Om effekten af opsparingsordninger og opsparingstilbøjelighed

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Om effekten af opsparingsordninger og opsparingstilbøjelighed"

Transkript

1 Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Ralph Bøge Jensen 29. april 2013 Om effekten af opsparingsordninger og opsparingstilbøjelighed Resumé: Dette papir er et oplæg til at opstille en ny forbrugsrelation. Oplægget bidrager ved at vise hvordan både en obligatorisk opsparingsordning og en mindsket forbrugstilbøjelighed kan forklare det brud, som der ser ud til at være i forbrugsfunktionen. RBJ29413 Nøgleord: Forbrug- og formuedannelse, modelkovergens Modelgruppepapirer er interne arbejdspapirer. De konklusioner, der drages i papirerne, er ikke endelige og kan v re ndret inden opstillingen af nye modelversioner. Det henstilles derfor, at der kun citeres fra modelgruppepapirerne efter aftale med Danmarks Statistik.

2 2 1. Problemstilling Det langsigtede private forbrug i ADAM forklares ud fra udviklingen i indkomst og formue for den private sektor. Den estimerede og restrikterede langsigtsrelation er i ADAM-okt12 givet ved log h h =0,9 log _h +0,1 log h h 0,1995 hvor cpuxhw er det ønskede private forbrug (uden boligforbrug), Ydl_hc er den langsigtede forbrugsbestemmende indkomst, Wcp er den langsigtede forbrugsbestemmende formue og pcpuxh er deflatoren på cpuxh. Denne velkendte type forbrugsfunktion indebærer, at forbruget over indkomsten, forbrugskvoten, korrelerer positivt med formuen over forbruget, formuekvoten. Sammenhængen er dog svær at få øje på det seneste årti, hvor formuen stiger til et nyt niveau, uden at forbruget følger med jf. figur 1. Bemærk at for given indkomst bestemmer forbrugsrelationen også opsparingen og dermed tilvæksten i formuen, så tingene hænger sammen. Havde forbruget vokset stærkere i den seneste del af samplet, havde formuen, alt andet lige, vokset mindre, hvorved kurverne havde nærmet sig hinanden. Figur 1: Forbrug/indkomst og formue/forbrug, private sektor Forbrugskvote, cpuxh/ydl_hc Formuekvote, wcp/cpuxh (højre akse) Den manglende sammenhæng mellem forbrugskvoten og formuekvoten reducerer forbrugsrelationens forklaringsevne i de seneste år, jf. papiret RBJ Sammenhængen mellem formue- og forbrugskvoten og derved forbrugsrelationens grundlag kan i princippet repareres, hvis man i forbrugsrelationen anvender et indkomstbegreb med svagere vækst i den seneste periode, så forbrugskvoten får en stigende tendens i de seneste ti år, svarende til at den højere formuekvote har øget forbrugskvoten.

3 3 Man kan også styrke langsigtsrelationen ved at ændre afgrænsningen af den forbrugsbestemmende formue, så den stiger mindre i den sidste del af samplet. Der er formentlig mere elastik i formuebegrebet end i indkomstbegrebet, så det er oplagt at interessere sig for definitionen af den forbrugsbestemmende formue. Fx kan man vægte formuens komponenter på en anden måde. Et eksempel kunne være helt at droppe den obligatoriske pensionsformue i den forbrugsbetemmende formue. Dette kan ske ud fra en betragtning om, at den tvangsopsparede formue ikke påvirker adfærden, dels fordi den obligatoriske formue er illikvid og dels fordi det jf. faldet i forholdet pension/løn er signaleret, at den offentlige støtte til pensionister vil blive reduceret, så der er brug for en større egenbetalt pensionsformue. Den obligatoriske pensionsopsparing er steget kraftigt siden indfasningen af de nye arbejdsmarkedspensioner efter 1987, så formuekvoten ex obligatoriske formuer vokser mindre, hvilket ville hjælpe på korrelationen i langsigtsrelationen. Det skal tilføjes, at der også er andre måder at forbedre forbrugsrelationen på end at præcisere og forbedre definitionen af de forbrugsbestemmende variable. Man kan for givne variable også prøve at forklare det tilsyneladende brud i figur 1 med et brud i én af forbrugsfunktionens parametre. Nærmere bestemt kan bruddet forklares ved, at forbrugsfunktionens konstantled er reduceret i den sidste del af samplet. Faldet i konstanten tillader, at formuekvoten skifter til et nyt niveau, uden at forbrugskvoten følger med. En nedjustering af forbrugsfunktionens konstantled svarer til et fald i forbrugstilbøjeligheden og dermed en stigning i opsparingstilbøjeligheden, jf. diskussionen af forbrugsfunktion og forbrugstilbøjelighed i ADAM-bogens kapitel 3 og 11. I de følgende afsnit vil vi med regneeksempler illustrere, hvordan obligatoriske opsparingsordninger og skift i forbrugsrelationens konstant kan påvirke forbrugs- og formuebestemmelsen. 2. Udgangsmodellen Som oplæg opstilles en simpel model for forbruget. Modellen, som vi kalder (A) eller udgangsmodellen, består af følgende tre ligninger: En simpel forbrugsfunktion, en definitionsligning for formueudviklingen og en definitionsligning for udviklingen i den tvangsopsparede formue. C = 0.9*Y + 0.1*W + Jc W = Y-C (A.1) (A.2) Ws = s*y-d*ws(-1), s=0.1 og d = 0.2 (A.3) hvor C: Forbrug, Y: indkomst, W: formue, Ws: tvangsopsparet formue, Jc: justeringsled og s, d er koefficienter. Modellen har to eksogene, Y og Jc samt tre endogene variable C, W og Ws. Et eksempel på en tvangsopsparing kunne som nævnt være en obligatorisk pensionsordning. Bemærk at udgangsmodellen

4 4 beskriver en stationær økonomi med en rente på nul. Senere vil modellen blive udvidet med et renteafkast fra formuen. Ligning (A.2) angiver, at ændringen i den samlede formue, W, er lig indkomsten minus forbruget. I ligevægt er variablene i udgangsmodellen per antagelse uændret, så forbruget er lig indkomsten, C=Y, jf. (A.2), og ligevægtsformuen følger af (A.1): W =,,, =,. (A.1w) At variablene er uændret på lang sigt medfører, at forbruget på lang sigt bestemmes i ligning (A.2) og ikke i ligning (A.1). Ligning (A.1) bestemmer derimod formuen på lang sigt. Ligning (A.3) i udgangsmodellen angiver, at ændringen i den obligatorisk opsparede formue er lig indbetalinger minus udbetalinger. Mere præcist antages det, at indbetalingerne følger indkomsten, så der indbetales 100*s % af indkomsten til tvangsopsparingen og at udbetalingerne følger tvangsformuen, så der udbetales 100*d % af tvangsformuen. I dette papirs analyser sættes s lig 0,1 og d lig 0,2. I forbrugsrelationens ligning (A.1) bestemmes forbruget af indkomsten og formuen, med koefficienter på henholdsvis 0,9 og 0,1. Y er modellens eksogene variabel og hvis Y=1 i ligevægt vil C og W også være lig 1, idet vi i første omgang sætter justeringsleddet lig nul, Jc=0. For Jc=0 er (A.1) homogen af første grad, og parametrene til Y og W kan for ligevægtsværdierne på 1 fortolkes som elasticiteter, der svarer til langsigtselasticiteterne i ADAMs forbrugsfunktion. Den tvangsopsparede formue er lig 0,5 i ligevægt med de valgte parameterværdier. Det fremgår, at Ws udelukkende er en funktion af Y, så Ws ligger så at sige i modellens første rekursive blok. I udgangsmodellen påvirker Ws hverken C eller W. Det vil sige, at forbrugerne opfatter Ws som enhver anden del af deres formue, og Ws som enhver anden del af deres opsparing. Størrelsen på Ws siger i den kontekst alene noget om formuens sammensætning. At den tvungne opsparing ikke påvirker ligning (A.1) og derved ikke påvirker forbrugsdannelsen er en initial antagelse, som vil blive ændret. Men først ses på udgangsmodellens simple tilfælde, hvor den obligatoriske opsparing har sit eget liv uden at påvirke forbruget. For at beskrive udgangsmodellens dynamiske tilpasning laves en multiplikatorberegning, hvor den eksogene indkomst sættes op med 10 %. Modellens vej mod ligevægt er illustreret med de fuldt optrukne kurver i figur 2, hvor variablene er vist i forhold til baseline som er 1 for Y, C og W samt 0,5 for Ws.

5 5 Figur 2: Forløb mod ligevægt, udgangsmodellen, 10 % indkomststød, 1 er ligevægtsværdien i basisforløbet ved C=0,8Y+0,2W Tvangs opsparing, Ws 40 Som det ses af figuren finder alle modellens variable en ny ligevægt efter stødet til indkomsten. Forbruget finder hurtigst tilbage, da indkomsten indgår i forbrugsrelationen med en forholdsvis stor koefficient på 0,9. Formuen er længere om at finde tilbage i ligevægt, hvilket netop afspejler, at forbruget reagerer kraftigt på indkomsten, idet ændringen i formuen er lig forskellen mellem indkomsten og forbruget jf. (A.2). Så jo hurtigere forbruget finder sin ligevægt, jo langsommere går det for formuen. Dette er illustreret ved den røde prikkede kurve i figur 2, som viser, at formuen tilpasser sig hurtigere, hvis elasticiteterne er 0,8 og 0,2 i stedet for udgangsmodellens 0,9 og 0,1 til henholdsvis Y og W i (A.1). Tvangsformuen reagerer relativt hurtigere end den samlede formue. Da indkomsten i (A.3) har en koefficient på 0,1, svarer den samlede opsparing i år 1 ca. til stigningen i den tvangsopsparede formue, Ws, som i år 1 og i procent stiger ca. det dobbelte af den samlede formue, W, da Ws i basisforløbet er halvt så stor som W. 2. Tvangsopsparingen påvirker den forbrugsbestemmende indkomst Nu ændres forbrugsligningen i udgangsmodellen således, at den forbrugsbestemmende indkomst påvirkes af tvangsopsparingen. Dvs. den netto indbetaling, der angiver tvangsopsparingen, fragår indkomsten i forbrugsrelationen. Dette modelleres ved at udskifte (A.1) med (A.1*). C = 0.9*(Y - Ws) + 0.1*W + Jc (A.1*) Hvis vi ser tvangsopsparingen som en obligatoriske pensionsordning, er det denne formulering, der indgår i ADAM. Bemærk at i ligevægt er Ws=0, så på lang sigt svarer (A.1*) til (A.1). Vi kalder den alternative model A*.

6 6 Hvis vi laver samme eksperiment som før og hæver indkomsten med 10 %, fås som ventet samme langsigtsligevægt som med udgangsmodellen, men en lidt ændret tilpasning mod ligevægt, jf. figur 3. Figur 3: Forløb mod ligevægt, model A*, 10 % indkomststød Hvis man sammenligner figur 3 med figur 2, fremgår det, at forbrugets konvergens mod ligevægt er blevet langsommere fordi tvangsopsparingen fragår i den forbrugsbestemmende indkomst, og samtidig er formuens konvergens mod ligevægt blevet hurtigere, jf. argumenterne ovenfor i afsnit 2. Efter 10 år er formuen i figur 3 tilpasset 4/5 mod sin nye ligevægt. På langt sigt er W uændret, så fradraget af tvangsopsparingen i indkomsten skaber ikke en større ligevægtsformue. Det afspejler, at forbrugerne stadig opfatter den tvangsopsparede formue som en del af den samlede formue, så de har ikke behov for at ændre den samlede formue. 3. Tvangsopsparingen påvirker også den forbrugsbestemmende formue Vi vil nu også justere den forbrugsbestemmende formue for tvangsopsparet formue. Derfor ændres igen ved udgangsmodellen, hvor forbrugsligningen (A.1) udskiftes med nedenstående (A.1**), hvor også formuen er justeret, idet den tvangsopsparede formue er fradraget den samlede formue. C = 0.9*(Y - Ws) + 0.1*(W-Ws) + Jc (A.1**) Til forskel fra (A.1*) er den tvangsopsparede formue nu ikke længere forbrugsbestemmende. Det svarer til, at tvangsopsparingen opfattes som en skat uden Ricardiansk ækvivalens, dvs. at forbrugerne ignorerer, at højere skat mindsker den offentlige gæld.

7 7 Denne ændring i den antagne adfærd medfører, at ligevægtsværdien for den samlede formue, W, vokser fra at være 1 til 1.5. På denne måde er den forbrugsbestemmende ligevægtsformue (W-Ws) stadig lig 1. Vi laver igen et permanet indkomststød på plus 10 %, og vejen mod ligevægt i model A** er vist i figur 4.a. Figur 4,a: Forløb mod ligevægt, model A**, 10 % indkomststød Forbrugsbestemmende formue, W-Ws Figur 4,b: Procentvis ændring, model A**, 10 % indkomststød Procent Forbrugsbestemmende formue, W-Ws Den samlede formue vokser fra 1,5 til en ny ligevægtsværdi på 1,65, mens den forbrugsbestemmende formue vokser fra 1 til 1,1, og den tvangsopsparede formue vokser fra 0,5 til 0,55. Figur 4,b, viser den procentvise ændring for de samme variable ift. grundforløbet. Det fremgår at den forbrugsbestemmende formue reagerer

8 8 langsommere end den samlede formue i den første del af samplet. Det fremgår ligeledes, at i den nye steady state er både indkomsten, forbruget, formuen i alt og den forbrugsbestemmende formue steget med 10 % ift. grundforløbet. Sammenfattende illustrerer indkomststødet til de tre udgaver af den simple treligningsmodel, hvordan det påvirker ligevægten og tilpasningen til ligevægt, at ændre i ligningerne for den forbrugsbestemmende indkomst og formue. Det næste afsnit illustrerer hvordan forbrug og formue reagerer, når man indfaser en tvangsopsparing. 4. Indfasning af tvangsopsparing Vi vil nu illustrere, hvordan de tre modeller A, A* og A** reagerer på, at der indføres en obligatorisk opsparingsordning midt i et steady state forløb. Dvs. vi lader først modellen være i steady state med begge parametre s og d i (A.3) lig nul. Så indføres tvangsopsparingen ved at sætte s til 0,1 og d til 0,2, hvorefter modellen finder en ny stady state. Scenariet minder om, hvad vi ser i det historiske sample, hvor de overenskomststyrede pensionsordninger især i 90 erne gradvist udvides og udbredes til hele arbejdsmarkedet. De tilknyttede pensionsformuer når dog ikke deres ligevægt i samplet. Figur 5 viser et forløb i model A, hvor parametrene s og d i ligning (A.3), efter 20 år, hæves fra nul til hhv. 0,1 og 0,2. Figur 5: Indfasning af tvangsopsparing, udgangsmodellen Indkomst Y, forbrug C, formue, W Tvangsformue, Ws 40 Som ventet påvirkes hverken indkomst, forbrug eller formue i model A af, at tvangsopsparingsligningen på den måde aktiveres. Indkomst, forbrug og samlet formue bliver på deres ligevægtsbane, som er 1. Nu laves samme eksperiment på model A*, hvor det er ligning (A.1*), der bestemmer forbruget. Forløbet under dette eksperiment ses i figur 6.

9 9 Figur 6: Indfasning af tvangsopsparing, model A* Tvangsformue, Ws Figur 6 viser for det første, at opbygningen af tvangsopsparingen er identisk med forrige eksperiment, idet tvangsformuen ligger i første rekursive blok og kun påvirkes af den eksogene indkomst. Derimod påvirkes både formue og forbrug overgangsvist af tvangsopsparingen i model A*. Imens tvangsopsparingen opbygges, reduceres den forbrugsbestemmende indkomst, da nettoindbetalingerne til tvangsopsparingen fragår forbrugsfunktionens indkomst. Det trækker forbruget nedad. Dermed stiger opsparingen, og den samlede formue, W. Den større formue stimulerer forbruget, mens tvangsopsparingen som sagt trækker forbruget ned. De første 7 år dominerer den lavere forbrugsbestemmende indkomst i forbrugsligningen i kraft af den høje koefficient til indkomsten. Så de første 7 år er forbruget under 1, og imens stiger den samlede formue. Efter 7 år begynder den voksende formue at dominere den reducerede indkomst i forbrugsligningen, både fordi formuen er blevet større men også fordi nettoindbetalingerne til tvangsopsparingen bliver mindre. Dermed bliver forbruget højere end 1, og formuen begynder at falde tilbage mod 1. Tilpasningen fortsætter, indtil tvangsopsparingen ligger på sit ligevægtsniveau, dvs. Ws=0. Derefter er den forbrugsbestemmende indkomst lig 1, og det samme ender med at gælde både forbruget og formuen. Som det tredje eksperiment, indføres tvangsopsparingen i model A** med (A.1**) som forbrugsfunktion. Tilpasningen i model A** er vist i figur 7.

10 10 Figur 7: Indfasning af tvangsopsparing, model A** Tvangsformue, Ws I model A** fragår tvangsopsparingen i forbrugsfunktionens indkomst, samtidig med at den tvangsopsparede formue fratrækkes den samlede formue. Det betyder, at når tvangsopsparingen bliver indført, falder både den forbrugsbestemmende indkomst og den forbrugsbestemmende formue. Begge påvirkninger får forbruget til at falde, og det får opsparingen og den samlede formue til at stige. Allerede i anden periode efter indførelsen af tvangsopsparingen begynder forbruget at konvergere tilbage mod 1. Det afspejler, at formuen vokser, og at nettoindbetalingerne til tvangsformuen bliver mindre i lighed med model A*. Da den tvangsopsparede formue ikke er en del af den forbrugsbestemmende formue i denne model, øges den samlede formue på lang sigt til 1,5, mens den forbrugsbestemmende formue, (W-Ws), forbliver uændret på 1. Da den samlede formue vokser til et nyt permanent niveau, kan model A** forklare, at den samlede formuekvote stiger, uden at forbrugskvoten følger med. Da renten som sagt er nul, får man ikke ekstra indkomst og forbrug ud af den større formue. 5. Stigning i opsparingstilbøjeligheden Som tidligere nævnt kan man også forklare et permanent løft i formuekvoten med et fald i forbrugsfunktionens konstantled. Et negativt justeringsled i forbrugsrelationen repræsenterer en højere opsparingstilbøjelighed. Et sådant stød til forbrugsrelationen kan laves i model A, hvor tvangsopsparingen ikke påvirker forbruget. Figur 8 viser resultatet, når Jc er sat lig fra år tyve og fremefter

11 11 Figur 8: Konsekvenser af højere opsparingstilbøjelighed Forløbet i figur 8 minder om figur 7, så det negative justeringsled giver samme type reaktion som aktivering af tvangsopsparingsligningen i model A**. Fortolkningen af tilpasningen er ligeledes den samme. Den lavere forbrugstilbøjelighed reducerer første år forbruget fra 1 til 0,95. Det lavere forbrug medfører en højere opsparing og en større formue. Da formuen indgår i forbrugebestemmelsen, begynder forbruget at vokse igen. Dette fortsætter indtil forbruget er lig indkomsten således, at væksten i formuen stopper. Den nye ligevægtsformue er % højere end før justeringsledet blev sænket, jf. også den tidligere viste ligning (A.1w) for ligevægtsformuen. 6. Afkast på formue I de hidtidige regneeksempler er der taget udgangspunkt i en stationær økonomi med nulrente. I en sådan økonomi er der ikke noget særligt incitament til opsparing. Nu ændres modellen, så en voksende formue medfører en højere indkomst, idet et renteafkast fra formuen indgår i den forbrugsbestemmende indkomst. Dette gøres ved at indføre ligningen Y = Yx+0,02*W(-1) (A.4) hvor Yx er den eksogene indkomst før renteindkomst og renteafkastet er på 2 %. De 2 % er en vækstkorrigeret rente. Nedenfor indsættes (A.4) i model A**, hvor tvangsopsparingen påvirker både forbrugsfunktionens indkomst og formue. I model A** er ligevægtsformuen lig 1,5. Derfor sættes Yx lig 0,97 i steady state, da dette giver en ligevægtsindkomst på 1(= 0,97 + 0,02*1,5), og Yx øges i eksperimentet med 10 % dvs. til 1,1*0,97=1,067. Dette eksperiment giver en vej mod ligevægt, som ses i de to figurer 9,a og 9,b, hvor figur 9,a viser forløbet i niveauer, mens figur 9.b viser den procentvise ændring i variablene ift. grundforløbet.

12 12 Figur 9,a: Forløb mod ligevægt, model A**, 10 % indkomststød, 2 % formueafkast Eksogene del af indkomst, Yx Forbrugsbestemmende formue, W-Ws Figur 9,b: Procentvis ændring, model A**, 10 % indkomststød, 2 % formueafkast Procent Renteindkomst, Y-Yx Forbrugsbestemmende formue, W-Ws Forløbet i figur 9.a ligner forløbet fra et 10 % indkomststød i modellen uden formueafkast, der blev vist i figur 4.a. Der er kun den lille forskel, at indkomsten nu er endogen og vokser en smule over samplet pga. renteafkastet fra den voksende formue. Hvor meget indkomsten stiger kan beregnes ved at tage udgangspunkt i de samme ligevægtsantagelser, som ligger bag ligning (A.1w). Grundlæggende gælder i ligevægt, at Ws= W=0 og Y=C. Nu følger det fra (A.1**), med Jc=0, at ligevægtsindkomsten er en funktion af formuerne:

13 13 = 0.9*(Y - ) + 0.1*(W-Ws) + Y = 0.9*Y + 0.1*(W-Ws) Y = (W-Ws) Fra ligning (A.4) har vi yderligere en relation mellem indkomst og formue, nemlig W = (Y-Yx)/0,02 og fra ligning (A.3) fås ligevægtsværdien for den obligatoriske formue til Ws = (s*y)/d. Ved at indsætte i ligevægtsindkomsten fås Y =, Y = =,,,,,,, = 1,10 Ergo er den nye steady state værdi for den samlede indkomst vokset med 10 % ift. grundforløbet, hvilket er præcis det samme som i modellen uden formueafkast. Også steady state værdien for forbruget og den samlede formue er øget med 10 %, så indkomst, forbrug og forbrugsbestemmende formue stiger parallelt ligesom i modellen med en rente på nul. Fra figur 9,b fremgår det, at den forbrugsbestemmende formue tilpasser sig lidt langsommere end den samlede formue. Det afspejler, at den obligatoriske formue tilpasser sig forholdsvist hurtigt. Efter at have afprøvet reaktionen på et indkomstløft, prøver vi nu at oprette en tvangsopsparing i en model med formueafkast. I forhold til model A*, hvor tvangsopsparingen kun berører forbrugsfunktionens indkomst, gør det ingen permanent forskel, om indkomsten Y er eksogen eller givet ved (A.4). Men i model A**, hvor tvangsopsparingen får den samlede ligevægtsformue til at stige, gør det en vis forskel, idet indkomsten og dermed forbruget bliver permanent større på lang sigt, når formuen og formueafkastet bliver større. Beregningsresultaterne fremgår af figur 10, som vedrører model A* med (A.4) indsat, og figurerne 11.a og 11.b, som vedrører model A** med (A.4) indsat. Figur 10 viser A* modellens vej mod ligevægt, når formueafkastet er 2 %, og der indføres en tvangsopsparing midt i samplet.

14 14 Figur 10: Indfasning af tvangsopsparing, model A*, 2 % formueafkast Tvangsformue, Ws Figur 10 angiver samme type dynamik som i figur 6, hvor samme forsøg blev lavet uden formueafkast. Det midlertidige formueløft i model A* topper efter 7 år med W=1.23, hvor formuen er steget med 0.23 og indkomsten med 0,02*0,23 dvs. fra 1 til 1,0046 eller 0,46 %. Herefter begynder indkomsten at falde og finde tilbage til sin ligevægtsværdi på 1. Formuen og forbruget finder ligesom indkomsten tilbage til deres gamle steady state på 1. Figurerne 11.a og 11.b viser A** modellens vej mod ligevægt, når der er 2 % formueafkast og der indføres en tvangsopsparing midt i samplet. Figur 11.a: Indfasning af tvangsopsparing, model A**, 2 % formueafkast Tvangsformue, Ws

15 15 Figur 11.b: Procentvis ændring, indfasning af tvangsopsparing, model A**, 2 % formueafkast Procent Forbrugsbestemmende formue, W-Ws Forløbet mod ligevægt i figur 11.a ligner forløbet i model A** uden renteafkast, som blev vist i figur 7. Forskellen består i, at indkomsten og dermed forbruget bliver 1 % større, når formuen bliver % større, hvilket fremgår tydeligere af figur 11.b. Den højere indkomst påvirker både formuen, tvangsformuen og forbruget, som alle øges med 1 % i modellen med renteafkast på 2 %. At den forbrugsbestemmende indkomst er 1 % højere i ligevægt afspejler, at den samlede formue er øget %, og formueafkastet er 2 %. I den nye ligevægt fås forbrugsfunktionens indkomst som Y forbrugsbestemmende = Y- = Yx+0.02*W(-1) = *1.5 = 1.01 Den ekstra procent indkomst afspejler formueafkastet på den tvangsopsparede formue, der går fra 0 til 0,5. Bemærk at tvangsopsparingen Ws i modellerne med formueafkast er givet ved nettoindbetalingen plus formueafkastet: Ws = ( 1) ( 1) dvs. formueafkastet øger ceteris paribus opsparingen. I ligevægt, hvor Ws = 0, vil udbetalingerne derfor være større end i modellen uden formueafkast, da udbetalingen skal udligne formueafkastet. Indsættes Ws i udtrykket for den forbrugsbestemmende indkomst fås: Y forbrugsbestemmende = Y - Ws = Yx+0.02*W(-1)-(0.1*Y+0.02*Ws(-1)-0.22*Ws(-1)) =Yx+0.02*(W(-1)-Ws(-1))-0.1*Y +0.22Ws(-1)

16 16 Dvs. at den forbrugsbestemmende indkomst også kan skrives som erhvervsindkomsten Yx plus afkastet af den forbrugsbestemmende formue plus nettoudbetalingen fra den obligatoriske opsparingsordning. 7. Sammenfatning Den nuværende forbrugsfunktions langsigtsrelation har svært ved at forklare den seneste del af samplet, hvor formuen er vokset i forhold til indkomsten, uden at det har øget forbrugskvoten. Det tilsyneladende brud kunne i princippet afspejle, at den langsigtede forbrugsrelation er korrekt, men at tilpasningen til den er betydeligt langsommere, end hidtil estimeret. Det er dog også muligt, at vi definerer forbrugsrelationens variable, fx formuevariablen, forkert, eller at opsparingstilbøjeligheden er skiftet opad. Papiret illustrerer, at hvis formuevariablen fx er for bredt afgrænset, fordi den inddrager tvangsopsparede midler, som forbrugerne ikke fuldt ud inddrager i deres forbrugsbeslutning, vil forbrugsfunktionen bryde sammen på den måde, at det faktiske forbrug er mindre end det, langsigtsrelationen angiver. Og det samme vil ske, hvis opsparingstilbøjeligheden stiger og reducerer den underliggende forbrugsrelations konstantled. Løsningen vil være at ændre formuedefinitionen eller at indlægge en dummy (muligvis) logistisk i forbrugsrelationen, eventuelt kan man bruge en kombination af begge tiltag. Papiret fokuserer på en situation, hvor formuen er for bredt afgrænset med hastigt stigende men illikvide elementer. I princippet kan man også forestille sig, at den nuværende forbrugsdeterminerende formue er for snævert afgrænset og mangler nogle elementer, som i de senere år er steget forholdsvist svagt, fx den forventede nutidsværdi af folkepension og efterløn. Papiret undersøger, hvordan en simpel model for forbrugsdannelsen reagerer på forskellige formuleringer af de obligatoriske opsparingsordningers effekt. Modellens vej mod ligevægt afhænger af, hvordan tvangsopsparingen indgår, men modellen finder i alle eksemplerne tilbage i ligevægt. Det samme gælder, når der bliver ændret i opsparingstilbøjeligheden. Disse konklusioner afhænger ikke af, om den vækstkorrigerede rente er nul eller ej.

Forbrug og selskabernes formue

Forbrug og selskabernes formue Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Ralph Bøge Jensen 5. juli 213 Dan Knudsen Forbrug og selskabernes formue Resumé: Dette papir behandler en af de udfordringer, der er opstået ved at opsætte

Læs mere

Forslag til ændringer i forbrugsligningen.

Forslag til ændringer i forbrugsligningen. Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Britt Gyde Sønnichsen 16. maj 2016 Forslag til ændringer i forbrugsligningen. Resumé: I dette arbejdspapir fremlægges et forslag til hvilke ændringer, der

Læs mere

Reestimation af makroforbrugsrelationen

Reestimation af makroforbrugsrelationen Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Kristian Skriver Sørensen 4. august 2014 Reestimation af makroforbrugsrelationen Resumé: Dette arbejdspapir viser reestimationen af makroforbrugsrelationen

Læs mere

Simpel pensionskassemodel

Simpel pensionskassemodel Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Dan Knudsen 9. februar 15 Simpel pensionskassemodel Resumé: Vi opstiller en model, hvor udbetalingerne fra en pensionsordning bestemmes ud fra en antagelse

Læs mere

Sammenligning af SMEC, ADAM og MONA - renteeksperiment

Sammenligning af SMEC, ADAM og MONA - renteeksperiment Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Jacob Nørregård Rasmussen 2. september 212 Dan Knudsen Sammenligning af SMEC, ADAM og MONA - renteeksperiment Resumé: Papiret sammenholder effekten af en renteforøgelse

Læs mere

Om forbrugsdannelsen i ADAM

Om forbrugsdannelsen i ADAM Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Dan Knudsen Arbejdspapir* 14. august 2009 Om forbrugsdannelsen i ADAM Resumé: I nærværende papir diskuteres, hvad der skaber den langsigtede forbrugstilpasning i varekøbseksperimentet.

Læs mere

Arbejdsudbuddets betydning for fortrængningstiden i ADAM

Arbejdsudbuddets betydning for fortrængningstiden i ADAM Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Laurits Rømer Hjorth 6. august 15 Arbejdsudbuddets betydning for fortrængningstiden i ADAM Resumé: I dette papir vises fortrængningstiden for to typer af stød

Læs mere

Supplerende dokumentation af boligligningerne

Supplerende dokumentation af boligligningerne Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Ralph Bøge Jensen 13. september 2010 Supplerende dokumentation af boligligningerne Resumé: Papiret skal ses som et supplement til den nye Dec09-ADAM dokumentation

Læs mere

Ralph Bøge Jensen 20. december 2010. Lønligningen. Resumé:

Ralph Bøge Jensen 20. december 2010. Lønligningen. Resumé: Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Ralph Bøge Jensen 20. december 2010 Lønligningen Resumé: Dette papir skal ses som et supplement til den nye Dec09- ADAM dokumentation, hvor nogle af de beregninger,

Læs mere

Et kig på løn-, forbrug-, boligpris- og boligmængde relationernes historiske forklaringsevne

Et kig på løn-, forbrug-, boligpris- og boligmængde relationernes historiske forklaringsevne Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Ralph Bøge Jensen 10. juli 2012 Et kig på løn-, forbrug-, boligpris- og boligmængde relationernes historiske forklaringsevne Resumé: I dette papir gennemgås

Læs mere

Nutidsværdi af kapitalpensioner og finansiel formue i ADAM

Nutidsværdi af kapitalpensioner og finansiel formue i ADAM Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Henrik Christian Olesen 16 februar 2001 Nutidsværdi af kapitalpensioner og finansiel formue i ADAM Resumé: Papiret giver nogle simple sammenhænge mellem nutidsværdien

Læs mere

Reestimation af importpriser på energi

Reestimation af importpriser på energi Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Uffe Bjerregård Friis 3. februar 16 Nikolaj Mose Hansen Reestimation af importpriser på energi Resumé: Dette papir dokumenterer en reestimation af importpriserne

Læs mere

Eksperimenter med simple log-lineære funktioner og brugen af justeringsled i fremskrivninger II (Kontantpris og justeringsled II)

Eksperimenter med simple log-lineære funktioner og brugen af justeringsled i fremskrivninger II (Kontantpris og justeringsled II) Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Tony Maarsleth Kristensen..9 Henrik C. Olesen Eksperimenter med simple log-lineære funktioner og brugen af justeringsled i fremskrivninger II (Kontantpris

Læs mere

Finanspolitisk stød til ADAM og til en VAR-model

Finanspolitisk stød til ADAM og til en VAR-model Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Nicoline Wiborg Nagel 9. November 216 Dan Knudsen Finanspolitisk stød til ADAM og til en VAR-model Resumé: Dette papir sammenligner reaktionerne på et finanspolitisk

Læs mere

Mere dokumentation til Kapitel 13 i ADAM bogen

Mere dokumentation til Kapitel 13 i ADAM bogen Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Henrik Christian Olesen 22/9-1996 Mere dokumentation til Kapitel 1 i ADAM bogen Resumé: Sammenligning af multiplikatorer i ADAM Okt91 og ADAM Mar95, på ens

Læs mere

Den personlige skattepligtige indkomst

Den personlige skattepligtige indkomst Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Birgitte A. Mathiesen 10. marts 1994 Den personlige skattepligtige indkomst Resumé: Formålet med dette papir er at reestimere relationen for skattepligtig indkomst.

Læs mere

Reformulering af lagerrelationen

Reformulering af lagerrelationen Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Jacob Nørregård Rasmussen 27. april 2009 Reformulering af lagerrelationen Resumé: Vi omformulerer lagerrelationen, hvor et skøn på lagerbeholdningen indgår.

Læs mere

Importrelationer til ADAM oktober 2015

Importrelationer til ADAM oktober 2015 Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Uffe Bjerregård Friis 15. september 215 Importrelationer til ADAM oktober 215 Resumé: Der er udført en reestimation for modellens fire importgrupper med estimeret

Læs mere

Finanspolitisk reaktionsfunktion i ADAM

Finanspolitisk reaktionsfunktion i ADAM Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Sofie Andersen Dan Knudsen 27. februar 214 i ADAM Resumé: I forlængelse af papiret SOA23114 forsøges det at lave en finanspolitisk reaktionsfunktion baseret

Læs mere

Reestimeret forbrugsfunktion, DEC99 og APR00

Reestimeret forbrugsfunktion, DEC99 og APR00 Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Henrik Christian Olesen 1. marts 2000 Reestimeret forbrugsfunktion, DEC99 og APR00 Resumé: Papiret reestimerer forbrugsfunktionen på 95-pris databanken (APR00)

Læs mere

Boligforbrug på nye kapitaltal

Boligforbrug på nye kapitaltal Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Henrik Christian Olesen 16. juli 1997 Lena Larsen Boligforbrug på nye kapitaltal Resumé: I papiret gives et forslag til en ny specifikation af relationen for

Læs mere

Boligmodellens tilpasningstid til en stationær tilstand

Boligmodellens tilpasningstid til en stationær tilstand Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Lena Larsen 10. april 1997 Boligmodellens tilpasningstid til en stationær tilstand Resumé: Papiret tager sit udgangspunkt i de multiplikator eksperimenter,

Læs mere

Note om fremadrettede forventninger i ADAMs løndannelse

Note om fremadrettede forventninger i ADAMs løndannelse Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Peter Agger Troelsen 17. juni 2015 Note om fremadrettede forventninger i ADAMs løndannelse Resumé: Vi modellerer ADAM med fremadrettede forventninger i løndannelsen,

Læs mere

Ralph Bøge Jensen 11. januar Boligligningerne. Resumé:

Ralph Bøge Jensen 11. januar Boligligningerne. Resumé: Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Ralph Bøge Jensen 11. januar 2011 Boligligningerne Resumé: Papiret skal ses som et supplement til den nye Dec09-ADAM dokumentation og indeholder nogle beregninger,

Læs mere

Disponibel indkomst og pensionsordninger, kort og langt sigt

Disponibel indkomst og pensionsordninger, kort og langt sigt Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Henrik Christian Olesen Gitte Terp Henriksen 1. December 2000 Disponibel indkomst og pensionsordninger, kort og langt sigt Resumé: I modellen er der i indkomst

Læs mere

Vækstkorrektion i fejlkorrektionsligninger

Vækstkorrektion i fejlkorrektionsligninger Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Grane Høegh 9. september 2009 Vækstkorrektion i fejlkorrektionsligninger Resumé: Formålet med dette papir er at indføre vækstkorrektionsled i de dynamiske relationer,

Læs mere

Sammenligning af multiplikatorer i ADAM og SMEC Effekter af øget arbejdsudbud

Sammenligning af multiplikatorer i ADAM og SMEC Effekter af øget arbejdsudbud Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Martin Vesterbæk Mortensen Arbejdspapir 22. Marts 211 Sammenligning af multiplikatorer i ADAM og SMEC Effekter af øget arbejdsudbud Resumé: I denne note sammenlignes effekten

Læs mere

Reestimation af uddannelsessøgende til modelversion okt15

Reestimation af uddannelsessøgende til modelversion okt15 Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Laurits Rømer Hjorth 5. oktober 2015 Reestimation af uddannelsessøgende til modelversion okt15 Resumé: Relationen for uddannelsessøgende reestimeres til modelversion

Læs mere

Eksperimenter med simple log-lineære funktioner og brugen af justeringsled i disse i fremskrivninger

Eksperimenter med simple log-lineære funktioner og brugen af justeringsled i disse i fremskrivninger Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Tony Maarsleth Kristensen 28. marts 1996 Eksperimenter med simple log-lineære funktioner og brugen af justeringsled i disse i fremskrivninger Resumé: Justeringsled

Læs mere

Reestimation af lagerligninger til Okt16

Reestimation af lagerligninger til Okt16 Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* UFR 5. april 217 Reestimation af lagerligninger til Okt16 Resumé: Reestimation af lagerligninger til Okt16 er gennemført uden ændringer af estimationsmetode.

Læs mere

Pensionsformuer og udskudt skat i ADAM

Pensionsformuer og udskudt skat i ADAM Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Jes Asger Olsen 21. oktober 2010* UDKAST Pensionsformuer og udskudt skat i ADAM Resumé: Indbetalinger på pensionsordninger kan i forskelligt omfang trækkes

Læs mere

Fastkurspolitikkens betydning

Fastkurspolitikkens betydning Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Dan Knudsen Arbejdspapir* 1. oktober 28 Fastkurspolitikkens betydning Resumé: Vi illustrerer, at den langsigtede effekt på løn og aktivitet i ADAM er uafhængig af hældningen

Læs mere

Følsomhedsanalyser af bilforbrugets budgetelasticitet

Følsomhedsanalyser af bilforbrugets budgetelasticitet Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Peter Agger Troelsen 2. januar 2014 Følsomhedsanalyser af bilforbrugets budgetelasticitet Resumé: ADAMs privatforbrug påvirkes kraftigere af husholdningers

Læs mere

Klimakommissionens eksperimenter i det nye forbrugssystem.

Klimakommissionens eksperimenter i det nye forbrugssystem. Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Andreas Østergaard Iversen. november Klimakommissionens eksperimenter i det nye forbrugssystem. Resumé: Dette papir sammenligner resultaterne fra ARP (DLU forbrugssystem)

Læs mere

Estimering af importrelationen for tjenester ikke indeholdende søtransport

Estimering af importrelationen for tjenester ikke indeholdende søtransport 1 Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Martin Vesterbæk Mortensen 11. september 213* Estimering af importrelationen for tjenester ikke indeholdende søtransport Resumé: I dette papir fremlægges

Læs mere

Øvelse 11 - Opsummering af den lukkede økonomi

Øvelse 11 - Opsummering af den lukkede økonomi Øvelse 11 - Opsummering af den lukkede økonomi Tobias Markeprand 18. november 2008 X3 Opgave 1 C = 275 + 0, 75(Y T ) (Privat forbrug) I = 75 6, 25i (Investeringer) G = 350 (Offentligt forbrug) T = 387,

Læs mere

Forbrug og rente. Danmarks Statistik. Henrik Olesen 29. august 2000 Michael Andersen N. Arne Dam

Forbrug og rente. Danmarks Statistik. Henrik Olesen 29. august 2000 Michael Andersen N. Arne Dam Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Henrik Olesen 29. august 2000 Michael Andersen N. Arne Dam Forbrug og rente 5HVXPp Papiret skitserer nogle forskellige metoder, som medfører, at renten vil

Læs mere

Eksportørgevinst i eksportrelationen

Eksportørgevinst i eksportrelationen Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Ivanna Blagova 4. maj 2016 Eksportørgevinst i eksportrelationen Resumé: Nogle muligheder for at inkludere eksportørgevinst i eksportrelationen er undersøgt.

Læs mere

Forbrugsfunktionen i BOF5

Forbrugsfunktionen i BOF5 Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Henrik Christian Olesen 9. februar 1999 Forbrugsfunktionen i BOF5 Resumé: Papiret gennemgår forbrugsfunktionen i BOF5 (Bank of Finland). Baseret på et discussion

Læs mere

Kursen på statens obligationsgæld

Kursen på statens obligationsgæld Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Jacob Nørregård Rasmussen 21. august 2013 Kursen på statens obligationsgæld Resumé: Kursen på statens obligationsgæld beregnes i ADAM som forholdet mellem

Læs mere

Pensioner og disponibel indkomst i ADAM

Pensioner og disponibel indkomst i ADAM Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Henrik Christian Olesen 4. juni 1997 Pensioner og disponibel indkomst i ADAM Resumé: Virkningen på disponibel indkomst af at øge pensionsindbetalingerne undersøges.

Læs mere

Personer i arbejdsmarkedsordninger (II)

Personer i arbejdsmarkedsordninger (II) Danmarks Statistik MODELGRUPPEN *Arbejdspapir Sofie Andersen 13. september 13 Personer i arbejdsmarkedsordninger (II) Resumé: Formuleringen af personer i arbejdsmarkedsordninger ændres for at stabilisere

Læs mere

Reestimation af forbrugssystemet til okt15

Reestimation af forbrugssystemet til okt15 Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Kristian Skriver Sørensen 16. september 2015 Reestimation af forbrugssystemet til okt15 Resumé: I dette papir reestimeres forbrugssystemet til den kommende

Læs mere

Eksperimenter med arbejdsudbuddet

Eksperimenter med arbejdsudbuddet Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Ralph Bøge Jensen 14. maj 212 Eksperimenter med arbejdsudbuddet Resumé: I dette papir laves forskellige stød til arbejdsudbuddet. Scenarierne består enten

Læs mere

Arbejdsløshed og forbrugsfunktion II

Arbejdsløshed og forbrugsfunktion II Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Henrik Christian Olesen 20. november 1994 Arbejdsløshed og forbrugsfunktion II Resumé: I papiret estimeres forbrugsfunktioner hvor arbejdsløsheden (bul) indgår

Læs mere

Reestimation af boligligningerne til ADAM Oktober 2015

Reestimation af boligligningerne til ADAM Oktober 2015 Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Nikolaj Mose Hansen 14. januar 2016 Reestimation af boligligningerne til ADAM Oktober 2015 Resumé: I dette arbejdspapir dokumenteres reestimationen af boligligningerne

Læs mere

Ligninger for kapitalpension efter skattereform 2012

Ligninger for kapitalpension efter skattereform 2012 Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Michael Osterwald-Lenum 2. oktober 2012 1 Ligninger for kapitalpension efter skattereform 2012 Resumé: Centrale brugere af ADAM har behov for med modelversion

Læs mere

Øvelse 5. Tobias Markeprand. October 8, 2008

Øvelse 5. Tobias Markeprand. October 8, 2008 Øvelse 5 Tobias arkeprand October 8, 2008 Opgave 3.7 Formålet med denne øvelse er at analysere ændringen i indkomstdannelsesmodellen med investeringer der afhænger af indkomst/produktionen. Den positive

Læs mere

Aldersopsparing i ADAM

Aldersopsparing i ADAM Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Michael Osterwald-Lenum 26. marts 2014 1 Aldersopsparing i ADAM Resumé: Aldersopsparing er den nye kapitalpension, dog uden udskudt skat. Papiret beskriver

Læs mere

Ligningsændringer vedr. LD

Ligningsændringer vedr. LD Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Michael Osterwald-Lenum 3. august 2017 1 Ligningsændringer vedr. LD Resumé: Papiret præciserer en række ændringer i ADAMs ligninger vedrørende Lønmodtagernes

Læs mere

Øvelse 17 - Åbne økonomier

Øvelse 17 - Åbne økonomier Øvelse 17 - Åbne økonomier Tobias Markeprand 20. januar 2009 Opgave 21.2 Betragt et land, der opererer under faste valutakurser, med den samlede efterspørgsel og udbud givet ved ligninger (21.1) og (21.2)

Læs mere

HJEMMEOPGAVE 1 Makro 1, 2. årsprøve, foråret 2007 Peter Birch Sørensen (Opgave stillet i uge 9 med aflevering i uge 12)

HJEMMEOPGAVE 1 Makro 1, 2. årsprøve, foråret 2007 Peter Birch Sørensen (Opgave stillet i uge 9 med aflevering i uge 12) HJEMMEOPGAVE 1 Makro 1, 2. årsprøve, foråret 2007 Peter Birch Sørensen (Opgave stillet i uge 9 med aflevering i uge 12) Opgave 1. Vurdér og begrund, hvorvidt følgende udsagn er korrekte: 1.1. En provenuneutral

Læs mere

Undersøgelse af forbrugsfunktion, især om aldersvariabel, realrente og vægtet formue

Undersøgelse af forbrugsfunktion, især om aldersvariabel, realrente og vægtet formue Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Britt Gyde Sønnichsen 6. september 26 Undersøgelse af forbrugsfunktion, især om aldersvariabel, realrente og vægtet formue Resumé: Der ser ikke ud til at være

Læs mere

Vedrørende renteeksperimenter i ADAM

Vedrørende renteeksperimenter i ADAM Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Grane H. Høegh, Tony M. Kristensen og Dan Knudsen 12. september 2012 Vedrørende renteeksperimenter i ADAM Resumé: Når man foretager et rentestød er det vigtigt

Læs mere

Forholdet mellem kapitalværdi og kapitalmængde I

Forholdet mellem kapitalværdi og kapitalmængde I Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Tony Maarsleth Kristensen 22. september 1997 Forholdet mellem kapitalværdi og kapitalmængde I Resumé: Forholdet mellem kapitalværdi og kapitalmængde indgår

Læs mere

Reestimation af lønrelationen til modelversion Oktober 15

Reestimation af lønrelationen til modelversion Oktober 15 Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Ivanna Blagova 20. april 2016 Reestimation af lønrelationen til modelversion Oktober 15 Resumé: Lønrelationen reestimeres til Okt15 med 2012 inkluderet og

Læs mere

FTF ernes pensionsopsparing

FTF ernes pensionsopsparing 8. MAJ 2014 FTF ernes pensionsopsparing AF MARIE-LOUISE SØGAARD OG ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN Sammenfatning I notatet belyses FTF ernes pensionsopsparing sammenlignet med andre beskæftigede og øvrige uden

Læs mere

Out-of-sample forecast samt reestimation af ADAMs lønligning

Out-of-sample forecast samt reestimation af ADAMs lønligning Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Peter Agger Troelsen 31. oktober 2013 Out-of-sample forecast samt reestimation af ADAMs lønligning Resumé: Papiret reestimerer ADAMs lønligning og vurderer

Læs mere

Opsamling på nationalregnskabets hovedrevision, november 2016

Opsamling på nationalregnskabets hovedrevision, november 2016 Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Jacob Nørregård Rasmussen 14. marts 2017 Opsamling på nationalregnskabets hovedrevision, november 2016 Resumé: Der samles op på ændringerne i nationalregnskabet

Læs mere

Indførelse af eksogen variabel i byrhh-relationen

Indførelse af eksogen variabel i byrhh-relationen Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Nikolaj Mose Hansen 9. oktober 2015 Indførelse af eksogen variabel i byrhh-relationen Resumé: Dette papir dokumenterer indførelsen af eksogen variabel i relationen

Læs mere

Sammenligning af varekøbsmultiplikatorer i ADAM og SMEC

Sammenligning af varekøbsmultiplikatorer i ADAM og SMEC Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Nina Bech Runebo & Martin Vesterbæk Mortensen Arbejdspapir* 2. februar 211 Sammenligning af varekøbsmultiplikatorer i ADAM og SMEC Resumé: I denne note sammenlignes multiplikatorer

Læs mere

Ivanna Blagova 23. maj Boligpriserne

Ivanna Blagova 23. maj Boligpriserne Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Ivanna Blagova 23. maj 2016 Boligpriserne Resumé: ADAMs boligprisindeks er DSTs prisindeks for 1-familiehuse. DSTs boligprisindeks, der dækker hele landet,

Læs mere

Arbejdsudbudsrelationen II

Arbejdsudbudsrelationen II Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Steen Bocian 8. september 1994 Arbejdsudbudsrelationen II Resumé: Dette papir bygger direkte på et tidligere modelgruppepapir om samme emne. Ideen med dette

Læs mere

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,

Læs mere

Reestimation af husholdningernes varmeforbrug

Reestimation af husholdningernes varmeforbrug Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Thomas Jacobsen 13. marts 26 Reestimation af husholdningernes varmeforbrug Resumé: I dette papir bliver modellen for husholdningens samlede varmeforbrug, opstillet

Læs mere

Reestimation af sektorpris og faktorefterspørgsel i forsyningssektoren - ADAM, april 2004

Reestimation af sektorpris og faktorefterspørgsel i forsyningssektoren - ADAM, april 2004 Danmarks Statistik MODELGRUPPEN [UDAST] Arbejdspapir Erik Bjørsted 3. marts 5 Reestimation af sektorpris og faktorefterspørgsel i forsyningssektoren - ADAM, april Resumé: Papiret dokumenterer reestimationen

Læs mere

Boligprisudviklingen

Boligprisudviklingen Statistik MODELGRUPPEN Dan Knudsen Arbejdspapir 17. april 2015 Boligprisudviklingen Resumé: Papiret sammenligner Danmarks Statistiks officielle boligprisindeks for enfamiliehuse med et Laspeyres indeks,

Læs mere

Uddybende beregninger til Produktivitetskommissionen

Uddybende beregninger til Produktivitetskommissionen David Tønners Uddybende beregninger til Produktivitetskommissionen I forlængelse af mødet i Produktivitetskommissionen og i anledning af e-mail fra Produktivitetskommissionen med ønske om ekstra analyser

Læs mere

Pinsepakken og boligmodellen

Pinsepakken og boligmodellen Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Tony Maarsleth Kristensen 18. november 1999 Pinsepakken og boligmodellen Resumé: Med pinsepakken afskaffes beskatningen af lejeværdien af egen bolig. I stedet

Læs mere

Vedr. offentlige overførsler til udlandet

Vedr. offentlige overførsler til udlandet Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Jacob Nørregård Rasmussen 15. august 2013 Vedr. offentlige overførsler til udlandet Resumé: Modelegenskaberne virker uhensigtsmæssige ved ændringer i de offentlige

Læs mere

Lynprøve. Makroøkonomi, 1. årsprøve, foråret Nogle svar

Lynprøve. Makroøkonomi, 1. årsprøve, foråret Nogle svar Opgave 1. Lynprøve Makroøkonomi, 1. årsprøve, foråret 2005 Nogle svar 1.1 Korrekt. Dette er jo Fisher-effekten baseret på Fisher-ligningen, i = r + π eller "more precisely written" i = r + π e. Realrenten

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

Realrenteafgiften i ADAM

Realrenteafgiften i ADAM Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Erik Bjørsted 27.04.99 Gitte Terp Henriksen Realrenteafgiften i ADAM Resumé: I papiret gives en beskrivelse af den nuværende modellering af realrenteafgiften

Læs mere

Boligkapital og afskrivningsrater efter HR14

Boligkapital og afskrivningsrater efter HR14 Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Kristian Skriver Sørensen 24. november 2015 Nikolaj Mose Hansen Boligkapital og afskrivningsrater efter HR14 Resumé: I arbejdspapiret KSR06415 blev der kigget

Læs mere

Reestimation af sektorprisrelationerne, april 2000

Reestimation af sektorprisrelationerne, april 2000 Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Erik Bjørsted 13.03.00 Reestimation af sektorprisrelationerne, april 2000 Resumé: Papiret præsenterer reestimationen af sektorprisrelationerne til ADAM, april

Læs mere

Kvoter i ny og gammel ADAMBK

Kvoter i ny og gammel ADAMBK Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Henrik Christian Olesen 15. februar 1999 Kvoter i ny og gammel ADAMBK Resumé: Papiret sammenligner kvoter i ny og gammel ADAMBK, hhv. ADAMBK og ADBK0797. Formålet

Læs mere

Hjemmeopgavesæt 3, løsningsskitse

Hjemmeopgavesæt 3, løsningsskitse Hjemmeopgavesæt 3, løsningsskitse Teacher 16. december 2008 Opgave 1 Antag, at Phillipskurven for en økonomi er givet ved (B t er inflationen til tid t, B er den forventede inflation til tid t, : er mark-up

Læs mere

Opgave X4. Tobias Markeprand. January 13, Vi betragter en økonomi med adfærdsligninger

Opgave X4. Tobias Markeprand. January 13, Vi betragter en økonomi med adfærdsligninger Opgave X4 Tobias Markeprand January 13, 2009 Vi betragter en økonomi med adfærdsligninger og ligevægtsligninger C = 60 + 0:8 (Y T ) I = 250 10i G = 150 N X = 400 0:1Y 500E T = 50 + 0:25Y M d = 0:25Y 10i

Læs mere

EJENDOMSPRISERNE I HOVEDSTADSREGIONEN

EJENDOMSPRISERNE I HOVEDSTADSREGIONEN 9. januar 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: EJENDOMSPRISERNE I HOVEDSTADSREGIONEN Der har været kraftige merstigninger i hovedstadens boligpriser igennem de sidste fem år. Hvor (f.eks.) kvadratmeterprisen

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1

De økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1 De økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1 28. oktober 2016 Indledning Notatet opsummerer resultaterne af to marginaleksperimenter udført på den makroøkonomiske model DREAM.

Læs mere

Boligprisudviklingen

Boligprisudviklingen Statistik MODELGRUPPEN Dan Knudsen Arbejdspapir 17. april 2015 Boligprisudviklingen Resumé: Papiret sammenligner Danmarks Statistiks officielle boligprisindeks med et Laspeyres indeks, som sammenvejer

Læs mere

Betydningen af konjunktur og regelændringer for udviklingen i sygedagpengemodtagere

Betydningen af konjunktur og regelændringer for udviklingen i sygedagpengemodtagere DET ØKONOMISKE RÅD S E K R E T A R I A T E T d. 20. maj 2005 SG Betydningen af konjunktur og regelændringer for udviklingen i sygedagpengemodtagere Baggrundsnotat vedr. Dansk Økonomi, forår 2005, kapitel

Læs mere

Faktor- og konjunkturanalyse af efterspørgselskomponenter

Faktor- og konjunkturanalyse af efterspørgselskomponenter Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Peter Agger Troelsen 05.02.2015 Faktor- og konjunkturanalyse af efterspørgselskomponenter og store brancher i ADAM Resumé: I papiret sammenholdes konjunkturgab

Læs mere

Formålet med dette notat er at danne grundlag for denne beslutning. Notatet består af følgende 4 afsnit:

Formålet med dette notat er at danne grundlag for denne beslutning. Notatet består af følgende 4 afsnit: Notat Vedrørende: Notat om valg mellem statsgaranti og selvbudgettering i 2017 Sagsnavn: Budget 2017-20 Sagsnummer: 00.01.00-S00-5-15 Skrevet af: Brian Hansen E-mail: brian.hansen@randers.dk Forvaltning:

Læs mere

Modelligninger afledt af pensionsmodellen

Modelligninger afledt af pensionsmodellen Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Gitte T. Henriksen 21. november 1999 Tony M. Kristensen Henrik C. Olesen Modelligninger afledt af pensionsmodellen Resumé: I papiret opstilles ligninger for

Læs mere

Kontrol af koefficienter i usercosthybriden

Kontrol af koefficienter i usercosthybriden Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Ralph Bøge Jensen 18. august 2009 Kontrol af koefficienter i usercosthybriden Resumé: I dette papir verificeres de koefficienter som der initialt er blevet

Læs mere

Privat forbrug i ADAM

Privat forbrug i ADAM Forbrugsbestemmelsen i ADAM Disponibel indkomst Formue Forbrug ekskl. bolig Forbrugssystemet: Biler, benzin, brændsel, fødevarer, øvrige varer, tjenester, turistrejser Boligforbrug 1 Forbrugsbestemmelsen

Læs mere

Rentestrømsrelationerne: Sammenhæng mellem afdragsandel og restløbetid

Rentestrømsrelationerne: Sammenhæng mellem afdragsandel og restløbetid Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir * Morten Malle Pedersen 17. november 1993 Rentestrømsrelationerne: Sammenhæng mellem afdragsandel og restløbetid Resumé: Dette papir er ment som et bilag til

Læs mere

Pædagoger og læreres pensionsopsparing

Pædagoger og læreres pensionsopsparing 9. MARTS 2015 Pædagoger og læreres pensionsopsparing AF SØS NIELSEN, ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN OG METTE NYRUP Resume Dette notat sammenholder pædagoger, læreres og socialpædagogers pensionsopsparing.

Læs mere

Reestimation af ejendomsskatterelationen

Reestimation af ejendomsskatterelationen Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Jakob Jans Johansen 4. Marts 2005 Reestimation af ejendomsskatterelationen Resumé: I dette papir reestimeres ejendomsskatterelationen og lagget i relationens

Læs mere

Kroniske offentlige underskud efter 2020

Kroniske offentlige underskud efter 2020 13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,

Læs mere

Opstilling af rente- og valutakurseksperiment, Jul13

Opstilling af rente- og valutakurseksperiment, Jul13 Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Dan Knudsen 8. november 2013 Jacob Nørregård Rasmussen Opstilling af rente- og valutakurseksperiment, Jul13 Resumé: ADAM beskriver sammenhængene i Danmark betinget

Læs mere

Omskrivning af ligningerne for statens indenlandske og udenlandske gæld

Omskrivning af ligningerne for statens indenlandske og udenlandske gæld Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Jacob Nørregård Rasmussen 4. september 2013 Omskrivning af ligningerne for statens indenlandske og udenlandske gæld Resumé: En skitse til formulering af samspillet

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Pressemeddelelse Klausuleret til tirsdag den 28. maj 2013 kl. 12 Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Vismændenes oplæg til mødet i Det Økonomiske Råd

Læs mere

Forventningsleddet i brugeromkostninger for boliger

Forventningsleddet i brugeromkostninger for boliger Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Grane Høegh 11. marts 2008 Thomas Jacobsen Forventningsleddet i brugeromkostninger for boliger Resumé: Dette papir beskriver, hvordan en sammensætning af rationelle

Læs mere

Rentestrømme, LD og Den midlertidige pensionsordning

Rentestrømme, LD og Den midlertidige pensionsordning Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Gitte T. Henriksen 4. december 2000 Rentestrømme, LD og Den midlertidige pensionsordning Resumé: I papiret forslås ligninger vedr. husholdningernes og selskabernes

Læs mere

Den personlige skattepligtige indkomst II

Den personlige skattepligtige indkomst II Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Steen Bocian 24. maj 1994 Den personlige skattepligtige indkomst II Resumé: Formålet med dette papir er at reestimere relationen for den skattepligtige indkomst

Læs mere

Ændringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 2017.

Ændringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 2017. d. 15.2.217 Ændringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 217. 1 Indledning Notatet beskriver ændringerne af strukturelle niveauer

Læs mere

Kort- og langsigtsfaktorefterspørgselsfunktioner. baseret på CES produktionsfunktionen.

Kort- og langsigtsfaktorefterspørgselsfunktioner. baseret på CES produktionsfunktionen. Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Per Bremer Rasmussen 8. juni 1993 Kort- og langsigtsfaktorefterspørgselsfunktioner baseret på CES produktionsfunktionen Resumé: I dette papir gennemgås udledningen

Læs mere