Danmark - Indien. februar Udgiver Udenrigsministeriet Asiatisk Plads København K. Telefon: Fax:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Danmark - Indien. februar 2008. Udgiver Udenrigsministeriet Asiatisk Plads 2 1448 København K. Telefon: 33 92 00 00 Fax: 32 54 05 33"

Transkript

1

2 Danmark - Indien Partnerskab til fælles gavn februar 2008 Udgiver Udenrigsministeriet Asiatisk Plads København K Telefon: Fax: Internet: Forsidefotos: Fra venstre - Colourbox 2007, Flickr CC, Flickr CC Publikationen kan downloades eller bestilles på: Tryk: ISBN Digital: ISBN

3

4 INDHOLD 1 Danmark-Indien nyt partnerskab til fælles gavn Indien global stormagt på vej Økonomi, handel og investeringer Forholdet til omverdenen Højteknologi i verdensklasse Fremdriftens efterslæb fattigdom, menneskerettigheder og miljø Prioriteter for styrket dansk-indisk samarbejde Politisk dialog Samhandel og investeringer Forskning, videnskab og teknologi Energi, miljø og klima Uddannelse, mellemfolkeligt samarbejde og kultur Tiltrækning af udenlandsk arbejdskraft...17

5 Danmark-Indien nyt partnerskab til fælles gavn 1 1 Danmark-Indien nyt partnerskab til fælles gavn Regeringens Asien-strategi fastslår, at en fremtidssikring af vores velfærd kræver, at Danmark klarer sig godt i globaliseringen. Danmark må indrette sig på Asiens rolle som globaliseringens lokomotiv og blive bedre til at udnytte de muligheder, som vækst og udvikling i Asien giver. For at udmønte Asien-strategien har regeringen besluttet at lave handlingsplaner for Indien og Kina med henblik på at styrke samarbejdet med disse lande om politiske, økonomiske, miljø-, energi- og klimamæssige samt kulturelle spørgsmål. Handlingsplanen for Indien angiver prioriteter for indsatsen i forhold til Indien, men udløser ikke i sig selv nye midler. Indien er under hastig og dramatisk forandring. Danmark har en stor økonomisk og politisk interesse i at styrke partnerskabet med Indien for at bidrage til og drage nytte af denne udvikling. Der er tale om udvikling af et nyt partnerskab baseret på gensidighed og ligeværd. Danmark skal være markant til stede i Indien også fra den private sektor fordi Danmark først for alvor er interessant for Indien, når vi er til stede med en tilpas kritisk masse af synlige kompetencer, som Indien efterspørger, og har et kontaktnet, der gør Danmark i stand til løbende at opfange økonomiske og politiske muligheder og udfordringer. I 2007 styrkede Udenrigsministeriet både den danske politiske og handelsmæssige side i Indien med nye medarbejdere på ambassaden. Det styrkede engagement er nødvendigt for at kunne varetage de øgede danske interesser, der følger Indiens stigende betydning for Danmark. Det er afgørende at udbygge de bilaterale forbindelser for at varetage danske interesser. Men Danmark vil fortsat også varetage en del af sine interesser i Indien gennem EU. EU s samlede styrke og evne til at kombinere politiske, økonomiske og handelsmæssige instrumenter er en stærk platform for varetagelse af Danmarks interesser over for Indien. Med implementeringen af Lissabon-traktaten vil EU blive en endnu stærkere udenrigspolitisk aktør. Et styrket dansk bilateralt partnerskab med Indien og en markant tilstedeværelse i landet er en forudsætning for øget dansk indflydelse i formuleringen af EU s udenrigspolitik i forhold til Indien og for varetagelsen af særlige danske interesser. Danmark skal være en aktiv partner og konstruktiv aktør i Indiens vækst og forandringsproces. Målet er dobbelt. Dels skal Danmark være en medspiller i Indiens økonomiske vækst til gensidig gavn, og dels skal Danmark være en politisk partner for Indien i arbejdet for at fremme global sikkerhed, stabilitet, klima, demokrati og menneskerettigheder. Danmark Indien Areal km km2 Landegrænse 68 km km Kystlinje km km Højeste punkt Yding Skovhøj 173 m Kanchenjunga m Indbyggertal Befolkningstilvækst 0,3 % 1,6 % Kønsfordeling 0,98 mand/kvinde 1,06 mand/kvinde Forventet levealder Total: 77,96 år Total: 68,59 år Fertilitet pr. kvinde 1,74 barn/kvinde 2,81 barn/kvinde

6 2 Danmark-Indien nyt partnerskab til fælles gavn 2 Indien global stormagt på vej Indien er verdens største demokrati og har formået at værne om dette med respekt for kulturel og religiøs mangfoldighed. Indien er en føderal stat, der består af 28 delstater, 6 unionsterritorier og hovedstadsterritoriet Delhi. For at forstå Indien, er det vigtigt at anerkende delstaternes forskellighed i form af sprog, kultur, økonomi og potentiale samt autonomi i forhold til centralregeringen. Indførelse og fastholdelse af en demokratisk styreform i et land af Indiens størrelse, på dets udviklingsstade og med dets omfattende etniske, sociale, og økonomiske mangfoldighed er en stor succes. Indenrigspolitisk er regeringens største udfordring de økonomiske reformer og fattigdomsproblemerne. Regeringen søger ved vækst med et menneskeligt ansigt at forbedre levestandarden for en bredere del af befolkningen. 2.1 Økonomi, handel og investeringer Indiens økonomi er en af verdens mest dynamiske med en årlig vækst i bruttonationalproduktet på 7-9 pct. Denne udvikling har resulteret i en placering som verdens 9. største økonomi og målt i købekraftsparitet som verdens 4. største økonomi. Den høje økonomiske vækst skyldes primært øget indenlandsk økonomisk liberalisering, en friere handelspolitik samt en målrettet indsats inden for højvækstområder understøttet af et fortrinligt uddannelsessystem på højere niveau og et konkurrencedygtigt omkostningsniveau. Indien forventes omkring 2040 at blive verdens næststørste økonomi kun overgået af Kina, og Indien vil være verdens folkerigeste land i De reformer, der danner baggrund for Indiens hastige udvikling, blev grundlagt i starten af 1990 erne. En vedvarende høj årlig vækstrate vil imidlertid kræve flere reformer, der yderligere åbner den indiske økonomi, og øgede indiske og udenlandske investeringer. En stor makroøkonomisk udfordring er det store statsunderskud på ca. 10 pct. af BNP. Renterne på statsgælden udgør alene en fjerdedel af statens faste udgifter, og regeringens indenlandske økonomiske råderum er derfor begrænset. Hertil kommer også behovet for af vækst- og beskæftigelsesmæssige årsager at udvikle den industrielle sektor i de kommende år. Industrisektoren udgør kun 28 pct. af BNI, mens servicesektoren udgør 54 pct. Danmark Indien BNP 1.454,7 mia. kr ,2 mia. kr. Vækst i BNP 1,6 % 7,9 % BNP pr indbygger kr kr. BNP ift. sektorer Landbrug: 1,6 % Industri: 26,1 % Service: 72,2 % Landbrug: 17,5 % Industri: 27,9 % Service: 54,6 % Samlede arbejdsstyrke 2,9 mio. 506,9 mio. Arbejdsløshed 3,8 % 7,9 % Eksport 804,2 mia. kr. 753,1 mia. kr. Import 807,4 mia. kr. 736,2 mia. kr. Human Development Nr. 14 Nr. 128 Global Competitiveness Nr. 3 Nr. 48

7 Danmark-Indien nyt partnerskab til fælles gavn 3 EU er i dag Indiens største handelspartner, både hvad angår import og eksport, med USA på andenpladsen. Indien har langsommere end Kina åbnet for udenlandske investeringer. I det seneste finansielle år (2006/2007) tiltrak Indien 15,7 mia. USD i udenlandske investeringer, hvilket var en stigning på 183 pct. i forhold til året før. Det er dog kun omtrent en fjerdedel af det beløb, som Kina tiltrak i samme periode. Den indiske regering arbejder for at gøre økonomien mere eksportdrevet og har sat sig for at fordoble Indiens andel af verdenshandlen inden Målet skal nås ved at skabe bedre rammebetingelser for erhvervslivet, mindre bureaukrati, og etablering af eksportfremmeprogrammer for udvalgte sektorer og vækstfirmaer, foruden forbedringer af de internationale investeringsforhold. På længere sigt er ambitionen, at den høje vækst skal bevares via yderligere åbenhed i økonomien, investeringer i infrastruktur og nye vækstområder, reformer af den offentlige sektor og skattesystemet, samtidig med at statsunderskuddet løbende nedbringes. 2.2 Forholdet til omverdenen Indiens stigende integration i den globale økonomi vil ikke alene ændre vilkårene for det globale erhvervsliv, men vil også få betydelig indflydelse på den internationale politiske dagsorden. Indien tager i højere grad aktivt medansvar for den globale og regionale udvikling. I dag er Indien Sydasiens ubestridt største militære magt med atomvåben og verdens tredjestørste hær. Indiens profil i internationale fora er ydermere blevet skærpet, og landet søger øget indflydelse på formuleringen af internationale regler, bl.a. i WTO- og FN-regi. Samtidigt tager Indien i stigende grad aktiv del i løsningen af en række internationale udfordringer, herunder bekæmpelse af terrorisme, ikke-spredning af masseødelæggelsesvåben og fredsbevarende opgaver. Indien er i udenrigspolitisk sammenhæng ikke til at komme udenom, og vi vil i det 21. århundrede i stigende grad se et Indien, der spiller aktivt med i den internationale udvikling og i internationale fora. Det er derfor vigtigt fortsat at engagere Indien positivt som medspiller i de kommende års globale udfordringer. Indien har etableret et tæt samarbejde med både USA og EU. Indien udtrykte som et af de første lande officielt sin uforbeholdne støtte til USA og kampen mod terrorisme efter terroraktionerne den 11. september Det var kulminationen på et ti-årigt paradigmeskift som reaktion på Murens fald og Sovjetunionens sammenbrud, som afløste årtiers anti-hegemonisk linje og udtalt skepsis over for amerikansk militær tilstedeværelse i Asien. I dag importerer Indien 70 pct. af sit olie- og gasforbrug, hvilket forventes at stige til 90 pct. i 2020, hvorfor Indien vægter energiforsyningshensyn tungt i sin udenrigspolitik. Som led i Indiens nye udenrigspolitik og for at knytte tættere bånd til USA har de to lande indgået en civil nuklear aftale, som skal åbne for eksport af teknologi og brændsel til reaktorer inden for det civile indiske atomprogram, samtidig med at Indien pålægges forpligtelser på ikke-spredningsområdet. Der udestår dog en aftale mellem Indien og International Atomic Energy Agency herom, hvor et vigtigt element vil være vurderingen af

8 4 Danmark-Indien nyt partnerskab til fælles gavn aftalens betydning for ikke-spredningsindsatsen. USA s strategiske tilnærmelse til Indien, vidner om Indiens øgede globale betydning. EU og Indien vedtog i 2005 en fælles handlingsplan, der vil skulle udmøntes i Det Strategiske Partnerskab. Den fælles handlingsplan dækker foruden politisk dialog konkret samarbejde om fredsbevarelse/krisestyring, ikke-spredning, kampen mod terrorisme, frihandel, konsulære spørgsmål, uddannelse/ forskning samt mellemfolkelig udveksling. Den fælles handlingsplan skal gennemgå en automatisk revision i Forholdet til Pakistan har været centralt siden de to lande blev uafhængige i Relationerne har været i bedring gennem de seneste år. I 2003 blev det besluttet at indlede en formaliseret dialogproces Composite Dialogue mellem Indien og Pakistan. Den indiske regering følger en ambitiøs handelspolitik, hvor målet er at fordoble Indiens andel af verdenshandlen (endnu under 1 pct.) inden På frihandelsområdet arbejder Indien og Kina sammen med ASEAN for etableringen af et fælles økonomisk marked med over 3 mia. mennesker og vedvarende høj vækst på 6-8 pct. Kina og Indien indledte i 2005 en dialog om at indgå en bilateral frihandelsaftale, og i forbindelse med topmødet mellem Hu Jintao og Manmohan Singh i New Delhi i november 2006 blev det vedtaget at arbejde henimod en fordobling af den kinesisk-indiske samhandel til 40 mia. USD inden Indien forhandler samtidig frihandelsaftaler med en lang række andre partnere, herunder EU, ASEAN-landene og landene i Sydasien. Forholdet mellem Indien og Kina præges af, at verdens to mest folkerige stater har en klar fælles interesse igennem et udvidet økonomisk samarbejde at fastholde intern social og politisk stabilitet samt vedvarende høj vækst. Kina og Indien undertegnede i 2005 en aftale om udviklingen af et strategisk og samarbejdende partnerskab. Indien afvikler i disse år det bilaterale udviklingsbistandssamarbejde med de fleste mindre donorer, idet Indien kun ønsker bistandssamarbejde med få store donorer. Indien har modtaget dansk udviklingsbistand for i alt 6 mia. kr. fra 1960 erne til 2005 især inden for områderne sundhed, vandforsyning og landbrug. Indien øger samtidig sit eget bistandsrelaterede engagement i en række asiatiske og afrikanske udviklingslande. At landet nu har overskud og kompetence til at hjælpe andre er en vigtig del af den nye indiske selvforståelse, men bistanden må dog også ses i lyset af Indiens strategiske interesser, herunder i energiforsyning. Indiens forhold til omverdenen vil i stigende grad bestemmes af landets økonomiske interesser. Dette tilsiger især en opprioritering af forbindelserne til USA, EU og Kina. Hertil kommer hensynet til fremtidige energiforsyninger, som nødvendiggør særlig opmærksomhed over for lande som Iran, Burma, de centralasiatiske republikker og en række afrikanske lande.

9 Danmark-Indien nyt partnerskab til fælles gavn Højteknologi i verdensklasse Den økonomiske reformproces i Indien har primært givet mulighed for en vækst i servicesektoren, frem for vækst i industriproduktionen som i Kina. Servicesektorens andel af BNP er på 13 år steget fra 41 til 54 pct. Størst vækstpotentiale i Indien besidder de to højteknologisektorer: Informations- og kommunikationsteknologi (IKT) samt bioteknologi. IKT indtager en stadig større plads i Indiens økonomi, om end sektoren i det samlede billede langt fra har en dominerende plads i den indiske økonomi. Den indiske ITindustri omsatte for ca. 40 mia. USD i det seneste finansielle år (2006/2007), hvilket var en stigning på ca. 30 pct. i forhold til året før. Væksten skyldes primært en øget eksport grundet en stigende international efterspørgsel, hvilket understreger at den indiske IT-industri kvalitetsmæssigt er i absolut verdensklasse. Indiens bedste IT-universitet kan måle sig med USA s og Europas allerbedste IT-uddannelsesinstitutioner. Inden for bioteknologi står Indien også stærkt rustet til fremtiden og forventes at blive en af de vigtigste spillere på det globale marked for bioteknologi i de kommende 5 til 10 år. Væksten i biotek-industrien har ligget på pct. de senere år, og analytikere anslår, at Indiens globale markedsandel vil udgøre 10 pct. allerede i Fremdriftens efterslæb fattigdom, menneskerettigheder og miljø Samtidig med fremdrift står Indien overfor kolossale udfordringer, som fortsat knytter sig til bekæmpelse af fattigdom, sikring af menneskerettigheder for alle befolkningsgrupper og miljømæssig bæredygtig udvikling. Dele af samfundet præges desuden fortsat af ineffektivitet, korruption og over-bureaukratisering. Det er en forudsætning for fortsat politisk stabilitet og økonomisk fremgang, at der gennemføres en række dybdegående politiske og socioøkonomiske reformer, som sikrer at den økonomiske og sociale udvikling kommer befolkningen bredt til gode. Verdensbanken anslår, at 35 pct. af befolkningen eller godt 400 mio. mennesker - lever for under én dollar om dagen. Indien har dermed lige så mange fattige som i hele Afrika syd for Sahara. Trods både ønske og vilje bliver det en kæmpe udfordring for Indien at indfri FN s 2015-mål for især fattigdom, uddannelse og ligestilling. På menneskerettighedsområdet har Indien gjort fremskridt i de senere år, og menneskerettighederne er sikret i forfatningen og lovgivningen. Men ikke alle mennesker i Indien har fuld adgang til disse rettigheder. På kasteområdet har Indien gennemført lovgivning, der sikrer formel ligebehandling af alle befolkningsgrupper. Kvoter for laverestående kaster er indført i den offentlige sektor og i uddannelsessystemet. Ikke desto mindre er kastediskrimination fortsat udbredt bl.a. på arbejdsmarkedet. Der er også fortsat overgreb mod oprindelige folk,

10 6 Danmark-Indien nyt partnerskab til fælles gavn kvinder og piger og vold mod civile, navnlig i områder præget af politisk ustabilitet. På miljøområdet oplever Indien stort pres på vandressourcerne samt udbredte og alvorlige miljøproblemer forårsaget af bl.a. industrien, herunder affaldshåndtering, farligt affald og udledning af forurenet vand med heraf afledte sundhedsproblemer. Indien er desuden et af verdens mest klimasårbare lande. FN s klimapanel, IPCC, har beregnet, at en stigning i temperaturen på 2 grader frem mod 2100 vil føre til, at Indien mister hele 5 pct. af BNP. Det er dobbelt så meget som EU, og over 1 pct. mere end Afrika. Indiens høje klimasårbarhed skyldes bl.a., at en fjerdedel af Indiens befolkning bor mindre end 50 km fra havet langs den ca km lange kystlinje, og at ca. 2/3 af befolkningen er beskæftiget med landbrug. Indien afviser fortsat at påtage sig et bindende mål for reduktion af udledningen af drivhusgasser ud fra det synspunkt, at dette vil gå ud over mulighederne for økonomisk vækst. Endvidere henviser Indien til de meget lave udledninger af drivhusgasser pr. capita, som ikke umiddelbart tilsiger at det er Indien, som skal påtage sig et særligt ansvar. Klimaændringerne kan betyde øget behov for katastrofebistand til Indien. Danmark har bidraget med NGO-bistand ifm. jordskælv og oversvømmelser i Indien. På trods af meget store udfordringer som fattigdom, infrastruktur, korruption og miljøforurening befinder Indien sig i en positiv udviklingsspiral, hvor økonomien tillader Indien at investere yderligere i uddannelse og infrastruktur, som igen vil styrke den økonomiske udvikling. Partnerskabet mellem Danmark og Indien vil blive fokuseret på seks hovedområder: Politisk dialog Samhandel og investeringer Forskning, videnskab og teknologi Energi, miljø og klima Uddannelse, mellemfolkeligt samarbejde og kultur Tiltrækning af udenlandsk arbejdskraft For at facilitere et styrket partnerskab og fremme den politiske dialog mellem Indien og Danmark vil en Fælles Kommission på udenrigsministerniveau blive oprettet. Den Fælles Kommission skal skabe rammerne for en række samarbejdsfora mellem danske og indiske myndigheder inden for eksempelvis politisk dialog, handel og investeringer, søfart, forskning og udvikling samt uddannelse og kultur. Den Fælles Kommission er udtryk for et gensidigt ønske om at omdefinere partnerskabet og styrke de økonomiske og politiske forbindelser efter ophøret af dansk udviklingsbistand. Den overordnede udvikling og koordination af samarbejdet vil således ske gennem den Fælles Kommission. Den konkrete videreudvikling af samarbejdet vil ske mellem relevante ressortministerier og andre partnere på begge sider herunder gennem etablering af faglige og sektorspecifikke fora. Et fagligt samarbejde er allerede indledt på biotekområdet under Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling. Et samarbejde vedrørende IKT er under forhandling. Oplagte øvrige samarbejdsområder findes indenfor søfart, miljø- og energi samt uddannelse og kultur.

11 Danmark-Indien nyt partnerskab til fælles gavn 7 3 Prioriteter for styrket dansk-indisk samarbejde 3.1 Politisk dialog Danmarks bilaterale samarbejde med Indien vil generelt skulle varetage Danmarks interesser i forhold til Indien og på en række områder komplementere det bredt anlagte samarbejde mellem Indien og EU, herunder inden for den fælles EU-Indien handlingsplan. I dialogen er det vigtigt at have Indiens størrelse og mangfoldighed for øje. Det er væsentligt at anerkende og forstå delstaternes rolle i den indiske føderale struktur, og at forbedre kendskabet til og dialogen med relevante regionale aktører. Den politiske dialog i det dansk-indiske partnerskab vil tage afsæt i fælles værdier om global sikkerhed, styrkelse af demokrati og respekt for menneskerettigheder, og et regelbaseret internationalt samarbejde. Frem mod COP15 vil mulighederne for at fremme enighed om en global aftale om reduktion af drivhusgasser være et centralt emne i dialogen. Danmark og Indien har en fælles interesse i at bekæmpe terror i samarbejde med FN og det øvrige internationale samfund. Indien rammes ofte af terroranslag og yder en stor indsats for at bekæmpe disse. Indien har gennem sit højt udviklede demokratiske system formået at skabe god balance i et land med en meget stor etnisk, religiøs og kulturel diversitet. Disse erfaringer og Indiens store engagement på området, gør Indien til en særligt interessant samarbejdspartner ift. global bekæmpelse af terrorisme og radikalisering. Både Danmark og Indien støtter udviklingen af effektive multilaterale organisationer og regelsæt. Danmark ønsker at udbygge samarbejdet med Indien om at sikre større multilateralt engagement i løsning af konflikter også i Asien. Danmark støtter endvidere en reform af FN s Sikkerhedsråd, der vil afspejle den ændrede verdensorden, hvor Asien spiller en stadigt større rolle. Danmark yder en aktiv og markant bistand til de sydasiatiske lande; Bangladesh, Bhutan og Nepal alle nabolande til Indien. Indien og Danmark har dermed en fælles interesse i at drøfte udviklingen i disse lande for at fremme en stabil demokratisk udvikling. Særligt i Nepal har Danmark og Indien haft en god og konstruktiv dialog om udviklingen i landet. Den officielle besøgsudveksling mellem Danmark og Indien skal gøres til en strategisk prioritet i partnerskabet, herunder regelmæssig besøgsudveksling mellem landenes parlamenter. Senest har Folketingets Erhvervsudvalg besøgt Indien i februar 2006, ministeren for Videnskab, Teknologi og Udvikling i 2004, udenrigsministeren i 2007 og endelig ventes statsministeren at besøge Indien i februar Danmark arbejder for en udbygning af det europæiske samarbejde med Indien, herunder indgåelse af en frihandelsaftale og en partnerskabsaftale. Partnerskabsaftalen skal sikre, at EU har et fuldt udviklet og tidssvarende samarbejde med Indien på alle områder af fælles interesse. Partnerskabsaftalen skal sikre gennemførelsen af det fælles strategiske partnerskab.

12 8 Danmark-Indien nyt partnerskab til fælles gavn Et fælles samarbejde kan omfatte at: Oprette og gennemføre indisk-dansk Fælles Kommission, som ramme for partnerskab og politisk dialog. Intensivere besøgsudveksling, både på minister- og parlamentsudvalgsniveau. Styrke dialog om klima og energi med henblik på at sikre enighed om en ny global klimaaftale op til COP15 i Arbejde for en omfattende EU-Indien partnerskabsaftale, der skal sikre stærk og bred strategisk dialog og samarbejde. Styrke dialog og konkrete tiltag til fremme af global og regional sikkerhed, herunder bekæmpelse af terrorisme og spredning af masseødelæggelsesvåben. Konkretisere politisk samarbejde for at fremme fred og stabil demokratisk udvikling i regionen og i de lande, hvor Danmark er særligt engageret, herunder Afghanistan, Bangladesh, Burma, Bhutan og Nepal. Fortsat fokusere på fremme af respekt for menneskerettigheder, herunder i internationale fora og som led i den regelmæssige menneskerettighedsdialog mellem EU og Indien Fortsat støtte en reform af Sikkerhedsrådet, herunder en udvidelse med bl.a. Indien som fast medlem. Samarbejde om katastrofeforebyggelse bl.a. i lyset af klimaforandringer. Gennemføre jævnlige møder mellem en dansk forskningsinstitution og en af de ledende indiske tænketanke med henblik på drøftelse af højt prioriterede politiske emner og fremme af fælles løsninger. Styrke den danske dialog med delstatsregeringer, der er af særlig interesse for Danmark. 3.2 Samhandel og investeringer Der er et betydeligt potentiale for at øge handel og investeringer i Indien. Omverdens interesse for Indien har i de senere år været markant stigende. Danmark har derfor en klar interesse i at udnytte de muligheder, der skabes af Indiens imponerende vækst. Omtrent 75 danske virksomheder har etableret sig på det indiske marked med datterselskaber, repræsentationskontorer eller i joint ventures. Heraf er flere ledende på markedet. Det gælder f.eks. A.P. Møller og F.L. Smidth. Ifølge det indiske Finansministerium ligger Danmark på en 15. plads over udenlandske investorer i Indien (opgjort i perioden fra ) foran f.eks. Rusland. Selv om der er et underskud på varehandlen, er der samlet set et overskud på ca. 1,5 mia. kr., når tjenesteydelser og søfart indregnes. Den danske samhandel med Indien er dog stadig relativt begrænset set i forhold til landets størrelse, og eksempelvis langt mindre end handelen med Kina. Danmark har ikke samme vækstrate i sin eksport som andre lande i EU og har de seneste to år oplevet et fald i eksporten til Indien. Indien var blandt de 23 oprindelige medlemmer af GATT, som i 1995 blev til Verdenshandelsorganisationen WTO. Her har Indien traditionelt været udviklingslandenes talerør og Indien spiller i forbindelse med den igangværende Doha-runde en central rolle. Indien og EU indledte i sommeren 2007 forhandlinger om indgåelse af en frihandelsaftale. Fra EU s side

13 Danmark-Indien nyt partnerskab til fælles gavn 9 ønsker man tillige en bredt anlagt partnerskabsaftale. Danmark arbejder for at sikre, at der bliver taget bedst muligt hensyn til danske kommercielle interesser såvel som til bæredygtig udvikling, arbejdstagerrettigheder mv. i de igangværende aftaleforhandlinger. Som en illustration af at den økonomiske globalisering indebærer gensidige fordele, og at udflytningen af arbejdspladser går begge veje, investerer indiske virksomheder i stigende grad i Vesten. Ønsket er at være tættere på kunderne og at få adgang til den teknologi, der er nødvendig for at forblive konkurrencedygtige. Som eksempel kan nævnes den internationale indiske vindmølleproducent Suzlons beslutning om at placere sit globale salgshovedkontor i Danmark. Et andet eksempel på en vigtigt indisk investor er Reliance, som er Indiens største private virksomhed. Reliance har købt Trevira i Silkeborg mhp. at videreudvikle deres kompetencer indenfor polyester. Investeringen har siden betydet, at Reliance har etableret en ny organisation, hvor Trevira i Silkeborg bliver et meget væsentligt globalt kompetencecenter for vævning og farvning. I Indien er infrastrukturen underudviklet og dårligt vedligeholdt. Det er derfor et område, hvor dansk ekspertise har meget at tilbyde. Dette kan på sigt omfatte f.eks. øgede muligheder for cementfabrikker og rådgivningsydelser, men også drift af havnefaciliteter og leverancer til den massive udbygning og renovering af lufthavne. Indien efterspørger også danske kompetencer inden for landbrug og forædling af landbrugsvarer. Søtransport er allerede et af de største områder i samhandlen mellem Danmark og Indien. Dansk skibsfart betjener Indien inden for alle væsentlige markedssegmenter, og flere danske rederier har etableret sig med egne kontorer i Indien. Danske rederier driver desuden havne- og terminalvirksomhed i Indien, herunder opsamling af international last i indlandet. Danmark indgår allerede i dialog med Indien om søtransport. Men tillægger de igangværende forhandlinger mellem EU og Indien om indgåelse af søtransportaftale stor betydning. Blandt Danmarks, Indiens og EU s oplagte fællesinteresser er bekæmpelsen af sørøveri og væbnede overfald på skibe. Indien befinder sig geografisk tæt på piraternes operationsområder og arbejder aktivt imod piratvirksomhed. Det indiske marked byder på en række udfordringer for danske virksomheder. Markedet er bl.a. på grund af delstatsstrukturen så varieret, at man ikke kan tale om ét indisk marked. Der er desuden en række kulturelt betingede faktorer, hvor Indien kan byde på vanskeligheder. Indiens muligheder og udfordringer for danske virksomheder, tilsiger at Udenrigsministeriet tilbyder specifik lokal rådgivning og mulighed for business-to-business (B2B) arrangementer. Den planlagte udvidelse af Udenrigsministeriets repræsentationer i Indien skal styrke disse områder. Outsourcing og produktion i Indien er her et særligt vigtigt område. Problemer omfatter unfair konkurrence, et uforudsigeligt, uigennemsigtigt og labilt investeringsklima, bureaukrati og markedsforvridende subsidier. Dansk erhvervsliv fremhæver uforholdsmæssigt høje importtariffer og manglende gennemsigtighed i toldbehandlingen. Når danske virksomheder outsourcer eller etablerer sig, stiller de i stadig stigende grad krav til indiske samarbejdspart-

14 10 Danmark-Indien nyt partnerskab til fælles gavn neres økonomiske, miljømæssige og sociale ansvar. Det gælder f.eks. leverandørstyring, hvor der ligger en stor udfordring i håndtering af menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, korruption og miljøbeskyttelse. Danske virksomheder kan her trække på viden og værktøjer, der kan hjælpe dem med at integrere disse hensyn. Det såkaldte CSR Kompas (Corporate Social Responsibility) kan hjælpe danske virksomheder med at stille etiske krav til deres underleverandører. CSR Kompasset indeholder en landeprofil for Indien, som giver danske virksomheder et overblik over sociale og miljømæssige risici i forhold til deres indiske leverandører. Desuden har Institut for Menneskerettigheder i samarbejde med International Dalit Solidarity Network (IDSN) udviklet et gratis redskab, der kan vejlede danske virksomheder i at undgå at blive inddraget i kastediskrimination. På anti-korruptionsområdet har Udenrigsministeriet også en særlig profil for Indien. Udenrigsministeriet bistår også - gennem rådgivning og gennem en handelspolitisk indsats med at opnå markedsåbninger og at afskaffe ikketoldmæssige barrierer. De statslige danske erhvervsinstrumenter i GoGlobal-samarbejdet arbejder alle aktivt for danske virksomheder i Indien. GoGlobal-samarbejdet består af Danmarks Eksportråd, Danida, Eksport Kredit Fonden (EKF) og Industrialiseringsfonden for Udviklingslandene (IFU). Danmarks Eksportråd har i perioden 2005 til 2008 forøget rådgiverressourcerne i Indien med 60 pct. Hertil er der i 2006 blevet etableret en såkaldt inkubatorordning, som tilbyder kontorfaciliteter og eksportrådgivning til danske virksomheder, som overvejer at etablere sig på det indiske marked. Inkubatoren blev etableret i forbindelse med ambassaden i New Delhi, og har siden oprettelsen med succes betjent en række små som store danske virksomheder. IFU optræder som medinvestor og långiver for danske virksomheders investeringer i Indien. Frem til i dag har IFU således deltaget i etableringen af 75 dansk-indiske joint venture selskaber med et samlet investeringsbeløb fra IFU på næsten 700 mio. kr. og en forventet beskæftigelse på næsten medarbejdere. Aktiviteterne spænder bredt fra udbygning af infrastruktur til produktion af delkomponenter til udviklingsopgaver inden for IT. For IFU er det vigtigt, at projekterne lever op til høje standarder inden for såvel miljø, arbejdsmiljø og etik. EKF sørger for konkurrencedygtige vilkår til dansk eksport ved at forsikre mod risiko ved finansiering af forretninger på usikre markeder. EKF spiller dermed også en væsentlig rolle i finansieringen af dansk aktivitet på et vækstmarked som Indien via garantier/forsikringer, som banker og forsikringsselskaber normalt ikke dækker alene. Pr. oktober 2007 har EKF et engagement i Indien i form af miljøgodkendte eksportkreditter og investeringsgarantier på ca. 850 mio. kr. til dansk eksport og investeringer indenfor infrastruktur, vedvarende energi og produktion. Udenrigsministeriet har desuden støttet indiske virksomheders arbejde med social ansvarlighed med i alt 11 mio. kr. under Programmet for Offentlige Private Partnerskaber i perioden Yderligere tre partnerskabsaftaler med et samlet tilsagn på 6 mio. kr. forventes indgået i Danida støtter endvidere finansiering af danske udstyrsleverancer med rentefrie lån under Ordningen for Blandede Kreditter. I alt ti projekter inden for vindenergi, fødevareforarbejdning og træ-

15 Danmark-Indien nyt partnerskab til fælles gavn 11 ningsprogrammer er iværksat med en samlet kontraktsum på 150 mio. kr. Et begrænset antal projektforslag har været præsenteret for Sekretariatet for Blandede Kreditter siden 2000, og der er på nuværende tidspunkt ingen konkrete projektforslag for Blandede Kreditter i Indien. Danmark vil bl.a. indenfor rammerne af den offensive handelspolitiske strategi: Arbejde aktivt igennem EU og WTO for skabe optimale rammebetingelser for Danmarks kommercielle relationer med Indien. Arbejde for at EU-Indien frihandelsaftalen i videst muligt omfang tilgodeser danske interesser både i forhold til markedsadgang, arbejdstagerrettigheder og miljø. Styrke den handelspolitiske og toldtekniske rådgivning vedr. Indien, således at denne bliver operativ for danske virksomheder, der påtænker at outsource produktion til Indien mhp. at dække tredjelande. Yderligere tiltag for at styrke arbejdet for danske virksomheder i Indien, herunder fjernelse af de høje importtariffer og større gennemsigtighed i toldbehandlingen I 2008 udbygge via Invest in Denmark investeringsfremmeindsatsen i Indien mhp. at tiltrække yderligere indiske investeringer til Danmark. I 2008 udvide ambassaden i New Delhi med en ny sektorekspert på sundhedsområdet. Udenrigsministeriet har til hensigt at oprette et nyt handelskontor i Indien i 2009, hvorved der tilføres både flere kompetencer, ressourcer og regional tilstedeværelse i Indien. Holde et nyt dansk-indisk skibsfartsseminar i begyndelsen af 2008 med deltagelse af repræsentanter fra virksomheder og myndigheder. Arbejde for indgåelsen af søfartsaftale mellem Indien og EU, der tilgodeser danske søfartsinteresser. Tilbyde virksomhedsrådgivning indenfor CSR, herunder bl.a. menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder og anti-korruption, målrettet det indiske marked Styrke GoGlobal-samarbejdet i Indien til gavn for danske virksomheder med interesse i Indien. Gennemføre flere erhvervsfremstød i Indien under officiel ledelse. 3.3 Forskning, videnskab og teknologi Danmark skal være bedst muligt rustet til at være front i den internationale konkurrence. Det kræver, at Danmark arbejder sammen med de bedste forsknings- og uddannelsesmiljøer i verden. Indien besidder et betydeligt potentiale inden for forskning, videnskab og teknologi, og der vil være mange gevinster for begge lande ved at uddybe samarbejdet. Flere asiatiske lande vil fremover fortsat kunne konkurrere med Indien på pris, men ingen kan matche Indiens årlige udbud af over 2 millioner højtuddannede og velkvalificerede engelsktalende kandidater. Dét vil være Indiens komparative styrke i de kommende års stadigt mere konkurrenceprægede globale økonomi. Indiens offentlige investeringer i forskning, udvikling og højteknologi forstærkes yderligere i det kommende årti. Rege-

16 12 Danmark-Indien nyt partnerskab til fælles gavn ringen satser på en endnu bedre plads i den globale vidensøkonomi. Det indebærer en udbygning af uddannelsessystemet, blandt andet ved etablering af centres of excellence på ansete universiteter, hvilket skal kombineres med øgede incitamenter for forsknings- og udviklingsvirksomheder. Planerne for udvikling af et samarbejde mellem Danmark og Indien inden for forskning, videnskab og teknologi er allerede fremskredne og i overensstemmelse med de planer, der fremgår af en fælles handlingsplan for det strategiske EU-Indien-partnerskab. EU og Indien har indgået en samarbejdsaftale inden for videnskab og teknologi, og Indien har en høj prioritet i EU s 7. rammeprogram for forskning (FP7). Danmark har allerede et veletableret og politisk forankret forskningssamarbejde med Indien på biotek området, og bør ligeledes ud fra en strategisk betragtning satse på partnerskab med Indien på informations- og kommunikationsteknologiområdet (IKT). Det er to områder, hvor Indien står allerstærkest i disse år. Bioteknologi er en tværgående teknologi, der rummer udviklingsperspektiver inden for sundhed, miljø, energi, fødevarer, landbrug mv. Derfor åbner teknologien mulighed for samarbejde og resultater inden for en række sektorer. Der er anslået 800 biotekvirksomheder i Indien. Væksten i sektoren vil ikke alene være drevet af øget eksport, men også af øget salg til hjemmemarkedets stadigt større og mere købedygtige middelklasse på i dag mere end 300 mio. forbrugere. (Indsæt linjeskift) Danmark underskrev i oktober 2004 et MoU med Indien på biotekområdet, og der er efterfølgende etableret en styregruppe inden for biotekområdet i henholdsvis Danmark og Indien. De to styregrupper har igangsat netværksaktiviteter for at fremme muligheden for at danne offentlige-private partnerskaber inden for bioteknologi med både danske og indiske partnere. Eksempelvis har afholdelse af fælles workshops og uddeling af såkaldte ScoutIndia stipendier til undersøgelser i forbindelse med identifikationen af relevante forskergrupper i partnerlandet været med til at skabe tætte kontakter mellem danske og indiske forskningsmiljøer. Biotek: Afholdelse af fælles tematisk afgrænsede og faglige biotek-workshops med deltagelse fra Indien og Danmark for at understøtte forskningssamarbejde og vidensdeling. Fælles ScoutIndia initiativ, der understøtter forskeres muligheder for at besøge universiteter og forskningsinstitutioner med henblik på at sondere fremtidige samarbejdspartnere og samarbejdsmuligheder. Fælles ScoutIndia initiativ, der faciliterer eksisterende danske og indiske forskningsgruppers samarbejde ved støtte til eksempelvis afholdelse af workshops og forskerudveksling. Organiseringen af industri-delegationer fra Indien og Danmark. Karriereudvikling for forskere fra Indien og Danmark mellem virksomheder og forskningsinstitutioner.

17 Danmark-Indien nyt partnerskab til fælles gavn 13 Drøftelser mellem danske og indiske uddannelses- og forskningsinstitutioner om mulighederne for at etablere gensidige udvekslingsprogrammer for studerende, ph.dstuderende og post-docs. Organiseringen af dansk-indiske matchmaking arrangementer, der kan styrke de forretningsmæssige relationer mellem danske og indiske biotek-virksomheder. Informations- og kommunikationsteknologi (IKT)-branchen i Indien er i verdensklasse. Det illustreres af, at 43 ud af de 52 IT-virksomheder, som på globalt plan er tilkendt industriens mest eftertragtede kvalitetscertifikat ( SEI-CMM Level 5 ), har en afdeling i Indien. Kun USA overgår Indien på det punkt. Også Indiens førende IT-universiteter tilhører den absolutte verdensklasse og kan konkurrere med selv de bedste europæiske og amerikanske universiteter. Danmark bør satse på et tæt samarbejde med Indien inden for IKT. I den forbindelse har videnskabsministeren indgået dialog med det indiske Ministerium for Kommunikation og Informationsteknologi omkring iværksættelsen af en operationelt orienteret proces for at identificere samarbejdsmuligheder mellem Danmark og Indien på IKT området. Såfremt et samarbejde på IKT området opstartes kan følgende elementer indgå: Identifikation af samarbejdsmuligheder på IKT området. Indsamling af erfaringer fra dansk-indiske samarbejdsprojekter vedrørende IT-outsourcing. Organiseringen af dansk-indiske matchmaking arrangementer, der kan styrke de forretningsmæssige relationer mellem danske og indiske IKT-virksomheder. Et fælles scout-initiativ, der understøtter forskeres muligheder for at besøge universiteter og forskningsinstitutioner med henblik på at sondere fremtidige samarbejdspartnere og muligheder. Etableringen af fælles workshops og seminarer med henblik på at understøtte forskningssamarbejde, videndeling og teknologioverførsel. Drøftelser mellem danske og indiske uddannelses- og forskningsinstitutioner om mulighederne for at etablere gensidige udvekslingsprogrammer for studerende, ph.dstuderende og post-docs. Undertegnelse af dansk-indisk rammeaftale/mou om IKT samarbejde. Danmark Indien Fastnet-abonnenter 3,1 mio. (57 %) 49,75 mio. (4 %) Mobil-abonnenter 5,84 mio. (107 %) 166,1 mio. (15 %) TV stationer Internetbrugere 3,17 mio. (58 %) 60 mio. (5 %)

18 14 Danmark-Indien nyt partnerskab til fælles gavn 3.4 Energi, miljø og klima Indien vil i de kommende år opleve en kraftigt stigende efterspørgsel på energi. Kul er langt det vigtigste brændsel i energiproduktionen i Indien i dag. Det stigende energibehov søges fortsat dækket af kul. Indien har egne reserver af kul til at dække produktionen de næste 45 år vurderer det Internationale Energi Agentur (IEA) og samtidigt forventes en stigning i Indiens import af kul. Derudover søges energibehovet dækket gennem samarbejde med Centralasien, Iran og med Pakistan primært om etablering af olie- og gasforsyningsledninger. Derudover samarbejder Indien med latinamerikanske og afrikanske lande som Venezuela og Sudan om olieleverancer. Indien importerer i stigende grad hydroelektrisk energi fra Nepal og Bhutan. En aftale med USA om samarbejde om civil udnyttelse af atomkraft kan på mellemlang og lang sigt betyde en øget satsning på atomenergi i Indiens energiforsyning. Tre pct. af elektricitetskapaciteten stammer i dag fra atomkraft. Indien er meget interesseret i en mere effektiv energiudnyttelse og vedtog i 2001 Energy Conservation Act. Lovgivningen opstiller krav til energieffektivisering og energimærkning. Indien har lagt vægt på energieffektivitet som et afgørende element i deres energistrategi. Der er potentiale for energibesparelser på pct. vurderer henholdsvis IEA og den asiatiske udviklingsbank (ADB). Alligevel er det relativt svært at finde finansiering internt i Indien, hvor hovedsageligt det offentlige og multilaterale organisationer investerer i infrastrukturprojekter. Det stigende CO2-udslip skaber behov for ren-kul teknologier, og et boom i opførelsen af bygninger skaber efterspørgsel på centralkøling og energieffektive installationer. Dette giver Danmark en oplagt mulighed for et omfattende partnerskab med den indiske regering og indiske virksomheder, da Danmark er førende på miljøteknologi- og energibesparelsesområdet. Danmark vil kortlægge de kommercielle eksportmuligheder indenfor bæredygtig og vedvarende energi samt energieffektivitet. Fokus er i første omgang på at få udnyttet synergien i de gode danske politiske og erhvervsmæssige erfaringer med miljøbevidst energieffektivitet til en kommerciel indsats over for de lande, der traditionelt er nettoenergiimportører, og som samtidig har den laveste energieffektivitet, særligt USA, Kina, Indien og Brasilien. De miljømæssige konsekvenser af Indiens hurtige vækst og velfærdsstigning afspejler sig i massive miljøproblemer i byerne og ødelæggelse af vandressourcer. Det stigende problem med forurening i de store indiske byer er et område, hvor dansk energi- og miljøteknologi og knowhow kan bidrage til et bedre miljø og skabe muligheder for øget samarbejde. Danmark har også meget at tilbyde inden for kemikalier, affaldshåndtering, rent drikkevand, spildevandsrensning og bekæmpelse af luftforurening. På energi- og miljøområdet er Indien ét af de 16 udvalgte lande, hvor man fra dansk side har rettet fokus på eksportfremmeaktiviteter i forbindelse med COP15. De 16 lande er udvalgt efter markeds- og vækstpotentiale samt modenhed i forhold til COP15-forhandlingsprocessen. For Indiens

19 Danmark-Indien nyt partnerskab til fælles gavn 15 vedkommende er der planlagt et eksportfremstød inden for vindenergi i august 2008 og to fact-finding missioner inden for henholdsvis kulfyrede kraftværker og vandrensning i henholdsvis 2008 og Et fælles samarbejde kan omfatte at: Udvikle det kommercielle dansk-indiske samarbejde gennem tættere samarbejde mellem den offentlige og private sektor om eksport af dansk miljøvenlig og energieffektiv teknologi, herunder eksportfremstød, besøg i Danmark af offentlige og private indiske virksomheder. Øge kendskabet til de indiske udfordringer og det store potentiale inden for afsætning af og samarbejde om klimateknologi. Det overvejes at udsende en klimaattaché til ambassaden i New Delhi for at styrke dialogen om klimaspørgsmål. Arbejde i internationale fora for at udviklingslande får adgang til den nødvendige klimateknologi. I denne proces vil Indien være en væsentlig partner. Styrke samarbejdet mellem danske aktører for at fremme partnerskaber inden for miljø og energi. Underskrive og implementere MoU på CDM-området for at understøtte en bæredygtig udvikling gennem brug af CDM. Underskrive og gennemføre dansk-indisk rammeaftale/ MoU inden for vedvarende energi og energieffektivisering. Underskrive og gennemføre dansk-indisk rammeaftale/ MoU inden for miljø. Øge kommunikationsindsats (offentlighedsdiplomati), inkl. placering af artikler, taler og seminarer om klima og danske erfaringer. Ministerbesøg, herunder ventede besøg af Indiens Minister for Ny og Vedvarende Energi i Uddannelse, mellemfolkeligt samarbejde og kultur Der findes endnu ikke statslige aftaler med Indien om udveksling på uddannelsesområdet, og de eksisterende samarbejde foregår bilateralt på institutionsniveau. Udvekslingen af studerende på ophold af 1-2 semestres varighed i studieåret 2003/2004 omfattede kun 30 danske og 22 indiske studerende. Antallet af indiske studerende, der læser fulde uddannelser i Danmark er dog højere. Således forventes der i 2007 at blive givet ca. 300 opholdstilladelser til indiske studerende. Generelt har indiske studerende i Europa hidtil foretrukket britiske universiteter. Der er behov for at styrke danske aktørers viden om Indien. Der bør faciliteres et tættere samarbejde mellem den offentlige sektor, forskningsinstitutioner, erhvervslivet, civilsamfundet, kulturinstitutioner og studerende. En dialog mellem en bred vifte af danske aktører kan bidrage til at se mulighederne i et tættere samarbejde med indiske partnere og derigennem udnytte det bedste fra begge verdener. Der bør rettes et særligt fokus på de kompetencer, der efterspørges i det vidensamfund, som bliver afgørende i de kommende årtiers samarbejde. Kulturelle barrierer og muligheder bør ligeledes være en del af en tættere mellemfolkelig dialog.

20 16 Danmark-Indien nyt partnerskab til fælles gavn Fra studieåret 2006 indføres en friplads- og stipendieordning til kandidatuddannelser for de dygtigste studerende uden for EU/EØS, herunder studerende fra Indien. Efter ordningen kan universiteter tilbyde gratis undervisning og et stipendium til dækning af leveomkostninger. Danske uddannelsesinstitutioner udviser stor interesse for at indgå bilaterale udvekslingsaftaler med velakkrediterede indiske videregående uddannelsesinstitutioner både inden for IT og økonomi, men også sundhedsfaglige, pædagogiske, og teknologiske uddannelser. Nordic Centre in India er et eksempel på samarbejde på uddannelses- og kulturområdet. Her samarbejder nordiske universiteter og deres indiske partnere om organisering af kurser og seminarer i Indien samt udveksling af studerende og lærerkræfter med undervisningsinstitutioner. Centeret blev etableret i 2001 og fik i november 2004 endelig tilladelse til at operere i Indien. Nationalmuseets Tranquebar Initiativ er et forsknings- og restaureringssamarbejde mellem Nationalmuseet og en række indiske og danske institutioner. Formålet er, at sætte fokus på de danske kolonier i Indien og deres betydning for dansk historie i det 17. til 19. århundrede. Indsatsen består af en række projekter, herunder at deltage i bevaringen af bygning og haver, at foretage etnografiske indsamlinger fra Tranquebar, at skabe et netværk mellem individuelle forskere og institutioner i Danmark og Indien samt at skabe en model for fremtidig dansk forskningssamarbejde med ikke-europæiske lande. Den statslige udviklingsbistand til Indien ophørte med udgangen af Men der er dog fortsat mulighed for udviklingsstøtte til Indien gennem danske NGO er. Der blev i 2006 anvendt 29,8 mio. kr. af NGO-bevillingen til udviklingsprojekter i Indien. Bistanden er kanaliseret igennem danske NGO er som Caritas, Indiengruppen på Fyn, Danmission, Dansk Blindesamfund og Dansk Biavlerforening og er anvendt til projekter inden for sundhed, landbrug og styrkelse af civilsamfundet. Det kan overvejes, om civilsamfundet med fordel i højere grad bør arbejde mere strategisk med de områder, hvor Danmark ønsker et udvidet samarbejde, herunder med miljø og menneskerettigheder. Danmark ønsker at styrke de mellemfolkelige kontakter med Indien. Øget dialog mellem forskellige kulturer og religioner er en afgørende forudsætning for en udbygning af samarbejdet mellem Asien og Danmark. Et fælles samarbejde kan omfatte at: Etablere et Indien Forum for danske aktører med interesse i Indien mhp. at styrke videndeling, kendskab og interessen for Indien gennem bl.a. øget forskning. Udveksle på undervisningsområdet. Målrette det foreslåede uddannelsesstipendium for danske studerende til udvalgte indiske universiteter. Danske universiteter og andre højere læreanstalter skal målrettet tiltrække indiske studerende. Undersøge mulighederne for en rammeaftale/mou på tematiske områder indenfor uddannelsessektoren med

Europaudvalget EUU alm. del - Svar på Spørgsmål 11 Offentligt

Europaudvalget EUU alm. del - Svar på Spørgsmål 11 Offentligt Europaudvalget EUU alm. del - Svar på Spørgsmål 11 Offentligt Spørgsmål 9 dels Indien laves en formulering, der sikrer, at miljøproblemer, og ikke mindst klimaproblemerne kommer til at spille en vigtig

Læs mere

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt. NB: Det talte ord gælder. NOTITS

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt. NB: Det talte ord gælder. NOTITS Det Udenrigspolitiske Nævn 2015-16 UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt NB: Det talte ord gælder. NOTITS Til: Udenrigsministeren J.nr.: CC: Bilag: Fra: ALO Dato: 5. april 2016 Emne: Indledende tale - Samråd

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET ÆNDRINGSFORSLAG 1-26. Udviklingsudvalget 2008/2171(INI) 11.11.2008. Udkast til udtalelse Johan Van Hecke (PE414.

EUROPA-PARLAMENTET ÆNDRINGSFORSLAG 1-26. Udviklingsudvalget 2008/2171(INI) 11.11.2008. Udkast til udtalelse Johan Van Hecke (PE414. EUROPA-PARLAMENTET 2004 Udviklingsudvalget 2009 2008/2171(INI) 11.11.2008 ÆNDRINGSFORSLAG 1-26 Johan Van Hecke (PE414.231v01-00) Samhandel og økonomiske forbindelser med Kina (2008/2171(INI)) AM\752442.doc

Læs mere

8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk

8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Nyhedsbrev 2 fra Kinainfo.dk Januar 2009 8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Tema 1: Kina og finanskrisen 8 pct. vækst den

Læs mere

Fodbold VM giver boost til danske eksportmuligheder

Fodbold VM giver boost til danske eksportmuligheder Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Fodbold VM giver boost til danske eksportmuligheder AF AFSÆTNINGSPOLITISK CHEF PETER THAGESEN, PTH@DI.DK OG KONSULENT MARIE GAD, MSH@DI.DK fodbold VM giver Sydafrika

Læs mere

Høring om ny udviklingspolitik

Høring om ny udviklingspolitik Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Bilag 173 Offentligt Høring om ny udviklingspolitik Udenrigsministeriet har den 19. marts sendt en ny strategi for dansk udviklingspolitik i høring. DI har følgende

Læs mere

UDENRIGSMINISTERIET Den 24. november 2005 UDV, j.nr. 400.E.2-0-0. Ministerens talepapir fra samrådet den 17. november 2005.

UDENRIGSMINISTERIET Den 24. november 2005 UDV, j.nr. 400.E.2-0-0. Ministerens talepapir fra samrådet den 17. november 2005. Udenrigsudvalget URU alm. del - Svar på Spørgsmål 20 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET Den 24. november 2005 UDV, j.nr. 400.E.2-0-0. Rådsmøde (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 21.-22.

Læs mere

Samråd ERU om etiske investeringer

Samråd ERU om etiske investeringer Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 139 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 25. marts 2008 Eksp.nr. 528419 /uhm-dep Samråd ERU om etiske investeringer Spørgsmål Vil ministeren tage initiativ

Læs mere

Globale muligheder for fynske virksomheder

Globale muligheder for fynske virksomheder Globale muligheder for DI Fyn Erhvervstræf den 4. maj 2010 Direktør Thomas Bustrup Dagens præsentation 1. Danmarks internationale konkurrenceevne - er der en international fremtid for de? 2. Hvor er de

Læs mere

IndonesIen kan blive næste store vækstmarked for eksport

IndonesIen kan blive næste store vækstmarked for eksport Organisation for erhvervslivet Februar 2010 IndonesIen kan blive næste store vækstmarked for eksport AF AFSÆTNINGSPOLITISK CHEF PETER THAGESEN, PTH@DI.DK OG KONSULENT TRYGVE ILKJÆR Indonesien står på spring

Læs mere

Internationalisering af universitetsuddannelserne

Internationalisering af universitetsuddannelserne Internationalisering af universitetsuddannelserne ---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport Marts 2013 Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport KONSULENT KATHRINE KLITSKOV, KAKJ@DI.DK OG KONSULENT NIS HØYRUP CHRISTENSEN, NHC@DI.DK Tyrkiet har udsigt til at blive det OECD-land, der har den største

Læs mere

DE TRANSATLANTISKE FORBINDELSER: USA OG CANADA

DE TRANSATLANTISKE FORBINDELSER: USA OG CANADA DE TRANSATLANTISKE FORBINDELSER: USA OG CANADA EU og dets nordamerikanske partnere, Amerikas Forenede Stater og, deler de fælles værdier demokrati og respekt for menneskerettighederne samt økonomisk og

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET SVAR PÅ SPØRGSMÅL TIL KOMMISSÆR CATHERINE ASHTON

EUROPA-PARLAMENTET SVAR PÅ SPØRGSMÅL TIL KOMMISSÆR CATHERINE ASHTON DA EUROPA-PARLAMENTET SVAR PÅ SPØRGSMÅL TIL KOMMISSÆR CATHERINE ASHTON Del B specifikke spørgsmål 1. Meddelelsen om det globale Europa betragtes som Kommissionens politiske erklæring om international handel

Læs mere

Tyskland lokomotiv for vækst i Europa og dansk eksport 6. oktober 2015 v/ Thomas Jørgensen, ambassaden Berlin

Tyskland lokomotiv for vækst i Europa og dansk eksport 6. oktober 2015 v/ Thomas Jørgensen, ambassaden Berlin Tyskland lokomotiv for vækst i Europa og dansk eksport 6. oktober 2015 v/ Thomas Jørgensen, ambassaden Berlin Forbundsstaten Tyskland 80,5 mio. indbyggere 16 delstater Hovedstad: Berlin Areal: 357.021

Læs mere

Et liv med rettigheder?

Et liv med rettigheder? Et liv med rettigheder? Et liv med rettigheder? Udgivet af LO, Landsorganisationen i Danmark med støtte fra DANIDA/Udenrigsministeriet Tekst og layout: LO Foto: Polfoto. Tryk: Silkeborg Bogtryk LO-varenr.:

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del Bilag 356 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del Bilag 356 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del Bilag 356 Offentligt Samlenotat EU/USA-frihandelsforhandlinger KOM-dokument foreligger ikke. Revideret notat 1. Resumé Kommissionen anbefaler åbning af forhandlinger

Læs mere

11. november 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi Side 1 NOVEMBER Verden investerer vedvarende i vedvarende energi

11. november 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi Side 1 NOVEMBER Verden investerer vedvarende i vedvarende energi 11. november 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi Side 1 NOVEMBER 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi 11. november 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi

Læs mere

Offentlige Private Partnerskaber i udviklingssamarbejdet. Oplæg til fem nye programmer

Offentlige Private Partnerskaber i udviklingssamarbejdet. Oplæg til fem nye programmer Offentlige Private Partnerskaber i udviklingssamarbejdet Oplæg til fem nye programmer Indhold Forord af udenrigsministeren...1 1. Regeringens initiativ følger op på internationale forpligtelser...2 2.

Læs mere

Transportøkonomisk Forening og Danske Speditører

Transportøkonomisk Forening og Danske Speditører Transportøkonomisk Forening og Danske Speditører Østudvidelsen Konsekvenser, muligheder og trusler for danske virksomheder V. Henriette Søltoft, chefkonsulent Dansk Industri 4. november 2003 Dansk Industri

Læs mere

Åbne markeder, international handel og investeringer

Åbne markeder, international handel og investeringer 14 Økonomisk integration med omverdenen gennem handel og investeringer øger virksomhedernes afsætningsgrundlag og forstærker adgangen til ny viden og ny teknologi. Rammebetingelser, der understøtter danske

Læs mere

Protektionismen pakkes ind som krisehjælp

Protektionismen pakkes ind som krisehjælp Organisation for erhvervslivet 6. april 29 Protektionismen pakkes ind som krisehjælp AF KONSULENT RASMUS WENDT, RAW@DI.DK En række lande har iværksat protektionistiske foranstaltninger som led i bekæmpelsen

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

Hvordan skaffer man mad til ni milliarder?

Hvordan skaffer man mad til ni milliarder? Hvordan skaffer man mad til ni milliarder? Af: Kristin S. Grønli, forskning.no 3. december 2011 kl. 06:51 Vi kan fordoble mængden af afgrøder uden at ødelægge miljøet, hvis den rette landbrugsteknologi

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 2. maj 2016 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 2. maj 2016 (OR. en) Conseil UE Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 2. maj 2016 (OR. en) 8545/16 NOTE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne LIMITE DEVGEN 69 ACP 56 RELEX 340 SOC 216 WTO 109 COMER

Læs mere

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker Prioriteringer for 2014-2019 Hvem vi er Vi er den største politiske familie i Europa og vi er drevet af en centrum-højre-vision Vi er Det Europæiske Folkepartis Gruppe i Europa-Parlamentet. Hvad vi tror

Læs mere

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Døesvej 70-76 7500 Holstebro Telefon 99 122 222 Værdigrundlag for UCH Uddannelsescenter Holstebro indgår med sine uddannelser i en værdikæde og ønsker

Læs mere

Det fremgår af aftalen af 2. november 2006, at der skal igangsættes forskning inden for miljøteknologi.

Det fremgår af aftalen af 2. november 2006, at der skal igangsættes forskning inden for miljøteknologi. Notat Uddybende beskrivelse af miljøteknologi (globaliseringsaftalen) 9. oktober 2007 Det fremgår af aftalen af 2. november 2006, at der skal igangsættes forskning inden for miljøteknologi. Aftalen indeholder

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIORITETER FOR DE FORENEDE NATIONERS 60. GENERALFORSAMLING

DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIORITETER FOR DE FORENEDE NATIONERS 60. GENERALFORSAMLING DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIORITETER FOR DE FORENEDE NATIONERS 60. GENERALFORSAMLING Indledning 1. Den Europæiske Union giver sin uforbeholdne støtte til De Forenede Nationer, er fast besluttet på at værne

Læs mere

Jeg er glad for nu at have lejlighed til at fortælle om forventningerne til Verdensbankens årsmøde i Washington den 11.-13. oktober.

Jeg er glad for nu at have lejlighed til at fortælle om forventningerne til Verdensbankens årsmøde i Washington den 11.-13. oktober. Samrådsspørgsmål Æ: Ministeren bedes redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Washington den 11. - 13. oktober 2008 Jeg er glad for nu at have lejlighed til at fortælle om

Læs mere

STRATEGI FOR MUDP

STRATEGI FOR MUDP STRATEGI FOR MUDP 2016-2019 INTRO Et enigt Folketing vedtog i februar 2015 lov nr. 130 om Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP). Med loven og den tilhørende bekendtgørelse overtog

Læs mere

Udviklingsbistand og sikkerhedspolitik. Eksemplet Afghanistan

Udviklingsbistand og sikkerhedspolitik. Eksemplet Afghanistan Udviklingsbistand og sikkerhedspolitik Eksemplet Afghanistan Danmarks Udviklingsbistand Målsætningerne Fattigdomsorienteringen Tværgående hensyn Principplanen 2006-11 God regeringsførelse Kvinder drivkraft

Læs mere

Danmark mangler investeringer

Danmark mangler investeringer Organisation for erhvervslivet April 21 Danmark mangler investeringer Af Økonomisk konsulent, Tina Honoré Kongsø, tkg@di.dk Fremtidens danske velstand afhænger af, at produktiviteten i samfundet øges,

Læs mere

Samrådsspørgsmål DZ fra Miljø-og Planlægningsudvalget til Ministeren. Vil regeringen tage initiativ globalt og i EU til at sætte adgang til

Samrådsspørgsmål DZ fra Miljø-og Planlægningsudvalget til Ministeren. Vil regeringen tage initiativ globalt og i EU til at sætte adgang til Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 750 Offentligt Samrådsspørgsmål DZ fra Miljø-og Planlægningsudvalget til Ministeren for Udviklingsbistand Vil regeringen tage initiativ globalt

Læs mere

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Hvordan går det med IKT-klyngen i Nordjylland? Hvilke forventninger har IKT-virksomheder til 2015? Få svarene

Læs mere

FEEDING THE FUTURE HVAD KAN DANMARK GØRE? Max Kruse Investment Director, IFU

FEEDING THE FUTURE HVAD KAN DANMARK GØRE? Max Kruse Investment Director, IFU FEEDING THE FUTURE HVAD KAN DANMARK GØRE? Max Kruse Investment Director, IFU 19-09-2014 UDFORDRINGEN 1.000.000.000 2.500.000.000 PAGE 2 HVAD ER IFU? Selvejende statslig investeringsfond, der drives på

Læs mere

Vækst gennem eksport. LU Workshop 8. april 2014 Anders søgaard Landbrug & Fødevarer

Vækst gennem eksport. LU Workshop 8. april 2014 Anders søgaard Landbrug & Fødevarer Vækst gennem eksport LU Workshop 8. april 2014 Anders søgaard Landbrug & Fødevarer Verdensmarkederne Fødevareklyngen (2012) Mia. kr. EUROPA 100,3 AMERIKA 7,7 ASIEN 33,5 AFRIKA 2,4 OCEANIEN 2,0 Hvad gør

Læs mere

STRATEGIPLAN 2015 2020

STRATEGIPLAN 2015 2020 STRATEGIPLAN 2015 2020 DI Energi STRATEGIPLAN 2015 2020 2 Branchefællesskab for energibranchens virksomheder De sidste 40 år har den danske energiindustri omstillet sig fra at være afhængig af olie fra

Læs mere

Serviceerhvervenes internationale interesser

Serviceerhvervenes internationale interesser Serviceerhvervenes internationale interesser RESUME Serviceerhvervene har godt fat i både nærmarkeder og vækstmarkeder. Det viser en undersøgelse blandt Dansk Erhvervs internationalt orienterede medlemsvirksomheder,

Læs mere

JANUAR LANDEANALYSER. Thailand. Af Ascha Lychett Pedersen, Politisk Økonomisk Afdeling. De økonomiske forventninger - 1 -

JANUAR LANDEANALYSER. Thailand. Af Ascha Lychett Pedersen, Politisk Økonomisk Afdeling. De økonomiske forventninger - 1 - JANUAR 2010 LANDEANALYSER Thailand Af Ascha Lychett Pedersen, Politisk Økonomisk Afdeling De økonomiske forventninger Dansk Erhverv forventer et fald i det Thailandske bruttonationalprodukt på -3,2 procent

Læs mere

Danidas business-to-business program. Muligheder for internationalisering af danske offshore virksomheder

Danidas business-to-business program. Muligheder for internationalisering af danske offshore virksomheder Danidas business-to-business program Muligheder for internationalisering af danske offshore virksomheder Håndværksrådets internationale afdeling Vores arbejde består bl.a. i at assistere SMV er ved internationalisering

Læs mere

UDVIKLING VÆKST BALANCE. Fødevareklyngens indsats i udviklingslande

UDVIKLING VÆKST BALANCE. Fødevareklyngens indsats i udviklingslande UDVIKLING VÆKST BALANCE Fødevareklyngens indsats i udviklingslande Vi skal handle mere med udviklingslande Samhandel og eksport styrker vækst og beskæftigelse i udviklingslandene, når det sker på bæredygtige

Læs mere

CISUs STRATEGI 2014 2017

CISUs STRATEGI 2014 2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

SMV erne og Kina. Eksportrådet, kontorchef Susanne Hyldelund

SMV erne og Kina. Eksportrådet, kontorchef Susanne Hyldelund SMV erne og Kina Eksportrådet, kontorchef Susanne Hyldelund Temaer Hvorfor har regeringens en strategi for Kina? Konsekvenser for SMV ere Hvordan kommer man videre? Real 2005 US$ Verdens 10 største økonomier

Læs mere

Udenrigsudvalget URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 6 Offentligt

Udenrigsudvalget URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 6 Offentligt Udenrigsudvalget 2015-16 URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 6 Offentligt BUDSKABER Samrådsspørgsmål A: Redegørelsen for dansk implementering af verdensmålene nationalt og i udviklingspolitikken Samråd

Læs mere

Fempunktsplan for styrket anti-korruptionsindsats i Afghanistan

Fempunktsplan for styrket anti-korruptionsindsats i Afghanistan Fempunktsplan for styrket anti-korruptionsindsats i Afghanistan De fem elementer i planen er: 1. Etablering af en taskforce på ambassaden i Kabul for at styrke anti-korruptionsarbejdet og udvikle et særskilt

Læs mere

Tidligere gik bevillingerne især til asiatiske lande, men på det seneste har Afrika overhalet Asien som største modtager.

Tidligere gik bevillingerne især til asiatiske lande, men på det seneste har Afrika overhalet Asien som største modtager. 2. juni 2006 af Frithiof Hagen direkte tlf. 3355 7719 BLANDEDE KREDITTER: Resumé: BEHOV FOR EN FORDOBLING AF RAMMEBELØBET Der har i de seneste år været en kraftig stigning i bevillingerne under ordningen

Læs mere

Store muligheder for eksportfremme til MMV er

Store muligheder for eksportfremme til MMV er Januar 2014 Store muligheder for eksportfremme til MMV er Af chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk og chefkonsulent Marie Gad, msh@di.dk De mindre og mellemstore virksomheder står for en begrænset del

Læs mere

Viden og uddannelse i EU 2020 strategien

Viden og uddannelse i EU 2020 strategien 09-1411 - ersc - 21.04.2010 Kontakt: - ersc@ftf.dk@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Viden og uddannelse i EU 2020 strategien Uddannelse, videnudvikling og innovation spiller en afgørende rolle i Kommissionens

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Mødedokument B6-0441/2007 FORSLAG TIL BESLUTNING. på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser

EUROPA-PARLAMENTET. Mødedokument B6-0441/2007 FORSLAG TIL BESLUTNING. på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser EUROPA-PARLAMENTET 2004 Mødedokument 2009 7.11.2007 B6-0441/2007 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser jf. forretningsordenens artikel 103, stk. 2 af Joseph Daul, Daniel

Læs mere

Tak til Baltic Development Forum for invitationen til at komme her i dag. og fortælle om de danske prioriteter og indsatsområder i Østersøregionen.

Tak til Baltic Development Forum for invitationen til at komme her i dag. og fortælle om de danske prioriteter og indsatsområder i Østersøregionen. Det talte ord gælder Europaministerens tale ved seminar i Baltic Development Forum om Danmark og Østersøsamarbejdet den 10. juni 2013 Tak til Baltic Development Forum for invitationen til at komme her

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse. Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte

Læs mere

Forskning. For innovation og iværksætteri

Forskning. For innovation og iværksætteri Forskning For innovation og iværksætteri Viden er det fremmeste grundlag for civilisation, kultur, samfund og erhvervsliv. Grundlæggende, langsigtede vidensopbygning kræver en fri, uafhængig og kritisk

Læs mere

Byinnovation Baggrund, fakta og kompetencer

Byinnovation Baggrund, fakta og kompetencer Byinnovation Baggrund, fakta og kompetencer Den stigende urbanisering er en global tendens, som ikke er til at fornægte. Verdens befolkning er i en voldsom grad på vej mod byerne, hvilket i stigende grad

Læs mere

Export Steps Tyskland. 2. december 2014 v/ Thomas Jørgensen, ambassaden Berlin

Export Steps Tyskland. 2. december 2014 v/ Thomas Jørgensen, ambassaden Berlin Export Steps Tyskland 2. december 2014 v/ Thomas Jørgensen, ambassaden Berlin Forbundsstaten Tyskland 80,5 mio. indbyggere 16 delstater Hovedstad: Berlin Areal: 357.021 km 2 (Danmark 43.094 km 2 ) Regering:

Læs mere

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave

Læs mere

Dansk Initiativ for Etisk Handel. Forretningsgrundlag

Dansk Initiativ for Etisk Handel. Forretningsgrundlag Dansk Initiativ for Etisk Handel Forretningsgrundlag Initiativets formål Forretningsgrundlag for Medlemsorganisationen Dansk Initiativ for Etisk Handel Dansk Initiativ for Etisk Handel er et ressourcecenter

Læs mere

LANDEANALYSER DECEMBER. Bosnien-Hercegovina. Af Line Engelbrecht Nielsen, politisk økonomisk afdeling. Den økonomiske udvikling

LANDEANALYSER DECEMBER. Bosnien-Hercegovina. Af Line Engelbrecht Nielsen, politisk økonomisk afdeling. Den økonomiske udvikling DECEMBER 2008 LANDEANALYSER Bosnien-Hercegovina Af Line Engelbrecht Nielsen, politisk økonomisk afdeling Den økonomiske udvikling Forventet fald i væksten Dansk Erhverv forventer en økonomisk vækst i Bosniens

Læs mere

Perspektiver for udvikling af fødevaresektoren i post-konflikt områder med fokus på IRAK

Perspektiver for udvikling af fødevaresektoren i post-konflikt områder med fokus på IRAK Perspektiver for udvikling af fødevaresektoren i post-konflikt områder med fokus på IRAK Ole Stokholm Jepsen Seniorrådgiver NIRAS International Consulting 10. december 2008 Global Fødevarekrise National

Læs mere

Corporate Social Responsibility

Corporate Social Responsibility Corporate Social Responsibility Uddrag af artikel trykt i Corporate Social Responsibility. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er. 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU

Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er. 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU 1 Formål Trends omkring samarbejde mellem CSO er og erhvervslivet Hvad kan man søge

Læs mere

Klimaudfordringen globalt og nationalt

Klimaudfordringen globalt og nationalt Klimaudfordringen globalt og nationalt Titel. Gate 21 Jarl Strategisk Krausing Forum 27. maj 2016 CONCITO Christian Ibsen, direktør Danmarks grønne tænketank www.concito.dk CONCITO Danmarks grønne tænketank

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

WTO-Doha-udviklingsdagsordenen: EU er parat til at gå endnu videre inden for de tre nøgleområder i forhandlingerne

WTO-Doha-udviklingsdagsordenen: EU er parat til at gå endnu videre inden for de tre nøgleområder i forhandlingerne IP/04/622 Bruxelles, den 10. maj 2004 WTO-Doha-udviklingsdagsordenen: EU er parat til at gå endnu videre inden for de tre nøgleområder i forhandlingerne For at tilføre WTO-forhandlingerne under Doha-udviklingsdagsordenen

Læs mere

Danske virksomheder spiller vigtig rolle i at nå FN s mål for bæredygtighed

Danske virksomheder spiller vigtig rolle i at nå FN s mål for bæredygtighed INDSIGT Indsigt går i dybden med et aktuelt tema. Denne gang FN s mål for bæredygtighed. Du kan abonnere særskilt på Indsigt som nyhedsbrev på di.dk/indsigt Af Nanna Bøgesvang Olesen, nabo@di.dk Konsulent

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Mødedokument FORSLAG TIL BESLUTNING. på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser

EUROPA-PARLAMENTET. Mødedokument FORSLAG TIL BESLUTNING. på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser EUROPA-PARLAMENTET 2004 Mødedokument 2009 1.6.2005 B6-0352/2005 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser jf. forretningsordenens artikel 103, stk. 2 af Elmar Brok, James

Læs mere

Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 7. februar 2015 Folketingets Repræsentant ved EU

Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 7. februar 2015 Folketingets Repræsentant ved EU Europaudvalget 2004-05 (1. samling) EUU Alm.del Info Note 28 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 7. februar 2015 Folketingets Repræsentant ved EU Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

Stort potentiale for mindre og mellemstore virksomheder på vækstmarkeder

Stort potentiale for mindre og mellemstore virksomheder på vækstmarkeder Organisation for erhvervslivet Januar 21 Stort potentiale for mindre og mellemstore virksomheder på vækstmarkeder Af afsætningspolitisk chef Peter Thagesen, PTH@DI.DK og konsulent Jesper Friis, JEF@DI.DK

Læs mere

Kina et dragehoved foran Indien Artikel af Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk

Kina et dragehoved foran Indien Artikel af Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Kina et dragehoved foran Indien Artikel af Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Kina og Indien's økonomier udvikler sig med meget stor hastighed og dynamik. Hvis virksomheder skal have maksimalt udbytte

Læs mere

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel Planlægning i europæisk perspektiv ESPON med en dansk vinkel Danmark i international sammenhæng Globaliseringen har stor betydning for Danmark, ikke mindst i form af en kraftig urbanisering. Når nogle

Læs mere

Nye markeder, nye muligheder

Nye markeder, nye muligheder Peter V. Helk 29 04. 13 Nye markeder, nye muligheder BRIKs, Next Eleven, De Afrikanske Løver og andre vækstøkonomier Økonomierne forskubbes BNP 2010, % af Global BNP 2030, % af Global Japan 10% RAV 6%

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0163 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0163 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0163 Bilag 1 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet,

Læs mere

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0803 Offentligt

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0803 Offentligt Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0803 Offentligt KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 15.12.2004 KOM(2004) 803 endelig BERETNING FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET om

Læs mere

DeIC strategi 2014-2018

DeIC strategi 2014-2018 DeIC strategi 2014-2018 DeIC Danish e-infrastructure Cooperation blev etableret i 2012 med henblik på at sikre den bedst mulige nationale ressourceudnyttelse på e-infrastrukturområdet. DeICs mandat er

Læs mere

Virksomheders samfundsansvar

Virksomheders samfundsansvar Virksomheders samfundsansvar Virksomheder kan gøre en god forretning ved at arbejde målrettet med sociale og miljømæssige hensyn og samtidige bidrage til at løse nationale og globale samfundsmæssige udfordringer

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Katrine Dalsgaard Skovly

Katrine Dalsgaard Skovly Katrine Dalsgaard Skovly 1 UDENRIGSMINISTERIETS TILSTEDEVÆRELSE I VERDEN Ambassader (76) Multilaterale repræsentationer (7) Repræsentationskontorer (5) Generalkonsulater (8) Handelskontorer med borgerservice

Læs mere

Virksomhederne ser positivt på globaliseringen

Virksomhederne ser positivt på globaliseringen D Indsigt Nummer 2 26. januar 2005 Virksomhederne ser positivt på globaliseringen A F K O N S U L E N T S U N E K. J E N S E N, s k j @ d i. d k 4 7 11 Høje forventninger til den politiske vilje I en DI-rundspørge

Læs mere

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen

Læs mere

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service SÅDAN Undgå korruption DI service En guide for virksomheder Undgå Korruption en guide for virksomheder August 2006 Udgivet af Dansk Industri Redaktion: Ole Lund Hansen Tryk: Kailow Graphic A/S ISBN 87-7353-604-0

Læs mere

ANALYSENOTAT Datterselskaber i udlandet henter værdi til Danmark

ANALYSENOTAT Datterselskaber i udlandet henter værdi til Danmark ANALYSENOTAT Datterselskaber i udlandet henter værdi til Danmark AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Mange danske virksomheder har etableret datterselskaber i udlandet. Det kan være motiveret af forskellige

Læs mere

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Af Henrik Valeur, 2012 Når vi (danskere) skal beskrive resultaterne af den udviklingsbistand vi giver, kalder vi det Verdens bedste nyheder. 1 Flere uafhængige

Læs mere

Konference om forskningspolitik og EU s 7. rammeprogram

Konference om forskningspolitik og EU s 7. rammeprogram Konference om forskningspolitik og EU s 7. rammeprogram Velkommen Tema: Hvordan bliver de danske universiteter blandt verdens bedste både indenfor forskning og de højere uddannelser? Program for dagen:

Læs mere

Globale offentlige goder

Globale offentlige goder Globale offentlige goder Ekskluderbar Ikke ekskluderbar Konkurrerende Private goder (huse, is) Fælles goder (floder, fisk) Ikke konkurrerende Klub goder (broer, motorveje) Rene offentlige goder (ren luft,

Læs mere

Bilag 5A: Fælles nordjysk platform for sundheds- og velfærdsinnovation

Bilag 5A: Fælles nordjysk platform for sundheds- og velfærdsinnovation Bilag 5A: Fælles nordjysk platform for sundheds- og velfærdsinnovation Hovedaktivitet 1. Virksomheds udvikling Et helt centralt element i at skabe bedre betingelser for udvikling handler om at skabe overblik

Læs mere

Hvilken retning skal Danmark tage på udvalgte områder? Siemens bud på fremtiden. siemens.dk

Hvilken retning skal Danmark tage på udvalgte områder? Siemens bud på fremtiden. siemens.dk Hvilken retning skal Danmark tage på udvalgte områder? Siemens bud på fremtiden siemens.dk Siemens om Virksomhedernes rammebetingelser Rammebetingelserne i Danmark skal gøre det attraktivt at drive virksomhed

Læs mere

Regeringens energiplan for 2002-2007 har bl.a. følgende mål for vedvarende energi:

Regeringens energiplan for 2002-2007 har bl.a. følgende mål for vedvarende energi: Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 182 Offentligt ENS j.nr 030199/30007-0065 ln 20. marts 2007 Indien Generel energipolitisk baggrund Indiens kraftige økonomiske vækst på over 7 pct. årligt

Læs mere

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Marts 2013 En central indsats i regeringens innovationsstrategi er de nye store 360- graders Samfundspartnerskaber om innovation. Her skal

Læs mere

Bilag 2 Eksportrådets ydelser

Bilag 2 Eksportrådets ydelser Bilag 2 Eksportrådets ydelser Tilskudsordninger Eksportrådet har nogle tilskudsordninger, som med fordel kan benyttes af midtjyske virksomheder. 1. Vitus Vitus er Eksportrådets program for små og mellemstore

Læs mere

Erhvervspolitik i en nordisk kontekst

Erhvervspolitik i en nordisk kontekst Erhvervspolitik i en nordisk kontekst 2 ERHVERVSPOLITIK I EN NORDISK KONTEKST ERHVERVSPOLITIK I EN NORDISK KONTEKST 3 Alle prognoser viser, at servicefagene fortsat vil vokse de kommende år, det gælder

Læs mere

DET EUROPÆISKE INSTITUT FOR LIGESTILLING MELLEM MÆND OG KVINDER DEN EUROPÆISKE UNIONS AGENTUR FOR GRUNDLÆGGENDE RETTIGHEDER.

DET EUROPÆISKE INSTITUT FOR LIGESTILLING MELLEM MÆND OG KVINDER DEN EUROPÆISKE UNIONS AGENTUR FOR GRUNDLÆGGENDE RETTIGHEDER. DET EUROPÆISKE INSTITUT FOR LIGESTILLING MELLEM MÆND OG KVINDER OG DEN EUROPÆISKE UNIONS AGENTUR FOR GRUNDLÆGGENDE RETTIGHEDER Samarbejdsaftale Indledning Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende

Læs mere