Forsøg, undersøgelser og analyser SORTSFORSØG Korn, bælgsæd og olieplanter

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forsøg, undersøgelser og analyser SORTSFORSØG 2002. Korn, bælgsæd og olieplanter"

Transkript

1 Forsøg, undersøgelser og analyser SORTSFORSØG 2002 Korn, bælgsæd og olieplanter

2

3 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Placering af observationsparceller og sortsforsøg... 2 Forord... 3 Summary... 4 Afprøvningens gennemførelse Smitteforsøg og virulensundersøgelser... 6 Vinterbyg Observationsparceller... 9 Smitteforsøg, bygbladplet, bygrust og skoldplet Lovbestemt værdiafprøvning Landsforsøg Vinterrug Observationsparceller Lovbestemt værdiafprøvning/landsforsøg Landsforsøg /økologiske forsøg Triticale Observationsparceller/Lovbestemt værdiafprøvning Landsforsøg /økologiske forsøg Vinterhvede Observationsparceller Smitteforsøg, gulrust Smitteforsøg, stinkbrand Konkurrenceindeks Lovbestemt værdiafprøvning Landsforsøg Økologiske forsøg, Fællesforsøg Skåne, Danmark Vårbyg Observationsparceller Smitteforsøg, bygbladplet, bygrust og skoldplet Smitteforsøg, stribesyge og nøgen bygbrand Lovbestemt værdiafprøvning Landsforsøg Økologiske forsøg Havre Observationsparceller, økologiske forsøg Landsforsøg Vårhvede Observationsparceller, lovbestemt værdiafprøvning, andsforsøg Markært Lovbestemt værdiafprøvning, landsforsøg Økologiske forsøg Lupiner Lovbestemt værdiafprøvning /okologisk forsøg Vinterraps Lovbestemt værdiafprøvning Landsforsøg Vårraps Lovbestemt værdiafprøvning /landsforsøg Afprøvede sorter Repræsentanter og vedligeholdere Oversættelser translations

4 Placering Placering af observationsparceller og sortsforsøg Observationsparceller Sortsforsøg Sortsforsøg og observationsparceller 2

5 Forord Forord I denne publikation bringes resultater af årets sortsforsøg i korn, bælgsæd og olieplanter samt af observationer af sortsegenskaber i korn for Resultaterne er fremkommet i et samarbejde mellem Danmarks JordbrugsForskning, danske planteforædlere og sortsrepræsentanter samt Landbrugets Rådgivningscenter. Forsøgenes antal varierer fra art til art afhængig af blandt andet artens udbredelse. Forsøgene er fysisk placeret hos de tre samarbejdsparter og ansvaret for afprøvningen er fordelt på følgende måde. Værdiafprøvningen gennemføres under ledelse af Danmarks JordbrugsForskning, Afdeling for Sortsafprøvning, Tystofte. Ved Jakob Willas Jensen. Observationsparcellerne gennemføres under ledelse af Danmarks JordbrugsForskning, Afdeling for Sortsafprøvning, Tystofte. Ved Jakob Willas Jensen og Susanne Sindberg. Landsforsøgene gennemføres under ledelse af Landskontoret for Planteavl. Ved landskonsulenterne Christian Haldrup og Jon Birger Pedersen Virulensundersøgelserne med meldug og smitteforsøgene med gulrust og bygrust gennemføres under ledelse af Danmarks JordbrugsForskning, Afdeling for Plantepatologi og Jordbrugszoologi. Ved seniorforsker Mogens Houmøller Påvisning af specifikke resistensgener mod meldug i vårbyg gennemføres under ledelse af Danmarks JordbrugsForskning, Afdeling for Sortsafprøvning, Tystofte. Ved Jakob Willas Jensen. Undersøgelserne vedr. resistens mod stribesyge og nøgenbrand i vårbyg samt stinkbrand i vinterhvede gennemføres under ledelse af Danmarks JordbrugsForskning, Afdeling for Plantebeskyttelse. Ved seniorforsker Bent J. Nielsen. Undersøgelserne vedr. resistens mod bygbladplet og skoldplet i vår- og vinterbyg gennemføres under ledelse af Danmarks JordbrugsForskning, Afdeling for Plantebeskyttelse. Ved seniorforsker Hans Pinnschmidt. Undersøgelserne vedrørende vinterhvedesorternes konkurrenceindeks gennemføres under ledelse af Danmarks JordbrugsForskning, Afdeling for Plantebeskyttelse Ved forsker Preben Klarskov Hansen. Resultaterne publiceres af Landbrugets Rådgivningscenter, Landskontoret for Planteavl. Gerhard Deneken Afdeling for Sortsafprøvning Postboks 7 Teglværksvej 10, Tystofte 4230 Skælskør Jon Birger Pedersen Landbrugets Rådgivningscenter Landskontoret for Planteavl Udkærsvej 15, Skejby 8200 Århus N 3

6 Summary Summary This report contains the results from this years field trials in cereals, pulses, and oilseed crops, as well as the results of the observations of characteristics of cereal varieties. The trials and observation plots have been organized in cooperation between the Danish Institute of Agricultural Science, Department of Variety Testing, Danish Plant Breeders, Danish Variety Agents, and the Danish Agricultural Advisory Centre, Department of Plant Production. In brief the cooperation includes: - Yield trials. These include varieties in the VCU trials, varities on the Danish National List, and other varieties considered interesting for Danish agriculture. The number of field trials depends on the crop. In cereals, some of the field trials include plots with or without fungicides or growth regulators. The recommended maximum application of fungicides and growth regulators is shown in the table below: Variety Amount and product Number of treatments Winter wheat 0,30 l Folicur, 0,45 l Comet pr. ha 2-3 Winter barley 0,25 l Amistar, 0,40 l Stereo pr. ha 1-2 Winter rye 1,50 l Cycocel 750, 0,50 l Cerone pr. ha 1-2 Triticale 0,35 l Comet pr. ha 1-2 Spring barley 0,20 l Amistar, 0,25 l Stereo pr. ha 1-2 Oats 0,20 l Tilt top pr. ha 1 Spring wheat 0,20 l Comet, 0,20 l Folicur pr. ha Organic trials: Are conducted on fields grown according to the rules of organic farming. - Observation plots established at up to 26 localities, geographically spread evenly over the country. In winter wheat there are 3 localities in the southern part of Sweden. On the sites two plots of each cereal variety participating in the field trials mentioned above are sown. One of these plots is not treated with fungicides and is used for disease assessments. The treated plots are used for evaluation growth characteristics. During the growing season the plots are inspected and evaluated several times by the staff from the Danish Institute of Agricultural Science, Department of Variety Testing. - An annual publication with the results is prepared around 1st of November. 4

7 Afprøvningen 2002 Afprøvningens gennemførelse 2002 Observationsparceller blev anlagt på indtil 26 steder afhængig af art. Disse er fordelt med 9 steder under Danmarks JordbrugsForskning, 8 steder i landøkonomiske foreninger, 5 forædlingsstationer og 1 ved Plantedirektoratet, samt i vinterhvede 3 i Sverige. Afgrøderne er gødsket og ukrudtsbekæmpet som almindelig praksis. Halvdelen af parcellerne er holdt fri for svampeangreb i vækstsæsonen. Disse parceller er anvendt til vurdering af overvintring, stråegenskaber og modning. Den ikke svampebehandlede del af parcellerne er brugt til vurdering af sorternes modtagelighed af naturligt forekommende svampe under naturligt smittetryk. Der er foretaget bedømmelse af sorternes sygdomsmodtagelighed og dyrkningsegenskaber i vækstsæsonens forløb. Ved offentliggørelsen er der udvalgt observationer fra enkelte steder, som gør forskellen på de afprøvede sorter så tydelig som mulig. Resultaterne er således ikke udtryk for det generelle sygdomsniveau i Lovbestemt værdiafprøvning. Udbytteforsøgene i forbindelse med den lovbestemte værdiafprøvning er gennemført på 4-6 steder afhængig af art. Forsøgsstederne er fordelt mellem Danmarks JordbrugsForskning, planteforædlere, sortsrepræsentanter og landøkonomiske foreninger. Forsøgene gennemføres som enfaktorielle forsøg, hvor der i korn i 2002 er anbefalet følgende maksimale anvendelse af svampe-/vækstreguleringsmidler: Art Mængde og middel Antal behandlinger Vinterhvede 0,30 l Folicur, 0,45 l Comet pr. ha 2-3 Vinterbyg 0,25 l Amistar, 0,40 l Stereo pr. ha 1-2 Vinterrug 1,50 l Cycocel 750, 0,50 l Cerone pr. ha 1-2 Triticale 0,35 l Comet pr. ha 1-2 Vårbyg 0,20 l Amistar, 0,25 l Stereo pr. ha 1-2 Havre 0,20 l Tilt top pr. ha 1 Vårhvede 0,20 l Comet, 0,20 l Folicur pr. ha 1-2 De anbefalede mængder er fastlagt ud fra en vurdering af angrebsstyrken og sygdomsudviklingen i Der er ikke anvendt vækstregulering udover det skitserede. I ærter, vår- og vinterraps er der anvendt svampemidler efter de enkelte forsøgslederes vurdering af behovet. Landsforsøgene gennemføres på de samme forsøgssteder og efter samme forsøgsplan som den lovbestemte værdiafprøvning. Desuden suppleres landsforsøgene med 2-5 fs. afhængig af arten. Disse forsøg er anlagt hos landøkonomiske foreninger. For de sorter, der deltager i den lovbestemte værdiafprøvning, indgår resultatet fra denne afprøvning, som en del af resultatet af landsforsøgene. Sorterne er derfor både med i afsnittet vedr. den lovbestemte værdiafprøvning og landsforsøgene. I korn gennemføres disse 2-5 forsøg som tofaktorielle forsøg, hvor der i vinterhvede, vinterbyg, triticale, vårbyg, havre og vårhvede også indgår parceller uden anvendelse af svampemidler. I vinterrug er der anvendt en kraftigere vækstregulering i de behandlede led, og der er indgået parceller uden vækstregulering. I vinterhvede er der indledt et samarbejde med Skåne, hvor der er anlagt 5 forsøg med en del af sorterne. Alle udbytteresultater er korrigeret til en standardvandprocent på hhv. 15, 14 og 9 i korn, bælgsæd og olieplanter. Økologiske forsøg gennemføres på arealer, der dyrkes efter økologiske principper. Der er anlagt 7 forsøg i korn og bælgsæd. FØJO II BAR-OF I Danmark foregår et stort arbejde med at beskrive sorternes egenskaber inden for konventionelle dyrkningssystemer. I et nyligt startet (1/4 2002) 4-årigt projekt skal det undersøges, hvorvidt man gennem en forbedret karakterisering af sortsspecifikke dyrkningsegenskaber, som er specielt relevante for økologisk dyrkning, kan øge udbytte og udbyttestabilitet i vårbyg. Et vigtigt led heri er at karakterisere sortsblandinger i forhold til deres komponent-sorter. I 2002 er der gennemført sortsforsøg med i alt 123 sorter og sortsblandinger på 3 økologiske lokaliteter (Jyndevad, Foulum og Flakkebjerg) på to af disse lokaliteter (Foulum og Jyndevad) blev sorterne også dyrket under konventionelle dyrkningsbetingelser, dog uden anvendelse af fungicider. Fra forsøgene er indsamlet data vedrørende udbytte, sygdomsmodtagelighed, dyrknings- og kvalitetsegenskaber. Resultaterne er løbende blevet publiceret på et gratis internetbaseret informationssystem for landbrugsafgrøder (http://www.planteinfo.dk/obsparceller/index.html under FØJØ II BAR- OF forsøg). Her publiceres løbende de foreløbige resultater af årets registreringer. Dette omfatter en sammenligning af sorternes resultat i de to dyrkningssystemer samt deres indbyrdes rangfølge i de to dyrkningssystemer. 5

8 Smitteforsøg Smitteforsøg, virulensundersøgelser og økologiske forsøg i korn Via Pesticidhandlingsplan II gennemføres et omfattende forsøgsarbejde med kornsorters resistens overfor blad- og frøbårne svampe i korn ved hjælp af smitteforsøg under markforhold. Forsøgene er gennemført ved Forskningscenter Flakkebjerg og Afd. for Sortsafprøvning, Tystofte, under ledelse af Mogens Hovmøller (hvedegulrust og bygrust), Hans Pinnschmidt og Jakob Willas (bygbladplet, bygrust, skoldplet samt specifik resistens overfor meldug), samt Bent Nielsen (stribesyge, nøgen brand og stinkbrand). Hovedformålet er dels at undersøge effekten af sorternes resistens/modtagelighed under ensartet og moderat til højt smittetryk, dels at undersøge betydning af patogen egenskaber og oprindelse for sorters resistens/modtagelighed. Forsøgene supplerer dermed Observationsparcellerne, hvor sorter vurderes i forhold til den naturligt forekommende smitte på de forskellige lokaliteter. Virulensundersøgelser, der har til formål at påvise forekomst og dynamik patotyper af hvedegulrust, gennemføres ved Forskningscenter Flakkebjerg under ledelse af Mogens Hovmøller, i samarbejde med Landkontoret for Planteavl. Metoder og uddybende resultater Smitteforsøg gulrust Siden 1996 er der gennemført smitteforsøg med gulrust i hvede. Der anvendes 3 forskellige patotyper, som tilsammen repræsenterer et bredt spektrum af virulens i gulrustsvampen. Typisk inkluderes mindst én ny patotype hvert år. De forskellige patotypers hyppighed i gulrustpopulationen, der undersøges via virulensovervågningen, har stor betydning for hvilke resultater der har størst relevans for praksis. I 2002 udgjorde Brigadier-patotyperne mere end 50% af de undersøgte isolater medens Lynx-patotyperne udgjorde ca. 35%. Sidstnævnte frekvens var lavere i praksis, idet der blev selekteret for isolater på sorter med Yr6+Yr9+Yr17 resistens (bl.a. Lynx). Forskelle mellem resultater fra smitteforsøgene og Observationsparcellerne skyldes således primært, at Lynx-patotyperne var til stede i lav frekvens på de lokaliteter, hvor OBS-parcellerne var placeret. I smitteforsøgene 2002 indgik tillige en Kraka -patotype, der i Danmark ikke er observeret siden Resultaterne for Kraka-patotypen er kun relevant for praksis såfremt patotyper med CV-virulens igen kommer til Danmark; risikoen herfor øges med stigende areal med CV-resistente sorter, - en resistens som bl.a. findes i Solist, der forventes at blive den mest udbredte hvedesort i Der foretages typisk 3-5 visuelle bedømmelser af procent angrebet bladareal i løbet af vækstsæsonen. Epidemiudviklingen i de forskellige sorter, baseret på virulente patotyper, danner grundlag for vurdering af niveau af uspecifik resistens (syn.: partiel resistens eller markresistens ). Et højt niveau af partiel resistens i en sort betyder, at den kun angribes i beskedent omfang eller slet ikke, - selvom der evt. konstateres spor af gulrust i den pågældende sort i løbet af vækstsæsonen. I nogle sorter er det ikke muligt at vurdere niveauet af partiel resistens p.g.a. at virulente patotyper ikke har været til rådighed. (Angivet side 21) Virulensundersøgelser gulrust: På grund af den store udbredelse af gulrust i 2002, blev der indsamlet et relativt stort antal isolater, i alt 126. Af disse blev 72 undersøgt for patotype v.h.a. 30 sorter med kendt gulrust-resistens. Der blev fundet i alt 5 patotyper; tre af disse er tidligere fundet med relativ stor hyppighed i Danmark, og to er ikke tidligere observeret under danske forhold. Boston -patotypen (se tabellen nederst på siden), der besidder virulens mod Yr15, er ikke tidligere fundet i Europa. Yr15-virulens kan få stor betydning fremover, idet Yr15-resisistens tilsyneladende er til stede i godkendte sorter i Danmark (bl.a. Agrestis og Boston), ligesom den sandsynligvis også findes i en del danske- og europæiske forædlingslinier. Patotype-frekvenser i hvedegulrust i Danmark Patotype-betegnelse Virulens mod frekvens (2001) % 35 isolater frekvens (2002) % 72 isolater Brigadier I Yr1, 2, 3, 9, 17 34,3 47,2 Brigadier II* Yr1, 2, 3, 4, 9, 17 40,0 5,6 Lynx I* Yr1, 2, 3, 4, 6, 9, 17 17,1 4,2 Lynx II (ny i 2002) Yr1, 2, 3, 6, 9, 17 0,0 29,2 Cardos Yr2, 6, 7, 8 8,6 8,3 Boston (ny i 2002) Yr1, 2, 3, 9, 15, 17 0,0 5,5 I alt * benyttet i smitteforsøg

9 Smitteforsøg Kunstige smitteforsøg i vår- og vinterbyg Bygbladplet, bygrust og skoldplet i sorter af vår- og vinterbyg, Tystofte Vinterbyg og vårbyg sorternes modtagelighed for bladplet, bygrust og skoldplet i smitteforsøg Sorterne er sorteret efter stigende gennemsnitligt angreb i smitteforsøgene indenfor hver enkelt sygdom. Tallene angiver procent dækket bladareal som gennemsnit (gns.) og maksimum (max.) af 2-3 bedømmelser, samt sorternes resultat fra observationsparcellerne 2002 (OBS). Antallet af bedømmelser i henholdsvis observationsparceller og smitteforsøget er angivet. Resultaterne fra observationsparcellerne 2001, 2002 samt smitteforsøgene har været anvendt ved sygdomsindgruppering i Planteværn online, hvor karakteren er angivet i tabellen (PVOL). Det er med forsøgene ønsket at undersøge sorternes partielle resistens (markresistens). Der er derfor anvendt smitstof bestående af 'populationer' indsamlet fra flere år, lokaliteter og sorter afhængig af sygdom og kornart. For at sikre et højt smittetryk, tilstræbes det at etablere forsøgene tidligt, med høj udsædsmængde og tilført et højt N-niveau. I forsøg med skoldplet og bladplet vandes intensivt, mens forsøg med bygrust kun vandes ved kraftigt nedbørsunderskud. Sorterne i forsøg med bygrust blev smittet ved at kraftigt angrebne småplanter i potter blev placeret i stærkt modtagelige sorter (smitterækker). I vinterbyg blev smittet to gange i efteråret, samt én gang i foråret. Der var i 2001 meget gode betingelser for etablering af bygrust i vinterbyg i det sene efterår. I løbet af vinteren kunne derfor konstateres kraftige angreb i de modtagelige smitterækker. I vårbyg var inficering én gang i slutningen af april nok til at etablere kraftige angreb. Sorterne i forsøg med skoldplet blev smittet med populationer indsamlet i 2001 samt smitstof indsamlet i marker ved Tystofte og Flakkebjerg i Det var svært at etablere og vedligeholde et højt angrebsniveau i forsøgene med skoldplet og for vårbyg var angrebsniveauet lavt-moderat mens det i vinterbyg var generelt lavt. I forsøgene med bladplet blev der spredt halm 1-2 gange i foråret. Halmen stammende fra marker ved Flakkebjerg og Tystofte (bl.a tilsvarende smitteforsøg gennemført i 2001). Angrebene i forsøg med bladplet kom sent i gang for både vinterbyg og vårbyg. For vårbyg var angrebsniveauet moderat mens det i vinterbyg generelt var højt. Skoldplet, Flakkebjerg Formålet med de specielle smitteforsøg ved Flakkebjerg var at undersøge stabilitet af resistens mod skoldplet, baseret på smitte med specifikke isolater fra forskellige sorter og lokaliteter i Danmark. Der blev gennemført smitte med spore-opløsninger i vand af 4 isolater i 2001 og 5 isolater i Isolater og sorter udviste betydelig vekselvirkning, mest markant for sorterne Barke, Bartok, Otira, Ferment og til dels Digger. Det skyldes sandsynligvis, at disse sorter indeholder specifik resistens mod skoldplet; resistensen i sådanne sorter kan forventes at variere betydelig i effekt, såfremt patogen-populationen er forskellig mellem lokaliteter og år. Century, Hydrogen og forædlingslinien ABED 6211 viste lave angrebsniveauer overfor alle isolater. Resistensen i disse sorter har således været stabil og effektiv i alle tilfælde; hvorvidt dette skyldes effektiv specifik resistens (som kan bryde ned som følge af udvikling af nye patotyper) eller en effektiv partiel resistens, kan ikke afgøres ud fra de foreliggende resultater. Udover genetisk baserede vekselvirkninger mellem sorter og isolater, kan der i praksis være betydelige vekselvirkninger, som skyldes forskelle i miljøet, f.eks. jordbund, temperatur, fugtighed og næringsstofbalance. Bygbladplet, Flakkebjerg Forsøgene med bygbladplet blev gennemført v.h.a. smittet halm fra de foregående år. I 2001 var der kun halm fra én lokalitet, medens der i 2002 var halm fra fem steder. Halmen fra alle seks kilder gav anledning til kraftige angreb i smitterækkerne, men gav anledning til markante forskelle i angrebsniveau, specielt for generelt modtagelige sorter som Lux og Optic. Halmsmitten fra Flakkebjerg 2000 og Tystofte 2001 var specielt afvigende. Der er således tale om sort patogen vekselvirkninger på samme niveau som for skoldplet. Alle halm-populationer gav anledning til bladplet af nettypen. Smitte af plet-typen, som var udbredt i 1980 erne, men som kun er forekommet sporadisk de seneste 10 år i Danmark. Det skal bemærkes, at man ikke kan udelukke, at sorterne, der har vist stabilitet i resistens under afprøvning, kan vise sig modtagelige under andre forhold for eksempel hvis der forkommer/opstår nye racer af svampene, eller hvis plet-typen af svampen igen vinder indpas i Danmark. Ved tilrettelæggelse af smitteforsøg med bygbladplet er det derfor afgørende, at der anvendes halmsmitte af forskellig oprindelse, og helst af såvel plet- som nettypen. 7

10 Smitteforsøg Resistens mod stribesyge og nøgen bygbrand i vårbyg Resistens mod stribesyge undersøges under markforhold ved naturlig smitte fra inficerede planter. Første år smittes sorterne i marken fra angrebne planter (smitterækker med blandet population af stribesyge ind imellem testrækkerne). De høstede kerner sås ud efterfølgende år, og angreb af stribesyge noteres. Der forekom også nøgen bygbrand i forsøgene som resultat af den naturlige baggrundssmitte. På side 37 er vist resultaterne med stribesyge og nøgen bygbrand fra Angreb af stribesyge varierer en del i forsøgene. I 2002 er angrebene forholdsvise høje, mens angrebsniveauet i f.eks er meget lavt. Dette fremgår bl.a. af de meget modtagelige sorter som Alexis og nummersorten CI6944. Sorter, der ser ud til at være resistente, er f.eks. Golf, Vada, Ricarda og Scarlett. Angreb af nøgen bygbrand varierer meget i forsøgene. Angreb i de enkelte sorter kan f.eks. sammenlignes med angreb i sorter som Otira og Goldie, der i alle årene ligger med relativt høje angreb. Resistens mod stinkbrand i vinterhvede Resistens mod stinkbrand undersøges ved kunstig smitte af kerner med forskellige populationer af stinkbrand. Der anvendes 5 g spore pr kg hvede og de anvendte isolater udvælges blandt de forskellige populationer af stinkbrand, der er indsamlet fra forskellige dele af landet. Første år smittes med 2-3 forskellige populationer (side 23) og sorter med god resistens testes videre efterfølgende år på 4-6 nye populationer (side 24). Som reference medtages hvert år den modtagelige sort Herzog (op til 82 % angreb) samt den højresistente sort Stava (0-0,2 % angreb). Det fremgår af testresultaterne fra , at de fleste sorter er modtagelige for stinkbrand. Nogle sorter er kun angrebet i mindre omfang i de indledende undersøgelser (side 23), mens de i efterfølgende test mod nye isolater, angribes kraftigere (side 24). En sort som Penta ser dog ud til, at have moderate angreb både i indledende og efterfølgende test. Sorter med effektive resistensgener (Stava) er resistente under alle forhold. Beregning af konkurrenceindeks (KI) I forbindelse med Pesticidhandlingsplan II er der gennemført registreringer af vinterhvedesorternes vækstmåde med henblik på at udregne et indeks for disse sorters konkurrenceevne overfor ukrudt (KI). Registreringerne er gennemført i Observationsparcellerne af Afdeling for Sortsafprøvning, og beregningerne er foretaget af Preben Klarskov Hansen, Afdeling for Plantebeskyttelse, Danmarks JordbrugsForskning. De foretagne registreringer er Det Relative VegetationsIndeks (RVI), målt ved hjælp af en reflektansmåler ved hvedens begyndende strækning (vækststadie 30-31). Denne måling giver et udtryk for sortens tidlighed, idet målingen angiver mængden af reflekteret lys, der er omvent korreleret med mængden af biomasse. Sorter med lille refleksion har derfor et højt RVI, og har således en relativt større konkurrenceevne. Strålængden, målt i cm. Sorter med stor strålængde har en større konkurrenceevne Bladarealindekset (LAI) målt i hvedens blomstringsstadie (vækststadie 65). Denne måling giver et udtryk for sortens bladmasse (m2 blade pr m2 jordoverflade) sidst i vækstsæsonen, idet sorter med stor bladmasse har en stor konkurrenceevne Konkurrenceindekset (KI) udregnes ved at indsætte resultaterne fra ovenstående målinger i nedenstående model KI = *LAI 0.71*RVI +0.01*strålængde Sorter der har et KI mindre end 1 vil være i stand til at undertrykke ukrudtet, således at en sort med KI=0.8 vil være i stand til at undertrykke ukrudtet med 20% ( =0.2) i forhold til gennemsnittet. Tilsvarende vil man i sorter med et KI større end 1 finde mere ukrudt end i gennemsnittet. Opmærksomheden henledes på at konkurrenceindekset er beregnet udfra målinger på en etableret afgrøde. En dårligt etableret afgrøde i en tynd bestand vil være en medvirkede årsag til en forringelse af konkurrenceevnen og vil ofte kunne overtrumfe den genetisk bestemte konkurrenceevne. Signaturforklaring: * Afmeldt sortsliste. ** Afmeldt afprøvning. *** Afvist sortslisteoptagelse Karakterskala: 0-10, 0 = Ingen lejesæd, ingen nedknækning 8

11 Observationsparceller Vinterbyg Dato for modenhed Strålængde (cm) Karakter for nedknækning Karakter for lejesæd Strå Aks Procent dækning Specifik Byg- Blad- Skold- Septoria meldugresistens rust plet plet nodorum Mel- Vinterbyg dug Antal forsøg Blanding 14/ St,Ra,Ly,Ingen Abrusso 15/ Ra Antonia 14/ Ra,(Ha) Carola 13/ Ar,U3 Celtic * 12/ Ra Chess 13/ Ra,(Ha) Clara 15/ St Cleopatra 15/ Ly,(Ha) Diskant 14/ Ra Dolly 15/ Ly,(Ha) Dolmen 15/ Ra,(Ha) Effect 15/ U Escape 14/ St Franzi 15/ Sp Hamu 12/ Sp,Ra Hanna 15/ Ingen Hekla 15/ Sp Jessica 14/ Ly,(Ha) Lomerit 14/ Ingen Louise 14/ U Ludmilla 13/ Sp Ludo 14/ St MS-meldug 13/ MS-skoldplet 14/ Malibu * 14/ Sp Menhir 13/ Ra,U Mombasa 15/ St Nobilia 14/ Ar,U3 Parasol 14/ Ar Passion 15/ Ly Platine 13/ Ra Rafiki 14/ Ra Regina 15/ Ly Relief 15/ St Reni 14/ Ra SW Farrier 14/ Santafe 14/ Ra,(Ha) Siberia 13/ Ra,(Ha) Stephanie 14/ Vanessa 15/ U Venezia 14/ U Verticale 14/ ZH 14/ AH 13/ AWB ** 13/ AWB ** 14/ Br 4105 c 4 ** 15/ Breun 4089/143 14/ U CPB-T B56 15/ NFC ) 14/ NS 95119/3 13/ NSL D 14/ PF / PF ** 14/ SJ / ) hybrid. Blanding: Hanna, Regina, Rafiki, Ludo 9

12 Vinterbyg Kunstige smitteforsøg (Forklaring se side 7) Bladplet (% dækket bladareal) Bygrust (% dækket bladareal) Skoldplet (% dækket bladareal) Sortsnavn gns Max OBS PV-ol Sortsnavn gns Max OBS PV-ol Sortsnavn gns Max OBS PV-ol Antal bedømmelser Louise Carola Louise Br 4105 c 4 ** AWB ** Parasol Ludo Stephanie Chess Clara AH AWB ** Passion NS 95119/ Breun 4089/ Platine Ludmilla Relief Effect PF Br 4105 c 4 ** AWB ** Reni Hekla Abrusso Breun 4089/ Ludo SW Farrier AWB ** NS 95119/ Breun 4089/ MS-skoldplet Clara PF Dolmen Platine Hekla Parasol Malibu * NSL D PF ** Menhir Lomerit Celtic * Nobilia Relief ZH Effect Antonia Hekla SJ Nobilia Antonia Celtic * Rafiki Jessica Santafe CPB-T B Nobilia Vanessa Blanding Siberia Mombasa Santafe Venezia NFC Malibu * Escape Dolmen Dolly Passion Passion Hanna Effect MS-meldug Dolmen Clara NSL D Jessica NSL D Hanna Hamu Hamu Blanding Verticale Abrusso Dolly Carola SJ PF Vanessa CPB-T B Escape Menhir Lomerit Jessica AWB ** SW Farrier Rafiki MS-skoldplet Chess Cleopatra Reni Regina Diskant Ludmilla Santafe SW Farrier Mombasa Malibu * Venezia Franzi Verticale Regina NFC Platine AH Cleopatra Franzi Lomerit MS-meldug Mombasa Siberia NS 95119/ Menhir Abrusso SJ Blanding ZH Venezia Cleopatra Reni Regina Diskant Carola Stephanie Louise PF ** PF ** Dolly CPB-T B Parasol Vanessa Stephanie AH MS-meldug Ludmilla Escape Hanna Franzi ZH Relief Antonia Chess NFC Verticale Celtic * Ludo Hamu Siberia Rafiki AWB ** Diskant Br 4105 c 4 ** MS-skoldplet

13 Lovbestemt værdiafprøvning Vinterbyg Koldkærgård Hkg kerne pr. ha Tyl- Tys- Kornvægt g Råprotein Vinterbyg strup Sejet Borris tofte Fht 1000 korn (%) Antal forsøg Blanding ,8 69,7 Hamu 1) ,4 64,4 Regina ,7 69,1 Chess ,2 Dolly ,5 69,3 Breun 4089/ ,3 69,2 Hekla ,1 70,2 SJ ,5 68,8 Mombasa ,7 NSL D ,2 68,6 Abrusso ,5 67, ZH ,1 68,8 AWB ** ,8 PF ,1 AWB ** ,2 69,0 Diskant ,9 69,3 Franzi ,6 69,6 Br 4105 c 4 ** ,6 68,2 Venezia ,5 PF ** ,9 67, AH 1) ,9 64,6 Santafe ,4 69,7 LSD ) 6-radet. Blanding: Hanna, Regina, Rafiki, Ludo Rumvægt, kg/hl 11

14 Vinterbyg m/svampebekæmpelse Landsforsøg Vinterbyg Udbytte og merudbytte, hkg pr. ha Udb. og merudb., hkg pr. ha Fht. for udbytte Hele landet Pct. råprotein Pct. stivelse Rumvægt, kg pr. hl Øerne Jylland Antal forsøg Blanding 1 70,7 61,6 63, ,5 62,9 66,5 Hanna 0,0-1,3-1, ,0 62,6 67,1 Rafiki -0,1 1,1 0, ,5 63,1 66,3 Ludo -1,3-2,2-2, ,2 62,9 66,0 Platine -1,2-3,4-2, ,9 62,5 65,5 Clara 1,1-2,0-1, ,0 63,1 64,4 Vanessa 0,5-2,3-1, ,5 63,3 66,2 Carola 2 3,7 0,5 1, ,1 62,7 61,1 Antonia 1,5-2,3-1, ,0 63,0 67,0 Jessica -2,2-2,2-2, ,0 63,0 65,9 Nobilia 2 2,0 0,1 0, ,2 62,4 61,9 Dolmen -2,6-1,2-1, ,8 63,3 66,3 Malibu -1,2-3,0-2, ,9 62,3 66,4 Louise -1,9-3,6-3, ,7 62,6 66,3 Escape 3,7 2,5 2, ,2 63,2 65,8 Relief 3,6 0,2 1, ,9 64,0 66,5 Lomerit 2 8,4-1,0 1, ,3 62,5 62,5 Siberia 2 2,4-3,7-2, ,8 61,7 60,2 Cleopatra 2,8-1,1-0, ,4 63,0 65,6 Ludmilla 2 6,4-2,9-0, ,7 62,2 61,9 Reni -1,4-1,7-1, ,2 62,6 64,8 Parasol -4,0 0,0-0, ,5 63,2 66,8 Effect -1,5 0,9 0, ,7 63,2 66,8 Passion -1,9-0,2-0, ,5 62,6 65,4 Menhir 2,2-4,1-2, ,6 62,3 63,8 LSD 2,0 1,8 1,4 Antal forsøg Blanding 1 64,6 60,4 61, ,5 62,7 65,6 SWUB ,4-1,1-1, ,1 62,6 65,9 CPB-T B56-0,5 3,2 2, ,7 61,6 66,6 NFC ,3 4,2-0,1 1, ,9 62,6 62,9 Stephanie 2-0,1-5,7-3, ,2 62,0 60,5 NS 95119/3 2-1,2-1,1-1, ,4 62,1 61,7 Verticale -2,7-1,9-2, ,7 62,3 65,2 LSD 2,1 2,0 1, Blanding 1 63,7 60,0 61, ,5 62, F ,3-0,8-1, ,3 62, Mombasa 1,1 0,0 0, ,5 63, Abrusso 2,2 0,8 1, ,4 62, Chess 4,0 6,0 5, ,8 62, Diskant 1,7 1,7 1, ,5 62, Venezia -2,8-1,6-1, ,3 63, CPB-T ,6 0,3 1, ,7 62, SJ ,9 1,7 1, ,9 62, LSD 2,2 1,6 1,3 1 : Hanna, Regina, Rafiki, Ludo. 2 : 6-radet, 3 : Hybrid 12

15 Landsforsøg Vinterbyg med og uden svampebekæmpelse Vinterbygsorter med og uden svampebekæmpelse A: Uden bladsvampebekæmpelse B: 0,4 l Stereo 312,5 EC, 0,25 l Amistar. (BI = 0,58) Procent dækning i A byg- Udbytte, hkg pr. ha bladplet A B Merubytte for sv. bekæmpelse B-A bygrust meldug skoldplet Antal forsøg Blanding 1 1 0,06 8 0,8 51,5 58,6 7,1 Hanna 1 0, ,9 57,3 7,4 Rafiki 2 0,06 8 0,7 50,4 57,8 7,4 Ludo 2 0,06 7 0,6 49,2 55,8 6,6 Platine 1 0,4 8 0,8 47,0 53,6 6,6 Clara 1 0,08 9 0,4 50,1 55,6 5,5 Vanessa 2 0,1 8 0,7 49,3 55,9 6,6 Carola 2 0,5 0, ,9 62,0 6,1 Antonia ,2 57,1 5,9 Jessica 0,8 0, ,1 55,3 2,2 Nobilia 2 3 0,1 4 0,3 50,5 56,4 5,9 Dolmen 0,6 0,03 7 0,8 53,5 57,0 3,5 Malibu 2 0,08 5 0,6 50,0 53,9 3,9 Louise 0, ,5 48,7 55,1 6,4 Escape 1 0, ,8 59,8 9,0 Relief ,7 49,9 58,4 8,5 Lomerit 2 2 0, ,6 52,6 59,7 7,1 Siberia 2 0, ,8 58,9 8,1 Cleopatra ,7 57,1 5,4 Ludmilla ,9 55,9 60,3 4,4 Reni 0,8 0, ,2 56,9 4,7 Parasol ,6 57,6 7,0 Effect 0, ,5 52,0 57,0 5,0 Passion 0,7 0,01 6 0,4 53,3 59,1 5,8 Menhir 0,6 0, ,8 55,4 6,6 LSD 1,4 1,4 1,4 Antal forsøg Blanding 1 1 0, ,1 54,8 5,7 Franzi 0,9 0,01 9 0,2 47,1 52,9 5,8 Mombasa 2 0, ,6 54,8 6,2 Abrusso ,1 52,7 57,0 4,3 Chess ,7 61,0 9,3 Diskant ,2 58,7 9,5 Venezia 0, ,3 52,5 5,2 Hekla ,1 54,7 3,6 SJ ,9 0, ,5 56,4 6,9 SWUB , ,2 47,7 53,7 6,0 CPB-T B56 0,8 0, ,4 56,7 4,3 NFC ,3 3 0, ,2 57,3 6,1 Stephanie 2 0, ,3 50,5 4,2 NS 95119/3 2 0, ,8 51,1 55,8 4,7 Verticale 1 0,05 6 0,2 48,4 54,4 6,0 LSD 1,5 1,5 1,1 1 : Hanna, Regina, Rafiki, Ludo. 2 : 6-radet, 3 : Hybrid 13

16 Vinterrug Observationsparceller Vinterrug Dato for Strålængde Karakter for Procent dækning modenhed (cm) lejesæd Meldug Brunrust Skoldplet Antal forsøg Avanti 4/ Avanti 90 Hacada 4/ Caroass 1) 3/ Carotop 1) 5/ Dominator 1) 3/ Gamet 90 Matador 4/ Hacada 1) 4/ Matador 1) 4/ Nikita 1) 4/ Novus 4/ Picasso 4/ Picasso 90 Nikita 4/ Recrut 1) 4/ Walet 1) 5/ HY / HY / HY ) 4/ HY *** 5/ HY ** 3/ LPH 56 4/ LPH 57 4/ LPH 59 3/ LPH 60 4/ LPH61 4/ LPH63 4/ LPH64 4/ LPH65 ** 4/ SWHY ** 4/ ) konventionel sort, andre sorter er hybrider 14

17 Lovbestemt værdiafprøvning/landsforsøg Vinterrug Lovbestemt værdiafprøvning Koldkærgård Hkg kerne pr. ha Råprotein (%) Rumvægt, kg/hl Vinterrug Tylstrup Borris Tystofte Fht Kornvægt g/ 1000 korn Antal forsøg Dominator 2) ,5 739 Avanti ,8 729 LPH HY ,7 734 LPH ,9 754 LPH ,8 736 LPH ,4 747 LPH ,5 741 LPH ,9 749 LPH ,5 742 LPH65 ** ,9 739 HY ** ,4 721 SWHY ** ,4 709 HY ) LSD ) Konventionel Vinterrugsorter, landsforsøg 2002, med vækstregulering. Udbytte og merudbytte, hkg pr. Udb. og ha merudb., hkg Øerne Jylland pr. ha Fht. f. udbytte Hele landet Kar. f. lejesæd Rumvægt, kg/hl Antal forsøg Dominator 60,6 59,7 60, ,5 Nikita 1,9 0,9 1, ,8 Picasso 1 13,5 10,5 11, ,2 Hacada 1,1 0,4 0, ,3 Matador 0,9 2,5 1, ,9 Recrut 3,6 3,5 3, ,7 HY ,6 9,8 8, ,6 Avanti 1 90% + Hacada 10,4 9,6 9, ,5 Picasso 1 90% + Nikita 10,5 9,6 9, ,3 Walet 3,5 1,8 2, ,8 Novus 1 8,0 2,2 4, ,7 Caroass 8,3 7,7 7, ,6 Carotop 9,1 7,2 7, ,6 Gamet 1 90% + Matador 10,4 11,8 11, ,5 HY ,8 14,4 14, ,2 LSD 3,3 2,2 1,8 1 Hybrid 15

18 Vinterrug Landsforsøg/økologiske forsøg Vækstregulering af vinterrugsorter A: Ingen vækstregulering B: 1,5 l Cycocel 750, 0,5 l Cerone. (BI = 1,72) Karakter for Merudbytte for vækstregulering B- A lejesæd Strålængde, cm Udbytte, hkg pr. ha A B A B A B brutto netto Antal forsøg: Dominator ,4 60,7 3,3-1,0 Nikita ,1 59,8 3,7-0,6 Picasso ,3 72,3 3,0-1,3 Hacada ,3 59,7 3,4-0,9 Matador ,8 61,7 0,9-3,4 Recrut ,0 61,5 1,5-2,8 HY ,0 69,2 2,2-2,1 Avanti 1 90% + Hacada ,3 70,7 3,4-0,9 Picasso 1 90% + Nikita ,1 69,7 1,6-2,7 Walet ,9 59,6 1,7-2,6 Novus ,8 61,9 3,1-1,2 Caroass ,6 66,7 2,1-2,2 Carotop ,0 68,3 2,3-2,0 Gamet 1 90% + Matador ,8 67,7 1,9-2,4 HY ,2 73,6 2,4-1,9 LSD 1,5 1,5 1,2 1 Hybrid Landsforsøg med økologisk dyrkede vinterrugsorter, Udbytteforsøg Pct. dækning med Udbytte Vinterrug Kar. f. Rumvægt skold- lejemeldug gulrust plet sæd 1) kg pr. hl hkg pr. ha fht. Antal forsøg Dominator 0, ,9 36,9 100 Hacada 0,9 0, ,1 1,9 104 Walet ,7 0,5 101 LSD ns (se side 8) 16

19 Observationsparaceller/Lovbestemt værdiafprøvning Triticale Dato Strå- Karakter Procent dækning Triticale for modenhed længde (cm) for lejesæd Meldug blad Gulrust blad Brun rust Septoria Hvedebladplet Meldug aks Gulrust, aks Antal forsøg Algalo 2/ California 4/ Cronus 3/ Cyclus 3/ Dinaro 3/ Kortego 4/ Lamberto 2/ Lupus 2/ MS-brunrust 2/ Magnat 3/ Modus 3/ SW Valentino 2/ Tricolor 2/ Trimaran 2/ HE / LP / PF ** 2/ SW 313 3/ Sj / Lovbestemt værdiafprøvning Triticale Tylstrup Borris Tystofte Koldkærgård Hkg kerne pr. ha Fht Kornvægt g/ 1000 korn Råprotein (%) Rumvægt, kg/hl Antal forsøg Tricolor ,0 Cyclus ,5 Cronus ,1 SW Valentino ,4 LP ,5 SW ,6 HE ,0 Dinaro ,8 PF ** ,0 LSD

20 Triticale Landsforsøg/økologiske forsøg Triticalesorter, med svampebekæmpelse. Udbytte og merudbytte, hkg pr. Udb. og ha merudb., hkg Øerne Jylland pr. ha Hele landet Fht. f. udbytte Kar. f. lejesæd Pct. råprotein Antal forsøg Tricolor 71,7 66,2 68, ,2 72,0 Modus 3,9 1,5 2, ,9 71,6 Trimaran -3,7-1,5-2, ,3 68,8 Kortego 3,4 1,4 2, ,4 70,9 Algalo 2,6 5,1 4, ,1 73,9 Lupus -3,1 2,1 0, ,9 74,3 Lamberto 9,6 10,1 10, ,3 72,3 HE ,4 7,8 7, ,3 72,3 Cyclus 9,5 10,4 10, ,6 70,3 Magnat 8,0 3,5 5, ,4 70,9 LP 8161,2,94 12,3 7,8 9, ,7 70,8 LSD 2,5 3,0 2,1 Rumvægt, kg/hl Svampebekæmpelse i triticalesorter, A: Ingen svampebekæmpelse B: 0,35 l Comet. (BI = 0,35) Procent dækning i A Merudbytte for svampebekæmpelse, B-A Udbytte, hkg pr. ha meldug gulrust Septoria A B brutto netto Antal forsøg Tricolor ,2 61,2 10,0 5,6 Modus 0,2 0,4 3 54,5 62,8 8,3 3,9 Trimaran ,2 60,2 12,0 7,6 Kortego 0, ,3 64,3 7,0 2,6 Algalo 0, ,2 63,8 4,6 0,2 Lupus 0, ,7 60,3 6,6 2,2 Lamberto 0, ,9 66,9 4,0-0,4 HE ,1 65,2 6,1 1,7 Cyclus 0, ,3 66,9 4,6 0,2 Magnat 0, ,5 66,2 6,7 2,3 LP 8161,2,94 0, ,0 66,6 3,6-0,8 LSD 1,6 1,6 1,8 Landsforsøg med økologisk dyrkede sorter af triticale, 2002 Udbytteforsøg Pct. dækning af Rum- Udbytte Triticale meldug gulrust Septoria skoldplet vægt kg pr. hl hkg pr. ha Fht. Antal forsøg Tricolor 3 0,2 6 0,7 69,5 42,2 100 Modus 0,5 0,5 5 0,2 70,4 0,7 101 SJ ,9 0,4 5 0,6 69,4-0,6 99 LSD 18

SORTSFORSØG 2000. Danmarks JordbrugsForskning. Forsøg, undersøgelser og analyser. Korn, bælgsæd og olieplanter

SORTSFORSØG 2000. Danmarks JordbrugsForskning. Forsøg, undersøgelser og analyser. Korn, bælgsæd og olieplanter Forsøg, undersøgelser og analyser SORTSFORSØG 2000 Korn, bælgsæd og olieplanter Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Placering

Læs mere

Forskellige bekæmpelsesstrategier i korn. Lise Nistrup Jørgensen Danmarks JordbrugsForskning

Forskellige bekæmpelsesstrategier i korn. Lise Nistrup Jørgensen Danmarks JordbrugsForskning Forskellige bekæmpelsesstrategier i korn Lise Nistrup Jørgensen Danmarks JordbrugsForskning Hvordan behandlede I hvede med fungicider i 2002 92 % af hele arealet blev behandlet med fungicider I gennemsnit

Læs mere

Hvad er en god vårbyg til økologisk jordbrug?

Hvad er en god vårbyg til økologisk jordbrug? Hvad er en god vårbyg til økologisk jordbrug? FØJO II - projektet : Egenskaber ved sorter af vårbyg til økologisk dyrkning Risø DJF KVL Økologiske dyrkningsforhold indebærer ofte mindre end optimal forsyning

Læs mere

det stærkeste svampemiddel til byg

det stærkeste svampemiddel til byg 2006 det stærkeste svampemiddel til byg slut med tankblanding beskytter mod sygdomme og stress optimerer udbytte og kvalitet The Chemical Company Svampebekæmpelse i byg betaler sig..! Opera Opera er det

Læs mere

Ny dværgsort er den højestydende i 2008

Ny dværgsort er den højestydende i 2008 sorter Ny dværgsort er den højestydende i 2008 Dværgsorten Buggy har i årets landsforsøg givet hele 13 procent i merudbytte i forhold til målesorten Pergamon. Sidste års højestydende sort, Dominik, har

Læs mere

Hvad er en god vårbyg til økologisk jordbrug?

Hvad er en god vårbyg til økologisk jordbrug? Hvad er en god vårbyg til økologisk jordbrug? FØJO II - projektet : Egenskaber ved sorter af vårbyg til økologisk dyrkning Risø DJF KVL Økologiske dyrkningsforhold indebærer ofte mindre end optimale forhold:

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene 2014

Oversigt over Landsforsøgene 2014 Oversigt over Landsforsøgene 214 vfl.dk Oversigt over Landsforsøgene 214 Forsøg og undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet og udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent

Læs mere

Så let kan det gøres To midler til alt korn. HVEDE: Septoria DTR Gulrust Brunrust Hvedemeldug. BYG: Bygbladplet Bygrust Skoldplet Bygmeldug

Så let kan det gøres To midler til alt korn. HVEDE: Septoria DTR Gulrust Brunrust Hvedemeldug. BYG: Bygbladplet Bygrust Skoldplet Bygmeldug HVEDE: Septoria DTR Hvedemeldug BYG: Bygmeldug Så let kan det gøres To midler til alt korn Agricultural Products The Chemical Company pera og pus Team dækker samtlige behov for svampebekæmpelse i korn!

Læs mere

Hvedebladplet - biologi og bekæmpelse

Hvedebladplet - biologi og bekæmpelse Hvedebladplet - biologi og bekæmpelse Indlæg til seminar om Planteværn 28-31 Januar 2002 Charlotte H. Hansen & Karen Frænde Jensen Danmarks JordbrugsForskning, Flakkebjerg Hvedebladplet Kønnede stadium:

Læs mere

Bent J. Nielsen DJF, Århus Universitet

Bent J. Nielsen DJF, Århus Universitet Økologisk udsæd med fokus på udsædsbårne sygdomme Bent J. Nielsen DJF, Århus Universitet DanSeed Symposium Kobæk Strand 8 marts 2010 Økologisk udsæd Større udviklings- og forskningsindsats i forbindelse

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene 2014

Oversigt over Landsforsøgene 2014 Oversigt over Landsforsøgene 2014 vfl.dk Oversigt over Landsforsøgene 2014 Forsøg og undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet og udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent

Læs mere

Sorter af korn, bælgsæd og olieplanter 2007

Sorter af korn, bælgsæd og olieplanter 2007 Sorter af korn, bælgsæd og olieplanter 2007 Forord Resultaterne fra den lovbestemte værdiafprøvning af sorter af landbrugsplanter og plænegræsser publiceres årligt i den Beskrivende Sortsliste : Sorter

Læs mere

VÅRSÆD 2015. Jacob Hansen, Nordic Seed

VÅRSÆD 2015. Jacob Hansen, Nordic Seed VÅRSÆD 2015 Jacob Hansen, Nordic Seed EVERGREEN Unik sundhed Stabilt højt udbytte Middel stråstyrke Mlo-resistent All-round sort, foder og økologi Middel til højt proteinindhold Egnet til økologi Høj sortering

Læs mere

Focus på udbyttejagt - tænk anderledes. DLG VækstForum 2013 v/jakob Skodborg-Jensen

Focus på udbyttejagt - tænk anderledes. DLG VækstForum 2013 v/jakob Skodborg-Jensen Focus på udbyttejagt - tænk anderledes 1 DLG VækstForum 2013 v/jakob Skodborg-Jensen Gefion s Planteavlsmøde - d. 22.11.2012 Set focus på udbyttejagt! Afgrødernes værdi forøget med ~1.300.000 kr. hos en

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene 2014

Oversigt over Landsforsøgene 2014 Oversigt over Landsforsøgene 2014 vfl.dk Oversigt over Landsforsøgene 2014 Forsøg og undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet og udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent

Læs mere

Landskonsulent Ghita Cordsen Nielsen

Landskonsulent Ghita Cordsen Nielsen Nyt fra Landsforsøgene: Strategier for bekæmpelse af svampe og skadedyr i korn, raps og majs Landskonsulent Ghita Cordsen Nielsen Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter

Læs mere

vårsæd og efterafgrøder

vårsæd og efterafgrøder vårsæd og efterafgrøder økologi produktinformation 2015 Stærkt sortiment af økologisk vårsæd og efterafgrøder Læs mere om sorterne og deres dyrkningsegenskaber Danish vårbyg agros kvægfoderprogram 2014

Læs mere

Økologisk dyrkning. Konklusioner. Artsvalg

Økologisk dyrkning. Konklusioner. Artsvalg Økologisk dyrkning Konklusioner Artsvalg Artsvalg i korn og oliefrø I fem forsøg med vintersædsarter har der i 2006, i modsætning til tidligere år, ikke været signifikant forskel på udbytterne. Se tabel

Læs mere

DLG VækstForum 2012. Hvordan sikrer vi fremtidens svampebekæmpelse i korn?

DLG VækstForum 2012. Hvordan sikrer vi fremtidens svampebekæmpelse i korn? DLG VækstForum 2012 Hvordan sikrer vi fremtidens svampebekæmpelse i korn? Fungicider Hvordan sikrer vi fremtiden? Vinterhvede Anvend de redskaber der findes i kassen Se på midlernes stærke sider Skift

Læs mere

VINTERRUG. Sorter. Vælg en hybridsort, hvor der > > forventes et udbytte på over 50 hkg pr. ha > > kan opnås en ensartet plantebestand.

VINTERRUG. Sorter. Vælg en hybridsort, hvor der > > forventes et udbytte på over 50 hkg pr. ha > > kan opnås en ensartet plantebestand. VINTERRUG Sorter > > LARS BONDE ERIKSEN, SEGES Landsforsøg Det største udbytte i årets landsforsøg med vinterrug er 100,1 svarende til forholdstal 111, og er høstet i sorten SU Performer 90 + 10 procent

Læs mere

Fusarium i korn. Ghita Cordsen Nielsen Landbrugets Rådgivningscenter Skejby

Fusarium i korn. Ghita Cordsen Nielsen Landbrugets Rådgivningscenter Skejby Fusarium i korn Ghita Cordsen Nielsen Landbrugets Rådgivningscenter Skejby Aksfusarium i hvede Fusarium i hvede Pct. kerner med Fusarium 8 6 4 2 0 2 2,5 mm 2,5 2,75 mm 2,75 3 mm > 3 mm (Piorr, 1991) Aksfusarium

Læs mere

Økologisk dyrkning. Konklusioner. Artsvalg

Økologisk dyrkning. Konklusioner. Artsvalg Konklusioner Økologisk dyrkning Konklusioner Artsvalg Artsvalg i korn og oliefrø I fem forsøg med vintersædsarter har der i 2006, i modsætning til tidligere år, ikke været signifikant forskel på udbytterne.

Læs mere

Rapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug

Rapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug Rapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug Ringe den 25.oktober 2001 J.nr.93S-2462-Å00-00891 Ved Freddy Madsen, Nørhavegård, Rudkøbing og økologikonsulent

Læs mere

Fysiologiske bladpletter i korn

Fysiologiske bladpletter i korn Markbrug nr. 250 Marts 2002 Fysiologiske bladpletter i korn Lise Nistrup Jørgensen & Susanne Sindberg, Danmarks JordbrugsForskning Ghita Cordsen Nielsen, Landbrugets Rådgivningscenter Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

Vårsæd 2017 Vedsted Mølle A/S

Vårsæd 2017 Vedsted Mølle A/S Vårsæd 2017 Vedsted Mølle A/S Vedsted Mølle A/S Tøndervej 31, Vedsted 6500 Vojens 74545106 Vedstedmoelle@post.tele.dk 1 Maltbyg Når der skal vælges maltbygsort, er det vigtigt at vælge en sort som både

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene 2014

Oversigt over Landsforsøgene 2014 Oversigt over Landsforsøgene 2014 vfl.dk Oversigt over Landsforsøgene 2014 Forsøg og undersøgelser i Dak Landbrugsrådgivning Samlet og udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkoulent

Læs mere

Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet.

Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Nye svampemidler i korn 2010 1,5 l Ceando = 1,0 l Opus + 0,5 l Flexity 1,0 l Prosaro

Læs mere

3. Bekæmpelse af septoria med triazoler og triazolblandinger

3. Bekæmpelse af septoria med triazoler og triazolblandinger 3. Bekæmpelse af septoria med triazoler og triazolblandinger Bekæmpelse af septoria Forskellige midler blev afprøvet imod bekæmpelse af septoria i 2010. Forsøgene var også tilsigtet til at vurdere effekten

Læs mere

Forsøg, undersøgelser og analyser. SORTSFORSØG 2010 Korn, bælgsæd og olieplanter

Forsøg, undersøgelser og analyser. SORTSFORSØG 2010 Korn, bælgsæd og olieplanter Forsøg, undersøgelser og analyser SORTSFORSØG 2010 Korn, bælgsæd og olieplanter Forsidefotos: Morten Haastrup, Dansk Landbrugsrådgivning, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Indholdsfortegnelse

Læs mere

SEMINAR OM PLANTEVÆRN 2002 LANDBRUGSAFGRØDER

SEMINAR OM PLANTEVÆRN 2002 LANDBRUGSAFGRØDER SEMINAR OM PLANTEVÆRN 22 LANDBRUGSAFGRØDER 22 SEMINAR OM PLANTEVÆRN LANDBRUGSAFGRØDER Arrangeret af Sektion for Planteværn Skejby Landbrugets Rådgivningscenter Landskontoret for Planteavl Indholdsfortegnelse:

Læs mere

Koldkærgaard 22. Oktober 2015 Marian Damsgaard Thorsted VÆKSTREGULERING EFTER BEHOV I KORN OG VINTERRAPS

Koldkærgaard 22. Oktober 2015 Marian Damsgaard Thorsted VÆKSTREGULERING EFTER BEHOV I KORN OG VINTERRAPS Koldkærgaard 22. Oktober 2015 Marian Damsgaard Thorsted VÆKSTREGULERING EFTER BEHOV I KORN OG VINTERRAPS 2... Ny udbyttefremgang i vinterhvede på Ultanggård ved Haderslev De kraftigst gødede parceller

Læs mere

Første svampemiddel formuleret som en oliedispersion (OD)

Første svampemiddel formuleret som en oliedispersion (OD) Første svampemiddel formuleret som en oliedispersion (OD) er en videreudvikling af OD Bell, hvor pyraclostrobin (Comet) er integreret i formuleringen. er det første svampemiddel til korn i Danmark, som

Læs mere

Produktion af maltbyg

Produktion af maltbyg Produktion af maltbyg Agerskov Kro 28. januar 2008 Niels Frandsen Udskrevet d. 29. januar 2008, dias nr. 1 Kilder: Landsforsøgene Danish Malting Group A/S Kvalitetskrav byg til malt Udskrevet d. 29. januar

Læs mere

Planteavlsforsøg 2003

Planteavlsforsøg 2003 Planteavlsforsøg 2003 Foto: Djursland Landboforening - Erik Silkjær Pedersen. Planteavlsforsøg Vækstvilkår og forsøg Vækstforholdene Vækståret 2002/2003 var som helhed lidt lunere end normalt, og der faldt

Læs mere

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 21

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 21 Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 21 Vi er stadig inde i en periode med lidt køligere og regnfuldt vejr, selvom det er meget forskelligt hvor meget regn der falder på de enkelte lokaliteter.

Læs mere

Afdeling for. Sortsafprøvning, Tystofte, tlf. 58 16 06 00. Fs. nr. O20040022F

Afdeling for. Sortsafprøvning, Tystofte, tlf. 58 16 06 00. Fs. nr. O20040022F Sorter af vårbyg under økologiske dyrkning, med mekanisk ukrudtsbekæmpelse og i udlæg af græsblanding med hvidkløver (2. faktorer) Foulumgård, Flakkebjerg og Jyndevad Fs. nr. O20040022F Antal sorter af

Læs mere

Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug

Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug Ilse A. Rasmussen Afd. for Plantebeskyttelse og Skadedyr Forskningscenter Flakkebjerg Danmarks JordbrugsForskning Frøukrudt Mekanisk ukrudtsbekæmpelse Afgrøde/ ukrudt

Læs mere

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 15

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 15 Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 15 Så er det forår Det er NU sidste udkald for at bekæmpe de grove græsser i vintersæd, men er der kun behov for bekæmpelse af tokimbladet ukrudt,

Læs mere

Nordic Field Trial System Version: 1.0.0.17002

Nordic Field Trial System Version: 1.0.0.17002 Nordic Field Trial System Version: 1.0.0.17002 020200808 Gødskning af vårsæd, forfrugt kløvergræs Til Oversigt Landscentret, Planteavl Udkærsvej 15, Skejby 8200 Århus N. Forsøgsplanen er sidst opdateret

Læs mere

Cuadro 25 EC og Rubric

Cuadro 25 EC og Rubric DLG VækstForum 2015 Cuadro 25 EC og Rubric økonomisk vækstregulering og svampebekæmpelse DLG VækstForum 2015, Kongskilde torsdag den 8 Januar 2015 Michael Rose, Cheminova Agenda Cheminova => FMC Er det

Læs mere

Sortsforsøg Korn, bælgsæd og olieplanter

Sortsforsøg Korn, bælgsæd og olieplanter Sortsforsøg Korn, bælgsæd og olieplanter Foto: Morten Haastrup 2013 vfl.dk Sortsforsøg_2013_17_24.indd 1 16-12-2013 12:04:58 Foto: Morten Haastrup, Videncentret for landbrug. Indholdsfortegnelse Placering

Læs mere

Produktinformation 2012

Produktinformation 2012 Produktinformation 2012 Vårsæd og efterafgrøder Valg af vårbyg Sortsvalg i vårbyg skal foretages med hensyntagen til anvendelse og afsætningsmulighed. Når der vælges maltbygsort er det vigtigt at overveje

Læs mere

vårsæd og efterafgrøder

vårsæd og efterafgrøder vårsæd og efterafgrøder produktinformation 2015 Stærkt sortiment af vårsæd og efterafgrøder Læs mere om sorterne og deres dyrkningsegenskaber Danish vårbyg agros kvægfoderprogram 2014 Evergreen Unik sundhed

Læs mere

Sortsforsøg Korn, bælgsæd og olieplanter

Sortsforsøg Korn, bælgsæd og olieplanter Sortsforsøg Korn, bælgsæd og olieplanter 2012 Foto: Morten Haastrup vfl.dk Foto: Morten Haastrup, Videncentret for landbrug. Indholdsfortegnelse Placering af observationsparceller og sortsforsøg...4 Forord...5

Læs mere

OBSERVATIONSPARCELLER VINTERSÆD. Afdeling for Sortsafprøvning Plantedirektoratet

OBSERVATIONSPARCELLER VINTERSÆD. Afdeling for Sortsafprøvning Plantedirektoratet OBSERVATIONSPARCELLER 2009 VINTERSÆD Afdeling for Sortsafprøvning Plantedirektoratet Indhold OBS 2009 Oversigt 2 Vintersæd 4 Abed 7 Askov 9 Abildgård 11 Boelshøj 13 Brønderslev 15 Dyngby 17 Flakkebjerg

Læs mere

Overfrodig hvede og raps:

Overfrodig hvede og raps: Overfrodig hvede og raps: Hvordan får vi dem gennem vinteren? v/ H. Aagaard haa@gefion.dk Skredet vårbyg i en stubmark 11/11-14 Dårlig luftskifte i vintersæd Foto: JL, Gefion Vintersæd svækket i striber

Læs mere

Nye sorter fra KWS til øgede kvælstofmængder

Nye sorter fra KWS til øgede kvælstofmængder Nye sorter fra KWS til øgede kvælstofmængder v/ Morten Haastrup 1 KWS Cereals Endnu mere kvælstof til 2017! Men husk nu også Kvælstof gør det ikke alene! De udbyttebegrænsende faktorer er ofte: Jordstruktur

Læs mere

Det første nye aktivstof i 10 år!

Det første nye aktivstof i 10 år! Det første nye aktivstof i 10 år! Siden introduktionen af strobilurinerne for 10 år siden har der ikke været nye og alternative aktive stoffer til rådighed for bekæmpelse af svampesygdomme i korn. Med

Læs mere

Frøbårne sygdomme- Skadetærskler samt nye muligheder for diagnostik

Frøbårne sygdomme- Skadetærskler samt nye muligheder for diagnostik Frøbårne sygdomme- Skadetærskler samt nye muligheder for diagnostik Bent J. Nielsen DJF, Forskningscenter Flakkebjerg DanSeed Symposium Vissenbjerg 20. marts 2007 Baggrund Udsædsbårne sygdomme hyppige

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene 2010

Oversigt over Landsforsøgene 2010 Oversigt over Landsforsøgene 2010 Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet.

Læs mere

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 22

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 22 Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 22 Det går stærkt med væksten i alle afgrøder. Det er rigtig bladsvampe og skadedyrs vejr, så der skal holdes øje i alle afgrøder. I vinterrug er

Læs mere

Planteavlsforsøg 2004

Planteavlsforsøg 2004 Planteavlsforsøg 2004 Foto: Djursland Landboforening - Erik Silkjær Pedersen. Vækstvilkår og forsøg Forsøgsleder Kim Ellermann Vækståret september 2003-august 2004 var for Danmark som helhed lidt mildere

Læs mere

Seneste erfaringer med korndyrkning fra praksis og forsøg. v/ Morten Haastrup

Seneste erfaringer med korndyrkning fra praksis og forsøg. v/ Morten Haastrup Seneste erfaringer med korndyrkning fra praksis og forsøg v/ Morten Haastrup Agenda Såtid og udsædsmængde i vinterhvede Sen såning af arterne Kvælstoftildelingsstrategi i vinterhvede Kvælstoftildelingsstrategi

Læs mere

Vintersæd 2016/17. Vælg den rigtige sort til DIN bedrift HORNSYLD KØBMANDSGAARD A/S

Vintersæd 2016/17. Vælg den rigtige sort til DIN bedrift HORNSYLD KØBMANDSGAARD A/S Vintersæd 216/17 Vælg den rigtige sort til DIN bedrift HORNSYLD KØBMANDSGAARD A/S Vinterhvede Du skal gå efter den sort der passer til DIN bedrift! I Hornsyld Købmandsgaard A/S kender vi den enkelte sorts

Læs mere

Produktinformation 2013

Produktinformation 2013 Produktinformation 2013 Vårsæd og efterafgrøder Valg af vårbyg Vårbyg Sortsvalg i vårbyg skal foretages med hensyntagen til anvendelses- og afsætningsmulighed. Når der vælges maltbygsort er det vigtigt

Læs mere

Nyt fra Landsforsøgene Brian Kure Hansen

Nyt fra Landsforsøgene Brian Kure Hansen Nyt fra Landsforsøgene 2016 Brian Kure Hansen Disposition Vinterraps Vinterhvede Vinterbyg Vårbyg Lysbladplet i vinterraps hvad kostede det? Bekæmpelse af lysbladplet i vinterraps Landsforsøg ved Labing

Læs mere

Hvilke hvedesorter udnytter kvælstoffet bedst? Erik Tybirk hvedeforædler

Hvilke hvedesorter udnytter kvælstoffet bedst? Erik Tybirk hvedeforædler Hvilke hvedesorter udnytter kvælstoffet bedst? Erik Tybirk hvedeforædler Disposition Kvælstofreguleringen i Danmark Andel dansk forædlede sorter Udviklingen i kernernes N-indhold Topsorter 1995-97 contra

Læs mere

Vækstregulering og svampebekæmpelse i korn. Hanne K. Kristensen 8. februar 2016

Vækstregulering og svampebekæmpelse i korn. Hanne K. Kristensen 8. februar 2016 Vækstregulering og svampebekæmpelse i korn Hanne K. Kristensen 8. februar 2016 1 Sådan ser kornmarkerne høst 2016 ikke ud, vel? 2 9. februar 2016 Sorternes lejesædstendens Risiko for lejesæd stiger med

Læs mere

Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen

Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen Hvordan adskiller afgrødevalget hos økologer sig fra det konventionelle? 2...

Læs mere

Økologisk dyrkning. Konklusioner. Artsvalg

Økologisk dyrkning. Konklusioner. Artsvalg Økologisk dyrkning Økologisk dyrkning Konklusioner Artsvalg Artsvalg i korn og oliefrø Vintertriticale har i årets forsøg klaret sig dårligere end i de foregående år, hvilket betyder, at der ikke har været

Læs mere

Sortsforsøg Korn, bælgsæd og olieplanter

Sortsforsøg Korn, bælgsæd og olieplanter Planter & Miljø Sortsforsøg Korn, bælgsæd og olieplanter Foto: Lars Bonde Eriksen 2014 vfl.dk Foto: Morten Haastrup, Videncentret for landbrug. Indholdsfortegnelse Placering af observationsparceller og

Læs mere

Bælgsæd. Markært. Bælgsæd sorter

Bælgsæd. Markært. Bælgsæd sorter sorter Bælgsæd Markært Alvesta er tredje år i træk den højestydende sort i landssøgene med sorter af markært og giver et udbytte, der er 8 procent større end måleblandingens. Derefter følger sorten Casablanca,

Læs mere

Bekæmpelsestærskler for svampesygdomme

Bekæmpelsestærskler for svampesygdomme Bekæmpelsestærskler for svampesygdomme Nedenfor ses en oversigt over vejledende bekæmpelsestærskler for sygdomme i korn. Tærsklerne er fra Planteværn Online og disse tærskler er relativt godt belyst. Tærsklerne

Læs mere

Produktinformation 2013

Produktinformation 2013 Produktinformation Vå rs æ d og e ft e ra fgrø de r Valg af vårbyg Vårbyg Sortsvalg i vårbyg skal foretages med hensyntagen til anvendelses og afsætningsmulighed. Når der vælges maltbygsort er det vigtigt

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. 4 oktober, SEED - High Quality Seed. Maintaining Integrity in Organic Farming. seedp

AARHUS UNIVERSITET. 4 oktober, SEED - High Quality Seed. Maintaining Integrity in Organic Farming. seedp - High Quality Seed Maintaining Integrity in Organic Farming seedp Problemstilling Utilstrækkelig forsyning af økologisk udsæd Kvantitet (triticale, ærter, roer, majs, hvidkløver) Kvalitet (bælgsæd, hvede

Læs mere

Forædling af blandinger og populationer

Forædling af blandinger og populationer Forædling af blandinger og populationer Workshop om økologisk planteforædling Hotel Opus Horsens 29. februar 2016 Anders Borgen Landsforsøgene 2007 Winter wheat 11,5 11 10,5 Varieties Mixed varieties Mixtur

Læs mere

Observationsparceller 2015

Observationsparceller 2015 VP OVERSIGTER_15 / OBS-steder Observationsparceller 2015 Parcelstørrelse i m 2 Vinterhve Vinterbyg Vinterrug Triticale Vårbyg Havre Vårhvede 295 Abildgård MS MS MS MS MS MS MS 1 Askov 20 20 20 20 20 20

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene 2014

Oversigt over Landsforsøgene 2014 Oversigt over Landsforsøgene 2014 vfl.dk Oversigt over Landsforsøgene 2014 Forsøg og undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet og udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent

Læs mere

Gulrust i hvede - nuværende og kommende udfordringer

Gulrust i hvede - nuværende og kommende udfordringer Gulrust i hvede - nuværende og kommende udfordringer Mogens S Hovmøller, Annemarie F Justsen & Jens G Hansen Aarhus Universitet, Institut for Agroøkologi Det Globale Rustcenter mogens.hovmoller@agrsci.dk

Læs mere

TIL SAMTLIGE JORDBRUGERE HYBRIDSÅSÆD 2 007 ØST DANMARK. Vær med på den grønne revolution

TIL SAMTLIGE JORDBRUGERE HYBRIDSÅSÆD 2 007 ØST DANMARK. Vær med på den grønne revolution TIL SAMTLIGE JORDBRUGERE HYBRIDSÅSÆD 2 007 ØST DANMARK Vær med på den grønne revolution Dyrk hybridraps og få et sikkert merudbytte og en god rapsmark hvert år Hybridraps er blevet dyrket i danmark de

Læs mere

SEMINAR OM PLANTEVÆRN 2001 LANDBRUGSAFGRØDER

SEMINAR OM PLANTEVÆRN 2001 LANDBRUGSAFGRØDER Bilag til SEMINAR OM PLANTEVÆRN 21 LANDBRUGSAFGRØDER Arrangeret af Sektion for Planteværn Skejby Landbrugets Rådgivningscenter Landskontoret for Planteavl Bilag til SEMINAR OM PLANTEVÆRN 21 LANDBRUGSAFGRØDER

Læs mere

PRODUKTINFORMATION VÅRSÆD OG EFTERAFGRØDER 2016

PRODUKTINFORMATION VÅRSÆD OG EFTERAFGRØDER 2016 PRODUKTINFORMATION VÅRSÆD OG EFTERAFGRØDER 2016 Stærkt sortiment af vårsæd og efterafgrøder Læs mere om sorterne og deres dyrkningsegenskaber DANISH VÅRBYG AGROS KVÆGFODERPROGRAM 2014 VALG AF VÅRBYG Sortsvalget

Læs mere

Øget betydning af hvederust lokalt og globalt. Øget betydning af hvederust lokalt og globalt. Mogens S Hovmøller Växjo - 10.

Øget betydning af hvederust lokalt og globalt. Øget betydning af hvederust lokalt og globalt. Mogens S Hovmøller Växjo - 10. Øget betydning af hvederust lokalt og globalt - Rasudvikling og virulenstester i Sverige - Øget betydning af hvederust lokalt og globalt - Rasudvikling og virulenstester i Sverige -. Mogens S Hovmøller

Læs mere

Vårbyg. Konklusioner. Tabel 1. Fortsat.

Vårbyg. Konklusioner. Tabel 1. Fortsat. Vårbyg Konklusioner Sortsvalg Den højestydende sort i årets landsforsøg med sorter af vårbyg har været nummersorten LP 1036.4.00. Den har givet 4,5 hkg pr. ha mere end målesortsblandingen. Som nummer to

Læs mere

VINTERSÆD 2015 PRODUKTINFORMATION. Stærke vintersædssorter til sæson 2015/2016

VINTERSÆD 2015 PRODUKTINFORMATION. Stærke vintersædssorter til sæson 2015/2016 VINTERSÆD 2015 PRODUKTINFORMATION Stærke vintersædssorter til sæson 2015/2016 DANISH VALG AF AGROS RAPSSORT KVÆGFODERPROGRAM Vinterraps - kort og godt SY Carlo Stabilt højt, uanset lokalitet. Nem at høste

Læs mere

MULIGHEDER FOR AT FOREBYGGE ANGREB AF SYGDOMME OG SKADEDYR I VINTERRAPS

MULIGHEDER FOR AT FOREBYGGE ANGREB AF SYGDOMME OG SKADEDYR I VINTERRAPS Webinar 5. november kl. 9.15 SPECIALKONSULENT MARIAN D. THORSTED MULIGHEDER FOR AT FOREBYGGE ANGREB AF SYGDOMME OG SKADEDYR I VINTERRAPS Integreret plantebeskyttelse (IPM) er at fremme en bæredygtig anvendelse

Læs mere

Bekæmpelsesstrategier i forskellige kornsorter

Bekæmpelsesstrategier i forskellige kornsorter Anvendelsesorienteret Planteværn 213 III Bekæmpelsesstrategier i forskellige kornsorter Lise Nistrup Jørgensen, Helene Saltoft Kristjansen, Sidsel Kirkegaard & Anders Almskou Dahlgaard Bekæmpelsesstrategier

Læs mere

SORTSFORSØG KORN, BÆLGSÆD OG OLIEPLANTER

SORTSFORSØG KORN, BÆLGSÆD OG OLIEPLANTER SORTSFORSØG KORN, BÆLGSÆD OG OLIEPLANTER 2016 Udgivet i samarbejde med: Planter & Miljø SORTSFORSØG - KORN, BÆLGSÆD OG OLIEPLANTER 2016 er udgivet i samarbejde medtystoftefonden af SEGES Planter & Miljø

Læs mere

Udvaskning af kvælstof: Betydning af jordbearbejdning, såtidspunkt og sortsvalg

Udvaskning af kvælstof: Betydning af jordbearbejdning, såtidspunkt og sortsvalg Udvaskning af kvælstof: Betydning af jordbearbejdning, såtidspunkt og sortsvalg Elly Møller Hansen 1, Bo Melander 2 & Lars J. Munkholm 1 1 Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø, Foulum 2 Institut for

Læs mere

VERSUS bliv udfordret på salgsafgrøder. Lene Mathiasen, Planterådgiver

VERSUS bliv udfordret på salgsafgrøder. Lene Mathiasen, Planterådgiver VERSUS bliv udfordret på salgsafgrøder Lene Mathiasen, Planterådgiver VERSUS bliv udfordret på salgsafgrøder Disposition Baggrunden for at afprøve VERSUS til Aftenkongressen Ny udbyttefremgang Noget om

Læs mere

Sorter af korn, bælgsæd og olieplanter 2001

Sorter af korn, bælgsæd og olieplanter 2001 Markbrug nr. 239 Juni 2001 Sorter af korn, bælgsæd og olieplanter 2001 Jakob Willas Jensen Afdeling for Sortsafprøvning Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Indholdsfortegnelse

Læs mere

PRODUKTINFORMATION VÅRSÆD OG EFTERAFGRØDER 2017

PRODUKTINFORMATION VÅRSÆD OG EFTERAFGRØDER 2017 PRODUKTINFORMATION VÅRSÆD OG EFTERAFGRØDER 2017 Stærkt sortiment af vårsæd og efterafgrøder Læs mere om sorterne og deres dyrkningsegenskaber DANISH VÅRBYG AGROS KVÆGFODERPROGRAM 2014 VÅRBYG VALG AF VÅRBYG

Læs mere

Plantedirektoratet. Statistik. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Plantedirektoratet. Statistik. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Plantedirektoratet Statistik 2003 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Plantedirektoratets Statistik 2003 Indholdsfortegnelse: 1. Frø og sædekorn 2. Foder- og gødningsstoffer 3. Planter og plantesundhed

Læs mere

HAVRE SORTER OG AFSKALNING KONSULENT, PLANTEPRODUKTION DARRAN ANDREW THOMSEN SEGES ØKOLOGI

HAVRE SORTER OG AFSKALNING KONSULENT, PLANTEPRODUKTION DARRAN ANDREW THOMSEN SEGES ØKOLOGI HAVRE SORTER OG AFSKALNING KONSULENT, PLANTEPRODUKTION DARRAN ANDREW THOMSEN SEGES ØKOLOGI INDHOLD Havre Afskalning af havre Landsforsøg 2015 Foderværdi afskallet havre 2... HAVRE STYRKER Høj ukrudtskonkurrenceevne

Læs mere

Hvad siger landsforsøgene om udbytter i hestebønne og dyrkningsøkonomi? Landskonsulent Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug

Hvad siger landsforsøgene om udbytter i hestebønne og dyrkningsøkonomi? Landskonsulent Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug Hvad siger landsforsøgene om udbytter i hestebønne og dyrkningsøkonomi? Landskonsulent Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug Hvorfor dyrke hestebønner? God vekselafgrøder forfrugtsværdi Proteinkilde

Læs mere

Bekæmpelse af bladsygdomme i majs Lise Nistrup Jørgensen, Helene Saltoft Kristjansen & Anders Almskou-Dahlgaard

Bekæmpelse af bladsygdomme i majs Lise Nistrup Jørgensen, Helene Saltoft Kristjansen & Anders Almskou-Dahlgaard Anvendelsesorienteret Planteværn 2011 V Bekæmpelse af bladsygdomme i majs Lise Nistrup Jørgensen, Helene Saltoft Kristjansen & Anders Almskou-Dahlgaard Majsarealet i Danmark er øget fra 10.000 ha i 1980

Læs mere

Så har det for alvor rykket i høsten og min vurdering er, at det kun er det sidst modne vårbyg og vårhvede som står tilbage.

Så har det for alvor rykket i høsten og min vurdering er, at det kun er det sidst modne vårbyg og vårhvede som står tilbage. Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 35 Så har det for alvor rykket i høsten og min vurdering er, at det kun er det sidst modne vårbyg og vårhvede som står tilbage. Den nysåede raps

Læs mere

Økologisk dyrkning. Konklusioner. Artsvalg

Økologisk dyrkning. Konklusioner. Artsvalg Økologisk dyrkning Konklusioner Artsvalg Artsvalg i korn og oliefrø Vintertriticale har i årets forsøg klaret sig dårligere end i de foregående år, hvilket betyder, at der ikke har været signifikant forskel

Læs mere

Bejdsning af hvede og raps samt nyt om resistensudvikling mod skadegørere. Ghita Cordsen Nielsen, Videncentret for Landbrug, Skejby

Bejdsning af hvede og raps samt nyt om resistensudvikling mod skadegørere. Ghita Cordsen Nielsen, Videncentret for Landbrug, Skejby Bejdsning af hvede og raps samt nyt om resistensudvikling mod skadegørere Ghita Cordsen Nielsen, Videncentret for Landbrug, Skejby Fusarium angrebne hhv. uangrebne planter 2... 20. november 2014 Forsøg

Læs mere

BLADPLET (ALTERNARIA) BEKÆMPELKSESSTRATEGIER OG RISIKO FOR RESISTENS

BLADPLET (ALTERNARIA) BEKÆMPELKSESSTRATEGIER OG RISIKO FOR RESISTENS 16. JANUAR 2013 BLADPLET (ALTERNARIA) BEKÆMPELKSESSTRATEGIER OG RISIKO FOR RESISTENS BENT J. NIELSEN, & LARS BØDKER & VIDENCENTRET FOR LANDBRUG UNI VERSITET Kartoffelbladplet To arter Alternaria solani

Læs mere

NOGLE SVAMPE- OG INSEKTMIDLER VIRKER IKKE!

NOGLE SVAMPE- OG INSEKTMIDLER VIRKER IKKE! NOGLE SVAMPE- OG INSEKTMIDLER VIRKER IKKE! Nye resistenser og regler, hvordan anvendes midlerne i 2015 Lars Skovgaard Larsen, lsl@gefion.dk Rapporterede tilfælde af resistens Skadedyr Resistens mod Fundet

Læs mere

Hvor sultne er de Østdanske jorde - hvad er potentialet i større udbytte i jagten på et nyt udbytteløft?

Hvor sultne er de Østdanske jorde - hvad er potentialet i større udbytte i jagten på et nyt udbytteløft? Hvor sultne er de Østdanske jorde - hvad er potentialet i større udbytte i jagten på et nyt udbytteløft? Andreas Østergaard, agronom, DLG Øst Gevinster i jagten på et nyt udbytterløft Stort set alle undergødsker

Læs mere

TIL SAMTLIGE JORDBRUGERE VÅRSÆD2 009. Bestil din vårsæd nu

TIL SAMTLIGE JORDBRUGERE VÅRSÆD2 009. Bestil din vårsæd nu TIL SAMTLIGE JORDBRUGERE VÅRSÆD2 009 Bestil din vårsæd nu FORÆDLING AF SORTER - en nødvendighed for landbruget Ældre sorter mister pusten og går ned i udbytte Det er vigtigt, at der til stadighed forædles

Læs mere

Konsulenttræf 2006 Strategi og nye produkter.

Konsulenttræf 2006 Strategi og nye produkter. Konsulenttræf 2006 Strategi og nye produkter. 1 Kontakt til BASF www.agro.basf.dk Bliv medlem og få adgang til speciel konsulentinfo Jylland: Tage Knudsen Tlf: 40 16 81 63 / 64 41 80 63 e-mail: tage.knudsen@basf.com

Læs mere

Værdiafprøvningen udbytteforsøg af landbrugsplanter

Værdiafprøvningen udbytteforsøg af landbrugsplanter J:\Admin\TystofteFonden\IT\Hjemmeside\Afprøvning\VP-oversigter\VP OVERSIGTER_13 VP-steder Værdiafprøvningen 2013 - udbytteforsøg af landbrugsplanter Vinterhvede Bagehvede- kvalitet Bagehvede - Udbytte

Læs mere

HESTEBØNNER PÅ SVINEBEDRIFTEN

HESTEBØNNER PÅ SVINEBEDRIFTEN HESTEBØNNER PÅ SVINEBEDRIFTEN Else Vils, SEGES Videncenter for Svineproduktion Jon Birger Pedersen, SEGES Planter & Miljø Kongres for Svineproducenter Herning d. 21-10-2015 Støttet af Svineafgiftsfonden

Læs mere

Ompløjning af afgræsnings- og kløvergræsmarker. Ukrudtsbekæmpelse Efterafgrøder Principper for valg af afgrøde

Ompløjning af afgræsnings- og kløvergræsmarker. Ukrudtsbekæmpelse Efterafgrøder Principper for valg af afgrøde Et dokument fra Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret www.landscentret.dk Find mere faglig information på www.landscentret.dk/landbrugsinfo Udskrevet 2. april 2008 LandbrugsInfo > Planteavl > Afgrøder

Læs mere

Nordic Field Trial System Version: 1.0.0.17002

Nordic Field Trial System Version: 1.0.0.17002 Nordic Field Trial System Version: 1.0.0.17002 070400808 Alternativt koncept til nedfældning af svinegylle i vinterhvede Til Oversigt Landscentret, Planteavl Udkærsvej 15, Skejby 8200 Århus N. Forsøgsplanen

Læs mere

Septoria i hvede alternative bekæmpelsesmetoder

Septoria i hvede alternative bekæmpelsesmetoder MARKBRUG NR. 216 DECEMBER 1999 Septoria i hvede alternative bekæmpelsesmetoder 1 Sygdomskomplekset Septoria består af 2 sygdomme som angriber hvede: Hvedegråplet (Septoria tritici) og hvedebrunplet (Stagonospora

Læs mere

Dét skal vi forholde os til i 2017

Dét skal vi forholde os til i 2017 Dét skal vi forholde os til i 2017 1 Fungicideffekt mod septoria i 2006 % effekt (vurderet på de 2 øverste blade i st. 65-73) 100 90 80 70 60 Septoria DJF 2006 Semi-field forsøg Uddrag ¾ dosering Sort:

Læs mere