Rapport for tilsynsbesøg ved Center for Misbrug, Esbjerg Kommune

Transkript

1 Rapport for tilsynsbesøg ved Center for Misbrug, Esbjerg Kommune Dato for besøg: 11. januar 2017 Tilsynet blev foretaget af Styrelsen for Patientsikkerhed ved: Overlæge Ellen Breddam Overlæge Christine Bjørn Arnholm Afdelingslæge Kristina Lings 1 S i d e

2 Baggrund for besøget: Baggrunden for besøget var en opfølgning på Embedslægeinstitutionens besøg i september 2015, hvor man fandt, at lægerne ved misbrugscentret siden juni 2015 havde arbejdet med at nedbringe ordinationerne af benzodiazepiner til centrets brugere. Lægerne oplyste ved besøget, at man ikke fremadrettet ville overtage receptudskrivelser til nyindskrevne i behandling med benzodiazepiner, men tilbyde risolidaftrapning. Desuden var man i gang med at revurdere alle brugeres behandling med benzodiazepiner og lave plan for nedtrapning/omlægning. Embedslægeinstitutionen tilkendegav ved besøget i 2015, at det var afgørende, at misbrugscentret vedvarende havde fokus på at nedbringe ordinationerne af benzodiazepiner til brugere i substitutionsbehandling, da der som udgangspunkt ikke skal ordineres benzodiazepiner til denne patientgruppe. Derudover blev det anbefalet, at instrukserne blev påført de formelle krav for instrukser, og at der blev udarbejdet en instruks for varetagelse af selvhenvendere med akut behandlingsbehov. Besøget 11. januar 2017 betragtes som en del af de nye lovbestemte risikobaserede tilsyn 1, idet man i forbindelse med opfølgning på ordinationer fandt, at lægernes ordinationer af benzodiazepiner fortsat langt overskred, hvad man kan forvente for patientgruppen. Tilsynsbesøget Lægerne fra Styrelsen for Patientsikkerhed så behandlingsstedet, blev introduceret til det pågående arbejde med opdatering og formalisering af instrukserne og indhentede en række journaler i henhold til de målepunkter, som med udgangspunkt i tilsynet med private behandlingssteder var udarbejdet og anvendt i tilsyn med andre kommunale behandlingssteder i Enkelte journaler blev gennemgået på stedet. Stofbehandlingen/Substitutionsbehandlingen, Bakkevej 1 og 6. Antal klienter: aktuelt 358, dækker Esbjerg, Fanø, Varde og Vejen Kommune Sundhedspersonalekategorier i forbindelse med tilsynet 11. januar 2017: Kategori Antal Antal timer ansat Sygeplejersker 11 2 Social- og sundhedsassistent Social- og sundhedshjælper Læger 3 Lada Thomsen: 32 timer Niels Løvgren Frandsen: 16 timer Helmer Møller Jensen: 21 timer Andet 1 Sundhedsloven LBK nr 1188 af 24/09/ S i d e

3 Følgende deltog ved besøget: Afdelingsleder i substitutionsbehandlingen Marianne Hansen, sundhedsfaglig koordinator, sygeplejerske Betina Nørgaard, læge Helmer Møller Jensen og behandlingsansvarlig læge Niels Løvgren Frandsen. Behandling med benzodiazepiner Styrelsen for Patientsikkerhed havde særligt fokus på lægernes ordinationer af benzodiazepiner. Afdelingsleder i substitutionsbehandlingen Marianne Hansen oplyste ved besøget, at de vedvarende havde fokus på at nedbringe benzodiazepinordinationerne. Således blev dette emne taget op i forbindelse med centermøder hver 3. måned. Det fremgik af styrelsens seneste kørsler vedrørende lægernes ordinationer, at Center for Misbrug havde reduceret ordinationerne fra DDD benzodiazapin i 1. kvartal 2015 til DDD benzodiazapin i 2. kvartal Styrelsen kunne oplyse, at lægerne ved Center for Misbrug ordinerede markant mere afhængighedsskabende medicin end lægerne på sammenlignelige behandlingsenheder. Ved journalgennemgang på stedet kunne der umiddelbart konstateres mangler i relation til styrelsens krav om patientundersøgelser, f var der ikke registreret nogen objektiv undersøgelse ved indskrivningssamtaler med benzoediazepinmisbrugere. Behandlingsansvarlig læge Niels Løvgren Frandsen forklarede, at han fandt det unødvendigt. Endvidere fremgik det ikke direkte af journalerne, at behandlingsstedet tilbød screening for relevante infektionssygdomme. Imidlertid kom det under samtalen frem, at centret havde en hepatitis-sygeplejerske ansat, der sørgede for at kontakte alle nyindskrevne patienter og tilbyde dem en screening. Den pågældende sygeplejerske var imidlertid langtidssygemeldt. Der forelå ingen instruks for hendes arbejde, men centret ville snarest udfærdige en sådan og eftersende den til styrelsen. Man ville desuden sikre en plan for, hvordan behandlingsstedet ville imødekomme kravet om screeningstilbud i hendes fravær. Center for Misbrug havde endnu ikke opdateret alle instrukser i henhold til de formelle krav, som blev påtalt ved besøget i 2015, men koordinator Betina Nørgaard var i proces med dette og ville opprioritere at få færdiggjort og eftersendt relevante instrukser til styrelsen. Tilsynet fik forevist enkelte opdaterede instrukser, som fuldt ud opfyldte de formelle krav. Konklusion i relation til tilsynsbesøget 11. januar 2017 Misbrugscentret skal fortsat have fokus på reduktion af ordinationer af benzodiazepiner. Styrelsen for Patientsikkerhed vil følge op på lægernes ordinationer med indhentelse af flere journaler, og lægernes ordinationer vil blive vurderet individuelt og således ikke på denne sag. Herudover skal instrukser fortsat revideres og udarbejdes, så de opfylder styrelsens krav til instrukser. Ved tilsynsbesøget i september 2015 accepterede man de instrukser, der var udarbejdet, men anførte, at de ikke opfyldte de formelle krav. Tilsynet fandt, at dette arbejde nu 3 S i d e

4 var godt i gang. Det blev aftalt, at relevante instrukser ville blive sendt til styrelsen, så hurtigt som muligt. Instruks for sygeplejersken, der arbejder med infektionssygdomme, skal fremsendes. Supplerende konklusion 27. juni 2017 Center for Misbrug har i løbet af de seneste fem år haft i alt tre tilsynsbesøg med fokus på centrets ordinationer af benzodiazepiner. Ved alle tre besøg blev der fundet manglende overholdelse af Vejledning om ordination af afhængighedsskabende lægemidler og Vejledning til læger, der behandler opioidafhængige patienter med substitutionsmedicin. På baggrund af dette vil Center for Misbrug modtage et Påbud om at overholde ovenstående vejledninger. Styrelsen har siden tilsynsbesøget modtaget de manglende og tilrettede instrukser jf. de generiske målepunkter 1.6, 1.9 og 1.11, der på det foreliggende nu vurderes opfyldte. Styrelsen planlægger at følge op med et nyt tilsynsbesøg der forventes udført efteråret I forbindelse med dette tilsynsbesøg vil der blive fulgt op på, om det generiske målepunkt 4.4. samt de specialespecifikke målepunkter 1.1, 1.2 og 3.1 er opfyldte. Styrelsen har noteret sig, at de læger der var ansat i Center for Misbrug på tidspunktet for tilsynet, alle er ophørt. I relation til opfølgning på tilsynet vil styrelsen ved næste tilsynsbesøg på Center for Misbrug have fokus på lægebemandingen og organiseringen heraf. 4 S i d e

5 Generiske målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med kommunale behandlingssteder, styrelsens tilsynstema 2014 Version november Instrukser og procedurer 1.1 Instruks: Parakliniske undersøgelser Det blev undersøgt, om der forelå instruks (skriftlig) til personalet omhandlende håndtering af parakliniske undersøgelser. Definition af parakliniske undersøgelser: Vurdering og analyse af prøver udtaget fra patienter samt billeddiagnostiske undersøgelser udført af personale tilknyttet billeddiagnostiske afdelinger/klinikker. Instrukserne skal som minimum omfatte følgende: Angivelse af, hvem der er ansvarlig for at følge op på, at der kommer rettidigt svar på ordinerede undersøgelser, og hvordan det gøres (inkl. rykkerprocedure ved manglende svar) Procedure for information af patienten om afvigende svar, når disse har væsentlig betydning for udredningen/behandlingen af patienten (f mistanke om malign lidelse i smear og mistanke om tuberkulose ved røntgen af thora) Procedure for information af afsluttede eller overflyttede patienter Journalføringen af ordination, evt. rykker, undersøgelsesresultat og information af patienten Der skal foreligge en instruks (skriftlig) for håndtering af parakliniske undersøgelser, når en læge har mere end to til at assistere sig med opgaven. Opfyldt: Der forelå instruks for håndtering af parakliniske undersøgelser, som opfyldte kravene i Sundhedsstyrelsens vejledning om håndtering af parakliniske undersøgelser. Ikke opfyldt: Instruksen manglede eller opfyldte ikke kravene i Sundhedsstyrelsens vejledning om håndtering af parakliniske undersøgelser. Ikke relevant: Der blev ikke håndteret parakliniske undersøgelser på behandlingsstedet, eller det var udelukkende læger (og højst to personer herudover knyttet til den enkelte læge), der håndterede parakliniske undersøgelser. Sundhedsstyrelsens vejledning nr af 31. maj 2011 om håndtering af parakliniske undersøgelser Sundhedsstyrelsens vejledning nr af 20. november 2000 om udfærdigelse af instrukser 1.2 Interview: Parakliniske undersøgelser 5 S i d e

6 Lægen / lægerne og andre, der håndterede parakliniske undersøgelser på behandlingsstedet, blev interviewet, om undersøgelserne blev håndteret fagligt forsvarligt. Definition af parakliniske undersøgelser: Vurdering og analyse af prøver udtaget fra patienter samt billeddiagnostiske undersøgelser udført af personale tilknyttet billeddiagnostiske afdelinger/klinikker. Ved interview skal det fremgå, at der som minimum er procedurer for følgende: Opfølgning på, at der kommer rettidigt svar på ordinerede undersøgelser, og angivelse af hvem der skal følge op (inkl. rykkerprocedure ved manglende svar) Information af patienten om afvigende svar, når disse har væsentlig betydning for udredningen/behandlingen af patienten (f mistanke om malign lidelse i smear og mistanke om tuberkulose ved røntgen af thora) Information af afsluttede eller overflyttede patienter Journalføring af ordination, evt. rykker, undersøgelsesresultat og information af patienten Sygeplejersken redegjorde på tilfredsstillende vis for centrets procedurer. Opfyldt: Parakliniske undersøgelser blev, jf. oplysninger fra de interviewede personer og eventuelle journaloplysninger, håndteret i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens vejledning om håndtering af parakliniske undersøgelser. Ikke opfyldt: Parakliniske undersøgelser blev, jf. oplysninger fra de interviewede personer og eventuelle journaloplysninger, ikke håndteret i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens vejledning. Ikke relevant: Der blev ikke håndteret parakliniske undersøgelser på behandlingsstedet. Sundhedsstyrelsens vejledning nr af 31. maj 2011 om håndtering af parakliniske undersøgelser 1.3 Interview: Opfølgning på utilsigtede hændelser Lægen / lægerne og andre, der var involveret i opfølgning på utilsigtede hændelser på behandlingsstedet, blev interviewet om, hvordan man fulgte op på utilsigtede hændelser mhp. forebyggelse af gentagelser. Ved interview skal det fremgå, at der som minimum er procedurer for følgende: Systematisk opfølgning på utilsigtede hændelser, som omfatter, at der ved behov iværksættes konkrete initiativer til forebyggelse af samme eller lignende utilsigtede hændelser fremover. Opfyldt Ikke opfyldt 6 S i d e

7 Opfyldt: Behandlingsstedet havde, jf. oplysninger fra de interviewede personer, en systematisk opfølgning på utilsigtede hændelser mhp. forebyggelse af gentagelser. Ikke opfyldt: Behandlingsstedet havde ikke en systematisk opfølgning på utilsigtede hændelser. 1.4 Det blev undersøgt, om der på behandlingsstedet forelå instruks (skriftlig) for identifikation af patienter og sikring mod andre forvekslinger. Instrukserne skal som minimum omfatte følgende punkter: Sikring af personidentifikation. - Procedure og metoder til at identificere en patient (patientens egen angivelse af navn og personnummer) - Hvornår identifikationen skal foretages (forud for enhver handling rettet mod patienten, f.eks. blodprøvetagning, billeddiagnostisk undersøgelse, anæstesi og operation) - Hvem der skal identificere (den, der udfører en patientrettet procedure har et selvstændigt ansvar, og når der samtidigt udføres flere procedurer af forskellige sundhedspersoner, har hver især et udelt ansvar, f.eks. operatøren og anæstesilægen). Mærkning af oplysninger, diagnostisk materiale mv., dvs. alle oplysninger, der er relevante for patientundersøgelse, behandling, mv. - Kriterier (patientens navn og personnummer) - Entydig fremgangsmåde ved mærkning - Ansvarlig for mærkning På behandlingssteder for misbrug skal der være særligt fokus på: At mærkning skal omfatte urinprøver Identifikationen ved medicinudlevering Evt. kommentarer: Opfyldt: Der forelå instruks for identifikation af patienter og sikring mod andre forvekslinger, som opfyldte kravene i Sundhedsstyrelsens vejledning om identifikation og anden sikring mod forvekslinger i sundhedsvæsenet. Ikke opfyldt: Instruksen manglede eller opfyldte ikke kravene. Ikke relevant: Det var udelukkende læger (og højst to personer herudover knyttet til den enkelte læge), der var beskæftiget med patientrelaterede opgaver, med risiko for forvekslinger. 1.5 Interview: Patientidentifikation og anden forveksling Lægen / lægerne og andre, der var beskæftiget med patientrelaterede opgaver med risiko for forvekslinger, blev interviewet om, hvordan man sikrede sig imod dette. Ved interview skal det fremgå, at ovennævnte er bekendt med følgende: Hvem der har ansvaret for identifikation af patienten, og for at identifikationen er i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens vejledning om identifikation af patienter og sikring mod forvekslinger i sundhedsvæsenet. 7 S i d e

8 Hvem der har ansvaret for mærkning af oplysninger, diagnostisk materiale mv., og for at mærkningen er i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens vejledning om identifikation af patienter og sikring mod forvekslinger i sundhedsvæsenet. Opfyldt Ikke opfyldt Der blev ikke foretaget interview med andet personale Opfyldt: Behandlingsstedet havde, jf. oplysninger fra de interviewede personer, implementerede procedurer til sikring af korrekt identifikation af patienterne og forebyggelse af andre forvekslinger i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens vejledning identifikation af patienter og sikring mod forvekslinger i sundhedsvæsenet. Ikke opfyldt: Behandlingsstedet havde ikke implementerede procedurer til sikring af korrekt identifikation af patienterne og/eller til forebyggelse af andre forvekslinger eller procedurerne var ikke i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens vejledning identifikation af patienter og sikring mod forvekslinger i sundhedsvæsenet. Sundhedsstyrelsens vejledning nr af 13. december 2013 om identifikation af pateinter og anden sikring mod forvekslinger i sundhedsvæsenet. 1.6 Instruks: Henvisninger og henvendelser Det blev undersøgt, om der forelå instruks (skriftlig) for visitation af henvisninger fra læger og henvendelser fra patienter til behandlingsstedet, særligt akutte og af uklare henvisninger / henvendelser. (Det drejer sig ikke om elektroniske henvisninger, der er placeret i Henvisningshotellet, men om kontakter direkte fra henvisende læge eller patient). Instruksen skal som minimum omfatte følgende punkter (der kan for de enkelte specialer være supplerende krav til instruksen dette vil i givet fald fremgå af supplement til målepunktet): Hvilke akutte eller alvorlige tilstande, der ikke blot kan sættes til første ledige tid, men som kræver, at lægen involveres umiddelbart, eller at patienten får en tid indenfor en nærmere defineret tidshorisont Hvordan personalet skal forholde sig, hvis årsagen til henvendelsen er uklar, men oplysningerne fra patienten giver mistanke om akut eller alvorlig tilstand For behandlingssteder for misbrug skal der være særlig fokus på, om instrukserne omfatter procedure for: Hvordan personalet skal forholde sig, hvis der kommer en selvhenvender med behandlingsbehov. Der skal som minimum oplyses om muligheder for akut lægehjælp, eller henvises til skadestue. Evt. kommentarer: En sådan instruks var ikke udarbejdet på trods af, at manglen også var konstateret ved seneste besøg i S i d e

9 Opfyldt: Alle henvendelser og henvisninger til behandlingsstedet blev, jf. oplysninger fra de interviewede personer, visiteret patientsikkerhedsmæssigt forsvarligt. Ikke opfyldt: Ikke alle henvendelser og henvisninger til behandlingsstedet blev visiteret forsvarligt. Ikke relevant: Det var udelukkende læger, der visiterede henvendelser / henvisninger til behandlingsstedet. Sundhedsstyrelsens vejledning nr af 20. november 2000 om udfærdigelse af instrukser 1.7 Interview: Henvisninger og henvendelser Lægen/lægerne og andre, der visiterede henvisninger/henvendelser blev interviewet mhp., om henvisninger fra læger og henvendelser fra patienter til behandlingsstedet blev visiteret patientsikkerhedsmæssigt forsvarligt af personalet. Det drejer sig om elektroniske henvisninger hentet i Henvisningshotellet, og om kontakter direkte fra henvisende læge eller patient til behandlingsstedet. Ved interview skal det fremgå, at der er som minimum kendte procedurer for følgende: Hvilke akutte eller alvorlige tilstande, der ikke blot kan sættes til første ledige tid, men som kræver, at lægen vurderer henvisningen/henvendelsen umiddelbart, eller at patienten får en tid indenfor en nærmere defineret tidshorisont Hvordan personalet skal forholde sig, hvis årsagen til henvendelsen er uklar, men oplysningerne fra patienten giver mistanke om en akut eller alvorlig tilstand Opfyldt: Behandlingsstedet havde jf. oplysninger fra de interviewede personer, procedurer, der sikrede, at henvendelser/henvisninger blev visiteret patientsikkerhedsmæssigt forsvarligt. Ikke opfyldt: Behandlingsstedet havde jf. oplysninger fra de interviewede personer, ikke procedurer, der sikrede, at henvendelser/henvisninger blev visiteret patientsikkerhedsmæssigt forsvarligt. Ikke relevant: Det var udelukkende læger, der visiterede henvendelser/henvisninger til behandlingsstedet. 1.8 Instruks: Medicinadministration Det blev undersøgt, om der forelå instrukser (skriftlige) til personalet, omhandlende administration af medicin, der kan indebære en risiko for patientsikkerheden. Eksempelvis postoperativ medicinering, udlevering/ administration af afhængighedsskabende medicin, drypning af øjne. På behandlingssteder for misbrug skal der være særlig fokus på, om instruksen som minimum omfatter følgende punkter(der skal være en skriftlig instruks på steder med ikke-autoriseret per- 9 S i d e

10 sonale, der håndterer afhænighedsskabende medicin, også selvom det kun drejer sig om en eller to medhjælpere til hver læge): Procedurer, der omfatter personalets journalføring af lægens telefoniske medicinordinationer. Procedurer for personalets vurdering af behandlingsbehov og iværksættelse af behandling med medicin inden for fastsatte rammer (dosis, doseringshyppighed, eller interval og maksimal dosis). Procedurer for journalføring ved udlevering af ordineret medicin, herunder til brug efter behov (p.n.). Evt. kommentarer: Opfyldt: Der forelå instrukser for medicinadministration. Ikke opfyldt: En eller flere instrukser manglede, eller havde væsentlige mangler. Ikke relevant: Der blev ikke administreret medicin, der kan indebære en risiko for patientsikkerheden, eller det var udelukkende læger (og højst to personer herudover knyttet til den enkelte læge), der administrerede medicinen. Sundhedsstyrelsens vejledning nr af 30. juni 2006 om ordination og håndtering af lægemidler (Til læger, plejepersonale på sygehuse, i plejeboliger og i hjemmeplejen samt andet personale, der medvirker ved medicinhåndtering) Sundhedsstyrelsens vejledning nr af 20. november 2000 om udfærdigelse af instrukser 1.9 Interview og instruks: Brug af medhjælp Lægen / lægerne blev interviewet om, hvorvidt de sikrede instruktion og tilsyn i forbindelse med medhjælpens patientbehandling. Desuden blev medhjælpen spurgt, hvordan lægen / lægerne førte tilsyn med medhjælpens behandling, og om medhjælpen følte sig tilstrækkeligt vejledt. Lægens instruktion og tilsyn med medhjælpens behandling omfatter som minimum følgende: At lægen sikrer sig, at medhjælpen er instrueret i patientbehandlingen og har forstået instruktionen, herunder i at behandle eventuelle komplikationer, og hvornår der skal tilkaldes hjælp At lægens tilsyn med medhjælpen tager udgangspunkt i opgavens karakter samt medhjælpens uddannelse, erfaring og kvalifikationer i relation til den konkrete opgave At der foreligger skriftlig instruktion til medhjælpen, hvis denne udfører lægeforbeholdt virksomhed, f.eks. operative indgreb. På behandlingssteder for misbrug omfatter lægens instruktion og tilsyn med medhjælpens behandling som minimum følgende: At der foreligger skriftlig instruktion til medhjælpen om journalføring At lægen sikrer sig, at der foreligger skriftlig instruktion og oplæring i administration af medicin, herunder særligt håndtering af p.n. medicin og journalføring heraf At lægen sikrer sig, at medhjælpen er nøje instrueret i observation af patienten ved behandling med afhængighedsskabende medicin, og at medhjælpen ved, hvordan der skal reageres, hvis 10 S i d e

11 patientens puls, blodtryk, respirationsfrekvens og bevidsthedsniveau påvirkes i negativ retning, og i hvilke tilfælde lægen eller ambulance skal tilkaldes. Dette punkt omfatter alle undersøgelser og behandlinger, hvor lægen bruger medhjælp. Evt. kommentarer: Relevante instrukser var under udarbejdelse Opfyldt: Lægen / lægerne sikrede, jf. oplysninger fra de interviewede personer, instruktion og tilsyn i forbindelse med medhjælpens behandling, og ved delegation af lægeforbeholdt virksomhed forelå der skriftlig instruks. Ikke opfyldt: Lægen / lægerne sikrede, jf. oplysninger fra de interviewede personer, ikke instruktion og tilsyn i forbindelse med medhjælpens behandling og / eller ved delegation af lægeforbeholdt virksomhed forelå der ikke skriftlig instruks. Ikke relevant: Der anvendtes ikke medhjælp på behandlingsstedet. Sundhedsstyrelsens vejledning nr. 115 af 11. december 2009 om autoriserede sundhedspersoners benyttelse af medhjælp (delegation af forbeholdt sundhedsfaglig virksomhed) 1.10 Interview: Håndtering af anafylaktisk reaktion Ved interview af personalet blev det vurderet, om personalet var bekendt med behandlingen af anafylaktisk reaktion. Det blev også undersøgt, om der fandtes relevant genoplivningsudstyr og medicin til behandling af anafylaktisk reaktion. Symptomerne på anafylaktisk reaktion opstår som ofte akut efter få sekunder til minutter, sjældnere efter få timer og omfatter eksempelvis hudkløe, urticaria, vejrtrækningsbesvær og hjertebanken. Patienter med anafylaktisk reaktion skal anbringes liggende og observeres kontinuerligt, indtil patienten er stabil, dog i mindst to timer. Personalet, der giver medicin som injektion, foretager vaccination eller medvirker ved priktest, provokationsforsøg eller allergen-specifik immunterapi, skal kende symptomerne på anafylaktisk reaktion, så de kan stille diagnosen forsvarligt og indlede behandlingen. Når der gives medicin som injektion eller foretages vaccination skal der som minimum være umiddelbar adgang til adrenalin og sprøjter til indgift heraf. Adrenalin gives umiddelbart dybt intramuskulært og evt. gentaget hvert 5-15 minut til anafylaksisymptomerne er forsvundet, eller patienten er indlagt. Når der er givet adrenalin, skal patienten indlægges til observation. Når der foretages prik-test eller gives medicin som injektion, hvor der er en kendt større risiko for udløsning af anafylaktisk reaktion, skal der som minimum være umiddelbar adgang til selvekspanderende ventilationspose og maske i relevante størrelser (især afhængigt af om der behandles børn). Endvidere udstyr til intramuskulær adrenalin injektion. Når der foretages provokationstest og allergen-immunterapi (hyposensibilisering), er der skærpede krav til udstyr og medicin: 11 S i d e

12 Der skal i disse tilfælde altid være enten to læger eller en læge og dennes medhjælp tilstede. Der skal være umiddelbar adgang til udstyr til intramuskulær adrenalin injektion, antihistamin til peroral og intramuskulær/intravenøs administration, kortikosteroid til intravenøs injektion, beta-2-agonist til inhalation/ parenteral administration, selvekspanderende ventilationspose og maske i relevante størrelser (især afhængigt af om der behandles børn), tungeholder og sug. Opfyldt: Symptomerne og behandlingen af anafylaktisk reaktion var jf. oplysningerne fra de interviewede personer kendt af personalet. Der var umiddelbar adgang til relevant genoplivningsudstyr og medicin til anvendelse ved genoplivning og behandling af anafylaktisk. Ikke opfyldt: Personalet var jf. oplysningerne fra de interviewede personer ikke bekendt med symptomerne og/eller behandlingen af anafylaktisk reaktion, og/eller der var mangler i udstyret og/eller medicinen og/eller der var ikke umiddelbar adgang hertil,og/eller når der udførtes provokationstest eller allergenspecifik immunterapi var der ikke altid to læger og/eller en læge og dennes medhjælp tilstede. Ikke relevant: Der bliver ikke givet medicin som injektion, udført priktest, provokationstest eller allergen-specifik immunterapi (hyposensibilisering) på behandlingsstedet. Reference: Sundhedsstyrelsen. Vejledning om akutberedskab ved allergen-specifik immunterapi, Instruks: Krav til instrukser generelt Det blev undersøgt, om et antal sundhedsfaglige instrukser indeholdt en entydig beskrivelse af ansvarsforholdene og opfyldte de formelle krav til instrukser. Instruksen skal være udfærdiget, så det er klart for personalet, hvad den omfatter, hvad der er deres ansvar og opgaver, hvad der skal observeres, hvilke procedurer der skal følges mv. Det skal ligeledes fremgå, i hvilke tilfælde og hvornår lægen skal tilkaldes. De formelle krav til instrukser: Hvem har udarbejdet instruksen Hvilke personer/personalegrupper er den rettet mod Dato for ikrafttrædelse Dato for seneste ajourføring Dato for næste ajourføring (som ikke må være overskredet ved tilsynet) Var opfyldt for de instrukser, der var gjort færdige. 12 S i d e

13 Opfyldt: Gennemgang af et antal sundhedsfaglige instrukser viste, at de indeholdt en entydig beskrivelse af ansvarsforholdene og opfyldte de formelle krav i Sundhedsstyrelsens vejledning om udfærdigelse af instrukser. Ikke opfyldt: En eller flere instrukser indeholdt ikke en entydig beskrivelse af ansvarsforholdene og/eller opfyldte ikke de formelle krav i Sundhedsstyrelsens vejledning om udfærdigelse af instrukser. Ikke relevant: Der var ikke krav om sundhedsfaglige instrukser på behandlingsstedet. Sundhedsstyrelsens vejledning nr af 20. november 2000 om udfærdigelse af instrukser 2. Medicin og opbevaring heraf 2.1 Tilsyn: Opbevaring af lægemidler Det blev undersøgt, om lægemidler, herunder håndkøbsmedicin, blev opbevaret patientsikkerhedsmæssigt forsvarligt, og om udløbsdatoen var overskredet. Ved tilsyn skal det som minimum fremgå, at lægemidlerne opbevares: I en (evt. aflåst) boks, i et medicinskab i f personalerummet eller i et rum indrettet til opbevaring af medicin På hospitaler og større behandlingssteder: I aflåste skabe eller rum og adskilt i overensstemmelse med medicinskabsbekendtgørelsen og receptbekendtgørelsen For lægemidler, der skal opbevares køligt: I et køleskab med termometer og en temperatur på 2-8 C Ved tilsyn skal det for udløbsdatoen fremgå: Udløbsdatoen på opbevarede lægemidler var ikke overskredet Opfyldt: Lægemidlerne blev opbevaret patientsikkerhedsmæssigt forsvarligt i henhold til målepunktet og havde ikke overskredet udløbsdatoen. Ikke opfyldt: Der var lægemidler, som ikke i henhold til målepunktet blev opbevaret patientsikkerhedsmæssigt forsvarligt og/eller havde overskredet udløbsdato. Ikke relevant: Der blev ikke opbevaret lægemidler på behandlingsstedet. Bekendtgørelse nr af 7. december 2005 om håndtering af lægemidler på sygehusafdelinger og andre behandlende institutioner (Medicinskabsbekendtgørelsen) Bekendtgørelse nr. 1671af 12. december 2013 om recepter Sundhedsstyrelsens vejledning nr af 30. juni 2006 om ordination og håndtering af lægemidler 2.2 Tilsyn: Opbevaring af omhældte lægemidler Det blev undersøgt, om kravene til mærkning og opbevaring af lægemidler omhældt i poser til medgivelse ved hjemsendelse / udskrivelse af patienten var overholdt: Ved tilsyn skal følgende som minimum fremgå: 13 S i d e

14 Poserne skal være mærkede med medikamentets handelsnavn, doseringsvejledning, og dato for omhældning Medicin, hvor andet vedr. holdbarhed og omhældning ikke fremgår af pakningen, må højest være omhældt i 4 uger Opfyldt: Omhældte lægemidler var forsvarligt mærket i henhold til målepunktet. Der var ikke omhældte lægemidler med overskredet holdbarhed. Ikke opfyldt: Der var omhældte lægemidler, der i henhold til målepunktet ikke var forsvarligt mærket og/eller lægemidler med overskredet holdbarhed. Ikke relevant: Der blev ikke omhældt lægemidler på behandlingsstedet. Sundhedsstyrelsens vejledning nr af 13. december 2013 om identifikation af pateinter og anden sikring mod forvekslinger i sundhedsvæsenet. 3. Hygiejne 3.1 Tilsyn: Håndhygiejne og personlige værnemidler Det blev undersøgt, om der var let adgang til at udføre korrekt håndhygiejne samt let adgang til personlige værnemidler. Ved tilsyn skal det som minimum fremgå: Når der udføres undersøgelse, behandling og pleje af patienter skal der i samme eller nærtliggende lokale være let adgang til relevante håndhygiejnefaciliteter, håndhygiejnemidler og relevante personlige værnemidler. Det er dog ikke et krav, når undersøgelse og behandling udelukkende foregår ved samtaler. Der skal anvendes engangshåndklæder. (Stofhåndklæder kan dog accepteres, hvis det er den samme sundhedsperson, som bruger dem, og håndklæderne skiftes dagligt). Hvor der foretages større kirurgiske indgreb, skal der kunne foretages kirurgisk håndvask før dagens første kirurgiske indgreb, og hvis hænderne har været forurenede. Mellem to på hinanden følgende kirurgiske indgreb, hvor kirurgen ikke er blevet synligt forurenet med blod, sekreter eller ekskreter, er det tilstrækkeligt at desinficere hænder og albuer i mindst to minutter. Opfyldt: Der var let adgang til at udføre korrekt håndhygiejne og let adgang til relevante personlige værnemidler. Ikke opfyldt: Der fandtes lokaler, hvor der udførtes undersøgelse, behandling og pleje af patienter, hvor der ikke var let adgang til at udføre korrekt håndhygiejne og/eller let adgang til relevante personlige værnemidler 14 S i d e

15 og/eller der blev foretaget større kirurgiske indgreb uden at det var muligt at udføre kirurgisk håndvask. Ikke relevant: Undersøgelse og behandling foregik udelukkende ved samtaler. 3.2 Tilsyn: Opbevaring af sterile produkter Det blev undersøgt, om et antal sterile produkter havde overskredet holdbarhedsdato. Opfyldt: Ingen af de undersøgte sterile produkter havde overskredet holdbarhedsdato. Ikke opfyldt: Der var sterile produkter, som havde overskredet holdbarhedsdato. Ikke relevant: Der anvendtes ikke sterile produkter på behandlingsstedet. 4. Journalindhold og journalhåndtering 4.1 Journal: Identifikation af patient og sundhedsperson Der blev gennemgået et antal journaler mhp. sikker identifikation af patient og sundhedsperson. Patientjournalen er et vigtigt arbejdsredskab for sundhedspersonalet. Patientjournalen skal sikre dokumentationen af undersøgelses- og behandlingsforløb. Derfor er det et krav, at der ikke kan være tvivl om, hvilken patient det drejer sig om (sikker identifikation af patienten), og hvem der har udfærdiget journalnotatet (sikker identifikation af sundhedspersonen), På mindre behandlingssteder kan det være tilstrækkeligt at anvende initialer på sundhedspersoner, når navnet særskilt og entydigt altid kan identificeres ved hjælp af særlige lister, som den overordnet ansvarlige/ virksomhedsansvarlige læge har ansvaret for at udfærdige og opbevare. Vedr. identifikation af patienten: Alle journaldele skal være påført patientens navn og personnummer Det gælder også særlige dele af journalen, som f laboratorieskemaer, anæstesiskemaer, billeddokumentation, billedbeskrivelser og audiogrammer. Ved printning af elektroniske journaler skal samtlige journaldele indeholde patientens navn og personnummer. Vedr. identifikation af sundhedspersonen: Det skal med navn og faggruppe fremgå, hvem der har foretaget alle journalnotater. Opfyldt Ikke opfyldt 15 S i d e

16 Opfyldt: Gennemgang af et antal journaler viste, at journaldelene var påført patientens navn og personnummer. Ikke opfyldt: Gennemgang af et antal journaler viste, at der i mindst en journal var journaldele, der manglede navn/personnummer og/eller hvor det ikke fremgik hvem, der havde udarbejdet notatet Bekendtgørelse nr. 3 af 2. januar 2013 om autoriserede sundhedspersoners patientjournaler (journalføring, opbevaring, videregivelse og overdragelse mv.) 4.2 Journal: Forståelighed Patientjournalen er et vigtigt arbejdsredskab for sundhedspersonalet. Patientjournalen skal sikre dokumentationen af undersøgelses- og behandlingsforløb. Det er derfor et krav, at journalens faglige indhold skal være udfærdiget systematisk på umiddelbart forståeligt dansk fraset eventuel medicinsk terminologi. Gennemgang af et antal journaler viste: Journalnotaterne var - fraset eventuel medicinsk terminologi - skrevet på dansk og var ført systematisk, så de var overskuelige og forståelige for andre sundhedspersoner. Sundhedspersoner indenfor samme speciale vil umiddelbart på baggrund af teksten kunne forstå udrednings- og behandlingsforløbet samt diagnoser, såfremt de foreligger. Der blev udelukkende anvendt forkortelser, som er almindelige i det danske sprog eller i specialet. Såfremt journalnotater blev anvendt som epikrise, var de forståelige for praktiserende læger, som ikke har detailkendskab til specialet. Opfyldt Ikke opfyldt Opfyldt: Gennemgang af et antal journaler viste, at journalerne var overskuelige og udfærdiget på dansk, og at de var forståelige for andre sundhedspersoner. Ikke opfyldt: Gennemgang af et antal journaler viste, at der var mindst en journal, der ikke var overskuelig og/eller der forelå journalnotater, der ikke var på dansk og/eller notater, der ikke var forståelige for andre sundhedspersoner. Bekendtgørelse nr. 3 af 2. januar 2013 om autoriserede sundhedspersoners patientjournaler (journalføring, opbevaring, videregivelse og overdragelse mv.) 4.3 Journalføring af indikationen Der blev gennemgået et antal journaler mhp., om der var angivet indikation for undersøgelser/behandlinger. Jo mere indgribende undersøgelsen/behandlingen er, jo mere udførligt skal indikationen beskrives. Indikationen skal ligeledes beskrives særligt udførligt, hvis der er tale om en udviklingsfunktion, eller behandlingen hviler på et spinkelt videnskabeligt grundlag. Ved simple tilstande, hvor den valgte undersøgelse / behandling er indlysende, er det tilstrækkeligt med et ganske kort notat, f.eks. halsbetændelse podes. 16 S i d e

17 Af journalen skal som minimum fremgå: Indikationen for undersøgelse/behandling, f ved røntgenundersøgelser, operative indgreb og lægemiddelordinationer Opfyldt Ikke opfyldt Opfyldt: Gennemgang af et antal journaler viste, at indikationen for undersøgelser/behandlinger fremgik. Ikke opfyldt: Gennemgang af et antal journaler viste, at der i mindst en journal var tilfælde, hvor indikationen for undersøgelser/behandlinger manglede eller var mangelfuldt beskrevet. Bekendtgørelse nr. 3 af 2. januar 2013 om autoriserede sundhedspersoners patientjournaler (journalføring, opbevaring, videregivelse og overdragelse mv.) 4.4 Journalføring af informeret samtykke Der blev gennemgået et antal journaler med henblik på, om det fremgik, at patienten forud for behandlingen havde givet samtykke hertil efter at have modtaget information om helbredstilstanden, behandlingsmulighederne samt om risiko for komplikationer og bivirkninger (der kan for de enkelte specialer være supplerende krav til skriftlig og mundtlig information dette vil i givet fald fremgå af supplement til målepunktet). Informationen omfatter patientens helbredstilstand og relevante behandlingsmuligheder, herunder risiko for komplikationer og bivirkninger. Det skal skrives i journalen hvilken mundtlig og skriftlig information, der er givet til patienten, og hvad patienten har tilkendegivet med hensyn til behandling, herunder om patienten giver samtykke til en konkret behandling. Det stiltiende samtykke (der omfatter delelementer af almindelig karakter i et undersøgelses- og behandlingsforløb, eks. rensning af sår, undersøgelse af ben og armes funktionsevne, stetoskopi osv.), skal ikke journalføres. Det skal altid som minimum fremgå af journalen, at patienten forinden en udført behandling, har fået information om evt. risici for komplikationer mv. og har givet samtykke til behandlingen. Det er eksempelvis ikke nok, at der foreligger en samtykkeerklæring i journalen om, at patienten er informeret om indgrebets art og direkte følger, hvis det intet sted i journalen fremgår, at patienten er informeret om mulige komplikationer til indgrebet. Ved mindre indgribende og ukomplicerede operative indgreb vil det som udgangspunkt være tilstrækkeligt, at det er noteret i journalen, at patienten er informeret om indgrebet og risici, uden at det specificeres nærmere. Ved et relativt simpelt elektivt indgreb i lokalbedøvelse vil det almindeligvis være tilstrækkeligt, at det er journalført, at patienten forud for indgrebet blev informeret om dette og gav sit samtykke hertil. Ved en vaccination vil det typisk være tilstrækkeligt, at det står i journalen, at patienten er informeret om behandlingen og risici for eventuelle bivirkninger. Kravet til journalføringen af indholdet /detaljeringsgrad af den givne information øges, jo mere alvorlig eller jo større den mulige komplikation er. Journalføringen skal i øvrigt være mere omfattende, når der udføres større indgreb, herunder hvis der indhentes samtykke til foretage væsentli- 17 S i d e

18 ge ændringer af indgrebet eller foretage supplerende behandling, hvis det skulle vise sig nødvendigt. Kravene til detaljeringsgraden af det indhentede informerede samtykke i journalen med hensyn til komplikationer og bivirkninger vil til en vis grad kunne lettes, hvis det tydeligt fremgår, at der samtidig er udleveret skriftligt informationsmateriale, og hvori dette består. Det er vigtigt at være opmærksom på en eventuelt skærpet informationspligt, da den vil stille større krav til dokumentation af information. Skærpet informationspligt vil kunne foreligge, hvor der foretages en behandling, hvor faglige retningslinjer fraviges, eller behandlingen sker forsøgsvis (f.eks. udviklingsfunktioner), fordi det fagligt konkret findes indiceret, men hvor der er tale om en indgribende behandling med samtidig risiko for alvorlige komplikationer og/eller bivirkninger. Der skal informeres om: At patienten ikke må føre bil under behandling med benzodiazepiner Hvornår patienten ikke må føre bil på grund af anvendelse af medicin/stoffer Opfyldt Ikke opfyldt Evt. kommentarer: Det fremgik ikke, om patienterne var informeret om virkninger og bivirkninger af den ordinerede medicin. Opfyldt: I alle tilfælde fremgik det af journalen, at patienten forud for undersøgelse/behandling havde givet sit samtykke til dette ud fra information om helbredstilstanden, behandlingsmulighederne samt om risiko for komplikationer og bivirkninger. Ikke opfyldt: Der var situationer, hvor det ikke fremgik af journalen, at patienten forud for undersøgelser/behandling havde givet sit samtykke til dette ud fra information om helbredstilstanden, behandlingsmulighederne samt om risiko for komplikationer og bivirkninger. Bekendtgørelse nr. 665 af 14. september 1998 om information og samtykke og om videregivelse af helbredsoplysninger mv. Sundhedsstyrelsens vejledning nr. 161 af 16. september 1998 om information og samtykke og om videregivelse af helbredsoplysninger mv. Sundhedsstyrelsens vejledning nr af 2. juli 1999 om indførelse af nye behandlinger i sundhedsvæsenet 4.5 Journalføring af lægemiddelordinationer Der blev gennemgået et antal journaler mhp., om nye lægemiddelordinationer var anført med angivelse af indikation samt lægemidlets navn, styrke og dosering. Af journalen skal det som minimum fremgå: 18 S i d e

19 At der for nye lægemiddelordinationer er anført: o Indikation o Lægemidlets navn o Styrke o Dosering. Der kan ved nye ordinationer f stå mod øjenbetændelse, for forhøjet blodtryk, mod gigtsmerter. Det er for upræcist at angive, at medicinen gives for smerter, hvis det ikke fremgår af journalen, hvilke smerter det drejer sig om. Opfyldt: Gennemgang af et antal journaler viste, at for nye lægemiddelordinationer fremgik indikationen samt lægemidlets navn, styrke og dosering. Ikke opfyldt: Gennemgang af et antal journaler viste, at der i mindst en journal var nye ordinationer, hvor indikationen og/eller lægemidlets navn og/eller styrke og/eller dosering ikke fremgik. Ikke relevant: Der blev ikke ordineret nye lægemidler på behandlingsstedet. Bekendtgørelse nr. 3 af 2. januar 2013 om autoriserede sundhedspersoners patientjournaler (journalføring, opbevaring, videregivelse og overdragelse mv.) 4.6 Journal: Fremsendelse af epikrise Der blev gennemgået et antal journaler vedrørende afsluttede behandlingsforløb mhp., om der var sendt en epikrise til patientens alment praktiserende læge eller den speciallæge, der havde henvist patienten til behandling. På billediagnostiske klinikker kan billedbeskrivelsen udgøre epikrisen. Opfyldt: Gennemgang af et antal journaler viste, at epikrisen enten var sendt til patientens alment praktiserende læge eller den speciallæge, der havde henvist patienten til behandling, eller at patienten havde frabedt sig, at epikrisen blev sendt. Ikke opfyldt: Gennemgang af et antal journaler viste, at der var mindst en journal, hvor der ikke var sendt epikrise i henhold til målepunktet, eller at epikrisen var sendt på trods af, at patienten havde frabedt sig dette. Ikke relevant: Der bliver ikke undersøgt eller behandlet patienter henvist af en læge, eller en anden læge skal ikke følge op på behandlingerne. 19 S i d e

20 Sundhedsstyrelsens vejledning nr af 22. februar 2007 om epikriser ved udskrivelse fra sygehuse mv. 4.7 Tilsyn: Journalopbevaring Det blev undersøgt, om de sundhedsfaglige optegnelser/journaler blev opbevaret forsvarligt og utilgængeligt for uvedkommende. Ved tilsyn skal det som minimum fremgå: Adgangen til elektroniske journaler er beskyttet ved personligt password, og journalsystemet er sikret med regelmæssig back up. Papirjournaler opbevares almindeligvist i aflåste rum eller skabe. Papirjournaler kan dog opbevares på åbne reoler i rum, hvor patienter og pårørende ikke opholder sig, med mindre personalet er til stede. Opfyldt Ikke opfyldt Opfyldt: Journalerne blev opbevaret forsvarligt og utilgængeligt for uvedkommende i henhold til målepunktet. Ikke opfyldt: Der var journaler, som i henhold til målepunktet blev opbevaret uforsvarligt og/eller tilgængeligt for uvedkommende. Bekendtgørelse nr. 3 af 2. januar 2013 om autoriserede sundhedspersoners patientjournaler (journalføring, opbevaring, videregivelse og overdragelse mv.) Målepunkter vedr. stofmisbrugsbehandling for Sundhedsstyrelsens tilsyn med kommunale behandlingssteder, tilsynstema 2014 Version november 2014 De specialespecifikke målepunkter Interviewpunkt Der spørges ind til behandlingsstedets oplevelse af samarbejdet med egen læge og eventuelt psykiatrien om medicinordination og komorbiditet. Der spørges desuden ind til, om der er særlige problemstillinger, og om der er noget der fungerer særligt godt. Det fremgik, at centret generelt havde et godt samarbejde med psykiatrien i Esbjerg. 1. Udredning af misbrugstilstanden 1.1. Det blev undersøgt ved gennemgang af journaler, om der forelå en tilstrækkelig 20 S i d e

21 udredning af misbrugstilstanden. I lægens udredning skal indgå, optagelse af en grundig misbrugsanamnese, en objektiv undersøgelse, og en lægelig vurdering af somatiske og psykiske sygdomme. Det skal fremgå af journalen, at der er optaget en misbrugsanamnese og graden af afhængighed er vurderet der er foretaget en objektiv lægeundersøgelse misbrugsrelaterede komplikationer og eventuel risikoadfærd er beskrevet, der er taget stilling til, om der er samtidig psykisk sygdom. akutte medicinske behandlingskrævende problemstillinger er vurderet ved indskrivning af en kvindelig stofmisbruger i substitutionsbehandling er der optaget en gynækologisk anamnese samt vurderet status for antikonception. Ved behov for antikonception har lægen sikret, at kvinden får den nødvendige rådgivning og tilbud om antikonceptionsbehandling patienten er tilbudt serologisk screening for hepatitis og HIV der er taget stilling til, om der foreligger underretningspligt i forbindelse med børn i misbrugsfamilier. Journalerne var kortfattede. Nogle af punkterne er beskrevet i den socialfaglige journal. Der manglede generelt objektiv lægeundersøgelse. Opfyldt: Gennemgang af et antal journaler på patienter viste, at der forelå en tilstrækkelig udredning af misbrugstilstanden eller dokumentation for udredningen, hvis den var foretaget et andet sted. Ikke opfyldt: Gennemgang af et antal journaler på patienter viste, at der ikke forelå en tilstrækkelig udredning af misbrugstilstanden. Ikke relevant: Hvis udredningen er foretaget af et andet behandlingssted, i så fald skal udredningen foreligge og være fyldestgørende og aktuel. Reference: Vejledning nr. 42 af 1. juli 2008 om den lægelige behandling af stofmisbrugere i substitutionsbehandling Det blev undersøgt ved gennemgang af journaler, om der var udarbejdet en lægelig behandlingsplan, om den var kendt og blev fulgt af personalet, og om planen var en del af journalen. Af den lægelige behandlingsplan skal det fremgå, hvad sigtet med den sundhedsfaglige behandling aktuelt er, herunder behov for vurdering og eventuel behandling ved somatisk eller psykiatrisk specialist, samt behov for sociale behandlingsindsatser. Delegation 1 af behandlingen, skal fremgå. Såfremt der foreligger et samarbejde og/eller koordinering vedrørende patientens sideløbende behandling ved speciallæge eller egen læge, skal dette også beskrives. Rammerne for substitutionsbehandling f om indtagelse skal være overvåget og om der kan gives tag-med-hjem-doser skal ligeledes fremgå. 21 S i d e

22 2 Ifølge vejledningen må vurdering og ordination af substitutionsbehandling kun foretages af læger ansat i kommunale eller regionale lægestillinger samt i lægestillinger ved private institutioner og ved Kriminalforsorgen. Den behandlingsansvarlige læge kan delegere ordinationsretten/behandlingen til en anden læge, herunder en alment praktiserende læge, praktiserende speciallæge, eller til lægelig behandling på privat døgnbehandlingstilbud. En sådan delegation af substitutionsbehandlingen forudsætter patientens samtykke, og at patienten/stofmisbrugeren er behandlingsmæssigt stabiliseret og kan honorere de krav, som en behandling hos en alment praktiserende læge/speciallæge stiller. Der blev ikke foretaget interview af andet personale. Der manglede generelt lægelige behandlingsplaner. Opfyldt: Gennemgang af et antal journaler på patienter viste, at der var en lægelig behandlingsplan, og at den indgik i journalerne. Interview viste, at personalet var bekendte med behandlingsplanerne og fulgte dem. Ikke opfyldt: Gennemgang af et antal journaler viste, at der i mindst et tilfælde ikke var en lægelig behandlingsplan og/eller at den ikke indgik i journalerne. Eller samtale med personalet viste, at mindst en blandt personalet ikke var bekendt med den lægelige behandlingsplan eller ikke fulgte den. Ikke relevant: Der bliver ikke foretaget substitutionsbehandling på behandlingsstedet, eller der er ikke foretaget substitutionsbehandling det sidste år. Vejledning nr. 42 af 1. juli 2008 om den lægelige behandling af stofmisbrugere i substitutionsbehandling. 2. Substitutionsbehandling 2.1. Buprenorphin Det blev undersøgt ved gennemgang af et antal journaler, om buprenorphin var førstevalgspræparat i substitutionsbehandlingen. Hvor Buprenorphin ikke var førstevalgspræparat, fremgik indikationen for iværksættelse af behandling med andet præparat tydeligt af journalen. Buprenorphin eller buprenorphin/naloon og metadon er lægemidler, der anvendes i substitutionsbehandlingen. Betegnelsen buprenorphin dækker både buprenorphin alene og kombinationspræparatet buprenorphin/naloon. Buprenorphin bør være førstevalgspræparat pga. den lave toksicitet og den formentlig ringere risiko for udvikling af afhængighed. Grundet den bedre sikkerhedsprofil tilstræbes det i videst muligt omfang at anvende kombinationspræparatet buprenorphin/naloon i stedet for buprenorphin alene. 22 S i d e

23 Opfyldt: Gennemgang af et antal journaler viste, at buprenorphin var førstevalgspræparat i substitutionsbehandlingen. Hvor buprenorphin ikke var førstevalgspræparat, fremgik det tydeligt af journalen, på hvilken indikation ordinationen af andet lægemiddel var sket. Ikke opfyldt: Gennemgang af et antal journaler viste, at buprenorphin i mindst et tilfælde ikke var førstevalgspræparat i substitutionsbehandlingen, og/eller indikationen for valg af andet lægemiddel fremgik ikke af journalen. Ikke relevant: Der bliver ikke foretaget substitutionsbehandling på behandlingsstedet eller der er ikke foretaget substitutionsbehandling det sidste år. Vejledning nr. 42 af 1. juli 2008 om den lægelige behandling af stofmisbrugere i substitutionsbehandling Metadon Det blev undersøgt, ved gennemgang af et antal journaler, om der forelå en tydeligt beskrevet indikation for behandling og dosering med metadon, og at der ved ordinerede metadondoser på 120 mg eller derover forelå et normalt EKG. (Ifølge ny vejledning af januar 2017 er grænsen 100 mg metadon) Metadon kan forhindre abstinenssymptomer i mere end 24 timer. Ved korrekt dosering kan metadon blokere for den euforiserende virkning af sædvanligt anvendte heroinmængder uden at påvirke de psykomotoriske funktioner. Ved iværksættelse af substitutionsbehandling er der normalt ikke kendskab til patientens tolerans overfor opioider, der kan være nul, og behandlingen skal derfor altid indledes med en lav dosering, dvs mg pr. døgn. Metadon administreres sædvanligvis en gang dagligt. Under nedtrapning ved doser under 40 mg pr. døgn kan det være nødvendigt at administrere 2 gange dagligt for at opnå en tilstrækkelig døgndækkende virkning. Metadon i høje doser kan give anledning til udvikling af kardielle overledningsforstyrrelser, ventrikulær takykardi, ventrikelflimmer, torsade de pointes og vedvarende abnormt hjertekardiogram (QT-forlængelse). Der bør foretages rutinemæssig (mindst årligt) EKG ved behandling med 120 mg metadon eller derover, ved svimmelhed og ved besvimelsestilfælde hos metadonbehandlede samt ved kendt hjertesygdom. Opfyldt: Gennemgang af et antal journaler for patienter viste, at der forelå en tydligt beskrevet indikation for behandling og dosering med metadon. Gennemgangen viste også, at der blev taget EKG efter retningslinjerne ved ordination af metadon i doser lig med eller over 120 mg. Ikke opfyldt: Gennemgang af et antal journaler for patienter viste, at der ikke forelå en tydligt beskrevet indikation for behandling og dosering med metadon. Eller gennemgangen viste, at patienter i behandling med metadon i doser lig med eller over 120 mg ikke fik taget EKG efter retningslinjerne. 23 S i d e