OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE

Transkript

1 OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvt. 213

2 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal fokus på to væsentlige udfordringer i beskæftigelsesindsatsen i Kommune. Denne gang belyses effekten af aktive tilbud til dagpengemodtagere samt elementer ved den kommende kontanthjælpsreform. Til sidst i rapporten er der en kort status på ministermålene. I rapporten sammenlignes med en klynge af kommuner, nemlig Bornholm, Frederikshavn/ Læsø,, Kalundborg,, Lolland, Norddjurs,, Randers, Slagelse, Samsø og Vordingborg. Disse kommuner er valgt, fordi de har samme rammevilkår som. Kort om arbejdsmarkedet og beskæftigelsesindsatsen i Figur 1: Udviklingen i antallet af lønmodtagere i Kommune, juni 212 juni jun-12 jul-12 aug-12 sep-12 okt-12 nov-12 dec-12 jan-13 feb-13 mar-13 apr-13 maj-13 jun-13 Oversigt over ydelsesgrupper i Tabel 1: Omfang af offentlige forsørgede i og Klyngen, maj 213 Fald i beskæftigelsen Antallet af lønmodtagere med bopæl i Kommune var i juni 213 på ca. 19. personer. Dermed er beskæftigelsen faldet med ca. 2,2 pct. siden juni 212. Til sammenligning er beskæftigelsen i som helhed faldet med ca. 1,6 pct. det seneste år. Der har været mindre fald i beskæftigelsen i de store brancher som handel, industri og det offentlige. Omvendt er beskæftigelsen især steget inden for erhvervsservice, hvor 6,7 pct. flere er kommet i beskæftigelse. Antal Andel af bef. (16-64 år) Udvikling seneste år Klynge Klynge Dagpenge 146 2,9 3,1-2,4-19,8 Uddannelsesyddelse 12,3,3,, Kontanthjælp i alt 167 4,6 4,6 8,3 6,9 Kontanthjælp match , 1,2 8,,2 Kontanthjælp match ,6 2, 18,6 23,2 Kontanthjælp match 3 31,9,8-18,6-22, Sygedagpenge 786 2,2 2,1-8,4-11, For- og revalidering 1,1,2-8,9 -,4 Ledighedsydelse 38 1,,6 12,9 1,2 Fleksjob 812 2,2 1,7 4, 2,6 Ressourceforløb.,,,, Førtidspension ,2 9,1-2,9-1,9 Forsørgede i alt 747 2,3 21,6-3, -2,6 og egne beregninger Note: Rød farve ved andel viser, at jobcentret har en større andel af befolkningen på den givne ydelse end gennemsnittet i klyngen, mens at grøn farve viser at jobcentret har en mindre andel. Rød farve ved udvikling viser, at jobcentret har en dårligere udvikling end klyngen, mens grøn farve viser at jobcentret har en bedre udvikling. Antallet af borgere på offentlige ydelser er blevet reduceret med 3, pct. det seneste år. Det er især reduktion i antallet af dagpengemodtagere og antallet af førtidspensionister, der driver denne reduktion. Samlet set er andelen af befolkning, der modtager offentlige ydelser i, lidt lavere end gennemsnittet i klyngen. Igen skyldes dette, at færre er på hhv. dagpenge og førtidspension. Omvendt stiger antallet af kontanthjælpsmodtagere mere i end i klyngen. Således er andelen af befolkningen, der modtager kontanthjælp i, lige så stor som i resten klyngen. Tidligere havde en mindre andel.

3 Effekten af aktiveringsindsatsen for dagpengemodtagere Fig. 2: Andel af dagpengemodtagere i job 6 mdr. efter afsluttet aktiveringstilbud, 212 Andel i job 6. mdr efter endt aktivering ,4 3,9 4, I alt Vejl. og opkval Virksomhedsrettede tilbud Klyngen Fig. 3: Andelen af dagpengemodtagere, der har været i et virksomhedsrettet tilbud i perioden 3.kvt kvt.213. Andel i job 6. mdr efter endt aktivering ,9 Samsø Vordingborg Kalundborg Bornholm Frederikshavn/Læsø Lolland Slagelse Norddjurs Randers Klyngen i alt Fig.4: Gn.snitligt antal uger fra afsluttet aktiveringsforløb til 1. samtale, forløb afsluttet i 212. Gennemsnitligt antal uger fra afsluttet aktiveringsforløb til første samtale Samsø Vordingborg Kilde: DREAM og egne beregninger 7, Bornholm Lolland Frederikshavn/Læsø Slagelse Norddjurs Kalundborg Randers Ledigheden er det seneste år faldet med 29 pct. i. Det er blandt de højeste fald i klyngen og større end gennemsnittet i regionen. Den positive udvikling afspejler sig i effekten af de anvendte aktiveringstilbud. Således kommer ca. 37,4 pct. af alle dagpengemodtagere i i beskæftigelse efter at have afsluttet et aktiveringsforløb. Jobeffekten i er dermed blandt de højeste i klyngen. Den højere jobeffekt skyldes især, at opnår en bedre effekt ved anvendelsen af virksomhedsrettede tilbud end resten af klyngen, jf. figur 2. Gennemsnitligt kommer ca. 4 pct. af dagpengemodtagerne i job senest et halv år efter at have været i virksomhedsrettet aktivering i. For privat løntilskud er effekten endnu bedre. Her finder 8 pct. job senest et halvt efter at have afsluttet et forløb Den høje effekt af de virksomhedsrettede tilbud skal dog ses i sammenhæng med, at er en af de kommuner, der anvender virksomhedsrettede tilbud mindst i klyngen. Således havde ca. hver fjerde dagpengemodtager været i et virksomhedsrettet tilbud i 212, mens det gennemsnitligt gjaldt for næsten hver tredje i klyngen generelt. Det seneste år er anvendelsen af virksomhedsrettede tilbud endvidere faldet i både og i resten af klyngen, ligesom man både i og klyngen generelt anvender aktive tilbud i mindre omfang. Opfølgning på aktiveringsforløb kan styrke effekten En tæt opfølgning på den ledige både under og efter et aktiveringsforløb kan øge jobeffekten. Det er vigtigt, at der følges op på den ledige, så denne stadig er aktivt jobsøgende under aktiveringsforløbet. Ligeledes kan opfølgning i direkte forlængelse af det aktive tilbud hjælpe den ledige til at få nyerhvervede kompetencer bragt i spil og inddraget i den videre jobsøgning. I går der gennemsnitligt 7 uger fra den ledige afslutter et aktivt tilbud, til jobcentret har afholdt en kontaktsamtale med den ledige, fig. 4. er dermed den kommune i klyngen, hvor de ledige må vente længst tid på en opfølgningssamtale efter endt aktivering. Det er især ledige, der har været i vejlednings- og opkvalificeringsforløb, der må vente længere på at få en samtale. Det kan ikke afvises, at yderligere kan øge effekten af deres aktiveringstilbud gennem en hurtigere opfølgning efter, at den ledige har været i et aktivt forløb. Det vil desuden fremme effekten, hvis der forud for aktiveringsforløbet er udarbejdet en målrettet plan for, hvordan den ledige kommer tilbage på arbejdsmarkedet. Planen bør have fokus på, hvad formålet er med det aktive tilbud, hvad den ledige forventes at opnå, hvordan og hvor ofte der følges op på den lediges forløb både under og efter aktive tilbud, samt hvordan tilbuddet skal ses i sammenhæng med resten af indsatsen for den ledige. Fokusområder: Yderligere øge anvendelsen af virksomhedsrettede tilbud - især i private virksomheder Udarbejdelse af en sammenhængende plan for, hvordan aktiviteten støtter den lediges jobsøgning Tæt opfølgning både under og efter aktiveringsforløb med fokus på fortsat jobsøgning Opfølgning med fokus på at bringe den lediges nyerhvervede kompetencer i spil i jobsøgning

4 Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere Figur : Andelen af kontanthjælpsmodtagere, der ikke har modtaget et aktivt tilbud, 3. kvt kvt ,2 Billund Vejen Varde Vejle Fanø Faaborg- Aabenraa Assens Nordfyns Middelfart Kerteminde Tønder Svendborg Sønderborg Kolding Fredericia Ærø Esbjerg/Fanø Esbjerg Odense Kilde: Jobindsats.dk Figur 6: Kontanthjælpsmodtagere i syddanske kommuner fordelt på målgrupper 1% 9% 8% 7% 6% % 4% 3% 2% 1% % Ærø Fanø Fredericia Middelfart Kolding Odense Nordfyns Aabenraa Tønder Faaborg- Kerteminde Sønderborg Esbjerg Vejle Svendborg Assens Vejen Varde Billund Uddannelsesparate unge Aktivitetsparate unge Uddannede unge Jobparate voksne Aktivitetsparate voksne Kilde: Jobindsats.dk og Pjece om kontanthjælpsreformen, BR, Pr. 1. januar 214 træder den nye kontanthjælpsreform i kraft. En grundlæggende ændring ved reformen er, at ingen kontanthjælpsmodtagere er passive længere - alle kontanthjælpsmodtagere skal have en aktiv indsats, der sigter mod enten job eller uddannelse. Som figur viser, har ca. 23 pct. af alle kontanthjælpsmodtagere i ikke modtaget et beskæftigelsesrettet tilbud det seneste år. Andelen af kontanthjælpsmodtagere uden beskæftigelsesrettede tilbud i er under det gennemsnitlige niveau i. Fra årsskiftet skal være forberedt på, at alle dets kontanthjælpsmodtagere skal have en indsats, hvilket stiller nye krav til kommunens indsats over for målgruppen. Matchsystemet afskaffes En anden grundlæggende ændring i den nye reform er afskaffelsen af det eksisterende matchsystem. I stedet indføres et nyt visitationssystem, hvor borgeren tidligt i forløbet visiteres som enten job- eller uddannelsesparat eller aktivitetsparat. De job- eller uddannelsesparate er de borgere, der vurderes at kunne komme i arbejde eller uddannelse inden for en kortere periode, mens aktivitetsparate borgere er de borgere, hvor det er nødvendigt med en mere intensiv og ofte tværgående indsats for at hjælpe borgeren i job eller uddannelse. Figur 6 viser en estimeret fordeling af kontanthjælpsmodtagerne. Ca. 73 pct. af kontanthjælpsmodtagerne i vil være karakteriseret som aktivitetsparate (48 pct. voksne, 2 pct. unge). Det svarede til i alt ca personer i juni måned 213. I anslås ca. 69 pct. karakteriseret at være aktivitetsparate. Koordinerende sagsbehandler Aktivitetsparate borgere vil ofte skulle have hjælp og støtte samt deltage i tilbud fra flere forskellige dele af kommunen som eksempelvis socialforvaltningen, jobcentret og ydelsescentret. Det betyder, at kommunen skal udpege en koordinerende sagsbehandler. Denne har ansvaret for at igangsætte en helhedsorienteret indsats, der er koordineret på tværs af forvaltninger og andre institutioner, samt løbende afholde samtaler med borgeren. Borgere, som inden årsskiftet er kontanthjælpsmodtagere, skal som led i det individuelle kontaktforløb have en visitationssamtale i løbet af efteråret 213. Mentorstøtte Hvis der er forhold i borgerens liv, der gør det umuligt for borgeren at deltage i tilbud, skal kommunen give vedkommende et tilbud om mentorstøtte. Mentoren skal støtte borgeren i at stabilisere sin livssituation, indtil borgeren bliver i stand til at deltage i en mere direkte uddannelses- eller jobrettet indsats. Fokusområder: Udarbejdelse af en klar strategi for arbejdet med koordinerende sagsbehandler og mentor med fokus på, hvordan rollerne udfyldes, samt hvordan samarbejdet om koordineringen sker Alle kontanthjælpsmodtagere skal pr. 1. januar have en aktiv indsats, der sigter mod enten job eller uddannelse I løbet af efteråret 213 skal nuværende kontanthjælpsmodtagere have en visitationssamtale

5 Kort status for de nye Ministermål Fig. 7. Uddannelsesgraden for unge uden erhvervskompetencegivende uddannelse, jan. 13 april 13* Andel i pct ,3 8,7 17, Bedst i klynge - Uddannelsesgrad for unge uden erhvervskompetencegivende uddannelse I perioden januar-april 213 havde 61 dagpengeog kontanthjælpsmodtagere i alderen 1-29 år været i kontakt med Jobcenter. De unge havde været i uddannelse ca. 9,3 pct. af tiden, efter de havde meldt sig i jobcentret. Uddannelsesgraden i er således højere i perioden end niveauet for. *For nuværende kan der ikke beregnes et gennemsnit for klyngen hvorfor målingen bedst i klyngen er medtaget i denne måling. Fig. 8. Udvikling i tilgangen til permanente forsørgelsesydelser, juli 12. juli 13 Udv. i pct. -29, -3, -31, -32, -33, -34, -3, -36, -37, -33,3-31,7-36,4 Klynge Fig. 9. Udvikling i antallet af langtidsledige, juni 12 juni 13, -, Tilgang til førtidspension har reduceret nytilgang til førtidspension med ca. 33 pct. Reduktionen er dermed større end s, men lavere end klyngens. Der er således kommet 72 nye førtidspensionister til i i perioden juli 12 til juli 13. Set i forhold til befolkningens størrelse er reduktionen i tilgangen til førtidspension lavere i end for både den gennemsnitlige tilgang i klyngen og. Langtidsledige Antallet af langtidsledige dagpengemodtagere er reduceret med ca. 2 pct. Denne reduktion er større end både reduktionen i og i klyngen. Udv. i pct. -1, -1, -2, -2, -2,3-14,9-1, Klynge Udviklingen dækker over et fald i antallet af langtidsledige dagpengemodtagere, mens der for kontanthjælpsmodtagere har været en stigning i antallet af langtidsledige. Fig. 1. Andelen af arbejdssteder med et virksomhedsrettet tilbud, 1.kvt. 213 Andel i pct , 17 16, 16 1, 1 14, 16,3 1,8 17,4 Klynge Virksomhedssamarbejdet har etableret et samarbejde med de lokale virksomheder omkring virksomhedsrettede tilbud på ca. 16 pct. af arbejdsstederne i kommunen. Samarbejdsgraden er faldet med ca. 2 pct. det seneste år. Kilde: Jobindsats.dk