Arbejdsmiljø ved svejsning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Arbejdsmiljø ved svejsning"

Transkript

1 Arbejdsmiljø ved svejsning Gode løsninger Arbejdsmiljø i Metal- og maskinindustrien 1

2 Industriens Branchearbejdsmiljøråd Postboks København V Telefon: Telefax: Web: Medarbejdersekretariet: Vester Søgade København V Telefon: Telefax: Arbejdsgiversekretariatet: H.C. Andersens Boulevard København V Telefon: Telefax: Web: Pjecen kan fås ved henvendelse til organisationerne. Den kan downloades fra Pjecen kan købes ved henvendelse til Videncenter for Arbejdsmiljø»Arbejdsmiljøbutikken«www.arbejdsmiljobutikken.dk, tlf Bestillingsnr Tryk: Litotryk København A/S Trykt på miljøvenligt papir Oplag: stk. Januar 2006 ISBN:

3 Arbejdsmiljø ved svejsning Gode løsninger Indledning Lovkrav, arbejdstilsynetspraksis og gyldne regler Gode løsninger Elektrodesvejsning faste arbejdssteder Elektrodesvejsning skiftende arbejdssteder Elektrodesvejsning store emner og montage MAG-svejsning faste arbejdssteder MAG-svejsning store emner og montage MAG-, og MIG-svejsning robotsvejsning MIG-svejsning i aluminium faste arbejdssteder MIG-svejsning store emner og montage TIG-svejsning og plasmasvejsning faste arbejdssteder TIG-svejsning skiftende arbejdssteder Modstandssvejsning Automatiseret lasersvejsning Automatiseret laserskæring Manuel flammeskæring Maskinel flammeskæring Plasmaskæring Slibning Autogenbrændere - gassvejsning - varmning Optisk stråling - personlige værnemidler Optisk stråling - beskyttelse af kolleger Ergonomi faste arbejdssteder Ergonomi skiftende arbejdssteder Luftforurening ved svejsning og termisk skæring Procesventilation og rumventilation Åndedrætsværn Regler og vejledninger Arbejdsmiljøadresser og hjemmesider

4 Indledning Svejsning og termisk skæring udvikler luftforurening, som kan give forskellige akutte og kroniske sygdomme blandt andet bronkitis, astma og andre lungesygdomme. Røg fra svejsning og termisk skæring medfører også en forøget kræftrisiko. Der skal derfor altid tages effektive forholdsregler mod luftforureningen. Svejse- og skærearbejde kan give optisk stråling og støj, som man skal beskytte sig imod. Svejsning udføres undertiden i belastende arbejdsstillinger, som på længere sigt kan give helbredsskader. Man skal derfor så vidt muligt tilrettelægge arbejdet, så der opnås gode arbejdsstillinger. Dansk Industri, Forbundene inden for CO-Industri og Ledernes Hovedorganisation har på denne baggrund udarbejdet dette værktøj. Værktøjet er en opfordring til alle virksomheder i branchen om at få styr på arbejdsmiljøet ved svejsning. Redskabet beskriver, hvordan I kan komme i gang med denne del af sikkerhedsarbejdet, og den gennemgår de væsentlige forhold, som I skal inddrage. Vejledningen findes også i elektronisk form. Den ligger på Industriens Branchearbejdsmiljøråds hjemmeside Værktøjet indledes med at gennemgå de centrale krav i Arbejdsmiljøloven om luftforurening ved svejsning, og der opstilles ti gyldne regler ved svejsning. Herefter vises en række eksempler på gode løsninger til beskyttelse mod luftforurening og optisk stråling, samt til forbedring af ergonomien. Der er tale om konkrete eksempler på, hvordan man kan planlægge arbejdet i en hel bestemt situation f.eks. MIGsvejsning, ved montage eller på store emner. Arbejdstilsynet har haft redskabet til gennemsyn og finder, at gengivelsen af Arbejdstilsynets praksis om udsugning ved svejsning er korrekt. Vejledningen er alene vurderet, som den foreligger, og der er ikke taget stilling til, om den dækker samtlige relevante emner om svejsning. Værktøjet giver nogle gode råd om, hvorledes virksomhederne kan forebygge, at medarbejderne udsættes for luftforurening ved svejsning, ergonomiske belastninger, støj eller svejselys. De sikkerhedsforanstaltninger, som skal anvendes ved svejsning, afhænger helt af den konkrete svejseproces f.eks. det udstyr der bruges, materialerne der anvendes, arbejdsstedets indretning og ikke mindst, hvordan svejsearbejdet udføres. Så selvom nogle af løsningerne i redskabet kunne passe til jeres forhold, er det nødvendigt, at I selv gennemfører en grundig vurdering af, hvilke belastninger der skal beskyttes imod, og hvilke sikkerhedsforanstaltninger der skal benyttes ved svejseopgaverne hos jer. Dette værktøj peger på nogle af de centrale arbejdsmiljøproblemer ved svejsning og giver eksempler på løsninger, som andre virksomheder har brugt. Mange virksomheder beskæftiger sig kun med få svejsemetoder og materialer, og de vil hurtigt kunne finde de to-tre sider, som indeholder den relevante information for dem. Ikke alle situationer beskrives, men eksemplerne dækker en væsentlig del af det svejsearbejde, som udføres i Danmark. Til sidst i værktøjet gennemgås de centrale regler i Arbejdsmiljøloven om luftforurening, ventilation og åndedrætsværn. 4

5 Lovkrav, arbejdstilsynets praksis og gyldne regler Lovkrav Svejsning og termisk skæring er omfattet af kræftbekendtgørelsen, og virksomhederne skal derfor leve op til følgende krav, som er fastlagt i Arbejdsmiljøloven. Den såkaldte 26-uddannelse er lovpligtig for alle der svejser, termisk skærer og sliber i tilknytning til svejsning og termisk skæring. Her lærer svejseren alt, hvad der er relevant om lovkrav og sikkerhed ved svejsning og termisk skæring. Arbejdspladsen, hvor der arbejdes med svejsning og termisk skæring i metal, skal være afgrænset fra andre arbejdspladser og være mærket med passende advarsels- og sikkerhedsskiltning. Alle har efter Arbejdsmiljøloven et medansvar for at sikre arbejdsmiljøet på arbejdspladsen. Arbejdsgiveren har ansvaret for, at arbejdsmiljøet er sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt. Arbejdsgiveren skal bl.a.: Sørge for at arbejdsforholdene er i orden, herunder ventilation, punktudsugning, indretning af arbejdspladsen, tekniske hjælpemidler og planlægning af arbejdet Føre effektivt tilsyn med, at arbejdet udføres forsvarligt Oplyse de ansatte om sundheds- og ulykkesfarer ved arbejdet, samt sørge for den nødvendige oplæring og instruktion i at udføre arbejdet på en sikker måde Undersøge, om processer og materialer kan erstattes af mindre farlige, og holde øje med, at luften indeholder så få forurenende stoffer som muligt Anskaffe personlige værnemidler og sørge for, at de bliver vedligeholdt Inddrage de ansatte i sikkerheds- og sundhedsarbejdet, samt samarbejde med sikkerhedsrepræsentanter og sikkerhedsorganisation Arbejdslederen skal medvirke til at sikre forsvarlige arbejdsmiljøforhold i sit område og påse, at sikkerhedsforanstaltninger virker, som de skal. De ansatte har pligt til at: Følge regler og instruktioner Anvende punktudsugning Benytte de udleverede personlige værnemidler Meddele fejl og mangler, man ikke selv kan rette, til arbejdslederen eller arbejdsgiveren Deltage i samarbejdet om sundhed og sikkerhed på virksomheden Ikke at ryge, spise eller drikke, hvor der svejses 5

6 Arbejdstilsynets praksis ved svejsning Der skal anvendes effektiv procesudsugning når der svejses. Effektiv procesudsugning med lavtryk kan i de fleste tilfælde effektivt fjerne svejserøgen og ozon fra svejseprosessen. Kan det ikke lade sig gøre på grund af utilgængelighed o. lign., skal der anvendes effektive højtrykssystemer kombineret med egnede åndedrætsværn. Effektiv procesudsugning med højtryk fjerner røgen fra svejserens indåndingszone, men kan ikke fjerne ozonen, og derfor skal der samtidigt anvendes et egnet åndedrætsværn mod ozon. Hvis procesudsugningen med højtryk ikke er effektiv, så der undslipper svejserøg, skal det egnede åndedrætsværn være et friskluftforsynet åndedrætsværn, eftersom der ikke findes filtre til masker, som effektivt beskytter mod svejserøg. Som udgangspunkt er et egnet åndedrætsværn et luftforsynet visir med overtryk. TIG-svejsning i rustfrit stål, hvor der udvikles ozon: Der anvendes effektiv lavtryksudsugning. Kan det ikke lade sig gøre på grund af utilgængeligheden o. lign., anvendes egnet åndedrætsværn mod ozon. MAG-svejsning, MIG-svejsning og elektrodesvejsning, hvor der både udvikles røg og ozon: Der anvendes effektiv lavtryksudsugning. Kan det ikke lade sig gøre på grund af utilgængelighed o. lign., skal der benyttes både effektiv højtryksudsugning og egnet åndedrætsværn mod ozon. Hvis højtryksudsugningen ikke er effektiv, skal der samtidig anvendes friskluftforsynet åndedrætsværn. Elektrodesvejsning i rustfrit stål, hvor der ikke udvikles ozon: Der anvendes effektiv procesudsugning. Hvis udsugningen ikke er effektiv, skal der samtidigt anvendes friskluftforsynet åndedrætsværn. Forekommer der beryllium i materialerne, skal der benyttes effektiv procesudsugning og luftforsynet åndedrætsværn samtidigt. Generelt: I arbejdsrum, hvor procesudsugningen ikke fjerner svejserøgen effektivt, skal der desuden etableres rumventilation. Ved svejsning i beholdere eller andre steder, hvor der er fare for iltmangel, skal der anvendes luftforsynet åndedrætsværn og procesudsugning. Ventilationsanlæg skal være forsynet med en kontrolanordning, der angiver utilstrækkelig funktion. Udsuget luft fra udsugningsanlæggene må ikke recirkuleres. Reglerne er sammenfattet i følgende skema: Proces Lavtryksudsyg Mulige foranstaltninger til forureningsbekæmpelse Højtryksudsug Højtryksudsyg + åndedrætsværn Åndedrætsværn alene TIG-svejsning X X X Plasmasvejsning X X X MAG-svejsning med massiv tråd X X MAG-svejsning med rørtråd X X Elektrodesvejsning X X X 6

7 Ti gyldne regler for svejsearbejde Følg de ti gyldne regler for svejsning, og beskyt dig selv og dine kolleger. Sådan kan de fleste problemer undgås: 1. Røgen stiger opad hold ikke hovedet ind over svejsestedet. 2. Brug altid lavtryksudsugning. Placer suget korrekt og omhyggeligt. Flyt suget med, når du svejser. 3. Brug kun højtryksudsugning, når lavtryksudsugning er praktisk umuligt, og suppler med et luftforsynet åndedrætsværn. 4. Brug et egnet åndedrætsværn ved processer, som udvikler ozon. 5. Brug udsugning, selvom du bruger turboudstyr eller et luftforsynet åndedrætsværn, af hensyn til dine kolleger. 6. Beskyt hud og øjne mod direkte og reflekteret optisk stråling. Sæt skærme op. 7. Brug høreværn mod støj fra svejseprocessen. 8. Undgå fastlåste arbejdsstillinger i længere tid. Skift hyppigt arbejdsstilling. 9. Brug arbejdstøj og sko, som ikke generer eller strammer. 10. Ryg, spis og drik ikke i svejseområder. Opbevar ikke tobak, mad og drikkevarer i svejseområder. 7

8 Gode løsninger Elektrodesvejsning faste arbejdssteder Svejsning af fod på stålprofil. Der svejses i sort stål. Belastning hvad udsættes svejseren for? Ved elektrodesvejsning dannes røg og optisk stråling. Der dannes små mængder nitrøse gasser og carbonmonoxid (kulilte). Stålprofilerne løftes op på solide bukke med en kran, så der kan opnås en fornuftig arbejdsstilling. Der anvendes effektiv lavtryksudsugning med flexarm, og som det ses på billedet, kan sugemundstykket anbringes, så det fanger al røgen. 1: Korrekt placeret lavtryksudsugning. TRESU Production A/S fremstiller trykmaskiner mv.. Svejseren er beskyttet mod sprøjt og optisk stråling af en hjelm med løsthængende halsbeskyttelse, samt handsker og dækkende arbejdstøj. Der er opsat gardiner mellem arbejdsstederne for at beskytte kollegerne mod direkte og reflekteret optisk stråling. Svejseren anvender høreværn pga. af omgivende støj. Arbejdstilsynets praksis Effektiv procesudsugning. Krav om supplerende luftforsynet åndedrætsværn, hvis der svejses i berrylliumholdigt materiale, eller hvis udsugningen ikke effektivt fjerner røgen. 8

9 Elektrodesvejsning skiftende arbejdssteder Elektrodesvejsning på skibssektion. Der svejses i shopprimet lavt legeret stål. Belastning hvad udsættes svejseren for? Ved elektrodesvejsning dannes røg og optisk stråling. Der dannes små mængder nitrøse gasser og carbonmonoxid (kulilte). På grund af arbejdspladsens utilgængelighed er det ikke praktisk muligt at anvende lavtryksudsugning. 1: Røgen stiger opad og fanges. Sugemundstykket til højtryksudsugningen er udformet til opgaven med en bred tragt og en kraftig magnet til let montering tæt på svejsestedet. Der svejses mest kantsømme på Lindø. Når pladsforholdene tillader at placere et bredt, fladt sugemundstykke tæt over svejsestedet, er det muligt at fange al røgen. Luftforsynet åndedrætsværn tilbydes til alle svejsere på værftet, men som det ses på billederne, anvendes åndedrætsværnet ikke altid ved elektrodesvejsning. Arbejdstilsynet accepterer elektrodesvejsning på skiftende arbejdssteder uden et supplerende luftforsynet åndedrætsværn, når der er effektiv højtryksudsugning. 2: Korrekt placeret højtryksudsugning. Svejserne er beskyttet mod sprøjt og optisk stråling af en hjelm med løsthængende halsbeskyttelse, samt handsker og dækkende arbejdstøj. Der anvendes ørepropper mod den omgivende støj. Den ene svejser har desuden monteret et høreværn på hjelmen til brug i særlig støjende situationer. Ved arbejde på skiftende arbejdssteder er det ikke altid muligt at opnå arbejdsstillinger, som ikke er belastende for kroppen. Arbejdet bør planlægges, så arbejdsstillingen varieres og ikke i længere tid belaster de samme muskler og led. Hold de nødvendige små pauser. Brug arbejdstøj og sko, som ikke generer eller strammer. Brug knæpuder, hvis du ligger på knæ. Odense Staalskibsværft A/S, Lindø. Arbejdstilsynets praksis Effektiv procesudsugning. Der er krav om supplerende friskluftforsynet åndedrætsværn, hvis udsugningen ikke effektivt fjerner røgen. 9

10 Elektrodesvejsning store emner og montage Elektrodesvejsning på skibssektion. Der svejses i shopprimet lavt legeret stål. Belastning hvad udsættes svejseren for? Ved elektrodesvejsning dannes røg og optisk stråling. Der dannes små mængder nitrøse gasser og carbonmonoxid (kulilte). På grund af arbejdspladsens utilgængelighed og den trange plads er det ikke praktisk muligt at anvende lavtryksudsugning. 1: Højtryksudsugning og åndedrætsværn. Sugemundstykket til højtryksudsugningen er udformet til opgaven med en bred, flad tragt og en kraftig magnet til let montering tæt over svejsestedet. Sugemundstykket kan ikke ses på billede 1, men er vist med korrekt placering på billede 2. De dårlige pladsforhold gør, at sugemundstykket ikke altid kan placeres helt optimalt, men det sættes så tæt som praktisk muligt over svejsestedet, så hovedparten af røgen bliver fanget. Da udsugningen ikke er helt effektiv, bruger svejserne friskluftforsynet åndedrætsværn. Elektrodesvejsning på store emner og under montage uden et supplerende friskluftforsynet åndedrætsværn accepteres kun af Arbejdstilsynet, når der er effektiv højtryksudsugning. 2: Korrekt placeret sugemundstykke. Svejseren er beskyttet mod sprøjt og optisk stråling af en hjelm med løsthængende halsbeskyttelse, samt handsker og dækkende arbejdstøj. Der anvendes ørepropper mod den omgivende støj. Ved arbejde på store konstruktioner forekommer der ofte arbejdsstillinger, som er belastende for kroppen. Arbejdet bør planlægges, så arbejdsstillingen varieres og ikke i længere tid belaster de samme muskler og led. Hold de nødvendige små pauser. Brug arbejdstøj og sko, som ikke generer eller strammer. Brug knæpuder, hvis du ligger på knæ. Odense Staalskibsværft A/S, Lindø. Arbejdstilsynets praksis Effektiv procesudsugning. Der er krav om supplerende friskluftforsynet åndedrætsværn, hvis udsugningen ikke effektivt fjerner røgen. 10

11 MAG-svejsning faste arbejdssteder Manuel MAG-svejsning. Svejsning af flanger på stålkasser. Der svejses i sort stål. Belastning hvad udsættes svejseren for? Ved MAG-svejsning med massiv tråd dannes røg, ozon og optisk stråling. Der dannes små mængder nitrøse gasser og carbonmonoxid (kulilte). Svejsning med rørtråd danner carbonmonoxid (kulilte). Svejsning med spraybue og pulserende lysbue giver støjgener. Stålkasserne er løftet op på bordet med en kran, så der kan opnås en fornuftig arbejdsstilling. Svejsestedet bør dog være hævet lidt, så den foroverbøjede arbejdsstilling kan undgås. 1: Korrekt placeret lavtryksudsugning. Der anvendes effektiv lavtryksudsugning med flexarm, og sugemundstykket er anbragt så tæt på svejsestedet, at det fanger al røgen. Ved MAG-svejsning opstår der ozon, som dannes i en kugle rundt om lysbuen i op til en meters afstand. Ozon kan kun fanges effektivt med lavtryksudsugning, der har en meget større gribezone end højtryksudsugning. Kan flexarmen ikke placeres tæt på svejsestedet, så den effektivt fjerner røg og ozon, skal der suppleres med friskluftforsynet åndedrætsværn. Svejseren er beskyttet mod sprøjt og optisk stråling af en hjelm med løsthængende halsbeskyttelse, samt handsker og dækkende arbejdstøj. Der er opsat lydabsorberende skærme mellem arbejdsstederne for at beskytte svejseren og kollegerne mod støj, og mod direkte og reflekteret optisk stråling. Der anvendes ørepropper mod støj fra svejseprocessen og den omgivende støj. TRESU Production A/S fremstiller trykmaskiner mv.. Arbejdstilsynets praksis Effektiv lavtryksudsugning, som også fanger ozon. Kun når lavtryksudsugning ikke er mulig på grund af utilgængelighed o. lign. accepteres højtryksudsugning. Krav om supplerende friskluftforsynet åndedrætsværn, hvis udsugningen ikke effektivt fjerner røg og ozon. I arbejdsrum, hvor procesudsugningen ikke fjerner svejserøgen effektivt, skal der desuden etableres rumventilation. Andet Ved høje strømstyrker dannes ozonen så langt væk fra lysbuen, at lavtryksudsugning ikke er tilstrækkeligt til at fange ozonen. Hvis lavtryksventilationen fanger al svejserøgen, skal den suppleres med egnet åndedrætsværn mod ozon. Hvis lavtryksventilationen heller ikke er effektiv overfor røgen, skal den kombineres med friskluftforsynet åndedrætsværn. 11

12 MAG-svejsning store emner og montage Manuel MAG-svejsning på skibssektion. Der svejses i shopprimet lavt legeret stål. Belastning hvad udsættes svejseren for? Ved MAG-svejsning med massiv tråd dannes røg, ozon og optisk stråling. Der dannes små mængder nitrøse gasser og carbonmonoxid (kulilte). Svejsning med rørtråd danner carbonmonoxid (kulilte). Svejsning med spraybue og pulserende lysbue giver støjgener. På grund af arbejdspladsens utilgængelighed er det ikke praktisk muligt at anvende lavtryksudsugning. Sugemundstykket til højtryksudsugningen er udformet til opgaven med en bred, flad tragt og en kraftig magnet til let montering tæt over svejsestedet. Ved MAG-svejsning kan beskyttelsesgassen sprede røgen lidt. Da der på Lindø oftest svejses kantsømme er det ofte muligt at placere sugemundstykket så tæt på svejsestedet, at hovedparten af røgen alligevel fanges. Ved MAG-svejsning opstår der ozon, som dannes i en kugle rundt om lysbuen i op til en meters afstand. Ozon kan kun fanges effektivt med lavtryksudsugning, der har en meget større gribezone end højtryksudsugning. Da der i eksemplet kun kan anvendes højtryksudsugning, suppleres der med et friskluftforsynet åndedrætsværn, som det ses på alle billederne. Bemærk forsyningsstationen på billede 2, hvor højtryksudsugning og luftforsynet åndedrætsværn kan tilsluttes. Svejseren er beskyttet mod sprøjt og optisk stråling af en hjelm med løsthængende halsbeskyttelse, samt handsker og dækkende arbejdstøj. Der anvendes ørepropper mod støj fra svejseprocessen og den omgivende støj. Ved montagearbejde og arbejde på store emner er det ikke altid muligt at opnå arbejdsstillinger, som ikke er belastende for kroppen. Arbejdet bør planlægges, så arbejdsstillingen varieres og ikke i længere tid belaster de samme muskler og led. Hold de nødvendige små pauser. Brug arbejdstøj og sko, som ikke generer eller strammer. På billede nr. 2 er der opstillet et stillads, som giver en fornuftig arbejdsstilling. Bemærk knæpuderne på billede nr. 1 til beskyttelse af knæleddene mod kulde og belastning. 1: Højtryksudsugning og åndedrætsværn. 2: Central tilkobling af åndeluft og udsugning. Odense Staalskibsværft A/S, Lindø. Arbejdstilsynets praksis Effektiv lavtryksudsugning, som også fanger ozon. Højtryksudsugning accepteres kun, når lavtryksudsugning ikke er praktisk mulig på grund af utilgængelighed o.lign. Krav om supplerende friskluftforsynet åndedrætsværn, hvis udsugningen ikke effektivt fjerner røg og ozon. I arbejdsrum, hvor procesudsugningen ikke fjerner svejserøgen effektivt, skal der desuden etableres rumventilation. Andet Ved høje strømstyrker dannes ozonen så langt væk fra lysbuen, at lavtryksudsugning ikke er tilstrækkeligt til at fange ozonen. Hvis lavtryksventilationen fanger al svejserøgen skal den suppleres med egnet åndedrætsværn mod ozon. Hvis lavtryksventilationen heller ikke er effektiv overfor røgen, skal den kombineres med friskluftforsynet åndedrætsværn. 12

13 MAG-, og MIG-svejsning robotsvejsning Robotsvejsning af emner i sort stål. Belastning hvad udsættes operatøren for? Ved MAG-svejsning med massiv tråd dannes røg, ozon og optisk stråling. Der dannes små mængder nitrøse gasser og carbonmonoxid (kulilte). Svejsning med rørtråd danner carbonmonoxid (kulilte). MIG-svejsning giver ingen carbonmonoxid (kulilte), men mere ozon end MAG-svejsning. Svejsning med spraybue og pulserende lysbue giver støjgener. Ved MAG- og MIG-svejsning opstår der røg og ozon, som dannes i en kugle rundt om lysbuen i op til en meters afstand. Svejserøgen fanges ved kilden i en udsugningshætte med lavtryksudsugning, som er monteret på robotten over svejsebrænderen, og som følger med robotten, når den bevæger sig på skinnerne. På den måde kan robotten dække et stort arbejdsområde og samtidigt have effektiv udsugning uden, at der skal bruges meget store luftmængder. For at gøre udsugningen mere effektiv er hættens kant forsynet med gardiner af kraftig plast. Derfor bliver også ozonen fanget meget effektivt. Billede 1 er taget inden for det udvendige svejsegardin. Et udsugningsrør med en langsgående spalte lukket med gummilæber er monteret langs hele vandringsvejen for robotten. Ved at tilkoble hætten med en glidetilslutning gennem gummilæberne undgår man lange slanger, som både ville være i vejen og give unødig luftmodstand. Hele arbejdsområdet er afskærmet med gitre og ud mod gangarealet med svejsegardiner. Da svejsningen udføres automatisk, kan operatøren stå udenfor, og vedkommende udsættes derfor hverken for svejserøg eller optisk stråling. Med en afstand på mindst to meter til svejsebrænderen er støjen fra svejseprocessen ikke generende. Da arbejdspladsen er afskærmet, og udsugningen indfanger svejserøgen effektivt, kan kabinen afgrænses som svejseområde, og resten af værkstedet skal ikke mærkes eller betegnes som svejseområde. 1: Udsugningshætten følger med robotten. 2: Glidetilslutning med gummilæbe. HARDI International A/S fremstiller marksprøjter. Arbejdstilsynets praksis Effektiv lavtryksudsugning. 13

14 MIG-svejsning i aluminium faste arbejdssteder Manuel MIG-svejsning af platforme til vindmøller. Der svejses i aluminium. Belastning hvad udsættes svejseren for? Ved MIG-svejsning dannes røg, ozon og optisk stråling. Ved svejsning i aluminium/silicium-legeringer afgives særlig store mængder ozon. Aluminiumsprofilerne er løftet op på bukke med en kran, så der kan opnås en fornuftig arbejdsstilling. Svejsestedet bør dog være hævet lidt, så den foroverbøjede arbejdsstilling kan undgås. 1: Korrekt placeret lavtryksudsugning. Der anvendes effektiv lavtryksudsugning med flexarm, og sugemundstykket er anbragt så tæt på svejsestedet, at det fanger al røgen. Ved MIG-svejsning opstår der også ozon, som dannes i en kugle rundt om lysbuen i op til en meters afstand. Ozon kan kun fanges effektivt med lavtryksudsugning, der har en meget større gribezone end højtryksudsugning. Ved høje strømstyrker og ved svejsning i aluminium dannes ozonen så langt væk fra lysbuen, at lavtryksudsugning ikke er tilstrækkeligt, og egnet åndedrætsværn må tages i brug. Svejseren på billederne anvender turboudstyr. Turboudstyr accepteres kun af Arbejdstilsynet, hvis lavtryksudsugningen effektivt fanger al røgen, ellers skal der anvendes friskluftforsynet åndedrætsværn. 2: Turboudstyr mod ozon. Svejseren er beskyttet mod sprøjt og optisk stråling af en hjelm med løsthængende halsbeskyttelse, samt handsker og dækkende arbejdstøj. Der er opsat skærme mellem arbejdsstederne for at beskytte kollegerne mod direkte og reflekteret optisk stråling. Hjelmen er forsynet med selvlukkende svejseglas, der automatisk ændrer tætheden på svejseglasset, når lysbuen tændes. Selvlukkende svejseglas mindsker risikoen for svejseøjne, da man undgår den påvirkning, der kan komme, hvis hjelmen lukkes for sent, når lysbuen tændes. Der anvendes ørepropper mod svejsestøj og den omgivende støj. Hedensted Maskinfabrik A/S fremstiller bl.a. platforme til vindmøller. Arbejdstilsynets praksis Effektiv lavtryksudsugning, som også fanger ozon. Højtryksudsugning accepteres kun, når lavtryksudsugning ikke er praktisk mulig på grund af utilgængelighed o.lign. Krav om supplerende friskluftforsynet åndedrætsværn, hvis udsugningen ikke effektivt fjerner røg og ozon. I arbejdsrum, hvor procesudsugningen ikke fjerner svejserøgen effektivt, skal der desuden etableres rumventilation. Andet Ved høje strømstyrker og svejsning i aluminium, hvor lavtryksudsugning har svært ved at fange ozonen, skal lavtryksudsugningen kombineres med egnet åndedrætsværn mod ozon. 14

15 MIG-svejsning store emner og montage Manuel MIG-svejsning af tank. Der svejses i aluminium. Belastning hvad udsættes svejseren for? Ved MIG-svejsning dannes røg, ozon og optisk stråling. Ved svejsning i aluminium/silicium-legeringer afgives særligt store mængder ozon. Svejsehallen er indrettet med særligt lange flexarme, så der til trods for de store emner kan benyttes lavtryksudsugning. Ved MIG-svejsning opstår der røg, og ozon, som dannes i en kugle rundt om lysbuen i op til en meters afstand. Ozon kan kun fanges effektivt med lavtryksudsugning, der har en meget større gribezone end højtryksudsugning. Sugemundstykket til lavtryksudsugningen på billedet er placeret helt tæt på svejsestedet, så det fanger al røg og det meste ozon. Ved høje strømstyrker og ved svejsning i aluminium dannes ozonen så langt væk fra lysbuen, at lavtryksudsugning ikke er tilstrækkeligt og et egnet åndedrætsværn mod ozon må tages i brug. Derfor bruger svejseren et luftforsynet åndedrætsværn. Ved MIG-svejsning på reflekterende overflader skal man være særlig opmærksom på optisk stråling. Under svejsehjelmen har svejseren derfor en svejsehætte, som beskytter hoved, hals og nakke mod optisk stråling og eventuelt sprøjt. Desuden bruger han handsker og dækkende arbejdstøj. Ved montagearbejde og arbejde på store emner er det ikke altid muligt at sørge for arbejdsstillinger, som ikke er belastende for kroppen. Hos HMK Bilcon A/S har man løst en stor del af det problem ved at benytte en specialfikstur, så hele den store tank kan drejes omkring sin længdeakse. Herved kan svejseren i vidt omfang undgå belastende arbejdsstillinger. 1: Korrekt placeret lavtryksudsugning og heldækkende arbejdstøj og hætte pga. reflekteret optisk stråling. HMK Bilcon A/S fremstiller bl.a. aluminiumtanke til transport af farligt gods. Arbejdstilsynets praksis Effektiv lavtryksudsugning. Hvis lavtryksventilationen ikke er effektiv overfor ozonen kombineres den med et egnet åndedrætsværn mod ozon. Hvis det ikke er praktisk muligt at anvende lavtryksventilation på grund af utilgængelighed, o.lign. skal der benyttes både højtryksudsugning og luftforsynet åndedrætsværn samtidigt. Hvis procesudsugning ikke er mulig eller tilstrækkelig skal der anvendes luftforsynet åndedrætsværn. I arbejdsrum, hvor procesudsugningen ikke fjerner svejserøgen effektivt, skal der desuden etableres rumventilation. Andet Ved svejsning i aluminium med høje strømstyrker skal lavtryksudsugningen suppleres med egnet åndedrætsværn mod ozon. 15

16 TIG-svejsning og plasmasvejsning faste arbejdssteder TIG-svejsning af kabinetter. Der svejses i rustfrit stål. Belastning hvad udsættes svejseren for? Ved TIG-svejsning i rustfrit stål dannes ozon og optisk stråling. Der dannes minimal røg. Plasmasvejsning ligner miljømæssigt TIG-svejsning så meget, at dette blad også dækker plasmasvejsning. Plasma-svejsning kan dog give en lille smule mere ozon end TIG-svejsning. De rustfri stålkabinetter anbringes på et stativ på arbejdsbordet, som sikrer en fornuftig arbejdshøjde. 1: Flexarm og sugekabinet. Der anvendes effektiv lavtryksudsugning med flexarm, og sugemundstykket anbringes over svejsestedet. Der suppleres med et sugekabinet bagved emnet, som sikrer, at forureningen strømmer væk fra svejseren. En tættere placering af både lavtryksudsugningen til svejsestedet og emnet på sugekabinettet vil give en effektiv indfangning af ozon. Ved TIG-svejsning dannes der ozon, som opstår i en kugle rundt om lysbuen i op til en meters afstand. Ozon kan kun fanges effektivt med lavtryksudsugning, der har en meget større gribezone end højtryksudsugning. Hvis flexarmen ikke kan placeres tæt på svejsestedet, skal der suppleres med et egnet åndedrætsværn mod ozon. 2: God arbejdsstilling. Svejseren er beskyttet mod optisk stråling med en almindelig svejsehjelm, samt handsker og dækkende arbejdstøj. Der er ophængt gardiner mellem arbejdsstederne for at beskytte kollegerne mod direkte og reflekteret optisk stråling. Det er ikke nødvendigt med høreværn i det konkrete tilfælde. Hougaard & Koefoed A/S foretager præcisionspladeforarbejdning. Arbejdstilsynets praksis Effektiv lavtryksudsugning. Højtryksudsugning har ingen effekt over for ozon. Krav om egnede åndedrætsværn, hvis udsugningen ikke effektivt fjerner ozon. Andet Ved TIG-svejsning i aluminium bør der anvendes høreværn mod støj fra svejseprocessen. Undgå at bruge thoriumholdige elektroder (mærket med rød/orange). 16

17 TIG-svejsning skiftende arbejdssteder TIG-svejsning. Svejsning i rustfri rør. Belastning hvad udsættes svejseren for? Ved TIG-svejsning i rustfrit stål dannes ozon og optisk stråling. Der afgives ingen røg. Arbejdet udføres udenfor virksomhedens eget bedriftsområde, og det ikke praktisk muligt at etablere lavtryksudsugning, så svejserne medbringer selv højtryksudsugning. 1: Turboudstyr til ozon. Ved TIG-svejsning opstår der ozon, som dannes i en kugle rundt om lysbuen i op til en meters afstand. Ozon fanges ikke med højtryksudsugning, og derfor anvendes der turboudstyr med et filter mod ozon. Svejseren er beskyttet mod optisk stråling af en hjelm med løsthængende halsbeskyttelse, samt handsker og dækkende arbejdstøj. På skiftende arbejdssteder er det ikke altid muligt at sørge for arbejdsstillinger, som ikke er belastende for kroppen. Arbejdet bør planlægges, så arbejdsstillingen varieres og ikke i længere tid belaster de samme muskler og led. Hold de nødvendige små pauser. Brug arbejdstøj og sko, som ikke generer eller strammer. Det er ikke nødvendigt med høreværn på denne arbejdsplads. Skandinavisk Industri Service A/S (SIS) på kontraktarbejde for Haldor Topsøe A/S, der fremstiller katalysatorer. Arbejdstilsynets praksis Effektiv lavtryksudsugning. Højtryksudsugning er ikke effektiv over for ozon. Hvis lavtryksventilation ikke er praktisk muligt på grund af utilgængelighed o.lign. eller ikke er effektiv overfor ozon, skal der anvendes egnet åndedrætsværn mod ozon. Andet Højtryksudsugning er ikke effektiv over for ozon. Svejses der meget i arbejdsrummet, kan det være nødvendigt også at beskytte kolleger med effektiv rumventilation. Ved TIG-svejsning i aluminium skal der anvendes høreværn mod støj fra svejseprocessen. TIG-svejsning i aluminium giver kun ganske lidt ozon på grund af den anvendte vekselstrøm, men ved høje strømstyrker og TIG-svejsning i aluminium skal lavtryksudsugningen suppleres med egnet åndedrætsværn overfor ozon. Undgå at bruge thoriumholdige elektroder (mærket med rød/orange). 17

18 18

19 Modstandssvejsning Punktsvejsning til overlapsamlinger. Billede 1: Fremstilling af DIN-skinne til el-tavle i sort stål. Billede 2: Svejsning af pladedel på kabinet i rustfrit stål. Belastning hvad udsættes svejseren for? Ved modstandssvejsning opstår der kun røg og dampe, hvis der er belægninger på materialet (f.eks. oliefilm). Der er ingen optisk stråling. På billede 1 er anvendt lavtryksudsugning med sugemundstykke, som er placeret lidt til siden. Pladen har en oliefilm, så der dannes en smule røg, som fanges effektivt af udsugningen. Svejsemaskinen er forsynet med nødstop. 1: Korrekt placeret lavtryksudsugning. På billede 2 er anvendt lavtryksudsuging uden sugemundstykke (overskåret slange med tape), som er placeret meget tæt på svejsestedet. Der var ikke synlig røgudvikling, men med den tætte placering er der ingen tvivl om, at al forurening bliver fanget. Når der svejses små emner med oliefilm eller anden organisk belægning, kan de blive så varme, at de afgiver røg efter endt svejsning. Så skal der monteres lavtryksudsugning over den kasse, som de færdigsvejste emner ligger til afkøling i. Hvis du sidder på en stol, mens du modstandssvejser, bør den kunne indstilles, så du kan få en fornuftig arbejdsstilling. Det er samtidig vigtigt, at de emner, som skal svejses, kan nås fra stolen uden vrid i kroppen og uden skæve løft. En ergonomisk korrekt arbejdsgang kan sikres ved en gennemtænkt indretning af arbejdsstedet. I de viste eksempler er elektroderne monteret så tæt sammen, at man ikke kan få fingrene imellem dem. Høreværn er ikke nødvendigt på de to viste arbejdssteder. Hedensted maskinfabrik A/S fremstiller bl.a. platforme til vindmøller og udfører andet kontraktarbejde. 2: Lavtryksudsugning uden sugemundstykke. Hougaard & Koefoed A/S foretager præcisionspladeforarbejdning. Arbejdstilsynets praksis Der skal anvendes effektiv procesudsugning af røggasser fra belægninger på materialet, som giver røg eller gasser ved opvarmning. Andet Ved punktsvejsning kan der være klemningsfare. Med mindre elektroderne er monteret, så man ikke kan komme i klemme, skal der være afskærmning eller tohåndsudløsning. Maskinen skal være forsynet med nødstop, som får overelektroden til at løfte sig, når det betjenes. 19

20 Automatiseret lasersvejsning CO 2 lasersvejsning af cylinderrør i langsømsautomat med nitrogen som beskyttelsesgas og tilsatstråd. Der svejses i konstruktionsstål. Belastning hvad udsættes operatøren for? Ved lasersvejsning dannes små mængder røg. Især ved høj lasereffekt opstår der optisk stråling i UV-området og synlig stråling i det blå spektralområde. Svejseprocessen er næsten lydløs. Maskinen er afskærmet, så medarbejderne er beskyttet mod IR-strålingen fra laserskæringen. Almindeligt klart glas, polycarbonat, slibebriller mv. giver tilstrækkelig beskyttelse mod IRstråling. Laserstrålen opvarmer beskyttelsesgassen over emnet så meget, at der dannes et stærkt lysende plasma, som udsender UV-stråling og synlig stråling i det blå spektralområde. Strålingen er ikke så intens som ved lysbuesvejsning, men ved stor lasereffekt er den dog så kraftig, at man allerede efter få sekunder kan få øjenskader. Afskærmningen omkring svejsestedet er derfor udført med røgfarvet plast, så man uden risiko kan se på processen. Rørene køres til og fra svejsefixturen med et løftebord, så der er et minimum af manuelle løft. For at få gode svejsninger skal emnerne være rene og fri for belægninger, og derfor dannes der ingen røg eller gasser herfra. 1: Svejseautomaten er afskærmet med døre af røgfarvet plast. 2: Der udsendes optisk stråling ved CO 2 lasersvejsning. Veta A/S er underleverandør inden for metalbearbejdning. Arbejdstilsynets praksis Øjnene skal beskyttes mod optisk stråling. Løsninger uden udsugning eller åndedrætsværn accepteres normalt. Andet Finsvejsning kan udføres med YAG-laser. Der udsendes ikke UV-stråling eller synligt lys, men optisk stråling fra YAG-lasere kan give varige øjenskader, hvis øjet rammes. Processen skal derfor indkapsles fuldstændigt, så der ikke er risiko for hverken direkte eller reflekteret optisk stråling. 20

21 Automatiseret laserskæring Fuldautomatisk CO 2 -laserskæring i tyndpladeemne på skærebord. Belastning hvad udsættes operatøren for? Ved laserskæring dannes røg og optisk stråling. Røgen udvikles mest på bagsiden af emnet, og den strømmer ud af snitfugen med en høj hastighed. Der dannes små mængder nitrøse gasser og ozon. Maskinen er afskærmet, så medarbejderne er beskyttet mod IR-strålingen fra laserskæringen. Almindeligt klart glas, polycarbonat, slibebriller mv. giver tilstrækkelig beskyttelse mod IRstråling. Skæringen foregår på et skærebord med udsugning under emnet, så røgen fanges fra den side, hvor den opstår. Skærebordet er sektionsopdelt, så der kun suges fra den sektion, hvor der skæres. Det sikrer en høj lufthastighed, og dermed en effektiv udsugning, selvom bordet ikke dækkes fuldstændigt af plademateriale. Skærebordet skal jævnligt tømmes for slagger, for at udsugningen kan være effektiv. 1: Der skæres på et skærebord, og skæreområdet er afskærmet med glas mod optisk stråling. Hedensted Maskinfabrik A/S udfører kontraktarbejde og fremstiller bl.a. platforme til vindmøller. Andet Finskæring udføres undertiden med YAG-laser. Optisk stråling fra YAG-lasere kan give varige øjenskader, hvis øjet rammes. Processen skal derfor indkapsles fuldstændigt, så der ikke er risiko for hverken direkte eller reflekteret optisk stråling. 21

22 Manuel flammeskæring Manuel flammeskæring i små emner i sort stål. Belastning hvad udsættes svejseren for? Ved flammeskæring dannes røg, nitrøse gasser, carbonmonoxid (kulilte) og optisk stråling. Røgen og gasserne udvikles mest på bagsiden af emnet og strømmer ud af snitfugen med en høj hastighed. Emnerne er placeret på et udsugningsbord med effektiv lavtryksudsugning. Stort set al forurening fra flammeskæring strømmer ud af snitfugen på bagsiden af emnet og ned i udsugningsbordet. 1: Flammeskæring på udsugningsbord. En fritbrændende flamme danner meget store mængder nitrøse gasser. Flammen bør derfor slukkes, når den ikke er i brug. Alternativt placeres brænderen, så gasserne kan suges ud. Nitrøse gasser fra en fritbrændende flamme kan hurtigt forurene hele området, så også kollegerne bør beskyttes. Rumventilation i rummet hjælper på problemet, men det tager nogen tid, inden gasserne er væk. Indendørs flammeskæring skal derfor altid foregå på et udsugningsbord eller ved en anden effektiv lokaludsugning. Operatøren bærer svejsebriller mod lys og IRstråling. Almindeligt klart glas, polycarbonat, slibebriller mv. giver tilstrækkelig beskyttelse mod IR-stråling, men flammen udsender så meget lys, at den er generende at se på. Derfor skal der anvendes svejseglas med behagelig tæthedsgrad. Der bruges høreværn mod støj fra skærebrænderen og den omgivende støj. TRESU Production A/S fremstiller trykmaskiner mv.. Arbejdstilsynets praksis Effektiv lavtryksudsugning i udsugningsbord eller sugekabinet. Lavtryksudsugning i flexarm virker normalt ikke i praksis. Andet Ved udendørs opskæring af skrot, hvor der både arbejdes i overfladebehandlet og ikke overfladebehandlet metal, skal der anvendes friskluftforsynet åndedrætsværn, da det ikke vides, hvilke stoffer svejseren udsættes for. Hvis der er risiko for uheld i form af opskårne slanger mv. kan der midlertidigt anvendes filtrerende åndedrætsværn med et kombinationsfilter f.eks. af typen A3B3E3P3. Når problemet med ulykkesfaren er løst, skal der anvendes friskluftforsynet åndedrætsværn. 22

23 Maskinel flammeskæring Fuldautomatisk flammeskæring i kraftig stålplade på skærebord. Belastning hvad udsættes operatøren for? Ved flammeskæring dannes røg, nitrøse gasser, carbonmonoxid (kulilte) og optisk stråling. Røgen og gasserne udvikles mest på bagsiden af emnet og strømmer ud af snitfugen med en høj hastighed. Maskinen er ikke afskærmet. Operatøren anvender beskyttelsesbriller mod lyset og IR-strålingen fra flammeskæringen. 1: Sektionsopdelt skærebord. Almindeligt klart glas, polycarbonat, slibebriller mv. giver tilstrækkelig beskyttelse mod IR-stråling, men flammen udsender så meget lys, at den er generende at se på. Derfor skal der anvendes svejseglas med behagelig tæthedsgrad. Skæringen foregår på et skærebord med udsugning under emnet, så røgen fanges fra den side, hvor den opstår. Skærebordet er sektionsopdelt, så der kun suges fra den sektion, hvor der skæres. Det sikrer en høj lufthastighed, og dermed en effektiv udsugning, selvom bordet ikke dækkes fuldstændig af plademateriale. 2: Bemærk sugesektionerne på billedet. Skærebordet skal jævnligt tømmes for slagger, for at udsugningen kan være effektiv. Odense Staalskibsværft A/S, Lindø. 23

24 Plasmaskæring Automatisk plasmaskæring i pladeemner. Der skæres i sort stål og i shopprimet lavt legeret stål. Belastning hvad udsættes operatøren for? Ved plasmaskæring dannes røg, nitrøse gasser og optisk stråling. Røgen og gasserne udvikles mest på bagsiden af emnet og strømmer ud af snitfugen med en høj hastighed. 1: Plasmaskæring på skærebord. 2: Vandneddykket plasmaskæring. TRESU Production A/S fremstiller trykmaskiner mv.. Billede 1: Skæringen foregår på et skærebord med udsugning under emnet, så røgen fanges fra den side, hvor den opstår. Skærebordet er sektionsopdelt, så der kun suges fra den sektion, hvor der skæres. Det sikrer en høj lufthastighed, og dermed en effektiv udsugning, selvom bordet ikke dækkes fuldstændigt af plademateriale. Operatøren anvender høreværn og står bagved en skærm med svejseglas. Da vedkommende samtidigt har en vis afstand til skærestedet, er det ikke nødvendigt med yderligere beskyttelse af hud eller øjne. Ud for plasmabrænderen er der ophængt et gardin, som beskytter kolleger mod optisk stråling. Odense Staalskibsværft A/S, Lindø. Billede 2: Vandneddykket plasmaskæring kan kun foretages med specielt udstyr, som er beregnet til det. Som det ses på billedet, indeholder boblerne røg, som fanges af en kappe og lavtryksudsugning. Der er ingen optisk stråling af betydning fra vandneddykket plasmaskæring. Arbejdstilsynets praksis 3: Indkapslet automatiseret plasmaskæring. Billede 3: Automatisk plasmaskæring, hvor emnet bevæger sig i længderetningen og skærehovedet i tværretningen. På den måde kan hele processen indkapsles, og udsugningen kan intensiveres der, hvor der er behov for det, nemlig lige under plasmabrænderen. Indkapslingen er forsynet med en rude af svejseglas, og lugen ind til skærekammeret kan kun åbnes, når der ikke skæres. Odense Staalskibsværft A/S, Lindø. Generelt: Skærebordet skal jævnligt tømmes for slagger, for at udsugningen kan foregå effektivt. Arbejdsstedet skal være velventileret med effektiv lokaludsugning i skærebordet (dog ikke for vandneddykket plasmaskæring). Der suppleres normalt med rumventilation. 24

25 Slibning Gratafslibning af snitfuger i stål og finslibning af tyndpladeemner i rustfrit stål. Belastning hvad udsættes operatøren for? Ved slibning dannes slibestøv. Støvet består af de materialer, der slibes i og med. 1: Gratafslibning på sugebord. 2: Slibning i rustfrit stål i sugekabinet med turboudstyr. TRESU Production A/S fremstiller trykmaskiner mv.. Billede 1: Udsugningsbord med sug både i bordfladen og i bagvæggen. Højre side af udsugningsbordet er skærmet af med en plade, så slibestøv, der kastes mod højre, bliver i sugefeltet. Bordet er i en fornuftig arbejdshøjde. Slibestøvet bliver kastet ind i sugepanelet i bagvæggen eller ned i selve udsugningsbordet. Pladen til højre standser det slibestøv, der kastes mod højre i vinkelssliberens kasteretning. Operatøren bærer handsker, ansigtsskærm og høreværn. Hougaard & Koefoed A/S foretager præcisionspladeforarbejdning. Billede 2: Der arbejdes på et hæve/sænkebord, så der kan opnås en perfekt arbejdshøjde. Bordet er placeret i et sugekabinet til højre for operatøren og i vinkelsliberens kasteretning. Der er god belysning, og operatøren bærer turboudstyr, da der slibes i rustfrit stål. Arbejdstilsynets praksis Ved slibning i rustfrit stål skal der anvendes effektiv procesudsugning, der tager støvet og et egnet åndedrætsværn, hvis udsugningen ikke er effektiv. 25

26 Autogenbrændere gassvejsning varmning Varmning og lodning af små emner. Belastning hvad udsættes svejseren for? Autogenbrændere danner betydelige mængder nitrøse gasser og carbonmonoxid (kulilte). Fritbrændende flammer giver ekstra mange nitrøse gasser. Varmningen foregår i et lille sugekabinet, som giver mulighed for at sidde i en ordentlig arbejdsstilling. Sugekabinetter er meget velegnede til autogenbrændere, idet forureningen sendes direkte ind i kabinettet af flammehastigheden. 1: Varmning og lodning i sugekabinet. Bemærk gasspareventilen til venstre, som slukker flammen, når gasbrænderen hænges på armen. Vågeblusset benyttes til at tænde flammen igen, når den skal bruges næste gang. Fritbrændende flammer afgiver særligt mange nitrøse gasser. Sluk derfor altid for flammen, så snart den ikke benyttes. Nitrøse gasser fra fritbrændende flammer kan hurtigt forurene hele området, så også kollegerne bør beskyttes. Rumventilation i rummet hjælper på problemet, men det tager nogen tid, inden gasserne er væk. Varmning bør derfor altid foregå i et sugekabinet eller ved anden effektiv udsugning. Svejseren anvender beskyttelsesbriller og handsker. Hougaard & Koefoed A/S foretager præcisionspladeforarbejdning. Arbejdstilsynets praksis Effektiv lavtryksudsugning. Hvis lavtryksudsugningen ikke er effektiv, skal der suppleres med friskluftforsynet åndedrætsværn og rumventilation. Andet Benyttes der lavtryksudsugning i flexarm eller lignende, skal sugemundstykket anbringes, så flammen har retning mod mundstykket. 26

27 27

28 Optisk stråling personlige værnemidler MIG-svejsning i aluminium og MIG-svejsning i aluminium med reflekterende overflade. Belastning hvad udsættes svejseren for? Optisk stråling er en fællesbetegnelse for ultraviolet stråling (UV), synlig stråling (lys) og infrarød stråling (IR). UV- og IR-stråling er usynlig. Ved svejsning er det især UV-strålingen og synlig stråling i det blå spektralområde, der er et arbejdsmiljømæssigt problem. IR-strålingen er normalt meget lille, og den har mest betydning ved flammeskæring og autogenbrændere. Undgå dog at se længe på den glødende svejsesøm uden brug af briller eller svejsevisir. Optisk stråling fra svejsning (svejselys) kan give en række alvorlige øjenskader og hudskader. Lysbuesvejsning (elektrode-, MAG-, MIG-, TIG- og plasma-svejsning) samt plasmaskæring udsender optisk stråling, hvor det er nødvendigt med effektiv beskyttelse af øjne og hud. Strålingen er særlig intens i tændingsøjeblikket. 1: Selvlukkende svejseglas. Risikoen for svejseøjne, som opstår, fordi det er svært at lukke svejsehjelmen samtidigt med at lysbuen tændes, er helt væk. Glasset skal være tændt ellers virker det ikke. 2: Heldækkende hætte mod reflekteret optisk stråling. Hedensted Maskinfabrik A/S fremstiller bl.a. platforme til vindmøller. Billede 1 viser en svejsehjelm med selvlukkende svejseglas og turboudstyr. Der bruges handsker, hjelm med løsthængende halsbeskyttelse og heldækkende arbejdstøj. Selvlukkende svejseglas skifter tæthedsgrad næsten øjeblikkeligt, når lysbuen tændes, og det er derfor muligt at orientere sig med skærmen lukket. HMK Bilcon A/S fremstiller bl.a. aluminiumstanke til transport af farligt gods. Billede 2 viser MIG svejsning i reflekterende overflader. Svejseren bruger en heldækkende hætte for at beskytte sig mod reflekteret optisk stråling. Der bruges handsker, svejsehjelm og heldækkende arbejdstøj. Arbejdstilsynets praksis Øjne og hud skal beskyttes ved lysbuesvejsning og ved plasmaskæring. Øjne skal beskyttes ved flammeskæring og anvendelse af autogenbrændere. Andet Almindeligt glas alene filtrerer næsten al UV-stråling. Den tæthedsgrad, som er nødvendig for også at beskytte mod øjenskader fra synlig stråling, er så lav, at de færreste vil kunne arbejde med så lyse glas. Vælg derfor svejseglas med den tæthedsgrad, der giver de mest behagelige synsbetingelser. Svejselys kan trænge ind i hjelmen bagfra f.eks. på grund af refleksion. Svejseøjne på grund af refleksion kan effektivt forhindres med et par klare slibebriller under hjelmen. Slibebriller kan generelt anbefales til personer, der færdes i svejseværkstæder, men det understreges, at du aldrig må se direkte på lysbuen gennem slibebriller alene. 28

29 Optisk stråling - beskyttelse af kolleger Lysbuesvejsning (elektrode-, MAG-, MIG-, TIG- og plasma-svejsning) samt plasmaskæring udsender optisk stråling, så det er nødvendigt med effektiv beskyttelse af øjne og hud. Belastning hvad udsættes svejseren for? Optisk stråling er en fællesbetegnelse for ultraviolet stråling (UV), synlig stråling (lys) og infrarød stråling (IR). UV- og IR-stråling er usynlig. Ved svejsning er det især UV-strålingen og synlig stråling i det blå spektralområde, der skaber arbejdsmiljøproblemer. IR-strålingen er normalt meget lille, og den har mest betydning ved flammeskæring og autogenbrændere. Svejselys kan give anledning til en række alvorlige øjenskader og hudskader. Der er vigtigt at beskytte både dig selv og dine kolleger mod optisk stråling. Beskyttelse af kolleger kan på faste arbejdssteder ske ved indretning af båse med gardiner eller skærme, hvori der svejses. Hvis der er mange personer, der bevæger sig i gangarealet, kan båsen lukkes helt af med gardiner (billede 2). Flytbare skærme (billede 1) er en god fleksibel løsning. Faste skærme fås også med lyddæmpende virkning. På skiftende arbejdssteder kan flytbare gardiner og skærme med fordel benyttes. 1: Flytbar skærm. 2: Lukket svejsebås med sorte gardiner. 3: Svejsebås med gennemsigtige gardiner. Hedensted Maskinfabrik A/S fremstiller bl.a. platforme til vindmøller. Billede 1: Svejseren er beskyttet mod direkte optisk stråling fra svejsepladserne i modsatte side i hallen. Selvom svejseren sidder med ryggen til svejsepladserne, kan reflekteret optisk stråling fra væg og maskine godt genere. Arbejdstilsynets praksis TRESU Production A/S fremstiller trykmaskiner mv.. Billede 2: Gardinerne er åbnet til ære for fotografen. Hougaard & Koefoed AS foretager præcisionspladeforarbejdning. Billede 3: Flytbare gennemsigtige gardiner. Gennemsigtige gardiner giver et mere behageligt og åbent arbejdsmiljø. Svejsepladsen skal afskærmes (svejsegardiner, skærme), så bl.a. strålingspåvirkninger undgås. Andet Svejselys kan trænge ind i hjelmen bagfra f.eks. på grund af refleksion. Svejseøjne på grund af refleksion kan effektivt forhindres med et par klare slibebriller under hjelmen. Slibebriller kan generelt anbefales til personer, der færdes i svejseværkstæder, men det understreges, at du aldrig må se direkte på lysbuen gennem slibebriller alene. CE-mærkede gennemsigtige plastgardiner giver et mere behageligt og åbent arbejdsmiljø, og de giver samme beskyttelse som mørke gardiner. 29

30 Ergonomi faste arbejdssteder Slibning i tyndpladeemner i rustfrit stål og flytning af tunge emner i aluminium med kran. Belastning hvad udsættes svejseren for? Uhensigtsmæssige arbejdsstillinger, kulde og trækpåvirkninger belaster krop og muskler. Det kan føre til dårlig ryg, muskelinfiltrationer, slidgigt og kredsløbsforstyrrelser. Disse skader forekommer hyppigt blandt svejsere. Tunge løft, og mange gentagne tunge løft, giver rygsmerter. Hvis ryggen udsættes for en uventet belastning, eller hvis løftene foregår i skæve arbejdsstillinger, udløses der ofte rygsmerter. Har du først fået ondt i ryggen, kan det være vanskeligt at udføre tunge løft i en periode. 1: Hæve sænkebord. 2: Kran. Hedensted Maskinfabrik A/S fremstiller bl.a. platforme til vindmøller. Hougaard & Koefoed AS foretager præcisionspladeforarbejdning. Billede 1: Slibning i rustfrit stål på et hævesænkebord, der sikrer en perfekt arbejdshøjde. Bemærk, at operatøren støtter emnet på bordet, og på den måde aflastes ryggen, så der opnås en mindre fastlåst arbejdsstilling. Billede 2: Svejsestedet ses i baggrunden af billedet, hvor emnerne er lagt på bukke, så der kan svejses i en god arbejdshøjde. Færdigsvejste emner flyttes fra svejsestedet til en palle med en loftmonteret kran. Kranens betjeningsmodul kan holdes i den ene hånd, mens den anden hånd styrer emnet på plads. Generelt: Sørg altid for en god arbejdshøjde. Det koster stort set ingenting. Det er den vigtigste forholdsregel på et fast arbejdssted. Brug altid tekniske hjælpemidler til at flytte tunge emner. Arbejdstilsynets praksis Svejse- og skærearbejdet skal udføres med hensigtsmæssige arbejdsstillinger og -bevægelser. Arbejdshøjde, synsafstand og -retning skal i videst mulig omfang tilpasses den ansatte, f.eks. ved indstilleligt arbejdsbord eller fixtur samt mulighed for skråstilling. I tilfælde af, at svejseemnet ikke kan placeres i en hensigtsmæssig arbejdshøjde, skal arbejdet tilrettelægges, så der er sikret det bedst mulige underlag og med jævnlige afbrydelser i arbejdet. Andet På faste arbejdssteder er det normalt muligt at indrette forholdene, så svejsearbejdet kan udføres oven-ned eller side-ind. Det giver mindre belastende påvirkninger end de øvrige svejsepositioner. 30

31 Ergonomi skiftende arbejdssteder Eksempler på platform og drejefikstur. Belastning hvad udsættes svejseren for? Uhensigtsmæssige arbejdsstillinger og kulde/trækpåvirkninger belaster krop og muskler. Det kan føre til dårlig ryg, muskelinfiltrationer, slidgigt og kredsløbsforstyrrelser. Disse skader forekommer hyppigt blandt svejsere. Tunge løft, og mange gentagne tunge løft, giver rygsmerter. Hvis ryggen udsættes for en uventet belastning, eller hvis løftene foregår i skæve arbejdsstillinger, udløses der ofte rygsmerter. Har du først fået ondt i ryggen, kan det være vanskeligt at udføre tunge løft i en periode. 1: Platform. 2: Fikstur til store emner. Odense Staalskibsværft A/S, Lindø. Billede 1: Opbygning af platform med solidt gelænder giver svejseren en god arbejdsstilling, og den sikrer samtidigt mod uheld. Der er adgang til platformen med en stige. Platformen er svejst på skibssektionen og skæres af, når den skal flyttes. Generelt: Brug altid stillads, platforme eller lignende ved arbejde i højden. Byg altid arbejdsstedet op, så du har et godt underlag at stå på, når du svejser. Du bør undgå at strække dig, læne dig til siden eller skulle holde balancen, når du svejser. Anvend altid løfteværktøjer, når det er muligt. Brug altid arbejdstøj og sko, som ikke generer eller strammer. HMK Bilcon A/S fremstiller bl.a. aluminiumstanke til transport af farligt gods. Billede 2: Ved montagearbejde og arbejde på store emner er det ikke altid muligt at sørge for arbejdsstillinger, som ikke er belastende for kroppen. Hos HMK Bilcon A/S har man løst en stor del af dette problem ved at benytte en specialfikstur, så hele den store tank kan drejes omkring sin længdeakse. Herved kan svejseren i vidt omfang undgå belastende arbejdsstillinger. Arbejdstilsynets praksis Svejse- og skærearbejdet skal udføres med hensigtsmæssige arbejdsstillinger og -bevægelser. I tilfælde af, at svejseemnet ikke kan placeres i en hensigtsmæssig arbejdshøjde, skal arbejdet tilrettelægges, så der er sikret bedst muligt underlag og med jævnlige afbrydelser i arbejdet. 31

32 Luftforurening ved svejsning og termisk skæring Indledning Det er luftforureningen fra svejsning og termisk skæring, der er årsagen til, at svejsning og termisk skæring er omfattet af kræftbekendtgørelsen. Hvad er problemet? Luftforurening fra svejse- og de termiske skæreprocesser kaldes svejserøg. Svejserøg består af både partikler (røg) og gasarter. Partiklerne er synlige, gasarterne er usynlige. Røgen De vigtigste stoffer i røgen er: Ulegeret stål: Jern, mangan Legeret stål: Jern, mangan + legeringsmetallerne Rustfrit stål: Jern, mangan, krom og nikkel Syrefast rustfrit stål: Jern, mangan, krom, nikkel og molybdæn Gasarterne Ozon, carbonmonoxid (kulilte) og nitrøse gasser Ozon: Svejsning med beskyttelsesgas (TIG, MIG, MAG (massiv tråd og rørtråd), plasma) danner ozon i store mængder. TIG i aluminium danner ikke ozon. Carbonmonoxid (kulilte): MAG med CO 2 -beskyttelsesgas, flammeskæring og elektrodesvejsning danner carbonmonoxid (kulilte) i store mængder. Nitrøse gasser: Flammeskæring, plasmaskæring, gas-svejsning og varmning med autogenbrændere danner nitrøse gasser i store mængder. Plasmaskæring med luft eller nitrogen som plasmagas og fritbrændende flammer danner meget store mængder nitrøse gasser. Hvorfor er svejserøg et problem? Luftforurening fra svejsning, termisk skæring og slibning i forbindelse hermed kan give alvorlige sundhedsskader, herunder kræft. Risikoen afhænger både af den mængde, du udsættes for, og de stoffer, du udsættes for. Mængden og arten af forurening fra forskellige processer og materialer er grundigt undersøgt. Hvad der en fornuftig løsning afhænger af proces, materialer, emnets størrelse, og om der er tale om faste eller skiftende arbejdssteder. Røg, ozon og gasser må ikke indåndes. Indånding skal undgås ved effektiv udsugning eller egnet åndedrætsværn, hvis udsugning ikke er mulig eller ikke er effektiv. Løsningen er ofte en kombination af udsugning og et egnet åndedrætsværn. 32

33 Oversigt over forureningsdannelse Proces Røg Ozon Nitrøse gasser Carnonmonoxid MAG svejsning med massiv tråd MAG svejsning med rørtråd XX(X) (X) (X) XX X(XX) (X) (X) XXX X(X) (X) X MIG svejsning XX XXX(X) (X) TIG svejsning Plasmasvejsning XX XX(X) Elektrodesvejsning Modstandssvejsning Pulversvejsning (X) (X) Lasersvejsning X(X) (X) (X) Gassvejsning/ varmning XX(X) XX Flammeskæring XX(X) XX(X) XX Plasmaskæring XX(X) XX(XX) (X) Laserskæring Slibning X(X) X(XX) X: Relativ lav forureningsdannelse. Normatl uden væsentlig arbejdshygiejnisk betydning. Bidrager til den samlede forurening. XX: XXX: XXXX: Betydelig forureningsdannelse Kraftig forureningsdannelse Meget kraftig forureningsdannelse ( ): Variationsområde 33

34 Procesventilation og rumventilation Procesventilation Procesventilation kan opdeles i: Punktudsugning (flexarme, slanger, pistolsug mv.) Lokaludsugning (udsugningsborde, sugekabinetter mv.) Rumventilation (større udsugnings- og indblæsningsåbninger f.eks. i loft eller vægge) For punktudsugning skelnes der mellem lavtryks- og højtryksudsugning. Forskellene er store både i virkemåde og praktisk anvendelse: Lavtryksudsugning er meget effektiv og kan fange både røg og gasser, f.eks. også ozon, som dannes i nogen afstand fra lysbuen. Højtrykssudsugning er ikke så effektiv som lavtryksudsugning. Flexarm og slanger Ved udsugning gælder som tommelfingerregel, at fangezonen svarer til diameteren af sugemundstykket. Lavtrykssystemer er kendetegnet ved store slange- og kanaldiametre, store luftmængder og lille undertryk. Anvendes normalt med flexarm samt i udsugningsborde og sugekabinetter. Fordele: Store luftmængder og stort indfangningsfelt. Egner sig til alle typer svejsning. Ulemper: Begrænset fleksibilitet. Problemet kan dog løses på alle Typiske luftmængder pr. svejsested faste arbejdssteder. Skal flyttes Udsygningsarme (lavtryk) m 3 /h med svejsestedet. Udsygningsarme (højtryk) m 3 /h Højtrykssystemer er kendetegnet ved lange slanger med lille diameter, lille luftmængde og små Flytbare sugemundstykker (højtryk) m 3 /h Udsug på MIG/MAG-pistoler (højtryk) m flytbare sugehoveder. Benyttes 3 /h bl.a. som pistolsug på f.eks. MAGpistoler. Udsugningskabinetter (lavtryk) m 3 /h Fordele: Stor fleksibilitet. Kan anvendes på store arealer og emner. Ulemper: Lille sugefelt. Fanger ikke ozon og fanger gasser dårligt. Sugehovedet skal placeres meget tæt på svejsestedet, og det skal derfor flyttes oftere for at være tæt nok på svejsestedet. Ved elektrodesvejsning er effektiv højtryksudsugning tilstrækkeligt til at beskytte mod svejserøg. Pistolsug kan normalt ikke anbefales. Hvis det er den eneste mulige løsning, skal der bruges et egnet åndedrætsværn samtidigt. Ved manuel termisk skæring benyttes udsugning fra indersiden af emnet samt lavtryksudsugning med stor luftmængde og stor sugeåbning. Udsugningen placeres på bagsiden af emnet tæt ved snitfugen. Et udsugningsbord er generelt en bedre løsning ved manuel termisk skæring. Rumventilation Udover ventilationen fra punktudsugninger skal der som regel suppleres med et rumventilationsanlæg. Anlægget skal også sørge for erstatningsluft til punktudsugning, og det må ikke give trækgener eller undertryk i bygningen (døre, der er svære at åbne mv.). Ved gassvejsning, forvarmning, fritbrændende flammer, plasmaskæring og flammeskæring dannes der store mængder nitrøse gasser, og hvis punktudsugningerne ikke er effektive, er et rumventilationsanlæg nødvendigt for at sikre et rent arbejdsmiljø for alle, der arbejder i rummet. 34

35 Lokaludsugning, udsugningsborde og sugekabinetter Svejseborde med nedadrettet udsugning gennem en rist i bordet virker kun med meget store lufthastigheder. De kan ikke anbefales, bl.a. fordi emnet er i vejen for udsugningen, og fordi den varme røg vil bevæge sig opad. Svejseborde med sugehætte over svejsestedet kan ikke anbefales til manuel svejsning, da operatørens ansigt ofte vil være placeret mellem sugehætte og svejsested. En hætte i lav højde kan dog anvendes, men det begrænser anvendeligheden. De bedste løsninger er sugekabinetter med afsugning i bagvæggen, eller skråt over bordet (se billede), da forureningen trækkes væk fra svejseren, men kun skal afbøjes lidt i forhold til normal udbredelse. Sugekabinetter med indblæsning af luft i forkanten af bordet, eller op langs bagkanten af bordet med retning mod udsugningen, giver endnu bedre indfangning af forurening. Egentlige kabinetter eller sideafskærmninger på sugekabinettet giver også bedre effektivitet, da den luft, der suges ind fra siderne, ikke spildes. I kabinetter eller sideafskærmede sugekabinetter bør lufthastigheden i åbningen være omkring en halv meter pr. sekund. Ved termisk skæring strømmer al forurening ud på bagsiden af snitfugen, og skæreborde indrettes da også som en lukket kasse med udsugning ned i bordet. I den del af skærebordet, der ikke er dækket af plade, skal lufthastigheden være større end halvanden meter pr. sekund. Store skæreborde kan med fordel opdeles i sektioner. Vedligehold og pasning af ventilationssystemer Ventilationssystemet skal efterses med jævne mellemrum af f.eks. leverandøren. Det skal kontrolleres, at der er tilstrækkelig flow i samtlige flexarme og udsugningssystemer, samt at spjæld mv. fungerer efter hensigten. Virksomheden kan selv udføre en mindre funktionstest ved, at en kollega kigger med (gennem svejseglas), når der svejses. På den måde ses det hurtigt, om anlægget fungerer effektivt, og der skabes også en forståelse hos svejseren for, hvor tæt sugemundstykket skal være på svejsestedet. Udsugningskabinetter mv. kan også kontrolleres visuelt med røgprøver eller ved svejseprøver, hvor en kollega kigger med gennem svejseglas. Husk at øget produktion kan betyde større belastning af ventilationssystemet, som kan medføre, at systemet skal opgraderes for at sikre en effektiv udsugning i alle punktudsugninger. Udsugningsborde til termisk skæring skal tømmes med jævne mellemrum, så slagger og nedfaldne emner ikke tilstopper udsugningen. Eksterne filtre skal tømmes og skiftes efter leverandørens anvisninger. Andet Flexarme med en føler der åbner spjældet, når lysbuen tændes, kan anbefales, da de sparer energi og sikrer mod glemsomhed. Ventilationsanlæg skal være forsynet med en kontrolanordning, der angiver utilstrækkelig funktion. 35

36 Åndedrætsværn Svejserøg og gasser Når luftforurening fra svejsning, termisk skæring eller slibning i forbindelse hermed ikke kan fjernes tilstrækkeligt effektivt med ventilation eller andre foranstaltninger, skal der anvendes et egnet åndedrætsværn. Åndedrætsværnet skal være CE-mærket og til beskyttelse mod de aktuelle forureninger. Afhængig af processen skal åndedrætsværnet til svejsning og termisk skæring kunne beskytte mod røg, ozon, carbonmonoxid (kulilte) og nitrøse gasser samt evt. nedbrydningsprodukter fra f.eks. overfladebelægninger. Forskellige typer åndedrætsværn Der er to hovedtyper af åndedrætsværn: Friskluftforsynede åndedrætsværn og filtrerende åndedrætsværn. Friskluftforsynede åndedrætsværn får tilført ren luft gennem en slange fra en kompressor. Luften skal være renset til åndedrætsformål (åndemiddelluft). Friskluftforsynede åndedrætsværn beskytter mod alle typer forurening, og de skal altid benyttes i situationer med risiko for iltmangel. I filtrerende åndedrætsværn renses den omgivende luft ved passage gennem et eller flere filtre, før den indåndes. Filtrene kan være partikelfiltre, gasfiltre eller kombinationsfiltre. Filtrene er mærket med type og klasse efter den forurening, de beskytter imod. Oversigt over typer Åndedrætsværn, der almindeligvis anvendes til svejse-, skære- og slibearbejde, er: 1: Turboudstyr. Filtrerende ansigtsmaske. Masken består helt eller delvist af filtermateriale. Da brugeren selv suger luften gennem filtret, og masken derfor medfører åndingsmodstand, må denne type åndedrætsværn højst anvendes tre timer dagligt og ikke uafbrudt. Der findes ansigtsmasker, som er accepteret af Arbejdstilsynet, til beskyttelse mod ozon. Turboudstyr (billede 1) er et filtrende åndedrætsværn, hvor luften renses i filtre og føres ind i svejseskærmen eller bag et ansigtsvisir ved hjælp af batteridrevet ventilator. Turboenheden (filter-batteri-ventilator-enhed) bæres af svejseren i et bælte. Da turboudstyr ikke giver åndingsmodstand, er der ingen tidsbegrænsning for dagligt brug. Bemærk, at turboudstyr ikke er et friskluftforsynet åndedrætsværn, dvs. det beskytter ikke mod iltmangel eller mod gasarter, der ikke kan fjernes i filtrene. Der findes turboudstyr med filtre, som accepteres af Arbejdstilsynet, til beskyttelse mod ozon. Hedensted Maskinfabrik A/S fremstiller bl.a. platforme til vindmøller. 2: Luftforsynet åndedrætsværn. Friskluftforsynet svejseskærm (billede 2). Et friskluftforsynet svejsevisir får tilført renset luft fra et kompressoranlæg. Åndedrætsværnet kan være en svejseskærm med lufttilførsel eller et dobbeltvisir, hvor den inderste skærm beskytter mod forurening, når svejseskærmen er slået op. Friskluftforsynede svejseskærme beskytter mod alle typer forurening og iltmangel. Der er ingen tidsbegrænsning for dagligt brug. Odense Staalskibsværft A/S, Lindø. 36

37 Valg af åndedrætsværn Åndedrætsværn og filtertype vælges ud fra: Forureningens art og koncentration. Til svejsning og termisk skæring, hvor der kun udvikles ozon, accepteres visse filtrerende åndedrætsværn af Arbejdstilsynet. Er der røg, carbonmonoxid (kulilte) eller nitrøse gasser, skal der anvendes et friskluftforsynet åndedrætsværn. Arbejdets varighed jf. tretimersreglen. Arbejdets art og arbejdsbetingelserne. Hvilke regler gælder for brug af åndedrætsværn? Åndedrætsværnet skal være CE-mærket og til beskyttelse mod de aktuelle forureninger. For alle åndedrætsværn gælder, at udstyret skal være som en helhed, dvs. udstyret må ikke sammensættes af dele af forskellige fabrikater. Daglig brugstid: Filtrerende ansigtsmasker: Max. tre timer dagligt og ikke uafbrudt (tretimersreglen). Turboudstyr: Ingen begrænsning i daglig brugstid. Luftforsynet svejsevisir: Ingen begrænsning i daglig brugstid. Filterlevetid: Følg leverandørens specifikationer for filterskift. Arbejdsgiveren skal stille egnede åndedrætsværn til rådighed, hvor det er påkrævet, og sørge for nødvendig instruktion. Instruktion og vedligehold af åndedrætsværn Arbejdsgiveren skal sørge for: At der udleveres og bruges egnede åndedrætsværn, hvor det er påkrævet. At brugeren får instruktion i anvendelse af åndedrætsværnet og risikoen ved at benytte det. At åndedrætsværnet vedligeholdes, rengøres og opbevares tørt og sikkert. Den ansatte har pligt til: At bruge de udleverede åndedrætsværn straks fra arbejdets begyndelse. At medvirke til at udstyret virker, samt at meddele fejl og mangler. Andet Husk at skifte filtrene efter leverandørens anbefalinger. 37

38 38

39 Regler og vejledninger Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 908 af 27. september 2005 om foranstaltninger til forebyggelse af kræftrisikoen ved arbejde med stoffer og materialer Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 96 af 13. februar 2001 om faste arbejdssteders indretning At-vejledning D.2.16, Arbejdstilsynet, april 2005, om svejsning, skæring mv. i metal At-vejledning nr. C.2.1, Arbejdstilsynet, februar 2003, om kræftrisikable stoffer og materialer At-meddelelse nr , Arbejdstilsynet, november 1999, om udstyr til svejsning, skæring mv. i metal At-meddelelse nr , Arbejdstilsynet, november 1999, om maskinel plasmaskæring At-meddelelse nr , Arbejdstilsynet, november 1999, om manuel plasmaskæring At-vejledning A.1.1, Arbejdstilsynet, maj 2001, om ventilation på faste arbejdssteder At-vejledning A.1.9, Arbejdstilsynet, marts 2003, om faste arbejdssteders indretning At-vejledning D.5.4, Arbejdstilsynet, marts 2003, om åndedrætsværn og dets brug At-vejledning D.5.1, Arbejdstilsynet, oktober 2003, om brug og vedligeholdelse af trykluft til åndedrætsværn (åndemiddelluft) At-cirkulæreskrivelse nr. 4, Arbejdstilsynet, 1999, om valg af type åndedrætsværn ved udendørs opskæring af skrot At-vejledning D.3.2, Arbejdstilsynet, august 2002, om ensidigt, belastende arbejde og ensidigt, gentaget arbejde At-meddelelse nr , Arbejdstilsynet, oktober 1995, om førstehjælp, At-meddelelse nr , Arbejdstilsynet, juni 1994, om pligter og ansvar efter Arbejdsmiljøloven, Vejledning om svejsning (TIG, MIG og MAG) fra Industriens Branchearbejdsmiljøråd (August 2002) Arbejdsmiljø og sikkerhed ved svejsning og termisk skæring, 26 uddannelse, Erhvervsskolernes forlag, 2004 Procesventilation ved svejsning og skæring i rustfrit stål, Arbejdsmiljøfondet Tunge løft, Gode løsninger, Arbejdsmiljø i Jern- og Metalindustrien, Industriens Branchearbejdsmiljøråd, januar 2005 Kortlægning af muligheder for minimering af eksponeringen for NO2 på skiftende arbejdspladser, Industriens Branchearbejdsmiljøråd Arbejdsmiljøadresser og hjemmesider Arbejdstilsynet Landskronagade København Ø Telefon: Web: Industriens Branchearbejdsmiljøråd Fællessekretariatet Postboks København V Telefon: Web: Organisationer Dansk Industri, H.C. Andersens Boulevard København V Telefon: Web: CO-industri Vester Søgade København V Telefon: Web: Lederne Vermlandsgade København S Telefon: Web: Dansk Metal Nyropsgade København V Telefon: Web: 3F Fagligt Fælles Forbund Kampmannsgade København V Telefon: Web: 39

40 CO-industri Vester Søgade København V Telefon: Web: Dansk Industri H.C. Andersens Boulevard København V Telefon: Telefax: Web: Ledernes Hovedorganisation Vermlandsgade København S Telefon: Web: Industriens Branchearbejdsmiljøråd Postboks København V Telefon: Web:

De særlige risici ved svejsning

De særlige risici ved svejsning De særlige risici ved svejsning! UV-stråling! EL - fare! Røg Ubekvemme arbejdsstillinger! Farlige stoffer! Tab af tunge genstande! Mekaniske skader! Risici ved arbejde Fig. 1 Den særlige risiko kommer

Læs mere

Arbejdsmiljø og sikkerhed ved svejsning og skæring i metal ( 26) (Kursus nr. 42749) Uddannelsesplan med præciseringer af landbrugets særlige behov

Arbejdsmiljø og sikkerhed ved svejsning og skæring i metal ( 26) (Kursus nr. 42749) Uddannelsesplan med præciseringer af landbrugets særlige behov Arbejdsmiljø og sikkerhed ved svejsning og skæring i metal ( 26) (Kursus nr. 42749) Uddannelsesplan med præciseringer af landbrugets særlige behov Handlingsorienteret målformulering for arbejdsmarkedsuddannelserne

Læs mere

26 Arbejdsmiljøuddannelse

26 Arbejdsmiljøuddannelse Arbejdsmiljø og sikkerhed ved Svejsning og termisk skæring Arbejdsmiljøuddannelse Jens Chr. Gammelvind Introduktion Lov krav Kræftbekendtgørelsens praktiske konsekvenser er bl.a.: 26 Arbejdsmiljøuddannelse

Læs mere

SVEJSNING METALINDUSTRI

SVEJSNING METALINDUSTRI SVEJSNING METALINDUSTRI Svejseuddannelser AMU-Vest - en del af EnergiMetropol Esbjerg Spangsbjerg Møllevej 304-306 6705 Esbjerg Ø Telefon 79 14 03 22 inst@amu-vest.dk www.amu-vest.dk Når kurser er bedst

Læs mere

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.2.16. Svejsning, skæring mv. i metal

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.2.16. Svejsning, skæring mv. i metal At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.2.16 Svejsning, skæring mv. i metal April 2005 Erstatter At-meddelelse nr. 2.09.2 af november 1999 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne

Læs mere

Mobile arbejdspladser

Mobile arbejdspladser Mobile arbejdspladser ISO-standard skibscontainere ved midlertidigt arbejde af kort varighed Arbejdsmiljø i Jern- og metalindustrien Industriens Branchearbejdsmiljøråd Postbox 7777 1790 København V Telefon:

Læs mere

Reparation af maskiner til plastforarbejdning vejledning for arbejdsledere

Reparation af maskiner til plastforarbejdning vejledning for arbejdsledere Reparation af maskiner til plastforarbejdning vejledning for arbejdsledere Industriens Branchearbejdsmiljøråd Postboks 7777 1790 København V Web: www.i-bar.dk Medarbejdersekretariatet: Vester Søgade 12

Læs mere

Svejsning og nitrøse gasser

Svejsning og nitrøse gasser Svejsning og nitrøse gasser Metoder og løsninger til bekæmpelse af NO 2 -eksponering ved svejsning, termisk skæring og varmning Arbejdsmiljø i Jern- og metalindustrien Industriens Branchearbejdsmiljøråd

Læs mere

Den lovbefalede sikkerhedsuddannelse. Husk at tænde for mobilen Når du går til pause

Den lovbefalede sikkerhedsuddannelse. Husk at tænde for mobilen Når du går til pause Den lovbefalede sikkerhedsuddannelse 26 Husk at tænde for mobilen Når du går til pause KRÆFTBEKENDTGØRELSEN 17.02.97 Bek. Nr. 140 Svejsning i rustfast stål: Instruktion skal gentages med 6 mdr. mellemrum

Læs mere

Mangan. Værktøjer til forebyggelse. En informationspjece om mangan i arbejdsmiljøet

Mangan. Værktøjer til forebyggelse. En informationspjece om mangan i arbejdsmiljøet Mangan Værktøjer til forebyggelse En informationspjece om mangan i arbejdsmiljøet Industriens Branchearbejdsmiljøråd Postboks 7777 1790 København V Telefon: 70 23 15 43 Telefax: 70 23 15 40 E-mail: ibar@ibar.dk

Læs mere

26 kurset følger den nedenstående uddannelsesplan og gennemføres for Agroskolens elever af underviser Børge Fisker.

26 kurset følger den nedenstående uddannelsesplan og gennemføres for Agroskolens elever af underviser Børge Fisker. 26 Arbejdsmiljø og sikkerhed ved svejsning og termisk skæring samt slibning i tilknytning hertil, jf. gældende regler om foranstaltninger til forebyggelse af kræftrisikoen ved arbejde med stoffer og materialer.

Læs mere

Reparation, Service, Vedligehold. Sikkerhed og sundhed Ude og hjemme

Reparation, Service, Vedligehold. Sikkerhed og sundhed Ude og hjemme Reparation, Service, Vedligehold Sikkerhed og sundhed Ude og hjemme Industriens Branchearbejdsmiljøråd Postboks 7777 1790 København V Web : www.i-bar.dk Medarbejdersekretariet: Vester Søgade 12 1790 København

Læs mere

gode om arbejde med kemikalier

gode om arbejde med kemikalier gode om arbejde med kemikalier 10 GODE RÅD OM ARBEJDE MED KEMIKALIER Her er 10 gode råd om arbejde med farlige kemikalier. De 10 gode råd handler om principperne for forebyggelse, og hvordan man sikrer

Læs mere

Arbejdsmiljø i små værksteder

Arbejdsmiljø i små værksteder Arbejdsmiljø i små værksteder Arbejdsmiljø i Metal- og maskinindustrien 1 Industriens Branchearbejdsmiljøråd Postboks 7777 1790 København V Web: www.i-bar.dk Medarbejdersekretariet: Vester Søgade 12 1790

Læs mere

Indeklima: Oplever du problemer med indeklimaet (temperatur, træk, luftkvalitet, fugt og skimmelsvamp, belysning og dagslys, statisk elektricitet,

Indeklima: Oplever du problemer med indeklimaet (temperatur, træk, luftkvalitet, fugt og skimmelsvamp, belysning og dagslys, statisk elektricitet, 1 Indeklima: Oplever du problemer med indeklimaet (temperatur, træk, luftkvalitet, fugt og skimmelsvamp, belysning og dagslys, statisk elektricitet, tobaksrøg) Støj: Oplever du problemer med støj (støjniveau,

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Stilladsarbejde Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

APV-skema - Fysisk arbejdsmiljø

APV-skema - Fysisk arbejdsmiljø 0% 0% 100% 1 af 27. APV-skema - Fysisk arbejdsmiljø Din besvarelse af dette spørgeskema skal anvendes til at kortlægge det fysiske arbejdsmiljø på din arbejdsplads. Svarene i den fysiske APV er ikke anonyme.

Læs mere

BRANCHEVEJLEDNING OG CHECKLISTE

BRANCHEVEJLEDNING OG CHECKLISTE BRANCHEVEJLEDNING OG CHECKLISTE R E V I S I O N S G R A V E 1. Formål For at styrke det forebyggende arbejdsmiljøarbejde i autobranchens virksomheder har repræsentanter for både arbejdsgivere og ansatte

Læs mere

Virksomheden bør desuden være opmærksom på at gravide ikke er medtaget i tjeklisten.

Virksomheden bør desuden være opmærksom på at gravide ikke er medtaget i tjeklisten. Tjekliste til arbejdspladsvurdering i Grønland Stilladsarbejde Indledning Arbejdstilsynet har lavet denne tjekliste, fortrinsvis til virksomheder med færre end ti ansatte. Den er et redskab, som virksomheden

Læs mere

Universiteter og forskning

Universiteter og forskning Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Universiteter og forskning Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Stilladsarbejde Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

Fysiske forhold - Mine arbejdsredskaber kan indstilles til mine behov(it-udstyr, bord, stol, værktøjer, maskiner, tekniske hjælpemidler mv.

Fysiske forhold - Mine arbejdsredskaber kan indstilles til mine behov(it-udstyr, bord, stol, værktøjer, maskiner, tekniske hjælpemidler mv. FEBRUAR APRIL JUNI August Fysiske forhold - Jeg har generelt et godt fysisk arbejdsmiljø Enig 45 88,2% 55 96,5% 47 85,5% 48 90,6% Uenig 3 5,9% 2 3,5% 7 12,7% 5 9,4% Ikke relevant 3 5,9% 0 0,0% 1 1,8% 0

Læs mere

www.icm-arsima.com Vores viden er din sikkerhed

www.icm-arsima.com Vores viden er din sikkerhed www.icm-arsima.com Vores viden er din sikkerhed 1 Hvem er ICM-ArSiMa? Importør og leverandør af personligt sikkerhedsudstyr Siden januar 2012 en sammenlægning af ICM Sikkerhedsmateriel og ArSiMa I dag

Læs mere

Øjenværn. Øjenværn skal anvendes, hvis arbejdet ikke på anden måde kan tilrettelægges og udføres, så skadelig påvirkning af øjnene undgås.

Øjenværn. Øjenværn skal anvendes, hvis arbejdet ikke på anden måde kan tilrettelægges og udføres, så skadelig påvirkning af øjnene undgås. Øjenværn At-vejledning D.5.8 April 2007 I denne vejledning informeres om egenskaberne ved forskellige typer øjenværn, og der redegøres for en række ofte forekommende problemstillinger i forbindelse med

Læs mere

KØKKENER. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering

KØKKENER. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering Tjekliste til KØKKENER Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal udarbejdes i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og ansatte, og APV en er virksomhedens

Læs mere

S i k k e r t N y t. Farlige kemikalier. for: Kræftfremkaldende, Reproduktionsskadende, Allergifremkaldende og Nerveskadende.

S i k k e r t N y t. Farlige kemikalier. for: Kræftfremkaldende, Reproduktionsskadende, Allergifremkaldende og Nerveskadende. S i k k e r t N y t NYHEDSBREV FOR SIKKERHEDSREPRÆSENTANTER I DANSK METAL. NR 3. AUGUST 2003 Farlige kemikalier Arbejdet med farlige kemikalier kan give kræft eller alvorlige hjerneskader. De giftige stoffer

Læs mere

TRYKKERIER OG UDGIVERVIRKSOMHED

TRYKKERIER OG UDGIVERVIRKSOMHED Tjekliste til TRYKKERIER OG UDGIVERVIRKSOMHED Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal udarbejdes i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og

Læs mere

Svejsning. Vejledning om svejsning (TIG, MIG og MAG) Arbejdsmiljø i Jern- og metalindustrien

Svejsning. Vejledning om svejsning (TIG, MIG og MAG) Arbejdsmiljø i Jern- og metalindustrien CO-industri Vester Søgade 12 2, 1790 København V. Tlf. 3363 8000 Mail: co@co-industri.dk www.co-industri.dk Dansk Industri HC Andersens Boulevard 18, 1787 København V. Tlf. 3377 3377 Mail: di@di.dk www.di.dk

Læs mere

AUTOMATISKE MASKINER I GARTNERIBRUGET

AUTOMATISKE MASKINER I GARTNERIBRUGET AUTOMATISKE MASKINER I GARTNERIBRUGET E T S I L J T K E 1 Forord Branchearbejdsmiljørådet (BAR) Jord til Bord udgiver en vejledning om automatiske maskiner. Den giver anvisning på, hvordan arbejdsmiljøet

Læs mere

Ventilation på faste arbejdssteder

Ventilation på faste arbejdssteder 1.6 Tjekliste om arbejdsstedets indretning og udførelse til koordinator P i program- og i projektgranskningsfasen Ventilation på faste arbejdssteder Krav om ventilation 1 Har arbejdsrum tilstrækkelig tilførsel

Læs mere

Frisører og anden personlig pleje

Frisører og anden personlig pleje Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Frisører og anden personlig pleje Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

Grundforløb Uddannelsesrelateret Smedefag

Grundforløb Uddannelsesrelateret Smedefag Undervisningsplan for Vejle Tekniske Skole/Grindsted Tekniske Skole Uddannelsesrelateret Smedefag Dækker følgende uddannelser: Klejnsmed Plade- og konstruktion smed Bygnings og landbrug smed Aluminium

Læs mere

Tjekliste Automatiske maskiner i kvægbruget

Tjekliste Automatiske maskiner i kvægbruget Tjekliste Automatiske maskiner i kvægbruget Denne tjekliste er et praktisk værktøj til landmænd, der planlægger at indkøbe nye maskiner. Tjeklisten er fortrinsvist rettet mod lanmænd inden for kvægbruget,

Læs mere

Religiøse institutioner og begravelsesvæsen

Religiøse institutioner og begravelsesvæsen Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Religiøse institutioner og begravelsesvæsen Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

Lader du ozon angribe dit helbred?

Lader du ozon angribe dit helbred? 3 ODOROX MISON beskyttelsesgas odorized oxygen Lader du ozon angribe dit helbred? 02 MISON beskyttelsesgas Undgå skadelig ozon. brug MISON beskyttelsesgas hver gang du svejser. Hver gang du svejser, udvikles

Læs mere

At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A Planlægning af faste arbejdssteders indretning

At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A Planlægning af faste arbejdssteders indretning At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A.1.14 Planlægning af faste arbejdssteders indretning August 2005 Erstatter At-meddelelse nr. 1.01.13 af december 1996 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger

Læs mere

At-VEJLEDNING. Arbejde i stenhuggerier

At-VEJLEDNING. Arbejde i stenhuggerier At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.2.19 Arbejde i stenhuggerier Maj 2006 Erstatter At-meddelelse nr. 4.04.9 af december 1985 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i

Læs mere

Skema til udarbejdelse af arbejdspladsvurdering, APV, for gravide og ammende

Skema til udarbejdelse af arbejdspladsvurdering, APV, for gravide og ammende Skema til udarbejdelse af arbejdspladsvurdering, APV, for gravide og ammende Indhold Ansvar ifølge Det Naturvidenskabelige Fakultets graviditets politik... 2 Registrering... 2 Ergonomi... 3 Arbejdsstillinger...

Læs mere

Arbejdspladsvurdering

Arbejdspladsvurdering Arbejdspladsvurdering Alle virksomheder skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering. En såkaldt APV. Det fremgår af arbejdsmiljøloven. Den skriftlige APV skal revideres senest hvert 3. år. APV skal

Læs mere

Arbejdspladsens indretning og inventar

Arbejdspladsens indretning og inventar 1.4 Tjekliste om arbejdsstedets indretning og udførelse til koordinator P i program- og i projektgranskningsfasen Arbejdspladsens indretning og inventar Overordnet om indretning og inventar 1 1 Er arbejdspladsen

Læs mere

Brug af personlige værnemidler

Brug af personlige værnemidler Brug af personlige værnemidler Hvem har ansvaret, og hvor skal de personlige værnemidler benyttes? Industriens Branchearbejdsmiljøråd Publikationen er finansieret af Industriens Branchearbejdsmiljøråd,

Læs mere

Kortlægningsskema Tillæg til APV værksted. Arbejdspladsvurdering for Pladeværksted

Kortlægningsskema Tillæg til APV værksted. Arbejdspladsvurdering for Pladeværksted Kortlægningsskema Tillæg til AV værksted Arbejdspladsvurdering for ladeværksted Hvordan bruges AV skemaerne En AV skal omfatte alle aktiviteter i virksomheden. Derfor skal et autoværksted som minimum benytte

Læs mere

Valg af produkter ved korrosionsbeskyttelse. Anvendelse/substitution af stoffer og materialer i industriel overfladebehandling

Valg af produkter ved korrosionsbeskyttelse. Anvendelse/substitution af stoffer og materialer i industriel overfladebehandling Valg af produkter ved korrosionsbeskyttelse Anvendelse/substitution af stoffer og materialer i industriel overfladebehandling Industriens Branchearbejdsmiljøråd Postbox 7777 1790 København V Telefon:70

Læs mere

SIKRING AF CO 2 -BRANDSLUKNINGS- ANLÆG

SIKRING AF CO 2 -BRANDSLUKNINGS- ANLÆG SIKRING AF CO 2 -BRANDSLUKNINGS- ANLÆG VEJLEDNING Arbejdsmiljø i Jern- og metalindustrien Industriens Branchearbejdsmiljøråd Postbox 7777 1790 København V Telefon: 7023 1543 Telefax: 7023 1540 E-mail:

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Nr. 35 Undervisning Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

Nævnets praksis med hensyn til rumventilation på autoværksted henholdsvis dækcenter

Nævnets praksis med hensyn til rumventilation på autoværksted henholdsvis dækcenter AFGØRELSER FRA ARBEJDSMILJØKLAGENÆVNET Nr. 13/november 2003 Nævnets praksis med hensyn til rumventilation på autoværksted henholdsvis dækcenter Arbejdsmiljøklagenævnet har afgjort en lang række sager om

Læs mere

Mobiltelefoni vejledning om arbejde i nærheden af sendeantenner

Mobiltelefoni vejledning om arbejde i nærheden af sendeantenner Mobiltelefoni vejledning om arbejde i nærheden af sendeantenner CO-industri Vester Søgade 12,2. 1790 København V Telefon: 3363 8000 Telefax: 3363 8091 E-mail: co@co-industri.dk www.co-industri.dk Dansk

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Daginstitutioner Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

Undervisning EUD, HHX og HTX Arbejdspladsvurdering APV

Undervisning EUD, HHX og HTX Arbejdspladsvurdering APV Bilag 4.13 Hensigten med at udarbejde en APV er at fokusere på forhold i virksomheden, der kan forbedres. Hvis de nævnte forhold ikke er e, sættes X i feltet Ikke. Hvis et forhold er i orden, sættes X

Læs mere

RANDERS TEGLS LEVERANDØRBRUGSANVISNING TEGLTAGSTEN

RANDERS TEGLS LEVERANDØRBRUGSANVISNING TEGLTAGSTEN RANDERS TEGLS LEVERANDØRBRUGSANVISNING TEGLTAGSTEN Generelt Der henvises til generel teknisk branchevejledning, Oplægning af tegltage, Tegl 36. Vejledningen findes på www.randerstegl.dk og www.mur-tag.dk.

Læs mere

Tobaksindustri V ejledning om EGA i tobaksindustrien

Tobaksindustri V ejledning om EGA i tobaksindustrien Organisationer repræsenteret i Industriens Branchearbejdsmiljøråd: Arbejdstagerside: Dansk Metal Specialarbejderforbundet Kvindeligt Arbejderforbund Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund Forbundet

Læs mere

Dyrlægepraksis, dyreklinik og -hospital

Dyrlægepraksis, dyreklinik og -hospital Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Dyrlægepraksis, dyreklinik og -hospital Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D Køle-smøremidler

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D Køle-smøremidler At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.2.17 Køle-smøremidler December 2005 Erstatter At-meddelelse nr. 4.04.6 af april 1991 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen

Læs mere

RENGØRING. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering

RENGØRING. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering Tjekliste til RENGØRING Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal udarbejdes i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og ansatte, og APV en er

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Undervisning Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Camping Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle

Læs mere

MURER- OG STUKKATØR VIRKSOMHEDER

MURER- OG STUKKATØR VIRKSOMHEDER Tjekliste til MURER- OG STUKKATØR VIRKSOMHEDER Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal udarbejdes i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og

Læs mere

BRANCHEVEJLEDNING OM TEKNISKE HJÆLPEMIDLER I BROLÆGGERFAGET

BRANCHEVEJLEDNING OM TEKNISKE HJÆLPEMIDLER I BROLÆGGERFAGET BRANCHEVEJLEDNING OM TEKNISKE HJÆLPEMIDLER I BROLÆGGERFAGET Tekniske hjælpemidler i brolæggerfaget Brolæggerhåndværket er et herligt fag med en stor grad af frihed for den enkelte til at forme sin egen

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering It-rådgivning Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

Tilsyn i branchen: Træ- og møbelindustri

Tilsyn i branchen: Træ- og møbelindustri Tilsyn i branchen: Træ- og møbelindustri At-intern instruks IN-17-2 Arbejdsmiljøemne: Flere arbejdsmiljøemner Ansvarlig enhed: AFC, 6. kontor Ikrafttræden: 1. juni 2007 Senest revideret: 1. januar 2012

Læs mere

Afgørelser fra Arbejdsmiljøklagenævnet.

Afgørelser fra Arbejdsmiljøklagenævnet. Afgørelser fra Arbejdsmiljøklagenævnet. Nr. 7 Maj 2001 Etablering af sikkerhedsorganisation Arbejdsmiljøklagenævnet har i perioden februar april 2001 behandlet en række sager vedrørende etablering af sikkerhedsorganisation.

Læs mere

Autoriseret arbejdsmiljørådgiver. Gode løft. ARBEJDSMILJØHUSET, Krondalvej 8, 2610 Rødovre Telefon 44 85 02 20 E-mail: Info@am-huset.

Autoriseret arbejdsmiljørådgiver. Gode løft. ARBEJDSMILJØHUSET, Krondalvej 8, 2610 Rødovre Telefon 44 85 02 20 E-mail: Info@am-huset. Gode løft - 1 - Planlægning I det daglige arbejde, bliver kroppen udsat for store udfordringer. Det er derfor vigtigt at du passer på dig selv. Det er en god idé at du allerede i opstartsfasen indretter

Læs mere

MSE A/S Udgave 1 Juni 2012. ArbejdsPladsVurdering APV. Hos MSE A/S

MSE A/S Udgave 1 Juni 2012. ArbejdsPladsVurdering APV. Hos MSE A/S ArbejdsPladsVurdering APV Hos Alstrup Strandvej 2B, 4840 Nørre Alslev Tlf. 5443 2422 - info@mse-as.dk www. mse-as.dk cvr nr. 26985951 Side 1 af 6 Arbejdsmiljøorganisation: Arbejdsmiljøleder Jan Sørensen

Læs mere

BRANCHEVEJLEDNING OG CHECKLISTE

BRANCHEVEJLEDNING OG CHECKLISTE BRANCHEVEJLEDNING OG CHECKLISTE 1. Formål For at styrke det forebyggende arbejdsmiljøarbejde i autobranchens virksomheder har repræsentanter for både arbejdsgivere og ansatte udarbejdet denne vejledning

Læs mere

Lov om arbejdsmiljø... 1 Sag nr. 1... 1. Påbud om at håndtere skotøjsæsker sikkerheds- og sundhedsmæssigt

Lov om arbejdsmiljø... 1 Sag nr. 1... 1. Påbud om at håndtere skotøjsæsker sikkerheds- og sundhedsmæssigt Nyhedsbrev nr. 11/2011 Arbejdsmiljøklagenævnet har i december måned truffet følgende afgørelser af almen eller principiel interesse. rne vil kunne læses i deres helhed i Retsinformation, og afgørelserne

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Køkkener Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle

Læs mere

Tjeklister om støj. Arbejdsmiljø i Jern- og metalindustrien

Tjeklister om støj. Arbejdsmiljø i Jern- og metalindustrien Tjeklister om støj Arbejdsmiljø i Jern- og metalindustrien Industriens Branchearbejdsmiljøråd Postboks 7777 1790 København V Telefon: 70 23 15 43 Telefax: 70 23 15 40 E-mail: ibar@ibar.dk www.ibar.dk Medarbejdersekretariat:

Læs mere

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.2.18. Arbejde med fjernvarmerør, der er præisoleret med polyurethan

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.2.18. Arbejde med fjernvarmerør, der er præisoleret med polyurethan At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.2.18 Arbejde med fjernvarmerør, der er præisoleret med polyurethan December 2005 Erstatter At-meddelelse nr. 4.04.3 af maj 1989 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger

Læs mere

Rengøring og vedligeholdelse

Rengøring og vedligeholdelse Rengøring og vedligeholdelse Vejledning om rengøring og vedligeholdelse på faste arbejdssteder. Samt projekterendes ansvar i forhold til rengøring og vedligeholdelse af bygninger. At-vejledning A.1.4 December

Læs mere

Korrekte arbejdsstillinger og løft

Korrekte arbejdsstillinger og løft Korrekte arbejdsstillinger og løft Indholdet i denne pjece er baseret på lovgivningen, men indholdet udtrykker ikke hele lovgivningen. Hvis der er behov for at vide præcist hvad lovgivningen i alle detaljer

Læs mere

Transport af passagerer - taxi

Transport af passagerer - taxi Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Transport af passagerer - taxi Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

At-VEJLEDNING. Røgudvikling og røgklasser ved svejsning

At-VEJLEDNING. Røgudvikling og røgklasser ved svejsning At-VEJLEDNING C.1.2 April 2001 Røgudvikling og røgklasser ved svejsning Vejledning om vurdering af røgudvikling og røgklasser ved valg af beklædte elektroder, rørtråde og massive tråde (tilsatsmateriale)

Læs mere

2014 Forlystelsesvirksomhed. APV-spørgeskema. 1. Fysiske forhold. Bemærkninger: Ikke relevant. Vurdér følgende forhold: Side 1

2014 Forlystelsesvirksomhed. APV-spørgeskema. 1. Fysiske forhold. Bemærkninger: Ikke relevant. Vurdér følgende forhold: Side 1 Side 1 APV-spørgeskema 2014 Forlystelsesvirksomhed Virksomhed: Afdeling: Dato: 06-11-2014 08:26 Medarbejder: 1. Fysiske forhold 1.01. Temperatur (varme, kulde, kold vind, regn) 1.02. Trækgener, kuldenedfald

Læs mere

KURSER I METALSVEJSNING

KURSER I METALSVEJSNING KURSER I METALSVEJSNING INDEN KURSETS START Der vil blive foretaget en individuel visitation, så indplaceringen i et forløb bliver så korrekt som muligt. EFTER ENDT KURSUSFORLØB Efter kursusforløbet, kan

Læs mere

F.0.3 Juni 2003 Egentlig militærtjeneste

F.0.3 Juni 2003 Egentlig militærtjeneste At-VEJLEDNING F.0.3 Juni 2003 Egentlig militærtjeneste 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen skal fortolkes. At-vejledninger bruges til at

Læs mere

arbejdspladsvurdering

arbejdspladsvurdering GODE RÅD OM... arbejdspladsvurdering SIDE 1 indhold 3 APV er et lovkrav for alle arbejdsgivere med ansatte 3 Årligt møde om arbejdsmiljøarbejdet 3 Hvad er arbejdsmiljø? 4 Hvad skal man undersøge? 4 APV

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Praktiserende læger Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

arbejdsmiljøarbejdet i virksomheder med under 10 ansatte uden arbejdsmiljøorganisation Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

arbejdsmiljøarbejdet i virksomheder med under 10 ansatte uden arbejdsmiljøorganisation Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros arbejdsmiljøarbejdet i virksomheder med under 10 ansatte uden arbejdsmiljøorganisation Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Eksempler på materialer fra Branchearbejdsmiljørådet for transport

Læs mere

APV undersøgelse 2014

APV undersøgelse 2014 APV undersøgelse Roskilde Handelsskole Datarapportering Roskilde Handelsskole APV undersøgelse APV undersøgelse på Roskilde Handelsskole Der har deltaget i alt 9 medarbejdere ud af mulige. Det giver en

Læs mere

Jord-, beton-, kloak- og brolæggerarbejde

Jord-, beton-, kloak- og brolæggerarbejde Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Jord-, beton-, kloak- og brolæggerarbejde Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en

Læs mere

KURSER I METALSVEJSNING

KURSER I METALSVEJSNING KURSER I METALSVEJSNING TAG DIT AMU KURSUS I SLAGELSE Metalsvejsning Svejsning er et stort og spændende arbejdsområde inden for metalindustrien, og efterspørgslen efter kvalificerede svejsere er stor.

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Malervirksomhed Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

Ventilationsanlæg Energieffektivisering og energibevidst projektering

Ventilationsanlæg Energieffektivisering og energibevidst projektering Ventilationsanlæg Energieffektivisering og energibevidst projektering Indholdsfortegnelse Ventilationsanlæg...2 Myndighedskrav til ventilationsanlæg...2 Ventilationstyper...2 Procesventilation...2 Rumventilation

Læs mere

Arbejdsmiljøkonsulentens perspektiv på forebyggelse og behandling af dårlig ryg

Arbejdsmiljøkonsulentens perspektiv på forebyggelse og behandling af dårlig ryg Arbejdsmiljøkonsulentens perspektiv på forebyggelse og behandling af dårlig ryg Oplæg af: Fysioterapeut, Master of Public Health og Specialist i sundhedsfremme og forebyggelse Definitionerne afslører perspektivet.

Læs mere

4. Oplærings- og instruktionsforpligtelser ved arbejde, der indebærer en særlig risiko

4. Oplærings- og instruktionsforpligtelser ved arbejde, der indebærer en særlig risiko 4. Oplærings- og instruktionsforpligtelser ved arbejde, der indebærer en særlig risiko Arbejdsgiveren har en særlig oplærings- og instruktionsforpligtelse ved arbejde, der indebærer en risiko af alvorlig

Læs mere

RESTAURANT, CAFE, BODEGA M.M.

RESTAURANT, CAFE, BODEGA M.M. Checkliste til RESTAURANT, CAFE, BODEGA M.M. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal udarbejdes i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og ansatte,

Læs mere

Nyt ventilations-anlæg? Stil krav til miljø, energi og økonomi

Nyt ventilations-anlæg? Stil krav til miljø, energi og økonomi Nyt ventilations-anlæg? Stil krav til miljø, energi og økonomi i Indhold: Overblik og oprydning kan spare dyr ventilation 4 Hvad skal ventileres væk? 5 Beskriv arbejdspladsen grundigt 5 Find forureningskilderne

Læs mere

Rum/arbejdsområde: Problemet Ja Nej Bemærkninger. Arbejdsstedets indretning

Rum/arbejdsområde: Problemet Ja Nej Bemærkninger. Arbejdsstedets indretning 1 of 12 Arbejdsstedets indretning Er størrelsen på de enkelte arbejdsrum tilpasset produktionen? Er der tilstrækkelig plads til, at medarbejderne kan arbejde uden hindringer Er der tilstrækkelig plads

Læs mere

At-VEJLEDNING. Støj. D.6.1 Marts 2002. Erstatter At-meddelelse nr. 4.06.1 af september 1995

At-VEJLEDNING. Støj. D.6.1 Marts 2002. Erstatter At-meddelelse nr. 4.06.1 af september 1995 At-VEJLEDNING D.6.1 Marts 2002 Erstatter At-meddelelse nr. 4.06.1 af september 1995 Støj 2. udgave april 2004 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen

Læs mere

Opførelse og nedrivning af byggeri

Opførelse og nedrivning af byggeri Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Opførelse og nedrivning af byggeri Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

Odense Staalskibsværft

Odense Staalskibsværft Odense Staalskibsværft Historie 1918 Odense Staalskibsværft grundlagt som et personligt ejet selskab ved A.P. Møller 1920 Første nybygning S/S ROBERT MÆRSK afleveres 1944 Odense Staalskibsværft omdannes

Læs mere

MILJØ- og SOCIALSEKRETARIATET SVEJSNING OG ARBEJDSMILJØ

MILJØ- og SOCIALSEKRETARIATET SVEJSNING OG ARBEJDSMILJØ MILJØ- og SOCIALSEKRETARIATET SVEJSNING OG ARBEJDSMILJØ INDHOLD Styr på svejsernes arbejdsmiljø........... 2 Svejserne en udsat gruppe............ 4 Den giftige svejserøg............ 4 Svejsemetoder og

Læs mere

Svejsebeskyttelse. ESAB har ALT inden for svejsning og skæring. Læs mere på www.esab.dk eller kontakt din lokale ESAB forhandler.

Svejsebeskyttelse. ESAB har ALT inden for svejsning og skæring. Læs mere på www.esab.dk eller kontakt din lokale ESAB forhandler. Svejsebeskyttelse ESAB har ALT inden for svejsning og skæring. Læs mere på www.esab.dk eller kontakt din lokale ESAB forhandler. STRENGTH THROUGH COOPERATION Svejsehjelme Med automatisk svejseglas New-Tech

Læs mere

Elevers praktiske øvelser på de gymnasiale uddannelser

Elevers praktiske øvelser på de gymnasiale uddannelser Elevers praktiske øvelser på de gymnasiale uddannelser At-meddelelse Nr. 4.01.9 Januar 1999 Baggrund Lov om arbejdsmiljø. Arbejdsministeriets bekendtgørelse om arbejdets udførelse. Arbejdsministeriets

Læs mere

APV og de årlige arbejdsmiljødrøftelser

APV og de årlige arbejdsmiljødrøftelser APV og de årlige arbejdsmiljødrøftelser Vejledning om strategisk tilgang til arbejdsmiljøarbejdet ved hjælp af arbejdspladsvurderingen (APV) og de årlige arbejdsmiljødrøftelser Arbejdsmiljø i træ- og møbelindustrien

Læs mere

At-VEJLEDNING. D.2.9-2 Oktober 2003 - Opdateret oktober 2014. Hjemmearbejde

At-VEJLEDNING. D.2.9-2 Oktober 2003 - Opdateret oktober 2014. Hjemmearbejde At-VEJLEDNING D.2.9-2 Oktober 2003 - Opdateret oktober 2014 Hjemmearbejde Vejledningen handler om arbejdsmiljølovgivningens krav, når den ansatte arbejder hjemme 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger

Læs mere

APV spørgeskema skabelon

APV spørgeskema skabelon Ulykker I orden / Ja Problem / Nej Bemærkninger/løsningsforslag Er der ryddeligt og orden i lokalet, så der ikke er risiko for fald og andre ulykker? Er gulvbelægning uden huller og ujævnheder samt generelt

Læs mere

Murer- og stukkatørvirksomheder

Murer- og stukkatørvirksomheder Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Murer- og stukkatørvirksomheder Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

At-VEJLEDNING STOFFER OG MATERIALER C.0.6. Arbejde med brandfarlige væsker

At-VEJLEDNING STOFFER OG MATERIALER C.0.6. Arbejde med brandfarlige væsker At-VEJLEDNING STOFFER OG MATERIALER C.0.6 Arbejde med brandfarlige væsker Vejledning om forebyggelse af brandfare ved arbejde med organiske opløsningsmidler og andre brandfarlige væsker August 2005 Erstatter

Læs mere