VEJ nr af 07/02/2013 Vejledning om tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov for kreditinstitutter

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "VEJ nr. 9048 af 07/02/2013 Vejledning om tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov for kreditinstitutter"

Transkript

1 VEJ nr af 07/02/2013 Vejledning om tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov for kreditinstitutter Indholdsfortegnelse: 1. Indledning 2. Metoder Risikoområde: 3. Indtjening 4. Udlånsvækst 5. Kreditrisici 6. Markedsrisici 7. Likviditetsrisici 8. Operationelle risici Særlige forhold: 9. Særligt for IRB institutter 10. Særlige forhold om følsomhedsanalyser Dokumentation: 11. Dokumentation Bilag 1: Finanstilsynets opgørelse af pengeinstitutters solvensbehov - bonitetskategorier. Bilag 2: Finanstilsynets opgørelse af pengeinstitutters solvensbehov - koncentrationsrisiko på brancher, jf. afsnit

2 1. Indledning Vejledningen bidrager med Finanstilsynets fortolkning på udvalgte punkter i bilag 1 til bekendtgørelse om kapitaldækning for penge- og realkreditinstitutter, herefter kreditinstitutter. Vejledningen tager udgangspunkt i Finanstilsynets hidtidige arbejde med vurdering af solvensbehovet. Hensigten er at skabe gennemsigtighed i forhold til Finanstilsynets praksis og hidtidige fortolkninger af kapitaldækningsbekendtgørelsens bilag 1. Herved bidrager vejledningen til klarere rammer for institutterne ved opgørelsen af tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov. Vejledningen tager udgangspunkt i en 8+ tilgang. På kreditområdet svarer det til at anvende kreditreservationsmetoden ved gennemgang af engagementer på undersøgelser. En 8+ tilgang betyder, at der tages udgangspunkt i minimumskravet på 8 pct. af de risikovægtede poster (søjle I) med tillæg for risici og forhold, som ikke fuldt ud afspejles i opgørelsen af de risikovægtede poster. Med andre ord antages almindelige risici at være dækket af 8 pct.-kravet, og der skal derfor tages stilling til, i hvilket omfang et institut har risici derudover, som nødvendiggør et tillæg i solvensbehovet (søjle II). I vejledningen opstilles så vidt muligt benchmarks indenfor de enkelte risikoområder for, hvornår Finanstilsynet som udgangspunkt vurderer, at søjle I ikke er tilstrækkeligt, og der dermed skal afsættes tillæg i solvensbehovet. Endvidere er der så vidt muligt opstillet metoder til beregning af tillæggets størrelse indenfor de enkelte risikoområder. Disse benchmarks og metoder benyttes som udgangspunkt i Finanstilsynets 8+ tilgang til opgørelse af solvensbehovet. Det er hensigten, at pengeinstitutterne kan tage udgangspunkt i de opstillede kvantitative benchmarks og beregningsmetoder, men det er samtidig vigtigt, at det enkelte institut forholder sig til egne risici, erfaringer og data. Afvigelser i forhold til de opstillede benchmarks og beregningsmetoder kræver fyldestgørende dokumentation af, at opgørelsen er sket på passende forsigtig vis, og at der derved er afsat tilstrækkelig kapital til de underliggende risici - på samme måde som hvis vejledningen blev benyttet. Vejledningens afsnit 2-8 henvender sig til alle pengeinstitutter (medmindre andet anføres), herunder også institutter, der er godkendt til at anvende en IRB-metode til opgørelse af kreditrisikoen. Afsnit 2-5 samt 8 dækker også realkreditinstitutter. Afsnit 9 indeholder særlige forhold for IRB-institutter, herunder vejledning vedrørende stress-test beregninger af forskellig art. Afsnit 10 indeholder krav til store kreditinstitutter om følsomhedsanalyser, herunder tillige en beskrivelse af de særlige risikoområder, som SDO og SDRO udstedende institutter skal iagttage. God risikostyring skal følge i lov om finansiel virksomhed og bekendtgørelse om ledelse og styring, men en række risici kan ikke elimineres ved styring alene. Selv ved god risikostyring skal der ske tillæg i solvensbehovet, hvis der er risici, der ikke vurderes at være tilstrækkeligt dækkede af søjle I. Hvis risikostyringen ydermere er svag, skal der foretages yderligere tillæg i solvensbehovet knyttet hertil. Det er et krav, at bestyrelse og direktion foretager en samlet vurdering af det internt opgjorte solvensbehov med henblik på at sikre, at der er afsat tilstrækkelig kapital til at afdække det pågældende instituts risici. Heri indgår også en kvalitativ vurdering af beregnede risici, metodevalg, antagelser m.m., herunder stillingtagen til, hvorvidt opgørelsen virker fornuftig i forhold til kravet om en forsigtig og fremadrettet tilgang i opgørelsen af solvensbehovet.

3 2. Metoder Vejledningen anviser en 8+ metode. I 8+ metoden tages der udgangspunkt i minimumskravet på 8 pct. af de risikovægtede poster (søjle I kravet). De normale risici antages at være dækket af 8 pct. kravet, hvorefter der skal tages stilling til, hvorvidt instituttet har risici derudover, der nødvendiggør et tillæg i solvensbehovet (søjle II kravet). Derved vil over-normale risici samt andre risici, der ikke er omfattet af søjle I, udløse tillæg til de 8 pct. Der er i vid udstrækning metodefrihed ved opgørelse af den tilstrækkelige basiskapital, men metodefriheden rækker ikke videre end, at resultatet i form af solvensbehovet skal være retvisende og forsigtigt. Valget af metode skal således afspejle instituttets interne processer, styringsredskaber samt kapitalplanlægning i øvrigt. Tilgængeligheden af relevante interne data skal ligeledes indgå i overvejelserne om metodevalg. Instituttet kan tage udgangspunkt i det seneste regnskab (som forecast for det fremadrettede resultat) til opgørelse og følsomhedsanalyser af relevante risici. Instituttet kan tillige tage udgangspunkt i det kommende års bestyrelsesgodkendte budget, hvis dette er forsigtigt og robust opgjort. Instituttet skal godtgøre validiteten, dvs. gyldigheden, af den anvendte metode og dokumentere, at den korrekt afspejler instituttets risikoprofil. Kravene til denne godtgørelse er større, hvis en ikke bredt anvendt metode anvendes til solvensbehovsopgørelsen. En forsigtig og fremadrettet tilgang skal anvendes i solvensbehovsopgørelsen. En særlig stor forsigtighed indenfor ét risikoområde kan ikke begrunde manglende forsigtighed indenfor andre risikoområder. De følgende afsnit 3-8 opstiller benchmarks og beregningsmetoder indenfor seks risikoområder, som det typisk er relevant for et institut at vurdere i forhold til solvensbehovet. Såfremt der er andre relevante risikoelementer, som beskrevet i bilag 1 til bekendtgørelse om kapitaldækning, der ikke er omtalt i denne vejledning, forventes kreditinstitutterne dog at tage hensyn hertil ved opgørelsen af solvensbehovet. 3. Indtjening Finanstilsynet vurderer som udgangspunkt solvensbehovet ud fra basisindtjeningen i forhold til udlån og garantier før nedskrivninger og kursreguleringer. Dette mål er et udtryk for risikoen for, at basisindtjeningen som første buffer ikke kan dække tab på udlån og garantier. Benchmark for basisindtjening (i pct. af udlån + garantier før nedskrivninger) Institutter i gruppe 1 med en basisindtjening (BI) mindre end 0,5 pct. af udlån og garantier bør afsætte ekstra kapital til at modstå kredittab fremadrettet. Udmåling af tillæg i den tilstrækkelige basiskapital (mio. kr.) Gruppe 1: For BI < 0: (udlån+garantier) * 0,5/100 For 0 < BI < 0,5: (udlån+garantier) * (0,5- BI)/100 For BI > 0,5: Intet tillæg

4 Institutter i gruppe 2-4 med en BI mindre end 1 pct. af udlån og garantier bør afsætte ekstra kapital til at modstå kredittab fremadrettet. Gruppe 2-4: For BI < 0: (udlån+garantier) * 1/100 For 0 < BI < 1: (udlån+garantier) * (1 - BI)/100 For BI > 1: Intet tillæg Realkreditinstitutter med en BI mindre end 0,1 pct. af realkreditudlånet bør afsætte ekstra kapital til at modstå kredittab fremadrettet. Realkreditinstitutter: For BI < 0: (udlån) * 0,1/100 For 0 < BI < 0,1: (udlån) * (0,1- BI)/100 For BI > 0,1: Intet tillæg BI er indtjening før nedskrivninger på udlån, kursreguleringer og resultat af kapitalinteresser. Sat i forhold til udlån og garantier. Eksempel pengeinstitutter: BI på 0,6 pct. af udlån og garantier. Udlån+garantier er 100 mio. kr. For et institut i gruppe 2-4 giver det et tillæg i den tilstrækkelige basiskapital på 100 * (0,4/100) = 0,4 mio. kr. For et institut i gruppe 1 vil der ikke ske tillæg. Ved negativ BI kan tillægget for pengeinstitutter ikke overstige 0,5 henholdsvis 1 pct. af udlån og garantier. Anm.: Benchmark for pengeinstitutter skal ses i lyset af gruppernes gennemsnitlige nedskrivninger/hensættelser i perioden på henholdsvis 0,89 i gruppe 1 og 1,31 pct. i gruppe 2-4. Benchmark for realkreditinstitutter skal ses i lyset af gennemsnitlige nedskrivninger/hensættelser i perioden på 0,14 pct. Instituttet kan tage udgangspunkt i interne budgettal, hvis de pågældende tal er forsigtigt opgjort og godkendt af instituttets bestyrelse. Instituttet kan korrigere for ekstraordinære forhold. Instituttet skal også forholde sig til volatiliteten i den fremtidige indtjening. Vurderingen heraf kan bl.a. inkludere analyser af de historiske udsving i indtjeningen. Hvis der er høj volatilitet i indtjeningen, skal der tages hensyn hertil ved opgørelsen af solvensbehovet.

5 4. Udlånsvækst 4.1. Definition I kapitaldækningsbekendtgørelsens bilag 1 optræder både begrebet udlånsvækst og begrebet vækst. Udlånsvækst er særlig relevant i forhold til solvensbehovet. Det er den forventede fremtidige udlånsvækst, der skal indgå i instituttets vurdering af den tilstrækkelige basiskapital og solvensbehovet, jf. bilag 1, pkt. 35 og 36. Det skyldes, at solvensbehovet skal afspejle fremtidige risici Indregning af forhold der skal tages i betragtning Udlånsvækst medfører i sig selv et øget kapitalbehov i takt med, at udlånet kommer på bøgerne. En høj udlånsvækst er forbundet med en særlig høj risiko. Finanstilsynet vurderer som udgangspunkt en samlet år-til-år udlånsvækst på 10 pct. og derover som udlånsvækst, der kan påføre instituttet en overnormal kreditrisiko, og som der derfor skal afsættes yderligere kapital i solvensbehovet til at dække. Finanstilsynet vurderer som udgangspunkt solvensbehovet til den fremadrettede udlånsvækst ud fra forventningerne hertil og instituttets seneste hele års udlånsvækst som vist i følgende tabel. Benchmark for samlet udlånsvækst (år-til-år i pct.) Forventet udlånsvækst for det kommende år større end 10 pct. Udmåling af tillæg i den tilstrækkelige basiskapital (mio. kr.) (8/100) * udlån i kr. udover 10 pct. s udlånsvækst * risikovægt (RWA) Udlånsvækst opgøres eksklusive repoforretninger. Kapitaltillæg er baseret på søjle 1 kravet på 8 pct. i institutter med forventet fremtidig vækst ud over benchmark. Eksempel: En forventet udlånsvækst udover 10 pct. på 100 mio. kr., og hvor den samlede udlånsvækst forventes at ske til kunder, hvis gennemsnitlige risikovægt på 75 pct., giver et tillæg i den tilstrækkelige basiskapital på (8/100) * 100 * 0,75 = 6 mio. kr. Instituttet skal i den anvendte risikovægt tage hensyn til udlånets underliggende risiko, fx hvor der er tale om udlån til særligt risikofyldte brancher etc. Anm.: Benchmark for udlånsvækst tager reference til Tilsynsdiamanten, der opererer med en grænseværdi på 20 pct. Benchmark for kapitaltillæg er derved placeret, før instituttet rammer diamantens grænseværdi.

6 Instituttet kan tage udgangspunkt i interne budgettal for kommende vækst, hvis disse er robuste, dokumenterede og godkendt af instituttets bestyrelse. Såfremt der tages udgangspunkt i det seneste hele års udlånsvækst, skal der derfor anvendes et højere skøn for det kommende års udlånsvækst i solvensbehovsopgørelsen, hvis instituttet vurderer, at det kommende års udlånsvækst bliver højere end den aktuelle udlånsvækst. Uagtet det anviste benchmark på 10 pct. udlånsvækst samlet set forventer Finanstilsynet også, at institutter med høj udlånsvækst i udvalgte segmenter tager stilling til, hvorvidt denne vækst afstedkommer behov for kapitaltillæg. Det kan i særlig grad være tilfældet, hvis der er tale om fx nye/perifere segmenter, særlige brancher og/eller geografiske områder. 1) Instituttet kan undlade at afsætte kapitaltillæg i solvensbehovet for den del af udlånsvæksten, der kan henføres til opkøb eller fusioner, hvor der forventes at ske kapitalisering med opkøbet eller fusionen. 5. Kreditrisici For et kreditinstitut vil det væsentligste element i solvensbehovet være kreditrisici. Finanstilsynet tager i sine vurderinger højde for forskellige former for kreditrisici. Det drejer sig først og fremmest om svagheder i udlånsbogen i form af kunder med finansielle problemer - men også om koncentrationer i udlånsbogen på bl.a. brancher og store engagementer. 5.1 Kreditrisiko for store kunder med finansielle problemer For større engagementer med kunder med finansielle problemer skal der ske en vurdering af det forsigtigt skønnede tab på det enkelte engagement, der udgør mindst 2 pct. af instituttets basiskapital. Afgrænsningen af et engagement er som udgangspunkt baseret på en sammenhørende kreditrisiko, jf. FiL 145. I konkrete tilfælde kan det dog være, at det alene er dele af et engagement, der er svagt. Hvor et sådant delengagement ikke kan bringe det samlede engagement i finansielle problemer, skal der alene solvensbehovsreserveres på det delengagement, som er i finansielle problemer. Kunder med finansielle problemer skal som minimum omfatte: a) Bonitetskategori 1: Kunder med objektiv indikation for værdiforringelse (OIV). b) Bonitetskategori 2c: Kunder med væsentlige svaghedstegn, men uden OIV. Uudnyttede bevilgede kreditter indregnes i engagementet. Det forsigtigt skønnede tab (tab givet misligholdelse) udgør det nettotab, som ud fra en forsigtig og fremadrettet vurdering risikeres, hvis engagementer med kunder med finansielle problemer skal afvikles på grund af misligholdelse. Ved opgørelsen af det forsigtigt skønnede tab skal eventuelle sikkerheder behandles ud fra et forsigtighedsprincip. Dette indebærer, at sikkerheder skal opgøres til den værdi, der kan realiseres inden for en overskuelig periode med et fradrag. Pant i ejendomme er et typisk eksempel på anvendelse af sikkerhed. Ejendomme må ikke indgå med mere end deres nuværende markedsværdi. Den nuværende markedsværdi er defineret som den værdi, en ejendom isoleret set vil kunne sælges til

7 i fri handel mellem uafhængige parter inden for en periode på ca. 6 måneder. Er afkastprocenterne på ejendomsmarkedet lave set i et historisk perspektiv, skal der ske fradrag i markedsværdien. Den vurderede markedsværdi efter fradrag skal normalt reduceres med mindst 10 pct., der dækker realisationsomkostninger og generel usikkerhed om prisniveau. Realisationsomkostninger omfatter bl.a. mæglersalær, advokatomkostninger, forfaldne ejendomsskatter og afgifter samt eventuelle småreparationer, oprydning mv. De 10 pct. dækker ikke over f.eks. tomgang eller færdiggørelse af projekter. Disse indregnes i prisen på ejendommen. Hvis indtægterne fra ejendommen ikke kan dække de foranstående prioriteter, skal der endvidere fratrækkes det opgjorte underskud for mindst et halvt år. Låntagers evt. tilbagebetalingsevne baseret på en forsigtigt opgjort dividende og indtjeningsforhold kan under helt særlige omstændigheder indgå, hvis dette kan sandsynliggøres på en passende forsigtig vis. Hvis instituttets egne aktier udgør en betydelig del af debitors formue, skal der udvises særlig forsigtighed i vurderingen af solvensbehov for det pågældende engagement. Såfremt debitors tilbagebetalingsevne i udpræget grad er afhængig af værdien af instituttets egne aktier, skal værdien af disse sættes til nul ved udregning af det forsigtigt skønnede tab Eksempel Et pengeinstitut har et erhvervsengagement (fx produktionsvirksomhed) på 1 mio. kr., hvorpå der er nedskrevet kr. Engagementet er sikret med pant i industriejendommen, lagre mv., som udgør kr. ud fra en forsigtig vurdering. Fradraget på panterne til dækning af bl.a. realisationsomkostninger, herunder liggetid, opgøres til fx kr. Det forsigtigt skønnede tab udgør således kr., hvoraf der så er nedskrevet kr., som derfor fratrækkes det forsigtigt skønnede tab. Netto udgør kreditreservationen kr. Engagement Sikkerheder Realisationsomkostninger mv Det forsigtigt skønnede tab Nedskrivning Netto kreditreservation Det skal bemærkes, at nedskrivninger (jf. også eksemplet oven for) er baseret på regnskabsregler, som foreskriver et neutralitetsprincip i opgørelsen af fx sikkerhedsværdier. I en solvensbehovsopgørelse skal anlægges mere forsigtige vurderinger på opgørelsen, herunder også på sikkerhedsværdier. Nettokreditreservationen på kr. udtrykker forskellen mellem en forsigtig opgørelse og nedskrivningsreglernes neutrale opgørelse 2). Den beregnede netto kreditreservation fratrækkes søjle I kravet på engagementet. Ved en risikovægt på 100 pct. udgør søjle I kravet 8 pct. af engagementet fratrukket nedskrivninger svarende i eksemplet til 0,08 * ( ) = kr. Tillægget til kapitalbehovet som følge af det konkrete engagement udgør herefter = kr. Hvis tillægget efter fradrag af søjle I kravet er negativt, gives der ikke tillæg.

8 5.2 Øvrige kreditrisici Instituttet skal vurdere, hvorvidt der er særlige kreditrisici i den øvrige kreditportefølje (under 2 pct. af basiskapitalen), som ikke er tilstrækkeligt dækket af søjle I kravet. Det kan fx være, hvis instituttet har relativt mange engagementer i særligt risikofyldte brancher, lande eller på områder, hvor instituttet forventer, at flere kunder kan få finansielle problemer fremadrettet. Hvis dette er tilfældet, skal der afsættes kapital til dækning heraf. Samtidig kan det være relevant at foretage følsomhedsanalyser på bagved liggende sikkerhedsværdier, hvis instituttets sikkerheder er koncentreret på få typer af sikkerheder som fx fast ejendom eller jord. Hvis sådanne følsomhedsanalyser viser betydelige risikokoncentrationer og tabsrisici, skal der afsættes kapital til dækning heraf. Instituttet skal tillige tage højde for den risiko, der følger af, at kunder eller brancher er særligt udsat for rente- og/eller valutarisici (FX-udlån). Dette kan bl.a. vurderes ved hjælp af følsomhedsanalyser, jf. også afsnit 10. Institutterne skal tage hensyn til den iboende kreditrisiko, som rentestigninger vil medføre i form af øgede rentetilskrivninger på variabelt forrentede lån og reducerede sikkerhedsværdier. Institutterne skal således tage højde for, at rentestigninger vil kunne medføre en forringet tilbagebetalingsevne hos kunderne, og at dette i særlig grad gør sig gældende hos kunder, der allerede har svaghedstegn. Finanstilsynet forventer, at det i dokumentationen af solvensbehovet er beskrevet, hvorledes instituttet har taget højde for rente- og/eller valutarisici, herunder gennem stresstest af kunderne. 5.3 Kreditrisikokoncentration Kreditrisikokoncentration opstår som følge af ujævn fordeling af udlånsengagementer. Der eksisterer flere former for sådanne koncentrationsrisici, jf. pkt. 56 i bilag 1, som geografisk koncentration, koncentration på store engagementer, koncentration på erhvervsudlån, koncentration på brancher, herunder risikofyldte brancher, og koncentration på sikkerheder. Instituttet skal ved brug af følsomhedsanalyser tage højde for sådanne relevante koncentrationsrisici i sin opgørelse af solvensbehovet. Det forventes, at alle institutter som minimum forholder sig til koncentration på brancher samt koncentration på individuelle engagementer, men andre typer af koncentrationsrisiko kan også være af stor betydning for det enkelte institut. Det centrale ved koncentrationsrisiko er, at selvom det forventede tab er uændret som følge af koncentration, så øger koncentrationsrisiko sandsynligheden for store uventede tab 3) Koncentrationsrisiko på individuelle engagementer (single name concentration) Ved vurdering af koncentrationsrisiko på individuelle engagementer skal instituttet forholde sig til, hvor ujævn fordelingen af engagementsstørrelser i dets udlånsportefølje er, uagtet om boniteten er god. Det er erfaringen fra institutter, der har fået problemer, at de ofte har haft et væsentligt omfang af relativt store engagementer. Når et lille antal engagementer udgør en forholdsvis stor andel af den samlede engagementsmasse, vil effekten af, at nogle af de største engagementer bliver nødlidende, have stor betydning for instituttets økonomiske sundhed. Det er denne risiko, der skal afsættes tilstrækkelig kapital til at dække. Institutter med relativt få engagementer er derfor også omfattet af koncentration på individuelle engagementer, uagtet en ellers jævn fordeling af engagementsstørrelser.

9 Finanstilsynet vurderer som udgangspunkt solvensbehovet til koncentrationsrisiko på individuelle engagementer ved følgende formel: Andelen af de 20 største engagementer i procent af den samlede engagementsmasse: A 20. De samlede risikovægtede poster for kreditrisiko eksklusiv kreditinstitutter: RWA Andelen af engagementsmassen for de 20 største engagementer der er solvensreserveret 4) : Tillæg i tilstrækkelig basiskapital/solvensbehov: hvis A 20 > 4 pct. ellers 0. Et engagement er den samlede kreditfacilitet inklusiv utrukne faciliteter efter nedskrivninger, men uden hensyntagen til sikkerheder. Repo-forretninger indgår ikke. Engagementer med centralbanker, kreditinstitutter, Indskydergarantifonden, ECAI AAA ratede stater herunder den danske stat, kommuner etc., samt koncerninterne engagementer medtages ikke i A 20. De angivne tillæg skal betragtes som benchmarks for instituttets egen vurdering af koncentrationsrisiko. Afvigelser i forhold til disse benchmarks kræver fyldestgørende dokumentation af, at opgørelsen er sket på passende forsigtig vis. Det bemærkes, at koncentrationsrisikoen på individuelle engagementer skal adskilles fra vurderingen af, om instituttet lovligt kan opretholde sit største engagement, jf. pkt. 83 og 84 i bilag 1. I 2013 vægtes tillægget for koncentrationsrisiko på individuelle engagementer 50 pct. Fra 2014 indregnes tillægget 100 pct Koncentrationsrisiko på brancher (sector concentration risk) Ved vurdering af koncentrationsrisiko på brancher skal pengeinstituttet forholde sig til, hvor ujævnt fordelt instituttets udlånsportefølje er på brancher. Dette uagtet, at engagementerne måtte have en god bonitet. Det er erfaringen fra institutter, der har fået problemer, at de ofte har haft et væsentligt omfang af engagementer indenfor relativt få brancher. Når et instituts engagementer er fordelt på et relativt lille antal brancher, vil effekten af en lavkonjunktur i en eller flere af disse brancher have stor betydning for instituttets økonomiske sundhed. Det er denne risiko, der skal afsættes tilstrækkelig kapital til at dække. Fokus er det uventede tab. Jo mere koncentreret et institut er på enkelte brancher, jo større vil udsvinget i nedskrivningerne potentielt være. Pointen er derfor ikke, hvorvidt der er tale om eksponeringer mod gode eller dårlige brancher på et aktuelt tidspunkt, men snarere den potentielle volatilitet i fremtidige nedskrivningsprocenter. Det bemærkes, at realkreditinstitutterne har en helt særlig profil, der kan henføres til institutternes kerneforretning. Realkreditinstitutterne skal dog overveje i hvilket omfang, der er en koncentrationsrisiko, som bør adresseres og afsættes kapital til.

10 5.3.3 Eksempel I 2010 var sektorens højeste nedskrivningsprocent på branchen bygge og anlæg. Blandt sektorens laveste nedskrivningsprocenter var branchen information og kommunikation. En erhvervsportefølje koncentreret mod information og kommunikation ville således med stor sandsynlighed have lavere nedskrivningsprocent end en portefølje koncentreret mod bygge og anlæg. Ved en IT boble, som den i starten af 2000 erne, kan det modsatte gøre sig gældende. I begge tilfælde kunne risikoen have været imødegået ved en mere diversificeret portefølje, hvorved lavere volatilitet i nedskrivningsprocent opnås. Til at måle graden af koncentration på brancher anvender Finanstilsynet Herfindahl Hirschman indekset (HHI). Den maksimalt koncentrerede portefølje, der ikke giver anledning til tillæg, har et HHI på 0,2 svarende til, at andelen af engagementer på hver branche maksimalt er 20 pct. Tillægget justeres for andelen af de totale erhvervsengagementer, der er solvensreserveret. Finanstilsynet vurderer som udgangspunkt solvensbehovet for koncentrationsrisiko på brancher som vist i følgende tabel: HHI Herfindahl Hirschman indeks Tillæg i tilstrækkelig basiskapital/solvensbehov HHI 20% 0 20% < HHI 25% 0,008* RWAerhverv * (1-SRerhverv) 25% < HHI 30% 0,016* RWAerhverv * (1-SRerhverv) 30% < HHI 40% 0,024* RWAerhverv * (1-SRerhverv) 40% < HHI 60% 0,032* RWAerhverv * (1-SRerhverv) 60% < HHI 100% 0,040* RWAerhverv * (1-SRerhverv) Anm.: Kun for engagementer relateret til erhverv (definition af HHI i bilag 2). Individuelle nedskrivninger samt gruppevise nedskrivninger - der kan henføres til en given branche - kan nedbringe den eksponering, der indgår i beregningen af branchekoncentrationen. Tabellens opstillede niveauer skal betragtes som benchmarks for instituttets egen vurdering af koncentrationsrisiko. Afvigelser i forhold til disse benchmarks kræver fyldestgørende dokumentation af, at opgørelsen er sket på passende forsigtig vis. Instituttet skal som minimum opdele brancherne som anvist i bilag 2, dog kan instituttet tage udgangspunkt i andre branchefordelinger (fx GICS), såfremt instituttet kan dokumentere, at det giver et mere retvisende billede af instituttets koncentrationsrisiko end branchefordeling efter DB07-standarden. Ovenstående metode for opgørelse af koncentrationsrisiko kan også anvendes af institutter med IRBgodkendelse. Alternativt kan et IRB-institut vælge at anvende mere avancerede tilgange til estimation af koncentrationsrisiko som fx multifaktor-modeller eller granularity adjustment modeller, hvor det dokumenteres, at disse modeller giver et mere retvisende billede, og opgørelsen i øvrigt er sket på passende forsigtig vis. I 2013 vægtes tillægget for koncentrationsrisiko på brancher 50 pct. Fra 2014 indregnes tillægget 100 pct.

11 6. Markedsrisici 6.1 Definition Markedsrisiko defineres som risikoen for, at værdien af en portefølje af finansielle instrumenter forringes som følge af kurs- og prisændringer på de finansielle markeder. Markedsrisiko skal vurderes med henblik på specielt rente-, valuta- samt aktierisici og opgøres som summen af disse. Risici ved utilstrækkelig kontrol og styring af markedsrisici skal opgøres under risikoområdet kontrolrisici, jf. kapitaldækningsbekendtgørelsens bilag 1, pkt Institutter, der anvender godkendte VaR-modeller til at beregne kapitalkravet under søjle 1, forventes ikke at følge de anviste metoder nedenfor. Institutter, der ikke har godkendt VaR, men som anvender mere avancerede metoder, kan tage afsæt i disse, forudsat at de kan dokumentere, at disse metoder giver et mere retvisende billede, og opgørelsen i øvrigt er sket på passende forsigtig vis. Øvrige institutter forventes at anvende metoderne, som angivet i vejledningen nedenfor. 6.2 Forhold der skal tages i betragtning Instituttet skal foretage en samlet vurdering af, hvorvidt alle markedsrisici er tilstrækkeligt dækket af søjle I, og hvor meget kapital der i givet fald skal afsættes i solvensbehovet. Instituttet skal således forholde sig til, at flere typer markedsrisici kan opstå samtidigt. Fx kan risici forstærke hinanden, hvilket specielt observeres i lavkonjunkturer, hvor korrelationer typisk stiger på tværs af risici. Finanstilsynet tager som udgangspunkt afsæt i de nedenstående benchmarks for, hvornår markedsrisici ikke er tilstrækkeligt dækket af søjle I, og hvordan tillæg i solvensbehovet fastsættes. Det er Finanstilsynets forventning, at der derudover tages stilling til, i hvilket omfang, der skal afsættes tillæg i solvensbehovet ved koncentration af markedsrisici. Ved koncentration forstås fx positioner indenfor én sektor, ét land, ét marked eller en risikokoncentration på et lavt antal instrumenter. Sidstnævnte kan være en handelsbeholdning af værdipapirer på mindre end 10 forskellige aktier eller obligationer eller valutapositioner i mindre end 5 forskellige valutaer. Ved opgørelsen af risici skal instituttet ikke tage udgangspunkt i de aktuelle positioner men tage udgangspunkt i, at instituttet påtager sig de maksimale risici inden for de grænser, som bestyrelsen har sat for direktionens beføjelser til at tage markedsrisici, jf. FiL 70.

12 6.3 Renterisiko Den generelle renterisiko er et udtryk for, hvor meget af kernekapitalen inkl. hybridkapital efter fradrag, der tabes ved en generel rentestigning på 1 procentpoint på gældsinstrumenter såvel i som udenfor handelsbeholdningen. En negativ renterisiko er dermed en gevinst ved en rentestigning. Benchmark for renterisiko indenfor handelsbeholdningen (i pct. af kernekapital efter fradrag) Alle positioner indenfor handelsbeholdningen større end 5 pct. Udmåling af tillæg i den tilstrækkelige basiskapital (mio. kr.) (Renterisiko i pct. 5 pct.) * kernekapital efter fradrag * 2. Kapitaltillæg er derved baseret på et rentestød på 200 basispunkter for renterisiko ud over det anviste benchmark. Renterisiko udenfor handelsbeholdningen Alle positioner udenfor handelsbeholdningen. Eksempel: Renterisikoen er 10 pct., og kernekapitalen er 150 mio. kr. Det giver et tillæg i den tilstrækkelige basiskapital på ((10-5)/100)*150 * 2) = 15 mio. kr. Udmåling af tillæg i den tilstrækkelige basiskapital (mio. kr.) Rentestigning eller rentefald på minimum 200 basispunkter, jf. standardmetode. Anm.: Instituttet kan tage udgangspunkt i standardmetoderne, der er grundlaget for indberetninger til Finanstilsynet. Gruppe 4-institutter skal ikke foretage denne indberetning til Finanstilsynet, men skal forholde sig til beregningen ved solvensbehovsopgørelsen. I standardmetoderne indgår en generel renteændring på 2 procentpoint, jf. bilag 1, pkt. 79. Benchmark tager afsæt i et konfidensniveau på 80 pct. baseret på indberetninger af renterisiko i perioden Udmåling af kapitaltillæg tager afsæt i historiske årlige renteændringer på statspapirer. Ved renteændringer forskydes rentekurven normalt ikke nødvendigvis parallelt, hvorfor instituttet skal vurdere, om søjle I tilstrækkeligt dækker instituttets rentestrukturrisiko.

SOLVENSBEHOVSRAPPORT 31.12.2013

SOLVENSBEHOVSRAPPORT 31.12.2013 SOLVENSBEHOVSRAPPORT 31.12.2013 Den lille Bikubes bestyrelse har drøftelser omkring fastsættelsen af solvensbehovet. Drøftelserne tager udgangspunkt i en indstilling fra direktionen. Indstillingen indeholder

Læs mere

Sparekassen Faaborg Koncernen Tillæg til risikorapport Offentliggørelse af solvensbehov pr. 30. juni 2013

Sparekassen Faaborg Koncernen Tillæg til risikorapport Offentliggørelse af solvensbehov pr. 30. juni 2013 Sparekassen Faaborg Koncernen Tillæg til risikorapport Offentliggørelse af solvensbehov pr. 30. juni 2013 side 1 af 5 Indledning Nærværende tillæg til risikorapport, der offentliggøres på www.sparekassenfaaborg.dk,

Læs mere

Vejledning om tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov for kreditinstitutter

Vejledning om tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov for kreditinstitutter Vejledning om tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov for kreditinstitutter 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Metoder Risikoområder: 3. Indtjening 4. Udlånsvækst 5. Kreditrisici 6. Markedsrisici

Læs mere

Vejledning om tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov for pengeinstitutter

Vejledning om tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov for pengeinstitutter 18. januar 2010 Vejledning om tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov for pengeinstitutter Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Metoder, pkt. 19-27 Risikoområder: 3. Indtjening, pkt. 32-34 4. Vækst,

Læs mere

Vejledning om tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov for kreditinstitutter

Vejledning om tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov for kreditinstitutter Vejledning om tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov for kreditinstitutter Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Metoder Risikoområder: 3. Indtjening 4. Udlånsvækst 5. Kreditrisici 6. Markedsrisici

Læs mere

RISIKORAPPORT I HENHOLD TIL BEKENDTGØRELSE OM OPGØRELSE AF RISIKOEKSPONERINGER, KAPITALGRUNDLAG OG SOLVENSBEHOV 2015

RISIKORAPPORT I HENHOLD TIL BEKENDTGØRELSE OM OPGØRELSE AF RISIKOEKSPONERINGER, KAPITALGRUNDLAG OG SOLVENSBEHOV 2015 RISIKORAPPORT I HENHOLD TIL BEKENDTGØRELSE OM OPGØRELSE AF RISIKOEKSPONERINGER, KAPITALGRUNDLAG OG SOLVENSBEHOV 2015 Risikooplysninger for 1. halvår 2015 for Saxo Privatbank A/S 1. Uddybning af metoder

Læs mere

Den Jyske Sparekasse TILLÆG TIL KONCERNRISIKORAPPORT I HENHOLD TIL KAPITALDÆKNINGSBEKENDT- GØRELSEN

Den Jyske Sparekasse TILLÆG TIL KONCERNRISIKORAPPORT I HENHOLD TIL KAPITALDÆKNINGSBEKENDT- GØRELSEN Den Jyske Sparekasse TILLÆG TIL KONCERNRISIKORAPPORT I HENHOLD TIL KAPITALDÆKNINGSBEKENDT- GØRELSEN Offentliggørelse af solvensbehov pr. 31.03.2012 0 Indhold 1. INDLEDNING... 1 2. SOLVENSBEHOV... 1 2.1

Læs mere

Tillæg til risikorapport. i henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsen

Tillæg til risikorapport. i henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsen Tillæg til risikorapport i henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsen Offentliggørelse af solvensbehov pr. 31. marts 2010 Indholdsfortegnelse Side 1. Indledning 3 2. Solvensbehov 2.1 Beskrivelse af solvensbehovsmodel

Læs mere

Sparekassen Thy. CVR-Nr. 24 25 58 16

Sparekassen Thy. CVR-Nr. 24 25 58 16 Sparekassen Thy CVR-Nr. 24 25 58 16 Risikorapport vedr. opgørelse af tilstrækkelig basiskapital pr. 30. juni 2014 Risikorapport 30. juni 2014 - Sparekassen Thy Indholdsfortegnelse Indledning 3 Solvensbehov

Læs mere

SPAREKASSEN DEN LILLE BIKUBE

SPAREKASSEN DEN LILLE BIKUBE SPAREKASSEN DEN LILLE BIKUBE Risikorapport i henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsen. Offentliggørelsespolitik I henhold til kapitalbekendtgørelsens 60 bilag 20, er det sparekassen pålagt at offentliggøre

Læs mere

Risikooplysninger for Frørup Andelskasse. Redegørelse vedrørende tilstrækkelig kapitalgrundlag efter fradrag og individuelt solvensbehov.

Risikooplysninger for Frørup Andelskasse. Redegørelse vedrørende tilstrækkelig kapitalgrundlag efter fradrag og individuelt solvensbehov. Kapitalredegørelse for Frørup Andelskasse årsregnskab 214. Risikooplysninger for Frørup Andelskasse. Redegørelse vedrørende tilstrækkelig kapitalgrundlag efter fradrag og individuelt solvensbehov. Indholdsfortegnelse:

Læs mere

Tillæg til risikorapport i henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsen. Offentliggørelse af solvensbehov pr. 31. marts 2014. Udgivet den 5. maj 2014.

Tillæg til risikorapport i henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsen. Offentliggørelse af solvensbehov pr. 31. marts 2014. Udgivet den 5. maj 2014. Tillæg til risikorapport i henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsen Offentliggørelse af solvensbehov pr. 31. marts 2014. Udgivet den 5. maj 2014. Indholdsfortegnelse Side 1. Indledning 3 2. Solvensbehov

Læs mere

Tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov for Andelskassen Fælleskassen

Tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov for Andelskassen Fælleskassen Tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov for Andelskassen Fælleskassen Baggrund Finanstilsynet har medio januar 212 udgivet en ny vejledning der nøje beskriver de forhold, et pengeinstitut skal overveje

Læs mere

Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og kapitalbehov 31.03.2015. CVR-nr. 65746018

Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og kapitalbehov 31.03.2015. CVR-nr. 65746018 Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og kapitalbehov 31.03.2015 CVR-nr. 65746018 Næstved afd. har fået godt fat siden åbningen i 2014 Indholdsfortegnelse Side 1. Indledning 3 1. Opdeling af internt opgjort tilstrækkeligt

Læs mere

RISIKORAPPORT I HENHOLD TIL KAPITALDÆKNINGSBEKENDTGØRELSEN

RISIKORAPPORT I HENHOLD TIL KAPITALDÆKNINGSBEKENDTGØRELSEN RISIKORAPPORT I HENHOLD TIL KAPITALDÆKNINGSBEKENDTGØRELSEN I henhold til kapitalbekendtgørelsens bilag 20 er det sparekassen pålagt at offentliggøre oplysninger omkring sine finansielle risici og sine

Læs mere

Dokumentation for solvensbehov i h.t. bekendtgørelse om kapitaldækning.

Dokumentation for solvensbehov i h.t. bekendtgørelse om kapitaldækning. Dokumentation for solvensbehov i h.t. bekendtgørelse om kapitaldækning. Beslutning om størrelsen af Andelskassen Oikos nødvendige kapital og solvensbehov er truffet med baggrund i nedenstående beregning

Læs mere

Tilstrækkelig kapitalgrundlag og solvensbehov 31.12.2014. CVR-nr. 65746018

Tilstrækkelig kapitalgrundlag og solvensbehov 31.12.2014. CVR-nr. 65746018 Tilstrækkelig kapitalgrundlag og solvensbehov 31.12.2014 CVR-nr. 65746018 Møns Bank har åbnet filial i Næstved i november 2014 Indholdsfortegnelse Side 1. Indledning 3 1. Beskrivelse af kapitalbehovsmodel

Læs mere

Stadil Sparekasse. Risikorapport pr. 31.12.2014

Stadil Sparekasse. Risikorapport pr. 31.12.2014 Stadil Sparekasse Risikorapport pr. 31.12.2014 Indholdsfortegnelse Side I Målsætninger og risikopolitikker 1 II Anvendelsesområde 2 III Kapitalgrundlag 3 V Individuelt solvensbehov og individuelt solvenskrav

Læs mere

Sparekassen for Nørre Nebel og Omegn

Sparekassen for Nørre Nebel og Omegn Sparekassen for Nørre Nebel og Omegn CVR. NR. 66 67 10 11 Risikorapport Pr. 31.12.2013 Risikorapport i henhold til Kapitaldækningsbekendtgørelsen I henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsen bilag 20 skal

Læs mere

Nedskrivninger udvalgte praktiske udfordringer Regelgrundlaget. PwC

Nedskrivninger udvalgte praktiske udfordringer Regelgrundlaget. PwC www.pwc.dk Praktiske udfordringer med opgørelse af nedskrivninger og solvens/solvensbehov v/statsautoriseret revisor Michael Laursen og statsautoriseret revisor Heidi Brander, Revision. Skat. Rådgivning.

Læs mere

RISIKORAPPORT I HENHOLD TIL KAPITALDÆKNINGSBEKENDTGØRELSEN

RISIKORAPPORT I HENHOLD TIL KAPITALDÆKNINGSBEKENDTGØRELSEN RISIKORAPPORT I HENHOLD TIL KAPITALDÆKNINGSBEKENDTGØRELSEN I henhold til kapitalbekendtgørelsens bilag 20 er det sparekassen pålagt at offentliggøre oplysninger omkring sine finansielle risici og sine

Læs mere

Dragsholm Sparekasse

Dragsholm Sparekasse Redegørelse for beregning af solvensbehov for Dragsholm Sparekasse 5. september 2012 Side 1 Indholdsfortegnelse: Konsolidering Forretningsprofil Stresstest Kreditrisiko o Stigning i Sparekassens tabs-

Læs mere

Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter

Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Indholdsfortegnelse VEJ nr. 9047 af 07/02/2013 1. Indledning 2. Tilsynsdiamantens pejlemærker 2.1. Summen af store engagementer under 125 pct. 2.2. Udlånsvækst

Læs mere

Gældende fra 01.01-2018. Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter

Gældende fra 01.01-2018. Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Gældende fra 01.01-2018 Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Indholdsfortegnelse Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter...2

Læs mere

1. Indledning... 3. 2. Proces for opgørelse af tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov... 4

1. Indledning... 3. 2. Proces for opgørelse af tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov... 4 Indhold Side 1. Indledning... 3 2. Proces for opgørelse af tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov... 4 2.1 Grundlag for kapitalstyring...4 2.2 Risikoidentifikation...4 2.3 Den interne vurdering

Læs mere

Redegørelse om udlånsudviklingen. 2. halvår 2012. i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter. CVR-nr.

Redegørelse om udlånsudviklingen. 2. halvår 2012. i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter. CVR-nr. Redegørelse om udlånsudviklingen i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter 2. halvår 2012 CVR-nr. 32 77 66 55 Denne redegørelse er udarbejdet i henhold til lov om statsligt kapitalindskud

Læs mere

Frøs Herreds Sparekasse

Frøs Herreds Sparekasse Frøs Herreds Sparekasse Risikorapport 213 Indledning Denne risikorapport er udarbejdet i overensstemmelse med kapitaldækningsbekendtgørelsens bilag 2 og omfatter de oplysningskrav, som sparekassen skal

Læs mere

1. Indledning... 3. 2. Proces for opgørelse af tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov... 4

1. Indledning... 3. 2. Proces for opgørelse af tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov... 4 Indhold Side 1. Indledning... 3 2. Proces for opgørelse af tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov... 4 2.1 Grundlag for kapitalstyring...4 2.2 Risikoidentifikation...5 2.3 Den interne vurdering af

Læs mere

Velkommen til orienteringsmøde om individuelt solvensbehov og tilstrækkelig basiskapital. Charlotte Møller, Michael Holm og Per Plougmand Bærtelsen

Velkommen til orienteringsmøde om individuelt solvensbehov og tilstrækkelig basiskapital. Charlotte Møller, Michael Holm og Per Plougmand Bærtelsen Velkommen til orienteringsmøde om individuelt solvensbehov og tilstrækkelig basiskapital Charlotte Møller, Michael Holm og Per Plougmand Bærtelsen Hovedpunkter Baggrund, formål og indhold Risici og metoder:

Læs mere

Fastsættelse af solvenskrav. 1. Indledning

Fastsættelse af solvenskrav. 1. Indledning 26. august 2009 Fastsættelse af solvenskrav 1. Indledning Finanstilsynet foretog undersøgelse af Skælskør Bank A/S i perioden 16. 20. marts og 31. marts 1. april 2009. Undersøgelsen var primært rettet

Læs mere

Risikorapport vedrørende kapitaldækning ultimo marts 2014. GER-nr. 80050410

Risikorapport vedrørende kapitaldækning ultimo marts 2014. GER-nr. 80050410 Risikorapport vedrørende kapitaldækning ultimo marts 2014 GER-nr. 80050410 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Målsætninger og risikopolitikker Risikostyring generelt 3 Kreditrisiko 4 Markedsrisiko 7 Likviditetsrisiko

Læs mere

Redegørelse om inspektion i Danske Bank (Vurdering af aktivkvalitet og stress test)

Redegørelse om inspektion i Danske Bank (Vurdering af aktivkvalitet og stress test) Finanstilsynet 26. oktober 2014 Redegørelse om inspektion i Danske Bank (Vurdering af aktivkvalitet og stress test) 1. Indledning Finanstilsynet har efter anbefaling fra Den Europæiske Banktilsynsmyndighed

Læs mere

Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne?

Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne? 17. april 2015 Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne? Siden begyndelsen af 2008 er den gennemsnitlige bidragssats for udlån til private steget fra 0,5 pct. til 0,8 pct. Det har medført

Læs mere

Risikorapport 2013 1

Risikorapport 2013 1 Risikorapport 2013 1 Indledning Denne risikorapport offentliggøres med henblik på opfyldelse af kapitaldækningsbekendtgørelsen 60-66 Oplysningerne offentliggøres første gang for regnskabsåret 2007, og

Læs mere

Risiko- og Solvensrapport 2013

Risiko- og Solvensrapport 2013 Risiko- og Solvensrapport 2013 Basel II Søjle III (Virksomhedens oplysningsforpligtelse) Indholdsfortegnelse Indledning... 3 1. Risikoforhold.. 4 2. Anvendelsesområde... 5 3. Basiskapital 6 4. Solvenskrav

Læs mere

Sparekassen Faaborg Risikorapport 2013

Sparekassen Faaborg Risikorapport 2013 Sparekassen Faaborg Risikorapport 2013 Indledning Denne risikorapport er udarbejdet i overensstemmelse med kapitaldækningsbekendtgørelsens regler og omfatter de oplysningskrav (søjle III), som pengeinstitutter

Læs mere

Den risikoansvarlige har udarbejdet denne rapport til bestyrelsen om Fælleskassens risikobehæftede aktiviteter.

Den risikoansvarlige har udarbejdet denne rapport til bestyrelsen om Fælleskassens risikobehæftede aktiviteter. 1. Indledning og resume: Til bestyrelsen i Fælleskassen Den risikoansvarlige har udarbejdet denne rapport til bestyrelsen om Fælleskassens risikobehæftede aktiviteter. Formålet med denne rapportering er

Læs mere

LOLLANDS BANK. Risikorapport 2014 (Søjle 3 oplysningskrav)

LOLLANDS BANK. Risikorapport 2014 (Søjle 3 oplysningskrav) LOLLANDS BANK Risikorapport 2014 (Søjle 3 oplysningskrav) 1 Indhold 1. Baggrund for krav om offentliggørelse af søjle III-oplysninger m.m.... 3 1.1 Krav til udformning af offentliggørelsespolitik, -form,

Læs mere

Risikorapport 2013 vedr. kapitaldækning

Risikorapport 2013 vedr. kapitaldækning Risikorapport 2013 Indholdsfortegnelse Side Indledning 3 1. Målsætning og risikopolitik 3 2. Anvendelsesområde 10 3. Basiskapital 10 4. Solvenskrav og tilstrækkelig basiskapital 10 5. Beskrivelser af solvensbehovsmodel

Læs mere

Risikorapport 2012. Basel ll søjle 3 oplysningskrav

Risikorapport 2012. Basel ll søjle 3 oplysningskrav Risikorapport 2012 Basel ll søjle 3 oplysningskrav Oplysningskrav Fra 2007 er alle danske pengeinstitutter i større eller mindre grad blevet påvirket af Basel II. Dette har øget mængden af oplysningsforpligtigelser

Læs mere

Danske Andelskassers Bank A/S RISIKORAPPORT 30.9.2014

Danske Andelskassers Bank A/S RISIKORAPPORT 30.9.2014 Danske Andelskassers Bank A/S RISIKORAPPORT 30.9.2014 Indholdsfortegnelse: Side Risikostyring 2 Kapitalstyring og solvensbehov 7 Tilstrækkelig kapital 12 Kreditrisiko og udvandingsrisiko 20 Markedsrisiko

Læs mere

Bekendtgørelse om indberetning af supplerende sikkerhed for særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer

Bekendtgørelse om indberetning af supplerende sikkerhed for særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer Bekendtgørelse om indberetning af supplerende sikkerhed for særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer I medfør af 152 h, nr. 7, og 373, stk. 4 og 5, i lov om finansiel virksomhed,

Læs mere

Totalkredit A/S offentliggør tillæg til prospekt for udbud af realkreditobligationer

Totalkredit A/S offentliggør tillæg til prospekt for udbud af realkreditobligationer Til Københavns Fondsbørs 16. august 2007 Totalkredit A/S offentliggør tillæg til prospekt for udbud af realkreditobligationer Totalkredit A/S offentliggør tillæg til prospekt for udbud af realkreditobligationer

Læs mere

Markedsudviklingen i 2005 for realkreditinstitutter

Markedsudviklingen i 2005 for realkreditinstitutter Markedsudviklingen i 2005 for realkreditinstitutter Konklusioner Resultat før skat er steget kraftigt i 2005 (rekord højt). Stigende nettorente- og gebyrindtægter og større kursgevinster på værdipapirbeholdninger.

Læs mere

Risikorapport 2014. Udarbejdet i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013

Risikorapport 2014. Udarbejdet i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 Risikorapport 2014 Udarbejdet i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 Dronninglund Sparekasse CVR-nr. 58 94 30 10 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 2 RISIKOSTYRINGSMÅLSÆTNINGER

Læs mere

Basel Søjle III Dronninglund Sparekasse

Basel Søjle III Dronninglund Sparekasse Basel Søjle III Dronninglund Sparekasse Sparekassen har i 27 valgt at anvende overgangsordningen for kreditrisiko i kapitaldækningsbekendtgørelsen. Målsætninger og risikopolitikker Sparekassen er eksponeret

Læs mere

Sparekassen Thy. CVR-Nr. 24 25 58 16

Sparekassen Thy. CVR-Nr. 24 25 58 16 Sparekassen Thy CVR-Nr. 24 25 58 16 Halvårsrapport 2012 Indholdsfortegnelse Ledelsesberetning 1-4 Ledelsespåtegning 5 5 års hoved- og nøgletal 6 Resultatopgørelse 7 Balance 8 Kapitalbevægelser 9 Kernekapital,

Læs mere

Markedsudvikling i 2008 for realkreditinstitutter

Markedsudvikling i 2008 for realkreditinstitutter Markedsudvikling i 2008 for realkreditinstitutter 1. Konklusioner Realkreditinstitutterne er på den SDO baserede långivning forpligtet til stille supplerende sikkerhed, såfremt værdien af den belånte ejendom

Læs mere

Solvensbehov i FIH Koncernen 3. kvartal 2011

Solvensbehov i FIH Koncernen 3. kvartal 2011 Solvensbehov i Koncernen 3. kvartal 2011 Indholdsfortegnelse 1 Kapitalmål...3 1.1 Anvendte regulatoriske metoder...3 1.2 Basiskapital...3 1.3 Tilstrækkeligt kapitalgrundlag...4 1.4 Metode...7 1.4.1 Stresstest

Læs mere

Finansrådet. Indlæg af Henrik Bjerre-Nielsen direktør i Finanstilsynet

Finansrådet. Indlæg af Henrik Bjerre-Nielsen direktør i Finanstilsynet Finansrådet - Hotel Munkebjerg den 11. september 2006 Indlæg af Henrik Bjerre-Nielsen direktør i Finanstilsynet 1 Først vil jeg sige - tak for invitationen til at tale her i dag ved denne konference. Jeg

Læs mere

Coop Bank A/S. Risikorapport

Coop Bank A/S. Risikorapport Coop Bank A/S Risikorapport 2013 Coop Bank A/S, Roskildevej 65, 2620 Albertslund Telefon: 43 86 11 11 Hjemmeside: www.coopbank.dk E-mail: kundeservice@coopbank.dk CVR-nr.: 34 88 79 69 Stiftet: 13. december

Læs mere

Opgørelse af solvens

Opgørelse af solvens CS01 Opgørelse af solvens 1. Basiskapital efter fradrag (CS03, post 12)... 1 2. Vægtede poster i alt (CS06, post 8)... 2 3. Solvensprocent, jf. 124, stk. 2, eller 125, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed

Læs mere

Frøs Herreds Sparekasse

Frøs Herreds Sparekasse Frøs Herreds Sparekasse Risikorapport 2014 Indledning Denne risikorapport er udarbejdet i overensstemmelse med oplysningskrav i Europa- Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013

Læs mere

RISIKORAPPORT (SØJLE 3-RAPPORT) 2011 Udarbejdet 2012

RISIKORAPPORT (SØJLE 3-RAPPORT) 2011 Udarbejdet 2012 1 ANDELSKASSEN FÆLLESKASSEN RISIKORAPPORT (SØJLE 3-RAPPORT) 2011 Udarbejdet 2012 Ved indførelse af Basel II s søjle 3 har pengeinstitutterne fået nye oplysningsforpligtelser fra og med 2007. Oplysningsforpligtelsen

Læs mere

Vejledning om praksis for tilladelse til koncerninterne eksponeringer. Afsnit I. Baggrund

Vejledning om praksis for tilladelse til koncerninterne eksponeringer. Afsnit I. Baggrund Vejledning om praksis for tilladelse til koncerninterne eksponeringer Afsnit I Baggrund En finansiel virksomhed må efter 182, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed ikke uden tilladelse fra Finanstilsynet

Læs mere

1) Forretningsmodel Overordnet vurdering 1 2 3 Kompetencekrav knyttet til Sparekassen Djurslands

1) Forretningsmodel Overordnet vurdering 1 2 3 Kompetencekrav knyttet til Sparekassen Djurslands Skema 1 Evalueringsskema for bestyrelsen i Sparekassen Djursland - til brug for gennemførelse af evaluering af hvert enkelt bestyrelsesmedlems relevante viden og erfaring. Spørgsmålene i dette evalueringsskema

Læs mere

Information om kapitalforhold og risici

Information om kapitalforhold og risici Information om kapitalforhold og risici (opdateret 25-02-2015) Fondsmæglerselskabet Maj Invest A/S skal overholde en række detaljerede oplysningskrav ved at offentliggøre målsætninger og politikker for

Læs mere

Københavns Andelskasse

Københavns Andelskasse Københavns Andelskasse Risikorapport 2014 1 1. Indledning 2. Risikomålsætning og politik 3. Anvendelsesområde 4. Kapitalgrundlag 5. Kapitalkrav 6. Eksponering mod modpartsrisiko 7. Kapitalbuffere 8. Kreditrisikojusteringer

Læs mere

Bekendtgørelse om genopretningsplaner for pengeinstitutter, realkreditinstitutter

Bekendtgørelse om genopretningsplaner for pengeinstitutter, realkreditinstitutter Bekendtgørelse om genopretningsplaner for pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I I medfør af 71 a, stk. 4, 71 b, stk. 6, og 373, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

RISIKORAPPORT 2014. Risikooplysninger for Saxo Privatbank A/S Offentliggjort 2014 CVR-nr. 32 77 66 55

RISIKORAPPORT 2014. Risikooplysninger for Saxo Privatbank A/S Offentliggjort 2014 CVR-nr. 32 77 66 55 RISIKORAPPORT 2014 Risikooplysninger for Saxo Privatbank A/S Offentliggjort 2014 CVR-nr. 32 77 66 55 2 Indhold Indledning... 3 1. Risikostyringsmålsætninger og politik... 4 2. Anvendelsesområde... 12 3.

Læs mere

Finanstilsynet 14. marts 2012

Finanstilsynet 14. marts 2012 1 Finanstilsynet 14. marts 2012 Vejledning til udfyldelse af indberetningsskemaer for opgørelse af solvens, basiskapital og risikovægtede poster for pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber

Læs mere

NASDAQ OMX Copenhagen. Kvartalsrapport 1. kvartal 2014 for Lån & Spar Bank A/S

NASDAQ OMX Copenhagen. Kvartalsrapport 1. kvartal 2014 for Lån & Spar Bank A/S NASDAQ OMX Copenhagen Lån & Spar Bank A/S Højbro Plads 9-11 1014 København K CVR-nr. 13 53 85 30 Telefon 33 78 20 00 Telefax 33 78 20 07 E-mail lsb@lsb.dk www.lsb.dk Den 13. maj 2014 Kvartalsrapport 1.

Læs mere

Redegørelse om udlånsudviklingen. i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter - 2. halvår 2013. CVR-nr.

Redegørelse om udlånsudviklingen. i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter - 2. halvår 2013. CVR-nr. Redegørelse om udlånsudviklingen i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter - 2. halvår 2013 CVR-nr. 32 77 66 55 Redegørelse om udlånsudviklingen i henhold til lov om statsligt

Læs mere

Bekendtgørelse om genopretningsplaner for pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I

Bekendtgørelse om genopretningsplaner for pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I BEK nr 724 af 27/05/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 9. juni 2015 Ministerium: Erhvervs- og Vækstministeriet Journalnummer: Erhvervs- og Vækstmin., Finanstilsynet, j.nr.122-0026 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Totalkredit A/S Regnskabsmeddelelse 1. halvår 2003

Totalkredit A/S Regnskabsmeddelelse 1. halvår 2003 Københavns Fondsbørs Nikolaj Plads 6 1067 København K 12. august 2003 Totalkredit A/S Regnskabsmeddelelse 1. halvår 2003 Bestyrelsen for Totalkredit A/S har på et møde i dag godkendt regnskabet for 1.

Læs mere

SIFI-kapitalkrav og risikovægtede aktiver

SIFI-kapitalkrav og risikovægtede aktiver SIFI-kapitalkrav og risikovægtede aktiver Er SIFI-kravene baseret på et for løst grundlag? Notat fra sekretariatet, september 2013 1 Konklusioner Ved overgang til Basel II regler i 0 erne, fik danske kreditinstitutter

Læs mere

www.pwc.dk IFRS 9 - Nye bestemmelser om nedskrivning på udlån på vej

www.pwc.dk IFRS 9 - Nye bestemmelser om nedskrivning på udlån på vej www.pwc.dk IFRS 9 - Nye bestemmelser om nedskrivning på udlån på vej udlån (1) IFRS 9 træder i kraft i 2018 Alt tyder på, at EU nu går i gang med godkendelsesprocessen med sandsynlig godkendelse af standarden

Læs mere

Regnskabsmæssige topics

Regnskabsmæssige topics Regnskabsmæssige topics Børsen den 21. februar 2013 Ved Thomas Hjortkjær Petersen statsautoriseret revisor, partner Agenda for indlæg 1. Udviklingen i branchen 2. Det individuelle solvensbehov 3. Ny regnskabsbekendtgørelse

Læs mere

Finanstilsynet 14. marts juli 2012

Finanstilsynet 14. marts juli 2012 Finanstilsynet 14. marts juli 2012 Vejledning til udfyldelse af indberetningsskemaer for opgørelse af solvens, basiskapital og risikovægtede poster for pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber

Læs mere

Til OMX Københavns Fondsbørs 25. oktober 2007 Meddelelse nr. 46/2007

Til OMX Københavns Fondsbørs 25. oktober 2007 Meddelelse nr. 46/2007 Til OMX Københavns Fondsbørs 25. oktober 2007 Meddelelse nr. 46/2007 5 sider i alt Tillæg nr. 6 til BRFkredits prospekt BRFkredit offentliggør hermed tillæg nr. 6 til BRFkredits prospekt for realkreditobligationer,

Læs mere

Halvårsrapport 2013 Nordea Kredit Realkreditaktieselskab. CVR-nr. 15134275

Halvårsrapport 2013 Nordea Kredit Realkreditaktieselskab. CVR-nr. 15134275 Halvårsrapport 2013 Nordea Kredit Realkreditaktieselskab CVR-nr. 15134275 Nordea Kredit Realkreditaktieselskab er en del af Nordea koncernen. Nordeas vision er at være en Great European bank, anerkendt

Læs mere

Bilag 1 1. februar 2006

Bilag 1 1. februar 2006 Bilag 1 1. februar 2006 I. Indsendelse af materiale Finanstilsynets vejledning om indberetning af engagementer FINANSTILSYNET Gl. Kongevej 74 A 1850 Frederiksberg C Tlf 33 55 82 82 Fax 33 55 82 00 CVR-nr

Læs mere

Pressemeddelse Årsregnskab 2012 // 1. pressemeddelelse. Årsrapport 2012

Pressemeddelse Årsregnskab 2012 // 1. pressemeddelelse. Årsrapport 2012 Pressemeddelse Årsregnskab 2012 // 1 pressemeddelelse Årsrapport 2012 Pressemeddelse Årsregnskab 2012 // 2 Tilfredsstillende indtjening, solide økonomiske nøgletal og rekord mange nye kunder i Middelfart

Læs mere

Redegørelse om udlånsudviklingen. i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter - 1. halvår 2014. CVR-nr.

Redegørelse om udlånsudviklingen. i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter - 1. halvår 2014. CVR-nr. Redegørelse om udlånsudviklingen i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter - 1. halvår 2014 CVR-nr. 32 77 66 55 Redegørelse om udlånsudviklingen i henhold til lov om statsligt

Læs mere

Delårsrapport 1. 3. kvartal 2014

Delårsrapport 1. 3. kvartal 2014 28-10-2014 1 Delårsrapport 1. 3. kvartal 2014 Sydbanks plan for at øge lønsomheden skaber nu resultater Telekonference 28. oktober 2014 28-10-2014 2 Dagsorden Regnskabet for 1. 3. kvartal 2014 Indtjening

Læs mere

Livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskassers regnskaber 1. halvår 2006

Livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskassers regnskaber 1. halvår 2006 Livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskassers regnskaber 2006 Konklusioner Samlet resultat efter skat på 3,7 mia. kr. i 2006 mod 2,0 mia. kr. i 1. halvår 2005 Livsforsikringshensættelser faldt

Læs mere

Information om kapitalforhold og risici

Information om kapitalforhold og risici Information om kapitalforhold og risici (opdateret 26.02.2014) Koncernen skal overholde en række detaljerede oplysningskrav ved at offentliggøre målsætninger og politikker for risikostyring på enkelte

Læs mere

Kvartalsrapport 1. kvartal 2003

Kvartalsrapport 1. kvartal 2003 Fondsbørsmeddelelse nr. 8 6. maj 2003 Kvartalsrapport 1. kvartal 2003 Realkredit Danmark 1. kvartal 2003 1/7 Realkredit Danmark koncernen - hovedtal 1. kvartal 1. kvartal Indeks Året BASISINDTJENING OG

Læs mere

SOLVENSBEHOV SELSKABSLEDELSE

SOLVENSBEHOV SELSKABSLEDELSE Risikorapport SOLVENSBEHOV SELSKABSLEDELSE 2011 INDHOLD A. Risikooplysninger og solvensbehov for Merkur, Den Almennyttige Andelskasse... 5 0. Indledning... 5 1. Anvendelsesområde... 5 2. Målsætninger

Læs mere

IRB risikovægte for erhvervs- og institutporteføljerne

IRB risikovægte for erhvervs- og institutporteføljerne Bestyrelsen og direktionen for Danske Bank A/S Holmens Kanal 2-12 1092 København K 17. juni 2013 Ref. ls/mja/hkm/pl J.nr. 6250-0044 IRB risikovægte for erhvervs- og institutporteføljerne Finanstilsynet

Læs mere

Sparekassen Faaborg Koncernen. Risikorapport

Sparekassen Faaborg Koncernen. Risikorapport Sparekassen Faaborg Koncernen Risikorapport Oplysningsforpligtelser ifølge Basel II, Søjle 3 Med indførelsen af Basel II, søjle 3 har pengeinstitutterne fået nye oplysningsforpligtelser. Offentliggørelseskravene

Læs mere

Risikorapport Solvensbehov Selskabsledelse

Risikorapport Solvensbehov Selskabsledelse Risikorapport Solvensbehov Selskabsledelse 2013 Indholdsfortegnelse A. RISIKORAPPORT OG SOLVENSBEHOV Side 0. Indledning 3 1. Anvendelsesområde 3 2. Målsætninger og risikopolitikker 3 3. Kreditrisiko 4

Læs mere

Bemærk, at pressemeddelelsen efter aftale først må offentliggøres den 20. august 2013 kl. 17.00 halvårs- regnskab 2013

Bemærk, at pressemeddelelsen efter aftale først må offentliggøres den 20. august 2013 kl. 17.00 halvårs- regnskab 2013 Pressemeddelse Halvårsregnskab 2013 // 1 Bemærk, at pressemeddelelsen efter aftale først må offentliggøres den 20. august 2013 kl. 17.00 halvårs- regnskab 2013 Pressemeddelse Halvårsregnskab 2013 // 2

Læs mere

Fornyet udkast til nye internationale bestemmelser om nedskrivning på udlån

Fornyet udkast til nye internationale bestemmelser om nedskrivning på udlån Fornyet udkast til nye internationale bestemmelser om nedskrivning på udlån Kontakt Jan Fedders Telefon: 3945 9101 Mobil: 2370 6574 E-mail: jfe@pwc.dk Erik Stener Jørgensen Telefon: 3945 3088 Mobil: 4089

Læs mere

RISIKORAPPORT 2014. www.djs.dk CVR-nr. 24260461

RISIKORAPPORT 2014. www.djs.dk CVR-nr. 24260461 RISIKORAPPORT 2014 www.djs.dk CVR-nr. 24260461 Indholdsfortegnelse FORORD 4 RISIKOORGANISATION 5 Bestyrelsen 5 Risiko- og revisionsudvalget 5 Direktionen 6 Investeringskomiteen 6 Compliancefunktionen 7

Læs mere

Halvårsrapport 2015. 1. halvår

Halvårsrapport 2015. 1. halvår Halvårsrapport 2015 1. halvår Halvårsrapport 2015 2 Indholdsfortegnelse Ledelsesberetning Side 4 Ledelsespåtegning Side 7 Hovedtal og nøgletal Side 8 Resultatopgørelse Side 9 Balance Side 10 Egenkapitalopgørelse

Læs mere

Indledning... 4 1. Målsætning og risikopolitikker... 4 Risikostyring generelt... 4 Risikotyper... 5 Kreditrisiko... 5 Kreditrisiko på ikke

Indledning... 4 1. Målsætning og risikopolitikker... 4 Risikostyring generelt... 4 Risikotyper... 5 Kreditrisiko... 5 Kreditrisiko på ikke Indledning... 4 1. Målsætning og risikopolitikker... 4 Risikostyring generelt... 4 Risikotyper... 5 Kreditrisiko... 5 Kreditrisiko på ikke finansielle modparter... 6 Kreditpolitik... 6 Opfølgning og styring...

Læs mere

Tilsyn, risikovægtede aktiver og kapital. 31. oktober 2013

Tilsyn, risikovægtede aktiver og kapital. 31. oktober 2013 Tilsyn, risikovægtede aktiver og kapital 31. oktober 2013 IRB fordele og udfordringer Med implementering af Basel II primo 2007 blev standardiserede risikovægte suppleret med muligheden for at anvende

Læs mere

Halvårsrapport 2014. Søndergade 12A, Balling, 7860 Spøttrup CVR-nr. 10 757 711

Halvårsrapport 2014. Søndergade 12A, Balling, 7860 Spøttrup CVR-nr. 10 757 711 Halvårsrapport 2014 Søndergade 12A, Balling, 7860 Spøttrup CVR-nr. 10 757 711 Halvårsrapport 2014 2 Indholdsfortegnelse Oplysninger om Sparekassen Balling Side 3 Ledelsesberetning Side 4 Hovedtal og nøgletal

Læs mere

Halvårsrapport For perioden 01.01.2014 30.06.2014

Halvårsrapport For perioden 01.01.2014 30.06.2014 Halvårsrapport For perioden 01.01.2014 30.06.2014 Coop Bank A/S CVR-nr. 34 88 79 69 / Indhold Indhold 3 Beretning Ledelsesberetning 3 Ledelsespåtegning 5 6 Halvårsregnskab Resultat- og totalindkomstopgørelse

Læs mere

Risikoredegørelse 2013

Risikoredegørelse 2013 Indholdsfortegnelse Risikoredegørelse Indledning... 3 1. Anvendelsesområde... 3 2. Målsætninger og risikopolitikker... 4 2.1 Kreditrisici... 4 2.2 Markedsrisici... 5 2.3 Operationelle risici... 7 2.4 Likviditets-

Læs mere

NASDAQ Copenhagen. Halvårsrapport 2015 for Lån & Spar Bank A/S

NASDAQ Copenhagen. Halvårsrapport 2015 for Lån & Spar Bank A/S NASDAQ Copenhagen Lån & Spar Bank A/S Højbro Plads 9-11 1014 København K CVR-nr. 13 53 85 30 Telefon 33 78 20 00 Telefax 33 78 20 07 E-mail lsb@lsb.dk www.lsb.dk Den 20. august 2015 Halvårsrapport 2015

Læs mere

Nordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag offentliggjort vedlagte Årsregnskabsmeddelelse 2012 med følgende overskrifter:

Nordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag offentliggjort vedlagte Årsregnskabsmeddelelse 2012 med følgende overskrifter: København, 30. januar 2013 Til: NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nordea Kredit Realkreditaktieselskab Årsregnskabsmeddelelse 2012 Selskabsmeddelelse nr. 10, 2013 Nordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag

Læs mere

Coop Bank A/S. Risikorapport

Coop Bank A/S. Risikorapport Coop Bank A/S Risikorapport 2014 Coop Bank A/S, Roskildevej 65, 2620 Albertslund Telefon: 43 86 11 11 Hjemmeside: www.coopbank.dk E-mail: kundeservice@coopbank.dk CVR-nr.: 34 88 79 69 Stiftet: 13. december

Læs mere

Halvårsrapport 2012. 1. januar 30. juni 2012. Cvr.nr. 70558114

Halvårsrapport 2012. 1. januar 30. juni 2012. Cvr.nr. 70558114 Halvårsrapport 2012 1. januar 30. juni 2012 Cvr.nr. 70558114 Indhold Halvårsrapport 1. halvår 2012 SPAREKASSEN DJURSLAND Langgade 42, Vivild, 8961 Allingåbro Telefon 86 48 60 22 Telefax 86 48 68 19 CVR-nr.

Læs mere

Vejledning om anvendelse af interne modeller for realkreditinstitutter af den 15.1.2002

Vejledning om anvendelse af interne modeller for realkreditinstitutter af den 15.1.2002 1 Vejledning om anvendelse af interne modeller for realkreditinstitutter af den 15.1.2002 53, stk. 1, 3. pkt., i realkreditloven giver mulighed for, at realkreditinstitutter kan anvende interne modeller

Læs mere

SDO-lovgivningen og dens betydning

SDO-lovgivningen og dens betydning SDO-lovgivningen og dens betydning Fra 1. juli af, blev de nye SDO- og SDRO-lån en realitet, og vi har allerede set de første produkter på markedet. Med indførelsen af de nye lån er der dermed blevet ændret

Læs mere

Risiko- og kapitalstyring 2009 Nykredit Realkredit koncernen

Risiko- og kapitalstyring 2009 Nykredit Realkredit koncernen Risiko- og kapitalstyring 2009 Indhold ÅRETS SÆRLIGE FORHOLD 5 s resultat 5 Kredittab og nedskrivninger 5 Beholdningsindtjening 5 Kapitalpolitik 5 Situationen på de finansielle markeder 5 Ny strategi

Læs mere

Kommissorium for Kredit- og risikoudvalget Danske Bank A/S CVR-nr. 61 12 62 28

Kommissorium for Kredit- og risikoudvalget Danske Bank A/S CVR-nr. 61 12 62 28 Kommissorium for Kredit- og risikoudvalget Danske Bank A/S CVR-nr. 61 12 62 28 1 Anvendelsesområde og formål 1.1 I dette kommissorium fastsættes Danske Banks Kredit- og risikoudvalgs opgaver og beføjelser.

Læs mere

Sparekassen Thy. CVR-Nr. 24 25 58 16

Sparekassen Thy. CVR-Nr. 24 25 58 16 Sparekassen Thy CVR-Nr. 24 25 58 16 Halvårsrapport 2015 Indholdsfortegnelse Ledelsesberetning 1-6 Ledelsespåtegning 7 5 års hoved- og nøgletal 8 Resultatopgørelse 9 Balance 10 Kapitalbevægelser 11 Kernekapital,

Læs mere