Forsøg, undersøgelser og analyser SORTSFORSØG Korn, bælgsæd og olieplanter

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forsøg, undersøgelser og analyser SORTSFORSØG 2002. Korn, bælgsæd og olieplanter"

Transkript

1 Forsøg, undersøgelser og analyser SORTSFORSØG 2002 Korn, bælgsæd og olieplanter

2

3 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Placering af observationsparceller og sortsforsøg... 2 Forord... 3 Summary... 4 Afprøvningens gennemførelse Smitteforsøg og virulensundersøgelser... 6 Vinterbyg Observationsparceller... 9 Smitteforsøg, bygbladplet, bygrust og skoldplet Lovbestemt værdiafprøvning Landsforsøg Vinterrug Observationsparceller Lovbestemt værdiafprøvning/landsforsøg Landsforsøg /økologiske forsøg Triticale Observationsparceller/Lovbestemt værdiafprøvning Landsforsøg /økologiske forsøg Vinterhvede Observationsparceller Smitteforsøg, gulrust Smitteforsøg, stinkbrand Konkurrenceindeks Lovbestemt værdiafprøvning Landsforsøg Økologiske forsøg, Fællesforsøg Skåne, Danmark Vårbyg Observationsparceller Smitteforsøg, bygbladplet, bygrust og skoldplet Smitteforsøg, stribesyge og nøgen bygbrand Lovbestemt værdiafprøvning Landsforsøg Økologiske forsøg Havre Observationsparceller, økologiske forsøg Landsforsøg Vårhvede Observationsparceller, lovbestemt værdiafprøvning, andsforsøg Markært Lovbestemt værdiafprøvning, landsforsøg Økologiske forsøg Lupiner Lovbestemt værdiafprøvning /okologisk forsøg Vinterraps Lovbestemt værdiafprøvning Landsforsøg Vårraps Lovbestemt værdiafprøvning /landsforsøg Afprøvede sorter Repræsentanter og vedligeholdere Oversættelser translations

4 Placering Placering af observationsparceller og sortsforsøg Observationsparceller Sortsforsøg Sortsforsøg og observationsparceller 2

5 Forord Forord I denne publikation bringes resultater af årets sortsforsøg i korn, bælgsæd og olieplanter samt af observationer af sortsegenskaber i korn for Resultaterne er fremkommet i et samarbejde mellem Danmarks JordbrugsForskning, danske planteforædlere og sortsrepræsentanter samt Landbrugets Rådgivningscenter. Forsøgenes antal varierer fra art til art afhængig af blandt andet artens udbredelse. Forsøgene er fysisk placeret hos de tre samarbejdsparter og ansvaret for afprøvningen er fordelt på følgende måde. Værdiafprøvningen gennemføres under ledelse af Danmarks JordbrugsForskning, Afdeling for Sortsafprøvning, Tystofte. Ved Jakob Willas Jensen. Observationsparcellerne gennemføres under ledelse af Danmarks JordbrugsForskning, Afdeling for Sortsafprøvning, Tystofte. Ved Jakob Willas Jensen og Susanne Sindberg. Landsforsøgene gennemføres under ledelse af Landskontoret for Planteavl. Ved landskonsulenterne Christian Haldrup og Jon Birger Pedersen Virulensundersøgelserne med meldug og smitteforsøgene med gulrust og bygrust gennemføres under ledelse af Danmarks JordbrugsForskning, Afdeling for Plantepatologi og Jordbrugszoologi. Ved seniorforsker Mogens Houmøller Påvisning af specifikke resistensgener mod meldug i vårbyg gennemføres under ledelse af Danmarks JordbrugsForskning, Afdeling for Sortsafprøvning, Tystofte. Ved Jakob Willas Jensen. Undersøgelserne vedr. resistens mod stribesyge og nøgenbrand i vårbyg samt stinkbrand i vinterhvede gennemføres under ledelse af Danmarks JordbrugsForskning, Afdeling for Plantebeskyttelse. Ved seniorforsker Bent J. Nielsen. Undersøgelserne vedr. resistens mod bygbladplet og skoldplet i vår- og vinterbyg gennemføres under ledelse af Danmarks JordbrugsForskning, Afdeling for Plantebeskyttelse. Ved seniorforsker Hans Pinnschmidt. Undersøgelserne vedrørende vinterhvedesorternes konkurrenceindeks gennemføres under ledelse af Danmarks JordbrugsForskning, Afdeling for Plantebeskyttelse Ved forsker Preben Klarskov Hansen. Resultaterne publiceres af Landbrugets Rådgivningscenter, Landskontoret for Planteavl. Gerhard Deneken Afdeling for Sortsafprøvning Postboks 7 Teglværksvej 10, Tystofte 4230 Skælskør Jon Birger Pedersen Landbrugets Rådgivningscenter Landskontoret for Planteavl Udkærsvej 15, Skejby 8200 Århus N 3

6 Summary Summary This report contains the results from this years field trials in cereals, pulses, and oilseed crops, as well as the results of the observations of characteristics of cereal varieties. The trials and observation plots have been organized in cooperation between the Danish Institute of Agricultural Science, Department of Variety Testing, Danish Plant Breeders, Danish Variety Agents, and the Danish Agricultural Advisory Centre, Department of Plant Production. In brief the cooperation includes: - Yield trials. These include varieties in the VCU trials, varities on the Danish National List, and other varieties considered interesting for Danish agriculture. The number of field trials depends on the crop. In cereals, some of the field trials include plots with or without fungicides or growth regulators. The recommended maximum application of fungicides and growth regulators is shown in the table below: Variety Amount and product Number of treatments Winter wheat 0,30 l Folicur, 0,45 l Comet pr. ha 2-3 Winter barley 0,25 l Amistar, 0,40 l Stereo pr. ha 1-2 Winter rye 1,50 l Cycocel 750, 0,50 l Cerone pr. ha 1-2 Triticale 0,35 l Comet pr. ha 1-2 Spring barley 0,20 l Amistar, 0,25 l Stereo pr. ha 1-2 Oats 0,20 l Tilt top pr. ha 1 Spring wheat 0,20 l Comet, 0,20 l Folicur pr. ha Organic trials: Are conducted on fields grown according to the rules of organic farming. - Observation plots established at up to 26 localities, geographically spread evenly over the country. In winter wheat there are 3 localities in the southern part of Sweden. On the sites two plots of each cereal variety participating in the field trials mentioned above are sown. One of these plots is not treated with fungicides and is used for disease assessments. The treated plots are used for evaluation growth characteristics. During the growing season the plots are inspected and evaluated several times by the staff from the Danish Institute of Agricultural Science, Department of Variety Testing. - An annual publication with the results is prepared around 1st of November. 4

7 Afprøvningen 2002 Afprøvningens gennemførelse 2002 Observationsparceller blev anlagt på indtil 26 steder afhængig af art. Disse er fordelt med 9 steder under Danmarks JordbrugsForskning, 8 steder i landøkonomiske foreninger, 5 forædlingsstationer og 1 ved Plantedirektoratet, samt i vinterhvede 3 i Sverige. Afgrøderne er gødsket og ukrudtsbekæmpet som almindelig praksis. Halvdelen af parcellerne er holdt fri for svampeangreb i vækstsæsonen. Disse parceller er anvendt til vurdering af overvintring, stråegenskaber og modning. Den ikke svampebehandlede del af parcellerne er brugt til vurdering af sorternes modtagelighed af naturligt forekommende svampe under naturligt smittetryk. Der er foretaget bedømmelse af sorternes sygdomsmodtagelighed og dyrkningsegenskaber i vækstsæsonens forløb. Ved offentliggørelsen er der udvalgt observationer fra enkelte steder, som gør forskellen på de afprøvede sorter så tydelig som mulig. Resultaterne er således ikke udtryk for det generelle sygdomsniveau i Lovbestemt værdiafprøvning. Udbytteforsøgene i forbindelse med den lovbestemte værdiafprøvning er gennemført på 4-6 steder afhængig af art. Forsøgsstederne er fordelt mellem Danmarks JordbrugsForskning, planteforædlere, sortsrepræsentanter og landøkonomiske foreninger. Forsøgene gennemføres som enfaktorielle forsøg, hvor der i korn i 2002 er anbefalet følgende maksimale anvendelse af svampe-/vækstreguleringsmidler: Art Mængde og middel Antal behandlinger Vinterhvede 0,30 l Folicur, 0,45 l Comet pr. ha 2-3 Vinterbyg 0,25 l Amistar, 0,40 l Stereo pr. ha 1-2 Vinterrug 1,50 l Cycocel 750, 0,50 l Cerone pr. ha 1-2 Triticale 0,35 l Comet pr. ha 1-2 Vårbyg 0,20 l Amistar, 0,25 l Stereo pr. ha 1-2 Havre 0,20 l Tilt top pr. ha 1 Vårhvede 0,20 l Comet, 0,20 l Folicur pr. ha 1-2 De anbefalede mængder er fastlagt ud fra en vurdering af angrebsstyrken og sygdomsudviklingen i Der er ikke anvendt vækstregulering udover det skitserede. I ærter, vår- og vinterraps er der anvendt svampemidler efter de enkelte forsøgslederes vurdering af behovet. Landsforsøgene gennemføres på de samme forsøgssteder og efter samme forsøgsplan som den lovbestemte værdiafprøvning. Desuden suppleres landsforsøgene med 2-5 fs. afhængig af arten. Disse forsøg er anlagt hos landøkonomiske foreninger. For de sorter, der deltager i den lovbestemte værdiafprøvning, indgår resultatet fra denne afprøvning, som en del af resultatet af landsforsøgene. Sorterne er derfor både med i afsnittet vedr. den lovbestemte værdiafprøvning og landsforsøgene. I korn gennemføres disse 2-5 forsøg som tofaktorielle forsøg, hvor der i vinterhvede, vinterbyg, triticale, vårbyg, havre og vårhvede også indgår parceller uden anvendelse af svampemidler. I vinterrug er der anvendt en kraftigere vækstregulering i de behandlede led, og der er indgået parceller uden vækstregulering. I vinterhvede er der indledt et samarbejde med Skåne, hvor der er anlagt 5 forsøg med en del af sorterne. Alle udbytteresultater er korrigeret til en standardvandprocent på hhv. 15, 14 og 9 i korn, bælgsæd og olieplanter. Økologiske forsøg gennemføres på arealer, der dyrkes efter økologiske principper. Der er anlagt 7 forsøg i korn og bælgsæd. FØJO II BAR-OF I Danmark foregår et stort arbejde med at beskrive sorternes egenskaber inden for konventionelle dyrkningssystemer. I et nyligt startet (1/4 2002) 4-årigt projekt skal det undersøges, hvorvidt man gennem en forbedret karakterisering af sortsspecifikke dyrkningsegenskaber, som er specielt relevante for økologisk dyrkning, kan øge udbytte og udbyttestabilitet i vårbyg. Et vigtigt led heri er at karakterisere sortsblandinger i forhold til deres komponent-sorter. I 2002 er der gennemført sortsforsøg med i alt 123 sorter og sortsblandinger på 3 økologiske lokaliteter (Jyndevad, Foulum og Flakkebjerg) på to af disse lokaliteter (Foulum og Jyndevad) blev sorterne også dyrket under konventionelle dyrkningsbetingelser, dog uden anvendelse af fungicider. Fra forsøgene er indsamlet data vedrørende udbytte, sygdomsmodtagelighed, dyrknings- og kvalitetsegenskaber. Resultaterne er løbende blevet publiceret på et gratis internetbaseret informationssystem for landbrugsafgrøder (http://www.planteinfo.dk/obsparceller/index.html under FØJØ II BAR- OF forsøg). Her publiceres løbende de foreløbige resultater af årets registreringer. Dette omfatter en sammenligning af sorternes resultat i de to dyrkningssystemer samt deres indbyrdes rangfølge i de to dyrkningssystemer. 5

8 Smitteforsøg Smitteforsøg, virulensundersøgelser og økologiske forsøg i korn Via Pesticidhandlingsplan II gennemføres et omfattende forsøgsarbejde med kornsorters resistens overfor blad- og frøbårne svampe i korn ved hjælp af smitteforsøg under markforhold. Forsøgene er gennemført ved Forskningscenter Flakkebjerg og Afd. for Sortsafprøvning, Tystofte, under ledelse af Mogens Hovmøller (hvedegulrust og bygrust), Hans Pinnschmidt og Jakob Willas (bygbladplet, bygrust, skoldplet samt specifik resistens overfor meldug), samt Bent Nielsen (stribesyge, nøgen brand og stinkbrand). Hovedformålet er dels at undersøge effekten af sorternes resistens/modtagelighed under ensartet og moderat til højt smittetryk, dels at undersøge betydning af patogen egenskaber og oprindelse for sorters resistens/modtagelighed. Forsøgene supplerer dermed Observationsparcellerne, hvor sorter vurderes i forhold til den naturligt forekommende smitte på de forskellige lokaliteter. Virulensundersøgelser, der har til formål at påvise forekomst og dynamik patotyper af hvedegulrust, gennemføres ved Forskningscenter Flakkebjerg under ledelse af Mogens Hovmøller, i samarbejde med Landkontoret for Planteavl. Metoder og uddybende resultater Smitteforsøg gulrust Siden 1996 er der gennemført smitteforsøg med gulrust i hvede. Der anvendes 3 forskellige patotyper, som tilsammen repræsenterer et bredt spektrum af virulens i gulrustsvampen. Typisk inkluderes mindst én ny patotype hvert år. De forskellige patotypers hyppighed i gulrustpopulationen, der undersøges via virulensovervågningen, har stor betydning for hvilke resultater der har størst relevans for praksis. I 2002 udgjorde Brigadier-patotyperne mere end 50% af de undersøgte isolater medens Lynx-patotyperne udgjorde ca. 35%. Sidstnævnte frekvens var lavere i praksis, idet der blev selekteret for isolater på sorter med Yr6+Yr9+Yr17 resistens (bl.a. Lynx). Forskelle mellem resultater fra smitteforsøgene og Observationsparcellerne skyldes således primært, at Lynx-patotyperne var til stede i lav frekvens på de lokaliteter, hvor OBS-parcellerne var placeret. I smitteforsøgene 2002 indgik tillige en Kraka -patotype, der i Danmark ikke er observeret siden Resultaterne for Kraka-patotypen er kun relevant for praksis såfremt patotyper med CV-virulens igen kommer til Danmark; risikoen herfor øges med stigende areal med CV-resistente sorter, - en resistens som bl.a. findes i Solist, der forventes at blive den mest udbredte hvedesort i Der foretages typisk 3-5 visuelle bedømmelser af procent angrebet bladareal i løbet af vækstsæsonen. Epidemiudviklingen i de forskellige sorter, baseret på virulente patotyper, danner grundlag for vurdering af niveau af uspecifik resistens (syn.: partiel resistens eller markresistens ). Et højt niveau af partiel resistens i en sort betyder, at den kun angribes i beskedent omfang eller slet ikke, - selvom der evt. konstateres spor af gulrust i den pågældende sort i løbet af vækstsæsonen. I nogle sorter er det ikke muligt at vurdere niveauet af partiel resistens p.g.a. at virulente patotyper ikke har været til rådighed. (Angivet side 21) Virulensundersøgelser gulrust: På grund af den store udbredelse af gulrust i 2002, blev der indsamlet et relativt stort antal isolater, i alt 126. Af disse blev 72 undersøgt for patotype v.h.a. 30 sorter med kendt gulrust-resistens. Der blev fundet i alt 5 patotyper; tre af disse er tidligere fundet med relativ stor hyppighed i Danmark, og to er ikke tidligere observeret under danske forhold. Boston -patotypen (se tabellen nederst på siden), der besidder virulens mod Yr15, er ikke tidligere fundet i Europa. Yr15-virulens kan få stor betydning fremover, idet Yr15-resisistens tilsyneladende er til stede i godkendte sorter i Danmark (bl.a. Agrestis og Boston), ligesom den sandsynligvis også findes i en del danske- og europæiske forædlingslinier. Patotype-frekvenser i hvedegulrust i Danmark Patotype-betegnelse Virulens mod frekvens (2001) % 35 isolater frekvens (2002) % 72 isolater Brigadier I Yr1, 2, 3, 9, 17 34,3 47,2 Brigadier II* Yr1, 2, 3, 4, 9, 17 40,0 5,6 Lynx I* Yr1, 2, 3, 4, 6, 9, 17 17,1 4,2 Lynx II (ny i 2002) Yr1, 2, 3, 6, 9, 17 0,0 29,2 Cardos Yr2, 6, 7, 8 8,6 8,3 Boston (ny i 2002) Yr1, 2, 3, 9, 15, 17 0,0 5,5 I alt * benyttet i smitteforsøg

9 Smitteforsøg Kunstige smitteforsøg i vår- og vinterbyg Bygbladplet, bygrust og skoldplet i sorter af vår- og vinterbyg, Tystofte Vinterbyg og vårbyg sorternes modtagelighed for bladplet, bygrust og skoldplet i smitteforsøg Sorterne er sorteret efter stigende gennemsnitligt angreb i smitteforsøgene indenfor hver enkelt sygdom. Tallene angiver procent dækket bladareal som gennemsnit (gns.) og maksimum (max.) af 2-3 bedømmelser, samt sorternes resultat fra observationsparcellerne 2002 (OBS). Antallet af bedømmelser i henholdsvis observationsparceller og smitteforsøget er angivet. Resultaterne fra observationsparcellerne 2001, 2002 samt smitteforsøgene har været anvendt ved sygdomsindgruppering i Planteværn online, hvor karakteren er angivet i tabellen (PVOL). Det er med forsøgene ønsket at undersøge sorternes partielle resistens (markresistens). Der er derfor anvendt smitstof bestående af 'populationer' indsamlet fra flere år, lokaliteter og sorter afhængig af sygdom og kornart. For at sikre et højt smittetryk, tilstræbes det at etablere forsøgene tidligt, med høj udsædsmængde og tilført et højt N-niveau. I forsøg med skoldplet og bladplet vandes intensivt, mens forsøg med bygrust kun vandes ved kraftigt nedbørsunderskud. Sorterne i forsøg med bygrust blev smittet ved at kraftigt angrebne småplanter i potter blev placeret i stærkt modtagelige sorter (smitterækker). I vinterbyg blev smittet to gange i efteråret, samt én gang i foråret. Der var i 2001 meget gode betingelser for etablering af bygrust i vinterbyg i det sene efterår. I løbet af vinteren kunne derfor konstateres kraftige angreb i de modtagelige smitterækker. I vårbyg var inficering én gang i slutningen af april nok til at etablere kraftige angreb. Sorterne i forsøg med skoldplet blev smittet med populationer indsamlet i 2001 samt smitstof indsamlet i marker ved Tystofte og Flakkebjerg i Det var svært at etablere og vedligeholde et højt angrebsniveau i forsøgene med skoldplet og for vårbyg var angrebsniveauet lavt-moderat mens det i vinterbyg var generelt lavt. I forsøgene med bladplet blev der spredt halm 1-2 gange i foråret. Halmen stammende fra marker ved Flakkebjerg og Tystofte (bl.a tilsvarende smitteforsøg gennemført i 2001). Angrebene i forsøg med bladplet kom sent i gang for både vinterbyg og vårbyg. For vårbyg var angrebsniveauet moderat mens det i vinterbyg generelt var højt. Skoldplet, Flakkebjerg Formålet med de specielle smitteforsøg ved Flakkebjerg var at undersøge stabilitet af resistens mod skoldplet, baseret på smitte med specifikke isolater fra forskellige sorter og lokaliteter i Danmark. Der blev gennemført smitte med spore-opløsninger i vand af 4 isolater i 2001 og 5 isolater i Isolater og sorter udviste betydelig vekselvirkning, mest markant for sorterne Barke, Bartok, Otira, Ferment og til dels Digger. Det skyldes sandsynligvis, at disse sorter indeholder specifik resistens mod skoldplet; resistensen i sådanne sorter kan forventes at variere betydelig i effekt, såfremt patogen-populationen er forskellig mellem lokaliteter og år. Century, Hydrogen og forædlingslinien ABED 6211 viste lave angrebsniveauer overfor alle isolater. Resistensen i disse sorter har således været stabil og effektiv i alle tilfælde; hvorvidt dette skyldes effektiv specifik resistens (som kan bryde ned som følge af udvikling af nye patotyper) eller en effektiv partiel resistens, kan ikke afgøres ud fra de foreliggende resultater. Udover genetisk baserede vekselvirkninger mellem sorter og isolater, kan der i praksis være betydelige vekselvirkninger, som skyldes forskelle i miljøet, f.eks. jordbund, temperatur, fugtighed og næringsstofbalance. Bygbladplet, Flakkebjerg Forsøgene med bygbladplet blev gennemført v.h.a. smittet halm fra de foregående år. I 2001 var der kun halm fra én lokalitet, medens der i 2002 var halm fra fem steder. Halmen fra alle seks kilder gav anledning til kraftige angreb i smitterækkerne, men gav anledning til markante forskelle i angrebsniveau, specielt for generelt modtagelige sorter som Lux og Optic. Halmsmitten fra Flakkebjerg 2000 og Tystofte 2001 var specielt afvigende. Der er således tale om sort patogen vekselvirkninger på samme niveau som for skoldplet. Alle halm-populationer gav anledning til bladplet af nettypen. Smitte af plet-typen, som var udbredt i 1980 erne, men som kun er forekommet sporadisk de seneste 10 år i Danmark. Det skal bemærkes, at man ikke kan udelukke, at sorterne, der har vist stabilitet i resistens under afprøvning, kan vise sig modtagelige under andre forhold for eksempel hvis der forkommer/opstår nye racer af svampene, eller hvis plet-typen af svampen igen vinder indpas i Danmark. Ved tilrettelæggelse af smitteforsøg med bygbladplet er det derfor afgørende, at der anvendes halmsmitte af forskellig oprindelse, og helst af såvel plet- som nettypen. 7

10 Smitteforsøg Resistens mod stribesyge og nøgen bygbrand i vårbyg Resistens mod stribesyge undersøges under markforhold ved naturlig smitte fra inficerede planter. Første år smittes sorterne i marken fra angrebne planter (smitterækker med blandet population af stribesyge ind imellem testrækkerne). De høstede kerner sås ud efterfølgende år, og angreb af stribesyge noteres. Der forekom også nøgen bygbrand i forsøgene som resultat af den naturlige baggrundssmitte. På side 37 er vist resultaterne med stribesyge og nøgen bygbrand fra Angreb af stribesyge varierer en del i forsøgene. I 2002 er angrebene forholdsvise høje, mens angrebsniveauet i f.eks er meget lavt. Dette fremgår bl.a. af de meget modtagelige sorter som Alexis og nummersorten CI6944. Sorter, der ser ud til at være resistente, er f.eks. Golf, Vada, Ricarda og Scarlett. Angreb af nøgen bygbrand varierer meget i forsøgene. Angreb i de enkelte sorter kan f.eks. sammenlignes med angreb i sorter som Otira og Goldie, der i alle årene ligger med relativt høje angreb. Resistens mod stinkbrand i vinterhvede Resistens mod stinkbrand undersøges ved kunstig smitte af kerner med forskellige populationer af stinkbrand. Der anvendes 5 g spore pr kg hvede og de anvendte isolater udvælges blandt de forskellige populationer af stinkbrand, der er indsamlet fra forskellige dele af landet. Første år smittes med 2-3 forskellige populationer (side 23) og sorter med god resistens testes videre efterfølgende år på 4-6 nye populationer (side 24). Som reference medtages hvert år den modtagelige sort Herzog (op til 82 % angreb) samt den højresistente sort Stava (0-0,2 % angreb). Det fremgår af testresultaterne fra , at de fleste sorter er modtagelige for stinkbrand. Nogle sorter er kun angrebet i mindre omfang i de indledende undersøgelser (side 23), mens de i efterfølgende test mod nye isolater, angribes kraftigere (side 24). En sort som Penta ser dog ud til, at have moderate angreb både i indledende og efterfølgende test. Sorter med effektive resistensgener (Stava) er resistente under alle forhold. Beregning af konkurrenceindeks (KI) I forbindelse med Pesticidhandlingsplan II er der gennemført registreringer af vinterhvedesorternes vækstmåde med henblik på at udregne et indeks for disse sorters konkurrenceevne overfor ukrudt (KI). Registreringerne er gennemført i Observationsparcellerne af Afdeling for Sortsafprøvning, og beregningerne er foretaget af Preben Klarskov Hansen, Afdeling for Plantebeskyttelse, Danmarks JordbrugsForskning. De foretagne registreringer er Det Relative VegetationsIndeks (RVI), målt ved hjælp af en reflektansmåler ved hvedens begyndende strækning (vækststadie 30-31). Denne måling giver et udtryk for sortens tidlighed, idet målingen angiver mængden af reflekteret lys, der er omvent korreleret med mængden af biomasse. Sorter med lille refleksion har derfor et højt RVI, og har således en relativt større konkurrenceevne. Strålængden, målt i cm. Sorter med stor strålængde har en større konkurrenceevne Bladarealindekset (LAI) målt i hvedens blomstringsstadie (vækststadie 65). Denne måling giver et udtryk for sortens bladmasse (m2 blade pr m2 jordoverflade) sidst i vækstsæsonen, idet sorter med stor bladmasse har en stor konkurrenceevne Konkurrenceindekset (KI) udregnes ved at indsætte resultaterne fra ovenstående målinger i nedenstående model KI = *LAI 0.71*RVI +0.01*strålængde Sorter der har et KI mindre end 1 vil være i stand til at undertrykke ukrudtet, således at en sort med KI=0.8 vil være i stand til at undertrykke ukrudtet med 20% ( =0.2) i forhold til gennemsnittet. Tilsvarende vil man i sorter med et KI større end 1 finde mere ukrudt end i gennemsnittet. Opmærksomheden henledes på at konkurrenceindekset er beregnet udfra målinger på en etableret afgrøde. En dårligt etableret afgrøde i en tynd bestand vil være en medvirkede årsag til en forringelse af konkurrenceevnen og vil ofte kunne overtrumfe den genetisk bestemte konkurrenceevne. Signaturforklaring: * Afmeldt sortsliste. ** Afmeldt afprøvning. *** Afvist sortslisteoptagelse Karakterskala: 0-10, 0 = Ingen lejesæd, ingen nedknækning 8

11 Observationsparceller Vinterbyg Dato for modenhed Strålængde (cm) Karakter for nedknækning Karakter for lejesæd Strå Aks Procent dækning Specifik Byg- Blad- Skold- Septoria meldugresistens rust plet plet nodorum Mel- Vinterbyg dug Antal forsøg Blanding 14/ St,Ra,Ly,Ingen Abrusso 15/ Ra Antonia 14/ Ra,(Ha) Carola 13/ Ar,U3 Celtic * 12/ Ra Chess 13/ Ra,(Ha) Clara 15/ St Cleopatra 15/ Ly,(Ha) Diskant 14/ Ra Dolly 15/ Ly,(Ha) Dolmen 15/ Ra,(Ha) Effect 15/ U Escape 14/ St Franzi 15/ Sp Hamu 12/ Sp,Ra Hanna 15/ Ingen Hekla 15/ Sp Jessica 14/ Ly,(Ha) Lomerit 14/ Ingen Louise 14/ U Ludmilla 13/ Sp Ludo 14/ St MS-meldug 13/ MS-skoldplet 14/ Malibu * 14/ Sp Menhir 13/ Ra,U Mombasa 15/ St Nobilia 14/ Ar,U3 Parasol 14/ Ar Passion 15/ Ly Platine 13/ Ra Rafiki 14/ Ra Regina 15/ Ly Relief 15/ St Reni 14/ Ra SW Farrier 14/ Santafe 14/ Ra,(Ha) Siberia 13/ Ra,(Ha) Stephanie 14/ Vanessa 15/ U Venezia 14/ U Verticale 14/ ZH 14/ AH 13/ AWB ** 13/ AWB ** 14/ Br 4105 c 4 ** 15/ Breun 4089/143 14/ U CPB-T B56 15/ NFC ) 14/ NS 95119/3 13/ NSL D 14/ PF / PF ** 14/ SJ / ) hybrid. Blanding: Hanna, Regina, Rafiki, Ludo 9

12 Vinterbyg Kunstige smitteforsøg (Forklaring se side 7) Bladplet (% dækket bladareal) Bygrust (% dækket bladareal) Skoldplet (% dækket bladareal) Sortsnavn gns Max OBS PV-ol Sortsnavn gns Max OBS PV-ol Sortsnavn gns Max OBS PV-ol Antal bedømmelser Louise Carola Louise Br 4105 c 4 ** AWB ** Parasol Ludo Stephanie Chess Clara AH AWB ** Passion NS 95119/ Breun 4089/ Platine Ludmilla Relief Effect PF Br 4105 c 4 ** AWB ** Reni Hekla Abrusso Breun 4089/ Ludo SW Farrier AWB ** NS 95119/ Breun 4089/ MS-skoldplet Clara PF Dolmen Platine Hekla Parasol Malibu * NSL D PF ** Menhir Lomerit Celtic * Nobilia Relief ZH Effect Antonia Hekla SJ Nobilia Antonia Celtic * Rafiki Jessica Santafe CPB-T B Nobilia Vanessa Blanding Siberia Mombasa Santafe Venezia NFC Malibu * Escape Dolmen Dolly Passion Passion Hanna Effect MS-meldug Dolmen Clara NSL D Jessica NSL D Hanna Hamu Hamu Blanding Verticale Abrusso Dolly Carola SJ PF Vanessa CPB-T B Escape Menhir Lomerit Jessica AWB ** SW Farrier Rafiki MS-skoldplet Chess Cleopatra Reni Regina Diskant Ludmilla Santafe SW Farrier Mombasa Malibu * Venezia Franzi Verticale Regina NFC Platine AH Cleopatra Franzi Lomerit MS-meldug Mombasa Siberia NS 95119/ Menhir Abrusso SJ Blanding ZH Venezia Cleopatra Reni Regina Diskant Carola Stephanie Louise PF ** PF ** Dolly CPB-T B Parasol Vanessa Stephanie AH MS-meldug Ludmilla Escape Hanna Franzi ZH Relief Antonia Chess NFC Verticale Celtic * Ludo Hamu Siberia Rafiki AWB ** Diskant Br 4105 c 4 ** MS-skoldplet

13 Lovbestemt værdiafprøvning Vinterbyg Koldkærgård Hkg kerne pr. ha Tyl- Tys- Kornvægt g Råprotein Vinterbyg strup Sejet Borris tofte Fht 1000 korn (%) Antal forsøg Blanding ,8 69,7 Hamu 1) ,4 64,4 Regina ,7 69,1 Chess ,2 Dolly ,5 69,3 Breun 4089/ ,3 69,2 Hekla ,1 70,2 SJ ,5 68,8 Mombasa ,7 NSL D ,2 68,6 Abrusso ,5 67, ZH ,1 68,8 AWB ** ,8 PF ,1 AWB ** ,2 69,0 Diskant ,9 69,3 Franzi ,6 69,6 Br 4105 c 4 ** ,6 68,2 Venezia ,5 PF ** ,9 67, AH 1) ,9 64,6 Santafe ,4 69,7 LSD ) 6-radet. Blanding: Hanna, Regina, Rafiki, Ludo Rumvægt, kg/hl 11

14 Vinterbyg m/svampebekæmpelse Landsforsøg Vinterbyg Udbytte og merudbytte, hkg pr. ha Udb. og merudb., hkg pr. ha Fht. for udbytte Hele landet Pct. råprotein Pct. stivelse Rumvægt, kg pr. hl Øerne Jylland Antal forsøg Blanding 1 70,7 61,6 63, ,5 62,9 66,5 Hanna 0,0-1,3-1, ,0 62,6 67,1 Rafiki -0,1 1,1 0, ,5 63,1 66,3 Ludo -1,3-2,2-2, ,2 62,9 66,0 Platine -1,2-3,4-2, ,9 62,5 65,5 Clara 1,1-2,0-1, ,0 63,1 64,4 Vanessa 0,5-2,3-1, ,5 63,3 66,2 Carola 2 3,7 0,5 1, ,1 62,7 61,1 Antonia 1,5-2,3-1, ,0 63,0 67,0 Jessica -2,2-2,2-2, ,0 63,0 65,9 Nobilia 2 2,0 0,1 0, ,2 62,4 61,9 Dolmen -2,6-1,2-1, ,8 63,3 66,3 Malibu -1,2-3,0-2, ,9 62,3 66,4 Louise -1,9-3,6-3, ,7 62,6 66,3 Escape 3,7 2,5 2, ,2 63,2 65,8 Relief 3,6 0,2 1, ,9 64,0 66,5 Lomerit 2 8,4-1,0 1, ,3 62,5 62,5 Siberia 2 2,4-3,7-2, ,8 61,7 60,2 Cleopatra 2,8-1,1-0, ,4 63,0 65,6 Ludmilla 2 6,4-2,9-0, ,7 62,2 61,9 Reni -1,4-1,7-1, ,2 62,6 64,8 Parasol -4,0 0,0-0, ,5 63,2 66,8 Effect -1,5 0,9 0, ,7 63,2 66,8 Passion -1,9-0,2-0, ,5 62,6 65,4 Menhir 2,2-4,1-2, ,6 62,3 63,8 LSD 2,0 1,8 1,4 Antal forsøg Blanding 1 64,6 60,4 61, ,5 62,7 65,6 SWUB ,4-1,1-1, ,1 62,6 65,9 CPB-T B56-0,5 3,2 2, ,7 61,6 66,6 NFC ,3 4,2-0,1 1, ,9 62,6 62,9 Stephanie 2-0,1-5,7-3, ,2 62,0 60,5 NS 95119/3 2-1,2-1,1-1, ,4 62,1 61,7 Verticale -2,7-1,9-2, ,7 62,3 65,2 LSD 2,1 2,0 1, Blanding 1 63,7 60,0 61, ,5 62, F ,3-0,8-1, ,3 62, Mombasa 1,1 0,0 0, ,5 63, Abrusso 2,2 0,8 1, ,4 62, Chess 4,0 6,0 5, ,8 62, Diskant 1,7 1,7 1, ,5 62, Venezia -2,8-1,6-1, ,3 63, CPB-T ,6 0,3 1, ,7 62, SJ ,9 1,7 1, ,9 62, LSD 2,2 1,6 1,3 1 : Hanna, Regina, Rafiki, Ludo. 2 : 6-radet, 3 : Hybrid 12

15 Landsforsøg Vinterbyg med og uden svampebekæmpelse Vinterbygsorter med og uden svampebekæmpelse A: Uden bladsvampebekæmpelse B: 0,4 l Stereo 312,5 EC, 0,25 l Amistar. (BI = 0,58) Procent dækning i A byg- Udbytte, hkg pr. ha bladplet A B Merubytte for sv. bekæmpelse B-A bygrust meldug skoldplet Antal forsøg Blanding 1 1 0,06 8 0,8 51,5 58,6 7,1 Hanna 1 0, ,9 57,3 7,4 Rafiki 2 0,06 8 0,7 50,4 57,8 7,4 Ludo 2 0,06 7 0,6 49,2 55,8 6,6 Platine 1 0,4 8 0,8 47,0 53,6 6,6 Clara 1 0,08 9 0,4 50,1 55,6 5,5 Vanessa 2 0,1 8 0,7 49,3 55,9 6,6 Carola 2 0,5 0, ,9 62,0 6,1 Antonia ,2 57,1 5,9 Jessica 0,8 0, ,1 55,3 2,2 Nobilia 2 3 0,1 4 0,3 50,5 56,4 5,9 Dolmen 0,6 0,03 7 0,8 53,5 57,0 3,5 Malibu 2 0,08 5 0,6 50,0 53,9 3,9 Louise 0, ,5 48,7 55,1 6,4 Escape 1 0, ,8 59,8 9,0 Relief ,7 49,9 58,4 8,5 Lomerit 2 2 0, ,6 52,6 59,7 7,1 Siberia 2 0, ,8 58,9 8,1 Cleopatra ,7 57,1 5,4 Ludmilla ,9 55,9 60,3 4,4 Reni 0,8 0, ,2 56,9 4,7 Parasol ,6 57,6 7,0 Effect 0, ,5 52,0 57,0 5,0 Passion 0,7 0,01 6 0,4 53,3 59,1 5,8 Menhir 0,6 0, ,8 55,4 6,6 LSD 1,4 1,4 1,4 Antal forsøg Blanding 1 1 0, ,1 54,8 5,7 Franzi 0,9 0,01 9 0,2 47,1 52,9 5,8 Mombasa 2 0, ,6 54,8 6,2 Abrusso ,1 52,7 57,0 4,3 Chess ,7 61,0 9,3 Diskant ,2 58,7 9,5 Venezia 0, ,3 52,5 5,2 Hekla ,1 54,7 3,6 SJ ,9 0, ,5 56,4 6,9 SWUB , ,2 47,7 53,7 6,0 CPB-T B56 0,8 0, ,4 56,7 4,3 NFC ,3 3 0, ,2 57,3 6,1 Stephanie 2 0, ,3 50,5 4,2 NS 95119/3 2 0, ,8 51,1 55,8 4,7 Verticale 1 0,05 6 0,2 48,4 54,4 6,0 LSD 1,5 1,5 1,1 1 : Hanna, Regina, Rafiki, Ludo. 2 : 6-radet, 3 : Hybrid 13

16 Vinterrug Observationsparceller Vinterrug Dato for Strålængde Karakter for Procent dækning modenhed (cm) lejesæd Meldug Brunrust Skoldplet Antal forsøg Avanti 4/ Avanti 90 Hacada 4/ Caroass 1) 3/ Carotop 1) 5/ Dominator 1) 3/ Gamet 90 Matador 4/ Hacada 1) 4/ Matador 1) 4/ Nikita 1) 4/ Novus 4/ Picasso 4/ Picasso 90 Nikita 4/ Recrut 1) 4/ Walet 1) 5/ HY / HY / HY ) 4/ HY *** 5/ HY ** 3/ LPH 56 4/ LPH 57 4/ LPH 59 3/ LPH 60 4/ LPH61 4/ LPH63 4/ LPH64 4/ LPH65 ** 4/ SWHY ** 4/ ) konventionel sort, andre sorter er hybrider 14

17 Lovbestemt værdiafprøvning/landsforsøg Vinterrug Lovbestemt værdiafprøvning Koldkærgård Hkg kerne pr. ha Råprotein (%) Rumvægt, kg/hl Vinterrug Tylstrup Borris Tystofte Fht Kornvægt g/ 1000 korn Antal forsøg Dominator 2) ,5 739 Avanti ,8 729 LPH HY ,7 734 LPH ,9 754 LPH ,8 736 LPH ,4 747 LPH ,5 741 LPH ,9 749 LPH ,5 742 LPH65 ** ,9 739 HY ** ,4 721 SWHY ** ,4 709 HY ) LSD ) Konventionel Vinterrugsorter, landsforsøg 2002, med vækstregulering. Udbytte og merudbytte, hkg pr. Udb. og ha merudb., hkg Øerne Jylland pr. ha Fht. f. udbytte Hele landet Kar. f. lejesæd Rumvægt, kg/hl Antal forsøg Dominator 60,6 59,7 60, ,5 Nikita 1,9 0,9 1, ,8 Picasso 1 13,5 10,5 11, ,2 Hacada 1,1 0,4 0, ,3 Matador 0,9 2,5 1, ,9 Recrut 3,6 3,5 3, ,7 HY ,6 9,8 8, ,6 Avanti 1 90% + Hacada 10,4 9,6 9, ,5 Picasso 1 90% + Nikita 10,5 9,6 9, ,3 Walet 3,5 1,8 2, ,8 Novus 1 8,0 2,2 4, ,7 Caroass 8,3 7,7 7, ,6 Carotop 9,1 7,2 7, ,6 Gamet 1 90% + Matador 10,4 11,8 11, ,5 HY ,8 14,4 14, ,2 LSD 3,3 2,2 1,8 1 Hybrid 15

18 Vinterrug Landsforsøg/økologiske forsøg Vækstregulering af vinterrugsorter A: Ingen vækstregulering B: 1,5 l Cycocel 750, 0,5 l Cerone. (BI = 1,72) Karakter for Merudbytte for vækstregulering B- A lejesæd Strålængde, cm Udbytte, hkg pr. ha A B A B A B brutto netto Antal forsøg: Dominator ,4 60,7 3,3-1,0 Nikita ,1 59,8 3,7-0,6 Picasso ,3 72,3 3,0-1,3 Hacada ,3 59,7 3,4-0,9 Matador ,8 61,7 0,9-3,4 Recrut ,0 61,5 1,5-2,8 HY ,0 69,2 2,2-2,1 Avanti 1 90% + Hacada ,3 70,7 3,4-0,9 Picasso 1 90% + Nikita ,1 69,7 1,6-2,7 Walet ,9 59,6 1,7-2,6 Novus ,8 61,9 3,1-1,2 Caroass ,6 66,7 2,1-2,2 Carotop ,0 68,3 2,3-2,0 Gamet 1 90% + Matador ,8 67,7 1,9-2,4 HY ,2 73,6 2,4-1,9 LSD 1,5 1,5 1,2 1 Hybrid Landsforsøg med økologisk dyrkede vinterrugsorter, Udbytteforsøg Pct. dækning med Udbytte Vinterrug Kar. f. Rumvægt skold- lejemeldug gulrust plet sæd 1) kg pr. hl hkg pr. ha fht. Antal forsøg Dominator 0, ,9 36,9 100 Hacada 0,9 0, ,1 1,9 104 Walet ,7 0,5 101 LSD ns (se side 8) 16

19 Observationsparaceller/Lovbestemt værdiafprøvning Triticale Dato Strå- Karakter Procent dækning Triticale for modenhed længde (cm) for lejesæd Meldug blad Gulrust blad Brun rust Septoria Hvedebladplet Meldug aks Gulrust, aks Antal forsøg Algalo 2/ California 4/ Cronus 3/ Cyclus 3/ Dinaro 3/ Kortego 4/ Lamberto 2/ Lupus 2/ MS-brunrust 2/ Magnat 3/ Modus 3/ SW Valentino 2/ Tricolor 2/ Trimaran 2/ HE / LP / PF ** 2/ SW 313 3/ Sj / Lovbestemt værdiafprøvning Triticale Tylstrup Borris Tystofte Koldkærgård Hkg kerne pr. ha Fht Kornvægt g/ 1000 korn Råprotein (%) Rumvægt, kg/hl Antal forsøg Tricolor ,0 Cyclus ,5 Cronus ,1 SW Valentino ,4 LP ,5 SW ,6 HE ,0 Dinaro ,8 PF ** ,0 LSD

20 Triticale Landsforsøg/økologiske forsøg Triticalesorter, med svampebekæmpelse. Udbytte og merudbytte, hkg pr. Udb. og ha merudb., hkg Øerne Jylland pr. ha Hele landet Fht. f. udbytte Kar. f. lejesæd Pct. råprotein Antal forsøg Tricolor 71,7 66,2 68, ,2 72,0 Modus 3,9 1,5 2, ,9 71,6 Trimaran -3,7-1,5-2, ,3 68,8 Kortego 3,4 1,4 2, ,4 70,9 Algalo 2,6 5,1 4, ,1 73,9 Lupus -3,1 2,1 0, ,9 74,3 Lamberto 9,6 10,1 10, ,3 72,3 HE ,4 7,8 7, ,3 72,3 Cyclus 9,5 10,4 10, ,6 70,3 Magnat 8,0 3,5 5, ,4 70,9 LP 8161,2,94 12,3 7,8 9, ,7 70,8 LSD 2,5 3,0 2,1 Rumvægt, kg/hl Svampebekæmpelse i triticalesorter, A: Ingen svampebekæmpelse B: 0,35 l Comet. (BI = 0,35) Procent dækning i A Merudbytte for svampebekæmpelse, B-A Udbytte, hkg pr. ha meldug gulrust Septoria A B brutto netto Antal forsøg Tricolor ,2 61,2 10,0 5,6 Modus 0,2 0,4 3 54,5 62,8 8,3 3,9 Trimaran ,2 60,2 12,0 7,6 Kortego 0, ,3 64,3 7,0 2,6 Algalo 0, ,2 63,8 4,6 0,2 Lupus 0, ,7 60,3 6,6 2,2 Lamberto 0, ,9 66,9 4,0-0,4 HE ,1 65,2 6,1 1,7 Cyclus 0, ,3 66,9 4,6 0,2 Magnat 0, ,5 66,2 6,7 2,3 LP 8161,2,94 0, ,0 66,6 3,6-0,8 LSD 1,6 1,6 1,8 Landsforsøg med økologisk dyrkede sorter af triticale, 2002 Udbytteforsøg Pct. dækning af Rum- Udbytte Triticale meldug gulrust Septoria skoldplet vægt kg pr. hl hkg pr. ha Fht. Antal forsøg Tricolor 3 0,2 6 0,7 69,5 42,2 100 Modus 0,5 0,5 5 0,2 70,4 0,7 101 SJ ,9 0,4 5 0,6 69,4-0,6 99 LSD 18

Bent J. Nielsen DJF, Århus Universitet

Bent J. Nielsen DJF, Århus Universitet Økologisk udsæd med fokus på udsædsbårne sygdomme Bent J. Nielsen DJF, Århus Universitet DanSeed Symposium Kobæk Strand 8 marts 2010 Økologisk udsæd Større udviklings- og forskningsindsats i forbindelse

Læs mere

Rapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug

Rapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug Rapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug Ringe den 25.oktober 2001 J.nr.93S-2462-Å00-00891 Ved Freddy Madsen, Nørhavegård, Rudkøbing og økologikonsulent

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene 2014

Oversigt over Landsforsøgene 2014 Oversigt over Landsforsøgene 2014 vfl.dk Oversigt over Landsforsøgene 2014 Forsøg og undersøgelser i Dak Landbrugsrådgivning Samlet og udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkoulent

Læs mere

Cuadro 25 EC og Rubric

Cuadro 25 EC og Rubric DLG VækstForum 2015 Cuadro 25 EC og Rubric økonomisk vækstregulering og svampebekæmpelse DLG VækstForum 2015, Kongskilde torsdag den 8 Januar 2015 Michael Rose, Cheminova Agenda Cheminova => FMC Er det

Læs mere

TIL SAMTLIGE JORDBRUGERE HYBRIDSÅSÆD 2 007 ØST DANMARK. Vær med på den grønne revolution

TIL SAMTLIGE JORDBRUGERE HYBRIDSÅSÆD 2 007 ØST DANMARK. Vær med på den grønne revolution TIL SAMTLIGE JORDBRUGERE HYBRIDSÅSÆD 2 007 ØST DANMARK Vær med på den grønne revolution Dyrk hybridraps og få et sikkert merudbytte og en god rapsmark hvert år Hybridraps er blevet dyrket i danmark de

Læs mere

VINTERSÆD 2015 PRODUKTINFORMATION. Stærke vintersædssorter til sæson 2015/2016

VINTERSÆD 2015 PRODUKTINFORMATION. Stærke vintersædssorter til sæson 2015/2016 VINTERSÆD 2015 PRODUKTINFORMATION Stærke vintersædssorter til sæson 2015/2016 DANISH VALG AF AGROS RAPSSORT KVÆGFODERPROGRAM Vinterraps - kort og godt SY Carlo Stabilt højt, uanset lokalitet. Nem at høste

Læs mere

vintersæd 2014 produktinformation

vintersæd 2014 produktinformation vintersæd 2014 produktinformation Stærke vintersædssorter til sæson 2014/2015. Læs mere om sorterne og deres dyrkningsegenskaber. Danish valg af agros rapssort kvægfoderprogram 2014 Vinterraps - kort og

Læs mere

Præsentation af årets topsorter

Præsentation af årets topsorter Til samtlige jordbrugere Foderhvede side 2-3 Industri-, brød- og hybridhvede side 4-5 Raps side 6-7 Foder- og maltbyg side 8-9 Sortimentsoversigt side 10-11 Rug og triticale side 12-13 Sprøjteplaner side

Læs mere

Afprøvning af sorter af vinterhvede til sortslisteoptagelse og i forsøg ved Landscentret Planteavl Tystofte, Abed, Sejet, Holstebro og Refsvindinge

Afprøvning af sorter af vinterhvede til sortslisteoptagelse og i forsøg ved Landscentret Planteavl Tystofte, Abed, Sejet, Holstebro og Refsvindinge VPnr. V20060011A, LCnr. 01-104-06-06 Afprøvning af sorter af vinterhvede til sortslisteoptagelse og i forsøg ved Landscentret Planteavl Tystofte, Abed, Sejet, Holstebro og Refsvindinge Afd A: Målesorter:

Læs mere

Erfaringer fra 2011 og. strategier for planteværn 2012

Erfaringer fra 2011 og. strategier for planteværn 2012 Erfaringer fra 2011 og strategier for planteværn 2012 Ved Ditte Clausen Korn: Disposition Svampesprøjtning i hvede, inkl. hvedebladplet Sadelgalmyg Raps: Erfaringer med angreb af glimmerbøsser i 2011 Nye

Læs mere

Forsøgsplan fra Landscenter...Bilag. Reverering af FS. Kan det gøre Anderledes.. Tjek liste eller yderligere punkt opdeling hvor afkrydsning er mulig

Forsøgsplan fra Landscenter...Bilag. Reverering af FS. Kan det gøre Anderledes.. Tjek liste eller yderligere punkt opdeling hvor afkrydsning er mulig Indholdsliste VPnr. V20130011B... 3 VPnr. V20130030, NFTS-nr. 01-102-13-13... 4 VPnr. V20130041, NFTS-nr. 01-103-13-13... 5 VPnr. V20130021, NFTS-nr. 01-101-13-13... 6 Vinterraps Linier... Fejl! Bogmærke

Læs mere

Kepaløg (Allium cepa L) dyrket konventionelt og økologisk - ligheder og forskelle

Kepaløg (Allium cepa L) dyrket konventionelt og økologisk - ligheder og forskelle Havebrug nr. 153 Oktober 2003 Kepaløg (Allium cepa L) dyrket konventionelt og økologisk - ligheder og forskelle Gitte Bjørn og Anne Mette Fruekilde Forskningscenter Årslev Ministeriet for Fødevarer, Landbrug

Læs mere

planteværn Vejledning i

planteværn Vejledning i Vejledning i planteværn 2014 redigeret af JENS ERIK JENSEN PETER KRYGER JENSEN LISE NISTRUP JØRGENSEN GHITA CORDSEN NIELSEN STIG FEODOR NIELSEN KLAUS PAASKE POUL HENNING PETERSEN TRINEXAPAC-ETHYL Middelnavn,

Læs mere

...for mere udbytte. Majs blev tidligere altid set som en meget sund afgrøde, uden nævneværdige

...for mere udbytte. Majs blev tidligere altid set som en meget sund afgrøde, uden nævneværdige ...for mere udbytte Majs blev tidligere altid set som en meget sund afgrøde, uden nævneværdige sygdomsproblemer. De seneste 10 år er majsarealet fordoblet, og samtidig er sygdomspresset steget med kraftigere

Læs mere

Alternative proteinkilder produktivitet og økonomi ved raps, solsikke, ærter, hestebønner

Alternative proteinkilder produktivitet og økonomi ved raps, solsikke, ærter, hestebønner Alternative proteinkilder produktivitet og økonomi ved raps, solsikke, ærter, hestebønner v. Else Vils, VSP Temagruppemøde, Herning, 25. 26. maj 2011 DW130166 Alternative proteinkilder Emner: Ærter og

Læs mere

Udvikling af økologisk rækkedyrkningssystem til sikring af grynkvalitet i havre

Udvikling af økologisk rækkedyrkningssystem til sikring af grynkvalitet i havre Udvikling af økologisk rækkedyrkningssystem til sikring af grynkvalitet i havre Krogerup Avlsgaard A/S 2003 Innovationsprojekt Med henblik på at finde dyrkningsmetoder, der kan sikre grynkvaliteten i havre

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene Forsøg og undersøgelser i de landøkonomiske foreninger

Oversigt over Landsforsøgene Forsøg og undersøgelser i de landøkonomiske foreninger Oversigt over Landsforsøgene Forsøg og undersøgelser i de landøkonomiske foreninger 2004 Samlet og udarbejdet af LANDSUDVALGET FOR PLANTEAVL ved CARL ÅGE PEDERSEN Chefkonsulent i planteavl Scanprint a/s

Læs mere

Mekanisk ukrudtsbekæmpelse

Mekanisk ukrudtsbekæmpelse Mekanisk ukrudtsbekæmpelse Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Kathrine Hauge Madsen og Lars Egelund Olsen, Videncentret for Landbrug, Økologi, Højbakkegård d. 21. maj 2014 Mekanisk ukrudtsbekæmpelse

Læs mere

DLG VækstForum 2015. Program: Vækstregulering. Nyhed: Moddus Start Skadedyrsbekæmpelse. Karate / Plenum. Henrik Ryberg Tel: 30 47 05 64

DLG VækstForum 2015. Program: Vækstregulering. Nyhed: Moddus Start Skadedyrsbekæmpelse. Karate / Plenum. Henrik Ryberg Tel: 30 47 05 64 DLG VækstForum 2015 Henrik Ryberg Tel: 30 47 05 64 Mogens Steenholt Mogensen Tel: 20 12 01 82 Martin Clausen Tel: 24 47 84 02 Program: Vækstregulering. Nyhed: Moddus Start Skadedyrsbekæmpelse. Karate /

Læs mere

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Den gunstige effekt af kløvergræs i sædskiftet afhænger meget etableringen kløvergræsset, og det kommer bl.a. an på valg af efterafgrøder og gødskningsstrategi

Læs mere

DuPont Agro. Globalisering påvirker os alle. Acanto Prima. Biobrændstof. Information om planteavl og plantebeskyttelse 2007. Lederen.

DuPont Agro. Globalisering påvirker os alle. Acanto Prima. Biobrændstof. Information om planteavl og plantebeskyttelse 2007. Lederen. DuPont Agro Information om planteavl og plantebeskyttelse 2007 Globalisering påvirker os alle Lederen. Acanto Prima Designet til bekæmpelse af svampe i vinter- og vårbyg. Beskytter planten, mens byggen

Læs mere

Plantedirektoratet. Statistik 2004. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Plantedirektoratet. Statistik 2004. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Plantedirektoratet Statistik 2004 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 1 Indhold 1. FRØ OG SÆDEKORN... 5 2. FODER- OG GØDNINGSSTOFFER... 30 3. PLANTER OG PLANTESUNDHED...44 4. MILJØ... 57 5.

Læs mere

OBSERVATIONSPARCELLER VINTERSÆD. Afdeling for Sortsafprøvning NaturErhvervstyrelsen

OBSERVATIONSPARCELLER VINTERSÆD. Afdeling for Sortsafprøvning NaturErhvervstyrelsen OBSERVATIONSPARCELLER 2015 VINTERSÆD Afdeling for Sortsafprøvning NaturErhvervstyrelsen 1 Observationsparceller 2015 Brønderslev Aakirkeby Abildgård Foulum Hobro Holstebro Koldkærgård Dyngby Sejet Skibby

Læs mere

AfgrødeNyt nr. 6. 30. april 2014. Indhold. Aktuelt i marken -1 -

AfgrødeNyt nr. 6. 30. april 2014. Indhold. Aktuelt i marken -1 - AfgrødeNyt nr. 6 30. april 2014 Indhold Aktuelt Gylleskader i vintersæd Svampebekæmpelse i vårbyg Vigtige datoer Aktuelt i marken Man har næsten kunnet se afgrøderne vokse den sidste uge det går rigtig

Læs mere

Dyrkning uden pløjning er stadig aktuel

Dyrkning uden pløjning er stadig aktuel Dyrkning uden pløjning er stadig aktuel Dyrkning uden pløjning har en stabil udbredelse i Danmark. Det anslås, at dyrkning uden pløjning praktiseres på cirka 200.000 ha i Danmark. Den stadigt stigende

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene Forsøg og undersøgelser i de landøkonomiske foreninger

Oversigt over Landsforsøgene Forsøg og undersøgelser i de landøkonomiske foreninger Oversigt over Landsforsøgene Forsøg og undersøgelser i de landøkonomiske foreninger 2003 Samlet og udarbejdet af LANDSUDVALGET FOR PLANTEAVL ved CARL ÅGE PEDERSEN Chefkoulent i planteavl Phønix-Trykkeriet

Læs mere

Vejen til et godt resultat i 2015

Vejen til et godt resultat i 2015 1 Vejen til et godt resultat i 2015 Lang vækstsæson gav høje udbytter I 2014 2014 bød på: Tidlig såning Mild vinter Meget nedbør i maj Den tidlige såning var den væsentlige grund til de høje udbytter Begrænsningerne

Læs mere

Produktinformation 2012

Produktinformation 2012 Produktinformation 2012 Vintersæd og efterafgrøder Valg af rapssort Vinterraps: Kort og godt Markedets bedste bejdsning! DK Extrovert, højt udbytte med unik Phoma-resistens. DK Expower, velkendt sort,

Læs mere

Bekæmpelse af sygdomme og skadedyr i raps Diseases and pest control in oilseed rape Ghita Cordsen Nielsen...17

Bekæmpelse af sygdomme og skadedyr i raps Diseases and pest control in oilseed rape Ghita Cordsen Nielsen...17 Indholdsfortegnelse Maltbyg: Svampe- og skadedyrsbekæmpelse samt vækstregulering. Hvordan sikres udbytte og kvalitet? Malting barley: Fungicide/insecticide control and growth regulation Ghita Cordsen Nielsen...7

Læs mere

Bibliografiska uppgifter för Potatisbladmögel allt svårare att bekämpa? Erfarenheter från Danmark

Bibliografiska uppgifter för Potatisbladmögel allt svårare att bekämpa? Erfarenheter från Danmark Bibliografiska uppgifter för Potatisbladmögel allt svårare att bekämpa? Erfarenheter från Danmark Författare Nielsen B. Utgivningsår Tidskrift/serie Meddelande från Södra jordbruksförsöksdistriktet Nr/avsnitt

Læs mere

Rubric i hvede, 8 fs 2011

Rubric i hvede, 8 fs 2011 Rubric i hvede, 8 fs 2011 0,25 Bell + 0,1 Comet 0,5 Bell + 0,15 Comet 0,375 Bell 0,75 Bell 1,125 Bell 1,5 Bell 0,33 Rubric + 0,15 Comet 0,5 Rubric 0,75 Rubric 2,2 2,4 2,1 2,8 2,2 2,8 2,1 3 3,1 0 2 4 6

Læs mere

Strategier til regulering af udsædsbårne sygdomme i økologisk jordbrug

Strategier til regulering af udsædsbårne sygdomme i økologisk jordbrug This test is downloaded from the homepage of Anders Borgen (http//:www.agrologica.dk/anders.htm) Please consult his list of publications (http//:www.agrologica.dk/pub-list.htm) for reference of the publication

Læs mere

Svampebekæmpelse. i hvede... Vinterraps har potentiale til højt udbytte... 9. Klokkeklare resultater. i majs... Flere foderenheder. i majs...

Svampebekæmpelse. i hvede... Vinterraps har potentiale til højt udbytte... 9. Klokkeklare resultater. i majs... Flere foderenheder. i majs... Svampebekæmpelse i hvede... 6 Vinterraps har potentiale til højt udbytte... 9 Klokkeklare resultater i majs... 13 Flere foderenheder i majs... 14-15 Indhold Heldigvis er priserne på vej op 2 Beskyt kornet

Læs mere

Monsanto Company. Agriculture is our business. Monsanto is focused 100% in agriculture. We are only successful, if the farmer is successful

Monsanto Company. Agriculture is our business. Monsanto is focused 100% in agriculture. We are only successful, if the farmer is successful Monsanto Company Agriculture is our business Monsanto is focused 100% in agriculture We are only successful, if the farmer is successful -Hugh Grant, Monsanto CEO 1 Indlejring af olie i vinterraps Ditte

Læs mere

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende

Læs mere

Seed your Success. DLG Vækstforum Dekalb HOLL sorter

Seed your Success. DLG Vækstforum Dekalb HOLL sorter Seed your Success DLG Vækstforum Dekalb HOLL sorter Det danske team Lars Ipsen Sales manager frø Tlf. nr. 29 12 68 00 Hans Jørgen Hansen Sales manager kemi Tlf. 24 48 60 30 Ditte Clausen Technical development

Læs mere

Betydningen af kvalitetsarbejde. Martin Ringsing Agri Nord

Betydningen af kvalitetsarbejde. Martin Ringsing Agri Nord Betydningen af kvalitetsarbejde Martin Ringsing Agri Nord Disposition Etablering af majs Etablering af græs Etablering af korn Betydningen af rettidighed og omhu Kløvergræs skal nedvisnes om efteråret

Læs mere

Vejledning i indberetning til registreringsnettet i korn 2010

Vejledning i indberetning til registreringsnettet i korn 2010 Vejledning i indberetning til registreringsnettet i korn 2010 Du finder siderne til registreringsnettet på LandbrugsInfo Planteavl Planteværn Varsling/registreringsnet eller www.landbrugsinfo.dk/regnet

Læs mere

Spark til dosen. - Naboen går godt nok til den! - Ja, han må have råd til det!

Spark til dosen. - Naboen går godt nok til den! - Ja, han må have råd til det! Spark til dosen 1 - Naboen går godt nok til den! - Ja, han må have råd til det! 2 Du kan bestille flere eksemplarer af denne pjece til uddeling ved markvandringer, erfagruppemøder og lignende. Pjecen er

Læs mere

BESKRIVENDE SORTSLISTE

BESKRIVENDE SORTSLISTE BESKRIVENDE SORTSLISTE Landbrugsplanter Maj 2010 Årgang 4, nr. 10 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Plantedirektoratet Afdeling for Sortsafprøvning Kolofon BESKRIVENDE SORTSLISTE Landbrugsplanter

Læs mere

Havre. Markplan/sædskifte. Etablering. Dyrkning af havre kan flere formål: produktion af foderkorn produktion af grynhavre dæksæd for udlæg

Havre. Markplan/sædskifte. Etablering. Dyrkning af havre kan flere formål: produktion af foderkorn produktion af grynhavre dæksæd for udlæg Side 1 af 6 Havre Dyrkning af havre kan flere formål: produktion af foderkorn produktion af grynhavre dæksæd for udlæg Foto: Jens Tønnesen Markplan/sædskifte Havre kan dyrkes på alle jordtyper. Ved dyrkning

Læs mere

Billednøgle for ukrudt, sygdomme og skadedyr i landbrugsafgrøder

Billednøgle for ukrudt, sygdomme og skadedyr i landbrugsafgrøder Billednøgle for ukrudt, sygdomme og skadedyr i landbrugsafgrøder Plantebeskyttelse - med omtanke Bliv dus med markens skadegørere At kende ukrudtet fra det spirer frem og vide, hvordan svampe og skadedyr

Læs mere

Vårbyg O 2715 112 11.<; 3. /-i'! I Udl'ikfingell af d;lujegørere i I'dr/H'R ; JW7 i "ltmrt'(ll 1!iÅ(ln.w!t'nf(' rjle,~ rekis frenfil(,i nl.'f.

Vårbyg O 2715 112 11.<; 3. /-i'! I Udl'ikfingell af d;lujegørere i I'dr/H'R ; JW7 i ltmrt'(ll 1!iÅ(ln.w!t'nf(' rjle,~ rekis frenfil(,i nl.'f. c Vårsæd Vårsæd Af Jon Birger Pedersen Ghita Cordsen Nielsen og Hans Kristensen Årct.. (uø!! med v:tlæd har \æret præget af de meget varme og torre \xkslforhold Iluhct ufjuli. :'J kornel vaf modent allerede

Læs mere

HESTEBØNNER I STALD OG MARK

HESTEBØNNER I STALD OG MARK HESTEBØNNER I STALD OG MARK KONGRES FOR SVINEPRODUCENTER 2014 Projektleder Sønke Møller, Ernæring & Reproduktion Svineproducent Asbjørn Kaad, Tandslet Fordomme om hestebønner Høstes i juleferien Er kun

Læs mere

Anvendelse af ufuldstændige blokforsøg

Anvendelse af ufuldstændige blokforsøg Anvendelse af ufuldstændige blokforsøg Kristian Kristensen 1, Jakob Willas 2, Lise Nistrup Jørgensen 3 og Rene Gislum 4 1 Forskergruppe for Biometri, Afd. for Husdyravl og Genetik, DJF 2 Afd. for Sortsafprøvning,

Læs mere

Resultater med bekæmpelse af tidsler og blandede rodukrudstbestande

Resultater med bekæmpelse af tidsler og blandede rodukrudstbestande Temadag om rodukrudt på Nilles Kro, 4 Oktober, 2013 Resultater med bekæmpelse af tidsler og blandede rodukrudstbestande Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Forskningscenter Flakkebjerg DK-4200

Læs mere

Lav ultra lav input Afsluttende rapport

Lav ultra lav input Afsluttende rapport Lav ultra lav input Afsluttende rapport Projektansvarlig: Deltagere: KMC- Annette Dam Jensen Ytteborg Ole Elkjær Landmand Carl Heiselberg Resume: Der snakkes meget om IPM produktion i øjeblikket, men hvad

Læs mere

Status for resistens, og Udvikling af nye midler. Martin Clausen Syngenta Crop protection Mob: 24 47 84 02

Status for resistens, og Udvikling af nye midler. Martin Clausen Syngenta Crop protection Mob: 24 47 84 02 Status for resistens, og Udvikling af nye midler Martin Clausen Syngenta Crop protection Mob: 24 47 84 02 Program Status for herbicid-resistens i Danmark Hvordan kan vi bedst bevare effekterne af vores

Læs mere

Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha

Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha majsensilage Kl.græsensilage kr pr FE Optimér den økologiske foderforsyning Kirstine Flintholm Jørgensen og William Schaar Andersen Skal man som økologisk mælkeproducent dyrke mere maj, øge selvforsyningsgraden

Læs mere

Hvordan kan Planteværn Online bruges til at planlægge indkøb af pesticider?

Hvordan kan Planteværn Online bruges til at planlægge indkøb af pesticider? Hvordan kan Planteværn Online bruges til at planlægge indkøb af pesticider? Januar 2011 Indhold Side: 1 Planlæg indkøb af herbicider 2 1.1 Forskelligt ukrudt kræver forskellige behandlinger 2 1.2 Hvilke

Læs mere

Forsyningssikkerhed og dyrkning af biomasse - i landbruget

Forsyningssikkerhed og dyrkning af biomasse - i landbruget Forsyningssikkerhed og dyrkning af biomasse - i landbruget Seminar: Termisk omsætning af biomasse d. 30.01.2014 Seniorkonsulent Bodil E. Pallesen, AgroTech AgroTech AgroTech A/S er et Godkendt Teknologisk

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. 07. November 2013. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi.

AARHUS UNIVERSITET. 07. November 2013. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? Institut for Agroøkologi Frø Dexterindeks Dexterindeks: Forhold mellem ler- og organisk kulstof. Dexterindeks >10 indikerer kritisk lavt organisk kulstofindhold.

Læs mere

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge?

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder, hvilke skal jeg vælge? Forfattere: Konsulent Hans Spelling Østergaard, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret og professor Kristian Thorup-Kristensen,

Læs mere

2001 2010 Design Reference Year for Denmark. Peter Riddersholm Wang, Mikael Scharling og Kristian Pagh Nielsen

2001 2010 Design Reference Year for Denmark. Peter Riddersholm Wang, Mikael Scharling og Kristian Pagh Nielsen Teknisk Rapport 12-17 2001 2010 Design Reference Year for Denmark - Datasæt til teknisk dimensionering, udarbejdet under EUDPprojektet Solar Resource Assesment in Denmark for parametrene globalstråling,

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. Til NaturErhvervsstyrelsen. Notat om flyvehavrebekæmpelse i sædekorn

AARHUS UNIVERSITET. Til NaturErhvervsstyrelsen. Notat om flyvehavrebekæmpelse i sædekorn AARHUS UNIVERSITET DC A - NATIO NALT C ENTER FO R FØ DEVARER O G JO RDBRUG Til NaturErhvervsstyrelsen Notat om flyvehavrebekæmpelse i sædekorn Nærværende notat fra DCA - Nationalt Center for Fødevarer

Læs mere

Fordele og ulemper ved brug af kommercielle GMO-sorter

Fordele og ulemper ved brug af kommercielle GMO-sorter Fordele og ulemper ved brug af kommercielle GMO-sorter Kristofer Vamling, Plant Science Sweden AB 1 GMO Hvad mener vi? 2 Kommerciel brug af GMO i Europa Lӕgemiddler Tekstiler Foder Mad Dyrkning Sammenhӕngen

Læs mere

Forholdet mellem udvaskning fra efterafgrøde og tidligt sået vintersæd

Forholdet mellem udvaskning fra efterafgrøde og tidligt sået vintersæd 14. juli 2014 Bilag 1 Notat om effekt af tidlig såning af vintersæd i forhold til efterafgrøder på udvaskningen af kvælstof Konklusion En analyse af en række forsøgsresultater og målinger af udvaskning

Læs mere

AfgrødeNyt nr. 5. 23. april 2014. Indhold. Aktuelt i marken -1 -

AfgrødeNyt nr. 5. 23. april 2014. Indhold. Aktuelt i marken -1 - AfgrødeNyt nr. 5 23. april 2014 Indhold Aktuelt i marken Der er meget stor forskel på udviklingen af vintersædsmarkerne. Hvedemarker ses fra st. 30 33 (begyndende strækning 3 knæ dannet). De vinterbygmarker,

Læs mere

Økologisk planteforædling

Økologisk planteforædling Økologisk planteforædling Økologikongres Vingstedcenteret 24. november 2011 Anders Borgen Økologi-visionen...en støtteordning for økologisk sortsudvikling og -afprøvning......arbejde for, at EU s udsædslovgivning

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene 2008. Forsøg og undersøgelser i de landøkonomiske foreninger

Oversigt over Landsforsøgene 2008. Forsøg og undersøgelser i de landøkonomiske foreninger Oversigt over Landsforsøgene 2008 Forsøg og undersøgelser i de landøkonomiske foreninger Det Europæiske Fællesskab og Fødevareministeriet har deltaget i finansieringen af en række af aktiviteterne. Se

Læs mere

Hvilken betydning kan de globale megatrends have for dansk landbrug og udviklingen i landdistrikterne?

Hvilken betydning kan de globale megatrends have for dansk landbrug og udviklingen i landdistrikterne? Udvalget for Landdistrikter og Øer 2012-13 (Omtryk - 25-09-2013 - Powerpoint præsentation fra foretrædet den 24/9-13 vedlagt) ULØ Alm.del Bilag 199 Offentligt Sustainable Agriculture Hvilken betydning

Læs mere

Værdisætning af kulstofbinding i jord hvad betyder det for udbytter og dyrkningsegenskaber? Sander Bruun

Værdisætning af kulstofbinding i jord hvad betyder det for udbytter og dyrkningsegenskaber? Sander Bruun Værdisætning af kulstofbinding i jord hvad betyder det for udbytter og dyrkningsegenskaber? Sander Bruun sab@life.ku.dk Jordens organiske materiale på tværs af Europa Organisk materiale indhold (%) Ingen

Læs mere

Modtagelse af svært tilskadekomne.

Modtagelse af svært tilskadekomne. Modtagelse af svært tilskadekomne. Siden 1996 har vi på Odense Universitetshospital haft en særlig registrering af svært tilskadekomne, både fra trafikuheld og fra øvrige ulykker. Disse registreringer

Læs mere

VÆKSTREGULERINGSMIDDEL

VÆKSTREGULERINGSMIDDEL Må kun anvendes til vækstregulering i korn og frøgræs. VÆKSTREGULERINGSMIDDEL Deklaration : Vækstreguleringsmiddel nr. 396-45 Analyse : Trinexapac-ethyl 175 g/l (17,5 % w/w) Midlet er et emulgerbart koncentrat.

Læs mere

Kålbrok resistens i raps og efterafgrøder FRDK Temadag om efterafgrøder, Centrovice 24.2, 2015

Kålbrok resistens i raps og efterafgrøder FRDK Temadag om efterafgrøder, Centrovice 24.2, 2015 Kålbrok resistens i raps og efterafgrøder FRDK Temadag om efterafgrøder, Centrovice 24.2, 2015 Finn Holmgaard Jensen Norddeutsche Pflanzenzucht (NPZ) (Elke Diederichsen, F.U.Berlin, Becke Strehlow, Uni

Læs mere

FarmTest - Planteavl nr. 11-2004. Forsøg med stubbearbejdning. såmetoder ved pløjefri dyrkning

FarmTest - Planteavl nr. 11-2004. Forsøg med stubbearbejdning. såmetoder ved pløjefri dyrkning FarmTest - Planteavl nr. 11-2004 Forsøg med stubbearbejdning og såmetoder ved pløjefri dyrkning Forsøg med stubbearbejdning og såmetoder ved pløjefri dyrkning Syv forskellige stubbearbejdninger er afprøvet

Læs mere

Ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer

Ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer Ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer Produktion af sukker baseret på sukkerroer har en meget lille udbredelse. Alt overvejende anvendes importeret rørsukker i den økologiske fødevareproduktion. Dyrkning af økologiske

Læs mere

Stennedlægningsfræser, Muratori (se sidste års undersøgelse) Stenstrenglægning til 25 cm dybde (se sidste års undersøgelse) Plov

Stennedlægningsfræser, Muratori (se sidste års undersøgelse) Stenstrenglægning til 25 cm dybde (se sidste års undersøgelse) Plov Side 1 af 5 LandbrugsInfo Søg overalt Søg kun i FarmT.. Byggeri Driftsledelse IT Fjerkræ Får Heste Kvæg Lov&ret Maskiner Miljø Pelsdyr Planteavl Svin Tværfagligt Uddannelse LandbrugsInfo > Tværfaglige

Læs mere

BESKRIVENDE SORTSLISTE

BESKRIVENDE SORTSLISTE BESKRIVENDE SORTSLISTE Landbrugsplanter Maj 2013 Årgang 7, nr. 16 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Afdeling for Sortsafprøvning Kolofon BESKRIVENDE SORTSLISTE Landbrugsplanter

Læs mere

www.dupontagro.dk DuPont Danmark ApS Langebrogade 1 1411 København K Tlf.: 32479800

www.dupontagro.dk DuPont Danmark ApS Langebrogade 1 1411 København K Tlf.: 32479800 DuPont Planteværn Konsulenttræf 20. august 2015 Fredercia Søren Severin: Tlf.: 23814720 www.dupontagro.dk DuPont Danmark ApS Langebrogade 1 1411 København K Tlf.: 32479800 Lexus -mod ukrudt i vintersæd

Læs mere

Fodres køernes med grovfoder med højt indhold af vitaminer giver det mælk med et højt indhold af vitaminer

Fodres køernes med grovfoder med højt indhold af vitaminer giver det mælk med et højt indhold af vitaminer Fodres køernes med grovfoder med højt indhold af vitaminer giver det mælk med et højt indhold af vitaminer Af Lisbeth Mogensen 1, Troels Kristensen 1, Søren Krogh Jensen 2 og Karen Søegaard 1 1 Institut

Læs mere

VÆKSTREGULERINGSMIDDEL

VÆKSTREGULERINGSMIDDEL Må kun anvendes til vækstregulering i korn og frøgræs. VÆKSTREGULERINGSMIDDEL Deklaration : Vækstreguleringsmiddel nr. 396-45 Analyse : Trinexapac-ethyl 175 g/l (17,5 % w/w) Midlet er et emulgerbart koncentrat.

Læs mere

Vand til markvanding. Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug

Vand til markvanding. Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug Vand til markvanding Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug Emner Markvanding i Danmark Markvandingsbehov i 25 år Økonomi i markvanding Vandføring i vandløb Fremtidig regulering 2... Markvanding i

Læs mere

Nyt fra Roundup projektet Rent for 100 kr. pr. hektar...? AARHUS UNIVERSITET

Nyt fra Roundup projektet Rent for 100 kr. pr. hektar...? AARHUS UNIVERSITET Nyt fra projektet Rent for 100 kr. pr. hektar...? DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Peter Hartvig, Forskningscenter Flakkebjerg Rent for 100 kr. pr. hektar?. Rent for 100 kr. pr. hektar? er et PAF finansieret

Læs mere

Oversigt over. Landsforsøgene 2006. Forsøg og undersøgelser i de landøkonomiske foreninger

Oversigt over. Landsforsøgene 2006. Forsøg og undersøgelser i de landøkonomiske foreninger Oversigt over Landsforsøgene 2006 Forsøg og undersøgelser i de landøkonomiske foreninger Oversigt over Landsforsøgene Forsøg og undersøgelser i de landøkonomiske foreninger 2006 Samlet og udarbejdet af

Læs mere

Oversigt over. Landsforsøgene. Forsøg og undersøgelser i de landøkonomiske foreninger LANDSUDVALGET FOR PLANTEAVL

Oversigt over. Landsforsøgene. Forsøg og undersøgelser i de landøkonomiske foreninger LANDSUDVALGET FOR PLANTEAVL Oversigt over Landsforsøgene Forsøg og undersøgelser i de landøkonomiske foreninger 2001 Samlet og udarbejdet af LANDSUDVALGET FOR PLANTEAVL ved CARL ÅGE PEDERSEN Chefkonsulent i planteavl LANDBRUGETS

Læs mere

Krydderurter udvikling af en stabil økologisk gødning i flydende og fastform

Krydderurter udvikling af en stabil økologisk gødning i flydende og fastform Slutrapport for græsrodsprojektet Krydderurter udvikling af en stabil økologisk gødning i flydende og fastform Gartneriet Vestjysk Krydderurter ApS Aksel Bruun, Mosebyvej 49, Mejrup 7500 Holstebro Journal

Læs mere

ProduktionsDATA og FrøavlsFORSØG 2007/2008

ProduktionsDATA og FrøavlsFORSØG 2007/2008 1 ProduktionsDATA og FrøavlsFORSØG 2007/2008 2 ProduktionsDATA og FrøavlsFORSØG INDHOLD VÆKSTBETINGELSER 2007 3 ETABLERING AF FRØ I KORN SÅET PÅ DOBBELT RÆKKEAFSTAND 5 KVÆLSTOF OG VÆKSTREGULERING I ALM.

Læs mere

Anvendelsesorienteret Planteværn 2011

Anvendelsesorienteret Planteværn 2011 & Anvendelsesorienteret Planteværn 2011 VII Bekæmpelse af kartoffelskimmel (Phytophthora infestans), kartoffel bladplet (Alternaria solani & A. alternata) samt rodfiltsvamp (Rhizocto nia solani) i kartofler

Læs mere

12-13. RUSTvagt varsler ved rustangreb i hvede... 3. Majs kan også angribes af svampe... Husk at trimme marksprøjten... Øget biodiversitet

12-13. RUSTvagt varsler ved rustangreb i hvede... 3. Majs kan også angribes af svampe... Husk at trimme marksprøjten... Øget biodiversitet RUSTvagt varsler ved rustangreb i hvede... 3 Majs kan også angribes af svampe... 7 Husk at trimme marksprøjten... 12-13 Øget biodiversitet kræver kun få tiltag... 14 Indhold RUSTvagt varsler ved rustangreb

Læs mere

Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein tyre og Limousine x Holstein krydsningstyre og -kvier i et græsbaseret produktionssystem

Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein tyre og Limousine x Holstein krydsningstyre og -kvier i et græsbaseret produktionssystem Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein og Limousine x Holstein krydsnings og - i et græsbaseret produktionssystem Arne Munk 1, Mogens Vestergaard 2 og Troels Kristensen 2 1 Videncentret for

Læs mere

Information fra stambogskontoret - heste

Information fra stambogskontoret - heste FlexNyt LandboThy Silstrupparken 2 7700 Thisted tlf. 9618 5700 landbothy.dk CVR-nr. 41 94 67 17 Indhold Heste Information fra stambogskontoret heste God overvintring af græs Forstå reglerne om rådighed

Læs mere

MAJS 2015. Kim Bonde, Nordic Seed

MAJS 2015. Kim Bonde, Nordic Seed MAJS 2015 Kim Bonde, Nordic Seed EMNERNE I DAG Vækstsæson 2014 Sortsvalg 2015 Helsæd Kerne Hvordan ser Jeres majsanalyser ud? Fra Teosinte til superliga, hvordan? MAJSSÆSON 2014 Tidlig og tørt forår Varm

Læs mere

Kan biogas gøre økologisk jordbrug CO 2 neutral og vil det have indflydelse på jordens indhold af humus?

Kan biogas gøre økologisk jordbrug CO 2 neutral og vil det have indflydelse på jordens indhold af humus? Kan biogas gøre økologisk jordbrug CO 2 neutral og vil det have indflydelse på jordens indhold af humus? Dr. Kurt Möller Institute of Crop Science Plant Nutrition Universität Hohenheim (Oversat til dansk

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET Vedrørende notat om Klimaændringers betydning for udviklingen i arealet til vinproduktion i Danmark Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 21. februar 212 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail:

Læs mere

Sådan bekæmpes ukrudt i korn til foråret. Stefan Fick Caspersen

Sådan bekæmpes ukrudt i korn til foråret. Stefan Fick Caspersen Sådan bekæmpes ukrudt i korn til foråret Stefan Fick Caspersen Bekæmpelse af græs - hvad lærte vi i 2014? Mild vinter = stort græsukrudt i foråret Stort græsukrudt = højere doseringer for at opnå samme

Læs mere

Efterafgrøder. Hvad ved vi? Hvad bør vi arbejde videre med? Planteavlskonsulent Bente Andersen, bea@plantekonsulenten.dk. 40229611

Efterafgrøder. Hvad ved vi? Hvad bør vi arbejde videre med? Planteavlskonsulent Bente Andersen, bea@plantekonsulenten.dk. 40229611 Efterafgrøder. Hvad ved vi? Hvad bør vi arbejde videre med? Planteavlskonsulent Bente Andersen, bea@plantekonsulenten.dk. 40229611 Vi står som på taget af et hus til en anden verden Jordbundens økosystem

Læs mere

EU-lande i fælles front mod kartoffelskimmel

EU-lande i fælles front mod kartoffelskimmel EU-lande i fælles front mod kartoffelskimmel Hvis der er rådne kartofler i den nyindkøbte pose, har kartoflerne med stor sandsynlighed kartoffelskimmel en alvorlig plantesygdom, som skyldes angreb af mikroorganismen,

Læs mere

Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier

Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 6 Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier, 24-25 Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier Af

Læs mere

1 Bekæmpelse af Enårig Rapgræs og Tokimbladet ukrudt i vintersæd.

1 Bekæmpelse af Enårig Rapgræs og Tokimbladet ukrudt i vintersæd. Nyhedsbrev nr. 1 2012/13 11. september 2012 1 Bekæmpelse af Enårig Rapgræs og Tokimbladet ukrudt i vintersæd. Brug 1,0 1,25 Boxer + 0,05 DFF + 0,15 Oxitrill. 2 Bekæmpelse af Rajgræs. Brug Boxer, hæv dosseringen

Læs mere

Dansk produceret protein Plantekongres 2014. Projektleder Cand. Agro. Sønke Møller

Dansk produceret protein Plantekongres 2014. Projektleder Cand. Agro. Sønke Møller C Dansk produceret protein Plantekongres 2014 Projektleder Cand. Agro. Sønke Møller Fra jord til bord I dag ~1.000 ha konv. hestebønner I morgen? Side 2 Hestebønner i svinefoder Hvorfor er det interessant?

Læs mere

Udsættes gartneriarbejdere for mikroorganismer anvendt til biologisk bekæmpelse?

Udsættes gartneriarbejdere for mikroorganismer anvendt til biologisk bekæmpelse? Udsættes gartneriarbejdere for mikroorganismer anvendt til biologisk bekæmpelse? Anne Mette Madsen a, Anne Winding b, Vinni Mona Hansen a,c, Jørgen Eilenberg c, Nicolai Vitt Meyling c,, Kira Tendal a og

Læs mere

Rapport om dyrkning af bælgplanter i Gartneri Offside 2014 efter aftale med Foreningen Frøsamlerne

Rapport om dyrkning af bælgplanter i Gartneri Offside 2014 efter aftale med Foreningen Frøsamlerne Rapport om dyrkning af bælgplanter i Gartneri Offside 2014 efter aftale med Foreningen Frøsamlerne Vi har dyrket 13 forskellige sorter 11 sorter af ærter og 2 sorter bønner. I kontrakten står 14 forskellige

Læs mere

Vil du være et hak bedre?

Vil du være et hak bedre? Vil du være et hak bedre? Plantebeskyttelse - med omtanke EU har vedtaget rammedirektivet for bæredygtig anvendelse af pesticider, hvor IPM (integreret plantebeskyttelse) skal være en del af lovgivningen

Læs mere

Konsulenttræf Fredericia

Konsulenttræf Fredericia Konsulenttræf Fredericia 20. August - 2015 Martin Clausen Henrik Ryberg Mogens Mogensen Mobil: 24 47 84 02 Mobil: 30 47 05 64 Mobil: 20 12 01 82 Den milde vinter har givet græsukrudtet optimale vilkår!..

Læs mere

NUMMER 32 28. AUGUST 2014

NUMMER 32 28. AUGUST 2014 NUMMER 32 28. AUGUST 2014 LÆS BL.A. OM Aktuelt i marken Din landbrugsstøtte fra 2015 Ukrudtsbekæmpelse i vinterhvede Høstresultater vinterhvede Vigtige datoer Kommende arrangementer Aktuelt i marken Vinterhvede

Læs mere

Hvad skal vi bruge naturen til? Er der mad nok i 2050?

Hvad skal vi bruge naturen til? Er der mad nok i 2050? Hvad skal vi bruge naturen til? Er der mad nok i 2050? Preben Bach Holm Institut for Molekylærbiologi og Genetik Aarhus Universitet Forskningscenter Flakkebjerg 4200 Slagelse Landboforeningen Odder-Skanderborg

Læs mere

Dyrkning af hindbær i substrat

Dyrkning af hindbær i substrat Dyrkning af hindbær i substrat v/nauja Lisa Jensen fra GartneriRådgivningen A/S Dyrkning af hindbær i substrat Hindbærproduktion i DK Baggrund for brug af substrat og tunneler Plantetype Tjek af råvandskvalitet

Læs mere