Danmark - Indien. februar Udgiver Udenrigsministeriet Asiatisk Plads København K. Telefon: Fax:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Danmark - Indien. februar 2008. Udgiver Udenrigsministeriet Asiatisk Plads 2 1448 København K. Telefon: 33 92 00 00 Fax: 32 54 05 33"

Transkript

1

2 Danmark - Indien Partnerskab til fælles gavn februar 2008 Udgiver Udenrigsministeriet Asiatisk Plads København K Telefon: Fax: Internet: Forsidefotos: Fra venstre - Colourbox 2007, Flickr CC, Flickr CC Publikationen kan downloades eller bestilles på: Tryk: ISBN Digital: ISBN

3

4 INDHOLD 1 Danmark-Indien nyt partnerskab til fælles gavn Indien global stormagt på vej Økonomi, handel og investeringer Forholdet til omverdenen Højteknologi i verdensklasse Fremdriftens efterslæb fattigdom, menneskerettigheder og miljø Prioriteter for styrket dansk-indisk samarbejde Politisk dialog Samhandel og investeringer Forskning, videnskab og teknologi Energi, miljø og klima Uddannelse, mellemfolkeligt samarbejde og kultur Tiltrækning af udenlandsk arbejdskraft...17

5 Danmark-Indien nyt partnerskab til fælles gavn 1 1 Danmark-Indien nyt partnerskab til fælles gavn Regeringens Asien-strategi fastslår, at en fremtidssikring af vores velfærd kræver, at Danmark klarer sig godt i globaliseringen. Danmark må indrette sig på Asiens rolle som globaliseringens lokomotiv og blive bedre til at udnytte de muligheder, som vækst og udvikling i Asien giver. For at udmønte Asien-strategien har regeringen besluttet at lave handlingsplaner for Indien og Kina med henblik på at styrke samarbejdet med disse lande om politiske, økonomiske, miljø-, energi- og klimamæssige samt kulturelle spørgsmål. Handlingsplanen for Indien angiver prioriteter for indsatsen i forhold til Indien, men udløser ikke i sig selv nye midler. Indien er under hastig og dramatisk forandring. Danmark har en stor økonomisk og politisk interesse i at styrke partnerskabet med Indien for at bidrage til og drage nytte af denne udvikling. Der er tale om udvikling af et nyt partnerskab baseret på gensidighed og ligeværd. Danmark skal være markant til stede i Indien også fra den private sektor fordi Danmark først for alvor er interessant for Indien, når vi er til stede med en tilpas kritisk masse af synlige kompetencer, som Indien efterspørger, og har et kontaktnet, der gør Danmark i stand til løbende at opfange økonomiske og politiske muligheder og udfordringer. I 2007 styrkede Udenrigsministeriet både den danske politiske og handelsmæssige side i Indien med nye medarbejdere på ambassaden. Det styrkede engagement er nødvendigt for at kunne varetage de øgede danske interesser, der følger Indiens stigende betydning for Danmark. Det er afgørende at udbygge de bilaterale forbindelser for at varetage danske interesser. Men Danmark vil fortsat også varetage en del af sine interesser i Indien gennem EU. EU s samlede styrke og evne til at kombinere politiske, økonomiske og handelsmæssige instrumenter er en stærk platform for varetagelse af Danmarks interesser over for Indien. Med implementeringen af Lissabon-traktaten vil EU blive en endnu stærkere udenrigspolitisk aktør. Et styrket dansk bilateralt partnerskab med Indien og en markant tilstedeværelse i landet er en forudsætning for øget dansk indflydelse i formuleringen af EU s udenrigspolitik i forhold til Indien og for varetagelsen af særlige danske interesser. Danmark skal være en aktiv partner og konstruktiv aktør i Indiens vækst og forandringsproces. Målet er dobbelt. Dels skal Danmark være en medspiller i Indiens økonomiske vækst til gensidig gavn, og dels skal Danmark være en politisk partner for Indien i arbejdet for at fremme global sikkerhed, stabilitet, klima, demokrati og menneskerettigheder. Danmark Indien Areal km km2 Landegrænse 68 km km Kystlinje km km Højeste punkt Yding Skovhøj 173 m Kanchenjunga m Indbyggertal Befolkningstilvækst 0,3 % 1,6 % Kønsfordeling 0,98 mand/kvinde 1,06 mand/kvinde Forventet levealder Total: 77,96 år Total: 68,59 år Fertilitet pr. kvinde 1,74 barn/kvinde 2,81 barn/kvinde

6 2 Danmark-Indien nyt partnerskab til fælles gavn 2 Indien global stormagt på vej Indien er verdens største demokrati og har formået at værne om dette med respekt for kulturel og religiøs mangfoldighed. Indien er en føderal stat, der består af 28 delstater, 6 unionsterritorier og hovedstadsterritoriet Delhi. For at forstå Indien, er det vigtigt at anerkende delstaternes forskellighed i form af sprog, kultur, økonomi og potentiale samt autonomi i forhold til centralregeringen. Indførelse og fastholdelse af en demokratisk styreform i et land af Indiens størrelse, på dets udviklingsstade og med dets omfattende etniske, sociale, og økonomiske mangfoldighed er en stor succes. Indenrigspolitisk er regeringens største udfordring de økonomiske reformer og fattigdomsproblemerne. Regeringen søger ved vækst med et menneskeligt ansigt at forbedre levestandarden for en bredere del af befolkningen. 2.1 Økonomi, handel og investeringer Indiens økonomi er en af verdens mest dynamiske med en årlig vækst i bruttonationalproduktet på 7-9 pct. Denne udvikling har resulteret i en placering som verdens 9. største økonomi og målt i købekraftsparitet som verdens 4. største økonomi. Den høje økonomiske vækst skyldes primært øget indenlandsk økonomisk liberalisering, en friere handelspolitik samt en målrettet indsats inden for højvækstområder understøttet af et fortrinligt uddannelsessystem på højere niveau og et konkurrencedygtigt omkostningsniveau. Indien forventes omkring 2040 at blive verdens næststørste økonomi kun overgået af Kina, og Indien vil være verdens folkerigeste land i De reformer, der danner baggrund for Indiens hastige udvikling, blev grundlagt i starten af 1990 erne. En vedvarende høj årlig vækstrate vil imidlertid kræve flere reformer, der yderligere åbner den indiske økonomi, og øgede indiske og udenlandske investeringer. En stor makroøkonomisk udfordring er det store statsunderskud på ca. 10 pct. af BNP. Renterne på statsgælden udgør alene en fjerdedel af statens faste udgifter, og regeringens indenlandske økonomiske råderum er derfor begrænset. Hertil kommer også behovet for af vækst- og beskæftigelsesmæssige årsager at udvikle den industrielle sektor i de kommende år. Industrisektoren udgør kun 28 pct. af BNI, mens servicesektoren udgør 54 pct. Danmark Indien BNP 1.454,7 mia. kr ,2 mia. kr. Vækst i BNP 1,6 % 7,9 % BNP pr indbygger kr kr. BNP ift. sektorer Landbrug: 1,6 % Industri: 26,1 % Service: 72,2 % Landbrug: 17,5 % Industri: 27,9 % Service: 54,6 % Samlede arbejdsstyrke 2,9 mio. 506,9 mio. Arbejdsløshed 3,8 % 7,9 % Eksport 804,2 mia. kr. 753,1 mia. kr. Import 807,4 mia. kr. 736,2 mia. kr. Human Development Nr. 14 Nr. 128 Global Competitiveness Nr. 3 Nr. 48

7 Danmark-Indien nyt partnerskab til fælles gavn 3 EU er i dag Indiens største handelspartner, både hvad angår import og eksport, med USA på andenpladsen. Indien har langsommere end Kina åbnet for udenlandske investeringer. I det seneste finansielle år (2006/2007) tiltrak Indien 15,7 mia. USD i udenlandske investeringer, hvilket var en stigning på 183 pct. i forhold til året før. Det er dog kun omtrent en fjerdedel af det beløb, som Kina tiltrak i samme periode. Den indiske regering arbejder for at gøre økonomien mere eksportdrevet og har sat sig for at fordoble Indiens andel af verdenshandlen inden Målet skal nås ved at skabe bedre rammebetingelser for erhvervslivet, mindre bureaukrati, og etablering af eksportfremmeprogrammer for udvalgte sektorer og vækstfirmaer, foruden forbedringer af de internationale investeringsforhold. På længere sigt er ambitionen, at den høje vækst skal bevares via yderligere åbenhed i økonomien, investeringer i infrastruktur og nye vækstområder, reformer af den offentlige sektor og skattesystemet, samtidig med at statsunderskuddet løbende nedbringes. 2.2 Forholdet til omverdenen Indiens stigende integration i den globale økonomi vil ikke alene ændre vilkårene for det globale erhvervsliv, men vil også få betydelig indflydelse på den internationale politiske dagsorden. Indien tager i højere grad aktivt medansvar for den globale og regionale udvikling. I dag er Indien Sydasiens ubestridt største militære magt med atomvåben og verdens tredjestørste hær. Indiens profil i internationale fora er ydermere blevet skærpet, og landet søger øget indflydelse på formuleringen af internationale regler, bl.a. i WTO- og FN-regi. Samtidigt tager Indien i stigende grad aktiv del i løsningen af en række internationale udfordringer, herunder bekæmpelse af terrorisme, ikke-spredning af masseødelæggelsesvåben og fredsbevarende opgaver. Indien er i udenrigspolitisk sammenhæng ikke til at komme udenom, og vi vil i det 21. århundrede i stigende grad se et Indien, der spiller aktivt med i den internationale udvikling og i internationale fora. Det er derfor vigtigt fortsat at engagere Indien positivt som medspiller i de kommende års globale udfordringer. Indien har etableret et tæt samarbejde med både USA og EU. Indien udtrykte som et af de første lande officielt sin uforbeholdne støtte til USA og kampen mod terrorisme efter terroraktionerne den 11. september Det var kulminationen på et ti-årigt paradigmeskift som reaktion på Murens fald og Sovjetunionens sammenbrud, som afløste årtiers anti-hegemonisk linje og udtalt skepsis over for amerikansk militær tilstedeværelse i Asien. I dag importerer Indien 70 pct. af sit olie- og gasforbrug, hvilket forventes at stige til 90 pct. i 2020, hvorfor Indien vægter energiforsyningshensyn tungt i sin udenrigspolitik. Som led i Indiens nye udenrigspolitik og for at knytte tættere bånd til USA har de to lande indgået en civil nuklear aftale, som skal åbne for eksport af teknologi og brændsel til reaktorer inden for det civile indiske atomprogram, samtidig med at Indien pålægges forpligtelser på ikke-spredningsområdet. Der udestår dog en aftale mellem Indien og International Atomic Energy Agency herom, hvor et vigtigt element vil være vurderingen af

8 4 Danmark-Indien nyt partnerskab til fælles gavn aftalens betydning for ikke-spredningsindsatsen. USA s strategiske tilnærmelse til Indien, vidner om Indiens øgede globale betydning. EU og Indien vedtog i 2005 en fælles handlingsplan, der vil skulle udmøntes i Det Strategiske Partnerskab. Den fælles handlingsplan dækker foruden politisk dialog konkret samarbejde om fredsbevarelse/krisestyring, ikke-spredning, kampen mod terrorisme, frihandel, konsulære spørgsmål, uddannelse/ forskning samt mellemfolkelig udveksling. Den fælles handlingsplan skal gennemgå en automatisk revision i Forholdet til Pakistan har været centralt siden de to lande blev uafhængige i Relationerne har været i bedring gennem de seneste år. I 2003 blev det besluttet at indlede en formaliseret dialogproces Composite Dialogue mellem Indien og Pakistan. Den indiske regering følger en ambitiøs handelspolitik, hvor målet er at fordoble Indiens andel af verdenshandlen (endnu under 1 pct.) inden På frihandelsområdet arbejder Indien og Kina sammen med ASEAN for etableringen af et fælles økonomisk marked med over 3 mia. mennesker og vedvarende høj vækst på 6-8 pct. Kina og Indien indledte i 2005 en dialog om at indgå en bilateral frihandelsaftale, og i forbindelse med topmødet mellem Hu Jintao og Manmohan Singh i New Delhi i november 2006 blev det vedtaget at arbejde henimod en fordobling af den kinesisk-indiske samhandel til 40 mia. USD inden Indien forhandler samtidig frihandelsaftaler med en lang række andre partnere, herunder EU, ASEAN-landene og landene i Sydasien. Forholdet mellem Indien og Kina præges af, at verdens to mest folkerige stater har en klar fælles interesse igennem et udvidet økonomisk samarbejde at fastholde intern social og politisk stabilitet samt vedvarende høj vækst. Kina og Indien undertegnede i 2005 en aftale om udviklingen af et strategisk og samarbejdende partnerskab. Indien afvikler i disse år det bilaterale udviklingsbistandssamarbejde med de fleste mindre donorer, idet Indien kun ønsker bistandssamarbejde med få store donorer. Indien har modtaget dansk udviklingsbistand for i alt 6 mia. kr. fra 1960 erne til 2005 især inden for områderne sundhed, vandforsyning og landbrug. Indien øger samtidig sit eget bistandsrelaterede engagement i en række asiatiske og afrikanske udviklingslande. At landet nu har overskud og kompetence til at hjælpe andre er en vigtig del af den nye indiske selvforståelse, men bistanden må dog også ses i lyset af Indiens strategiske interesser, herunder i energiforsyning. Indiens forhold til omverdenen vil i stigende grad bestemmes af landets økonomiske interesser. Dette tilsiger især en opprioritering af forbindelserne til USA, EU og Kina. Hertil kommer hensynet til fremtidige energiforsyninger, som nødvendiggør særlig opmærksomhed over for lande som Iran, Burma, de centralasiatiske republikker og en række afrikanske lande.

9 Danmark-Indien nyt partnerskab til fælles gavn Højteknologi i verdensklasse Den økonomiske reformproces i Indien har primært givet mulighed for en vækst i servicesektoren, frem for vækst i industriproduktionen som i Kina. Servicesektorens andel af BNP er på 13 år steget fra 41 til 54 pct. Størst vækstpotentiale i Indien besidder de to højteknologisektorer: Informations- og kommunikationsteknologi (IKT) samt bioteknologi. IKT indtager en stadig større plads i Indiens økonomi, om end sektoren i det samlede billede langt fra har en dominerende plads i den indiske økonomi. Den indiske ITindustri omsatte for ca. 40 mia. USD i det seneste finansielle år (2006/2007), hvilket var en stigning på ca. 30 pct. i forhold til året før. Væksten skyldes primært en øget eksport grundet en stigende international efterspørgsel, hvilket understreger at den indiske IT-industri kvalitetsmæssigt er i absolut verdensklasse. Indiens bedste IT-universitet kan måle sig med USA s og Europas allerbedste IT-uddannelsesinstitutioner. Inden for bioteknologi står Indien også stærkt rustet til fremtiden og forventes at blive en af de vigtigste spillere på det globale marked for bioteknologi i de kommende 5 til 10 år. Væksten i biotek-industrien har ligget på pct. de senere år, og analytikere anslår, at Indiens globale markedsandel vil udgøre 10 pct. allerede i Fremdriftens efterslæb fattigdom, menneskerettigheder og miljø Samtidig med fremdrift står Indien overfor kolossale udfordringer, som fortsat knytter sig til bekæmpelse af fattigdom, sikring af menneskerettigheder for alle befolkningsgrupper og miljømæssig bæredygtig udvikling. Dele af samfundet præges desuden fortsat af ineffektivitet, korruption og over-bureaukratisering. Det er en forudsætning for fortsat politisk stabilitet og økonomisk fremgang, at der gennemføres en række dybdegående politiske og socioøkonomiske reformer, som sikrer at den økonomiske og sociale udvikling kommer befolkningen bredt til gode. Verdensbanken anslår, at 35 pct. af befolkningen eller godt 400 mio. mennesker - lever for under én dollar om dagen. Indien har dermed lige så mange fattige som i hele Afrika syd for Sahara. Trods både ønske og vilje bliver det en kæmpe udfordring for Indien at indfri FN s 2015-mål for især fattigdom, uddannelse og ligestilling. På menneskerettighedsområdet har Indien gjort fremskridt i de senere år, og menneskerettighederne er sikret i forfatningen og lovgivningen. Men ikke alle mennesker i Indien har fuld adgang til disse rettigheder. På kasteområdet har Indien gennemført lovgivning, der sikrer formel ligebehandling af alle befolkningsgrupper. Kvoter for laverestående kaster er indført i den offentlige sektor og i uddannelsessystemet. Ikke desto mindre er kastediskrimination fortsat udbredt bl.a. på arbejdsmarkedet. Der er også fortsat overgreb mod oprindelige folk,

10 6 Danmark-Indien nyt partnerskab til fælles gavn kvinder og piger og vold mod civile, navnlig i områder præget af politisk ustabilitet. På miljøområdet oplever Indien stort pres på vandressourcerne samt udbredte og alvorlige miljøproblemer forårsaget af bl.a. industrien, herunder affaldshåndtering, farligt affald og udledning af forurenet vand med heraf afledte sundhedsproblemer. Indien er desuden et af verdens mest klimasårbare lande. FN s klimapanel, IPCC, har beregnet, at en stigning i temperaturen på 2 grader frem mod 2100 vil føre til, at Indien mister hele 5 pct. af BNP. Det er dobbelt så meget som EU, og over 1 pct. mere end Afrika. Indiens høje klimasårbarhed skyldes bl.a., at en fjerdedel af Indiens befolkning bor mindre end 50 km fra havet langs den ca km lange kystlinje, og at ca. 2/3 af befolkningen er beskæftiget med landbrug. Indien afviser fortsat at påtage sig et bindende mål for reduktion af udledningen af drivhusgasser ud fra det synspunkt, at dette vil gå ud over mulighederne for økonomisk vækst. Endvidere henviser Indien til de meget lave udledninger af drivhusgasser pr. capita, som ikke umiddelbart tilsiger at det er Indien, som skal påtage sig et særligt ansvar. Klimaændringerne kan betyde øget behov for katastrofebistand til Indien. Danmark har bidraget med NGO-bistand ifm. jordskælv og oversvømmelser i Indien. På trods af meget store udfordringer som fattigdom, infrastruktur, korruption og miljøforurening befinder Indien sig i en positiv udviklingsspiral, hvor økonomien tillader Indien at investere yderligere i uddannelse og infrastruktur, som igen vil styrke den økonomiske udvikling. Partnerskabet mellem Danmark og Indien vil blive fokuseret på seks hovedområder: Politisk dialog Samhandel og investeringer Forskning, videnskab og teknologi Energi, miljø og klima Uddannelse, mellemfolkeligt samarbejde og kultur Tiltrækning af udenlandsk arbejdskraft For at facilitere et styrket partnerskab og fremme den politiske dialog mellem Indien og Danmark vil en Fælles Kommission på udenrigsministerniveau blive oprettet. Den Fælles Kommission skal skabe rammerne for en række samarbejdsfora mellem danske og indiske myndigheder inden for eksempelvis politisk dialog, handel og investeringer, søfart, forskning og udvikling samt uddannelse og kultur. Den Fælles Kommission er udtryk for et gensidigt ønske om at omdefinere partnerskabet og styrke de økonomiske og politiske forbindelser efter ophøret af dansk udviklingsbistand. Den overordnede udvikling og koordination af samarbejdet vil således ske gennem den Fælles Kommission. Den konkrete videreudvikling af samarbejdet vil ske mellem relevante ressortministerier og andre partnere på begge sider herunder gennem etablering af faglige og sektorspecifikke fora. Et fagligt samarbejde er allerede indledt på biotekområdet under Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling. Et samarbejde vedrørende IKT er under forhandling. Oplagte øvrige samarbejdsområder findes indenfor søfart, miljø- og energi samt uddannelse og kultur.

11 Danmark-Indien nyt partnerskab til fælles gavn 7 3 Prioriteter for styrket dansk-indisk samarbejde 3.1 Politisk dialog Danmarks bilaterale samarbejde med Indien vil generelt skulle varetage Danmarks interesser i forhold til Indien og på en række områder komplementere det bredt anlagte samarbejde mellem Indien og EU, herunder inden for den fælles EU-Indien handlingsplan. I dialogen er det vigtigt at have Indiens størrelse og mangfoldighed for øje. Det er væsentligt at anerkende og forstå delstaternes rolle i den indiske føderale struktur, og at forbedre kendskabet til og dialogen med relevante regionale aktører. Den politiske dialog i det dansk-indiske partnerskab vil tage afsæt i fælles værdier om global sikkerhed, styrkelse af demokrati og respekt for menneskerettigheder, og et regelbaseret internationalt samarbejde. Frem mod COP15 vil mulighederne for at fremme enighed om en global aftale om reduktion af drivhusgasser være et centralt emne i dialogen. Danmark og Indien har en fælles interesse i at bekæmpe terror i samarbejde med FN og det øvrige internationale samfund. Indien rammes ofte af terroranslag og yder en stor indsats for at bekæmpe disse. Indien har gennem sit højt udviklede demokratiske system formået at skabe god balance i et land med en meget stor etnisk, religiøs og kulturel diversitet. Disse erfaringer og Indiens store engagement på området, gør Indien til en særligt interessant samarbejdspartner ift. global bekæmpelse af terrorisme og radikalisering. Både Danmark og Indien støtter udviklingen af effektive multilaterale organisationer og regelsæt. Danmark ønsker at udbygge samarbejdet med Indien om at sikre større multilateralt engagement i løsning af konflikter også i Asien. Danmark støtter endvidere en reform af FN s Sikkerhedsråd, der vil afspejle den ændrede verdensorden, hvor Asien spiller en stadigt større rolle. Danmark yder en aktiv og markant bistand til de sydasiatiske lande; Bangladesh, Bhutan og Nepal alle nabolande til Indien. Indien og Danmark har dermed en fælles interesse i at drøfte udviklingen i disse lande for at fremme en stabil demokratisk udvikling. Særligt i Nepal har Danmark og Indien haft en god og konstruktiv dialog om udviklingen i landet. Den officielle besøgsudveksling mellem Danmark og Indien skal gøres til en strategisk prioritet i partnerskabet, herunder regelmæssig besøgsudveksling mellem landenes parlamenter. Senest har Folketingets Erhvervsudvalg besøgt Indien i februar 2006, ministeren for Videnskab, Teknologi og Udvikling i 2004, udenrigsministeren i 2007 og endelig ventes statsministeren at besøge Indien i februar Danmark arbejder for en udbygning af det europæiske samarbejde med Indien, herunder indgåelse af en frihandelsaftale og en partnerskabsaftale. Partnerskabsaftalen skal sikre, at EU har et fuldt udviklet og tidssvarende samarbejde med Indien på alle områder af fælles interesse. Partnerskabsaftalen skal sikre gennemførelsen af det fælles strategiske partnerskab.

12 8 Danmark-Indien nyt partnerskab til fælles gavn Et fælles samarbejde kan omfatte at: Oprette og gennemføre indisk-dansk Fælles Kommission, som ramme for partnerskab og politisk dialog. Intensivere besøgsudveksling, både på minister- og parlamentsudvalgsniveau. Styrke dialog om klima og energi med henblik på at sikre enighed om en ny global klimaaftale op til COP15 i Arbejde for en omfattende EU-Indien partnerskabsaftale, der skal sikre stærk og bred strategisk dialog og samarbejde. Styrke dialog og konkrete tiltag til fremme af global og regional sikkerhed, herunder bekæmpelse af terrorisme og spredning af masseødelæggelsesvåben. Konkretisere politisk samarbejde for at fremme fred og stabil demokratisk udvikling i regionen og i de lande, hvor Danmark er særligt engageret, herunder Afghanistan, Bangladesh, Burma, Bhutan og Nepal. Fortsat fokusere på fremme af respekt for menneskerettigheder, herunder i internationale fora og som led i den regelmæssige menneskerettighedsdialog mellem EU og Indien Fortsat støtte en reform af Sikkerhedsrådet, herunder en udvidelse med bl.a. Indien som fast medlem. Samarbejde om katastrofeforebyggelse bl.a. i lyset af klimaforandringer. Gennemføre jævnlige møder mellem en dansk forskningsinstitution og en af de ledende indiske tænketanke med henblik på drøftelse af højt prioriterede politiske emner og fremme af fælles løsninger. Styrke den danske dialog med delstatsregeringer, der er af særlig interesse for Danmark. 3.2 Samhandel og investeringer Der er et betydeligt potentiale for at øge handel og investeringer i Indien. Omverdens interesse for Indien har i de senere år været markant stigende. Danmark har derfor en klar interesse i at udnytte de muligheder, der skabes af Indiens imponerende vækst. Omtrent 75 danske virksomheder har etableret sig på det indiske marked med datterselskaber, repræsentationskontorer eller i joint ventures. Heraf er flere ledende på markedet. Det gælder f.eks. A.P. Møller og F.L. Smidth. Ifølge det indiske Finansministerium ligger Danmark på en 15. plads over udenlandske investorer i Indien (opgjort i perioden fra ) foran f.eks. Rusland. Selv om der er et underskud på varehandlen, er der samlet set et overskud på ca. 1,5 mia. kr., når tjenesteydelser og søfart indregnes. Den danske samhandel med Indien er dog stadig relativt begrænset set i forhold til landets størrelse, og eksempelvis langt mindre end handelen med Kina. Danmark har ikke samme vækstrate i sin eksport som andre lande i EU og har de seneste to år oplevet et fald i eksporten til Indien. Indien var blandt de 23 oprindelige medlemmer af GATT, som i 1995 blev til Verdenshandelsorganisationen WTO. Her har Indien traditionelt været udviklingslandenes talerør og Indien spiller i forbindelse med den igangværende Doha-runde en central rolle. Indien og EU indledte i sommeren 2007 forhandlinger om indgåelse af en frihandelsaftale. Fra EU s side

13 Danmark-Indien nyt partnerskab til fælles gavn 9 ønsker man tillige en bredt anlagt partnerskabsaftale. Danmark arbejder for at sikre, at der bliver taget bedst muligt hensyn til danske kommercielle interesser såvel som til bæredygtig udvikling, arbejdstagerrettigheder mv. i de igangværende aftaleforhandlinger. Som en illustration af at den økonomiske globalisering indebærer gensidige fordele, og at udflytningen af arbejdspladser går begge veje, investerer indiske virksomheder i stigende grad i Vesten. Ønsket er at være tættere på kunderne og at få adgang til den teknologi, der er nødvendig for at forblive konkurrencedygtige. Som eksempel kan nævnes den internationale indiske vindmølleproducent Suzlons beslutning om at placere sit globale salgshovedkontor i Danmark. Et andet eksempel på en vigtigt indisk investor er Reliance, som er Indiens største private virksomhed. Reliance har købt Trevira i Silkeborg mhp. at videreudvikle deres kompetencer indenfor polyester. Investeringen har siden betydet, at Reliance har etableret en ny organisation, hvor Trevira i Silkeborg bliver et meget væsentligt globalt kompetencecenter for vævning og farvning. I Indien er infrastrukturen underudviklet og dårligt vedligeholdt. Det er derfor et område, hvor dansk ekspertise har meget at tilbyde. Dette kan på sigt omfatte f.eks. øgede muligheder for cementfabrikker og rådgivningsydelser, men også drift af havnefaciliteter og leverancer til den massive udbygning og renovering af lufthavne. Indien efterspørger også danske kompetencer inden for landbrug og forædling af landbrugsvarer. Søtransport er allerede et af de største områder i samhandlen mellem Danmark og Indien. Dansk skibsfart betjener Indien inden for alle væsentlige markedssegmenter, og flere danske rederier har etableret sig med egne kontorer i Indien. Danske rederier driver desuden havne- og terminalvirksomhed i Indien, herunder opsamling af international last i indlandet. Danmark indgår allerede i dialog med Indien om søtransport. Men tillægger de igangværende forhandlinger mellem EU og Indien om indgåelse af søtransportaftale stor betydning. Blandt Danmarks, Indiens og EU s oplagte fællesinteresser er bekæmpelsen af sørøveri og væbnede overfald på skibe. Indien befinder sig geografisk tæt på piraternes operationsområder og arbejder aktivt imod piratvirksomhed. Det indiske marked byder på en række udfordringer for danske virksomheder. Markedet er bl.a. på grund af delstatsstrukturen så varieret, at man ikke kan tale om ét indisk marked. Der er desuden en række kulturelt betingede faktorer, hvor Indien kan byde på vanskeligheder. Indiens muligheder og udfordringer for danske virksomheder, tilsiger at Udenrigsministeriet tilbyder specifik lokal rådgivning og mulighed for business-to-business (B2B) arrangementer. Den planlagte udvidelse af Udenrigsministeriets repræsentationer i Indien skal styrke disse områder. Outsourcing og produktion i Indien er her et særligt vigtigt område. Problemer omfatter unfair konkurrence, et uforudsigeligt, uigennemsigtigt og labilt investeringsklima, bureaukrati og markedsforvridende subsidier. Dansk erhvervsliv fremhæver uforholdsmæssigt høje importtariffer og manglende gennemsigtighed i toldbehandlingen. Når danske virksomheder outsourcer eller etablerer sig, stiller de i stadig stigende grad krav til indiske samarbejdspart-

14 10 Danmark-Indien nyt partnerskab til fælles gavn neres økonomiske, miljømæssige og sociale ansvar. Det gælder f.eks. leverandørstyring, hvor der ligger en stor udfordring i håndtering af menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, korruption og miljøbeskyttelse. Danske virksomheder kan her trække på viden og værktøjer, der kan hjælpe dem med at integrere disse hensyn. Det såkaldte CSR Kompas (Corporate Social Responsibility) kan hjælpe danske virksomheder med at stille etiske krav til deres underleverandører. CSR Kompasset indeholder en landeprofil for Indien, som giver danske virksomheder et overblik over sociale og miljømæssige risici i forhold til deres indiske leverandører. Desuden har Institut for Menneskerettigheder i samarbejde med International Dalit Solidarity Network (IDSN) udviklet et gratis redskab, der kan vejlede danske virksomheder i at undgå at blive inddraget i kastediskrimination. På anti-korruptionsområdet har Udenrigsministeriet også en særlig profil for Indien. Udenrigsministeriet bistår også - gennem rådgivning og gennem en handelspolitisk indsats med at opnå markedsåbninger og at afskaffe ikketoldmæssige barrierer. De statslige danske erhvervsinstrumenter i GoGlobal-samarbejdet arbejder alle aktivt for danske virksomheder i Indien. GoGlobal-samarbejdet består af Danmarks Eksportråd, Danida, Eksport Kredit Fonden (EKF) og Industrialiseringsfonden for Udviklingslandene (IFU). Danmarks Eksportråd har i perioden 2005 til 2008 forøget rådgiverressourcerne i Indien med 60 pct. Hertil er der i 2006 blevet etableret en såkaldt inkubatorordning, som tilbyder kontorfaciliteter og eksportrådgivning til danske virksomheder, som overvejer at etablere sig på det indiske marked. Inkubatoren blev etableret i forbindelse med ambassaden i New Delhi, og har siden oprettelsen med succes betjent en række små som store danske virksomheder. IFU optræder som medinvestor og långiver for danske virksomheders investeringer i Indien. Frem til i dag har IFU således deltaget i etableringen af 75 dansk-indiske joint venture selskaber med et samlet investeringsbeløb fra IFU på næsten 700 mio. kr. og en forventet beskæftigelse på næsten medarbejdere. Aktiviteterne spænder bredt fra udbygning af infrastruktur til produktion af delkomponenter til udviklingsopgaver inden for IT. For IFU er det vigtigt, at projekterne lever op til høje standarder inden for såvel miljø, arbejdsmiljø og etik. EKF sørger for konkurrencedygtige vilkår til dansk eksport ved at forsikre mod risiko ved finansiering af forretninger på usikre markeder. EKF spiller dermed også en væsentlig rolle i finansieringen af dansk aktivitet på et vækstmarked som Indien via garantier/forsikringer, som banker og forsikringsselskaber normalt ikke dækker alene. Pr. oktober 2007 har EKF et engagement i Indien i form af miljøgodkendte eksportkreditter og investeringsgarantier på ca. 850 mio. kr. til dansk eksport og investeringer indenfor infrastruktur, vedvarende energi og produktion. Udenrigsministeriet har desuden støttet indiske virksomheders arbejde med social ansvarlighed med i alt 11 mio. kr. under Programmet for Offentlige Private Partnerskaber i perioden Yderligere tre partnerskabsaftaler med et samlet tilsagn på 6 mio. kr. forventes indgået i Danida støtter endvidere finansiering af danske udstyrsleverancer med rentefrie lån under Ordningen for Blandede Kreditter. I alt ti projekter inden for vindenergi, fødevareforarbejdning og træ-

15 Danmark-Indien nyt partnerskab til fælles gavn 11 ningsprogrammer er iværksat med en samlet kontraktsum på 150 mio. kr. Et begrænset antal projektforslag har været præsenteret for Sekretariatet for Blandede Kreditter siden 2000, og der er på nuværende tidspunkt ingen konkrete projektforslag for Blandede Kreditter i Indien. Danmark vil bl.a. indenfor rammerne af den offensive handelspolitiske strategi: Arbejde aktivt igennem EU og WTO for skabe optimale rammebetingelser for Danmarks kommercielle relationer med Indien. Arbejde for at EU-Indien frihandelsaftalen i videst muligt omfang tilgodeser danske interesser både i forhold til markedsadgang, arbejdstagerrettigheder og miljø. Styrke den handelspolitiske og toldtekniske rådgivning vedr. Indien, således at denne bliver operativ for danske virksomheder, der påtænker at outsource produktion til Indien mhp. at dække tredjelande. Yderligere tiltag for at styrke arbejdet for danske virksomheder i Indien, herunder fjernelse af de høje importtariffer og større gennemsigtighed i toldbehandlingen I 2008 udbygge via Invest in Denmark investeringsfremmeindsatsen i Indien mhp. at tiltrække yderligere indiske investeringer til Danmark. I 2008 udvide ambassaden i New Delhi med en ny sektorekspert på sundhedsområdet. Udenrigsministeriet har til hensigt at oprette et nyt handelskontor i Indien i 2009, hvorved der tilføres både flere kompetencer, ressourcer og regional tilstedeværelse i Indien. Holde et nyt dansk-indisk skibsfartsseminar i begyndelsen af 2008 med deltagelse af repræsentanter fra virksomheder og myndigheder. Arbejde for indgåelsen af søfartsaftale mellem Indien og EU, der tilgodeser danske søfartsinteresser. Tilbyde virksomhedsrådgivning indenfor CSR, herunder bl.a. menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder og anti-korruption, målrettet det indiske marked Styrke GoGlobal-samarbejdet i Indien til gavn for danske virksomheder med interesse i Indien. Gennemføre flere erhvervsfremstød i Indien under officiel ledelse. 3.3 Forskning, videnskab og teknologi Danmark skal være bedst muligt rustet til at være front i den internationale konkurrence. Det kræver, at Danmark arbejder sammen med de bedste forsknings- og uddannelsesmiljøer i verden. Indien besidder et betydeligt potentiale inden for forskning, videnskab og teknologi, og der vil være mange gevinster for begge lande ved at uddybe samarbejdet. Flere asiatiske lande vil fremover fortsat kunne konkurrere med Indien på pris, men ingen kan matche Indiens årlige udbud af over 2 millioner højtuddannede og velkvalificerede engelsktalende kandidater. Dét vil være Indiens komparative styrke i de kommende års stadigt mere konkurrenceprægede globale økonomi. Indiens offentlige investeringer i forskning, udvikling og højteknologi forstærkes yderligere i det kommende årti. Rege-

16 12 Danmark-Indien nyt partnerskab til fælles gavn ringen satser på en endnu bedre plads i den globale vidensøkonomi. Det indebærer en udbygning af uddannelsessystemet, blandt andet ved etablering af centres of excellence på ansete universiteter, hvilket skal kombineres med øgede incitamenter for forsknings- og udviklingsvirksomheder. Planerne for udvikling af et samarbejde mellem Danmark og Indien inden for forskning, videnskab og teknologi er allerede fremskredne og i overensstemmelse med de planer, der fremgår af en fælles handlingsplan for det strategiske EU-Indien-partnerskab. EU og Indien har indgået en samarbejdsaftale inden for videnskab og teknologi, og Indien har en høj prioritet i EU s 7. rammeprogram for forskning (FP7). Danmark har allerede et veletableret og politisk forankret forskningssamarbejde med Indien på biotek området, og bør ligeledes ud fra en strategisk betragtning satse på partnerskab med Indien på informations- og kommunikationsteknologiområdet (IKT). Det er to områder, hvor Indien står allerstærkest i disse år. Bioteknologi er en tværgående teknologi, der rummer udviklingsperspektiver inden for sundhed, miljø, energi, fødevarer, landbrug mv. Derfor åbner teknologien mulighed for samarbejde og resultater inden for en række sektorer. Der er anslået 800 biotekvirksomheder i Indien. Væksten i sektoren vil ikke alene være drevet af øget eksport, men også af øget salg til hjemmemarkedets stadigt større og mere købedygtige middelklasse på i dag mere end 300 mio. forbrugere. (Indsæt linjeskift) Danmark underskrev i oktober 2004 et MoU med Indien på biotekområdet, og der er efterfølgende etableret en styregruppe inden for biotekområdet i henholdsvis Danmark og Indien. De to styregrupper har igangsat netværksaktiviteter for at fremme muligheden for at danne offentlige-private partnerskaber inden for bioteknologi med både danske og indiske partnere. Eksempelvis har afholdelse af fælles workshops og uddeling af såkaldte ScoutIndia stipendier til undersøgelser i forbindelse med identifikationen af relevante forskergrupper i partnerlandet været med til at skabe tætte kontakter mellem danske og indiske forskningsmiljøer. Biotek: Afholdelse af fælles tematisk afgrænsede og faglige biotek-workshops med deltagelse fra Indien og Danmark for at understøtte forskningssamarbejde og vidensdeling. Fælles ScoutIndia initiativ, der understøtter forskeres muligheder for at besøge universiteter og forskningsinstitutioner med henblik på at sondere fremtidige samarbejdspartnere og samarbejdsmuligheder. Fælles ScoutIndia initiativ, der faciliterer eksisterende danske og indiske forskningsgruppers samarbejde ved støtte til eksempelvis afholdelse af workshops og forskerudveksling. Organiseringen af industri-delegationer fra Indien og Danmark. Karriereudvikling for forskere fra Indien og Danmark mellem virksomheder og forskningsinstitutioner.

17 Danmark-Indien nyt partnerskab til fælles gavn 13 Drøftelser mellem danske og indiske uddannelses- og forskningsinstitutioner om mulighederne for at etablere gensidige udvekslingsprogrammer for studerende, ph.dstuderende og post-docs. Organiseringen af dansk-indiske matchmaking arrangementer, der kan styrke de forretningsmæssige relationer mellem danske og indiske biotek-virksomheder. Informations- og kommunikationsteknologi (IKT)-branchen i Indien er i verdensklasse. Det illustreres af, at 43 ud af de 52 IT-virksomheder, som på globalt plan er tilkendt industriens mest eftertragtede kvalitetscertifikat ( SEI-CMM Level 5 ), har en afdeling i Indien. Kun USA overgår Indien på det punkt. Også Indiens førende IT-universiteter tilhører den absolutte verdensklasse og kan konkurrere med selv de bedste europæiske og amerikanske universiteter. Danmark bør satse på et tæt samarbejde med Indien inden for IKT. I den forbindelse har videnskabsministeren indgået dialog med det indiske Ministerium for Kommunikation og Informationsteknologi omkring iværksættelsen af en operationelt orienteret proces for at identificere samarbejdsmuligheder mellem Danmark og Indien på IKT området. Såfremt et samarbejde på IKT området opstartes kan følgende elementer indgå: Identifikation af samarbejdsmuligheder på IKT området. Indsamling af erfaringer fra dansk-indiske samarbejdsprojekter vedrørende IT-outsourcing. Organiseringen af dansk-indiske matchmaking arrangementer, der kan styrke de forretningsmæssige relationer mellem danske og indiske IKT-virksomheder. Et fælles scout-initiativ, der understøtter forskeres muligheder for at besøge universiteter og forskningsinstitutioner med henblik på at sondere fremtidige samarbejdspartnere og muligheder. Etableringen af fælles workshops og seminarer med henblik på at understøtte forskningssamarbejde, videndeling og teknologioverførsel. Drøftelser mellem danske og indiske uddannelses- og forskningsinstitutioner om mulighederne for at etablere gensidige udvekslingsprogrammer for studerende, ph.dstuderende og post-docs. Undertegnelse af dansk-indisk rammeaftale/mou om IKT samarbejde. Danmark Indien Fastnet-abonnenter 3,1 mio. (57 %) 49,75 mio. (4 %) Mobil-abonnenter 5,84 mio. (107 %) 166,1 mio. (15 %) TV stationer Internetbrugere 3,17 mio. (58 %) 60 mio. (5 %)

18 14 Danmark-Indien nyt partnerskab til fælles gavn 3.4 Energi, miljø og klima Indien vil i de kommende år opleve en kraftigt stigende efterspørgsel på energi. Kul er langt det vigtigste brændsel i energiproduktionen i Indien i dag. Det stigende energibehov søges fortsat dækket af kul. Indien har egne reserver af kul til at dække produktionen de næste 45 år vurderer det Internationale Energi Agentur (IEA) og samtidigt forventes en stigning i Indiens import af kul. Derudover søges energibehovet dækket gennem samarbejde med Centralasien, Iran og med Pakistan primært om etablering af olie- og gasforsyningsledninger. Derudover samarbejder Indien med latinamerikanske og afrikanske lande som Venezuela og Sudan om olieleverancer. Indien importerer i stigende grad hydroelektrisk energi fra Nepal og Bhutan. En aftale med USA om samarbejde om civil udnyttelse af atomkraft kan på mellemlang og lang sigt betyde en øget satsning på atomenergi i Indiens energiforsyning. Tre pct. af elektricitetskapaciteten stammer i dag fra atomkraft. Indien er meget interesseret i en mere effektiv energiudnyttelse og vedtog i 2001 Energy Conservation Act. Lovgivningen opstiller krav til energieffektivisering og energimærkning. Indien har lagt vægt på energieffektivitet som et afgørende element i deres energistrategi. Der er potentiale for energibesparelser på pct. vurderer henholdsvis IEA og den asiatiske udviklingsbank (ADB). Alligevel er det relativt svært at finde finansiering internt i Indien, hvor hovedsageligt det offentlige og multilaterale organisationer investerer i infrastrukturprojekter. Det stigende CO2-udslip skaber behov for ren-kul teknologier, og et boom i opførelsen af bygninger skaber efterspørgsel på centralkøling og energieffektive installationer. Dette giver Danmark en oplagt mulighed for et omfattende partnerskab med den indiske regering og indiske virksomheder, da Danmark er førende på miljøteknologi- og energibesparelsesområdet. Danmark vil kortlægge de kommercielle eksportmuligheder indenfor bæredygtig og vedvarende energi samt energieffektivitet. Fokus er i første omgang på at få udnyttet synergien i de gode danske politiske og erhvervsmæssige erfaringer med miljøbevidst energieffektivitet til en kommerciel indsats over for de lande, der traditionelt er nettoenergiimportører, og som samtidig har den laveste energieffektivitet, særligt USA, Kina, Indien og Brasilien. De miljømæssige konsekvenser af Indiens hurtige vækst og velfærdsstigning afspejler sig i massive miljøproblemer i byerne og ødelæggelse af vandressourcer. Det stigende problem med forurening i de store indiske byer er et område, hvor dansk energi- og miljøteknologi og knowhow kan bidrage til et bedre miljø og skabe muligheder for øget samarbejde. Danmark har også meget at tilbyde inden for kemikalier, affaldshåndtering, rent drikkevand, spildevandsrensning og bekæmpelse af luftforurening. På energi- og miljøområdet er Indien ét af de 16 udvalgte lande, hvor man fra dansk side har rettet fokus på eksportfremmeaktiviteter i forbindelse med COP15. De 16 lande er udvalgt efter markeds- og vækstpotentiale samt modenhed i forhold til COP15-forhandlingsprocessen. For Indiens

19 Danmark-Indien nyt partnerskab til fælles gavn 15 vedkommende er der planlagt et eksportfremstød inden for vindenergi i august 2008 og to fact-finding missioner inden for henholdsvis kulfyrede kraftværker og vandrensning i henholdsvis 2008 og Et fælles samarbejde kan omfatte at: Udvikle det kommercielle dansk-indiske samarbejde gennem tættere samarbejde mellem den offentlige og private sektor om eksport af dansk miljøvenlig og energieffektiv teknologi, herunder eksportfremstød, besøg i Danmark af offentlige og private indiske virksomheder. Øge kendskabet til de indiske udfordringer og det store potentiale inden for afsætning af og samarbejde om klimateknologi. Det overvejes at udsende en klimaattaché til ambassaden i New Delhi for at styrke dialogen om klimaspørgsmål. Arbejde i internationale fora for at udviklingslande får adgang til den nødvendige klimateknologi. I denne proces vil Indien være en væsentlig partner. Styrke samarbejdet mellem danske aktører for at fremme partnerskaber inden for miljø og energi. Underskrive og implementere MoU på CDM-området for at understøtte en bæredygtig udvikling gennem brug af CDM. Underskrive og gennemføre dansk-indisk rammeaftale/ MoU inden for vedvarende energi og energieffektivisering. Underskrive og gennemføre dansk-indisk rammeaftale/ MoU inden for miljø. Øge kommunikationsindsats (offentlighedsdiplomati), inkl. placering af artikler, taler og seminarer om klima og danske erfaringer. Ministerbesøg, herunder ventede besøg af Indiens Minister for Ny og Vedvarende Energi i Uddannelse, mellemfolkeligt samarbejde og kultur Der findes endnu ikke statslige aftaler med Indien om udveksling på uddannelsesområdet, og de eksisterende samarbejde foregår bilateralt på institutionsniveau. Udvekslingen af studerende på ophold af 1-2 semestres varighed i studieåret 2003/2004 omfattede kun 30 danske og 22 indiske studerende. Antallet af indiske studerende, der læser fulde uddannelser i Danmark er dog højere. Således forventes der i 2007 at blive givet ca. 300 opholdstilladelser til indiske studerende. Generelt har indiske studerende i Europa hidtil foretrukket britiske universiteter. Der er behov for at styrke danske aktørers viden om Indien. Der bør faciliteres et tættere samarbejde mellem den offentlige sektor, forskningsinstitutioner, erhvervslivet, civilsamfundet, kulturinstitutioner og studerende. En dialog mellem en bred vifte af danske aktører kan bidrage til at se mulighederne i et tættere samarbejde med indiske partnere og derigennem udnytte det bedste fra begge verdener. Der bør rettes et særligt fokus på de kompetencer, der efterspørges i det vidensamfund, som bliver afgørende i de kommende årtiers samarbejde. Kulturelle barrierer og muligheder bør ligeledes være en del af en tættere mellemfolkelig dialog.

20 16 Danmark-Indien nyt partnerskab til fælles gavn Fra studieåret 2006 indføres en friplads- og stipendieordning til kandidatuddannelser for de dygtigste studerende uden for EU/EØS, herunder studerende fra Indien. Efter ordningen kan universiteter tilbyde gratis undervisning og et stipendium til dækning af leveomkostninger. Danske uddannelsesinstitutioner udviser stor interesse for at indgå bilaterale udvekslingsaftaler med velakkrediterede indiske videregående uddannelsesinstitutioner både inden for IT og økonomi, men også sundhedsfaglige, pædagogiske, og teknologiske uddannelser. Nordic Centre in India er et eksempel på samarbejde på uddannelses- og kulturområdet. Her samarbejder nordiske universiteter og deres indiske partnere om organisering af kurser og seminarer i Indien samt udveksling af studerende og lærerkræfter med undervisningsinstitutioner. Centeret blev etableret i 2001 og fik i november 2004 endelig tilladelse til at operere i Indien. Nationalmuseets Tranquebar Initiativ er et forsknings- og restaureringssamarbejde mellem Nationalmuseet og en række indiske og danske institutioner. Formålet er, at sætte fokus på de danske kolonier i Indien og deres betydning for dansk historie i det 17. til 19. århundrede. Indsatsen består af en række projekter, herunder at deltage i bevaringen af bygning og haver, at foretage etnografiske indsamlinger fra Tranquebar, at skabe et netværk mellem individuelle forskere og institutioner i Danmark og Indien samt at skabe en model for fremtidig dansk forskningssamarbejde med ikke-europæiske lande. Den statslige udviklingsbistand til Indien ophørte med udgangen af Men der er dog fortsat mulighed for udviklingsstøtte til Indien gennem danske NGO er. Der blev i 2006 anvendt 29,8 mio. kr. af NGO-bevillingen til udviklingsprojekter i Indien. Bistanden er kanaliseret igennem danske NGO er som Caritas, Indiengruppen på Fyn, Danmission, Dansk Blindesamfund og Dansk Biavlerforening og er anvendt til projekter inden for sundhed, landbrug og styrkelse af civilsamfundet. Det kan overvejes, om civilsamfundet med fordel i højere grad bør arbejde mere strategisk med de områder, hvor Danmark ønsker et udvidet samarbejde, herunder med miljø og menneskerettigheder. Danmark ønsker at styrke de mellemfolkelige kontakter med Indien. Øget dialog mellem forskellige kulturer og religioner er en afgørende forudsætning for en udbygning af samarbejdet mellem Asien og Danmark. Et fælles samarbejde kan omfatte at: Etablere et Indien Forum for danske aktører med interesse i Indien mhp. at styrke videndeling, kendskab og interessen for Indien gennem bl.a. øget forskning. Udveksle på undervisningsområdet. Målrette det foreslåede uddannelsesstipendium for danske studerende til udvalgte indiske universiteter. Danske universiteter og andre højere læreanstalter skal målrettet tiltrække indiske studerende. Undersøge mulighederne for en rammeaftale/mou på tematiske områder indenfor uddannelsessektoren med

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik

Læs mere

Samråd ERU om etiske investeringer

Samråd ERU om etiske investeringer Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 139 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 25. marts 2008 Eksp.nr. 528419 /uhm-dep Samråd ERU om etiske investeringer Spørgsmål Vil ministeren tage initiativ

Læs mere

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse. Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S)

Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S) Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S) Fem lande. Tre selvstyrende områder. 26 millioner indbyggere og verdens 12. største økonomi. Det er

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

LANDEANALYSER DECEMBER. Bosnien-Hercegovina. Af Line Engelbrecht Nielsen, politisk økonomisk afdeling. Den økonomiske udvikling

LANDEANALYSER DECEMBER. Bosnien-Hercegovina. Af Line Engelbrecht Nielsen, politisk økonomisk afdeling. Den økonomiske udvikling DECEMBER 2008 LANDEANALYSER Bosnien-Hercegovina Af Line Engelbrecht Nielsen, politisk økonomisk afdeling Den økonomiske udvikling Forventet fald i væksten Dansk Erhverv forventer en økonomisk vækst i Bosniens

Læs mere

Udpluk af hovedbudskaber

Udpluk af hovedbudskaber Udenrigsministeriet den 14. januar 2015 Kick-off åbent dialogmøde vedrørende ny strategisk platform for innovative partnerskaber og nye erhvervsinstrumenter i Udenrigsministeriet den 16. december 2014

Læs mere

FEEDING THE FUTURE HVAD KAN DANMARK GØRE? Max Kruse Investment Director, IFU

FEEDING THE FUTURE HVAD KAN DANMARK GØRE? Max Kruse Investment Director, IFU FEEDING THE FUTURE HVAD KAN DANMARK GØRE? Max Kruse Investment Director, IFU 19-09-2014 UDFORDRINGEN 1.000.000.000 2.500.000.000 PAGE 2 HVAD ER IFU? Selvejende statslig investeringsfond, der drives på

Læs mere

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker Prioriteringer for 2014-2019 Hvem vi er Vi er den største politiske familie i Europa og vi er drevet af en centrum-højre-vision Vi er Det Europæiske Folkepartis Gruppe i Europa-Parlamentet. Hvad vi tror

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017

INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017 INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017 SVÆRE VALG REELLE FREMSKRIDT PÅ MENNESKERETTIGHEDSOMRÅDET Vi har til opgave at beskytte og fremme menneskerettigheder nationalt og internationalt. I mere end 20 år har

Læs mere

Forskning. For innovation og iværksætteri

Forskning. For innovation og iværksætteri Forskning For innovation og iværksætteri Viden er det fremmeste grundlag for civilisation, kultur, samfund og erhvervsliv. Grundlæggende, langsigtede vidensopbygning kræver en fri, uafhængig og kritisk

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

MERE HANDEL NYE JOB HJÆLP TIL DIN VIRKSOMHED MED EKSPORTFREMME OG ØKONOMISK DIPLOMATI

MERE HANDEL NYE JOB HJÆLP TIL DIN VIRKSOMHED MED EKSPORTFREMME OG ØKONOMISK DIPLOMATI MERE HANDEL NYE JOB HJÆLP TIL DIN VIRKSOMHED MED EKSPORTFREMME OG ØKONOMISK DIPLOMATI PÅ ARBEJDE FOR DANSK ERHVERVSLIV Med 40 nye initiativer stiller alle ministre sig bag eksporten. Regeringen giver danske

Læs mere

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Hvordan går det med IKT-klyngen i Nordjylland? Hvilke forventninger har IKT-virksomheder til 2015? Få svarene

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE

STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE DANISH INSTITUTE FOR PARTIES AND DEMOCRACY INSTITUT FOR FLERPARTISAMARBEJDE indgår Demokratiske erfaringer fra Danmark i vores arbejde. FORORD Institut for Flerpartisamarbejde

Læs mere

IKT og digitalisering. - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth

IKT og digitalisering. - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth Jobs og vækst i DK? IKT og digitalisering - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth Regeringens IKT vækstteam - hvad var opgaven og blev målsætningen? To hovedspor i opgaven på at skabe jobs og vækst ved:

Læs mere

Christian Lundgren www.kromannreumert.com/insights. Partner. Jakob Hans Johansen Advokat

Christian Lundgren www.kromannreumert.com/insights. Partner. Jakob Hans Johansen Advokat Christian Lundgren Advokat TRANSATLANTISK HANDEL NY AFTALE PÅ VEJ Forhandlingerne om den transatlantiske frihandelsaftale mellem EU og USA går nu ind i en afgørende og mere konkret fase. Processen er præget

Læs mere

Strategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013.

Strategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Strategi 2014-2018 Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Mission CONCITOs formål er at bidrage til (1) nedbringelse af drivhusgasudledninger og (2) reduktion af de skadelige

Læs mere

Folketinget har med virkning fra den 1. januar 2013 vedtaget en ny lov om

Folketinget har med virkning fra den 1. januar 2013 vedtaget en ny lov om STRATEGI 2013-2016 EN NY FOR ANKRI NG FORORD EN NY FORANKRING Institut for Menneskerettigheder fejrede sit 25-års-jubilæum den 5. maj 2012. På 25 år er instituttet vokset fra at være et lille menneskerettighedscenter

Læs mere

Høringsudkast 6. juli 2012

Høringsudkast 6. juli 2012 Forslag til Lov om ændring af lov om offentlige forskningsinstitutioners kommercielle aktiviteter og samarbejde med fonde (Hjemmel for universiteterne til at formidle visse boliger og studielån i forbindelse

Læs mere

KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier

KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier Anders Bjerre abj@iff iff.dk Årtiers fremgang!. 1900-1978: Uendelig række af kriser, krige, kampagner, uro, sult, utryghed, fattigdom. 1978: Økonomiske reformer

Læs mere

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen

Læs mere

CSR en styrke for danske virksomheder i udlandet

CSR en styrke for danske virksomheder i udlandet CSR en styrke for danske virksomheder i udlandet Innovation X Carole Welton Kaagaard CSR Adviser IFU IFU Investeringsfonden for udviklingslande IFU er en selvejende statslig fond etableret i 1967 Invester

Læs mere

Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10)

Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10) Til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg Folketinget Christiansborg 1240 København K Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10) Kære udvalgsmedlemmer,

Læs mere

Serviceerhvervenes internationale interesser

Serviceerhvervenes internationale interesser Serviceerhvervenes internationale interesser RESUME Serviceerhvervene har godt fat i både nærmarkeder og vækstmarkeder. Det viser en undersøgelse blandt Dansk Erhvervs internationalt orienterede medlemsvirksomheder,

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K. Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 19. december 2005 Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet

Læs mere

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003 Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?

Læs mere

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Marts 2013 En central indsats i regeringens innovationsstrategi er de nye store 360- graders Samfundspartnerskaber om innovation. Her skal

Læs mere

Virksomheders samfundsansvar

Virksomheders samfundsansvar Virksomheders samfundsansvar Virksomheder kan gøre en god forretning ved at arbejde målrettet med sociale og miljømæssige hensyn og samtidige bidrage til at løse nationale og globale samfundsmæssige udfordringer

Læs mere

NORDEKON MASTERCLASS

NORDEKON MASTERCLASS NORDEKON MASTERCLASS To dages kursus i hvordan du etablerer virksomhed i Afrika PROGRAM OG KURSUSINDHOLD Dette kursus giver indsigt i Afrika og skitserer forskellige forretningsmuligheder. Vi fokuserer

Læs mere

Region Midtjylland i en international verden

Region Midtjylland i en international verden 20. februar 2008 Region Midtjylland i en international verden Engelsk som hovedsprog i virksomhederne, industrier, der flytter til Asien, virksomheder, der vinder markeder i udlandet. Små og mellemstore

Læs mere

Holmris CSR politik. Holmris A/S er et familieejet firma, som gennem tre generationer har leveret møbler til det danske bolig- og projektmarked.

Holmris CSR politik. Holmris A/S er et familieejet firma, som gennem tre generationer har leveret møbler til det danske bolig- og projektmarked. CSR politik Corporate Social Responsibility (CSR) står for virksomhedens sociale ansvar og er udtryk for de frivillige politikker, virksomheden har sat op for etisk og social ansvarlighed i forhold til

Læs mere

Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er. 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU

Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er. 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU 1 Formål Trends omkring samarbejde mellem CSO er og erhvervslivet Hvad kan man søge

Læs mere

Strategi - Eksportfremmeindsatser for fødevareklyngen

Strategi - Eksportfremmeindsatser for fødevareklyngen Strategi - Eksportfremmeindsatser for fødevareklyngen September 2014 Kolofon Strategi - Eksportfremmeindsatser for fødevareklyngen September 2014 Denne strategi er udarbejdet af Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Vejen mod COP15 og en international klimaaftale

Vejen mod COP15 og en international klimaaftale Vejen mod COP15 og en international klimaaftale Peder Lundquist og Gro Iversen Klima- og Energiministeriet Udfordringen Kyotoprotokollens forpligtelser løber kun til 2012 USA er ikke med (ca. 20% af udledningerne)

Læs mere

Udenrigsministeriets bidrag til ligestillingsministerens redegørelse om ligestillingsarbejdet

Udenrigsministeriets bidrag til ligestillingsministerens redegørelse om ligestillingsarbejdet Udenrigsministeriets bidrag til ligestillingsministerens redegørelse om ligestillingsarbejdet 1. Udenrigsministeriets interne ligestillingsarbejde Ministeriets handlingsplaner på området Ministeriet har

Læs mere

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering Globalisering Danske toplederes syn på globalisering Ledernes Hovedorganisation Januar 5 Indledning Dette er første del af Ledernes Hovedorganisations undersøgelse af globaliseringens konsekvenser for

Læs mere

Internationalisering og eksport

Internationalisering og eksport Internationalisering og eksport v/steen Nymann Ad Andersen og Troels ljkb Jakobsen Steen Nymann Andersen Internationaliseringsrådgiver - Eksportrådet og Væksthus Syddanmark 2 Internationalisering og eksport

Læs mere

Open for Business Forsvarsministeriets strategi til støtte for fremme af dansk erhverv

Open for Business Forsvarsministeriets strategi til støtte for fremme af dansk erhverv Open for Business Forsvarsministeriets strategi til støtte for fremme af dansk erhverv Indholdsfortegnelse Forord Side 01 En strategi for støtte til fremme af danske virksomheder Side 02 Fokusområder Side

Læs mere

UDSPIL Strategi for digital læring

UDSPIL Strategi for digital læring UDSPIL Strategi for digital læring DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for it, tele, elektronik og kommunikation

Læs mere

Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22. Stena Metall koncernens Code of Conduct

Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22. Stena Metall koncernens Code of Conduct Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22 Stena Metall koncernens indhold BAGGRUND...3 VORES FORPLIGTELSER... 4 Forretnings- og eksterne relationer... 4 Relationer til medarbejderne...5

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Bevilling til Internet Week Denmark 2015, 2016 og 2017

Bevilling til Internet Week Denmark 2015, 2016 og 2017 Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 6. august 2014 2015, 2016 og 2017 1. Resume Internet Week Denmark er en festival for hele Danmark med centrum i Aarhus og den

Læs mere

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder Organisation for erhvervslivet November 1 Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder AF CHEFKONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Danske fødevarevirksomheder vil vælge udlandet frem for Danmark

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet

Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet Aftalens parter Aftalen er indgået mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet (AAU). Aftaleperiode Aftalen gælder for juni 2012

Læs mere

strategi for samarbejde

strategi for samarbejde københavns universitet strategi for samarbejde med myndigheder og organisationer 2012-2016 Udgiver Københavns Universitet Nørregade 10 Postboks 2177 1017 København K www.ku.dk Kontakt Forskning & Innovation

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

Sted: Aarhus Rådhus. Tyrkiet muligheder for eksport af sundhedsteknologi, dansk sundhedsdesign/konstruktion og evt. etablering af Tyrkisk produktion.

Sted: Aarhus Rådhus. Tyrkiet muligheder for eksport af sundhedsteknologi, dansk sundhedsdesign/konstruktion og evt. etablering af Tyrkisk produktion. Informationsmøde 29 April kl. 13-15. Mødet er gratis og helt uforpligtigende. Formålet er at afklare omfanget af branche interesse i Tyrkiet og diskutere hvorledes en markeds sondering kan gribes an. -

Læs mere

Eksport Kredit Fonden

Eksport Kredit Fonden Eksport Kredit Fonden - garantier og finansiering i en international krisetid Dansk Industri, den 21. april 2009 Henrik G. Welch, Afdelingsdirektør Agenda Eksport Kredit Fonden Mission, nøgletal og hvad

Læs mere

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse om udviklingsbistand til Tanzania, herunder Danidas brug af evalueringer mv. September 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

-udledning fra det samlede danske forbrug

-udledning fra det samlede danske forbrug Faktaark, oktober 2014 Resumé af "Measuring Denmark's Emissions" fra det samlede danske forbrug fra det samlede danske forbrug Danmark har forpligtet sig til ambitiøse mål for at begrænse udledningen af

Læs mere

Miljøteknologi til gavn for miljø og vækst. Indlæg med fokus på finansiering Gert Hansen/Miljøstyrelsen

Miljøteknologi til gavn for miljø og vækst. Indlæg med fokus på finansiering Gert Hansen/Miljøstyrelsen Miljøteknologi til gavn for miljø og vækst Indlæg med fokus på finansiering Gert Hansen/Miljøstyrelsen Baggrund Første handlingsplan for fremme af miljøeffektiv teknologi Danske løsninger på globale udfordringer:

Læs mere

INVITATION. In search of Export Excellence in the CIS It s Easier than you think!

INVITATION. In search of Export Excellence in the CIS It s Easier than you think! INVITATION In search of Export Excellence in the CIS It s Easier than you think! Export Seminar about the Russian Market, Opportunities, Trends, Financing and Bottlenecks. October 22 nd & 23 rd, 2012 Copenhagen

Læs mere

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15.

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15. Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 106 Offentligt Samrådsspørgsmål E [samrådet finder sted den 25.2.2010 kl. 13] Vil ministeren redegøre for, hvorledes man fra dansk side påtænker

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

Global vækst i fremtiden -hvor og i hvilke brancher? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk

Global vækst i fremtiden -hvor og i hvilke brancher? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Global vækst i fremtiden -hvor og i hvilke brancher? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Byer i fremtiden Den flettede by funktionerne blandet Virksomheden uden hovedsæde De nye nomader

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

sociale samfundsansvar

sociale samfundsansvar (B)CSR Byggebranchens sociale samfundsansvar Byens Netværk 23.2.2010 Tekst og foto: Nanna Jardorf Byens Netværk og Dansk Arkitektur Center sætter skarpt fokus på de betingelser, standarder og problematikker

Læs mere

Handels- og investeringsaftalen mellem EU og USA (TTIP)

Handels- og investeringsaftalen mellem EU og USA (TTIP) Handels- og investeringsaftalen mellem EU og USA (TTIP) Vedtaget på Hovedorganisationernes EU-udvalgsmøde 18. november 2014 Indledning Som led i udviklingen af de tre hovedorganisationers EU-arbejde er

Læs mere

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Dato: 9. marts 2015 Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse På bestyrelsesmøde den 10. december 2014 udtrykte bestyrelsen ønske om at få oplyst

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

Status Gode og dårlige erfaringer Behov for offentlig støtte

Status Gode og dårlige erfaringer Behov for offentlig støtte Finansiering Et centralt element i projektet har været at arbejde med udvikling af finansieringsmodeller, dels til egne aktiviteter og dels til anvendelse for kommende partnerskaber, hvor vellykket resultat

Læs mere

Greve Kommune. Job- og personprofil for erhvervschef

Greve Kommune. Job- og personprofil for erhvervschef Greve Kommune Job- og personprofil for erhvervschef Maj 2010 1 Baggrund Erhvervslivet og arbejdsmarkedet i Greve Kommune er i udpræget grad en del af regionale og nationale strukturer og kan vanskeligt

Læs mere

Det globale Danmark LO s oplæg til en ansvarlig globaliseringspolitik

Det globale Danmark LO s oplæg til en ansvarlig globaliseringspolitik Det globale Danmark LO s oplæg til en ansvarlig globaliseringspolitik Hovedkonklusioner og anbefalinger Det globale Danmark LO s oplæg til en ansvarlig globaliseringspolitik. Hovedkonklusioner og anbefalinger

Læs mere

EKSPORT AF GRØN TEKNOLOGI OG GRØNNE SYSTEMLØSNINGER. Finansiering af eksportaktiviteter. København, december 2013

EKSPORT AF GRØN TEKNOLOGI OG GRØNNE SYSTEMLØSNINGER. Finansiering af eksportaktiviteter. København, december 2013 EKSPORT AF GRØN TEKNOLOGI OG GRØNNE SYSTEMLØSNINGER Finansiering af eksportaktiviteter København, december 2013 EKSPORT AF GRØN TEKNOLOGI OG GRØNNE SYSTEMLØSNINGER INDHOLD Eksportfaser Analyse og strategi

Læs mere

Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring

Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION, SOM TAGER I BETRAGNING, AT - digitalisering af og onlineadgang til medlemsstaternes

Læs mere

En friere og rigere verden

En friere og rigere verden En friere og rigere verden Liberal Alliances udenrigspolitik Frihedsrettighederne Den liberale tilgang til udenrigspolitik Liberal Alliances tilgang til udenrigspolitikken er pragmatisk og løsningsorienteret.

Læs mere

Innovativ Grøn Systemeksport Miriam Feilberg 12. december 2013

Innovativ Grøn Systemeksport Miriam Feilberg 12. december 2013 Innovativ Grøn Systemeksport Miriam Feilberg 12. december 2013 Intro Ønsket om at fremme miljøeksport Innovativ Grøn Systemeksport Formidling af erfaringer fra konkrete aktiviteter Erfaringer med partnerskaber

Læs mere

KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING

KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING INTERNATIONALISERINGSNETVÆRKETS KONFERENCE DEN 29. APRIL 2015 KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING V. REKTOR LAUST JOEN JAKOBSEN 1 INTRO Formålet med kortlægningen er at understøtte realiseringen af 2020-målene

Læs mere

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service SÅDAN Undgå korruption DI service En guide for virksomheder Undgå Korruption en guide for virksomheder August 2006 Udgivet af Dansk Industri Redaktion: Ole Lund Hansen Tryk: Kailow Graphic A/S ISBN 87-7353-604-0

Læs mere

DBDH samler energien

DBDH samler energien DBDH samler energien Strategi- og handlingsplan 2013 2015 Fjernvarmeindustrien DBDH Foreningens navn Foreningens navn er fortsat Danish Board of District Heating (DBDH). I Danmark skal brandet Fjernvarmeindustrien

Læs mere

Statens strategi for overgang til IPv6

Statens strategi for overgang til IPv6 Notat Statens strategi for overgang til IPv6 Overgangen til en ny version af internetprotokollen skal koordineres såvel internationalt som nationalt. For at sikre en smidig overgang har OECD og EU anbefalet,

Læs mere

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave

Læs mere

Direktørens beretning 2014

Direktørens beretning 2014 Jeg vil gerne starte med at sige, at jeg har glædet mig rigtig meget til denne dag. Glædet mig til igen at deltage i en generalforsamling, hvor mere end 200 lokale erhvervsfolk viser interesse og opbakning

Læs mere

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Rosenørns Allé 9, 5 DK-1970 Frederiksberg C Tel: +45 3373 0330 Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Vindmølleindustrien hilser

Læs mere

GATS OG DEN INTERNATIONALE UDVIKLING EN STATUSREDEGØRELSE

GATS OG DEN INTERNATIONALE UDVIKLING EN STATUSREDEGØRELSE MARKT/2526/02 DA Orig. EN GATS OG DEN INTERNATIONALE UDVIKLING EN STATUSREDEGØRELSE Commission européenne, B-1049 Bruxelles / Europese Commissie, B-1049 Brussel Belgium. Telephone: +32-2-299.11.11 Office:

Læs mere

Netværk som løftestang til erhvervsudvikling. MEA d. 23. maj 2013. Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune

Netværk som løftestang til erhvervsudvikling. MEA d. 23. maj 2013. Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune Netværk som løftestang til erhvervsudvikling MEA d. 23. maj 2013 Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune Vækstudfordringer for Danmark - Demografisk pres Arbejdsstyrken reduceres de kommende

Læs mere

Landepolitikpapir for Somalia

Landepolitikpapir for Somalia Det Udenrigspolitiske Nævn, Udenrigsudvalget 2013-14 UPN Alm.del Bilag 229, URU Alm.del Bilag 207 Offentligt Landepolitikpapir for Somalia Formålet vil være at få jeres bemærkninger og indspil til vores

Læs mere

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder Presseresumeer 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK 2. Lavere energiafgifter for virksomheder 3. Bedre adgang til finansiering og likviditet for virksomheder 4. Lavere selskabsskat 5. Løft af offentlige

Læs mere

CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar?

CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar? CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar? Lederne August 2009 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 2 Indledning... 3 Arbejdet med CSR... 3 Effekter af CSR-arbejdet... 5 Krisens betydning

Læs mere

Grønbog om forbedret ophugning af skibe (KOM (2007) 269)

Grønbog om forbedret ophugning af skibe (KOM (2007) 269) Europaudvalget 2006-07 EUU Alm.del EU Note 73 Offentligt Folketinget Europaudvalget, Erhvervsudvalget og Miljø- og Planlægningsudvalget Christiansborg, den 3. august 2007 EU-Konsulenten Til udvalgets medlemmer

Læs mere

Et blik på Den Europæiske Investeringsbank

Et blik på Den Europæiske Investeringsbank Et blik på Den Europæiske Investeringsbank Som EU s bank stiller vi finansiering og ekspertise til rådighed til sunde og bæredygtige investeringsprojekter i EU og den øvrige verden. Vi er ejet af EU s

Læs mere

Mål og Midler Uddannelse, handel og innovation

Mål og Midler Uddannelse, handel og innovation Fokusområder i 2014 Udvalget er med konstitueringsaftalen for perioden 2014-2017 et nyt udvalg, og indsatsen i en større del af 2014 bærer præg af, at udvalget tilegner sig det nødvendige vidensfundament

Læs mere

Hvorfor energieffektivisering?

Hvorfor energieffektivisering? Hvorfor energieffektivisering? Seminar om energieffektivisering i den 4. december 2010 Klimaudfordringen 70 60 Business as usual 62 Gt 9,2 mia. mennesker Højere levestandard 50 Gt CO2 40 30 Ny og eksisterende

Læs mere

Udenrigsudvalget URU alm. del - Bilag 187 Offentligt AFRIKA PÅ VEJ

Udenrigsudvalget URU alm. del - Bilag 187 Offentligt AFRIKA PÅ VEJ Udenrigsudvalget URU alm. del - Bilag 187 Offentligt AFRIKA PÅ VEJ Debatoplæg om regeringens prioriteter for samarbejdet med Afrika i perioden 2007 til 2011 1. Nye udfordringer, nye svar Mange afrikanske

Læs mere

Bilag til pkt. 5. Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015. Baggrund. Strategiske mål 2013 2015. Marts 2014 1. Forslag fra bestyrelsen

Bilag til pkt. 5. Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015. Baggrund. Strategiske mål 2013 2015. Marts 2014 1. Forslag fra bestyrelsen Bilag til pkt. 5 Forslag fra bestyrelsen Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015 Baggrund Mangel på højtuddannede hæmmer vækst og beskæftigelse på såvel kort som langt sigt og kan medføre

Læs mere

DeIC strategi 2012-2016

DeIC strategi 2012-2016 DeIC strategi 2012-2016 DeIC Danish e-infrastructure Cooperation - blev dannet i april 2012 ved en sammenlægning af Forskningsnettet og Dansk Center for Scientic Computing (DCSC). DeIC er etableret som

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

Introduktion til Syddanmark og Uddannelsesområdet

Introduktion til Syddanmark og Uddannelsesområdet Introduktion til Syddanmark og Uddannelsesområdet Regionsrådet Politisk valgt Valg I november 2009 41 medlemmer Carl Holst (V) 2 1 region - 22 kommuner Areal: 12,191 km 2 Indbyggertal: 1,2 millioner 3

Læs mere