Ved vi, hvad der virker?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ved vi, hvad der virker?"

Transkript

1 Ved vi, hvad der virker? Handleplaner som redskab til en bedre indsats over for udsatte børn og unge Midtvejsrefleksioner fra et KL-kvalitetsprojekt med 15 kommuner Indhold Projektet kort fortalt... 2 Hvorfor sætte fokus på handleplanen? Den unges egen plan?... 5 En dynamisk platform for samarbejde... 6 Indikatorer for et bedre børne- og ungeliv.. 7

2 2 Projektet kort fortalt Hvordan bliver vi i kommunerne bedre til at sikre, at udsatte børn og unge får det ønskede udbytte af den indsats, vi tilbyder dem? Dette både enkle og svære spørgsmål har KL og 15 kommuner sat som overskrift for et udviklingsprojekt, der begyndte i juni 2010 og afsluttes i sommeren Disse sider gør en foreløbig status over projektets resultater. I projektet har vi arbejdet med kvalitet og effekt med tre formål: at understøtte sagsbehandlernes arbejde med at sætte mål og følge op på indsatsen i den enkelte sag at udvikle handleplanen som et fælles redskab til at sætte mål for og følge op på indsatsen at opstille indikatorer for effekten af indsatsen. De 15 kommuner har som led i projektet forpligtet sig til at arbejde videre med at udvikle handleplanen som redskab og undervejs dele deres erfaringer med resten af deltagerne. KL har koordineret processen og sørget for såvel faglige input som innovative metoder i udviklingsarbejdet. For at kvalificere arbejdet har flere interessenter som Foreningen af Danske Døgninstitutioner og SL bidraget med viden og inspiration i projektets indledende faser. Desuden har en af områdets førende forskere lektor Vibeke Lehmann Nielsen, Aarhus Universitet, været tilknyttet under hele projektperioden. Projektets bærende principper har været: at det skal give mening for de implicerede at udvikle handleplanen at udviklingsarbejdet skal være solidt forankret i den bedst tilgængelige viden på området at både udviklingsprocessen og selve handleplanen skal være så simpel som muligt. Derfor er kommunerne blevet opfordret til at arbejde med prototyper, som de kan prøve af på et mindre antal sager. Det gør det lettere at skabe ejerskab i udviklingsarbejdet, hvor man hurtigt kan se, hvad der giver mening for alle at arbejde videre med. I projektets afsluttende fase frem til sommeren 2011 arbejder de 15 kommuner videre med hver deres projekt om bedre handleplaner. KL samler herefter op på erfaringerne på tværs af projekterne. KL vil gerne takke såvel deltagerkommunerne som de andre parter, der bidrager til projektet med viden og engagement. De 15 kommuner Aabenraa Brønderslev Egedal Faaborg-Midtfyn Favrskov Fredensborg Furesø Gladsaxe Helsingør Horsens Høje-Taastrup Lolland Thisted Vordingborg Varde Projektet har desuden trukket på inspiration fra Aalborg og Aarhus kommuner, der begge har arbejdet med at udvikle handleplanen som et redskab til at følge op på effekten af indsatsen over for udsatte børn og unge.

3 3 Hvorfor sætte fokus på handleplanen? Flere forskningsprojekter viser, at det er svært på forhånd at afgøre, hvad der virker over for børn og unge med særlige behov. Derfor er det ekstra vigtigt at få sat fokus på, hvad udsatte børn og unge konkret får ud af de tilbud, kommunerne giver dem. Vi står ikke på bar bund. Vi ved blandt andet, at mindre børn kan få stor gavn af familiebehandling og at være i familiepleje. Vi ved, at børn og unge får mere ud af en koordineret indsats, der trækker på både skolelærere, pædagoger, sundhedsplejersker, venner og mange flere. Vi ved også, at anbringelser af unge kræver mere opmærksomhed for at lykkes. Men vi har brug for at vide mere om effekten af de foranstaltninger, vi iværksætter for børn og unge. Vi har samtidig brug for at kunne sætte fælles ord på, om børnene og de unge faktisk udvikler sig, når de modtager hjælp. Derfor har vi brug for at blive bedre til: at formulere målene med indsatsen og holde øje med, at de bliver nået at være opmærksom på den udvikling, som barnet eller den unge selv oplever i forbindelse med indsatsen at inddrage, ansvarliggøre og stille krav til vores samarbejdspartnere i indsatsen. Handleplaner kan bruges bedre Handleplanen er det lovpligtige redskab, som alle sagsbehandlere skal anvende i sager om udsatte børn og unge, når kommunen iværksætter en foranstaltning og skal følge op på den. Handleplanen skal følge barnet eller den unge, lige fra der iværksættes en foranstaltning, til et forløb afsluttes. En handleplan med klare mål gør det lettere at indrette behandlingen i fx et døgntilbud, så den bedst muligt bidrager til de ønskede resultater. Det skal give mening for alle Skal det lykkes at ændre og styrke kommunernes brug af handleplanen, må redskabet give mening for alle de implicerede ikke mindst for barnet eller den unge, der langt fra altid kender, forstår og føler ejerskab til handleplanen. Men det skal også være meningsfuldt for sagsbehandleren, samarbejdsparterne og de øverste led i beslutningskæden: områdets chefer, direktører og politikere. Udgangspunktet er fælles: Foranstaltninger for udsatte børn og unge skal bidrage til at give dem et bedre børne- og senere voksenliv. For at opnå det, skal det være muligt at opstille mål, det giver mening for alle parter at stræbe efter, følge op på og dokumentere resultatet af. Der er derfor god grund til at undersøge, hvordan man kan udvikle handleplanen og den måde, den bruges på i praksis i kommunerne. Perspektivet er at udnytte handleplanen bedre til at sætte mål, følge op på indsatsen og sikre, at målene nås.

4 4 Sæt barnet i centrum Når man skal tale om og måle effekten af en foranstaltning, er det altid barnets eller den unges udvikling, det handler om. Først når barnet udvikler sig, har foranstaltningen haft effekt. Det handler i dette perspektiv altså ikke om at dokumentere selve indsatsen, men om at stille skarpt på, hvad der egentlig kommer ud af den, og hvor lang tid der skal til for at opnå en effekt af foranstaltningen. Efter at have dokumenteret en positiv effekt er det naturligt at drøfte kvaliteterne i den indsats, det enkelte barn har nydt godt af. Disse drøftelser er med til at udvikle et fælles sprog om børn og unges udvikling og en dybere forståelse af, hvilke elementer i indsatserne der virker bedst. Hvad arbejder kommunerne med i projektet Alle 15 kommuner har arbejdet med hver deres projektidé til at forbedre handleplanen. Projekterne, der alle lever op til de bærende principper i handleplansprojektet, har fordelt sig på tre aspekter med overskrifterne: Den unges egen plan En dynamisk platform for samarbejde Indikatorer for et bedre liv. På de følgende sider giver vi eksempler på det foreløbige arbejde på disse tre områder. Det er ikke let at opstille mål, ønskede effekter og præcise indikatorer i en handleplan. Her er det nødvendigt fra både forskning og praksis at inddrage den bedste viden om, hvad der er relevant, brugbart og giver mening. Kun på den måde kan vi blive bedre til at levere synlige resultater af vores indsats for de udsatte børn og unge.

5 5 Den unges egen plan? Vi har somme tider spekuleret på, hvem handleplanen egentlig er til for. Hvis man vil se og måle resultater og fremskridt, er det oplagt en god idé at lade den unge få et større ejerskab til sin egen handleplan. Set med SL-øjne er det en rigtig god investering for kommunerne at gøre handleplanerne til et bedre redskab og at involvere de unge stærkere i dette. Asbjørn Agerschou, SL Hvad der kunne forekomme som en selvfølge, har vist sig ikke altid at være tilfældet: At den unge selv har et ordentligt kendskab og ejerskab til sin egen handleplan, det vil sige forstår og bakker op om de mål og indsatser, planen rummer. Som sagsbehandler og behandler har man selvfølgelig en professionel faglig vurdering af, hvad der vil være bedst for barnet eller den unge. Den skal man naturligvis bruge. Men da det er den unge, der er i centrum og skal udvikle sig, er det klart, at udsigten til succes er størst, hvis den unge er en aktiv medspiller i processen. At involvere den unge stærkere i handleplanen - også gerne i at udarbejde den kan styrke den unges eget engagement i planens tilbud og dermed øge chancerne for at nå dens mål. I det perspektiv er sagsbehandlere, behandlere og andre at betragte som hjælpere. De skal sikre, at et givent tilbud bliver tilrettelagt, så det både giver mening for den unge og fører til den ønskede udvikling, der er formuleret i handleplanen. Tag med på brugerrejse En vej til at indarbejde den unges perspektiv stærkere i handleplanen er at anvende metoden brugerrejsen. Det er en anerkendende og inddragende samtaleform, der systematisk og ud fra en bestemt spørgeteknik sikrer, at den unge selv er med til at pege på forandringspotentialer og fortælle om de forandringer, der sker undervejs i forløbet. Læs mere om brugerrejser på kl.dk eller klik her. Gladsaxe Kommune er blandt dem, der har sat fokus på at inddrage barnet eller den unge - især i opfølgningen. De er på forsøgsniveau begyndt at anvende brugerrejsen som metode, og skal til at udvikle et koncept for status og mål i handleplanen. Begge dele evalueres i slutningen af 2011, inden kommunen lægger sig fast på en løsning. I Brønderslev Kommune mødes alle involverede parter også barnet/den unge og familien om bordet og drøfter målene, samt hvordan de bedst prioriteres og nås. Derefter sætter barnet/den unge/familien og sagsbehandleren sig sammen og gør handleplanen færdig. I Brønderslev Kommune kommer handleplanen derved også til at fungere som en slags beslutningsreferat en plan for alle de involverede parter.

6 6 En dynamisk platform for samarbejde Mange kommuner er optagede af at gøre handleplanen til et dynamisk redskab, som kan bruges i det løbende samarbejde mellem alle, der er involveret i barnets sag: skolelæreren, sfo-pædagogen, forældrene, sagsbehandleren, leverandøren m.fl. Hensigten er at bruge handleplanen til at skabe en helhedstænkning omkring barnets udvikling og et fælles ejerskab til handleplanens mål for barnet eller den unge. På den måde kan handleplanen blive en fælles faglig platform, hvor parterne sammen kan følge op på, hvordan det går med de indsatser, som den enkelte part udfører sammen med barnet eller den unge. Dermed får alle parter andel i ansvaret for at nå målene, så det ikke bliver sagsbehandlerens alene. En sådan platform kræver dialog mellem de parter, der er med til at udvikle den fælles forståelse af barnets udvikling. At tale samme sprog er vigtigt for at kunne drøfte prioriteringerne i indsatsen, observationer af barnets fremskridt samt hvad den enkelte part kan bidrage med til helheden. Som nævnt skal barnet eller den unge også selv kunne bidrage til den dynamiske handleplan. Det kan blandt andet være ved selv at pege på forandringsmuligheder og være med til at gøre status og vurdere, hvordan de enkelte parters indsats bidrager til hans eller hendes udvikling. I et samarbejde, der har haft en dynamisk handleplan som fælles omdrejningspunkt, vil det også ofte være lettere sammen at vurdere, om målene er blevet nået. Ikke mindst, hvis der i målsætningen for behandlingen er opstillet indikatorer for den ønskede effekt se side 7. En aftale mellem parterne Varde Kommune arbejder med en skabelon for handleplanen, som kan blive en slags aftaledokument mellem sagsbehandler, den unge, familien og det private og professionelle netværk. Dokumentet skal kunne præcisere, hvem der gør hvad, hvornår og hvorfor i form af indsatsområder og mål. Alle involverede inviteres til handleplansmøder, hvor den endelige plan udformes og aftales. Desuden skal det indledende undersøgelsesarbejde forbedres, så det bliver tydeligere, hvad der skal iværksættes for at hjælpe barnet, den unge og familien. Kommunen afprøver metoden i et år, hvorefter den vil blive evalueret både i forhold til kvalitet og ressourceforbrug. I Helsingør Kommune er det erklærede mål, at de unge, familierne og samarbejdsparterne føler sig som en sammenhængende del af indsatsen for at nå målet. Her er udviklingsprojektet derfor rettet mod, at alle involverede (barnet/ den unge, familien, leverandører og andre samarbejdspartnere) udvikler et fælles sprog og forstår: hvorfor der opstilles mål i handleplanen hvilken udvikling der forventes at ske for barnet/den unge hvem i fællesskabet der bidrager til at opnå handleplanens mål. Projektet afprøves på fem sager, hvor der måles på, om den bredere og mere sammenhængende indsats giver effekt for barnet/den unge. Ved at inddrage alle involverede parter i handleplansdialogen kan man få en mere grundig og multifacetteret vurdering af, hvor barnet er i dag, hvad de vigtige mål er, og hvem der har ansvaret for hvilke mål. Lektor Vibeke Lehman Nielsen, Aarhus Universitet

7 7 Indikatorer for et bedre børne- og ungeliv For hvert mål, der opstilles i handleplanen, skal kommunen følge op på indsatserne for at nå målet. Til brug for denne opfølgning kan der udvælges indikatorer til at vurdere, hvordan det går med barnets eller den unges udvikling i forhold til netop det mål. Det er vigtigt, at målet er tydeligt og udvikles til at være målbart. Når først målet er klart, bliver det tydeligere, hvad vi som leverandører kan byde ind med og skal handle efter. Tine Theker Stryhn, formand for Danske Døgninstitutioner Kommunen kan eventuelt vælge at strukturere de udvalgte mål og indikatorer ud fra de fem opmærksomhedspunkter i lov om social service: udvikling og adfærd familieforhold skoleforhold sundhedsforhold fritidsforhold og venskaber. Men der kan også opstilles mål og indikatorer for andre forhold, kommunen skønner relevante. I nogle tilfælde vil indikatorerne være kvantitative, fx fraværstal eller sundhedsinformationer, men tit vil indikatorerne rumme mere subjektive skøn over den forandring, der er sket for barnet/den unge. Den slags indikatorer opgøres ofte på en skala fra fx i høj grad, i nogen grad til slet ikke eller på en skala fra 1 til 5. Indikatorer skal vælges med omhu Indikatorer er per definition en tilnærmelse til det, man egentlig er interesseret i at måle - fx barnets evne til at indgå i forpligtende sociale relationer. Udfordringen er så at tænke over, præcis hvordan man kan observere og konstatere dette på en meningsfuld måde. Hvilken slags data kan bedst dokumentere, at der faktisk sker en positiv udvikling på netop dette punkt? At udvikle indikatorer er ikke et forsøg på at sætte komplicerede menneskelige forhold på en simpel matematisk form. Ambitionen er, at man ud fra den samlede faglige ekspertise finder en fælles måde at tale om progression i indsatsen over for de udsatte børn og unge. Her er det svært at komme uden om fælles mål og en ensartet måde at vurdere, i hvor høj grad målene er opfyldt. Skemaet på næste side giver ét eksempel på, hvordan man med afsæt i handleplanens fokusområder og konkrete mål under fokusområdet kan dokumentere udvikling og resultater af indsatsen. Her har kommunen valgt at bruge i hvor høj grad relationen til familien bidrager til barnets trivsel som indikator for handleplanens fokusområde familieforhold. På den måde kan alle involverede bruge samme indikator og skala til at vurdere barnet og udviklingen i dets behov for hjælp. Det gør det muligt at samle op på handleplanens mål og gøre effekten af den indsats, der er iværksat, meget tydelig. Eksempelvis vil sagsbehandleren i dialogen med leverandører og samarbejdspartnere kunne tage udgangspunkt i, om de relevante indikatorer for barnets trivsel faktisk har udviklet sig så positivt som ønsket og forventet? Herunder en dialog om, hvad indsatsen konkret har betydet eller manglet, når det er lykkedes eller ikke er lykkedes at flytte barnets score opad på skalaen.

8 8 Eksempel: Familieforhold Indikator: Barnets relation til forældre/nære familie, dvs. hvorvidt barnets relation til forældre/den nære familie bidrager til barnets trivsel på en skala fra 0 til 4. Score Betydning Vejledende eksempler Status Mål (sæt ét x) (sæt ét x) 0 Barnet har ingen problemer og kan klare sig uden støtte. Relationen til forældrene er god og bidrager meget positivt til barnets trivsel. 1 Barnet har milde problemer og har brug for let støtte. Relationen til forældrene er overvejende god. Den er ikke uproblematisk, men bidrager generelt positivt til barnets trivsel. 2 Barnet har moderate problemer og har brug for nogen støtte. Relationen til forældrene er til tider problematisk og kan i perioder have negativ betydning for barnets trivsel. 3 Barnet har alvorlige problemer og har brug for megen støtte. Relationen til forældrene er overvejende problematisk. Den har overvejende negativ betydning for barnets trivsel. 4 Barnet har et komplekst problem, skal have omfattende støtte og kan ikke klare sig uden. Relationen til forældrene er meget dårlig og er til direkte skade for barnets trivsel. Kilde: Aarhus Kommune, (let bearbejdet). Man hverken kan eller skal måle på alle tænkelige dimensioner af et godt børneliv, men er nødt til at koncentrere sig om det, der er virkelig centralt for det enkelte barns udvikling. Derfor lyder det gennemgående råd til og fra kommunerne da også: Keep it simple, og vær bevidste om, hvad indikatorerne kan sige noget meningsfuldt om. Vælg dem derfor med omhu og ud fra gode argumenter. Dårligt begrundede indikatorer er værre end ingen indikatorer.

9 9 Prøv det af i lille skala Det er vigtigt, at effektmål og indikatorer både giver mening for barnet/den unge og for de parter, som på forskellig vis skal bidrage til behandlingen. Det er også vigtigt, at mål og indikatorer har en fælles form, så sagsbehandleren og andre kan bruge indikatorer fra flere kilder til at danne sig et samlet billede af barnets/den unges udvikling og følge den over tid. Det handler derfor om først at tænke over, hvor det er mest relevant og meningsfuldt at måle effekt og dernæst at finde frem til, hvilke indikatorer der skal måles på. Den gode handleplan indeholder: Mål, der beskriver, hvad der skal opnås Indikatorer for, at de opstillede mål bliver opnået. Effekter, der angiver de forventede resultater af bestemte indsatser Flere af projektets kommuner har arbejdet med at finde egnede indikatorer for effekten af deres indsats. Projekterne har taget udgangspunkt i prototyper, som kommunerne vil afprøve på et antal udvalgte sager inden for en bestemt gruppe. Det gælder fx i Lolland Kommune, hvor handleplanen skal bruges til at sætte mål samt følge op på og måle effekten af de iværksatte foranstaltninger i første omgang ud fra fire typer af indikatorer. Til handleplanen har kommunen udviklet en prototype for effektmålingen, en slags opfølgningsskema med indikatorer. Kommunen er inspireret af Aarhus kommune, men understreger, at det er svært at overtage andre kommuners redskaber direkte. Den har derfor bearbejdet og omsat idé, metode og skema til en form, der giver mening lokalt. Netop når det gælder indikatorer har mange kommuner hentet inspiration i erfaringerne fra Aarhus Kommune. Det afgørende er, at handleplanen bliver et kollektivt redskab for alle involverede parter. Det kræver, at man har et fælles sprog, og det kan indikatorerne være en hjælp til at skabe. Lektor Vibeke Lehman Nielsen, Aarhus Universitet Læs mere om erfaringerne på aarhus.dk eller klik her. Ved vi, hvad der virker? Handleplaner som redskab til en bedre indsats over for udsatte børn og unge KL 2011 Tekst: KL. Redaktion: Ola Jørgensen, Klartekst. Grafisk design: Karen Krarup

Styrk det tværprofessionelle samarbejde. Handleplanen i fokus

Styrk det tværprofessionelle samarbejde. Handleplanen i fokus Styrk det tværprofessionelle samarbejde Handleplanen i fokus Styrk det tværprofessionelle samarbejde Handleplanen i fokus Konkret effektmåling Fælles koordineret sprog Kendskab til og accept af skaleringerne

Læs mere

Notat. Status på resultatdokumentation i Familier, Børn og Unge Socialudvalget Erik Kaastrup-Hansen og Lotte Henriksen.

Notat. Status på resultatdokumentation i Familier, Børn og Unge Socialudvalget Erik Kaastrup-Hansen og Lotte Henriksen. Notat Emne: Til: Kopi til: Status på resultatdokumentation i Familier, Børn og Unge Socialudvalget Erik Kaastrup-Hansen og Lotte Henriksen Den 15. august 2013 Aarhus Kommune Socialforvaltningen Baggrund

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

10 principper for forældresamarbejde. - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber

10 principper for forældresamarbejde. - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber 10 principper for forældresamarbejde - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber 2 Fælles om et stærkere forældresamarbejde 10 principper for forældresamarbejdet

Læs mere

Vejledning til effektvurdering på området for udsatte børn og unge

Vejledning til effektvurdering på området for udsatte børn og unge til effektvurdering på området for udsatte børn og unge www.aarhus.dk/effekt EFFEKTVURDERING Indholdsfortegnelse 1. Indledning side 2 2. Formål og intentioner med redskabet side 4 3. Opbygning af redskab

Læs mere

Resultatdokumentation

Resultatdokumentation esultatdokumentation esultater 2012 Ann-Britt Wetche Chef for Socialforvaltningen, Vision og målsætninger Socialforvaltningen, Hvordan ved vi, om vi lykkes med indsatserne? som pioner ift. at dokumentere

Læs mere

Systematik og overblik

Systematik og overblik 104 Systematik og overblik Gode situationer god adfærd Beskrevet med input fra souschef Tina Nielsen og leder John Nielsen, Valhalla, Nyborg Kommune BAGGRUND Kort om metoden Gode situationer god adfærd

Læs mere

Vi vil gerne vide, om vores indsats er med til at gøre en forskel eller kort fortalt virker indsatsen.

Vi vil gerne vide, om vores indsats er med til at gøre en forskel eller kort fortalt virker indsatsen. 1 Vi vil gerne vide, om vores indsats er med til at gøre en forskel eller kort fortalt virker indsatsen. Vi skal være opmærksomme på, at når det drejer sig om sociale indsatser så er det ikke indsatsen

Læs mere

Dialogbaseret aftale mellem

Dialogbaseret aftale mellem Dialogbaseret aftale mellem Klubområde 2 (Klub X ) v/ Caj Stroland og Børn & Unge forvaltningen v/ Flemming Jensen 2014 Generelt om dialogbaserede aftaler Den dialogbaserede aftale, er en aftale der indgås

Læs mere

Kvalitet i sagsbehandlingen på børne- og ungeområdet DS konference d. 16.04.2015. Hernings Sverigesprogram Tættere på. Godt på vej

Kvalitet i sagsbehandlingen på børne- og ungeområdet DS konference d. 16.04.2015. Hernings Sverigesprogram Tættere på. Godt på vej Kvalitet i sagsbehandlingen på børne- og ungeområdet DS konference d. 16.04.2015 Hernings Sverigesprogram Tættere på. Godt på vej Stinne Højer Mathiasen, Programleder Trine Nanfeldt, Teamleder Se også:

Læs mere

Det tværfaglige samarbejde i. Fredensborg Kommune. Information til forældre

Det tværfaglige samarbejde i. Fredensborg Kommune. Information til forældre Det tværfaglige samarbejde i Fredensborg Kommune Information til forældre Kære Forældre Glade børn er fundamentet for arbejdet med børn og unge i Fredensborg Kommune. Fredensborg Kommune arbejder målrettet

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

STANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE

STANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE STANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE Bilag 1 til Børne- og Ungepolitikken 2016-2020 Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Indsatser i daginstitutionerne

Læs mere

HAR DIT BARN BRUG FOR HJÆLP

HAR DIT BARN BRUG FOR HJÆLP Borgercenter Børn og Unge har modtaget en henvendelse om bekymring for dit barn. HAR DIT BARN BRUG FOR HJÆLP? INFORMATION TIL FORÆLDREMYNDIGHEDSINDEHAVERE 1 Du er kommet i kontakt med Borgercenter Børn

Læs mere

Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner

Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner 1 Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner SOCIALSTYRELSEN VIDEN TIL GAVN SAMARBEJDSMODELLEN 4. Samarbejdsmodellen som metode 2 INDHOLD Vejen til uddannelse

Læs mere

Bilag 2. Hovedpunkter i anbringelsesreformen:

Bilag 2. Hovedpunkter i anbringelsesreformen: Bilag 2 Hovedpunkter i anbringelsesreformen: 1. Tidlig og sammenhængende indsats. Forebyggelse og en tidlig indsats er af afgørende betydning for at sikre udsatte børn og unge en god opvækst. Anbringelsesreformen

Læs mere

gladsaxe.dk HR-strategi

gladsaxe.dk HR-strategi gladsaxe.dk HR-strategi HR-strategi Indledning Gladsaxe Kommune ønsker at styrke den strategiske HR-indsats og har derfor formuleret en HR-strategi. Strategien skal understøtte udviklingen af organisationen,

Læs mere

Projektbeskrivelse Socialrådgivere i daginstitutioner

Projektbeskrivelse Socialrådgivere i daginstitutioner Socialforvaltningen NOTAT Projektbeskrivelse Socialrådgivere i daginstitutioner Baggrund for projektet Et af fokusområderne i SOF s strategi for udviklingen af arbejdet med udsatte børn, unge og deres

Læs mere

Indsatser der understøtter. Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner

Indsatser der understøtter. Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner Indsatser der understøtter Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner 28. april 2016 Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner - Procedurer der understøtter

Læs mere

Skabelon for standard for sagsbehandling

Skabelon for standard for sagsbehandling Skabelon for standard for sagsbehandling Standard for sagsbehandling vedrørende: opfølgning og evaluering af de konkrete indsatser i den enkelte sag, herunder kommunens tilsyn og forberedelse af hjemgivelse

Læs mere

KURS KOORDINERING ENGAGEMENT

KURS KOORDINERING ENGAGEMENT Ledelsesgrundlag KURS KOORDINERING ENGAGEMENT Udgivet af: Faxe Kommune 2013 Redaktion: Center for Udvikling Layout: Rune Brandt Hermannsson Foto: Colourbox.com, Faxe Kommune Tryk: HellasGrafisk www.faxekommune.dk

Læs mere

1. Resume Sammen om sundhed mere af det der virker er Aarhus Kommunes sundhedspolitik for 2015-2018.

1. Resume Sammen om sundhed mere af det der virker er Aarhus Kommunes sundhedspolitik for 2015-2018. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sundhed og Omsorg Dato 13. juni 2014 Aarhus kommunes Sundhedspolitik 1. Resume Sammen om sundhed mere af det der virker er Aarhus Kommunes sundhedspolitik

Læs mere

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010.

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Formål Den fælles inklusionsstrategi har til formål: At tydeliggøre værdien af inklusion af alle børn for både professionelle og forældre.

Læs mere

Hvad var problemstillingen/udfordringen, som vi ville gøre noget ved:

Hvad var problemstillingen/udfordringen, som vi ville gøre noget ved: Til KL Bikubenfonden, udsatte børn i dagtilbud Kommuneberetning fra Aalborg august 2010 Hvad var problemstillingen/udfordringen, som vi ville gøre noget ved: I 2007 fik vi bevilget midler til kompetenceløft

Læs mere

Vejledning til opfølgning

Vejledning til opfølgning Vejledning til opfølgning Metoder til opfølgning: HVAD KAN VEJLEDNING TIL OPFØLGNING? 2 1. AFTALER OG PÅMINDELSER I MICROSOFT OUTLOOK 3 2. SAMTALE VED GENSIDIG FEEDBACK 4 3. FÆLLES UNDERSØGELSE GENNEM

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

BØRN OG unge på vej mod stærkere fællesskaber

BØRN OG unge på vej mod stærkere fællesskaber BØRN OG unge på vej mod stærkere fællesskaber 1 forord Stærkere fællesskaber gør os dygtigere sammen Kære læsere, Da jeg sidste vinter sammen med resten af byrådet præsenterede Aarhus Kommunes nye børne-

Læs mere

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 4

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 4 Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 4 Udarbejdet af: Mette Wulf og Anne-Marie Storgaard Dato: Dato 20. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen

Læs mere

Vi skaber de bedst mulige rammer for: Trivsel Udvikling Læring Vi vil sikre en sammenhængende indsats for: Børn Forældre personale

Vi skaber de bedst mulige rammer for: Trivsel Udvikling Læring Vi vil sikre en sammenhængende indsats for: Børn Forældre personale 25.2.2013 Vi skaber de bedst mulige rammer for: Trivsel Udvikling Læring Vi vil sikre en sammenhængende indsats for: Børn Forældre personale Inddrage metoder som vi allerede kender ex: Marte Meo Små skridt

Læs mere

Standarder for sagsbehandlingen i arbejdet med børn og unge med særlige behov

Standarder for sagsbehandlingen i arbejdet med børn og unge med særlige behov Standarder for sagsbehandlingen i arbejdet med børn og unge med særlige behov Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 Bilag til Børne- og Ungepolitikken Indhold 3 4 5 6 7 8 9 10 11 Indledning

Læs mere

Til KL. Beskrivelse af Forandringskompasset 27-10-2010. Sagsnr. 2010-157513. Dokumentnr. 2010-739314

Til KL. Beskrivelse af Forandringskompasset 27-10-2010. Sagsnr. 2010-157513. Dokumentnr. 2010-739314 Socialforvaltningen NOTAT Til KL Beskrivelse af Forandringskompasset I Københavns Kommunes Socialforvaltning hjælper vi udsatte borgere, og vi har en stærk tro på at det vi gør, det virker. Men på det

Læs mere

Mål. for Handicap og Psykiatri. Social, Sundhed og Beskæftigelse

Mål. for Handicap og Psykiatri. Social, Sundhed og Beskæftigelse Mål for Handicap og Psykiatri Social, Sundhed og Beskæftigelse 2013 Indledning Formålet med at udarbejde mål for Handicap og Psykiatri er, at målene angiver retning for vores arbejde og giver mening til

Læs mere

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod 2021 Sammen løfter vi læring og trivsel 1 Forord I Syddjurs Kommune understøtter vi, at alle børn og unge trives og lærer så meget, som de kan. Vi

Læs mere

Udviklingsplan Overordnede mål, indsats- og fokusområder

Udviklingsplan Overordnede mål, indsats- og fokusområder GENTOFTE KOMMUNE SOCIAL & HANDICAP DRIFT Udviklingsplan 2017 - Overordnede mål, indsats- og fokusområder Udviklingsplanen er det fælles styringsredskab i Social & Handicap Drift. Det rummer: 1. De tværgående

Læs mere

Hjørring Kommunes Indsats- og Anbringelsespolitik

Hjørring Kommunes Indsats- og Anbringelsespolitik Hjørring Kommunes Indsats- og Anbringelsespolitik 2016-2018 Lovgivningsmæssig baggrund Januar 2006 trådte Anbringelsesreformen i kraft. Anbringelsesreformen havde fokus på at styrke det faglige grundlag

Læs mere

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv Projektbeskrivelse for udviklings- og forskningsprojektet: Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Baggrund Ifølge anbefalingerne fra

Læs mere

Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder

Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder Vejledning i at holde netværksmøder - Til medarbejdere, der arbejder med børn og unge i Høje-Taastrup Kommune Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder Netværksmødet Denne vejledning er

Læs mere

Anbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune.

Anbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune. Internt notatark Social- og Sundhedsforvaltningen Stab for rådgivningsområdet Dato 7. oktober 2013 Sagsnr. 13/18875 Løbenr. 162191/13 Sagsbehandler Bettina Mosegaard Brøndsted Direkte telefon 79 79 27

Læs mere

Politik for udviklende fællesskaber

Politik for udviklende fællesskaber Politik for udviklende fællesskaber - Inklusionspolitik for området 0-18 år i Billund kommune Hvilke værdier er inklusionspolitikken baseret på? Inddragelse Ejerskab Kvalitet Sammenhæng Dialog Værdisæt:

Læs mere

Beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag Thyholm Skole

Beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag Thyholm Skole Beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag Thyholm Skole I foråret 2014 går 34 kommuner og 75 skoler i gang med en række udviklingsprojekter om længere og mere varierede

Læs mere

Tema 2 Ledelse og Metoderne

Tema 2 Ledelse og Metoderne Tema 2 Ledelse og Metoderne Genbesøg i : Oplæg; kort præsentation af modellens redskaber. v/ projektleder Britta Hilding Jeppesen, Viborg kommune Tidlig opsporing og indsats VIL: At alle børn og unge skal

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem

Læs mere

Viden om effekt forbedrer indsatserne (!)

Viden om effekt forbedrer indsatserne (!) Viden om effekt forbedrer indsatserne (!) Systematisk redskab til at dokumentere, evaluere og justere indsatsen Martin Bilberg Kontorchef, Familier, Børn og Unge KL s Handicap- og Psykiatrikonference Kolding,

Læs mere

Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen

Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Formålet med dette notat er formuleringen af formål, mål og succeskriterier for udviklingsprojektet Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen.

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Notat Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt andet, at kommunerne og skolerne kan omsætte viden

Læs mere

Hvordan kan kvaliteten udvikles gennem data fra effektvurderinger? et kommunalt perspektiv

Hvordan kan kvaliteten udvikles gennem data fra effektvurderinger? et kommunalt perspektiv Hvordan kan kvaliteten udvikles gennem data fra effektvurderinger? et kommunalt perspektiv Kvalitet i rehabiliteringsindsatsen gennem data - hvordan? Martin Bilberg Kontorchef Konference om hjerneskaderehabilitering

Læs mere

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Skolepolitikken i Hillerød Kommune Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Furesø Kommune 2009 RAPPORT

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Furesø Kommune 2009 RAPPORT PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Furesø Kommune 2009 RAPPORT Indhold 1. Indledning 3 2. Status på elevernes udbytte af undervisningen 6 Elevernes faglige niveau 6 Kreativitet,

Læs mere

Elevcoaching Tænkningen bag Elevcoaching

Elevcoaching Tænkningen bag Elevcoaching Elevcoaching Elevcoaching er en indsats, der i 4 år har været afprøvet i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem Plan T og elevernes skoler. Vi oplever, at elever der har været på Plan T, kan

Læs mere

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 6

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 6 Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 6 Udarbejdet af: Mette Wulf og Anne-Marie Storgaard Dato: Dato 20. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen

Læs mere

folkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN

folkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Tema: Læringsmål 6 DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Hvor skal jeg hen? Hvor er jeg nu? Hvad er næste skridt? Seks ud af ti forældre oplever, at der ikke er opstillet mål for, hvad deres barn skal lære i skolen.

Læs mere

Partnerskab om folkeskolen

Partnerskab om folkeskolen PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om folkeskolen Aftale mellem 35 kommuner og KL 2007-2009 Baggrund Der er i disse år stort fokus i kommunerne på at styrke fagligheden i folkeskolen. Der er også vedtaget

Læs mere

1. Reformens nationale mål og Fælles Mål forpligter og ændrer arbejdet på skolen og i kommunen

1. Reformens nationale mål og Fælles Mål forpligter og ændrer arbejdet på skolen og i kommunen Det handler om 1. Reformens nationale mål og Fælles Mål forpligter og ændrer arbejdet på skolen og i kommunen 2. Elevernes progression er afhængig af god faglig ledelse 3. Data om faglighed og trivsel

Læs mere

Samskabelse i praksis. metodebeskrivelse til udviklingsprojekter i praksis

Samskabelse i praksis. metodebeskrivelse til udviklingsprojekter i praksis Samskabelse i praksis metodebeskrivelse til udviklingsprojekter i praksis Samskabelse i praksis Indhold Introduktion.........................................Side 3 Samskabelse i praksis.................................side

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

Indsats- og Anbringelsespolitik

Indsats- og Anbringelsespolitik Indsats- og Anbringelsespolitik Retning for arbejdet med udsatte børn og unge i Hjørring Kommune 2016-2018 INDLEDNING LOVGIVNINGSMÆSSIG BAGGRUND INDHOLD Indledning... 2 Lovgivningsmæssig baggrund... 3

Læs mere

Læring og Samarbejde

Læring og Samarbejde Kontrakter Børn og Unge 2015-17 Læring og Samarbejde Strategiområde Det gode børneliv. Mål Indsats Handling Ansvarlig Plan for proces og evaluering A.1. Læring og inklusion: Styrkelse og konsolidering

Læs mere

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 10

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 10 Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 10 Udarbejdet af: Mette Wulf og Anne-Marie Storgaard Dato: Dato 20. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen

Læs mere

ACTIVE LIVING STRATEGI. Strategi for læring i Børn & Kultur

ACTIVE LIVING STRATEGI. Strategi for læring i Børn & Kultur ACTIVE LIVING STRATEGI Strategi for læring i Børn & Kultur STRATEGI FOR LÆRING 2 Januar 2016 Forord I Esbjerg Kommune har vi fokus på børn og unges læring. Vi ønsker, at vores børn og unge skal indgå i

Læs mere

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 1 2010

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 1 2010 Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 1 2010 Udarbejdet af: Fagchef Jørgen Kyed Dato: 1. januar 2010 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen Handicapgruppen

Læs mere

Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune

Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: MITA Beslutningstema: Byrådet skal præsenteres for de indholdsmæssige rammer for en sammenhængende

Læs mere

Projektbeskrivelse. Teledialog med anbragte børn og unge. Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1.

Projektbeskrivelse. Teledialog med anbragte børn og unge. Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1. Teledialog med anbragte børn og unge Projektbeskrivelse Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1.0 Projektejer Projektleder Programleder Preben Siggaard, CBF Stinne Højer

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Vejledning > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Vejledning > Dagtilbud Indledning Denne vejledning omhandler Temperaturmålingen. I de næste afsnit vil du finde en kort beskrivelse af Temperaturmålingens anvendelsesmuligheder, fokus og metode. Du vil også få information om,

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Fredensborg Kommune 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig

Læs mere

Tids- og investeringsplan i forhold til at investere i forebyggelse og nedbringe antallet af anbringelser i Frederikshavn Kommune

Tids- og investeringsplan i forhold til at investere i forebyggelse og nedbringe antallet af anbringelser i Frederikshavn Kommune Tids- og investeringsplan i forhold til at investere i forebyggelse og nedbringe antallet af anbringelser i Frederikshavn Kommune Dato: 30. oktober 2014 Sagsnummer: 14/20228 I udarbejdelsen af tids- og

Læs mere

Strategier for inklusion på Højagerskolen

Strategier for inklusion på Højagerskolen Strategier for inklusion på Højagerskolen 1. Udgangspunktet er barnets/den unges styrkesider og potentialer: Vi skal udnytte mangfoldigheden i børnenes styrker og kompetencer. Vi skal anerkende og værdsætte

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Service og kvalitet Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Indledning Service og kvalitet er nøgleordene i Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune.

Læs mere

Holdningsnotat - Folkeskolen

Holdningsnotat - Folkeskolen Holdningsnotat - Folkeskolen På alle niveauer har der været arbejdet hårdt for Skolereformens start, og nu står vi overfor at samle op på erfaringerne fra år 1. Centralt for omkring folkeskolen står stadig,

Læs mere

Evaluering af sammenlægning af Børne- og Familiecenter og Unge- og Familiecenter

Evaluering af sammenlægning af Børne- og Familiecenter og Unge- og Familiecenter Social og Sundhed Sagsnr. 205111 Brevid. 1417478 Evaluering af sammenlægning af Børne- og Familiecenter og Unge- og Familiecenter 27. marts 2012 Baggrund Byrådet besluttede den 30. marts 2011 at samle

Læs mere

Notat. Aarhus Kommune. Strategi for kompetenceudvikling i Center for Boområdet Ansatte i Center for Boområdet. Den 18.januar 2013. Socialforvaltningen

Notat. Aarhus Kommune. Strategi for kompetenceudvikling i Center for Boområdet Ansatte i Center for Boområdet. Den 18.januar 2013. Socialforvaltningen Notat Emne Til Strategi for kompetenceudvikling i Ansatte i Den 18.januar 2013 Hvorfor strategi og planlægning for kompetenceudvikling? Bag dette notat er en holdning om at sætte fagligheden i højsæde,

Læs mere

Afprøvningen af Tættere på familien finansieres ved omkonvertering. (konto 5) til Handicapcentret for Børns administrationsbudget

Afprøvningen af Tættere på familien finansieres ved omkonvertering. (konto 5) til Handicapcentret for Børns administrationsbudget Indstilling Til Fra Dato Aarhus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse Klik her for at angive en dato. på handicapområdet for børn 1. Resume I byrådsindstilling Styrkelse af handicapområdet

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

BESKRIVELSE FAMILIEBEHANDLINGENS TILBUD. August 2008

BESKRIVELSE FAMILIEBEHANDLINGENS TILBUD. August 2008 BESKRIVELSE AF FAMILIEBEHANDLINGENS TILBUD August 2008 Indholdsfortegnelse Side 3 Terapi og praktiske øvelser Side 5 Støtte og vejledning hjemmet Side 6 Netværksmøde Side 8 Parent Management Training (PMT)

Læs mere

Den røde tråd Strategiplan (senest rev )

Den røde tråd Strategiplan (senest rev ) Den røde tråd Strategiplan 2016-2019 (senest rev. 10.01.2017) Indledning... 2 Grundlag... 2 Strategiplanens tilblivelse... 3 Strategiplanen opererer med følgende hovedelementer:... 3 Fra vision til virkelighed...

Læs mere

Notat om kriterier for socialt ansvar i Lind Invest

Notat om kriterier for socialt ansvar i Lind Invest Notat om kriterier for socialt ansvar i Lind Invest Notat om kriterier for socialt ansvar Vi ønsker at være med til at fremme en praksis, hvor man evaluerer og rapporterer resultaterne af sociale projekter,

Læs mere

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og

Læs mere

Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt

Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt Pjecen handler om dig! Du har fået denne pjece, fordi du ikke skal bo hjemme hos dine forældre i en periode.

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

SERVICENIVEAU. Vejledning til udvikling af serviceniveau VEJLEDNING TIL UDVIKLING AF SERVICENIVEAU 1

SERVICENIVEAU. Vejledning til udvikling af serviceniveau VEJLEDNING TIL UDVIKLING AF SERVICENIVEAU 1 SERVICENIVEAU Vejledning til udvikling af serviceniveau VEJLEDNING TIL UDVIKLING AF SERVICENIVEAU 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. NDLEDNING....3 2. HVORFOR SKAL VI HAVE ET SERVICENIVEAU?.... 3 3. VEJEN MOD ET

Læs mere

Dialogspil. en metode til at kortlægge og forbedre trivslen på arbejdspladsen. Hvad er en dialogmetode? dialogmetode

Dialogspil. en metode til at kortlægge og forbedre trivslen på arbejdspladsen. Hvad er en dialogmetode? dialogmetode dialogmetode Dialogspil en metode til at kortlægge og forbedre trivslen på arbejdspladsen Hvad er en dialogmetode? En dialogmetode er et værktøj til at arbejde med trivslen på arbejdspladsen. Metoden er

Læs mere

Guide til netværk i fagene med faglige vejledere

Guide til netværk i fagene med faglige vejledere Guide til netværk i fagene med faglige vejledere I denne guide sættes fokus på, hvordan skolens faglige vejledere kan medvirke til at arbejde med implementering af forenklede Fælles Mål, bidrage til den

Læs mere

Temperaturmåling 2010

Temperaturmåling 2010 Temperaturmåling 2010 Daginstitution Brædstrup 2010 God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud Indhold 1. INDLEDNING... 2 2. GENNEMFØRELSEN AF TEMPERATURMÅLINGEN... 3 2.1 BØRNS LÆRING INDEN FOR TEMAERNE

Læs mere

Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik

Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik Sammenhængende Børne- og Ungepolitik 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig støtte. Lovmæssigt

Læs mere

Interviewguide. Interviewguide Hele familiens integration.

Interviewguide. Interviewguide Hele familiens integration. Interviewguide Dette er en interviewguide, der bruges når der udarbejdes ressourcebeskrivelser på familiens medlemmer. Familiernes ressourcebeskrivelser og udviklingsplaner skal være evalueringsegnede.

Læs mere

Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser.

Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Astrid Lindgren 1 1. Indledning Dette er Ringsted Kommunes sprog- og læsestrategi

Læs mere

* en del af. ledelsesgrundlaget. Om ledelse i UCC

* en del af. ledelsesgrundlaget. Om ledelse i UCC * en del af sgrundlaget Om i UCC Ledelse i UCC tager udgangspunkt i UCC s kerneopgave Kerneopgave UCC samarbejder om at udvikle viden, uddannelse og kompetente til velfærdssamfundet. Med de studerende

Læs mere

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune I Rudersdal Kommune prioriterer vi den gode borgerdialog. For at styrke denne og for at give dialogen en klar retning er der formuleret tre principper for

Læs mere

Udfyldes af de sociale myndigheder

Udfyldes af de sociale myndigheder Sendes til Udfyldes af de sociale myndigheder Modtaget dato Journalnummer KLE 27.24.03G01 Statusudtalelse Du/I bedes beskrive barnet/den unge så detaljeret som muligt ud fra dit/jeres kendskab og kontakt

Læs mere

NOTAT. God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud. Opsamling på mål og tegn

NOTAT. God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud. Opsamling på mål og tegn NOTAT God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud Opsamling på mål og tegn Indledning I kvalitetsprojektet på dagtilbudsområdet er en af aktiviteterne at udarbejde et materiale, der kan dokumentere kvaliteten

Læs mere

Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud

Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud Juni 2009 Regional udmøntning af Danske Regioners kvalitetsstandard 1.3 om individuelle planer Indhold Hvorfor denne pjece? 4

Læs mere

Evaluering af læreplaner 2014/2015

Evaluering af læreplaner 2014/2015 Evaluering af læreplaner 2014/2015 Forord Åbyhøj Dagtilbuds læreplaner evalueres årligt i perioden ultimo april ultimo maj. Den Årlige evaluering skal ses i sammenhæng med, at der i er aftalt årlig evaluering

Læs mere

STANDARDER FOR ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE. Bilag 1 til Børne- og Ungepolitikken (udkast)

STANDARDER FOR ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE. Bilag 1 til Børne- og Ungepolitikken (udkast) STANDARDER FOR ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE Bilag 1 til Børne- og Ungepolitikken (udkast) Revideret 2016 Indhold Indledning...2 Målgruppe...2 Indsatser på dagtilbudsområdet...3

Læs mere

Samarbejdsprojekt mellem Bikubenfonden og KL/kommunerne om tidlig opsporing og støtte til udsatte børn og familier i dagtilbud

Samarbejdsprojekt mellem Bikubenfonden og KL/kommunerne om tidlig opsporing og støtte til udsatte børn og familier i dagtilbud P R O J EKTBESKRIVELSE Samarbejdsprojekt mellem Bikubenfonden og KL/kommunerne om tidlig opsporing og støtte til udsatte børn og familier i dagtilbud Baggrund Dagtilbuddene spiller en afgørende rolle i

Læs mere

Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud

Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Nøglen til succes ligger i høj grad i de tidlige år af børns liv. Vi skal have et samfund, hvor alle børn trives og bliver så dygtige,

Læs mere

Resultatdokumentation på børneområdet

Resultatdokumentation på børneområdet Resultatdokumentation 1 - børneområdet Resultatdokumentation på børneområdet Juni 11 Resumé 1 Resultatdokumentation 1 - børneområdet Center for Socialfaglig udvikling Udgivet af: Socialforvaltningen Aarhus

Læs mere

Langsigtede mål , samt delmål for 2016

Langsigtede mål , samt delmål for 2016 Langsigtede mål 2014 2017, samt delmål for 2016 og koordineret samarbejde. Mål: Tidlig indsats Politikområde 01 og 03 Langsigtet mål: Flere børn og familiers vanskeligheder afhjælpes så tidligt som muligt

Læs mere