En regionaløkonomisk vurdering af 500 ekstra sommerhuse i Sønderjylland

Transkript

1 Nr. 82 En regionaløkonomisk vurdering af 500 ekstra sommerhuse i Sønderjylland Henrik Doensig Jørgensen Torben Dall Schmidt Susanne Bygvrå Institut for Grænseregionsforskning og forfatterne. Instituttets skrifter kan frit citeres med angivelse af kilde. ISSN Januar 2006

2 bbbbbbbbbbbbbbbb

3 Forord I juni 2004 bemyndigede Folketinget Miljøministeriet til at udsende et landsplandirektiv med mulighed for op til nye sommerhuse i kystnære områder. Formålet var i særlig grad at tilgodese udviklingshensyn i udkantsområder. De nye grunde skulle være placeret bagved eksisterende sommerhusområder og i det hele taget opfylde en række miljø- og landskabsmæssige krav. Af de indkomne forslag til ca nye sommerhusgrunde opfyldte kun de opstillede krav. Af disse grunde lå 601 i Sønderjylland. Efterfølgende er det besluttet at give tre områder, herunder Sønderjylland, mulighed for at få tildelt yderligere 500 nye sommerhusgrunde i kystnære områder. Udpegningen skal igen ske under hensyntagen til de miljø- og landskabsmæssige forhold, men derudover skal der tages hensyn til de nye sommerhuses regionaløkonomiske betydning. Medio september 2005 henvendte Sønderjyllands Amt sig til Institut for Grænseregionsforskning ved Syddansk Universitet med henblik på at få udarbejdet den krævede regionaløkonomiske vurdering af placering af 500 nye sommerhuse i landsdelen. Af hensyn til det videre arbejde med godkendelse og etablering af sommerhusområderne har arbejdet skullet afsluttes inden udgangen af Det foreliggende Notat er en afrapportering af denne opgave. Formålet har været at give et baggrundsmateriale til brug for den senere udvælgelse, men ikke at udpege de områder, der bør tilgodeses med nye sommerhusgrunde. På Institut for Grænseregionsforskning er arbejdet blevet gennemført af Henrik D. Jørgensen, Torben Dall Schmidt og Susanne Bygvrå. De har haft uvurderlig støtte af samtaler med en række personer, herunder turistchefer, ejendomsmæglere, regionale byggeentreprenører samt medarbejdere ved Turistmarketing Sønderjylland og de berørte kommuner. Sidstnævnte har sammen med medarbejdere fra planafdelingen i Sønderjyllands Amt også givet værdifulde kommentarer til et tidligere udkast til dette Notat. Der skal herfra lyde en tak til alle dem, der har bidraget til, at instituttets medarbejdere har kunnet løse opgaven. Aabenraa, januar 2006 Jørgen Kühl direktør, ph.d. 3

4 bbbbbbbbbbbbbbbb

5 Indhold 1. Sammenfatning Indledning Baggrund Projektets formål og struktur Metode til vurdering af de regionaløkonomiske effekter Sønderjysk turisme og dens forudsætninger Turismen i Sønderjylland Infrastruktur af relevans for sommerhusturismen Sommerhusene i Sønderjylland Udvidelsesmuligheder og indkomst Generelt om betydning af 500 nye sommerhuse Etableringsfasen Beskæftigelseseffekt inden for bygge og anlæg Er der lokal/regional arbejdskraft til rådighed? Driftsfasen Sommerhusgæsternes forbrug Forbrug til overnatning Det øvrige forbrug Fire cases Købingsmark Skarrev Kongsmark Mandø Sammenfatning af de fire cases Regionale variationer i betydningen af nye sommerhuse Afsluttende bemærkninger Referencer

6 bbbbbbbbbbbbbbbb

7 1. Sammenfatning Sønderjylland har i sommeren 2005 fået tildelt 601 sommerhusgrunde fordelt på 10 sommerhusområder i kystnære områder. Der er efterfølgende kommet en anden runde, hvor Sønderjylland og Mandø vil kunne få tildelt op til 500 ekstra sommerhusgrunde. Formålet med dette Notat er at bidrage til en vurdering af regionaløkonomiske effekter af 500 nye sommerhusgrunde i Sønderjylland og på Mandø. Formålet er derimod ikke at udpege de områder, der bør tilgodeses med nye sommerhusgrunde. Der er udelukkende tale om baggrundsmateriale til brug for den senere udvælgelse. Vurderingerne er foretaget på basis af tilgængeligt materiale suppleret med nærmere undersøgelse af fire udvalgte sommerhusområder, hvorfra informationer er hentet via ekspertinterview. Den overordnede konklusion er, at der i de fire udvalgte områder vil være en positiv indkomst- og beskæftigelseseffekt forbundet med udstykning af nye sommerhusgrunde, byggeri af sommerhuse og driften heraf. Det vurderes, at de samme positive effekter også vil være at finde for andre sommerhusområder og for hele Sønderjylland. Hvor der ikke er tvivl om, at det for landsdelen som helhed vil være en gevinst med 500 nye sommerhuse, vil de lokale effekter kunne variere mere. I rapporten diskuteres de lokale og regionale forudsætninger for sommerhusturismen, og effekterne af yderligere sommerhuse opdeles efter, hvorvidt de er begrænsede til etableringsfasen eller er forbundet med driften af sommerhusene og dermed er mere varige. I det følgende gives nogle hovedpunkter fra hvert af disse aspekter. Lokale og regionale forudsætninger I 2004 var der godt 3,5 millioner turistovernatninger i Sønderjylland, heraf blev godt en tredjedel foretaget i sommerhuse. Sønderjylland har mange ting at tilbyde turisterne, herunder en afvekslende natur, kulturhistoriske seværdigheder og byer med et udbud af bl.a. butikker og restauranter. Derudover er der flere oplevelsesparker. Sammenlignet med Danmark som helhed har Sønderjylland kun 3,7% af sommerhusene mod 4,7% af befolkningen. Sommerhusområderne i Sønderjylland kan opdeles i tre grupper: 1) Vestkysten, 2) Midtsønderjylland med Arrild og 3) Øvrige områder på østkysten. I Vestsønderjylland har kun Skærbæk kommune mere end 500 sommerhuse og egentlige sommerhusområder. I den østlige del er der flere steder udlagte sommerhusområder, og fem kommuner har hver mere end 500 sommerhuse. Kommunerne i Vestsønderjylland har generelt den laveste bruttoindkomst per skattepligtig og dermed den svageste indkomstdannelse. 7

8 Etableringsfasen Der er i hele regionen forudsætninger for afsætning af nye udstykninger og for salg af nye sommerhuse. Der er på nuværende tidspunkt en betydelig efterspørgsel på sommerhusgrunde. Den endelige prissætning og hastigheden af afsætning afhænger af lokale forhold. Beskæftigelseseffekten ved bygning af 500 sommerhuse kan ventes at afhænge af den geografiske spredning af husene, idet der må antages at være mulige stordriftsfordele. 500 ekstra sommerhuse vil i etableringsfasen under en række forudsætninger øge beskæftigelsen i bygge- og anlægsbranchen med mellem 109 og 124 mandår fordelt over den samlede byggeperiode. Den øgede beskæftigelse vil give en direkte indkomstdannelse på mellem 32 og 36 millioner kroner fordelt over hele byggeperioden. Hvorvidt de midlertidige effekter i etableringsfasen udmøntes i Sønderjylland, afhænger blandt andet af de ledige ressourcer i bygge- og anlægsbrancherne. I øjeblikket er der tegn på flaskehalse. Driftsfasen Den samlede varige stigning af den direkte indkomstdannelse i form af lejeindtægter til lokale og regionale ejere af sommerhuse vil være omkring millioner kroner årligt. Potentielle købere af nye sommerhuse vil for 80-90% vedkommende have bopæl i Sønderjyllands Amt eller indenfor minutters kørsel fra det pågældende område. Indkomstdannelse fra udlejning af nye sommerhuse vil følgelig primært tilflyde regionen. Den samlede varige stigning i omsætningen fra udefrakommende lejere af sommerhuse vil under givne forudsætninger årligt være omkring millioner kroner i Sønderjylland. I hvilken udstrækning, turisterne lægger deres indkøb lokalt, afhænger af sommerhusområdernes placering i forhold til bymønsteret. Større byer med et varieret udbud vil virke mere tiltrækkende end små. Turistomsætningen vil i større byer ikke have samme afgørende betydning for det lokale erhvervsliv som i små byer. I små byer vil selv en beskeden meromsætning kunne betyde, at butikker og restauranter overlever. Selv om turisterne er relativt mobile, betyder afstanden en del. Det må forventes, at den samlede regionaløkonomiske effekt bliver størst, hvis sommerhusområderne placeres i sammenhæng med eksisterende turismerelevante faciliteter, hvor turisterne kan bruge penge. Omsætningen skabt af det enkelte sommerhus spiller normalt kun en marginal rolle. Den lokaløkonomiske effekt forventes at blive størst, hvis de 500 sommerhuse medfører en reel vækst i antallet af overnatninger det enkelte sted. 8

9 2. Indledning 2.1. Baggrund Danmark har oplevet en stigende fokus på fritid og oplevelse, hvilket har skabt en helt ny basis for turismen generelt. Hertil kommer, at sommerhuse de senere år har vundet frem som investeringsobjekt hjulpet på vej af generelt faldende renter og lav inflation. Dette har ført til stærkt stigende priser på sommerhuse og deraf følgende pres på markedet. I den forbindelse bemyndigede Folketinget i juni 2004 Miljøministeriet til at udsende et landsplandirektiv med mulighed for op til yderligere sommerhuse i kystnære zoner. Det har været formålet i særlig grad at tilgodese udviklingshensyn i udkantsområder. De nye udstykninger skulle ligge bagved eksisterende sommerhusområder og opfylde en række krav af landskabsog miljømæssig karakter. Kommunerne skulle i deres ansøgninger om nye sommerhusgrunde foretage vurderinger af de regionaløkonomiske konsekvenser. Beregningerne skulle følge en standardberegning defineret i Miljøministeriet m.fl. s publikation Udvidelse af sommerhusområder i kystnærhedszonen eksempler fra Lolland-Falster og det sydfynske område (2004) og i Oxford Research publikationen Potentielle regionaløkonomiske effekter ved etablering af sommerhuse i yderområder (2004). Derudover skulle kommunerne tage hensyn til landskabs- og naturmæssige aspekter. Hvor de regionaløkonomiske hensyn typisk har talt for flere sommerhuse, har de øvrige hensyn talt mod flere sommerhuse i et givet område. Det samlede billede er således, at sommerhusgrundene er vurderet efter følgende hensyn: Argumentation for flere sommerhuse: o Regionaløkonomisk betydning i udkantsområder. Vurderinger baseret på beregninger foretaget af kommuner i disses ansøgninger. Beskyttelseshensyn i forbindelse med placering af nye sommerhuse: o Internationale naturbeskyttelsesområder o Habitatsdirektivets artsbeskyttelse o Områder omfattet af naturbeskyttelseslovens bygge- og beskyttelseslinjer o Områder omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 om beskyttelse af naturtyper o Områder med jord- og stendiger beskyttet af museumslovens 29a o Områder omfattet af fredskovspligt efter skovloven o Vandindvindings- og drikkevandsinteresser i områderne o Støjkonsekvenser o Miljøvurdering af planer og programmer o Landskabelig vurdering I første omgang, hvor kommunerne havde mulighed for at søge og motivere et ønske om et øget antal sommerhusgrunde, kom der ansøgninger fra 88 kommuner 9

10 om ca nye udstykninger i forbindelse med 270 eksisterende sommerhusområder. Dette har resulteret i et nyt direktiv af juni 2005 indeholdende mulighed for nye sommerhusgrunde fordelt på 33 kommuner. I denne første fase fik Sønderjylland tildelt 601 sommerhusgrunde fordelt på 10 områder. Det kan til sammenligning nævnes, at der er omkring 39 sommerhusområder i Sønderjylland afhængig af den geografiske definition af et sådant område. Nedenstående tabel 1 viser de 10 områder, der fik del i 1. runde, samt antallet af eksisterende og nytildelte sommerhusgrunde i disse områder. Det fremgår, at der er tale om en meget uens forøgelse af antallet af sommerhusgrunde i de forskellige områder med den største procentvise forøgelse i Mommark og den mindste ved Råde Strand. Da ikke alle sommerhusgrunde blev uddelt i første fase, er det efterfølgende blevet besluttet at give mulighed for yderligere 500 sommerhusgrunde i hvert af tre områder, der indtager en position som relativ periferi i Danmark. Nordjylland har fået mulighed for yderligere sommerhusgrunde som en del af en regional plan for udvikling af turismen. Lolland har fået mulighed for yderligere sommerhusgrunde pga. områdets særlige status som udkantsområde. Endelig har Sønderjylland og Mandø fået mulighed for yderligere 500 sommerhusgrunde under henvisning til, at der i området er relativt få sommerhuse. Fordelingen af de yderligere sommerhusgrunde vil få et andet forløb end i den første runde. Her vil det være amterne, som i samråd med kommunerne peger på de sommerhusområder, hvor den største positive regionaløkonomiske effekt vil kunne forventes. Tabel 1. Sønderjyske områder, der fik tildelt flere sommerhusgrunde i 1. runde. Sommerhusområde Eksisterende sommerhusgrunde (ca.) Nye sommerhusgrunde Område i hektar (ca.) Kettingskov Strand (Augustenborg) ,9 Flovt Strand (Haderslev) ,5 Kelstrup Strand (Haderslev) ,0 Råde Strand (Haderslev) ,4 Kromose Nord (Skærbæk) ,2 Sønderstrand (Skærbæk) ,6 Toftum Nord (Skærbæk) ,8 Mommark (Sydals) ,0 Skovmose (Sydals) ,8 Sandskær (Aabenraa) ,4 10

11 2.2. Projektets formål og struktur Formålet med dette Notat er at bidrage til en vurdering af regionaløkonomiske effekter af 500 nye sommerhusgrunde i Sønderjylland og på Mandø i Ribe Amt. Det skal understreges, at alle forhold om miljø- og landskabsmæssige aspekter er udeladt af analyserne. Disse aspekter må således inddrages som yderligere vigtige beslutningsparametre i forhold til de nærværende. I det følgende afsnit redegøres for de metoder, der er anvendt til vurdering af de regionaløkonomiske effekter af nye sommerhuse. Derefter følger - som kapitel 3 - en kort gennemgang af den sønderjyske turisme og dens forudsætninger. Det efterfølgende kapitel indeholder en generel analyse af, hvilken betydning placering af nye sommerhuse kan forventes at have. Der ses på virkninger såvel i etableringsfasen som i driftsfasen. Kapitlet bygger på eksisterende kilder og datamaterialer. For at kunne bidrage til beslutning om udpegning af 500 nye sommerhusgrunde vil det være hensigtsmæssigt at gøre de generelle vurderinger af de regionaløkonomiske effekter mere konkrete. Da det inden for projektets rammer ikke har været muligt at gå dybere ned i alle potentielle sommerhusområder, er der blevet udvalgt fire cases, der repræsenterer forskellige typer af områder. Disse cases gennemgås i kapitel 5. I kapitel 6 foretages en opsummering af, på hvilke områder der er forskel på virkningen af sommerhuse forskellige steder i landsdelen. Endelig indeholder kapitel 7 en række afsluttende bemærkninger. Det skal pointeres, at herværende rapport ikke har til formål at udpege de områder, der bør tilgodeses med nye sommerhusgrunde. Der er udelukkende tale om baggrundsmateriale til brug for den senere udvælgelse Metode til vurdering af de regionaløkonomiske effekter De økonomiske effekter af et antal nye sommerhuse kan opdeles efter, hvornår de indtræder. Der arbejdes med to typer af effekter, nemlig de midlertidige effekter i etableringsfasen og de varige effekter, som relaterer sig til driftsfasen: Etableringsfasen (midlertidige effekter): Økonomisk aktivitet forbundet med udstykning, byggemodning og salg af sommerhusgrunde samt med byggeri af sommerhuse. Driftsfasen (varige effekter): Økonomisk aktivitet forbundet med den daglige drift og benyttelse af sommerhusene. Denne tidsdimension suppleres med en rumlig dimension til vurderingen af de regionaløkonomiske effekter. Denne dimension viser de lokal- og regionaløkonomiske betingelser, som danner baggrunden for de privatøkonomiske beslutninger, der foretages i etablerings- og driftsfasen. Det er således ikke ligegyldigt, hvordan et givet antal sommerhuse placeres i forhold til bymønsteret, og om de lægges 11

12 spredt eller samlet i landskabet, ligesom relationen til den eksisterende masse af sommerhuse kan være af betydning. Derfor vil der også blive set på: Lokal- og regionaløkonomiske forudsætninger for de privatøkonomiske beslutninger i etablerings- og driftsfasen. De mulige effekters afhængighed af de eksisterende lokale og regionale strukturer. Når man taler om regionaløkonomiske effekter, er det vigtigt at gøre sig klart, indenfor hvilken geografisk afgrænsning man arbejder. Det er ikke givet, at en investering eller et forbrug i et område hovedsageligt giver effekter i samme område. En større eller mindre del af de positive effekter kan således bundfældes andre steder. Derfor kan det i praksis være svært at finde frem til de præcise lokalog regionaløkonomiske effekter af forskellige tiltag. Som en konsekvens heraf må man opstille en række antagelser omkring det gennemsnitlige forløb i forbindelse med yderligere sommerhusgrunde i et givet område. Dette er også afspejlet i de to tidligere nævnte publikationer Udvidelse af sommerhusområder i kystnærhedszonen eksempler fra Lolland-Falster og det sydfynske område og Potentielle regionaløkonomiske effekter ved etablering af sommerhuse i yderområder. Beregninger og refleksioner i dette Notat bygger på følgende antagelser og overvejelser: 1. Efterspørgsel efter sommerhusgrunde og sommerhuse: Der er fire muligheder, nemlig 1) ingen efterspørgsel efter flere, 2) efterspørgsel efter investeringsobjekter, 3) efterspørgsel efter nye sommerhuse, som fortrænger efterspørgsel i den eksisterende bestand, 4) efterspørgsel uden fortrængning. 2. Hastighed i byggeri: De mest eftertragtede områder vil være fuldt udbygget efter 3-4 år, mens mindre attraktive kun vil være udbygget med 60% efter denne periode. 3. Lokal arbejdskraft i etableringsfasen: Er der lokalt og regionalt ledige ressourcer til at forestå byggeriet? Er der en lokal bestand af virksomheder, som vil kunne løfte en større entreprise? Dette vil variere fra område til område. 4. Udlejningsfrekvens: Vil ejeren bruge sommerhuset til udlejning eller kun til eget brug. I hvor mange uger om året vil sommerhuset blive lejet ud? Dette er afgørende for omfanget af ny købekraft tilført området i driftsfasen. 5. Lokale forbrugsmuligheder: Vil lejere af sommerhuse bruge de lokale indkøbsmuligheder og muligheder for oplevelser. Dette afhænger i særdeleshed af kvaliteten af de lokale muligheder. Jo bedre disse muligheder er, jo større vil effekten være. 12

13 I de enkelte sommerhusområder vil lokale og regionale forhold påvirke udfaldet. Eksempelvis kan nærhed til en større by øge tilbøjeligheden blandt lejere af sommerhuse til at besøge byer til shoppingformål, hvilket vil øge den samlede omsætning tilført lokalområdet. Omvendt kan nærheden til en større by øge sandsynligheden for, at sommerhusgrunde bliver købt og bebygget af den lokale befolkning, som bruger det som sommerresidens nær vand og skov. Dermed vil den lokale og regionale baggrund for udstykninger af sommerhusgrunde have afgørende indflydelse på den samlede effekt. I erkendelse heraf vil der i det følgende først blive set på nogle lokale og regionale forudsætninger. I rapporten foretages en generel vurdering af regionaløkonomiske effekter af nye sommerhuse. Derudover gennemføres casestudier i fire områder udvalgt af planafdelingen i Sønderjyllands Amt. For hvert af de fire områder er der indsamlet oplysninger gennem interview med udvalgte informanter. Mere konkret er der talt med lokale turistchefer, ejendomsmæglere, medarbejdere fra de tekniske forvaltninger samt en repræsentant for en større udvikler. Informanterne blev udpeget i samråd med Turistmarketing Sønderjylland og Amtets planafdeling. De valgte informanter er blevet udspurgt på basis af en spørgeramme, der indeholder spørgsmål om såvel de lokale og regionale forudsætninger for sommerhusturisme som aspekter vedrørende etablerings- og driftsfasen. Med hensyn til forudsætningerne er der spurgt om, hvad der gør området særlig attraktivt som sommerhusområde, hvor hurtigt sommerhuse sælges i området, og hvilke faktorer der er centrale for prissætningen. Spørgsmålene vedrørende etableringsfasen omfatter spørgsmål om prisen for byggemodning, om tilstedeværelse af og anvendelse af lokale byggefirmaer samt om, hvilken slags sommerhuse der typisk bygges i området. Gennem spørgsmålene vedrørende driftsfasen er der gjort forsøg på at skaffe oplysninger om, hvorvidt det typisk er lokale eller regionale borgere, der køber sommerhuse i området, i hvilken udstrækning husene udlejes samt om, hvilke aldersgrupper, familietyper og nationaliteter der benytter husene. Derudover har der været spørgsmål om, hvilken viden der findes om sommerhusturisternes aktiviteter og aktionsradius mht. attraktioner og indkøb. For hvert tema spørges til, om - og i givet fald hvordan - det konkrete sommerhusområde adskiller sig fra andre områder i nærheden. 13

14 3. Sønderjysk turisme og dens forudsætninger 3.1. Turismen i Sønderjylland Sønderjylland gæstes hvert år af et stort antal turister, hvoraf en betragtelig del overnatter i området. I 2004 blev det til mere end 3,5 millioner overnatninger. Tabel 2 viser, hvilke typer overnatninger der var tale om sammenlignet med strukturen i naboamterne. Det fremgår, at sommerhusene stod for 36% af turisternes overnatninger i Sønderjylland, hvilket blev overgået af campingpladserne, der havde godt 40%. Tabellen viser også, at strukturen afviger markant fra naboamternes. Således spillede sommerhuse en markant større rolle i Ribe Amt, mens en større andel af turistovernatningerne i Vejle Amt foregik på hoteller og i feriecentre. Fordelingen af overnatninger på forskellige kategorier har flere årsager, hvor især brugen af hoteller kan være forbundet med by- og erhvervsturisme. Fordelingen mellem sommerhuse og campingpladser har konsekvenser for turismens fordeling over året. Selv om begge overnatningsformer har langt hovedparten af overnatningerne i sommermånederne, ligger mere end 20% af sommerhusovernatningerne i 1. og 4. kvartal, hvilket kun er tilfældet for 5% af campingovernatningerne (VisitDenmark s TØBBE-tal 2004). Ifølge Turistmarketing Sønderjylland er sommerhusturismen målt på antal overnatninger i Sønderjylland steget med 13% i perioden 2001 til 2003, mens den tilsvarende er faldet med 5% mellem 2003 og Der er på det seneste således tale om en opbremsning i sommerhusaktiviteterne, idet man dog står bedre end på landsplan, hvor de tilsvarende tal er en stigning på 6% efterfulgt af et fald på 6%. Bag den seneste opbremsning står en afmatning i det tyske marked. Således steg antallet af tyske overnatninger i Sønderjylland med 10% i perioden 2001 til 2003 med et efterfølgende fald på 8% mellem 2003 og Dette viser, at det sønderjyske sommerhusmarked gennem de seneste år har været særligt følsomt overfor det tyske marked, idet stigning og fald i særlig grad er båret af bevægelser på det Tabel 2. Overnatningsstruktur i Sønderjyllands, Ribe og Vejle Amter Hotel Vandrerhjem Camping Sommerhus Lystbåd Sønderjyllands Amt % 14,3 2,5 42,6 36,4 4,2 Ribe Amt % 14,2 0,9 22,1 62,7 0,1 Vejle Amt % 38,6 3,2 41,6 13,6 3,0 I alt 100,0 100,0 100,0 Antal overnatninger Kilde: VisitDenmarks TØBBE-tal

15 tyske marked. Til sammenligning var stigningen på landsplan i antallet af tyske overnatninger i danske sommerhuse kun 3% mellem 2001 og 2003, mens faldet fra 2003 til 2004 var på 10%. Da hovedparten af overnatningerne i danske sommerhuse sker i form af udlejning til tyske turister, er det klart, at markedsundersøgelser af det tyske marked har en høj grad af relevans for en regionaløkonomisk vurdering af sommerhuses betydning i Sønderjylland. Det store udlejningsbureau NOVASOL/dansommer kategoriserer de tyske sommerhusgæster i fem grupper: 1) den trofaste sommerhusgæst, som vender tilbage år efter år, 2) helårsgæsten, som vender tilbage spredt ud over året, 3) den spontane cruiser, som er villig til at bevæge sig langt fra sommerhuset i sin søgen efter oplevelser, 4) selskabsmennesket, som rejser familievis, herunder også ældre med børnebørn, 5) de velbeslåede folk fra landet. Kendskab til disse segmenter og deres krav er af afgørende betydning for en fortsat udbygning af sommerhusturismen. Der vendes i kapitel 7 tilbage til dette aspekt Infrastruktur af relevans for sommerhusturismen Sønderjylland har en rig vifte af udbud af relevans for såvel lokalbefolkningen som de besøgende turister. Mulighederne for indkøb og serviceydelser er i vid udstrækning knyttet til byerne. Her spiller de fire gamle købstæder og kommende centerbyer i de nye storkommuner - Sønderborg, Haderslev, Aabenraa og Tønder - en betydelig rolle, men også større byer umiddelbart uden for amtsgrænserne har et udbud af interesse for besøgende turister. Det drejer sig især om Ribe, Kolding og Flensburg. Sidstnævnte kan tillægges en særlig attraktivitet, dels ved at være den største af byerne og dels ved, at den på linie med andre byer syd for grænsen giver den besøgende mulighed for at udnytte lavere tyske priser på en række varer. Ud over de nævnte større byer er der i Sønderjylland yderligere 10 byer med flere end indbyggere. I disse byer - Augustenborg, Padborg, Broager, Gråsten, Løgumkloster, Nordborg, Toftlund, Rødekro, Skærbæk og Vojens - er der som hovedregel en række butikker med dagligvarer og udvalgsvarer, ligesom der findes en række servicetilbud som fx restauranter. Der er fra de forskellige sønderjyske sommerhusområder uens adgang til de større byer og deres udbud. Figur 1 viser, hvor mange byer med henholdsvis og indbyggere der vil kunne nås indenfor cirka en halv times bilkørsel fra de forskellige sommerhusområder. Fra fem områder vil man kunne nå tre byer med mere end indbyggere på omkring en halv times kørsel. Det gælder for Kollund, Østerskov, Rendbjerg, Vemmingbund og Brunsnæs beliggende i Bov og Broager kommuner. Flensburg vil være en af disse byer, og det kan diskuteres, hvorvidt det vil have effekter i Sønderjylland, eller om det vil have grænseregionale effekter. Vægtningen af dette bør afhænge af en vurdering af den økonomiske sammenbinding på tværs af landegrænsen. Det er klart, at nationalstaten har betydning med hensyn til en lang række aspekter, eksempelvis for de kommunale skatteprovenuer. Alligevel kan der argumenteres for, at nærhed til en større by generelt har betydning for, hvor attraktive sommerhusområderne fremstår, og at muligheden for at grænsehandle i forbindelse med opholdet trækker i samme ret- 15

16 Figur 1. Antal byer som kan nås indenfor ca. 30 min. kørsel. 6 5 Antal byer indenfor 30 min Grønninghoved Hejlsminde Sandersvig Aarø (Aarø By og Sydstrand) Flovt/Raade Sønderballe Strand Hejsager Strand Kelstrup Strand Vilstrup Strand Diernæs Strand Aarøsund Strand Vikær Strand Ørby Strand byer over indbyggere Tormaj Strand Genner Strand Sandskær Loddenhøj Skarrev Kollund Østerskov Rendbjerg Vemmingbund Brunsnæs Mommark Skovmose Sønderby Østerby byer over 5000 indbyggere Lambjerg Kettingskov Købingmark Lavensby Emmerlev Klev Sønderstrand Vesterhede Kromose Kongsmark Lakolk Toftum Bolilmark Bemærk: Sommerhusområderne er ordnet efter kommuner, det vil fra venstre mod højre sige: Christiansfeld (1-3), Haderslev (4-14), Rødekro (15), Aabenraa (16-18), Bov (19-20), Broager (21-23), Sydals (24-28), Augustenborg (29), Nordborg (30-31), Højer (32) og Skærbæk (33-39). Kilde: Danmarks Statistik samt egne beregninger ved brug af ning. Fra to af de nævnte sommerhusområder har man ydermere mulighed for at nå fem centerbyer med flere end indbyggere Rendbjerg og Vemmingbund i Broager kommune. Tilstedeværelsen af en større by vil ofte være medvirkende til at øge et områdes attraktivitet gennem dens samlede udbud af shopping, kultur og oplevelsesaktiviteter. I dette afsnit er fokus på indkøb, og figur 2 viser antallet af butikker per indbyggere i de forskellige kommuner. Hele syv kommuner ligger over såvel amts- som landsgennemsnittet for butikstæthed. Det drejer sig bl.a. om de fire gamle købstæder Aabenraa, Tønder, Sønderborg og Haderslev, hvilket er i naturlig sammenhæng med deres traditionelle rolle. Derudover ligger også Skærbæk, Gråsten og Bov kommuner over gennemsnittet. For Gråstens vedkommende er der især tale om, at byens detailhandel har formået at drage nytte af placeringen midt imellem Aabenraa og Sønderborg. En tilsvarende geografisk betragtning gælder for Skærbæk og Bov, men her skyldes det store antal butikker i mindst lige så høj grad omsætning fra turister. I Skærbæk kommune drejer det sig primært om det store antal turister på Rømø, mens tyske indkøbsturister har gjort, at der i Bov kommune har kunnet opretholdes et stort antal butikker. 16

17 Figur 2. Antal butikker per indbyggere. 7,00 6,00 Antal butikker pr indbyggere 5,00 4,00 3,00 2,00 1,00 0,00 Aabenraa Skærbæk Tønder Gråsten Bov Sønderborg Haderslev Hele landet Gram Sønderjyllands Amt Nørre Rangstrup Christiansfeld Løgumkloster Rødding Vojens Tinglev Bredebro Nordborg Højer Augustenborg Rødekro Broager Sydals Lundtoft Sundeved Kilde: Danmarks Statistik samt egne beregninger ved brug af Også tilstedeværelse af hoteller og restauranter har betydning for turister i området. Figur 3 viser antallet af hoteller og restauranter per indbyggere. Figuren bekræfter, at der er tale om et tilbud, der udnyttes af turister. Af de ni kommuner, der har flere hoteller og restaurationer per indbyggere end amts- og landsgennemsnittet, skiller især Skærbæk (med Rømø) sig markant ud. Også Højer, Bov, Gråsten, Sydals og Augustenborg ligger over gennemsnittet sammen med Tønder, Haderslev og Aabenraa. Den tredje af de gamle købstæder - Sønderborg - ligger under gennemsnittet. Selv om det langt fra kun er sommerhusturister, der er skyld i dette billede, er det dog klart, at restaurationer udnyttes af turister også i Sønderjylland. En tilsvarende betragtning vil kunne gøres for en række andre brancher, men da andre typer af relevante udbydere er markant sjældnere repræsenteret i Sønderjylland, giver det ikke mening. Ud over muligheder for indkøb og restaurationsbesøg byder området også på andre attraktioner af relevans for turister. Nogle af disse attraktioner har betydning for, om turisterne overhovedet kommer til landsdelen. Det gælder fx naturen og de dermed forbundne udfoldelsesmuligheder, og det gælder også gader med gamle, velbevarede huse. Andre attraktioner har herudover betydning for, hvor mange penge turisterne lægger i området. Det gælder fx svømmehaller og museer, som er spredt rundt i hele amtet. Derudover ligger der også flere væsentlige museer få kilometer nord og syd for Sønderjylland. Andre typer af attraktioner spiller formentlig en endnu større rolle for turisternes forbrug, nemlig sommerlande og oplevelsesparker. I den sammenhæng kan nævnes Oldtidsparken i Skærbæk, Sommerland Syd, Rømø Sommerland og det nyetablerede Danfoss Universe. Hertil 17

18 Figur 3. Antal hoteller og restauranter per indbyggere. 5,00 4,50 4,00 Enheder pr indbyggere 3,50 3,00 2,50 2,00 1,50 1,00 0,50 0,00 Skærbæk Højer Bov Tønder Haderslev Gråsten Sydals Augustenborg Aabenraa Hele landet Sønderjyllands Amt Sønderborg Broager Løgumkloster Christiansfeld Rødding Vojens Gram Bredebro Rødekro Sundeved Tinglev Nørre Rangstrup Nordborg Lundtoft Kilde: Danmarks Statistik samt egne beregninger ved brug af kommer, at turister, der opholder sig i Sønderjylland, også har mulighed for ture til fx Legoland, Løveparken i Givskud samt Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg Sommerhusene i Sønderjylland Sønderjylland huser en relativt lille andel af de danske sommerhuse. Mens omkring 4,7% af befolkningen bor i Sønderjylland, har landsdelen kun omkring 3,7% af sommerhusene. Dette tyder på, at denne overnatningsform traditionelt kun har haft en mindre betydning i området. Set ud fra dette synspunkt er der god grund til at udbygge mulighederne i Sønderjylland. En proportional andel af sommerhusene svarende til befolkningsandelen ville betyde yderligere godt sommerhuse i landsdelen. Sønderjyder må med andre ord vende sig mod andre områder i Danmark for at erhverve sig sommerhuse i samme omfang, som den gennemsnitlige befolkning. Hvorvidt dette gøres vil dog ikke indgå her. Der er meget betydelig forskel på antallet af sommerhuse i de forskellige sønderjyske kommuner (figur 4). Kommuner med kyststrækning har ikke overraskende en større bestand af sommerhuse. Dertil kommer en yderligere opdeling af Sønderjylland, nemlig i øst og vest. Den største bestand af sommerhuse findes i Skærbæk kommune, hvor Rømø er altdominerende. Udover Skærbæk er der på vestkysten ingen kommuner med over 100 sommerhuse. På vestkysten er sommerhusbe- 18

19 Figur 4. Antal sommerhuse i sønderjyske kommuner, Antal sommerhuse Sundeved Tinglev Gram Løgumkloster Bredebro Kilde: Danmarks Statistik. Tønder Vojens Rødding Sønderborg Højer Lundtoft Gråsten Rødekro Kommune Bov Augustenborg Nordborg Nørre Rangstrup 371 Broager Aabenraa Sydals Haderslev Christiansfeld Skærbæk standen således meget koncentreret. I modsætning hertil er husene ved østkysten fordelt over en lang række kommuner, hvor Christiansfeld, Haderslev og Sydals hver har over sommerhuse. Samtidig har også både Aabenraa, Broager, Nordborg og Augustenborg mere end 100 sommerhuse. De sønderjyske sommerhusområder kan opdeles i tre grupper efter beliggenheden og mulighederne for fremtidige udvidelser. Den første gruppe udgøres af sommerhusene på vestkysten. De er især samlet på Rømø, hvor øens udstrækning sætter en naturlig grænse for yderligere udstykninger. Der er herudover ingen sommerhusområder på den sønderjyske vestkyst, hvorfor man her nærmer sig grænsen for de reelle muligheder for videre udstykning, når restriktionen om at være bagvedliggende tages i betragtning. Den anden gruppe er sommerhusområderne i midtlandet, hvor kun området ved Arrild (Nr. Rangstrup Kommune) spiller en rolle. Disse områder er ikke med i den aktuelle fordeling af nye sommerhusgrunde, da de ikke ligger i kystzone og dermed ikke er underlagt de samme restriktioner. Den tredje og sidste gruppe udgøres af sommerhusområderne på den sønderjyske østkyst. Her er der et større antal sommerhusområder, som eventuelt nye udstykninger kan placeres bagved Udvidelsesmuligheder og indkomst Ovenstående sættes i relief, når det ses i sammenhæng med forskellene i indkomstniveauer i forskellige dele af Sønderjylland. Figur 5 viser bruttoindkomsten per skattepligtig i de 23 sønderjyske kommuner. Det står klart, at kun meget få 19

20 kommuner når op i nærheden af landsgennemsnittet for gennemsnitlig bruttoindkomst per skattepligtig. Kun Sydals kommune når over dette niveau. De kommuner, der ligger længst fra gennemsnittet, findes på vestkysten. Således har Højer, Bredebro og Skærbæk et niveau, som ligger omkring 10-17% under landsgennemsnittet. Det er værd at bemærke, at selv den dominerende centerby Tønder har et niveau, som ligger ca. 7% under landsgennemsnittet. Det er dog klart, at den svageste kommune med henblik på bruttoindkomst er Højer. Her ser man endvidere, at godt 46% af de skattepligtige har en bruttoindkomst på kr. eller derunder. Vendes blikket mod østkysten, ligger de tre stærkeste sommerhuskommuner Christiansfeld, Haderslev og Sydals mellem 5% under og 1% over landsgennemsnittet for bruttoindkomst per skattepligtig. De tre kommuner udmærker sig også ved kun at have mellem 36 og 39% af de skattepligtige med en bruttoindkomst på eller under kr. Figur 5. Bruttoindkomstniveau i de sønderjyske kommuner, Index for bruttoindkomst pr. skattepligtig (DK=100) Andel skattepligtige med bruttoindkomst på eller derunder 80 Højer Nordborg Tinglev Bredebro Skærbæk Gram Kilde: Danmarks Statistik. Nørre Rangstrup Vojens Sønderborg Lundtoft Tønder Løgumkloster Rødding Augustenborg Rødekro Haderslev Bov Gråsten Broager Aabenraa Christiansfeld Sundeved Index for bruttoindkomst per skattepligtig person Index niveau for DK Andel af skattepligtige personer med under kroner i bruttoindkomst Sydals

21 4. Generelt om betydning af nye sommerhuse 4.1. Etableringsfasen Ved udstykningen af nye sommerhusgrunde vil der i etableringsfasen generelt ske en midlertidig forøgelse af den lokale og regionale økonomiske aktivitet. Dette skyldes, at sommerhusgrunde skal byggemodnes, og at sommerhusene efterfølgende skal opføres på grundene. I hvilken udstrækning dette fører til en større lokal eller regional forøgelse af den økonomiske aktivitet, afhænger af muligheden for lokale eller regionale byggeforretningers deltagelse i byggemodningen og opførelsen af sommerhuse. Dette afhænger af de lokale og regionale byggeforretningers konkurrenceevne, herunder muligheden for at rekruttere arbejdskraft uden et deraf følgende lønpres pga. flaskehalse. Et væsentligt element i denne sammenhæng er hastigheden, dvs. hvor hurtigt sommerhusgrunde sælges og sommerhuse opføres. Ved et højt tempo må man kunne forvente større problemer med rekruttering i tilfælde af lokale og regionale flaskehalse og dermed en mulig mindre involvering af lokale og regionale byggeforretninger Beskæftigelseseffekt inden for bygge og anlæg Ved estimering af den forventede beskæftigelseseffekt ved etablering af 500 sommerhuse i Sønderjylland må der tages hensyn til, at der allerede er givet grønt lys for 601 nye sommerhusgrunde. Dermed er der lagt op til et samlet byggeri på nye sommerhuse. Selve estimatet tager udgangspunkt i vurderinger foretaget af Dansk Byggeri og er bekræftet af forskellige entreprenører i den regionale bygge- og anlægsbranche. Ifølge førstnævnte vil en stigning i antallet af sommerhuse på øge beskæftigelsen i bygge- og anlægsbrancherne med mandår. Dette forholdstal vil her blive brugt som udgangspunkt for de senere beregninger. Der er ikke i dette tal taget hensyn til udbygningstempoet og effekter af antallet af sommerhusområder, som dette byggeri skal udføres i. Derfor vil det her blive modificeret med to antagelser: 1) Geografisk spredning vil give en større beskæftigelseseffekt. Antagelsen er, at der er et vist antal mandår forbundet med opstart af byggeri i et sommerhusområde. Det betyder, at der er økonomiske skalaeffekter og dermed en lavere beskæftigelseseffekt ved at samle byggeriet geografisk. Her opererer vi med en opstartsomkostning per sommerhusområde på 4 mandår. Det skal understreges, at opstartsomkostningerne i form af faste omkostninger per sommerhusområde delvist kompenseres ved en efterfølgende højere produktivitet af beskæftigelsen ud over 4 personer. 2) Udbygningstempoet vil påvirke de faste omkostninger per sommerhusområde. Igangsættes al byggeriet i et givet område samtidig, vil der kunne påregnes skalaeffekter, og de faste opstartsomkostninger per sommerhusområde vil falde. Spredes byggeriet derimod over tid - eksempelvis på grund af markedsforhold - vil skalaeffekterne være mindre udtalte, 21

22 og opstartsomkostningerne per område vil stige. Her vil vi - på basis af argumentationen under punkt 1) - i et første sæt beregninger bruge opstartsomkostninger per sommerhusområde på 4 mandår. Dette vil naturligvis kunne argumenteres op eller ned. Det fremgår af ovenstående, at et afgørende element i den samlede beskæftigelseseffekt af sommerhusbyggeriet vil være antallet af områder, som de 500 grunde spredes over. I henhold til tabel 1 er de hidtidige tildelinger af sommerhusgrunde sket på 10 områder med et gennemsnit på 60,1 grunde per område. Det må nødvendigvis være en politisk beslutning, hvorvidt de 500 ekstra sommerhusgrunde skal fordeles på de 10 områder i tabel 1, eller om nye områder skal inddrages i fordelingen. Her vil vi derfor arbejde med tre regneeksempler, som forsøger at inddrage en vurdering af, hvor mange yderligere sommerhusområder, der vil kunne opfylde kriteriet med at ligge bag eksisterende sommerhusområder i forhold til kystlinjen. Det er her vurderet, at tre scenarier kan blive aktuelle: 1) 500 ekstra sommerhusgrunde fordeles på de 10 sommerhusområder, som allerede er blevet tildelt grunde i 1. fase ( 0% til nye -eksemplet). 2) 500 ekstra sommerhusgrunde fordeles på de 10 sommerhusområder, som allerede er blevet tildelt grunde samt på 3 nye områder, som hver får tildelt gennemsnittet fra første runde på 60 sommerhusgrunde ( 36% til nye -eksemplet). 3) 500 ekstra sommerhusgrunde fordeles på de 10 områder, som allerede er blevet tildelt grunde samt på 5 nye sommerhusområder, som hver får tildelt gennemsnittet fra første runde på 60 sommerhusgrunde ( 54% til nye -eksemplet). I denne beregningsmetode er de 10 sommerhusområder, som fik tildelt grunde i første runde, givet et fortrin, idet de nye sommerhusområder kun tildeles gennemsnittet fra første runde. I stedet kunne man have valgt at tildele gennemsnittet for den samlede tildeling på I de følgende beregninger vil en sådan ændring dog ikke have betydning, idet antagelsen er, at opstartsomkostningerne er faste per sommerhusområde, og at beskæftigelseseffekten derefter ikke er afhængig af antal huse per område, men blot er proportional i forhold til de mandår for nye sommerhusgrunde. En beskæftigelseseffekt estimeret efter disse antagelser er vist i figur 6. Det skal bemærkes, at figuren kun viser effekten af bygning af de første sommerhuse, således at man ikke kan se, at alle linjer skærer hinanden i kombinationen sommerhuse og mandår. Figur 6 viser også beskæftigelseseffekten, hvis man antager, at der ikke er opstartsomkostninger ved det enkelte område, hvorved antallet af huse per område bliver uden betydning. Hermed er det muligt at vurdere den beskæftigelsesmæssige betydning af antagelsen om opstartsomkostninger. 22

23 Figur 6. Beskæftigelseseffekter i bygge og anlæg ved tre eksempler Antal mandår Antal nybyggede sommerhuse Uden opstart omk. 0 % til nye 36 % til nye 54 % til nye Det ses i figuren, at der i det mest arbejdskrævende tilfælde vil være en øget beskæftigelse på omkring 290 mandår. Spredes dette over en byggefase på omkring 3-4 år, vil det betyde en øget beskæftigelse per år på mellem 70 og 90 fuldtidsbeskæftigede. I tilfælde af, at man ikke tager hensyn til opstartsomkostningerne, falder denne beskæftigelseseffekt til mellem 60 og 80 fuldtidsjob per år over de 3-4 år. Der er dermed en forskel i beskæftigelseseffekten mellem de to tilfælde på mellem 12 og 16%. Den forventede beskæftigelseseffekt vil derfor være afhængig af, om man vurderer, at de faste omkostninger øges ved at sprede byggeri til flere områder. Dermed bliver den geografiske spredning afgørende for den beskæftigelseseffekt, som kan ventes ved byggeriet af de nye sommerhuse. I tabel 3 er effekten af den første tildelingsrunde, hvor der er tildelt 601 sommerhusgrunde, og den anden runde med 500 ekstra sommerhuse opgjort særskilt. Det ses, at den øgede beskæftigelse i etableringsfasen ved at få tildelt yderligere 500 sommerhusgrunde er mellem 109 og 124 mandår i bygge- og anlægsbrancherne. Ved en byggeperiode på 3 år vil det øge den årlige beskæftigelse med mellem 36 og 41 fuldtidsbeskæftigede. Dette må ses på baggrund af en samlet sønderjysk beskæftigelse i bygge- og anlægsbrancherne på fuldtidsbeskæftigede i Skal der bygges sommerhuse, vil det dermed svare til en stigning på lidt under 4% i beskæftigelsen i bygge- og anlægsbrancherne over en treårig periode. Derefter vil beskæftigelseseffekten af etableringsfasen stort set falde væk. I an- 23

24 Tabel 3. Beskæftigelseseffekten (i mandår) af 500 ekstra sommerhuse. Eksempel Første runde (601 sommerhuse) Anden runde (500 ekstra sommerhuse) Yderligere beskæftigelse fra anden runde 0% til nye % til nye % til nye lægsperioden vil byggeriet bidrage til indkomstdannelsen i Sønderjylland, for så vidt beskæftigelsen findes lokalt eller regionalt. Ifølge Dansk Arbejdsgiverforenings lønstatistik for 2004 er den gennemsnitlige månedsløn eksklusive genetillæg for en almindelig lønmodtager i den sønderjyske bygge- og anlægsbranche på kroner. Dette svarer til en årsløn på kroner, hvilket ved en ekstra beskæftigelse på mellem 109 og 124 mandår svarer til en ekstra indkomstdannelse på mellem 32 og 36 millioner kroner fordelt over de tre år. Dertil skal lægges avancer og øvrig aflønning i byggevirksomhederne. Det skal understreges, at der i de ovenfor viste beregninger ikke er taget hensyn til indkomstdannelse og multiplikatoreffekter i forbindelse med den øgede beskæftigelse. Dette vil kunne afstedkomme en øget beskæftigelse i andre brancher Er der lokal/regional arbejdskraft til rådighed? Et åbent spørgsmål i forbindelse med den ekstra beskæftigelse er, om den vil kunne varetages af lokal eller regional arbejdskraft. Er det tilfældet, vil den regionale effekt være klart størst. Her må det vurderes, om der er særlige flaskehalse på arbejdsmarkedet for de kompetencer, som er aktuelle ved sommerhusbyggeri. Bruges AF-Sønderjyllands løbende opgørelser over flaskehalse på det sønderjyske arbejdsmarked, får man et billede af flaskehalsproblemerne indenfor kompetencer i bygge- og anlægsbrancherne. Tabel 4 viser omfanget af disse problemer over de seneste to år. Der findes både opgørelser over potentielle flaskehalse og realiserede flaskehalse. I tabellen er der brugt begrebet potentielle flaskehalse, idet det vurderes at være vanskeligt klart at identificere faktiske flaskehalse i et dynamisk arbejdsmarked. Tabellen angiver værdien + for tilstedeværelsen af flaskehalse indenfor udvalgte kompetencer og værdien -, hvis der ikke er potentielle flaskehalse. Tabellen viser klart, at der gennem de seneste fem kvartaler har været gennemgående flaskehalse indenfor kompetencer i bygge- og anlægsbrancherne. Dette gælder indenfor alle de centrale kompetencer, idet der dog ikke har været problemer i de tre først viste kvartaler inden for tømrer/bygningssnedker, elektriker og gulvlægger. Fortsætter de nuværende indikationer af alvorlige flaskehalsproblemer inden for de viste kompetencer, kan det vise sig svært at øge den lokalt og regionalt forankrede beskæftigelse inden for bygge- og anlægsbrancherne. Dermed vil 24

25 Tabel 4. Flaskehalse inden for bygge- og anlægsbrancherne i Sønderjylland. 4.kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt Blikkenslager /VVS Murer Tømrer/bygningssnedker Elektriker Gulvlægger Kilde: AF-Sønderjyllands arbejdsmarkedsredegørelser. 3.kvt der være en vis fare for, at dele af beskæftigelseseffekten ved at bygge yderligere sommerhuse falder uden for Sønderjylland. Det faktiske forløb afhænger dog naturligvis af den kommende udvikling. Der synes i øjeblikket at være lagt op til stigende renter og øget inflation på 1-2 årigt sigt. Dette vil måske kunne dæmpe efterspørgslen i bygge- og anlægsbrancherne, således at arbejdskraften i højere grad vil kunne hentes lokalt eller regionalt. Dette er et afgørende usikkerhedsaspekt i vurderingen af den midlertidige beskæftigelseseffekt af en yderligere tildeling af sommerhusgrunde i Sønderjylland Driftsfasen Også i driftsfasen vil der være beskæftigelse til lokale håndværkere i form af løbende vedligeholdelse, renovering og inventarudskiftning. Dette vil have en ubetinget positiv effekt for lokalsamfundet og amtet som helhed. Det har ikke indenfor undersøgelsens rammer været muligt at give et fornuftigt estimat af denne beskæftigelseseffekt. Derudover vil driftsfasen give anledning til en række andre aktiviteter, der bidrager til indtjeningen såvel lokalt som regionalt. I det følgende ses på sommerhusgæsternes forbrug og dets forskellige komponenter Sommerhusgæsternes forbrug Efter at sommerhusene er etableret, skal de tages i brug. Det forbrug, der følger heraf, er at betragte som varige effekter af sommerhusene. Ifølge Danmarks Turistråds TØBBE-undersøgelser (Turismens økonomiske og beskæftigelsesmæssige betydning i Danmark) lægger brugere af danske sommerhuse årligt alt i alt omkring 9 milliarder kroner i forbindelse med deres ophold. Forbruget er meget forskelligt for forskellige typer af sommerhusbrugere. Tabel 5 viser således, at en dansker i eget sommerhus har et gennemsnitligt døgnforbrug på 149 kr., hvilket er lavere end andre gruppers forbrug. Flest penge lægger en nordmand med et gennemsnitligt døgnforbrug på 574 kr. 25

26 Tabel 5. Gennemsnitligt døgnforbrug for en person i sommerhus, hele Danmark Dansker, lejet hus 334 kr. Dansker, eget hus 149 kr. Dansker, lånt hus 190 kr. Tysker 335 kr. Svensker 384 kr. Nordmand 574 kr. Nederlænder 423 kr. Kilde: Danmarks Turistråd, TØBBE Tager man udgangspunkt i TØBBE-undersøgelserne, skaber et sommerhus på landsplan i gennemsnit en omsætning på kroner. Denne omsætning ligger dog en del højere i Sønderjylland, hvor niveauet er på kroner. Dette tal dækker omsætning forbundet med udlejning og i forbindelse med ejerens eget brug af sommerhuset. Da fokus her er på den ekstra købekraft, som bliver tilført via udlejning til personer udenfor Sønderjylland, vil dette tal her blive korrigeret med en udlejningsfrekvens. Dermed vil kun den andel af omsætningen, som er forbundet med udlejning, blive vurderet her. Figur 7 viser den omsætning, som er forbundet med henholdsvis 601 og nye sommerhuse. Omsætningen er afhængig af den procentdel af sommerhusene, som vil blive udlejet, idet fokus som tidligere nævnt er på købekraft tilført udefra. Dermed er forskellen mellem de to linjer ved en given udlejningsfrekvens den ekstra omsætning, som 500 ekstra sommerhuse vil kunne bidrage med. Figur 7. Ekstra omsætning udefra ved forskellige udlejningsfrekvenser Millioner kroner Procent udlejning 601 nye sommerhuse 1101 nye sommerhuse Kilde: TØBBE, Danmarks Turistråd, Potentielle regionaløkonomiske effekter ved etablering af sommerhuse i yderområder, Landsplanafdelingen og egne beregninger. 26