Ajour Finans. PwC Financial Services. Aktuelt nyt til danske pengeinstitutter. Maj Læs bl.a. om:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ajour Finans. PwC Financial Services. Aktuelt nyt til danske pengeinstitutter. Maj 2008. Læs bl.a. om:"

Transkript

1 PwC Financial Services Ajour Finans Aktuelt nyt til danske pengeinstitutter Maj 2008 Læs bl.a. om: It-sikkerheden er vigtigere end nogensinde før Betaler I for meget i moms og lønsumsafgift? Klima er også relevant for danske pengeinstitutter Pengeinstitutters overgang til IFRS, del II

2 Indhold 3 Leder 4 Pengeinstitutgruppen i PricewaterhouseCoopers 6 Udfordringer i pengeinstitutsektoren 9 Husk skattemæssigt fradrag for stiftelsesomkostninger ved lånoptagelse 10 It-sikkerheden er vigtigere end nogensinde før 12 Betaler I for meget i moms og lønsumsafgift? 14 Klima er også relevant for danske pengeinstitutter 16 Pengeinstitutters overgang til IFRS, del II 20 Vi forventer øget konsolidering blandt mindre og mellemstore danske pengeinstitutter 21 It-effektiviseringer skal sikre indtjeningen de næste år 22 Hvad er jeres bolig/ejendomsportefølje værd? 22 Nye publikationer fra PricewaterhouseCoopers 23 Aktuelle kurser hos PricewaterhouseCoopers Redaktion: Michael Laursen, ansvarshavende, HC Krogh, Sussi Kristine Andersen, kommunikationsansvarlig. Layout: PwC M&C. Har du spørgsmål, kommentarer eller idéer til Ajour Finans, kan du kontakte Michael Laursen på eller tlf Kopiering eller citering må kun ske efter tilladelse fra redaktionen PricewaterhouseCoopers. M&C

3 Leder Den seneste tid har været både spændende og turbulent for sektoren. Der har været og er fortsat mange udfordringer at tage fat på, naturligvis varierende fra pengeinstitut til pengeinstitut. I denne udgave af Ajour Finans har vi sat fokus på nogle af disse udfordringer og giver vores bud på løsningsmuligheder. Indtil videre er sektoren som helhed sluppet nådigt i forhold til kredit-/likviditetskrisen. De første kvartalsregnskaber tyder på fortsat vind i sejlene, og de mange nye regler, som har regnet ned over sektoren, er ved at være fuldt implementeret. Aktiemarkedet har ikke været venligt stemt, men ellers er der vel alt i alt grund til at være fortrøstningsfuld. Der er dog fortsat mange udfordringer, som skal håndteres og løses, og vi har i denne udgave af Ajour Finans PricewaterhouseCoopers nyhedsmagasin til danske pengeinstitutter sat fokus på nogle af disse udfordringer. Vi har samlet nogle af vores væsentligste erfaringer fra revisionen af 2007-årsrapporterne samt den løbende dialog med vores kunder i et selvstændigt indlæg til inspiration for dig og dit institut. It-sikkerheden er vigtigere end nogensinde før It-sikkerheden spiller en væsentlig rolle for finansielle virksomheders forretningsmæssige udvikling måske mere end nogensinde før. Baseret på den seneste tids finansskandaler fra det store udland, hvor kreative medarbejdere har tilsidesat virksomhedens interne kontroller, tager vi it-sikkerheden under behandling. Betaler I for meget i moms og lønsumsafgift? I den seneste tid har der været mange ændringer på moms- og lønsumsafgiftsområdet for finansielle virksomheder. Vi opsummerer nogle af de punkter, hvor det er vigtigt at følge med i udviklingen, og hvor erfaringen viser, at pengeinstitutterne har mulighed for at optimere moms- og lønsumsafgiften. Klima i den finansielle sektor Klimaudfordringerne er en realitet, som kræver, at vi tager stilling og ansvar. Det gælder også de danske pengeinstitutter. Institutionelle investorer presser nu sektoren for at agere mere aktivt. Se side 14. IFRS Finanstilsynet valgte som bekendt at undlade det annoncerede krav om aflæggelse af årsrapport efter IFRS for alle børsnoterede pengeinstitutter. Det er derfor fortsat sådan, at kun koncernregnskaber skal aflægges efter IFRS. Du kan i denne udgave af Ajour Finans læse om fordele og ulemper ved frivilligt at overgå til IFRS, idet vi sætter fokus på væsentlige forskelle mellem IFRS og regnskabsbekendtgørelsen. Konsolidering i sektoren Vi vurderer, at tiden er kommet til en øget konsolidering af pengeinstitutsektoren, og forventer et større antal opkøb og fusioner i 2008 og Fusioner og opkøb kan være en tidskrævende opgave, som blandt andet indebærer sammenlægning af it-systemer. Du kan på side 20 og frem læse mere herom. Jeg håber, du finder artikler af relevans for dig og dit institut i nærværende udgave af Ajour Finans,og at du som læser fortsat vil benytte muligheden for at give dine synspunkter til kende ved at kontakte mig eller de enkelte bidragsydere til bladets artikler. Du er naturligvis også velkommen til at kontakte os med generelle spørgsmål. PricewaterhouseCoopers, maj 2008 Michael Laursen, redaktør Ajour Finans Maj

4 Pengeinstitutgruppen PricewaterhouseCoopers pengeinstitutgruppe betjener pengeinstitut sektoren i Danmark. Pengeinstitutgruppen er en blandt flere speciale områder i PwC s Financial Services-gruppe, der leverer branchefokuserede ydelser inden for bl.a. revision og regnskabs rådgivning, skatterådgivning, compliance og risk management, god selskabsledelse og CSR, procesoptimering samt outsourcing og shared services. Vores specialister betjener både nationalt og internationalt en række finansielle virksomheder og har herigennem opbygget et stort og velfunderet erfaringsgrundlag. Desuden trækker vi på den ekspertise, som findes på tværs i vores organisation og i vores internationale netværk. Det betyder, at vores kunder i penge institutsektoren har adgang til specialiseret rådgivning på højeste faglige niveau. En del af vores specialister er i øvrigt involveret i tilblivelsen af love og bekendtgørelser. Det betyder, at vi altid kan vejlede vores kunder i den nyeste reguleringsmæssige udvikling inden for den finansielle sektor. 4 Ajour Finans Maj 2008

5 Deltagerne i pengeinstitutgruppen er: Carsten Jensen H.C. Krogh Jørn Haagensen Kurt Villadsen Michael Laursen Ole Blinkenberg Vibeke Bak Solok i PricewaterhouseCoopers Den danske pengeinstitutgruppe består af en fast gruppe på p.t. 7 statsautoriserede revisorer, der gennem en mangeårig betjening af et bredt udsnit af danske pengeinstitutter har opnået en stor erfaring og viden om udfordringerne i pengeinstitutsektoren. De arbejder med tilknyttede produkt- og fag specialister inden for blandt andet skat, moms- og lønsumsafgift, IFRS, compliance og risk management, god selskabsledelse, proces optimering og it. Deltagerne i den faste pengeinstitut gruppe kommer fra vores kontorer i København, Holstebro, Esbjerg og Skive. Revisorerne i denne del af penge institut gruppen har ud over ansvaret for servicering af egne kunder blandt andet ansvar for: udarbejdelse af information til sektoren deltagelse i fagligt arbejde, blandt andet i regi af Foreningen af Stats autoriserede Revisorer og Finans tilsynets regnskabs udvalg mv. kommentering på lovforslag udvikling af interne standarder til sikring af at vi altid leverer den højeste kvalitet. De tilknyttede produkt- og fagspecialister er geografisk placeret på vores kontorer i København og Århus og har som ansvar at servicere såvel vores revisionskunder som ikke revisionskunder inden for de ovenfor nævnte områder. Endvidere dækker opgaverne i relation til pengeinstitutgruppen blandt andet: udvikling af produkter/produkt specifikke løsninger til sektoren information til sektoren om ny lovgivning eller ny best practice. En række af vores specialister har I som læsere af Ajour Finans stiftet bekendtskab med, da de er bidragsydere til den væsentligste del af indlæggene i nyhedsmagasinet. Ajour Finans er et samarbejde på tværs af PwC s Financial Services-gruppe. I er altid meget velkomne til at kon takte medlemmerne i penge institut grup pen eller nyhedsmagasinets bidrags ydere med spørgsmål eller kommentarer, ligesom vi altid gerne tager en uforpligtende samtale omkring vores ydelser og branche specifikke løsninger. Ajour Finans Maj

6 Udfordringer i pengeinstitutsektoren Den seneste tid har været både spændende og turbulent for sektoren. Der har været og er fortsat mange udfordringer at tage fat i; nogle mere relevante for nogle pengeinstitutter end andre. På baggrund af vores erfaringer fra revisionen af 2007-årsrapporterne og den løbende kontakt med vores kunder har vi samlet nogle af disse udfordringer. Vi giver derfor vores bud på løsningsmuligheder. 6 Ajour Finans Maj 2008

7 Af Michael Laursen, Kredit-/likviditetskrise Der er sagt og skrevet meget om kreditkrisen, herunder om og i hvilket omfang de danske pengeinstitutter er berørt heraf. Vi vil ikke i denne artikel forsøge at analysere fænomenet nærmere, men kan konstatere, at kredit-/likviditetskrisen og dens mange afledede effekter har fyldt rigtigt meget i bestyrelses- og direktionslokalerne i den senere tid. Vi har som revisorer også har haft øget fokus på emnet ved revisionen af 2007-årsrapporterne. Nogle pengeinstitutter har været direkte påvirket af kreditkrisen i form af nedskrivninger på aktiver, der enten direkte eller indirekte er eksponeret mod det amerikanske boligmarked. Det er dog efter vores opfattelse de færreste danske pengeinstitutter. Til gengæld har de fleste danske pengeinstitutter i varierende omfang mærket, at den tilgængelige likviditet er blevet mindre og dermed dyrere i hvert fald på kort og mellemlangt sigt. For flertallet af de danske institutter har det betydet stigende fundingomkostninger såvel til indlånskunderne, på interbankmarkedet som til ansvarlige lån, efterstillet kapital, seniorlån mv. Ledelsesrapportering Den dyrere funding har også medført, at der er øget fokus på likviditetsbudgettering og den løbende likviditetsstyring. Selv mindre pengeinstitutter er nødsaget til at have systemer, der på daglig basis kan budgettere, overvåge og rapportere likviditetssituationen. Dette er en udfordring for de mindre og mellemstore institutter, herunder med udvikling af værktøjer i datacentralerne. Den seneste tids begivenheder i sektoren har understreget behovet for rettidig og nøjagtig ledelsesrapportering bl.a. på likviditetsområdet. Det er altafgørende for såvel bestyrelsen som den daglige ledelses styring af pengeinstituttet, at der foregår en dynamisk og retvisende rapportering på de væsentligste risici i pengeinstituttet. De skal sikre sig muligheden for at kunne gribe rettidigt ind mod uforudsete begivenheder. Det er i den forbindelse vigtigt, dels at ledelsesrapporteringen sker på korrekt datagrundlag, dels at rapporteringen er rettet mod de for pengeinstituttets drift væsentligste risici og kontroller. Ledelsesrapporteringen har stor fokus i såvel styringen som revisionen af et pengeinstitut. Omfanget af revision af de data, der ligger til grund for rapporteringen afhænger af revisorens vurdering af risiko og væsentlighed. For at undgå forventningskløfter anbefaler vi, at det enkelte pengeinstituts ledelse (bestyrelse og direktion) drøfter dette forhold med sin revisior; ekstern såvel som intern. Ved revisionen af f.eks. likviditetsrapporteringen og likviditetsopgørelser er det nødvendigt at gennemgå væsentlige fundingaftaler med henblik på at identificere eventuelle indfrielsesklausuler mv. ligesom pengeinstituttets pantsætninger og sikkerhedsstillelser bør gennemgås. Boniteten i udlånsporteføljerne Vi har oplevet et øget fokus på forrentningen af den investerede kapital og de enkelte engagementers kapitalbelastning såvel i ledelsesrapporteringen som ved kreditgivningen. Boniteten i pengeinstitutternes udlånsporteføljer er tilsyneladende fortsat god, når man ser på de begrænsede nedskrivninger i årsrapporterne for Der er dog pengeinstitutter, som er kraftigt eksponeret mod ejendomsmarkedet og/eller har haft høj udlånsvækst. Det er vores forventning, at opbremsningen i ejendomsmarkedet og den generelle vækst i samfundet vil påføre sektoren tab, men omfanget er ikke muligt at spå om. Solvens Opgørelsen af det individuelle solvensbehov har efter vores erfaringer ikke givet anledning til de store sværdslag. Finanstilsynet har indtil videre os bekendt kun i meget begrænset omfang benyttet deres mulighed for at fastsætte et højere solvenskrav. Det er dog naturligt, at det individuelle solvensbehov vil få større betydning i takt med, at de seneste års vækst i samfundsøkonomien flader ud og eventuelt vender. > fortsættes på næste side Ajour Finans Maj

8 < fortsat fra forrige side Det vil i den sammenhæng være hensigtsmæssigt, at det enkel te institut stresstester sin model for opgørelse af solvensbe hovet og sikrer, at denne korrekt afspejler en ændring i samfunds- og lokaløkonomien, herunder en ændring i boniteten i instituttets udlån. Det kan i den forbindelse nævnes, at Finanstilsynet ved inspektioner har givet udtryk for tvivl om nogle model lers robusthed. Compliance Som det vist er alle bekendt, er mængden og kompleksiteten af lovgivning for pengeinstitutter steget markant over de seneste år. Flere af disse regler er omtalt i nærværende eller tidligere udgaver af Ajour Finans. Endvidere stilles der i stigende grad etiske krav mv. til pengeinstitutterne fra interessenternes side. Flere og flere pengeinstitutter opretter en egentlig compliancefunktion til sikring af regeloverholdelse såvel lovbestemmelser som andre bestemmelser og krav. Det er dog forskelligt fra institut til institut, hvilke regler der lægges ind under compliancefunktionens arbejdsområde. Der ligger en vigtig opgave i at sikre de korrekte snitflader til pengeinstituttets forskellige kontrolfunktioner samt til revisionen, da disse i et vist omfang vil kunne drage nytte af hinandens arbejde. Besvigelser Der har i den seneste tid været et par store bedragerisager, som har rystet finansverdenen. Tænk bare på Société Générale og MF Global; man spørger naturligvis om noget lignende kan ske i Danmark. Ét er i hvert fald sikkert, og det er, at de nævnte sager klart viser behovet for velfungerende kontroller, herunder it-kontroller. Finanstilsynet har inden for det seneste par år øget fokus på pengeinstitutternes it-systemer og it-kontroller. Det må man forvente vil fortsætte, ligesom vi som revisorer har stort fokus på området. Finanstilsynets undersøgelser og statusskemaer Finanstilsynet har meddelt, at der fremadrettet vil være et mere risikobaseret tilsyn med pengeinstitutterne. Dette kan man som interessent i sektoren kun hilse velkommen. Det bliver spændende at følge, hvorledes Finanstilsynet i praksis vil udfylde det risikobaserede tilsyn. En anden nyskabelse fra Finanstilsynet er de såkaldte statusskemaer, som nu vil blive anvendt ved inspektionerne. Statusskemaerne udsendes til de enkelte pengeinstitutter, inden inspektionerne foregår, og udfyldes som selvevaluering. Statusskemaerne blev allerede i 2007 anvendt som pilotprojekt ved Finanstilsynets inspektioner og er i øvrigt tilgængelige på Finanstilsynets hjemmeside. Der findes for øjeblikket statusskemaer på 15 områder. Det er vores opfattelse, at statusskemaerne også med fordel kan anvendes i pengeinstituttets egen løbende kontrol af regeloverholdelsen og som dokumentation f.eks. over for revisionen. Bestyrelsens/direktionens rolle Der er som nævnt mange udfordringer i sektoren for øjeblikket, og vi har ovenfor nævnt nogle. Vi har oplevet, at der i flere bestyrelser er meget fokus på det efterhånden meget omfattende regelsæt i den finansielle sektor. Det er naturligvis essentielt, at bestyrelsen, ved at udstikke retningslinjer og føre kontrol, sikrer, at lovgivningen overholdes. Når dette er sagt, er det også helt afgørende, at bestyrelsen fokuserer på det enkelte instituts vigtigste udfordringer og risici, f.eks. kreditrisiko, markedsrisiko og likviditetsrisiko for bare at nævne nogle. Ved bestyrelsens risikoklassificering vil nogle regler mv. nødvendigvis skulle klassificeres som knap så væsentlige for det pågældende institut. Bestyrelsen må i disse tilfælde basere sin overvågning på uddelegerede kontroller og rapportering. 8 Ajour Finans Maj 2008

9 Husk skattemæssigt fradrag for stiftelsesomkostninger ved lånoptagelse Af Birgitte Tabbert, og Troels Graff, I forbindelse med lånoptagelser betaler pengeinstitutter typisk store stiftelsesomkostninger, etableringsomkostninger, up front fee s mv. Det betyder, at forskel len mellem den regnskabs mæs sige og skatte mæs sige behand ling af indtægter og udgifter for pengeinstitutter bliver aktua li se ret. I henhold til de gældende regnskabsregler; IFRS eller Finanstilsynets regnskabsbekendtgørelse skal alle pengeinstitutternes indtægter og udgifter som hovedregel regnskabsmæssigt fordeles over den periode, de vedrører. Perioden kan strække sig over flere indkomstår, eksempelvis løbetiden på et ind- eller udlån. Endelig ret eller forpligtelse Skattemæssigt skal indtægter og udgifter medtages fuldt ud i det indkomstår, hvor der er en endelig ret til at modtage en indtægt eller en endelig forpligtelse til at afholde en udgift. Dette gælder, uanset om indtægten eller udgiften først modtages eller afholdes på et andet og senere tidspunkt eller er fordelt over en periode på flere indkomstår (ikke kun regnskabsmæssigt). Det afgørende er, om der foreligger en endelig ret eller en endelig forpligtelse. I praksis betyder det, at der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for et pengeinstitut skal korrigeres for, at den regnskabsmæssige behandling af indtægter og udgifter er forskellig fra den skattemæssige behandling af indtægter og udgifter. Fradrag kan foretages med det samme Pengeinstitutterne har i de senere år optaget store lån for at kunne imødekomme efterspørgslen på kapital, blandt andet som følge af den store aktivitet, der har været på ejendomsmarkedet, og i den forbindelse betalt stiftelsesomkostninger, etableringsomkostninger, up front fee s mv. Den skattemæssige korrektion af den regnskabsmæssige behandling af disse omkostninger betyder, at store fradrag kan foretages skattemæssigt med det samme i stedet for over en række år. Periodiseringsproblematikken er naturligvis også aktuel i forhold til stiftelsesprovisioner og andre etableringsindtægter ved udlån til kunder og meget andet. Ajour Finans Maj

10 It-sikkerheden er vigtigere end nogensinde før Af Dorthe Tolborg, It-sikkerheden spiller en væsentlig rolle for finansielle virksomheders forretningsmæssige udvikling måske mere end nogensinde før. Den 4. marts 2008 skrev Morten Johnsen følgende på business.dk: En ivrig aktiehandler tabte over 700 mio. kr. på at handle med hvede på arbejdsgiverens regning. En aktiehandler fra selskabet MF Global havde forleden udsigt til en knap så kammeratlig snak med sin øverste chef. Handleren havde nemlig lavet en række spektakulære handler med hvede, som samlet set havde pådraget hans arbejdsgiver et samlet tab på godt 707,5 mio. kr. Det skriver MSNBC. At sådan et nummer overhovedet kunne finde sted, skyldes et svigt i de interne kontrolsystemer, der betød, at handleren Evan Dooley kunne handle for de fuldstændig vilde beløb på råvarebørsen i Chicago. Ikke overraskende blev han sparket ud af MF Global med øjeblikkelig virkning.»det er en frygtelig sag, som skyldes et øjebliks forvirring i vores kontrolsystemer. Vi er dybt berørte over hændelsen, men vi har ordnet fejlen. Det vil aldrig ske igen,«siger MF Global-direktøren Kevin Davis til MSNBC. Umiddelbart efter nyheden ramte markedet, faldt aktierne i MF Global med mere end 27 procent. Årsagen til det massive tab for MF Global skal altså angiveligt findes i et svigt eller en tilsidesættelse af de interne kontroller hos MF Global. Andre medier har beskrevet, at det var muligt for Dooley at gennemføre uautoriserede handler, fordi virksomheden for udvalgte medarbejdere herunder for Dooley havde valgt at deaktivere nogle af de interne kontroller. Begrundelsen var at kontrollerne forårsagede langsommelige transaktioner. Altså igen en sag, som opstår, fordi de interne kontroller svigter. Og også her er der tale om interne kontroller, som hænger nøje sammen med virksomhedens it-anvendelse. Derfor er det vigtigt at fokusere på de interne kontroller også på it-området, hvor it-sikkerhed spiller en væsentlig rolle! Forretningsmæssig udvikling Man kan også udtrykke det på den måde, at interne kontroller og it-sikkerheden spiller en afgørende rolle for den forretningsmæssige udvikling måske mere end nogensinde før. Og så har de interne kontroller og it-sikkerheden en væsentlig indflydelse på pålideligheden af den finansielle rapportering. I figur 1 er den indbyrdes sammenhæng mellem infrastruktur, appli ka tioner, for retnings processer og årsrapport skitseret. Jeg vil kort gennemgå de vigtigste pointer. En effektiv infrastruktur Ineffektive kontroller og/eller et lavt it-sikker hedsniveau kan medføre fejl eller uhensigtsmæssigheder i applikationerne. Fejl kan opstå som følge af, at programmer ikke fungerer som for ud sat (eks. at der foretages forkert bereg ning) rapporter er fejlbehæftede uhensigtsmæssigheder kan opstå i form af, at den funktionsadskillelse, som er etableret i applikationerne, kan omgås, således at man risikerer i realiteten at have en falsk tryghed. Applikationerne skal være tilgængelige for brugerne, når de har behov for det, for at kunne udføre deres arbejde. Og dette forudsætter, at infrastrukturen er tilrettelagt på en sådan måde, at man bedst muligt har sikret sig den oppetid, som pengeinstituttet har fastlagt som et minimum. 10 Ajour Finans Maj 2008

11 Figur 1: It s påvirkninger af forretningen. Derfor er det afgørende, at pengeinstituttet har hånd i hanke med de etablerede kontroller og it-sikkerheden på infrastrukturområdet. For mange pengeinstitutters vedkommende vil den væsentligste del af infrastrukturområdet blive varetaget af instituttets tilknyttede datacentral. Andre pengeinstitutter har helt eller delvist selv det daglige ansvar for udvikling og drift af området. I alle tilfælde er der behov for at etablere tilstrækkelige og effektive kontroller (generelle it-kontroller), som afspejler de risici, som pengeinstituttet har identificeret, og som er knyttet til den anvendte infrastruktur. Finanstilsynet har udgivet følgende vejledning: Vejledning om kontrol- og sikringsforanstaltninger på it-området i henhold til lov om finansiel virksomhed 71, stk. 1, nr. 4. Vejledningen beskriver overordnet de krav til kontrol og it-sikkerhed, som Finanstilsynet forventer, at pengeinstituttet har etableret. Hensigtsmæssige forretningsprocesser Manglende eller ineffektive kontroller (ap plika tionskontroller) kan medføre fejl eller uhensigtsmæssigheder i forret nings pro ces serne, hvilket igen kan påvirke års rapporten på en ikke hensigtsmæssig måde. Fejl og uhen sigts mæs sigheder kan f.eks. opstå som følge af, at den besluttede organisatoriske funk tionsadskillelse ikke er afspejlet i de rettigheder, som faktisk er tildelt den enkelte medarbejder til de en kelte applikationer. I takt med, at tek no logien breder sig til hvert hjørne af forretningen og kunderne får flere muligheder for selvbetjening, bliver det en stadig større udfordring at kon trollere adgangen til data effektivt og sikkert. Pengeinstituttet bør derfor have vished for, at de rette medarbejdere og kun de rette har adgang til den rigtige information på det rigtige tidspunkt. der ikke er etableret kontroller, som sikrer, at data, som overføres fra ét system til et andet, overføres fuldstændigt, nøjagtigt og rettidigt. at der ikke er etableret kontroller, som understøtter, at registrering af data sker fuldstændigt, nøjagtigt og rettidigt samt, at registreringen sker på et gyldigt (validt/godkendt) grundlag. overvågning af ændringer i stamdata, opfølgning på fejllister o.l. ikke fore tages eller ikke foretages systematisk, hvorved der opstår risiko for, at opstå ede fejl får lov til at forblive uopdaget. Applikationskontroller designes og implementeres i et vist omfang i selve applikationen (programmerede kontroller) samt i tilknytning til applikationen i form af manuelle kontroller. Også her er der behov for at etablere tilstrækkelige og effektive kontroller (applikationskontroller). Disse kontroller skal, for alle væsentlige processer, understøtte, at alle transaktioner/stamdata registreres fuldstændigt, nøjagtigt, rettidigt og på et gyldigt grundlag. Og så er der naturligvis behov for at designe og implementere passende funktionsadskillelse både i de enkelte applikationer og på tværs af alle anvendte applikationer. Årsrapport Tid til it-sikkerhed Den seneste eksponering i medierne og de finansielle tab, pengeinstitutterne har lidt, tyder på, at det er tid til at effektivisere og Forretningsprocesser opgradere it-sikkerheden og de interne kontroller: Er der etableret it-sikkerhed på et niveau, således at de risici, som pengeinstituttet ikke ønsker realiseret, er afdækket på en passende måde? Applikationer Er der etableret tilstrækkelige applikationskontroller, som understøtter, at alle transaktioner/stamdata registreres og behandles nøjagtigt og rettidigt samt på et gyldigt grundlag? Er der etableret en tilstrækkelig funktionsadskillelse i alle Infrastruktur væsentlige applikationer? En systematisk gennemgang af alle væsentlige processer hos pengeinstituttet med det formål at få afdækket, hvorvidt der er etableret it-sikkerhed og interne kontroller i et passende omfang kan kun anbefales! Ajour Finans Maj

12 Betaler I for meget i moms og lønsumsafgift? Af Claus Bohn Jespersen, Jan Huusmann Christensen, og Anette Henriksen, I den seneste tid har der været mange ændringer på moms- og lønsumsafgiftsområdet for finansielle virksomheder. Vi vil kort opsummere et par af de punkter, hvor det er vigtigt at følge med i udviklingen. Moms behov for planlægning! Vi ser ofte, at finansielle virksomheder ikke får taget højde for de moms- og lønsumsafgiftsmæssige problemer, der altid er forbundet med ændringer i forretningen. Det kan være i forbindelse med omstruktureringer, outsourcing, tilbygninger eller investeringer. Et eksempel er et pengeinstitut, der står overfor at opføre et nyt hovedsæde eller en ny bygning. Her vil det ofte være økonomisk fordelagtigt at opføre bygningen (hovedsædet) i et særskilt selskab og leje bygningen af selskabet, således at risikoen på ejendommen udskilles. Det vil momsmæssigt i langt de fleste tilfælde være den mest optimale løsning. Beregning af delvis momsfradragsret I 2004 anerkendte SKAT, at pengeinstitutter med ind- og udlånsvirksomhed kan anvende et nettoprincip på opgørelsen af renteindtægter, samt at visse omsætningsbeløb kan holdes ude af opgørelsen. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på: Beregning af nettorenteindtægter Beregning af kursreguleringer Indtægter fra udenlandske filialer Intern omsætning i en eventuel fællesregistrering Beholdningsindtjening herunder passiv kapitalanbringelse. Vi oplever fortsat, at mange pengeinstitutter ikke er opmærksomme på de muligheder, som SKATs meddelelse giver belæg for i forhold til opgørelse af moms- og lønsumsafgift. Fra vores kontakt med SKAT er vi opmærksomme på, at der pågår drøftelser omkring anvendelsen af nettorenteprincippet for andre finansielle virksomheder end pengeinstitutter. Optimering af lønsumsafgiften Vi oplever i stigende grad, at der er fokus på betaling af lønsumsafgift. Det er helt oplagt, da afgiften udgør 9,13% af lønsummen i den finansielle sektor. Der er således tale om væsentlige udgifter for pengeinstitutterne. Ofte ser vi, at der betales fuld lønsumsafgift af samtlige medarbejdere, men også at der laves en forholdsmæssig reduktion med en fordelingsprocent (momsfradragsprocenten). Det er vores erfaring, at der ofte vil være en væsentlig økonomisk besparelse, hvis opgørelsen af medarbejdernes løn til lønsumsafgiftspligtige (finansielle) aktiviteter sker ud fra et begrundet skøn over medarbejdernes tidsforbrug. Hæveautomater og vekselgebyrer Fra andre EU-lande er vi blevet opmærksomme på, at gebyrer på hæveautomater, vekselgebyrer og lignende, der op kræ ves over for kunder, der er bosiddende uden for EU, faktisk berettiger til godtgørelse af momsen. Dette er selv følgelig særligt interessant for vekselbureauer, men også pengeinstitutter bør være opmærksomme på de mulige besparelser. Samarbejde om udstedelse af kreditkort Vi har i den seneste tid set en række organisationer og foreninger indgå et samarbejde med pengeinstitutter om at udstede kreditkort el. lign. Det er vores erfaring, at sådan et samarbejde ikke altid fungerer optimalt ud fra et moms- og lønsumsafgiftsmæssigt perspektiv. I mange tilfælde opretter pengeinstituttet og organisationen/foreningen et selskab, som skal stå for kortdriften, hvor der kan være både momsfrie og momspligtige transaktioner. Fordi en del af transaktionerne bliver momsfrie, mister selskabet sin momsfradragsret og bliver i et vist omfang forpligtet til at betale lønsumsafgift af de medarbejdere, som beskæftiger sig med kortaktiviteten. 12 Ajour Finans Maj 2008

13 Tager selskabet ikke højde for momsog lønsumsafgiften, kan der være en betydelig økonomisk risiko, eller selskabet kan være berettiget til et fradrag, som man ikke har været opmærksom på. Forvaltning af investeringsselskaber EF-Domstolen afgjorde sidste år, at moms fritagelsen for forvaltning af investeringsforeninger ikke kan indskrænkes til kun at gælde investeringsforeninger, som medlemslandene har defineret. Der er dermed åbnet op for, at forvaltningsselskaber kan foretage momsfri forvaltning af øvrige selskaber med kollektive investeringer, selv om de ikke er etableret som investeringsforeninger. Sagen rejser dog en række spørgsmål, som fortsat må anses for uafklaret, f.eks. om der kan ske momsfri forvaltning af pensionskasser, ventureselskaber m.m. SKAT har netop offentliggjort den første udtalelse om momsfri forvaltning af et børsnoteret investeringsselskab. Vi mener, at udtalelsen åbner op for, at forvaltning af fonde, pensionskasser m.m. kan være omfattet af momsfritagelsen, når de foretager kollektiv investering i værdipapirer i konkurrence med traditionelle investeringsforeninger. Det bliver derfor interessant at følge, hvor grænsen for, hvad der kan anses for institutter for kollektiv investering i værdipapirer, kommer til at gå. Momsfri finansiel rådgivning I en helt dugfrisk afgørelse anerkender SKAT, at finansiel rådgivning, der ender ud i et konkret løsningsforslag af finansiel karakter, er momsfritaget som formidlingsvirksomhed, uanset om kunden følger forslaget eller ej. Leasing aktiviteter EF-Domstolen har underkendt dansk praksis for, hvordan man opgør omsætningen i leasingvirksomheder, når der beregnes en delvis momsfradragsprocent. Momsfradragsprocenten opgøres, når leasingvirksomheden enten har momsfrie aktiviteter ud over leasingaktiviteten (herunder pengeinstitutter med leasingaktivitet) eller indgår i en momsmæssig fællesregistrering med momsfritagne virksomheder. EF-Domstolen har udtalt, at virksomhederne er berettiget til at medregne den momspligtige omsætning ved salget af biler efter leasingperiodens udløb. For virksomheder, som ikke allerede har medtaget denne momspligtige omsætning ved opgørelse af den delvise momsfradragsret, vil det være muligt at få genoptaget momsangivelser tilbage til Dette kan resultere i en stor tilbagebetaling. Subbroker ydelser EF-Domstolen har i en netop offentliggjort dom anerkendt, at underagenters (subbrokers/subagents) ydelser til forsikringsformidlere, mæglere og agenter er momsfrie. Dommen skaber sikkerhed for, at brugen af underleverandører i forbindelse med forsikringsformidling i en række tilfælde er momsfri. Passiv kapitalanbringelse Skatteministeren har endelig anerkendt, at der ikke skal betales lønsumsafgift af medarbejdere, der bruger tid på passiv kapitalanbringelse. Det vil sige medarbejdere, der bruger tid på investering af egne midler. Skatteministeren har dog foreløbig meldt ud, at dette ikke gælder pengeinstitutter. Dette synspunkt er vi ikke enige i. Vi forventer derfor, at der vil blive ført en række sager på den nærmere afgrænsning af, hvad passiv kapitalanbringelse er i moms- og lønsumsafgiftsmæssig forstand. Nye regler på vej EU-Kommissionen har fremsat et forslag til ændring af momsreglerne for finansielle virksomheder, som skal bringe dem i overensstemmelse med den øvrige regulering på det finansielle område. Herudover indeholder forslaget regler om cost sharing arrangementer, som kan ske uden moms, og det bliver muligt at lægge moms på ydelser i forhold til erhvervskunder. Da samtlige 27 EU-lande skal være enige om en eventuel ændring, forventer vi, at der vil gå nogen tid, inden reglerne træder i kraft. Ajour Finans Maj

14 Klima er også relevant for danske pengeinstitutter Af Anne Mette Christiansen, og Pernille Risgaard, Klimaudfordringerne er en realitet, som kræver, at vi tager stilling og ansvar. Det gælder også de danske pengeinstitutter. Institutionelle investorer presser nu sektoren for at agere mere aktivt. At tænke klima ind i forretningen er noget, flere og flere virksomheder i Danmark er i gang med. Ser vi særskilt på den finansielle sektor og på pengeinstitutterne er det nærliggende at spørge, om de har et ansvar for at bidrage til reduktioner i udledningen af CO2? Svaret er ja ifølge en række grønne interesseorganisationer. Måske mere overraskende er det, at svaret også er ja blandt flere af de største institutionelle investorer. De store internationale banker synes at være enige i svaret, men investorerne ønsker mere end det, bankerne hidtil har leveret i forhold til at tackle klimaudfordringerne. Det fremgår af en ny markant rapport 1, som Ceres, en koalition af investorer og interesseorganisationer, står bag. Rapporten kortlægger 40 større bankers aktiviteter i relation til CO2 og drager bl.a. en parallel til subprimekrisen ved at pege på, at klimaforandringerne udgør en alvorligt undervurderet finansiel risiko. Se på de indirekte påvirkninger I det store og hele er de udledninger, der stammer fra pengeinstitutternes drift, minimale. Ser vi på den danske pengeinstitutsektor, udgør udledningerne løst anslået 0,3 % af Danmarks samlede CO2-udledninger. Det tæller primært den el, varme og transport, der driver pengeinstituttet og dets filialer. Både internationalt og herhjemme sætter flere pengeinstitutter et mål om at være CO2- neutrale som det f.eks. ses hos HSBC og Danske Bank. Det sker bl.a. gennem tiltag, der reducerer energiforbruget i den daglige drift og gennem køb af CO2- kreditter, der nedsætter udledningen andre steder i verden. Denne indsats er naturligvis vigtig set i sammenhæng med pengeinstitutternes øvrige aktiviteter. For der hvor pengeinstitutterne først og fremmest påkalder sig interesse, er ikke som følge af CO2-udledning fra den daglige drift. Det er derimod de indirekte påvirkninger eller rettere pengeinstitutternes mulighed for at påvirke kundernes og dermed andre private aktørers CO2- udledninger. Det er også her, at investorer og andre interessenter er begyndt at efterspørge en mere markant profil i den finansielle sektor. Ifølge Ceres rapport er det essentielt, at markedsøkonomiens 14 Ajour Finans Maj 2008

15 Vær med i årets Climate Cup Deltag i konkurrencen om Climate Cup 2008-priserne, som uddeles dette efterår. Climate Cup er for danske virksomheder, der ønsker at vise, at de gør en aktiv klimaindsats. F.eks. er der en pris der ser på mål og handlinger til reduktion af CO2-udledninger og en pris med fokus på forretningsstrategier for at imødekomme klimaforandringernes risici og muligheder. Ansøgerne profileres via Climate Cup-initiativet, som PwC står bag i samarbejde med Berlingske Tidende og Ugebrevet Mandag Morgen. Læs mere på eller skriv til Carbon Disclosure Project Carbon Disclosure Project (CDP) er en toneangivende international og uafhængig organisation (CDP er en non-for-profit organisation registeret i England som velgørenhedsorganisation), der på vegne af institutionelle investorer årligt indsamler informationer om udledning af drivhusgasser og forretningsrelaterede klimarisici og -muligheder fra verdens største virksomheder. CDP har eksisteret siden år 2000 og repræsenterer i dag 385 institutionelle investorer verden over med en samlet aktivmasse på $57 billioner. måske vigtigste sektor engagerer sig aktivt i at fremme en økonomi, der ikke er betinget af et højt CO2-udslip. Det er værd at tænke over, at de økonomiske, sociale og miljømæssige konsekvenser, der følger af en global opvarmning, i sidste ende kan ramme sektoren selv. Presset på pengeinstitutsektoren er bl.a. drevet af forpligtelsen til i rollen som kapitalforvaltere at sikre et langsigtet, stabilt afkast til bl.a. pensionskunderne. Den meget omtalte Stern-rapport 2 ser på de økonomiske konsekvenser af klimaforandringerne og forudsiger et permanent tab på 5 % af det globale BNP i et best case scenarium, hvis ikke der skrides aktivt ind nu. Det hviler som en mørk sky over pensionsafkastet. Det synspunkt deler også ATP, der som hidtil eneste danske investor har meldt sig ind i Carbon Disclosure Project. Sæt pris på CO2 i låneporteføljen Går vi tilbage til rapporten fra Ceres, viser den, at bankerne over en bred kam er begyndt at respondere på klimaudfordringen især i forhold til aktieanalyser og udviklingen af nye detailprodukter. Men også inden for finansiering og långivning til især energiintensive projekter er der eksempler på, at CO2-parametre bliver inkluderet. Desuden beregner flere banker den risiko, de påtager sig i forbindelse med lån til virksomheder, der kan forventes at blive omfattet af CO2-regulering. Her er transportsektoren både i en global og dansk sammenhæng en af de mest oplagte kandidater. Mht. låneporteføljen beregner godt halvdelen af de undersøgte banker CO2- risikoen. Dog er Bank of America Corp. som den eneste af de undersøgte banker gået foran ved at fastsætte et CO2-reduktionsmål for en del af låneporteføljen, nemlig lån til forsyningsselskaber. Det er netop denne type af initiativer, som Ceres ønsker at se mere af. Til trods for de mange forskellige initiativer er investorerne ikke stillet tilfredse. De ønsker bl.a., at CO2 gøres til et bestyrelsesanliggende, at der rapporteres mere om klimarelaterede risici, og at der arbejdes mere med at opgøre og forstå de udledninger af CO2, der er knyttet til bankerne investerings-, finansierings- og kreditaktiviteter. Det mest markante ønske er, at de efterspørger konkrete reduk tionsmål for bankernes CO2-udledninger knyttet til investerings- og finansierings aktiviteter. Selvsamme ønsker er relvante for de danske pengeinstitutter at spejle sig i og forberede sig på. Behovet for aktivt at fremme en økonomi, der ikke er betinget af et højt CO2-udslip, er globalt og gælder udenlandske såvel som danske pengeinstitutter. 1 Douglas G. Cogan, 2008; Corporte Governance and Climate Change: the Banking Sector. Rapporten er udgivet af Ceres. Ceres investornetværk omfatter 60 institutionelle investorer med mere end $4 billioner i aktiver. 2 Nicolas Stern, 2006: The Economics of Climate Change, The Stern Review. Rapporten er bestilt af den engelske regering. Ajour Finans Maj

16 Pengeinstitutters overgang til IFRS Del II Af Jan Fedders, Pengeinstitutter, der ikke er koncerner, slipper for at overgå til IFRS i Men der kan være gode grunde til alligevel at overveje en frivillig overgang. I sidste udgave af Ajour Finans drøftede vi de generelle overvejelser ved den forestående overgang til IFRS i Dette var baseret på det høringsudkast, Finanstilsynet offentliggjorde i slutningen af 2007, som fastslog, at pengeinstitutter, der ikke er koncerner, skulle overgå til IFRS i Det endelige lovforslag, som blev fremsat i Folketinget i marts måned, indeholder imidlertid kun en bemærkning om, at Finanstilsynet vil foretage en yderligere tilpasning af det danske regelsæt til IFRS i det omfang, det ikke medfører unødige byrder for de berørte institutter. I lyset af den nuværende kredit- og likviditetskrise vil nogle institutter formentlig vurdere, om det kan være hensigtsmæssigt frivilligt at overgå til IFRS. Dette signalerer nemlig et ønske om maksimal gennemsigtighed i relation til de kreditog likviditetsrisici, instituttet er udsat for, til gavn for kommunikationen med instituttets aktionærer og långivere. Vi har derfor fundet det relevant at beskrive nogle af de konkrete forskelle, der er mellem det danske regelsæt og IFRS. Indregning og måling Finanstilsynets regelsæt er baseret på IFRS, og som følge heraf er der kun i begrænset omfang egentlige forskelle mellem de to regelsæt. IFRS-regelsættet er betydelig mere detaljeret, og det medfører, at der i et vist omfang er større mulighed for fortolkning efter Finanstilsynets regelsæt, end der er efter IFRS. Målinger af finansielle instrumenter De væsentligste forskelle knytter sig til finansielle instrumenter uden for handelsbeholdningen. Nogle af disse er anført i nedenstående oversigt. I praksis vil et institut ofte kunne henføre børsnoterede værdipapirer uden Måling af finansielle instrumenter Område IFRS Regnskabsbekendtgørelsen Finansielle aktiver disponible for salg Finansielle aktiver uden for handelsbeholdningen, der måles til dagsværdi over resultatopgørelsen Indbyggede afledte finansielle instrumenter Værdipapirer omfattet af denne kategori dagsværdireguleres over egenkapitalen, indtil papirerne afhændes Værdipapirer kan henføres til denne kategori, hvis én af følgende betingelser er opfyldt: papirerne tilhører en portefølje af værdipapirer, der styres og evalueres på et dagsværdigrundlag måling efter de almindelige målingsbestemmelser vil føre til en regnskabsmæssig inkonsistens aktivet har et indbygget afledt finansielt instrument Der findes detaljerede regler for, i hvilke tilfælde et indbygget afledt finansielt instrument skal udskilles Kategorien findes ikke efter regnskabsbekendtgørelsen. Værdipapirer måles generelt til dagsværdi over resultatopgørelsen Værdipapirer måles generelt til dagsværdi over resultatopgørelsen Der findes ingen specifikke regler. 16 Ajour Finans Maj 2008

17 for handelsbeholdningen til kategorien dagsværdi over resultatopgørelsen. Det skyldes, at papirerne rent faktisk indgår i en portefølje, der styres, og hvis afkast indgår i ledelsesrapporteringen på et dagsværdigrundlag. Ikke børsnoterede værdipapirer vil derimod ikke altid kunne indgå i kategorien og vil i givet fald skulle henføres til kategorien disponibel for salg med opskrivninger direkte over egenkapitalen til følge. Indeholder et finansielt instrument eller sjældnere en ikke finansiel kontrakt et indbygget afledt finansielt instrument, der skal udskilles, udskilles dette fra hovedkontrakten og behandles som et almindeligt afledt finansielt instrument. Det vil sige, at værdiændringer indregnes løbende i resultatopgørelsen. Bestemmelsen vil ingen betydning have for finansielle instrumenter, der i forvejen måles til dagsværdi over resultatopgørelsen. Her er effekten af det indbyggede afledte Måling af ejendomme finansielle instrument nemlig allerede afspejlet i dagsværdien. Bestemmelsen er derimod relevant, hvis instrumentet måles til amortiseret kostpris, for eksempel et obligationslån eller et efterstillet lån. Betingelser, der i den sammenhæng er relevante at undersøge, er optioner til førtidig indfrielse af lånene og optioner til forlængelse heraf. Behandling af ejendomme Der er også forskelle på behandlingen af ejendomme. Nogle af disse kan ses i nedenstående oversigt. Anvendelse af IFRS regelsættet kan derfor både medføre en ændret værdiansættelse af ejendomme og ændrede afskrivningsforløb. Det kan for eksempel være i de tilfælde, hvor en ejendom har særligt dyre installationer, hvis levetid er kortere end levetiden på bygningen som helhed, og som ikke hidtil har været afskrevet separat. Præsentation og oplysninger IFRS indeholder kun i begrænset omfang krav til præsentation af resultatopgørelse, balance m.v. I praksis vil det med enkelte tilpasninger være muligt at benytte den opstillingsform, der følger af Finanstilsynets skemakrav, i det omfang dette måtte ønskes. IFRS kræver modsat Finanstilsynets regelsæt, at årsrapporten indeholder en pengestrømsopgørelse. IFRS indeholder derimod ikke specifikke krav til indholdet af ledelsesberetningen. Her skal virksomhederne følge Finanstilsynets regelsæt. Oplysningssiden adskiller sig væsentligt fra Finanstilsynets regelsæt. Det gælder især oplysninger knyttet til kredit- likviditets- og markedsrisici. Område IFRS Regnskabsbekendtgørelsen Måling af domicilejendomme Kan måles til dagsværdi over egenkapitalen Skal måles til dagsværdi over egenkapitalen (Nedskrivninger over resultatopgørelse) Afskrivninger på domicilejendomme Der skal afskrives separat på hovedbestanddelene Der findes ingen specifikke regler Retableringsforpligtelser En retableringsforpligtelse ved fraflytning af et lejemål m.v. skal indregnes som en forpligtelse i balancen. Beløbet indregnes samtidig som en del af aktivets kostpris og afskrives over levetiden Der findes ingen specifikke regler Måling af investeringsejendomme Kan måles til dagsværdi over resultatopgørelsen Skal måles til dagsværdi over resultatopgørelsen Retningslinjer for opgørelse af dagsværdi af investeringsejendomme Prisen handlet i et aktivt marked skal benyttes som udgangspunkt. Hvis ikke en sådan findes, benyttes en værdiansættelsesmetode, for eksempel priser på sammenlignelige ejendomme eller diskonterede pengestrømme. En afkastbaseret model kan ikke benyttes. Priser fremkommet ved handel i et aktivt marked anses normalt ikke at foreligge. Som udgangspunkt benyttes derfor en værdiansættelsesmodel, for eksempel en afkastbaseret model eller diskonterede pengestrømme. Ajour Finans Maj

18 < fortsat fra forrige side Kreditrisici Nedenstående oversigt viser nogle af IFRS oplysningskrav vedrørende kreditrisici sammenholdt med Finanstilsynets regelsæt. Anvendelse af IFRS regler medfører betydelig mere indsigt i kvaliteten af et instituts udlån sammenholdt med de minimumsoplysninger, der skal gives efter Finanstilsynets regelsæt. Likviditetsrisici Nedenstående oversigt viser nogle af IFRS oplysningskrav vedrørende likviditetsrisici sammenholdt med Finanstilsynets regelsæt. IFRS oplysningskrav giver et helhedsbillede af et instituts ydelsesforpligtelser knyttet til de finansielle forpligtelser. Mange vil dog opfatte det som en svaghed, at der ikke skal gives tilsvarende oplysninger om de finansielle aktiver. Baggrunden for, at IFRS ikke har medtaget et sådant krav, er formentlig, at der specifikt kræves en beskrivelse af, hvorledes den likviditetsrisiko, der er knyttet til de finansielle forpligtelser, håndteres. En væsentlig del vil netop være de kontraktlige indbetalinger på udlån og tilgodehavender. Mange vælger da også frivilligt at give de tilsvarende oplysninger for de finansielle aktiver. Oplysninger om kreditrisici Område IFRS Regnskabsbekendtgørelsen Kreditkvalitet Koncentration af kreditrisici Kreditkvaliteten af tilgodehavender der hverken er forfaldne eller udsat for værdifald skal beskrives, eksempelvis ved opdeling i interne risikoklasser Koncentration af kreditrisici skal oplyses med udgangspunkt i ledelsens egne vurderinger Ingen specifikke bestemmelser Udlån og garantier skal specificeres på nærmere angivne brancher Modtagne sikkerhedsstillelser Skal beskrives Ingen specifikke bestemmelser Forfaldne tilgodehavender, der ikke er udsat for værdifald Aldersfordelingen skal angives Ingen specifikke bestemmelser Oplysninger om likviditetsrisici Område IFRS Regnskabsbekendtgørelsen Finansielle forpligtelser Der skal præsenteres en forfaldsanalyse omfattende samtlige finansielle forpligtelser inklusiv ubetingede kredittilsagn, opgjort på udiskonteret basis. Tidsbåndende fastsættes ud fra det enkelte instituts forhold. Forfaldstidspunkterne for visse finansielle forpligtelser skal specificeres inden for bestemte tidsbånd Finansielle aktiver Ingen bestemmelser Forfaldstidspunkterne for visse finansielle aktiver skal specificeres inden for bestemte tidsbånd 18 Ajour Finans Maj 2008

19 Markedsrisici Nedenstående oversigt viser nogle af IFRS oplysningskrav vedrørende markedsrisici sammenholdt med Finanstilsynets regelsæt. IFRS risikooplysninger omfatter alle instrumenter med den pågældende type risiko, og har derfor også til formål at give et helhedsbillede af et instituts risikoeksponering. Det er tilladt at give følsomhedsoplysningerne på basis af modeller, der tager hensyn til gensidige afhængigheder mellem variable, for eksempel en value-at-risk model. Oplysningerne efter Finanstilsynets regelsæt har derimod mere karakter af regulatoriske oplysninger. Hvis et institut har fået tilladelse af Finanstilsynet til at benytte en value-at-risk model til at opgøre sine finansielle risici, kan oplysningerne også gives i årsrapporten. Man skal være opmærksom på, at der ud over de relativt få oplysninger, der skal gives i årsrapporten, skal indberettes en række specifikke oplysninger vedrørende finansielle risici (søjle 3) til Finanstilsynet. Gennemsigtige oplysninger om finansielle risici med IFRS Ovenfor er beskrevet nogle af de forskelle, der er mellem IFRS og regnskabsbekendtgørelsen. På indregnings- og målingssiden vil der generelt kun være få forskelle. På oplysningssiden er der derimod væsentlige forskelle. Der er imidlertid ikke udelukkende tale om, at der skal gives yderligere oplysninger. IFRS giver nemlig også mulighed for at undlade visse af de ofte ganske skematiske oplysninger, der skal gives efter regnskabsbekendtgørelsen. Sammenholdt med det forhold, at IFRS oplysninger om finansielle risici i højere grad end Finanstilsynets regelsæt synes at give et helhedsbillede, vil overgangen til IFRS give de institutter, der vælger en frivillig overgang, en god mulighed for at præsentere deres økonomiske aktiviteter med den højeste grad af gennemsigtighed og overskuelighed til gavn for kommunikationen med investorer og kreditorer. Oplysninger om markedsrisici Område IFRS Regnskabsbekendtgørelsen Renterisiko Valutarisiko Aktiekursrisiko Effekten på resultat og egenkapital af en rimelig sandsynlig ændring af renten skal angives. Samme for hver valuta, som virksomheden har en væsentlig eksponering i Samme for hvert aktieindeks eller kategori af aktier, som virksomheden har en eksponering i. Effekten af en 1% ændring på fastforrentede obligationer m.v. og terminsforretninger herpå skal angives Der skal gives visse nettopositionsoplysninger Ingen specifikke bestemmelser Ajour Finans Maj

20 Vi forventer øget konsolidering blandt mindre og mellemstore danske pengeinstitutter Af Ragna Ceder, Den danske økonomi har i en årræk ke været karakteriseret af øget privatforbrug, ophe det bolig marked, fusioner, virksom heds køb og investe rings iver. De danske penge institutter har haft en rekord indtjening i 2007, men vi vurderer, at tiden er kommet til en øget kon solidering af penge institut sektoren, og forventer et større antal opkøb og fusioner i 2008 og Transaktioner kræver professionel rådgivning PwC DEALS rådgiver inden for alle finansielle og procesmæssige aspekter af køb og salg af virksomhed eller forretningsområde, fusioner, spaltninger og kapitalfremskaffelse. PwC DEALS repræsenterer en række selvstændige enheder, der yder rådgivning inden for M&A, due diligence, skat, værdiansættelse og Post Merger Integration. En række af vores specialister inden for disse områder har mange års erfaring i rådgivning til finansielle institutter. Læs mere på Den globale kreditkrise startede i 2007, da internationale banker måtte foretage store nedskrivninger. Det skyldes, at bankerne gik for vidt med direkte bolig lån til amerikanske kunder med lav kredit - værdighed eller havde købt finan sielle instrumenter indeholdende disse lån. Uklarhed om, hvilke banker der har dårlige lån i sine porteføljer, resulterede i, at bankerne forhøjede risikopræmierne og blev mere restriktive med at låne til hinanden. Dette forår sagede finan sierings problemer for de banker, som ikke havde været i stand til at finansiere sin udlåns vækst med indlån, men var afhængige af kortfristet ekstern finan siering fra de internationale kapital markeder. Effekten af kreditkrisen i Danmark Der har hidtil været en relativt beskeden direkte effekt af kreditkrisen i Danmark, men de danske pengeinstitutter kan risikere at blive ramt af de indirekte effekter samt af de ændringer i økonomien, der blandt andet skyldes krisen. Et antal pen ge institutter har været nødt til at fore - Udvikling i antallet af danske pengeinstitutter Omfatter pengeinstitutter i Finanstilsynets gruppe 1-4 inkl. andelskasser og Grønland. 2. Tallet for 2007 er endnu ikke oplyst, men er her indikativt opgjort udfra antal fusioner/ opkøb på Finansrådets fusionsliste tage nedskrivninger på lån til ejendomme, og pengeinstitutter med højt udlån i forhold til indlån kan komme i akut lik vi ditetsmangel. Visse pengeinstitutter påvirkes mere end andre, og disse kan ende med at blive opkøbskandidater for de mere velkapitaliserede. Fordele ved konsolidering Danmark har en forholdsvis ukonsolideret pengeinstitutsektor. Et økonomisk klima med lavere vækst vil øge sandsynligheden for, at indtjeningsforbedringer søges via konsolidering, eftersom mulighederne for organisk ind tjeningsvækst reduceres. Visse penge institutter kan benytte muligheden til at styrke deres geografiske position eller produktportefølje via opkøb. Implementeringen af nye regelsæt Danske pengeinstitutter har netop oplevet et antal nye lovkrav, blandt andet nye regler om investorbeskyttelse i MiFID-direktivet, nye kapitalkrav i Basel II-reglerne samt nye internationale regnskabsregler i IFRS. Der stilles højere tilsynsmæssige krav om opbygning af nye rutiner og systemer til risikostyringsprocesser, kapitalallokering og kundeovervågning. Men også konkurrencen på markedet tvinger pengeinstitutter til at satse på forbedret risikostyring som konkurrenceparameter. Vi mener, at flere små og mellemstore pengeinstitutter vil overveje at fusionere for at være store nok til at håndtere de nye regelsæt. Samtidig vil kundernes forventninger om øgede specialistkompetencer og avancerede produktporteføljer i højere grad kunne imødekommes. 20 Ajour Finans Maj 2008

Individuelt solvensbehov 30. september 2012

Individuelt solvensbehov 30. september 2012 Individuelt solvensbehov 30. september 2012 Solvensbehov og den tilstrækkelige basiskapital I henhold til lovgivningen skal bestyrelse og direktion fastsætte BankNordik s Individuelle solvensbehov. Beskrivelse

Læs mere

Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt

Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt solvenskrav (pr. 19. august 2010) Indholdsfortegnelse Side 1. Beskrivelse af solvensbehovsmodel m.m.,

Læs mere

Lovforslag om ændring af Årsregnskabsloven

Lovforslag om ændring af Årsregnskabsloven Lovforslag om ændring af Årsregnskabsloven Konsekvenser for Venture Capital og Private Equity selskaber ved indregning og måling af kapitalandele i andre virksomheder Kontakt Niels Henrik B. Mikkelsen

Læs mere

Udvalgte revisionsmæssige forhold, som revisor skal overveje i lyset af de ændrede markedsforhold 1. Indledning 2. Going concern

Udvalgte revisionsmæssige forhold, som revisor skal overveje i lyset af de ændrede markedsforhold 1. Indledning 2. Going concern 6. marts 2009 /pkj Udvalgte revisionsmæssige forhold, som revisor skal overveje i lyset af de ændrede markedsforhold 1. Indledning Den nuværende finansielle krise påvirker det danske og internationale

Læs mere

SOLVENSBEHOVSRAPPORT 31.12.2013

SOLVENSBEHOVSRAPPORT 31.12.2013 SOLVENSBEHOVSRAPPORT 31.12.2013 Den lille Bikubes bestyrelse har drøftelser omkring fastsættelsen af solvensbehovet. Drøftelserne tager udgangspunkt i en indstilling fra direktionen. Indstillingen indeholder

Læs mere

Tillæg til risikorapport. i henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsen

Tillæg til risikorapport. i henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsen Tillæg til risikorapport i henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsen Offentliggørelse af solvensbehov pr. 31. marts 2010 Indholdsfortegnelse Side 1. Indledning 3 2. Solvensbehov 2.1 Beskrivelse af solvensbehovsmodel

Læs mere

Den Jyske Sparekasse TILLÆG TIL KONCERNRISIKORAPPORT I HENHOLD TIL KAPITALDÆKNINGSBEKENDT- GØRELSEN

Den Jyske Sparekasse TILLÆG TIL KONCERNRISIKORAPPORT I HENHOLD TIL KAPITALDÆKNINGSBEKENDT- GØRELSEN Den Jyske Sparekasse TILLÆG TIL KONCERNRISIKORAPPORT I HENHOLD TIL KAPITALDÆKNINGSBEKENDT- GØRELSEN Offentliggørelse af solvensbehov pr. 31.03.2012 0 Indhold 1. INDLEDNING... 1 2. SOLVENSBEHOV... 1 2.1

Læs mere

Supplerende/korrigerende information til HALVÅRSRAPPORT FOR 1. HALVÅR 2015

Supplerende/korrigerende information til HALVÅRSRAPPORT FOR 1. HALVÅR 2015 Supplerende/korrigerende information til HALVÅRSRAPPORT FOR 1. HALVÅR 2015 Indholdsfortegnelse: Side: 2. Ledelsespåtegning 3. Ledelsesberetning 4. Resultat- og totalindkomstopgørelse 1. halvår 2015 5.

Læs mere

Det er besluttet, at sparekassens bestyrelse foretager den uafhængige vurdering.

Det er besluttet, at sparekassens bestyrelse foretager den uafhængige vurdering. Solvensbehovsrapport Beskrivelse af sparekassens interne proces til opgørelse af den tilstrækkelige basiskapital Borbjerg Sparekasses bestyrelse har halvårlige drøftelser omkring fastsættelsen af solvensbehovet.

Læs mere

Det er besluttet, at sparekassens bestyrelse foretager den uafhængige vurdering.

Det er besluttet, at sparekassens bestyrelse foretager den uafhængige vurdering. Solvensbehovsrapport Beskrivelse af sparekassens interne proces til opgørelse af den tilstrækkelige basiskapital Sønderhå-Hørsted Sparekasses bestyrelse har halvårlige drøftelser omkring fastsættelsen

Læs mere

Indledning...4 6. Opdeling af solvensbehovet på risikokategorier...5 7. Kommentering af sparekassens solvensbehov...5 Kreditrisici...

Indledning...4 6. Opdeling af solvensbehovet på risikokategorier...5 7. Kommentering af sparekassens solvensbehov...5 Kreditrisici... 2 Indledning...4 6. Opdeling af solvensbehovet på risikokategorier...5 7. Kommentering af sparekassens solvensbehov...5 Kreditrisici...5 Markedsrisici...6 Operationelle risici... 7 Øvrige forhold...8 8.

Læs mere

Solvensbehov og Solvensoverdækning

Solvensbehov og Solvensoverdækning Solvensbehov og Solvensoverdækning Sparekassen Koncern Sparekassens solvens på. 20,86% 19,77% opfylder solvensbehovet på 8,60% 8,41% med. 242,56% 235,08% Basel II Søjle III (Virksomhedens oplysningsforpligtelse)

Læs mere

Den risikoansvarlige har udarbejdet denne rapport til bestyrelsen om Fælleskassens risikobehæftede aktiviteter.

Den risikoansvarlige har udarbejdet denne rapport til bestyrelsen om Fælleskassens risikobehæftede aktiviteter. 1. Indledning og resume: Til bestyrelsen i Fælleskassen Den risikoansvarlige har udarbejdet denne rapport til bestyrelsen om Fælleskassens risikobehæftede aktiviteter. Formålet med denne rapportering er

Læs mere

21.08.2014 10042. Risikorapport

21.08.2014 10042. Risikorapport 21.08.2014 10042 Risikorapport 2 Individuelt solvensbehov og solvenskrav Fastsættelsen af PenSam Bank's solvensbehov sker på baggrund af en vurdering af de forskellige risikokilder, som påvirker banken.

Læs mere

Risikooplysninger for Sparekassen Sjælland Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og tilstrækkelig basiskapital (pr.

Risikooplysninger for Sparekassen Sjælland Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og tilstrækkelig basiskapital (pr. Risikooplysninger for Sparekassen Sjælland Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og tilstrækkelig basiskapital (pr. 30 august 2011) Opmærksomhedens henledes på, at redegørelsen er opbygget således,

Læs mere

Frøs Herreds Sparekasse

Frøs Herreds Sparekasse Frøs Herreds Sparekasse Risikorapport 30. juni 2012 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Side Basiskapital 4 Solvenskrav og den tilstrækkelige kapital 5 Solvensbehov og solvenskrav 9 2 Indledning Oplysningerne

Læs mere

Dokumentation for solvensbehov i h.t. bekendtgørelse om kapitaldækning.

Dokumentation for solvensbehov i h.t. bekendtgørelse om kapitaldækning. Dokumentation for solvensbehov i h.t. bekendtgørelse om kapitaldækning. Beslutning om størrelsen af Andelskassen Oikos nødvendige kapital og solvensbehov er truffet med baggrund i nedenstående beregning

Læs mere

Lovforslag til ændring af årsregnskabsloven 2015

Lovforslag til ændring af årsregnskabsloven 2015 Lovforslag til ændring af årsregnskabsloven 2015 Den 28. januar 2015 blev der stillet lovforslag til ændring af årsregnskabsloven. Ændringerne skyldes primært, at Danmark skal implementere det EU-regnskabsdirektiv,

Læs mere

Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt

Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt kapitalkrav (pr. 30. april 2015) Indholdsfortegnelse 1. Beskrivelse af Skjern Banks interne proces for

Læs mere

Sparekassen Faaborg Koncernen Tillæg til risikorapport Offentliggørelse af solvensbehov pr. 30. juni 2013

Sparekassen Faaborg Koncernen Tillæg til risikorapport Offentliggørelse af solvensbehov pr. 30. juni 2013 Sparekassen Faaborg Koncernen Tillæg til risikorapport Offentliggørelse af solvensbehov pr. 30. juni 2013 side 1 af 5 Indledning Nærværende tillæg til risikorapport, der offentliggøres på www.sparekassenfaaborg.dk,

Læs mere

Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt

Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt solvenskrav (pr. 14. august 2014) Indholdsfortegnelse 1. Beskrivelse af Skjern Banks interne proces

Læs mere

Solvensbehov 30. juni 2016 (Tillæg til risikorapport 2015)

Solvensbehov 30. juni 2016 (Tillæg til risikorapport 2015) Solvensbehov 30. juni 2016 (Tillæg til risikorapport 2015) CVR nr. 34 47 90 89 Indhold Side 1. Indledning 3 2. Solvenskrav og tilstrækkelig kapitalgrundlag 3 3. Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov

Læs mere

Jyske Bank-koncernens kvartalsrapport for 1. kvartal 2005

Jyske Bank-koncernens kvartalsrapport for 1. kvartal 2005 Københavns Fondsbørs BESTYRELSEN Vestergade 816 8600 Silkeborg Telefon 89 22 20 01 Telefax 89 22 24 96 Email: jyskebank@jyskebank.dk 26.04. Jyske Bankkoncernens kvartalsrapport for RESULTAT FØR SKAT PÅ

Læs mere

Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov 30.09.2014

Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov 30.09.2014 Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov 30.09.2014 Indholdsfortegnelse Side Indledning 3 1. Beskrivelser af solvensbehovsmodel 3 2. Opdeling af solvensbehovet på risikokategorier 5 3. Kommentarer

Læs mere

Risikorapport pr. 30. juni 2013

Risikorapport pr. 30. juni 2013 pr. 30. juni 2013 Indhold Indhold risikorapport 30.06.2013 Side Indledning... 3 Solvenskrav og tilstrækkelig basiskapital... 4 Tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov... 6 Solvensmæssig overdækning...

Læs mere

Nye og ændrede IFRS/IAS standarder fra ultimo 2014

Nye og ændrede IFRS/IAS standarder fra ultimo 2014 Nye og ændrede IFRS/IAS standarder fra ultimo 2014 Af Allan Wøhlk Høgh og Jan Fedders Kontakt Jan Fedders Telefon: 3945 9101 Mobil: 2370 6574 E-mail: jfe@pwc.dk Allan Wøhlk Høgh Telefon: 3945 3137 Mobil:

Læs mere

Det er besluttet, at sparekassens bestyrelse foretager den uafhængige vurdering.

Det er besluttet, at sparekassens bestyrelse foretager den uafhængige vurdering. Solvensbehovsrapport Beskrivelse af sparekassens interne proces til opgørelse af den tilstrækkelige basiskapital Sparekassen Den lille Bikubes bestyrelse har halvårlige drøftelser omkring fastsættelsen

Læs mere

Tillæg til risikorapport

Tillæg til risikorapport Tillæg til risikorapport Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov 31. marts 2016 Indledning Dette tillæg til risikorapporten er udarbejdet i henhold til bestemmelserne i bekendtgørelse

Læs mere

BASEL II Søjle III. Oplysningsforpligtelser solvensbehov i henhold til kapitalbekendtgørelsens bilag 20. 31. december 2012

BASEL II Søjle III. Oplysningsforpligtelser solvensbehov i henhold til kapitalbekendtgørelsens bilag 20. 31. december 2012 Oplysningsforpligtelser solvensbehov i henhold til kapitalbekendtgørelsens bilag 20. 31. december 2012 Udgivet 22. marts 2013 Beskrivelse af solvensbehovsmodel mv. Den interne proces Sparekassens bestyrelse

Læs mere

Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af Gudme Raaschou Bank

Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af Gudme Raaschou Bank Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af Gudme Raaschou Bank Den 29. april 2009 meddelte Finansiel Stabilitet A/S (i det følgende Finansiel Stabilitet), at selskabet den 16. april 2009 havde

Læs mere

Årsrapport 2014. Barsel.dk

Årsrapport 2014. Barsel.dk Årsrapport 2014 Barsel.dk Indholdsfortegnelse Ledelsens beretning Ledelsens beretning 3 Påtegninger Ledelsens regnskabspåtegning 4 Intern revisors erklæringer 5 Den uafhængige revisors erklæringer 6 Regnskab

Læs mere

FISKER+ UDLEJNING ApS

FISKER+ UDLEJNING ApS FISKER+ UDLEJNING ApS Årsrapport 4. december 2012-31. december 2013 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 16/05/2014 Anders Fisker Jørgensen Dirigent Side 2

Læs mere

26. april 2007. Københavns Fondsbørs Pressen. Fondsbørsmeddelelse 7/2007 FIH kvartalsrapport januar-marts 2007

26. april 2007. Københavns Fondsbørs Pressen. Fondsbørsmeddelelse 7/2007 FIH kvartalsrapport januar-marts 2007 Københavns Fondsbørs Pressen 26. april 2007 Fondsbørsmeddelelse 7/2007 FIH kvartalsrapport januar-marts 2007 Tilfredsstillende resultat efter skat på 274 mio. kr. Fortsat vækst i FIHs traditionelle forretningsområder

Læs mere

Information om kapitalforhold og risici 1. halvår 2014

Information om kapitalforhold og risici 1. halvår 2014 Information om kapitalforhold og risici 1. halvår 2014 Indholdsfortegnelse 1 Indledning...3 2 Intern proces for opgørelsen af solvensbehovet...3 3 Metode til opgørelse af tilstrækkeligt kapitalgrundlag

Læs mere

Reborn Incorporated IVS. Årsrapport

Reborn Incorporated IVS. Årsrapport Hovedgaden 11, 1. th. 3460 Birkerød CVR-nr. 36690615 Årsrapport 20-03-2015-31-12-2015 1. regnskabsår Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 23-06-2016 Kevin Sass

Læs mere

Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt

Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt kapitalkrav (pr. 18. august 2016) Indholdsfortegnelse 1. Beskrivelse af Skjern Banks interne proces

Læs mere

Danske Andelskassers Bank A/S

Danske Andelskassers Bank A/S Danske Andelskassers Bank A/S Investorpræsentation - Opdateret november 2012 Indhold Danske Andelskassers Bank Organisation Historie Fokus på det lokale En betydende spiller Værdiskabelse for aktionærer

Læs mere

FAIF Loven DVCA orientering

FAIF Loven DVCA orientering FAIF Loven DVCA orientering Indledning Den 22. juli 2013 trådte den ny lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. ( FAIF loven ) i kraft. FAIF loven implementerer EU Direktiv 2011/61/EU om

Læs mere

Deloittes kommentarer til halvårsrapporten for 2015 for pengeinstitutter

Deloittes kommentarer til halvårsrapporten for 2015 for pengeinstitutter Deloittes pengeinstitutgruppe Deloittes kommentarer til halvårsrapporten for 2015 for pengeinstitutter 1. januar 30. juni 2015 Revision. Skat. Consulting. Corporate Finance Deloittes kommentarer til halvårsrapport

Læs mere

ULRICH BRINCH OG HUSTRUS MINDELEGAT Årsregnskab 2011

ULRICH BRINCH OG HUSTRUS MINDELEGAT Årsregnskab 2011 ULRICH BRINCH OG HUSTRUS MINDELEGAT Årsregnskab 2011 29. marts 2012 Dette regnskab indeholder 11 sider Indholdsfortegnelse Påtegninger 2 Ledelsespåtegning 2 Revisionspåtegning 3 Ledelsesberetning 4 Selskabsoplysninger

Læs mere

Beregnerservice Nord ApS. Årsrapport for. 1. juli juni CVR-nr

Beregnerservice Nord ApS. Årsrapport for. 1. juli juni CVR-nr Årsrapport for 1. juli 2012-30. juni 2013 CVR-nr. 33592868 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 25. november 2013 Bjarke Kjær Dirigent Indholdsfortegnelse Virksomhedsoplysninger

Læs mere

Bemærk, at pressemeddelelsen efter aftale først må offentliggøres den 20. august 2013 kl. 17.00 halvårs- regnskab 2013

Bemærk, at pressemeddelelsen efter aftale først må offentliggøres den 20. august 2013 kl. 17.00 halvårs- regnskab 2013 Pressemeddelse Halvårsregnskab 2013 // 1 Bemærk, at pressemeddelelsen efter aftale først må offentliggøres den 20. august 2013 kl. 17.00 halvårs- regnskab 2013 Pressemeddelse Halvårsregnskab 2013 // 2

Læs mere

for ejendomsvirksomheder

for ejendomsvirksomheder Ændringer til årsregnskabsloven: Konsekvenser for ejendomsvirksomheder Kontakt Kim Tang Lassen Telefon: 3945 3522 Mobil: 2381 0467 E-mail: kil@pwc.dk Kasper Elkjær Nielsen Telefon: 8932 5588 Mobil: 2321

Læs mere

GF Pharma CVR-nr. 32 21 32 86

GF Pharma CVR-nr. 32 21 32 86 CVR-nr. 32 21 32 86 Årsrapport for 2012 Årsrapporten er godkendt på den ordinære generalforsamling, d. Dirigent STATSAUTORISERET REVISIONSPARTNERSELSKAB BEIERHOLM medlem af HLB International - et verdensomspændende

Læs mere

Europaudvalget Økofin Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget Økofin Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2009 2948 - Økofin Bilag 2 Offentligt 26. maj 2009 Supplement til samlenotat vedr. ECOFIN den 9. juni 2009 Dagsordenspunkt1b: Internationale regnskabsstandarder Resumé På ECOFIN den 9. juni

Læs mere

Information om kapitalforhold og risici. 1. halvår 2015

Information om kapitalforhold og risici. 1. halvår 2015 Information om kapitalforhold og risici 1. halvår 2015 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Intern proces for opgørelsen af solvensbehovet... 3 3 Metode til opgørelse af tilstrækkeligt kapitalgrundlag

Læs mere

Spektrum Retailpark Viborg K/S. Årsrapport 2015

Spektrum Retailpark Viborg K/S. Årsrapport 2015 Spektrum Retailpark Viborg K/S Jens Baggesens Vej 90N 8200 Aarhus N CVR-nr. 30 73 99 06 Årsrapport 2015 (9. regnskabsår) Årsrapporten er godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 15/4 2016

Læs mere

LJ DUBAI INVEST APS. Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling, den 31. maj 2012.

LJ DUBAI INVEST APS. Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling, den 31. maj 2012. Tlf: 96 34 73 00 BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab aalborg@bdo.dk Sofiendalsvej 11, Box 7030 www.bdo.dk DK-9200 Aalborg SV CVR-nr. 20 22 26 7020222670 LJ DUBAI INVEST APS ÅRSRAPPORT Årsrapport

Læs mere

Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter

Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Indholdsfortegnelse VEJ nr. 9047 af 07/02/2013 1. Indledning 2. Tilsynsdiamantens pejlemærker 2.1. Summen af store engagementer under 125 pct. 2.2. Udlånsvækst

Læs mere

RLG (DANMARK) K/S. Årsrapport 1. januar december Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den

RLG (DANMARK) K/S. Årsrapport 1. januar december Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den RLG (DANMARK) K/S Årsrapport 1. januar 2013-31. december 2013 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 23/04/2014 Stefano Oragano Dirigent Side 2 af 13 Indhold

Læs mere

Tillæg til risikorapport i henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsen. Offentliggørelse af solvensbehov pr. 31. marts 2014. Udgivet den 5. maj 2014.

Tillæg til risikorapport i henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsen. Offentliggørelse af solvensbehov pr. 31. marts 2014. Udgivet den 5. maj 2014. Tillæg til risikorapport i henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsen Offentliggørelse af solvensbehov pr. 31. marts 2014. Udgivet den 5. maj 2014. Indholdsfortegnelse Side 1. Indledning 3 2. Solvensbehov

Læs mere

Risikooplysninger for Frørup Andelskasse. Redegørelse vedrørende tilstrækkelig kapitalgrundlag efter fradrag og individuelt solvensbehov.

Risikooplysninger for Frørup Andelskasse. Redegørelse vedrørende tilstrækkelig kapitalgrundlag efter fradrag og individuelt solvensbehov. Kapitalredegørelse for Frørup Andelskasse årsregnskab 214. Risikooplysninger for Frørup Andelskasse. Redegørelse vedrørende tilstrækkelig kapitalgrundlag efter fradrag og individuelt solvensbehov. Indholdsfortegnelse:

Læs mere

AC Lundbæk A/S CVR-nr

AC Lundbæk A/S CVR-nr AC Lundbæk A/S CVR-nr. 28 27 94 77 Årsrapport 1. januar - 31. december 2013 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 14. maj 2014. Claus Lundbæk Dirigent Indholdsfortegnelse

Læs mere

Kvartalsregnskab for perioden 1. januar 31. marts 2007

Kvartalsregnskab for perioden 1. januar 31. marts 2007 Fondsbørsmeddelelse nr. 12 / 2007 2. maj 2007 Direktionen: Carsten Roth Tlf. 59 57 60 00 Kvartalsregnskab for perioden 1. januar 31. marts 2007 Meddelelse nr. 12/2007 Kvartalsregnskab Side 1 af 7 Kvartalsregnskab

Læs mere

ARKITEKTFIRMA ARNE MELDGAARD & PARTNERE ApS

ARKITEKTFIRMA ARNE MELDGAARD & PARTNERE ApS ARKITEKTFIRMA ARNE MELDGAARD & PARTNERE ApS Årsrapport 1. oktober 2013-30. september 2014 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 17/03/2015 Helle Vibeke Lund

Læs mere

Risikooplysninger for Salling Bank A/S Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapital grundlag og individuelt solvensbehov

Risikooplysninger for Salling Bank A/S Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapital grundlag og individuelt solvensbehov Risikooplysninger for Salling Bank A/S Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapital grundlag og individuelt solvensbehov Salling Bank gør opmærksom på, at redegørelsen er opbygget således,

Læs mere

Overgang til IFRS i 2005 (ikke revideret)

Overgang til IFRS i 2005 (ikke revideret) Pr. 1. januar 2005 ændres den anvendte regnskabspraksis til at være i overensstemmelse med kravene i de internationale regnskabsstandarder, IFRS. Overgangsdatoen er 1. januar 2004. De i Bekendtgørelse

Læs mere

Momsen i konstant bevægelse Efteråret byder på nye overvejelser om moms

Momsen i konstant bevægelse Efteråret byder på nye overvejelser om moms Danmark Indirect Tax September 2015 Af Cliff Kristoffersen, Director, Deloitte FSI VAT Momsen i konstant bevægelse Efteråret byder på nye overvejelser om moms Den danske momslov er baseret på et EU-direktiv,

Læs mere

SÆRLIG FOND ÅRSRAPPORT

SÆRLIG FOND ÅRSRAPPORT Tlf: 63 21 6000 svendborg@bdo.dk www.bdo.dk BOD Statsautoriseret Frederiksø 2, 2 DK-5700 Svendborg CVR-nr. 20222670 revisionsaktieselskab SÆRLIG FOND ÅRSRAPPORT 2014 CVR-NR. 8261 0928 1 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov ultimo september 2015. GER-nr.

Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov ultimo september 2015. GER-nr. Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov ultimo september 2015 GER-nr. 80050410 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Metode til opgørelse af tilstrækkeligt kapitalgrundlag

Læs mere

INDIVIDUELT KAPITALBEHOV

INDIVIDUELT KAPITALBEHOV WWW.SPKS.DK 1. KVARTAL 2013201420152016 INDIVIDUELT KAPITALBEHOV SPAREKASSEN SJÆLLAND-FYN A/S I CVR: 36 53 21 30 Risikooplysninger for Sparekassen Sjælland - Fyn koncernen Redegørelse vedrørende individuelt

Læs mere

Årsregnskab Cand. Merc. Aud. 2002

Årsregnskab Cand. Merc. Aud. 2002 Årsregnskab Cand. Merc. Aud. 2002 Gæld og eventualforpligtelser Docent Tage Rasmussen Institut for Regnskab Handelshøjskolen i Århus Definition af forpligtelser 33 Stk. 2. En forpligtelse skal indregnes

Læs mere

Fredericia Golfbane A/S Stenhøjvej 57, 7000 Fredericia

Fredericia Golfbane A/S Stenhøjvej 57, 7000 Fredericia Fredericia Golfbane A/S Stenhøjvej 57, 7000 Fredericia CVR-nr. 15 77 01 98 Årsrapport 1. oktober 2015-30. september 2016 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den

Læs mere

Bestyrelsen for Jensen & Møller Invest A/S har på et møde i dag behandlet selskabets delårsrapport for 1. halvår 2014.

Bestyrelsen for Jensen & Møller Invest A/S har på et møde i dag behandlet selskabets delårsrapport for 1. halvår 2014. Jensen & Møller Invest A/S CVR nr. 53 28 89 28 Charlottenlund Stationsplads 2 2920 Charlottenlund Tlf. 35 27 09 02 Fax 35 38 19 50 www.jensen-moller.dk E-mail: jmi@danskfinancia.dk Nasdaq OMX Copenhagen

Læs mere

Opgørelse af solvensbehov for Sparekassen Bredebro pr. 31.122013

Opgørelse af solvensbehov for Sparekassen Bredebro pr. 31.122013 Opgørelse af solvensbehov for Sparekassen Bredebro pr. 31.122013 Indledning Den interne proces for vurdering og opgørelse af solvensbehovet ( ICAAP Internal Capital Adequacy Assessment Proces) er udgangspunktet

Læs mere

DEN DANSKE MARITIME FOND

DEN DANSKE MARITIME FOND DEN DANSKE MARITIME FOND Årsrapporten er fremlagt og godkendt af bestyrelsen den 29. marts 2010 (dirigent) CVR-nr. 28 89 38 25 Årsrapport 2009 AMALIEGADE 33 B * DK - 1256 KØBENHAVN K * TLF.: +45 77 40

Læs mere

TRINE HASTRUP & BJARNE JØRNSGÅRD HOLDING ApS

TRINE HASTRUP & BJARNE JØRNSGÅRD HOLDING ApS TRINE HASTRUP & BJARNE JØRNSGÅRD HOLDING ApS Årsrapport 1. januar 2012-31. december 2012 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 12/06/2013 Trine Hastrup Dirigent

Læs mere

Tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov Q1 2014

Tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov Q1 2014 Tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov Q1 2014 Side 1 af 5 Indledning Dette tillæg til risikorapport er udarbejdet i overensstemmelse med bestemmelserne i kapitaldækningsbekendtgørelsen. Tillægget

Læs mere

KNUD ESKILDSEN EJENDOMME A/S

KNUD ESKILDSEN EJENDOMME A/S KNUD ESKILDSEN EJENDOMME A/S 00 20 28 ÅRSRAPPORT 1/1-31/12 2013 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 3. marts 2014. Dirigent INDHOLDSFORTEGNELSE Selskabsoplysninger

Læs mere

Risikooplysninger for Ringkjøbing Landbobank A/S Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov

Risikooplysninger for Ringkjøbing Landbobank A/S Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov Side 1 af 6 Risikooplysninger for Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov (pr. 5. august 2015) Vi gør venligst opmærksom på, at redegørelsen er bygget

Læs mere

Redegørelse vedrørende Statsrevisorernes bemærkning til beretning nr. 1/2011 om tildelingen af individuel statsgaranti til Amagerbanken A/S

Redegørelse vedrørende Statsrevisorernes bemærkning til beretning nr. 1/2011 om tildelingen af individuel statsgaranti til Amagerbanken A/S Statsrevisorernes Sekretariat Christiansborg 1240 København K ERHVERVS- OG VÆKSTMINISTEREN Redegørelse vedrørende Statsrevisorernes bemærkning til beretning nr. 1/2011 om tildelingen af individuel statsgaranti

Læs mere

Polaris II Invest Fonden. CVR.nr

Polaris II Invest Fonden. CVR.nr CVR.nr. 34 14 85 97 Indhold Ledelsespåtegning 2 Den uafhængige revisors erklæringer 3 Ledelsesberetning 4 Oplysninger om fonden 4 Beretning 5 Årsregnskab 1. januar 31. december 6 Resultatopgørelse 6 Balance

Læs mere

Komplementarselskabet Motala II ApS

Komplementarselskabet Motala II ApS Komplementarselskabet Motala II ApS CVR-nr. 28 68 93 06 Årsrapport for 2013 (9. regnskabsår) Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 03/06 2014 Jacob Götzsche

Læs mere

Vinding Finans ApS Flegborg 2A, 1. th 7100 Vejle

Vinding Finans ApS Flegborg 2A, 1. th 7100 Vejle Østrup Statsautoriseret Revisionsanpartsselskab Søren Frichs Vej 38K, 1. 8230 Åbyhøj Cvr.nr.: 32 77 42 96 Tlf.: +45 86 26 00 26 Vinding Finans ApS Flegborg 2A, 1. th 7100 Vejle Årsrapport for 1. juli 2015-30.

Læs mere

Årsrapport 2012. Barsel.dk

Årsrapport 2012. Barsel.dk Årsrapport 2012 Barsel.dk Indholdsfortegnelse Ledelsens beretning Ledelsens beretning 3 Påtegninger Ledelsens regnskabspåtegning 4 Intern revisors erklæringer 5 Den uafhængige revisors erklæringer 6 Regnskab

Læs mere

Individuelt solvensbehov 30. juni 2016

Individuelt solvensbehov 30. juni 2016 Individuelt solvensbehov 30. juni 2016 Side 1/8 Indhold Indledning... 3 Konklusion... 3 Solvenskrav og det tilstrækkelige kapitalgrundlag... 3 Individuelt solvensbehov og individuelt solvenskrav for virksomheder

Læs mere

Aarhus Idrætsfond. Årsrapport for I CVR-nr Årsrapporten er fremlagt og godkendt på fondens bestyrelsesmøde. Hans Skou Dirigent

Aarhus Idrætsfond. Årsrapport for I CVR-nr Årsrapporten er fremlagt og godkendt på fondens bestyrelsesmøde. Hans Skou Dirigent Aarhus Idrætsfond Årsrapport for 2014 I CVR-nr. 36 69 21 11 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på fondens bestyrelsesmøde den 27/5 2015 Hans Skou Dirigent Indholdsfortegnelse Side Påtegninger Ledelsespåtegning

Læs mere

LMC Holding, Aabenraa ApS

LMC Holding, Aabenraa ApS LMC Holding, Aabenraa ApS CVR-nr. 31 07 62 77 Årsrapport for 2014 Godkendt på selskabets ordinære generalforsamling, den 27. maj 2015 Som dirigent:... Lars Martens Clausen Indholdsfortegnelse Ledelsespåtegning

Læs mere

K/S Karlstad Bymidte

K/S Karlstad Bymidte pwc K/S Karlstad Bymidte Revisionsprotokollat til årsrapport for 2014 ; i( "( ' ' : ; ;(, ' I, I Ir; 'I'S el,i; ( 'j.:- I 1. ( i ( > n I I K/S Karlstad Bymidte Revisionsprotokollat til årsrapport for 2014

Læs mere

PROTICA GROUP APS. CVR-nr Regnskabsår. Godkendt på selskabets generalforsamling, den 31. juli Dirigent

PROTICA GROUP APS. CVR-nr Regnskabsår. Godkendt på selskabets generalforsamling, den 31. juli Dirigent Årsrapport for periode 2014 PROTICA GROUP APS CVR-nr. 33 24 65 79 4. Regnskabsår Godkendt på selskabets generalforsamling, den 31. juli 2015 Dirigent -------------------------------------------- Årsrapport

Læs mere

EDC Middelfart A/S. Østergade 44A, 5500 Middelfart (CVR-nr ) Årsrapport for (4. regnskabsår)

EDC Middelfart A/S. Østergade 44A, 5500 Middelfart (CVR-nr ) Årsrapport for (4. regnskabsår) Østergade 44A, 5500 Middelfart (CVR-nr. 31616026 ) Årsrapport for 2012 (4. regnskabsår) Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 24. maj 2013 Johannes Luxbo Andersen

Læs mere

Sorø Event & Turist. CVR-nummer 13333238

Sorø Event & Turist. CVR-nummer 13333238 Dansk Revision Sorø godkendt revisionsaktieselskab Feldskovvej 9 DK-4180 Sorø soroe@danskrevision.dk www.danskrevision.dk Telefon: +45 58 58 18 00 Telefax: +45 57 83 20 64 CVR: DK 29 91 98 01 Bank: 2204

Læs mere

Redegørelse om inspektion i Danske Bank (Vurdering af aktivkvalitet og stress test)

Redegørelse om inspektion i Danske Bank (Vurdering af aktivkvalitet og stress test) Finanstilsynet 26. oktober 2014 Redegørelse om inspektion i Danske Bank (Vurdering af aktivkvalitet og stress test) 1. Indledning Finanstilsynet har efter anbefaling fra Den Europæiske Banktilsynsmyndighed

Læs mere

ENGELSTED PETERSEN HOLDING A/S

ENGELSTED PETERSEN HOLDING A/S ENGELSTED PETERSEN HOLDING A/S Årsrapport 1. januar 2013-31. december 2013 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 31/05/2014 Lars B. Petersen Dirigent Side 2

Læs mere

P.W. Hansen, VVS- Smede- og Maskinværksted Korsør ApS. Årsrapport for 2014/15

P.W. Hansen, VVS- Smede- og Maskinværksted Korsør ApS. Årsrapport for 2014/15 Korsør ApS Algade 12 4220 Korsør CVR-nr. 61113711 Årsrapport for 2014/15 34. regnskabsår Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 30-11-2015 Sten Stjerne Hansen

Læs mere

Dronninglund Sparekasse

Dronninglund Sparekasse Halvårsrapport pr. 30.06.2015 Dronninglund Sparekasse CVR: 5894 3010 www.dronspar.dk Indholdsfortegnelse Side Ledelsespåtegning 2 Ledelsesberetning 3 Anvendt regnskabspraksis 8 Resultat- og totalindkomstopgørelse

Læs mere

Dansk Bankvæsen. Cato Baldvinsson Torben Bender Kim Busck-Nielsen Flemming Nytoft Rasmussen. 5. udgave. FORLAGET THOft/ISON

Dansk Bankvæsen. Cato Baldvinsson Torben Bender Kim Busck-Nielsen Flemming Nytoft Rasmussen. 5. udgave. FORLAGET THOft/ISON Dansk Bankvæsen Cato Baldvinsson Torben Bender Kim Busck-Nielsen Flemming Nytoft Rasmussen 5. udgave FORLAGET THOft/ISON Forord 5 Indholdsfortegnelse 7 Indledning 15 1 Generelt om banker og sparekasser.,

Læs mere

Sameksistens ApS. Årsrapport for 2013

Sameksistens ApS. Årsrapport for 2013 Vermundsgade 38A, 2. th. 2100 København Ø CVR-nr. 35389660 Årsrapport for 2013 1. regnskabsår Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den Bent Dahl Jensen Dirigent

Læs mere

INGENIØRFIRMAET CARSTEN WISMER-PEDERSEN ApS

INGENIØRFIRMAET CARSTEN WISMER-PEDERSEN ApS INGENIØRFIRMAET CARSTEN WISMER-PEDERSEN ApS Frederiksborgvej 88 4000 Roskilde Årsrapport 1. oktober 2014-30. september 2015 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling

Læs mere

SPAREKASSEN DEN LILLE BIKUBE

SPAREKASSEN DEN LILLE BIKUBE SPAREKASSEN DEN LILLE BIKUBE Risikorapport i henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsen. Offentliggørelsespolitik I henhold til kapitalbekendtgørelsens 60 bilag 20, er det sparekassen pålagt at offentliggøre

Læs mere

03Invest Aps Terp Skovvej 111, 8270 Højbjerg

03Invest Aps Terp Skovvej 111, 8270 Højbjerg 03Invest Aps Terp Skovvej 111, 8270 Højbjerg CVR nr. 26 16 00 81 Årsrapport for 2008 1.1.2008-31.12.2008 (7. regnskabsår) www.arosbolig.dk regnskab 2008 1 Årsberetning Hovedaktivitet Selskabets hovedaktivitet

Læs mere

Årsrapport 2013. pressemeddelelse. Pressemeddelse Årsregnskab 2013 // 1

Årsrapport 2013. pressemeddelelse. Pressemeddelse Årsregnskab 2013 // 1 Pressemeddelse Årsregnskab 2013 // 1 pressemeddelelse Årsrapport 2013 Pressemeddelse Årsregnskab 2013 // 2 Resultat på 27,5 mio. kr. efter skat i Middelfart Sparekasse Middelfart Sparekasse leverer et

Læs mere

BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab Kystvejen 29. CVR-nr OLUF NIELSEN FONDEN ÅRSREGNSKAB CVR-NR.

BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab Kystvejen 29. CVR-nr OLUF NIELSEN FONDEN ÅRSREGNSKAB CVR-NR. Tlf: 89 30 78 00 BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab aarhus@bdo.dk Kystvejen 29 www.bdo.dk DK-8000 Aarhus C CVR-nr. 20 22 26 70 OLUF NIELSEN FONDEN ÅRSREGNSKAB 2013 CVR-NR. 11 59 12 99 1 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

SOLVENSBEHOV 30.06.2012

SOLVENSBEHOV 30.06.2012 SOLVENSBEHOV 30.06.2012 MERKUR, DEN ALMENNYTTIGE ANDELSKASSE Solvenskrav og tilstrækkelig basiskapital I henhold til bestemmelserne i kapitaldækningsbekendtgørelsen skal bestyrelsen og direktionen sikre,

Læs mere

Fornyet udkast til nye internationale bestemmelser om nedskrivning på udlån

Fornyet udkast til nye internationale bestemmelser om nedskrivning på udlån Fornyet udkast til nye internationale bestemmelser om nedskrivning på udlån Kontakt Jan Fedders Telefon: 3945 9101 Mobil: 2370 6574 E-mail: jfe@pwc.dk Erik Stener Jørgensen Telefon: 3945 3088 Mobil: 4089

Læs mere

ASL 4 INVEST ApS. OBS: Dette er et udkast af årsrapporten. For at færdiggøre indberetningen til EogS skal du gøre følgende:

ASL 4 INVEST ApS. OBS: Dette er et udkast af årsrapporten. For at færdiggøre indberetningen til EogS skal du gøre følgende: OBS: Dette er et udkast af årsrapporten. For at færdiggøre indberetningen til EogS skal du gøre følgende: 1. 2. 3. Først afslutte indtastningen af årsrapporten. Det gør du på den sidste side under punktet

Læs mere

BRYGGERIFORENINGENS LEGAT Årsregnskab 2012

BRYGGERIFORENINGENS LEGAT Årsregnskab 2012 BRYGGERIFORENINGENS LEGAT Årsregnskab 2012 21.marts 2013 Dette regnskab indeholder 10 sider Indholdsfortegnelse Påtegninger 2 Ledelsespåtegning 2 Revisionspåtegning 3 Ledelsesberetning 4 Selskabsoplysninger

Læs mere

Aage og Johanne Louis- Hansen ApS. Årsrapport for 2015

Aage og Johanne Louis- Hansen ApS. Årsrapport for 2015 Aage og Johanne Louis- Hansen ApS GL. Strandvej 22A, 2990 Nivå Årsrapport for 2015 (regnskabsår 17/4-30/9) CVR-nr. 36 71 78 82 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling

Læs mere

Arv efter boet af Marinus Hermansen c/o Sorø Event & Turist

Arv efter boet af Marinus Hermansen c/o Sorø Event & Turist Dansk Revision Sorø godkendt revisionsaktieselskab Feldskovvej 9 DK-4180 Sorø soroe@danskrevision.dk www.danskrevision.dk Telefon: +45 58 58 18 00 Telefax: +45 57 83 20 64 CVR: DK 29 91 98 01 Bank: 2204

Læs mere

Jensen & Møller Invest A/S periodemeddelelse for 1. januar - 31. marts 2009.

Jensen & Møller Invest A/S periodemeddelelse for 1. januar - 31. marts 2009. Jensen & Møller Invest A/S CVR nr. 53 28 89 28 Rosenvængets Hovedvej 6 2100 København Ø Tlf. 35 27 09 02 Fax 35 38 19 50 www.jensen-moller.dk E-mail: jmi@danskfinancia.dk OMX Den Nordiske Børs København

Læs mere