Mere lidelse til profeten

Transkript

1 5 Mere lidelse til profeten TIL SABBATTEN 31. OKTOBER 2015 Ugens vers Introduktion Du lokkede mig, Herre, og jeg lod mig lokke, du var mig for stærk, og du vandt. Dagen lang er jeg til latter, alle spotter mig (Jer 20,7). En ting man vil opdage, hvis man har valgt at følge Jesus i nogen tid og prøver at følge hans vilje, er, at det ikke garanterer en let tilværelse. Vi er trods alt blevet fortalt: Forfulgt bliver alle, som vil leve et gudfrygtigt liv i Kristus Jesus (1 Tim 3,12). Denne sandhed kom Jeremias i høj grad til at opleve. Men samtidigt vil vores tro give os en større forståelse, som vi kan fastholde midt i vores vanskeligheder. Det betyder, at når vi udsættes for uretfærdige og urimelige lidelser og prøvelser, behøver vi ikke at stå alene med en følelse af meningsløshed og formålsløshed, som mennesker, der ikke kender Gud, ofte føler. Vi ved noget om den større sammenhæng og det endelige håb, som Gud tilbyder os, uanset hvor dyster nutiden synes. Fra denne viden og dette håb kan vi få styrke. Jeremias kendte lidt til denne sammenhæng, selv om han til tider syntes at glemme den og i stedet fokuserede på sine lidelser. Ugens tekster Jer 23,14-15 Jer 20; ApG 2,37 Job 3 Jer 18,

2 SØNDAG 25. OKTOBER 2015 Gudløse præster og profeter Vi befinder os mere end to tusind år fra Jeremias tid og måske endnu længere væk kulturelt og socialt. Derfor kan det være svært for os at forstå alt det, der foregik dengang. Når vi læser Bibelen, og især de barske advarsler og trusler som Gud gav sit folk, synes mange, at Gud fremstilles som en meget hård, ondskabsfuld og hævngerrig Gud. Men dette er en forkert forståelse, som kun er baseret på en overfladisk læsning af teksterne. I stedet viser Det Gamle Testamente det samme som Det Nye, nemlig at Gud elsker menneskene og ønsker at frelse os; men han tvinger ingen til at vælge ham. Hvis vi ønsker at gøre det, der er forkert, selv på trods af hans opfordringer til os, har vi vores frie vilje til at gøre det. Men vi må ikke alene være opmærksom på konsekvenserne, men også huske, at vi på forhånd blev advaret om dem. Jer 23,14-15; 5,26-31 Nævn nogle af de onde ting, som Herren irettesatte Juda for. Hvilke ting profeterede Jeremias imod? Opremsningen af forskellige onde handlinger her er kun et lille eksempel på, hvad Guds folk var havnet i. Både præster og profeter var gudløse, egentlig ufattelig ironisk, når man tænker på, at præsterne skulle være Guds repræsentanter og profeterne hans talerør. Og dette er kun begyndelsen på de problemer, Jeremias stod over for. De onde ting, der her nævnes, tilhører en række forskellige kategorier. Vi finder de åndelige lederes frafald; de leder også andre, så ingen vender om fra sin ondskab (Jer 23,14). Selv når Herren advarer dem om den kommende dom, fortæller profeterne, at den ikke vil finde sted. Samtidigt var de kommet så langt væk fra Gud, at de også havde glemt formaningen om at tage sig af de faderløse og forsvare de fattige (Jer 5,28). Folket var på enhver måde faldet bort fra Herren. En stor del af Bibelen, i hvert fald i de profetiske bøger i Det Gamle Testamente, gengiver Guds kald til sit frafaldne folk om at komme tilbage til ham. På trods af al denne ondskab og mere til, er Gud villig til at tilgive dem, helbrede dem og genoprette dem. Men hvad mere kunne der gøres for dem, hvis de ikke ville? 47

3 MANDAG 26. OKTOBER 2015 Jeremias i blokken Profeternes opgave har altid været at videregive Guds budskab, ikke at regne ud, hvor mange der tog imod eller forkastede det. I reglen er tallet på dem, der tager imod profeternes budskab, når det bliver forkyndt, meget lille. Vi ved fx ikke, hvor mange der levede på Noas tid; men vi kan med rimelig stor sikkerhed antage, at flertallet ikke anerkendte hans budskab, når vi ser, hvor få der var med i arken. Dette lader til at være det almindelige mønster ned igennem hele Guds folks historie. Jer 20,1-6 Hvordan blev Jeremias budskab modtaget? For at få en bedre forståelse af, hvad der foregik, er det bedst at læse, hvad Jeremias havde profeteret de ord, der skaffede ham så store problemer med en så højtstående embedsmand. Vi finder noget af denne profeti i Jeremias 19: Gud vil bringe over dette sted en ulykke (Jer 19,3), han vil lade folket falde for sværdet og deres lig giver jeg til føde for himlens fugle og jordens dyr (Jer 19,7) og han vil forårsage, at Judas indbyggere kommer til at spise hinanden (Jer 19,9). Ingen ville bryde sig om at være genstand for en sådan profeti, og Pashkur følte sig i særlig grad krænket. Hans første reaktion var, som de flestes ville have været. Han nægtede at tro budskabet. Hvem ville vel ønske at tro noget så afskyeligt? Men derudover benyttede Pashkur sin stilling til at straffe budbringeren. Han lod Jeremias prygle ifølge loven (5 Mos 25,1-3) og lod ham lægge i blokken. Selv om Pashkur løslod ham næste dag, fik denne smertefulde og ydmygende behandling ikke Jeremias til at holde op med at forkynde sin profeti. Denne gang var den ikke rettet mod Juda, men specielt mod Pashkur og hans familie. Inden længe ville Pashkur og hans families skæbne blive et skrækindjagende eksempel for alle, som så dem i fangenskabets lænker. Dette er også første gang i Jeremias Bog, at Babylon nævnes som det sted, hvor de skulle føres i fangenskab. (Kapitlerne og selv dele af kapitlerne er ikke i kronologisk rækkefølge.) Til at tænke over Forestil dig, at du fik en sådan profeti udtalt over dig. Hvordan tror du, at din første reaktion ville være i modsætning til, hvordan den burde være? Hvordan burde den være? (Se ApG 2,37.) 48

4 TIRSDAG 27. OKTOBER 2015 En brændende ild i hans hjerte Jeremias barske ord til Pashkur og resten af folket var ikke hans egne; de blev ikke udtalt på grund af hans vrede over at være blevet lagt i blokken et helt døgn. Det var Herrens ord gennem ham til folket. Men det, der så siges, kommer direkte fra Jeremias eget hjerte, nedskrevet gennem Helligåndens inspiration. Det er et dybfølt råb fra et menneske, som ganske enkelt ikke bryder sig om den situation, han befinder sig i, og giver udtryk for det. Jer 20,7-14 Hvad siger han? Hvad kan dette lære os om hans menneskelige svagheder, og også om vores egne? Til at begynde med er hans ord næsten gudsbespottelige. Man kan undre sig over, at han ville sige, at Gud havde lokket ham, når Gud lige fra begyndelsen havde advaret ham om, at han kom til at møde kraftig modstand. Alligevel klager han: Hver gang jeg taler, må jeg skrige, råbe om vold og ødelæggelse, for Herrens ord bringer mig dagen lang kun spot og spe. Jer 20,9 Hvad er samtidigt den vigtige betydning af det, han siger her? Han ville gerne have opgivet og standset med sin forkyndelse; men Guds ord var som en ild i hans hjerte og hans knogler. Hvilket mægtigt billede på en, der kendte sit kald, og som på trods af personlig smerte var villig til at følge dette kald, ligegyldigt hvad der skete. (Vi finder lignende tanker nedskrevet i Amos 3,8 og 1 Kor 9,16). Vi ser i disse vers den kamp, Jeremias gennemlevede. Vi kan se den store strid finde sted både uden for ham og inden i ham. I det ene øjeblik lovpriser han Gud for at redde de svage fra de onde; men som vi vil se i morgendagens afsnit forbander han straks efter det øjeblik, han blev født. Til at tænke over Hvorfor er det især under frygtelige vanskeligheder vigtigt at prise Gud og dvæle ved de mange måder, hvorpå han har åbenbaret sin kærlighed for os? 49

5 ONSDAG 28. OKTOBER 2015 Forbandet den dag Selv de hårdeste bibelkritikere er nødt til at indrømme, at Bibelen ikke forsøger at skjule menneskers fejl og svagheder. Med undtagelse af Guds Søn, som var uden fejl og synd, er det meget få af de personer, der omtales i Bibelen, der ikke får deres fejl og svagheder afsløret. Dette gælder også for profeterne. Som vi sagde før, er disse profeters Gud fuldkommen; men profeterne, som tjente ham, var det ikke. De var ligesom alle os andre syndere, som havde brug for at få Kristi retfærdighed tilregnet gennem tro (se Rom 3,22). Fra Noa til Peter og alle ind imellem, var de alle syndige mennesker, hvis eneste håb, som Ellen White udtrykker det, var at komme til Herren og sige: Jeg har ingen fortjeneste eller godhed, hvormed jeg kan gøre krav på frelse; men jeg fremstiller for Gud det fejlfri Guds Lams sonende blod, som fjerner al verdens synd. Dette er min eneste bøn. Jesu navn giver mig adgang til Faderen. Hans øre og hjerte er åbent over for min svageste bøn, og han sørger for mine dybeste behov. (Ellen White, Faith and Works, s. 106). Jer 20,14-18 Hvad fortæller dette afsnit om profetens sindstilstand mht. hans egen personlige situation? Hans ord minder os om Job, hvis situation var meget værre end Jeremias (Se Job 3). Selv om Jeremias havde visheden om, at han fulgte Guds vilje, og at Gud var med ham, var han på dette tidspunkt overvældet af sin smerte. Uanset hvad hans intellektuelle forståelse af sandheden var, så blev den i det øjeblik overskygget af hans egne plager. Mange mennesker befinder sig til tider i en lignende situation. Rent intellektuelt kender de alle Guds løfter; men de er så overvældet af sorg og smerte, at disse løfter skubbes til side, og det eneste de kan fokusere på, er deres umiddelbare lidelser. Dette er en forståelig reaktion; det betyder dog ikke, at den er rigtig; men den er forståelig. Igen ser vi Jeremias menneskelige svagheder, som ligner svagheder, vi alle har. Til at tænke over Har du nogen sinde følt, ligesom Jeremias gjorde her? Hvis du har, hvad lærte du af den erfaring, som kunne hjælpe dig næste gang, du er i en lignende situation? 50

6 TORSDAG 29. OKTOBER 2015 Planer imod profeten Jer 18,1-10 Hvilke vigtige principper mht. profetisk fortolkning finder vi her? Hvilke betydningsfulde åndelige principper finder vi også i de samme vers? På trods af al ondskaben, var Gud alligevel villig til at give folket muligheden for at omvende sig. Her ser vi igen Guds nåde tilbudt dem, som ville tage imod. Selv på dette tidspunkt havde de mulighed for at vende om, på trods af alt det de havde gjort. I disse vers kan vi også se, at mange profetier er givet på betingelser. Gud siger, at han vil gøre noget, ofte at bringe straf. Men hvis folket angrer, vil han ikke gøre det, han sagde, at han ville gøre. Det er sagt på betingelse og afhænger af, hvordan folket reagerer. Og hvorfor skulle Gud gøre noget andet? Han ville jo ikke opfordre sit folk til at vende sig bort fra deres onde vej for så alligevel at straffe dem, hvis de angrede og omvendte sig. Hvis de gør det, vil han ikke straffe dem, og dette siger han tydeligt i disse vers. Jer 18,18-23 Hvilke begrundelser mener folket at have for det, de ønsker at gøre med Jeremias? Hvad er Jeremias meget menneskelige reaktion? Hvor må Jeremias have følt sig totalt frustreret over at blive fordømt af dem, der angreb ham, fordi de sagde, at de ønskede at bevare præstens belæring eller den vises råd eller profetens ord. Hvor kan vores hjerte dog bedrage sig selv! Til at tænke over Hvorfor bør vi være forsigtige med at gøre eller sige noget i Guds navn? Del dit svar med klassen på sabbatten. 51

7 FREDAG 30. OKTOBER 2015 Til videre studium I Jer 18,11-17 fortæller Herren sit folk, at de skal holde op med at gøre de ting, de gør. I vers 11 står der: Vend jer dog alle fra jeres onde vej, og gør jeres færd og jeres gerninger gode! Vers 12 fortæller os, at Gud siger, at han allerede ved, at de ikke vil lytte til hans advarsler og appeller, men at de vil blive ved med at følge deres onde hjertes forstokkethed. Derefter fortæller Gud, hvad han vil gøre som en følge af deres ulydighed. Dette er et af de mange steder i Bibelen, der viser, at Guds forudviden om vores valg ikke på nogen måde forhindrer vores frihed til at vælge. Hvorfor ville Gud have bønfaldt dem om at vende om fra deres onde vej, hvis ikke de havde friheden til at adlyde ham? Og hvorfor skulle han straffe dem for deres ulydighed, hvis de ikke havde friheden til at vælge lydighed? Det er tydeligt, at Herren vidste nøjagtigt, hvad deres frie valg ville blive, selv før de foretog disse valg. Denne sandhed ses også i fx 5 Mos 31, Selv før Israels børn gik ind i det lovede land, fortalte Gud Moses, at han vidste, at de kom til at vende sig til andre guder og dyrke dem (5 Mos 31,20). Her finder vi yderligere bevis for, at Guds forudviden om vores valg ikke griber ind i vores frihed til at foretage disse valg. Spørgsmål til drøftelse 1. Tænk nøjere over det sidste spørgsmål i torsdagsafsnittet. Hvem af os har ikke mødt mennesker, som siger, at de gjorde dette eller hint, fordi Gud sagde det? Hvilket svar kan man give mennesker, der påstår dette? Der er ingen tvivl om, at Gud vil lede os; men hvilke prøver kan vi foretage for at sikre os, at det vi gør eller siger, virkelig kommer fra Gud? 2. Jeremias sagde, at Herrens ord var som en brændende ild i hans hjerte. Hvordan kan vi sørge for, at denne ild også brænder i vores hjerter? 3. Hvad kan vi finde ud fra de vers, vi har studeret i denne uge, som kan hjælpe os til at forstå, hvad vækkelse og reformation indebærer? Dette var trods alt, hvad Herren ønskede hos sit folk. Hvorfor er fx en opfattelse af vores egen syndighed så vigtig for vækkelse? Med dette i tanke, hvorfor må korset og det håb, det tilbyder, være central i al vækkelse? 52

8 DIALOG TIL SABBATTEN 31. OKTOBER 2015 Aktiviteter og dialog Guds Ord og klassens aktiviteter Find sammen med din klasse eksempler fra Det Nye Testamente, hvor Jesus og de første kristne henviser til Det Gamle Testamente og specielt til Gud i Det Gamle Testamente. - Opfattede de Det Gamle Testamentes billede af Gud som forskelligt fra den Gud, de tilbad? Hvordan kan det være, at så mange i dag gør det? - Se fx Joh 5,39. Hvad var det, de så, som mange, der i dag læser eller måske blot hører om Det Gamle Testamente, ikke har opdaget? Hvordan vil du forklare for andre, at Gud er den samme i begge testamenter, hvis de påstår noget andet? Uddybende spørgsmål Hvordan opfatter du begreberne vækkelse og reform? Hvad er forskellen? Var Jeremias reformator? Hvilke konkrete områder på Jeremias tid krævede ifølge bogen reformer? - På hvilke områder synes du, at vi trænger til en reform? Tænk lokalt, men også bredere i forhold til kirke og samfund. Af og til siger mennesker, at de træffer deres valg, fordi Gud leder dem. Hvordan vil du afgøre, om det virkelig er Gud? - Hvordan vil du reagere, hvis nogen siger, at de har et budskab til dig fra Gud? Hvordan bør du reagere? Personligt kristenliv Baggrund Bed Gud om at bringe vækkelse og åndelig fornyelse i dit og kirkens liv. Bed samtidig om ydmyghed til at undgå en negativ kritisk holdning til den, dens ledere og dens fællesskab på trods af svagheder og behov for reform. Det Gamle Testamente er endnu længere væk fra vores tid end Det Nye, både historisk og kulturelt. Det betyder også, at der er flere tekster, som er vanskelige at forstå. Det er imidlertid vigtigt at indse, at Jesus og apostlene ikke så den modsætning mellem Det Gamle Testamentes Gud og deres, som er så almindelig i dag ikke mindst i en luthersk kultur. Bedre historisk viden og ikke mindst en klarere forståelse af de litterære genrer i Det Gamle Testamente kan hjælpe os til at se, hvad Jesus så. Det er også vigtigt at forstå, hvad formålet er med de enkelte 53

9 DIALOG TIL SABBATTEN 31. OKTOBER 2015 Forstå det bedre Til at tænke over bøger. Det er fx let for mennesker i dag at læse Dommerbogen, som om den giver os heltebilleder af dommere og fortæller, hvordan vi bør opføre os. Men bogen selv siger aldrig noget sådant og har et helt andet formål. For den tidlige kristne kirke var det af afgørende betydning at fastholde troen på Det Gamle Testamentes Gud, ikke mindst i udformningen af treenighedslæren. Opfattelsen af Gud som skaber og evig stod i modsætning til den hedenske tankegang, hvor guder kunne have en begyndelse. Samtidig var der i Romerriget en udbredt modstand mod jøderne, som viste sig i fx en forkastelse af deres skrifter og af sabbatten. Da Daniel bekendte sit folks synd i sin bøn i Daniel 9,4-19, talte han ikke om de andre, men sagde vi har syndet (se Dan 9,5-9). Han indbefattede sig selv i sin kritik. Enhver sand reformator i endens tid vil følge hans eksempel. NOTER 54

10 NOTER TIL SABBATTEN 31. OKTOBER