Sanseintegration og psykisk robusthed. VISS. Jubilæumskonference 2017

Transkript

1 Sanseintegration og psykisk robusthed

2 Sansning og perception Nihil in intellectu qoud non prius in sensu Intet kommer ind i intellektet før, det har været i sanserne 2

3 Sanserne de primære og sekundære Sans Synssansen Høresansen Lugtesansen Smagssansen Berøringssansen Vestibulærsansen Proprioceptivsansen Arten af impulser Visuelle Auditive Olfaktoriske Gustatoriske Taktile Vestibulære Proprioceptive 3

4 Definition på sanseintegration Sanseintegration er den neurologiske proces, der organiserer sanseindtryk fra ens egen krop og omgivelserne og gør det muligt at bruge kroppen effektivt i omgivelserne. De rumlige og tidsmæssige aspekter fra forskellige sansemodaliteter bliver tolket, sammenlignet og forenet. Sanseintegration er bearbejdning af information. Hjernen må vælge, fremme og hæmme, sammenligne og forbinde informationen fra sanserne i et fleksibelt, konstant skiftende mønster; med andre ord, hjernen må integrere. (Ayres, 1989) 4

5 Sanseintegration Er en ubevidst proces Organiserer information fra vore sanser Giver mening til det, vi oplever ved at sortere alle de informationer vi modtager, og udvælge det, der skal fokuseres på Gør det muligt for os at handle eller reagere på den situation, vi er i på en hensigtsmæssig måde (også kaldet adaptiv respons) Er det fundament som boglig indlæring og social adfærd hviler på 5

6 Sanseintegrativ dysfunktion Hjernen bearbejder eller organiserer ikke strømmen af impulser på en måde, som giver personen god, præcis information om ham selv eller hans verden. Hvis hjernen ikke er god til at bearbejde sanseindtryk, er den almindeligvis heller ikke god til at styre adfærd. (Ayres, 2005) 6

7 Vanskeligheder med taktilsansen Konstant stresset får det dårligere i løbet af dagen Berøringer registreres som ubehagelige eller smertefulde kan føles som en 3. grads forbrænding Tendens til at kradse og klø sig Problemer med personlig hygiejne Behov for stort personligt rum Afviser kontakt med bestemte materialer, bestemte typer mad eller har konstant noget i hænderne Går enten med meget tøj eller smider konstant tøjet Afviser at gå med bare tæer eller smider konstant fodtøjet Spytter ud eller afviser bestemte typer mad 7

8 Vanskeligheder med taktilsansen Selvstimulation: Holder konstant noget i hænderne Smører sig med cremer, spyt etc. Hånd til mund / læber kontakt Kører hånd rundt i håret Sidder på hænder og fødder Vrider hænder Selvmutilation: Trækker sig i håret Kradser, bider, river sig selv Gnider sig til blods Slår sig selv 8

9 Generelle symptomer ved sanseintegrative forstyrrelser Svært ved overgange mellem aktiviteter, steder og mennesker Svært ved at orientere sig ift. aktiviteter, samvær og rum Forsinket, forstærkede eller ingen reaktion ved sanseindtryk smerte, sult, mæt, kulde, varme etc. Let afledelig Uforudsigelige emotionelle udbrud 9

10 Perceptionsforstyrrelse Perception: De processer hvorved vi tolker sansernes budskab Perceptionsforstyrrelser kan medføre vanskeligheder med at overskue og improvisere Forstyrrelser fx: Berøringssansning Dyspraksi/apraxi Dysleksi/afasi 10

11 Perceptionsforstyrrelser Kan ved sensorisk deprivation eller overstimulering vise sig som: Perceptuelle forstyrrelser: Fx farveopfattelse, form og størrelse, koordination generelt, hallucinationer Kognitive forstyrrelser: Fx opmærksomhed, koncentration, hukommelse, nedsat evne til opgaveløsning Affektive forstyrrelser: Fx labilitet, irritabilitet, vrede, angst, stress, panikanfald 11

12 Adfærdsforstyrrelser ved under- eller overstimulation Udfordrende adfærd er ikke nødvendigvis et udtryk for neurologisk skade, men for hvordan stimulation fra omgivelserne ikke stemmer overens med personens tærskelværdi for sansning 12

13 Lavt stimuliniveau i omgivelserne Stimulisøgning - evt. stereotopier Lavt stimuliniveau i omgivelserne (sensorisk deprivation?) Manglende homeostase/ understimulering (Tetzchner, 2003) 13

14 Højt stimuliniveau i omgivelserne Tilbagetrækning evt. selvskade el. stereotypier Højt stimuliniveau i omgivelserne Manglende homeostase / overstimulering. Manglende overskuelighed (Tetzchner, 2003) 14

15 Sansemodulation Sansemodulation er måden, hvorpå hjernen regulerer sin egen aktivitet ved at fremme eller hæmme beskeder fra sansesystemet Personens evne til at modtage og afstemme sensorisk information Sammenhæng mellem personens evne til at bearbejde sensorisk information og borgerens adfærd i forbindelse med udførelse af dagligdags aktiviteter 15

16 Modulationsforstyrrelser Kontinuum: Overreaktion Underreaktion Lav tærskelværdi Høj tærskelværdi Hypotese om sammenhæng mellem den neurologiske tærskelværdi og måden, hvorpå man reagerer på stimuli = adfærdsrespons (Dunn, 2009) 16

17 Arousal Grad af vågenhed hjernens elektro-kemiske grundaktivitet Regulerende funktion i forhold til vågenhed, bevidsthed og opmærksomhed Arousalniveauet er ikke stationært, men varierer i løbet af et døgn Transmitterstoffer sendes fra hjernestammen til alle dele af hjernen med afvejet kraft Hypoarousal lav mental energi Kan være længe om at reagere på stimuli. Personen lader sig enten styre af eller søger at kompensere for den lave arousal Hyperarousal høj mental energi Kan være hurtig til at reagere på stimuli. Personen lader sig enten styre af eller søger at kompensere for den høje arousal 17

18 høj Neurologisk tærskel Lav registrering Bystander - Tilskuer Sensorisk søgende Seeker - Jæger / søger viss.dk lav Sensorisk følsom Sensor - Følsom Sensorisk skyhed Avoider Undgår Passiv/ går med Aktiv/ går mod Adfærd/ respons 13 18

19 Sensorisk afdækning Høj neurologisk tærskelværdi Underreagerende nervesystem Adfærdsrespons Lav neurologisk tærskelværdi Overreagerende nervesystem Adfærdsrespons Arbejder med sin tærskel/passiv Arbejder mod sin tærskel/aktiv Arbejder med sin tærskel/passiv Arbejder mod sin tærskel/aktiv Sløv/falder hen Bystander Ny, kraftig og varieret stimuli Søger stimuli Seeker Ny, kraftig og varieret stimuli Letafledelig Sensorisk sensitiv Sensor Skærmning/ Reduktion af stimuli Sensorisk sky Trækker sig Avoider Skærmning/ Reduktion af stimuli 19

20 Modulationsforstyrrelser Overreaktion: Ofte overreaktion i mere end et sansesystem reaktioner/respons på stimuli er ude af proportion med stimuli Underreaktion: Underreaktion forbundet med ekstrem hæmning af sensoriske input Fluktuerende: Vekslende reaktion Pædagogiske overvejelser: Lader personen sig styre af sin tærskelværdi eller forsøger han/hun at arbejde imod? Skal der fjernes/tilføres stimuli? 20

21 Pædagogens faciliterende rolle Et menneske med et typisk udviklet velfungerende sansesystem vil ubevidst selv sørge for at skaffe sig tilpas sansestimulation Ved nedsat funktionsevne er det ikke givet, at personen selv opsøger den mængde sansestimulation, der er nødvendig for at kunne registrere indre og ydre tilstande Den pædagogiske opgave er her at udrede og forstå personens neurologiske forudsætninger for dermed at kunne tilpasse stimulimængde og intensitet til den enkelte Som medarbejder har man en faciliterende rolle i forhold til at sørge for muligheder for tilpas sansestimulation 21

22 Pædagogiske overvejelser Afklaring af sanseintegratoriske vanskeligheder: sensorisk deprivation eller overstimulering Hvilke stimuli / aktiviteter opsøger personen? Hvilke stimuli / aktiviteter afviser han/hun? Ses der autonome reaktioner? Hvordan er personens fysiske muligheder: hvilke stimuli er han / hun forhindret i at opsøge? Hvordan er personens psykiske tilstand: evt. psykisk betinget sensorisk deprivation (motivation) Sansebearbejdningsanalyse: Adfærdsmæssige indikationer på problemer med sansebearbejdningen 22

23 23

24 Sansediæt Sanseintegrationsbehandling kræver grundig observation og analyse af hvilke sanser, der skal hæmmes eller stimuleres, på hvilken måde og i hvilket omfang Der bør tages hensyn til fx: personens motivation og interesser personens ressourcer og kompetencer og skader relevans fx ift. alder, kultur, køn etc. Diætens indhold skal ganske enkelt være meningsfuld for personen Alle har brug for bevægelse for at mærke sig selv Vær opmærksom på at hjælpe personen til at få åbnet for brystkassen for at få ilt til hjernen 24

25 Sanserne de nære og de fjerne Sans Synssansen (visuel) Høresansen (auditiv) Lugtesansen (olfaktorisk) Smagssansen (gustatorisk) Berøringssansen (taktil) Balancesansen (vestibulær) Muskel-ledsansen (proprioceptiv) Effekt Vækkende (/dæmpende) Vækkende (/dæmpende) Vækkende (/dæmpende) Vækkende (/dæmpende) Vækkende (/dæmpende) Vækkende/ dæmpende Dæmpende, organiserende 25

26 Forslag til stimulering af taktilsansen Ælte dej Spille med bold med forskellige overflader Finde ting gemt i poser Massage Børste, trykke, gnide, kilde med forskellige materialer. Fx børster, fjer, skind mv. Vand, sand, flåede tomater, kogt pasta Føntørrer, massageapparater Kropskontakt, knus og kramme Vaske op Gå barfodet på sand, græs, sten, forskellige måtter Massage med forskellige bolde evt. pigbold Gå i naturen udenfor stierne og berøres af grene og græs Smage på ting med forskellig konsistens evt. Gætteleg, nutella om munden Fingermaling, ler og mudder 26

27 Oxytocin Tilknytnings-hormon, der dannes i hypothalamus og frigives fra hypofysen Især berøring / hudkontakt øger frigivelse af oxytycin (TAKTILT) Har betydning for social genkendelse, tilknytning og moderadfærd, og styrker følelsen af tillid, generøsitet og empati Antistress-effekter: Ro og afspænding, sænket kortisol, blodtryk og puls Vækst-effekter: Vægtøgning, heling, celledeling og optagelse af næringsstoffer 27

28 Stimuli der dæmper arousal Gynge frem og tilbage Ensartet rytme: slag i minuttet Varme indpakning i blødt tæppe Fast berøring blive pakket stramt ind Dybe tryk, berøring Stille musik med struktur Crememassage med fast tryk og ensartethed Dyb vibration Dufte, fx: lavendel og citronmelisse Ensartet bevægelse Blå og grønne dæmpede farver 28

29 Ro-givende stimulation proprioceptivt 29

30 Stimuli der øger arousal Rotation, omdrejning Skift i retning og hastighed, fx kørestolstur i ujævnt terræn Frisk luft vind- regn sne Skiftende temperaturer Let berøring Hurtig musik med fast rytme Vibration med høj frekvens, fx eltandbørste Is Dufte: eukalyptus, kaffe, hvidløg Hurtige lyseffekter Roterende spejlkugle Ligge på langs i hængekøje Store bevægelser, trampolin, dans Gule og røde stærke farver 30

31 Vækkende stimulation vestibulært og taktilt 31