Tal om får og geder

Transkript

1 Rapport 108 Tal om får og geder DANSK KVÆG

2 Tal om får og geder Tekst Annette Holmenlund Jette Lauridsen Steen Kobberøe Jørn Pedersen Ivar Kristoffersen Redaktion Steen Kobberøe Korrektur Lotte Kjær Nilsson Opsætning Chr. E. Christensen Inger C. Fabricius 1

3 Forord Tal om får og geder foreligger hermed. Den kan benyttes som grundlag for planlægning af avl og produk tion i de enkelte besætninger. I forhold til tidligere udgaver af Tal om får og geder er denne udgave udvidet, så den opgør resultaterne for perioderne 1. juni 2000 til 30. juni 2001 og 1. juli 2001 til 30. juni Rapporten indeholder de nyeste oplysninger om avl og produktion af får og geder i Danmark. Tallene i rapporten er opgjort på basis af indberetninger til Fåre- og Gederegistreringen, men indeholder også tal fra Ydelseskontrollen samt en opgørelse over de besætninger, der deltager i ProduktionsKontrol Lam. Udover indberetningerne fra de registrerede fåre- og gedebesætninger stammer tallene fra kåring, besætningsscanning, individprøve, fibertest og slagtning. Vi har i år valgt at vise resultaterne på alle de lam, der er blevet scannet for muskel- og fedttykkelse. Kåring og besætningsscanning bliver vist som enkeltdyrsresultater. For alle andre tal i rapporten er resultaterne opgjort racevis. Det er s håb, at Tal om får og geder kan være med til at styrke avlsarbejdet i race- og avlsforenin gerne, og at rapporten kan være det fælles fundament, som er nødvendig for den løbende debat om avlsarbejdet i fåre- og gedeholdet. Henrik Nygaard Rådgivningschef, 3

4 Indhold Forord... 3 Indhold... 4 Sammendrag... 5 Summary Indledning Fåreregistrering Avlsforanstaltninger og avlspolitik får Avlsforanstaltninger Avl med får Besætningshitliste Avl og indeksberegning - får Registrering af data Beregning af avlsværdital Ny avlsværdiberegning for får med brug af fantom-forældregrupper Avlsmæssig fremgang Gederegistreringen Mohairproduktion Avlsforanstaltninger geder Avl og indeksberegning geder Beregning af avlsværdi og indekser for Mohair-geder Beregning af avlsværdi og indekser for Boer- og Nubiske geder Ydelseskontrol for malkefår og -geder ProduktionsKontrol Lam Medlemmer Fåreregistrering Medlemmer Gederegistrering Medlemsfortegnelse Ydelseskontrol Konsulenter i Fåre- og Gederegistreringen Tidligere udgivelser i rapportserien Jørn Pedersen Specialkonsulent op@landscentret.dk Ivar Kristoffersen Landskonsulent Dansk Fåreavl ivk@vjl.dk Steen Kobberøe Tekniker stk@landscentret.dk Jette Lauridsen Konsulent, jel@landscentret.dk Annette Holmenlund Konsulent, nh@landscentret.dk Landskonsulent, tha@landscentret.dk 4

5 Sammendrag Tal om får og geder indeholder en opgørelse over produktionsresultater for fåre- og gederacerne i Danmark i perioderne fra 1. juli 2000 til 30. juni 2001 og 1. juli 2001 til 30. juni Desuden indehol der Tal om får og geder en beskrivelse af avlsforanstaltninger og avlsværdiberegninger samt råd og vejledning til forbedring af avlsarbejde og produktionsresultater i danske fåre- og gedebesætninger. Datamaterialet til rapporten kommer fra Fåre- og Gederegistreringen, som er et værktøj til styring af avl og produktion i fåre- og gedebe sætninger. Fåre- og Gederegistreringen er samtidig officiel stambog for de danske fåre- og gederacer. 22 fåreracer Der er 22 racer registreret i Fåreregistreringen. Texel, Shropshire, Oxforddown, Dorset og Suffolk er de mest udbredte og omfatter ca. 70% af besætningerne og ca. 77% af de renracede moderfår. I Fåreregistreringen er det racerne Finuld, Rygja og Marsk, der har opnå et den højeste kuldstørrelse med henholdsvis 2,4, 1,9 og 1,9 lam pr. får i gennemsnit for læmningerne i perioderne. Racerne Spel, Leicester og Gotlandsk Pels havde i 2001 en høj livskraf t med over 92% levende lam to måneder efter læmning. I 2002 var det racerne Islandsk, Såne, Spel og Gotlandsk Pels, der havde en høj livskraft med over 93% levende lam ved to måneder. Schwarzkopf har den højeste tilvækst med 367 og 343 gram pr. dag i de første 60 dage efter læmning i henholdsvis 2001 og Racerne Oxforddown, Leicester, Dorset, Suffolk og Texel har dog alle en gennemsnitlig tilvækst på over 300 gram pr. dag de første 60 dage efter læmning i de to perioder. Texel klassificerer over 10 (U - ) i gennemsnit og præsenterer det pæneste slagtere sultat. Shropshire, Dorset og Oxforddown har alle en stigende tendens til fedme i forhold til tidligere år - med en klassificering på over 3 i gennemsnit de seneste år. 9 gederacer Der er registreret 9 gederacer i Gederegistreringen. Boer og Mohair er de mest udbredte, og 72% af gedebesætningerne har Mohairog/eller Boer-geder på bedriften. Antalsmæssigt udgør Mohair og Boer 86% af de renracede modergeder i Gederegistreringen. I Gederegistreringen er det racerne Boer, Nubisk, Anglo Nubisk og Dværgged, der er mest frugtbare med over 1,8 kid pr. læmning. Livskraften blandt gederne er størst hos Dværgged, Anglo Nubisk og Mohair. Til væksten blandt gederne er højest hos Anglo Nubisk, Nubisk, Boer og Mohair, der har en tilvækst på over 170 gram pr. dag de første 60 dage efter læmning i de to perioder. Indekser og avlsfremgang 29 egenskaber indgår i avlsværdiberegningerne for fårene og kødgederne. Egenskaberne indgår i 8 delindekser, som er samlet i S-indekset. For Mohair-geder indgår 21 egenskaber i beregningen af 8 delindekser, som er samlet i S-indekset. Fåreracerne har en avlsfremgang på op til 1,1 S-indeksenhed pr. år. Den største fremgang har Suffolk, Texel, Shropshire og Leicester med en fremgang på over 1,0 S-indeksenhed pr. år. For alle racer kan avlsfremgangen øges, hvis raceforeninger, avl sudvalg og avlere øger indsatsen med at udvælge og bruge de bedste væddere mere. Tiltag som avlsplanlægning, vædderauktion, inseminering, væddersamarbejde, afprøv ning og udstillinger kan være med til at stimulere avlsarbejdet for de enkelte racer. Kun ved et fortsat fælles avlsarbejde inden for racen kan racen forbedres. Gederacerne har haft en avlsfremgang på 1,7 S-indeksenheder (for Mohair). Det er især egenskaberne for mohairkvalitet, som er forbedret. Den store forbedring i mohairkvaliteten skyldes i høj grad et seriøst arbejde med fibertest og selektion af dyr med gode mohairkvalitetsegenskaber. 5

6 Summary Tal om får og geder ( Figures for Sheep and Goats ) lists the production results of the Danish sheep and goat breeds in the periods 1 July 2000 to 30 June 2001 and 1 July 2001 to 30 June The publication also de scribes breeding initiatives, the estimation of breeding values, advice and guidance to improve breeding work and the production results of Danish sheep- and goatherds. The data used in this report originate from the Danish sheep and goat registration system which is a tool designed to control breeding and production in sheep- and goatflocks. The registration system is also the official herd book for the Danish sheep and goat breeds. 22 sheep breeds A total of 22 breeds are registered in the sheep registration system. Shropshire, Texel, Suffolk, Oxforddown and Dorset are the most widespread breeds. They account for about 70% of the flocks and about 77% of the purebred ewes. The sheep breeds Finnish Landrace, Rygja and Danish Marsk produced most lambs per ewe, averaging 2.4, 2.0 and 1.9 lambs, respectively, per ewe in the above periods. The breeds Spel, Leicester and Gotland Pelt are characterised by high vita lity with more than 92% live lambs two months after lambing in In 2002 the breeds Islandsk, Såne, Spel and Gotlands Pelt had the highest vitality with more than 93% live lambs two months after lambing. Schwarzkopf has the highest growth rate with 367 gram per day for lambs aged 0-60 days. The breeds Oxforddown, Leicester, Dorset, Suffolk and Texel all have daily weight gains of more than 300 gram per day for lambs aged 0-60 days in the two periods. Texel has average classification scores above U - (EUROP scale) and has the best slaughter results. The breeds Shropshire, Dorset and Oxforddown have a tendency to increasing fatness, compared with previous years. 9 goat breeds A total of 9 goat breeds are registered in the goat registration system. Boer and Angora are the most widespread breeds a nd 72% of the goatflocks have Angora and/or Boer goats. By numbers Angora and Boer account for 86% of the purebred ewes in the goat registration system. The goat breeds Boer, Anglo Nubian and Dwarf goats are the most fertile goat bree ds with 1.8 kids per lambing. The highest vitality is recorded in Dwarf goats, Anglo Nubian and Angoras. The highest growth rates are recorded in Boer, Anglo Nubian and Angora with more then 170 gram per day, respectively, for kids aged 0-60 days in the two periods. Breeding values and breeding progress 29 traits is part of the estimation of breeding value of sheep and meat goats. The traits enter 8 sub indexes and a total merit (S-indeks). In Mohair goats 21 traits enter 8 sub indexes and a total merit (S-indeks). The sheep breeds have made breeding progress corresponding up to 1.1 total merit units (S-index) per year. Texel, Dorset, Shropshire and Leicester made most progress with more than 0.9 total merit units (S-index) per year. Breeding progress can be improved in all breeds if the breed societies, breeding committees and breeders increase their efforts as regards selecting and using the best rams. Initiatives like breeding planning, ram auction, AI, cooperative ram keeping, testing and exhibitions may stimulate breeding work in the indivi dual breeds. A breed can be improved only through continuous joint breeding activities within the breed. The breeding progress of the Angoras corresponds to 1.7 total merit units (S-index), especially due to improved mohair quality traits. The great improvement in mohair quality is extensively caused by serious efforts concerned with fibre test and selection of animals with good mohair quality. 6