Ved vi, hvad der virker?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ved vi, hvad der virker?"

Transkript

1 Ved vi, hvad der virker? Handleplaner som redskab til en bedre indsats over for udsatte børn og unge Midtvejsrefleksioner fra et KL-kvalitetsprojekt med 15 kommuner Indhold Projektet kort fortalt... 2 Hvorfor sætte fokus på handleplanen? Den unges egen plan?... 5 En dynamisk platform for samarbejde... 6 Indikatorer for et bedre børne- og ungeliv.. 7

2 2 Projektet kort fortalt Hvordan bliver vi i kommunerne bedre til at sikre, at udsatte børn og unge får det ønskede udbytte af den indsats, vi tilbyder dem? Dette både enkle og svære spørgsmål har KL og 15 kommuner sat som overskrift for et udviklingsprojekt, der begyndte i juni 2010 og afsluttes i sommeren Disse sider gør en foreløbig status over projektets resultater. I projektet har vi arbejdet med kvalitet og effekt med tre formål: at understøtte sagsbehandlernes arbejde med at sætte mål og følge op på indsatsen i den enkelte sag at udvikle handleplanen som et fælles redskab til at sætte mål for og følge op på indsatsen at opstille indikatorer for effekten af indsatsen. De 15 kommuner har som led i projektet forpligtet sig til at arbejde videre med at udvikle handleplanen som redskab og undervejs dele deres erfaringer med resten af deltagerne. KL har koordineret processen og sørget for såvel faglige input som innovative metoder i udviklingsarbejdet. For at kvalificere arbejdet har flere interessenter som Foreningen af Danske Døgninstitutioner og SL bidraget med viden og inspiration i projektets indledende faser. Desuden har en af områdets førende forskere lektor Vibeke Lehmann Nielsen, Aarhus Universitet, været tilknyttet under hele projektperioden. Projektets bærende principper har været: at det skal give mening for de implicerede at udvikle handleplanen at udviklingsarbejdet skal være solidt forankret i den bedst tilgængelige viden på området at både udviklingsprocessen og selve handleplanen skal være så simpel som muligt. Derfor er kommunerne blevet opfordret til at arbejde med prototyper, som de kan prøve af på et mindre antal sager. Det gør det lettere at skabe ejerskab i udviklingsarbejdet, hvor man hurtigt kan se, hvad der giver mening for alle at arbejde videre med. I projektets afsluttende fase frem til sommeren 2011 arbejder de 15 kommuner videre med hver deres projekt om bedre handleplaner. KL samler herefter op på erfaringerne på tværs af projekterne. KL vil gerne takke såvel deltagerkommunerne som de andre parter, der bidrager til projektet med viden og engagement. De 15 kommuner Aabenraa Brønderslev Egedal Faaborg-Midtfyn Favrskov Fredensborg Furesø Gladsaxe Helsingør Horsens Høje-Taastrup Lolland Thisted Vordingborg Varde Projektet har desuden trukket på inspiration fra Aalborg og Aarhus kommuner, der begge har arbejdet med at udvikle handleplanen som et redskab til at følge op på effekten af indsatsen over for udsatte børn og unge.

3 3 Hvorfor sætte fokus på handleplanen? Flere forskningsprojekter viser, at det er svært på forhånd at afgøre, hvad der virker over for børn og unge med særlige behov. Derfor er det ekstra vigtigt at få sat fokus på, hvad udsatte børn og unge konkret får ud af de tilbud, kommunerne giver dem. Vi står ikke på bar bund. Vi ved blandt andet, at mindre børn kan få stor gavn af familiebehandling og at være i familiepleje. Vi ved, at børn og unge får mere ud af en koordineret indsats, der trækker på både skolelærere, pædagoger, sundhedsplejersker, venner og mange flere. Vi ved også, at anbringelser af unge kræver mere opmærksomhed for at lykkes. Men vi har brug for at vide mere om effekten af de foranstaltninger, vi iværksætter for børn og unge. Vi har samtidig brug for at kunne sætte fælles ord på, om børnene og de unge faktisk udvikler sig, når de modtager hjælp. Derfor har vi brug for at blive bedre til: at formulere målene med indsatsen og holde øje med, at de bliver nået at være opmærksom på den udvikling, som barnet eller den unge selv oplever i forbindelse med indsatsen at inddrage, ansvarliggøre og stille krav til vores samarbejdspartnere i indsatsen. Handleplaner kan bruges bedre Handleplanen er det lovpligtige redskab, som alle sagsbehandlere skal anvende i sager om udsatte børn og unge, når kommunen iværksætter en foranstaltning og skal følge op på den. Handleplanen skal følge barnet eller den unge, lige fra der iværksættes en foranstaltning, til et forløb afsluttes. En handleplan med klare mål gør det lettere at indrette behandlingen i fx et døgntilbud, så den bedst muligt bidrager til de ønskede resultater. Det skal give mening for alle Skal det lykkes at ændre og styrke kommunernes brug af handleplanen, må redskabet give mening for alle de implicerede ikke mindst for barnet eller den unge, der langt fra altid kender, forstår og føler ejerskab til handleplanen. Men det skal også være meningsfuldt for sagsbehandleren, samarbejdsparterne og de øverste led i beslutningskæden: områdets chefer, direktører og politikere. Udgangspunktet er fælles: Foranstaltninger for udsatte børn og unge skal bidrage til at give dem et bedre børne- og senere voksenliv. For at opnå det, skal det være muligt at opstille mål, det giver mening for alle parter at stræbe efter, følge op på og dokumentere resultatet af. Der er derfor god grund til at undersøge, hvordan man kan udvikle handleplanen og den måde, den bruges på i praksis i kommunerne. Perspektivet er at udnytte handleplanen bedre til at sætte mål, følge op på indsatsen og sikre, at målene nås.

4 4 Sæt barnet i centrum Når man skal tale om og måle effekten af en foranstaltning, er det altid barnets eller den unges udvikling, det handler om. Først når barnet udvikler sig, har foranstaltningen haft effekt. Det handler i dette perspektiv altså ikke om at dokumentere selve indsatsen, men om at stille skarpt på, hvad der egentlig kommer ud af den, og hvor lang tid der skal til for at opnå en effekt af foranstaltningen. Efter at have dokumenteret en positiv effekt er det naturligt at drøfte kvaliteterne i den indsats, det enkelte barn har nydt godt af. Disse drøftelser er med til at udvikle et fælles sprog om børn og unges udvikling og en dybere forståelse af, hvilke elementer i indsatserne der virker bedst. Hvad arbejder kommunerne med i projektet Alle 15 kommuner har arbejdet med hver deres projektidé til at forbedre handleplanen. Projekterne, der alle lever op til de bærende principper i handleplansprojektet, har fordelt sig på tre aspekter med overskrifterne: Den unges egen plan En dynamisk platform for samarbejde Indikatorer for et bedre liv. På de følgende sider giver vi eksempler på det foreløbige arbejde på disse tre områder. Det er ikke let at opstille mål, ønskede effekter og præcise indikatorer i en handleplan. Her er det nødvendigt fra både forskning og praksis at inddrage den bedste viden om, hvad der er relevant, brugbart og giver mening. Kun på den måde kan vi blive bedre til at levere synlige resultater af vores indsats for de udsatte børn og unge.

5 5 Den unges egen plan? Vi har somme tider spekuleret på, hvem handleplanen egentlig er til for. Hvis man vil se og måle resultater og fremskridt, er det oplagt en god idé at lade den unge få et større ejerskab til sin egen handleplan. Set med SL-øjne er det en rigtig god investering for kommunerne at gøre handleplanerne til et bedre redskab og at involvere de unge stærkere i dette. Asbjørn Agerschou, SL Hvad der kunne forekomme som en selvfølge, har vist sig ikke altid at være tilfældet: At den unge selv har et ordentligt kendskab og ejerskab til sin egen handleplan, det vil sige forstår og bakker op om de mål og indsatser, planen rummer. Som sagsbehandler og behandler har man selvfølgelig en professionel faglig vurdering af, hvad der vil være bedst for barnet eller den unge. Den skal man naturligvis bruge. Men da det er den unge, der er i centrum og skal udvikle sig, er det klart, at udsigten til succes er størst, hvis den unge er en aktiv medspiller i processen. At involvere den unge stærkere i handleplanen - også gerne i at udarbejde den kan styrke den unges eget engagement i planens tilbud og dermed øge chancerne for at nå dens mål. I det perspektiv er sagsbehandlere, behandlere og andre at betragte som hjælpere. De skal sikre, at et givent tilbud bliver tilrettelagt, så det både giver mening for den unge og fører til den ønskede udvikling, der er formuleret i handleplanen. Tag med på brugerrejse En vej til at indarbejde den unges perspektiv stærkere i handleplanen er at anvende metoden brugerrejsen. Det er en anerkendende og inddragende samtaleform, der systematisk og ud fra en bestemt spørgeteknik sikrer, at den unge selv er med til at pege på forandringspotentialer og fortælle om de forandringer, der sker undervejs i forløbet. Læs mere om brugerrejser på kl.dk eller klik her. Gladsaxe Kommune er blandt dem, der har sat fokus på at inddrage barnet eller den unge - især i opfølgningen. De er på forsøgsniveau begyndt at anvende brugerrejsen som metode, og skal til at udvikle et koncept for status og mål i handleplanen. Begge dele evalueres i slutningen af 2011, inden kommunen lægger sig fast på en løsning. I Brønderslev Kommune mødes alle involverede parter også barnet/den unge og familien om bordet og drøfter målene, samt hvordan de bedst prioriteres og nås. Derefter sætter barnet/den unge/familien og sagsbehandleren sig sammen og gør handleplanen færdig. I Brønderslev Kommune kommer handleplanen derved også til at fungere som en slags beslutningsreferat en plan for alle de involverede parter.

6 6 En dynamisk platform for samarbejde Mange kommuner er optagede af at gøre handleplanen til et dynamisk redskab, som kan bruges i det løbende samarbejde mellem alle, der er involveret i barnets sag: skolelæreren, sfo-pædagogen, forældrene, sagsbehandleren, leverandøren m.fl. Hensigten er at bruge handleplanen til at skabe en helhedstænkning omkring barnets udvikling og et fælles ejerskab til handleplanens mål for barnet eller den unge. På den måde kan handleplanen blive en fælles faglig platform, hvor parterne sammen kan følge op på, hvordan det går med de indsatser, som den enkelte part udfører sammen med barnet eller den unge. Dermed får alle parter andel i ansvaret for at nå målene, så det ikke bliver sagsbehandlerens alene. En sådan platform kræver dialog mellem de parter, der er med til at udvikle den fælles forståelse af barnets udvikling. At tale samme sprog er vigtigt for at kunne drøfte prioriteringerne i indsatsen, observationer af barnets fremskridt samt hvad den enkelte part kan bidrage med til helheden. Som nævnt skal barnet eller den unge også selv kunne bidrage til den dynamiske handleplan. Det kan blandt andet være ved selv at pege på forandringsmuligheder og være med til at gøre status og vurdere, hvordan de enkelte parters indsats bidrager til hans eller hendes udvikling. I et samarbejde, der har haft en dynamisk handleplan som fælles omdrejningspunkt, vil det også ofte være lettere sammen at vurdere, om målene er blevet nået. Ikke mindst, hvis der i målsætningen for behandlingen er opstillet indikatorer for den ønskede effekt se side 7. En aftale mellem parterne Varde Kommune arbejder med en skabelon for handleplanen, som kan blive en slags aftaledokument mellem sagsbehandler, den unge, familien og det private og professionelle netværk. Dokumentet skal kunne præcisere, hvem der gør hvad, hvornår og hvorfor i form af indsatsområder og mål. Alle involverede inviteres til handleplansmøder, hvor den endelige plan udformes og aftales. Desuden skal det indledende undersøgelsesarbejde forbedres, så det bliver tydeligere, hvad der skal iværksættes for at hjælpe barnet, den unge og familien. Kommunen afprøver metoden i et år, hvorefter den vil blive evalueret både i forhold til kvalitet og ressourceforbrug. I Helsingør Kommune er det erklærede mål, at de unge, familierne og samarbejdsparterne føler sig som en sammenhængende del af indsatsen for at nå målet. Her er udviklingsprojektet derfor rettet mod, at alle involverede (barnet/ den unge, familien, leverandører og andre samarbejdspartnere) udvikler et fælles sprog og forstår: hvorfor der opstilles mål i handleplanen hvilken udvikling der forventes at ske for barnet/den unge hvem i fællesskabet der bidrager til at opnå handleplanens mål. Projektet afprøves på fem sager, hvor der måles på, om den bredere og mere sammenhængende indsats giver effekt for barnet/den unge. Ved at inddrage alle involverede parter i handleplansdialogen kan man få en mere grundig og multifacetteret vurdering af, hvor barnet er i dag, hvad de vigtige mål er, og hvem der har ansvaret for hvilke mål. Lektor Vibeke Lehman Nielsen, Aarhus Universitet

7 7 Indikatorer for et bedre børne- og ungeliv For hvert mål, der opstilles i handleplanen, skal kommunen følge op på indsatserne for at nå målet. Til brug for denne opfølgning kan der udvælges indikatorer til at vurdere, hvordan det går med barnets eller den unges udvikling i forhold til netop det mål. Det er vigtigt, at målet er tydeligt og udvikles til at være målbart. Når først målet er klart, bliver det tydeligere, hvad vi som leverandører kan byde ind med og skal handle efter. Tine Theker Stryhn, formand for Danske Døgninstitutioner Kommunen kan eventuelt vælge at strukturere de udvalgte mål og indikatorer ud fra de fem opmærksomhedspunkter i lov om social service: udvikling og adfærd familieforhold skoleforhold sundhedsforhold fritidsforhold og venskaber. Men der kan også opstilles mål og indikatorer for andre forhold, kommunen skønner relevante. I nogle tilfælde vil indikatorerne være kvantitative, fx fraværstal eller sundhedsinformationer, men tit vil indikatorerne rumme mere subjektive skøn over den forandring, der er sket for barnet/den unge. Den slags indikatorer opgøres ofte på en skala fra fx i høj grad, i nogen grad til slet ikke eller på en skala fra 1 til 5. Indikatorer skal vælges med omhu Indikatorer er per definition en tilnærmelse til det, man egentlig er interesseret i at måle - fx barnets evne til at indgå i forpligtende sociale relationer. Udfordringen er så at tænke over, præcis hvordan man kan observere og konstatere dette på en meningsfuld måde. Hvilken slags data kan bedst dokumentere, at der faktisk sker en positiv udvikling på netop dette punkt? At udvikle indikatorer er ikke et forsøg på at sætte komplicerede menneskelige forhold på en simpel matematisk form. Ambitionen er, at man ud fra den samlede faglige ekspertise finder en fælles måde at tale om progression i indsatsen over for de udsatte børn og unge. Her er det svært at komme uden om fælles mål og en ensartet måde at vurdere, i hvor høj grad målene er opfyldt. Skemaet på næste side giver ét eksempel på, hvordan man med afsæt i handleplanens fokusområder og konkrete mål under fokusområdet kan dokumentere udvikling og resultater af indsatsen. Her har kommunen valgt at bruge i hvor høj grad relationen til familien bidrager til barnets trivsel som indikator for handleplanens fokusområde familieforhold. På den måde kan alle involverede bruge samme indikator og skala til at vurdere barnet og udviklingen i dets behov for hjælp. Det gør det muligt at samle op på handleplanens mål og gøre effekten af den indsats, der er iværksat, meget tydelig. Eksempelvis vil sagsbehandleren i dialogen med leverandører og samarbejdspartnere kunne tage udgangspunkt i, om de relevante indikatorer for barnets trivsel faktisk har udviklet sig så positivt som ønsket og forventet? Herunder en dialog om, hvad indsatsen konkret har betydet eller manglet, når det er lykkedes eller ikke er lykkedes at flytte barnets score opad på skalaen.

8 8 Eksempel: Familieforhold Indikator: Barnets relation til forældre/nære familie, dvs. hvorvidt barnets relation til forældre/den nære familie bidrager til barnets trivsel på en skala fra 0 til 4. Score Betydning Vejledende eksempler Status Mål (sæt ét x) (sæt ét x) 0 Barnet har ingen problemer og kan klare sig uden støtte. Relationen til forældrene er god og bidrager meget positivt til barnets trivsel. 1 Barnet har milde problemer og har brug for let støtte. Relationen til forældrene er overvejende god. Den er ikke uproblematisk, men bidrager generelt positivt til barnets trivsel. 2 Barnet har moderate problemer og har brug for nogen støtte. Relationen til forældrene er til tider problematisk og kan i perioder have negativ betydning for barnets trivsel. 3 Barnet har alvorlige problemer og har brug for megen støtte. Relationen til forældrene er overvejende problematisk. Den har overvejende negativ betydning for barnets trivsel. 4 Barnet har et komplekst problem, skal have omfattende støtte og kan ikke klare sig uden. Relationen til forældrene er meget dårlig og er til direkte skade for barnets trivsel. Kilde: Aarhus Kommune, (let bearbejdet). Man hverken kan eller skal måle på alle tænkelige dimensioner af et godt børneliv, men er nødt til at koncentrere sig om det, der er virkelig centralt for det enkelte barns udvikling. Derfor lyder det gennemgående råd til og fra kommunerne da også: Keep it simple, og vær bevidste om, hvad indikatorerne kan sige noget meningsfuldt om. Vælg dem derfor med omhu og ud fra gode argumenter. Dårligt begrundede indikatorer er værre end ingen indikatorer.

9 9 Prøv det af i lille skala Det er vigtigt, at effektmål og indikatorer både giver mening for barnet/den unge og for de parter, som på forskellig vis skal bidrage til behandlingen. Det er også vigtigt, at mål og indikatorer har en fælles form, så sagsbehandleren og andre kan bruge indikatorer fra flere kilder til at danne sig et samlet billede af barnets/den unges udvikling og følge den over tid. Det handler derfor om først at tænke over, hvor det er mest relevant og meningsfuldt at måle effekt og dernæst at finde frem til, hvilke indikatorer der skal måles på. Den gode handleplan indeholder: Mål, der beskriver, hvad der skal opnås Indikatorer for, at de opstillede mål bliver opnået. Effekter, der angiver de forventede resultater af bestemte indsatser Flere af projektets kommuner har arbejdet med at finde egnede indikatorer for effekten af deres indsats. Projekterne har taget udgangspunkt i prototyper, som kommunerne vil afprøve på et antal udvalgte sager inden for en bestemt gruppe. Det gælder fx i Lolland Kommune, hvor handleplanen skal bruges til at sætte mål samt følge op på og måle effekten af de iværksatte foranstaltninger i første omgang ud fra fire typer af indikatorer. Til handleplanen har kommunen udviklet en prototype for effektmålingen, en slags opfølgningsskema med indikatorer. Kommunen er inspireret af Aarhus kommune, men understreger, at det er svært at overtage andre kommuners redskaber direkte. Den har derfor bearbejdet og omsat idé, metode og skema til en form, der giver mening lokalt. Netop når det gælder indikatorer har mange kommuner hentet inspiration i erfaringerne fra Aarhus Kommune. Det afgørende er, at handleplanen bliver et kollektivt redskab for alle involverede parter. Det kræver, at man har et fælles sprog, og det kan indikatorerne være en hjælp til at skabe. Lektor Vibeke Lehman Nielsen, Aarhus Universitet Læs mere om erfaringerne på aarhus.dk eller klik her. Ved vi, hvad der virker? Handleplaner som redskab til en bedre indsats over for udsatte børn og unge KL 2011 Tekst: KL. Redaktion: Ola Jørgensen, Klartekst. Grafisk design: Karen Krarup

Anbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune.

Anbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune. Internt notatark Social- og Sundhedsforvaltningen Stab for rådgivningsområdet Dato 7. oktober 2013 Sagsnr. 13/18875 Løbenr. 162191/13 Sagsbehandler Bettina Mosegaard Brøndsted Direkte telefon 79 79 27

Læs mere

Skabelon for standard for sagsbehandling

Skabelon for standard for sagsbehandling Skabelon for standard for sagsbehandling Standard for sagsbehandling vedrørende: opfølgning og evaluering af de konkrete indsatser i den enkelte sag, herunder kommunens tilsyn og forberedelse af hjemgivelse

Læs mere

Dialogbaseret aftale mellem

Dialogbaseret aftale mellem Dialogbaseret aftale mellem Klubområde 2 (Klub X ) v/ Caj Stroland og Børn & Unge forvaltningen v/ Flemming Jensen 2014 Generelt om dialogbaserede aftaler Den dialogbaserede aftale, er en aftale der indgås

Læs mere

Vi vil gerne vide, om vores indsats er med til at gøre en forskel eller kort fortalt virker indsatsen.

Vi vil gerne vide, om vores indsats er med til at gøre en forskel eller kort fortalt virker indsatsen. 1 Vi vil gerne vide, om vores indsats er med til at gøre en forskel eller kort fortalt virker indsatsen. Vi skal være opmærksomme på, at når det drejer sig om sociale indsatser så er det ikke indsatsen

Læs mere

Projektbeskrivelse. Teledialog med anbragte børn og unge. Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1.

Projektbeskrivelse. Teledialog med anbragte børn og unge. Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1. Teledialog med anbragte børn og unge Projektbeskrivelse Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1.0 Projektejer Projektleder Programleder Preben Siggaard, CBF Stinne Højer

Læs mere

Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget?

Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget? Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget? VUM superbrugerseminar 2015 - Pia Laursen Pollard, Aalborg Kommune - Dorte From, Socialstyrelsen

Læs mere

Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder

Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder Vejledning i at holde netværksmøder - Til medarbejdere, der arbejder med børn og unge i Høje-Taastrup Kommune Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder Netværksmødet Denne vejledning er

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring I regi af KL s folkeskolereformsekretariat og som et led i kommunesamarbejderne inviteres forvaltninger, skoleledere og pædagogisk personale

Læs mere

Det tværfaglige samarbejde i. Fredensborg Kommune. Information til forældre

Det tværfaglige samarbejde i. Fredensborg Kommune. Information til forældre Det tværfaglige samarbejde i Fredensborg Kommune Information til forældre Kære Forældre Glade børn er fundamentet for arbejdet med børn og unge i Fredensborg Kommune. Fredensborg Kommune arbejder målrettet

Læs mere

Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt

Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt Pjecen handler om dig! Du har fået denne pjece, fordi du ikke skal bo hjemme hos dine forældre i en periode.

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Emne. Familie og Børn. Dato. Familieplejeafsnittet og rådgivere

Emne. Familie og Børn. Dato. Familieplejeafsnittet og rådgivere Familie og Børn Familieplejeafsnittet og rådgivere Emne Procedure for det personrettede tilsyn med anbragte børn og unge i plejefamilier, netværksfamilier, socialpædagogiske opholdssteder, døgninstitutioner,

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

Aftale for Team Myndighed

Aftale for Team Myndighed Aftale for Team Myndighed Overskrifter for aftalens mål 1 Effektmål 2 Målrettet sagsbehandling 3 Økonomistyring Dato: 16.12.2014 Aftale mellem Susanne Strandkjær Centerchef Henrik Otto Teamchef Underskrift

Læs mere

Vejledning til opfølgning

Vejledning til opfølgning Vejledning til opfølgning Metoder til opfølgning: HVAD KAN VEJLEDNING TIL OPFØLGNING? 2 1. AFTALER OG PÅMINDELSER I MICROSOFT OUTLOOK 3 2. SAMTALE VED GENSIDIG FEEDBACK 4 3. FÆLLES UNDERSØGELSE GENNEM

Læs mere

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Notat om kriterier for socialt ansvar i Lind Invest

Notat om kriterier for socialt ansvar i Lind Invest Notat om kriterier for socialt ansvar i Lind Invest Notat om kriterier for socialt ansvar Vi ønsker at være med til at fremme en praksis, hvor man evaluerer og rapporterer resultaterne af sociale projekter,

Læs mere

BeskæftigelsesIndikatorProjektet Introduktion

BeskæftigelsesIndikatorProjektet Introduktion BeskæftigelsesIndikatorProjektet Introduktion Indhold 1. Projektgruppe 2. Baggrund for projektet 3. Projektets målgruppe 4. Projektets formål Hvad kommer der ud af det? Tidsramme 5. Projektets indhold

Læs mere

Tids- og investeringsplan i forhold til at investere i forebyggelse og nedbringe antallet af anbringelser i Frederikshavn Kommune

Tids- og investeringsplan i forhold til at investere i forebyggelse og nedbringe antallet af anbringelser i Frederikshavn Kommune Tids- og investeringsplan i forhold til at investere i forebyggelse og nedbringe antallet af anbringelser i Frederikshavn Kommune Dato: 30. oktober 2014 Sagsnummer: 14/20228 I udarbejdelsen af tids- og

Læs mere

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde.

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde. Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Skibhusvej 52B, 3. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk www.servicestyrelsen.dk Der kan frit citeres fra rapporten med

Læs mere

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne E-Sundhedsobservatoriet - Årskonference 2013 Poul Erik Kristensen, KL Overordnet plan for FMK implementering i kommuner Mobilisering Integrationsprojekt

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

BILAG 9a. Vejledning i brug af DUBU 120 statusudtalelse til sundhedspersonale

BILAG 9a. Vejledning i brug af DUBU 120 statusudtalelse til sundhedspersonale BILAG 9a Vejledning i brug af DUBU 120 statusudtalelse til sundhedspersonale BILAG 9a VEJLEDNING I BRUG AF DUBU 120 STATUSUDTALELSE TIL SUNDHEDSPERSONALE I din kommune anvender sagsbehandlerne ICS Integrated

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Ny Nordisk Skole Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Hvorfor følge forandringerne i jeres pædagogiske praksis? 3 Undersøgelse af børns og unges perspektiver 4 Observationer af den

Læs mere

Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015.

Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015. Sagsnr.: 2013-009827-2 Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015. Skolens profil STU Middelfart er Middelfart Kommunes tilbud

Læs mere

Kvalitetsplan for Høng Gymnasium og HF 2014

Kvalitetsplan for Høng Gymnasium og HF 2014 Kvalitetsplan for Høng Gymnasium og HF 2014 Kvalitetsplanen er udarbejdet foråret 2014. Den er resultatet af det kontinuerlige arbejde, der foregår på skolen med henblik på optimering og udvikling af væsentlige

Læs mere

Det tager ca. 5 minutter at udfylde spørgeskemaet, som er ganske kort.

Det tager ca. 5 minutter at udfylde spørgeskemaet, som er ganske kort. Om undersøgelsen BDO Kommunernes Revision og Dansk Facilities Management netværk gennemfører i samarbejde en kortlægning af organiseringen af ejendomsdriften i landets kommuner. Kortlægningen gennemføres

Læs mere

Dialog-projektet. Forebyggelse som alternativ til anbringelse

Dialog-projektet. Forebyggelse som alternativ til anbringelse Dialog-projektet Forebyggelse som alternativ til anbringelse Disposition OVERSKRIFT I STORE BOGSTAVER MAKSIMUM I TO LINJER 32 PUNKT Hvad er forebyggende foranstaltninger? Nøgletal God praksis fra Dialogprojektet

Læs mere

1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning.

1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning. Virksomhedsplan for Bofællesskabet Højbo 2014 1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning. Til bofællesskabet er der tilknyttet

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Sammenhængende børnepolitik

Sammenhængende børnepolitik Sammenhængende børnepolitik 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Indholdsfortegnelse... 2 Den sammenhængende børnepolitik mål og målgrupper... 3 Det overordnede mål... 3 Hvad kendetegner tilbuddene

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling Projektleder

Læs mere

Den socialfaglige værktøjskasse

Den socialfaglige værktøjskasse Den socialfaglige værktøjskasse Et dialog- og styringskoncept, der sikrer sammenhæng og understøtter kvaliteten af den faglige praksis på voksen-/handicapområdet i dialogbaseret BUM Den Socialfaglige værktøjskasse

Læs mere

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 - I såvel kommunerne (KL) som regionerne (DR) er andelen og antallet af fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker

Læs mere

Fraværsstrategi. - en strategi for forebyggelse af fravær i folkeskolen i Lolland Kommune

Fraværsstrategi. - en strategi for forebyggelse af fravær i folkeskolen i Lolland Kommune Fraværsstrategi - en strategi for forebyggelse af fravær i folkeskolen i Lolland Kommune Forebyggelse af fravær i folkeskolen og frafald fra ungdomsuddannelserne Lolland Kommunale skolevæsen - fraværsstrategi.

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

Formålet er at se på sammenhænge mellem visiterede ydelser, metoder og indsats.

Formålet er at se på sammenhænge mellem visiterede ydelser, metoder og indsats. Tilsyn Uanmeldt tilsyn 29. oktober 2014 Bostøtte korpset Leder Mette Raabjerg Tilsynsførende Mia Gry Mortensen Tilsynsførende Hanne Vesterbæk Fogdal Tilsynsførende Pia Bjerring Strandbygaard Tilsynet 2014

Læs mere

SÆT MÅL OG STYR EFTER DEM

SÆT MÅL OG STYR EFTER DEM SÆT MÅL OG STYR EFTER DEM - OM RESULTATBASERET STYRING I JOBCENTRE > AUGUST 2011 BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK 2 DET ER RELATIVT ENKELT AT MÅLE PÅ DE ARBEJDSMARKEDSPARATE HVOR HURTIGT DE KOMMER I JOB,

Læs mere

Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud

Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud November 2013 Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud November 2011 februar 2012 INDHOLD Indhold... 2 1. Indledning... 3 2. Metode og målgruppe til kvalitetssikringen...

Læs mere

KOMMUNIKATION 2013-2016 SUBSTRATEGI

KOMMUNIKATION 2013-2016 SUBSTRATEGI KOMMUNIKATION 2013-2016 SUBSTRATEGI P R Æ CIS O G VEDKO MMEND E INTRO PRÆCIS OG VEDKOMMENDE MISSION ˮ Institut for Menneskerettigheders kommunikation skal målrettet understøtte instituttets arbejde med

Læs mere

Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 2013

Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 2013 Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 01 Institution: Bo og beskæftigelsescentret Vejen: Værkstedet Elmegade Dagcentret Kærhøj Nørregadehus 7 Nørregadehus 75 Vejen Støttecenter Nr. Målsætning Handleplan

Læs mere

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE Vi har regnet på den nye af en for et gennemsnitligt parcel- eller rækkehus i de forskellige kommuner. Allerede i dag er der stor forskel på erne og dermed også stor

Læs mere

Digitaliseringen i praksis

Digitaliseringen i praksis Digitaliseringen i praksis Indholdsfortegnelse Digitaliseringen i praksis 3 Et bredt udviklingsbegreb 4 Involvering og synlighed 5 Projektorganisering 6-7 Dialoggruppe som et omdrejningsprojekt 8 Vurdering

Læs mere

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb?

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb? notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder fsb har i lighed med de øvrige almene boligorganisationer ansvar for at etablere og drive velfungerende boligområder, hvor beboerne

Læs mere

Sammenhængende politik for børn og unge med særlige behov for støtte. Randers Kommune

Sammenhængende politik for børn og unge med særlige behov for støtte. Randers Kommune Sammenhængende politik for børn og unge med særlige behov for støtte Randers Kommune - 2 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE...2 BYRÅDETS BØRNE-, UNGE- OG FAMILIESYN...3 POLITISK HANDLEGRUNDLAG...3

Læs mere

Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven

Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven www.børnogseksualitet.dk Bilag 1. Antal børnehaver i kommunerne I kolonne 1 er angivet alle de 98 kommuner i Danmark. I kolonne 2 er opgjort antal børnehaver i

Læs mere

DS undersøgelse Sociale investeringers effekt og udbredelse

DS undersøgelse Sociale investeringers effekt og udbredelse Notat Dato 21. maj 2015 MEB Side 1 af 3 DS undersøgelse Sociale investeringers effekt og udbredelse Dansk Socialrådgiverforening (DS) har foretaget en undersøgelse af kommunernes sociale investeringer.

Læs mere

Virksomhedsplan 2009-2010

Virksomhedsplan 2009-2010 Virksomhedsplan 2009-2010 S A B R O E G A A R D E N Samarbejde Anerkendelse Børn Respekt Omsorg Efteruddannelse Glæde Ansvar Aktivitet Ressourcer Dynamik Engagement Nytænkning 2 Indledning: For at tilgodese

Læs mere

At bygge et hus. I Psykologisk FAMILY DYNAMICS AF FINN WESTH OG KIRSTEN DIERNISSE

At bygge et hus. I Psykologisk FAMILY DYNAMICS AF FINN WESTH OG KIRSTEN DIERNISSE FAMILY DYNAMICS AF FINN WESTH OG KIRSTEN DIERNISSE Om et forebyggende familiebehandlingsprojekt til alle med ondt i familien. Det baserer sig på familiens medejerskab til sin egen udvikling og på familiens

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark I Konvergensprogram 2014 er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020. Med nulvækst fra 2015 vil det offentlige forbrug være 20

Læs mere

Vi vil medvirke til at skabe attraktive arbejdspladser, der fremmer et sikkert, sundt og meningsfuldt arbejdsliv.

Vi vil medvirke til at skabe attraktive arbejdspladser, der fremmer et sikkert, sundt og meningsfuldt arbejdsliv. BAR SoSu s vision: Vi vil medvirke til at skabe attraktive arbejdspladser, der fremmer et sikkert, sundt og meningsfuldt arbejdsliv. BAR SoSus mission BAR SoSu mission er, at: Kvalificere arbejdspladserne

Læs mere

Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel

Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel Børn, der lever med store sociale og økonomiske udfordringer i deres tidlige år, oplever ofte, at problemerne følger dem ind i ungdoms-

Læs mere

Håndbog til projektledelse

Håndbog til projektledelse Mere info kontakt Julie Kirstine Olsen Udviklingskonsulent juols@ikast-brande.dk Tlf.: 9960 4153 Mads Ballegaard Konsulent mabal@ikast-brande.dk Tlf.: 9960 4021 Produceret af Håndbog til projektledelse

Læs mere

Tillægsansøgning om Det gode ressourceforløb

Tillægsansøgning om Det gode ressourceforløb Tillægsansøgning om Det gode ressourceforløb Benyttes hvis kommunen allerede har indsendt ansøgning til empowermentprojektet Ansøger Kommune Hedensted Navn og titel på projektansvarlig HC Knudsen, beskæftigelseschef

Læs mere

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs sniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 2010 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne sig i løbet

Læs mere

Bedre Tværfaglig Indsats. -kort fortalt

Bedre Tværfaglig Indsats. -kort fortalt Bedre Tværfaglig Indsats -kort fortalt Om pjecen Denne pjece giver en kort introduktion til den samarbejdsmodel kaldet Bedre Tværfaglig Indsats, som skal styrke en helhedsorienteret og tidlig indsats overfor

Læs mere

Bækholmsk len Odense Kommune

Bækholmsk len Odense Kommune Bækholmsk len Odense Kommune 31. august 2006 Status på skolens evalueringskultur, august 2006 Baggrund: Bækholmskolen blev etableret august 2003 som Odense Kommunes heldagsskole for elever mellem 7-13

Læs mere

Elevens mål Elevens mål vil afhænge af det eleven udfordres med og målene kan deles i følgende tre kategorier:

Elevens mål Elevens mål vil afhænge af det eleven udfordres med og målene kan deles i følgende tre kategorier: Den 19. januar 2015 Elevcoaching Elevcoaching er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb og skolens almene

Læs mere

Eksempel på interviewguide sociale tilbud

Eksempel på interviewguide sociale tilbud Eksempel på interviewguide sociale tilbud Læsevejledning Nedenstående interviewguide er et eksempel på, hvordan interview kan konstrueres til at belyse kriterium 10 i kvalitetsmodellen vedrørende sociale

Læs mere

TUREN GÅR TIL PROJEKTER I PRAKSIS

TUREN GÅR TIL PROJEKTER I PRAKSIS TUREN GÅR TIL PROJEKTER I PRAKSIS TUREN GÅR TIL dækker følgende områder Projektets fødsel: gruppens dannelse og opgaveafgrænsningen Projektets indledningsfase: gruppen afprøver hinanden og ideer, opgaven

Læs mere

Trivselstermometeret

Trivselstermometeret Job og Trivsel - vi hjælper mennesker med mennesker 1 Trivselstermometeret Trivselstermometeret er en metode til at kortlægge, måle og udvikle trivslen på arbejdspladsen. Men Trivselstermometeret kan mere

Læs mere

AM 2010 Daglig pædagogisk leder Sussie Nielsen Seniorkonsulent Nis Kjær

AM 2010 Daglig pædagogisk leder Sussie Nielsen Seniorkonsulent Nis Kjær Workshop om: Social kapital fra teori til handling AM 2010 Daglig pædagogisk leder Sussie Nielsen Seniorkonsulent Nis Kjær Oplægsholdere: Daglig pædagogisk leder Sussie Nielsen Tlf. : 63751590 Mail: svn@odense.dk

Læs mere

Allu. Projektbeskrivelse. - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark. Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb.

Allu. Projektbeskrivelse. - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark. Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb. Allu - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark Projektbeskrivelse Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb.dk Allu Allu; (grønlandsk) sælens åndehul i isen 2 Ligesom sæler har

Læs mere

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt

Læs mere

Kvalitetsstandard ANBRINGELSE AF BØRN OG UNGE 0 18 år

Kvalitetsstandard ANBRINGELSE AF BØRN OG UNGE 0 18 år Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen juni 2013 Kvalitetsstandard ANBRINGELSE AF BØRN OG UNGE 0 18 år Plejefamilier Institutioner Opholdssteder Efterskoler og Kostskoler Godkendt i Kommunalbestyrelses

Læs mere

Manual for metoder og processer på Synscenter Refsnæs

Manual for metoder og processer på Synscenter Refsnæs 21. april 2014 Manual for metoder og processer på Synscenter Refsnæs I udviklingsprojektet Det Nye Refsnæs ( Projekt 1 ) er der udviklet en række metoder og processer, der udgør grundstenen i arbejdsmetoder

Læs mere

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (2. samling) BUU Alm.del Bilag 6 Offentligt Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Inklusionsgraden for hele landet

Læs mere

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv Projektbeskrivelse for udviklings- og forskningsprojektet: Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Baggrund Ifølge anbefalingerne fra

Læs mere

Digital strategi, indsatsområde 1, delprojekt 1, Generiske sagsbehandlingsbegreber

Digital strategi, indsatsområde 1, delprojekt 1, Generiske sagsbehandlingsbegreber HØRINGSDOKUMENT Fra: Til: Resumé: David Rosendahl Høringsparter Arbejdsgruppen har identificeret de overordnede og tværgående begreber i sagsbehandlingsprocessen og struktureret og defineret disse generiske

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

Læring og Samarbejde

Læring og Samarbejde Kontrakter Børn og Unge 2015-17 Læring og Samarbejde Strategiområde A: Det gode børneliv. Mål Indsats Handling Ansvarlig Plan for proces og evaluering A.1. Læring og inklusion: Styrkelse og konsolidering

Læs mere

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis af Eva Damsgaard og Andreas Granhof Juhl, 2007 (c) Indledning

Læs mere

Kreative Børn Status 2013

Kreative Børn Status 2013 Kreative Børn Status 2013 Kreative Børn - 2013 Kreative Børn er et samarbejde mellem 12 kommuner og er en del af hovedstadsregionens kulturaftale KulturMetropolØresund. De 12 kommuner er: Allerød, Herlev,

Læs mere

Kvalitetshjulet i figur 1 illustrerer hovedelementerne og faserne i VIAs centralt forankrede kvalitetssystem.

Kvalitetshjulet i figur 1 illustrerer hovedelementerne og faserne i VIAs centralt forankrede kvalitetssystem. VIA University College Dato: 13. maj 2015 Journalnummer: U0027-4-5-15 VIAs kvalitetssystem VIAs kvalitetssystem skal sikre, at der arbejdes systematisk med målet i VIAs politik for kvalitetssikring og

Læs mere

De sårbare gravide. Det sociale område en ny medspiller. Randers Kommune

De sårbare gravide. Det sociale område en ny medspiller. Randers Kommune De sårbare gravide Det sociale område en ny medspiller Randers Kommune Program Introduktion og hvad er det nye? Hvad er en sårbar gravid/nybagt familie i et socialfagligt perspektiv Udfordringer og hvad

Læs mere

Projekt. Projektmandat. Projekttitel: Dokumentation og effektmåling. Projektleder: Henriette Holmskov. Projektejer: Jesper Ulm Jessen

Projekt. Projektmandat. Projekttitel: Dokumentation og effektmåling. Projektleder: Henriette Holmskov. Projektejer: Jesper Ulm Jessen Projekt Projektmandat Projekttitel: Dokumentation og effektmåling Projektleder: Henriette Holmskov Projektejer: Jesper Ulm Jessen Den brændende platform: Social- og Handicapcentret har gennem flere år

Læs mere

Skabelon til dokumentation af resultater i de sociale helhedsplaner en vejledning

Skabelon til dokumentation af resultater i de sociale helhedsplaner en vejledning Skabelon til dokumentation af resultater i de sociale helhedsplaner en vejledning Om skabelonen... 1 Sådan udfyldes skabelonen.. 6 Referencer og inspiration til videre læsning... 11 Skabelon til dokumentation

Læs mere

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for mål og rammer NOTAT Ambitioner for det sociale arbejde på ungeområdet Tæt på Familien - en omstilling af ungeområdet Børn og unge, der vokser op i en familie

Læs mere

HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser

HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser 1 Bilag 1 - Projektbeskrivelse: HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser Kreativitet og innovation er på trods af mange gode intentioner og flotte ord en mangelvare

Læs mere

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune I Rudersdal Kommune prioriterer vi den gode borgerdialog. For at styrke denne og for at give dialogen en klar retning er der formuleret tre principper for

Læs mere

DAMUSA Sammenfatningsrapport 1. Vælg en af nedenstående muligheder: "Jeg er..." Svarprocent: 100% (N=1448)

DAMUSA Sammenfatningsrapport 1. Vælg en af nedenstående muligheder: Jeg er... Svarprocent: 100% (N=1448) 1. Vælg en af nedenstående muligheder: "Jeg er..." Svarprocent: 100% (N=1448) Spørgsmålstype: Vælg en Nuværende elev 244 17% Tidligere elev 69 5% Kommende elev (står på venteliste) 43 3% Underviser 67

Læs mere

Hold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører:

Hold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører: Ledelse af borger og patientforløb på tværs af sektorer Et lederudviklingsforløb for ledere i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune og ved Aarhus Universitetshospital Hold 1, 2014 LOGBOG Denne logbog tilhører:

Læs mere

Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet

Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet Adgang til Miljøstyrelsens Affaldsdatasystem via www.virk.dk kræver følgende: Digital medarbejdersignatur, som fås fra kommunens lokale virk-administrator

Læs mere

Tilsynsrapport på serviceloven 86 stk. 1 og 2 2014

Tilsynsrapport på serviceloven 86 stk. 1 og 2 2014 Tilsynsrapport på serviceloven 86 stk. 1 og 2 2014 Jytte Normann, Halsnæs Kommune Tinne Westerlund, Frederikssund Kommune Jane Andersen, Hillerød Kommune Tilsynsrapport på serviceloven 86 st. 1 og 2 i

Læs mere

Introduktion til måltidsbarometeret

Introduktion til måltidsbarometeret Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab til vurdering af kvaliteten af måltidssituationer for ældre borgere og med anbefalinger til forbedringer.. Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab

Læs mere

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015 Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020 februar 2015 1 Indhold Kort resumé af strategien... 2 Formalia... 2 Strategiens vision og handlingsplan, mål,

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Dialogspil. en metode til at kortlægge og forbedre trivslen på arbejdspladsen. Hvad er en dialogmetode? dialogmetode

Dialogspil. en metode til at kortlægge og forbedre trivslen på arbejdspladsen. Hvad er en dialogmetode? dialogmetode dialogmetode Dialogspil en metode til at kortlægge og forbedre trivslen på arbejdspladsen Hvad er en dialogmetode? En dialogmetode er et værktøj til at arbejde med trivslen på arbejdspladsen. Metoden er

Læs mere

Voksenudredningsmetoden. Fastsættelse af formål og mål

Voksenudredningsmetoden. Fastsættelse af formål og mål Voksenudredningsmetoden. Fastsættelse af formål og mål VUM superbrugerseminar Maj 2014 Formål og mål i sagsbehandlingen Formål: At give indsigt i anvendelsen af formål og mål At give gode råd til hvordan

Læs mere

Q1 Dit barns alder. Besvaret: 216 Sprunget over: 0 0% 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29

Q1 Dit barns alder. Besvaret: 216 Sprunget over: 0 0% 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29 Q1 Dit barns alder Besvaret: 216 Sprunget over: 0 10 8 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29 11,11% 24 12,04%

Læs mere

Beskrivelse af lederstillingen ved Skrøbelev Skole: - Familiecenter Flexhuset - Heldagsskole. Langeland Kommune

Beskrivelse af lederstillingen ved Skrøbelev Skole: - Familiecenter Flexhuset - Heldagsskole. Langeland Kommune Beskrivelse af lederstillingen ved Skrøbelev Skole: - Familiecenter Flexhuset - Heldagsskole Langeland Kommune Beskrivelse af Skrøbelev Skole Skrøbelev Skole er en ny institution, der startede med heldagsskole

Læs mere

Gennemførelse BorgerBudget proces Hedensted Kommune

Gennemførelse BorgerBudget proces Hedensted Kommune Gennemførelse BorgerBudget proces Hedensted Kommune Før start Styregruppen fastlægger de enkelte deltageres roller og fordeler opgaver. Forslag til opgaver som bør fordeles: Tovholder Fundraising Sekretær

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Stillings- og personprofil Skoleleder

Stillings- og personprofil Skoleleder Stillings- og personprofil Skoleleder Skovshoved Skole Maj 2015 Generelle oplysninger Adresse Stilling Reference Ansættelsesvilkår Skovshoved Skole Korsgårdsvej 1 2920 Charlottenlund Telefon: 39 98 55

Læs mere

Inklusion i Dagtilbud og Skole. Center for Skole og Dagtilbud

Inklusion i Dagtilbud og Skole. Center for Skole og Dagtilbud Inklusion i Dagtilbud og Skole Center for Skole og Dagtilbud 2014 1 Inklusion i Egedal Kommune En vision og strategi om inkluderende fællesskaber Kære læser Du har sikkert haft oplevelser med flere forskellige

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere