COSM TM. nterpri. Moderne EA rammeværker -- Nytænkning eller genbrug? Nytænkning eller genbrug?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "COSM TM. nterpri. Moderne EA rammeværker -- Nytænkning eller genbrug? Nytænkning eller genbrug?"

Transkript

1 Moderne EA rammeværker -- Nytænkning eller genbrug? Nytænkning eller genbrug? COSM TM nterpri Miniprojekt ifm. T8 Enterprise Arkitektur v. John Gøtze IT Universitetet i København Forår 2005 Erling Jepsen Samlet sideantal á 2275 tegn: 25,2 Martin Wittrock Andersen

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Problemformulering Metode Zachmans Enterprise Architecture Framework Component-Oriented-Software-Manufacuring D Visible Enterprise Teori- & Empiri-fundament Afgrænsning Begrebsafklaring Zachman EA Framework Rammeværket Anvendelse Kritik Herzum COSM Grundstruktur Arkitekturprodukter Perspektiver Blueprinting Moderne EA ifølge Herzum Herzums modenhedsfaser Relation til Zachman Afrunding Unisys 3D Blueprinting Om Unisys Unisys begrebsverden D Visible Enterprise D Business Blueprinting Framework walkthrough Målgruppe Relationen til Zachman Simplicitet Kompleksitet Perspektiver og fokus Afrunding Konklusion Referencer Tekst-kilder Interview

3 1. Indledning Dette miniprojekt blev udarbejdet ifm. faget T8 Enterprise Arkitektur på ITU, udbudt 1. halvår Vi har i forbindelse med opgaveskrivningen haft et ønske om at behandle en problemstilling, som er virkelig og reel indenfor branchen og derved arbejde med et realistisk problem frem for et opdigtet. Derfor stiftede vi via en bekendt - kontakt til en it-arkitekt, der er ansat indenfor Told & Skat og som derfor må siges at have fingeren på pulsen mht. de problemstillinger som it-arkitekter sidder med. Denne opgave udspringer af hans forslag. Mest af alt har vi betragtet denne opgave som en øvelse i, at kunne tage fat i et rammeværk se igennem konsulentsnakken - og uddrage essensen af modellen uden at bliver forvirret over diverse postulater og buzz-words. God fornøjelse med opgaven. 3

4 1.1. Problemformulering Enterprise Arkitektur (EA) er blevet en voksende niche inden for it-industrien. Situationen i 2005 er, at næsten hvert eneste konsulenthus er i stand til at præsentere deres eget rammeværk, hvilket bl.a. understøttes af Unisys' indgang i markedet fra ellers hovedsagligt at have været kendt som leverandør af hardware og tilhørende ydelser. Alle påstår, at netop deres rammeværk er nyt og banebrydende. Blandt de som beskæftiger sig professionelt med it-arkitektur, har den nye situation resulteret i et voksende arbejdspres for at sætte sig ind i den konstante strøm af nye modeller, metoder, rammeværk og tilgange fra mange forskellige kilder. Men hvor nye er disse rammeværk egentlig? Adskiller de sig fra de rammeværk som har været brugt i de seneste år 1 og som har bevist sig anvendelige? Dette har vi tænkt os at undersøge med følgende arbejdsspørgsmål: Med denne opgave ønsker vi at diskutere i hvor høj grad nye rammeværk adskiller sig fra de klassiske rammeværker. I en yderligere præcision af vores arbejdsspørgsmål, er det vi ønsker svar på: Hvorfor har alle konsulenthuse deres eget rammeværk, når de tilsyneladende bare genbruger fra Zachmans rammeværk? Bibringer konsulenthusenes rammeværk noget nyt i forhold til Zachmans rammeværk - har de en anden vinkel på tingene? Hvor stor betydning har målgruppen for udformningen af et rammeværk? 1 I denne opgave vil Zachmans rammeværk være gennemgående som repræsentativ model for de klassiske rammeværk. Mere om dette senere. 4

5 1.2. Metode Denne opgave er primært af teoretisk karakter idet vi har taget udgangspunkt i to fremtrædende forfatteres artikler, hvori de beskriver deres respektive modeller. Derudover har vi medtaget en model frembragt af et internationalt konsulenthus for at få dennes, meget pragmatiske vinkel på EA rammeværk Zachmans Enterprise Architecture Framework Grundet Zachmans unikke positionering på markedet som et de facto rammeværk og den enkle og elegante præsentationsform, har vi været konsekvente og valgt Zachmans rammeværk (Appendix G) som repræsentant for de traditionelle rammeværker. Zachmans Framework for Enterprise Arkitektur er i korte træk en logisk model til at klassificere og strukturere en virksomheds it-portefølje og organisation. Formålet med rammeværket er, at give virksomheder et værktøj, der udgør en kobling imellem virksomheders forretningsrelaterede krav og deres it-løsninger som det gør sig ud i virkeligheden. Som et alternativ til det gamle rammeværk, lavede vi lidt research og kiggede på nogle af de nye typer rammeværk som er dukket op i de senere år. Vi kiggede bl.a. på Microsofts nye Enterprise Architectural Space model som havde modtaget megen bevågenhed indenfor branchen. Men i enden var det tidsmæssige ressourcer, tilgængeligheden af dokumentation, samt det faktum, at de valgte rammeværker komplementerer hinanden godt, som gjorde, at vi valgte følgende to modeller som vores repræsentanter for "de nye EA modeller" Component-Oriented-Software-Manufacuring Peter Herzum og Herzum Software Inc. - står bag Component-Oriented-Software- Manufacuring (COSM) tilgangen, som er en tilgang til EA der dækker fra enterpriseniveauet over applikations-niveau til komponent-niveau. Altså et rammeværk, modellerings- og metode-tilgang i ét. Det som gør COSM meget interessant at tage med i denne henseende er, at den hævder at være agil og således lægger sig godt op af den serviceorienterede arkitektur en it-arkitekturmetode som vil vokse kraftigt i popularitet i de kommende år. 5

6 D Visible Enterprise Forkortet 3DVE. En forholdsvis ny (2003) tilgang til EA udviklet af Unisys Inc. Herunder ligger en metodologi med navnet 3D Blueprinting. Modellen blev præsenteret af Christian Wernberg-Tougaard og Jacob Wamberg fra Unisys ved et oplæg for studieholdet den 2. marts Oplægget gav os tilstrækkelig indsigt i, og interesse til, at vælge modellen med det primære argument, at den er udviklet af en specifik forretning med et specifikt sigte. Samtidigt påstod Unisys, at de var 1½-2 år foran deres nærmeste konkurrenter. En påstand vi følte vi måtte kigge nærmere på Teori- & Empiri-fundament Det var fra starten klart, at det var begrænset hvor meget teori der ville være til rådighed for begge modeller. For COSMs vedkommende, tog vi kontakt til Peter Herzum og fik tilsendt den seneste udgave af Applying Enterprise Architecture (Herzum, 2004). Ligeledes fik vi tilsendt en mængde salgsmateriale fra Unisys, men her blev det alligevel klart at der var brug for understøttelse i form af empiri. Således foretog vi derfor et interview med Christian Wernberg-Tougaard og Bent Caspersen fra Unisys. Netop Unisys syn på deres eget meget nye rammeværk er interessant, fordi de kan bidrage til at sætte rammeværkets formål i perspektiv i forhold til andre spillere på markedet, Zachman, samt tidligere metodikker for modellering af forretnings-processer og deres IT-portefølge 2. Vi mener at kombinationen af de tre typer af rammeværk danner et godt fundament for en diskussion af forskellene mellem de nye kontra de gamle rammeværk. I forbindelse med analysen fremlægger vi først de essentielle elementer af Zachmans rammeværk, samt klarlægger hvad Zachmans rammeværk benyttes til i dag. Vi har valgt at slutte Zachman afsnittet af med en kritisk diskussion for at afklare om der er elementer i rammeværket der er utilstrækkelige eller forældede. Herefter gennemgår vi de vigtigste dele af de to valgte rammeværker som vi vil sætte op imod Zachman. Inden skriveprocessen startede, strukturerede vi opgaven således, at grundstrukturen for gennemgangen af de to moderne rammeværk blev 2 BPR Business Process Re-engineering var det helt store buzz-word for 4-6 år siden indenfor konsulent-verdenen. Mange idéer herfra synes at gå igen indenfor EA. 6

7 forholdsvis ens. Således vil COSM og 3DVE afsnittene først gennemgå modellen, for derefter at forholde sig til Zachman. Slutteligt afrunder vi i forhold til vores problemstilling Afgrænsning Opgavens omfang tillader ikke en dybdegående undersøgelse af alle de rammeværker som vi synes er interessante, ligesom det ikke er muligt at foretage en dybdegående analyse af hver model. Derfor har vi valgt at bringe de forhold frem som vi mener er relevante for at læseren kan skabe sig et godt indtryk af det pågældende rammeværk og som vi mener er vigtige i forhold til en sammenligning. En bred skanning af de mest fremtrædende rammeværk på markedet har resulteret i, at vi har valgt 2 rammeværker 3, som vi synes er mest representative for markedet som det ser ud nu og valget af disse vil altid kunne diskuteres. Vi forventer at læseren har et overordnet kendskab til Zachman og vil derfor kun kort beskrive Zachmans rammeværk Begrebsafklaring Man kan bruge mange forskellige ord i samme mening. Somme tider handler det om skrivestil eller den kontekst, ordet bruges i. I denne opgave vælger vi at benytte betegnelsen "enterprise" og "virksomhed" om samme sag, vel at mærke uden at tage stilling til at om den er profit, non-profit, offentlig eller privat. Hvor det er nødvendigt, gør vi opmærksom på forskelle der gør sig gældende på tværs af virksomhedsstørrelser. Med disse begreber mener vi ikke nødvendigvis en juridisk enhed, men det virkefelt der omfatter et givent stykke EA arbejde. Det kan være et helt firma i traditionel forstand, en enhed eller dele deraf. Ligeledes vil den danske betegnelse rammeværk og den engelske framework, blive benyttet, hvor vi finder dem passende. Det mere mundrette Zachman vil også blive brugt ofte, istedet for den fulde betegnelse Zachman Enterprise Architecture Framework. 3 Herzum lægger eksplicit vægt på, at hans arbejde er en tilgang, ikke et rammeværk. Herzum pointerer at hans tilgang er en udvidelse af de traditionelle rammeværker, mere om det i afsnit 3. 7

8 Vi har diskuteret hvorledes begreberne artefakter og arkitekturprodukter adskiller sig rent begrebsmæssigt, men overordnet mener vi at de beskriver det samme; nemlig det eller de produkt(er) man ender op med fra sit arbejde med rammeværket. Kært barn har mange navne, således benævnes disse også deliverables, artifacts, eller slet og ret dokumenter. I denne opgave skelner vi mellem klassiske (1. generations-) og moderne (2. generations-) rammeværker. Som udgangspunkt var vores eneste kriterie for at skelne, alder. Som projektet udviklede sig, trådte flere forskelle frem i lyset, og derved har vi kunne svare på essensen i vores problemformulering. 8

9 2. Zachman EA Framework I 1987 beskrev John Zachman en model for et "framework" for enterprise arkitektur i sin artikel "A framework for information systems architecture" (Zachman, 1987). Behovet for rammeværket var opstået efter en kraftig og ustruktureret vækst af informationssystemer blandt datidens moderne organisationer (Zachman, 1982, s1). Zachman definerer EA som den gruppe af beskrivende repræsentationer (f.eks. modeller) som er relevante for at kunne beskrive en enterprise således at den kan tilpasses i overensstemmelse med ledelsens krav (kvalitet) og vedligeholdt indtil den er afskrevet (Popkin Process, 2004). Siden 80 erne har rammeværket løbende gennemgået en modning og senest i 1992 er det blevet udbygget af Zachman og Sowa (1992) og formaliseret til den version der kendes i dag. Dette er også den version vi vil bruge i denne diskussion (Appendix G). Zachmans definerer selv hans rammeværk som en logisk model til at klassificere og strukturere integrationen imellem organisationers informationssystemer og deres kontaktflader i et hierarkisk system. Den systematiske tilgang samt indlemmelsen af forretningsprocesserne gør rammeværket ideelt for EA arbejde, da det skaber et struktureret overblik over organisationers informationssystemer og samtidig sikrer en kobling imellem virksomheders forretningsrelaterede krav og dets informationssystemer (Zachman og Sowa, 1992). Vi vil kort beskrive de overordnede dele af rammeværket som vi finder vigtigst for denne opgave. For en mere grundig gennemgang kan vi bl.a. anbefale Eriksen & Pedersen (2004). 9

10 2.1. Rammeværket Zachman beskriver i sin første arktikel (Zachman, 1987) hvorledes udfyldningen af rammeværket svarer til at planlægge og bygge et hus. I denne kunst, fremelsket over tusindvis af år, har man allerede defineret arbejdsopgaver, roller og forskellige niveauer af arkitektoniske præsentationsniveauer (figur 1) - så Zachman finder det kun være logisk at bruge samme de samme principper i forbindelse med itarkitektur. Vi vil efterfølgende i afsnit 2.3 diskutere validiteten af denne analogi. Zachmans rammeværk er opbygget som en matrix med 36 celler fra 6 rækker og 6 kolonner (appendix A & B). Hver celle er en unik identifikation af et bestemt fokusområde set ud fra et bestemt perspektiv. I sin helhed udgør rammeværket en holistisk model af infrastrukturen af en organisations informationssystemer set fra 5 forskellige perspektiver: planner, owner, designer, builder og subcontractor. Det er dog ikke noget krav at rammeværket gennemgås fra top til bund eller fra højre til venstre - enkelte celler kan udvælges alt efter behov. Figur 1 - Zachmans husbygningsanalogi (Orr. 2004) Cellerne i rammeværket indeholder en grafisk præsentation af det arbejde der skal udføres indenfor det valgte perspektiv og fokus. Da rammeværket er en generisk model, betyder det også at organisationen selv skal finde ud af, hvad der er vigtigt for netop den virksomhed at analysere i hvert celle. Der er få regler forbundet med udfyldning af rammeværket (appendix C) og det har især været målet at holde rammeværket fri af proces- og implementeringstankegang. I stedet fokuseres der på at sikre, at alle relevante aspekter af den pågældende organisation er velstruktureret og at rammeværket påviser klar indbyrdes sammenhæng, som vil sikre et komplet syn på arkitekturen. Arbejdet med at udfylde hele Zachmans rammeværk er enormt og kun de færreste organisationer besidder motivet og ressourcerne til at gennemføre sådan en systematisk arkitektur-gennemgang. 10

11 2.2. Anvendelse Zachmans rammeværk er udtrykkeligt en procedure udviklet for at beskrive sammenhængen imellem en organisations IT og dens forretning. Samtidig kan eksempelvis systemdesignere, ved at forstå et bestemt område af et system til bunden, nemmere træffe beslutninger omkring ændringer til, eller udvidelser af, organisationens it-systemer. Således holder rammeværket sig metodefrit og uden binding til specifikke værktøjer. Der er derfor ingen grund til, hvorfor præsentationen af hver celle i rammeværket f.eks. ikke kan understøtte en objektorienteret metode eller den Serviceorienterede Arkitektur (SOA). Som regel benyttes Zachman som en tjekliste til at skabe overblik over, hvilke områder der er dækket og hvilke der mangler. Der er eksempler (Eriksen & Pedersen, 2004) på, at Zachmans rammeværk benyttes i sin fuldhed til systematisk at muliggøre transitionen fra en nuværende "as-is" situation frem til ønsket "to-be" situation. Dette er en utrolig ressourcekrævende proces både i sin initielle udvikling, men også i form af kontinuerlig vedligeholdelse Kritik Det er vanskelig at give kritik af et rammeværk som er så vidt anvendt som Zachmans rammeværk. Men vi har dog fundet at der er svagheder i bl.a. den måde Zachman anskuer EA-arbejdet. Ledende tænkere indenfor EA (bl.a. Orr, 2004; Herzum, 2004) har argumenteret, at husbygningsanalogien er en for stærk forsimpling i forhold til virkeligheden. Orr (2004) argumenterer at branchen indenfor husbyggeri er langt mere reguleret og standardiseret end det er indenfor it-arkitektur. Man har således haft mange flere år til at fastsætte standarder. I modsætning til dette, har IT haft en meget kortere tidsperiode at udvikle sig i. Men med sin eksplosive vækst har IT set en mangfoldighed af metoder som alle har præget organisationer på forskellige måder. Således eksisterer der nu et væld af metoder og systemer som varierer fra organisation til organisation. Så dét at stå foran at skulle bygge et it-system i forhold til at bygge et hus, er væsentligt mere kompliceret, da der er større usikkerhed i forhold til de valg man tager. Derudover skal der tillægges det faktum, at systemer nu om dage er langt 11

12 mere integrerede end tidligere. Et virksomhedssystem opererer sjældent isoleret fra omverdenen og det vil oftest være integreret til andre systemer i organisationen. Orr (2004) forsøger at tage højde for denne mangel (og går et skridt videre) ved at tilføje "Urban and Transportation Planner" (By- og transportmæssig planlægning) som et horisontalt perspektiv i toppen af Zachmans rammeværk. Det bymæssige perspektiv er medtaget for at argumentere, at intet system i disse dage lever uden interaktion til andre. Transportperspektivet ligger på et endnu "højere niveau" og understreger, at langt hovedparten af alle virksomheder nu om dage også har interaktioner som går ud over virksomhedens systemer f.eks. til statslige myndigheder, men også til kunder og leverandører. 4 Vi mener at manglen på dette øvre lag er en fundamental svaghed ved Zachmans rammeværk. En svaghed som med tiden vil blive forstærket i kraft af at virksomheder i større og større grad vil inter-operere i takt med, at den serviceorienterede arkitektur vinder indpas. Indtil videre har vi kun kigget på manglen på integration i analogien, men selve ideen om at bygge et hus fra grunden og også misvisende i forhold til virkeligheden. I langt de fleste tilfælde handler systemudvikling nemlig om udbygning, fjernelse eller udskiftning af eksisterende systemer en langt sværere disciplin end at bygge noget nyt med det niveau af integration som systemer har nu om dage. Herzum sammenligner denne problemstilling med at have en eksisterende skyskraber rive den ned og bygge en ny som erstatning. (Herzum, 2004, s3) Begge mangler som vi har valgt at tage op her, mener vi repræsenterer den tid som er gået siden Zachman definerede sit rammeværk. 13 år er en menneskealder indenfor IT og har vist, at selv generiske metode- og proces-fri rammeværker vil med tiden skulle opdateres, for at følge med udviklingen. Vi har nu diskuteret anvendeligheden af Zachmans rammeværk som er vores repræsentant for 1. generations rammeværkerne. Nedenfor vil vi diskutere de to moderne 2. generations rammeværker som vi har valgt. Vi starter med Peter Herzums COSM model. 4 Vi betragter udgivelsen af Hvidbog om IT-arkitektur (Hvidbog, 2003) som et forsøg på, fra den danske stats side, at fastlægge nogle overordnede principper for dette perspektiv. 12

13 3. Herzum COSM COSM tilgangen har eksisteret siden Oprindeligt var det udelukkende en teknisk metode specielt rettet imod at understøtte systemudviklingsfasen som en 100% komponentbaseret tilgang. Fokus var, dengang som nu, på at komme op med et behændigt, skalerbart og arkitekturcentreret værktøj til EA og distribuerede systemer. Altså en virksomhedsarkitektur, som hurtigt kan omstille sig og adaptere til en virksomheds skiftende miljø og udvikling. I 1999 ændrede det eksisterende COSM navn til COSM Project (COSM-P). COSM Enterprise (COSM-E) blev tilføjet for at skabe et link fra COSM-P til forretningsstrategien, it-strategien og EA bundet sammen i et rammeværk. I forbindelse med denne opgave er det kun COSM-E, vi vil behandle. COSM tilgangen opererer på tre forskellige niveauer: Enterprise, Application og Component. I forbindelse med EA er det kun virksomhedsniveauet der er interessant, fordi det er her man skal sammenstille it-strategien med forretningsstrategien. COSM bliver ikke betegnet som en metode eller et rammeværk men i stedet for en approach altså "taktik; tilgang; tilgang til tingene; tilgangsvinkel". Dette signalerer, at COSM frem for at være en teoretisk model (eller samling af modeller), mere fremstår som et pragmatisk måde til at gøre tingene på. Samtidig er COSM mere overordnet end en egentlig metode og bliver derfor mere et projektværktøj i form af sin to-deling imellem COSM-P og COSM-E. COSM tilgangen er, ifølge Herzum (2004), den første måde at klassificere ikke kun de såkaldte deliverables altså arkitekturprodukter, men også et helt set af processer og teknikker som binder forretningsstrategien, it-strategien og EA sammen - helt ned til de individuelle projekter der er resultatet af arbejdet med EA. (Figur 2) Herzum opererer ud fra en pragmatisk tilgang til EA. Han ser EA som en gruppe af arkitektoniske koncepter, principper, retningslinier, planer, standarder og andre arkitektur-produkter som guider og vejleder en virksomhed igennem opkøb, outsourcing, integrering, forbinding, udvikling, ændring, Figur 2 - EA i sammenhæng. (Herzum, 2004) 13

14 styring og fjernelse af elementerne (interne og eksterne) i en it-portefølge. (Herzum, 2003, s2) Grundstruktur Herzum ser EA som en multi-dimensionel disciplin, som skal afdække hvad han kalder viewpoints (perspektiver), deliverables (arkitekturprodukter) og processes (processer) (Herzum, 2004). I forbindelse med denne opgave, vil vi kort løbe igennem de to vigtigste elementer i COSM-E modellen Arkitekturprodukter En central del af COSM-E er de såkaldte deliverables eller arkitekturprodukter. Disse er opdelt i fire grupper (illustreret i appendix F): Forretningsstrategi, forretnings-arkitektur, funktionel arkitektur samt andre arkitektoniske synsvinkler og nøgle-områder. Indenfor hvert af disse områder bestemmes netop de arkitekturprodukter som er nødvendig for at beskrive den pågældende virksomhedsarkitektur. Herzum argumenterer, at arkitekturprodukterne er normaliserede hvilket i denne kontekst vil sige at information ikke gentages i forskellige arkitekturprodukter. Dette stemmer fint overens med de regler Zachman har opstillet for hans rammeværk. Vi vil i afsnit om blueprinting komme nærmere ind på de mest centrale arkitekturprodukter Perspektiver COSM Enterprise bruger forskellige synsvinkler til at anskue EA som det er vist i Appendix D. Perspektiverne er opdelt således, at hver perspektiv har fokus på en bestemt type arkitektur. De fem typer: forretnings-, funktions-, strukturel-, teknisk- og ledelsesarkitektur er stærkt inspireret af Zachmans perspektiver i hans rammeværk. Vi har fundet, at der der er en generel konsensus om at EA skal anskues fra flere perspektiver hvilket nødvendigvis skal ses i lyset af EAs brede tilgang til hele virksomheden. 14

15 Blueprinting Ét af de arkitekturprodukter som bliver produceret i COSM er blueprints 5. Blueprints ses som et afgørende element i udviklingen fra de traditionelle rammeværk mod de moderne (2. generations) tilgange. Disse er opdelt i to afdelinger: Business Process Model (BPM) en model for forretningssiden. Functional Reference Model (FRM) en model for it-siden. Sidstnævnte er samtidig det vigtigste tekniske blueprint i modellen, fordi den beskriver i detaljer hvorledes virksomheden foretager den funktionelle interoperabilitet. Samtidig indeholder den også nogle af de mest betydningsfulde nøgleelementer for Figur 3 - Fuctional Reference Model (Egen tilblivning efter inspiration af Herzum, 2004) den funktionelle arkitektur for COSM - herunder også functional domain model. Denne tager udgangspunkt i forretningens serviceydelser og dens ansvar, og fastlægger præcist hvad det er, som er af interesse for virksomheden - og således bestemmende for hvad den funktionelle arkitektur skal kunne. Til at beskrive den nuværende situation indenfor IT bruges Portfolio Model altså et struktureret fortegnelse over de eksisterende systemer i virksomheden. Det vi mener at kunne udlede af Herzums blueprinting er, at det som sådan ikke indeholder nye elementer i forhold til Zachmans rammeværk, men at det udgør metode-delen i hans tilgang. Det er altså blueprinting som fortæller virksomheder hvorledes de griber hans tilgang an og hvilke arkitekturprodukter, der er de vigtigste, samt angiver en sammenhæng imellem disse Moderne EA ifølge Herzum Herzum (2004) ser ikke 2. generations rammeværk som en udskiftning af eksisterende rammeværk, men som en udbygning af de ældre modeller, der, som det argumenteres, mest af alt betragtes som klassifikationsskemaer. Harmon 5 Vi vælger ikke at oversætte blueprint til dansk da det er et centralt koncept i COSM, men det vi forstår ved blueprint er et unikt fingeraftryk af den pågældende virksomhed. 15

16 (2004) argumenterer, at et klassifikationsskema er det første skridt imod videnskab, som da biologer brugte fra 1800 tallet og 150 år frem til at klassificere alle levende væsner i verden. Efter klassificeringen kommer disciplinen hvor man yderligere rationaliserer den viden man har opnået i klassificeringen. Ifølge Herzum starter en 2. generations it-arkitektur med forretningsstrategien og målsætningen og bruger det som pejlemærker til at bestemme hvilke processer herunder it-strategier som bedst opfylder de valgte strategier og målsætninger. Strategiske tiltag under et 2. generations rammeværk starter med et udspil, hvor man tester hvilke tiltag der påvirker hvilke målsætninger. Når de(t) mest optimale tiltag er fundet, kan man identificere hvilke processer der bliver påvirket og således følge linien ned igennem rammeværket. Samtidig vil uforudsete og drastiske hændelser på proces-niveau kunne mappes op på forretningsniveauet og give svar på de strategiske implikationer. Dette kræver i særlig grad at rammeværket holdes konstant opdateret og til enhver tid afspejler brugen af virksomhedens arkitekturprodukter Herzums modenhedsfaser Det er dog de færreste virksomheder der kan springe direkte ud i en 2. generations tilgang, da det kræver at de fra starten opbygger en levende og dynamisk virksomhedsarkitektur. Så før de kommer til dette stadie, skal de igennem forskellige modenhedsfaser. Herzum (2004) fremlægger fem forskellige modenhedsfaser af EAarkitektur indenfor organisationer. Modenhedsfaserne gennemgås sekventielt og organisationen kan således ikke "hoppe over" en eller flere faser men igennem veludført EA, kan en Figur 4 - Herzums modenhedsfaser (Herzum, 2004) Også illustreret i appendix E 6 Den mest optimale måde at sikre dette, er ved at lade rammeværket indgå som et centralt dokument. Således kan dokumentet styre de strategiske og taktiske beslutninger som tages for it-arkitekturen, frem for blot at dokumentere hvilke ændringer, som er sket. 16

17 organisation accelerere forløbet, således at transformationen hen imod den sidste fase (Optimisation) gennemløbes hurtigere. En kort betegnelse af de fem faser gennemgås i appendix E og er i øvrigt listet i ovenstående figur 4. På vej imod hvad Herzum kalder Nirvana 7, skal it-arkitekturen gennemgå en udvikling fra at være centraliseret og interoperabel, til at være integreret. Forskellen imellem de to faser mener vi ligger i, at i den interoperable it-arkitektur kan systemer udveksle data, hvis de skal (men det er ikke udvekslingen af data som er prioriteret). I den integrerede it-arkitektur er systemerne derimod integreret med hinanden og bruger fælles funktionalitet. Information, frem for rå data, er målet og det kræver at systemer kan tilgå hinandens data igennem standardiserede komponenter eller services. I denne arkitektur er systemerne normaliseret således at funktionalitet kun udgår fra én og kun én process. Jo længere imod Nirvana en virksomhed kommer i modningsfasen, jo mere agil bliver den. Dvs. at virksomhedens IT i højere grad understøtter virksomhedens evne til at omstille sig i forhold til kravene dikteret fra forretningen. Figur 5 - Modenhedsmodel of it-arkitektur. (Ross, 2003) Ross (2003) har på samme måde som Herzum arbejdet med en modenhedsmodel for it-arkitektur, der grundlæggende understøtter Herzums faser. Ross evaluerer dog i højere grad ressourcefordelingen på tværs af arkitekturstadierne (figur 5), men ender også op med en model som i sine sidste faser er modulære og understøtter den agile virksomhed. Vi betragter den serviceorienterede arkitektur (SOA) og COSM-E som understøttende til hinanden. SOA er en behændig it-arkitektur, hvor processer der har brug for at kommunikere med andre processer gør dette i form af standardiserede services. Ved hjælp af services kan processerne tilbyde en udvalgt del af deres funktionalitet til andre processer i form af services, ligesom de kan tilgå andre services indenfor og udenfor organisationens it-system. Dette anser vi for at 7 Det perfekte stadie ligger efter Optimization 17

18 være integreret IT og derfor i overensstemmelse med de senere faser i både Herzums og Ross' modenhedsmodeller Relation til Zachman I sammenstillingen af Herzums COSM-E model med Zachmans rammeværk for enterprise arkitektur har vi valgt først at kigge på, hvad de to forfattere bygger deres modeller på. Zachman betragter EA som en samling af beskrivende repræsentationer, hvilket understøtter hans tanke om en generisk rammeværk som kan bruges af alle virksomheder uanset domæne. Men den generiske tilgang giver en del usikkerhed med hensyn til hvad de beskrivende repræsentationer står for. Problemet er, at der med Zachmans rammeværk ligger meget arbejde forud for at en virksomhed kommer i gang med EA - den skal således først fastlægge hvad der skal være i de enkelte celler, inden den kan komme i gang med arbejdet. Zachman er kendt for at have udtalt: "Someday, you are going to wish you had all those models made explicit, enterprise-wide, horizontally and vertically integrated at excruciating level of detail." (Zachman, 2000, s7). Hvilket lægger op til at virksomheder skal planlægge for alle "what if's" i fremtiden. Herzum er mere pragmatisk i sin tilgang og fastslår at " the objective of an EA is not to have a wonderfully described EA, but rather to have accomplished a number of business or it-strategy objectives through EA". Han understreger sin holdning med ordsproget "Better is the enemy of good" (Herzum, 2004, s6) betydende at en virksomhed skal udfylde deres arkitekturprodukter til en grad, hvor de kan komme videre med EA arbejdet. Behovet for et 2. generations rammeværk er bl.a. knyttet til diskussionen vedrørende validiteten af Zachmans analogi imellem EA og husbygning (afsnit 2). Som beskrevet tidligere, mener vi at manglen på det øvre lag i Zachmans rammeværk er en fundamental svaghed ved Zachmans rammeværk. En svaghed som med tiden vil blive forstærket i kraft af at virksomheder i større og større grad bliver forbundne bl.a. igennem services i takt med at den serviceorienterede arkitektur vinder indpas. Men spørgsmålet er så om Herzums tilgang tager højde for denne svaghed. Først og fremmest erkender Herzum stadiet med integration udadtil for virksomheden ved at medtage det i hans modenhedsfaser. Således kan højere integration udadtil for virksomheder mere ses som målet med Herzums tilgang, end det er noget som er taget med i modellen. Men hvor det tages med, vil det naturligvis indgå i de 18

19 relevante arkitekturprodukter på både forretningsniveauet, som det funktionelle niveau. Vi finder Herzums tilgang mere tidstro i forhold til den tid vi lever i nu. "Think big start small" mentaliteten har groet sig fast og projekter får ikke (længere) lov til at køre i årevis støttet af et ubegrænset budget. Derved er det svært at få buy-in fra beslutningstagere for at så generisk rammeværk som Zachmans - som ikke kommer med nogen metode. Men dermed ikke sagt, at man kan skrotte Zachman selvom hans rammeværk er utilstrækkelig i forhold til at beskrive virkeligheden udadtil. Den systematiske opdeling og klassifikation af it-porteføljen er et vigtig element i EA arbejde og er en fase alle virksomheder skal igennem i deres it-arbejde. Det faktum, at Zachman er en de-facto standard i de fleste virksomheder der arbejder systematisk med EA, siger noget om anvendeligheden af rammeværket. Men spørgsmålet er om rammeværket ikke trænger til en opdatering Afrunding I svaret på om COSM-E adskiller sig drastisk fra det eksisterende rammeværk mener vi at have vist at COSM-E tilgangen både er et rammeværk til at skabe et struktureret overblik over arkitekturprodukterne, samt til at skabe forbindelse imellem forretnings- og it-siden af organisationen. Men det er samtidig en konkret metode til at udvikle it-systemer der med diverse plug-ins kan supportere komponentudviklingen og projektstyringen. Kontrasten imellem Zachmans rammeværk og Herzums tilgang reflekterer meget vel hvad der er sket i årene imellem dem. IT er blevet mere udbredt, men holdningen til IT har også skiftet. Fra at it-systemer primært var simple klassifikationssystemer som lager- og økonomistyringssystemer, er situationen i dag, ifølge Carr (2003), at it-systemer ikke udgør nogen konkurrencemæssig fordel, men er en almen handelsvare. Således stilles der også flere krav til it-investeringerne. Det forventes nu at itinvesteringer leverer et positiv ROI på lige fod med andre investeringer. Dette sætter større krav til præsentationen og tilgængeligheden af de rammeværk som skal sælges og det er således vores holdning at et 2. generations rammeværk er meget nemmere at sælge end et 1. generations. Herzum kalder hans tilgang for the agile approach den behændige tilgang, hvilket står i skarp kontrast til Zachmans holdning til EA. Vi fandt at Zachman helst så alle arkitekturprodukter i en virksomhed dokumenteret i excruciating level of 19

20 detail, men dette er en langsom proces som kan sænke virksomheden i dens handlekraft og fjerne ressourcer fra de essentielle processer. Den behændige proces lægger op til at virksomheder ikke dokumenterer mere end nødvendigt. I stedet skal de fokusere på at skabe en EA, som er hurtigt til at reagere på ændringer i markedet og derved forbedre konkurrencedygtigheden. Selvom den behændige EA umiddelbart er at foretrække, er det også den sværeste at opfylde. Dette mener vi at Herzum underdriver betydningen af. Vores gennemgang og diskussion af de to rammeværker slog fast, at de begge har deres eksistensberettigelse, men at Zachmans rammeværk er hårdt ramt af "alderdom" og i fremtiden nok vil overgå den skæbne at blive udbygget eller udfaset. Selve det, at systematisere sin it-portefølje er et grundliggende element i ethvert EA og Zachman har vist at hans rammeværk kan skabe overblik og forståelse hos en bred målgruppe. I vores gennemgang af Herzums artikler har vi naturligvis måtte tage hensyn til Herzums bias imod hans egen konsulentvirksomhed. COSM er ikke bare et teoretisk udtænkt værk, men en tilgang som rent faktisk bliver anvendt praktisk. Vi synes således at Herzum placerer sig i en gråzone hvor han på den ene side er en anderkendt EA-debattør og på den anden side sælger COSM tilgangen. Målgruppen på artiklen er således svær at bestemme. Vi har valgt at forholde os neutralt i forhold til anvendeligheden af COSM. Herzum siger at COSM har været vidt anvendt i mange forskellige virksomheder indenfor forskellige domæner, men da det tidligere er en ren projektstyringsmodel har vi ikke kunne etablere om det er COSM-E eller COSM-P som har været brugt. Ikke desto mindre har vi fået det indtryk, at de elementer som COSM medtager, langt fra er unikke for denne model. De stemmer også i overensstemmelse med andre 2. generations EA-tilgange 20

EA3 eller EA Cube rammeværktøjet fremstilles visuelt som en 3-dimensionel terning:

EA3 eller EA Cube rammeværktøjet fremstilles visuelt som en 3-dimensionel terning: Introduktion til EA3 Mit navn er Marc de Oliveira. Jeg er systemanalytiker og datalog fra Københavns Universitet og denne artikel hører til min artikelserie, Forsimpling (som også er et podcast), hvor

Læs mere

ENTERPRISE ARCHITECTURE (EA) STRATEGY, BUSINESS AND IT ALIGNMENT

ENTERPRISE ARCHITECTURE (EA) STRATEGY, BUSINESS AND IT ALIGNMENT (EA) STRATEGY, BUSINESS AND IT ALIGNMENT AGENDA HVAD SKAL VI IGENNEM? FØR FROKOST Hvad er Enterprise Architecture (EA) Baggrunden for EA EA Rammeværk(er), den danske vinkel EFTER FROKOST Gennemgang af

Læs mere

KURSER INDENFOR SOA, WEB SERVICES OG SEMANTIC WEB

KURSER INDENFOR SOA, WEB SERVICES OG SEMANTIC WEB KURSER INDENFOR SOA, WEB SERVICES OG SEMANTIC WEB Det er Web Services, der rejser sig fra støvet efter Dot Com boblens brag. INTRODUKTION Dette dokument beskriver forslag til fire moduler, hvis formål

Læs mere

Introduktion til projekter

Introduktion til projekter Introduktion til projekter v. 1.0.3 Introduktion I dette materiale ser vi overordnet på, hvad projekter egentlig er, hvordan de er skruet sammen og hvilke begreber, som relaterer sig til projekter. Vi

Læs mere

Harmoni. Med SAP PI. Når tingene går op i en højere enhed. Kort & Godt. January 2012

Harmoni. Med SAP PI. Når tingene går op i en højere enhed. Kort & Godt. January 2012 January 2012 3. årgang, nummer 1 Harmoni Med SAP PI Når tingene går op i en højere enhed Godt nytår! Vi er kommet ind i 2012 med fuld fart, og vi glæder os til et fortsat godt samarbejde med kunder og

Læs mere

Figur 9.1 De otte forandringstrin.[28]

Figur 9.1 De otte forandringstrin.[28] 9. IMPLEMENTERING 9. IMPLEMENTERING Dette kapitel har til formål, at redegøre for hvordan Temagruppe 10 kan skabe rammerne for succesfuld Benchmarking. I foregående kapitel er der redegjort for hvorledes

Læs mere

Arkitekturprincipper for Sundhedsområdet

Arkitekturprincipper for Sundhedsområdet Arkitekturprincipper for Sundhedsområdet - Ved anskaffelse af nye systemer Version 0.91 DIGITAL SUNDHED SAMMENHÆNGENDE DIGITAL SUNDHED I DANMARK Nationale principper ved anskaffelse af it-systemer At indføre

Læs mere

Artikel trykt i ERP. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Artikel trykt i ERP. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. ERP Artikel trykt i ERP. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste videns- og udviklingsklub.

Læs mere

Proces orientering af IT organisationer (ITIL - implementering)

Proces orientering af IT organisationer (ITIL - implementering) Proces orientering af IT organisationer (ITIL - implementering) Af Lars Zobbe Mortensen Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Hvorfor bedst practice processer (f.eks. ITIL)?... 3 2 Beslutning om forandring...

Læs mere

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK INDHOLD 01 Om dokumentet 3 02 Sundhed.dk s forretning 4 02.1 Mission og vision 4 02.2 Sundhed.dk s position og marked 4 02.3 Sundhed.dk s fundament og leverancer 5 02.4 Målgrupper

Læs mere

Nasjonal arkitektur Danske erfaringer. difi.no/arkitektur Klaus Vilstrup Pedersen

Nasjonal arkitektur Danske erfaringer. difi.no/arkitektur Klaus Vilstrup Pedersen Nasjonal arkitektur Danske erfaringer difi.no/arkitektur 31.08.16 Klaus Vilstrup Pedersen Arkitektur Guide (DK) http//arkitekturguiden.digitaliser.dk/ Rammeværk OIO-EA / EIF-EIRA Tjeklister til brug i

Læs mere

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Maj 2015 INDHOLD 1. INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 VEJLEDNINGENS SAMMENHÆNG MED DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 1 1.3 GEVINSTDIAGRAMMET... 2 1.4

Læs mere

De nye standarder for kundeengagement

De nye standarder for kundeengagement De nye standarder for kundeengagement : Sammenfattende rapport April 2015 www.decisioningvision.com Indledning Hvordan kan du vide, om din forretningsmodel er velegnet i dag, og om fem år? Den teknologiske

Læs mere

OIO Enterprise Arkitektur

OIO Enterprise Arkitektur OIO Enterprise Arkitektur FAQ Version 1.0 Tekniske og forretningsmæssige trends X1. Forretningsmæssige trends X2. Tekniske trends Strategi Forretning Teknik A1. EArelaterede udfordringer A3. EA metodegrundlag

Læs mere

OIO Enterprise Arkitektur

OIO Enterprise Arkitektur OIO Enterprise Arkitektur OIO relateret til andre metoder og rammeværk Version 1.0 Tekniske og forretningsmæssige X1. Forretningsmæssige X2. Tekniske Strategi Forretning Teknik A1. relaterede udfordringer

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

Projektets karakteristika

Projektets karakteristika Projektets karakteristika Gruppeopgave Projektledelse DTU 1999 Projektets karakteristika Formål At give en karakteristik af projektets stærke og svage sider, som kan lægge til grund for den senere mere

Læs mere

Quinn og Hilmer Strategic Outsourcing 1994

Quinn og Hilmer Strategic Outsourcing 1994 Quinn og Hilmer Strategic Outsourcing 1994 To nye tilgange, til balancering af evner og ressourcer: - Koncentrere firmaets egne ressourcer om et sæt kernekompetencer. - Strategisk outsource andre aktiviteter.

Læs mere

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Faldgruber i Lean Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Erfaringerne med indførelse af Lean-tankegangen viser, at virksomhederne fra tid til anden ikke får det forventede udbytte. Denne

Læs mere

System Arkitekt Practitioner

System Arkitekt Practitioner System Arkitekt Practitioner Kompetencebeskrivelsee DISAC Danish IT Society s Architectural Certification DANSK IT 2012 1 IT arkitekt Practitioner System Arkitekt Denne certificering repræsenterer det

Læs mere

Organisatorisk implementering af informationssystemer

Organisatorisk implementering af informationssystemer Organisatorisk implementering af informationssystemer Hvordan man sikrer informationsteknologiske investeringer i en organisatorisk ramme. 1 Organisatorisk implementering Definitionen på et succesfuldt

Læs mere

IT- og Telestyrelsen 21. august 2007 Sagsnr. 032071-2007

IT- og Telestyrelsen 21. august 2007 Sagsnr. 032071-2007 IT- og Telestyrelsen 21. august 2007 Sagsnr. 032071-2007 Holsteinsgade 63 2100 København Ø Att. Palle Aagaard FESD Grænseflade til CMS-løsninger, høringssvar fra Gentofte Kommune Gentofte Kommune har med

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

ATP s digitaliseringsstrategi 2014-2018

ATP s digitaliseringsstrategi 2014-2018 ATP s digitaliseringsstrategi 2014-2018 ATP s digitaliseringsstrategi samler hele ATP Koncernen om en række initiativer og pejlemærker for digitalisering i ATP. Den støtter op om ATP Koncernens målsætning

Læs mere

It-arkitekturprincipper. Version 1.0, april 2009

It-arkitekturprincipper. Version 1.0, april 2009 It-arkitekturprincipper Version 1.0, april 2009 Fælles it-arkitekturprincipper Som offentlig it-chef, projektleder eller professionel, der arbejder med digitalisering, skal du træffe mange valg i en hektisk

Læs mere

Balancen mellem de interne nødvendigheder og de eksterne påvirkninger reguleres i kommunens it-strategi som præsenteres herunder.

Balancen mellem de interne nødvendigheder og de eksterne påvirkninger reguleres i kommunens it-strategi som præsenteres herunder. It-strategi 1.0 Indledning Flere og flere forretningsprocesser i kommunerne stiller krav til it-understøttelse, og der er store forventninger til at den offentlige sektor hænger sammen inden for it-området.

Læs mere

8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113

8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113 8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113 8.1 FORSTÅELSE AF VIRKSOMHEDENS PRODUKTER/SERVICEYDELSER OG RESSOURCER... 114 8.2 INFORMATIONSSØGNING I RELATION TIL LANDE-, KONKURRENT-

Læs mere

FORARBEJDET FOR EN LØNSOM AX2012 OPGRADERING / REIMPLEMENTERING VÆRKTØJET TIL EFFEKTIVISERINGSPROJEKTER DIAGNOSTIC

FORARBEJDET FOR EN LØNSOM AX2012 OPGRADERING / REIMPLEMENTERING VÆRKTØJET TIL EFFEKTIVISERINGSPROJEKTER DIAGNOSTIC 1 FORARBEJDET FOR EN LØNSOM AX2012 OPGRADERING / REIMPLEMENTERING VÆRKTØJET TIL EFFEKTIVISERINGSPROJEKTER DIAGNOSTIC John T. Hummelgaard, Salgs- & Marketingdirektør Maj 2013 IMPLEMENTERINGEN AF MANGE ERP

Læs mere

OIO står for Offentlig Information Online og er det offentliges fællesbetegnelse for it-arkitektur, it-standarder og digital forvaltning.

OIO står for Offentlig Information Online og er det offentliges fællesbetegnelse for it-arkitektur, it-standarder og digital forvaltning. 1 af 6 30-01-2009 12:42 Vejledning Brugervejledning for OIO-katalog over offentlige it-standarder Version 2.0 - April 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning OIO på nettet Standarder og standardisering Offentlig

Læs mere

Stillings- og personprofil. Administrerende direktør FDC A/S

Stillings- og personprofil. Administrerende direktør FDC A/S Stillings- og personprofil Administrerende direktør FDC A/S Maj 2014 Opdragsgiver FDC A/S Adresse Lautrupvang 3A 2750 Ballerup Tlf.: 44 65 45 00 www.fdc.dk Stilling Administrerende direktør Refererer til

Læs mere

Vi vil meget gerne arbejde med gevinstrealisering, men der er så mange udfordringer og modstand. Survey om Business Case og Gevinstrealisering

Vi vil meget gerne arbejde med gevinstrealisering, men der er så mange udfordringer og modstand. Survey om Business Case og Gevinstrealisering Vi vil meget gerne arbejde med gevinstrealisering, men der er så mange udfordringer og modstand Survey om Business Case og Gevinstrealisering Mads Lomholt Reference Peak 2013 Brug af undersøgelsen er tilladt

Læs mere

Vores st yringsredskab

Vores st yringsredskab It strategi 2014 Vores st yringsredskab Når Råbjerg Mile bevæger sig hen over toppen af Nordjylland med 15-30 meter om året ændres udviklingen på vejen. Vi kan ikke stoppe milen, ligesom vi ikke kan stoppe

Læs mere

Artikel trykt i ERP. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Artikel trykt i ERP. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. ERP Artikel trykt i ERP. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste videns- og udviklingsklub.

Læs mere

VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra

VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra Artikel i Matematik nr. 2 marts 2001 VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra Inge B. Larsen Siden midten af 80 erne har vi i INFA-projektet arbejdet med at udvikle regne(arks)programmer til skolens

Læs mere

Programmering C Eksamensprojekt. Lavet af Suayb Köse & Nikolaj Egholk Jakobsen

Programmering C Eksamensprojekt. Lavet af Suayb Köse & Nikolaj Egholk Jakobsen Programmering C Eksamensprojekt Lavet af Suayb Köse & Nikolaj Egholk Jakobsen Indledning Analyse Læring er en svær størrelse. Der er hele tiden fokus fra politikerne på, hvordan de danske skoleelever kan

Læs mere

SAS Institute CIO networking

SAS Institute CIO networking SAS Institute CIO networking Torsdag den 30. oktober Underdirektør Ejvind Jørgensen Rambøll Management Consulting Slide 1 Udvalgte temaer Forretningsudvikling og prioriteringer CIO en og relationen til

Læs mere

Tietgenskolen - Nørrehus. Data warehouse. Database for udviklere. Thor Harloff Lynggaard DM08125

Tietgenskolen - Nørrehus. Data warehouse. Database for udviklere. Thor Harloff Lynggaard DM08125 Tietgenskolen - Nørrehus Data warehouse Database for udviklere Thor Harloff Lynggaard DM08125 Juni 2010 Indhold Beskrivelse... 3 Data warehouse... 3 Generelt... 3 Sammenligning... 3 Gode sider ved DW...

Læs mere

Organisatorisk modenhed. Oplæg ved IT-Arkitekturkonferencen den 2. april 2009

Organisatorisk modenhed. Oplæg ved IT-Arkitekturkonferencen den 2. april 2009 Organisatorisk modenhed Oplæg ved IT-Arkitekturkonferencen den 2. april 2009 Præsentation af Lægemiddelstyrelsens rejse og værktøjer - Mikael Skilbreid & Sine Søgaard, Lægemiddelstyrelsen Dialogværktøjet

Læs mere

It-chefernes dagsorden 2007

It-chefernes dagsorden 2007 Marts 2007 - nr. 1 It-chefernes dagsorden 2007 Baggrund: Resume: Hvert år i begyndelsen af året, gennemfører DANSK IT en undersøgelse af, hvad der står på it-chefernes dagsorden for det kommende år. Således

Læs mere

Corporate Communication

Corporate Communication Corporate Communication Uddrag af artikel trykt i Corporate Communication. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks

Læs mere

Det Rene Videnregnskab

Det Rene Videnregnskab Det Rene Videnregnskab Visualize your knowledge Det rene videnregnskab er et værktøj der gør det muligt at redegøre for virksomheders viden. Modellen gør det muligt at illustrere hvordan viden bliver skabt,

Læs mere

Vidensmedarbejdere i innovative processer

Vidensmedarbejdere i innovative processer Vidensmedarbejdere i innovative processer Vidensmedarbejdere i innovative processer af direktør og partner Jakob Rasmussen, jr@hovedkontoret.dk, HOVEDkontoret ApS 1. Indledning Fra hårdt til blødt samfund

Læs mere

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace har gennem de seneste 7 år arbejdet tæt sammen med mere end 250 af de mest lovende

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi gladsaxe.dk Digitaliseringsstrategi 2015-2018 Gladsaxe Kommune er med stor fart i gang med at forandre og effektivisere opgaveløsningen og skabe mere velfærd for borgerne ved at udnytte mulighederne gennem

Læs mere

RESPONS. Få flere henvendelser via dit b2b website. Quick Guide til bedre online markedsføring

RESPONS. Få flere henvendelser via dit b2b website. Quick Guide til bedre online markedsføring Quick Guide til bedre online markedsføring RESPONS Få flere henvendelser via dit b2b website Start her med et par gode råd og få flere hos Idé Bureauet Reklame & Marketing 1 Lign en forretning Produktet

Læs mere

Opdateret Lederskab. - et nyhedsbrev for ledere om lederskab og ledelse ISSN 1901-0885

Opdateret Lederskab. - et nyhedsbrev for ledere om lederskab og ledelse ISSN 1901-0885 Nr. 1 2011 Tema: Ledelse kompetencer - resultater Hvor er lederens fokus? Enhver leder er sat til at levere resultater. Dette fokus må bibeholdes og udbygges for alle, som har fået tildelt ansvar som leder.

Læs mere

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Januar 2014 INDHOLD 1. INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 VEJLEDNINGENS SAMMENHÆNG MED DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 1 1.3 GEVINSTDIAGRAMMET... 2 1.4

Læs mere

Konference om Cloud Computing 18. maj 2011. Proof of Concept for transition til Cloud Lars Ravndrup Thomsen, Solutions Architect, KMD

Konference om Cloud Computing 18. maj 2011. Proof of Concept for transition til Cloud Lars Ravndrup Thomsen, Solutions Architect, KMD Konference om Cloud Computing 18. maj 2011 Proof of Concept for transition til Cloud Lars Ravndrup Thomsen, Solutions Architect, KMD POC, hvad er det? En søgning på internettet viser, at de fleste sites

Læs mere

Oplæg ved AEA - EA netværk EA i Gentofte Kommune. På ITU den 6 marts 2013

Oplæg ved AEA - EA netværk EA i Gentofte Kommune. På ITU den 6 marts 2013 Oplæg ved AEA - EA netværk EA i Gentofte Kommune På ITU den 6 marts 2013 CV Sarah Ebler - Enterprise Arkitekt Gentofte Kommune Erhvervserfaring: Enterprise Architect - Gentofte Kommune - 01.10.2011 - nuværende

Læs mere

STRATEGI FOR MEDARBEJDERVALGTE BESTYRELSESMED- LEMMER.

STRATEGI FOR MEDARBEJDERVALGTE BESTYRELSESMED- LEMMER. STRATEGI FOR MEDARBEJDERVALGTE BESTYRELSESMED- LEMMER. OKTOBER 2011 INDLEDNING Bestyrelsernes rolle og ansvar bliver mere og mere tydelig i den finansielle sektor. Det seneste årti har medført en betydelig

Læs mere

Er der stadig behov for brugeruddannelse?

Er der stadig behov for brugeruddannelse? Er der stadig behov for brugeruddannelse? Bjarne Herskin, teach to teach, 2013 ER DET NØDVENDIGT MED BRUGERUDDANNELSE ANNO 2013? Er det virkelig stadig relevant at afholde it-brugerkurser. Er vi ikke nået

Læs mere

N O TAT. Inspiration til en strategi for effektivisering

N O TAT. Inspiration til en strategi for effektivisering N O TAT Inspiration til en strategi for effektivisering En politisk vedtaget strategi for effektivisering giver et godt afsæt for kommunalbestyrelsens arbejde med at skabe økonomisk råderum. Strategien

Læs mere

LØSNINGER - med fokus på MENNESKET

LØSNINGER - med fokus på MENNESKET LØSNINGER - med fokus på MENNESKET Prænominering til Innovationsprisen 2012 Advokatfirmaet Johansen & Bliddal søger med projektet LØS- NINGER - med fokus på MENNESKET prænominering til Innovationsprisen

Læs mere

Vejledningen til proces for design af fremtidsmodellen

Vejledningen til proces for design af fremtidsmodellen Vejledningen til proces for design af fremtidsmodellen Januar 2014 Indhold 1. FORMÅL... 3 FORMÅLET MED DENNE PROCESVEJLEDNING... 3 2. FREMTIDSMODELLENS OMRÅDER... 3 2.1. AKTIVITETER... 4 DEFINER OVERORDNEDE

Læs mere

E-læring og samarbejde over nettet

E-læring og samarbejde over nettet E-læring og samarbejde over nettet Vi var ikke i tvivl, da vi for nogle år tilbage valgte at satse på e-læring og udvikling af nye lærings- og samarbejdsformer. Vi havde brug for en seriøs og kompetent

Læs mere

Vækst og Forretningsudvikling

Vækst og Forretningsudvikling Vækst og Forretningsudvikling Uddrag af artikel trykt i Vækst og Forretningsudvikling. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

Bilag 9 - Opsamling på høringssvar fra netværket til Arkitekturrapport for KITOS

Bilag 9 - Opsamling på høringssvar fra netværket til Arkitekturrapport for KITOS NOTAT Bilag 9 - Opsamling på høringssvar fra netværket til Arkitekturrapport for KITOS (Bilag til dagsordenspunkt 10, Arkitekturrapport for KITOS) Lars Nico Høgfeldt, Odense Kommune Generel indledning

Læs mere

SAS øger værdien af dit SAP-system

SAS øger værdien af dit SAP-system SAS øger værdien af dit SAP-system Erling Glud Nielsen, Professional Services Director Professional Services Division SAS øger værdien af dit SAP-system Agenda Generel positionering SAS og SAP Arkitektur

Læs mere

prisestimat ROSKILDE KOMMUNE Att.: Kristian Karstoft Rådhusbuen 1 4000 Roskilde Dato: 19/10/15

prisestimat ROSKILDE KOMMUNE Att.: Kristian Karstoft Rådhusbuen 1 4000 Roskilde Dato: 19/10/15 ROSKILDE KOMMUNE Att.: Kristian Karstoft Rådhusbuen 1 4000 Roskilde Dato: 19/10/15 Oversigtsværktøj til aktiviteter, kampagner og arrangementer i Roskilde kommune Roskilde Kommunes Erhvervsafdeling har

Læs mere

7 tilbud til din ledergruppe. Kurser, workshops og processer tilpasset jeres behov

7 tilbud til din ledergruppe. Kurser, workshops og processer tilpasset jeres behov 7 tilbud til din ledergruppe Kurser, workshops og processer tilpasset jeres behov Indhold 1. Netværksledelse i samskabelse...3 2. Handlekraftig implementering af jeres strategi...3 3. Styrk relationerne...4

Læs mere

Den fælleskommunale Rammearkitektur. - en arkitektur for den kommunale digitalisering

Den fælleskommunale Rammearkitektur. - en arkitektur for den kommunale digitalisering Den fælleskommunale Rammearkitektur - en arkitektur for den kommunale digitalisering Fundament Vision & Strategi Logik Rammearkitektur Fysik Udvikling/Implementering 2 13.10.2014 Fælles it-arkitekturstyring

Læs mere

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK Mission Critical o Projekt Information management o Processer, metoder & værktøjer. Side 1 of 11 Projekt information Projekt information management inkluderer alle de processer, som er nødvendige for at

Læs mere

Skab bedre relationer gennem forbedring af image

Skab bedre relationer gennem forbedring af image Skab bedre relationer gennem forbedring af image I ve learned that people will forget what you said, people will forget what you did, but people will never forget how you made them feel. Maya Angelou Om

Læs mere

Fra ad hoc-tilgang til en struktureret CSR-indsats

Fra ad hoc-tilgang til en struktureret CSR-indsats Tryksag 541-643 Gode råd Her er nogle gode råd til, hvordan I griber CSR-processen an. Kom godt i gang med standarder > > Sæt et realistisk ambitionsniveau > > Sørg for, at CSR er en integreret del af

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

Styring og udvikling af kommunikationsafdelingen ved hjælp af Balanced Scorecard

Styring og udvikling af kommunikationsafdelingen ved hjælp af Balanced Scorecard 1/5 Styring og udvikling af kommunikationsafdelingen ved hjælp af Balanced Scorecard Inden for de seneste år er professionaliseringen af kommunikationsbranchen for alvor kommet på dagsordenen. En af de

Læs mere

9. KONKLUSION... 119

9. KONKLUSION... 119 9. KONKLUSION... 119 9.1 REFLEKSIONER OVER PROJEKTETS FUNDAMENT... 119 9.2 WWW-SØGEVÆRKTØJER... 119 9.3 EGNE ERFARINGER MED MARKEDSFØRING PÅ WWW... 120 9.4 UNDERSØGELSE AF VIRKSOMHEDERNES INTERNATIONALISERING

Læs mere

Informationsforvaltning i det offentlige

Informationsforvaltning i det offentlige Informationsforvaltning i det offentlige 1 Baggrund Den omfattende digitalisering af den offentlige sektor i Danmark er årsag til, at det offentlige i dag skal håndtere større og større mængder digital

Læs mere

Er de sociale medier også et ledelsesværktøj?

Er de sociale medier også et ledelsesværktøj? Er de sociale medier også et ledelsesværktøj? Bodil Damkjær er uddannet cand. phil og adm. direktør i PLINGyou A/S. Bodil hjælper dansk erhvervsliv med deres professionelle brand på LinkedIn. Bodil holder

Læs mere

Uge 5.3: (Search,) Select & implement and development methods

Uge 5.3: (Search,) Select & implement and development methods Innovationsprocesser Uge 5.3: (Search,) Select & implement and development methods A A R H U S U N I V E R S I T E T Department of Computer Science 1 Innovation & ICT development *** Innovation *** * ***

Læs mere

Glasset er ikke halvt tomt, men halvt fyldt

Glasset er ikke halvt tomt, men halvt fyldt Glasset er ikke halvt tomt, men halvt fyldt Den anerkendende opfølgningsproces Pernille Lundtoft og Morten Bisgaard Ennova A/S Agenda 1 Introduktion (10:10 10:30) Lidt om anerkendende tilgang 2 ERFA og

Læs mere

1. Formål og mål med indførelsen af værktøjet

1. Formål og mål med indførelsen af værktøjet 1. Formål og mål med indførelsen af værktøjet Afdæk og fastlæg, hvad der driver projektet Identificer langsigtede virksomhedsmål Fastlæg implementeringens centrale leverancer Prioriter og planlæg delmål

Læs mere

It-håndbogen. Uddrag af artikel trykt i It-håndbogen. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

It-håndbogen. Uddrag af artikel trykt i It-håndbogen. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. It-håndbogen Uddrag af artikel trykt i It-håndbogen. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste

Læs mere

PROJECT PORTFOLIO MANAGEMENT ARTEMIS 7

PROJECT PORTFOLIO MANAGEMENT ARTEMIS 7 PROJECT PORTFOLIO MANAGEMENT ARTEMIS 7 Udfordringen Udfordringerne skabt af den globale økonomiske situation, kræver ansvarlighed for og overblik over investeringer som aldrig før. IT styring, investeringsplanlægning

Læs mere

Business Transformation

Business Transformation SAS CIO NETWORKING Business Transformation IT i praksis 2006 31. oktober 2006 Underdirektør Ejvind Jørgensen IT i praksis -pilotpanelet - eksempler Agenda Resultater og best practices Forretningsudvikling

Læs mere

DBC Strategi 2017. DBC har nye udfordringer i de kommende år

DBC Strategi 2017. DBC har nye udfordringer i de kommende år DBC Strategi 2017 DBC har nye udfordringer i de kommende år Digital transition er stadig det grundvilkår, der bestemmer DBC s strategi. Også i de kommende år. Med alt hvad det indebærer med teknologi,

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Det danske ERP marked

Det danske ERP marked Det danske ERP marked ComputerCamp seminar 25. marts 2009 Herbert Nathan Indhold Introduktion til HerbertNathan & Co Nogle indledende system begreber ERP-markedet leverandører og trends Hvorfor anskaffe

Læs mere

Hvordan udarbejdes en strategi

Hvordan udarbejdes en strategi LENNART SVENSTRUP Hvordan udarbejdes en strategi LENNART@KYOEVAENGET.DK 2011 Strategi Alle kan udarbejde en strategi! MEN: For at en strategi er noget værd i praksis, skal den tage udgangspunkt i virkeligheden,

Læs mere

Hvis I vil vide mere. Kom godt i gang med standarder. Hvordan arbejder I med et fælles ledelsessystem og skaber synergi?

Hvis I vil vide mere. Kom godt i gang med standarder. Hvordan arbejder I med et fælles ledelsessystem og skaber synergi? Tryksag 541-643 Hvis I vil vide mere Kom godt i gang med standarder I er velkomne til at kontakte vores erfarne konsulenter inden for integreret ledelse på telefon 39 96 61 01 eller consulting@ds.dk. Helhedsorienteret

Læs mere

Bilag 1 - Kommissorium for Kommunernes It-Arkitekturråd

Bilag 1 - Kommissorium for Kommunernes It-Arkitekturråd Besluttet 18. august 2014 Bilag 1 - Kommissorium for Kommunernes It-Arkitekturråd Baggrund Der investeres massivt i digitalisering af den kommunale sektor. Der er forventning og krav om, at digitaliseringen

Læs mere

Introduktion. Jan Brown Maj, 2010

Introduktion. Jan Brown Maj, 2010 Jan Brown Maj, 2010 Introduktion OIOXML har eksisteret som det centrale datastandardiseringsparadigme siden 2002. Til OIOXML-konceptet er der et regelsæt betegnet OIO Navngivnings- og Deignregler (NDR),

Læs mere

Digital strategi, indsatsområde 1, delprojekt 1, Generiske sagsbehandlingsbegreber

Digital strategi, indsatsområde 1, delprojekt 1, Generiske sagsbehandlingsbegreber HØRINGSDOKUMENT Fra: Til: Resumé: David Rosendahl Høringsparter Arbejdsgruppen har identificeret de overordnede og tværgående begreber i sagsbehandlingsprocessen og struktureret og defineret disse generiske

Læs mere

Balanceret digital udvikling

Balanceret digital udvikling Balanceret digital udvikling Opfølgning på Rudersdal Kommunes digitaliseringsstrategi I 2009 fik Rudersdal Kommune en ny digital strategi Digitalisering fra vision til virkelighed, som satte rammerne for

Læs mere

[A20] Kick off document and process description. 1 of 5

[A20] Kick off document and process description. 1 of 5 [A20] Kick off document and process description 1 of 5 kick off document Huge Lawn Projekt Kick-Off Alle projekter og ideer er forskellige. For at vi kan give et reelt bud på dit/jeres projekt eller idé

Læs mere

Implementering af IT velkommen. 23. september 2015 Katrine Gorrissen

Implementering af IT velkommen. 23. september 2015 Katrine Gorrissen Implementering af IT velkommen 23. september 2015 Katrine Gorrissen Status 59% af de kontraktansvarlige i større danske virksomheder oplever, at it-projekter kører helt af sporet og ender i juridisk tvist

Læs mere

Susanne Teglkamp Ledergruppen

Susanne Teglkamp Ledergruppen Susanne Teglkamp Ledergruppen det dynamiske omdrejningspunkt Susanne Teglkamp Ledergruppen det dynamiske omdrejningspunkt LEDERGRUPPEN det dynamiske omdrejningspunkt Copyright 2013 Susanne Teglkamp All

Læs mere

Er det frugtbart at anskue datalogi som "ingeniørvidenskab"? Digital Forvaltning 2. kursusgang 10.9.03

Er det frugtbart at anskue datalogi som ingeniørvidenskab? Digital Forvaltning 2. kursusgang 10.9.03 Er det frugtbart at anskue datalogi som "ingeniørvidenskab"? Mindre vigtigt: begrebet "ingeniørvidenskab", alternativt: ingeniørfag eller -disciplin Vigtigt videnskab/fag/disciplin hvor det konstruktionsorienterede

Læs mere

GLOBETEAM. SOA Seminar 19.06.2007

GLOBETEAM. SOA Seminar 19.06.2007 SOA Seminar 19.06.2007 Agenda Kl. 08.30 09.00 Registrering og morgenmad Kl. 09.00 09.15 Velkomst Kl. 09.15 09.30 Indledning Kl. 09.30 10.30 Hvad er SOA og hvad er Enterprise Arkitektur? Kl. 10.30 10.45

Læs mere

KAN VI BLIVE 100 % FOSSILFRI I MORGEN?

KAN VI BLIVE 100 % FOSSILFRI I MORGEN? KAN VI BLIVE 100 % FOSSILFRI I MORGEN? CITIES baner vejen for en fossilfri fremtid OK, vi indrømmer: 100% fossilfri bliver vi ikke i morgen. Men det er både tankevækkende og motiverende, at det i teorien

Læs mere

Seminar d. 19.9.2013. Klik for at redigere forfatter

Seminar d. 19.9.2013. Klik for at redigere forfatter Seminar d. 19.9.2013 Klik for at redigere forfatter M_o_R En risiko er en usikker begivenhed, der, hvis den indtræffer, påvirker en målsætning Risici kan dele op i to typer Trusler: Der påvirker målsætningen

Læs mere

CLOUD COMPUTING VEJLEDNING I STORT OG SMÅT NÅR DU OVERVEJER AT GÅ I SKYEN

CLOUD COMPUTING VEJLEDNING I STORT OG SMÅT NÅR DU OVERVEJER AT GÅ I SKYEN CLOUD COMPUTING VEJLEDNING I STORT OG SMÅT NÅR DU OVERVEJER AT GÅ I SKYEN WWW.JCD.DK HVAD ER CLOUD COMPUTING? Cloud er en fælles betegnelse for en række netbaserede løsninger løsninger du tidligere har

Læs mere

Fleksibilitet og Sikkerhed

Fleksibilitet og Sikkerhed Fleksibilitet og Sikkerhed WPS - Web Publishing System er den perfekte marketings- og Kommunikationsplatform, idet systemet får det optimale ud af det hurtigste og mest dynamiske medie i dag - Internettet.

Læs mere

Ledelse i TDC. Casebeskrivelse Conmoto A/S Human Business Development. DMR Konsulentprisen 2006 TDC A/S

Ledelse i TDC. Casebeskrivelse Conmoto A/S Human Business Development. DMR Konsulentprisen 2006 TDC A/S Ledelse i TDC Casebeskrivelse Conmoto A/S Human Business Development DMR Konsulentprisen 2006 TDC A/S November 2005 Indledning Nedenstående case er en beskrivelse af samarbejdet mellem TDC Koncern HR og

Læs mere

Skabeloner for forretningsmodellering

Skabeloner for forretningsmodellering Skabeloner for forretningsmodellering En kreativ proces for generering af forretningsmodeller Søren Eskildsen, Forretningsudvikler, Alexandra Instituttet A/S Hvad er en forretningsmodel? En beskrivelse

Læs mere

Virksomheders samfundsansvar

Virksomheders samfundsansvar Virksomheders samfundsansvar Virksomheder kan gøre en god forretning ved at arbejde målrettet med sociale og miljømæssige hensyn og samtidige bidrage til at løse nationale og globale samfundsmæssige udfordringer

Læs mere

Økonomistyring i staten

Økonomistyring i staten Økonomistyring i staten Del 1 Målbillede Version 1.0 Januar 2014 Indhold 1 Indledning 3 1.1 Formål med vejledningen 3 1.2 Opdatering 3 1.3 Behovet for god økonomistyring i staten 3 1.4 Økonomistyring i

Læs mere

Sikkerhedsanbefaling. Forholdsregler ved ophør af serviceopdateringer til Windows XP Embedded

Sikkerhedsanbefaling. Forholdsregler ved ophør af serviceopdateringer til Windows XP Embedded Sikkerhedsanbefaling Forholdsregler ved ophør af serviceopdateringer til Windows XP Embedded Juli 2014 Indledning Microsoft har annonceret, at selskabet den 31. december 2016 frigiver den sidste serviceopdatering

Læs mere

GLOBALT FOKUS. Pulje til støtte af kapacitetsudviklingsinitiativer PULJE PRAXIS #1. Model: To be to do to relate

GLOBALT FOKUS. Pulje til støtte af kapacitetsudviklingsinitiativer PULJE PRAXIS #1. Model: To be to do to relate GLOBALT FOKUS - Folkelige organisationers udviklingssamarbejde Pulje til støtte af kapacitetsudviklingsinitiativer PULJE PRAXIS #1 Model: To be to do to relate Pulje Praxis er en række korte dokumenter,

Læs mere