Kredsløbsorganer - Hjerte og blodkar
|
|
- Mette Paulsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Kredsløbsorganer - Hjerte og blodkar 1. Anatomi og fysiologi - en opgavesamling. Kredsløbsorganer - Hjerte og blodkar Opgavesamlingen, der er lagt ud på internettet til fri afbenyttelse af sygeplejerskestuderende og andre interesserede, er oprindeligt udviklet til brug på sygeplejeskeuddannelse i forbindelse med min tid som underviser på flere af københavns sygeplejeskoler. I en årrække har den kunne købes via internettet i bogform udgivet på mit eget forlag, men nu er den tilgængelig via internettet på hjemmesiden hvorfra den også kan hentes som pdf-filer, emne for emne således at du kan udskrive de sider du har brug for så nemt som muligt. Denne Pdf udgave kan du navigere rundt i ved at trykke på spørgsmålene, hvorefter den vil springe frem til siden hvor svaret står. Skal du tilbage til spørgsmålet trykker du blot på svaret. For at sikre at det er den sidste udgave af opgavesamlingen du har, bør du selv hente siden/få den tilsendt via min hjemmeside. På den måde er du også sikker på at andre ikke har lavet om på den. Jeg håber at du/i får glæde af siderne. Med venlig hilsen. Palle Hougaard
2 Spørgsmål Anatomi & Fysiologi - en opgavesamling af Palle Hougaard Kredsløbsorganer - Hjerte og blodkar Beskriv hjertets placering, størrelse og form. 2. Beskriv hjertets opbygning, dets vævstyper og disses funktion. 3. Beskriv hjertets inddeling, klapsystemer og klappernes funktion. 4. Beskriv det lille- og store kredsløb. 5. Beskriv hjertets ledningssystem og dets funktion. 6. Beskriv hjertets egen blodforsyning, arterier/vener. 7. Beskriv hjertets arbejde herunder, systole, diastole, slagvolumen og minutvolumen samt hjertelyde. 8. Beskriv EKG samt EKG`s relation til hjertecyklus, systole og diastole. 9. Beskriv EKG`s relation til hjertemuskelcellernes automati, de- og repolarisering. 10. Definer blodtryk og beskriv de elementer, der indgår i definitionen samt deres indflydelse på BT. 11. Beskriv det vasomotoriske centers beliggenhed. 12. Beskriv baro/kemo receptorernes beliggenhed, funktion og forbindelse til det vasomotoriske center. 13. Beskriv hjertets nerveforsyning, sympatisk og parasympatisk. 14. Definer puls og nævn hvor puls kan måles. 15. Beskriv nervesystemets påvirkning af hjerte og kredsløb ved blodtryksfald, hypotention. 16. Beskriv opbygning af arterier, vener og kapillærer samt deres funktioner. 17. Beskriv venepumpens funktion, muskel- og thoraxpumpen. 18. Tegn og beskriv mekanismerne ved den kapillære filtration og absorption. 19. Beskriv lymfekarrenes opbygning og funktion samt forbindelse til øvrige kredsløb. 20. Beskriv forskellen på en thrombe og en embulus samt hvor i kredsløbet de hyppigst opstår. 21. Forklar med egne ord definitionen på chok og nævn mindst 3 former for chok Forklar begreberne angina pectoris og AMI. 23. Hvad betyder bradycardi, tachycardi og asystoli?
3 Kredsløbsorganer - Hjerte og blodkar 3. Svarnøgle 1. Hjertet, Cor, er placeret i mediastinum i thorax ca 1/3 til højre og 2/3 til venstre for midtlinien af strenum. Har størrelse som individets knyttede hånd, kegleformet med apex fremad nedad mod venstre til diafragma og basis opad bagud mod højre. 2. Hjertet er opbygget af 3 lag: * Endocardium, inderst: Bindevævshinde beklædt med endotel, der nedsætter gnidningsmodstanden ved blodstrømmen. *Myocardium, mellem: Hjertemuskulatur, pumpefunktion. * Pericardium, yderst: Dobbelt serøs bindevævshinde indvendig beklædt med mesotel + lidt serøs væske, der nedsætter gnidningsmodstanden ved pumpevirksomheden. Inderste hinde, pericardium viscerale/epicardium. Yderste hinde, pericardium parietale. 3. Hjertet er delt i en højre og en venstre del af septum cordis. Hver halvdel er igen delt op i h./ v. atrium og h./v. ventrikel af annulus fibrosus - bindevævsring, der adskiller muskulaturen i atrier og ventrikler samt danner hjertets klapper. Mellem h. atrium og ventrikel 3 fligede tricuspidalklapper og mellem v. atrium og ventrikel 2 fligede bicuspidalklapper/ mitralklapper. Mitral- og tricuspidalklapperne er forsynet med chordae tendineae, senetråde til papilærmuskler i ventriklernes bund. Mellem h. ventrikel og a. pulmonalis pulmonalklapper, semilunærklapper. Mellem v. ventrikel og aorta aortaklapper, semilunærklapper. Alle klappernes funktion er at sikre blodstrømmen i en retning, hindre tilbageløb. 4. Lille kredsløb, lungekredsløbet: * Vena cava superior/inferior h. atrium h. ventrikel arteria pulmonalis lungekapillærer 4 venae pulmonales v. atrium. Store kredsløb, systemkredsløbet: * V. atrium v. ventrikel aorta perifærer kapillærer vena cava superior/inferior h. atrium. 5. Hjertets ledningssystem består af sinusknuden øverst i højre atrium, AV- knuden i septum cordis mellem atrier og ventrikler, det Hiske bundt i ventrikel septum og Purkinjefibrene i ventriklernes muskulatur. Sinusknuden har automati, fungerer selvstændigt, og udsender elektriske impulser, der breder sig over begge atrier = atriekontraktion. Impulser, der når AV knuden, ledes videre gennem det Hiske bundt og Purkinjefibrene til ventriklernes muskulatur = ventrikelkontraktion. Sinusknuden er hjertets pacemaker og udsender impulser med en frekvens på x min. Andre celler i AV knuden og det Hiske bundt kan også udsende impulser, men med en lavere frekvens. AV knuden x min. Det Hiske bundt x min., træder i kraft hvis sinusknuden svigter. Hjertets ledningssystem spec. sinusknuden påvirkes af det autonome nervesystem, sympaticus stimulerer, parasympaticus hæmmer. 6. Hjertet forsynes med blod fra a. coronariae dxt. og sin., der afgår fra aorta lige over aortaklapperne. Tilbageløb via sinus coronaria, der indmunder i h. atrium.
4 Kredsløbsorganer - Hjerte og blodkar Systole: Hjertets arbejdsperiode, kontraktion af myocardiet. Diastole: Hjertets hvileperiode, afslapning af myocardiet. Frekvens: Antal systoler pr. min. Slagvolumen: ml. blod, der pumpes ud af ventriklerne pr. systole = ml. Minutvolumen: ml blod, der pumpes ud af ventriklerne pr. min., frekvens x slagvolumen, ca. 5 l. min. 1. hjertelyd: Når mitral- og tricuspidalklapper lukker i begyndelsen af ventrikelcystolen. 2. hjertelyd: Når aorta og pulmonalklapper lukker i begyndelsen af ven-trikeldiastolen. 8. EKG, elektrokardiogram, en grafisk registrering af de elektriske impulser i hjertet. P: Atriecystole QRST: Ventrikelcystole TP: Fælles diastole 9. P: Depolarisering af muskelceller i atrierne. QRS: Depolarisering af muskelcellerne i ventriklerne. T: Repolarisering af muskelceller i ventriklerne. De isoelektriske linier, vandrette, er udtryk for, at cellerne er fuldt de- eller re-polariserede. 10. BT er et produkt af minutvolumen og den samlede perifere modstand i blodkarrene. Ændring i BT sker ved ændring i minutvolumen, frekvens x slagvolumen, og/eller modstanden i blodkarrene, kontraktionstilstanden spec. i arteriolerne. 11. Det vasomotoriske center ligger i medullea oblongata. 12. Baroreceptorer/Pressoreceptorer i sinus caroticus og arcus aortae sender impulser til det vasomotoriske center om BT i de store arterier. Kemoreceptorer i glomus caroticum og arcus aorta sender impulser om blodets indhold af O 2 + H + (CO 2 ) til det vasomotoriske center. 13. Parasympatiske nerver fra n. vagus og symp. nerver fra symp. nerveplexus i thorax ved hjertet. 14. Puls er den rytmiske udvidelse af arterier, forårsaget af hjertets pumpearbejde, slagvolumen og arteriernes elasticitet. Puls er normalt = hjertefrekvens. Puls kan føles, hvor arterier ligger overfladisk eller over en knogle: a. radialis, a. carotis, a. femoralis, a. dorsalis pedis 15. Trykændringer i de store arterier registreres af baroreceptorer i sinus caroticus og arcus aortae. Impulserne sendes til vasomotoriske center i medulla oblongata og bevirker flg. reaktion: * Parasympatisk tonus : Hjertefrekvens Minutvolumen = BT. * Sympatisk tonus : Hjertefrekvens, slagvolumen minutvolumen = BT.
5 Kredsløbsorganer - Hjerte og blodkar 5. Kontraktion af arteriolemuskulatur perifer modstand = BT Stimulation af binyremarv adrenalin/noradrenalin til blodet forstærker den sympatiske tonus = BT. * Påvirkning af respirationscentret: Øget respirationsdybde venøse tilbageløb til hjertet p.g.a.thoraxpumpen slagvolumen = BT. 16. Arterier og Vener: * Intima, inderst: Bindevævsmembran med endotel der nedsætter gnidnings-modstanden. I venerne danner intima veneklapper, der hindre tilbageløb. * Media, mellem: Glat muskulatur, tykkest i arterierne, kontraktion/dilatation. * Adventitia, yderst: Elastisk bindevævshinde. I de store arterier, 2 elastiske membraner på hver side af media, der medvirker ved blodcirkulation. Kapillærer er opbygget af endotel på basalmembran - diameter ca. 8 my. Opgaver: Arterier og vener: Transport af blod til og fra hjerte og lunger. Kapillærer: Stofudveksling mellem blod og omgivende celler/væv. 17. Venepumpen pumper det venøse blod tilbage til h. side afhjertet. Muskelpumpen: Kontraktion af musklerne spec. i underekstremiteterne bevir-ker sammenklemning af venerne og blodet strømmer mod abdomen, da veneklap-perne hindre tilbageløb. Thoraxpumpen: Ved inspiration øges undertrykket i thorax og trykket i abdo-men stiger, herved suges blodet mod hjertet. Ved ekspiration mindskes trykket i abdomen og blodet løber hertil fra underekstremiteterne p.g.a. muskelpumpen. 18. Nettotrykket i arterielle del af kapillær er positiv i udadgående retning = filtration. Nettotrykket i venøse del af kapillær er negativ i udadgående retning = absorption. 19. Lymfekarrene er opbygget som venerne med enkelte glatte muskelceller samt klapper dannet af intima. Lymfekarrene modtager lymfe fra lymfekapillærerne gennem lymfeknuder til de to store lymfegange: * Ductus thoracicus, indmunder i vena subclavia sin. * Ductus lymfaticus dexter, indmunder i vena subclavia dxt. 20. En thrombe er en blodprop, et koagel af blodceller i vener eller arterier. Dannes hovedsalig i venerne i underekstremiteterne. En embulus er en løsrevet thrombe fra venerne, der med blodet føres gennem hjertet og ud i lungerne, hvor den kan forårsage en lungeemboli med infarkt, vævsdød.
6 Kredsløbsorganer - Hjerte og blodkar Chok er et misforhold mellem hjertets minutvolumen og den aktuelle vaskulære kapacitet i blodkarrene, dvs. mindre blodmængde end der er plads til. Misforholdet bevirker BT og dermed så dårlig blodcirkulation, at cellernes stofskifte påvirkes. Choktyper: Hypovolæmisk, cardiogent, infektiøst, allergisk og neurogent, 22. Angina pectoris, hjertekrampe er stærke smerter i brystet, ofte med udstråling til spec. v. arm. Årsag er iltmangel i myocardiet oftest pga. åreforkalkning i coronarkar, arteriosclerose. AMI: Akut myocardieinfarkt, blodprop i hjertet. Symptomer som ved angina pectoris, men kraftigere. Årsag: Tillukning af a. coronaria gren lokal vævsdød i myocardiet. 23. Bradycardi: Langsom hjertefrekvens. Tackycardi: Hurtig hjertefrekvens. Asystoli: Ingen systole/hjertefrekvens = Hjertestop.
Hjertet og kredsløbet
Hjertet og kredsløbet Hjertet Kredsløbet er blodets strømning igennem blodkarrene. Gennemstrømningen holdes i gang af en pumpe hjertet. Kredsløbets opgaver: At føre stoffer til og fra cellerne At opretholde
Læs mereStudiespørgsmål til kredsløbsorganerne
Studiespørgsmål til kredsløbsorganerne 1. Beskriv hjertets placering i kroppen 2. Redegør for den histologiske opbygning af hjertevæggen 3. Beskriv hjertemuskulaturens mikroskopiske udseende (hjertemuskelcellernes
Læs mereStudiespørgsmål til kredsløbsorganerne
Studiespørgsmål til kredsløbsorganerne 1. Nævn kredsløbets vigtigste opgaver 2. Beskriv hjertets placering i kroppen 3. Redegør for den histologiske opbygning af hjertevæggen 4. Beskriv hjertemuskulaturens
Læs mere17. Mandag Kredsløbet del 2
17. Mandag Kredsløbet del 2 Det er værd at bemærke at en del arterier og vener skal kendes ifølge pensumbeskrivelsen; ikke bare navnet, men også udspring og forsyningsområde (prikpunkt = hjælpemidler må
Læs mereHJERTET OG KREDSLØBET 1 LEKTION 7. Nima Kalbasi, DDS Anatomi og fysiologi, bog 1
HJERTET OG KREDSLØBET 1 LEKTION 7 Nima Kalbasi, DDS Anatomi og fysiologi, bog 1 Dagens emner Kredsløbet generelt Transport af stoffer Hjertets anatomi - hjertetsblodforsyning - Sygdom i hjertets kranspulsår
Læs mereHJERTET OG KREDSLØBET 2 LEKTION 8. Nima Kalbasi, DDS Anatomi og fysiologi, bog 1
HJERTET OG KREDSLØBET 2 LEKTION 8 Nima Kalbasi, DDS Anatomi og fysiologi, bog 1 Dagens emner Hjertets arbejde Blodtrykket (BT) Det vasomotoriske center Kredsløbet og temperaturregulering Blodkarrene -
Læs mereStore og lille kredsløb
Store og lille kredsløb Hjertets opbygning Funk6on og opbygning af det store og det lille kredsløb. Det store kredsløb og det lille kredsløb. Det store kredsløb Fra venstre hjertekammer ud 6l hele legemet
Læs mereSpørgsmål 1: Nævn (1) de forskellige kartyper i kredsløbet og beskriv kort deres funktion (2).
Spørgsmål 1: Nævn (1) de forskellige kartyper i kredsløbet og beskriv kort deres funktion (2). 1) Aorta store arterier arterioler kapillærer venoler vener De forskellige kar Elastiske kar: aorta og store
Læs mereDagsorden. Kredsløbet, åndedrættet og lungerne samt huden, lever og nyrer. Kredsløbet. Kredsløbet 7/10/14
Dagsorden Kredsløbet, åndedrættet og lungerne samt huden, lever og nyrer Kredsløbet; hjertet og lungerne Åndedrættet og lungerne Huden Lever og nyrer Københavns Massageuddannelse Kredsløbet Kredsløbet
Læs mereKredsløbet gennem hjertet. Hjertet. Hjerteklapper. Bindevævsstrukturer i hjertet
Hjertet Kredsløbet gennem hjertet 12x9x6 cm 300 g Højre atrie + ventrikel Venstre atrie + ventrikel Blodforsyning via coronarkarene Inn. af det autonome nervesystem Parasympaticus frekvensen Sympaticus
Læs mereHJERTET - Lektion 1. Henrik Løvschall Anatomisk afsnit, TA Århus Tandlægeskole. http://www-medlib.med.utah.edu/webpath/cvhtml/cv001.
HJERTET - Lektion 1 Henrik Løvschall Anatomisk afsnit, TA Århus Tandlægeskole Baseret på manuskript 282 / dias 083 http://www-medlib.med.utah.edu/webpath/cvhtml/cv001.html http://www.nucleusinc.com/anim
Læs mereEmbryologi. Velkommen til Anatomi og fysiologi - en opgavesamling.
Embryologi 1. Velkommen til Anatomi og fysiologi - en opgavesamling. Embryologi Opgavesamlingen, der er lagt ud på internettet til fri afbenyttelse af sygeplejerskestuderende og andre interesserede, er
Læs mereMakroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 14 Side 1 af 5
Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 14 Side 1 af 5 Lektion 14 Hjertet 2 nerver, store kar m.m. 1. Gøre rede for hjertets impulsledningssystem Impulsen til hjerteslag udgår fra nodus sinuatrialis (pacemakeren).
Læs mereKredsløb. Lungerne, den indre og ydre respiration
Kredsløb Under udførelse af arbejde/ idræt skal musklerne have tilført ilt og næringsstoffer for at kunne udvikle kraft/energi. Energien bruges også til opbygning af stoffer, fordøjelse, udsendelse af
Læs mereHJERTET Henrik Løvschall Anatomisk afsnit, TA Århus Tandlægeskole
HJERTET Henrik Løvschall Anatomisk afsnit, TA Århus Tandlægeskole http://www-medlib.med.utah.edu/webpath/cvhtml/cv001.html 2 Organbeskrivelse funktion form vægt farve konsistens overfladen relation flader
Læs mereAnatomi, hjerte.lunger spørgsmål
Anatomi, hjerte.lunger spørgsmål Februar 2012 Trachea er et ca. 10 cm langt, stift, åbentstående rør, der strækker sig fra larynx til bifurkaturen. a. Beskriv kort lagene i tracheas væg. b. Beskriv kort
Læs mereEKSAMEN MODUL 1.3, DEN 14. JANUAR, 2016
EKSAMEN MODUL 1.3, DEN 14. JANUAR, 2016 Kl. 9.00 12.00 HUSK AT PÅFØRE STUDIENUMMER ØVERST PÅ HVER SIDE AF SVARARKENE! Hjælpemidler er ikke tilladt til prøven. For hver opgave vises antal point der kan
Læs mereEksamensbesvarelse 16. januar 2007. Karakteren 02 Opgave 1
Eksamensbesvarelse 16. januar 2007 Karakteren 02 Opgave 1 Mitokondrierne danner energi til cellens eget brug ATP ADP energi(atp) Cellekernen indeholder vores genetiske arvemateriale DNA. I en celle er
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen Aalborg. INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI MODUL 2 S08S D. 15. januar 2009 kl Side 1 af 5
Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI MODUL 2 S08S D. 15. januar 2009 kl. 9.00 11.00 Side 1 af 5 ANATOMI OG FYSIOLOGI Opgave 1 Hjertet er en pumpe, som sørger for at blodet
Læs mereVæskebalance og temperaturregulering
Væskebalance og temperaturregulering 1. Velkommen til Anatomi og fysiologi - en opgavesamling. Væskebalance og temperaturregulering Opgavesamlingen, der er lagt ud på internettet til fri afbenyttelse af
Læs mereLægemiddelkonsulenteksamen 11. juni 2014 Modul 1: Anatomi og fysiologi MED svar
Lægemiddelkonsulenteksamen 11. juni 2014 Modul 1: Anatomi og fysiologi MED svar Tjek, at eksamensnummeret øverst på denne side er det samme som på dit eksamenskort. Ved besvarelsen må ikke benyttes boglige
Læs mere19. Mandag Blod og lymfesystem del 2
19. Mandag Blod og lymfesystem del 2 Bemærk at blodets buffersystem ikke er pensum under kredsløb/hjerte og blod/lymfesystem. Medmindre I er meget glade for fisk, spring da bare figur 174 over. Vi skal
Læs mereHjertets anatomi & fysiologi
Hjertets anatomi & fysiologi Asma Bashir, læge MAKROSKOPISK ANATOMI HJERTET LOKALISATION Placeret ca. midt i brystkassen, thorax, en lille smule til venstre for midtlinjen. Lejret på oversiden af mellemgulvet,
Læs mereIndledning til anatomi & fysiologi:
Indledning til anatomi & fysiologi: Hvad sker der i vores krop? I. Celler & væv II. Nervesystem & hjernen III. Kredsløbet & hjertet IV. Lymfesystemet V. Luftveje & respiration VI. Hormoner VII. Stress
Læs mereMedicinsk kompendium i hjertets anatomi, fysiologi og embryologi
Medicinsk kompendium i hjertets anatomi, fysiologi og embryologi Skrevet af: Asma Pinky Bashir Medicinstuderende 4. Semester, Modul B8 Syddansk Universitet, Odense Læst og rettet af: Professor Peter Bie,
Læs mereKredsløbsøvelse. EKG og Ortostatiske reaktioner
Kredsløbsøvelse EKG og Ortostatiske reaktioner Gruppe: C2-33 Asma, Mia, Sara og Yaima Instruktør: Malik Indholdsfortegnelse 1.0 Formål 2.0 Øvelsens praktiske forløb 3.0 Deløvelse 1 3.1 Teoretisk baggrund
Læs mereRohina Noorzae 403. Arterier! Fordelingssystem. Mikrocirkulation (Kapillærer)!diffusions- og filtrationssystem. Vener!
Arterier! Fordelingssystem Mikrocirkulation (Kapillærer)!diffusions og filtrationssystem Vener! samlingssystem Antal Går fra 1 kar (aorta)! 10 4 små arterier! 10 7 arterioler! 10 10 kapillærer! og samles
Læs mereDETTE SÆT PAPIRER INDEHOLDER EKSAMENSSPØRGSMÅLENE OG SKAL IKKE AFLEVERES. DU SKAL HUSKE AT UDFYLDE SVARARKENE.
Eksamen modul 1.3, Januar 2011 DETTE SÆT PAPIRER INDEHOLDER EKSAMENSSPØRGSMÅLENE OG SKAL IKKE AFLEVERES. DU SKAL HUSKE AT UDFYLDE SVARARKENE. HUSK AT AFLEVERE DINE SVARARK. HUSK AT PÅFØRE STUDIENUMMER
Læs mereAnatomi & Fysiologi - en opgavesamling af Palle Hougaard Respirationsorganer 1. Velkommen til Anatomi og fysiologi - en opgavesamling.
Respirationsorganer 1. Velkommen til Anatomi og fysiologi - en opgavesamling. Respirationsorganer Opgavesamlingen, der er lagt ud på internettet til fri afbenyttelse af sygeplejerskestuderende og andre
Læs mereStudienummer: Eksamensopgaver Respiration, Cirkulation og Homeostase
Studienummer: Eksamensopgaver Respiration, Cirkulation og Homeostase 1. semester MedIS 2009 Hjælpemidler er ikke tilladt til prøven. I multiple choice opgaverne ønskes kun et svar, så hvis du afkrydser
Læs mereNOTER til forelæsningerne om HJERTET. Christian Olsen.-Fysiologisk Institut.
Oktober 2001 NOTER til forelæsningerne om HJERTET. Christian Olsen.-Fysiologisk Institut. HJERTETS ELEKTRISKE AKTIVITET Membranpotentialer Ligevægtspotentialer Pacemakerpotentialer Impulsudbredningen Elektrokardiografi
Læs mereThorax II Michel Bach Hellfritzsch
Thorax II Michel Bach Hellfritzsch Aorta Aorta ses veldefineret lateralt, fordi der er luftfyldt lungevæv, såvel anteriort som posteriort for aorta, se CT billedet ovenfor. Er det den samme person der
Læs mereSundheds CVU Nordjylland. INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06S D. 16. januar 2007 kl
INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06S D. 16. januar 2007 kl. 09.00 13.00 1 ANATOMI OG FYSIOLOGI Opgave 1 Vores celler har mange forskellige funktioner, som varetages af forskellige organeller
Læs mereEkg e-learning på Absalon
HJERTECENTRET, RIGSHOSPITALET Ekg e-learning på Absalon Jesper Hastrup Svendsen JESPER HASTRUP SVENDSEN Dias 1 Hjertet og hjerterytmen Hjertets primære funktion er at pumpe iltet blod rundt i kroppen.
Læs mereThorax II Michel Bach Hellfritzsch
Thorax II Michel Bach Hellfritzsch Aorta Aorta ses veldefineret lateralt, fordi der er luftfyldt lungevæv, såvel anteriort som posteriort for aorta, se CT billedet ovenfor. Er det den samme person der
Læs mereStud.med. MP, AU 07. Lektion 12. Trachea, lunger og pleura. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 12 Side 1 af 6
Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 12 Side 1 af 6 Lektion 12 Trachea, lunger og pleura 1. På hvilket niveau ligger bifurcatio tracheae? Trachea deler sig i bronchi principalis dxt et sin i niveau med
Læs mereEksempler på spørgsmål til intern prøve på modul 2 på Sygeplejerskeuddannelsen i Odense MÅ IKKE FJERNES FRA BIBLIOTEKET
Eksempler på spørgsmål til intern prøve på modul 2 på Sygeplejerskeuddannelsen i Odense MÅ IKKE FJERNES FRA BIBLIOTEKET TÆNK PÅ, AT DINE MEDSTUDERENDE OGSÅ GERNE VIL SE SPØRGSMÅLENE Opgavesættet består
Læs mereHelhjertet træning. - og et længere liv
Helhjertet træning - og et længere liv Kredsløbet Består af to systemer: Det lille som forbinder hjerte og lunger Det store forsyner kroppen med O2, div. stoffer og bringer metabolitter og CO2 tilbage
Læs mereDanish Pharmaceutical Academy Eksamen 11. november 2014 Modul 1: Anatomi og fysiologi MED svar
Danish Pharmaceutical Academy Eksamen 11. november 2014 Modul 1: Anatomi og fysiologi MED svar Tjek, at eksamensnummeret øverst på denne side er det samme som på dit eksamenskort. Ved besvarelsen må der
Læs mereNaturvidenskabeligt grundforløb
Før besøget i Tivoli De fysiologiske virkninger af g-kræfter. Spørgsmål der skal besvares: Hvorfor er blodtrykket større i fødderne større end blodtrykket i hovedet? Hvorfor øges pulsen, når man rejser
Læs mereKorte fakta om: Sundhed, kredsløb og hjerte
Korte fakta om: Sundhed, kredsløb og hjerte Når du arbejder med dette materiale, vil du støde på ord og begreber, som måske undrer dig, eller som du ikke kender. I det følgende kan du finde en forklaring
Læs mereINTERN OMPRØVE. ANATOMI og FYSIOLOGI/ BIOKEMI. D. 29. januar 2009 KL. 9:00 13:00
INTERN OMPRØVE ANATOMI og FYSIOLOGI/ BIOKEMI D. 29. januar 2009 KL. 9:00 13:00 Opgavesættet består af: Anatomi og fysiologi: 7 essayopgaver og 3 figuropgaver Biokemi: 3 essayopgaver - 1 - ANATOMI OG FYSIOLOGI
Læs mereAkut regulation. Rohina Noorzae 403. Blodtrykket er et vigtigt mål for, hvordan man har det. For lavt BT = shock. For højt BT =hypertesion
Blodtrykket er et vigtigt mål for, hvordan man har det. For lavt BT = shock. For højt BT =hypertesion Venøse tilbageløb har betydning for CO! CO har betydning for BT Højtryksreceptorerne kontrollerer MAP
Læs mereLægemiddelkonsulenteksamen 11. juni 2013 Modul 1: Anatomi og fysiologi MED svar
Lægemiddelkonsulenteksamen 11. juni 2013 Modul 1: Anatomi og fysiologi MED svar Tjek, at eksamensnummeret øverst på denne side er det samme som på dit eksamenskort. Ved besvarelsen må ikke benyttes boglige
Læs mereMotionsanbefaling Mindst 60 min. fysisk aktivitet om dagen Mindst tre gange om ugen: 30 min. med høj intensitet (160 bpm)
Krop og træning De unge falder fra De fleste børn er aktive, men de unge falder fra 40% på 16-19 år dyrker ikke regelmæssig motion Motionsanbefaling Mindst 60 min. fysisk aktivitet om dagen Mindst tre
Læs merePuls og g-påvirkning. Efterbehandlingsark 1. Hjertet som en pumpe. Begreber: Sammenhæng mellem begreberne: Opgave 1. Opgave 2
Efterbehandlingsark 1 Hjertet som en pumpe Begreber: Puls = hjertets frekvens = antal slag pr. minut Slagvolumen = volumen af det blod, der pumpes ud ved hvert hjerteslag Minutvolumen = volumen af det
Læs mere1 cm = 0,77 mm Hg. Systemisk analyse af hele cardiovaskulre system. Rohina Noorzae 403
Systemisk analyse af hele cardiovaskulre system De cardiovaskulære parametre afhænger af mange forskellige ting, der igen er indbyrdes afhængige af hinanden. Her skal der ses på sammenhænget mellem forskellige
Læs mereHjertedissektion Xciters
Hjertedissektion Xciters Kære Xciter Her er en vejledning til hjertedissektionen. Dissektion betyder opskæring af lig, planter, dyr og organer for at undersøge deres indre opbygning. Vejledningen er en
Læs mereBlodtrk. Her i denne rapport, vil jeg skrive lidt om de røde blodlegmer og om ilttilførsel.
Blodtrk Her i denne rapport, vil jeg skrive lidt om de røde blodlegmer og om ilttilførsel. Emad Osman 29-10-2007 Indledning I de sidste par uger har vi på skolen haft temaet krop og sundhed, og på grund
Læs mereHTX Biologi C Blodets kredsløb 1.4 G 9 oktober 2007
1 Fag: Biologi C Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium / HTX Klasse: 1.4 Navn: Daniel Thyrring, Devran Kücükyildiz Eksperimenter udført af: Daniel Thyrring, Devran Kücükyildiz Dato: Afleveres d. Hjertet.
Læs mereVelkommen til Lægedage 2015
Velkommen til 2015 Hjertet blodtryk og EKG Speciallæge i almen medicin Mads Strøyer Andersen og konsultationssygeplejerske Lisa Piontek Hvem er vi? Hjertet Anatomi og fysiologi Mads Strøyer Andersen, speciallæge
Læs mereStud.med. MP, AU 07. Lektion 13. Pleura og hjertet 1. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 13 Side 1 af 9. 12. Hvad forstår man ved pleura?
Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 13 Side 1 af 9 Lektion 13 Pleura og hjertet 1 12. Hvad forstår man ved pleura? Lungesækken er en lukkede sæk, bestående af 2 blade (indre og ydre) pleura visceralis
Læs merePróvtøka. Human fysiologi. Hósdagin 7. juni 2001 kl. 09.00-13.00. Í uppgávusettinum eru 20 uppgávur, allir spurningar skulu svarast
Náttúruvísindadeildin Próvtøka í Human fysiologi Hósdagin 7. juni 2001 kl. 09.00-13.00 Í uppgávusettinum eru 20 uppgávur, allir spurningar skulu svarast Aftast í hvørjari uppgávu stendur hvussu nógv hon
Læs mereMUSKLER PÅ ARBEJDE BAGGRUND
MUSKLER PÅ ARBEJDE BAGGRUND Uden muskler ville vi ikke kunne bevæge os, trække vejret eller have et pumpende hjerte. Alle vores bevægelser er styret af vores nervesystem, som giver besked til vores muskler
Læs mere18. Mandag Blod og lymfesystem del 1
18. Mandag Blod og lymfesystem del 1 Vi mangler pensumvener, dvs. navn, anatomisk og dræningsområde. Azygos systemet og perforanterne er dog ikke medtaget nu; det siger jeg noget om på mandag. Arteria
Læs mereMenneskets anatomi og fysiologi
Nervesystemet Nervesystemets opgaver Via elektriske impulser koordinerer og tilrettelægger nervesystemet alle de bevægelser, et menneske kan udføre. Det er også nervesystemet, der koordinerer og styrer
Læs mereUdkast til føtosandbjerginstruks om screening for medfødte hjertefejl 2008
Arbejdsgruppens medlemmer: Lene Sperling (tovholder), Hanne Mohapeloa, Eva Hoseth Olav Bjørn Petersen, Connie Jørgensen, Niels Keller, Helle Zingenberg, Vibeke Brocks og Jeanette Tranberg Christensen.
Læs mereLÆGEVIDENSKABELIG BACHELOREKSAMEN 2. SEMESTER ANATOMI II. Skriftlig prøve i makroskopisk anatomi II
AARHUS UNIVERSITET DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET LÆGEVIDENSKABELIG BACHELOREKSAMEN 2. SEMESTER ANATOMI II Skriftlig prøve i makroskopisk anatomi II Fredag den 14. december 2012 kl. 9-12 A. Eksamen
Læs mereb) Leukocytterne hjælper til ved immunforsvaret ved at fagocytere mikroorganismer og føre dem til lymfesystemet og lymfeknuderne.
Opgave besvarelse : karakteren 00 Opgave 1 A) Cellekernen indeholder vores arvemateriale og det er i cellekernen arvematerialet kopieres. Endoplasmatisk reticulum indeholder ribosomer hvorpå proteinerne
Læs mereFitness Instruktør Tradium 2012. Grunduddannelse - Anatomi og Fysiologi
Fitness Instruktør Tradium 2012 Grunduddannelse - Anatomi og Fysiologi Fysiologi Læren om kroppens forskellige organsystemer og deres funktion i hvile og under aktivitet Fysiologi Cellen Cellen Vævstyper
Læs mereJørgen Kanters. Lektor. Medicinsk Fysiologisk Institut Afd. For nyre og kredsløb Bygn. 6.6.40 Tlf. 27402. manan.dk. Kanters (Kredsløb): Almene træk
Jørgen Kanters Lektor Medicinsk Fysiologisk Institut Afd. For nyre og kredsløb Bygn. 6.6.40 Tlf. 27402 Kanters (Kredsløb): Almene træk 1 Kredsløbsfysiologi Almene træk B&L 21 + 25 Mikrocirkulation, iltforsyning
Læs mereRespiration. Blodets iltning og udskillelse af CO2. Alveoler
Respiration Blodets iltning og udskillelse af CO2 Alveoler Alveolerne er runde udposninger i væggen af de små alveolesække, der sidder for enden af de respiratoriske bronkioler (mindste del af luftvejenes
Læs mereSmerter påvirker altid hundens adfærd
Har du nogensinde tænkt over, hvad der sker under halsbåndet? For mennesker ved vi, at kun en piskesmældsulykke kan forårsage langvarig smerte og lidelse. Hundens anatomi er grundlæggende den samme som
Læs mereAktionspotentialer mellem cellerne. Cardiac elektrofysiologi. Rohina Noorzae 403. Alle cellerne i hjertet er højtspecialiserede og elektrisk aktive.
Cardiac elektrofysiologi Alle cellerne i hjertet er højtspecialiserede og elektrisk aktive. De har alle en exitationskontraktionskobling! en exitation af myocytterne fører til en kontraktion. Denne kontraktion
Læs mereEKG/Arytmikode TEST FAM Medicinsk
EKG/Arytmikode TEST FAM Medicinsk Ved en ekg-optagelse registreres? (1 kryds) Hjertes pumpefunktionen Hjertes elektriske aktivitet Hjertes størrelse 1 Et normalt ekg kompleks indeholder bl.a? (flere kryds)
Læs mereBLOD OG LYMFESYSTEMET 2 LECTION 10. Nima Kalbasi, DDS Anatomi og fysiologi, bog 2
BLOD OG LYMFESYSTEMET 2 LECTION 10 Nima Kalbasi, DDS Anatomi og fysiologi, bog 2 Dagens emner Blodets buffereffekt (stødpudeeffekt) Det parakapillære kredsløb Lymfekredsløbet Lymfoidt væv Blodets buffereffekt
Læs mereStud.med. MP, AU 07. Lektion 11. Thorax, oesophagus, kar og nerver m.m. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 11 Side 1 af 7
Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 11 Side 1 af 7 Lektion 11 Thorax, oesophagus, kar og nerver m.m. 1. Angiv udstrækningen af cavitas thoracis. Cavitas thoracis strækker sig fra aperatura thoracis superior
Læs mereEKSAMEN MODUL 1.3, DEN 21. JANUAR, 2014
EKSAMEN MODUL 1.3, DEN 21. JANUAR, 2014 HUSK AT PÅFØRE STUDIENUMMER ØVERST PÅ HVER SIDE AF SVARARKENE! Hjælpemidler er ikke tilladt til prøven. For hver opgave vises antal point der kan opnås. I alt 100
Læs mereDCS arbejdsgruppe for ekkokardiografi
H O L D N I N G S P A P I R Anbefalinger for standardiseret minimumskrav til transthorakal ekkokardiografi hos voksne Dansk Cardiologisk Selskab DCS arbejdsgruppe for ekkokardiografi Jacob Eifer Møller
Læs mereSundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet for børn og unge (5-17 år)
Sundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet for børn og unge (5-17 år) 1) Vær fysisk aktiv mindst 60 minutter om dagen. Aktiviteten skal være med moderat til høj intensitet og ligge ud over almindelige
Læs mereModulplan for modul 1.3, Respirations- kredsløbs- og urinvejsystemerne I, 2017
Modulplan for modul 1.3, Respirations- kredsløbs- og urinvejsystemerne I, 2017 Vigtigt: Modulplanens læringsmål angiver pensum. I tillæg til læringsmålene for forelæsninger, studiesal, kliniske øvelser
Læs mereRohina Noorzae 403. Myogene mekanismer: De muskulære arterier og arterioler responser til ændringer i den transmurale tryk. -
Kontrol af den regionale blodflow Neurale mekanismer: Alle organers modstandskar er forsynet med fibrer fra autonome nerve system (specielt sympatikus). Herfra kan der reguleres på CO og BT, således at
Læs mere1. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: NN. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1179
1. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: NN. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1179 BRYSTSMERTER (ANGINA PECTORIS) OG BLODPROP I HJERTET Kend symptomerne og reagér hurtigt HVAD ER ANGINA PECTORIS? Angina pectoris
Læs merePatientvejledning. Behandling for hjerterytmeforstyrrelse - RFA behandling Atrieflagren
Patientvejledning Behandling for hjerterytmeforstyrrelse - RFA behandling Atrieflagren Atrieflagren eller forkammerflagren er anfald eller længevarende perioder med hurtig regelmæssig hjertefrekvens (høj
Læs mereEKG SATS - S TLA 2011
EKG SATS - S TLA 2011 Thomas Lynge Andersen Paramediciner Redder siden 1992 Lægeassistent / akutredder Supervisor Vikar hos Roskilde Brandvæsen Præhospital kursuskoordinator på DIMS Ambulancebehandleruddannelsen
Læs mereErnæring, fordøjelse og kroppen
Ernæring, fordøjelse og kroppen Modul 4 Kernestof a) Kost & fordøjelse b) Kroppens opbygning & motion Mål med modulet Ernæring og fordøjelse At give kursisten vished om næringsstoffers energiindhold, herunder
Læs mere14. Mandag Endokrine kirtler del 2
14. Mandag Endokrine kirtler del 2 Midt i dette nye spændende emne om endokrine kirtler kan det være nyttigt med lidt baggrundsdiskussion omkring især glukoses (sukkerstof) forskellige veje i kroppen.
Læs mereModulplan for modul 1.3, Respirations- kredsløbs- og urinvejsystemerne I, 2018
Modulplan for modul 1.3, Respirations- kredsløbs- og urinvejsystemerne I, 2018 Vigtigt: Modulplanens læringsmål angiver pensum. I tillæg til læringsmålene for forelæsninger, studiesal, kliniske øvelser
Læs mereDanish Pharmaceutical Academy Eksamen 10. november 2015 Modul 1: Anatomi og fysiologi MED SVAR
Danish Pharmaceutical Academy Eksamen 10. november 2015 Modul 1: Anatomi og fysiologi MED SVAR Tjek, at eksamensnummeret øverst på denne side er det samme som på dit eksamenskort. Ved besvarelsen må der
Læs mereKønsorganer. Velkommen til Anatomi og fysiologi - en opgavesamling.
Kønsorganer 1. Velkommen til Anatomi og fysiologi - en opgavesamling. Kønsorganer Opgavesamlingen, der er lagt ud på internettet til fri afbenyttelse af sygeplejerskestuderende og andre interesserede,
Læs mereEKG i teori og praksis
EKG i teori og praksis 5. september 2015, Hotel Comwell Middelfart Kasper Pryds, læge, ph.d.- studerende Hjertemedicinsk Afdeling, Aarhus Universitetshospital Skejby Hjertet - anatomi 2 forkamre (Atrier)
Læs mereModulplan for modul 1.3, Respirations- kredsløbs- og urinvejsystemerne I, 2018
Modulplan for modul 1.3, Respirations- kredsløbs- og urinvejsystemerne I, 2018 Vigtigt: Modulplanens læringsmål angiver pensum. I tillæg til læringsmålene for forelæsninger, studiesal, kliniske øvelser
Læs merePatientinformation. Sygdomme i aortaklappen
Patientinformation Sygdomme i aortaklappen Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk afdeling Hjertets funktion. Sådan fungerer det normale hjerte. Hjertet er en muskel, der ligger i hjertesækken bag brystbenet.
Læs mere9. Mandag Celle og vævslære del 3
9. Mandag Celle og vævslære del 3 Sidst så vi på epitelvæv/dækvæv, herunder kirtelvæv, der kunne fungere enkelcelle som eksokrine bæger celler på epitelvæv, eller samlinger af kirtelceller i indre kirtler,
Læs mereNANOS Patient Brochure Mikrovaskulær Kranienerveparese
NANOS Patient Brochure Mikrovaskulær Kranienerveparese Copyright 2015. North American Neuro-Ophthalmology Society. All rights reserved. These brochures are produced and made available as is without warranty
Læs mereAnatomi og fysiologi Hånden på hjertet
Anatomi og fysiologi Hånden på hjertet Kapitel 0 Side 17 Introduktion Link til udtalelse af latinske betegnelser Kapitel 1 Side 27 Side 27 Side 30 Side 30 Side 32 Side 32 Side 32 Side 32 Side 34 Side 39
Læs mere2. Studieprodukt Fysiologi
2. Studieprodukt Fysiologi Åndedræt og kredsløb Diskussion af kritisk syn på praktisk arbejde Afleveret af: Mette Sejerskilde Lyhne 1 Indholdsfortegnelse Indledning:... 3 Problemformulering:... 3 Teori...
Læs mereInformation og træningsprogram til hjertepatienter
Patientinformation Information og træningsprogram til hjertepatienter Velkommen til Vejle Sygehus Fysioterapien 1 2 Rev. okt. 2010 Information om fysisk aktivitet Sundhedsstyrelsen anbefaler, at alle voksne
Læs mereEKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Onsdag den 5. januar 2011
AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester Onsdag den 5. januar 2011 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets
Læs mereStress er ikke i sig selv en sygdom, men langvarig stress kan føre til sygdomme.
Stressens fysiologi En artikel om stress - hvad der fysiologisk sker i kroppen under stresspåvirkning samt symptomer på stress. Der er ingen tvivl om, at emnet kan uddybes meget, men artiklen er begrænset
Læs mereEKG-2. Fortolkning af EKG og diagnosticering af sygdom
EKG-2 Fortolkning af EKG og diagnosticering af sygdom Finn Lund Henriksen: finn.l.henriksen@rsyd.dk Jesper Farup Revsholm: jesper.farup.revsholm@rsyd.dk Anatomi Fysiologi Én cyklus Diastole Systole Fysiologi
Læs mereLægemiddelkonsulenteksamen 19. november 2012. Eksamensopgave MED svar. Modul 1: Anatomi og fysiologi. Lif Uddannelse
Lægemiddelkonsulenteksamen 19. november 2012 Eksamensopgave MED svar Modul 1: Anatomi og fysiologi Lif Uddannelse Lægemiddelkonsulenteksamen 19. november 2012 Modul 1: Anatomi og fysiologi MED svar Tjek,
Læs mereDagens emner. Nervesystemet. Nervesystemet CNS. CNS fortsat
Dagens emner Nervesystemet Københavns Massageuddannelse Nervesystemet Triggerpunkter Nervesmerter vs. triggerpunkter Repetition af røde flag og kontraindikationer Nervesystemet Nerveceller = neuroner Strukturel
Læs mereSmerte påvirker altid adfærd.
Har du nogensinde stoppet op for at tænke over, hvad der sker under halsbåndet? For mennesker ved vi, at kun 1 piskesmældsulykke kan forårsage langsigtig smerte og lidelse. H u n d e n s a n a t o m i
Læs mereNaturvidenskabeligt grundforløb. Krop og muskler
1 Naturvidenskabeligt grundforløb Krop og muskler 2 Naturvidenskabeligt grundforløb om krop og muskler. Kredsløbet Kredsløbet, det vil sige hjertet, blodårerne og lymfekarrene udgør sammen med blodet kroppens
Læs mereS T A N L E Y R O S E N B E R G I N S T I T U T Organmassage
S TA N L E Y R O S E N B E R G I N S T I T U T Organmassage Mave Cardia [C] Pylorus [P] Ptosis Maven er nedsunken. Svært ved at løfte armene over hovedet, hængemave, svært at tømme maven, spiser uden at
Læs mereALMEN KIRURGI - 4. Sygdomme i arterier. Arteriosclerose 06-05-2013. Sygdomme i arterier, vener og lymfesystem
ALMEN KIRURGI - 4 Sygdomme i arterier, vener og lymfesystem Sygdomme i arterier Arteriosclerose Angina pectoris Sygdomme i arterier Arteriosclerose Arteriosclerose (åreforkalkning eller mere korrekt: åreforfedtning)
Læs mereThomas Feld Biologi 05-12-2007
1 Indledning: Kredsløbet består af to dele - Det lille kredsløb (lungekredsløbet) og det store kredsløb (det systemiske kredsløb). Det systemiske kredsløb går fra hjertets venstre hjertekammer gennem aorta
Læs mereEKSAMEN MODUL 1.3, JANUAR 2012-01-07
EKSAMEN MODUL 1.3, JANUAR 2012-01-07 HUSK AT PÅFØRE STUDIENUMMER ØVERST PÅ HVER SIDE AF SVARARKENE! Hjælpemidler er ikke tilladt til prøven. For hver opgave vises antal point der kan opnås. I alt 100 point.
Læs mereZCD Anatomi og Fysiologi
ZCD Anatomi og Fysiologi Modul 1 Indtroduktion til anatomi, fysiologi og sundhedsvidenskab Lektion 1 Indtroduktion til anatomi, fysiologi 1.0. Introduktion til sundhedsvidenskab 1.1. Hvad er anatomi? Anatomi
Læs mere