Varmeplan Aalborg Opsamling resultater fase 1 - afgrænsning af det centrale kraftvarmeområde

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Varmeplan Aalborg Opsamling resultater fase 1 - afgrænsning af det centrale kraftvarmeområde"

Transkript

1 Notat Dato: Sagsnr.: Dok. nr.: Direkte telefon: Initialer: jml Aalborg Forsyning Forsyningsvirksomhederne Stigsborg Brygge 5 Postboks Nørresundby Varmeplan Aalborg Opsamling resultater fase 1 - afgrænsning af det centrale kraftvarmeområde Baggrund Byrådet i Aalborg Kommune har besluttet, at varmeplanlægningen for Aalborg Kommune skal opdateres. Første fase af den opdaterede varmeplanlægning i Aalborg Kommune - Varmeplan Aalborg forløber i perioden og omhandler afgrænsningen af det centrale kraftvarmeområde i Aalborg Kommune. Formålet med fase 1 er primært at få klarlagt i hvilken grad, det centrale kraftvarmeområde kan udvides de kommende år, herunder hvilke nye forsyningsområder, der med fordel kan kobles på det centrale system. Nye områder kan omfatte eksisterende decentralt fjernvarmeforsynede områder, men også individuelt opvarmede områder, der kobles på det centrale system, og hvor der i givet fald skal etableres nyt distributionssystem til levering af fjernvarmen. Varmeplan Aalborg 2030 er en rammeplan, der ikke er bindende for hverken borgere eller selskaber i kommunen, men som danner grundlaget for efterfølgende dialog med værker og borgere om igangsætning og prioritering af projekter. I varmeplananalyserne analyseres således en række mulige teknologispor, mens selve placeringen og det endelige valg af teknologier først vil blive endeligt afklaret i forbindelse med evt. senere udarbejdelse af projektforslag i henhold til Varmeforsyningsloven. Sideløbende med varmeplanprocessen har flere værker allerede fremsendt projektforslag for ændringer af produktionsteknologi m.m., hvilket kommenteres i de respektive afsnit. Den nuværende varmeforsyningsstruktur i kommunen er fortrinsvist baseret på varmeplanen for Aalborg Kommune vedtaget i 1992 samt oprindelige varmeplaner for Sejlflod, Nibe og Hals kommuner ligeledes vedtaget i begyndelsen af 90 erne. Varmeplanerne er sidenhen udbygget løbende gennem vedtagelse af en lang række projektforslag mv. Siden godkendelsen af de oprindelige varmeplaner er rammebetingelserne for varmeforsyningen dog ændret betydeligt. Bygningsmassen og de kollektive varmeforsyningssystemer er udbygget markant, og brændselspriserne samt varmeproduktionsteknologierne har ligeledes undergået en drastisk udvikling. Derudover har kommunesammen-

2 lægningen i 2007 medført et øget behov for at skabe overblik over forsyningssituationen på tværs af de gamle kommunegrænser. Varmeforsyningsloven, der ligeledes er ændret siden de første varmeplaner, danner rammerne for planlægningen af varmeforsyningen i kommunerne i dag, og dermed også revisioner af varmeplanlægningen. Af lovens formålsbestemmelse fremgår: Lovens formål er at fremme den mest samfundsøkonomiske, herunder miljøvenlige, anvendelse af energi til bygningers opvarmning og forsyning med varmt vand og inden for disse rammer at formindske energiforsyningens afhængighed af fossile brændsler. Regeringen har som et led i Energiaftalen, der blev indgået den 22. marts 2012, opstillet følgende energi- og klimapolitiske målsætninger for Danmark overordnet set: Anvendelsen af fossile brændsler ophører inden 2050, El- og varmeforsyningen omstilles til 100 % vedvarende energi inden 2035, Anvendelsen af kul og olie i energiforsyningen ophører inden 2030, Af Energiaftalen fremgår endvidere, at anvendelsen af oliefyr i nye bygninger fra 2013 samt installering af oliefyr i eksisterende bygninger beliggende i fjernvarme- og naturgasområder efter 2016 ikke længere vil være tilladt. Herudover vil anvendelsen af gasfyr i nye bygninger efter 2013 heller ikke længere være tilladt. Forbuddet mod olie- og naturgasgasfyr i nye bygninger trådte i kraft i bygningsreglementet januar Aalborg Kommune har i samarbejde med Aalborg Universitet udarbejdet Energivision Energivisionen viser, at Aalborg Kommune inden 2050 kan nå målsætningen om at blive uafhængig af fossile brændsler. I klimastrategien vedtaget af byrådet i december 2011 fremgår endvidere, at Aalborg Kommune ønsker at tage medansvar for de globale klimaudfordringer ved bl.a. at reducere energiforbruget og at satse på flere vedvarende energikilder. Visionen er, at Aalborg Kommune er fri for fossile brændsler og drivhusgasneutrale inden år Konkret peger Klimastrategien på, at energiforbruget i kommunen reduceres med % frem i mod 2050, at fjernvarmen skal dække 90 % af varmeforsyningen i kommunen i 2030, at 30 % af det samlede energiforbrug i kommunen i 2030 skal dækkes af energi baseret på biobrændsel. Af klimastrategien fremgår i øvrigt, at fjernvarme udgør og fremadrettet også skal udgøre den primære varmeforsyning i Aalborg Kommune. Side 2 af 27

3 De politiske målsætninger/milepæle relevante for Varmeplan Aalborg 2030 er illustreret i følgende figur, hvor de overordnede nationale målsætninger ligeledes er skitseret. Energipolitiske pejlemærker i Danmark og Aalborg Kommune År Danmark Mindst 50 % vind i elsystem Forbud mod anvendelse af olie og kul 100 % VE i varme- og elproduktion 100 % VE Aalborg Kommune 60 % VE i energisystem 86 % fjernvarmedækning 30 % bioenergi i energisystem 100 % VE Figur 1 Energipolitiske nøglemål i Danmark og Aalborg Kommune relevante for Varmeplan Aalborg 2030 Af klimastrategien fremgår i øvrigt en målsætning om, at de biobrændsler, der anvendes i Aalborg Kommune, som udgangspunkt ikke bør overstige det lokale biobrændselpotentiale i kommunen. Efter 2030 forventes geotermisk varme iht. klimastrategien at udgøre en afgørende andel af varmeleveringen i Aalborg Kommune, hvilket dog vil afhænge af den videre udvikling af varmeforsyningen, herunder status for varmeleverandører mv. Analyserne i Varmeplan Aalborg 2030, fase 1 er opdelt i 5 delområder/korridorer jf. beskrivelsen i efterfølgende afsnit. Analyserne er samlet i 11 dokumenter, der omfatter: - et notat med de generelle forudsætninger for analyserne - 4 notater med specifikke forudsætninger for korridorerne - 4 notater med resultaterne af analyserne i korridorerne - En miljørapport med opsamling af de væsentligste miljøeffekter (miljøvurdering) - nærværende opsamlingsnotat. Varmeplananalyserne består derudover af et omfattende beregningsmateriale baseret på en varmeplanberegningsmodel udviklet til formålet. Side 3 af 27

4 Forudsætninger Generelt Vurderingerne i forbindelse med fase 1 er opdelt i en række underområder, der afspejler mulighederne for udvidelse af den centrale fjernvarmeforsyning de kommende år. Vurderingerne tager i stor grad afsæt i resultaterne fra Aalborg Forsyning, Varmes arbejde med Masterplanen for det centrale fjernvarmeområde. For at sikre størst sammenhæng og struktur er analysearbejdet inddelt i en række underområder - korridorer - som illustreret og uddybet nedenfor. 1. Nord - Tylstrup 2. Sydvest - Nibe 3. Syd - Ellidshøj-Ferslev 4. Sydøst - Storvorde-Kongerslev 5. Nordøst - Ulsted Figur 2 Illustration af korridorer, hvor afgrænsningen af det centrale fjernvarmeområde analyseres i Varmeplanens fase 1. Kort fra Aalborg Forsyning, Varme/Masterplan Alternativer For hver korridor er mulighederne for udvidelse af det centrale fjernvarmesystem til decentralt fjernvarmeforsynede områder samt områder med individuel forsyning (primært naturgas) analyseret. Ud over udvidelsen af det centrale fjernvarmesystem analyseres en række decentrale løsninger i byerne baseret på vedvarende energi. Varmepro- Side 4 af 27

5 duktionsteknologierne, der belyses i varmeplananalyserne, er anført i følgende skema: Type Brændsel Bemærkning Naturgas-kraftvarme () kraftvarme () kraftvarme - 40 % BIO () Biomasse-kraftvarme () Naturgas Kul (Nordjyllandsværket) Overskudsvarme Flis (Nordjyllandsværket) Kul (Nordjyllandsværket) Overskudsvarme Træflis situation på de fleste decentrale værker Marginal produktion i centralt område Sandsynlig fremtidig marginal produktion i centralt område Biomassekedel Træflis Biogas-kraftvarme () Biogas Varmepumper (VP) - Supplerende teknologi Solvarme (sol) - Supplerende teknologi Alternativet kraftvarme 40 % BIO omfatter muligheden for omstillingen af Nordjyllandsværket til fyring med 40 % biomasse i form af træpiller. Omstillingen af de centrale kraftvarmeværker til biomasse er fremmet i forbindelse med Energiaftalen i 2012 og efterfølgende udmøntet i en konkret ændring af varmeforsyningsloven. Naturgaskraftvarme benyttes på flere decentrale værker og udgør referencen i disse. I fjernvarmeområder, hvor varmen er baseret på naturgaskraftvarme, er det ikke efter nugældende lovgivning muligt at omstille til ikke-afgiftsbelagt brændsel som f.eks. biomasse med mindre, det sker som kraftvarme. Fliskedler er dog medtaget i varmeplananalyserne, da det på visse betingelser kan være en mulighed, ligesom det for Sønderholm Kraftvarmeværk og Ellidshøj-Ferslev Kraftvarmeværk er blevet en mulighed fra 2012 som en konsekvens af Energiaftalen. I begge områder er etableret anlæg på 1 MW til biobrændsel. I forhold til Syd-korridoren - Ellidshøj-Ferslev, så har Aalborg Forsyning, Varme under udarbejdelsen af varmeplanens fase 1 været i forhandlinger med Ellidshøj-Ferslev Kraftvarmeværk A.m.b.a. om etablering af forsyning med central kraftvarme, da samfundsøkonomiske beregninger har vist, at det er rentabelt at udvide det centrale kraftvarmeområde i den retning. Der er derfor ikke gennemført varmeplananalyser for korridoren. Analyserne gennemført i forbindelse med Tylstrup-korridoren er udmøntet i et pilotprojekt, og der er blevet udarbejdet et konkret projektforslag om etablering af en varmetransmissionsledning fra det centrale kraftvarmeområde til Tylstrup. Byrådet godkendte projektforslaget foråret 2012, og Energiklagenævnet stadfæstede på baggrund af en klage kommunens afgørelse januar Energiklagenævnets afgørelse baner vejen for det videre arbejde med varmeplanen, idet etableringen af transmissionsledninger mellem det centrale kraftvarmeområde og decentrale fjernvarmeværker er afgørende for realiseringen af varmeplanens anbefalinger i det hele taget. Side 5 af 27

6 Varmebehov I varmeplananalyserne er der så vidt muligt taget udgangspunkt i eksisterende nettovarmebehov i områderne. I tilfælde, hvor der ikke har været muligt at få valide forbrugsdata, er disse beregnet efter varmeatlasmetoden. Metoden tager udgangspunkt i BBRoplysningerne for et afgrænset område, hvor det ud fra alderen, typen og størrelsen af bygninger er muligt at estimere nettovarmebehovet vha. nøgletal udarbejdet af bl.a. SBI 1. Varmebehovene er efterfølgende fremskrevet over en 20 års periode (prognoseperioden), idet der tages højde for dels udbygningen af nye boliger (Aalborg Kommunes boligprognose) og dels energibesparelser på 25 % over den kommende 20 års periode. Nettovarmebehovet i nye bygninger fastsættes ud fra nugældende bygningsreglement. Scenarieanalyser Varmeplananalyserne er gennemført med udgangspunkt i Energistyrelsens forudsætninger for samfundsøkonomiske analyser fra april Sideløbende med varmeplanrevisionen udkom der i september 2012 nye beregningsforudsætninger fra Energistyrelsen. De nye forudsætningers konsekvenser for varmeplananalyserne er dokumenteret i følsomhedsberegninger. Analyserne foretages for en 20 års periode, hvor alle til investeringer, drift, vedligehold og brændsler samt indtægter fra evt. elproduktion er indregnet. I fastsættelsen af de samfundsøkonomiske konsekvenser indregnes endvidere skadevirkninger ved udvalgte miljøemissioner, ligesom effekten på de offentlige finanser er inkluderet (afgiftsforvridning). Opgørelserne af emissionerne ved de enkelte scenarier følger ligeledes Energistyrelsens vejledning, hvilket for de decentrale kraftvarmeanlægs vedkommende betyder, at emissioner knyttet til elproduktionen ligeledes indgår i opgørelserne. Alle (og indtægter) er i varmeplananalyserne omregnet til nutidsværdier vha. en kalkulationsrente på 5 %. Der er gennemført følsomhedsberegninger af resultaterne, herunder for betydning af en lavere kalkulationsrente samt en højere naturgaspris. I udvalgte områder er konsekvenserne ved øgede investeringer samt den nye stigninger i energiafgiften på fossile brændsler m.m. ligeledes analyseret. Ved fastsættelsen af ne forbundet med udvidelsen af det centrale kraftvarmesystem er der gennemført ledningsberegninger og prisoverslag for transmissionsledninger i alle korridorerne. Beregninger er baseret på prognoserne for varmebehovet og Aalborg Forsyning, Varmes normale dimensioneringspraksis. I områder, hvor transmissionsledningerne dækker flere byområder, er ne til disse fordelt ved hjælp af en fordelingsnøgle ud fra varmebehovene i de enkelte områder. 1 Statens Byggeforsknings-Institut, Aalborg Universitet. Side 6 af 27

7 Varmeplananalyser I varmeplananalyserne er de økonomiske, miljømæssige og energimæssige konsekvenser ved forsyningsalternativerne i alle byer/byområder opgjort. De økonomiske analyser omfatter både samfundsøkonomi samt de balancerede varmeproduktionspriser 2 - alle priser er opgjort ekskl. moms og i prisniveau De miljømæssige konsekvenser er afgrænset til opgørelser af emissioner af drivhusgasser, NO X, SO 2 og partikler. For en uddybning af analyseresultaterne henvises til resultatnotaterne for de enkelte korridorer. I byer, der i forvejen forsynes med fjernvarme (decentrale fjernvarmeværker), sammenholdes mulighederne for tilslutningen til det centrale system med mulighederne for omstillingen af de decentrale anlæg til vedvarende energikilder lokalt, herunder biomasse (flis), biogas, solvarme og varmepumper. I byer, der i varmeforsyningsplanlægningen er udlagt til individuel naturgasforsyning, belyses mulighederne for omstilling til enten fjernvarme eller varmepumper. Nord-korridoren - Tylstrup I Tylstrup-korridoren belyses mulighederne for omstilling af varmeforsyningen i følgende byer: By Varmeforsyning Varmeinstallationer/ tilslutninger 3 (stk.) Tylstrup Naturgasbaseret kraftvarmeværk Nettovarmebehov (GJ) Sulsted Individuel naturgasforsyning Hostrup Individuel naturgasforsyning Ajstrup Individuel naturgasforsyning SUM Balancerede varmeproduktionspriser er udtryk for en opsummering af samtlige, herunder investeringer, drift, brændsler osv. over en 20 års periode opgjort pr. produceret varmeenhed. Omkostningerne omfatter såvel privat- som selskabsøkonomi, hvorfor den balancerede varmeproduktionspris ikke må forveksles med den endelige varmepris for forbrugerne. 3 Antallet omfatter bygninger tilsluttet kollektive varmeforsyningsanlæg samt evt. individuelt forsynede bygninger i startåret. I byer med kollektiv forsyning vil antallet således også inkludere evt. ikke tilsluttede bygninger (restpotentiale). Afgrænsningen af områderne kan variere fra de kollektive varmeforsyningsområders afgrænsning, hvorfor potentialet ligeledes kan variere herfra. Side 7 af 27

8 Byerne er illustreret på nedenstående oversigtskort. Figur 3 Oversigtskort Tylstrup-korridoren. Fjernvarmesystemet i Tylstrup blev i 2006 overtaget af Aalborg Forsyning, Varme, der siden da har drevet kraftvarmeværket og stået for forsyningen. De øvrige byer er i varmeplanlægningen udlagt til individuel naturgasforsyning. Tylstrup Omstillingen af varmecentralen i Tylstrup blev behandlet i 2011 som et pilotprojekt i forbindelse med Varmeplan Aalborg 2030, hvor alternative forsyningsløsninger i Tylstrup blev analyseret. Den forcerede behandling af projektet, skyldtes ikke mindst behovet for en akut omstilling af kraftvarmeanlægget i Tylstrup, idet det eksisterende motoranlæg ikke længere fungerer driftssikkert. Resultatet af analyserne fremgår nedenfor. 4 Naturgas Naturgas og sol Naturgas og VP 40 % BIO Biomassekedel Biogas Biogas og sol kr. 10,0 18,4 17,7 19,3 19,3 12,3 10,5 18,9 Samfundsøkonomisk besparelse 5 kr. - 4,3-9,3 44,2 39,4 15,9 30,9 27,6 Balanceret varmepris kr./gj CO 2 -ækvivalenter ton Resultaterne i pilotprojektet for Tylstrup er opgjort som samfundsøkonomiske besparelser i forhold til den nuværende situation (referencen), hvor resultaterne i de øvrige korridorer er opgjort som samlede samfundsøkonomiske ved de enkelte alternativer. Side 8 af 27

9 Etablering af en transmissionsledning mellem det centrale system og Tylstrup udgør det samfundsøkonomisk set bedste alternativ. På baggrund af resultaterne har Aalborg Forsyning, Varme efterfølgende fremsendt projektforslag vedr. etablering af en varmetransmissionsledning mellem Vestbjerg (det centrale kraftvarmeområde) og Tylstrup. Projektforslaget er godkendt af Byrådet den 12. marts 2012 og stadfæstet af Energiklagenævnet i januar Ledningen forventes idriftsat ultimo I varmeplananalyserne blev mulighederne for etablering af en storskala-varmepumpe vurderet i forbindelse med pilotprojektet. Som det fremgår af resultaterne, udgør varmepumpealternativet den dårligste løsning samfundsøkonomisk set, ligesom den giver anledning til større udledning af drivhusgasser end den centrale fjernvarmeløsning. Som en konsekvens af resultatet, indgik alternativet ikke i de videre beregninger ved fjernvarmebyerne i de øvrige korridorer. Sulsted I det følgende fremgår resultatet af analyserne vedr. omstillingen af Sulsted. Individuel VP 40 % BIO kr. 21,4 63,0 42,6 42,6 kr. 99,5 98,2 62,1 70,4 Balanceret varmepris kr./gj , CO2-ækvivalenter ton Fjernvarmeforsyning af Sulsted udgør det samfundsøkonomisk set mest hensigtsmæssige alternativ og vil samtidigt over en 20 års periode udgøre det billigste alternativ totaløkonomisk set. Hostrup Resultatet af analyserne vedr. omstillingen af Hostrup fremgår af følgende tabel. Individuel VP 40 % BIO kr. 2,2 7,5 4,4 4,4 kr. 12,4 12,1 7,0 7,7 Balanceret varmepris kr./gj ,0 217,2 - CO 2 -ækvivalenter ton Fjernvarmeforsyning af Hostrup udgør det samfundsøkonomisk set mest hensigtsmæssige alternativ og vil samtidigt over en 20 års periode udgøre det billigste alternativ totaløkonomisk set. Side 9 af 27

10 Ajstrup Resultatet af analyserne vedr. omstillingen af Ajstrup fremgår af følgende tabel. Individuel VP 40 % BIO kr. 2,8 8,1 5,5 5,5 kr. 14,6 13,5 8,8 9,7 Balanceret varmepris kr./gj ,4 206,6 - CO 2 -ækvivalenter Ton Fjernvarmeforsyning af Ajstrup udgør det samfundsøkonomisk set mest hensigtsmæssige alternativ og vil samtidigt over en 20 års periode udgøre det billigste alternativ totaløkonomisk set. Afgrænsning og rækkefølge Projektforslag vedr. etablering af transmissionsledningen til Tylstrup blev godkendt af byrådet foråret 2012,og efterfølgende stadfæstet af Energiklagenævnet januar Etableringen af ledningen til Tylstrup sker uafhængigt af interessen i de øvrige byer i korridoren, idet bl.a. samfundsøkonomien ved Tylstrup-projektet isoleret set er positiv. Etablering af yderligere anlæg (ledning, pumper mv.) til de 3 naturgasforsynede byområder kan iværksættes samtidigt eller på et senere tidspunkt. Derudover vil der være behov for etablering af gadeledningsnet mv. til fordeling af fjernvarme i naturgasbyerne. I området findes en del spredt bebyggelse langs med landevejen/transmissionsledningen. Den endelige afgrænsning, af hvilke ejendomme der tilbydes tilslutning til det centrale fjernvarmesystem, foretages i forbindelse med udarbejdelse af konkrete projektforslag for byerne. Perspektivområder Nord/Øst Forsyning af yderligere byer nord for Tylstrup vil kræve forstærkninger af ledningsnettet fra Rærup til Vestbjerg samt videre i retningen af Tylstrup. Ved vurdering af evt. forsyning af Brønderslev bør den mere åbenbare mulighed for tilkobling til pumpestation Rærup via et østligt trace (over Vodskov) belyses, ligesom en samlet løsning med Brønderslev, Hjallerup og andre relevante byer i korridoren bør vurderes. Nord/Vest I retningen mod nordvest er flere byområder beliggende uden for kommunen interessante, dels i kraft af nærheden til Aalborg Kommune og det eksisterende transmissionssystem og dels i kraft af en relativt stor varmetæthed samt størrelse af bygningsmassen i de respektive områder. De nærmeste byer benytter i dag naturgas til individuel opvarmning (Biersted, Nørhalne). Tilslutning af sidstnævnte byer vil sandsynligvis kunne ske via Vadum, men vil i så fald kræve en forstærkning af kapaciteten tilbage i ledningssystemet. Side 10 af 27

11 Sydvest korridoren - Nibe I Nibe-korridoren belyses mulighederne for omstilling af varmeforsyningen i følgende byer: By Varmeforsyning Varmeinstallationer stk. Nettovarmebehov (GJ) Nibe Naturgasbaseret kraftvarmeværk Sønderholm Naturgasbaseret kraftvarmeværk St. Restrup Individuel naturgasforsyning Nørholm / Restrup Enge Individuel forsyning SUM Byerne i Nibe-korridoren er illustreret på nedenstående oversigtskort. Figur 4 Oversigtskort Nibe-korridoren Nibe Resultatet af varmeplananalyserne vedr. omstillingen af varmeforsyningen i Nibe fremgår af følgende tabel. Naturgas Naturgas og sol 40 % BIO Biomasse Biomassekedel Biogas kr. 21,5 51,9 68,0 68,0 114,5 60,0 21,5 kr. 304,8 280,7 106,1 137,1 284,7 286,8 218,2 Balanceret varmepris kr./gj ,5 158,8-152,4 142,4 111,7 CO 2 -ækvivalenter ton Side 11 af 27

12 Forsyning af Nibe med fjernvarme fra det centrale kraftvarmesystem udgør det samfundsøkonomisk set mest hensigtsmæssige alternativ og vil også være markant billigere totaløkonomisk set over en 20 års periode i forhold til referencen. Fremstillingen af varmen vha. biogas vurderes at være den billigste metode til fremstilling af varmen decentralt. Etablering af biogasanlæg er dog forbundet med en vis usikkerhed i form af finansiering, lokal opbakning osv. I kommuneplantillægget for placering af biogasanlæg i Aalborg Kommune er der udpeget egnede placeringsmuligheder for fælles biogasanlæg sydøst for Nibe, hvorfra det umiddelbart vil være muligt at etablere en gasledning til Nibe. Sønderholm Den eksisterende naturgasmotor på Sønderholm Kraftvarmeværk fra 1991 står over for en større renovering. I denne forbindelse er det nærliggende at vurdere relevante varmeproduktionsalternativer for værket. Resultatet af analyserne vedr. omstillingen af varmeforsyningen i Sønderholm fremgår af følgende tabel. Naturgas Naturgas og sol 40 % BIO u/nibe Biomasse Biomassekedel Biogas kr. 6,7 11,4 7,5 7,5 26,7 14,5 12,0 11,4 kr. 51,9 48,1 13,4 18,0 30,6 48,3 48,2 41,0 Balanceret varmepris kr./gj ,6 137,9-207,4 163,3 151,3 138,5 CO 2 -ækvivalenter ton Forsyning af Sønderholm med fjernvarme fra det centrale kraftvarmesystem udgør det samfundsøkonomisk set mest hensigtsmæssige alternativ og vil også være markant billigere totaløkonomisk set over en 20 års periode. Den gunstige økonomi forbundet med en tilkobling til det centrale system forudsætter dog, at Nibe ligeledes tilkobles. Sønderholm Kraftvarmeværk har i 2012 fået godkendt etableringen af en mindre biomassekedel på ca. 1 MW som følge af de lempede regler i projektbekendtgørelsen. Anlægget svarer til alternativet biomassekedel i beregningerne, der udgør et af de mest økonomisk attraktive alternativer for værket lokalt. Side 12 af 27

13 St. Restrup Resultatet af analyserne vedr. omstillingen af varmeforsyningen i St. Restrup fremgår af følgende tabel. Individuel VP 40 % BIO kr. 3,8 10,9 8,7 8,7 kr. 21,1 18,5 12,0 13,1 Balanceret varmepris kr./gj ,2 193,5 - CO 2 -ækvivalenter ton Analyserne omfatter i alt ca. 100 bygninger, hvoraf ca. halvdelen i dag opvarmes med oliefyr. Analyserne viser, at det vil være en samfunds- såvel som totaløkonomisk hensigtsmæssig løsning at forsyne bebyggelserne med fjernvarme fra det centrale kraftvarmesystem. Resultaterne forudsætter, at der etableres en varmetransmissionsledning fra Frejlev til Sønderholm/Nibe. Nørholm/Restrup Enge Resultatet af analyserne vedr. omstillingen af varmeforsyningen i Nørholm og Restrup Enge (samlet) fremgår af følgende tabel. Individuel VP 40 % BIO kr. 7,1 17,2 21,2 21,2 kr. 36,8 29,7 25,5 27,4 Balanceret varmepris kr./gj ,8 281,2 - CO 2 -ækvivalenter ton Fjernvarmeforsyning af Nørholm/Restrup Enge udgør det samfundsøkonomisk set mest hensigtsmæssige alternativ i byerne. Analyserne af den balancerede varmeproduktionspris viser, at det vil være billigst at fremstille varmen på varmepumper, men også at fjernvarme vil være væsentlig billigere end nuværende forsyning. Afgrænsning og rækkefølge Sammenbindingen af fjernvarmesystemerne i Nibe og Sønderholm med det centrale kraftvarmesystem indebærer en samlet investering i størrelsesordenen 75 kr. Sønderholm Kraftvarmeværks motoranlæg er som nævnt fra 1991, og værket har oplyst, at der vil være behov for at renovere anlægget i 2012, hvorfor den nye biomassekedel vil få en central rolle på værket de kommende år. På Nibe Varmeværk er 2 motorer fra 2010 og 3 fra 1991 de ældste må ligeledes formodes at have behov for renove- Side 13 af 27

14 ring inden for de kommende år. Renoveringerne kræver projektgodkendelse, og det vil være nærliggende at revurdere mulighederne for etablering af en transmissionsledning til Aalborg i denne forbindelse. Etablering af en transmissionsledning i korridoren afhænger af, hvorvidt Nibe tilsluttes eller ej, idet en løsning, der omfatter Sønderholm/St. Restrup alene, vil blive uforholdsmæssigt dyrt for forbrugerne i disse byer (uagtet at fjernvarmen fra det centrale kraftvarmesystem stadigt vil være det samfundsøkonomisk bedste alternativ). Samlet set vurderes en transmissionsledning til Nibe med mulighed for også at forsyne Sønderholm og St. Restrup at være en fornuftig løsning. Af hensyn til selskabs- og forbrugerøkonomien vil det dog være afgørende, at etableringen af en evt. transmissionsledning tilpasses restlevetider og afskrivninger af eksisterende anlæg, således at et evt. tab minimeres. Etableringen af en varmeforsyningsledning fra Aalborg ved Gl. Hasseris til Nørholm over Restrup Enge kan ske uafhængigt af transmissionsledningen til Nibe forudsat, at der er opnået tilstrækkelig tilslutning fra forbrugerne i området/tracéet. Perspektivområder Udvidelser af det centrale kraftvarmesystem længere væk end Nibe, vurderes ikke at være hensigtsmæssigt pga. store afstande og meget lav varmetæthed. I forbindelse med varmeplanrevisionens fase 2 (2013 ff.) kan det dog vurderes, om det vil være hensigtsmæssigt at tilslutte byområderne i Bislev, Sebbersund og Barmer til fjernvarmesystemet i Nibe. Det yderste (land)område i korridoren er præget af en relativ stor husdyrtæthed og dermed et godt grundlag for biogasproduktion. I forlængelse af korridoren er der endvidere udlagt områder i kommuneplanen til placering af biogasanlæg 6. Mulighederne for udnyttelsen af biogassen i de mindre bysamfund bør således belyses i denne sammenhæng. Syd-korridoren - Ellidshøj-Ferslev Der er som nævnt indledningsvist ikke gennemført varmeplananalyser af varmeforsyningen i byerne i Ellidshøj-Ferslev-korridoren. Udfaldet af igangværende forhandlinger afgør det videre forløb samt behovet for evt. efterfølgende analyser. Udvidelser af det centrale fjernvarmesystem længere i mod syd i retningen af Støvring kan være en mulighed på længere sigt uanset, om Ellidshøj-Ferslev Kraftvarmeværk kobles på det centrale fjernvarmesystem eller ej. Tilslutningspunktet til det centrale system kan dog variere, da der er tale om et væsentligt større varmegrundlag i Støvring. 6 Jf. Forslag til Aalborg Kommune, Kommuneplantillæg vedr. placering af biogasanlæg. Side 14 af 27

15 Sydøst-korridoren - Storvorde-Kongerslev I Storvorde-Kongerslev-korridoren belyses mulighederne for omstilling af varmeforsyningen i følgende byer: By Varmeforsyning Varmeinstallationer stk. Nettovarmebehov (GJ) Storvorde/Sejlflod Individuel forsyning naturgas Lillevorde Individuel forsyning naturgas Gudum Individuel forsyning naturgas Gudumholm Individuel forsyning naturgas Gudumlund Individuel forsyning naturgas Nørre Kongerslev Individuel forsyning naturgas Mou Fjernvarme (Naturgas ) Kongerslev Fjernvarme (Naturgas, fliskedel) Vaarst-Fjellerad Fjernvarme (naturgas/biogas ) SUM Byerne i Storvorde-Kongerslev-korridoren er illustreret på nedenstående oversigtskort. Figur 5 Oversigtskort Storvorde-Kongerslev-korridoren Side 15 af 27

16 Storvorde/ Sejlflod Gudumholm Lillevorde Gudumlund Gudum Vaarst/Fjellerad Kongerslev Nr. Kongerslev Mou Konsekvenserne ved udvidelserne af det centrale fjernvarmesystem mod sydøst afhænger i høj grad af, hvor mange byer der tilsluttes, og dermed hvor omfattende et varmetransmissionssystem, der etableres. I varmeplanberegningerne er konsekvenserne ved 4 udbygningsscenarier (A-D) analyseret. Scenarierne er vist i nedenstående tabel. Fordeling A. Fuld udbygning X X X X X X X X X B - minus Mou X X X X X X X X - C - minus Mou, Kongerslev X X X - X X D - minus Mou, Kongerslev og Vaarst-Fjellerad X X X En oversigt over omfang, priser, fordelingsnøgler mv. ved de enkelte scenarier findes i forudsætningsnotatet for Storvorde-Kongerslev-korridoren. Den endelige udformning af et evt. transmissionssystem kan dog variere fra ovenstående afhængigt af interessen i især fjernvarmebyerne i korridoren. Mou Mou Kraftvarmeværk har sideløbende med revisionen af varmeplanlægningen fået projektgodkendt etablering af et storskala-solfangeranlæg som supplement til værkets eksisterende naturgasmotor og -kedelanlæg. Det godkendte solfangeranlæg har en størrelse på m 2 og vil på årsbasis kunne dække op imod 20 % af varmeproduktionen. I varmeplananalyserne er der regnet på konsekvenserne ved etablering af et solfangeranlæg som supplement til både det nuværende anlæg og en transmissionsledning fra det centrale system. Beregningerne har bl.a. indgået i varmeplanmyndighedens behandling af projektforslaget. Resultatet af analyserne fremgår af følgende tabel. Balanceret varmepris Naturgas Naturgas og sol A A 40 % BIO A og sol Biomasse Biogas Biomassekedel kr. 10,9 18,5 22,5 22,5 30,1 18,7 10,9 9,0 kr. 79,9 74,3 31,1 39,2 37,7 69,1 59,0 62,2 kr./g J 215,7 199,1 180,9-180,7 160,5 130,4 141,7 CO 2 -ækvivalenter ton Side 16 af 27

17 Resultaterne viser, at det vil være samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt at forsyne Mou med varme fra det centrale kraftvarmesystem, men også at der kan være billigere metoder totaløkonomisk set til fremstilling af varmen decentralt i Mou. Analyserne viser ligeledes, at etablering af et solfangeranlæg ikke nødvendigvis umuliggør, at der senere, med god økonomi, kan etableres en transmissionsledning fra det centrale system til Mou. Kongerslev Resultatet af analyserne vedr. omstillingen af varmeforsyningen i Kongerslev fremgår af følgende tabel. Fliskedel Fliskedel og sol A B B 40 % BIO Biomasse Biogas kr. 7,3 17,7 32,6 33,6 33,6 22,0 6,8 kr. 73,3 69,4 43,6 44,4 54,3 86,1 61,5 Balanceret varmepris kr./gj 135,3 128,4 192,5 194,3-147,6 89,8 CO 2 -ækvivalenter Ton Forsyning af Kongerslev med varme fra det centrale kraftvarmesystem indebærer en stor anlægsinvestering (transmissionsledning A eller B), men vil iht. varmeplananalyserne udgøre den samfundsøkonomisk set bedste løsning. Totaløkonomisk kan varmen dog set over en 20 års periode produceres billigere på alle de belyste decentrale anlæg, herunder værkets eksisterende fliskedel, der blev etableret i 2007, og som må forventes at have en restlevetid på mere end 15 år. Vaarst-Fjellerad Resultatet af analyserne vedr. omstillingen af varmeforsyningen i Vaarst-Fjellerad fremgår af følgende tabel. Biogas Biogas og sol A B C C 40 % BIO Biomasse Biomassekedel kr. 1,3 9,0 15,2 15,7 20,8 20,8 12,3 11,7 kr. 32,3 34,3 21,0 21,4 26,1 31,3 45,3 46,8 Balanceret varmepris kr./gj 105,5 116,7 187,6 189,4 211,9-161,2 154,7 CO 2 -ækvivalenter ton Resultaterne viser, at det samfundsøkonomisk set vil være hensigtsmæssigt at forsyne Vaarst-Fjellerad med varme fra det centrale kraftvarmesystem over tid. Etableringen af transmissionsledningen (A, B eller C) vil dog være forbundet med en markant investe- Side 17 af 27

18 ring, og de centrale løsninger vil iht. analyserne koste op imod det dobbelte, set i forhold til totaløkonomien (balanceret varmeproduktionspris), for den nuværende løsning baseret på biogas. En øget udnyttelse af biogas frem for naturgas på varmeværket vil forbedre økonomien ved den nuværende løsning yderligere og vil uanset hvad udgøre det billigste decentrale alternativ samfundsøkonomisk set. Storvorde-Sejlflod Resultatet af analyserne vedr. omstillingen af varmeforsyningen i Storvorde-Sejlflod fremgår af følgende tabel. Individuel A B transmission C transmission D C 40 % BIO VP kr. 39,1 145,8 94,9 96,4 96,5 94,8 96,5 kr. 161,8 182,8 117,1 118,5 118,7 117,2 131,4 Balanceret varmepris kr./gj ,8 227,4 229,0 229,9 228,6 - CO 2 -ækvivalenter ton Fjernvarmeforsyning af Storvorde-Sejlflod udgør det samfundsøkonomisk mest hensigtsmæssige alternativ, og vil samtidigt over en 20 års periode udgøre det billigste alternativ totaløkonomisk set (balanceret varmeproduktionspris). Gudumholm Resultatet af analyserne vedr. omstillingen af varmeforsyningen i Gudumholm fremgår af følgende tabel. Individuel A B C D VP kr. 9,5 37,1 34,9 35,3 36,7 38,2 kr. 47,7 49,6 36,3 36,7 37,9 39,4 Balanceret varmepris kr./gj ,4 248,2 249,8 256,5 265,2 CO 2 -ækvivalenter ton Fjernvarmeforsyning af Gudumholm udgør det samfundsøkonomisk mest hensigtsmæssige alternativ, og vil samtidigt over en 20 års periode udgøre det billigste alternativ totaløkonomisk set (balanceret varmeproduktionspris) dog forudsat, at transmissionsledning A eller B vælges. Side 18 af 27

19 Lillevorde Resultatet af analyserne vedr. omstillingen af varmeforsyningen i Lillevorde fremgår af følgende tabel. Individuel A B C D VP kr. 3,1 10,3 7,6 7,8 8,3 8,8 kr. 15,4 15,3 10,4 10,5 10,9 11,5 Balanceret varmepris kr./gj ,5 211,6 213,2 219,8 228,4 CO 2 -ækvivalenter ton Fjernvarmeforsyning af Lillevorde udgør det samfundsøkonomisk mest hensigtsmæssige alternativ, og vil samtidigt over en 20 års periode udgøre det billigste alternativ totaløkonomisk set (balanceret varmeproduktionspris). Gudum Resultatet af analyserne vedr. omstillingen af varmeforsyningen i Gudum fremgår af følgende tabel. Individuel A B C VP kr. 1,3 4,3 4,2 4,3 4,9 kr. 7,4 6,6 4,9 4,9 5,5 Balanceret varmepris kr./gj 269,9 250,5 245,1 246,6 266,7 CO 2 -ækvivalenter ton Fjernvarmeforsyning af Gudum udgør det samfundsøkonomisk mest hensigtsmæssige alternativ og vil samtidigt over en 20 års periode udgøre det billigste alternativ totaløkonomisk set (balanceret varmeproduktionspris) dog forudsat,at transmissionsledning A eller B vælges. Side 19 af 27

20 Gudumlund Resultatet af analyserne vedr. omstillingen af varmeforsyningen i Gudumlund fremgår af følgende tabel. Omkostninger Individuel A B VP kr. 1,9 6,3 5,0 5,1 kr. 8,9 9,1 5,9 5,9 Balanceret varmepris kr./gj 256,4 259,9 231,1 232,7 CO 2 -ækvivalenter ton Fjernvarmeforsyning af Gudumlund udgør det samfundsøkonomisk mest hensigtsmæssige alternativ og vil samtidigt over en 20 års periode udgøre det billigste alternativ totaløkonomisk set (balanceret varmeproduktionspris). Nr. Kongerslev Resultatet af analyserne vedr. omstillingen af varmeforsyningen i Nr. Kongerslev fremgår af følgende tabel. Individuel A B VP kr. 3,8 13,2 15,1 15,3 kr. 19,5 18,7 16,3 16,5 Balanceret varmepris kr./gj 257,5 248,7 281,5 283,1 CO 2 -ækvivalenter ton Fjernvarmeforsyning af Nr. Kongerslev udgør det samfundsøkonomisk mest hensigtsmæssige alternativ, men vil samtidigt over en 20 års periode udgøre et dyrere alternativ totaløkonomisk set (balanceret varmeproduktionspris) end både referencen og konvertering til varmepumper. Det bør i givet fald belyses, 0m byen kan forsynes billigere med varme fra Kongerslev. Afgrænsning og rækkefølge Udvidelser af det centrale fjernvarmesystem i sydøstlig retning mod Kongerslev og Mou udgør den mest komplekse og samtidigt mest investeringstunge korridor. Udbygningen af det samlede transmissionsnet i Storvorde-Kongerslev-korridoren ( A) vil således omfatte 11 bysamfund, have en længde på ca. 32 km og være forbundet med en investering i underkanten af 100 kr. Dertil kommer udgifter til fjernvarmenet i byerne med individuel forsyning, brugerinstallationer i bygninger i disse byer osv. Side 20 af 27

21 I varmeplananalyserne er der regnet på konsekvenserne ved etablering af modificerede udgaver af transmissionsnettet. Beregningerne viser, at at at at at at at det i alle variationer af transmissionsnettet vil være samfundsøkonomisk fordelagtigt at forsyne naturgasbyerne med varme fra det centrale kraftvarmesystem, der i alle transmissionsalternativerne vil være god totaløkonomi, (lavere balanceret varmeproduktionspris) ved central kraftvarme i naturgasbyerne Storvorde, Sejlflod, Lillevorde og Gudumlund, der i Gudumholm og Gudum kun vil være god totaløkonomi, såfremt transmissionsalternativ A eller B vælges, fjernvarmeforsyning af Nørre Kongerslev fra det centrale system vil give anledning til en højere balanceret varmeproduktionspris, der vil være god samfunds- såvel som totaløkonomi ved at forsyne Mou med varme fra det centrale kraftvarmesystem i forhold til det nuværende produktionsanlæg, uanset om der etableres solfangere eller ej, men at det kan være totaløkonomisk set bedre for Mou at vælge en decentral løsning baseret på biogaseller biomassebaseret kraftvarme, det umiddelbart vil være samfundsøkonomisk fordelagtigt at forsyne Kongerslev med central kraftvarme, men omvendt vil være markant bedre totaløkonomisk set at benytte det nuværende produktionsanlæg, evt. med tiden suppleret med solvarme eller biogas, der vil være en samfundsøkonomisk gevinst ved at tilkoble Vaarst-Fjellerad til det centrale kraftvarmesystem, såfremt transmissionsnettet udbygges fuldt ud (A), men at den samfundsøkonomiske fordel ved et reduceret transmissionsnet vil være mindre (B,C). Dog vil det i alle tilfælde være en markant totaløkonomisk fordyrelse for værket at blive koblet på det centrale system i forhold til den eksisterende situation, der umiddelbart udgør det billigste af de analyserede alternativer (så længe der er biogas til rådighed). På baggrund af ovenstående kan det konkluderes, at transmissionsnet A udgør det samfundsøkonomisk set mest hensigtsmæssige alternativ, men at transmissionsnet D umiddelbart udgør det mest sandsynlige og hensigtsmæssige alternativ for parterne i området totaløkonomisk set dog med mulighed for evt. at forsyne Gudumlund, Gudum og Mou, forudsat at der er interesse herfor i byerne. På den baggrund vil den mest fornuftige løsning være en afgrænsning af transmissionsnettet mod sydøst, hvor Vaarst-Fjellerad, Nr. Kongerslev og Kongerslev ikke forsynes med varme fra det centrale system. Perspektivområder Udvidelser af det centrale kraftvarmesystem længere mod syd (ud over byerne omfattet af varmeplananalyserne) vurderes ikke at være hensigtsmæssigt pga. store afstande og meget lav varmetæthed, og Kongerslev vurderes at udgøre den potentielt sydligste afgrænsning af det centrale kraftvarmesystem i korridoren. Side 21 af 27

22 Nordøst-korridoren - Ulsted I Ulsted-korridoren belyses mulighederne for omstilling af varmeforsyningen i følgende byer: By Varmeforsyning Varmeinstallationer/ tilslutninger stk. Gandrup-Vester Nettovarmebehov (GJ) Fjernvarme (Nordjyllandsværket) Hassing Ulsted Fjernvarme (træpiller) Øster Hassing Individuel forsyning naturgas SUM Byerne i Ulsted-korridoren er illustreret på nedenstående oversigtskort. Figur 6 Oversigtskort Ulsted-korridor Gandrup-Vester Hassing forsynes i dag med varme fra det centrale kraftvarmesystem via transmissionsledning fra Nordjyllandsværket. Byerne indgår ikke i de nærmere varmeplananalyser. Ulsted Ulsted Varmeværk har i 2012 påbegyndt etablering af en ny halmkedel til erstatning af værkets eksisterende træpillekedel til fremstilling af fjernvarme. Myndighedsbehandlingen af projektforslaget blev koordineret med varmeplananalyserne, således at disse blev udformet på et identisk grundlag. Resultaterne af analyserne fremgår af nedenstående tabel. Træpillekedel Ny halmkedel Halm 40 % BIO kr. 5,0 17,0 26,3 21,8 21,8 kr. 87,0 51,2 60,4 29,8 36,4 Balanceret varmepris kr./gj CO 2 -ækvivalenter ton Side 22 af 27

23 Som det fremgår af tabellen vil forsyning af Ulsted med varme fra det centrale kraftvarmesystem via Gandrup-Vester Hassing udgør det samfundsøkonomisk set mest hensigtsmæssige alternativ. Analyserne viser dog også, at den balancerede varmeproduktionspris over 20 år vil være billigst, såfremt der etableres en halmkedel. Emissionerne forbundet med biomassekedler samt -kraftvarme vil endvidere være markant lavere end det centrale alternativ. Byrådet godkendte ultimo 2011 etablering af halmkedlen, og etableringen af kedlen forventes afsluttet Øster Hassing Resultaterne af analyserne fremgår af nedenstående tabel. Individuel VP 40% BIO kr. 2,2 6,6 5,0 5,1 kr. 12,1 8,6 8,0 8,7 Balanceret varmepris kr./gj ,3 233,1 - CO 2 -ækvivalenter Ton Resultaterne for Øster Hassing viser, at fjernvarmeforsyning udgør det samfundsøkonomisk mest hensigtsmæssige alternativ og samtidigt over en 20 års periode vil udgøre det billigste alternativ totaløkonomisk set (balanceret varmeproduktionspris). Der er i analyserne regnet med forsyning af Øster Hassing i fællesskab med Ulsted fra det centrale kraftvarmeområde med varme fra Nordjyllandsværket. Forsyning af Øster Hassing fra Ulsted alene kunne også være en mulighed, men er ikke nærmere belyst i analyserne. Afgrænsning og rækkefølge Byrådet godkendte 2011 etablering af en ny halmkedel til produktion af fjernvarme i Ulsted. I lyset af denne beslutning vil det ikke de kommende år være hensigtsmæssigt at forlænge transmissionsledningen fra Nordjyllandsværket til Ulsted. Gennemførelsen af projektet i Ulsted betyder dog ikke, at der ikke kan etableres en transmissionsledning til Øster Hassing fra Gandrup-Vester Hassing Varmeforsynings system eller alternativt Ulsted, der dog ligger længere væk. Perspektivområder Yderligere udvidelser mod nord/øst vurderes ikke at være relevant i forlængelse af Ulsted-korridoren i kraft af den lave varmetæthed og størrelse samt de store afstande mellem byerne. Endvidere arbejdes der med mulighederne for anvendelse af biogas på varmeværket i Hou, hvorved det i givet fald ikke vil være relevant og hensigtsmæssigt med forsyning af varme fra Nordjyllandsværket. En forlængelse af transmissionsnettet fra Rærup mod nord i retningen af Hjallerup vil dog være en mulighed og er yderligere beskrevet i afsnittet vedr. Tylstrup-korridoren ovenfor. Side 23 af 27

24 Konklusion I følgende tabel erresultaterne af varmeplananalyserne for de skitserede korridorer vist. Af tabellen fremgår, hvilke byer, der med fordel kan forsynes med fjernvarme fra det centrale kraftvarmesystem. Samfundsøkonomi Balanceret varme- CO 2 -emission produktionspris Tylstrup Sulsted Hostrup Ajstrup Nibe Sønderholm St. Restrup Nørholm Mou Kongerslev Vaarst/Fjellerad Storvorde/Sejlflod Gudumholm / Lillevorde Gudum / Gudumlund Nr. Kongerslev Ulsted Øster Hassing Tabel 1 Opsamling varmeplananalyser, fase 1. - central kraftvarme, det bedste alternativ, - central kraftvarme, bedre end det eksisterende (referencen), - central kraftvarme, dårligere end referencen. Fjernvarmeforsyning af de udvalgte byer med central kraftvarmevarme vil i alle de analyserede tilfælde udgøre det samfundsøkonomisk set bedste valg. I flere af byerne vil den centrale kraftvarmeløsning dog ikke udgøre det billigste valg for selskaberne/forbrugerne, om end det i mange tilfælde vil være et bedre alternativ end det, der findes i byerne i dag. Hvorvidt tilkoblingen til det centrale fjernvarmesystem vil være det umiddelbare billigste valg for forbrugerne vil dog bl.a. afhænge af den betalingsmodel, der anvendes ved tilkoblingen af de nye forbrugere til systemet. Aalborg Forsyning, Varme arbejder for øjeblikket på, at den model, der har været anvendt indtil nu for overtagelse af lokale fjernvarmeselskaber, udvides til også at kunne håndtere omstilling af individuelle naturgasområder til fjernvarme. Det fremgår ligeledes af ovenstående tabel, at den centrale kraftvarmeløsning ikke i alle tilfælde udgør den miljømæssigt bedste løsning set i forhold til udledningen af drivhusgasser. Ofte vil decentrale/individuelle løsninger baseret på biogas, biomasse, sol osv. give anledning til færre drivhusgasemissioner. Det bemærkes dog, at det centrale Side 24 af 27

25 kraftvarmesystem kan forventes at være fossilfrit inden 2030, hvor det er regeringens målsætning, at kul og olie er udfaset af det danske energisystem. For så vidt gælder perioden frem til 2030, bemærkes i øvrigt, at det centrale kraftvarmesystem er omfattet af CO 2 -kvote- lovgivningen, hvorfor et øget varmesalg reelt ikke vil give anledning til yderligere emissioner af drivhusgasser i inden for kvotesystemet. På baggrund af ovenstående resultater foreslås følgende afgrænsning af det centrale fjernvarmeområde. Nord-korridor Sydvest-korridor Syd-korridor Sydøst-korridor Nordøst-korridor Tylstrup tilsluttes det centrale fjernvarmesystem, og der bør arbejdes videre med mulighed for tilslutning af områder udlagt til individuel naturgasforsyning (Hostrup, Sulsted, Ajstrup). Yderligere udvidelser mod nord i retningen af Brønderslev Kommune bør i givet fald ske fra Rærup via Vodskov. Der bør arbejdes videre med muligheden for tilslutning af Nibe, Sønderholm og St. Restrup via Frejlev til det centrale fjernvarmesystem, forudsat at der er lokal opbakning til projektet. Yderligere udvidelser vest for Nibe er ikke relevant. Udvidelser i retningen af Nørholm via Restrup Enge er muligt i særskilt ledningstrace uafhængigt af Nibe og Sønderholm, såfremt der er lokal opbakning. Udvidelser mod Ellidshøj-Ferslev er ikke behandlet i varmeplananalyserne. Yderligere udvidelser mod Støvring kan være relevante i efterfølgende fase. Der bør især arbejdes videre med mulighed for tilslutning af byerne Sejlflod, Storvorde, Lillevorde og Gudumholm til det centrale fjernvarmesystem. Udvidelser mod Mou, Gudumlund og Gudum er muligt med fornuftig økonomi (bedre end referencen, men dårligere end visse andre alternativer). Der bør arbejdes videre med muligheden for forsyning af Øster Hassing med varme fra det centrale kraftvarmesystem (Nordjyllandsværket) via Gandrup-Vester Hassing. Side 25 af 27

26 Redegørelse for sammenhæng med miljøvurdering Der er gennemført en miljøvurdering af Varmeplan Aalborg 2030 fase 1-processen. Miljøvurderingen indeholder en oversigt over de væsentligste miljøaspekter forbundet med forskellige opvarmningsalternativer i de udvalgte byer rundt om Aalborg. Overordnet set kan det konkluderes, at alle de udvalgte miljøparametre i høj grad er integreret i varmeplanlægningen, herunder såvel i Varmeplan Aalborg 2030 som i den efterfølgende varmeforsyningsplanlægning (behandling af projektforslag). Planlægningen sigter netop i høj grad imod at fremme de energi- og miljømæssige samt samfundsøkonomisk set mest optimale projekter. Det understreges, at varmeplananalyserne i forbindelse med Varmeplan Aalborg 2030 fungerer som grundlag for en dialog og prioritering af projekter sammen med varmeforsyningsselskaberne. Varmeplanens resultater vil således ikke stå alene endsige danne grundlag for beslutninger om bestemte forsyningsformer af bindende karakter for forsyningsselskaber eller forbrugere. Sidstnævnte kræver udarbejdelse af konkrete projektforslag, hvorved projekternes omfang og karakteristika også vil være kendte. Varmeplananalyserne og miljørapporten dokumenterer, at udbygning af det centrale fjernvarmesystem til en stor del af oplandsbyerne omkring Aalborg vil have en positiv effekt på miljøet, klimamæssigt set og i alle tilfælde udgøre en samfundsøkonomisk fordel set i forhold til alternative opvarmningskilder. Varmeplan Aalborg 2030 benyttes aktivt til at fremme og prioritere projekter, der understøtter de positive miljøeffekter dokumenteret i analyserne ved de bedste varmeforsyningsløsninger. I forbindelse med det videre arbejde med realiseringen af varmeforsyningsløsningerne vil der blive udarbejdet mere detaljerede projektforslag, hvor de energi- og miljømæssige samt økonomiske parametre belyses i endnu større grad. I denne forbindelse kan det være relevant at gennemføre nærmere miljøvurderinger. Idet Varmeplan Aalborg 2030 ikke danner grundlag for valg og godkendelse af konkrete projekter, vil der ikke blive iværksat et særskilt monitoreringsprogram i forlængelse af varmeplananalyserne. Aalborg Kommune har endvidere et omfattende kortlægningssystem i forbindelse med løbende varme- og energiplanlægning samt Klimastrategiarbejdet, hvorved status for varmeforsyningsområdet i forvejen er veldokumenteret. Side 26 af 27

27 Det videre arbejde Varmeplan Aalborg 2030 er en rammeplan, der udgør grundlaget for det videre arbejde med varmeforsyningsplanlægningen vedrørende afgrænsningen af det centrale fjernvarmeområde i Aalborg Kommune. Den videre proces i forlængelse af varmeplananalyserne i fase 1 er skitseret nedenfor. Forår 2013 Endelig politisk godkendelse af Varmeplan Aalborg 2030, fase 1. Forår/sommer 2013 Offentliggørelse af Varmeplan Aalborg 2030, fase 1 Orientering af nabokommuner om varmeplan Politisk godkendelse af model for udvidelser af centralt fjernvarmeområde, herunder prioritering af varmeplanprojekter Sommer 2013 ff. Dialog med forsyningsselskaber, samråd mv. om realisering af varmeplanens anbefalinger. Side 27 af 27

Notat. Prioritering af varmeplanbyer, fase 1

Notat. Prioritering af varmeplanbyer, fase 1 Notat Dato: 11.09.2013 Sagsnr.: 2012-45335 Dok. nr.: 2013-60648 Direkte telefon: 9931 4861 Initialer: JML Aalborg Forsyning Varme Hjulmagervej 20 Postboks 463 9100 Aalborg Prioritering af varmeplanbyer,

Læs mere

Varmeplanlægning - orientering om Varmeplan Aalborg.

Varmeplanlægning - orientering om Varmeplan Aalborg. Punkt 12. Varmeplanlægning - orientering om Varmeplan Aalborg. 2013-35946. Miljø- og Energiforvaltningen fremsender til s orientering status for Varmeplan Aalborg 2030, fase 1 og videreførelse af arbejdet

Læs mere

UDKAST. Dato: 31.05.2012 Sagsnr.: 2011-50608 Dok. nr.: 2012-68688 Direkte telefon: Initialer: JML

UDKAST. Dato: 31.05.2012 Sagsnr.: 2011-50608 Dok. nr.: 2012-68688 Direkte telefon: Initialer: JML UDKAST Notat Dato: 31.05.2012 Sagsnr.: 2011-50608 Dok. nr.: 2012-68688 Direkte telefon: Initialer: JML Aalborg Forsyning Forsyningsvirksomhederne Stigsborg Brygge 5 Postboks 222 9400 Nørresundby Varmeplan

Læs mere

Dato: Sagsnr.: Dok. nr.: Direkte telefon: Initialer: jml

Dato: Sagsnr.: Dok. nr.: Direkte telefon: Initialer: jml Notat Dato: 13.03.2013 Sagsnr.: 2013-9081 Dok. nr.: 2013-59976 Direkte telefon: Initialer: jml Aalborg Forsyning Forsyningsvirksomhederne Stigsborg Brygge 5 Postboks 222 9400 Nørresundby Varmeplan Aalborg

Læs mere

Varmeplanlægning - etablering af solfangeranlæg, Mou Kraftvarmeværk A.m.b.a. Projektgodkendelse.

Varmeplanlægning - etablering af solfangeranlæg, Mou Kraftvarmeværk A.m.b.a. Projektgodkendelse. Punkt 6. Varmeplanlægning - etablering af solfangeranlæg, Mou Kraftvarmeværk A.m.b.a. Projektgodkendelse. 2012-33569. Forsyningsvirksomhederne indstiller, at Forsyningsudvalget godkender projekt for etablering

Læs mere

Notat. Varmeplan Aalborg - Fase 2 og fase 3

Notat. Varmeplan Aalborg - Fase 2 og fase 3 Notat Dato: 10.03.2014 Sagsnr.: 2013-35946 Dok. nr.: 2013-274023 Direkte telefon: 9931 9461 Initialer: LO Aalborg Forsyning Administration Stigsborg Brygge 5 Postboks 222 9400 Nørresundby Varmeplan Aalborg

Læs mere

Godkendelse: Etablering af solvarmeanlæg, Kongerslev Fjernvarme A.m.b.a.

Godkendelse: Etablering af solvarmeanlæg, Kongerslev Fjernvarme A.m.b.a. Punkt 11. Godkendelse: Etablering af solvarmeanlæg, Kongerslev Fjernvarme A.m.b.a. 2015-060394 Miljø- og Energiforvaltningen indstiller, at Miljø- og Energiudvalget godkender projekt for etablering af

Læs mere

Etablering af transmissionsledning mellem det centrale kraftvarmeområde og Ellidshøj-Ferslev Kraftvarmeværk. Projektgodkendelse

Etablering af transmissionsledning mellem det centrale kraftvarmeområde og Ellidshøj-Ferslev Kraftvarmeværk. Projektgodkendelse Punkt 21. Etablering af transmissionsledning mellem det centrale kraftvarmeområde og Ellidshøj-Ferslev Kraftvarmeværk. Projektgodkendelse 2015-032404 Miljø- og Energiudvalget indstiller til byrådet, at

Læs mere

Projektgodkendelse - Anvendelse af overskudsvarme fra Egetæpper til fjernvarmeforsyning i Herning

Projektgodkendelse - Anvendelse af overskudsvarme fra Egetæpper til fjernvarmeforsyning i Herning TEKNIK OG MILJØ EnergiMidt A/S Industrivej Nord 9B 7400 Herning Att.: Sigurd Asser Jensen Miljø og Klima Rådhuset, Torvet 7400 Herning Tlf.: 9628 2828 Lokal 9628 8037 miksr@herning.dk www.herning.dk Sagsnummer:

Læs mere

VARMEFORSYNINGS- LOVEN OG PROJEKT- BEKENDTGØRELSEN

VARMEFORSYNINGS- LOVEN OG PROJEKT- BEKENDTGØRELSEN KOM GODT I GANG VARMEFORSYNINGS- LOVEN OG PROJEKT- BEKENDTGØRELSEN i forbindelse med varmeprojekter og varmeplanlægning lokalt Udgiver: Dansk Fjernvarme Dato: Oktober 2015 Fire hæfter KOM GODT I GANG i

Læs mere

Notat Sagsansvarlig Pernille Aagaard Truelsen Partner, advokat (L), ph.d.

Notat Sagsansvarlig Pernille Aagaard Truelsen Partner, advokat (L), ph.d. Notat Sagsansvarlig Pernille Aagaard Truelsen Partner, advokat (L), ph.d. Sagsbehandler Asger Janfelt Advokat Åboulevarden 49, 4. sal 8000 Aarhus C Telefon: 86 18 00 60 Mobil: 25 29 08 43 J.nr. 11953 aj@energiogmiljo.dk

Læs mere

Dato: 13.03.2013 Sagsnr.: 2013-9081 Dok. nr.: 2013-59937 Direkte telefon: Initialer: jml

Dato: 13.03.2013 Sagsnr.: 2013-9081 Dok. nr.: 2013-59937 Direkte telefon: Initialer: jml Notat Dato: 13.03.2013 Sagsnr.: 2013-9081 Dok. nr.: 2013-59937 Direkte telefon: Initialer: jml Aalborg Forsyning Forsyningsvirksomhederne Stigsborg Brygge 5 Postboks 222 9400 Nørresundby Varmeplan Aalborg

Læs mere

STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A.

STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A. Til Støvring Kraftvarmeværk Dokumenttype Projektforslag Dato Februar 2015 STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A. PROJEKTFORSLAG FOR TILSLUTNING AF HØJE STØVRING, ETAPE 1 STØVRING KRAFTVARMEVÆRK A.M.B.A. PROJEKTFORSLAG

Læs mere

Projektansøgning for central kraftvarmeforsyning af Tylstrup

Projektansøgning for central kraftvarmeforsyning af Tylstrup Aalborg Forsyning, Att.: Jane Stampe Stigsborg Brygge 5 Postboks 222 9400 Nørresundby Dato: 25.08.2011 Sagsnr.: 2011-21542 Dok. nr.: 2011-313522 Direkte telefon: 9931 4860 Initialer: BJH Aalborg Forsyning

Læs mere

Dato: Sagsnr.: Dok. nr.: Direkte telefon: Initialer: JML

Dato: Sagsnr.: Dok. nr.: Direkte telefon: Initialer: JML Notat Dato: 13.03.2013 Sagsnr.: 2013-9081 Dok. nr.: 2013-59906 Direkte telefon: Initialer: JML Aalborg Forsyning Forsyningsvirksomhederne Stigsborg Brygge 5 Postboks 222 9400 Nørresundby Varmeplan Aalborg

Læs mere

Vedr.: Øster Hornum Varmeværk Projektforslag Ny Halmkedel

Vedr.: Øster Hornum Varmeværk Projektforslag Ny Halmkedel NOTAT Vedr.: Øster Hornum Varmeværk Projektforslag Ny Halmkedel Jens Birch Jensen Nordjylland Tel. +45 9682 0452 Mobil +45 6022 0815 jbj@planenergi.dk 24. marts 2014 Tillæg vedr. vurdering af varmeforsyning

Læs mere

Godkendelse af etablering af fjernvarmeforsyning til Storvorde og Sejlflod. Projektgodkendelse

Godkendelse af etablering af fjernvarmeforsyning til Storvorde og Sejlflod. Projektgodkendelse Punkt 5. Godkendelse af etablering af fjernvarmeforsyning til Storvorde og Sejlflod. Projektgodkendelse 2015-061872 Miljø- og Energiforvaltningen indstiller, at byrådet godkender, at projekt for forsyning

Læs mere

Slagelse Kommune. Varmeplanlægning. Varmeplanstrategi. November 2009

Slagelse Kommune. Varmeplanlægning. Varmeplanstrategi. November 2009 Slagelse Kommune Varmeplanlægning Varmeplanstrategi November 2009 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Slagelse Kommune Varmeplanlægning Varmeplanstrategi

Læs mere

Bilag nr. 3: Notat med behandling af høringssvar

Bilag nr. 3: Notat med behandling af høringssvar Bilag nr. 3: Notat med behandling af høringssvar Projektforslag for afgrænsning af kollektive varmeforsyningsområder i Viborg Kommune har været i høring ved alle forsyningsselskaber i kommunen fra den

Læs mere

Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg

Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg Rådmand Lasse P. N. Olsen, Miljø- og Energiforvaltningen, E-mail: lo-byraad@aalborg.dk Energiteknisk Gruppe - IDA Nord - 16. september 2015 Hvem

Læs mere

SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M 2 SOLVARME

SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M 2 SOLVARME Til Kalundborg Kommune Dokumenttype Projektforslag Dato November 2015 SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M 2 SOLVARME SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M2 SOLVARME Revision 01

Læs mere

Præstø Fjernvarme a.m.b.a. Projektforslag

Præstø Fjernvarme a.m.b.a. Projektforslag Præstø Fjernvarme a.m.b.a. Projektforslag Etablering af 1 MW træpillekedel NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel. +45 9682 0400 Fax +45 9839 2498 MIDTJYLLAND Vestergade 48 H, 2. sal DK 8000 Aarhus

Læs mere

MILJØVURDERING Varmeplan for Skive Kommune

MILJØVURDERING Varmeplan for Skive Kommune MILJØVURDERING Varmeplan for Skive Kommune Indhold 1. INDLEDNING... 3 2. RESUME AF MILJØRAPPORT... 4 3. PLANENS FORMÅL OG INDHOLD... 5 4. FORBINDELSE TIL ANDRE PLANER... 6 5. 0-ALTERNATIV... 6 6. MILJØVURDERING

Læs mere

BUSINESS CASE: BARRIERER FOR UDBYGNING MED FJERNVARME. Beskrivelse af begrænsningerne for udbygning i det storkøbenhavnske fjernvarmenet

BUSINESS CASE: BARRIERER FOR UDBYGNING MED FJERNVARME. Beskrivelse af begrænsningerne for udbygning i det storkøbenhavnske fjernvarmenet BUSINESS CASE: BARRIERER FOR UDBYGNING MED FJERNVARME Beskrivelse af begrænsningerne for udbygning i det storkøbenhavnske fjernvarmenet I Energi på Tværs samarbejder 33 kommuner, 10 forsyningsselskaber

Læs mere

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 15. september 2015 Udarbejdet af: Nina Detlefsen Kontrolleret af: Kasper Nagel og Jesper Koch Beskrivelse:

Læs mere

Flisfyret varmeværk i Grenaa

Flisfyret varmeværk i Grenaa Flisfyret varmeværk i Grenaa Tillæg til projektforslag i henhold til varmeforsyningsloven ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56400000 FAX +45 56409999 WWW cowi.dk PROJEKTNR. A054732 DOKUMENTNR.

Læs mere

Bilag: Notat Varmeplan 2013

Bilag: Notat Varmeplan 2013 Bilag: Notat Varmeplan 2013 Holbæk Kommune Varmeplan 2013 er udarbejdet som led i Holbæk Kommunes arbejde med varmeplanlægning i henhold til Varmeforsyningsloven. Baggrund for Varmeplan 2013 Holbæk Kommunes

Læs mere

Notat. Notat vedr. Projektforslag for etablering af en biomassekedel samt konvertering fra naturgas til fjernvarme for et område i Nørre Aaby

Notat. Notat vedr. Projektforslag for etablering af en biomassekedel samt konvertering fra naturgas til fjernvarme for et område i Nørre Aaby Natur- og Miljøafdelingen Middelfart Kommune Østergade 21 5580 Nørre Aaby www.middelfart.dk Dato: 23. november 2011 Sagsnr.: 201105138 Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 4835 Fax +45 8888 5501 Vicki.schmidt@middelfart.dk

Læs mere

Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen

Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen Temadag om energiaftalens analyser, Grøn Energi Hovedfokuspunkter Fjernvarmens udbredelse Produktion af Fjernvarme

Læs mere

Nævnsformand, dommer Poul K. Egan Professor, cand.jur. & Ph.D. Birgitte Egelund Olsen Direktør, cand.oecon. Niels Jørgen Ravn Sørensen

Nævnsformand, dommer Poul K. Egan Professor, cand.jur. & Ph.D. Birgitte Egelund Olsen Direktør, cand.oecon. Niels Jørgen Ravn Sørensen (Varmeforsyning) Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf 3395 5785 Fax 3395 5799 www.ekn.dk ekn@ekn.dk KLAGE FRA Naturgas Fyn Distribution A/S OVER

Læs mere

Varmeforsyningsplanlægning

Varmeforsyningsplanlægning Varmeforsyningsplanlægning Den offentlige uddannelsesdag, 4. oktober 2013 Ved specialistadvokat Agnete Nordentoft og advokat Kristian R. Larsen Disposition 1. Kommunal varmeforsyningsplanlægning generelt

Læs mere

Bilag 5 - Økonomiberegninger for fjernvarmeforsyning Resultater

Bilag 5 - Økonomiberegninger for fjernvarmeforsyning Resultater Resultater Investering mio. kr 0,0 Samfundsøkonomiske omkostninger over 20 år mio. kr 77,8 Selskabsøkonomiske omkostninger over 20 år *) mio. kr 197,4 Balanceret varmepris an forbruger kr./gj 205 Emissioner

Læs mere

64. Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk - projektforslag for lukning af værket

64. Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk - projektforslag for lukning af værket Møde: Byrådet Mødetid: 6. marts 2017kl. 16:00 Mødested: Havndal Skole Sekretariat: Sekretariatet 64. Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk - projektforslag for lukning af værket Sagsnr: 13.03.01-P19-2-16

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

Vurdering af projektforslag - Udbygning af bæredygtig fjernvarme: Forsyningsområdet Stenløse Nord Udbygning af ny varmecentral ved Maglevad

Vurdering af projektforslag - Udbygning af bæredygtig fjernvarme: Forsyningsområdet Stenløse Nord Udbygning af ny varmecentral ved Maglevad MEMO TITEL Vurdering af projektforslag - Udbygning af bæredygtig fjernvarme: Forsyningsområdet Stenløse Nord Udbygning af ny varmecentral ved Maglevad DATO 2. april 2014 TIL Egedal Kommune (Carsten Nøhr)

Læs mere

CASE: FJERNVARMEUDBYGNING I FREDENSBORG BY. Projektbeskrivelse af udbredelsen af fjernvarme i eksisterende bebyggelse

CASE: FJERNVARMEUDBYGNING I FREDENSBORG BY. Projektbeskrivelse af udbredelsen af fjernvarme i eksisterende bebyggelse CASE: FJERNVARMEUDBYGNING I FREDENSBORG BY Projektbeskrivelse af udbredelsen af fjernvarme i eksisterende bebyggelse I Energi på Tværs samarbejder 33 kommuner, 10 forsyningsselskaber og Region Hovedstaden.

Læs mere

Gl. Asminderød Skole. Projektforslag vedr. kollektiv varmeforsyning af bebyggelsen.

Gl. Asminderød Skole. Projektforslag vedr. kollektiv varmeforsyning af bebyggelsen. Gl. Asminderød Skole. Projektforslag vedr. kollektiv varmeforsyning af bebyggelsen. Sagsnummer: 14/45939 Sagsansvarlig: DMA Beslutningstema: Der ønskes bemyndigelse til udsendelse af projektforslag for

Læs mere

Miljørapport til Udkast til Varmeplan. Indhold. Varmeplanens indhold. Skanderborg Kommune 19. august 2016

Miljørapport til Udkast til Varmeplan. Indhold. Varmeplanens indhold. Skanderborg Kommune 19. august 2016 Miljørapport til Udkast til Varmeplan Indhold Miljørapport til Udkast til Varmeplan...1 Varmeplanens indhold...1 Formål:...1 Mål:...1 Indhold:...1 Nul-alternativ...2 Indvirkning på miljøet...2 Bilag 1.

Læs mere

Projektgodkendelse og prisregulering efter varmeforsyningsloven. Renée van Naerssen

Projektgodkendelse og prisregulering efter varmeforsyningsloven. Renée van Naerssen Projektgodkendelse og prisregulering efter varmeforsyningsloven Renée van Naerssen Indhold 1. Varmeforsyningslovens formål 2. Anvendelsesområde 3. Godkendelse af projekter 4. Prisregulering 1. Varmeforsyningslovens

Læs mere

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk PJ 1000 Danmarks Bruttoenergiforbrug 1972-2011 900 800 700 600 500 400 300 200 100 0 Olie

Læs mere

Hejnsvig Varmeværk A.m.b.A

Hejnsvig Varmeværk A.m.b.A Side 1 af 6 Hejnsvig Varmeværk A.m.b.A Projektforslag for udvidelse af solvarmeanlæg, etape 2. April 2013 Formål. På vegne af bygherren, Hejnsvig Varmeværk, fremsender Tjæreborg Industri A/S et projektforslag

Læs mere

BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI

BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI -SPÆNDINGSFELTET MELLEM KOLLEKTIV OG LOKAL FORSYNING V. Magnus Foged, Planchef, Københavns Energi, TRANSFORM, Energisporet d. 21. november 2012 DISPOSITION

Læs mere

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 Fjernvarmen i Danmark Fjernvarmen leveres i dag af mere end 4 fjernvarmeselskaber. Fjernvarmen dækker 5 % af det samlede behov for opvarmning. 1,7

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune

Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune Dato 07.10.2013 Dok.nr. 142691/13 Sagsnr. 12/6001 Ref. Poul Sig Vadsholt Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune I den Strategiske Energiplan beskrives, at Byrådet ønsker en ren

Læs mere

Dato: Sagsnr.: Dok. nr.: Direkte telefon: Initialer: jml

Dato: Sagsnr.: Dok. nr.: Direkte telefon: Initialer: jml Notat Dato: 13.03.2013 Sagsnr.: 2013-9081 Dok. nr.: 2013-59943 Direkte telefon: Initialer: jml Aalborg Forsyning Forsyningsvirksomhederne Stigsborg Brygge 5 Postboks 222 9400 Nørresundby Varmeplan Aalborg

Læs mere

PROJEKTFORSLAG FJERNVARMEFORSYNING AF 25 BOLIGER I KÆRUM

PROJEKTFORSLAG FJERNVARMEFORSYNING AF 25 BOLIGER I KÆRUM Til Assens Fjenvarme Dokumenttype Rapport Dato februar 2012 PROJEKTFORSLAG FJERNVARMEFORSYNING AF 25 BOLIGER I KÆRUM PROJEKTFORSLAG FJERNVARMEFORSYNING AF 25 BOLIGER I KÆRUM Revision V01 Dato 2012-02-28

Læs mere

STARTREDEGØRELSE. Teknisk anlæg - solfangeranlæg, Gl. Høstemarkvej, Mou Landområde Sejlflod. Tylstrup. Sulsted. Vadum. NØRRESUNDBY Rørdal.

STARTREDEGØRELSE. Teknisk anlæg - solfangeranlæg, Gl. Høstemarkvej, Mou Landområde Sejlflod. Tylstrup. Sulsted. Vadum. NØRRESUNDBY Rørdal. August 2012 STARTREDEGØRELSE Landområde Sejlflod Jammerbugten Pandrup Dronninglund Storskov Tylstrup Aabybro Sulsted Grindsted Hammer Bakker Uggerhalne Vestbjerg Hjallerup Dronninglund Vadum Vodskov Langholt

Læs mere

UDVIKLINGS- OG STRA- TEGIPLAN FOR OMSTIL- LING TIL VE-TEKNOLOGI

UDVIKLINGS- OG STRA- TEGIPLAN FOR OMSTIL- LING TIL VE-TEKNOLOGI Dato Oktober 2015 Langå Varmeværk, Lauerbjerg Kraftvarmeværk, Værum-Ørum Kraftvarmeværk UDVIKLINGS- OG STRA- TEGIPLAN FOR OMSTIL- LING TIL VE-TEKNOLOGI UDVIKLINGS- OG STRATEGIPLAN FOR OMSTILLING TIL VE-TEKNOLOGI

Læs mere

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 PROGRAM Velkomst Jørgen Niemann Jensen, Randers Kommune Program Jørgen Røhr Jensen, NIRAS Den globale udfordring Torben Chrintz, NIRAS Klimaplan for Randers Kommune

Læs mere

Møller&Ko. Teknisk Vurdering

Møller&Ko. Teknisk Vurdering Møller&Ko Teknisk Vurdering ENERGIPLANLÆGNI NG Til: Tønder Kommune Dato: 24. februar 2013 Vedr.: Ny biomassekedel, Rejsby Kraftvarmeværk A.m.b.a. Udarbejdet af : Jesper Møller Larsen (JML) 1. Indledning

Læs mere

PROJEKTFORSLAG. Forbindelsesledning mellem forsyningsområde Stenløse Nord og Stenløse Syd. Egedal Fjernvarme A/S

PROJEKTFORSLAG. Forbindelsesledning mellem forsyningsområde Stenløse Nord og Stenløse Syd. Egedal Fjernvarme A/S Dato: 11.02.2019 Udgave: A Projekt nr.: 1010771 Udarbejdet af: JEHU PROJEKTFORSLAG Forbindelsesledning mellem forsyningsområde Stenløse Nord og Stenløse Syd Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund...

Læs mere

Projektgodkendelse til Fjernvarme Fyn A/S

Projektgodkendelse til Fjernvarme Fyn A/S Projektgodkendelse til Fjernvarme Fyn A/S Fjernvarmeforsyning af lokalplanområde 3-694 Seden Nord 31. august 2012 1/30 Indholdsfortegnelse 1. STAMOPLYSNINGER... 3 2. LÆSEVEJLEDNING... 4 Retsgrundlag...

Læs mere

Fremtidsperspektiver for kraftvarme. Jesper Werling, Ea Energianalyse Erfa-møde om kraftvarme og varmepumper Kolding, 19. maj 2016

Fremtidsperspektiver for kraftvarme. Jesper Werling, Ea Energianalyse Erfa-møde om kraftvarme og varmepumper Kolding, 19. maj 2016 Fremtidsperspektiver for kraftvarme Jesper Werling, Ea Energianalyse Erfa-møde om kraftvarme og varmepumper Kolding, 19. maj 2016 Ea Energianalyse Systemanalyse Strategier Marked F&U Konsulentfirma. Rådgivning

Læs mere

Udvalget for Kultur og Planlægning godkendte på møde den 9. august 2011 at projektforslaget var sendt i høring i 4 uger.

Udvalget for Kultur og Planlægning godkendte på møde den 9. august 2011 at projektforslaget var sendt i høring i 4 uger. 18.09.2011/NLI Acadre 11/25385 NOTAT Bilag til dagsorden vedrørende bemærkninger til projektforslag for fjernvarmeforsyning af del af Stenstrup, Hundtofte og Løgeskov og godkendelse af halmkedel. Svendborg

Læs mere

Det åbne land og de mindre byer

Det åbne land og de mindre byer Udkast strategi Det åbne land og de mindre byer Fælles mål Der anvendes ikke fossile brændsler i boligopvarmningen på landet i 2035. Der gennemføres energirenovering af boliger på landet koordineret med

Læs mere

Borgermøde: Fordebat om mulighed for solvarmeanlæg og biomasseanlæg ved Stoholm. Tirsdag den 1. december 2015 kl Velkommen!

Borgermøde: Fordebat om mulighed for solvarmeanlæg og biomasseanlæg ved Stoholm. Tirsdag den 1. december 2015 kl Velkommen! Borgermøde: Fordebat om mulighed for solvarmeanlæg og biomasseanlæg ved Stoholm Tirsdag den 1. december 2015 kl.17.00 Velkommen! Program Kl. 17.00 Kl. 17.05 Kl. 17.15 Kl. 17.25 Kl. 17.55 Velkomst v/ fmd.

Læs mere

OVERSKUDSVARME FRA ODENSE KAPELKREMATORIUM

OVERSKUDSVARME FRA ODENSE KAPELKREMATORIUM OVERSKUDSVARME FRA ODENSE KAPELKREMATORIUM PROJEKTFORSLAG I HENHOLD TIL LOV OM VARMEFORSYNING NOVEMBER 2011 Dato:23.november 2011 Indholdsfortegnelse 0. Projektforslag og sammenfatning... 3 1. Projektansvarlig:...

Læs mere

Godkendelse af projektforslag vedr. etablering af elkedel og akkumuleringstank

Godkendelse af projektforslag vedr. etablering af elkedel og akkumuleringstank Side 1/5 VINDERUP VARMEVÆRK A M B A Sevelvej 67 7830 Vinderup Dato: 18-08-2017 Sagsnr.: 13.03.00-P16-2-17 Henv. til: Lene Kirk Dalum Information og service Direkte tlf.: 9611 7662 Afdeling tlf.: 9611 7500

Læs mere

TEMAMØDE OM VARMEFORSYNING

TEMAMØDE OM VARMEFORSYNING HELHEDSTÆNKNING I VARMEPLANLÆGNINGEN HISTORISK PERSPEKTIV PÅ VARMEPLANLÆGNINGEN Danmark fik sin første varmeforsyningslov i 1979 i hvilke områder de forskellige varmeforsyningsformer skulle prioriteres

Læs mere

Analyser af muligheder for energibesparelser og VE til Strategisk Energiplan

Analyser af muligheder for energibesparelser og VE til Strategisk Energiplan GLADSAXE KOMMUNE By- og Miljøforvaltningen Forsyningsafdelingen Strategisk Energiplan - Konklusioner NOTAT Dato: 15. marts 2012 Af: Mette Nedergaard Analyser af muligheder for energibesparelser og VE til

Læs mere

Søren Rasmus Vous. Projektforslag. Nabovarme Vester Skerninge

Søren Rasmus Vous. Projektforslag. Nabovarme Vester Skerninge Søren Rasmus Vous Projektforslag Nabovarme Vester Skerninge Oktober 2008 Søren Rasmus Vous Projektforslag Nabovarme Vester Skerninge Oktober 2008 Ref 0849509A G00015-1-RASN(1) Version 1 Dato 2008-10-30

Læs mere

TEMADAG OM GAS TIL FJERNVARME SKAL VI BEHOLDE GASSEN I FREMTIDEN? Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 6.

TEMADAG OM GAS TIL FJERNVARME SKAL VI BEHOLDE GASSEN I FREMTIDEN? Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 6. TEMADAG OM GAS TIL FJERNVARME SKAL VI BEHOLDE GASSEN I FREMTIDEN? Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 6. september 2016 SKAL VI BEHOLDE GASSEN I FREMTIDEN Det korte svar er

Læs mere

Projektforslag. Naturgasforsyning af 24 klyngehuse på Hummeltoftevej, Virum. Lyngby-Taarbæk Kommune

Projektforslag. Naturgasforsyning af 24 klyngehuse på Hummeltoftevej, Virum. Lyngby-Taarbæk Kommune Projektforslag Naturgasforsyning af 24 klyngehuse på Hummeltoftevej, Virum. Lyngby-Taarbæk Kommune Januar 2014 27. januar 2014 Sagsnr.: 2014010065 gasnet@naturgas.dk Projektforslag Lyngby-Taarbæk Kommune

Læs mere

Gram Fjernvarme. Projektforslag 10.000 m² solvarmeanlæg September 2007. Udarbejdet af:

Gram Fjernvarme. Projektforslag 10.000 m² solvarmeanlæg September 2007. Udarbejdet af: Gram Fjernvarme Projektforslag 10.000 m² solvarmeanlæg September 2007 Udarbejdet af: Gram Fjernvarme Projektforslag 10.000 m² solvarmeanlæg September 2007 Gram Fjernvarme Projektforslag 10.000 m² solvarmeanlæg

Læs mere

Notat vedrørende projektforslag til fjernvarmeforsyning af Haastrup

Notat vedrørende projektforslag til fjernvarmeforsyning af Haastrup Notat vedrørende projektforslag til fjernvarmeforsyning af Haastrup Baggrund Projektets baggrund er et lokalt ønske i Haastrup om at etablere en miljøvenlig og CO2-neutral varmeforsyning i Haastrup. Projektet

Læs mere

Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg

Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg Det Energipolitiske Udvalg (2. samling) EPU alm. del - Bilag 194 Offentligt UDKAST Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg (Varmeplanlægning og forudsætninger) I

Læs mere

Vurderinger af samfunds- og selskabsøkonomi ved udvidelser af fjernvarmeprojektet i Vindinge - Rosilde. Nyborg Forsyning og Service (Jimmy Jørgensen)

Vurderinger af samfunds- og selskabsøkonomi ved udvidelser af fjernvarmeprojektet i Vindinge - Rosilde. Nyborg Forsyning og Service (Jimmy Jørgensen) MEMO TITEL DATO 8. maj 2018 TIL Vurderinger af samfunds- og selskabsøkonomi ved udvidelser af fjernvarmeprojektet i Vindinge - Rosilde Nyborg Forsyning og Service (Jimmy Jørgensen) ADRESSE COWI A/S Parallelvej

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland?

Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland? Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland? Dansk Fjernvarmes regional møde i Sæby den 12. marts 2015, oplæg ved Thomas Jensen, energiplanlægger Hjørring Kommune, projektleder for Et Energisk

Læs mere

Energiaftalens Fjernvarmeanalyse Fjernvarmens fremtid

Energiaftalens Fjernvarmeanalyse Fjernvarmens fremtid Energiaftalens Fjernvarmeanalyse Fjernvarmens fremtid Fjernvarmens udbredelse Varmeatlas præsentation ved Else Bernsen, COWI (ebe@cowi.dk) 1 Bygningsatlas 2013 for alle byområder i Danmark BBR oplyser

Læs mere

Fremtidens boligopvarmning. Afdelingsleder John Tang

Fremtidens boligopvarmning. Afdelingsleder John Tang Fremtidens boligopvarmning Afdelingsleder John Tang Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % af boliger På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder

Læs mere

Tillæg til Varmeplan TVIS

Tillæg til Varmeplan TVIS Tillæg til Varmeplan TVIS Forudsætninger for projektforslag Januar 2015 TVIS er ejet af Kolding Kommune Fredericia Kommune Vejle Kommune Middelfart Kommune 2 VARMEPLAN TVIS BILAG E FORUDSÆTNINGER FOR PROJEKTFORSLAG

Læs mere

Projektforslag Metso m.fl.

Projektforslag Metso m.fl. Horsens Varmeværk a.m.b.a. Februar 2014 Indholdsfortegnelse Side 2 af 29 Indholdsfortegnelse Resumé og indstilling... 3 Konklusion... 3 Indledning... 4 Ansvarlig... 4 Formål... 4 Myndighedsbehandling...

Læs mere

Hejrevangens Boligselskab

Hejrevangens Boligselskab Hejrevangens Boligselskab Projektforslag vedr. ændring af blokvarmecentral 28-07-2009 HENRIK LARSEN RÅDGIVENDE INGENIØRFIRMA A/S GODTHÅBSVÆNGET 4 2000 FREDERIKSBERG Telefon 38104204 Telefax 38114204 Projektforslag

Læs mere

1. Introduktion Roskilde Kommune

1. Introduktion Roskilde Kommune Case.Dok.6.6 Prefeasibility undersøgelse Undersøgelse af mulighed for fjernvarme i naturgasområder Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand & Tyge Kjær ENSPAC, Roskilde Universitet Den 8. august 2014. 1. Introduktion

Læs mere

Projektgodkendelse til Fjernvarme Fyn A/S

Projektgodkendelse til Fjernvarme Fyn A/S Projektgodkendelse til Fjernvarme Fyn A/S Etablering af fjernvarmeforsyning i lokalplanområde 4-703 Forsker- og Videnpark 30. marts 2011 1/38 1 Indhold Afsnit 2: Stamoplysninger s. 3 Afsnit 3: Læsevejledning

Læs mere

Aalborg Kommunes afgørelse af 16. marts 2012 stadfæstes.

Aalborg Kommunes afgørelse af 16. marts 2012 stadfæstes. (Varmeforsyning) Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf 3395 5785 Fax 3395 5799 www.ekn.dk ekn@ekn.dk KLAGE FRA HMN Naturgas I/S OVER Aalborg Kommunes

Læs mere

Godkendelse af projektforslag for fjernvarmeforsyning af Bavne Ager Vest

Godkendelse af projektforslag for fjernvarmeforsyning af Bavne Ager Vest Gilleleje Fjernvarme A M B A Fiskerengen 2 3250 Gilleleje Sag: 13.03.01-P19-1-18 16. april 2018 Godkendelse af projektforslag for fjernvarmeforsyning af Bavne Ager Vest Gribskov Kommune godkender hermed

Læs mere

Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus

Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus DEBATOPLÆG Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus Plan C: http://www.gate21.dk/projekter/planc/ Svend Svendsen og Maria Harrestrup samt PlanC s forsyningsgruppe Regeringens

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? AKTUEL ENERGIPOLITIK FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Mortensen direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 9.. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner Nyt Energi-,

Læs mere

Selskabsøkonomi for Assens Fjernvarme ved 460 nye forbrugere i Ebberup

Selskabsøkonomi for Assens Fjernvarme ved 460 nye forbrugere i Ebberup Selskabsøkonomi Selskabsøkonomi for Assens Fjernvarme ved 460 nye forbrugere i Ebberup Fjernvarme fra Assens til Ebberup Varmeproduktionspris ab værk, kr./mwh 155,00 Salgspris Assens Fjernvarme A.m.b.a.

Læs mere

PROJEKTFORSLAG 4,5 MW SOLVARME OG 8.000 M3 VARMELAGER

PROJEKTFORSLAG 4,5 MW SOLVARME OG 8.000 M3 VARMELAGER Til Haslev Fjernvarme Dokumenttype Rapport Dato Marts 2015 PROJEKTFORSLAG 4,5 MW SOLVARME OG 8.000 M3 VARMELAGER PROJEKTFORSLAG 4,5 MW SOLVARME OG 8.000 M3 VARMELAGER Revision 3 Dato 2015-03-31 Udarbejdet

Læs mere

Projektforslag. Ørslev Terslev Kraftvarme Etablering af Bio-kedelanlæg. E.ON Produktion Danmark A/S 03.11. 2015

Projektforslag. Ørslev Terslev Kraftvarme Etablering af Bio-kedelanlæg. E.ON Produktion Danmark A/S 03.11. 2015 Projektforslag Ørslev Terslev Kraftvarme Etablering af Bio-kedelanlæg E.ON Produktion Danmark A/S 03.11. 2015 Industrivarme A/S Landholmvej 12 9280 Storvorde Tlf.: 98 31 62 44 E-mail: info@industrivarme.dk

Læs mere

Godkendelse af projekt vedr. øget varmeleverance fra I/S Reno-Nord

Godkendelse af projekt vedr. øget varmeleverance fra I/S Reno-Nord Punkt 15. Godkendelse af projekt vedr. øget varmeleverance fra I/S Reno-Nord 2017-026680 Miljø- og Energiforvaltningen indstiller, at Magistraten godkender, at projektforslag for øget varmeleverance fra

Læs mere

Projekt: 100.108 Næstved Varmeværk Dato: 17. april 2012. Udvidelse af Næstved Varmeværks eksisterende forsyningsområde

Projekt: 100.108 Næstved Varmeværk Dato: 17. april 2012. Udvidelse af Næstved Varmeværks eksisterende forsyningsområde Nordre Strandvej 46 NOTAT Projekt: 100.108 Næstved Varmeværk Dato: 17. april 2012 Til: NVV Fra: Lasse Kjelgaard Jensen Vedrørende: Udvidelse af Næstved Varmeværks eksisterende forsyningsområde Formål Formålet

Læs mere

Samfundsøkonomiske forudsætninger

Samfundsøkonomiske forudsætninger 1 VARMEPLAN TVIS BILAG E FORUDSÆTNINGER FOR PROJEKTFORSLAG 22. november 2018 I det følgende opstilles samfunds- og selskabsøkonomiske forudsætninger for fjernvarmeselskabernes udarbejdelse og kommunernes

Læs mere

En række forsyningsformer betragtes ikke som brændsler 1. ( ) Der er kun tale om brændsel, hvis et produkt, som resultat af en kemisk reaktion, frembringer energi. Det betyder at brændsler typisk kan være

Læs mere

Mariagerfjord Kommunes afgørelse af 27. februar 2008 ophæves.

Mariagerfjord Kommunes afgørelse af 27. februar 2008 ophæves. (Varmeforsyning) Naturgas Midt-Nord I/S over Mariagerfjord Kommune af 27. februar 2008 godkendelse af projektforslag om fjernvarmeforsyning af BM Byggeindustri A/S, Lupinvej 18, Hobro Nævnsformand, dommer

Læs mere

Nævnsformand, dommer Poul K. Egan Professor, cand.jur. & ph.d. Bent Ole Gram Mortensen Direktør Per Søndergaard

Nævnsformand, dommer Poul K. Egan Professor, cand.jur. & ph.d. Bent Ole Gram Mortensen Direktør Per Søndergaard (Varmeforsyning) Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf 3395 5785 Fax 3395 5799 www.ekn.dk ekn@ekn.dk KLAGE FRA DONG Gas Distribution A/S OVER Vordingborg

Læs mere

Fjernvarmeforsyning af Bandholm, Reersnæs og Nørreballe/Østofte

Fjernvarmeforsyning af Bandholm, Reersnæs og Nørreballe/Østofte Fjernvarmeforsyning af Bandholm, Reersnæs og Nørreballe/Østofte Udarbejdet for Lolland Varme A/S September 2016 Udarbejdet af: Niels Thorsen Kontrolleret af: Godkendt af: Dato: 01.09.2016 Version: 1.4

Læs mere

KLAGE FRA Rockwool International A/S OVER Høje-Taastrup Kommunes afgørelse af 26. juni 2014 udskiftning af naturgasbaseret kedel (blokvarmecentral)

KLAGE FRA Rockwool International A/S OVER Høje-Taastrup Kommunes afgørelse af 26. juni 2014 udskiftning af naturgasbaseret kedel (blokvarmecentral) (Varmeforsyning) Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf 3395 5785 Fax 3395 5799 www.ekn.dk ekn@ekn.dk KLAGE FRA Rockwool International A/S OVER

Læs mere

Rækkefølge af grundvandsbeskyttelse

Rækkefølge af grundvandsbeskyttelse Opdateret bilag 5 Rækkefølge af grundvandsbeskyttelse (2017) Bilag 5 Rækkefølge af grundvandsbeskyttelse Aalborg Kommune udarbejder indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse i områder med særlige drikkevandsinteresser

Læs mere

Fjernvarme til lavenergihuse

Fjernvarme til lavenergihuse Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,

Læs mere

K:\Bælum Varmeværk\29619 Ad hoc\rapport\notat 01072009.doc. Bælum Varmeværk Notat Alternativ varmeproduktion

K:\Bælum Varmeværk\29619 Ad hoc\rapport\notat 01072009.doc. Bælum Varmeværk Notat Alternativ varmeproduktion K:\Bælum Varmeværk\29619 Ad hoc\rapport\notat 01072009.doc Bælum Varmeværk Notat Alternativ varmeproduktion 1. juli 2009 Indholdsfortegnelse Side 2 af 7 Indholdsfortegnelse Indledning, baggrund og formål...

Læs mere

Projektforslag Udbygning af bæredygtig fjernvarme: Forsyningsområde Stenløse Nord. Udbygning af ny varmecentral ved Maglevad

Projektforslag Udbygning af bæredygtig fjernvarme: Forsyningsområde Stenløse Nord. Udbygning af ny varmecentral ved Maglevad Juli 2014 Egedal Fjernvarme Udbygning af bæredygtig fjernvarme: Forsyningsområde Stenløse Nord Udbygning af ny varmecentral ved Maglevad Notat 1 Afsluttende myndighedsbehandling efter forlængede høringsperiode

Læs mere

TILSLUTNING AF OKSBØLLEJREN

TILSLUTNING AF OKSBØLLEJREN SEPTEMBER 2018 OKSBØL VARMEVÆRK TILSLUTNING AF OKSBØLLEJREN FORBRUGER OG SELSKABSØKONOMI ADRESSE COWI A/S Jens Chr. Skous vej 9 8000 Aarhus C TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk SEPTEMBER

Læs mere

Sagsnr./Dok.nr /

Sagsnr./Dok.nr / #BREVFLET# Click here to enter text. Hals Fjernvarme A.m.b.a. - Notat med Teknik- og Miljøforvaltningens bemærkninger til bemærkninger/indsigelser til projekt for foblivelsespligt Sagsnr./Dok.nr. 2013-38930/2014-121677

Læs mere

KLAGE FRA HMN Naturgas I/S OVER Helsingør Kommunes afgørelse af 26. april 2012 projektforslag om fjernvarmeforsyning af 8 områder i Helsingør

KLAGE FRA HMN Naturgas I/S OVER Helsingør Kommunes afgørelse af 26. april 2012 projektforslag om fjernvarmeforsyning af 8 områder i Helsingør (Varmeforsyning) Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf 3395 5785 Fax 3395 5799 www.ekn.dk ekn@ekn.dk KLAGE FRA HMN Naturgas I/S OVER Helsingør

Læs mere

Glostrup Kommune Center for Miljø og Teknik Att.: Janne Foghmar Rådhusparken Glostrup

Glostrup Kommune Center for Miljø og Teknik Att.: Janne Foghmar Rådhusparken Glostrup Glostrup Kommune Center for Miljø og Teknik Att.: Janne Foghmar Rådhusparken 2 2600 Glostrup Sendt via e-mail til: Glostrup Kommune, Center for Miljø og Teknik v. Janne Foghmar (janne.foghmar@glostrup.dk

Læs mere

Notat. Notat vedr. Projektforslag for konvertering fra naturgas til fjernvarme for et område i Middelfart

Notat. Notat vedr. Projektforslag for konvertering fra naturgas til fjernvarme for et område i Middelfart Natur- og Miljøafdelingen Middelfart Kommune Østergade 21 5580 Nørre Aaby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 4872 Fax +45 8888 5501 Dato: 1. februar 2011 Sagsnr.: 200902354-28 Vicki.Schmidt@middelfart.dk

Læs mere