Nød har ingen nationalitet Erfaringer fra Udeliggerprojektet - socialt arbejde med hjemløse migranter
|
|
- Maja Jespersen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1
2 Nød har ingen nationalitet Erfaringer fra Udeliggerprojektet - socialt arbejde med hjemløse migranter Udgivet juli 2012 af Fonden projekt UDENFOR Ravnsborggade 2-4, 3. sal 2200 Kbh. N Rapportens arbejdsgruppe: Gadeplansmedarbejder i projekt UDENFOR og socialpædagog Bo Heide-Jochimsen Konsulent i projekt UDENFOR og Cand.soc. Jeanett Schmidt Souschef/faglig leder i projekt UDENFOR og Cand.mag. Bibi Agger Foto: Praktikant i projekt UDENFOR og pædagogstuderende Mads Madsen Tryk og layout: HR Offset Oplag:100 eksemplarer
3 Nød har ingen nationalitet Erfaringer fra Udeliggerprojektet - socialt arbejde med hjemløse migranter
4 Indhold En nat på gaden - første møde med Andrzej side 3 Indledning og indhold side 3 Nød har ingen nationalitet side 5 Målgruppen side 7 De juridiske rammer for hjemløse migranter side 7 Vores brugere side 7 Arbejdet i udeliggerprojektet side 9 Gadeplansarbejde side 11 Opsøgende gadeplansarbejde side 11 Udgående gadeplansarbejde side 12.. Vidensindsamling og -formidling side 16 At lave research side 16 At advokere og påpege udstødende faktorer side 18. Et projekt med udfordringer side 23 Juridisk limbo side 23 Alene om at tage ansvar og hjælpe side 24 Vidner til en fastholdelse i elendighed side 24 Fremtiden for hjemløse migranter side 26 Tak til side 28 2
5 En nat på gaden - Det første møde med Andrzej Hej. Jeg hedder Bo og kommer fra projekt UDENFOR. Er der noget, jeg kan hjælpe dig med? På en nattevagt sidst i november er en medarbejder på opsøgende gadeplansarbejde i byen og tager kontakt til en mand, der ligger på en varmerist midt på Rådhuspladsen. Manden har alt for lidt tøj på i forhold til det kolde novembervejr, og han er tydeligvis stærkt beruset. No thanks svarer han. Andrzej, manden på risten, er en 32-årig polsk mand, der har levet på gaden i København i tre måneder. Han er kommet til København fra Norge, hvor han har boet i tre år og også tidligere haft arbejde. De sidste år er det dog gået ned ad bakke for ham. Han har mistet sit job og er begyndt at drikke alt for meget. For tre måneder siden kom han så til Danmark. Hans plan var, at han ville finde arbejde. På sin første aften i København drikker han sig dog så fuld, at han falder i søvn på en bænk på Strøget. Næste morgen opdager han, at alle hans ting er væk; pas, hævekort, tøj. Alt. Medarbejderen spørger, om det er okay, at han sætter sig ned og taler lidt med Andrzej. Det er det. Andrzej fortæller, at han har lavet en aftale med Gud om, at det er hans tur til at komme i himlen nu, og at han derfor ikke har behov for hjælp. Medarbejderen tager sig tid til at lytte på Andrzejs fortælling. Efter en længere samtale, hvor Andrzej afviser, at han har brug for hjælp, siger han til sidst ja til lidt mad og en sovepose, hvilket han får. Medarbejderen forlader Andrzej, men aftaler med ham, at de kan mødes dagen efter, hvor han vil hjælpe ham med at få noget rent tøj og i øvrigt kan tage med ham på ambassaden, hvor han kan få et nyt pas, som der skal til, for at han kan få sine penge ud af banken. Indledning og indhold Andrzej er en af de faste brugere i Udeliggerprojektet et projekt der udfører socialt arbejde med hjemløse migranter. Andrzej er, som mange af de hjemløse migranter vi møder, personer med ondt i livet og som er blandt samfundets absolut udstødte, fordi de lever en tilværelse på gaden i København uden ret til hverken sundhedsydelser ud over de akutte eller sociale ydelser efter serviceloven, herunder ret til brug af offentlige hjemløsetilbud. Denne afsluttende rapport vil fortælle historien om Udeliggerprojektet. Et projekt opstartet i modvind for en gruppe af hjemløse, der eksisterer meget lidt dokumenteret viden om, og som det offentlige system ikke yder en tilstrækkelige indsats overfor. Vi vil i rapporten fremhæve de vigtigste erfaringer i arbejdet med vores målgruppe, de anvendte arbejdsmetoder samt de udfordringer vi oplever. 3
6 4
7 Nød har ingen nationalitet Med baggrund i en europæisk-humanistisk tradition har Fonden projekt UDENFOR siden 1997, ved at kombinere gadeplansarbejde med vidensindsamling og - formidling, udført eksperimenterende socialt arbejde i forhold til samfundets absolut udstødte uden at skelne mellem nationalitet og opholdsgrundlag. I de seneste år er det, der altid har været grundlaget i projekt UDENFORs arbejde, og som vores vedtægter bygger på - at nød ikke har en nationalitet, blevet sat på prøve. Dette skyldes en strammere politisk kurs, en hårdere offentlig debat samt indskrænkede muligheder for at hjælpe en gruppe af samfundets absolut udstødte særligt sårbare hjemløse migranter. Gennem de seneste år har København såvel som andre europæiske storbyer oplevet en stigning i antallet af hjemløse migranter, der ofte tilskrives den frie bevægelighed i EU, EU-udvidelsen i 2004 og 2007 og den lavkonjunktur og økonomiske afmatning, Europa over de sidste år har gennemgået. projekt UDENFOR oplevede gennem ligeledes denne stigning i antallet af hjemløse migranter. Det gjorde vi gennem det daglige arbejde med hjemløse på gaden, gennem Den Mobile Cafe 1 og gennem vores engagement i nødovernatningstilbuddet NATNØD 2. Samtidig oplevede vi, at antallet af særligt sårbare hjemløse migranter med behov for hjælp var stigende og at de lovmæssige handlemuligheder i arbejdet med hjemløse migranter var få. Desuden fandt vi at den offentlige debat var præget af en manglende viden og forfejlet generalisering. På baggrund af dette opstod ideen til Udeliggerprojektet i projekt UDENFOR. Udeliggerprojektet blev derfor søsat i Det skete ud fra en lyst til at hjælpe samfundets absolut udstødte og en lyst til skabe viden om en gruppe af yderst marginaliserede mennesker, som ingen kunne hjælpe, som ingen ville hjælpe og som alle talte dårligt om. Problemer i forhold til fundraising og finansiering af Udeliggerprojektet ved eksterne og/eller offentlige midler førte til, at projekt UDENFORs bestyrelse i april 2010 besluttede at skyde Udeliggerprojektet i gang for fondens egne midler. Der blev fra starten ansat to fuldtidsmedarbejdere; en socialpædagog og en akademiker, der skulle varetage det daglige arbejde i Udeliggerprojektet. Formålet med arbejdet blev beskrevet som: - At afhjælpe den enkelte hjemløses umiddelbare nød via direkte relationsarbejde og med en individuel akutindsats. - At udrede og beskrive særligt sårbare hjemløse migranters forhold via indsamling og formidling af viden om gruppens tilværelse og livsbetingelser. Formål som er knyttet op til projekt UDENFORs vedtægter, hvor vi er forpligtiget til at arbejde for at forbedre forholdene for de absolut udstødte på gadeplan, at afdække og dokumentere udstødende faktorer i samfundet og at formidle disse faktorer for at hindre yderligere udstødelse. Arbejdet i projekt UDENFOR kan illustreres ved følgende cirkel: VIDENSINDSAMLING PRAKTISK SOCIALT ARBEJDE 2 FORBEDRE FORHOLDENE FOR UDSATTE FORMIDLING / UDDANNELSE 1 Den Mobile Café er en del af projekt UDENFOR. Gennem Den Mobile Café ydes basal omsorg på gaden via maduddeling, tøjudlevering, praktisk hjælp samt kontakt og nærvær. 2 Foreningen NATNØD er stiftet i et samarbejde mellem otte sociale og humanitære organisationer: Domkirkens Sociale Arbejde, Kirkens Korshær, Kofoeds Kælder, Missionen blandt hjemløse, OSI, projekt UDENFOR, Røde Kors og SAND. Foreningen etablerede i vintermånederne 2008, 2009 og 2010 et midlertidigt nødherberg, der var privatfinansieret og derfor åbent for alle hjemløse på tværs af nationalitet og opholdsgrundlag. 5
8 MALGRUPPEN 6
9 Målgruppen De juridiske rammer for hjemløse migranter Gruppen af hjemløse migranter tæller borgere fra nordiske lande og borgere fra EU-lande herunder både de oprindelige EU-lande og de østeuropæiske lande, som blev inkluderet i EU ved udvidelsen i 2004 og Endvidere ses borgere fra tredjelande med opholdstilladelse til et EU-land. Borgere fra EU-lande har i henhold til EU s opholdsdirektiv om fri bevægelighed af arbejdskraft ret til at indrejse og opholde sig i Danmark i en periode på mellem 3-6 måneder 1. Borgere fra nordiske lande har ret til at indrejse og opholde sig i Danmark uden tidsbegrænsning 2. Ifølge EU s opholdsdirektiv kan EU-borgere, der ikke er en urimelig byrde for værtsmedlemsstatens sociale system, ikke umiddelbart sendes hjem eller afvises, medmindre udsendelsen sker af hensyn til den offentlige orden eller sikkerhed 3. EU-borgere uden CPR-nummer har under deres ophold i Danmark ikke ret til ydelser efter serviceloven, herunder adgang på offentlige hjemløsetilbud 4, eller til sundhedsydelser ud over de akutte 5. Vores brugere De hjemløse migranter, vi møder på gaden, er en mangfoldig gruppe. Deres problemer, behov og graden af deres udsathed kan variere og udvikle sig, men vi inddeler groft vores brugere i to grupper; særligt sårbare hjemløse migranter og hjemløse arbejdsmigranter. Særligt sårbare hjemløse migranter er personer, der ud over hjemløshed, har alvorlige sociale problemer -problemer der i vid udstrækning minder om dem, der ses hos typisk danske hjemløse, og løsningen på problemet er derfor kompleks. Hjemløse arbejdsmigranters primære problematikker er derimod fattigdom og arbejdsløshed, og løsningen på problemet er knyttet til netop disse forhold. Da projekt UDENFOR, i henhold til vores vedtægter, er forpligtiget til at udføre socialt arbejde med samfundets absolut udstødte, er det derfor også Udeliggerprojektets formål først og fremmest, at hjælpe de allermest udsatte på gaden: De særligt sårbare hjemløse migranter, der sover ude året rundt, lever isoleret fra det omgivende samfund, som ofte har misbrug og/eller psykisk sygdom, som ikke formår at drage omsorg for egen tilværelse og som har behov for en akut indsats til afhjælpning af de mest basale behov. De typiske brugere i Udeliggerprojektet er mænd i alderen år fra et østeuropæisk eller baltisk land med misbrug og/eller psykiske problemer og en mindre gruppe hjemløse fra oprindelige EU-lande. Ofte er det mænd, som kommer fra en problematisk baggrund med familiestridigheder, dårlig opvækst og massivt misbrug i en tidlig alder. Den typiske bruger i Udeliggerprojektet har tidligere haft arbejde i andre lande eller i Danmark. Grunden til migration har ofte været todelt; for det første en flugt væk fra en problematisk baggrund og for det andet enten et ønske om at finde bedre muligheder på arbejdsmarkedet i udlandet eller typisk for psykisk syges vedkommende for at leve et tilbagetrukket og anonymt liv. Blandt Udeliggerprojektets typiske brugere ses meget få kvinder. Dem vi har mødt er kvinder omkring 40 år med psykisk sygdom, som lever en tilbagetrukket, isoleret og anonym tilværelse i København. Af de hjemløse migranter, som Udeliggerprojektet har haft kontakt med, har omkring 95 % været mænd langt de fleste fra østeuropæiske og baltiske lande. 1 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF af 29. april Jvf. Udlændingestyrelsen. 3 Ministeriet for flygtninge, indvandrere og integration notat af 30. juni KL og Velfærdsministeriets orienteringsskrivelse nr. 2 af 18. maj Sundhedsloven LBK nr 913 af 13/07/
10 8
11 Arbejdet i Udeliggerprojektet Kombinationen af gadeplansarbejde og vidensindsamling gør, at Udeliggerprojektet har en unik viden om hjemløse migranter, der bygger på brugerinddragelse, praksis og faglig viden. En viden, der gør det muligt at advokere for og formidle om hjemløses livsvilkår. Kombinationen og samspillet mellem gadeplansarbejde og vidensindsamling og -formidling er grundlæggende for projekt UDENFORs arbejde. Grundet vores vedtægter er det ikke projekt UDENFORs opgave at udføre varigt og etableret socialt arbejde. Det sociale arbejde, vi udfører, kan betegnes som arbejde af eksperimenterende social karakter. For Udeliggerprojektet er det således også et bærende og udfordrende element at udvikle og afprøve nye metoder. I det følgende vil vi give et indblik i de metoder, vi gennem projektperioden har anvendt, opdelt i gadeplansarbejde og vidensindsamling og -formidling. 9
12 10
13 Gadeplansarbejde Formålet med gadeplansarbejdet i Udeliggerprojektet er at afhjælpe hjemløse migranters umiddelbare nød via direkte relationsarbejde og via en individuel akutindsats. Dette sker grundlæggende gennem opsøgende gadeplansarbejde og udgående gadeplansarbejde. Opsøgende gadeplansarbejde Det opsøgende gadeplansarbejde har en lang tradition i projekt UDENFOR, og i Udeliggerprojektet kan arbejdet opdeles i tre typer: det der er opsøgende på byen, opsøgende på gruppen og opsøgende på enkeltpersoner. Kernebegreberne i det opsøgende arbejde i Udeliggerprojektet er synlighed og tilgængelighed. Opsøgende på byen I det gadeplansarbejde, der er opsøgende på byen, er medarbejderne opsøgende på specifikke områder eller bydele, hvor hjemløse migranter kommer eller formodes at komme. Det handler om at finde frem til hjemløse migranters opholdssteder; i parker, på væresteder eller på offentlige steder såsom biblioteker og museer. Dette gøres ved at tænke sig ind i hjemløses hverdag og være opsøgende på de steder, der kan medvirke til at opfylde hjemløses daglige behov. Hvor kan man eksempelvis finde ro til at sove? Og hvor er det muligt at få mad? At kende migranternes opholdssteder gør det muligt at være synlige og tilgængelige for hjemløse migranter. Synlighed og tilgængelighed handler om, at være på de rigtige steder på de rigtige tidspunkter, at kunne tilbyde særligt sårbare hjemløse migranter den støtte, de har behov for, når de har behov for den, og at have den tid og de organisatoriske handlemuligheder, der skal til for at hjælpe. For at være synlige og tilgængelige over et så bredt tidsrum som muligt, varierer vores arbejdstider, og gennem en uge laver vi opsøgende arbejde om dagen, aftenen og natten. Vi er løbende opsøgende på nye steder og områder, ligesom vi mere eller mindre fast kommer på bestemte steder. Et eksempel på et fast sted, hvor vi laver opsøgende arbejde, og hvor vi er synlige og tilgængelige for de hjemløse migranter, der har behov for hjælp, er i en større park i indre by. To formiddage om ugen er projekt UDENFORs medarbejdere, i et fast tidsrum og på et fast sted, opsøgende her i forhold til de hjemløse migranter, der kommer forbi. Opsøgende på gruppen Hjemløse migranter færdes og omgås som oftest ligesindede i et fællesskab præget af et stærkt hierarki. I Udeliggerprojektet har vi derfor hurtigt lært at agere som medaktør i dette fællesskab - fagligt og professionelt. Vi oplevede i starten, at det var svært at få adgang til de særligt sårbare hjemløse migranter, hvis ikke vi gjorde en indsats for at synliggøre vores arbejde for den samlede gruppe. I starten var vi derfor særligt opsøgende på gruppen for at udrede dennes færden og adfærd og for at udpege de stærkeste i gruppen at tage kontakt til. Vi oplevede, at når vi var for synlige og tilgængelige for alle i gruppen, kunne vi få adgang til de særligt sårbare hjemløse migranter, der ellers - af frygt for udstødelse af gruppen - ikke ville tale med os. Opsøgende på enkeltpersoner Udeliggerprojektets unikke viden om hjemløse migranters færden og livsvilkår gennem det opsøgende arbejde i byen gør det muligt ligeledes at lave opsøgende arbejde på enkelte personer, hvis der er en bekymring for vedkommende. Da hjemløse migranter ofte er en del af et fællesskab, og fordi livet på gaden er nemmere, hvis man er to eller flere, kan det vække bekymring, hvis de hjemløse færdes alene. En alene-adfærd ses særligt hos de psykisk syge. Det opsøgende arbejde på enkeltpersoner handler om at afdække den særligt sårbare hjemløse migrants daglige færden for på den måde at indsamle viden om personens levevilkår og udsathed. Det, at Udeliggerprojektets medarbejdere har været synlige og tilgængelige i byen og har fået kendskab til forskellige grupper af hjemløse migranter, gør, at Udeliggerprojektet ligeledes modtager henvendelser fra andre brugere eller samarbejdspartnere i hjemløsemiljøet vedrørende enkeltpersoner, som har behov for støtte og hjælp. 11
14 Gadeplansarbejde Udgående gadeplansarbejde Individuel akutindsats En stor del af Udeliggerprojektets udgående gadeplansarbejde handler om at udføre en individuel akutindsats. Formålet med akutindsatsen er at lindre smerte og at forebygge og afhjælpe den umiddelbare nød. Den hjælp, brugerne hyppigst har behov for, er akut sundhedshjælp, herunder hjælp til at komme på hospitalet, på sundhedsklinik eller lignende. Det kan ligeledes indbefatte hjælp i forhold til mere eller mindre akutte basale behov; mad, rent tøj, en sovepose osv. Akutindsatsen er for mange af Udeliggerprojektets brugere første skridt i forhold til at åbne op for en relation til medarbejderen. Dette skyldes, at akutindsatsen, f.eks. det at få en sovepose på en kold novemberdag, for hjemløse migranter, der ikke har været vant til at få noget af systemet, kan opfattes som omsorg. For andre særligt sårbare hjemløse migranter kræver det dog en relation til medarbejderen at tage imod en individuel akutindsats, netop fordi de ikke har været vant til at få noget og ikke kender præmissen for det sociale arbejde. Akutindsatsen ydes i Udeliggerprojektet på baggrund af individuelle behov hos brugerne på trods af afvigende adfærd som eksempelvis misbrug. Hvor Udeliggerprojektets opgave er at lindre og afhjælpe nød, er det ligeledes at begrænse skaderne ved den hjemløses adfærd. I forhold til det etiske dilemma om, hvor langt akutindsatsen kan gå, når vi er vidne til en afvigende og selvdestruktiv adfærd, indbefatter indsatsen i Udeliggerprojektet også det at give en øl til en misbrugende hjemløs for at hindre delirium tremens, der kan have akutte og fatale konsekvenser. Minimum én gang om ugen har Udeliggerprojektet akut hjulpet en bruger på hospitalet som oftest på grund af alkoholrelaterede akutte sundhedsproblemer. Relationsarbejde I relationsarbejdet handler det om, at den særligt sårbare hjemløse migrant skal føle sig anerkendt som individ, da dette kan medvirke til at opbygge den selvtillid og det selvværd, som de ofte ikke besidder. Gennem relationen er formålet at skabe gode oplevelser, der kan føre til en øget livskvalitet. Og det, at brugerne oplever, at de kan stole på medarbejderne, kan føre til, at de oplever den succes, der skal til for at være motiveret for forandring. De enkelte møder med vores brugere i relationsarbejdet kan have et mere eller mindre fast formål. Det kan være at hjælpe med at ordne noget praktisk, at vejlede i forhold til tilbud eller regler eller blot at mødes med en bruger til en ugentlig samtale over en kop kaffe. Medarbejderen skal i mødet med Udeliggerprojektets brugere have den tid, der skal til. Der skal være tid til at kunne lytte og støtte brugeren i det omfang, vedkommende har behov for. Udeliggerprojektet har i vores projektperiode via opsøgende gadeplansarbejde, individuel akutindsats og relationsarbejde haft kontakt med ca. 250 hjemløse migranter - 1/4 af disse har været vores faste brugere gennem kortere eller længere tid. Erfaringen i Udeliggerprojektet er, at hvis man er bevidst om gruppens dynamik, er det at tage den første kontakt til gruppen og den enkelte bruger ikke problematisk. Derimod oplever vi, at vores brugere er svære at hjælpe til forandring, fordi deres problemer tit er yderst komplicerede. Vores muligheder for at hjælpe brugerne i bolig, i behandling eller lignende er samtidig få, da hjemløse migranter ikke har ret til de samme ydelser efter dansk lovgivning som typiske danske hjemløse. Det kræver derfor medarbejderens tid og tålmodighed at opbygge en tillidsfuld relation og at hjælpe vores brugere videre. Det er essentielt, at medarbejderen viser sit værd gennem længere tid, blandt andet ved at være tilgængelig og ikke give op, heller ikke selvom brugeren fejler f.eks. ikke dukker op til en aftale. Tillid er et bærende element i relationsarbejdet. Særligt sårbare hjemløse migranter er ofte personer, der har oplevet svigt i forhold til deres netværk og i forhold til systemet i hjemlandet. Som det er tilfældet med andre grupper af absolut udstødte, herunder 12
15 Gadeplansarbejde Udeliggerprojektet har igennem vores projektperiode hjulpet med at genanskaffe minimum 30 pas og udleveret mere end 400 soveposer til hjemløse migranter. typiske danske hjemløse, kræver det altså tid og tålmodighed at opbygge den tillid, der skal til for at kunne nedbryde de barrierer, der er mellem den hjemløse og det omgivende samfund. Brobygning I arbejdet med samfundets absolut udstødte er brobygning vigtigt. Der er tale om brobygning mellem hjemløse migranter og systemet samt mellem forskellige systemer. Vores målgruppe har udelukkende adgang på det, der kan betegnes som lavtærskeltilbud (hjemløsetilbud der udbydes af NGO er, som kan benyttes åbent, anonymt og uden krav om visitation). Særligt sårbare hjemløse migranter har dog svært ved at indgå i den traditionelle brugergruppe på lavtærskeltilbud såsom overnatningstilbud og bespisningstilbud, blandt andet fordi de er kaotiske og isolerede. Når Udeliggerprojektet er bindeled, hvilket er muligt gennem relationsarbejde med brugere og samarbejdspartnere, er det muligt for Udeliggerprojektet at lave brobygning mellem bruger og hjemløsetilbud. Udeliggerprojektet laver i andre tilfælde brobygning mellem bruger og sundhedstilbud såsom hospitaler, sundhedsklinikker m.v. Endelig hjælper Udeliggerprojektet ligeledes med at lave brobygning mellem brugere og ambassader eller andre offentlige kontorer for blandt andet at hjælpe til, at den hjemløse migrant, kan anskaffe/genanskaffe papirer eller dokumenter, som migranterne har behov for, for at opholde sig i Danmark, rejse og/eller arbejde. Udeliggerprojektet oplever desværre, at de hjemløse i nogle tilfælde får en bedre behandling, når medarbejderne er bisiddere. Derfor er brobygning særligt vigtigt i Udeliggerprojektets arbejde. Endvidere oplever Udeliggerprojektet, at hjemløse ofte må agere i et samfund, hvor forskellige systemer ikke arbejder sammen. Eksempelvis oplever vi, at fordi særligt sårbare hjemløse migranter kun kan modtage akut sundhedshjælp, udskrives de ofte for hurtigt - uden at være færdigbehandlet og uden at have et sted eller en bolig at blive udskrevet til. I nogle tilfælde er vi derfor også det bindeled der sikrer, at de af vores brugere, der har et særligt behov, ikke ryger direkte på gaden, men hjælpes til en eller flere nødovernatninger via vores samarbejdspartnere i hjemløsemiljøet. For at kunne lave brobygning er det vigtigt for Udeliggerprojektet at kende og have en god relation til samarbejdspartnere. Den 13
16 Gadeplansarbejde gode relation handler for så vidt om det samme som relationsarbejdet i forhold til brugerne; nemlig at skabe en tillidsfuld relation. Samarbejdspartnere skal vide, at de kan ringe til projekt UDENFOR, der er tilgængelige, kan yde kvalificeret sparring, kan udlevere en sovepose til en bruger eller andet. Den tillidsfulde relation betyder samtidig, at samarbejdspartnere ved, at når Udeliggerprojektet har brug for hjælp til vores brugere, er det fordi, der er et reelt problem, og vi oplever, at vores samarbejdspartnere strækker sig langt for at hjælpe. Den gode hjemsendelse Erfaringen i Udeliggerprojektet er, at en stor del af brugerne ofte har en historie med brudte familieforhold og netværk bag sig, ligesom de ofte ikke har nogen muligheder for hjælp i hjemlandet. Der er derfor flere grunde til, at vores brugere som oftest ikke oplever, at de har noget at vende tilbage til og derfor ikke er motiveret for hjemrejse. Det er derfor også Udeliggerprojektets erfaring, at hjemsendelse ikke bare handler om, at migranter skal have en billet hjem. For at lave den gode hjemsendelse kræver det en større indsats, der indbefatter, at den hjemløse forberedes ordentlig inden afrejse; at vedkommende eksempelvis får hjælp til alkoholafvænning og til at få et præsentabelt udseende, og at vedkommende har noget at vende tilbage m.v. Når denne forberedelse har været fraværende, har vi set eksempler på, at brugerne ikke får fodfæste i deres hjemlande og derfor hurtigt er tilbage i København i samme udsatte situation. Det er derfor Udeliggerprojektets erfaring, at den gode hjemsendelse kræver en helhedsorienteret indsats, der sikrer, at den særligt sårbare hjemløse migrant kan vende hjem på en værdig og ordentlig måde. Udeliggerprojektet har i 13 tilfælde betalt og arrangeret den gode hjemsendelse for vores brugere, der som EU-borgere ikke umiddelbart kan ud- eller afvises, ej heller modtage hjælp til hjemsendelse gennem kommunen, der udelukkende yder økonomisk støtte til hjemsendelse, hvis der er sket en særlig social begivenhed. 14
17
18 16 Vidensindsamling og -formidling I forhold til vidensindsamling og -formidling er formålet med vores arbejde at udrede og beskrive hjemløse migranters forhold via indsamling og formidling af viden om gruppens tilværelse og livsbetingelser. Herunder de rettigheder og juridiske forhold som berører gruppen. Dette gør vi med baggrund i projekt UDENFORs vedtægter for at afdække, dokumentere og formidle udstødende faktorer i samfundet. Der anvendes i det vidensindsamlende og formidlende arbejde en palet af forskellige metoder, og vi vil i det efterfølgende give et indblik i disse. At lave research At være up to date med juraen Det er Udeliggerprojektets erfaring, at de juridiske spørgsmål om hjemløse migranters ret til ophold og arbejde er kompliceret. Det er derfor et vigtigt element i Udeliggerprojektets arbejde at være up to date med den gældende lovgivning, nationalt og på EUniveau eksempelvis at vi holder os opdateret på nye EU-domme, der kan betyde ændringer i administrative procedurer eller politiets praksis. Dette gør os nemlig i stand til at kunne advokere for hjemløse migranters rettigheder og at vejlede brugere og samarbejdspartnere i hjemløsemiljøet. Vi har derfor gjort en indsats for at kende og samarbejde med aktører, der har den juridiske viden. Vi samarbejder løbende med juraprofessorer og komitéer for afklaring af de juridiske spørgsmål, ligesom vi samarbejder med kommunale og nationale instanser såsom Udlændingestyrelsen, International Citizens Service, Statsforvaltningen og politiets udlændingekontrolgruppe for at få kendskab til og indsamle viden om ændringer i procedurer for migranternes ret til ophold og arbejde. Den direkte formidling af viden i Udeliggerprojektet sker løbende gennem gadeplansarbejde til hjemløse migranter og samarbejdspartnere. En anden form for formidling sker gennem skrivelser. Udliggerprojektet har eksempelvis udarbejdet guiden Fra job til CPR. Guiden fremstår i trykt og oversat form, så den kan uddeles til brugere og samarbejdspartnere. Den forklarer den komplicerede proces som hjemløse migranter, der har fået job, skal igennem for at få CPR-nummer i Danmark. Guiden er et enkelt skridt på vejen i forhold til at kortlægge og formidle alle aspekter af lovgivningen, kommunale retningslinjer og administrativ praksis for hjemløse migranters ret til ophold og arbejde. Dette formidlingsarbejde kræver en større fremtidig indsats. EU-borgere, der får arbejde i Danmark i minimum 3 mdr., hvor de tjener nok til at forsørge sig selv (svarende til en dansk kontanthjælp) og som kan leve op til en række krav bl.a. omkring boligforhold, har ret til CPR-nummer. Rekruttering af specialestuderende I Udeliggerprojektets projektperiode er der blevet udarbejdet tre specialer med fokus på hjemløse migranters livsvilkår og møde med det danske samfund og velfærdssystem. I efteråret 2010 havde Udeliggerprojektet ligeledes en kandidatstuderende i socialt arbejde ved Aalborg Universitet tilknyttet, der i sin praktikperiode udarbejdede et pilotprojekt om hjemløse vestafrikanske mænd. Dette har givet Udeliggerprojektet en faglig og anvendelig viden, der anvendes i vores arbejde med hjemløse migranter. Rapport om hjemløse migranter i København I 2011 indledte Udeliggerprojektet et samarbejde med Københavns Kommune om Rapport om hjemløse migranter i København, der er finansieret af kommunen. I maj 2012 udkom rapporten, der formidler Udeliggerprojektets viden fra journaler og fra interviews med medarbejdere i 15 andre organisationer, der møder hjemløse migranter i deres arbejde. Rapporten beskriver de forskellige grupper af hjemløse migranter, som vi møder i vores arbejde. Den giver en karakteristik af deres levevilkår og kommer med forslag til fremtidige foranstaltninger for forskellige grupper af hjemløse migranter. Rapport om hjemløse migranter i København opdeler hjemløse migranter i to grupper; særligt sårbare hjemløse migranter og boligløse arbejdsmigranter. Den første gruppe anslås, at udgøre 1/5 af den samlede gruppe og består af personer, der udover hjemløshed har alvorlige sociale problemer som misbrug og/eller psykisk sygdom. Del 1 Rapport om hjemløse migranter i København Migranternes problematikker og behov Del 2 Rapport om hjemløse migranter i København Forslag til fremtidige foranstaltninger
19 Vidensindsamling og -formidling Konferencer, seminarer og undervisning Udeliggerprojektet har i projektperioden deltaget i 10 konferencer og seminarer, nationalt og internationalt. Deltagelsen bidrager til viden om nye tendenser i det sociale arbejde og den politiske debat omhandlende hjemløse i andre lande og kan derfor give inspiration til at kvalificere Udeliggerprojektets arbejde. Samtidig har deltagelsen medvirket til, at Udeliggerprojektet er blevet et nationalt og internationalt kendt og anerkendt navn blandt aktører inden for hjemløseområdet. Dette viser sig bl.a. ved, at Udeliggerprojektet på flere konferencer og seminarer er blevet udvalgt til at være oplægsholdere. Udeliggerprojektet har i oktober 2011 arrangeret den internationale konference Down and Out in Europe Homelessness and Free Movement, hvor viden fra gaden, praksis og om hjemløse migranters juridiske rettigheder blev formidlet. I juni 2012, i anledning af det danske EU-formandskab, afholdt Udeliggerprojektet det nationale seminar Mellem ret og uret - Hjemløse EU-borgere i Danmark. projekt UDENFOR tilbyder cirka en gang om måneden undervisning i vores lokaler gennem infomøder. Her deltager Udeliggerprojektets medarbejdere ofte, ligesom vi holder oplæg eksternt på videregående uddannelser for andre organisationer inden for hjemløseområdet m.v. Vi har jævnligt medvirket i interviews eller på andre måder bidraget med viden til studerende i grundskolen og på videregående uddannelser. Gennem vores projektperiode har vi haft tre pædagogstuderende tilknyttet et halvt år ad gangen i deres tredje og sidste praktik. At have praktikanter er ikke kun et vigtigt led i vores vidensformidlingsarbejde. Det har samtidigt været til stor gavn for gadeplansarbejdet og vores brugere i Udeliggerprojektet. Foto: Mads Madsen - Layout: HR Offset 17
20 Vidensindsamling og -formidling Netværksdannelse lokalt og internationalt Det har gennem projektperioden været Udeliggerprojektets erfaring, at den indsats, hjemløse migranter møder i København, kan betegnes som ad hoc; en indsats, der hverken er planlagt eller koordineret. Derfor har Udeliggerprojektet arbejdet på at opbygge og indkalde til et praktikermøde en gang i kvartalet for et lokalt praktikernetværk. Netværket består af et bredt udsnit af medarbejdere og organisationer; varmestuer, natcaféer, nødovernatningstilbud og bespisningstilbud. Ideen bag praktikernetværket er, at de medvirkende gennem møder og i det daglige arbejde kan få lettere ved sparring og samarbejde. Det netværk, Udeliggerprojektet har opbygget, kan betegnes som et personbåret netværk. Det har derfor indtil nu været afhængigt af de enkelte medarbejderes mulighed for deltagelse og Udeliggerprojektet som formidlingsled, hvorved netværket er skrøbeligt for organisatoriske ændringer. Udeliggerprojektet har i forbindelse med internationale konferencer og seminarer foretaget feltbesøg hos aktører i forskellige europæiske storbyer, der udfører socialt arbejde i forhold til hjemløse. Feltbesøgene medvirker til at skabe perspektivering i vores arbejde; at få ny viden om hjemløse migranter og arbejdsmetoder i det sociale arbejde, der kan give inspiration til det fremtidige arbejde i Udliggerprojektet. Som et kendt og anerkendt medlem af FEANTSA (The European Federation of National Organisations Working with the Homeless) er Udeliggerprojektet blevet udvalgt til at medvirke i et tværfagligt og internationalt samarbejde, bestående af fire organisationer fra fire forskellige europæiske storbyer, under navnet Migration Working Group. Formålet med samarbejdet er at komme med forslag til fremtidige strategier for hjemløse migranter på EU-niveau. At advokere og påpege udstødende faktorer At være de der tør påpege og advokere, når vi er vidne til udstødende faktorer, er en grundsten i projekt UDENFORs arbejde. Oplever Udeliggerprojektet, at hjemløse migranter krænkes i forhold til deres rettigheder, har vi på grund af vores vedtægter pligt til at formidle viden og advokere på vegne af vores brugere. For at gøre dette har vi i vores arbejde løbende været i dialog med politikere, medvirket i kampagner og events og formidlet viden til medierne. Dialog med politikere Udeliggerprojektet har gennem projektperioden været inviteret til dialog med lokale, nationale og EU-politikere fra et bredt udsnit af partier på højre- og venstrefløjen. Ved disse møder er Udeliggerprojektets viden blevet efterspurgt, herunder særligt viden om migranternes baggrunde, grunden til migration og migranternes problemer og behov. At udbrede vores viden til politikere er et vigtig element i det debatskabende arbejde. Den brede viden, vi har fra gaden og gennem vidensindsamling, gør, at den viden, vi videregiver til politikerne, og som der forhåbentlig træffes beslutninger på baggrud af, er humanistisk og faglig på en og samme tid. 18
21 Vidensindsamling og -formidling Poor City- Roskilde festivalen 2011 projekt UDENFOR deltog med bl.a. Udeliggerprojektet på Roskilde Festival 2011, hvor fokus dette år var på fattigdom i Danmark. Vores medvirken på Roskilde Festival er et godt eksempel på en af de ting, projekt UDENFOR kan, grundet kombinationen af gadeplansarbejde og vidensindsamling og -formidling; at formidle viden direkte fra gaden i form af brugernes fortællinger samt praksis og faglig viden om hjemløshed. Gennem events udfordrede projekt UDENFOR bl.a. festivaldeltagerne i en quiz om hjemløshed, og de hjemløse migranter var hver aften værter ved et spisearrangement til middag med en hjemløs. Disse events medførte gode diskussioner mellem festivaldeltagere, hjemløse migranter, frivillige og medarbejdere. Med en delegation bestående af ti medarbejdere og frivillige samt fem hjemløse migranter forsøgte projekt UDENFOR at sætte gang i debatten om fattigdom og hjemløshed med festivaldeltagerne i festivalens opstartsdage. 19
22 Vidensindsamling og -formidling Holdbare løsninger søges I december 2011 gennemførte Udeliggerprojektet i samarbejde med Kirkens Korshær, Missionen blandt hjemløse og Røde Kors en kampagne med fokus på hjemløse migranter. Formålet var at opfordre beslutningstagere til at iværksætte mere langsigtede og holdbare løsninger på problematikken med hjemløse migranter i Danmark og i EU. Migrantkampagnen udviklede sig, særligt på baggrund af en massiv mediedækning i januar-februar 2012, til at Udeliggerprojektet sammen med de øvrige organisationer blev indkaldt til samråd hos socialminister Karen Hækkerup (S) og til møder med andre politikere på Christiansborg og i EU-parlamentet. En kronik i Politiken den 13. december 2011, åbne invitationer til udvalgte politikere om et samråd og lanceringen af temasider på organisationernes hjemmesider var led i en samlet indsats for at sætte hjemløse migranter på dagsordenen i december Formidling til medierne Udeliggerprojektet har hyppigt været repræsenteret i medierne lokalt og nationalt med det formål at advokere og påpege udstødende faktorer og at ændre den offentlige debat til at blive mere nuanceret. Vi har blandt andet haft fokus på at formidle: - At langt de fleste hjemløse migranter er EU-borgere, hvorved de ikke nødvendigvis kan betegnes som illegale migranter. - At vi i den offentlige debat burde fokusere på nød frem for nationalitet, og at samfundet ikke fortsat kan være vidne til, at absolut udstødte hjemløse migranter behandles på en måde, der ikke er velfærdssamfundet værdigt. - At hjemløse migranter kommer til Danmark for at få arbejde og ikke for at forbedre deres velfærdsmuligheder, da de som oftest hverken kender til eller er interesserede i at få velfærdsydelser. Udeliggerprojektet har i projektperioden medvirket i mere end 50 artikler, debatindlæg og tv-interviews. Vi har været repræsenteret i en lang række lokale og nationale medier, herunder Politiken, Jyllands-Posten, Information, Tidsskriftet Social Politik, DR-radio (P1 og Radioavisen), TV 2 News og DR TV AVISEN. 20
23 21
24 22
25 Et projekt med udfordringer Juridisk limbo En af de store udfordringer, som vi stadig ser i Udeliggerprojektet, er det juridiske felt, der er dybt kompliceret. EU-lovgivningen såvel som den nationale lovgivning er præget af uklarheder, og det er en udfordring for Udeliggerprojektets brugere at finde rundt i lovgivning og system. Dette skyldes, at hjemløse migranter på mange områder agerer i et juridisk tomrum, hvor de ikke kan få hjælp efter serviceloven men samtidig, som loven lige nu forvaltes, heller ikke umiddelbart kan sendes hjem eller afvises. Mange hjemløse migranter efterlades på den måde i et juridisk limbo, hvor de rejser til og opholder sig i København på baggrund af deres ret til fri bevægelighed som arbejdstagere. Samtidig er de særligt sårbare personer, der ikke kan få hjælp efter serviceloven i Danmark og ofte heller ikke er berettiget til sociale ydelser i deres hjemland. Vi oplever, at vi i vores daglige arbejde har udfordringen med at finde rundt i lovgivningen på vores brugeres vegne, og at der ikke findes nogen foranstaltninger, der tager hensyn til, at nogle af de mennesker der migrerer har brug for hjælp og støtte for ikke at gå i hundene på gaden. Af de særligt sårbare hjemløse migranter, som vi i Udeliggerprojektet har haft som faste brugere, har op imod 90 % ikke kontakt med familie eller andet netværk i hjemlandet op imod 1/4 af vores faste brugere har børn i hjemlandet eller andre lande, som de som oftest ikke har kontakt til. 23
26 Et projekt med udfordringer Alene om at tage ansvar og hjælpe Det er ikke altid en populær opgave at beskæftige sig med samfundets absolut udstødte. For Udeliggerprojektet har det været en stor udfordring ikke at blive påvirket af den almene, hårde og negative diskurs i den offentlige debat, som vi oplever, at hjemløse migranter mødes med. Desuden synes den negative debat også at have betydet, at der er en særlig berøringsangst forbundet med at yde økonomisk støtte til arbejdet med hjemløse migranter. Fundraising i arbejdet med hjemløse migranter har derfor været og er stadig en af Udeliggerprojektets største udfordringer. Efter godt to år i Udeliggerprojektet må vi erkende, at de økonomiske rammer for arbejdet stadig ikke er forandret. Det er fortsat ikke muligt at anvende offentlige midler til arbejdet med hjemløse migranter, hvis man ser bort fra de nødpuljer, der de seneste år er blevet givet til midlertidige nødovernatningspladser. Det er derfor en stor udfordring, at vi og andre private organisationer i hjemløsemiljøet stadig er alene om at tage ansvar og hjælpe hjemløse migranter. Vidne til en fastholdelse i elendighed Det er frustrerende at være vidne til, hvordan de lovgivningsmæssige rammer har direkte betydning for særligt sårbare hjemløse migranters fysiske og sociale deroute. Hjemløse migranter mødes af en ad hoc indsats, og vi oplever dagligt den diskrepans, der er mellem, hvad brugerne har behov for, og hvad vi lovmæssigt kan hjælpe dem med. Da lovgivningen eksempelvis betyder, at hjemløse migranter ikke kan modtage sundhedsydelser, medmindre de er akutte, er vi vidne til, at særligt sårbare hjemløse migranter ryger ind og ud af akutindlæggelser; en løsning, der samtidigt er samfundsøkonomisk dyr. Vi ser i vores daglige arbejde, at det, at hjemløse migranter har begrænset adgang til basal hjælp herunder lægehjælp, ikke medvirker til at de forlader Danmark. Tværtimod oplever vi, at det fastholder dem i elendighed og gør, at de gennemgår en hurtig fysisk og social deroute. En af Udeliggerprojektets brugere havde i marts 2012, efter samlet halvandet år på gaden i København, været akutindlagt i alt 63 gange til alkoholudpumpning, afrusning eller pga. ulykker som følge af beruselse. 24
27 25
28 Fremtiden for hjemløse migranter Vi har gennem vores projektperiode nået meget af det, vi gerne ville i vores arbejde med hjemløse migranter. Dette har vi gjort ved at afhjælpe den umiddelbare nød gennem gadeplansarbejdet samt ved afdækning og dokumentering af udstødende faktorer gennem vidensindsamling og -formidling af hjemløse migranters livsbetingelser. På trods af dette ser vi, at der i fremtiden er et stigende behov for, at samfundet ikke bare lukker øjnene for hjemløse migranter - ved at lukke øjnene går det værst ud over dem, der har store sociale misbrugsmæssige og psykiske problemer. De har ikke ret til hjælp - ikke engang et sted at bo, heller ikke når de er syge. Projekt UDENFOR mener ikke, at det er et velfærdssamfund værdigt. Via vores arbejde med denne målgruppe står det klart, at særlig sårbare hjemløse migranter er personer, der på mange måde minder om typiske danske hjemløse: Udover at være hjemløse har de alvorlige og komplekse sociale problemer, som er medvirkende til, at de er endt i deres nuværende tilværelse. Så længe de økonomiske og juridiske rammer for arbejdet med hjemløse migranter er få, kan vi kun hjælpe vores brugere til en vis grænse. Når det er således, må vi desværre konstatere, at den fysiske og sociale deroute går meget hurtigt, og at vi er vidne til fastholdelse på gaden. Vi mener derfor, at der i forhold til særligt sårbare hjemløse migranter er behov for en indsats, der fokuserer på nød frem for på nationalitet. Det er glædeligt, at der i den offentlige debat i de seneste år er kommet mere fokus på hjemløse migranter. Denne interesse har også vist sig i forhold til Udeliggerprojektets arbejde, hvor projekt UDENFOR jævnligt er blevet kontaktet af journalister, samarbejdspartnere, uddannelsesinstitutioner og politikere, der har efterspurgt vores ekspertise på området. Vi stiller gerne vores palet af viden til rådighed, og vi ser frem til yderligere samarbejde i fremtiden. Samtidigt er tiden kommet dertil, hvor politisk handling er nødvendig. Der er behov for, at det offentlige sikrer en koordineret og professionel hjælp til hjemløse migranter, så de ikke blot er henvist til midlertidig hjælp fra private hjælpeorganisationer. Det kan vi ikke være bekendt overfor samfundets absolut udstødte. Endvidere er tiden inde til, at der fremover rettes fokus mod, at hjemløse migranter har forskellige problematikker og behov, og at der derfor også tænkes i en mangfoldighed af indsatser overfor denne gruppe. Vi har igennem vores arbejde kunnet konstatere, at det er et område, hvor der hersker mange myter og fordomme, og hvor forskning har været fraværende. Vi mener, at der fremover skal prioriteres såvel gadeplansarbejde som forskning på området, da der både er behov for akuthjælp til nødstedte på gaden, samtidigt med at vi får skabt mere dokumenteret viden om hjemløse migranters situation og muligheder i Danmark såvel som i et europæisk perspektiv. Projekt UDENFOR mener, at der er behov for at igangsætte foranstaltninger på såvel kommunalt, nationalt samt europæisk plan. I Rapport om hjemløse migranter i København har projekt UDENFOR bl.a. beskrevet nogle af de foranstaltninger, der kunne imødekomme problematikken (disse fremstår på den efterfølgende side). At igangsætte foranstaltninger, der sikrer en langsigtet og holdbar løsning på området, er essentielt for den fremtidige indsats - og vi ser frem til fortsat at være med til at sætte gang i debatten og medvirke til, at den fremtidige indsats for hjemløse migranter således kvalificeres. 26
29 Forslag til fremtidige foranstaltninger Foranstaltninger på kommunalt niveau Hjemløse migranter skal sikres en koordineret og professionel indsats Hjemløse migranter skal mødes på gaden af en opsøgende gadeplansindsats Hjemløse migranter skal have mulighed for adgang til basal hjælp Hjemløse migranter skal have adgang i eksisterende hjemløsetilbud Hjemløse migranter skal sikres adgang til et rådgivningstilbud Hjemløse migranter skal sikres den gode hjemsendelse Hjemløse migranter skal sikres trygge opbevaringsbokse til deres ejendele Hjemløse migranter der er akutindlagte med svære helbredsproblemer skal ikke kunne udskrives til gaden Hjemløse migranter skal sikres adgang til billige overnatningstilbud Foranstaltninger på nationalt niveau Det skal være muligt at anvende offentlige midler til hjemløse migranter Der skal afsættes midler til indsamling af viden Foranstaltninger på EU-niveau Der skal etableres en række minimumsrettigheder for hjemløse migranter Der skal oprettes en fælles EU-fond der skal fungerer som refusionssystem De enkelte medlemslande skal tage ansvaret for deres egne borgere Kilde: projekt UDENFOR Rapport om hjemløse migranter i København, download på 27
30 Tak til Tak til vores samarbejdspartnere indenfor hjemløseområdet, der sammen med os har arbejdet for at forbedre forholdene for vores brugere. Tak til samarbejdspartnere indenfor det juridiske og administrative område for afklaring og assistance i forhold til vores juridiske spørgsmål. Tak til fonde og virksomheder der har støttet vores arbejde økonomisk og ikke mindst tak for gaver fra private, som har været uundværlige for Udeliggerprojektet. Uden disse midler var projektet ikke blevet gennemført. Sidst men ikke mindst tak til vores brugere for de gode stunder. 28
31
Del 2 Rapport om hjemløse migranter i København Forslag til fremtidige foranstaltninger
Del 2 Rapport om hjemløse migranter i København Forslag til fremtidige foranstaltninger Del 2 Rapport om hjemløse migranter i København Forslag til fremtidige foranstaltninger Udgivet april 2012 af Fonden
Læs mereBørne- og socialminister Mai Mercados talepapir
Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 233 Offentligt Børne- og socialminister Mai Mercados talepapir Anledning SOU samråd U om hjemløse Dato / tid 26. januar
Læs mere2. Opfølgning på undersøgelse om østeuropæere med hjemløseadfærd. 1. Baggrund og formål. 2. Konklusioner og perspektiver 12-02-2008. Sagsnr.
2. Opfølgning på undersøgelse om østeuropæere med hjemløseadfærd 1. Baggrund og formål Socialforvaltningen iværksatte i december 2006 en mindre undersøgelse, der skulle give indblik i antallet af udenlandske
Læs mereKommissorium til kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg.
Kommissorium til kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg. Baggrund og formål. I 2006 foretog Brobyggerselskabet De Udstødte en undersøgelse af indsatsen for socialt marginaliseret grønlændere
Læs mereOpsøgende arbejde hvad er det?
Opsøgende arbejde hvad er det? Som opsøgende medarbejder for Kofoeds Skole har man daglig kontakt med mange af Københavns hjemløse i den indre by. Medarbejderen Kim Clemen startede det opsøgende arbejde
Læs mereNotat. Café Parasollen - Projekt 64. Projekt nr. 64. Mads Sinding Jørgensen. Dato for afholdelse. 13.september Godkendt d.
Notat Projekt nr. 64 Rambøll Management Konsulent Referent Dato for afholdelse Godkendt d. Lene M. Thomsen Mads Sinding Jørgensen 13.september 2007 Nørregade 7A DK-1165 København K Denmark Tlf: 3397 8200
Læs mereRødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen
Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere Vi finder løsninger sammen Forord Det er en stor glæde at kunne præsentere Rødovre Kommunes første politik for udsatte borgere. Der skal være plads
Læs mereVejledning omkring. behandling af anmodning om kirkeasyl
Vejledning omkring behandling af anmodning om kirkeasyl 2 Udgivet af Peter Skov-Jakobsen, Biskop i København, og Folkekirkens mellemkirkelige Råd. Kirken som tilflugtssted 3 Menigheder i Københavns Stift
Læs mereNotat. Kirkens Korshær Natvarmestue i Odense Projekt 118. Projekt nr Maja Sylow Pedersen. Dato for afholdelse. 22.
Notat Projekt nr. 118 Konsulent Referent Dato for afholdelse Jørgen Anker Maja Sylow Pedersen 22.november 2007 Godkendt d. 11.december 2007 Rambøll Management Nørregade 7A DK-1165 København K Denmark Tlf:
Læs mereKvalitetsstandard for opsøgende socialt arbejde.
Kvalitetsstandard for opsøgende socialt arbejde. Lovgrundlag: Ydelser inden for opsøgende socialt 99 i Lov om Social Service (LSS). Ved opsøgende socialt arbejde forstås ydelser i relation til: Opsøgende
Læs mereBrøndby Kommunes kvalitetsstandard for StøtteKontaktPerson
Brøndby Kommunes kvalitetsstandard for StøtteKontaktPerson ordning efter Servicelovens 99 Servicelovens 99 paragraffens ordlyd Kommunen sørger for tilbud om en støtte- og kontaktperson til personer med
Læs mereNår socialt udsatte bliver gamle
Kristeligt Dagblad 28. august 2017, kl. 20:55 Når socialt udsatte bliver gamle Christine E Swane Foto: Privatfoto Dorte S. Andersen Foto: Privatfoto Kronik af: Christine E. Swane og Dorte S. Andersen Socialt
Læs merePLADS til alle POLITIK FOR SOCIALT UDSATTE BORGERE
PLADS til alle POLITIK FOR SOCIALT UDSATTE BORGERE /2 Vi vil samarbejdet med de socialt udsatte Den første politik for socialt udsatte borgere udkom i 2009. Den politik var og er vi stadig stolte over.
Læs merePolitik for socialt udsatte borgere
Politik for socialt udsatte borgere Svendborg Kommune har som en af de første kommuner i landet besluttet at udarbejde en politik for kommunens socialt udsatte borgere. Politikken er en overordnet retningsgivende
Læs mereDet gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer
Det gode lokale samarbejde - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Februar 2007 Øvrige publikationer/foldere i samme
Læs mereBILAG TIL SAMARBEJDSMODEL TOVHOLDER- FUNKTION. Socialt Udviklingscenter SUS
BILAG TIL SAMARBEJDSMODEL TOVHOLDER- FUNKTION Socialt Udviklingscenter SUS TOVHOLDERFUNKTION (ET BILAG TIL SAMARBEJDSMODEL) Socialt Udviklingscenter SUS, 2014 Udarbejdet for Socialstyrelsen www.sus.dk
Læs mereUngeprojektet Indhold
Ungeprojektet Indhold Baggrund... 2 Projektets formål... 3 Karakteristik og afgrænsning af målgruppen... 3 Metoder og aktiviteter... 4 Opsøgende og udgående gadeplansarbejde... 4 Indsamling og formidling
Læs mereKofoeds Skole PRESSEMEDDELELSE. Hjemløse polakker i København Ole Meldgaard, chefkonsulent på Kofoeds Skole
Kofoeds Skole PRESSEMEDDELELSE Hjemløse polakker i København Ole Meldgaard, chefkonsulent på Kofoeds Skole Mens disse linjer skrives er Kofoeds Skole i gang med et pilotprojekt for hjemløse polakker i
Læs mereFOREBYGGELSE AF HJEMLØSE MIGRANTERS SOCIALE DEROUTE I DANMARK
FOREBYGGELSE AF HJEMLØSE MIGRANTERS SOCIALE DEROUTE I DANMARK STANDPUNKTSPAPIR Kompasset Kirkens Korshær Frederiksberg, februar 2015 1 OM KOMPASSET KIRKENS KORSHÆR Kompasset Kirkens Korshær er en rådgivningstjeneste
Læs mereDet forholder sig dog sådan, at vi i dag mangler systematisk viden om, hvordan vi bedst muligt hjælper og støtter mennesker i prostitution.
Ligestillingsudvalget 2014-15 (2. samling) LIU Alm.del Bilag 5 Offentligt Samrådsspørgsmål F Vil ministeren redegøre for de foreløbige resultater for projektet Exit Prostitution, herunder hvor mange af
Læs mereKortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008
Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008
Læs mereUdkast til Beskæftigelsesstrategi for Gribskov Kommune
Udkast til Beskæftigelsesstrategi for Gribskov Kommune 2019 2022 Strategiens afsæt Udviklingen på arbejdsmarkedet går stærkt i disse år, ledigheden er faldende og flere bliver en del af arbejdsmarkedet.
Læs mereVedtaget i Kommunalbestyrelsen den 1. februar 2010. Frederiksberg Kommunes udsattepolitik
Vedtaget i Kommunalbestyrelsen den 1. februar 2010 Frederiksberg Kommunes udsattepolitik Forord Frederiksberg Kommunes udsattepolitik har som overordnet mål at sikre, at socialt udsatte medborgere får
Læs mereOrientering om landsdækkende kortlægning af hjemløshed i Danmark 2019
Punkt 5. Orientering om landsdækkende kortlægning af hjemløshed i Danmark 2019 2019-073558 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen fremsender til s orientering, Statusnotat vedr. Byens rum og socialt udsatte,
Læs mereSocial- og Sundhedscenteret. Kvalitetsstandard for opsøgende socialt
Social- og Sundhedscenteret Kvalitetsstandard for opsøgende socialt arbejde 2 Kvalitetsstandard for opsøgende socialt arbejde Formålet med opsøgende socialt arbejde Formålet med opsøgende socialt arbejde
Læs mereNotat. Fundamentet Social coaching til udstødte og marginaliserede - Projekt 133. Projekt nr Daniel Schwartz Bojsen og Jørgen Anker
Notat Projekt nr. 133 Konsulent Referent Dato for afholdelse Daniel Schwartz Bojsen og Jørgen Anker Maja Sylow Pedersen 5.september 2007 Godkendt d. 10.oktober 2007 Rambøll Management Nørregade 7A DK-1165
Læs mereKvalitetsstandard for opsøgende socialt arbejde.
Kvalitetsstandard for opsøgende socialt arbejde. Lovgrundlag: Ydelser inden for opsøgende 99 i Lov om Social Service (LSS). Ved opsøgende socialt arbejde forstås ydelser i relation til: Opsøgende og afklarende
Læs mereDansk Flygtningehjælps fortalerarbejde
Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Indledning Dansk Flygtningehjælps arbejde er baseret på humanitære principper og grundlæggende menneskerettigheder. Det er organisationens formål at bidrage til at
Læs mereStatus på belægning og køb/salg af pladser på hjemløse- og krisecenterområdet
KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Mål- og Rammekontoret for Voksne NOTAT Til Socialudvalget Status på belægning og køb/salg af pladser på hjemløse- og krisecenterområdet Følgende er en oversigt over
Læs merePolitik for socialt udsatte i Odsherred Kommune
Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Hvorfor en politik for socialt udsatte? Socialt udsatte borgere udgør som gruppe et mindretal i landets kommuner. De kan derfor lettere blive overset, når
Læs mereSTRATEGI FOR DEN INKLUDERENDE BY OG HOUSING FIRST
STRATEGI FOR DEN INKLUDERENDE BY OG HOUSING FIRST PLADS TIL ALLE BESKÆFTIGELSES OG SOCIALUDVALGET 1 FORORD Som Beskæftigelses og Socialudvalg arbejder vi for, at alle udsatte i Odense skal have et godt
Læs mere"Midt om natten - et natværested for sindslidende og udsatte grupper" Projekt 46
Projekt nr. 46 Konsulent Referent Dato for afholdelse Jørgen Anker Anshu Varma 23.oktober 2007 Godkendt d. "Midt om natten - et natværested for sindslidende og udsatte grupper" Projekt 46 Deltagere Birgitte
Læs mereNORDDJURS KOMMUNES SOCIALPOLITIK
SOCIALPOLITIK NORDDJURS KOMMUNES SOCIALPOLITIK I Norddjurs Kommune er der en gruppe borgere med svære sammensatte problemstillinger i forhold til helbred, økonomi, bolig, beskæftigelse, familie og netværk
Læs mereT r i v s e l o g S u n d h e d. Misbrugspolitik. Juni 2010
T r i v s e l o g S u n d h e d Misbrugspolitik Juni 2010 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og baggrund... 2 1.1. Indledning...2 1.2. Misbrugsområdet i Morsø Kommune...2 1.3. Kommunalreformens betydning
Læs mereCTI baggrund, evidens, målgruppe, kerneelementer, de tre faser, opgaver
Modul 2 Dan Hermann Helle Thorning CTI baggrund, evidens, målgruppe, kerneelementer, de tre faser, opgaver 1 2 CTI metoden CTI metoden er en evidensbaseret metode, der er kendetegnet ved et individuelt
Læs merePÆDAGOGISKE ARBEJDSMETODER. Relation, Motivation, Empowerment.. Borgeren skal være kaptajnen der ved hvor skibet skal sejles hen.
METODEKATALOG. December 2018. PÆDAGOGISKE ARBEJDSMETODER. Relation, Motivation, Empowerment.. Borgeren skal være kaptajnen der ved hvor skibet skal sejles hen. I DF3 vægter vi fagligheden højt i vores
Læs mereU d s att E p o l i t i k L Y N G B Y - TAA R B Æ K KO M M U N E
U d s att E p o l i t i k L Y N G B Y - TAA R B Æ K KO M M U N E F o r o r d a f B o r g m e s t e r R o l f A a g a a r d - S v e n d s e n Lyngby-Taarbæk Kommune har som en af de første kommuner i landet
Læs mereNI LANDSORGANISATIONER MED FÆLLES RØDDER... en aktiv del af folkekirken
NI LANDSORGANISATIONER MED FÆLLES RØDDER... en aktiv del af folkekirken KFUM OG KFUK I DANMARK KFUM og KFUK består af lokale foreninger, hvor frivillige står for klubtilbud til børn, unge og familier,
Læs mereDET ER DET TALTE ORD, DER GÆLDER
Socialudvalget SOU alm. del - Svar på Spørgsmål 173 Offentligt DET ER DET TALTE ORD, DER GÆLDER Socialministerens tale ved samråd i Folketingets Socialudvalg torsdag den 6. april 2006 kl. 15.30 (SOU alm.
Læs mereTak for din henvendelse af 3. september 2009, hvor du stiller følgende spørgsmål til forvaltningen:
Lars Rasmussen MB Nærumsgade 3, 3. th. 2200 København N Dato: 11.9.09 Sagsnr.: 2009-119449 Dok.nr.: 2009-517436 Kære Lars Rasmussen Tak for din henvendelse af 3. september 2009, hvor du stiller følgende
Læs mereStil op! For børnefamilierne i Danmark. Mødrehjælpens strategi
Stil op! For børnefamilierne i Danmark Mødrehjælpens strategi 2017-2020 Sammen skal vi kæmpe for, at alle forældre i Danmark er i stand til at skabe trygge og udviklende rammer for deres børn. Stil op!
Læs mereArbejdet i SFOèrne i Hvidovre baserer sig på en inkluderende tankegang. Inklusion er tanken om at lukke ind at medregne.
Inklusion Arbejdet i SFOèrne i Hvidovre baserer sig på en inkluderende tankegang. Inklusion kan meget kort defineres som: Inklusion er tanken om at lukke ind at medregne. For SFOèrne i Hvidovre betyder
Læs merePlan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet
Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune
Læs mereVI SÆTTER DEN UNGE FØRST!
VI SÆTTER DEN UNGE FØRST! Ungestrategi for 18-29-årige Jobcenter Brøndby 2016-2018 BRØNDBY KOMMUNE 1 OM STRATEGIEN Denne ungestrategi er rettet mod de 18-29-årige i Brøndby Kommune. I ungestrategien beskriver
Læs mereBorgerevaluering af Akuttilbuddet
Lyngby d. 24. april 2012 Borgerevaluering af Akuttilbuddet Akuttilbuddet i Lyngby-Taarbæk Kommune har været åbent for borgere siden den 8. november 2010. I perioden fra åbningsdagen og frem til februar
Læs mereBILAG A: Klubbernes opsøgende arbejde fordelt på bydele
BILAG A: Klubbernes opsøgende arbejde fordelt på bydele I Valby er der ansat en medarbejder, som foretager det opsøgende gadeplansarbejde i bydelen. Det opsøgende arbejde har stået på i et år og er et
Læs mereKFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding
KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding I dette afsnit beskrives de overordnede elementer i forandringsteorien for Bænkevarmerne/Folkekøkkenet, der er en social café og
Læs mereBike4Life projektbeskrivelse. Et U- turn projekt for socialt udsatte unge
Bike4Life projektbeskrivelse Et U- turn projekt for socialt udsatte unge Om projektet Resumé: Et projekt, der beskæftiger sig med unge i alderen 18-30 år, som modtager offentlig forsørgelse (uddannelseshjælp,
Læs mereNr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år
Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Værdigrundlag. Fællesskab. På Nr. Lyndelse Friskole står fællesskabet i centrum, og ud fra det forstås alle væsentlige aspekter i skolens arbejde.
Læs mereEvaluering af de boligsociale helhedsplaner
Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns
Læs mereFølgende er de foreløbige erfaringer fra Transitprorgammet og baseret på den månedlige indberetning fra maj 2015.
NOTAT Til Transitprogrammets følgegruppe Foreløbig erfaringsopsamling - juni 2015 Socialforvaltningen vil ultimo 2015 udarbejde en fælles erfaringsopsamling, der beskriver aktørernes indsatser og erfaringer
Læs merePsykiatri- og misbrugspolitik
Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord I et debatmøde i efteråret 2012 med deltagelse af borgere, medarbejdere, foreninger, organisationer, samarbejdspartnere
Læs mereRåd for socialt udsatte
Råd for socialt udsatte Side 1 af 9 Indholdsfortegnelse. Kommissorium for rådet Formål med rådet... 3 Definition af udsatte... 3 Rådets sammensætning... 4 Rådets Arbejdsområder... 5 Tidsplan og mål...
Læs mereBilag 3. Interview med Ole Christensen, d. 21.11.2013. Adam: I korte træk - hvad er din holdning dansk medlemskab i EU?
Bilag 3 Interview med Ole Christensen, d. 21.11.2013 Adam: I korte træk - hvad er din holdning dansk medlemskab i EU? Ole: Jamen det har jeg en positiv holdning til. Altså de udfordringer vi står overfor
Læs mereUndersøgelse af hjemløse i Åbenrå Kommune
Undersøgelse af hjemløse i Åbenrå Kommune Alternative overnatningsformer - 110 Opgørelse over køn, alder for den gruppe af Aabenraa borgere, som har opholdt sig mere end 30 dage på 110 bosted. Periode
Læs mereDen Frivillig Gældsrådgivning Skive
Den Frivillig Gældsrådgivning Skive Indledning Dette notat beskriver et forslag til etablering af en frivillig gældsrådgivning i Skive. Formål, indhold og organisering er kort beskrevet, ligesom der er
Læs merePsykiatri- og Rusmiddelplan for Skive Kommune
Psykiatri- og Rusmiddelplan for Skive Kommune 2018-2021 Forord Sundheds- og Forebyggelsesudvalget har det politiske ansvar for psykiatri- og rusmiddelområdet, der organisatorisk er en del af Sundhedsafdelingen.
Læs mereAntal henvendelser per kvartal
Statistik for Kirkens Korshær Kompasset andet kvartal 214 Tal trukket den 1.juli 214 Kompasset er nu gået ind i det andet kvartal i Kompassets andet år. Der har været 216 åbningsdage tre dage ugentligt.
Læs mereKvalitetsstandard for opsøgende socialt
Social- og Sundhedscenteret Kvalitetsstandard for opsøgende socialt arbejde Når du læser kvalitetsstandarden, skal du være opmærksom på, at den består af to dele. Den første del er information til dig
Læs mereSamarbejde med kommunen - samskabelse. Dannie Larsen Frivilligcentre og Selvhælp Danmark (FriSe)
Samarbejde med kommunen - samskabelse Dannie Larsen Frivilligcentre og Selvhælp Danmark (FriSe) 71 Frivilligcentre fordelt på 64 kommuner Et stærkt og mangfoldigt civilsamfund, hvor alle har mulighed for
Læs mereMISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND
Medarbejdere, ledere, stedfortrædere og Lokal MED har i 2014 i fællesskab udfærdiget organisationens mission og vision. Ikke uden udfordringer er der truffet valg og fravalg imellem de mange og til tider
Læs mereForslag til organisering af funktionen som Social Vicevært i forbindelse med etablering af 6 skæve boliger Målgruppe til de skæve boliger er borgere
Forslag til organisering af funktionen som Social Vicevært i forbindelse med etablering af 6 skæve boliger Målgruppe til de skæve boliger er borgere fra 18 år, som generelt har svært ved at indpasse sig
Læs mereAllégårdens Rusmiddelpolitik
Allégårdens Rusmiddelpolitik Ungecentret Allegården forholder sig aktivt til de anbragte unges brug af rusmidler. Det betyder, at unge, der bor på Allégården, kan forvente, at de kommer til at forholde
Læs mereForebyggende initiativer - Børneområdet (Læring og Trivsel)
Input til Kommunalbestyrelsens arbejdsprogram 2020, d. 14.3.2019 - Forebyggelse på Børneområdet (Læring og Trivsel) og det specialiserede voksenområde (Aktiv hele livet) Forebyggende initiativer - Børneområdet
Læs mereBilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015.
Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015. Interviewer: Hej! Luna: Hej! Interviewer: Vil du præsentere dig selv? Tale lidt om hvad du er for én? Luna: Jeg hedder Luna og jeg er i midten
Læs mereJeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen
Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker Foto: Ajs Nielsen Flere og flere børn vokser op hos deres enlige mor, og de har ingen eller kun en meget sparsom kontakt med deres far.
Læs mereSTRATEGI FOR DEN INKLUDERENDE BY OG HOUSING FIRST
STRATEGI FOR DEN INKLUDERENDE BY OG HOUSING FIRST PLADS TIL ALLE BESKÆFTIGELSES OG SOCIALUDVALGET 1 FORORD Som Beskæftigelses og Socialudvalg arbejder vi for, at alle udsatte i Odense skal have et godt
Læs mereUdtalelse. SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Aarhus Kommune. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Forslag fra SF om vores grønlandske medborgere
Udtalelse Til Aarhus Byråd via Magistraten Side 1 af 6 Forslag fra SF om vores grønlandske medborgere 1. Konklusion På byrådsmødet den 4. november 2015 fremsatte SF et forslag vedrørende grønlandske medborgere.
Læs mereVærdighedspolitik Fanø Kommune.
Værdighedspolitik Fanø Kommune. I Fanø Kommune skal vi sikre værdighed for alle borgere uanset udgangspunkt. Vi ønsker at understøtte den enkelte borger i det liv vedkommende ønsker at leve. Samtidigt
Læs mereHurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager
Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Dato 12-03-2014 Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt
Læs mereVærdighedspolitik for Fanø Kommune
Værdighedspolitik for Fanø Kommune Vedtaget i Social- og sundhedsudvalget den 30.10.2018 Værdighedspolitik Fanø Kommune I Fanø Kommune skal vi sikre værdighed for alle borgere uanset udgangspunkt. Vi ønsker
Læs mereDIAKONIOG MENNESKESYN. blaakors.dk
DIAKONIOG MENNESKESYN blaakors.dk Håb for alle Blå Kors Danmark er en diakonal organisation. Vi arbejder ud fra et kristent menneskesyn og bygger på samme grundlag som folkekirken. Vi tror på, at ethvert
Læs mereHåndbog: BOLIGSOCIALE INDSATSER FOR SÅRBARE FAMILIER
Håndbog: BOLIGSOCIALE INDSATSER FOR SÅRBARE FAMILIER INDHOLD Indledning: Løsninger til udsatte familier 3 Hvad er målgruppens behov? 4 Løsning 1: Indsatser med fokus på viden 5 Løsning 2: Indsatser med
Læs mereFamilier og unge, som er i akut krise på baggrund af voldsomme sociale begivenheder i familien.
Kvalitetsstandarder DUH, Strandmarken og Centervej Akutforløb (fortrinsvis Strandmarken) At yde hjælp til familier og unge, som har brug for hjælp akut eller med kort varsel. Familier og unge, som er i
Læs mereOPDAGELSESMETODE: INTERVIEW
OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW Et interview er en samtale mellem to eller flere, hvor interviewerens primære rolle er at lytte. Formålet med interviewet er at få detaljeret viden om interviewpersonerne, deres
Læs merePræsentation af Rådgivningshuset et forebyggende tilbud
Præsentation af Rådgivningshuset et forebyggende tilbud NOTAT 17. november 2018 Journal nr. 27.03.00-A00-1-18 Sagsbehandler SKRAS Navn på tilbud Formål Rådgivningshuset Formålet med Rådgivningshuset er
Læs mereImpact værktøj retningslinjer
Impact værktøj retningslinjer Værktøj fra Daphne III projektet IMPACT: Evaluation of European Perpetrator Programmes (Programmet for evaluering af Europæiske udøvere af krænkende adfærd) Impact værktøj
Læs mereSociale indsatser kan ikke skabe mirakler på den halve tid
Denne artikel blev bragt i Altinget d. 1. november 2018 Sociale indsatser kan ikke skabe mirakler på den halve tid DEBAT: Kære Politikere. Lad os få et realistisk og nuanceret billede af de sociale indsatser.
Læs mereKvalitetsstandarder. Viljen til forandring. august 2010
Kvalitetsstandarder Viljen til forandring august 2010 Motivationsforløb for unge med et problematisk forbrug af euforiserende stoffer At motivere den unge til at arbejde med sit forbrug At formidle viden
Læs mereINDSATS FOR UDSATTE 1
INDSATS FOR UDSATTE 1 2 VI YDER EN INDSATS FOR MENNESKER I UDSATTE LIVSSITUATIONER KFUM s Sociale Arbejde tilbyder hjælp, støtte og omsorg for mennesker i udsatte livssituationer. Vi møder mennesker i
Læs mereBedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden
Bedre hjælp til hjemløse Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Udgave: 26. marts 2015 1 Forslaget kort fortalt I Danmark hjælper vi ikke vores hjemløse godt nok. Der er ikke noget odiøst i, at nogen
Læs merePsykiatri- og misbrugspolitik
Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Hans Nissen (A) Formand, Social- og Sundhedsudvalget 2 Indledning Det er Fredensborg Kommunes ambition at borgere med psykosociale handicap
Læs mereJob og mennesker imellem. Individuelle forløb
Job og mennesker imellem Individuelle forløb Job gruppen Job og mennesker imellem Job4gruppen er et landsdækkende samarbejde mellem de 4 virksomheder: Integro, JobsPartner, Naesborg og TUCJOB. Gennem hvert
Læs mereDemenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011.
Demenspolitik Hedensted Kommune Senior Service Marts 2011. Overordnede mål for demensindsatsen: Den overordnede målsætning for hjælpen og støtten til demensramte borgere i Hedensted Kommune: at understøtte
Læs mereTilsynsrapport. Uanmeldt tilsyn Krisecentret i Randers
Randers Kommune - Familieafdelingen Tilsynsrapport Uanmeldt tilsyn Krisecentret i Randers 2008 November 2008 Side 1 af 7 Indholdsfortegnelse 1. FORMÅL MED TILSYN...3 2. METODE...3 3. TILSYNSBESØG PÅ KRISECENTRET...3
Læs mereEvalueringsrapport: Motionstilbud til beboere på Herberget Lærkehøj
FREDERIKSBERG KOMMUNE Evalueringsrapport: Motionstilbud til beboere på Herberget Lærkehøj Rikke Holm 2014 FREDERIKSBERG SUNDHEDSCENTER - FOREBYGGELSEN Indledning Der har fra april 2014 frem til juni 2014,
Læs mereSYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune
SYGEPLEJERSKEPROFIL for Svendborg Kommune FORORD Sundhedsloven og strukturreformen stiller forventninger og krav til sygeplejerskerne i kommunerne om at spille en central rolle i sundhedsvæsenet. I Svendborg
Læs mereFrivillige Fighters // en event for styrket frivillighed iblandt unge
Frivillige Fighters // en event for styrket frivillighed iblandt unge Intro: Frivillige Fighters var en 3 timers tirsdagsbar i frivillighedens tegn, krydret med lokale ildsjæle, bands, mad og drikke -
Læs mereKOMPASSET independent guidance for homeless migrants. Statistik år 1, Kirkens Korshær Kompasset 2013
Statistik år 1, Kirkens Korshær Kompasset 2013 Tal trukket den 1.januar 2014. Kompasset åbnede den 7. januar 2013 og har i alt været åbent i 143 dage fordelt på mandage, onsdage og torsdage. Det er dermed
Læs mereTil forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg
Til forældre og borgere Roskildemodellen Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Indhold Forord Forord side 2 Roskildemodellen stiller skarpt på børn og unge side 3 At
Læs mereErfaringer fra projekt. Kattunneq
Erfaringer fra projekt Kattunneq opkvalificering af grønlandske krisecentre i 2014-2019 Kattunneq Når kvinder og børn flytter på krisecenter, har de behov for mere end et sikkert, midlertidigt sted at
Læs mereEsse modip estie. Den Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik
Esse modip estie 1 Den Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Indhold 2 Indledning... 3 Mission... 4 Vision.... 5 Værdigrundlaget.... 6 Målgruppe.... 9 Principper...11 Vedtaget af Børne- og Ungeudvalget
Læs mereTILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af
TILBAGE TIL FREMTIDEN - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af HVAD ER TILBAGE TIL FREMTIDEN? Tilbage til Fremtiden
Læs mereVil gerne starte med at fortælle jer om en oplevelse, jeg havde, mens jeg gik på gymnasiet:
Vil gerne starte med at fortælle jer om en oplevelse, jeg havde, mens jeg gik på gymnasiet: Odense gågaden - En hjemløs råber efter mig føler mig lidt utilpas hvad vil han. han ville bare snakke så jeg
Læs mereTinggården. Tilsynsrapport for anmeldt tilsyn 2013. Tilsynsenheden Gribskov Kommune Rådhusvej 3 3200 Helsinge Tlf. 72496000
Tilsynsenheden Gribskov Kommune Rådhusvej 3 3200 Helsinge Tlf. 72496000 Tinggården Tilsynsrapport for anmeldt tilsyn 2013 Tilsynet blev gennemført d. 8 juli 2013 af pædagogisk konsulenter; Charlotte Larsen
Læs mereUndersøgelse: Socialrådgiveres ytringsfrihed
Notat 6. august 2018, opdateret 1. november 2018 MEB+JT+NP Side 1 af 18 Undersøgelse: Socialrådgiveres ytringsfrihed Dansk Socialrådgiverforening (DS) gennemførte i 2017 en undersøgelse blandt vore medlemmer
Læs mereSammenfatning af kortlægning om unge hjemløse i Aarhus Kommune.
Sammenfatning af kortlægning om unge hjemløse i Aarhus Kommune. Indledning Denne undersøgelse har til formål at give en kort sammenfatning af kortlægningen omhandlende unge hjemløse i alderen 17-24 år
Læs mereAMBITION FOR RØDE KORS HOVEDSTADENS SOCIALE ARBEJDE
AMBITION FOR RØDE KORS HOVEDSTADENS SOCIALE ARBEJDE 2018-2021 Fællesskaber i hovedstaden Mange mennesker i hovedstaden lever et godt liv. De er en del af fællesskaber, har tætte venner, gode kolleger
Læs merePolitik for socialt udsatte borgere
Politik for socialt udsatte borgere BOLIG RELATIONER SUNDHED SYGDOM Muligheder for at indgå i samfundet Kommunens politik for socialt udsatte er rettet mod borgere, der lever i samfundets yderkanter, personer,
Læs mereHenvendelse fra Kompasset til Socialudvalgets medlemmer
KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Mål- og Rammekontoret for Voksne NOTAT Henvendelse fra Kompasset til Socialudvalgets medlemmer Susannah L. Sønderlund, Kirkens Korshær, Kompasset Worsaaesvej 15B,
Læs mere