Personlighedsforstyrrelse og Mentaliseringsbaseret behandling. ved Tom Skaarup-Hille og Karen Sandahl, psykologer i Psykiatrisk Klinik i Næstved

Transkript

1 Personlighedsforstyrrelse og Mentaliseringsbaseret behandling ved Tom Skaarup-Hille og Karen Sandahl, psykologer i Psykiatrisk Klinik i Næstved

2 Program Hvad er emotionelt ustabil personlighedsstruktur (impulsiv/borderline) Hvad er ængstelig personlighedsstruktur Mentaliseringsbaseret behandling Gode råd til pårørende 2

3 Om personlighedsforstyrrelser De generelle diagnostiske kriterier for personlighedsforstyrrelse: Karakteristiske vedvarende mønstre for adfærd og oplevelsesmåde som afviger fra det i kultursammenhænge forventede og accepterede for mindst 2 af følgende områder: Erkendelse, holdning Følelsesliv Impulskontrol og behovstilfredsstillende Interpersonelle forhold 3

4 Ompersonlighedsforstyrrelser De diagnostiske kriterier, fortsat: Adfærden gennemgribende unuanceret, utilpasset, uhensigtsmæssig Adfærden går ud over patienten selv eller omgivelserne Varighed siden barndommen eller tidlig ungdom Anden årsag/sygdom skal være udelukket 4

5 Emotionel ustabil personlighedsstruktur Impulsiv type: 3 af følgende, heraf altid (2) (1) tendens til at handle impulsivt og uoverlagt. (2) stridbarhed, især ved impulsfrustration. (3) affektlabilitet, eksplosivitet. (4) manglende udholdenhed. (5) ustabilt og lunefuldt humør. 5

6 Emotionel ustabil personlighedsstruktur Borderline type: Foruden 3 fra impulsiv type, midst 2 af følgende: (1) forstyrret og usikker identitetsfølelse. (2) tendens til intense og ustabile forhold til andre. (3) udtalt tendens til at undgå at blive ladt alene. (4) tendens til destruktivitet. (5) kronisk tomhedsfølelse. 6

7 Ængstelig (undvigende) personlighedsstruktur (1) udbredt ængstelighed og anspændthed (2) mindreværdsfølelse. (3) tendens til at følelse af afvisning og kritik i sociale situationer (4) tilbageholdenhed over for andre ved usikkerhed om forhåndsaccept (5) begrænset livsudfoldelse pga. bekymring for fysisk sikkerhed (6) tendens til at undgå sociale aktiviteter af frygt for kritik eller afvisning 7

8 Hvorfor opstår det? Arv Tidligere oplevelser Sårbarhed Biologisk og psykologisk sårbarhed Stress Udløsende begivenhed Biologiske faktorer Aktivering af stresssystemer, der påvirker hjernens signalstoffer Psykologiske faktorer Negative følelser ved tab og nederlag Negative tanker Håbløshed og inaktivitet Sociale faktorer Konflikter Manglende social støtte Manglende evne til at opfylde rolleforpligtelser 8

9 Stress Stress og sårbarhed Maximum Tærskel Rask Syg Minimum Lav Sårbarhed Høj 9

10 Mentaliseringsbaseret terapi Pakkeforløb for Emotionel Ustabil personlighedsstruktur: 60 sessioner Ængstelig-Evasiv personlighedsstruktur: 40 sessioner Derudover udredning, psykoedukation, medikamentel behandling hvis relevant, pårørendesamtaler, netværksmøder 10

11 Mentalisering og tilknytning Vi udvikler evnen til at mentalisere i de tidlige nære relationer. Vi udvikler bestemte mønstre til vores nærmeste, som får betydning for hvordan vi indgår i forhold til andre senere i livet. Problemer i nære relationer i de første leveår kan medføre problemer med at mentalisere. Gode relationer og psykoterapeutisk behandling kan styrke evnen til at mentalisere. 11

12 Hvad betyder mentalisering? Evnen til at forstå at mennesker handler på baggrund af hensigter, tanker og følelser (mentale tilstande). At være opmærksom på tanker og følelser hos sig selv og andre Evnen til at forstå og se sig selv udefra at forstå og se andre indefra 12

13 Automatisk mentalisering Vi mentaliserer alle automatisk i dagligdagen. Dette gør vi ud fra tidligere erfaringer og tilknytningsmønstre. Utryg tilknytning kan skabe: Frygt for at blive ladt alene. Overopmærksomhed på sociale situationer. Forventning om fjendtlighed fra andre. Fejltolker af andre. Reaktionen er typisk overinvolvering eller distancering fra andre eller en blanding af disse. 13

14 Kontrolleret mentalisering I behandlingen søger vi at fremme den bevidste mentalisering. Den er mere anstrængende og opmærksomhedskrævende og der skal sættes ord på tanker og følelser. Behandlingen skal hjælpe med at skabe balance mellem: Den indre og det ydre mentalisering. Forståelse af selv og andre. Sammenhæng mellem mentale og følelsesmæssige tilstande. 14

15 Eksempler på mentaliserende spørgsmål til sig selv og andre: Selv Hvorfor har jeg det sådan her? Hvad kunne det mon hænge sammen med? Hvorfor bliver jeg ked af det lige nu? Andre Hvorfor gør hun, som hun gør? Hvordan oplevede han mon situationen? Hvad gør det ved dig, når jeg siger sådan? 15

16 Regulering af følelser Intensitet Patienten med borderline (vrede) eller ængstelig (angst) Normalt stresset i en periode Kedelig? Afslappet person Tid 16

17 Gode råd kort version 17

18 Gode råd lang version Støt op om behandlingen Lytte til patienten med forståelse for at psykoterapi er vanskeligt Holde modet oppe Deltage i pårørendesamtaler Husk, at ofte er man særligt sårbar i tætte relationer 18

19 Hvordan kan pårørende selv få hjælp Bruge sit eget netværk, venner, familie Lære noget om sygdommen og få støtte Ved længerevarende krise, henvisning til psykolog via praktiserende læge Deltage i pårørendegrupper Mødes med ligesindede i patient- og pårørendeforeninger 19

20 Tak for opmærksomheden 20