Anlægsgartnerens. plejehåndbog

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Anlægsgartnerens. plejehåndbog"

Transkript

1 Anlægsgartnerens plejehåndbog

2

3 Forord Anlægsgartnerens plejehåndbog giver en kortfattet oversigt over, hvad haveejeren skal huske at gøre efter aflevering af en ny belægning, beplantning eller græsplæne. Der er desuden enkelte råd til den fremtidige vedligeholdelse. Udarbejdet af landskabsarkitekt Kim Tang, Danske Anlægsgartnere, Indholdsfortegnelse Belægning s. 2 Beplantning s. 3 Vanding s. 3 Ukrudtsbekæmpelse, gødning og opbinding s. 4 Beskæring, garanti s. 5 Nysået græsplæne s. 6 Spiring, vanding, klipning s. 6 Gødning, jævnhed, sten i overfladen s. 7 Rullegræs s. 8 Etableret græsplæne s. 9 Klipning, gødning s. 9 Forårsklargøring, eftersåning s. 10 Vanding, jævnhed s. 11 Bekæmpelse af ukrudt, mos s. 12

4 Anlægsgartnerens gode råd om vedligeholdelse af belægning En nyanlagt belægning af fliser eller belægningssten skal ved aflevering have fyldte fuger. Den skal efterfølgende med jævne mellemrum efterfuges, så fugerne altid er fyldte. Da fyldte og med tiden tætte fuger forebygger både sætninger og etablering af ukrudt. Belægninger bør tages forsigtigt og gradvist i brug for at undgå sætninger. Og det første år til to år bør kørsel undgås i perioder med megen regn og tø. Det skyldes at befæstelsen og specielt fugerne lejrer sig gradvist og først senere opnår optimal styrke og tæthed. Størst forsigtighed kræves hvor fugearealet er stort og hvor bunden er opbygget af vandstandsende lag f.eks. stabilt grus. Sætninger opstår som en kombination af tung belastning og meget regn, der siver ned gennem de endnu ikke tætte fuger og ophobes i afretningslaget. Indtil fugerne er blevet tætte, bør man også være tilbageholdende med brug af salt. Salt danner i kombination med sne/is en saltlage, som via fugerne kan trække ned og optø bunden under fugerne, hvorved fliser/belægningsstenene kommer til at ligge på en frossen klump i midten og en ikke bærende bund under fugerne. Resultatet er at fliserne begynder at vippe og grus pumpes op med ujævn belægning til følge. 2

5 Anlægsgartnerens gode råd om pleje af beplantning Vanding: Alle nyplantede planter vil minimum første vækstsæson have behov for vanding i tørre perioder. Hyppighed og vandmængde vil afhænge af både jordbund samt type og størrelse på de plantede planter. På sandede jorde vil behovet være størst. Da stedsegrønne planter er i vækst hele året, bør de også vandes i tørre perioder efterår og vinter. For ikke at skade planterne bør vanding igangsættes inden planterne begynder at hænge. Der bør minimum vandes med 20 mm pr. gang en gang pr. uge. For at opnå en optimal etablering af større træer og buske træer med minimum stammeomkreds på 18 cm i en meters højde - bør hver enkelt træ, det første år tilføres 200 liter vand hver 14. dag fra ultimo maj til medio august - stort set uafhængig af den øvrige mængde nedbør. I usædvanlige våde perioder kan en enkelt vanding dog udelades. For at sikre at vandet kommer træet eller busken til gode, bør der etableres et trug omkring stammen eller bruges vandingsposer. Vandingsposer kan købes hos anlægsgartneren 3

6 Ukrudtsbekæmpelse: For at sikre en god etablering af de nyplantede planter, bør konkurrence fra ukrudt og andet beplantning undgås indtil planterne har fået godt fat og er kommet i god vækst. Som minimum bør et felt på 50 x 50 cm omkring større planter friholdes. Normalt vil det være tilstrækkeligt at fjerne ukrudt og anden beplantning 4 til 6 gange om året. Ved etablering af stauder og bunddækkende buske bør ukrudtsbekæmpelsen være intensiv indtil planterne er vokset sammen og dækker alt jorden. Rodukrudt bør fjernes allerede, når man ser de første blade, for at udsulte planterne. Andet ukrudt bør fjernes inden der udvikles frø. For at minimere fremspiringen af ukrudt bør jordoverfladen bearbejdes så lidt som muligt. Gødning: Afhængig af jordbunden vil de fleste planter have gavn af at få tilført gødning en gang i foråret. Gødningen kan både består af kunstgødning, kompost eller anden form for naturgødning. Roser og andre krævende planter kan med fordel gødes 2 gange om året. En standarddosering er 3 5 kg NPK (f.eks. NPK ) pr. 100 m2 bed. 4

7 Opbinding: Efterse jævnligt at opbindinger er tilpasset og ikke gnaver i træet eller er for stramme. Så snart træet er kommet i vækst (lange nye skud) skal opbindingen fjernes eller afkortes. Beskæring: En gang om året bør store nyplantede træers krone beskæres for uhensigtsmæssige eller konkurrerende topskud eller grene. Enhver beskæring bør tage udgangspunkt i plantematerialet og må først igangsættes, når træet eller busken er i vækst. Afskæring af større grene skal altid udføres lige udenfor stammen (grenkraven). En forkert beskæring kan fremme udviklingen af råd. Konstateres der større døde grene, råd og svampe på stamme og grene, bør der tages kontakt til anlægsgartner for at få vurderet om træet er farligt. Garanti på planter: Forestår anlægsgartneren ikke vedligeholdelsen efter plantning, ydes der kun garanti på de leverede og plantede planter, hvis der kan føres bevis for, at anlægsgartneren har udført et mangelfuldt stykke arbejde, eller de leverede planter ikke har været i orden. 5

8 Anlægsgartnerens gode råd om pleje af en nysået græsplæne Spiring: Spiring af græs afhænger af flere forhold: jordtemperatur, fugtighed, lys og hvilke græsarter der er sået. Ved en jordtemperaturen på 8 grader og derover spirer græs efter 2 til uger 4 uger. For meget fine og langsomt voksende græsarter er spirringstiden nærmere 3-4 uger. Vanding: Hvis ikke andet er aftalt, afleverer anlægsgartneren græsarealet nytilsået. Som udgangspunkt bør vanding af en ny sået plæne undgås. Kommer der ikke regn indenfor den første uge efter såning, bør vanding igangsættes, og da i et omfang, så minimum de øverste 5 cm fremstår fugtige efter vandingen. Hvis vanding først er påbegyndt, er det vigtigt at fortsætte indtil der igen kommer nedbør i større mængde og græsset er etableret, dog maksimum med 3 dages interval og ikke før overfladen igen fremstår tør. Klipning: Når græsset og for dens sags skyld også ukrudtet er blevet 10 cm højt, skal det klippe første gang til ca. 5 cm højde. Først når græsset har etableret sig og er blevet tættere, kan klippehøjden gradvis sænkes. Optimalt set bør græsset ved klipning kun reduceres med en tredjedel til halvdelen af højden. 6

9 Gødning: Er der ikke blevet gødet i forbindelse med såningen, er det vigtigt at der gødes, når slåningen af græsplænen påbegyndes. Udbringning af gødning må kun foretages, når græsset er tørt og gerne lige før regn. Anvendt en plænegødning, f.eks. NPK Jævnhed: Plænen kan på sigt blive ujævn, hvis den underliggende jord blevet grubbet, vækstlaget udlagt eller jorden bearbejdet i mere end cm umiddelbart før anlæggelsen af græsplænen. Det skyldes, at de løsnede grubespor falder sammen og jorden sætter sig. Afhængig af omfang, jævnes plænen via topdressing eller udlægning af et tykkere lag muld (ved udlægning af tykkere lag vil der være behov for eftersåning). Mindre ujævnheder kan afhjælpes ved tromling i en fugtig periode. Skal ujævnhederne undgås, skal jorden have lov at lejre sig mellem grubning, bearbejdning og såning af græsset. Sten i overfladen: Umiddelbart efter såning må der ikke forekomme sten større end 25 mm i over-fladen. Da frost mv. får sten til at vandre i jorden, kan det være nødvendigt at afsamle sten efter at græsset er sået. 7

10 Anlægsgartnerens gode råd om pleje af nylagt rullegræs Rullegræs: Efter lægning skal græsset i vækstperioden holdes fugtigt indtil det er groet fast. Som udgangspunkt vandes med mm hver 2. eller 3. dag. Gradvis forlænges intervallerne i takt med at græsset gror fast. Plænen bør tidligst tages i brug, når græsset er groet fast i underlaget. Det vil normalt være ca. 2-3 uger efter udlægning, alt efter vejrforholdene (nedbør og temperatur). Udenfor vækstperioden sker der ingen fastgroning. 8

11 Anlægsgartnerens gode råd om pleje af etablerede græsplæner Den optimale græsplæne kræver løbende pleje for at se frodig og sund ud og for at hindre ukrudt i at brede sig i plænen. Det opnås ved at skabe optimale forhold for græsvækst. Klipning: Græsset bør altid klippes, så der max afklippes halvdelen af bladlængden. Det betyder bl.a. at græsplænen efter en ferieperiode første gang bør klippes på højeste trin. Særligt i tørre perioder bør plænen ikke klippes for kort. Gødskning: For at kunne gøde optimalt, bør der udtages en gødningsanalyse, så græsset får præcist den næring, der er brug for. En typisk gødningstilførsel er 4 kg NPK (f.eks. NPK ) pr. 100 m2 i perioden marts til september. Det skal normalt fordeles over 2 4 udbringninger. Udbringning af kalk bør kun udføres, hvis der forligger en gødningsanalyse, der viser at jorden mangler kalk. Det kan anbefales, at der minimum hvert 5. år laves en gødningsanalyse. Udbringning af gødning må kun udføres, når græsset er tørt, men gerne lige før regn. 9

12 Forårsklargøring: Tidligt på foråret er der meget mos i plænen på grund af skygge og manglende græsvækst i vinterhalvåret. Derudover kan en del græs være dødt som følge af angreb af sneskimmel. Som er en svampesygdom, der udvikles optimalt, hvor græsset langvarigt er dækket af sne. Er græsplænen først angrebet af sneskimmel, kan græsset ikke reddes. Både mosset og det døde græs fjernes bedst ved rivning hvilket er lettest i en periode med tørt vejr. En almindelig rive kan bruges, men der findes også specialriver til dette formål. Orker man ikke arbejdet, fordi mængden af mos og dødt græs er stor, kan det være en god ide at få en anlægsgartner til at vertikalskære græsplænen. Det har yderligere den fordel at jorden løsnes og luftes ved samme lejlighed, hvilket fremmer græsvæksten. Med års mellemrum og afhængig af ens forventninger til græsplænens udtryk, kan det være en rigtig god ide at lufte/løsne vækstlaget med henblik på at give græsset bedre vækstbetingelser. Mindre græsplæner kan løsnes ved at træde en greb ned i plænen med 5 10 cm mellemrum. Er plænen større kan der bruges en maskine til arbejdet vertidræn. Eftersåning: Fra tid til anden opstår der opstår der bare pletter på græsplænen, som følge af slid, fjernelse af ukrudt, mos og udgået græs. Inden udsåning af græsfrø bør jorden løsnes og eventuelt tilføres ekstra muld, hvis den bare plet ligger lavere end det omgivende græs. Løsning udføres bedst med rive, kultivator eller greb, afhængig af hvor hård jorden er. 10

13 Efter udsåning af græsfrøene rives igen således at frøene dækkes. Ved indkøb af græsfrø til eftersåning bør man vælge græsfrø, som matcher den eksisterende plæne f.eks. bør man altid vælge en skyggeblanding, hvis man har en plæne, som kun for lidt sol osv. Generelt må det frarådes at vælge de billige græsblandinger, som fås i byggemarkeder mv., da disse frøblandinger fortrinsvis består af græsarter med store frø. Man risikerer kun at få det halve antal frø pr. kg, og ofte nogle grove og kraftigt voksende græsarter. I stedet bør der vælges en græsblanding, hvor alle sorterne er S-mærkede. Det betyder, at sorten er udvalgt, afprøvet og godkendt for gode egenskaber til plænegræs. Find den rigtige græsblanding: Vanding: Som udgangspunkt kan en græsplæne selvom den bliver helt brun - overleve en længere periode med tørke. Dog går der nogle uger før den igen bliver grøn igen. Ønskes en vedvarende grøn plæne, vil det være nødvendigt at vande i tørre perioder med mm pr. gang og max. hver 3. dag. Vent med at vande til græsset viser de første tegn på tørke, da for meget vanding hæmmer rodudviklingen. 11

14 Jævnhed: Med tiden bliver plæner mere eller mindre ujævne. Det skyldes slid, aflejring af sand/jord/ skidt fra omgivelserne (lejres i kanter og hvor græsset er i bedst vækst), afrivning af mos mv. Årsagen kan også være sætninger, der kan skyldes udført grubning og almindelig omsætning af organisk stof i jorden. For at bibeholde en jævn plæne, kan det anbefales med jævne mellemrum at topdresse plænen. Det gøres ved først at klippe græsset helt i bund, hvorefter den vertikalskæres (kan undlades). Nu kan topdressing udbringes i et tyndt lag på 0 10 mm over hele plænen og udjævnes med slæbenet. Det er vigtigt at laget ikke bliver for tykt, hvorved græsset ikke kan vokse igennem. Topdressing består af en blanding af grus og kompost. Det kan købes færdigblandet. Bekæmpelse af ukrudt: Bekæmpelse af ukrudt sker bedst ved forebyggelse dvs. ved at give græsset de optimale vækstbetingelser. Har ukrudtet først etableret sig, kan det kun fjernes ved håndlugning/stikning eller brug af anerkendt sprøjtemiddel. Mos i græsplænen Vil man undgå mos i græsplænen, gælder det som udgangspunkt om at skabe optimale vækstvilkår for græsset. Det gøres ved at sikre en tæt bestand af græsplanter. Hvilket opnås ved eftersåning, hvor der er bare pletter og få græsplanter, jævnlig tilførsel af gødning og ved at holde jordens ph-værdi mellem 6,5 og 6,8. 12

15 Har man en have med meget skygge, kan det være meget svært at undgå mos. Vil man forebygge, at mosset tager over i vinterperioden, kan det anbefales at undlade sidste klipning i efteråret. Hvorved det bliver sværere for mosset at etablere sig, da det lange græs dækker jorden, så der ikke kommer lys til jordoverfladen, hvorpå mosset gror. Derudover er der erfaring for, at en let tromling af græsplænen om foråret er med til at begrænse forekomsten af mos. 13

16 dag.dk

Grøn Viden, Havebrug. Plant et frugttræ

Grøn Viden, Havebrug. Plant et frugttræ Grøn Viden, Havebrug Plant et frugttræ Redigeret af Hanne Lindhard Pedersen, Forskningscenter Årslev. Denne Grøn Viden beskriver vigtige forhold omkring valg, plantning og etablering af frugttræer i haven.

Læs mere

Forårskur til HAVEGLÆDER. Forårets skovhave. De mange forårsbebudere i havens bund skaber ægte haveglæde. Side 14

Forårskur til HAVEGLÆDER. Forårets skovhave. De mange forårsbebudere i havens bund skaber ægte haveglæde. Side 14 Forårskur til Påskeklokker side 4 græsplænen side 30 Så selv side 22 Forårets skovhave De mange forårsbebudere i havens bund skaber ægte haveglæde. Side 14 TIDLIG FORÅR 2015 Forårets blomster 4 Påskeklokker

Læs mere

Natur- og vildtvenlige tiltag i landbruget

Natur- og vildtvenlige tiltag i landbruget Katalog over naturtiltag i marken Natur- og vildtvenlige tiltag i landbruget - udførelse og effekt Udarbejdet af Rasmus Ejrnæs, Aarhus Universitet i forbindelse med et samarbejdsprojekt med Cammi Aalund

Læs mere

Dyrkningsvejledning for juletræer dyrket efter tankegangen om Integreret Produktion (IP) PAF J.nr. 2005-0001

Dyrkningsvejledning for juletræer dyrket efter tankegangen om Integreret Produktion (IP) PAF J.nr. 2005-0001 Dyrkningsvejledning for juletræer dyrket efter tankegangen om Integreret Produktion (IP) PAF J.nr. 2005-0001 Claus Jerram Christensen, Anne Frahm, Bent K. Christensen, Ivan Damgaard, Kenneth Klausen, Kristian

Læs mere

Kvalitetsbeskrivelser for kirkegårde

Kvalitetsbeskrivelser for kirkegårde Kvalitetsbeskrivelser for kirkegårde PARK- OG LANDSKABSSERIEN 41 / 2010 Standardbeskrivelser med mål og tilstandskrav for kirkegårdenes drift Af Susanne Guldager, Palle Kristoffersen og Christian Philip

Læs mere

Er der beskyttet natur på din ejendom? Information om naturbeskyttelseslovens 3

Er der beskyttet natur på din ejendom? Information om naturbeskyttelseslovens 3 Er der beskyttet natur på din ejendom? Information om naturbeskyttelseslovens 3 541 TRYKSAG 457 Titel: Er der beskyttet natur på din ejendom? Information om naturbeskyttelseslovens 3 Pjecen er udarbejdet

Læs mere

Kødkvæg som naturplejere

Kødkvæg som naturplejere Kødkvæg som naturplejere - En manual omkring afgræsning af naturarealer med kødkvæg Blandt andet indeholdende oplysninger om: - Eksempler fra projektets praktiske del - Beskrivelse af naturpleje - Forslag

Læs mere

Hørrens rejse fra mark til mand. Forsøg på Ribe VikingeCenter

Hørrens rejse fra mark til mand. Forsøg på Ribe VikingeCenter Hørrens rejse fra mark til mand Forsøg på Ribe VikingeCenter Birgit Thomsen og Bo Ejstrud Ribe VikingeCenter/Syddansk Universitet 2012 Indholdsfortegnelse Indledning... 5 Et fælles projekt...5 Hør og hørdyrkning...

Læs mere

Gør legepladsen grønnere

Gør legepladsen grønnere Gør legepladsen grønnere for små midler Vi vil gerne gøre legepladsen grønnere, uden at skulle give en bondegård for det. Denne frustration har vi tit mødt i daginstitutioner og boligområder. Mange ønsker

Læs mere

BIOS Grundbog A. Af Thomas Bach Piekut; Rikke Risom; Anders V. Thomsen; Leif Schack

BIOS Grundbog A. Af Thomas Bach Piekut; Rikke Risom; Anders V. Thomsen; Leif Schack ABCDEFGHIJKLMNOPQRSTUVWXYZÆØÅ 123456789,. - _ abcdefghijklmnopqrstuvwxyzæøå BIOS Grundbog A Af Thomas Bach Piekut; Rikke Risom; Anders V. Thomsen; Leif Schack Dette er en pdf-fil med Bios Grundbog A. Filen

Læs mere

DEN GRØNLANDSKE SLÆDEHUND FRA HVALP TIL ARBEJDSHUND

DEN GRØNLANDSKE SLÆDEHUND FRA HVALP TIL ARBEJDSHUND DEN GRØNLANDSKE SLÆDEHUND FRA HVALP TIL ARBEJDSHUND VEJLEDNING I HUNDEHOLD 1 FORORD Her finder du information om hunde og hundehold fra hunden er født til den går på pension. Det er ikke forsøgt at give

Læs mere

Lækagesporings, befæstelse på dæk over p-kælder. Weidekampsgade, 13. maj 2011. 27.maj 14: Notat: Grønne tage, membran, vægt, band, side 1

Lækagesporings, befæstelse på dæk over p-kælder. Weidekampsgade, 13. maj 2011. 27.maj 14: Notat: Grønne tage, membran, vægt, band, side 1 Grønne tage, Tæthedskontrol af tagmembran En forudsætning for attraktive grønne tage med lang funktionstid, er at membranen der skal hindre vand i at trænge ind i underliggende bygningskonstruktion er

Læs mere

Naturpleje som driftsgren

Naturpleje som driftsgren .. BIOLOGISK FORENING FOR NORDVESTJYLLAND Naturpleje som driftsgren Rapport om de muligheder og begrænsninger der er i at pleje naturarealer Udarbejdet for Biologisk Forening for Nordvestjylland af Per

Læs mere

BIOS Grundbog B. Af Thomas Bach Piekut; Rikke Risom; Anders V. Thomsen; Leif Schack

BIOS Grundbog B. Af Thomas Bach Piekut; Rikke Risom; Anders V. Thomsen; Leif Schack ABCDEFGHIJKLMNOPQRSTUVWXYZÆØÅ 123456789,. - _ abcdefghijklmnopqrstuvwxyzæøå BIOS Grundbog B Af Thomas Bach Piekut; Rikke Risom; Anders V. Thomsen; Leif Schack Dette er en pdf-fil med Bios Grundbog A Filen

Læs mere

Retningslinier for etablering af pileanlæg med nedsivning op til 30 PE

Retningslinier for etablering af pileanlæg med nedsivning op til 30 PE Økologisk Byfornyelse og Spildevandsrensning Nr. 26 2003 Retningslinier for etablering af pileanlæg med nedsivning op til 30 PE Økologisk byfornyelse og spildevandsrensning Nr. 26 2003 Retningslinier for

Læs mere

Grønne tage og taghaver

Grønne tage og taghaver Grønne tage og taghaver Effektive løsninger til specialkonstruktioner Indholdsfortegnelse Grønne tage og taghaver... Det ekstensive grønne tag... Systemets opbygning... afdræning... garanti... Det ekstensive

Læs mere

Om rengøring af våben

Om rengøring af våben Om rengøring af våben Hele Artiklen eller dele her af må ikke anvendes uden tydelig kilde angivelse Udstyr venligt udlånt af De Danske Skytteforeningers salgsafdeling 26-11-2003 21:33 Ejnar Askholm Hvordan

Læs mere

Normer for Anlægsgartnerarbejde

Normer for Anlægsgartnerarbejde Normer for Anlægsgartnerarbejde Landsforeningen Danske Anlægsgartnermestre 1992 Normer for Anlægsgartnerarbejde 1992 Normer for Anlægsgartnerarbejde 1992 1 Forord Denne udgave af Normer for Anlægsgartnerarbejde

Læs mere

Få en spændende. regnhave. Behold dit regnvand der hvor det falder. til gavn og glæde

Få en spændende. regnhave. Behold dit regnvand der hvor det falder. til gavn og glæde Få en spændende Behold dit regnvand der hvor det falder regnhave til gavn og glæde foto: wawwa ohrt ditregnvand en ressource Intelligent brug af regnvand Indhold Udgiver Haveselskabet Jægersborgvej 47

Læs mere

Weber GDS WEBER GDS GDS- HÅNDBOGEN. Guide til gør-det-selv opgaver inden for bl.a. opmuring, støbning, pudsning, vandskuring, fugning og maling.

Weber GDS WEBER GDS GDS- HÅNDBOGEN. Guide til gør-det-selv opgaver inden for bl.a. opmuring, støbning, pudsning, vandskuring, fugning og maling. Weber GDS WEBER GDS GDS- HÅNDBOGEN Guide til gør-det-selv opgaver inden for bl.a. opmuring, støbning, pudsning, vandskuring, fugning og maling. Weber GDS-Håndbogen Indholdsfortegnelse Godkendt af din håndværker...

Læs mere

Dahlia. HAVEN september 2007 3

Dahlia. HAVEN september 2007 3 TEKST og FOTO: Marian Haugaard Steffensen, Journalist Dahlia drøn Det var, da Jens Milbak Mortensen satte køerne ud og gik på efterløn, at det virkelig greb om sig. Så meget at en hel mark i dag står i

Læs mere

Vejledning om hovedlus

Vejledning om hovedlus Vejledning om hovedlus Vejledningen er lavet i samarbejde mellem Sundhedsstyrelsen og Aarhus Universitet og erstatter tidligere udsendte vejledninger om hovedlus. Den henvender sig især til de kommunale

Læs mere

Opgørelse over alternative biomasser til biogas i Ringkøbing-Skjern kommune. November 2011

Opgørelse over alternative biomasser til biogas i Ringkøbing-Skjern kommune. November 2011 Opgørelse over alternative biomasser til biogas i Ringkøbing-Skjern kommune November 2011 Rekvirent Energinet.dk. Tonne Kjærsvej 65 DK 7000 Fredericia Kontaktperson: Knud Boesgaard Sørensen Tlf.: 44873367

Læs mere

-gør det lettere at gøre det selv

-gør det lettere at gøre det selv Kan anvendes til alle opgaver Styrkeklasse 52,5 N 25 kg -gør det lettere at gøre det selv med beton og mørtel BASIS AALBORG CEMENT Fundament Betongulv Kældervæg Trappe Murværk Belægning Her finder du opgaven

Læs mere

Kirkegårdsvedtægter. En vejledning for menighedsråd, kirkegårdsbestyrelser og provstiudvalg

Kirkegårdsvedtægter. En vejledning for menighedsråd, kirkegårdsbestyrelser og provstiudvalg Kirkegårdsvedtægter En vejledning for menighedsråd, kirkegårdsbestyrelser og provstiudvalg Kirkeministeriet 1996 Indhold Indledning... 3 1 Regler om vedtægter... 5 1.1 Vedtægtens indhold... 5 1.2 Provstiudvalgets

Læs mere

Poul Erik Pedersen GØR GÅRDEN LIDT GRØNNERE. Hvordan kan man med simple midler og for få penge lave forbedringer i sit gårdmiljø?

Poul Erik Pedersen GØR GÅRDEN LIDT GRØNNERE. Hvordan kan man med simple midler og for få penge lave forbedringer i sit gårdmiljø? Poul Erik Pedersen GØR GÅRDEN LIDT GRØNNERE Hvordan kan man med simple midler og for få penge lave forbedringer i sit gårdmiljø? Af Poul Erik Pedersen Pedersen@agendacenter.dk Agenda 21 Østerbro, 2007

Læs mere

Hvad kan dansk landbrug producere med en anden regulering af erhvervet?

Hvad kan dansk landbrug producere med en anden regulering af erhvervet? Hvad kan dansk landbrug producere med en anden regulering af erhvervet? En scenarieanalyse af potentialet for produktion i dansk landbrug Fremforsk Center for fremtidsforskning Jesper Bo Jensen, Ph.d.

Læs mere

ADFÆRDSPROBLEMER HOS HUNDE

ADFÆRDSPROBLEMER HOS HUNDE ADFÆRDSPROBLEMER HOS HUNDE I denne pjece kan du læse om symptomerne på nogle af de mest almindelige adfærdsproblemer, som hunde kan lide af og om, hvad du kan gøre for at forsøge at afhjælpe dem. Foto:

Læs mere

SÅDAN PASSER DU DIN HEST

SÅDAN PASSER DU DIN HEST SÅDAN PASSER DU DIN HEST Den måde, hvorpå hesten bliver opstaldet og passet, har stor indflydelse på hestens velfærd. Det er derfor vigtigt, at du sætter dig godt ind i, hvilke behov din hest har, inden

Læs mere

Positiv Ridning Systemet Hestens holdning Af Henrik Johansen

Positiv Ridning Systemet Hestens holdning Af Henrik Johansen Positiv Ridning Systemet Hestens holdning Af Henrik Johansen Hesten skal altid arbejde i en holdning, hvor det er fysisk muligt for den at udføre det, vi forlanger af den. Hesten må altså ikke på nogen

Læs mere