøtte 5 994, , ,3 Boligydelse til pensionister 5 161, , ,1 Øvrig individduel boligstøtte 833,6 919,1 999,2 4. Kontanthjælp 1 317, , ,8 Anden kontanthjælp 270,2 270,1 283,7 Hjælp til flygtninge 88,5 79,6 130,8 Udgifter i forbindelse med børns pleje 657,7 668,7 715,6 Udgifter til pleje af personer med betydeligt og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne 272,8 41,5 85,6 Efterlevelseshjælp 28,3 27,1 6,1 5. Bistand og pleje for handicappede 124,0 128,7 136,8 Boligbetaling i plejehjem mv. 29,8 - - Bistand og pleje for handicappede 94,3 128,7 136,8 6. Øvrige bistandsordninger 825,2 973,4 944,0 Forsorgshjem 351,4 348,2 360,3 Bistand til ikke-indlagte psykiatriske patienter 153,8 163,0 141,7 Særligt udsatte grupper 319,9 462,2 442,0 7. Sociale pensioner , , ,4 Folkepension , , ,6 Højeste og mellemste førtidspension , , ,3 Almindelig førtidspension 6 147, , ,1 Personlige tillæg til pensionister 819, , ,1 ATP-bidrag af førtidspension og delpension 46,5 68,5 266,4 Reservation til førtidspensionsreformen - 2,7 - Overførsel fra Den Sociale pensionsfond , , ,0 Førtidspension ,9 16. Indenrigs- og Sundhedsministeriet , , ,9 1. Fællesudgifter 1 130, , ,9 2. Forebyggelse 81,4 67,5 73,0 3. Uddannelse og forskning 235,3 275,1 302,5 4. Den primære sundhedstjeneste 17,5 25,0 31,3 5. Sygehuse mv , , ,5 6. Redningsberedskab 432,5 410,7 433,1 7. Tilskud til kommuner mv , , ,6 17. Beskæftigelsesministeriet , , ,1 1. Fællesudgifter 157,4 40,6-27,4 2. Arbejdsmiljø 1 240, , ,5 3. Arbejdsløshedsforsikring , , ,3 Fællesudgifter 453,1 445,9 576,1 Arbejdsløshedsdagpenge , , ,0 Efterløn , , ,0 Overgangsydelse 2 469, , ,0 Kontanthjælp mv , , ,4 Dagpenge ved barsel 4 971, , ,0 Dagpenge ved sygdom 5 221, , ,0 Tilbagetrækning 181,8 164,2 125,8 4. Arbejdsmarkedsservice , , ,7 Fællesudgifter 161,2 115,6 116,2 Arbejdsformidling og virksomhedsservice 1 128, , ,2 Aktiv arbejdsmarkedspolitik mv , , ,4 Aktiv socialpolitik mv , , ,3 Øvrige beskæftigelsesfremmeordninger 381,3 430,0 389,6 428 Offentlige finanser Statistisk Årbog 2003

11 Tabel 409 (fortsættes) Specifikation af statens finanser, nettoudgifter Drifts-, anlægs- og udlånsbudget Regnskab 2001 Budget 2002 Finanslov Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration 4 743, , ,3 1. Fællesudgifter 295,3 361,9 349,9 2. Asylansøgere 1 426, , ,1 3. Integration 3 021, , ,3 Integrationsprogram og danskundervisning 2 785, , ,7 Indsats vedr. integration på arbejdsmarked. 29,3 49,5 58,1 Indsats vedr. boligområder mv. 130,3 74,9 62,6 Øvrige integrationsinitiativer mv. 76,5 72,2 58,9 19. Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling , , ,0 1. Fællesudgifter 498, ,1 670,3 2. Forskning og universitetsuddannelser 8 494, , ,4 3. Statens Forskningsråd 723,0 789, ,2 4. Forskningsinstitutioner 377,7 397,0 361,6 5. IT-, Tele- og Oplysningsområdet 200,9 32,9 51,3 6. Kompetence og teknologi 634,3 603,8 610,2 20. Undervisningsministeriet , , ,2 1. Administration m.m. 22,5-145, ,9 2. Grundskolen 2 499, , ,6 3. Erhvervsrettede ungdomsuddannelser 4 876, , ,4 4. Gymnasiale uddannelser 1 955, , ,8 5. Andre ungdomsuddannelser mv. 740,7 735,6 645,8 6. Videregående uddannelser mv , , ,8 7. Folkeoplysning samt voksen-, efterog videreuddannelser 3 301, , ,6 8. Tværgående og internationale aktiviteter 525,8 611,3 622,2 9. Støtteordninger mv , , ,1 Statens uddannelsesstøtte 8 469, , ,8 Støtte til befordring 151,1 145,6 149,1 Støtteordninger for voksne 1 298, , ,0 Forskellige støtteordninger 107,3 126,0 147,2 21. Kulturministeriet 3 911, , ,7 1. Fællesudgifter 219,7 234,4 215,1 2. Skabende og udøvende virksomhed 1 574, , ,2 Støtte til kunstnere, forfattere mv. 320,7 305,0 503,1 Musik 291,5 265,6 193,9 Teater 613,8 602,2 549,3 Film 348,5 375,9 351,9 3. Bevaring og formidling af kulturarven 1 364, , ,1 Biblioteker 669,1 594,5 567,6 Arkiver mv. 138,1 142,6 143,9 Museer mv. 557,6 586,1 583,6 4. Videregående uddannelse 750,8 764,4 786,9 5. Radio og TV 2,0 12,4 0,4 22. Kirkeministeriet 417,0 421,9 434,0 1. Fællesudgifter 42,2 41,2 41,3 2. Folkekirken 372,2 378,2 390,2 3. Kirker og kirkegårde 2,6 2,5 2,5 Statistisk Årbog 2003 Offentlige finanser 429

12 Tabel 409 (fortsættes) Specifikation af statens finanser, nettoudgifter Drifts-, anlægs- og udlånsbudget Regnskab 2001 Budget 2002 Finanslov Offentlige finanser Statistisk Årbog Miljøministeriet 2 604, , ,5 1. Fællesudgifter 155,9 185,1 160,1 2. Miljøbeskyttelse 1 150,1 543,3 680,5 3. Miljøundersøgelser 155,1 151,7 145,2 4. Skov- landskabs- og planlægningsforskning 34,3 33,5 31,6 5. Skov- og Naturforvaltning mv. 771,0 517,0 526,6 6. Geologisk forskning og undersøgelser 147,3 130,2 137,7 7. Kortproduktion 190,4 168,3 169,8 24. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2 852, , ,5 1. Fællesudgifter 141,7 172,9 228,1 2. Generelle jordbrugs- og fiskeriforhold 1 060, , ,4 3. Kontrol, sygdomsbekæmpelse og forskning 1 672, , ,5 4. Markedsordninger -22,0-10,0-5,5 28. Trafikministeriet 7 233, , ,8 1. Fællesudgifter 1 051, , ,1 2. Vejtrafik 708,0 706,6 671,8 3. Luftfart og meteorologi 207,4 120,5 92,6 4. Havne, kyster og færgetrafik 198,0 165,1 128,2 5. Banetrafik 5 069, , ,1 34. Arbejdsmarkedsfond Arbejdsmarkedsfond Generelle reserver Reserver mv Moms-refusion 5 364, , ,0 36. Pensionsvæsenet , , ,8 1. Tjenestemand i staten og folkekirken 2 404, , ,1 2. Ansatte med tjenstemandspensionsret i Aktieselskaber, koncessionerede selskaber 1 968, , ,7 3. Forskellige statslige pensions forpligtelser 4 665, , ,9 4. Pensionsopgaver uden for statstjenestemandspensionsområdet 0,1-1,0-0,1 5. Indekskontrakter 1 095, , ,0 6. Administrations udgifter mv. 41,2 50,8 49,2 37. Renter , , ,1 1. Renter af statsgæld , , ,5 Indenlandsk statsgæld , , ,3 Udenlandsk statsgæld 4 711, , ,2 2. Regulering af hensættelser 2 531, , ,5 3. Mellemværende med Nationalbanken og Hypotekbanken mv , , ,7 4. Den sociale pensionsfond 12,2 145,3 623,4 5. Renter til genudlån mv , , ,7 6. Renter til genudlån mv., anlæg 78,3 58,2 36,1 38. Skatter og afgifter , , ,0 1. Skatter på indkomst og formue , , ,5 Personskatter , , ,9 Børnefamilieydelse , , ,0 Selskabsskatter mv , , ,0 Pensionsafkastskat , , ,0 Tinglysningsafgift mv , , ,0 Øvrige skatter -119,7-97,6-89,6 2. Told- og forbrugsafgifter , , ,5 Merværdiafgift , , ,0 Energiafgifter mv , , ,0

13 Tabel 409 (fortsat) Specifikation af statens finanser, nettoudgifter Drifts-, anlægs- og udlånsbudget Regnskab 2001 Budget 2002 Finanslov 2003 Afgifter vedrørende motorkøretøjer , , ,0 Miljøafgifter , , ,0 Afgifter på spil mv , , ,0 Øvrige punktafgifter , , ,5 3. Arbejdsmarkedsbidrag , , ,0 4. EU-ordninger , , ,0 5. Renteindtægter mv. -228,9 75,0 200,0 6. Overførsel til andre paragraffer 3 906, , ,0 40. Genudlån mv , , ,1 1. Køb mv. af obligationer -0, Genudlån af statslån 2 412, , ,1 3. Inkonverterbare realkreditlån 9,6 2,0-8,0 41. Beholdningsbevægelser mv , , ,1 1. Nedskrivning af emissionskurstab 435,7 940,3-140,3 2. Beholdningsbevægelser 137, , ,4 3. Valutakursreguleringer 760,4-429,3 92,6 42. Statsgældsafdrag , , ,2 1. Afdrag på indenlandsk gæld , , ,8 2. Afdrag på udenlandsk gæld 1 079,5-0,8 3. Træk på Danmarks Nationalbank 8 288,3-241, ,8 Statistisk Årbog 2003 Offentlige finanser 43 1

14 Tabel 410 Statens aktiver og passiver januar 31. december 1. januar 31. december Aktiver Aktiver i alt , , , ,5 Anlægsaktiver , , , ,5 Ejendomme og anlæg i alt , , , ,1 Udlån og tilgodehavender , , , ,6 Værdipapirer 5 874, , , ,6 Emissionskurstab, statslån 1 375, , , ,8 Indenlandsk statsgæld 1 324, , , ,9 Udenlandsk statsgæld 25,4-46,9-46,9-25,9 Genudlån 25,8 105,1 105,1 223,0 Omsætningsaktiver , , , ,1 Driftsaktiver 273,7 245,7 245,7 205,2 Lagerbeholdninger 248,4 55,3 50,1 65,2 Debitorer , , , ,1 Mellemværender med Danmarks Nationalbank , , , ,5 Checkrestancekonti -343,8-948,5-948,5 267,5 Finansministeriets ordinære konto , , , ,2 Institutionernes konti i Danmarks Nationalbank , , , ,2 Likvidbeholdninger 4 283, , , ,1 Andre aktiver , , , ,9 Aktiver for særlige fonde , , , ,9 Den sociale pensionsfond , , , ,0 Andre fonde 1 078, , , ,9 Passiver Passiver i alt , , , ,5 Egenkapital , , , ,2 Balancekonto , , , ,2 Langfristet gæld , , , ,7 Indenlandsk statsgæld , , , ,2 Udenlandsk statsgæld , , , ,7 Prioritetsgæld 80,3 77,0 90, ,5 Anden langfristet gæld , , , ,3 Kortfristet gæld , , , ,2 Indenlandsk statsgæld , , , ,0 Udenlandsk statsgæld 4 387,4 832,3 832,3 - Periodiserede renter på statsgælden , ,9 Afgivne tilsagn , ,2 Mellemregning med særlige fonde 1 231, , ,9 714,2 Kreditorer , , , ,9 Andre passiver , , , ,8 Kapitaler for særlige fonde , , , ,8 Kilde: Statsregnskabet 2000 & Offentlige finanser Statistisk Årbog 2003

15 Tabel 411 Statens finansieringsbehov Nettofinansieringsbehov Emissionskurstab, udenl. statslån Valutakursregulering af udenl. statslån mv Emissionskurstab, indenl. statslån Ændr. i DSP s beh. af statspapirer = Ændring af statsgælden Samlet statsgæld pr. 31. december Indenlandsk gæld (netto), i alt Obligationsgæld i alt a. Statsobligationer b. Kortfristet statsgældsbeviser c. Præmieobligationer DSP s beholdning af statspapirer Nettogæld til Danmarks Nationalbank Skatkammerbeviser Udenlandsk gæld, i alt Bruttofinansieringsbehov Afdrag i alt a. Afdrag på indenlandske lån b. Afdrag på udenlandske lån Indenlandske låntagning, i alt a. Obligationer b. Træk på Nationalbanken Udenlandske låntagning, i alt DSP betyder den Sociale pensionsfond. 2 Opgjort til nominel værdi. Kilde: Statsregnskab. Tabel 412 Statens gæld og låntagning pct. af BNP Samlet statsgæld 60,9 40,6 Indenlandsk statsgæld 57,6 45,5 Udenlandsk statsgæld 11,7 6,2 Samlet låntagning Indenlandsk låntagning Udenlandsk låntagning Statistisk Årbog 2003 Offentlige finanser 433

16 Tabel 413 De sociale kassers og fondes udgifter og indtægter A-kasser mv. ATP og Særlige Pensionsopsparing 1 Lønmodtagernes Garantifond Sociale kasser og fonde i alt 2001* 2002* 2001* 2002* 2001* 2002* 2001* 2002* Driftsudgifter Konsumudgift Renter mv Indkomstoverførsler til husholdninger Indkomstoverførsler til den statslige sektor Driftsindtægter Renter og udbytter mv Obligatoriske bidrag Indkomstoverførsler fra den statslige sektor Andre løbende overførsler Driftsoverskud Kapitaludgifter, netto Drifts- og kapitaloverskud Pga af en lovændring er Den Særlige Pensionsopsparing fra 2002 ikke længere en del af De sociale kasser og fonde. Nye tal til tabellen forventes offentliggjort juni Tabel 414 Folkekirkens udgifter og indtægter 2000 Kirkekasserne Stiftsmidler Provstierne Staten Folkekirken i alt 1 Konsolideret Driftsudgifter Konsumudgift heraf aflønning af ansatte Renter mv Andre løbende overførsler Driftsindtægter Formueindkomst Løbende skatter Andre løbende overførsler Driftsoverskud Kapitaludgifter Kapitalindtægter Drifts- og kapitaloverskud Konsolideret, dvs. med udeladelse af interne overførsler i folkekirken. 434 Offentlige finanser Statistisk Årbog 2003

17 Tabel 415 Kommuners og amters regnskaber 2001 Amter 1 København og Frederiksberg Øvrige Kommuner Hele landet 1 Udgift Indtægt Udgift Indtægt Udgift Indtægt Udgift Indtægt Samlet balance H H Driftsvirksomhed i alt Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger Forsyningsvirksomheder mv Trafik og infrastruktur mv Undervisning og kultur eraf: Folkeskolevæsen Sygehusvæsen og sygesikring Social- og sundhedsvæsen eraf: Bistand og pleje Dagpleje og daginstitutioner Døgninstitutioner, opholdssteder og forebyggende foranstaltninger for børn og unge Boliger og institutioner for ældre samt foranstaltninger for voksne og handicappede Personlige tillæg mv Dagpenge Boligstøtte mv Arbejdsmarkedsforanstaltninger mv Øvrige social- og sundhedsvæsen Administration mv Statsrefusion i alt Anlægsudgifter i alt Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger Forsyningsvirksomheder mv Trafik og infrastruktur mv Undervisning og kultur Sygehusvæsen og sygesikring Social- og sundhedsvæsen Administration mv Renter Afdrag på lån Finansiering Optagne lån (kursværdi) Generelle tilskud Udligning af moms Skatter Finansforskydninger Anm. Udgifterne er ekskl. moms. 1 Inkl. Hovedstadens Udviklingsråd. 2 Ekskl. kurstab i forbindelse med låntagning. Dette kurstab udgjorde 143 i lnkl. bidrag til Hovedstadens Udviklingsråd, samt Udviklingsrådets modsvarende indtægter. 4 Inkl. bidrag til Hovedstadens Udviklingsråd. 5 Finansforskydningerne for den samlede kommunale sektor består af en formindskelse af likviditeten på 0,2 mia. kr. og en forøgelse af den øvrige finansielle nettoformue på 2,5 mia. kr. Nye tal til tabellen forventes offentliggjort maj Statistisk Årbog 2003 Offentlige finanser 435

18 Tabel 416 Kommuners og amters 1 drifts- og anlægsregnskaber 2001 Byudvikling, bolig og miljø Forsyningsvirksomheder mv. Trafik og infrastruktur Undervisning og kultur Sygehusvæsen og sygesikring Socialog sundhedsvæsen Administration mv. I alt Nettoudgifter i alt Bruttoudgifter i alt Beregnede omkostninger Afskrivninger Lagerforskydninger Henlæggelser Forrentning Øvrige beregnede udgifter Modregningskonto Lønninger Varekøb Fødevarer Brændsel og drivmidler Køb af jord og bygninger Anskaffelser Øvrige varekøb Tjenesteydelser mv Tjenesteydelser uden moms Entreprenør- og håndværkerydelser Betalinger til staten Betalinger til andre kommuner/amter Øvrige tjenesteydelser Tilskud og overførsler Tjenestemandspensioner mv Overførsler til personer Øvrige tilskud og overførsler Finansudgifter Interne udgifter og indtægter Overførte lønninger Overførte varekøb Overførte tjenesteydelser Interne indtægter Bruttoindtægter i alt Indtægter Egne huslejeindtægter Salg af produkter og ydelser Betalinger fra staten Betalinger fra andre kommuner/amter Øvrige indtægter Finansindtægter Anm. Udgifterne er ekskl. moms. 1 Inkl. Hovedstadens Udviklingsråd. 2 Fratrukket indtægter fra dagpengefonden. 3 Ved interne udgifter og indtægter forstås omposteringer inden for den enkelte kommunale enhed. Nye tal til tabellen forventes offentliggjort maj Offentlige finanser Statistisk Årbog 2003

19 Tabel 417 Finansiel status i kommuner og amter 2001 Amter 1 Københavns og Frederiksberg kommuner Øvrige kommuner Hele landet 1 Aktiver i alt Likvide aktiver Heraf: Kontante beholdninger Indskud i pengeinstitutter mv Realkreditobligationer Kommunekreditobligationer mv Statsobligationer mv Likvide aktiver udstedt i øvrige EU/EØS-lande Kortfristede tilgodehavender hos staten Kortfristede tilgodehavender i øvrigt Langfristede tilgodehavender Udlæg vedrørende jordforsyning og forsyningsvirksomhed Aktiver vedrørende beløb til opkrævning/ udbetaling for andre Aktiver tilhørende fonds, legater mv Passiver i alt Kortfristet gæld til pengeinstitutter Kortfristet gæld til staten Kortfristet gæld i øvrigt Langfristet gæld Heraf: Indenlandsk gæld i alt Hvoraf: Selvejende institutioner med overenskomst Stat og hypotekbank Andre kommuner/amter Kommunernes Pensionsforsikring Andre forsikringsselskaber Realkredit Kommunekreditforeningen Pengeinstitutter Offentlig emitterede obligationer Anden langfristet gæld med indenlandsk kreditor Langfristet gæld vedrørende ældreboliger Langfristet gæld vedrørende færgegevinst Udenlandsk gæld i alt Hvoraf: Offentlig emitterede obligationer Anden langfristet gæld med udenlandsk kreditor Passiver tilhørende fonds, legater mv Passiver vedrørende beløb til opkrævning/ udbetaling til andre Balancekonto Inkl. Hovedstadens Udviklingsråd. Nye tal til tabellen forventes offentliggjort maj Statistisk Årbog 2003 Offentlige finanser 437

20 Tabel 418 Amternes og Hovedstadens Udviklingsråds regnskaber 2001 Udgifter (brutto) Indtægter Udgifter ind- Driftsvirksomhed Anlægs- virksom- I alt Heraf hed i alt Sygehusvæsen Social- og og sundheds- sygesiking væsen I alt Heraf tægter = Driftsog Skatter finansvirksom- anlægs- for- skydhed ninger Statusværdier (ultimo) Samtlige amter Hovedstadens Udviklingsråd Københavns Amt Frederiksborg Amt Roskilde Amt Vestsjællands Amt Storstrøms Amt Bornholms Amt Fyns Amt Sønderjyllands Amt Ribe Amt Vejle Amt Ringkøbing Amt Århus Amt Viborg Amt Nordjyllands Amt Anm. Udgifterne er ekskl. moms. Nye tal til tabellen forventes offentliggjort maj Likvide beholdninger Langfristet gæld 438 Offentlige finanser Statistisk Årbog 2003

21 Tabel 419 (fortsættes) Kommunernes regnskaber 2001 Udgifter (brutto) Indtægter Udgifter ind- Driftsvirksomhed Anlægs- I alt 2 Heraf tægter virksom- = I alt Heraf hed Driftsog Skatter finansi alt anlægs- for- Undervisning Social- og virksom- skydog sundhedshed ninger kultur væsen Statusværdier (ultimo) Likvide Langfristet beholdninger gæld Samtlige kommuner København Frederiksberg Københavns Amt i alt Albertslund Ballerup Brøndby Dragør Gentofte Gladsaxe Glostrup Herlev Hvidovre Høje Tåstrup Ishøj Ledøje-Smørum Lyngby-Tårbæk Rødovre Søllerød Tårnby Vallensbæk Værløse Frederiksborg Amt i alt Allerød Birkerød Farum Fredensborg-Humlebæk Frederikssund Frederiksværk Græsted-Gilleleje Helsinge Helsingør Hillerød Hundested Hørsholm Jægerspris Karlebo Skibby Skævinge Slangerup Stenløse Ølstykke Anm. Udgifterne er ekskl. moms. 1 Inkl. sygehusvæsen for København (6.182 ) og for Frederiksberg (1.192 ). 2 Indeholder, drifts- og anlægsindtægter, statsrefusion, generelle tilskud, skatteindtægter, nettorenteindtægter, nettolåneoptagelse samt nettoudgifter til momsudligningsordninger. Nye tal til tabellen forventes offentliggjort maj Statistisk Årbog 2003 Offentlige finanser 439

22 Tabel 419 (fortsættes) Kommunernes regnskaber 2001 Udgifter (brutto) Indtægter Udgifter ind- Driftsvirksomhed Anlægs- I alt 2 Heraf tægter virksom- = I alt Heraf hed D rifts- Skatter finansi alt og anlægs- for- Under- Social- og virksom- skydvisning sundheds- hed ninger og kultur væsen Statusværdier (ultimo) Likvide Langfristet beholdninger gæld Roskilde Amt i alt Bramsnæs Greve Gundsø Hvalsø Køge Lejre Ramsø Roskilde Skovbo Solrød Vallø Vestsjællands Amt i alt Bjergsted Dianalund Dragsholm Fuglebjerg Gørlev Hashøj Haslev Holbæk Hvidebæk Høng Jernløse Kalundborg Korsør Nykøbing-Rørvig Ringsted Skælskør Slagelse Sorø Stenlille Svinninge Tornved Trundholm Tølløse Storstrøms Amt i alt Fakse Fladså Holeby Holmegård Højreby Langebæk Maribo Møn Offentlige finanser Statistisk Årbog 2003

23 Tabel 419 (fortsættes) Kommunernes regnskaber 2001 Udgifter (brutto) Indtægter Udgifter ind- Driftsvirksomhed Anlægs- I alt 2 Heraf tægter virksom- = I alt Heraf hed D rifts- Skatter finansi alt og anlægs- for- Under- Social- og virksom- skydvisning sundheds- hed ninger og kultur væsen Statusværdier (ultimo) Likvide Langfristet beholdninger gæld Storstrøms Amt (fortsat) Nakskov Nykøbing-Falster Nysted Næstved Nørre Alslev Præstø Ravnsborg Rudbjerg Rødby Rønnede Sakskøbing Stevns Stubbekøbing Suså Sydfalster Vordingborg Bornholms Amt i alt Allinge-Gudhjem Hasle Neksø Rønne Åkirkeby Fyns Amt i alt Assens Bogense Broby Egebjerg Ejby Fåborg Glamsbjerg Gudme Hårby Kerteminde Langeskov Marstal Middelfart Munkebo Nyborg Nørre Åby Odense Otterup Ringe Rudkøbing Statistisk Årbog 2003 Offentlige finanser 441