COSM TM. nterpri. Moderne EA rammeværker -- Nytænkning eller genbrug? Nytænkning eller genbrug?

Transkript

1 Moderne EA rammeværker -- Nytænkning eller genbrug? Nytænkning eller genbrug? COSM TM nterpri Miniprojekt ifm. T8 Enterprise Arkitektur v. John Gøtze IT Universitetet i København Forår 2005 Erling Jepsen Samlet sideantal á 2275 tegn: 25,2 Martin Wittrock Andersen

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Problemformulering Metode Zachmans Enterprise Architecture Framework Component-Oriented-Software-Manufacuring D Visible Enterprise Teori- & Empiri-fundament Afgrænsning Begrebsafklaring Zachman EA Framework Rammeværket Anvendelse Kritik Herzum COSM Grundstruktur Arkitekturprodukter Perspektiver Blueprinting Moderne EA ifølge Herzum Herzums modenhedsfaser Relation til Zachman Afrunding Unisys 3D Blueprinting Om Unisys Unisys begrebsverden D Visible Enterprise D Business Blueprinting Framework walkthrough Målgruppe Relationen til Zachman Simplicitet Kompleksitet Perspektiver og fokus Afrunding Konklusion Referencer Tekst-kilder Interview

3 1. Indledning Dette miniprojekt blev udarbejdet ifm. faget T8 Enterprise Arkitektur på ITU, udbudt 1. halvår Vi har i forbindelse med opgaveskrivningen haft et ønske om at behandle en problemstilling, som er virkelig og reel indenfor branchen og derved arbejde med et realistisk problem frem for et opdigtet. Derfor stiftede vi via en bekendt - kontakt til en it-arkitekt, der er ansat indenfor Told & Skat og som derfor må siges at have fingeren på pulsen mht. de problemstillinger som it-arkitekter sidder med. Denne opgave udspringer af hans forslag. Mest af alt har vi betragtet denne opgave som en øvelse i, at kunne tage fat i et rammeværk se igennem konsulentsnakken - og uddrage essensen af modellen uden at bliver forvirret over diverse postulater og buzz-words. God fornøjelse med opgaven. 3

4 1.1. Problemformulering Enterprise Arkitektur (EA) er blevet en voksende niche inden for it-industrien. Situationen i 2005 er, at næsten hvert eneste konsulenthus er i stand til at præsentere deres eget rammeværk, hvilket bl.a. understøttes af Unisys' indgang i markedet fra ellers hovedsagligt at have været kendt som leverandør af hardware og tilhørende ydelser. Alle påstår, at netop deres rammeværk er nyt og banebrydende. Blandt de som beskæftiger sig professionelt med it-arkitektur, har den nye situation resulteret i et voksende arbejdspres for at sætte sig ind i den konstante strøm af nye modeller, metoder, rammeværk og tilgange fra mange forskellige kilder. Men hvor nye er disse rammeværk egentlig? Adskiller de sig fra de rammeværk som har været brugt i de seneste år 1 og som har bevist sig anvendelige? Dette har vi tænkt os at undersøge med følgende arbejdsspørgsmål: Med denne opgave ønsker vi at diskutere i hvor høj grad nye rammeværk adskiller sig fra de klassiske rammeværker. I en yderligere præcision af vores arbejdsspørgsmål, er det vi ønsker svar på: Hvorfor har alle konsulenthuse deres eget rammeværk, når de tilsyneladende bare genbruger fra Zachmans rammeværk? Bibringer konsulenthusenes rammeværk noget nyt i forhold til Zachmans rammeværk - har de en anden vinkel på tingene? Hvor stor betydning har målgruppen for udformningen af et rammeværk? 1 I denne opgave vil Zachmans rammeværk være gennemgående som repræsentativ model for de klassiske rammeværk. Mere om dette senere. 4

5 1.2. Metode Denne opgave er primært af teoretisk karakter idet vi har taget udgangspunkt i to fremtrædende forfatteres artikler, hvori de beskriver deres respektive modeller. Derudover har vi medtaget en model frembragt af et internationalt konsulenthus for at få dennes, meget pragmatiske vinkel på EA rammeværk Zachmans Enterprise Architecture Framework Grundet Zachmans unikke positionering på markedet som et de facto rammeværk og den enkle og elegante præsentationsform, har vi været konsekvente og valgt Zachmans rammeværk (Appendix G) som repræsentant for de traditionelle rammeværker. Zachmans Framework for Enterprise Arkitektur er i korte træk en logisk model til at klassificere og strukturere en virksomheds it-portefølje og organisation. Formålet med rammeværket er, at give virksomheder et værktøj, der udgør en kobling imellem virksomheders forretningsrelaterede krav og deres it-løsninger som det gør sig ud i virkeligheden. Som et alternativ til det gamle rammeværk, lavede vi lidt research og kiggede på nogle af de nye typer rammeværk som er dukket op i de senere år. Vi kiggede bl.a. på Microsofts nye Enterprise Architectural Space model som havde modtaget megen bevågenhed indenfor branchen. Men i enden var det tidsmæssige ressourcer, tilgængeligheden af dokumentation, samt det faktum, at de valgte rammeværker komplementerer hinanden godt, som gjorde, at vi valgte følgende to modeller som vores repræsentanter for "de nye EA modeller" Component-Oriented-Software-Manufacuring Peter Herzum og Herzum Software Inc. - står bag Component-Oriented-Software- Manufacuring (COSM) tilgangen, som er en tilgang til EA der dækker fra enterpriseniveauet over applikations-niveau til komponent-niveau. Altså et rammeværk, modellerings- og metode-tilgang i ét. Det som gør COSM meget interessant at tage med i denne henseende er, at den hævder at være agil og således lægger sig godt op af den serviceorienterede arkitektur en it-arkitekturmetode som vil vokse kraftigt i popularitet i de kommende år. 5

6 D Visible Enterprise Forkortet 3DVE. En forholdsvis ny (2003) tilgang til EA udviklet af Unisys Inc. Herunder ligger en metodologi med navnet 3D Blueprinting. Modellen blev præsenteret af Christian Wernberg-Tougaard og Jacob Wamberg fra Unisys ved et oplæg for studieholdet den 2. marts Oplægget gav os tilstrækkelig indsigt i, og interesse til, at vælge modellen med det primære argument, at den er udviklet af en specifik forretning med et specifikt sigte. Samtidigt påstod Unisys, at de var 1½-2 år foran deres nærmeste konkurrenter. En påstand vi følte vi måtte kigge nærmere på Teori- & Empiri-fundament Det var fra starten klart, at det var begrænset hvor meget teori der ville være til rådighed for begge modeller. For COSMs vedkommende, tog vi kontakt til Peter Herzum og fik tilsendt den seneste udgave af Applying Enterprise Architecture (Herzum, 2004). Ligeledes fik vi tilsendt en mængde salgsmateriale fra Unisys, men her blev det alligevel klart at der var brug for understøttelse i form af empiri. Således foretog vi derfor et interview med Christian Wernberg-Tougaard og Bent Caspersen fra Unisys. Netop Unisys syn på deres eget meget nye rammeværk er interessant, fordi de kan bidrage til at sætte rammeværkets formål i perspektiv i forhold til andre spillere på markedet, Zachman, samt tidligere metodikker for modellering af forretnings-processer og deres IT-portefølge 2. Vi mener at kombinationen af de tre typer af rammeværk danner et godt fundament for en diskussion af forskellene mellem de nye kontra de gamle rammeværk. I forbindelse med analysen fremlægger vi først de essentielle elementer af Zachmans rammeværk, samt klarlægger hvad Zachmans rammeværk benyttes til i dag. Vi har valgt at slutte Zachman afsnittet af med en kritisk diskussion for at afklare om der er elementer i rammeværket der er utilstrækkelige eller forældede. Herefter gennemgår vi de vigtigste dele af de to valgte rammeværker som vi vil sætte op imod Zachman. Inden skriveprocessen startede, strukturerede vi opgaven således, at grundstrukturen for gennemgangen af de to moderne rammeværk blev 2 BPR Business Process Re-engineering var det helt store buzz-word for 4-6 år siden indenfor konsulent-verdenen. Mange idéer herfra synes at gå igen indenfor EA. 6

7 forholdsvis ens. Således vil COSM og 3DVE afsnittene først gennemgå modellen, for derefter at forholde sig til Zachman. Slutteligt afrunder vi i forhold til vores problemstilling Afgrænsning Opgavens omfang tillader ikke en dybdegående undersøgelse af alle de rammeværker som vi synes er interessante, ligesom det ikke er muligt at foretage en dybdegående analyse af hver model. Derfor har vi valgt at bringe de forhold frem som vi mener er relevante for at læseren kan skabe sig et godt indtryk af det pågældende rammeværk og som vi mener er vigtige i forhold til en sammenligning. En bred skanning af de mest fremtrædende rammeværk på markedet har resulteret i, at vi har valgt 2 rammeværker 3, som vi synes er mest representative for markedet som det ser ud nu og valget af disse vil altid kunne diskuteres. Vi forventer at læseren har et overordnet kendskab til Zachman og vil derfor kun kort beskrive Zachmans rammeværk Begrebsafklaring Man kan bruge mange forskellige ord i samme mening. Somme tider handler det om skrivestil eller den kontekst, ordet bruges i. I denne opgave vælger vi at benytte betegnelsen "enterprise" og "virksomhed" om samme sag, vel at mærke uden at tage stilling til at om den er profit, non-profit, offentlig eller privat. Hvor det er nødvendigt, gør vi opmærksom på forskelle der gør sig gældende på tværs af virksomhedsstørrelser. Med disse begreber mener vi ikke nødvendigvis en juridisk enhed, men det virkefelt der omfatter et givent stykke EA arbejde. Det kan være et helt firma i traditionel forstand, en enhed eller dele deraf. Ligeledes vil den danske betegnelse rammeværk og den engelske framework, blive benyttet, hvor vi finder dem passende. Det mere mundrette Zachman vil også blive brugt ofte, istedet for den fulde betegnelse Zachman Enterprise Architecture Framework. 3 Herzum lægger eksplicit vægt på, at hans arbejde er en tilgang, ikke et rammeværk. Herzum pointerer at hans tilgang er en udvidelse af de traditionelle rammeværker, mere om det i afsnit 3. 7

8 Vi har diskuteret hvorledes begreberne artefakter og arkitekturprodukter adskiller sig rent begrebsmæssigt, men overordnet mener vi at de beskriver det samme; nemlig det eller de produkt(er) man ender op med fra sit arbejde med rammeværket. Kært barn har mange navne, således benævnes disse også deliverables, artifacts, eller slet og ret dokumenter. I denne opgave skelner vi mellem klassiske (1. generations-) og moderne (2. generations-) rammeværker. Som udgangspunkt var vores eneste kriterie for at skelne, alder. Som projektet udviklede sig, trådte flere forskelle frem i lyset, og derved har vi kunne svare på essensen i vores problemformulering. 8

9 2. Zachman EA Framework I 1987 beskrev John Zachman en model for et "framework" for enterprise arkitektur i sin artikel "A framework for information systems architecture" (Zachman, 1987). Behovet for rammeværket var opstået efter en kraftig og ustruktureret vækst af informationssystemer blandt datidens moderne organisationer (Zachman, 1982, s1). Zachman definerer EA som den gruppe af beskrivende repræsentationer (f.eks. modeller) som er relevante for at kunne beskrive en enterprise således at den kan tilpasses i overensstemmelse med ledelsens krav (kvalitet) og vedligeholdt indtil den er afskrevet (Popkin Process, 2004). Siden 80 erne har rammeværket løbende gennemgået en modning og senest i 1992 er det blevet udbygget af Zachman og Sowa (1992) og formaliseret til den version der kendes i dag. Dette er også den version vi vil bruge i denne diskussion (Appendix G). Zachmans definerer selv hans rammeværk som en logisk model til at klassificere og strukturere integrationen imellem organisationers informationssystemer og deres kontaktflader i et hierarkisk system. Den systematiske tilgang samt indlemmelsen af forretningsprocesserne gør rammeværket ideelt for EA arbejde, da det skaber et struktureret overblik over organisationers informationssystemer og samtidig sikrer en kobling imellem virksomheders forretningsrelaterede krav og dets informationssystemer (Zachman og Sowa, 1992). Vi vil kort beskrive de overordnede dele af rammeværket som vi finder vigtigst for denne opgave. For en mere grundig gennemgang kan vi bl.a. anbefale Eriksen & Pedersen (2004). 9

10 2.1. Rammeværket Zachman beskriver i sin første arktikel (Zachman, 1987) hvorledes udfyldningen af rammeværket svarer til at planlægge og bygge et hus. I denne kunst, fremelsket over tusindvis af år, har man allerede defineret arbejdsopgaver, roller og forskellige niveauer af arkitektoniske præsentationsniveauer (figur 1) - så Zachman finder det kun være logisk at bruge samme de samme principper i forbindelse med itarkitektur. Vi vil efterfølgende i afsnit 2.3 diskutere validiteten af denne analogi. Zachmans rammeværk er opbygget som en matrix med 36 celler fra 6 rækker og 6 kolonner (appendix A & B). Hver celle er en unik identifikation af et bestemt fokusområde set ud fra et bestemt perspektiv. I sin helhed udgør rammeværket en holistisk model af infrastrukturen af en organisations informationssystemer set fra 5 forskellige perspektiver: planner, owner, designer, builder og subcontractor. Det er dog ikke noget krav at rammeværket gennemgås fra top til bund eller fra højre til venstre - enkelte celler kan udvælges alt efter behov. Figur 1 - Zachmans husbygningsanalogi (Orr. 2004) Cellerne i rammeværket indeholder en grafisk præsentation af det arbejde der skal udføres indenfor det valgte perspektiv og fokus. Da rammeværket er en generisk model, betyder det også at organisationen selv skal finde ud af, hvad der er vigtigt for netop den virksomhed at analysere i hvert celle. Der er få regler forbundet med udfyldning af rammeværket (appendix C) og det har især været målet at holde rammeværket fri af proces- og implementeringstankegang. I stedet fokuseres der på at sikre, at alle relevante aspekter af den pågældende organisation er velstruktureret og at rammeværket påviser klar indbyrdes sammenhæng, som vil sikre et komplet syn på arkitekturen. Arbejdet med at udfylde hele Zachmans rammeværk er enormt og kun de færreste organisationer besidder motivet og ressourcerne til at gennemføre sådan en systematisk arkitektur-gennemgang. 10

11 2.2. Anvendelse Zachmans rammeværk er udtrykkeligt en procedure udviklet for at beskrive sammenhængen imellem en organisations IT og dens forretning. Samtidig kan eksempelvis systemdesignere, ved at forstå et bestemt område af et system til bunden, nemmere træffe beslutninger omkring ændringer til, eller udvidelser af, organisationens it-systemer. Således holder rammeværket sig metodefrit og uden binding til specifikke værktøjer. Der er derfor ingen grund til, hvorfor præsentationen af hver celle i rammeværket f.eks. ikke kan understøtte en objektorienteret metode eller den Serviceorienterede Arkitektur (SOA). Som regel benyttes Zachman som en tjekliste til at skabe overblik over, hvilke områder der er dækket og hvilke der mangler. Der er eksempler (Eriksen & Pedersen, 2004) på, at Zachmans rammeværk benyttes i sin fuldhed til systematisk at muliggøre transitionen fra en nuværende "as-is" situation frem til ønsket "to-be" situation. Dette er en utrolig ressourcekrævende proces både i sin initielle udvikling, men også i form af kontinuerlig vedligeholdelse Kritik Det er vanskelig at give kritik af et rammeværk som er så vidt anvendt som Zachmans rammeværk. Men vi har dog fundet at der er svagheder i bl.a. den måde Zachman anskuer EA-arbejdet. Ledende tænkere indenfor EA (bl.a. Orr, 2004; Herzum, 2004) har argumenteret, at husbygningsanalogien er en for stærk forsimpling i forhold til virkeligheden. Orr (2004) argumenterer at branchen indenfor husbyggeri er langt mere reguleret og standardiseret end det er indenfor it-arkitektur. Man har således haft mange flere år til at fastsætte standarder. I modsætning til dette, har IT haft en meget kortere tidsperiode at udvikle sig i. Men med sin eksplosive vækst har IT set en mangfoldighed af metoder som alle har præget organisationer på forskellige måder. Således eksisterer der nu et væld af metoder og systemer som varierer fra organisation til organisation. Så dét at stå foran at skulle bygge et it-system i forhold til at bygge et hus, er væsentligt mere kompliceret, da der er større usikkerhed i forhold til de valg man tager. Derudover skal der tillægges det faktum, at systemer nu om dage er langt 11

12 mere integrerede end tidligere. Et virksomhedssystem opererer sjældent isoleret fra omverdenen og det vil oftest være integreret til andre systemer i organisationen. Orr (2004) forsøger at tage højde for denne mangel (og går et skridt videre) ved at tilføje "Urban and Transportation Planner" (By- og transportmæssig planlægning) som et horisontalt perspektiv i toppen af Zachmans rammeværk. Det bymæssige perspektiv er medtaget for at argumentere, at intet system i disse dage lever uden interaktion til andre. Transportperspektivet ligger på et endnu "højere niveau" og understreger, at langt hovedparten af alle virksomheder nu om dage også har interaktioner som går ud over virksomhedens systemer f.eks. til statslige myndigheder, men også til kunder og leverandører. 4 Vi mener at manglen på dette øvre lag er en fundamental svaghed ved Zachmans rammeværk. En svaghed som med tiden vil blive forstærket i kraft af at virksomheder i større og større grad vil inter-operere i takt med, at den serviceorienterede arkitektur vinder indpas. Indtil videre har vi kun kigget på manglen på integration i analogien, men selve ideen om at bygge et hus fra grunden og også misvisende i forhold til virkeligheden. I langt de fleste tilfælde handler systemudvikling nemlig om udbygning, fjernelse eller udskiftning af eksisterende systemer en langt sværere disciplin end at bygge noget nyt med det niveau af integration som systemer har nu om dage. Herzum sammenligner denne problemstilling med at have en eksisterende skyskraber rive den ned og bygge en ny som erstatning. (Herzum, 2004, s3) Begge mangler som vi har valgt at tage op her, mener vi repræsenterer den tid som er gået siden Zachman definerede sit rammeværk. 13 år er en menneskealder indenfor IT og har vist, at selv generiske metode- og proces-fri rammeværker vil med tiden skulle opdateres, for at følge med udviklingen. Vi har nu diskuteret anvendeligheden af Zachmans rammeværk som er vores repræsentant for 1. generations rammeværkerne. Nedenfor vil vi diskutere de to moderne 2. generations rammeværker som vi har valgt. Vi starter med Peter Herzums COSM model. 4 Vi betragter udgivelsen af Hvidbog om IT-arkitektur (Hvidbog, 2003) som et forsøg på, fra den danske stats side, at fastlægge nogle overordnede principper for dette perspektiv. 12

13 3. Herzum COSM COSM tilgangen har eksisteret siden Oprindeligt var det udelukkende en teknisk metode specielt rettet imod at understøtte systemudviklingsfasen som en 100% komponentbaseret tilgang. Fokus var, dengang som nu, på at komme op med et behændigt, skalerbart og arkitekturcentreret værktøj til EA og distribuerede systemer. Altså en virksomhedsarkitektur, som hurtigt kan omstille sig og adaptere til en virksomheds skiftende miljø og udvikling. I 1999 ændrede det eksisterende COSM navn til COSM Project (COSM-P). COSM Enterprise (COSM-E) blev tilføjet for at skabe et link fra COSM-P til forretningsstrategien, it-strategien og EA bundet sammen i et rammeværk. I forbindelse med denne opgave er det kun COSM-E, vi vil behandle. COSM tilgangen opererer på tre forskellige niveauer: Enterprise, Application og Component. I forbindelse med EA er det kun virksomhedsniveauet der er interessant, fordi det er her man skal sammenstille it-strategien med forretningsstrategien. COSM bliver ikke betegnet som en metode eller et rammeværk men i stedet for en approach altså "taktik; tilgang; tilgang til tingene; tilgangsvinkel". Dette signalerer, at COSM frem for at være en teoretisk model (eller samling af modeller), mere fremstår som et pragmatisk måde til at gøre tingene på. Samtidig er COSM mere overordnet end en egentlig metode og bliver derfor mere et projektværktøj i form af sin to-deling imellem COSM-P og COSM-E. COSM tilgangen er, ifølge Herzum (2004), den første måde at klassificere ikke kun de såkaldte deliverables altså arkitekturprodukter, men også et helt set af processer og teknikker som binder forretningsstrategien, it-strategien og EA sammen - helt ned til de individuelle projekter der er resultatet af arbejdet med EA. (Figur 2) Herzum opererer ud fra en pragmatisk tilgang til EA. Han ser EA som en gruppe af arkitektoniske koncepter, principper, retningslinier, planer, standarder og andre arkitektur-produkter som guider og vejleder en virksomhed igennem opkøb, outsourcing, integrering, forbinding, udvikling, ændring, Figur 2 - EA i sammenhæng. (Herzum, 2004) 13

14 styring og fjernelse af elementerne (interne og eksterne) i en it-portefølge. (Herzum, 2003, s2) Grundstruktur Herzum ser EA som en multi-dimensionel disciplin, som skal afdække hvad han kalder viewpoints (perspektiver), deliverables (arkitekturprodukter) og processes (processer) (Herzum, 2004). I forbindelse med denne opgave, vil vi kort løbe igennem de to vigtigste elementer i COSM-E modellen Arkitekturprodukter En central del af COSM-E er de såkaldte deliverables eller arkitekturprodukter. Disse er opdelt i fire grupper (illustreret i appendix F): Forretningsstrategi, forretnings-arkitektur, funktionel arkitektur samt andre arkitektoniske synsvinkler og nøgle-områder. Indenfor hvert af disse områder bestemmes netop de arkitekturprodukter som er nødvendig for at beskrive den pågældende virksomhedsarkitektur. Herzum argumenterer, at arkitekturprodukterne er normaliserede hvilket i denne kontekst vil sige at information ikke gentages i forskellige arkitekturprodukter. Dette stemmer fint overens med de regler Zachman har opstillet for hans rammeværk. Vi vil i afsnit om blueprinting komme nærmere ind på de mest centrale arkitekturprodukter Perspektiver COSM Enterprise bruger forskellige synsvinkler til at anskue EA som det er vist i Appendix D. Perspektiverne er opdelt således, at hver perspektiv har fokus på en bestemt type arkitektur. De fem typer: forretnings-, funktions-, strukturel-, teknisk- og ledelsesarkitektur er stærkt inspireret af Zachmans perspektiver i hans rammeværk. Vi har fundet, at der der er en generel konsensus om at EA skal anskues fra flere perspektiver hvilket nødvendigvis skal ses i lyset af EAs brede tilgang til hele virksomheden. 14

15 Blueprinting Ét af de arkitekturprodukter som bliver produceret i COSM er blueprints 5. Blueprints ses som et afgørende element i udviklingen fra de traditionelle rammeværk mod de moderne (2. generations) tilgange. Disse er opdelt i to afdelinger: Business Process Model (BPM) en model for forretningssiden. Functional Reference Model (FRM) en model for it-siden. Sidstnævnte er samtidig det vigtigste tekniske blueprint i modellen, fordi den beskriver i detaljer hvorledes virksomheden foretager den funktionelle interoperabilitet. Samtidig indeholder den også nogle af de mest betydningsfulde nøgleelementer for Figur 3 - Fuctional Reference Model (Egen tilblivning efter inspiration af Herzum, 2004) den funktionelle arkitektur for COSM - herunder også functional domain model. Denne tager udgangspunkt i forretningens serviceydelser og dens ansvar, og fastlægger præcist hvad det er, som er af interesse for virksomheden - og således bestemmende for hvad den funktionelle arkitektur skal kunne. Til at beskrive den nuværende situation indenfor IT bruges Portfolio Model altså et struktureret fortegnelse over de eksisterende systemer i virksomheden. Det vi mener at kunne udlede af Herzums blueprinting er, at det som sådan ikke indeholder nye elementer i forhold til Zachmans rammeværk, men at det udgør metode-delen i hans tilgang. Det er altså blueprinting som fortæller virksomheder hvorledes de griber hans tilgang an og hvilke arkitekturprodukter, der er de vigtigste, samt angiver en sammenhæng imellem disse Moderne EA ifølge Herzum Herzum (2004) ser ikke 2. generations rammeværk som en udskiftning af eksisterende rammeværk, men som en udbygning af de ældre modeller, der, som det argumenteres, mest af alt betragtes som klassifikationsskemaer. Harmon 5 Vi vælger ikke at oversætte blueprint til dansk da det er et centralt koncept i COSM, men det vi forstår ved blueprint er et unikt fingeraftryk af den pågældende virksomhed. 15

16 (2004) argumenterer, at et klassifikationsskema er det første skridt imod videnskab, som da biologer brugte fra 1800 tallet og 150 år frem til at klassificere alle levende væsner i verden. Efter klassificeringen kommer disciplinen hvor man yderligere rationaliserer den viden man har opnået i klassificeringen. Ifølge Herzum starter en 2. generations it-arkitektur med forretningsstrategien og målsætningen og bruger det som pejlemærker til at bestemme hvilke processer herunder it-strategier som bedst opfylder de valgte strategier og målsætninger. Strategiske tiltag under et 2. generations rammeværk starter med et udspil, hvor man tester hvilke tiltag der påvirker hvilke målsætninger. Når de(t) mest optimale tiltag er fundet, kan man identificere hvilke processer der bliver påvirket og således følge linien ned igennem rammeværket. Samtidig vil uforudsete og drastiske hændelser på proces-niveau kunne mappes op på forretningsniveauet og give svar på de strategiske implikationer. Dette kræver i særlig grad at rammeværket holdes konstant opdateret og til enhver tid afspejler brugen af virksomhedens arkitekturprodukter Herzums modenhedsfaser Det er dog de færreste virksomheder der kan springe direkte ud i en 2. generations tilgang, da det kræver at de fra starten opbygger en levende og dynamisk virksomhedsarkitektur. Så før de kommer til dette stadie, skal de igennem forskellige modenhedsfaser. Herzum (2004) fremlægger fem forskellige modenhedsfaser af EAarkitektur indenfor organisationer. Modenhedsfaserne gennemgås sekventielt og organisationen kan således ikke "hoppe over" en eller flere faser men igennem veludført EA, kan en Figur 4 - Herzums modenhedsfaser (Herzum, 2004) Også illustreret i appendix E 6 Den mest optimale måde at sikre dette, er ved at lade rammeværket indgå som et centralt dokument. Således kan dokumentet styre de strategiske og taktiske beslutninger som tages for it-arkitekturen, frem for blot at dokumentere hvilke ændringer, som er sket. 16

17 organisation accelerere forløbet, således at transformationen hen imod den sidste fase (Optimisation) gennemløbes hurtigere. En kort betegnelse af de fem faser gennemgås i appendix E og er i øvrigt listet i ovenstående figur 4. På vej imod hvad Herzum kalder Nirvana 7, skal it-arkitekturen gennemgå en udvikling fra at være centraliseret og interoperabel, til at være integreret. Forskellen imellem de to faser mener vi ligger i, at i den interoperable it-arkitektur kan systemer udveksle data, hvis de skal (men det er ikke udvekslingen af data som er prioriteret). I den integrerede it-arkitektur er systemerne derimod integreret med hinanden og bruger fælles funktionalitet. Information, frem for rå data, er målet og det kræver at systemer kan tilgå hinandens data igennem standardiserede komponenter eller services. I denne arkitektur er systemerne normaliseret således at funktionalitet kun udgår fra én og kun én process. Jo længere imod Nirvana en virksomhed kommer i modningsfasen, jo mere agil bliver den. Dvs. at virksomhedens IT i højere grad understøtter virksomhedens evne til at omstille sig i forhold til kravene dikteret fra forretningen. Figur 5 - Modenhedsmodel of it-arkitektur. (Ross, 2003) Ross (2003) har på samme måde som Herzum arbejdet med en modenhedsmodel for it-arkitektur, der grundlæggende understøtter Herzums faser. Ross evaluerer dog i højere grad ressourcefordelingen på tværs af arkitekturstadierne (figur 5), men ender også op med en model som i sine sidste faser er modulære og understøtter den agile virksomhed. Vi betragter den serviceorienterede arkitektur (SOA) og COSM-E som understøttende til hinanden. SOA er en behændig it-arkitektur, hvor processer der har brug for at kommunikere med andre processer gør dette i form af standardiserede services. Ved hjælp af services kan processerne tilbyde en udvalgt del af deres funktionalitet til andre processer i form af services, ligesom de kan tilgå andre services indenfor og udenfor organisationens it-system. Dette anser vi for at 7 Det perfekte stadie ligger efter Optimization 17

18 være integreret IT og derfor i overensstemmelse med de senere faser i både Herzums og Ross' modenhedsmodeller Relation til Zachman I sammenstillingen af Herzums COSM-E model med Zachmans rammeværk for enterprise arkitektur har vi valgt først at kigge på, hvad de to forfattere bygger deres modeller på. Zachman betragter EA som en samling af beskrivende repræsentationer, hvilket understøtter hans tanke om en generisk rammeværk som kan bruges af alle virksomheder uanset domæne. Men den generiske tilgang giver en del usikkerhed med hensyn til hvad de beskrivende repræsentationer står for. Problemet er, at der med Zachmans rammeværk ligger meget arbejde forud for at en virksomhed kommer i gang med EA - den skal således først fastlægge hvad der skal være i de enkelte celler, inden den kan komme i gang med arbejdet. Zachman er kendt for at have udtalt: "Someday, you are going to wish you had all those models made explicit, enterprise-wide, horizontally and vertically integrated at excruciating level of detail." (Zachman, 2000, s7). Hvilket lægger op til at virksomheder skal planlægge for alle "what if's" i fremtiden. Herzum er mere pragmatisk i sin tilgang og fastslår at " the objective of an EA is not to have a wonderfully described EA, but rather to have accomplished a number of business or it-strategy objectives through EA". Han understreger sin holdning med ordsproget "Better is the enemy of good" (Herzum, 2004, s6) betydende at en virksomhed skal udfylde deres arkitekturprodukter til en grad, hvor de kan komme videre med EA arbejdet. Behovet for et 2. generations rammeværk er bl.a. knyttet til diskussionen vedrørende validiteten af Zachmans analogi imellem EA og husbygning (afsnit 2). Som beskrevet tidligere, mener vi at manglen på det øvre lag i Zachmans rammeværk er en fundamental svaghed ved Zachmans rammeværk. En svaghed som med tiden vil blive forstærket i kraft af at virksomheder i større og større grad bliver forbundne bl.a. igennem services i takt med at den serviceorienterede arkitektur vinder indpas. Men spørgsmålet er så om Herzums tilgang tager højde for denne svaghed. Først og fremmest erkender Herzum stadiet med integration udadtil for virksomheden ved at medtage det i hans modenhedsfaser. Således kan højere integration udadtil for virksomheder mere ses som målet med Herzums tilgang, end det er noget som er taget med i modellen. Men hvor det tages med, vil det naturligvis indgå i de 18

19 relevante arkitekturprodukter på både forretningsniveauet, som det funktionelle niveau. Vi finder Herzums tilgang mere tidstro i forhold til den tid vi lever i nu. "Think big start small" mentaliteten har groet sig fast og projekter får ikke (længere) lov til at køre i årevis støttet af et ubegrænset budget. Derved er det svært at få buy-in fra beslutningstagere for at så generisk rammeværk som Zachmans - som ikke kommer med nogen metode. Men dermed ikke sagt, at man kan skrotte Zachman selvom hans rammeværk er utilstrækkelig i forhold til at beskrive virkeligheden udadtil. Den systematiske opdeling og klassifikation af it-porteføljen er et vigtig element i EA arbejde og er en fase alle virksomheder skal igennem i deres it-arbejde. Det faktum, at Zachman er en de-facto standard i de fleste virksomheder der arbejder systematisk med EA, siger noget om anvendeligheden af rammeværket. Men spørgsmålet er om rammeværket ikke trænger til en opdatering Afrunding I svaret på om COSM-E adskiller sig drastisk fra det eksisterende rammeværk mener vi at have vist at COSM-E tilgangen både er et rammeværk til at skabe et struktureret overblik over arkitekturprodukterne, samt til at skabe forbindelse imellem forretnings- og it-siden af organisationen. Men det er samtidig en konkret metode til at udvikle it-systemer der med diverse plug-ins kan supportere komponentudviklingen og projektstyringen. Kontrasten imellem Zachmans rammeværk og Herzums tilgang reflekterer meget vel hvad der er sket i årene imellem dem. IT er blevet mere udbredt, men holdningen til IT har også skiftet. Fra at it-systemer primært var simple klassifikationssystemer som lager- og økonomistyringssystemer, er situationen i dag, ifølge Carr (2003), at it-systemer ikke udgør nogen konkurrencemæssig fordel, men er en almen handelsvare. Således stilles der også flere krav til it-investeringerne. Det forventes nu at itinvesteringer leverer et positiv ROI på lige fod med andre investeringer. Dette sætter større krav til præsentationen og tilgængeligheden af de rammeværk som skal sælges og det er således vores holdning at et 2. generations rammeværk er meget nemmere at sælge end et 1. generations. Herzum kalder hans tilgang for the agile approach den behændige tilgang, hvilket står i skarp kontrast til Zachmans holdning til EA. Vi fandt at Zachman helst så alle arkitekturprodukter i en virksomhed dokumenteret i excruciating level of 19

20 detail, men dette er en langsom proces som kan sænke virksomheden i dens handlekraft og fjerne ressourcer fra de essentielle processer. Den behændige proces lægger op til at virksomheder ikke dokumenterer mere end nødvendigt. I stedet skal de fokusere på at skabe en EA, som er hurtigt til at reagere på ændringer i markedet og derved forbedre konkurrencedygtigheden. Selvom den behændige EA umiddelbart er at foretrække, er det også den sværeste at opfylde. Dette mener vi at Herzum underdriver betydningen af. Vores gennemgang og diskussion af de to rammeværker slog fast, at de begge har deres eksistensberettigelse, men at Zachmans rammeværk er hårdt ramt af "alderdom" og i fremtiden nok vil overgå den skæbne at blive udbygget eller udfaset. Selve det, at systematisere sin it-portefølje er et grundliggende element i ethvert EA og Zachman har vist at hans rammeværk kan skabe overblik og forståelse hos en bred målgruppe. I vores gennemgang af Herzums artikler har vi naturligvis måtte tage hensyn til Herzums bias imod hans egen konsulentvirksomhed. COSM er ikke bare et teoretisk udtænkt værk, men en tilgang som rent faktisk bliver anvendt praktisk. Vi synes således at Herzum placerer sig i en gråzone hvor han på den ene side er en anderkendt EA-debattør og på den anden side sælger COSM tilgangen. Målgruppen på artiklen er således svær at bestemme. Vi har valgt at forholde os neutralt i forhold til anvendeligheden af COSM. Herzum siger at COSM har været vidt anvendt i mange forskellige virksomheder indenfor forskellige domæner, men da det tidligere er en ren projektstyringsmodel har vi ikke kunne etablere om det er COSM-E eller COSM-P som har været brugt. Ikke desto mindre har vi fået det indtryk, at de elementer som COSM medtager, langt fra er unikke for denne model. De stemmer også i overensstemmelse med andre 2. generations EA-tilgange 20