Modul 8: Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper. Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Transkript

1 Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Fyrtårnet, afdeling for aktive misbrugere med et pleje- og omsorgsbehov, placeret på Fyrglimt, Thisted Kommunes ældrecenter i Hanstholm. Fyrtårnet er organiseret under kommunens ældreområde og er et tilbud under 108. Samarbejdsrelationer, herunder bl.a. tværfaglige og tværsektorielle På Fyrtårnet arbejdes tæt sammen med Thisted Kommunes sagsbehandlere,udsatteteamet, Behandlerhuset, kommunens psykiatri praktiserende læger og tandlæger. I efteråret 2012 havde Fyrtårnet en ekstern konsulent tilknyttet for at se på miljøet blandt beboere og personale i afdelingen. I løbet af 2013 vil Fyrtårnet modtage sygeplejestuderende og ssa-elever. Patientkategorier/borgerkategorier Fyrtårnet er et tilbud til borgere : - med komplekse problemstillinger, hvor misbrug har været det primære problem, og fortsat er et problem, om end i mindre grad. - med aktivt misbrug af narkotika, alkohol eller medicin ( ikke stiknarkomaner). - som er permanent, periodevis hjemløs, funktionelt hjemløs eller svært ved at klare sig i almennyttig bolig / egen bolig. - som er afvist i beskyttede boliger, ældreboliger og eksisterende institutioner udover 110 institutioner. - som er uopnåelige i behandlingsøjemed mod misbrugsafhængighed. - med fysiske og psykiske følgeskader af langvarigt misbrug. - som ikke kan tage vare om egen person og situation - fra 45 og opefter. - forsørgelsesgrundlag førtidspension eller folkepension. Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Centrale kliniske sygeplejefaglige problemstillinger De sygeplejemæssige problemstillinger udspringer af følgerne af beboernes langvarige misbrug. Det er følgesygdomme som lever-, nyre-, og kredsløbssvigt og ernæringsproblemer. Endvidere Side 1 af 6

2 kognitive og neurologiske skader. Samtidig er beboerne præget af den helt særlige livsstil som følger med et misbrug mangel på struktur, nedsat evne til at tage ansvar for eget liv, daglige gøremål m.m. Vores opgave er at give de hårdest belastede misbrugere boligforhold på deres præmisser uden unødig indblanding, men under beskyttede forhold, acceptere deres misbrug og livsstil med mulighed og støtte til forandringer. Samtidig arbejde på at øge sundhedstilstanden gennem madordning, hjælp til behandling, lægebesøg og lignende, støtte til bedre hygiejne, sundere livsstil og for nogle en værdig død. Der er fokus på en bæredygtig relation og det at se det hele menneske. Typiske kliniske sygeplejeopgaver De sygeplejefaglige opgaver afhænger af den enkelte beboers særlige problematik. Eksempler kan være: - Observation af borgerens helhedstilstand, herunder adfærd og reaktionsmønstre set i den overordnede kontekst. - Dokumentation i CSC omsorgsjournal, samt opfølgning herpå. - Via tværfagligt samarbejde og i samarbejde med borgeren, at klarlægge og prioritere behovet for sygepleje af sundhedsfremmende, sundhedsbevarende, forebyggende, behandlende eller rehabiliterende karakter. - At indsamle og anvende relevante data i forhold til helhedsbeskrivelsen af den enkelte borger. - Udarbejdelse af handleplaner. - Støtte borgeren i daglig livsførelse. - Motivere borgeren til at være medaktør i eget liv. - At administre medicin samt støtte borgeren i at vedligeholde relevant behandling af både farmakologisk og non farmakologisk karakter. - At samarbejde både mono- og tværfagligt udfra borgerens behov for sygepleje og omsorg. - At opbygge og vedligeholde samt afslutte en professionel relation. - At kommunikere professionelt og sagligt med de tværfaglige samarbejdspartnere, både internt og eksternt. - At arbejde bevidst med det kommunikative aspekt - Hjælp til dagligdagens opgaver såsom tøjvask, rengøring og bestilling af købmandsvarer. - Evt. sårpleje / fysisk pleje. - Observation af abstinenser og afhjælpning af disse. Side 2 af 6

3 Typiske patientforløb/borgerforløb Beboerne visiteres i første omgang til en aflastningsplads, i løbet af 3 måneder tages der stilling til om beboeren kan / skal tilbydes en fast plads. Typisk visiteres beboerne til en aflastningsplads efter henvendelse fra støttekontaktperson, bekendte eller sagsbehandler, evt. efter sygehusophold da situationen i eget hjem/ beboerens fysiske tilstand er uholdbar. Målet med opholdet på aflastningsplads er stabilisering gennem fysisk pleje / omsorg, afklaring af fremtidig bolig og behov for pleje / støtte. Ved udskrivelsen laves der plan for evt. støtte fra støttekontaktperson / hjemmepleje. For nogle beboere bliver opholdet på Fyrtårnet afslutning på et svært og barskt liv med mulighed for at få en værdig død i et miljø præget af anerkendelse, omsorg og ro. Metoder i klinisk praksis Dokumentation og handleplaner. Nada Relationsarbejde Anerkendende tilgang og udpræget grad af rummelighed Gruppemøder Supervision Livshistorie Almindelig pleje Aktuelle sygeplejefaglige udviklings- og forskningsområder Fyrtårnet åbnede for de første beboere i august Siden er pladserne løbende blevet fyldt op. Afdelingen er derfor i stadig udvikling, mhp. at skabe de bedste rammer for de mennesker som bor her. Samtidig er der fokus på dokumentation jf. retningslinjer for området. Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering, herunder vejlednings- og evalueringstilbud I socialpsykiatrien i Thisted kommune, er den kliniske undervisning tilrettelagt, så det i videst mulig omfang ligner det udviklings- og læringsmiljø, der er praksis på det enkelte uddannelsessted. Undervisningen målrettes læringsudbyttet på modulet. Side 3 af 6

4 Den kliniske vejleder vil være tovholder i forhold til planlægning og udførelse af den ugentlige vejledning, som både kan foregå individuelt eller i grupper med andre studerende. Den daglige vejledning i form af før-, under - og eftervejledning, kan enten varetages af den kliniske vejleder, medvejleder eller andre medarbejdere. Her er således mulighed for at møde andre faggrupper. Undervisningen organiseres og planlægges udfra målrettede læringssituationer, dels planlagte og dels de situationsbestemte læringssituationer, der opstår i praksis. Indenfor den første uge afvikles planlægningssamtale, hvor der er muligheder for at drøfte gensidige forventninger. Vi tilstræber at datoen for planlægningssamtalen er skrevet i velkomstbrevet som den studerende modtager fra det kliniske undervisningssted inden start. Med velkomstbrevet vil du modtage mødetider for den første uge, hvorefter resten af perioden planlægges udfra de aktuelle læringsmuligheder, med 30 timers tilstedeværelse om ugen. Se i øvrigt modulbeskrivelsen omkring planlagte og fastlagte studieaktiviteter. Fælles for alle kliniske undervisningssteder er, at den fastlagte studieaktivetet udarbejdes som en kommunikationsrapport. Den planlagte studieaktivitet afvikles i form af seminar. Det er en forudsætning for den studerende, at den fastlagte og den planlagte studieaktivitet gennemføres for, at den studerende kan indstilles til den interne kliniske prøve. Forventninger til den studerende At den studerende er ansvarlig for egen uddannelse og bruger hele medarbejdergruppen, hvis den kliniske vejleder ikke er til stede. At den studerende bevidst og aktivt arbejder med at nå målene for uddannelsen.. At den studerende udarbejder en individuel klinisk studieplan som lægges på eportfolio. At den studerende på eportfolio hver uge evaluerer og reflekterer over ugens oplevelser/opgaver. At den studerende på eportfolio skriver et kort resume fra planlægningssamtalen, og fra den fastlagte og den planlagte studieaktivitet. At den studerende sætter sig ind i stedets døgnrytme og beboernes handleplaner. At den studerende er medkontaktperson for 1-2 beboere, og at den studerende arbejder i tæt samarbejde med de faste kontaktpersoner. At den studerende tilegner sig viden om beboernes medicin iht. Stedets regler og uddannelsens mål samt doserer og administrerer medicin iht. gældende regler herfor og efter aftale med den Side 4 af 6

5 medicin ansvarlige. At den studerende deltager i aktiviteter udenfor det kliniske sted sammen med beboerne, såsom lægebesøg, tandlæge osv. At den studerende er ansvarlig for at bekendtgøre stærke og svage sider og er parat til at arbejde med disse At den studerende fremkommer med nye ideer/initiativer til beboernes situation, og at den studerende diskuterer disse med kontaktpersonerne, inden de føres ud i livet. At den studerende møder til tiden, og giver besked til stedet ved forsinkelse og evt. sygdom.d uel Kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer I afdelingen Fyrtårnet vil sygeplejerske Anne Berit Danielsen være den daglige vejleder. Malene Andersen er uddannet klinisk vejleder, arbejder til daglig på Bostedet Algade og er som klinisk vejleder tilknyttet Algade, Værestedet i Hanstholm og Fyrglimt ( Fyrtårnet). Krav vedrørende klinisk pensum Pensum for den kliniske undervisning er på sider pr. ECTS points. Da modulet indeholder 12 ECTS points, er kravet på minimum 360 sider. Den studerende udarbejder sammen med den kliniske vejleder den endelige litteraturliste. Den studerende skal opgive selvvalgt litteratur på sider, som godkendes af den kliniske vejleder. Hensigten er, at der skabes gode muligheder for en kobling mellem teori og praksis, så litteraturen bliver et godt og anvendeligt redskab. Selvvalgt litteratur skal indskrives i eportfolio senest en uge før intern klinisk prøve. Nedenfor følger forslag: Stofmisbrug i socialt fagligt perspektiv. Mette L. Lauridsen, Mette Kronbæk og Peter Sindal Lundsberg. Servicestyrelsen. Gads Rusmiddelleksikon Rusmidlernes biologi om hjernen, sprut og stoffer. Sundhedsstyrelsen. Biokemi 4. udg. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busk A/S. Hepatitis en bog om leverbetændelse. Hepatitisforeningen og leverforeningen Klinisk Psykiatri, Munksgaard. Mænd i lyst og nød. Reinicke Kenneth Schønberg. Girafsprog empatisk kommunikation. Skab dit liv forlaget. Udviklende fortrolighed tanker om kontaktpersonsfunktionen. C. Craford, Narayana Press, Gylling. Side 5 af 6

6 Validering fra skæbne til liv. Inger Marie Andersen, Helle Runge og Anne Berit Danielsen. Eget forlag. Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser Der er i perioden krav om tilstedeværelse i 30 timer på det kliniske uddannelsessted. Der kan planlægges med aften og weekend tilstedeværelse, såfremt der er læringsmuligheder. Dette skal aftales med den kliniske vejleder. Det forventes desuden: At den studerende aktivt deltager i de beskrevne sygeplejeopgaver tilhørende det enkelte undervisningssted, og selv er indstillet på læring. At den studerende deltager i de studieaktiviteter, der på stedet er fastlagt, i form af refleksionsforum. At den studerende er aktiv og deltagende,samt møder velforberedt til seminar.. Den studerende skal anvende og ajourføre eportfolio, som et redskab til egen læring. At den studerende er aktiv i forhold til udarbejdelse af individuel studieplan At den studerende er medansvarlig i forhold til egen læring, ved at følge op på mål beskrevet i den individuelle studieplan. At den studerende er velforberedt til aftalte studieaktiviteter, såsom forventningssamtale, vejledningsmøder og evaluering. Udarbejdet af: Fyrglimt, sygeplejerske Anne Berit Danielsen, leder Lisbeth Simonsen, April Godkendt af: April 2013 Side 6 af 6