Tema. Vækstpolitisk. Vækst og produktivitet i danske virksomheder

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tema. Vækstpolitisk. Vækst og produktivitet i danske virksomheder"

Transkript

1 Vækst og produktivitet i danske virksomheder Beskrivelse af værdiskabelse og vækst i private byerhverv Store højproduktive virksomheder bidrager væsentligt til værdiskabelsen i de private byerhverv, og en fjerdedel af værdiskabelsen er således koncentreret på knap 250 store virksomheder. Små lavproduktive virksomheder står omvendt for langt den største del af beskæftigelsen. Omkring halvdelen af beskæftigelsen i de private byerhverv findes i virksomheder med under 50 ansatte. Læs mere på side 17. Vedvarende lav- og højproduktive virksomheder Der er en relativt stor og vedvarende forskel i produktivitetsniveau for virksomhederne i de private byerhverv. Mange virksomheder har ikke bare i et enkelt år, men også set over flere år - et relativt lavt produktivitetsniveau uden af den grund at lukke ned. Især inden for videnservice, transport og anden service (rejsebureauer, rengøring og ejendomsservice) er der forholdsvis mange vedvarende lavproduktive virksomheder, også når der tages højde for virksomhedernes anvendelse af kapital og arbejdskraft. Læs mere på side 31. Koncerner i dansk erhvervsliv Knap 20 pct. af virksomhederne i de private byerhverv indgår i en koncern. Disse koncerner tegner sig tilsammen for 53 pct. af beskæftigelsen og 60 pct. af værditilvæksten i de private byerhverv. Især for mindre virksomheder er det forbundet med højere produktivitet at indgå i en koncern. Læs mere på side 53. Vækstpolitisk Tema Vækstbidrag fra dynamik i og mellem virksomheder I de private byerhverv kommer der samlet set et positivt bidrag til væksten i arbejdsproduktivitet fra, at arbejdskraften flytter mod en mere effektiv anvendelse. Dette bidrag reduceres dog af, at mange lavproduktive virksomheder udvider. Blandt nystartede virksomheder er der en stor spredning i både produktivitetsniveau og -vækst. Læs mere på side 63. NR. 1 Juni 2012

2

3 Vækstpolitisk Tema Vækst og produktivitet i danske virksomheder

4 Vækstpolitisk Tema: Publikationen kan bestilles hos: Rosendahls-Schultz Distribution Herstedvang Albertslund Telefon: Publikationen kan også hentes på Erhvervsog Vækstministeriets hjemmeside: Omslag: Erhvervs- og Vækstministeriet og Rosendahls - Schultz Grafisk Foto forord: Helle Moos ISSN: Vækstpolitisk Tema (online) ISBN: Elektronisk udgave Erhvervs- og Vækstministeriet Slotsholmsgade København K Telefon: Hjemmeside: Om Vækstpolitisk Tema Vækstpolitisk Tema er en analyseserie om aktuelle økonomisk-politiske emner, som Erhvervs- og Vækstministeriet løbende udgiver.

5 Indholdsfortegnelse Forord... 5 Sammenfatning... 7 Store, internationalt orienterede virksomheder er mere produktive... 9 Nye virksomheder Lav mobilitet i virksomhedernes produktivitetsniveau Vækstbidrag fra dynamik mellem virksomheder Beskrivelse af værdiskabelse og vækst i private byerhverv Virksomhedsdata giver flere muligheder Økonomisk aktivitet fordelt på virksomhedstyper Vækstbilledet for de seks virksomhedstyper Bilag 1. Datagrundlag Vedvarende lav- og højproduktive virksomheder Kategorisering af lav- og højproduktive virksomheder Bevægelse i virksomhedernes arbejdsproduktivitet Uddannelse og kapitalapparat fremmer arbejdsproduktiviteten Bevægelse i virksomhedernes totalfaktorproduktivitet Bevægelse i produktivitet på brancheniveau Vedvarende lav- og højproduktive virksomheder Karakteristika ved vedvarende lav- og højproduktive virksomheder Faktorer forbundet med høj produktivitet Bilag 1. Beregning af virksomhedernes totalfaktorproduktivitet Bilag 2. Udvikling i virksomhedernes produktivitetsniveau Bilag 3. Beregning af den relative betydning af de enkelte faktorer for virksomhedernes produktivitetsniveau Koncerner i dansk erhvervsliv Ny opgørelse over koncerner i det private erhvervsliv Økonomisk aktivitet i koncerner... 55

6 Karakteristika ved koncernvirksomheder Produktivitetseffekt forbundet med at indgå i en koncern Bilag 1. Koncernvirksomheders arbejdsproduktivitet, Bilag 2. Koncernvirksomheders totalfaktorproduktivitet, Vækstbidrag fra dynamik i og mellem virksomheder Ekstern dynamik giver et væsentlig bidrag til produktivitetsvæksten Nye virksomheder Virksomheder der ophører Reallokering af arbejdskraft blandt eksisterende virksomheder Bidrag fra ekstern dynamik inden for brancher Bilag 1. Metode Bilag 2. Datagrundlag Litteratur... 83

7 Forord 5 Regeringen har en ambition om at skabe øget vækst og beskæftigelse i Danmark. En af forudsætningerne for, at Danmark kan stå godt i den internationale konkurrence, er, at danske virksomheder anvender deres kapitalapparat og arbejdskraftens kvalifikationer så effektivt som muligt. Rigtig mange danske virksomheder gør det godt. Analyserne i dette tema viser, at særligt virksomhedernes internationaliseringsgrad og størrelse er positivt forbundet med en mere effektiv ressourceanvendelse. Som noget nyt ses der også på virksomhedernes koncerntilhørsforhold. Især for mindre virksomheder er det forbundet med produktivitetsmæssige fordele at indgå i en koncern. Der er imidlertid også en del af de danske virksomheder, som ikke bare i et enkelt år, men også set over flere år har en relativt svag udnyttelse af de ressourcer, de har til rådighed. Især mange virksomheder i en række hjemmemarkedsorienterede erhverv har en vedvarende lav produktivitet. Samlet set peger resultaterne i dette tema på, at konkurrencen i dele af dansk erhvervsliv er for svag. Især i de hjemmemarkedsorienterede erhverv er der et vækstpotentiale forbundet med, at kapitalapparatet og arbejdskraftens kvalifikationer anvendes mere effektivt. Regeringen vil i efteråret 2012 fremsætte et konkurrenceudspil, som skal understøtte konkurrencen og bidrage til en stærkere produktivitetsvækst.

8

9 Sammenfatning 7 Sammenfatning En differentieret og dynamisk erhvervsstruktur er central for væksten. Store virksomheder spiller en væsentlig rolle som vækstlokomotiver i dansk erhvervsliv, idet virksomhedernes størrelse og internationaliseringsgrad er positivt forbundet med en effektiv ressourceanvendelse (målt ved den såkaldte totalfaktorproduktivitet). Det er samtidig væsentligt, at erhvervslivet kan generere nye vækstvirksomheder, der kan udfordre de eksisterende virksomheder og skabe løsninger med potentiale for nye højproduktive job. Resultaterne i temaet viser, at der er stor spredning i både produktivitetsniveau og -vækst blandt nye virksomheder. Det understreger betydningen af iværksætterpolitikkens fokus på virksomheder med vækstpotentiale. Analyserne følger som noget nyt danske virksomheder over en treårig periode. En del virksomheder har ikke bare i et enkelt år, men også set over flere år en relativt svag udnyttelse af deres ressourcer. Især mange virksomheder i en række hjemmemarkedsorienterede erhverv har en vedvarende lav produktivitet. Særligt er der i servicebrancherne en relativt stor andel af virksomheder, der, set i forhold til produktivitet, har en forholdsvis svag udnyttelse af arbejdskraftens kvalifikationer og det kapitalapparat, de har til rådighed. Servicebrancherne omfatter bl.a. rengøring, rejsebureauer og ejendomsservice, men også videnserviceerhverv som advokater, konsulenter, reklamebureauer og lignende. Resultaterne peger på, at der i en del brancher mangler en oprydningsmekanisme, fx i form af en stærk konkurrence, der kan bidrage til, at ressourcerne flytter mod en mere effektiv anvendelse. Af datamæssige årsager er hovedparten af analyserne baseret på data, som ligger før 2009, dvs. før krisen. Der har under krisen været mange virksomheder, der har måttet lukke, og krisen har formentlig bidraget til en øget reallokering mod en mere produktiv ressourceanvendelse.

10 8 De private byerhverv fylder meget i dansk økonomi. De tegner sig for 65 pct. af beskæftigelsen og knap 60 pct. af værdiskabelsen i Danmark. En stor del af værdiskabelsen i de private byerhverv sker i store virksomheder med høj arbejdsproduktivitet, jf. figur 1. Arbejdsproduktivitet er opgjort som værditilvækst (omsætning mv. fratrukket vare- og energiforbrug samt udgifter til husleje mv.) pr. fuldtidsbeskæftiget. Det vil sige, at jo mere der kan produceres med samme mængde arbejdskraft, jo højere bliver produktiviteten. Tilsvarende vil en mere effektiv udnyttelse af materialer, energi mv. resultere i en øget værditilvækst og derved styrke produktiviteten (ved en fastholdt arbejdsindsats). Godt en fjerdedel af værdiskabelsen i de private byerhverv er koncentreret på knap 250 store virksomheder. Omvendt er beskæftigelsen i høj grad koncentreret i små virksomheder med en relativt lav arbejdsproduktivitet, jf. figur 2. Figur 1 Værdiskabelse fordelt på virksomhedstyper, 2009 Figur 2 Beskæftigelse fordelt på virksomhedstyper, 2009 Lavproduktive Højproduktive Lavproduktive Højproduktive Store 10 pct. 27 pct. 14 pct. 17 pct. Store Mellemstore 7 pct. 13 pct. 10 pct. 9 pct. Mellemstore Små 23 pct. 19 pct. 37 pct. 13 pct. Små Anm.: Omfatter godt virksomheder, som tilsammen havde 666 mia. kr. i værdiskabelse og 1,2 mio. fuldtidsbeskæftigede. Figuren viser fordelingen af værdiskabelse og beskæftigelse. Højproduktive virksomheder har et produktivitetsniveau over det gennemsnitlige produktivitetsniveau i private byerhverv, mens lavproduktive virksomheder har et produktivitetsniveau under. Små virksomheder har under 50 beskæftigede, mellemstore virksomheder mellem 50 og 250 beskæftigede og store virksomheder mere end 250 beskæftigede. Kilde: Erhvervs- og Vækstministeriets virksomhedsdatabase samt egne beregninger.

11 Sammenfatning 9 Både målt på beskæftigelse og antal virksomheder fylder de små lavproduktive virksomheder meget. De små lavproduktive virksomheder er ligeledes den type af virksomheder, der har oplevet den største fremgang i beskæftigelsen fra 2001 til Store, internationalt orienterede virksomheder er mere produktive Der er betydelig variation i, hvor effektivt virksomhederne anvender deres ressourcer. 1 Virksomhedsstørrelse og internationaliseringsgrad er i særlig grad positivt forbundet med effektiv ressourceanvendelse i virksomhederne. Virksomhedernes størrelse (målt ved antal beskæftigede) er den faktor, der isoleret set forklarer den største del af forskellen i effektivitet i virksomhedernes samlede ressourceudnyttelse, jf. figur 3. Figur 3 Bidrag fra virksomheders karakteristika til at forklare forskel i produktivitet, 2008 Importintensitet Kapitalintensitet Eksportintensitet Antal beskæftigede Udenlandsk ejerskab Andel med lang videregående uddannelse Anm.: Viser de enkelte virksomhedskarakteristikas forklaringskraft i forhold til at forklare forskel i virksomhedernes totalfaktorproduktivitet. Konstantens forklaringskraft er udeladt af figuren, men indeholdt i beregningerne. Kapitalintensitet er opgjort som værdien af kapitalapparat pr. fuldtidsbeskæftiget, eksportintensitet som eksport i fht. omsætning, og importintensitet er import i fht. vareforbrug. Kilde: Erhvervs- og Vækstministeriets virksomhedsdatabase samt egne beregninger. Det kan skyldes, at store virksomheder har produktionsmæssige skalafordele, der bidrager til at øge produktiviteten. Desuden er store virksomheder 1 Virksomhedernes effektivitet i deres samlede ressourceudnyttelse kan måles ved deres totalfaktorproduktivitet. Ved beregning af virksomhedernes totalfaktorproduktivitet tages højde for virksomhedernes input af kapital og arbejdskraftens uddannelsesniveau.

12 10 muligvis bedre til at tiltrække kompetent arbejdskraft og til at fremme effektive arbejdsgange og strukturer. Der er ligeledes en positiv sammenhæng mellem virksomhedernes produktivitet og udenlandsk ejerskab. Det kan bl.a. afspejle, at virksomhederne via det udenlandske ejerskab opnår skalafordele, fx gennem øget specialisering. Den positive sammenhæng mellem udenlandsk ejerskab og produktivitet kan desuden være drevet af, at de udenlandske ejere bidrager med international erfaring og know-how, som danske virksomheder kan drage nytte af. Ud over den positive sammenhæng til udenlandsk ejerskab, er der også et positivt link mellem virksomhedernes produktivitet og eksport. Når virksomhederne sælger deres varer på det internationale marked, udsættes de i højere grad for international konkurrence, hvilket presser dem til at være mere produktive. Den internationale konkurrence kan desuden have en disciplinerende effekt på de virksomheder på det danske marked, der udsættes for konkurrence fra udlandet via import til Danmark. Som noget nyt ses der også på betydningen for virksomheder af at indgå i et koncernfællesskab. Der er godt koncerner i de private byerhverv, og knap 20 pct. af virksomhederne indgår i en af disse koncerner. Ligesom en virksomhed kan have fordel af at være stor, kan virksomheder også drage nytte af at indgå i et koncernfællesskab med andre virksomheder. Særligt de små koncernforbundne virksomheder har således en højere produktivitet end virksomheder, der ikke indgår i en koncern. Nye virksomheder Nye vækstvirksomheder kan udfordre eksisterende virksomheder, skabe nye løsninger og nye job med et højt værdiindhold. I opstartsåret bidrager den samlede mængde af nye virksomheder imidlertid negativt til produktivitetsvæksten. Det skyldes, at nystartede virksomheder i gennemsnit har en lavere produktivitet end de etablerede virksom-

13 Sammenfatning 11 heder. Det er ikke overraskende. Det tager tid at oplære nye medarbejdere samt at opbygge arbejdsgange og kunderelationer, hvilket har betydning for virksomhedens omsætning og produktivitet. Nye virksomheder har således generelt en lavere værditilvækst og dermed en lavere arbejdsproduktivitet i opstartsårene. Der er imidlertid en stor spredning i både produktivitetsniveau og -vækst blandt de nye virksomheder. Nogle virksomheder kommer ind på markedet med både et højt produktivitetsniveau og en høj produktivitetsvækst. Omvendt er der en del virksomheder, der starter med et lavt produktivitetsniveau og fortsætter med en lav produktivitetsvækst over en relativt lang periode. Efter otte år har de fem pct. bedste virksomheder et produktivitetsniveau, der er mere end dobbelt så højt som gennemsnittet blandt de etablerede virksomheder. Samtidig har de dårligste 25 pct. af de nystartede virksomheder fortsat et produktivitetsniveau, som er 50 pct. lavere end gennemsnittet for de etablerede virksomheder, jf. figur 4. Figur 4 Produktivitetsudvikling for nye virksomheder Indeks Markerer grænse til hhv. 5 pct., bedste og dårligste nye virks. Etablerede virks. (indeks = 100) 15 pct. og 25 pct. Indeks År 1 År 2 År 3 År 4 År 5 År 6 År 7 År 8 0 Anm.: Figuren viser udviklingen i arbejdsproduktivitet for nye virksomheder, der overlever frem til De nye virksomheder er opdelt på baggrund af deres produktivitetsniveau i De grå kurver viser hhv. 5 og 95 pct.-fraktiler, de grønne kurver hhv. 15 og 85 pct.-fraktiler og de gule hhv. 25 og 75 pct.-fraktiler. De nye virksomheders produktivitet sammenholdes med det gennemsnitlige produktivitetsniveau for eksisterende virksomheder (normeret til 100, blå kurve). Produktivitetsniveauet for eksisterende virksomheder er korrigeret, så størrelsessammensætningen afspejler de nye virksomheders størrelsessammensætning. Graferne viser den gennemsnitlige udvikling for virksomheder, der var nye i årene 2001 til Kilde: Erhvervs- og Vækstministeriets virksomhedsdatabase samt egne beregninger.

14 12 Forskel i branche og størrelse kan forklare en del af spredningen i arbejdsproduktivitet inden for gruppen af nye virksomheder. Når man betragter brancherne enkeltvis, gælder det dog fortsat, at der i stort set alle brancher er en betydelig spredning og vedvarende svag performance blandt de dårligste virksomheder. Den store spredning i produktiviteten blandt nystartede virksomheder understreger betydningen af iværksætterpolitikkens fokus på virksomheder med vækstpotentiale. Samtidig kan der være et potentiale i at sikre effektiv rådgivning til virksomheder, der fra begyndelsen har en lav værdiskabelse og udsigt til begrænset vækst. Lav mobilitet i virksomhedernes produktivitetsniveau Det er ikke i sig selv et problem, at virksomhedernes arbejdsproduktivitet og effektivitet i den samlede ressourceudnyttelse varierer. Arbejdskraft og kapital er ikke homogene størrelser og kan derfor ikke nødvendigvis anvendes lige effektivt i alle typer af virksomheder. Samtidig vil skift i efterspørgslen samt virksomhedernes satsninger på nye produkter og markeder betyde, at værdiskabelsen varierer på tværs af virksomheder og over tid. Derimod kan det være kritisk, hvis de samme virksomheder konsekvent over flere år har et lavt produktivitetsniveau. En stor og vedvarende forskel i virksomhedernes produktivitetsniveau peger på et vækstpotentiale i, at ressourcer, der er bundet i lavproduktive virksomheder, frigives og flytter til virksomheder med en mere effektiv ressourceudnyttelse. Når virksomhederne kan overleve med et vedvarende lavt produktivitetsniveau, kan det være et udtryk for, at den oprydningsmekanisme, der bidrager til at sikre effektiv ressourceallokering, ikke fungerer optimalt. Der er i de private byerhverv forholdsvis lidt bevægelse i virksomhedernes produktivitetsniveau både målt på virksomhedernes arbejdsproduktivitet og i effektiviteten af virksomhedernes samlede ressourceanvendelse (totalfaktorproduktivitet). Følger man de virksomheder, der i 2006 blev kategori-

15 Sammenfatning 13 seret som lavproduktive, var godt halvdelen også lavproduktive to år senere. 2 Fire pct. formår at øge produktiviteten tilstrækkeligt til, at de karakteriseres som højproduktive i 2008, jf. figur 5. Figur 5 Virksomheder med lav totalfaktorproduktivitet i Figur 6 Virksomheder med høj totalfaktorproduktivitet i pct. 14 pct. 62 pct. 100 pct. 100 pct. 52 pct. 15 pct. 7 pct. 29 pct. 16 pct. Højproduktive Mellemgruppe Lavproduktive Udgået Anm.: Virksomhederne er opdelt efter totalfaktorproduktivitet i 2006 og Opdelingen er således uafhængig af virksomhedernes produktivitetsniveau i Kilde: Erhvervs- og Vækstministeriets virksomhedsdatabase samt egne beregninger. Blandt virksomhederne, der karakteriseres som højproduktive i 2006, formår godt 60 pct. af virksomhederne at fastholde niveauet to år senere. Syv pct. af de højproduktive virksomheder i 2006 karakteriseres som lavproduktive i 2008, jf. figur 6. Især i en række private serviceerhverv er der relativt mange virksomheder, der ikke bare i et enkelt år, men også set over flere år har et relativt lavt produktivitetsniveau, også når der tages højde for deres anvendelse af højtuddannet arbejdskraft og kapital (maskiner mm.), jf. figur 7. 2 En virksomhed kategoriseres som lavproduktiv, hvis den har en totalfaktorproduktivitet, der er blandt de 50 pct. laveste for virksomheder i de private byerhverv. En virksomhed kategoriseres som højproduktiv, hvis den har en totalfaktorproduktivitet blandt de 25 pct. højeste. Resterende virksomheder ligger i mellemgruppen. For tilsvarende definition vedr. arbejdsproduktivitet, se artiklen Vedvarende lav- og højproduktive virksomheder.

16 14 Figur 7 Virksomheder fordelt efter totalfaktorproduktivitet og branche, Pct Anden service Vedv. lavproduktive Mellemgruppe Vedv. højproduktive Transp. Hotel og rest. Bygge, anlæg Info. og komm. Videnservice Detailhandel Industri Engroshandel Pct Anm.: Virksomhederne kategoriseres som vedvarende lavproduktive, hvis de tre år i træk har en totalfaktorproduktivitet, der er blandt de 50 pct. laveste. Vedvarende højproduktive virksomheder har en totalfaktorproduktivitet blandt de 25 pct. højeste tre år i træk. De resterende virksomheder er i mellemgruppen. Kilde: Erhvervs- og Vækstministeriets virksomhedsdatabase samt egne beregninger. Inden for industrien og engroshandel er der omvendt relativt få vedvarende lavproduktive virksomheder. Desuden kommer der både i industrien og engroshandelsbranchen et relativt stort bidrag til produktivitetsvæksten fra, at arbejdskraften flytter mod en mere effektiv anvendelse. Det kan bl.a. skyldes, at en stor del af virksomhederne inden for industrien og engroshandel sælger deres varer på det internationale marked og derfor i højere grad er udsat for konkurrence fra udenlandske virksomheder end virksomheder i fx en række serviceerhverv. Det er således tegn på, at konkurrencen i dansk erhvervsliv ikke på alle områder bidrager tilstrækkeligt effektivt til at reallokere ressourcer mellem virksomhederne. Manglende konkurrence kan være en årsag til, at en relativt stor andel lavproduktive virksomheder særligt i nogle brancher ikke lukker ned på trods af svag performance.

17 Sammenfatning 15 Vækstbidrag fra dynamik mellem virksomheder Set over en længere periode vil virksomhederne tilpasse antallet af beskæftigede til udviklingen i deres forretning. 3 Nogle virksomheder udvider deres produktion, fordi de er mere konkurrencedygtige end andre, mens andre mindre effektive virksomheder indskrænker eller lukker ned. På den måde flyttes ressourcer fra mindre produktive til mere produktive virksomheder. Det kræver imidlertid, at der ikke er barrierer, som fx regler og regulering, der hæmmer reallokeringen af ressourcer. I de private byerhverv kommer der samlet set et positivt bidrag til væksten i arbejdsproduktivitet fra, at arbejdskraften flytter mod en mere effektiv anvendelse. En betydelig del af dette bidrag kommer fra reallokering af arbejdskraft mellem eksisterende virksomheder. Overordnet set flyttes arbejdskraften mellem eksisterende virksomheder altså hen, hvor den kan anvendes mere produktivt. Det dækker imidlertid over en betydelig forskel i bidrag fra hhv. høj- og lavproduktive virksomheder. For højproduktive virksomheder er der en væsentlig positiv nettoeffekt fra reallokering af arbejdskraft. Der kommer således et relativt stort positivt bidrag fra højproduktive virksomheder, der udvider deres andel af den samlede beskæftigelse, og kun et mindre negativt bidrag fra højproduktive virksomheder, der indskrænker. Omvendt er der ikke et bidrag til produktivitetsvæksten fra reallokering af arbejdskraft blandt de lavproduktive virksomheder. Det skyldes, at den positive effekt fra, at mange lavproduktive virksomheder indskrænker, modsvares af en tilsvarende negativ effekt fra lavproduktive virksomheder, der udvider, jf. figur 8. 3 På den kortere bane kan udsving i efterspørgslen som følge af konjunkturudsving også påvirke behovet for arbejdskraft i virksomhederne og dermed gøre, at virksomhederne tilpasser antallet af beskæftigede.

18 16 Figur 8 Gns. bidrag fra reallokering af arbejdskraft opdelt efter produktivitetsniveau og beskæftigelsesændring, Pct. Pct Højproduktive udvider Højproduktive indskrænker Lavproduktive indskrænker Lavproduktive udvider Reallokering i alt 0 Anm.: Det samlede bidrag fra reallokering af arbejdskraft er opdelt efter bidrag fra højproduktive virksomheder, hvis andel af den samlede beskæftigelse hhv. øges og reduceres, og bidrag fra lavproduktive virksomheder, hvis andel af den samlede beskæftigelse hhv. øges og reduceres. Kilde: Erhvervs- og Vækstministeriets virksomhedsdatabase samt egne beregninger. Reallokering af arbejdskraft til og fra lavproduktive virksomheder sker især blandt virksomheder inden for detailhandel samt bygge- og anlægsbranchen. Det er samtidig brancher med en relativt høj andel af vedvarende lavproduktive virksomheder (målt på arbejdsproduktivitet). Det kan pege på, at der mangler en effektiv oprydningsmekanisme i disse brancher, der kan bidrage til at flytte arbejdskraften mod mere effektiv anvendelse. Reallokering af arbejdskraft blandt højproduktive virksomheder sker derimod primært inden for industrien, engroshandel, transport samt information og kommunikation. Resultaterne skal ses i lyset af, at de baserer sig på en årrække, hvor der især sidst i perioden var stærk fremgang i dansk økonomi. Det betyder, at presset på virksomhederne for at restrukturere har været mindre, end det er under mere normale konjunkturforhold. Det forventes derfor også, at krisen de senere år har bidraget til at styrke virksomhedernes fokus på en effektiv ressourceanvendelse.

19 Beskrivelse af værdiskabelse og vækst i private byerhverv 17 Beskrivelse af værdiskabelse og vækst i private byerhverv I denne indledende artikel gives en beskrivelse af, hvor vækst og værdi skabes i dansk erhvervsliv. Desuden introducerer artiklen det datagrundlag, der danner basis for de øvrige artikler. Store højproduktive virksomheder bidrager væsentligt til værdiskabelsen i de private byerhverv, og en fjerdedel af værdiskabelsen er således koncentreret på knap 250 store virksomheder. Derimod står små lavproduktive virksomheder for langt den største andel af beskæftigelsen. Fra 2001 til 2008 er det desuden de små lavproduktive virksomheder, der har oplevet den største beskæftigelsesfremgang. Det er sket på trods af, at de små lavproduktive virksomheder i denne periode har haft en negativ vækst i arbejdsproduktiviteten. Store højproduktive virksomheder står for 35 pct. og dermed den største andel af den samlede eksport fra de private byerhverv. Store lavproduktive virksomheder tegner sig imidlertid også for en betydelig del af den samlede eksport og har en samlet eksportandel på niveau med gruppen af store højproduktive virksomheder. Det kan være et udtryk for, at virksomhederne på trods af en lav arbejdsproduktivitet har en relativt effektiv udnyttelse af de samlede ressourcer. Herudover peger fordelingen af eksporten på, at større virksomheder generelt har lettere ved at eksportere. Det kan bl.a. skyldes, at det kræver en vis kapacitet at skabe og opretholde handelsaftaler i udlandet. De private byerhverv udgør en stor del af dansk økonomi. I 2010 stod de for 59 pct. af den samlede værdiskabelse og 65 pct. af beskæftigelsen i dansk økonomi, jf. figur 1 og figur 2.

20 18 Figur 1 Værdiskabelse fordelt på sektorer, 2010 Figur 2 Beskæftigelse fordelt på sektorer, pct. 17 pct. 59 pct. 5 pct. 30 pct. 65 pct. Private byerhverv Øvrige private erhverv Offentlig forvaltning og service Anm.: Øvrige private erhverv omfatter primære erhverv (landbrug, gartnerier, skovbrug og fiskeri) samt særligt kapitalintensive erhverv (råstofudvinding, energi- og vandforsyning, boliger og udlejning af erhvervsejendomme). Kilde: Danmarks Statistik samt egne beregninger. De private byerhverv omfatter industrien, bygge- og anlæg samt de private serviceerhverv. Nationalregnskabsdata danner ofte baggrund for analyser af værdiskabelse og vækst i dansk økonomi, hvor indfaldsvinklen er på brancheniveau. Branchedata dækker imidlertid over en betydelig variation på tværs af virksomheder inden for de enkelte brancher. Denne artikel belyser værdiskabelse og vækst fra andre vinkler på baggrund af oplysninger på virksomhedsniveau. Virksomhedsdata giver flere muligheder Virksomhedsdata gør det muligt at betragte værdiskabelse opdelt på en lang række karakteristika for virksomheder. I denne artikel anvender vi virksomhedsstørrelse og arbejdsproduktivitet (værdiskabelse pr. fuldtidsbeskæftiget) til at tegne et billede af, hvor værdiskabelsen og væksten sker i de private byerhverv. 1 Grundlaget for analysen er virksomhedsoplysninger fra Danmarks Statistiks Regnskabsstatistik, jf. boks 1. 1 Arbejdsproduktivitet opgøres som værditilvækst (omsætning mv. fratrukket vare- og energiforbrug og udgifter til husleje mv.) pr. fuldtidsbeskæftiget.

21 Beskrivelse af værdiskabelse og vækst i private byerhverv 19 Boks 1 Datagrundlag Analysen tager udgangspunkt i Danmarks Statistiks Regnskabsstatistik fra , der omfatter virksomheder inden for private byerhverv. Virksomheder i landbrug og fiskeri mv. (primære erhverv), samt finansiering og forsikring, den offentlige sektor mv. indgår ikke i datagrundlaget. I Regnskabsstatikken for 2009 indgår godt virksomheder. Til brug for analysen er der frasorteret knap virksomheder. For det første er virksomheder uden beskæftigelse frasorteret, da deres produktivitetsniveau ikke kan beregnes. For det andet er virksomheder inden for meget kapitalintensive brancher frasorteret, herunder indvinding af olie og gas samt forsyningsvirksomheder, fordi deres produktions- og/eller afsætningsforhold afviger markant fra virksomheder i andre brancher. For 2009 omfatter det anvendte datagrundlag således godt virksomheder, der tilsammen havde en værdiskabelse på 666 mia. kr. og 1,2 mio. fuldtidsbeskæftigede. Datagrundlaget er nærmere beskrevet i bilag 1. Seks virksomhedstyper Virksomhederne opdeles i seks typer på baggrund af størrelse og arbejdsproduktivitetsniveau. Inddelingen i størrelsesgrupper følger Eurostats inddeling i små, mellemstore og store virksomheder, mens grænsen mellem lavproduktive og højproduktive virksomheder er sat til det gennemsnitlige produktivitetsniveau i de private byerhverv. Rationalet er, at en virksomhed med en produktivitet over gennemsnittet bidrager positivt til det samlede produktivitetsniveau og omvendt. Inddelingen har ikke til formål at udpege bestemte virksomheder som enten lav- eller højproduktive virksomheder. 2 Inddelingen giver derimod et overordnet billede af, hvilke typer af virksomheder der tegner sig for betydelige andele af værdiskabelse og beskæftigelse. Der er gjort nærmere rede for typeinddelingen af virksomheder i boks 2. 2 Artiklen Vedvarende lav- og højproduktive virksomheder ser på, hvad der kendetegner de virksomheder, der er vedvarende lav- eller højproduktive.

22 20 Boks 2 Inddeling i virksomhedstyper Typeinddelingen kan kritiseres for, at der altid vil være lavproduktive og højproduktive virksomheder, når sammenligningsgrundlaget er det gennemsnitlige produktivitetsniveau i de private byerhverv. Inddelingen giver imidlertid et nyt redskab til at belyse, hvor værdierne bliver skabt og ressourcerne anvendt. Skæringen ved det gennemsnitlige produktivitetsniveau kunne potentielt betyde, at virksomhederne kunne ligge ganske tæt på det gennemsnitlige niveau og dermed ikke adskille sig væsentligt med hensyn til produktivitetsniveau. Produktivitetsfordelingen viser imidlertid, at 9 ud af 10 virksomheder har et produktivitetsniveau, som afviger mere end 10 pct. fra det gennemsnitlige niveau. Samtidig står de for mere end 80 pct. af beskæftigelsen og værdiskabelsen i de private byerhverv, jf. tabel 1. Tabel 1 Afvigelse fra det gennemsnitlige produktivitetsniveau, 2009 Højproduktive Lavproduktive Virksomheder Værdiskabelse, mia.kr. Beskæftigelse, fp. Mere end 10 pct. over gennemsnit Mindre end 10 pct. over gennemsnit Mindre end 10 pct. under gennemsnit Mere end 10 pct. under gennemsnit Andel som afviger mere end +/- 10 pct. 90,7 82,4 82,3 Kilde: Erhvervs- og Vækstministeriets virksomhedsdatabase samt egne beregninger. En nærmere karakteristik af virksomhedstyperne understøtter opdelingen mellem lav- og højproduktive typer. Den gennemsnitlige mængde af kapitalapparat pr. beskæftiget (kapitalintensiteten) er større i højproduktive virksomheder end i lavproduktive virksomheder. Det samme gælder andelen af ansatte med en videregående uddannelse. Langt de fleste virksomheder i de private byerhverv har under 50 fuldtidsbeskæftigede og klassificeres derfor som små virksomheder, jf. tabel 2. Tabel 2 Antal virksomheder inden for de forskellige typer, 2009 Små Mellemstore Store I alt Højproduktive Lavproduktive I alt Anm.: Grænsen mellem høj- og lavproduktive virksomheder er sat ved det gennemsnitlige arbejdsproduktivitetsniveau for en fuldtidsbeskæftiget i de private byerhverv. Små virksomheder har under 50 fuldtidsbeskæftigede, mellemstore virksomheder mellem 50 og 250 fuldtidsbeskæftigede og store virksomheder over 250 fuldtidsbeskæftigede. Kilde: Erhvervs- og Vækstministeriets virksomhedsdatabase samt egne beregninger.

Erhvervsdynamik og produktivitet

Erhvervsdynamik og produktivitet Den 9. januar 2013 Erhvervsdynamik og produktivitet Flere årsager bag sammenhængen Stor forskel på tværs af virksomhedsstørrelse Virksomhedsstørrelse varierer på tværs af brancher 1. Fra lille til stor

Læs mere

Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre?

Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre? Januar 0 Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre? Produktiviteten i Danmark er stagneret i midten af 990 erne. Når man ser nærmere på de enkelte brancher - og inden for brancherne - er der

Læs mere

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 RESUMÈ Af Steen Bocian ARBEJDSTIDSREGNSKABET Arbejdstiden er et begreb, som har betydning for alle på arbejdsmarkedet. Senest i forbindelse med dette forårs

Læs mere

Vanskelige finansieringsvilkår. investeringer

Vanskelige finansieringsvilkår. investeringer Januar 214 Vanskelige finansieringsvilkår dæmper MMV ernes investeringer Af konsulent Nikolaj Pilgaard, nipi@di.dk og konsulent Mathias Secher, mase@di.dk Mere end hver femte virksomhed med op til 1 ansatte

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE 8. oktober 27 af Kristine Juul Pedersen VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 26 MEN DE BESÆTTES AF UNGE Resumé: UNDER UDDANNELSE Umiddelbart ser det ud som om, den gunstige udvikling har gavnet bredt på arbejdsmarkedet,

Læs mere

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Danmarks lønkonkurrenceevne er blevet styrket betydeligt i de senere år. Det hænger især sammen med en forholdsvis afdæmpet dansk lønudvikling

Læs mere

Dansk erhvervslivs størrelsesstrukturtpf FPT

Dansk erhvervslivs størrelsesstrukturtpf FPT TP1PT Arbejdspapiret TP PT Virksomheder DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 11 København K Telefon 33 9 33 - Fax 33 11 1 5 Dato: 31. oktober 5 Sagsbeh.:

Læs mere

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede AE s arbejdsmarkedsfremskrivning til 22 viser, at efterspørgslen efter personer med en videregående uddannelse stiger med hele 28. personer i de næste

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet.

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet. Danmarks produktivitet hvor er problemerne? Om denne folder // Denne folder giver den korte version af Produktivitetskommissionens første analyserapport. Her undersøger Kommissionen, hvor problemerne med

Læs mere

Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne

Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne Den procent af virksomhederne i Danmark, som har mest nytilkommet arbejdskraft fra EU10- lande og ikke-vestlige lande, har omkring

Læs mere

DANSKE VIRKSOMHEDERS VÆKST OG INVESTERINGER

DANSKE VIRKSOMHEDERS VÆKST OG INVESTERINGER Januar 2013 Rapport #03 DANSKE VIRKSOMHEDERS VÆKST OG INVESTERINGER Rapport udarbejdet af Copenhagen Economics for Axcelfuture Forfattere: Partner Martin H. Thelle Partner Sigurd Næss-Schmidt Economist

Læs mere

It er hovednøgle til øget dansk produktivitet

It er hovednøgle til øget dansk produktivitet It er hovednøgle til øget dansk produktivitet AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON. RESUME Produktivitet handler om at skabe mere værdi med færre ressourcer. Øget produktivitet er afgørende for

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv

Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv Kopi: KONJ 23.5.2013 Dorte Grinderslev Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv Dokumentationsnotat til Dansk Økonomi, forår 2013 kapitel I Til konjunkturvurderingen i Dansk Økonomi, forår 2013

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Kvartalsstatistik nr.1 2011

Kvartalsstatistik nr.1 2011 nr.1 2011 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning inklusiv en fremskrivning for resten af året. Ud over omsætningstallene

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt bredt. Specielt har industrien været hårdt ramt, hvor knapt hver femte arbejdsplads er forsvundet under

Læs mere

Fakta om Advokatbranchen

Fakta om Advokatbranchen Virksomhederne Den danske advokatbranche består af ca. 1.600 virksomheder, hvilket spænder fra enkeltmandsvirksomheder med én advokat til store virksomheder med mere end 400 ansatte. I de senere år har

Læs mere

Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring

Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring Dorte Grinderslev (DØRS) Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring Baggrundsnotat til kapitel I Omkostninger ved støtte til vedvarende energi i Økonomi og Miljø 214 1 Indledning Notatet

Læs mere

N O T A T. Bankernes udlån er ikke udpræget koncentreret på enkelte erhverv.

N O T A T. Bankernes udlån er ikke udpræget koncentreret på enkelte erhverv. N O T A T Kapital Nyt Baggrund Virksomhedernes optagelse af banklån sker, når opsvinget er vedvarende men er forskelligt fra branche til branche Konklusioner 2. februar 21 Bankernes udlån er ikke udpræget

Læs mere

Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet

Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet Organisation for erhvervslivet April 21 Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet Af Økonomisk konsulent Allan Sørensen, als@di.dk Særlige danske branchestrukturer kan ikke forklare den svage

Læs mere

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse Den danske eksport bidrager med ca. 25 pct. af Danmarks BNP og beskæftigelse. De resterende 75 procent skabes gennem hjemlig dansk efterspørgsel. Virksomheder

Læs mere

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Analyse af brugerne af den lokale og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1: Hovedresultater fra Profilanalyse

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune - 2014 Pr. 1. januar 2014 var der 180.550 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold til 1. januar

Læs mere

Nyt fokus i sammenhængen mellem vækst og beskæftigelse

Nyt fokus i sammenhængen mellem vækst og beskæftigelse Nyt fokus i sammenhængen mellem vækst og beskæftigelse Udviklingen på arbejdsmarkedet sættes traditionelt i forhold til udviklingen i vækst målt ved egenproduktionen (BVT). Ny analyse fra AE viser imidlertid,

Læs mere

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014. Rekruttering på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014. Rekruttering på det danske arbejdsmarked Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

PRODUKTIVITET OG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE

PRODUKTIVITET OG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE PRODUKTIVITET OG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE Produktivitet og videregående uddannelse 24. marts 2010 Forfattere Martin Junge, Seniorøkonom, ph.d., CEBR Jan Rose Skaksen, Director, Professor, CEBR Projektleder

Læs mere

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK kreative kompetencer BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK Tema Kreative kompetencer Udbud Beskæftigelse Værditilvækst Iværksætteri Uddannelse Efterspørgsel Kreative kompetencer.indd 1 16-02-2011 16:23:15

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

Overvågningsnotat 2011

Overvågningsnotat 2011 Overvågningsnotat 211 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK I henhold til Lov om erhvervsfremme har de regionale vækstfora til opgave at overvåge de regionale og lokale vækstvilkår. Med dette overvågningsnotat

Læs mere

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 KOLOFON Forfatter: Kunde: Martin Kyed, Anne Raaby Olsen, Mikkel Egede Birkeland og Martin Hvidt Thelle Randers Kommune Dato: 21. september

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Højtuddannede styrker virksomhedernes værdi. En analyse af højtuddannede bidrag til virksomhedernes værdiskabelse og vækst

Højtuddannede styrker virksomhedernes værdi. En analyse af højtuddannede bidrag til virksomhedernes værdiskabelse og vækst Højtuddannede styrker virksomhedernes værdi En analyse af højtuddannede bidrag til virksomhedernes værdiskabelse og vækst April 2012 2 Højtuddannedes værdi Resume De fleste privatansatte i Danmark arbejder

Læs mere

AE s indspil til produktivitetskommissionen

AE s indspil til produktivitetskommissionen AE s indspil til produktivitetskommissionen 1. Investeringer formentlig også medvirkende til produktivitetsnedgearing Helt overordnet er der ikke enighed om udviklingen i de underliggende produktivitetsdrivere.

Læs mere

Notat til Produktivitetskommissionen

Notat til Produktivitetskommissionen Notat til Produktivitetskommissionen I Håndværksrådet er vi dybt optaget af produktivitetsproblemstillingen, og hvilken rolle vores medlemmer spiller i den sammenhæng. Derfor har vi over de seneste år

Læs mere

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Nye reviderede nationalregnskabstal viser, at BNP sidste år faldt med 4,9 pct. Det dækker imidlertid over enorme forskelle på tværs af det danske erhvervsliv.

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

Kan byggevirksomhederne tjene penge?

Kan byggevirksomhederne tjene penge? Kan byggevirksomhederne tjene penge? Erhvervs- og Byggestyrelsen 2010 Kolofon Titel: Kan byggevirksomhederne tjene penge? Undertitel: Resume: Papiret sammenligner overskud pr. beskæftiget og sandsynligheden

Læs mere

Produktivitetsproblemet i den danske servicesektor

Produktivitetsproblemet i den danske servicesektor Produktivitetsproblemet i den danske servicesektor Peter Birch Sørensen Professor, Københavns Universitet Indlæg på seminar organiseret af Produktivitetskommisjonen i Oslo den 19. maj 2014 Pct. 5,0 De

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Der findes få arbejdende fattige blandt fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, som permanent er bosat i Danmark. Blandt personer, som er midlertidigt i Danmark,

Læs mere

Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012

Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012 Beskæftigelse i de sociale klasser i Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver arbejdsmarkedets sammensætning på brancher fordelt på de fem sociale

Læs mere

Lønkonkurrenceevnen faldt med 22 pct. i 00 erne

Lønkonkurrenceevnen faldt med 22 pct. i 00 erne Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 23. maj 2012 Den samlede lønkonkurrenceevne inden for industrien er svækket kraftigt siden 2000. Selv om der er sket en 4, pct.point forbedring

Læs mere

Tal og Trends 2010 Holstebro Kommune

Tal og Trends 2010 Holstebro Kommune Tal og trends 2011 Indhold Indledning....................................................... 3 Befolkning....................................................... 5 Befolkningsudvikling 2006-2010......................................

Læs mere

Analyse fra Bisnode Credit

Analyse fra Bisnode Credit 2013 Danske virksomheders kreditværdighed Analyse fra Bisnode Credit BISNODE CREDIT A/S Adresse: Tobaksvejen 21, 2860 Søborg Telefon: 3673 8184, E-mail: business.support@bisnode.dk, Website: www.bisnode.com

Læs mere

Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3

Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3 Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3 Indholdsfortegnelse Indledning Prisudvikling 2.1 Prisudviklingen fra 2014 til

Læs mere

1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER. Randers Kommune - Visionsproces 2020

1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER. Randers Kommune - Visionsproces 2020 1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER Randers Kommune - Visionsproces 2020 Viden, vækst og virksomheder Her beskrives en række udfordringer på arbejdsmarkeds- og erhvervsområdet Færre beskæftigede i industrien,

Læs mere

Veje til højere dansk produktivitetsvækst

Veje til højere dansk produktivitetsvækst Veje til højere dansk produktivitetsvækst En af forudsætningerne for, at Danmark kan klare sig godt i den globale konkurrence er, at danske virksomheder anvender sit udstyr og medarbejdernes kvalifikationer

Læs mere

Lønudvikling i Erhverv i alt og branchen Finansiering og forsikring, indeks 2008=100 2013K1 2011K3 2012K1 2011K4 2012K2 2013K2 2012K3 2013K3 2012K4

Lønudvikling i Erhverv i alt og branchen Finansiering og forsikring, indeks 2008=100 2013K1 2011K3 2012K1 2011K4 2012K2 2013K2 2012K3 2013K3 2012K4 28K1 28K2 28K3 28K4 29K1 29K2 29K3 29K4 21K1 21K2 21K3 21K4 211K1 211K2 211K3 211K4 212K1 212K2 212K3 212K4 213K1 213K2 213K3 213K4 214K1 214K2 214K3 Notat Løn, indkomst og beskæftigelse i finanssektoren

Læs mere

Danske virksomheders kreditværdighed

Danske virksomheders kreditværdighed 2014 Danske virksomheders kreditværdighed Analyse fra Bisnode Credit BISNODE CREDIT A/S Adresse: Tobaksvejen 21, 2860 Søborg Telefon: 3673 8184, E-mail: business.support@bisnode.dk, Website: www.bisnode.com

Læs mere

Videnservice erhvervslivets vækstdriver

Videnservice erhvervslivets vækstdriver erhvervslivets vækstdriver RESUME er en branche, der er svær at definere. Den består af en række erhverv, der alle har det til fælles, at de ikke sælger en fysisk vare, men derimod immaterielle ydelser.

Læs mere

Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år

Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år Den samlede lønmodtagerbeskæftigelse er faldet med hele 18.500 fuldtidspersoner fra 1. til 2. kvartal 2009. I den private sektor er beskæftigelsen

Læs mere

Kvartalsstatistik nr.3 2012

Kvartalsstatistik nr.3 2012 nr.3 2012 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Udsigt til flere job: Opsvinget bider sig fast på arbejdsmarkedet

Udsigt til flere job: Opsvinget bider sig fast på arbejdsmarkedet Udsigt til flere job: Opsvinget bider sig fast på arbejdsmarkedet De seneste tal for beskæftigelsen viser fremgang i langt de fleste hovedbrancher. Det vidner om, at opsvinget for alvor er ved at bide

Læs mere

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Carl-Johan Dalgaard JobCAMP 13 29. Oktober 2013 3 Spørgsmål 1.Hvori består det danske produktivitetsproblem? 2.Hvorfor har Danmark tabt så

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor?

Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor? Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor? Carl-Johan Dalgaard Økonomisk institut Københavns Universitet Carl-Johan Dalgaard Økonomisk institut Københavns Universitet () 1 / 20 Planen 1 Hvad er produktivitetsvækst?

Læs mere

Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET

Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET Januar 2013 Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET Præsentation udarbejdet af Copenhagen Economics for Axcelfuture Udenlandske investeringer og Danmarks attraktivitet Udenlandske

Læs mere

EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV

EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV Regional Udviklingsplan EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV Virksomheder Beskæftigelse Omsætning Udvikling SYDDANSKE EKSPORTVIRKSOMHEDER VIDEN TIL VÆKST EKSPORTEN I TAL er et initiativ

Læs mere

Boligunderskud har økonomiske konsekvenser

Boligunderskud har økonomiske konsekvenser Notat Boligunderskud har økonomiske konsekvenser En analyse foretaget af DAMVAD og Dansk Byggeri viser, at hvis der ikke bygges boliger i byerne til de mange, der ønsker at flytte dertil, vil hele Danmark

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

DI ANALYSE BRANCHE ANALYSE 2015. Rådgiverbranchen en branche i vækst og udvikling

DI ANALYSE BRANCHE ANALYSE 2015. Rådgiverbranchen en branche i vækst og udvikling DI ANALYSE BRANCHE ANALYSE 2015 Rådgiverbranchen en branche i vækst og udvikling Udgivet af DI Redaktion: Pernille Langgaard-Lauridsen Tryk: Kailow Graphic ISBN 978-87-7144-055-3 200.08.15 SIDE 1 DI VIDENRÅDGIVERNES

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel

Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE NR. Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel Bygge- og anlægserhvervet har været igennem en turbulent periode det seneste årti. Aktiviteten nåede op på et ekstraordinært

Læs mere

Erhvervs- og kompetenceanalyse Horsens og Hedensted

Erhvervs- og kompetenceanalyse Horsens og Hedensted November 2009 Erhvervs- og kompetenceanalyse Horsens og Hedensted Udarbejdet for Energi Horsens www.damvad.dk Indhold 1 SAMMENFATNING... 2 1.1 Hovedresultater fra analyserne... 2 2 INDLEDNING... 4 3 STATISTISK

Læs mere

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010. Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering efterår 2010

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010. Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering efterår 2010 Rekruttering Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Arbejdsmarkedsstyrelsen har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation i efteråret 2010: Forgæves rekrutteringer

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4 LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Udenlandsk

Læs mere

CENTRALE BEGREBER I INVESTERINGSANALYSEN

CENTRALE BEGREBER I INVESTERINGSANALYSEN Januar 2013 Bilag #01 CENTRALE BEGREBER I INVESTERINGSANALYSEN Bilag udarbejdet af Copenhagen Economics for Axcelfuture Forfatter: Partner Martin Hvidt Thelle 2 1 Velstand og bruttonationalproduktet (BNP)

Læs mere

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden Januar 2012 Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden AF KONSULENT MILLE KELLER HOLST, MIKH@DI.DK Velfærdsteknologi er et område i vækst også i Danmark. Teknologien kan bidrage til at udvikle

Læs mere

Få succes med dit ejerskifte. Ejerskifteanalyse 2014

Få succes med dit ejerskifte. Ejerskifteanalyse 2014 Få succes med dit ejerskifte Ejerskifteanalyse 2014 1 Forside: Virksomheden Jydsk Planteservice, der har fået Vækstlån til et ejerskifte. Læs mere på vf.dk Vækstfonden Juli 2014 Tryk: Kailow Oplag: 4.000

Læs mere

Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job

Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job Iværksætteri er ofte blevet sat på dagsordenen som nøglen til vækst og beskæftigelse. Faglærte iværksættere står bag godt 4 pct. af de nyoprettede

Læs mere

Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik

Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik university of copenhagen Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik Publication date: 2014 Document Version Forlagets

Læs mere

Automatisering i industrien

Automatisering i industrien Marts 2014 Hovedresultater Fra 1993 til 2013 er antallet af beskæftigede i industrien faldet fra 484.000 til 287.000. I samme periode er værditilvæksten steget med 23 procent, så der samlet set er tale

Læs mere

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder 1. Baggrund Iværksættere og små og mellemstore virksomheder er centrale for, at vi igen får skabt vækst og nye

Læs mere

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 1. kvartal 2015 Introduktion Dansk økonomi ser ud til at være kommet i omdrejninger efter flere års stilstand. På trods af en relativ beskeden vækst

Læs mere

Investeringer og beskæftigelse på vej ud af krisen. Axcelfuture 13/5/2015

Investeringer og beskæftigelse på vej ud af krisen. Axcelfuture 13/5/2015 Investeringer og beskæftigelse på vej ud af krisen Axcelfuture 13/5/2015 Introduktion Danmark er på vej ud af krisen men hvor hurtigt? Axcelfuture s tidligere analyser har vist et billede af en økonomi

Læs mere

Vækst og produktivitet i Danmark

Vækst og produktivitet i Danmark Vækst og produktivitet i Danmark Vækst og produktivitet i Danmark KL, marts 2015 Billedet på forsiden er fra Colourbox 3 Indholdsfortegnelse 5 INDLEDNING 6 SAMMENFATNING 6 Forskelle mellem landsdelene

Læs mere

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder Presseresumeer 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK 2. Lavere energiafgifter for virksomheder 3. Bedre adgang til finansiering og likviditet for virksomheder 4. Lavere selskabsskat 5. Løft af offentlige

Læs mere

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND 62 ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND PENDLINGEN OVER ØRESUND Udviklingen i pendlingsstrømmen over Øresund har primært fundet sted mellem Sydvestskåne og den danske del

Læs mere

CHAUFFØR OG LAGERARBEJDERES LEDIGHED

CHAUFFØR OG LAGERARBEJDERES LEDIGHED CHAUFFØR OG LAGERARBEJDERES LEDIGHED OG BRANCHESKIFT Resume Det primære formål i denne analyse er at undersøge de chauffører og lagerarbejderes ledighed og beskæftigelse i forhold til de u. I analysen

Læs mere

IVÆRKSÆTTER TAL for AARHUS KOMMUNE BILAG

IVÆRKSÆTTER TAL for AARHUS KOMMUNE BILAG IVÆRKSÆTTER TAL for AARHUS KOMMUNE BILAG 2011 Introduktion til iværksætterprofil for Aarhus Kommune Formålet med denne iværksætterprofil er at give et overblik over iværksætterne i Aarhus Kommune og herigennem

Læs mere

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Marts 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for marts 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

60% 397 mia. kr 50% 40% 66% 30% 42% 20% 10%

60% 397 mia. kr 50% 40% 66% 30% 42% 20% 10% Svensk niveau for udenlandske investeringer i Danmark vil give milliardgevinst AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON, ØKONOM ANDREAS KILDE- GAARD PEDERSEN, CAND. POLIT OG ANALYSECHEF GEERT LAIER

Læs mere

Produktivitetsudviklingen i danske brancher. Peter Birch Sørensen, formand for Produktivitetskommissionen CEPOS vækstkonference, 14.

Produktivitetsudviklingen i danske brancher. Peter Birch Sørensen, formand for Produktivitetskommissionen CEPOS vækstkonference, 14. Produktivitetsudviklingen i danske brancher Peter Birch Sørensen, formand for Produktivitetskommissionen CEPOS vækstkonference, 14. december 2012 Nyt arbejdstidsregnskab fra Danmarks Statistik Danmarks

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal august 2015

Status på udvalgte nøgletal august 2015 Status på udvalgte nøgletal august 215 Fra: 211 Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Den seneste måneds nøgletal angiver, ligesom i juli, overvejende, at dansk

Læs mere

Arbejdsmarkedskrisen rammer hårdt i alle brancher

Arbejdsmarkedskrisen rammer hårdt i alle brancher Prognose for arbejdsmarkedet juni 29 Arbejdsmarkedskrisen rammer hårdt i alle brancher Danmark oplever i øjeblikket den værste arbejdsmarkedskrise i 4 år. Beskæftigelsen falder markant mere end under oliekriserne,

Læs mere

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft 54 pct. af danskerne mener, at udenlandsk arbejdskraft vil blive et problem for det danske arbejdsmarked og 59 pct., at den trykker lønnen. Særligt de erhvervsfaglige

Læs mere

ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ

ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ Side 1 Udgivelsesdato : Februar 2015 Udarbejdet : René Fåborg Kristensen, Muhamed Jamil Eid Kontrolleret : Brian Gardner Mogensen Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen

Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen n o t a t Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen 8. december 29 Kort resumé Henover året har der været megen fokus på faldet i bankernes udlån til virksomhederne.

Læs mere

Digitalt salg skaber flere arbejdspladser

Digitalt salg skaber flere arbejdspladser Januar 2013 Digitalt salg skaber flere arbejdspladser AF KONSULENT JES LERCHE RATZER, JELR@DI.DK Mindre og mellemstore virksomheder, der anvender digitale salgskanaler skaber flere job. Alligevel udnytter

Læs mere

Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder

Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder Eksporten er tilbage på niveauet fra før finanskrisen, men det umiddelbare opsving fra 2010 til starten af 2012 er endt i

Læs mere

Kortlægning af de kreative erhverv i Region Midtjylland

Kortlægning af de kreative erhverv i Region Midtjylland Kortlægning af de kreative erhverv i Region Midtjylland De seks kreative brancher i tal Del 3 Analyse udarbejdet af Konsulentfirmaet NyX for Kulturby 2017 og Region Midtjylland 2009-2010 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang

Læs mere