University College Nordjylland

Transkript

1 University College Nordjylland Medinddragelse af den ikke dansktalende patient i det korte møde Involvement of the non- Danish speaking patient in short- term stay Bachelorprojekt Ásdís Ósk Heimisdóttir Sygeplejerskeuddannelsen 7. semester, 14 modul Birta Mjöll Klemensdóttir Hold S12v 4. juni 2015 Ásta Hulda Guðmundsdóttir Vejleder: Helle Haslund Thomsen tegn inkl. mellemrum Kamilla Grøn Madsen Denne opgave - eller dele heraf - må kun offentliggøres med forfatter(ne)s tilladelse jf. Bekendtgørelse af lov om ophavsret nr. 202 af

2 Resumé Formålet med projektet er at undersøge, hvordan sygeplejersken kan medinddrage den ikke dansktalende patient i det korte møde. Projektet er et litteraturstudie, bearbejdet med udgangspunkt i hermeneutisk analysemetode. Projektets analyse afsnit bliver opdelt i tre kategorier; medinddragelse, kommunikationens betydning i relationen og det korte møde. For at få et sygeplejefagligt perspektiv igennem den empiriske bearbejdning, anvendes begreber fra Kari Martinsens omsorgsfilosofi, samt dele af Tom Eide og Hilde Eides kommunikationsteori. Analyse og diskussion viser, at der ikke forefindes et endegyldigt svar og en bestemt sygeplejefaglig handling til, at besvare problemformuleringen. Begreber fra omsorgsfilosofien og dele af kommunikationsteorien, findes ikke tilstrækkelige i medinddragelsen af den ikke dansktalende patient i det korte møde. Efterfølgende har det vist sig, at der mangler yderligere forskning og undersøgelser, der er relateret til dette problemfelt. 1

3 Abstract The purpose of this project is to investigate how the nurse can involve the non-danish speaking patient during short-term care. The project consists of a literature review with a hermeneutics method of analysis. The analysis was divided into three categories: patient involvement, the importance of communication in the relationship and short-term care. Concepts from Kari Martinsen s theory of caring was used to study the empirical data from a nursing perspective, as well as parts from Tom and Hilde Eide s theory of communication. Communications- and cultural barriers have an impact on nurses opportunities to involve the non-danish speaking patient in short-term care. Concepts from the theory of caring and parts from the communications theory are not sufficient for involving the non-danish speaking patient in the short-term care. There are no definitive solutions for the nurse in such a scenario, which warrants further research on the topic. 2

4 Indholdsfortegnelse 1.0 INDLEDNING PROBLEMBESKRIVELSE REDEGØRELSE PATIENTENS MØDE MED SUNDHEDSVÆSENET OG FOREKOMSTEN AF SYGDOM KULTURELLE OG SPROGLIGE BARRIERER SYGEPLEJERSKEN I DET KORTE MØDE OG PATIENT MEDINDDRAGELSE AFGRÆNSNING PROBLEMFORMULERING BEGREBSAFKLARING PATIENTER MED ANDEN ETNISK BAGGRUND END DANSK KULTUR METODE OG TEORI METODOLOGISKE OVERVEJELSER VIDENSKABSTEORETISK TILGANG LITTERATURSØGNING INKLUSIONS- OG EKSKLUSIONSKRITERIER BEGRUNDELSE FOR VALG AF TEORI KARI MARTINSEN OMSORGSFILOSOFI HILDE EIDE OG TOM EIDE TVÆRKULTURELLE UDFORDRINGER BESKRIVELSE OG BEGRUNDELSE FOR VALG AF EMPIRI BESKRIVELSE AF DEN HERMENEUTISKE ANALYSE ANALYSE, FORTOLKNING OG DISKUSSION MEDINDDRAGELSE KOMMUNIKATIONENS BETYDNING I RELATIONEN DET KORTE MØDE OPSAMLING AF ANALYSE, FORTOLKNING OG DISKUSSION DISKUSSION AF METODE KONKLUSION PERSPEKTIVERING REFERENCELISTE BILAGSLISTE 41 BILAG 1 42 PICO-MODELLEN BILAG 2 43 CASP-VURDERING AF ARTIKLEN; MINORITY ETHNIC PATIENTS IN THE DANISH HEALTHCARE SYSTEM A QUALITATIVE STUDY OF NURSES EXPERIENCES WHEN MEETING MINORITY ETHNIC PATIENTS BILAG 3 45 CASP-VURDERING AF ARTIKLEN; PATIENT PARTICIPATION IN NURSING CARE: TOWARDS A CONCEPT CLARIFICATION FROM A NURSE PERSPECTIVE BILAG

5 CASP VURDERING AF ARTIKLEN; MAKING IT SHORT? NURSING CARE IN FACILITIES FOR SHORT-TERM STAYS BILAG 6 52 LITTERATURSØGNING 2 BILAG 7 53 LITTERATURSØGNING 3 BILAG 8 53 KODNING AF ARTIKLEN; MINORITY ETHNIC PATIENTS IN THE DANISH HEALTHCARE SYSTEM A QUALITATIVE STUDY OF NURSES EXPERIENCES WHEN MEETING MINORITY ETHNIC PATIENTS BILAG 9 55 KODNING AF ARTIKLEN; MAKING IT SHORT? NURSING CARE IN FACILITIES FOR SHORT-TERM STAYS BILAG KODNING AF ARTIKLEN; PATIENT PARTICIPATION IN NURSING CARE: TOWARDS A CONCEPT CLARIFICATION FROM A NURSE PERSPECTIVE 4

6 1.0 Indledning Forestil dig, at du er en sygeplejerske på et korttidsafsnit og du skal modtage en ikke dansktalende patient 1. Din opgave som sygeplejerske er at informere og medinddrage patienten i det korte møde, hvad vil du gøre? Inspirationen til dette bachelorprojekt kommer fra de erfaringer og observationer vi som sygeplejestuderende har oplevet i klinisk praksis. Vi besidder alle erfaring fra somatiske korttidsafsnit, hvor vi har mødt ikke dansktalende patienter og herigennem erfaret, at vi ikke kunne yde den optimale sygepleje i det korte møde. Vi oplevede, at det især var sproglige barrierer og kulturelle forskelligheder, der gjorde det besværligt at inkludere den kommunikative og relationelle del af sygeplejen, hvilket gjorde at vi fik følelsen af, at vi ikke kunne medinddrage den ikke dansktalende patient i det korte møde. Vi formoder derfor, at sproglige barrierer og kulturelle forskelligheder i det korte møde formentligt er en udfordring i sundhedsvæsnet, i og med, at samarbejdet mellem patienten og sygeplejersken i det korte møde kommer til, at spille en større rolle i fremtidens sundhedsvæsen (1, p. 19). Vi finder det derfor relevant, at undersøge denne problemstilling for eventuelt at opnå viden om problemets karakter og udbredelse og derefter søge løsningsorienterede perspektiver. 2.0 Problembeskrivelse På baggrund af ovenstående erfaringer med den ikke dansktalende patient, finder vi det relevant at undersøge, hvilke problemstillinger der kan opstå i det korte møde med denne patientgruppe, i og med, at der er sproglige barrierer i sygeplejen. Vores baggrundsafsnit består af en litteraturgennemgang, indeholdende forskningsbaseret litteratur samt statistiske opgørelser og officielle rapporter fra eksempelvis Sundhedsstyrelsen. Dette finder vi relevant for vores problemstilling for at få en afklaring i forhold til at definere og afgrænse problemfeltet, som munder ud en sygeplejefaglig problemformulering. 1 I dette projekt anvendes der både betegnelsen den ikke dansktalende patient og patienter med anden etnisk baggrund end dansk, som både omfatter indvandrere og etniske minoriteter, der ingen eller ringe danske sprogkundskaber har. Endvidere benyttes betegnelsen denne patientgruppe, som både omfatter den ikke dansktalende patient og patienter med anden etnisk baggrund end dansk. 5

7 2.1 Redegørelse Stigning af etniske minoriteter i Danmark er større end stigningen af etniske danskere i det danske samfund. Dette kan mærkes, da den danske befolkning i begyndelsen af 2014 bestod af personer, hvoraf der i begyndelsen af 2015 var en stigning på knap en halv procent af den danske befolkning. For at sætte tallene i perspektiv, indvandrede der udenlandske statsborgere til Danmark i begyndelsen af 2014, hvor der var sket en stigning fra 2013 på 15 procent (2, 3). Dette har bevirket, at det danske samfund, grundet den heterogene befolkning, står over for en række nye udfordringer. Dette afspejler sig også i sundhedsvæsenet, idet det ikke er givet, at patienter med en anden etnisk baggrund 2 har samme behov, eller får samme udbytte af en sundhedsindsat som den øvrige majoritetsbefolkning (4, p. 5). Tabel 1. Befolkningstal Begyndelsen af 2014 dansk befolkning: Begyndelsen af 2014 af udenlandske statsborger: Begyndelsen af 2015 stigning på knap 0,5 % af dansk befolkning Stigning fra 2013 på 15% af udenlandske statsborger. (2, 3) Patientens møde med sundhedsvæsenet og forekomsten af sygdom Ifølge pjecen Sundhedsprofessionelle i en multikulturel verden, udgivet af Sundhedsstyrelsen, påpeges det, at når patienter med anden etnisk baggrund møder sundhedsvæsenet, har de en forventning og et krav om at blive ordentligt plejet og behandlet, samt møde den samme omsorg fra sundhedspersonalet som den øvrige majoritetsbefolkning (5, p. 4). I sygeplejerskens bekendtgørelse af sundhedsloven, står der i følge 2 a., at en sundhedstjenesteyder i sin virksomhed ikke må udøve forskelsbehandling af patienter på baggrund af nationalitet, medmindre forskellen er begrundet i objektive kriterier (6). Ifølge ovennævnte pjece (5) fremgår det endvidere, at mødet mellem sundhedspersonalet og denne 2 Se begrebsafklaring på side 12. 6

8 patientgruppe kan være præget af forestillinger og usikkerhed fra begge parter, som munder ud i forskellige forventninger til mødet mellem patienten og sundhedsvæsenet (5, p. 4). Et registerstudie har også vist, at etniske minoriteter har flere kontakter til sundhedsvæsenet end etniske danskere, og har dermed større forbrug af sygesikringsydelser. I undersøgelsen fremgår det at kvinder med anden etnisk baggrund, har et større forbrug af sundhedsydelser og dermed sygehusomkostninger, når de sammenlignes med danske kvinder. Til gengæld ses der et vekslende billede for mænd, hvad angår sygehusomkostninger, idet de fleste mandlige etniske minoriteter ikke adskiller sig signifikant fra danske mænd (7, p. 59). I rapporten Etniske minoriteters sundhed beskrives det, at etniske minoriteter har en højere forekomst af kroniske sygdomme end etniske danskere, hvor forekomsten adskiller sig markant mellem grupperne. For at understøtte dette, har den nationale sundheds og sygelighedsundersøgelse, SUSY, fra 2005, rapporteret, at 39,8 procent af den voksne befolkning over 15 år, har angivet at de har en eller flere langvarige sygdomme så som diabetes, hjerteproblemer og lungesygdomme m.v. I nedenstående tekstboks, gives der eksempler på, at forekomsten af disse sygdomme er markant højere hos etniske minoriteter end hos etniske danskere (8, p. 31-3). Tabel 2. Forekomsten af sygedomme Etniske danskere Etniske minoriteter Diabetes 2 % 12%- 17 % Hjerteproblemer 2 % 9%- 18% Lungesygdomme 2% 8%- 9% (8, p. 31-3) Det generelle billede er således, at der forekommer en større kontakt samt flere omkostninger i det danske sundhedsvæsen blandt de største etniske minoritetsgrupper (7, p. 59). Dette vil sandsynligvis medføre et øget behov for pleje og behandling til denne patientgruppe, samt ændrede og formentlig øgede krav til sygeplejersken. 7

9 2.1.2 Kulturelle og sproglige barrierer Flere studier peger på at kulturelle- og sproglige barrierer er en problematik i mødet mellem sundhedsprofessionelle og patienter med anden etnisk baggrund end dansk (4, p. 23, 9, p. 35). Kulturkløfter anses ofte for at være barrierer, da sundhedsprofessionelles forforståelse i forhold til denne patientgruppe ofte styrer mødets gang mellem parterne. Kulturen som begreb kan fylde en væsentlig bestanddel af den forforståelse, som kan præge mødets indhold når emnet er sygdom og sundhed (9, p. 35). Den sproglige barriere er fremhævet som værende den væsentligste barriere og særlig problematisk for at kunne yde en god behandling til patienter med anden etnisk baggrund. Denne barriere fører ofte til frustration og usikkerhed blandt sundhedsprofessionelle, hvilket medfører at de ikke føler, at de udfører deres arbejdet godt nok (4, p. 23). I en dansk kvantitativ undersøgelse funderet på en spørgeskemaundersøgelse fra 2012, udarbejdet af Etniske Ressource team 3, blev 112 sygeplejersker, læger og andet hospitalspersonale tildelt et spørgeskema. Personalet havde direkte kontakt til patienter og pårørende med anden etnisk baggrund. Spørgeskemaerne omhandlede blandt andet barrierer i mødet med patienter med anden etnisk baggrund. I undersøgelsen fremgik det, at sprogbarrierer var den væsentligste problematik, da 90,2 procent af de adspurgte så dette som et problem i deres daglige praksis. De sproglige barrierer var specielt en hindring for hospitalspersonalet i forbindelse med tolkning, heriblandt brugen af pårørende som tolke, og i relationen til professionelle tolke. Endvidere benævnes sprogbarrierer i forbindelse med sproglige misforståelser, hvor personale og patient taler forbi hinanden (11, p. 7-8). I undersøgelsen blev sundhedspersonalet også adspurgt i forhold til den kulturelle barriere, hvoraf det fremgik at 42,9 procent af det adspurgte personale mente, at årsagen til denne barriere skyldes manglende viden om patientens kultur og religion (11, p. 8). 3 Etnisk Ressourceteam er en frivillig omsorgs- og medieringstjeneste i København. Formålet er at bidrage til at patienter og pårørende med anden etnisk baggrund end dansk, sikres et optimalt møde med det danske sygehusvæsen. Dermed garanteres den samme standard af omsorg og åndelig støtte som borgere med etnisk dansk baggrund (10). 8

10 En anden undersøgelse viser i forlængelse heraf, at på trods af, at patienterne med anden etnisk baggrund talmæssigt kun fylder ganske lidt i sundhedsvæsnet, så oplever sundhedsprofessionelle, herunder sygeplejersker, at denne patientgruppe fylder meget i den daglige praksis (4, p. 5). Der er således belæg for, at der er et problemfelt relateret til sproglige og kulturelle barrierer i det danske sundhedsvæsen, som medfører, at der vil blive stillet nye krav om kommunikationsfærdigheder, formidling, samt uddannelse vedrørende kommunikation set ud fra et kulturelt og til dels anderledes sundhed og sygdomsopfattelses perspektiv. Problemet ses ikke kun i Danmark, hvor flere nationale og internationale studier bekræfter, at sygeplejersker oplever frustrationer og barrierer i mødet med patienter med anden etnisk baggrund end dansk og patienterne føler sig misforstået af de sundhedsprofessionelle og er derfor utilfredse med plejen i det nye land (12, p. 288) Sygeplejersken i det korte møde og patient medinddragelse Teknologiske og medicinske forandringer har gjort et væsentligt fremskridt igennem de sidste årtier, som har bevirket fundamentale ændringer i sundhedsvæsenet. Dette har medført, at sundhedsvæsenets organisatoriske rammer for tid og rum har forandret sig radikalt. For 10 år siden var der ambulante besøg i sundhedsvæsenet (1, p. 18). Dette tal er i dag steget væsentligt, hvilket fremgår i fakta og nøgletal fra Danske Regioner i Heri fremgår det at antallet, da undersøgelsen blev udført, var på I perioden fra er antallet af sengepladser faldet med (13). Nutidens sundhedsvæsen er dermed blevet præget af færre behandlinger på stationære afsnit og et øget antal af besøg på ambulatorier, samt på undersøgelses og behandlingsafsnit (1, p. 18). Disse forandringer har tilsyneladende haft betydning for udbygning af korttidsafsnit i sundhedsvæsenet (1, p. 21). Korttidsafsnit blev i 2001 defineret af Sundhedsstyrelsen, som en samlet betegnelse for ambulatorier, undersøgelses- og behandlingsafsnit samt skadestuer. Denne definition kan dog ikke findes i senere udgivelser fra Sundhedsstyrelsen (1, p. 19), men vi har i projektet valgt at tage udgangspunkt i denne. 9

11 I det danske sundhedsvæsen er der sket en stigning i korttidssygepleje, som har medført, at sygeplejerskens kontakt med patienterne er blevet kortere (1, p. 19). Fænomenet korttidssygepleje er ikke defineret hverken nationalt eller internationalt, men er blevet beskrevet som sygepleje, hvor sygeplejersken har kortvarige møder med patienterne. Sygeplejersken har derfor begrænset tid til at afdække patienternes ønsker og behov, herunder deres forventninger, opbygge en relation, etablere et trygheds- og tillidsforhold, formidle information, samt vejlede patienterne om behandling og undersøgelser (14, p. 520). Ifølge en dansk undersøgelse (1) fra 2011, ses der en problematik om, at sygeplejen i et korttidsafsnit grundlæggende kan forstås som værende den samme sygepleje som den, der skal udøves på en stationær afdeling, bare med kortere tid til rådighed. I udviklingen af sygeplejen og sygeplejefaget bliver der fokuseret på sygepleje med relationelle og medmenneskelige aspekter. Det vil sige, at målet er, at skræddersy en ideal sygepleje, der kan tilpasses den enkelte patients forventninger og behov. Idet man er ved at lave stationære afsnit om til korttidsafsnit, kan tyde på, at sygeplejersker måske ureflekteret har taget den ideelle måde at tænke og udøve sygepleje med sig ind i korttidssygeplejen. Derved stræber sygeplejersken stadig efter tid og rum til at lære patienten at kende, så deres sygepleje til den enkelte patient kan tillægges omsorg, medmenneskelighed samt opbyggelse af en god relation. Dette med at have tid og rum kan ses som problematisk at opnå i korttidssygeplejen, hvor fokusset overvejende opleves at være produktivt og effektivt ressourceudnyttelse (1, p. 26). Der er således belæg for, at der findes et problemfelt relateret til, hvorledes sygeplejersken skal udøve sin sygepleje i det korte møde. Ifølge undersøgelsen, Patientinddragelse mellem ideal og virkelighed, udgivet af sundhedsstyrelsen, dokumenteres der igennem forskning, at patient medinddragelsen har en positiv virkning på behandlingsudfald, så vel som patienttilfredshed. Når patienterne er bedre informeret, udviser de større ansvar for egen sygdom, større tilfredshed med behandlingen samt bedre resultater af behandlingen. Patienter, der har en bedre opfattelse af kontrol over egen sygdom og sundhed responderer bedre på behandling. Patient medinddragelse må derfor antages som værende en væsentlig faktor når en god kvalitet skal opnås i det danske sundhedsvæsen (15, p. 9). 10

12 Patient medinddragelse er en grundværdi i omsorgsidealet, hvilket ligger til grund for udførelsen af sygeplejen (16, p. 5-6). Ifølge sygeplejerskens bekendtgørelse 16 i forhold til patient medinddragelse, ses der, at patienten har ret til information om sin helbredstilstand, samt hvilke behandlingsmuligheder, der er tilgængelige, herunder også risiko for komplikationer og bivirkninger. Ydermere beskrives det ifølge 16 stk. 3., at informationen skal gives løbende. Denne information skal gives på en forståelig og hensynsfuld måde, samt være tilpasset patientens forudsætninger, som alder, erfaringer med videre, således at patienten medinddrages i eget sygdomsforløb, samt de tiltænkte undersøgelser og den påtænkte behandling (6). I dag opfattes patienter i stigende grad som værende aktivt informationssøgende omkring egen sygdom og sundhed (15, p. 5). Patient medinddragelse er en eksplicit dialog, hvor sygeplejersken og patienten herigennem deler deres viden, hvilket kan være med til at styrke patientens forudsætninger for at have indflydelse, samt være aktivt handlende i forbindelse med egen behandling og håndtering af forløbet (17). For at bekræfte vigtigheden i medinddragelsen af patienten, har Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM) beskrevet, at patient medinddragelse er med til at skabe patientcentrerede løsninger, samt fremme livskvalitet og tilfredshed, som medfører forbedret sundhedsfaglig kvalitet og behandlingsresultater, samt effektivitet og patientsikkerhed (18). Sygeplejersker, der arbejder på offentlige sygehuse, arbejder som regel inden for rammerne af DDKM, og forsøger derfor at forfølge dennes akkrediteringsstandarder for god kvalitet. Disse standarder beskriver pålidelige kvalitetsmål for hver enkelt sundhedsydelse, og skal kunne vurderes og måles inden for realistiske ressourcerammer (1, p. 22). Derfor findes det relevant at inddrage DDKM, da der i projektet blandt andet fokuseres på patient medinddragelse. De kommunikationsproblemer, der opstår mellem sundhedsprofessionelle og patienter, som ikke forstår eller taler dansk, kan føre til at vigtige informationer går tabt, hvilket kan være årsag til, at der opstår utilsigtede hændelser. En grund til denne hændelse er, at der ikke altid anvendes en professionel tolk i disse situationer, og derved har patienten ikke modtaget de vigtige informationer i dialogen (19, s 37). 11

13 Der ses en voksende gruppe af patienter med anden etnisk baggrund i det danske sundhedsvæsen, hvor der her tilknytter sig sproglige- og kulturelle barrierer. Ifølge de sygeplejeetiske retningslinjer fremgår det, at sygeplejersken skal medvirke til, at patienten modtager og forstår de individuelle tilpassede informationer, der er nødvendige for, at kunne træffe valg (16, p. 7). Derfor ses vigtigheden i at sygeplejersken forfølger disse intentioner, selvom der er sproglige- og kulturelle barrierer i mødet Afgrænsning På baggrund af den øgede tilkomst af personer med anden etnisk baggrund end dansk i det danske samfund, er der sket en stigning i antallet af denne patientgruppe i det danske sundhedsvæsen. Dette betyder at vi som fremtidige sygeplejersker ofte kommer til at møde og yde sygepleje til denne patientgruppe. Vi har fundet frem til, at det især er sproglige- og kulturelle barrierer der anses for at være problematiske for sygeplejersken i samarbejdet, med denne patientgruppe. Ligeledes er der i nutidens sundhedsvæsen kommet flere korttidsafsnit og dermed mere fokus på korttidssygepleje. Derfor ønsker vi i projektet at undersøge sygeplejerskens muligheder for at medinddrage den ikke dansktalende patient i det korte møde, hvor sproglige- og kulturelle barriere optræder. I ovenstående baggrundsafsnit benævnes tolkebrug kort og efter gennemgang af eksisterende litteratur fandt vi ud af, at der ses problemer forbundet med tolkebrug i det danske sundhedsvæsen (20, p. 645). Vi har i projektet fravalgt dette emne, da vores fokus område er sygeplejerskens perspektiv i det korte møde, hvor vi antager der er begrænset tid og ressourcer for sygeplejersken, at tilkalde tolk i disse situationer. På baggrund af ovenstående er vi kommet frem til følgende problemformulering: 2.2 Problemformulering Hvordan kan sygeplejersken i det korte møde medinddrage den ikke dansktalende patient på et korttidsafsnit? 12

14 3.0 Begrebsafklaring 3.1 Patienter med anden etnisk baggrund end dansk Begrebet personer med anden etnisk baggrund end dansk kan have flere betegnelser, så som indvandrere, etniske minoriteter og udlændinge (14). Betegnelsen anden etnisk baggrund en dansk bliver ofte benyttet til at beskrive personer som er bosiddende i Danmark, hvoraf de har en anden national eller kulturel baggrund, herunder har et andet tilhørsforhold end dansk. Betegnelsen bruges endvidere til at angive at en eller begge forældre, samt slægten før dem ikke er født i Danmark (4, p. 5). 3.2 Kultur Vedrørende etnicitet og de ikke dansktalende patienter finder vi det relevant med en begrebsafklaring i forhold til begrebet kultur, da dette kan defineres på flere måder samt tillægges flere konnotationer. Når vi i projektet bruger ordet kultur, vil der henvises til en definition af Clifford Geertz (Geertz). Han tænker individet som meningssøgende og skabende, samt opfatter kultur som det net af betydning individet spindes ind i. Dermed får individet en forståelse og handlingsramme om sit eget liv. Geertz sætter altså et dynamisk blik på individet, samt et forholdsvis åbnet blik for variationer i forhold til kulturen både imellem og inden for kulturen. Idet jeg ligesom Max Weber mener, at mennesket er et dyr, der er indspundet i net af betydning, det selv har spundet betragter jeg kultur som værende disse net, og analysen af dem er derfor ikke en eksperimentel videnskab, der søger love, men en fortolkende videnskab, der søger betydning (21, p. 245). 4.0 Metode og teori I det følgende afsnit argumenteres der for de metodologiske overvejelser, samt præsentere den videnskabsteoretiske tilgang, som benyttes i projektet. Efterfølgende beskrives litteratursøgningen, og begrundelse for valg af empiri. Overvejelserne, tager udgangspunkt i ovenstående problemformulering. 13

15 4.1 Metodologiske overvejelser Den valgte metode til dette projekt er et litteraturstudie, da der eksisterer en del evidens- og forskningsbaseret litteratur omhandlende vores problemformulering. Igennem et litteraturstudie formoder vi, at der er mulighed for at koble den fundne litteratur sammen, således at litteraturen kan være et led i besvarelsen af vores problemformulering. I projektet tages der udgangspunkt i Hans Georg Gadamers (Gadamer) hermeneutiske tilgang. For at danne grundlaget for analyse, fortolkning og diskussion vil vi koble resultaterne sammen med udgangspunkt i den hermeneutiske tilgang. Herefter vil vi diskutere valg af metode, med efterfølgende konklusion og perspektivering. 4.2 Videnskabsteoretisk tilgang Vi vil med vores projekt opnå en ny forståelse af, hvordan sygeplejersken i det danske sygehusvæsen kan medinddrage den ikke dansktalende patient i det korte møde, herunder hvilke kommunikative udfordringer, der knytter sig hertil. Da den hermeneutiske videnskab forsøger at opnå en ny forståelse, synes vi det vil være relevant at arbejde ud fra en hermeneutisk tilgang. Hermeneutikken skaber refleksion, som muliggør, at et udtryk kan overføres fra en anden verden til ens egen (22, p. 95). Derfor vil vi i projektet være åbne og stille spørgsmål til teksten, og dermed går vi hermeneutisk til værks (23, p ). For at opnå en ny forståelse vil vi gennemgå hermeneutikkens efterfølgende principper; forforståelse, fordom, den hermeneutiske cirkel og horisontsammensmeltning. Med hjælp af disse principper kan vi opnå en ny forståelse af vores empiri. Som forudsætning for at forstå, besidder vi hver især en forforståelse af en sag eller et forhold, som vi ønsker at forstå. Gadamer mener, at for at kunne skabe en ny viden igennem forståelse, er det vigtigt at have ens forforståelse med på spil, hvor indholdet er fordomme. Fordom omfatter alt det vi ved på forhånd eller tror om noget eller nogen, i dagligdagstale betegnes fordomme ofte som noget negativt, men ifølge Gadamer kan det også være en positiv forestilling (22, p. 96-7). Gadamer mener, at det forskende subjekt ikke kan adskilles fra det udforskende, samt at subjektets fordomme er et aktivt element i forforståelsen af et fænomen, det vil sige, når vi står i en situation, har vi altid vores forforståelse med os (23, p. 157). 14

16 Ud fra egne observationer og erfaringer fra klinisk praksis, har vi forforståelse om problemformuleringens omfang, derfor vil vi med hermeneutikken forsøge at bringe vores forforståelse og fordomme i spil for at skabe en ny viden. Gadamer mener, at forforståelse altid er tilstede og er en nødvending betingelse for at forstå (23, p ). Vores forforståelse præger alt, vi har med os, hvor vi er fra og hvad vi har set. Det er forudsætning for at kunne forstå nogen eller noget. Tilsammen skaber vores forforståelse og vores fordomme en horisont (22, p. 95-8). Horisonten er individets tilgang til verden og er helt unik for hver person, dermed har alle sin egen forståelseshorisont. Det er i mødet med andre horisonter, at vores forståelse sættes på spil, og derved udvides vores forståelseshorisont (22, p. 97). Hvor forskellige horisonter mødes, sker der horisontsammensmeltning, som forbinder forståelsen til en sag (22, p. 101). For at opnå forståelse af vores valgte litteratur, vil vi sætte os ind i empiriens horisont for at opnå en horisontsammensmeltning. Ved at vores forforståelse bliver sat på spil skaber dette mulighed for at udvide vores tilstedeværende forståelse om emnet og dermed udvides vores horisont, således vi ser den valgte empiri i et nyt perspektiv. Gadamer mener, at for vi kan opnå forståelse, skal vi kunne forstå de enkelte dele ud fra helheden og forstå helheden ud fra de enkelte dele. Dette kalder Gadamer den hermeneutiske cirkel (22, p. 98-9). Vi vil så vidt muligt i projektet forsøge at være åbne for at teksten udvider vores horisont. Dette er ifølge Gadamer det grundlæggende og fundamentale for at arbejde hermeneutisk (23, p ). 4.3 Litteratursøgning Formålet med vores søgninger var at skabe et overblik over eksisterende forskning omhandlende vores problemformulering. Vi valgte at lave flere forskellige systematiske bloksøgninger i sundhedsfaglige databaser, som et led i besvarelsen af vores problemformulering. Til dette har vi anvendt PICO modellen som et redskab i vores bloksøgning, for at få rammer og struktur i vores søgninger (bilag 1). Dette var en yderligere sikkerhed for at den fundne litteratur var relevant til at indgå i anvendelsen og besvarelsen af vores problemformulering (24, p. 2-3). Endvidere var formålet med søgningerne at finde evidensbaseret viden, der beskriver, hvilke udfordringer sygeplejersken oplever i mødet med den ikke dansktalende patient; herunder det kommunikative aspekt og patient medinddragelse. 15

17 Da problemformuleringen omfatter det korte møde, ville vi også finde en undersøgelse, der beskrev, hvorledes korttidssygeplejen i sundhedsvæsenet opleves, set fra sygeplejerskens perspektiv. I vores søgninger har vi valgt at benytte os af den engelske database, CINAHL complete. CINAHL complete er en sundhedsfaglig database, der indeholder evidensbaseret sundhedsfaglig litteratur til studerende og professionelle indenfor sundhedsområdet. Databasen beskrives til at omfatte artikler i mere end tidsskrifter, hvor den samtidig giver adgang til tidsskrifter i fuld tekst (25). Denne database har vi valgt at anvende grundet dens indhold af sundheds- og sygeplejefaglige referencer, hvilket vi finder relevant til at indgå i besvarelsen af vores problemformulering. For at sikre validiteten, af de udvalgte kvalitative artikler, blev der anvendt et vurderingsredskab, Critical Appraisal Skills Programme (CASP) (26) (bilag 2, 3, 4). Den første søgning er foretaget, for at finde empiri omhandlende mødet mellem sygeplejersken og patienten med anden etnisk baggrund i sundhedsvæsenet. Dette for at klarlægge, hvilke barrierer der er i sygeplejen til denne patientgruppe. Til at finde relevant empiri omhandlende dette emne anvendte vi søgeordene; ethnic minorities, minority ethnic, communication, nursing care, nursing og nurses. Vi kombinerede søgeordene med OR og AND og denne søgning gav 44 resultater. Ved indførsel af in- og eksklusionskriterier reducerede vi resultaterne til 12 artikler, hvoraf artiklen Minority ethnic patients in the Danish healthcare system a qualitative study of nurses experiences when meeting minority ethnic patients, fremkom som nummer syv (bilag 5). Anden søgning er foretaget, for at finde empiri omhandlende betydninger af begrebet patient medinddragelse, i sygeplejen med udgangspunkt i sygeplejerskens perspektiv. Til denne søgning anvendte vi søgeordene; nurse patient, patient participation, patient involvement og interaction. Vi kombinerede søgeordene med OR og AND, samt afgrænsede søgningen med vores in- og eksklusionkriterier. Denne søgning gav fem resultater, hvoraf artiklen Patient participation in nursing care: towards a concept clarification from a nurse perspective, fremkom som nummer fem (bilag 6). 16

18 Herefter valgte vi at lave en supplerende søgning, da vores problemformulering benævner sygeplejersken i det korte møde og vi i denne sammenhæng gerne vil have en forståelse af fænomenet korttidssygepleje. Til denne søgning anvendte vi søgeordene; short term nursing, patient perspective og kombinerede efterfølgende ordene med AND, hvor artiklen Making It Short? Nursing Care in Facilities for Short-term Stays var nummer et (bilag 7) Inklusions- og eksklusionskriterier Projektets fokus er, hvordan sygeplejersken kan medinddrage den ikke dansktalende patient på et korttidsafsnit. Til besvarelse af dette har vi valgt kvalitative undersøgelser og én kvalitativ indholdsanalyse, da vi ønskede deltagerobservationer, hvor forskeren deltager i de sociale aktiviteter i sundhedsvæsenet (27). Disse undersøgelser vil være behjælpelige med at give os et indblik i sygeplejerskens oplevelser og udfordringer i mødet med denne patientgruppe; herunder patient medinddragelse og korttidssygepleje. I søgningerne fandt vi ingen relevante kvantitative undersøgelser, som kunne indgå i besvarelsen af vores problemformulering. De kvantitative undersøgelser kunne dog ikke udelukkes i vores projekt, da kvantificerede oplysninger godt kunne have give subjektive oplevelser og erfaringer fra sygeplejerskens perspektiv (28). En del af vores søgninger er baseret på sygeplejen til patienter med anden etnisk baggrund, der ingen eller ringe danske sprogkundskaber har. Idet vores fokus var at få sygeplejerskens oplevelser, udfordringer og perspektiv på denne patientgruppe. En af kriterierne var, at sygeplejersken skulle være dansksproget i sygeplejerske patient relationen. Endvidere har vi søgt efter artikler, som omhandler medinddragelse og korttidssygepleje, da vi ønskede at få et indblik i sygeplejersken perspektiv herpå. Vi har valgt at afgrænse vores søgninger, således vores artikler afgrænses til referencer på engelsk, svensk, norsk eller dansk full text samt de skulle være peer reviewed, hvilket betyder en sikring af den videnskabelige metode og -kvalitet i forskningspublikationer (29). Endvidere skulle artiklerne være udgivet senest i 2004, så vi tilstræber os den nyeste viden indenfor emnet. 17

19 4.4 Begrundelse for valg af teori I forhold til vores problemformulering ønsker vi igennem analyse og diskussion med udvalgt teori opnå en indsigt i, hvordan sygeplejersken kan medinddrage den ikke dansktalende patient, hvor sproglige- og kulturelle barrierer optræder i det korte møde. Derfor har vi valgt at anvende dele af Kari Martinsens (Martinsen) omsorgsfilosofi som vores primære teori, til at indgå i besvarelsen af problemformuleringen. Ligeledes har vi valgt at anvende dele af Tom Eide og Hilde Eides (Eide og Eide) teori om kommunikation i relationen. Den anvendte teori kan muligvis være med til, at tydeliggøre om der er handlingsmuligheder for sygeplejersken, således den ikke dansktalende patient medinddrages i det korte møde Kari Martinsen omsorgsfilosofi For at få forståelse for Martinsens omsorgsfilosofiske begreber, har vi valgt at anvende bøgerne; Fra Marx til Løgstrup og Løgstrup og sygeplejen. For at få en anden beskrivelse af Martinsens teori, har vi anvendt bøgerne; Sygplejeteorier analyse og evaluering af Margit Kirkevold og Sygeplejeteoretikere bidrag og betydning for moderne sygepleje af Ann Marriner Tomey & Martha Raile Alligoods. Martinsen blev uddannet sygeplejerske i Oslo i 1964 og har en magistergrad i filosofi, samt en doktorgrad i filosofi med udgangspunkt i sygeplejens historie (30, p. 193). Hun fastholder omsorgen som en eksistentiel eller et ontologisk fænomen, som har en etisk og universel appel (31, p. 185). Martinsen mener med dette, at omsorg er en grundlæggende forudsætning for alt menneskeligt liv og er fundamentet for udøvelsen af sygeplejefaget (32, p. 7). Martinsen anvender Heideggers tænkning af omsorgsfilosofien og Knud Ejler Løgstrups fænomenologiske skabelsestanke i beskrivelsen af menneskets livsverden. Martinsen beskriver at budskabet om kærlighed er, at det er en livsytring, en omsorgshandling. I sygeplejepraksis skal omsorgshandlinger løftes frem, så skønnet får rum, således der handles i klogskab (32, p. 8). Ifølge Martinsen er en forståelse for den andens situation en forudsætning for at kunne handle omsorgsfuldt, samt at omsorgen til mennesket skal baseres på en moralsk ansvarlig magtanvendelse, som skal udøves i overensstemmelse med princippet om at have ansvar for de svage (31, p ). Martinsens omsorgsfilosofi er meget omfattende, hvor vi har 18

20 udvalgt specifikke områder fra teorien, sanselig sygepleje, svag paternalisme, fagligt skøn, etisk fordring og gøremålstravlhed i vores analyse og diskussion. Begreberne har vi valgt for at pointere vigtigheden i, at sygeplejersken generelt anvender disse begreber i enhver sygeplejesituation. Ud fra egne erfaringer har vi forforståelse om at det kan være svært for sygeplejersken at medinddrage den ikke dansktalende patient i det korte møde. Derfor finder vi det relevant, at inddrage Martinsens begreber igennem bearbejdningen af vores fundne litteratur, for dermed at finde ud af, om sygeplejersken muligvis kan bruge dem til gavn i relationen med den ikke dansktalende patient Hilde Eide og Tom Eide Tværkulturelle udfordringer Eide og Eide er henholdsvis forsker, dr. Phil. og sygeplejerske, cand. polit. og tilsammen har de en baggrund i litteratur, psykologi, sygepleje og etik. Eide og Eide beskriver i bogen; Kommunikasjon i relasjoner, at deres teorier bygger på et teoretisk og praktisk afsæt, der er velegnet til analytisk brug i sundhedsvæsenet (33, p. 8). Eide og Eides kommunikationsteori, er meget omfattende, hvor vi har valgt at anvende deres begreb om tværkulturelle udfordringer. Grundet valg for dette begreb er, at vi ønsker at den kan være behjælpelig, til at indgå i besvarelsen af problemformuleringen, det vil sige, hvordan sygeplejersken kan tilegne sig kommunikative færdigheder i det korte møde med den ikke dansktalende patient. Eide og Eides begreb om tværkulturelle udfordringer, vælger vi at anvende supplerende med Martinsens begreber fra omsorgsfilosofien. Med disse teorier samt med valgt litteratur, forventer vi at kunne få besvarelse af vores problemformulering. 4.5 Beskrivelse og begrundelse for valg af empiri I følgende afsnit beskriver og begrunder vi den valgte litteratur, samt redegør for, hvorfor vi finder den fundne litteratur relevant i forhold til besvarelsen af vores problemformulering. Artiklen Minority ethnic patient in the Danish healthcare system qualitative study of nurses experiences when meeting minority ethnic patients, er skrevet af Nielsen B. og Birkelund R. og er udgivet i Scandinavian Journal of Caring Sciences i Undersøgelsen bygger på en kvalitativ metode, bygget op efter et struktureret interview, hvor fire sygeplejersker i alderen 19

21 40 55 år blev interviewet og observeret. Inklusionskriterierne var, at sygeplejerskerne skulle arbejde på det samme sygehus, og have mindst fem års erfaring (34, p. 432). Formålet med undersøgelsen var at undersøge sygeplejerskers erfaringer i plejen til patienter med anden etnisk baggrund. Herunder om kultur- og sprogbarrierer er et problem i relationen mellem sygeplejerske og denne patientgruppe. Vi har valgt denne artikel til at belyse om de kulturelle- og sproglige barrierer står i vejen for kommunikativt at opnå en god relation og medinddrage den ikke dansktalende patient. Artiklen Patient participation in nursing care: towards a concept clarification form a nurse perspective, er skrevet af Sahlsten, M. JM., Larsson, I. E., Sjōstrōm, B., Lindencrona, C. SC. & Plos, K. AE. Dette er en kvalitativ undersøgelse, hvor 31 sygeplejersker deltog i syv fokusgruppeinterviews, som foregik på fem sygehuse i Sverige. Formålet var at undersøge konsekvenserne af patient medinddragelse ud fra sygeplejerskens perspektiv. Vi finder denne undersøgelse relevant, da patient medinddragelses aspektet er forbundet med fire kernekategorier i undersøgelsen, herunder var en af dem mellemmenneskelige fremgangsmåder (35, p ). Denne undersøgelse omhandler hverken korttidsafsnit eller ikke dansktalende patienter. I projektet vælges det alligevel at anvende denne undersøgelse, idet fokus er at få et indblik i patient medinddragelse fra sygeplejerskens perspektiv, og at vi ikke har fundet litteratur som specifikt omhandler vores problemfelt. Artiklen Making It Short? Nursing Care in Facilities for Short-term Stays, (Kort & godt? Om korttidsafsnit og korttidssygepleje), er skrevet af Bundgaard, K., Nielsen, K.B. og Sørensen, E.E. Artiklen er peer reviewed og var udgivet i klinisk sygepleje i Formålet med dette studie var at beskrive fænomenet korttidsafsnit og diskutere forståelsen af sygepleje på et korttidsafsnit (1, p. 18). Ligeledes findes denne artikel også relevant til, at indgå i besvarelsen af vores problemformulering, idet der i projektet søges efter viden om korttidsafsnit, korttidssygepleje, samt sygeplejerskernes oplevelser og perspektiv i sygeplejen i det korte møde. 4.6 Beskrivelse af den hermeneutiske analyse Vi har i vores projekt valgt at tage udgangspunkt i Lisa Dahlager og Hanne Fredslunds hermeneutiske analysemetode, hvor vi har en hermeneutisk tilgang til vores empiri, og derved stiller os åbne over for teksten (23, p. 157). 20

22 Denne metode har vi valgt at anvende, da vi stræber efter at opnå en ny forståelse af vores valgte empiri, set i forhold til vores problemformulering. Den opnåede forståelse vil ikke være en reproduktion af den andens forståelse, men hellere en ny forståelse, der udspringer fra empirien. Metoden er stringent opbygget, hvorfor vi finder den relevant at anvende, til en systematisk gennemgang af analysen. Begreberne dekontekstualisering og rekontekstualisering indgår i denne analysemetode. Ved dekontekstualisering menes der, at teksten nedbrydes i dele, hvor dele af materialet hives ud af helheden, med henblik på at betragte det nærmere. Derefter samles delene igen på en ny måde, hvilket betegnes rekontekstualisering. Både re- og dekontekstualisering er styret af vores problemformulering (23, p. 175). Hermeneutisk analyse består af fire trin, som er beskrevet herunder; Første trin - helhedsindtryk: I det første trin læser vi teksten grundigt igennem og danner os et helhedsindtryk. Helhedsindtrykket gør det muligt at identificere brugbare enheder i empirien ved at danne et overblik, således vi får sammenhæng af materialet (23, p. 176). Her er vi åbne overfor teksten og forsøger så vidt som muligt at sætte vores forforståelse i parentes for at undgå egen fortolkning af teksten. Andet trin - Meningsbærende enheder identificeres: I det andet trin fokuserer vi på, hvad teksten siger. Dele af teksten er ikke relevant for vores problemformulering, derfor anvender vi kun de dele af teksten, vi finder være bærende i forhold til vores problemformulering. De bærende elementer i teksten identificeres derfor og deles op i kategorier, dette kaldes for meningskategorisering. Disse omfatter, at man reducerer og strukturerer de meningsbærende enheder i teksten (23, p. 176). Her har vi kodet de meningsbærende enheder i forskellige farver, hvor hver meningsbærende enhed tildeles hver sin farve og tildelt i følgende kategorier; Relation, kommunikation, medinddragelse, det korte møde, patienter med anden etnisk baggrund, kultur, sygdomsforløb og sygeplejersken. Tredje trin - Operationalisering: Den tredje fase går ud på at finde ud af, hvad de enkelte kategorier dækker over og hvilke egenskaber hører dertil. Her er det vigtigt at se på om der er overensstemmelse mellem kategorierne, og det de indeholder (23, p. 176). 21

23 Efter at have koblet nogle af kategorierne sammen, er vi kommet frem til disse kategorier; relationer, medinddragelse, kommunikation, det korte møde, patienter med anden etnisk baggrund. Fjerde trin - Rekontekstualisering og hermeneutisk fortolkning: I det fjerde og sidste trin i metoden handler det ikke om, hvad teksten siger, men hvordan vi forstår den som et led i besvarelse af vores problemformulering. Efter endt dekontekstualisering, jævnført overstående, foretages der her en rekontekstualisering, hvor elementerne i hver kategori samles på en ny måde hvor de ses i relation til vores problemformulering. Herved bliver empirien sat i et bredere perspektiv, hvoraf der opnås en mere nuanceret forståelse. Dette gøres f. eks. ved at inddrage relevante teorier. Med andre ord kan man sige, at empirien forandres fra del til en helhed - fra det individuelle til det mere almene. Her kommer den hermeneutiske cirkel i spil, da vi i vores analyseproces, hvor delene og helheden ses i lyset af hinanden, vil forsøge at nærmere os svaret på vores problemformulering (23, p. 177). Vi vil derfor bevæge os fra det specifikke - de enkelte dele - til noget mere generelt - en helhed. Dette vil danne grundlag for vores nye helhedsforståelse. I det efterfølgende afsnit vil vi analysere, fortolke og diskutere den valgte empiri med udgangspunkt i vores problemformulering, således den hermeneutiske cirkel fortsættes. Dette vil danne grundlag for vores nye helhedsforståelse. Afsnittet vil endvidere bære præg af, at vi vil samle de enkelte dele og rekontekstualisere afsnittet, således vi får en ny samlet helhed. Vi er igennem bearbejdningen af de meningsbærende enheder kommet frem til følgende kategorier; medinddragelse, kommunikations betydning i relationen og det korte møde. 5.0 Analyse, fortolkning og diskussion 5.1 Medinddragelse Artiklen Patient participation in nursing care: towards a concept clarification from a nurse persperspective, fastslår, at gensidighed er nødvendig for medinddragelsen af patienter fra det første møde. Dette bygger på at der er ligeværdighed mellem patienten og sygeplejersken, det vil sige at de arbejder og ser hinanden på en ligeværdig måde (35, p. 636). Ifølge Martinsen bruger sygeplejersken sin faglige viden og erfaring som patienten ikke har, for at skønne hvornår patienten skal medinddrages i situationen, for at opnå ligeværdighed i sygeplejerske - patient forholdet. Martinsen hævder, at for at kunne opbygge en tillidsfuld 22

24 relation mellem sygeplejersken og patienten, skal sygeplejersken yde svag paternalisme, som kræver en autoritetsstruktur i relationen. Svag paternalisme ydes, når sygeplejersken er bevidst om sin faglige kundskab og bruger den til at handle til patientens bedste, det vil sige, at sygeplejersken bruger sin magt til gavn for patienten ved at formidle sin erfaring og viden. Desuden mener Martinsen, at svag paternalisme er den ideelle form for omsorg, og at sygeplejersken skal undgå omsorgens udartninger, som er sentimental omsorg og paternalisme (36, p ). Efterfølgende citat belyser en sygeplejerske, som udøver svag paternalisme: As a nurse, I must be reassuring and we have to feel respect for each other./.../first, you have to be open and want to understand the situation as the patient understands it./.../i can t be pals with the patient, a certain distance is required./.../as a nurse, you have to get to know yourself to know your weak and strong sides (35, p. 634). I det ovenstående citat fortæller en sygeplejerske, at sygeplejersken skal være betryggende og at parterne skal respektere hinanden. Samtidig udtales det, at sygeplejersken først og fremmest skal være åben, kende sine stærke og svage sider og have lyst til at forstå situationen ud fra patientens øjne. For at udøve professionalisme fremhæver sygeplejersken her, at der i relationen til patienten er behov for afstand, det vil sige, at det er ikke en venskabsrelation. Martinsen mener, at hvis sygeplejersken yder svag paternalisme, vil hun altid forsøge at trække patienten ind i beslutningsprocessen om sin egen pleje. Det, som afgør, om patienten skal trækkes ind i beslutningsprocessen, er sygeplejerskens faglige skøn. Det faglige skøn hjælper sygeplejersken til at handle i forhold til, hvornår oplysningerne er til gavn for patienten. Fagligt skøn balancerer mellem nærhed og afstand i relationen mellem sygeplejersken og patienten. Med hjælp af skønnet kan sygeplejersken sætte sig ind i patientens situation. Skønnet holder os fast, så vi ikke bliver trukket ind i omsorgens udartninger (36, p. 155). I nedstående citat fremgår det tydeligt at sygeplejersken bruger sit faglige skøn; Making contact is a prerequisite of getting the patient to express what he is thinking. You have to get a feel for the patient and study him, if it s not expressed verbally, you can see it in his body language [...] (35, p. 634). 23

25 I citatet fortæller en sygeplejerske vigtigheden i, at når verbal kommunikation ikke kan foregå i relationen, er det vigtigt, at sygeplejersken kan observere patientens kropssprog. Ligeledes er det klart, at sygeplejersken bruger sit faglige skøn i ovenstående citat, da sygeplejersken udtrykker; at skabe en relation er en forudsætning for at få patienten til at udtrykke sine tanker. For at skabe en relation, skal sygeplejersken føle samt lære patienten at kende, selvom patienten ikke kan udtrykke sig sprogligt, skal sygeplejersken kunne læse patientens kropssprog. Eftersom vi i vores projekt tager udgangspunkt i den ikke dansktalende patient, kan det vanskeliggøres for sygeplejersken at anvende sit faglige skøn på en kvalificeret måde til at opbygge en god relation og muligvis medinddrage patienten, hvis sprog- og kulturbarrierer står i vejen. I undersøgelsen fremgår det, at som en sygeplejerske, har du pligt til at udlevere information så patienten forstår situationen og derved bliver involveret (35, p. 635). Vi tolker herved at sygeplejersken ligeledes kan have svært ved at forfølge intentionerne i de sygeplejeetiske retningslinjer, punkt 1.4; Sygeplejersken skal sikre, at patienten modtager og forstår den information, der er nødvendig for at træffe valg. Informationen skal være tilpasset patientens ønsker og behov, samt patientens livssituation (16, p. 7). Citatet belyser, at sygeplejersken skal sikre, at patienten har forstået de vigtige informationer, der er tilpasset patientens livssituation, og dermed medinddrage patienten. Men når sygeplejersken møder den ikke dansktalende patient, kan det være svært at videregive disse informationer på en optimal måde. På grund af ovenstående finder vi det relevant i forhold til medinddragelse, at diskutere om den svage paternalisme overlader for meget magt til sygeplejersken. Dette kan skyldes, at sygeplejersken ikke kan formidle sin viden og erfaring til patienten, da de sproglige- og kulturelle barrierer er til stede i relationen. Martinsen mener, at sygeplejerskens faglige skøn afgør, hvornår patienten skal medinddrages, dog kan det knapt siges, at der opnås mere ligeværdighed, hvis skønnet styrer hvornår patienten medinddrages. I ovenstående afsnit har vi benævnt, at sygeplejersken kan anvende det faglige skøn i medinddragelsen, hvoraf vi finder det interessant at diskutere i det efterfølgende afsnit, 24

26 hvorvidt sygeplejersken egentligt kan anvende dette begreb, når sproglige og kulturelle barrierer opstår i det korte møde. 5.2 Kommunikationens betydning i relationen Det er vores forforståelse, at kommunikationsbarrierer med den ikke dansktalende patient, gør det besværligt at danne en god relation. Ifølge Nielsen og Birkelunds undersøgelse, bliver det tydeliggjort, at sygeplejerskerne oplever det som et stort problem, at patienterne ikke taler eller forstår dansk tilstrækkeligt (34, p. 433). En af sygeplejerskerne oplever irritation, fordi hun bruger alle sine ressourcer og sin tid på at kommunikere med denne patientgruppe: I treat them with the same respect as all other patients, but when they open their mouth and don t speak Danish and so forth, I of course think, it ś irritating to spend a very very large amount of time on it, when you are busy, right? (34, p. 433). Citatet hentyder, at sygeplejersken bruger meget tid på at opnå gensidig forståelse, og dermed har mindre plejetid for de andre patienter (34, p. 433). Det er ud fra undersøgelsen erfaret, at problematikker forbundet med kommunikationen, gør det svært at opretholde en tillidsfuld relation mellem sygeplejerske og patient (34, p. 436). Når sygeplejersken fra ovenstående citat oplever situationen på denne måde, antager vi at der kan være risiko for, at der opstår uoverensstemmelse mellem, hvad sygeplejersken udtrykker verbalt og nonverbalt. Denne uoverensstemmelse kan medføre, at der ikke bliver opbygget en god relation, som kan udmønte sig i en negativ indflydelse, i at medinddrage patienten i det korte møde. Når sygeplejersken møder den ikke dansktalende patient i det korte møde tolker vi, at det er vanskeligt at opnå en optimal kommunikation, da der ikke altid er mulighed for at have de samme referencer og forudsætninger i kommunikationen (33, p. 252), grundet de sprogligeog kulturelle barriere mellem sygeplejersken og patienten. Ifølge Eide og Eide spiller non-verbal kommunikation en stor rolle i kommunikationen, men de påpeger dog, at de non-verbale signaler ikke er internationale, hvor kropsholdning og mimik kan have vidt forskellige betydninger fra kultur til kultur. Som et eksempel, kan det nævnes, det at banke med pegefingeren i panden, kan være et udtryk for dumhed i én kultur, mens det i andre samfund kan udtrykke anerkendelse af den anden parts høje intelligens (33, p. 260). 25

27 I nedenstående citat fremgår det, at relationen mellem sygeplejersken og den ikke dansktalende patient kan være præget af flere forskellige faktorer, så som sprog, regler og kultur; When nurses interact with these patients they often are confronted with languages, rules and norms different from their own [...] confronting these differences can be a source of insight into the rules and norms of another culture and into their own as well as being a source of frustration. One of the factors influencing effectiveness in communicating is the ability to understand the culture (34, p. 435). I citatet belyses det, at når sygeplejersken møder patienter med anden etnisk baggrund, vil sygeplejersken ofte konfronteres med et andet sprog end sit eget, samt andre normer og kulturelle regler. Denne konfrontation kan medføre, at sygeplejersken opnår en ny forståelse af patientens kultur, hvilket Birkelund og Nielsen antager, er en nødvendig del for at opnå en god kommunikation i relationen. Men selvom sygeplejersken har indsigt i patientens kulturelle aspekter, kan sygeplejersken alligevel opleve frustrationer i mødet, grundet de sproglige barriere der optræder. Grundet frustrationerne er det ifølge Eide og Eide vigtigt, at sygeplejersken er opmærksom på sine nonverbale udtryk, da de kan forårsage misforståelser og medføre at vigtige informationer går tabt (33, p. 260). Idet vi tolker ud fra Eide og Eide, at non-verbal kommunikation ikke er et tilstrækkeligt redskab for sygeplejersken i relationen med den ikke dansktalende patient, finder vi det relevant at diskutere hvorvidt Martinsens teori om sanselige sygepleje kan bidrage til sygeplejen i det korte møde. Martinsen beskriver vores sanser; lugt, hørelse, syn, smag og berøring i et sygeplejesammenhæng, hvor disse sanser har betydning i sygeplejen og betydning i, at vi opøver dem. Når en sans engageres, følger de andre sanser med på afstand. Dette er et sansende sammenspil, som bør være centralt i sygeplejen, sammen med vores bevægelser og håndelag. Ifølge Martinsen er sansning fundamental for forståelsen og udtrykker det således (32, p ); Sansningen er ikke afhængig af forståelsen, men forståelsen er afhængig af sansningen,- vi forstår på sansningens vilkår. Vi forstår sanseligt uden ord, og vi forstår sprogligt på sansningens vilkår (32, p. 121). 26

28 Vi tolker ud fra Martinsen, at forståelsen er afhængig af sansning, således er det ikke muligt at forstå patienten, hvis vi ikke inddrager og lytter til vores sanser i sygeplejen. Martinsen mener at det er særlig vigtigt, at vi lytter til vores sanser (32, p ), men det kan diskuteres, hvorvidt sansning er lige så betydningsfuldt som sproget, når sygeplejersken ikke har mulighed for at kommunikere verbalt. Når sygeplejersken møder den ikke dansktalende patient, besværliggøres det kun at anvende den sanselige sygepleje, idet der ikke er kongruens mellem sygeplejerskens sansning og verbale sprog. I denne situation kan sygeplejersken ikke forstå med sansning uden at verbal kommunikation er tilstede, og da der er sproglige barrier relationen, besværliggøres det for sygeplejersken at medinddrage patienten i det korte møde. Ifølge Martinsen kan sygeplejerskens opmærksomhed på patientens sanselige udtryk formidle interesse for patienten, hvilket kan anses for et fundamentalt element i det at udvikle en tillidsfuld relation mellem sygeplejersken og patienten (32, p. 146). Dette vurderer vi dog som et sjældent fundamentalt element i relationen med den ikke dansktalende patient i det korte møde, da de sproglige og kulturelle barrierer ofte kan besværliggøre udøvelsen af den sanselige sygepleje. Martinsen mener, at sansningen giver skønnet, det vil sige, det faglige skøn, mulighed for at sygeplejersken kan tage imod patientindtrykket, således patienten oplever situationen som god (32, p. 151). Ifølge Martinsen består det faglige skøn at to hovedkomponenter (32, p. 146); For det første at man ud fra en følsom åbenhed ser appellen om livsmod i den andens lidelse eller hos den syge. For det andet at man bruger fagligheden til at forstå patienten og handle godt for ham og sammen med ham (32, p. 146). I ovenstående citat beskriver Martinsen, at sygeplejersken med sit faglige skøn skal; handle godt for ham og sammen ham, hvoraf vi finder det problematisk for sygeplejersken at handle sammen med patienter der ikke er dansktalende, da der kun er begrænsede muligheder for verbal kommunikation, idet det faglige skøn ikke kan gøres til genstand for en dialog med den ikke dansktalende patient. Når sygeplejersken ikke forstår patienten, kan det blive vanskeligt at handle ud fra faglige skøn og de kropslige indtryk sygeplejersken sanser ud fra patienten. 27

29 Dette kan vanskeliggøre udførelsen af sygeplejen, og dermed kan muligheden begrænses for at medinddrage patienten i det korte møde. Når sygeplejersken bruger sit faglige skøn i mødet med denne patientgruppe risikeres der, at der ikke er mulighed for sygeplejersken at lytte, se og berøre på en klinisk god måde (32, p. 152), grundet de sproglige og kulturelle barrierer. Vi vurderer, at dette kan resultere i, at sygeplejersken muligvis ikke skønner og træffer de rigtige valg og beslutninger i situationen. Det at patienten har anden kultur, samtidig med han verbalt ikke kan anerkende sygeplejerskens handlinger kan medføre, at patienten ikke får den optimale sygepleje i forhold til den givne situation, patienten befinder sig i. I følgende citat udtrykker en sygeplejerske sin første tanke der falder hende ind, når hun skal udøve sygepleje til patienten med anden etnisk baggrund; First I consider if they understand me that is, the language. That is something I find out in the beginning. Do they understand Danish and so forth [...] and if they understand, what I am saying (34, p. 433). Ifølge Eide & Eide påpeges det, at den som behersker sproget har større magt, end den som ikke gør det. Derfor er der en hårfin grænse imellem information og relation på den ene side og misbrug af magt og autoritet på den anden (33, p. 257). I citatet hentydes der til, at sygeplejersken i mødet med den ikke dansktalende patient ofte skal vurdere hvorvidt patienten forstår det danske sprog eller ej. Derfor tolker vi ud fra ovenstående citat, at det i sygeplejerske - patientrelationen er sygplejersken, der behersker sproget, og vil derfor stå med en magt i relationen, som skal anvendes til gavn for patienten. Vi tolker derfor, at det er vigtigt, at sygeplejersken gennem magten forsøger at opnå tillid i starten af relationen og tage vare på den selvom det faglige skøn svigter, for dermed at undgå at der opstår mistillid. Ifølge Martinsens fortolkning af Løgstrups teori om den etiske fordring, at der er magt tilstede i alle relationer, hvor af den etiske fordring udspringer. Den etiske fordring er derfor uundgåelig i mødet med andre mennesker. For at forstå dette, må vi først se på begrebet tillid, der ifølge Løgstrup er en suveræn livsytring. Det vil sige, når man møder et andet menneske, har man som udgangspunkt tillid til ham. 28

30 Det kan diskuteres, hvorvidt denne patientgruppe har tillid til sygeplejersken, da de blandt andet kan have været udsat for traumatiserede oplevelser, hvilket vil udfordre sygeplejersken i at opbygge en tillidsfuld relation. Derfor kan mistillid til denne patientgruppe blive noget, der skal begrundes, hvorimod tilliden er fundamentalt for mennesket (36, p. 151). Da der i sygeplejen til denne patientgruppe kan opstå mistillid forårsaget sproglige- og kulturelle barrierer, kan bevirke at sygeplejersken ikke formår at tage vare på den etiske fordring. Dette kan også skyldes, at sygeplejersken enten ikke observerer patientens udleverethed, samt at de eventuelle traumatiserede oplevelser fra patientens side, kan resultere i, at patienten ikke har tillid til sygeplejersken. Derfor er det vigtigt, at sygeplejersken forsøger at skabe en tillidsfuld relation på trods af disse barrierer, ved at sygeplejersken forsøger at tage vare på den etiske fordring i det korte møde og derved undgår at misbruge tilliden og informationen, som relationen giver (36, p. 152). Vi har i gennem udarbejdelse af dette analyseafsnit kommet frem til at sygeplejersken er udfordret i at anvende sit faglige skøn og sansning i sygeplejen, grundet de særlige forhold omkring sproget og kulturen. Dette kan medføre betydelige udfordringer for sygeplejersken i det korte møde, når patient perspektivet, herunder de eventuelle traumatiserede oplevelser og tilliden, ikke kan inddrages aktivt i sygeplejen. Dertil at den non-verbale kommunikation samtidig ikke kan tolkes ud fra sygeplejerskens egne etniske kulturforståelser, bliver det udfordrende at samarbejde, medinddrage og etablere en tillidsfuld relation mellem sygeplejersken og denne patientgruppe. Derfor er det vigtigt, at sygeplejersken i mødet med den ikke dansktalende patient, forsøger, så vidt det er muligt, at se patienten som et unikt individ, og respektere patientens kultur, og de regelsæt der udspringer sig heraf, således sygeplejersken ser patienten bag kulturen. Det skal dog tages in mente, at der grundet de kulturelle barriere ikke kan undgås, at der forekommer forskellige kulturelle synspunkter fra begge parter, som kan præge relationen mere eller mindre. 5.3 Det korte møde Det konkluderes fra Bundgaard, Nielsen og Sørensens undersøgelse, at stedets effektivitet, økonomi og tidspres former sygeplejersken, samt at utilitaristisk kundskab er mere værdsæt end sygeplejersker med dybere forståelse af patienters behov. 29

31 I denne kontekst er spørgsmålet, hvilken relation der kan skabes imellem sygeplejersken og patienten på kort tid (1, p. 24). I undersøgelsen fremgår det, at økonomien spiller en stor rolle i udviklingen af korttidsafsnit, som skyldes blandt andet stigende sundhedsudgifter på grund af flere sygehuspatienter (1, p. 24). Udover dette forventes det at sygeplejen på korttidsafsnit, indebærer høj produktivitet, høj professionalitet og høj kvalitet. Dette medfører øget krav til sygeplejerskens relationelle-, kommunikative-, kliniske- og sygdomsfaglige kompetencer til at sikre patientens kvalitet i plejen, øge patienttilfredsheden og kortere patientforløb. Bundgaard, Nielsen og Sørensen konkluderer, at god relation kommer gennem god kommunikation, hvilket anses at være nødvendigt for at identificere patientens unikke behov. Manglende kommunikative evner, det høje patient flow og mangel på tid, ses som den største barriere i at opnå en god relation i det korte møde (1, p. 22-3). Relateret til den ikke dansktalende patient synes det at være en særlig udfordring, da det ikke alene er tidspres og et instrumentelt fokus som står i vejen for den gode kommunikation, men også selve de sproglige kompetencer. Med udgangspunkt i korttidsafsnit, kan det alligevel ikke udelukkes, at en god relation kan dannes. Dette skyldes forskellige patientforløb, hvor nogle patienter kommer de samme steder for rutinemæssige besøg. Her kunne det med tiden være lettere, at medinddrage den ikke dansktalende patient i sygeplejen, da patienten allerede er indforstået med proceduren og kender muligvis sygeplejersken i den givne situation. I den situation hvor den ikke dansktalende patient, ankommer første gang på korttidsafsnit i sundhedsvæsenet, er der formentligvis i forvejen ikke dannet en sygeplejerske - patient relation. Derfor skal sygeplejersken bruge en del tid og ressourcer på at opbygge en god relation, hvorfor dette kan blive vanskeligt i et korttidsafsnit, hvor relationen allerede i begyndelsen af mødet er præget af sproglige- og kulturelle barrierer. Derfor vurderer vi, at sygeplejersken har tendens til at tage afsæt i den tekniske-instrumentelle del af sygeplejen, da sygeplejersken ikke har tilstrækkelig tid og ressourcer til at forholde sig til det hele menneske i det korte møde. For at understøtte dette, fremgår det ifølge Bundgaard, Nielsen og Sørensen at, sygeplejerskerne ikke altid føler, at de formår at udøve tilstrækkelig sygepleje med fokus på relationer på grund af mange teknisk-instrumentelle opgaver, på højteknologiske korttidsafsnit (1, p. 23). 30

32 I denne sammenhæng finder vi det relevant at tage udgangspunkt i Martinsens begreb om tiden og travlheden, det vil sige, gøremålstravlheden. Ifølge Martinsen skal sygeplejersken i sundhedsvæsenets rum, være specialist i tid, hvor tiden betragtes som en ressource, som skal udnyttes. Dette fører til en instrumentel brug af tiden med mindre tolerance for forsinkelser og omveje, hvor målet med at bruge tiden som middel, er som regel effektivitet og acceleration (37, p. 132). Sygeplejersker bevæger sig hurtigt, hvor travlheden er præget af arbejdsopgaver og hektisk virkegang, som gør, at sygeplejersken har svært ved at være nærværende over for sig selv og patienten i situationen, der handles i (37, p. 62). Martinsen mener, at ideen om den gode sygeplejerske er præget af plejekulturen i en højmoralsk forestilling, som bør udføre gode gerninger, efterleve den etiske fordring og yde sygepleje uden at krænke andre. Den hektiske gøremålstravlhed gør, at det høje tempo kan hindre sygeplejersken i at se og tænke sine beslutninger igennem (37, p. 134). Gøremålstravlheden kan derved være endnu en problematik, for at medinddrage de ikke dansktalende patienter i det korte møde, hvor instrumentelle opgaver er fremtrædende. Ifølge Bundgaard, Nielsen og Sørensen, fremgår det, at omsorg er savnet og ses sparsomt i det korte møde (1, p. 23). I forbindelse med dette, kunne sygeplejersken ifølge Martinsen forsøge at være opmærksom på sin tid, holde den i rummet og forsøge at være nærværende over for sig selv og patienten i situationen, hvorved omsorgen bevares (37, p. 142). Vi fortolker, at sygeplejersken også kan gøre dette ud fra forskellige sygeplejehandlinger, det vil sige, også når der udføres instrumentelle opgaver, kunne sygeplejersken muligvis holde tiden i rummet og være nærværende for dermed at tage vare på den etiske fordring, herunder tilliden. Vi vurdere dog, at dette ikke altid er tilstrækkeligt for at kunne medinddrage den ikke dansktalende patienten i det korte møde, grundet de sproglige- og kulturelle barrierer. Dette kan sættes op i mod fundene fra Bundgaard, Nielsen og Sørensen, hvor de beskriver, at patienters forventninger til sygeplejen, er praksis orienteret og primært omhandlende sygeplejerskens kompetencer til at hjælpe patienten sikkert igennem forløbet i det korte møde (1, p. 26). Det kan her vurderes om den instrumentelle sygeplejepleje egentligt ikke er tilstrækkelig nok i sig selv i det korte møde hvor sproglige- og kulturelle barrierer optræder, hvis patienten 31

33 kommer godt og sikkert i gennem forløbet. Dette fremgår i følgende citat; Spørgsmålet er, om den instrumentelle del reelt set skal opfattes som isoleret og en egen form for sygepleje eller derimod som integreret del i fænomenet sygepleje? (1, p. 27). Endvidere spekulerer Bundgaard, Nielsen og Sørensen over, om at der eventuelt kunne være tale om, at den relationelle og omsorgsfulde sygepleje i virkeligheden kan udtrykkes igennem den instrumentelle sygepleje i korttidsafsnit. 6.0 Opsamling af analyse, fortolkning og diskussion I analyse og diskussions afsnittet fremgår det, at selvom sygeplejersken anvender sine sanser og det faglige skøn i sygeplejen til den ikke dansktalende patient, kan det være svært for sygeplejersken, at opbygge en god relation samt at medinddrage denne patientgruppe i det korte møde. Herudover er det svært for sygeplejersken at udøve svag paternalisme, da der grundet sprog- og kultur barrierer, ofte ikke er mulighed for at sygeplejersken kan formidle sin viden og erfaring til den ikke dansktalende patient. Denne patientgruppe kan have svært ved både verbalt og non-verbalt at anerkende sygeplejerskens handlinger, hvorved det risikereres, at sygeplejersken ikke kan træffe de rigtige valg og beslutninger i forhold til plejen i den givne situation. Bundgaard, Nielsen og Sørensens undersøgelse peger på at sygeplejerskerne er tidspresset i det korte møde, hvor der forventes høj kvalitet og produktivitet. Tiden bliver brugt som middel, hvor sygeplejersken bliver mere instrumentel i udførelsen af sygeplejen, grundet gøremålstravlheden. Derved bliver medinddragelsen af denne patientgruppe ofte tilsidesat. Endvidere kan det være svært for sygeplejersken at tage vare på den etiske fordring i det korte møde, grundet sprog og kulturelle barrierer og den ikke dansktalende patientens tænkelige mistillid til sygeplejersken. Sygeplejersken kunne muligvis, ifølge Martinsen, holde tiden i rummet og være nærværende i den instrumentelle sygepleje i det korte møde. Dette vurderer vi dog, som ikke tilstrækkeligt for at medinddrage den ikke dansktalende patient i det korte møde, grundet de sproglige- og kulturelle barrierer. 6.1 Diskussion af metode Idet vi i projektet har valgt at lave et litteraturstudie, har det ledt os frem til at benytte den hermeneutiske tilgang. Dette har bevirket, at vi har opnået en ny forståelse af problemets omfang i sundhedsvæsenet, samt sygeplejerskens oplevelser og udfordringer på et 32

34 korttidsafsnit, hvor sproglige- og kulturelle barriere optræder. Den anvendte hermeneutiske analysemetode, er kendt for at være ret stringent, hvor vi har i projektet fastholdt en bestemt procedurer for, at komme frem til analysens kategorier og besvare vores problemformulering. Vi er dog bevidste om at der kan være ulemper ved benyttelse af den hermeneutiske tilgang, idet vores forforståelse ofte vil præge det vi læser, hvorved man kun ser det man vil se (23, p. 172). I begyndelsen af projektets bearbejdning, overvejede vi at lave et interviewstudie med sygeplejersker på et korttidsafsnit, som har ydet sygepleje til den ikke dansktalende patient. Vi kunne have lavet et interview, hvor vi herigennem kunne få sygplejerskernes subjektive oplevelser og erfaringer omkring medinddragelse af den ikke dansktalende patient, når sproglige- og kulturelle barrierer optræder i det korte møde. Igennem litteratursøgningen på dette problemfelt, indså vi, at der allerede findes eksisterende evidens- og forskningsbaseret undersøgelser, der kunne bruges til besvarelsen af vores problemformulering. Vi har været kritiske i valget af vores empiri, hvor vi igennem anvendelse af vurderingsredskabet CASP har sikret os validiteten på artiklerne. Dermed valgte vi at anvende den empiriske fund fra litteratursøgningen og supplere med Martinsens teoretiske begreber, samt Eide og Eides begreb om tværkulturelle udfordringer. 7.0 Konklusion I det følgende afsnit bliver der konkluderet på analysens fund og diskussionen, hvor der hertil forsøges at besvare følgende problemformulering; Hvordan kan sygeplejersken i det korte møde medinddrage den ikke dansktalende patient på et korttidsafsnit? Vi har projektet undersøgt sygeplejerskens mulighed for at medinddrage den ikke dansktalende patient i det korte møde, herunder hvorvidt brugen af det faglige skøn, sanselig sygepleje, svag paternalisme og non-verbal kommunikation kunne anvendes i sygeplejen til denne patientgruppe. Heraf kan vi konkludere, at dele af Martinsens omsorgsteori synes utilstrækkelige at anvende i medinddragelsen, da de sproglige og kulturelle barrierer ofte er dominerende i korte det møde med den ikke dansktalende patient. En yderligere barriere i at 33

35 kunne medinddrage denne patientgruppe i det korte møde, er tidspres og økonomiske aspekter, det vil sige gøremålstravlheden, hvor den instrumentelle sygepleje er fremtrædende. I denne sammenhæng kan det konkluderes at, når sygeplejersken ikke har den tilstrækkelige tid og ikke kan kommunikere og forstå patientens kultur, kan det medføre, at sygeplejersken får svært ved at udøve holistisk sygepleje og medinddragen denne patientgruppe. Igennem projektets bearbejdning har vi ud fra analysens fund og diskussion konkluderet, at der ikke forefindes et endegyldigt svar og en bestemt sygeplejefaglig handling til, at besvare vores problemformulering. 8.0 Perspektivering På baggrund af analysens fund og diskussion, finder vi det relevant, at der sættes mere fokus på sygeplejerskens uddannelse inden for korttidssygepleje, således sygeplejersken får muligheden i at få den fornødne viden om, hvordan sygeplejersken kan udøve en holistisk sygepleje i det korte møde. Når sygeplejersken ikke formår at medinddrage og udøve en holistisk korttidssygepleje til den ikke dansktalende patient, hvor sproglige og kulturelle barrierer optræder, bevirker det, at sygeplejersken indimellem ikke formår at opfylde intentionerne i de sygeplejeetiske retningslinjer. Når der ikke altid kan foreligge en mulighed for, at sygeplejersken kan opfylde disse intentioner, kan det resultere i, at sygeplejersken samtidig ikke kan efterleve DDKM. I det danske sundhedsvæsen angiver afdelingerne igennem DDKM, at sygeplejersken skal tage hensyn til patienternes kulturelle behov (38). Når sygeplejersken ikke kan efterleve DDKM og de sygeplejeetiske retningslinjer i forhold til denne patientgruppe, kan det resultere i, at sygeplejersken ikke er i stand til at opfylde dele af sygeplejerskens virksomhedsområde, hvilket er at lede, udvikle, formidle og udføre sygepleje. Ifølge bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje 1, stk. 2 punkt 3. beskrives det, at vi som sygeplejestuderende efter endt bachelor, skal kunne indgå i et samarbejde med patienten uafhængigt af etnisk kulturel og sproglig baggrund (39). I gennem sygeplejeuddannelsen, finder vi undervisningen indenfor det kulturelle og sproglige område utilstrækkeligt, til at efterleve sygeplejerskens bekendtgørelse. Da der ses en øget tilkomst af borgere med anden etnisk baggrund i det danske samfund, finder vi det nødvendigt at berøre dette problemfelt, idet vi som sygeplejersker i fremtiden, oftere vil møde denne patientgruppe i sundhedsvæsenet. Vi finder det derfor relevant, at sygeplejersker ude i klinisk praksis får muligheden for, at få en mere særegnet uddannelse 34

36 igennem undervisning. Derfor kan det være relevant med implementeringsmuligheder i forhold til undervisning eller kursus inden for det kulturelle område. Dette kunne muligvis bidrage til at sygeplejersken får en bredere forståelse og den fornødne viden af patientens kultur, så sygeplejersken muligvis kan opnå en god relation, samt medinddrage den ikke dansktalende patient, trods denne barriere. Efter udarbejdelse af projektet har vi udelukkende valgt at tage udgangspunkt i sygeplejerskens perspektiv i forhold til vores problemstilling. Dermed har vi ikke søgt viden omkring den ikke dansktalende patients subjektive oplevelser af sygeplejen i det korte møde. Efterfølgende har det vist sig, at det er tydeligt, at der mangler forskning og undersøgelser, der er relateret til dette problemfelt. I projektgruppen mener vi, at dette problemfelt kan lægge op til en yderligere diskussion, om hvorvidt sygeplejersken uanset rammer kan udøve en holistisk sygepleje så længe sygeplejersken opnår den fornødne viden herom. Herudover om sygeplejersken har brug for at gentænke fænomenet sygepleje, herunder de sygeplejefaglige idealer ind i en ny kontekst, som skabes af korttidsafsnittes instrumentelle fokus. Vores mål med dette projekt, var at tydeliggøre dette problemfelt i sundhedsvæsenet, hvilket vi mener at have opfyldt. Derfor skal indholdet i dette projekt og vores ovenstående perspektiver ses og anvendes som et produkt, der kan bidrage til en mere omfattende belysning og afdækning af dette problemfelt. 35

37 9.0 Referenceliste 1. Bundgaard K, Nielsen K.B & Sørensen E.E. Kort og godt? Om korttidsafsnit og korttidssygepleje. Klinisk Sygepleje. 2011; 25 (3): Danmarks Statistik. Invandringen sætter igen rekord. [Internet]. Kbh.: Danmarks Statistik [cited 2015, Apr 14]. Available from: 3. Danmarks Statistik. Folketal. [Internet]. Kbh.: Danmarks Statistik [cited 2015 Apr 14]. Available from: 4. Sundhedsstyrelsen. Etniske minoriteter i det danske sundhedsvæsen en atologi. [Internet]. Kbh.: Sundhesstyrelsen; [cited 2015 Apr 14]. p. 5, 23. Available from: gi.pdf 5. Sundhedsstyrelsen. Sundhedsprofessionelle i en multikulturel verden. [Internet]. Kbh.: Sundhedsstyrelsen; [cited 2015 Apr 14]. p. 4. Available from: df 6. Bekendtgørelse af Sundhesloven, LBK nr. 913 af 13/07/2010. Formål og opgaver m.v. 2 a. Available from: 7. Folmann N.B. & Jørgensen T. Etniske minoriteter sygdom og brug af sundhedsvæsenet. [Internet]. Kbh.: Sundhedsstyrelsen; [cited 2015 apr 28]. p59. Available from: 8. Singhammer J. Etiniske minoriteters sundhed. [Internet]. Aarhus N: Center for folkesundhed; 2008 [cited 2015 apr 30]. p

38 9. Terkildsen M.D. En narrative tilgang til sundhed. [Internet]. Aarhus; CFK Folkesundhed og kvalitetsudvikling; 2013 [cited 2015 maj 1]. p. 35. Avaliable from: Kort om Etnisk Ressourceteam [Internet] Etisk Ressourceteam omsorg, støtte, kommunikation. c2013 [cited 2015 Maj 10]. Available from: Etnisk Ressourceteam. Personalets oplevede barrierer i mødet med patienter og pårørende med etnisk minoritetsbaggrund. [Internet] Kbh.: Etnisk Resscourceteam; 2012 [cited 2015 apr 28]. p Available from: Michaelsen J.J, Krasnik A, Nielsen A.S, Norredam M & Torres A.M. Health professionals knowledge, attitudes, and experiences in relation to immigrant patients: a questionnaire study at a Danish hospital. Scandinavian Journal of Public Health. 2004; 32 (4): Fakta og nøgletal [Internet] Danske regioner [updated ]; [cited 2015 Apr 5]. Available from: Bundgaard K & Sestoft B, red. Klinisk grundbog i sygepleje. Kbh.: Munksgaard Danmark; p Sundhedsstyrelsen. Patientinddragelse mellem ideal og virkelighed En empirisk undersøgelse af fælles beslutningstagning og dagligdagens møder mellem patient og behandler [Internet] Kbh.: Sundhedsstyrelsen; 2008 [cited 2015 apr 28] p. 5, 9. Available from: e_net_final.pdf 37

39 16. Sygeplejeetisk Råd. De Sygeplejeetiske Retningslinjer [Internet] København.: Sygeplejeetisk Råd; p Definition af brugerinddragelse [Internet] Videnscenter for brugerinddragelse i sundhedsvæsnet [cited 2015 Apr 16]. Available from: Patientens og pårørendes inddragelse som parterne (2/3) [Internet] IKAS [updated 2012 aug]; [cited 2015 apr 28] Available from: for-sygehuse/generelle-patientforl%c3%b8bsstandarder/patientinddragelse /2.1.2.aspx 19. Esholdt H.F. & Fuglsang M. Etniske forskelle i patienters oplevelser En spørgeskema- og interviewsundersøgelse om forskelle i indvandreres/efterkommeres og danskeres oplevelser i forløbet fra praktiserende læge til hospital [Internet]. Kbh.: Enheden for Brugerundersøgelser, Region Hovedstaden; 2009 [cited 2015 mar 29]. Available from: Hansen M & Nielsen S.S. Tolkebrug i det danske sundhedsvæsen. Ugeskrift for læger. 2013; 175 (10): p Jensen J.K, red. Antropologiske mesterværker. Aahus.: Universitetsforlag; p Birkler J. Videnskabsteori. Kbh.: Munksgaard Danmark; p , 95-9, Vallgårda S & Koch L, red. Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab. 4. udgave, 2. Oplag. Kbh.: Munksgaard Danmark; p , , Voldbjerg S.L. Evidenbareret praksis. [Internet] Aalborg: UCN; p

40 25. CINAHL complete [Internet] EBSCO Health [cited 2015 apr 25]. Available from: Critical Appraisal Skills Programme (CASP) [Internet] Center for kliniske retningslinjer [cited 2015 may 15]. Available from: Hansen M. Kvalitative metoder [Internet] Gyldendal Den Store Danske. [cited 2015 mai 16]. Available from: dologi/kvalitative_metoder 28. Nygaard A, Andersen D. R, Pedersen J.H, Englev K, Vistrup L, Dietrich O, et al. Kvantitative metoder [Internet] Gyldendal Den Store Danske [cited 2014 mai 16]. Available from: dologi/kvantitative_metoder 29. Wallin J.A. Peer review [Internet] Syddansk Universitet. c2011. [updated 2014 apr 16]; [cited 2014 mai 30]. Available from: Alvsvåg H, red. Sygeplejeteoretikere Bidrag og betydning for moderne sygepleje. Kbh.: Munksgaard Danmark; p Kirkevold M. Sygeplejeteorier analyse og evaluering. 3. Udgave. Kbh.: Munksgaard Danmark; p. 185, Martinsen K. Fra Marx til Løgstrup om etik og sanselighed i sygeplejen. 2. Udgave. Kbh.: Munksgaard Danmark; p. 7 8, , 146, Eide H & Eide T. Kommunikasjon i relasjoner. Oslo.: Gyldendal Norsk Forlag p. 8, 252, 257,

41 34. Nielsen B & Birkelund R. Minority ethnic patient in the Danish healthcare system qualitative study of nurses experiences when meeting minority ethnic patients. Scandinavian Journal of Caring Sciensces. 2009; 23 (3): p Sahlsten MM, Larsson IE, Sjöström B, Lindencrona CSC & Plos KAE. Patient participation in nursing care: towards a concept clarification form a nurse perspective. Journal of Clinical Nursing. 2006; (16): p Martinsen K. Samtalen, skønnet og evidensen. Kbh.; Gads-Forlag; p , Martinsen K. Løgstrup & sygeplejen. Aarhus: Forlaget Klim; p. 62, 132, 134, Patientinddragelse Religiøs og kulturel støtte til patienter (4/4) [Internet] IKAS [updated 2012 aug]; [cited 2015 may 28] Available from: Akkrediteringsstandarder-for-sygehuse-( )/Generellepatientforl%C3%B8bsstandarder/Patientinddragelse-(4)/2.1.4.aspx 39. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje, LBK nr. 481 af 31/05/2000. Formål, struktur og varighed 1. stk. 2. Punkt 3. Available from: Anvendt reference system: Vancouver 40

42 10. Bilagsliste Bilag 1: PICO-modellen...s.42 Bilag 2: CASP-vurdering af artiklen; Minority ethnic patients in the Danish healthcare system a qualitative study of nurses experiences when meeting minority ethnic patients...s. 43 Bilag 3: CASP-vurdering af artiklen; Patient participation in nursing care: towards a concept clarification from a nurse perspective...s. 45 Bilag 4: CASP vurdering af artiklen; Making It Short? Nursing Care in Facilities for Shortterm Stays s.48 Bilag 5: Litteratursøgning 1 s.51 Bilag 6: Litteratursøgning 2...s. 52 Bilag 7: Litteratursøgning 3 s.53 Bilag 8: Kodning af artiklen; Minority ethnic patients in the Danish healthcare system a qualitative study of nurses experiences when meeting minority ethnic patients..s. 53 Bilag 9: Kodning af artiklen; Making It Short? Nursing Care in Facilities for Short-term Stays...s. 55 Bilag 10: Kodning af artiklen; Patient participation in nursing care: towards a concept clarification from a nurse perspective...s

43 Bilag 1 PICO-modellen P Patient/Problem I Intervention C comparison O Outcome -Patienter med anden etnisk baggrund end dansk -Det korte møde -Kommunikation Sygepleje -Ikke dansktalende patienter -Patientmedinddragelse -Ethnic minorities -Short time nursing -Nursing care Søgeterm er CINAHL Complete -Ethnic minority -Minority ethnic -Communication -Patient participation -Patient involvement -Nursing -Nurses -Health professionals 42

44 Bilag 2 CASP-vurdering af artiklen; Minority ethnic patients in the Danish healthcare system a qualitative study of nurses experiences when meeting minority ethnic patients 43

45 44

46 Bilag 3 CASP-vurdering af artiklen; Patient participation in nursing care: towards a concept clarification from a nurse perspective 45

47 46

48 47

49 Bilag 4 CASP vurdering af artiklen; Making It Short? Nursing Care in Facilities for Shortterm Stays 48

50 49

51 50

52 Bilag 5 Litteratursøgning 1 Ethnitc minorities OR Minority ethnic AND Communication AND Nursing Care OR Nursing OR Nurses Ved kombinering af søgetermerne med OR og AND, fik vi 44 resultater. Ved indførsel af vores in- og eksklusionskriterier reducerede vi resultaterne til 12 artikler. Efter gennemgang af overskrifter og abstrakter, fandt vi frem til artikel nummer 7, Minority ethnic patients in the Danish healthcare system a qualitative study of nurses experiences when meeting minority ethnic patients, som vi fandt relevant til at indgå i besvarelsen af vores problemformulering. 51

53 Bilag 6 Litteratursøgning 2 Patient participation Nurse - Patient AND OR AND Interaction Patient involvement Ved kombinering af søgetermerne med OR og AND, fik vi 20 resultater. Ved indførsel af vores in- og eksklusionskriterier reducerede vi resultaterne til 9 artikler. Efter gennemgang af overskrifter og abstrakter, fandt vi frem til artikel nummer 5, Patient participation in nursing care: towards a concept clarification from a nurse perspective, som vi fandt relevant til at indgå i besvarelsen af vores problemformulering. 52

54 Bilag 7 Litteratursøgning 3 Short-term nursing AND Patient perspective Ved kombinering af søgetermerne med AND, fik vi én resultat. Det var artiklen Making It Short? Nursing Care in Facilities for Short-term Stays som vi fandt relevant til at indgå i besvarelsen af vores problemformulering. Bilag 8 Kodning af artiklen; Minority ethnic patients in the Danish healthcare system a qualitative study of nurses experiences when meeting minority ethnic patients Identificering af meningsbærende enheder Tildelig af temaer Operationalisering af temaer..the nurses express that many minority ethnic patients do not speak or understand Danish, which is considered a major problem. The first things nurses think about, when dealing with a patient from a ethic minority is whether the patient understand the language. Sygeplejersker har svært ved at kommunikere med disse pter. Sygeplejersker er bange for at patienten ikke forstår dem. Kommunikation Kommunikation og inddragelse 53